Sindal Biogas. Ansøgning om tillæg nr. 2 til miljøgodkendelse af Sindal Biogas. Tillæg til miljøgodkendelse. Udvidelse af nuværende biogasanlæg

Transkript

1 Tillæg til miljøgodkendelse Sindal Biogas Ansøgning om tillæg nr. 2 til miljøgodkendelse af Sindal Biogas Udvidelse af nuværende biogasanlæg revision: BVA/mml Dansk Biogasrådgivning A/S

2 Virksomhedens navn: Sindal Biogas Tillæg til ansøgning om miljøgodkendelse Dato: Bettina Veje Andersen / Marie Munch Laursen Dansk Biogasrådgivning A/S Glarmestervej 18 B 8600 Silkeborg Tel / Mail: bva@danskbiogasraadgivning.dk / mml@danskbiogasraadgivning.dk 1

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Bilagsfortegnelse... 3 Indledning... 4 A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold... 5 A.1 Ansøger... 5 A.2 Virksomhedens navn... 5 A.3 Ejeren... 5 A.4 Kontaktpersoner i forhold til ansøgningen... 5 B. Oplysninger om virksomhedens art... 6 B.1 Beskrivelse af det ansøgte projekt... 6 B.2 Beskrivelse af ændringer... 6 C. Beskrivelse af miljøkonsekvenser ved ovennævnte ændringer... 7 C.1 Påvirkning af luften... 7 C.2 Påvirkning af jord, grundvand eller overfladevand... 7 C.3 Påvirkning med støj... 8 I anlægsfasen... 8 I drift... 8 C.4 Generel integration af det ekstra opgraderingsanlæg på biogasanlægget... 8 C.5 Virksomhedens produktion... 8 Produktionskapacitet... 8 Energiforbrug... 8 Hjælpestoffer... 8 C6. Affald... 9 C7. Spildevand... 9 D. Procesforløb... 9 Beskrivelse af nudrift... 9 Beskrivelse af drift efter ændringer...10 E. Oplysninger om bedste tilgængelige teknik...10 F. Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser eller uheld...10 G. Ikke teknisk resumé

4 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Situationsplan Procesflow diagram OML - Lugt OML Emission Støj beregning Redegørelse for anvendelse af BAT Gaslagerberegning 3

5 Indledning Med denne ansøgning anmodes om godkendelse til etablering af en procestank samt et membranopgraderingsanlæg inkl. gasbehandlingsudstyr herunder gaskølingsenhed og kulfilter m.m. på Sindal Biogas, Ugiltvej20, 9870 Sindal. Der søges i henhold til Miljøbeskyttelsesloven LBK nr. 241 af 13/03/2019, Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, BEK nr af 20/11/2018, med senere ændringer (Godkendelsesbekendtgørelsen), samt standardvilkår (Standardvilkårsbekendtgørelse, BEK nr af 12/12/2017) for godkendelse af biogasanlæg på adressen: Ugiltvej 20, 9870 Sindal. Ansøger er: Virksomhed: Proprietær Per Kirketerp Adresse: Hørmestedvej 130 Kontaktperson: 9870 Sindal Navn: Adresse: Morten Glenthøj Sønderskovvej 450, 9870 Sindal Telefon: Mail: mg@kagro.dk Ansøger vil ud over denne ansøgning om godkendelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven også fremsende materiale for screening for VVM pligt. Der er tidligere udstedt en landzonetilladelse, der giver mulighed for etablering af dette opgraderingsanlæg. Ansøgningen er udarbejdet på grundlag af: Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 241 af 13/03/2019) Godkendelsesbekendtgørelsen bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (BEK nr af 20/11/2018) Standardvilkår for biogasanlæg (Standardvilkårsbekendtgørelsen, BEK nr af 12/12/2017) EU s forordning om animalske biprodukter (EF nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009) Der ansøges om tilladelse til etablering og drift af de ansøgte delelementer i henhold til standardvilkårene for biogasanlæg jf. Standardvilkårsbekendtgørelsen, afsnit 25). 4

6 A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold A.1 Ansøger Ansøgningen om godkendelse af tillæg til miljøgodkendelse er fremsendt af Navn: Adresse: Proprietær Per Kirketerp Hørmestedvej 130, 9870 Sindal A.2 Virksomhedens navn Etableringen ønsket foretaget på Sindal Biogas, Ugiltvej 20, 9870 Sindal, CVR nr A.3 Ejeren Navn: Adresse: Proprietær Per Kirketerp Hørmestedvej 130, 9870 Sindal A.4 Kontaktpersoner i forhold til ansøgningen Navn: Morten Glenthøj Adresse: Sønderskovvej 450, 9870 Sindal Telefon: Mail: mg@kagro.dk Herudover kan virksomhedens rådgiver kontaktes: Virksomhed: Dansk Biogasrådgivning A/S Kontakt: Adresse: Bettina Veje Andersen / Marie Munch Laursen Glarmestervej 18 B 8600 Silkeborg Tlf.: / Mail: bva@danskbiogasraadgivning.dk / mml@danskbiogasraadgivning.dk 5

7 B. Oplysninger om virksomhedens art B.1 Beskrivelse af det ansøgte projekt Det ansøgte projekt omfatter nyetableringen af delelementer på eksisterende biogasanlæg. Virksomhedens listebetegnelse er jf. Godkendelsesbekendtgørelsen: Biogasanlæg, bilag 1, 5.3 b i) Biologisk behandling. Der er tale om ændringer på et eksisterende biogasanlæg. Anlægget er omfattet af BEK. om godkendelse af listevirksomhed, bilag 1, og dermed også Miljøstyrelsens standardvilkår for listevirksomheder, afsnit 25: Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand: Hvis den eneste affaldsbehandlingsaktivitet, der finder sted, er anaerob nedbrydning, er kapacitetstærsklen for denne aktivitet 100 tons pr. dag. i) Biologisk behandling (Standardvilkårsbekendtgørelsen, BEK nr af 12/12/2017, Afsnit 25) Det ansøgte anlæg udnytter biologisk ikke-farligt affald med en kapacitet på over 100 tons pr. dag. Der ansøges på denne baggrund om miljøgodkendelse i henhold til standardvilkårene, afsnit 25. Formålet med projektet er: Etablering af en procestank med flydedug (dug der er stramt udspændt over kant af tank) samt et membran-opgraderingsanlæg. inkl. gasforbehandling. Opgraderingsanlægget, etableres i container med gasforbehandlingsudstyr placeret udenfor. Udvidelsen af anlægget med endnu en tank betyder, at den samlede gaslagerkapacitet øges. I bilag 7 er redegjort for anlæggets samlede gaslagerkapacitet. En kapacitet som ikke overstiger Risikobekendtgørelsens grænse på 10 tons. Det samlede anlæg vil oplagre en gasmængde på ca. 6,3 tons biogas. Den nye tank vil i sig selv bidrage med et gasvolumen på 402 m 3. B.2 Beskrivelse af ændringer Udvidelsen af Sindal Biogas består af følgende delelementer: Etablering af en ny procestank med kuppel (underdugen etableres som flydedug, dvs. med fast udspændt dug over tankens kant, således at gasoplaget i denne tank udgøres af fribord højden, hvilket samlet giver et gasvolumen på 402,12 m 3. Tankens udseende vil være identisk med eksisterende tanke. Tanken vil være 13 meter fra terræn til top af kuppel og have et volumen på m 3. Etablering af et membran-opgraderingsanlæg af samme fabrikat som det nuværende. Sammen med opgraderingsanlægget etableres et gaskølingsanlæg og kulfilter. Opgraderingsanlæg samt gasbehandlingsudstyr placeres på støbte betonfundamenter. Opgraderingsanlægget placeres vest 6

8 for det eksisterende opgraderingsanlæg i to 40 fods containere, ca. 3*14 meter og en afkasthøjde på ca. 5 meter. Ændringerne ses vist på situationsplanen bilag 1. På bilag 2 er procesflowdiagram vist for det fremtidige anlæg. C. Beskrivelse af miljøkonsekvenser ved ovennævnte ændringer C.1 Påvirkning af luften Den samlede lugtpåvirkning af hele det fremtidige anlæg er beregnet og resultatet kan ses i bilag 3. Det ses, at lugtpåvirkningen som følge af det ønskede fremtidige anlæg på Sindal Biogas ikke overstiger de, af Myndigheden, fastlagte grænseværdier for lugtpåvirkning ved hverken ejendomme i det åbne land, samlet bebyggelse eller byzone. Ved nærmeste nabo Ugiltvej 22 (495 meter sydvest) ses en lugtpåvirkning på under 5 LE/m 3, hvilket er under grænseværdierne på 10 LE/m 3 for ejendomme i det åbne land. I forhold til Sindal by, overholdes grænseværdien på 1 LE/m 3 for byzone. Herved kan det konkluderes, at der ved den ønskede udvidelse ikke vil være en væsentlig lugtpåvirkning ved naboer omkring anlægget. Emissioner fra anlægget er undersøgt med en OML beregning, se bilag 4, for CO og NO x fra naturgaskedlen samt H 2S fra luftrensningen samt det eksisterende og det nye opgraderingsanlæg. Disse emissioner skal overholde B-værdi vejledningens værdier i skel. Nedenfor i tabel 1 ses grænseværdierne og de beregnede værdier i nærmeste skel i en afstand af 300 meter. Tabel 1 Emissionsgrænseværdi, B-værdi og de beregnede værdier for Sindal Biogas. Parameter Emissionsgrænseværdi (mg/nm 3 ) B-værdi (mg/m 3 ) Beregnet værdi i skel (mg/m 3 ) NO x 65 (3% O 2) 0,125* 0,0006 CO 125 (3% O 2) 1 0,0115 Fra biofilter leverandør H 2S 20 0,001 0,0008 Naturgaskedlen er af leverandøren testet til et NO x indhold på 65 mg NO x/nm 3. Anlægget overholder således B-værdierne i nærmeste skel. C.2 Påvirkning af jord, grundvand eller overfladevand Etableringen af opgraderingsanlægget vil finde sted umiddelbart vest for eksisterende opgraderingsanlæg. Opgraderingsanlæg samt gasbehandlingsudstyr vil etableres på betonfundament (befæstet areal ca. 600 m 2 ), hvorfra regnvand vil nedsives ved naturlig infiltration. (se bilag 1). Der er tale om to lukkede containere. Der vil ikke ske udledning af farlige stoffer til jord og grundvand, idet denne enhed kun behandler den producerede rå biogas, og herunder danner bionaturgas og CO 2 (igennem afkastet). I forhold til etablering af procestanken vil der være tale om nedgravning af tank i en dybde, der afhænger af øvre grundvandsmagasin, men forventes i en dybde af 0,5 meter. Langs bunden af tanken anlægges omfangsdræn med inspektionsbrønd, således at evt. lækage fra tank tidligt kan registreres ved lugt og måling i inspektionsbrønd. Dette etableres således for at sikre udsivning til jord og grundvand. 7

9 C.3 Påvirkning med støj Virksomheden vil være i drift alle årets timer, og de hér beskrevne ændringer vil ikke give anledning til en væsentlig forøgelse i støjpåvirkningerne i daglig drift. Der er foretaget en støjberegning for et samlet fremtidigt biogasanlæg, som viser at alle støjgrænseværdier, for såvel dag, aften og nat kan overholdes. Støjberegningen for den kommende driftsfase ses i bilag 5. I anlægsfasen Af hensyn til naboer vil støjende anlægsaktiviteter foregå inden for almindelig arbejdstid på hverdage. I anlægsfasen vil der forekomme flere transporter til og fra anlægget med byggematerialer. For anlægsarbejdet må det dog påregnes, at der lejlighedsvis kan forekomme støjniveauer, der overstiger de gældende grænseværdier. Anlægsaktiviteter vil være af en midlertidig karakter. Udvidelsen af biogasanlægget forventes gennemført i løbet af to - tre måneder. I drift Etableringen af det ekstra opgraderingsanlæg bidrager med en øget støjpåvirkning af de omkringliggende omgivelser. Bidraget herfra begrænser sig dog til under 65 DB målt i en 10 m afstand fra tilsvarende opgraderingsanlæg. Dette vurderes som et uvæsentligt bidrag i forhold til afstand til naboer (ca. 490 meter), og virksomheden overholder derfor stadig de gældende støjkrav til virksomheden. C.4 Generel integration af det ekstra opgraderingsanlæg på biogasanlægget Integrationen af de nye elementer på anlægget vil ikke have indflydelse på det eksisterende anlæg, og nuværende drift vil kunne forsætte uforstyrret i anlægsfasen. Opgraderingsanlægget vil blive integreret i anlæggets Styrings-, Regulerings- og Overvågningssystem (SRO system), for at kunne registrere volumenflow, rensegrad, gaskvalitet, nedlukning af anlæg osv. Forventet anlægsperiode: Ultimo C.5 Virksomhedens produktion Produktionskapacitet Tabel 2 Produktionskapacitet af rå-biogas på Sindal Biogas Nuværende (Nm 3 /år) Forøgelse (Nm 3 /år) Fremtidig (Nm 3 /år) Metan udbytte Ca Energiforbrug Det aktuelle el-forbrug på anlægget er på 7,5 GWh. Opgraderingen af den ekstra gas bidrager til en forøgelse på 500 kwh. Herved bliver det fremtidige energiforbrug på 8 GWh. Tabel 3 Energiforbrug for Sindal Biogas Nuværende (kwh) Forøgelse (kwh) Fremtidig (kwh) El-forbrug Hjælpestoffer Der anvendes ikke tilsætnings- eller hjælpestoffer i forbindelse med opgradering af den rå biogas til bionaturgas. 8

10 C6. Affald Biogasanlægget producerer meget små mængder affald, idet alle tilkørte biomasser afgasses og returneres til landbruget som gødning i form af afgasset biomasse. C7. Spildevand Regnvand fra rene befæstede arealer, som fundament ved opgraderingsenhed og lignende, samt tankoverdækning, afledes til lokal nedsivning. Der installeres LAR løsning omkring tanken, i form af stenfaskine på groft sandjord. Regnvandet på de befæstede arealer omkring opgraderingsanlægget ledes til nedsivning rundt om arealet, der er ligeledes her groft sandjord i undergrunden, hvilket resulterer i en hurtig nedsivning af regnvand. D. Procesforløb Beskrivelse af nudrift Tilførsel af biomasse til biogasanlægget sker altovervejende med lastbiler Til fast og afgasset biomasse anvendes som hovedregel tankbiler med en nyttelast på ca. 38 t. Til fast biomasse anvendes lukkede containere eller lastbiler med overdækket tiplad, eller åbne vogne. Markafgrøder tilføres med åbne køretøjer (traktortrukne vogne kan forekomme). Restprodukter fra industrien tilføres anlægget af godkendt transportør. Andet transportudstyr kan forekomme Faste biomasser aflæsses enten på plansilo (markafgrøder) eller i biomassehal (dybstrøelse). De flydende biomasser aflæsses enten i modtagetanken (gylle) eller i substrattanke (restprodukter). Alle køretøjer, der leverer gylle til anlægget, vil efter aflæsning af gylle blive fyldt med afgasset biomasse, der bringes ud af anlægget til enten leverandører af biomasse eller eksterne lagertanke. Aflæsning og oplagring af dybstrøelse foregår på plansilo og bliver herfra læsset i anlæggets bio-læsser, som kører ud på anlæggets befæstede areal, hvor biomasse læsses op i anlæggets indfødningsenheder. Efter indfødning af dybstrøelse bliver der ligeledes tilført andre biomasser fra plansiloen, som græs og majs. Når de faste biomasser er trukket ind i forbehandlingsanlægget, bliver de her blandet med de flydende biomasser (gylle). Herefter føres biomassen med pumpe til procestankene, og videre til efterafgasningstankene, for at slutte i lagertankene. Herefter bliver den afgassede biomasse separeret. Fiberdelen opbevares på befæstet areal under tag, mens væskedelen genbruges i processen eller pumpes til udkørselstanken, hvorfra der hentes væske (afgasset biomasse), når en tankbil fyldes i forbindelse med udkørsel. Fiberdelen bringes retur til landbrugsjorden. Hele indmadningsystemet er placeret i teknikbygningen. Produceret biogas opsamles i gaslagrene (under dobbeltdug på de eksisterende tanke), hvor der foretages en rensning for H 2S ved en kemisk proces. Denne rensning kræver tilsætning af ilt, idet svovlbrinten vil reagere med ilten og danne frit svovl og vand. For at sikre mod eksplosionsfare forsynes afgangen med en iltmåler. Overstiger iltniveauet ca. 3 % i gassen stoppes tilsætningen af luft, og der gives alarm til driftspersonalet. 9

11 Fra gaslagrene ledes gassen gennem gaskøler til aktivt kulfilter, inden det ledes til opgraderingsanlæg af membrantypen. Gaskøleren har til formål at fjerne vand fra gassen, hvilket er et krav i forhold til drift af kulfilter og opgraderingsanlæg. Udskilt vand føres til efterlagertanke eller genbruges i processen. Kulfilter har til formål at fjerne svovlforbindelser i rågassen inden denne kommer ind i selve opgraderingsanlægget, idet at et opgraderingsanlæg af membran type er yderst følsom for svovl. Når gassen kommer ind i opgraderingsanlægget, separeres CO 2 fra gassen (off gassen) og tilbage er metan (CH 4), som komprimeres i anlæggets kompressor og ledes ud i gasledningen med et tryk på ca. 4 bar. Off-gassen fra opgraderingsanlægget indeholder CO 2 og op til 0,5 % CH 4. Indholdet af CH 4 svarer til niveauet fra et traditionelt gasmotoranlæg. Kan gassen ikke udnyttes i opgraderingsanlægget, føres den til anlæggets fakkel. Den eksisterende fakkel er en afskærmet fakkel. Faklen kan afbrænde den producerede mængde rå biogas, der kan produceres ud fra den tilladte tonnage, opgjort pr. time. Faklen er forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding og tilsluttes SRO-anlægget for alarmering ved fejlfunktion. Tilsyn med faklens funktion vil indgå i anlæggets egenkontrolprogram, og vil ligeledes være at se i anlæggets SRO-system. På nuværende tidspunkt foretages der separering af afgasset biomasse i et aflukket rum. Fibrene snegles ud af rummet og lander på befæstet areal med et overdækket tag. Fibrene udkøres til landbrugsjord efter behov og retningslinjer for udspredning på landbrugsjord. Beskrivelse af drift efter ændringer Etableringen af de nye anlægsdele vil i begrænset omfang ændre det eksisterende procesforløb, det vil dog ikke introduceres nye uafprøvede teknologier til anlægget. Biomasser til den nye procestank vil blive pumpet ind fra anlæggets indfødningssystem, således at den samlede tonnage fordeles ligeligt mellem de tre procestanke. Den producerede gasmængde fordeles mellem de to opgraderingsanlæg, således at al den producerede biogas kan håndteres. Modtagelsen og behandlingen af biomasser vil forsat forløbe som ovenfor beskrevet. Etableringen af en ekstra procestank, vil ikke påvirke nudriften. Denne tank indsættes som en tredje procestank, der ibrugtages når etableringen er færdig. Afløb fra denne procestank ledes direkte til anlæggets efterafgasningstank. Driften af de øvrige procestanke ændres ikke ved anlæg af denne tank. Ved etablering af denne tank vil en sammenkobling af gassystemet finde sted. E. Oplysninger om bedste tilgængelige teknik Det eksisterende anlæg er bygget i henhold til den Bedst Tilgængelige Teknologi (BAT) og det samme bliver den påtænkte udvidelse på anlægget. En redegørelse for anvendelse af BAT noter ses i bilag 6. F. Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser eller uheld I nedenstående tabel er en oversigt over mulige driftsforstyrrelser. 10

12 Tabel 4 Oversigt over mulige driftsforstyrrelser og håndtering her af. Situation Scenarie Håndtering Overfyldning Skumning Overtryk Eksplosioner Spild Rågylle eller afgasset biomasse vil kunne løbe ud over tankkanten. Gylle vil kunne løbe over tankkanten. Overdækninger kan blive ødelagt og metan frigives. Trykløst gas giver ikke eksplosionsfare Ved aflæsning og påfyldning af biomasser kan der ske spild. Alle tanke forsynes med niveaumåling med alarm ved max- eller minimumsniveau. Alarmerne sendes til SRO (Styring, Regulering, Overvågning) systemet. Tankene er indbyrdes forbundet med overløbsrør. Evt. udledningen gennem overløbsrør ledes til fortank og der gives alarm ved flow i overløbsrør. Alarm ved højt niveau gives på styresystemet. Højt proteinindhold i biomassen kan erfaringsmæssigt give problemer med skumning i reaktorerne. Risikoen for opskumning reduceres med en driftsstrategi baseret på stabile, ensartede leverancer af gylle, husdyrgødning og afgrøder. Opskumning kan detekteres elektronisk via SRO anlæg, men vil kunne medføre skum i overløbsrør og evt. gasrør, som derefter skal rengøres. Processen bringes tilbage til normal drift ved intensiv opblanding og ekstra udpumpning fra den skummende tank til lagertank. Hvis der produceres mere gas end der kan afsættes til eksport eller lager vil der opstå overtryk. På anlægget er der installeret en gasfakkel, som automatisk tændes ved overskud af gas. Trykstigning i gassystemet vil derfor kun kunne ske ved utilsigtet tilstopning af gasrør, hvilket ved iagttagelse af passende konstruktionsmæssige forholdsregler vil være nærmest utænkeligt. Hvis det sker, vil et overtryk udløse sikkerhedsventilerne, der lader gassen undslippe til det fri. Disse lukker når trykket igen er under aktiveringstrykket. Alle tanke tilsluttet gassystemet, forsynes med sikkerhedsventiler (tryk/vakuum). Under visse betingelser kan biogas, i kombination med luft, danne en eksplosiv blanding af gas. Risikoen for brand og eksplosioner er størst tæt på reaktortankene og gaslagre. Risikoen for brand eller eksplosion i biogas er mindre end ved sammenlignelige brændstoffer. Det anses ikke for sandsynligt, at eksplosioner vil forekomme under iagttagelse af AT s sikkerhedsforskrifter. Anlægget vurderes ikke at være omfattet af Risikobekendtgørelsen, da der oplagres mindre end 10 tons biogas. Omlæsningsarealer bliver udført af bestandige og tætte materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning, tømning og oplagring af biomasse. Arealerne indrettes så biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning holdes inden for pladsen og at beskidt overfladevand fra pladsen ledes til pumpebrønd / fortank. Generelt Driftsforstyrrelser Anlægget forsynes med overvågning og alarmanlæg (SRO), der giver besked til personalet via telefon eller personsøger. Ved driftsforstyrrelser generelt stoppes den aktuelle maskine og der gives en alarm til den driftsansvarlige via SRO-anlægget. 11

13 G. Ikke teknisk resumé Sindal Biogas ønsker at udvide det eksisterende biogasanlæg på Ugiltvej 20, 9870 Sindal. Udvidelsen består fysisk af en procestank og et membranopgraderingsanlæg (inkl. gashåndteringsudstyr). Den nye tank vil udseendemæssigt være identiske med de tilsvarende eksisterende tanke på anlægget både af højde, omfang, udtryk og sikkerhed. Opgraderingsanlægget vil være identisk med det eksisterende opgraderingsanlæg. Udvidelsen af anlægget vil ikke øge lugtpåvirkningerne over den tilladte grænse ved hverken nærmeste nabo eller samlet bebyggelse, Selve det fremtidige anlæg vil ikke medføre støj udover støjgrænseværdierne. 12

14 Bilag 1 - Situationsplan 440 Ø175,42 Ø140,62 A B P2 P1 S1 S2 kwh 0000 kwh 0000 B :44:43 Anlagenbau

15 Bilag 2 - Procesflow diagram

16 Bilag 3 - OML - Lugt Bilag 3: OML -Lugt Punktkilder De 5 punktkilder med afkast på biogasanlægget er Eksisterende opgraderingsanlæg Nyt opgraderingsanlæg Naturgaskedel Biofilter Modtagetank Udgangsdata er for alle kilder opgivet i LE/m 3. For opgraderingsanlæg, naturgaskedel og modtagetank er der benyttet målinger fra andre anlæg. Alle disse data er i prøvningsrapporterne opgivet som minutmiddelværdier og skal derfor omregnes ved at gange med 60 til timemiddelværdier. Disse omregnes ved brug af nedenstående formler: Lugtemissionskoncentration ( LE m3) Maksimal luftmængde (m3 s ) = Lugtbidrag (LE s ) Lugtbidraget omregnes til OML input i g/s ved at gang med 60 og dividere med Lugtbidrag minutmiddel ( LE s ) = Lugtbidrag timemiddel (g s ) Omregning til OU E/s sker ved at gange med 1,5: Omregning: Opgraderingsanlæg : OU E = 1,5 LE Dette opgraderingsanlæg er det på anlægget eksisterende, opgradering 1. Anlægget renser gassen for CO 2, som sorteres fra igennem denne off-gas. Udfra anlæggets nuværende ydeevne og gassens aktuelle sammensætning (58% metan) er mængden af denne gas bestemt. Off-gas volumen er beregnet til 0,19 m 3 /s. Lugtkonc = 40 LE/m 3, angivet som timemiddel Omregning til OU E : OU E = 1,5 8 = 12 OU E /s Lugtbidrag timemiddel = 40 LE m3 0,19 m3 s 8 LE/s Lugtbidrag minutmiddel = 8 LE s 60 = 0,0001 g/s 106 Dette opgraderingsanlæg er det på anlægget nye, opgradering 2. Anlægget renser gassen for CO 2, som sorteres fra igennem denne off-gas. Udfra anlæggets ydeevne og gassens aktuelle sammensætning (58% metan) er mængden af denne gas bestemt. Off-gas volumen er beregnet til 0,25 m 3 /s. Lugtkonc = 40 LE/m 3, angivet som timemiddel

17 Lugtbidrag timemiddel = 40 LE m3 0,25 = 10 LE/s m3 s Lugtbidrag minutmiddel = 10 LE s 60 = 0,0001 g/s 106 Omregning til OU E : OU E = 1,5 10 = 15 OU E /s Naturgaskedel: Naturgaskedlen står på det nuværende biogasanlæg og benyttes som udgangspunkt (origo) for alle de øvrige lugtkilder. Fra kedel leverandøren er røggasvolumen oplyst til 0,54 m 3 /s. Lugtkonc = 540 LE/m 3, angivet som timemiddel Lugtbidrag timemiddel = 540 LE m3 0,54 = 292 LE/s m3 s Lugtbidrag minutmiddel = 292 LE s 60 = 0,0023 g/s 106 Omregning til OU E : OU E = 1,5 292 = 437 OU E /s Biofilter: Biofilteret er et nyt bygningselement i forbindelse med udvidelsen af biogasanlægget. Biofilteret skal rense ventilationsluften fra modtagehallen til dybstrøelse. Flowet gennem biofilteret er beregnet udfra luftskiftet i modtagehallen og hallens volumen til 2 m 3 /s. Lugtkonc = LE/m 3, omregnes til timemiddel Lugtbidrag timemiddel = LE m 3 2 m LE/s s Lugtbidrag minutmiddel = LE s 60 = 0,0465 g/s 106 Omregning til OU E : OU E = 1, = OU E /s Modtagetank /blandetank: Modtagetanken / blandetanken er på det nuværende biogasanlæg og der monteres hybridfilter på afkast herfra. Hybridfilteret er et mindre lokalt filter med kombination af kulfilter og biofilter. Filteret kan håndtere 0,06 m 3 /s fra tanken. Input data stammer fra en måling på tilsvarende anlæg. Lugtkonc = LE/m 3 angivet som timemiddel Lugtbidrag timemiddel = LE m3 0,06 = 492 LE/s m3 s Lugtbidrag minutmiddel = 492 LE s 60 = 0,0038 g/s 106 Omregning til OU E : OU E = 1,5 492 = 738 OU E /s

18 Arealkilder: Der er 3 arealkilder indregnet i lugtberegningen. Input data er teoretiske og dermed opgjort som timemiddel og omregnes som ses nedenfor: OU E = 1,5 LE Plansilo Fibre fra separation Indfødningsenhed Areal 5*30 m 2 7*5 m 2 2*5 m 2 Lugtintensitet 3 LE/m 2 /s 3 LE/m 2 /s 3 LE/m 2 /s Lugtkoncentration 0,0035 g/s 0,0002 g/s 0,0008 g/s Lugtkoncentration 675 OU E/s 158 OU E/s 45 OU E/s Plansilo Ensilage lagret på plansiloen neddækkes med plast, men vil være åben i den ene ende (skærefladen maksimalt 5*30 = 150 m 2 ). Der er tale om en passiv arealkilde med en yderst beskeden lugtemission. Der er ikke fundet data for lugtemission fra overdækket planlager. Der findes data fra et milekomposteringsanlæg, jf Miljøprojekt 1212 fra Heri findes lugtemissioner fra 0,5 til 3 LE/s/m 2, disse data dækker over biomasser som spildevandsslam og have/parkaffald. Biomasserne på Sindal Biogas er typisk majs- og græsensilage. For beregning af Worst Case benyttes et input på 3 LE/s/m 2. Q = 3 LE s m2 150 m2 = 450 LE s = 0,0035g/s Q =450 LE S 1,5 = 675 OU E s Oplag af fiberfraktion Oplag af fibre separeret fra den afgassede biomasse. Kilden kan beskrives som en passiv lugtkilde. Lugtintensiteten vurderes svarende til lugtintensiteten fra plansiloen på 3 LE/s/m 2. Overfladearealet af denne kilde vurderes at være 5*5 = 35 m 2. Q = 3 LE/s/m2 35 m2 = 105 LE/s 60 = 0,0002 g/s 106 Q = 105 LE S 1,5 = 158 OU E s Indfødningsenheder På biogasanlægget forventes der ved fuld drift 4 udendørs indfødningsenheder som alle fungerer som et badekar, der fyldes med faste biomasser, som derefter trækkes ind i anlægget fra bunden af badekarret. Der vil derfor kunne ske lugtafgivelse fra den sidste ilagte biomasse. Lugtintensiteten svarer til lugten fra plansiloen. Arealet svarer til overfladen/åbningen af badekarret, hvilket er maks. 2*5 = 10 m 2. Q = 3 LE/s/m2 10 m2 = 30 LE/s 60 = 0,0008 g/s 106 Q =30 LE S 1,5 = 45 OU E s

19 Kilder: Opgraderingsanlæg: Naturgaskedel:

20 Røggasvolumen (m 3 /s): For så vidt gælder de 2 opgraderingsanlæg er de indkøbt til oprensning af en ønsket mængde rå biogas. Det eksisterende anlæg dækker en mængde biogas og det nye anlæg skal således dække den resterende mængde biogas, således at summen af de 2 enheder kan aftage den mængde biogas, biogasanlægget kan producere. Volumenflowet af off-gas er derfor ikke ens for de 2 opgraderingsanlæg. For naturgaskedlen er der af kedelleverandøren opgivet et tørt volumenflow. Flowet gennem biofilteret er beregnet udfra volumen af modtagehallen og den ønskede luftudskiftning på 2 gange/time. Hallen har et grundareal på ca. 20*20 m 2, og et tværsnitsareal på ca. 137 m 2. Dette giver et volumen på m 3, som skal udskiftes 2 gange/time. Altså et flow på m 3 /time. Det samlede flow er omregnet og oprundet til 2 m 3 /s. Grænseværdier: Grænseværdier LE/m 3 OU E/m 3 Enkelte huse 10 1,9 Samlet bebyggelse (mere end 6 beboelsesbygninger 5 1,0 indenfor en afstand af 200 m) Byzone 1 1,0

21 Udskrift fra OML i OUE/m 3 : Dato: 2019/05/14 OML-Multi PC-version /6.20 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til Dansk Biogasrådgivning A/S, Glarmestervej 18b, 8600 Silkeborg Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: AALBORG Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 43 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Terrænhøjder er ikke alle ens. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

22 Dato: 2019/05/14 OML-Multi PC-version /6.20 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Terrænhøjder [m] Retning Afstand (m) (grader)

23 Dato: 2019/05/14 OML-Multi PC-version /6.20 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek], [MLE/sek] eller [MOU/sek] og specielt for arealkilder: X...: X-koordinat for vestligste hjørne af areal [m] Y...: Y-koordinat for vestligste hjørne af areal [m] TETA...: Vinkel mellem nord og siden med L1 [grader] L1...: Sidelængde af 1. side efter vestligste hjørne i urets retning [m] L2...: Sidelængde af 2. side efter vestligste hjørne i urets retning [m] Type...: Type af emissionsfaktorer brugt til tidsvariation af emissionen. Punktkilder Kildedata: Lugt Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Nkedel E Biofil E Eksopg E Nytopg E Modtage E Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Retningsafhængige bygningsdata (kun retninger med bygningshøjde større end nul er medtaget). Kilde nr. 1: Retning Højde[m] Afstand[m] Kilde nr. 2: Retning Højde[m] Afstand[m]

24 Dato: 2019/05/14 OML-Multi PC-version /6.20 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Kilde nr. 2: Retning Højde[m] Afstand[m] ***************** ADVARSEL **************** _ ADVARSEL FRA OML-MULTI: Gas hastighed= 34.2 > 30 m/s for kilde nr. 4 Arealkilder Tidsvariationer i emissionen fra arealkilder. Type nr. 1: Ingen tidsvariation. Individuelle kildedata: Lugt Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y L1 L2 TETA HS HB Q1 Q2 Q3 Type 6 plansilo E Separat E Indfød E Indfød E Indfød E Indfød E

25 Dato: 2019/05/14 OML-Multi PC-version /6.20 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler. ***************** WARNING **************** WARNING FROM OML-MULTI: Terrain angle of inclination 43. degrees. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 483 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 3. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed. For fjernere receptorer vil dette ikke have betydning. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Bygningshøjde > afkasthøjde for mindst en arealkilde. Fundet første gang for kilde nr. 7

26 Dato: 2019/05/14 OML-Multi PC-version /6.20 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Lugt Periode: (Bidrag fra alle kilder) De største månedlige 99%-fraktiler (OU/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 6.56 i afstand 60 m og retning 100 grader i (yyyymm)

27 Dato: 2019/05/14 OML-Multi PC-version /6.20 Side 7 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Lugt Periode: (Bidrag fra alle kilder) Middelværdier (OU/m3) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E-03

28 E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 4.70E-01 i afstand 60 m og retning 90 grader.

29 Dato: 2019/05/14 OML-Multi PC-version /6.20 Side 8 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Benyttede filer. Følgende inputfiler er benyttet i beregningerne: Punktkilder...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\sindal Biogas\UDVIDELSE\Materialer til Miljøarbejde\Luft\OML beregni og bygningsdata...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\sindal Biogas\UDVIDELSE\Materialer til Miljøarbejde\Luft\OML beregni Arealkilder...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\sindal Biogas\UDVIDELSE\Materialer til Miljøarbejde\Luft\OML beregni Meteorologi...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\aal7483lst.met Receptorer...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\sindal Biogas\UDVIDELSE\Materialer til Miljøarbejde\Luft\OML beregni Beregninsopsætning...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\sindal Biogas\UDVIDELSE\Materialer til Miljøarbejde\Luft\OML beregni Følgende outputfil er benyttet: Resultater...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\sindal Biogas\UDVIDELSE\Materialer til Miljøarbejde\Luft\OML beregni Beregning: Start kl. 10:19:15 ( ) Slut kl. 10:29:42 ( ) Kommentarer til beregning Nærmeste nabo 495 meter. Her siger beregningen 0,2 OU E/m 3.Kravet er 1,9 OU E/m 3. Nærmeste byzone 1120 meter. Her siger beregningen 0,1 OU E/m 3. Kravet er 0,2 OU E/m 3.

30 Udskrift fra OML i LE/m 3 : Dato: 2019/05/14 OML-Multi PC-version /6.20 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til Dansk Biogasrådgivning A/S, Glarmestervej 18b, 8600 Silkeborg Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: AALBORG Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 43 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Terrænhøjder er ikke alle ens. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

31 Dato: 2019/05/14 OML-Multi PC-version /6.20 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Terrænhøjder [m] Retning Afstand (m) grader)

32

33 Dato: 2019/05/14 OML-Multi PC-version /6.20 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek], [MLE/sek] eller [MOU/sek] og specielt for arealkilder: X...: X-koordinat for vestligste hjørne af areal [m] Y...: Y-koordinat for vestligste hjørne af areal [m] TETA...: Vinkel mellem nord og siden med L1 [grader] L1...: Sidelængde af 1. side efter vestligste hjørne i urets retning [m] L2...: Sidelængde af 2. side efter vestligste hjørne i urets retning [m] Type...: Type af emissionsfaktorer brugt til tidsvariation af emissionen. Punktkilder Kildedata: Lugt Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Nkedel E Biofil Eksopg E Nytopg E Modtage E Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Retningsafhængige bygningsdata (kun retninger med bygningshøjde større end nul er medtaget). Kilde nr. 1: Retning Højde[m] Afstand[m] Kilde nr. 2: Retning Højde[m] Afstand[m]

34 Dato: 2019/05/14 OML-Multi PC-version /6.20 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Kilde nr. 2: Retning Højde[m] Afstand[m] ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Gas hastighed= 34.2 > 30 m/s for kilde nr. 4 Arealkilder Tidsvariationer i emissionen fra arealkilder. Type nr. 1: Ingen tidsvariation. Individuelle kildedata: Lugt Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y L1 L2 TETA HS HB Q1 Q2 Q3 Type 6 plansilo E Separat E Indfød E Indfød E Indfød E Indfød E

35 Dato: 2019/05/14 OML-Multi PC-version /6.20 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler. ***************** WARNING **************** WARNING FROM OML-MULTI: Terrain angle of inclination 43. degrees. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 483 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 3. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed. For fjernere receptorer vil dette ikke have betydning. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Bygningshøjde > afkasthøjde for mindst en arealkilde. Fundet første gang for kilde nr. 7

36 Dato: 2019/05/14 OML-Multi PC-version /6.20 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Lugt Periode: (Bidrag fra alle kilder) De største månedlige 99%-fraktiler (LE/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 60 m og retning 100 grader i (yyyymm)

37 Dato: 2019/05/14 OML-Multi PC-version /6.20 Side 7 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Lugt Periode: (Bidrag fra alle kilder) Middelværdier (LE/m3) Retning Afstand (m) (grader)

38 Maksimum= 2.43 i afstand 60 m og retning 90 grader.

39 Dato: 2019/05/14 OML-Multi PC-version /6.20 Side 8 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Benyttede filer. Følgende inputfiler er benyttet i beregningerne: Punktkilder...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\sindal Biogas\UDVIDELSE\Materialer til Miljøarbejde\Luft\OML beregni og bygningsdata...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\sindal Biogas\UDVIDELSE\Materialer til Miljøarbejde\Luft\OML beregni Arealkilder...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\sindal Biogas\UDVIDELSE\Materialer til Miljøarbejde\Luft\OML beregni Meteorologi...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\aal7483lst.met Receptorer...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\sindal Biogas\UDVIDELSE\Materialer til Miljøarbejde\Luft\OML beregni Beregninsopsætning...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\sindal Biogas\UDVIDELSE\Materialer til Miljøarbejde\Luft\OML beregni Følgende outputfil er benyttet: Resultater...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\sindal Biogas\UDVIDELSE\Materialer til Miljøarbejde\Luft\OML beregni Beregning: Start kl. 10:50:03 ( ) Slut kl. 11:00:41 ( ) Kommentarer til beregning Nærmeste nabo 495 meter. Her siger beregningen 1,0 LE/m 3.Kravet er 10 LE/m 3. Nærmeste byzone 1120 meter. Her siger beregningen 0,4 LE/m 3. Kravet er 1 LE/m 3.

40 Bilag 4 - OML - Emission Bilag 4 OML - Emissioner Dato: 2019/05/06 OML-Multi PC-version /6.20 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til Dansk Biogasrådgivning A/S, Glarmestervej 18b, 8600 Silkeborg Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: AALBORG Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 6 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Terrænhøjder er ikke alle ens. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

41 Dato: 2019/05/06 OML-Multi PC-version /6.20 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Terrænhøjder [m] Retning Afstand (m) (grader)

42 Dato: 2019/05/06 OML-Multi PC-version /6.20 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek], [MLE/sek] eller [MOU/sek] Punktkilder Kildedata: CO NOx H2S Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Nkedel Biofil E-03 3 Eksopg E-04 4 Nytopg E-04 5 Modtage Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Retningsafhængige bygningsdata (kun retninger med bygningshøjde større end nul er medtaget). Kilde nr. 1: Retning Højde[m] Afstand[m] Kilde nr. 2: Retning Højde[m] Afstand[m]

43 ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Gas hastighed= 34.2 > 30 m/s for kilde nr. 4

44 Dato: 2019/05/06 OML-Multi PC-version /6.20 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler.

45 Dato: 2019/05/06 OML-Multi PC-version /6.20 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet CO Periode: De største månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 100 m og retning 80 grader i (yyyymm)

46 Dato: 2019/05/06 OML-Multi PC-version /6.20 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet CO Periode: Middelværdier (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader)

47 Maksimum= 2.44 i afstand 100 m og retning 70 grader.

48 Dato: 2019/05/06 OML-Multi PC-version /6.20 Side 7 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet NOx Periode: De største månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 100 m og retning 80 grader i (yyyymm)

49 Dato: 2019/05/06 OML-Multi PC-version /6.20 Side 8 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet NOx Periode: Middelværdier (µg/m3) Retning Afstand (m) grader)

50 Maksimum= 1.27 i afstand 100 m og retning 70 grader.

51 Dato: 2019/05/06 OML-Multi PC-version /6.20 Side 9 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet H2S Periode: De største månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 3.41 i afstand 100 m og retning 330 grader i (yyyymm)

52 Dato: 2019/05/06 OML-Multi PC-version /6.20 Side 10 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet --- H2S Periode: Middelværdier (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E-03

53 E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 1.76E-01 i afstand 100 m og retning 40 grader.

54 Dato: 2019/05/06 OML-Multi PC-version /6.20 Side 11 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Benyttede filer. Følgende inputfiler er benyttet i beregningerne: Punktkilder...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\sindal Biogas\UDVIDELSE\Materialer til Miljøarbejde\Luft\OML beregni og bygningsdata...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\sindal Biogas\UDVIDELSE\Materialer til Miljøarbejde\Luft\OML beregni Meteorologi...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\aal7483lst.met Receptorer...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\sindal Biogas\UDVIDELSE\Materialer til Miljøarbejde\Luft\OML beregni Beregninsopsætning...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\sindal Biogas\UDVIDELSE\Materialer til Miljøarbejde\Luft\OML beregni Følgende outputfil er benyttet: Resultater...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\sindal Biogas\UDVIDELSE\Materialer til Miljøarbejde\Luft\OML beregni Beregning: Start kl. 15:41:39 ( ) Slut kl. 15:42:18 ( )

55 Bilag 5 - Støjberegning Notat nr. N Ekstern støj fra biogasanlæg på Ugiltvej 20 i Sindal Projekt: Dansk Biogasrådg. - Sindal Udfærdiget af: Jørgen Heiden Projektnummer: Dato: Projektleder: Jørgen Heiden Kontrolleret af: Bo Søndergaard Til Fra Bilag : Dansk Biogasrådgivning : Jørgen Heiden : Bilag A+B og 5 tegninger Kopi til : - 1. Indledning Dansk Biogasrådgivning har rekvireret Swecos akustikafdeling, Acoustica, til at foretage en beregning af støjbelastningen fra et planlagt biogasanlæg placeret ved Landbrugsejendommen på Ugiltvej 20 syd for Sindal. Beregningen er baseret på typiske data for de forventede kommende støjkilder og støj fra eksisterende stationære støjkilder. Beregningerne er foretaget i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 1993 "Beregning af ekstern støj fra virksomheder". 2. Forudsætninger Acousticas beregninger er baseret på følgende: Oplysninger fra Dansk Biogasrådgivning om forventet støj fra biogasanlæggets stationære anlæg. Oplysninger om den forventede drift af biogasanlægget. Der tages udgangspunkt i en worst case situation i en såkaldt kampagneperiode, som kun kan forventes at optræde relativt få dage om året. Der forudsættes endvidere at være samme drift på alle ugens syv dage. Støjdata for mobile støjkilder fra database. Acousticas skønnede oktavfordeling for de støjkilder, hvor der kun foreligger støjdata i form af et totalt A-vægtet niveau for støjudsendelsen. Sweco Dusager 12 DK-8200 Aarhus Danmark Telefon Fax Sweco Danmark A/S Reg.nr Reg. kontor Glostrup Jørgen Heiden Chefrådgiver Telefon direkte Mobil jorgen.heiden@sweco.dk 1 (10)

56 3. Beregningsobjekt Biogasanlægget planlægges placeret ved en landbrugsejendom beliggende Ugiltvej 20, Sindal (jf. Tegning nr. 1). Biogasanlægget forventes at bestå af de på Tegning nr. 2 viste støjkilder. Figur 1 viser et 3D billede af den planlagte udformning. Figur 1 3D principview af det planlagte anlæg. Fra beregningsmodel. 4. Støjkilder Støjberegningerne omfatter følgende betydende faste støjkilder: Walking floor indføder (4 stk.) til biogasgenerator. Er periodisk i drift i dagtimerne i alt ca, op til ca. 4 timer. Hydraulikstation for indføder. Samme drift. Kreis-Dissolver neddeler. Placeres inde i en teknikbygning. Er periodisk i drift over hele døgnet i op til 8 timer. Gasblæser (2 stk.). Placeret inde i en lukket container. Konstant drift døgnet rundt. Opgraderingsanlæg (2 stk.). Placeret i særligt lyddæmpet container. Konstant drift døgnet rundt. Iltgenerator. Placeret i særligt lyddæmpet container. Er periodisk i drift over hele døgnet i op til 4 timer. Separator. Placeret i lukket hus. Konstant drift døgnet rundt. Pumpehuse (8 stk.). Placeret i skure nedenfor tanke. Konstant drift døgnet rundt. 2 (10)

57 Omrøring (8 stk). Placeret neddykket i tanke. Ikke en betydende støjkilde, så den indgår ikke i beregningerne. Hybridfilter. Placeret udendørs. Konstant drift døgnet rundt. Hammermølle. Placeret udendørs. Er periodisk i drift i dagtimerne i alt ca, op til ca. 4 timer. Fakkel (2 stk.). Placeret udendørs. Periodisk drift døgnet rundt i op til 2 timer. Herudover er der mobile støjkilder i form af: Kørsel med gummiged i plansiloer samt mellem plansilo og biogasanlæg. Data svarende til Volvo L90E. Data fra Acousticas støjdatabase. Kørsel i dagtimerne. Kørsel med lastbiler og traktorer til og fra anlægget. Data fra Acousticas støjdatabase svarende til lastbilkørsel ved 40 km/t svag acceleration. Kampagnedrift (høst), hvor biomateriale køres ind til plansiloer. 186 køretøjer fordelt ligeligt over perioden kl Kørsel med tankvogn til modtagetank. 5 tankvogne i dagtimerne. Tømning med tankvognens egen pumpe. Varighed 20 minutter pr. vogn. De anvendte kildedata for de stationære støjkilder fremgår af bilag A. Grundlaget for kildedataene for de stationære støjkilder er oplyst af Dansk Biogasrådgivning. Den opnåelige lyddæmpning ved indkapsling er vurderet af Acoustica. Den oktavmæssige fordeling af kildestyrkerne er vurderet af Acoustica ud fra kendskab til lignende støjkilder. De faste støjkilder vurderes i deres driftstid at have så konstant et niveau, at maksimalværdien kun afviger lidt fra middelstøjen. Da støjgrænsen for maksimalstøj er 15 db højere end for middelstøjen medtages de faste støjkilder derfor ikke som maksimalstøjkilder. For de mobile støjkilder regnes med LWA,Maks,Fast = 103 db for lastbiler og LWA,Maks,Fast = 105 db for gummihjulslæsser. 5. Driftsforhold Anlægget forudsættes i drift døgnet rundt på alle ugens dage med den i afsnit 4 angivne drift. 6. Beregningspunkter Der er foretaget beregninger af den samlede støjbelastning fra biogasanlægget ved de nærmeste naboer i forskellige retninger (se Tegning nr. 1). Der er udvalgt beregningspositioner, som vurderes at være repræsentative for den maksimale støjbelastning i den pågældende retning. De fleste naboer er boliger i det åbne land, men der er også medtaget udvalgte boliger i det sydlige Sindal. Støjgrænserne er sat lig Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for den aktuelle områdetype. 3 (10)

58 7. Beregningsresultater. Beregningsresultaterne for søndage (ugedagen med de laveste støjgrænser) fremgår af nedenstående tabel 1 samt af bilag B. Støjbelastningen på de øvrige dage er den samme, men støjgrænserne er i visse dele af dagen højere. Støjens maksimalværdi fremgår kun af bilag B. De beregnede maksimalstøjbelastninger er behæftet med en usikkerhed på 5,2 db, idet det kun er én støjhændelse (kilde), som fastlægger maksimalniveauet. 4 (10)

59 Referencepunkt Døgnind- Samlet Støj Støj- Over- Bereg- Støjdeling niveau be- græn- skrid- net grænse alle last- ser else usikker- signifikilder ning hed kant LAeq Lr overdb db db db db skredet Referencepunkt Amagergade 24 Søndage, dag , ,8 - Søndage, aften , ,9 - Søndage, nat , ,1 - Referencepunkt Dalgårdsvej 120 Søndage, dag , ,5 - Søndage, aften , ,7 - Søndage, nat , ,7 - Referencepunkt Dalgårdsvej 160A Søndage, dag , ,2 - Søndage, aften , ,9 - Søndage, nat , ,9 - Referencepunkt Faurholtvej 55 Søndage, dag , ,2 - Søndage, aften , ,9 - Søndage, nat , ,8 - Referencepunkt Hjørringvej 41 Søndage, dag , ,1 - Søndage, aften , ,0 - Søndage, nat , ,0 - Referencepunkt Tjørnelyvej 1 Søndage, dag , ,7 - Søndage, aften , ,2 - Søndage, nat , ,2 - Referencepunkt Tjørnelyvej 27 Søndage, dag , ,8 - Søndage, aften , ,2 - Søndage, nat , ,2 - Referencepunkt Tjørnelyvej 56 Søndage, dag , ,8 - Søndage, aften , ,2 - Søndage, nat , ,2 - Referencepunkt Uggerby Å Søndage, dag , ,0 - Søndage, aften , ,8 - Søndage, nat , ,8 - Referencepunkt Ugiltvej 12 Søndage, dag , ,1 - Søndage, aften , ,1 - Søndage, nat , ,1 - Referencepunkt Ugiltvej 21 Søndage, dag , ,5 - Søndage, aften , ,1 - Søndage, nat , ,0 - Referencepunkt Ugiltvej 22 Søndage, dag , ,9 - Søndage, aften , ,2 - Søndage, nat , ,2 - Tabel 1 Støjbelastning på søndage 5 (10)

60 8. Konklusion Der er foretaget beregninger af den forventede støjbelastning fra et planlagt biogasanlæg på Ugiltvej 20 ved Sindal. Beregningerne er foretaget på baggrund af støjdata, dels oplyst af Dansk Biogasrådgivning, dels data fra Acousticas støjdatabase. Den samlede støj fra biogasanlægget er beregnet i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 1993 "Beregning af ekstern støj fra virksomheder" og resultaterne er vurderet i forhold til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for de nærmeste naboer. Beregningerne viser, at den forventede støjbelastning over alt er væsentligt under Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. 6 (10)

61 Bilag A Kildedata Nedenstående støjdata er oplyst af Dansk Biogasrådgivning. Omsætning af de oplyste støjdata til kildestyrker, L wa er foretaget af Acoustica bl.a. ud fra skønnede størrelser af de enkelte støjkilder. Den opnåelige dæmpning ved indkapsling er ligeledes vurderet af Acoustica. LWA,effektiv er kildestyrken beregnet på baggrund af støjoplysninger fra Dansk Biogasrådgivning, minus den af Acoustica vurderede støjreduktion fra de oplyste indkapslinger o. lign. Oplyst Dæmpning af Kilde støjniveau afstand L WA indkapsling L WA_effektiv db(a) m db(a) db db(a) walking floor indføder ,0 88,0 Hydraulik station til indføder ,0 96,0 Kreis dissolver neddeler* ,0 84,0 Gasblæser , ,5 Opgradering , ,0 Iltgenerator , ,0 Seperator ,0 5 68,0 Pumper , ,0 Omrøring ,0 38,0 Hammermølle 75 1,5 86,5 86,5 Fakkel 75 1,5 86,5 86,5 Hybridfilter ,5 80,5 Note: * Støjkilden omregnes til støjudstråling gennem stålpladebygning Kildestyrker for mobile støjkilder er baseret på Acousticas støjdatabase. Der anvendes således følgende kildedata: 7 (10)

62 8 (10)

63 Bilag B Beregningsresultater 9 (10)

64 10 (10)

65 Hjørringvej 41 Amagergade 24 Faurholtvej 55 Uggerby Å Ugiltvej 12 Dalgårdsvej 160A Biogasanlæg Ugiltvej 21 Dalgårdsvej 120 Ugiltvej 22 Tjørnelyvej 1 Tjørnelyvej 27 Tjørnelyvej 56 Legend Industrial building Bygninger Bevoksning Støjvold Rapportnummer N Beregningsfil 0 Uarb./Tegn. JGRH Dusager Aarhus N Telefon: Dato Målforhold m Sag Sindal Biogasanlæg Beregnings af ekstern støj Emne Situationsplan Sag nr Tegn. nr. 1

66 Fakkel Gummihjulslæsser i plansilo Gummihjulslæsser i plansilo Gummihjulslæsser i plansilo Gummihjulslæsser i plansilo Gummihjulslæsser i plansilo Opgraderingsanlæg Gasblæser Opgraderingsanlæg Gasblæser Hydraulik station Walking floor indføder Walking floor indføder 1 Gummihjulskørsel i og til plansiloer Hammermølle Walking floor indføder 4 Walking floor indføder 3 Pumpehus Pumpehus Iltgenerator Pumpehus Pumpehus Tankbil - Hybridfilter pumpet Biogasanlæg Fakkel Pumpehus Pumpehus Separator Pumpehus Pumpehus Kørsel udefra Tankbil Legend Industrial building Bygninger Bevoksning Støjvold Punktkilde Linjekilde Rapportnummer N Beregningsfil 0 Uarb./Tegn. JGRH Dusager Aarhus N Telefon: Dato Målforhold m Sag Sindal Biogasanlæg Beregnings af ekstern støj Emne Støjkildeplan Sag nr Tegn. nr. 2

67 Biogasanlæg Støjbelastning LAeq i db(a) <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < Legend Industrial building Bygninger Bevoksning Støjvold Rapportnummer N Beregningsfil 3 Uarb./Tegn. JGRH Dusager Aarhus N Telefon: Dato Målforhold m Sag Sindal Biogasanlæg Beregnings af ekstern støj Emne Støjbelastning - dagperiode Sag nr Tegn. nr. 3

68 Biogasanlæg Støjbelastning LAeq i db(a) <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < Legend Industrial building Bygninger Bevoksning Støjvold Rapportnummer N Beregningsfil 3 Uarb./Tegn. JGRH Dusager Aarhus N Telefon: Dato Målforhold m Sag Sindal Biogasanlæg Beregnings af ekstern støj Emne Støjbelastning - Aftenperiode Sag nr Tegn. nr. 4

69 Biogasanlæg Støjbelastning LAeq i db(a) <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < Legend Industrial building Bygninger Bevoksning Støjvold Rapportnummer N Beregningsfil 3 Uarb./Tegn. JGRH Dusager Aarhus N Telefon: Dato Målforhold m Sag Sindal Biogasanlæg Beregnings af ekstern støj Emne Støjbelastning - Aftenperiode Sag nr Tegn. nr. 5

70 Bilag 6 - Redegørelse for anvendelse af BAT Redegørelse for anvendelse af BAT på Sindal Biogas (BAT = Bedst Anvendelige Teknik) Redegørelse for anvendelse af BAT i forhold til BAT-konklusionen for affaldsbehandling jf. Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147. Ifølge BAT-konklusionen bør BAT-konklusionerne lægges til grund for godkendelsesvilkår, og myndighederne bør fastlægges emissionsgrænseværdier, der sikrer, at emissionsniveauerne ikke ved normale driftsbetingelser overskrides. Ifølge Miljøstyrelsen gælder BAT-konklusionen også for biogasanlæg. Aktivitet 5.3.b i) for nyttiggørelse eller blanding af nyttiggørelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 ton pr. dag med aktiviteten biologisk behandling er således også specifikt nævnt i aktivitetslisten under afsnittet anvendelsesområde. En del af BAT-konklusionerne er ikke relevante ud fra overskrifterne. De BAT-konklusioner, som biogasanlægget på Ugiltvej 20, 9870 Sindal ikke vurderes at være omfattet af, pga. at de omhandlede aktiviteter ikke foregår på biogasanlægget er: BAT 6, 9, 15, 16, 20, 25-32, 36, 37 og Dog skal der redegøres for BAT 15 og 16. BAT 1: Krav til miljøledelsessystem Et miljøledelsessystem vil blive udarbejdet i forbindelse med idriftsætning af anlægget. Når det første miljøtilsyn foretages på biogasanlægget vil systemet foreligge og det kan her diskuteres. BAT 2: BAT til at forbedre anlæggets overordnede miljøpræstationer. a. Udarbejdelse og indførelse af procedurer for affaldskarakterisering og forhåndsgodkendelse: Ud fra beskrivelsen i tabellen under BAT 2, er kravet møntet på affald med farlige egenskaber. De affaldstyper som biogasanlægget modtager indeholder ikke farlige stoffer, da den afgassede biomasse skal kunne udspredes på udbringningsarealer, der skal benyttes til fødevarer og foder til husdyr. Der sker derfor ingen forhåndsgodkendelse af affald. Industrielle restprodukter vil blive undersøgt nærmere, for at tjekke indholdet, fx ved at forlange analyser, datablade eller andet. b. Udarbejdelse og indførelse af procedurer for modtagelse af affald: Der er faste procedurer for modtagelse og opbevaring af affald. Transportører informeres om, hvilken vej produkterne skal køres ind, og alle læs vejes og registreres ved brug af anlæggets brovægt. Som udgangspunkt sker der ingen prøvetagning af indkørt biomasse pga. typen af affald. c. Udarbejdelse og indførelse af et affaldssporingssystem og -register: De forskellige biomassetyper opbevares forskellige steder - fx i modtagetanke, i substrattanke til industrielle restprodukter og i den sektionsopdelte plansilo. Efterfølgende blandes alle produkterne i procestankene, hvorfor det ikke giver mening at indføre et affaldssporingssystem. d. Udarbejdelse og indførelse af et kvalitetsstyringssystem for outputtet: Der udtages hver måned prøver af den afgassede biomasse til analyse for Salmonella og Enterokokker. Hvis analysen viser, at bestemte værdier overskrides, tages kontakt til de veterinære myndigheder for at klare, hvilke tiltag der skal iværksættes. Ud fra beskrivelsen i tabellen under BAT 2, er kravet tilsyneladende møntet på affald med farlige 1

71 egenskaber, hvilket ikke er relevant for de biomasser, der benyttes her. e. Sikring af adskillelse af affaldsstrømme: Der sker adskillelse af visse af de forskellige biomassefraktioner, men udelukkende for at kunne opbevare disse hensigtsmæssigt, samt for at kunne dosere de forskellige biomasser korrekt. Som nævnt blandes alle biomasser sammen i procestankene. f. Sikring af, at affaldstyper kan forenes, inden affald blandes eller opblandes: Der modtages ingen biomasser som ikke er forenelige ved opblanding. g. Sortering af modtaget fast affald: Der modtages ikke fast affald. Et biogasanlæg der leverer bionaturgas til gasnettet har et ønske om at blive bæredygtigheds certificeret. For at opnå denne certificering skal der udarbejdes en kvalitetshåndbog indeholdende struktur, ansvarsfordeling, uddannelse, dokumentation, processtyring, vedligeholdelsesprogrammer, nødberedskab, opgørelse af forbrugstal (el, gas, vand, diesel osv) og plan for håndtering af afgassede biomasser. Anlægget bliver kontrolleret ved en aktiv intern og ekstern audit én gang årligt. En certificering giver e n højere gaspris og er derfor yderst tiltrækkende for biogasanlægget. BAT 3: Etablere fortegnelse over emissioner som et led i miljøledelsessystemet Under anvendelse står, at fortegnelsens omfang (f.eks. detaljeringsniveau) og karakter er generelt afhængig af anlæggets karakter, størrelse og kompleksitet samt de miljøpåvirkninger, det kan have (bestemmes også af typen og mængden af det behandlede affald). Det vurderes, at det i forbindelse med et traditionelt biogasanlæg kun er relevant at beskrive kilder, samt redegøre for præstationskontroller. Af nedenstående kortudsnit fremgår kilderne til emissioner til vand og luft. Der sker ikke udledning af andet spildevand end husspildevand fra teknikbygningen, afledning af rent overfladevand fra tanke og tage til grusbede/nedsivning langs tanke osv., samt udsprinkling af urent overfladevand fra plansilo og områder med spild på nærliggende arealer med afgrøder, såfremt dette ikke ledes i biogasanlægget. 2

72 3

73 Der er ingen automatisk målende systemer. BAT 4: Reduktion af miljørisiko forbundet med oplagring af affald a. Optimeret placering af oplag Alle tanke og plansilo er placeret i god afstand til beboelser (over 500 m). På grund af anlæggets indretning med jordvold på op til 4 m er der ingen risiko for påvirkning af vandløbet nordvest for biogasanlægget. Tanke og plansilo er placeret, så der skal ske et minimum af kørsel eller pumpning af materialer i nærheden heraf. b. Tilstrækkelig lagerkapacitet Tanke og plansilo mv. er dimensioneret så alle biomasser kan opbevares miljømæssigt korrekt og således at der er tilstrækkelig kapacitet til lagring af mindst 1 års forbrug af biomasser. c. Sikker oplagring Al opbevaring sker på plansilo eller i tanke, der er tætte og konstrueret til at kunne tåle påvirkninger fra oplag samt for plansiloens vedkommende påvirkningen fra de maskiner, der benyttes til stakning og indfødning mv. d. Separat område til oplagring og håndtering af emballeret farligt affald Det eneste farlige affald der opbevares på biogasanlægget er mindre mængder af spildolie, oliebrændstoffiltre, småbatterier samt jernprodukter til svovlfældning. Disse affaldstyper / kemikalier opbevares på spildbakker i teknikbygningen. BAT 5: Håndterings- og overførselsprocedurer for affald Alle biogasanlæggets medarbejdere er uddannet til at håndtere biomasserne på biogasanlægget. Transportører er ligeledes instrueret i, hvordan biomasser skal håndteres og afleveres i de respektive lagre på biogasanlægget. Der sker indvejning og elektronisk registrering af alle typer biomasser, der modtages ligesom al udkørsel af afgasset biomasse registreres i samme system. Der er udarbejdet en beredskabsplan som kan forebygge, opdage og afbøde udslip af biomasser eller gasser. BAT 6: Emissioner til vand i spildevandsstrømme - Ikke relevant BAT 7: Måleparametre for spildevandsstrømme Der er af myndigheden stillet krav om at udsprinklingsvandets indhold af kvælstof skal bestemmes inden udsprinkling kan foretages. Kravet til vandet er husdyrgødningsbekendtgørelsens grænseværdier. BAT 8: Monitering af rørførte emissioner til luft Den bedste tilgængelige teknik er at monitere rørførte emissioner til luft med minimumsfrekvenser. Af de nævnte emissioner er H2S, NH3 og lugtkoncentration nævnt. I noter står, at man kan monitere H2S, NH3 i stedet for lugt. For H2S og NH3 er der ikke angivet en standard men for lugt er DS/EN angivet. Alle mindstefrekvenser er angivet til en gang hver 6. måned og alle de nævnte moniteringer henviser til BAT 34. I BAT 34 står i note at BAT-AEL'erne for NH3 og lugt ikke gælder for behandling af affald, som primært består af husdyrgødning. Det antages derfor, at der ikke er et krav om målinger hver 6. måned for Naturbiogas 4

74 Sode. Efter etablering og min. 6 mdrs drift vil der blive foretaget præstationskontroller for biogasanlægget for parametrene lugt, CO, NOx, og H 2S. BAT 9: Monitering af diffuse emissioner - Ikke relevant BAT 10: BAT er regelmæssigt at overvåge lugtemissionerne. Præstationskontrollen vil blive udført som fastsat i anlæggets vilkår i miljøgodkendelsen. Såfremt der stilles vilkår om flere præstationskontroller, vil et sådant vilkår blive efterlevet, såfremt der er en god grund hertil. BAT 11: Monitering af årlige forbrug Det er BAT at monitere det årlige forbrug af vand, energi og råmaterialer samt den årlige produktion af restprodukter og spildevand mindst en gang om året. Vand og energi måles og afregnes til forsyningsselskaber, råmaterialer vejes ved brovægt og registreres i et elektronisk system, der også benyttes til at registrere mængder af udleveret afgasset biomasse. Øvrigt affald afhentes af godkendt affaldstransportør / leveres på Hjørring kommunes genbrugsplads og i forbindelse med afregning modtages dokumentation for mængderne vægt eller volumen. Registreringerne vil fremadrettet blive opgjort og registreret årligt og indgå i registreringerne i forbindelse med miljøledelsessystemet. BAT 12: Emissioner til luft Det er BAT at udarbejde, gennemføre og regelmæssigt gennemgå en lugtreduktionsplan som led i miljøledelsessystemet I forbindelse med miljøledelsessystemet vil der blive udarbejdet en lugthåndteringsplan i overensstemmelse med BAT 12. Umiddelbart forventes det, at planen primært vil omhandle registrering af klager over lugt fra omkringboende samt en opfølgende undersøgelse af årsagen til lugten og afklaring af muligheder for at reducere denne. Biogasanlægget ligger forholdsmæssigt langt fra omkringboende, hvorfor det vurderes, at der ikke er behov for løbende lugtmoniteringer. BAT 13: Teknikker til at forebygge og reducere lugtemissioner. a. Minimering af opholdstiden De fleste systemer på biogasanlægget er lukkede systemer. Der vil blive håndteret dybstrøelse på anlægget dog vil dette foregå indendørs med afsug til lugtrenseanlæg. b. Anvendelse af kemisk behandling Lugtrensningsanlægget kan enten være et biologisk filter med mulighed for etablering af såvel forfiltre samt efterfiltre eller et kemisk anlæg. Opdeling i flere enheder øger rensegraden. c. Optimering af aerob behandling Ikke relevant idet der ikke sker aerob behandling. BAT 14: Teknikker - diffuse emissioner til luft af støv, organiske forbindelser og lugt. Minimering af antallet af potentielle diffuse emissionskilder Rørforbindelser er etableret, så de er tætte. Håndtering af dybstrøelse sker i helt lukket hal. Udvælgelse og anvendelse af fuldstændigt udstyr Der er mekaniske akseltætninger i forbindelse med pumper, kompressorer og omrørere. Den del af 5

75 pumperne/kompressorerne/omrørerne er magnetdrevne. Der er gaskondensatbrønde med vandlåse. Korrosionsbeskyttelse Rør i jorden er lagt i PE-rør, øvrige rør er rustfaste og tanke er med coatede indersider. Indeslutning, opsamling og behandling af diffuse emissioner Porte i modtagehallen holdes lukkede ved bearbejdning af dybstrøelse og afsug ledes til biofilter. Befugtning Befugtning har ikke været nødvendig med de råvarer biogasanlægget forventes at modtage. Vedligeholdelse Biogasanlægget benytter egenkontrolprogram samt vedligeholdelsesoversigt til håndtering af vedligeholdelse. Der vil være tilkøbt serviceaftaler med flere leverandører. Rengøring af områder til affaldsbehandling og oplagringsområde Der fejes og spules ved behov i modtagehallen og i plansilo. Udstyr afskylles efter behov. Lækagedetektion Der sker årlig lækagesøgning på biogasanlægget og efterfølgende udbedring af de lækager, der måtte findes. Se også BAT 19 punkt h. BAT 15: Flaring Det er BAT kun at benytte flaring af sikkerhedsmæssige årsager i forbindelse med ikke- rutinemæssige driftsforhold. Der bliver flaret, når gaslagret er fyldt. Anlæggets 2 fakler supplerer hinanden til opnåelse af den maksimale timeproduktion på anlægget. BAT 16: Flaring for at reducere emissioner til luft Der etableres 2 gasfakler på biogasanlægget, for at være sikker på at have tilstrækkelig kapacitet til afbrænding af al den producerede gas, hvis det værst tænkelige sker, at gassen ikke kan leveres til nettet. Gasfaklerne er konstrueret i overensstemmelse med EU direktiver. Flaring af gas vil først blive iværksat, når gaslagrene i de forskellige tanke er fyldt op. Der sker ikke en egentlig måling af den afbrændte gas, men mængden kan beregnes ud fra tidsrummet, hvor afbrændingen sker. Der er flowmåler, så det kan kontrolleres at gassen ledes til brænderne. BAT 17: Reduktion af støj og vibrationer Det er BAT at udarbejde, gennemføre og regelmæssigt gennemgå en plan for håndtering af støj og vibrationer. I BAT 17 står i afsnit Anvendelse: Anvendeligheden er begrænset til tilfælde, hvor der forventes og/eller er dokumenteret støj- eller vibrationsgener i følsomme omgivelser. Med mere end 500 m til naboer vurderes det ikke at være behov for at udarbejde en støjhandlingsplan. I forbindelse med udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten er der udarbejdet en akkrediteret støjrapport med input fra selve biogasanlægget og de mobile støjkilder som intern transport og eksterne transport i worst case. Såfremt der mod forventning senere opstår problemer med støj fra biogasanlægget samt klager herover, vil biogasanlægget til den tid udarbejde en støjhandlingsplan i overensstemmelse med BAT 17. BAT 18: Teknikker - støj- og vibrationsemissioner. Der er udarbejdet støjberegninger for biogasanlægget, som viser, at de vejledende støjkrav til nærmeste naboer kan overholdes. 6

76 a. Passende placering af udstyr og bygninger Biogasanlægget er placeret så der er stor afstand til nabobeboelser og byområder. Det mest støjende udstyr er så vidt muligt etableret i bygninger eller i støjisolerede containere / enheder. b. Driftsforanstaltninger Porten i biomassehallen lukkes efter aflæsning af dybstrøelse. Ved etablering af nyt biomassehus vil det blive muligt at holde porten lukket under aflæsning. Anlægget er i drift hele døgnet alle ugens dage. Der vil primært blive foretaget transport af husdyrgødning og afgasset biomasse inden for tidsrummet på hverdage og på lørdag. I særlige situationer kan der ske transporter uden for dette tidsrum, fx i forbindelse med indkørsel af majs og græs. c. Støjsvagt udstyr Der er ikke investereret i særlige støjsvagt udstyr. Pga. beliggenheden samt at det mest støjende udstyr står i støjisolerede bygninger, er dette ikke prioriteret. Skulle der vise sig problemer med støj vil der blive taget hånd om dette. d. Udstyr til støj- og vibrationskontrol Biogasanlægget giver ikke anledning til vibrationer, der vil kunne mærkes uden for biogasanlæggets område. Som nævnt er det mest støjende udstyr etableret i isolerede bygninger/containere, derfor er dette ikke prioriteret. e. Støjdæmpning Der er ikke etableret støjmure eller -volde. Pga. biogasanlæggets beliggenhed er dette ikke nødvendigt. BAT 19: Teknikker optimering af forbrug, reduktion af emission. Der er udelukkende udledning af spildevand i form at husspildevand fra teknik /administrationsbygningen samt udsprinkling af urent overfladevand, når der er massivt regnvejr. Urent overfladevand fra de befæstede arealer med biomasse aktivitet ledes til biogasanlægget og bliver derfor en del af biomassen, i videst muligt omfang. a. Styring af vandforbrug Der er ikke udarbejdet vandspareplaner. De primære kilder til vandforbrug er personalefaciliteter og i særlige tilfælde vand til selve biogasanlægget (en lang tør periode). Biofilter bruger en smule vand, som dog vil blive genbrugt i selve biofilteret. b. Recirkulation af vand. Se BAT 35 c. Impermeabel overflade Tanke, køresiloer mv. er etableret i impermeable materialer og overfladevand opsamles og indgår i biomassen eller udsprinkles (se BAT 3), hvorfor der ikke er risiko for forurening af jord eller grundvand. d. Teknikker til reduktion af sandsynligheden for og påvirkningen af overløb og fejl på tanke og beholdere Til styring af biogasanlæggets drift benyttes et elektronisk kontrolsystem Styring, Regulering og Overvågning, SRO system. På alle tanke er der følere, der registrerer når tanken er fuld og lukker for ventiler og pumper og giver automatisk SMS-besked til driftsleder. 7

77 e. Overdækning af områder til oplagring og behandling af affald De faste biomasser på plansiloen overdækkes med plast. Alle øvrige affaldsfraktioner håndteres i tanke og bygninger. f. Adskillelse af spildevand Spildevand er adskilt i husspildevand, rent overfladevand (tagvand) samt urent overfladevand (enten til proces eller til udsprinkling). Sidstnævnte indgår i biogasanlægget og dermed ender i den afgassede biomasse. g. Passende infrastruktur til overfladedræning Området opdeles fysisk og afvandingsmæssigt således at urent overfladevand opsamles og rent overfladevand afledes til nedsivning. h. Forholdsregler om projektering og vedligeholdelse for at gøre det muligt at opdage og reparere lækager Der er udarbejdet et egenkontrolprogram for biogasanlægget. Dette omfatter bl.a. daglig rundering på anlægget ved vagthavende, dagligt tjek af biofilter, kedel mm, ugentlige runderinger med tjek af pumper mv. for lækager mv., årlig kontrol af plansilo. i. Passende opsamlingskapacitet til opsamling af spildevand Opsamlingskapaciteten er vurderet iht. BAT 20: Reduktion af emissioner til vand - Ikke relevant Tabellen i BAT 20 henviser til tabel under punkt 6.3. Teknikkerne er ikke relevante for spildevand på biogasanlægget. Det kan dog oplyses, at der er bundfældningstank i forbindelse med spildevandsanlægget til husspildevand. BAT 21: Emissioner fra uheld og hændelser Biogasanlægget godkendes af Sikkerhedsstyrelsen ved idriftsætning. Der udarbejdes en beredskabsplan som kan forebygge, opdage og afbøde udslip af biomasse eller gasser. Der udarbejdes en ATEX plan for sikkerhedsområder i forbindelse med gas ved opgraderingsanlæg, ventiler på tanke og inspektionsbrønde. Herunder er udvalgt enkelte relevante oplysninger. a. Beskyttelsesforanstaltninger Derudover etableres vold og beplantning på 3 sider af anlægget. I sikkerhedsdokumentet er der en brandteknisk redegørelse og i beredskabsplanen er der instruktioner for håndtering af bl.a. brand og eksplosioner. Anlægget godkendes af brandmyndighederne efter gældende regler. b. Håndtering af utilsigtede emissioner Håndteres gennem beredskabsplanen 8

78 c. System til registrering og vurdering af hændelser/uheld Såfremt dette findes relevant, er det muligt at udarbejde et dokument over uheld og nærved uheld som en del af beredskabsplanen. BAT 22: Materialeudnyttelse Det er BAT at erstatte materialer med affald for at opnå en effektiv materialeudnyttelse. Biogasanlægget anvender primært affald i biogasproduktionen. De produkter, der ikke er affaldsprodukter fra andre virksomheder, er primært landbrugsafgrøder. BAT 23: Energieffektivitet a. Energieffektivitetsplan At drive biogasanlægget energieffektivt er medvirkende til at give endnu større økonomisk overskud til bygherre. Energiforbrug vil fremgå af BAT 11. b. Registrering af energibalance Der vil i forbindelse med certificeringen blive udarbejdet en energibalance i form af et CO 2 regnskab. BAT 24: Maksimere genbrug af emballage Eftersom gylle/afgasset biomasse leveres/returneres i tankbiler, og dybstrøelse, energiafgrøder mv. leveres i lastbiler med containere som tipper indholdet af, kan dette betragtes som genbrugelig emballage. Kun reservedele leveres emballeret i pap og plast. Emballagen sorteres med henblik på genbrug af pap og plast. Kun en mindre mængde affald, der ikke er egnet til genbrug, afleveres som brændbart affald. Der benyttes godkendte transportører. Palletankene til kemikalier sendes retur til leverandør og bliver genopfyldt. BAT 25-32: Ikke relevant BAT 33: Reduktion af lugtemissioner Som beskrevet under BAT 2, sker der ikke nogen forhåndsgodkendelse af biomasserne. I forbindelse med ansøgningen om miljøgodkendelse er det fravalgt at modtage slam fra dambrug og spildevandsslam. Med biogasanlæggets beliggenhed i forhold til nabobeboelser og byområder og da der er etableret luftrensning, der renser afsug fra modtagehal, vurderes det, at der ikke er behov for en procedure for forhåndsgodkendelse af det modtagne affald. BAT 34:Reduktion fra rørførte emissioner Teknikker til reduktion af rørførte emissioner af støv, organiske forbindelser og lugtende forbindelser: a. Adsorption I forbindelse med luftrensningen er det muligt at etablere et kulfilter der adsorberer den mængde H2S, som ikke er blevet fjernet tidligere i luftrenseprocessen. Inden opgraderingsanlægget er der monteret et kulfilter til fjernelse af svovlforbindelser inden den rå biogas går ind i opgraderingsanlægget. Derved reduceres mængden af svovl. Svovl som 9

79 opgraderingsanlægget ikke kan tåle. b. Biofilter (mulig luftrensning) Biofilteret er opbygget af Leca nødder som fungerer dels som bæremateriale for et biologisk filter, dels som struktur for en adsorption af andre lugtstoffer. Biofilteret fungerer med såvel adsorption, absorption og biologisk nedbrydning af luftstoffer. Filtermaterialet kan forventes udskiftet ca 1 gang hver 10 år. Leca nødder afhændes til deponi ved udskiftning. På sigt forventes det at Leca nødderne kan vaskes og regenereres. Som et forfilter til biofilteret, kan der hvis nødvendigt, anvendes en svovlskrubber. Her bruges muslingeskaller til kemisk at nedbryde høje svovlkoncentrationer via den naturlige kalk, der er i muslingeskallerne. På den måde sikres biofilterets bakterier mod eventuelle høje koncentration i luften. c. Stoffilter - findes ikke på biogasanlægget d. Termisk oxidation - findes ikke på biogasanlægget e. Vådskrubning findes ikke på biogasanlægget BAT 35: Teknikker til at reducere produktionen af spildevand og reducere vandforbruget. a. Adskillelse af spildevand I forbindelse med plansiloerne er der etableret et afløbssystem, hvor det i en samlebrønd er muligt at lede overfladevand via opsamlingstanken ind i biogasanlægget, til udsprinkling eller til lagertanke. I perioden umiddelbart efter ilægning af saftafgivende afgrøder, vil overfladevandet blive ledt til opsamlingstanken. Hvis der er overskud af overfladevandet vil dette blive udsprinklet / tilført lagertank. b. Recirkulation af vand Recirkulation af vand er vurderet uhensigtsmæssig. c. Minimering af dannelse af perkolat Majs og græsafgrøder er umiddelbart de eneste produkter, der opbevares på plansiloerne, der vil kunne give anledning til saft/perkolat, og dette er normalt i meget begrænsede mængder i en begrænset periode. Der ses derfor ikke de store muligheder for at optimere på affaldets vandindhold. BAT 36-37: Ikke relevant BAT 38: Emissioner til luft Overvågning og/eller kontrol af centrale affalds- og procesparametre for at reducere emissioner til luft og forbedre de overordnede miljøpræstationer kunne være: Gennemførelse af et manuelt og/eller automatisk moniteringssystem for at: sikre en stabil drift af rådnetanken minimere driftsvanskeligheder såsom skumdannelse, som kan føre til lugtende emissioner sikre tilstrækkelig tidlig advarsel ved systemfejl, som kan føre til udslip og eksplosioner. 10

80 Dette omfatter monitering og/eller kontrol af centrale affalds- og procesparametre, f.eks.: inputmaterialets brugbarhed rådnetankens driftstemperatur koncentration af flygtige fedtsyrer (VFA) og ammoniak i rådnetanken og den afgassede biomasse biogasmængde, -sammensætning (f.eks. H2S) og -tryk væske- og skumniveauer i rådnetanken. I forhold til ovenstående er der systemer, der automatisk måler om en tank er fuld, hvilket giver indikation på, om der er skumdannelse. Endvidere er der vinduer i toppen af tankene, så overfladen af indholdet i tanken kan ses og vurderes. Der måles gasstrømme og der er iltovervågning. Der er diverse alarmsystemer og tilhørende procedurer for korrigerende handlinger i sikkerhedshåndbogen. Der måles ikke løbende ph-værdi og alkalinitet, da dette ikke er nødvendigt for driften af biogasanlægget. Der er automatisk måling af driftstemperaturer. Der udtages systematisk analyser af indholdet i rådnetankene m.v. for at få indsigt i, hvad der kan gøres for at anlægget kan drives mere optimalt. Gasselskabet måler kontinuerligt CH4, H2S, CO2, N2, O2 og brændværdi af den opgraderede gas. BAT 39-53: Ikke relevant 11

81 Bilag 7 - Gaslagerberegning Forudsætninger for gaslager beregninger Gaslager på det samlede anlæg Gasholdige dele Volumen pr enhed (m 3 ) Total volumen (m 3 ) 3 tanke med gaslager Under dug A Fribord π *(32/2) 2 *0,5 = 402, ,37 1 tank med flydedug π*(32/2) 2 *0,5 = 402,12 402,12 (gaslager = fribord) 2 opgraderingsanlæg meter gasrør (Ø0,1m) 400*(π *(0,05) 2 ) 3,14 Samlet gasvolumen 6.020,63 A Leverandørdata Figur 1 Visuel repræsentation af reaktortankenes gaslager, hhv. med og uden flydedug. På den nye gastætte tank etableres der flydedug spændt over tankkant. Derfor vil gaslageret i denne tank svare til volumen af fribordet på den enkelte tank, hermed i alt 402,12 m 3. Antages det at det samlede gaslagervolumen på 6.020,63 m 3 fyldes med biogas, med en fordeling på 58% CH 4 og 42% CO 2, hvilket er den aktuelle fordeling på Sindal Biogas, samt en driftstemperatur på 52 C, giver det et gaslager på i alt 6.266,03 ton biogas.