OML-beregninger til brug for fastlæggelse af lugtgrænseværdier til planlægningsformål

Transkript

1 OML-beregninger til brug for fastlæggelse af lugtgrænseværdier til planlægningsformål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2018 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 48 Faglig kommentering: Steen Solvang Jensen Kvalitetssikring, centret: Vibeke Vestergård Nielsen Tel.: dce@au.dk

2 Indhold 1. Indledning 3 2. Metode 4 3. Kilder 6 Konkrete virksomheder 6 Konstruerede kilder 7 4. Beregningsresultater 9 Fladt terræn 9 Med terræn Sammenfatning Litteratur 18 Bilag Iso-kurver for lugtkoncentrationer for fladt terræn 19 Bilag Radier for iso-kurver for fladt terræn 45 Bilag Radier for udvalgte kilder og iso-kurver med og uden terræn 48 2

3 1. Indledning Miljøstyrelsen har bedt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om at udføre en række spredningsberegninger for lugt med OML-modellen i relation til mulige ændringer i en kommende planlov. Opgaven er udført af Institut for Miljøvidenskab. Planlovens 15 b betyder bl.a., at en lokalplan kun må udlægge arealer belastet af lugt til boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål m.v., hvis lokalplanen med bestemmelser om bebyggelsens højde og placering kan sikre den fremtidige anvendelse mod lugtgener. Dog kan der udlægges arealer til kontorformål og lignende på arealer, der er belastet af lugt, hvis det med afskærmningsforanstaltninger kan sikres, at lugtgrænseværdien overholdes indendørs og på udendørs opholdsarealer. Et forslag til ændring af planlovens 15 b er en udvidelse med en bestemmelse om, at der kan udlægges arealer til boligformål på arealer, der er belastet af lugt, hvis det med afskærmningsforanstaltninger (mekanisk ventilation med kontrolleret luftindtag) kan sikres, at lugtgrænseværdien overholdes indendørs og på udendørs opholdsarealer. Hverken planloven eller Erhvervsstyrelsens vejledning om produktionsvirksomheder i kommune- og lokalplanlægningen angiver, hvilke lugtgrænseværdier der skal danne grundlag for kommunernes vurdering af miljøkonflikter som følge af lugtgener ved planlægning. Formålet med dette notat er at beregne lugtkoncentrationer for en række kildescenarier i forskellige højder over jordoverfladen med henblik på at bidrage til beslutningsgrundlaget for, hvilke lugtgrænseværdier der skal anvendes til planlægningsformål. 3

4 2. Metode Der er gennemført en rækker atmosfæriske spredningsberegninger med OML-modellen (Olesen et al., 2007), som blandt andet anvendes i forbindelse med regulering af luftudledninger fra virksomheder i relation til Luftvejledningen (MST 2001). OML beregner såkaldte maksimale månedlige 99 % fraktiler af luftkoncentrationen (timeværdi) i omgivelserne. I sammenhæng med Luftvejledningen sker det p.t. på basis af meteorologiske data fra Kastrup Disse 99 %-fraktiler må ikke overskride en fastsat lugtgrænseværdi i bestemte områder. Beregningerne er udført for en række kilder bland andet udvalgt fra DCErapporten Scenarieberegninger til brug for ny lugtvejledning for virksomheder (Løfstrøm & Olesen, 2015). Scenarierne består dels af grupper af forskellige kilder, og dels af enkeltstående kilder. Data for kilderne beskrives i kapitel 3. De anvendte emissioner er identiske med værdierne fra nævnte rapport, dog er lugtemissionen her angivet i enheden OU/s (Odour Units/s) og er omregnet fra LE/s (Lugt Enheder/s) via en erfaringsfaktor, hvorved 1 OU = 1,5* LE. Derudover beregnes her i notatet med timemiddelværdier for immissionskoncentrationen af lugt i stedet for maksimale 1-minutsværdier, hvorved emissionen ikke skal multipliceres med 7,8. Den samlede omregningen for emissioner bliver således 1 OU/s = 1,5/7,8* LE/s. Kildernes maksimale 99 %-fraktil ligger alle i omegnen af den nuværende vejledende grænseværdi. Der er beregnet lugtkoncentrationer (OU/m 3 ) i følgende højder 1,5, 5, 10 20, 40, 60, 80 og 100 m over jordoverfladen. På den baggrund er den geografiske fordeling af koncentrationen omkring kilderne kortlagt med isokurver for niveauerne 1,0, 1,3, 1,5, 1,9 og 2,5 OU/m 3 (svarende til 5,2, 6,7, 7,8, 9,8 og 13 LE/m 3 ). Der er beregnet hvor store arealer, de enkelte isokurver dækker. I beregningerne er anvendt den 10 års meteorologisk tidsserie fra Ålborg , som også anvendes i forbindelse med regulering af lugt fra landbrug. Beregningerne er udført med OML-Multi 6.2 for en ruhed på 0,3 m. Der er anvendte kvadratisk receptornet med 41x41 receptorer, i alt 1681 receptorer, idet det giver flere punkter til konstruktion af iso-kurver i forhold til et cirkulært net med 15 ringe i 36 retninger og i alt 540 receptorer. For de enkeltstående kilder, er tilsvarende beregninger udført med hævet terræn i omgivelserne. Der er anvendt et konstrueret simpelt terræn, som stiger jævnt fra kilden i alle retninger. Kilden befinder sig således i et konisk hul med en terrænhældning på 1, 2 eller 5 grader, dog med en maksimal højde på 100 m over skorstensfoden. Der er en begrænsning i OML s beregninger i forhold til høje receptorer. I modellen er det således, at når en røgfane via røgfaneløft eller stor skorstenshøjde når op gennem toppen af det turbulente grænselag, så bidrager fanen ikke længere til koncentrationen i grænselaget ved jorden, hvilket er i overensstemmelse med de reelle forhold. Men fanen over grænselaget 4

5 håndteres ikke af OML på grund af manglende kendskab til turbulensforholdene der, og det på trods af at fanen fortsat vil kunne bidrage til lugt i receptorer over grænselaget. Dette kan føre til en underestimering af koncentrationen i høje receptorer. Den mindste højde af grænselaget i de meteorologiske data er 50 m, hvilket forekommer i ca. 5 % af tiden. I gennemsnit er grænselagshøjden omkring 600 m. Samlet vurderes disse forhold kun at have mindre betydning for 99 %-fraktilerne for receptorer, som undertiden kan befinde sig over grænselaget. 5

6 3. Kilder Til beregningsscenarierne er anvendt kildedata fra konkrete virksomheder, som blandt andet omfatter slagterier og destruktionsvirksomheder, samt data for konstruerede enkeltstående skorstene. I præsentationen af kildedata herunder er Case 1 og 2 nye i forhold til den tidligere nævnte DCE-rapport (Løfstrøm & Olesen, 2015). Konkrete virksomheder De konkrete virksomheder er beskrevet i tabellerne 1 til 7 herunder. For nogle afkast er temperaturen relativ lav, dvs. under ca. 20 ºC. Det betyder, at der vil forekomme situationer, hvor temperaturen i afkastet er lavere end i omgivelserne, og her er OML ikke i stand til helt korrekt at håndtere effekten af en i de tilfælde tung røgfane, som i princippet har et negativt røgfaneløft. OML antager, at røggassen har samme temperatur som omgivelserne. Ved flere afkast/skorstene på en virksomhed er den største afstand mellem dem angivet, idet det har betydning for fordelingen af koncentrationer i nærområdet. Tabel 1 Case 1. Skorstenshøjde (m) Bygningshøjde (m) Diameter (m) Temperatur (ºC) Volumen (Nm 3 /s) Gashast. (m/s) Emission (MOU/s)* , ,8 12,8 0,9563 * MOU/s = 10 6 OU/s Tabel 2 Case 2. Skorstenshøjde (m) Bygningshøjde (m) Diameter (m) Temperatur (ºC) Volumen (Nm 3 /s) Gashast. (m/s) Emission (MOU/s) 40,0 16,0 0, ,84 9,3 0, ,0 16,0 1, ,25 9,1 0, ,0 29, ,34 5,3 0, ,5 21,0 0,9 21 5,57 9,4 0, ,5 21,0 0,4 22 0,33 2,9 0, ,8 4,0 0,5 15 2,75 14,8 0, ,8 4,0 0,5 10 2,85 15,0 0,0033 Største afstand mellem afkast er ca. 200 m. Kilder er udstrakt i nord-syd retning. Tabel 3 Case 3.1, slagteri S1. Skorstenshøjde (m) Bygningshøjde (m) Diameter (m) Temperatur (ºC) Volumen (Nm 3 /s) Gashast. (m/s) Emission (MOU/s) , ,7 13, , ,69 7, , ,19 10, , ,25 4, Største afstand mellem afkast er ca. 85 m. 6

7 Tabel 4 Case 3.2, slagteri S4. Skorstenshøjde Bygningshøjde Diameter Temperatur Volumen Gashast. Emission (m) (m) (m) (ºC) (Nm 3 /s) (m/s) (MOU/s) 42,5 11,5 2, ,5 6,4 0, ,5 11,5 2, ,3 4,3 0, ,5 11,5 3, ,6 9,1 0, ,0 10,0 0, ,81 11,3 0,0040 8,5 7,5 0,5 33 1,26 7,2 0, ,5 0 1,1 17 8,63 9,6 0,0043 Største afstand mellem afkast er ca. 180 m. Tabel 5 Case 3.3, slagteri S6. Skorstenshøjde (m) Bygningshøjde (m) Diameter (m) Temperatur (ºC) Volumen (Nm 3 /s) Gashast. (m/s) Emission (MOU/s) 27,2 12,2 0, ,29 9,5 0, ,0 12,0 0, ,53 6,5 0, ,0 11,7 0, ,11 11,1 0, ,0 13,7 0, ,61 0,0 0,0025 8,4 7,7 0, ,52 4,4 0, ,0 6,6 2, ,0 8,0 0, ,0 6,6 1, ,1 6,6 0,0036 Største afstand mellem afkast er ca. 160 m. Tabel 6 Case 4.1, destruktionsvirksomhed. Skorstenshøjde (m) Bygningshøjde (m) Diameter (m) Temperatur (ºC) ,3 2,1 1,3 Største afstand mellem afkast er ca. 180 m Volumen (Nm 3 /s) 7,5 51,8 6,7 Gashast. (m/s) 6,6 16,1 6,7 Emission (MOU/s) 0,0087 0,2550 0,1845 Tabel 7 Case 4.2, destruktionsvirksomhed. Skorstenshøjde (m) Bygnings-- højde (m) Diameter (m) Temperatur (ºC) Volumen (Nm 3 /s) Gashast. (m/s) Emission (MOU/s) ,5 4 79,0 16,3 0,600 Konstruerede kilder De konstruerede kilder er fra DCE-rapporten (Løfstrøm & Olesen, 2015), hvor lugtemissionen er tilpasset således, at grænseværdien på 10 LE/m 3 for den maksimale månedlige 99%-fraktil for Kastrup 1976 for hele beregningsområdet netop er tangeret. Emissionen er her omregnet til OU/s. Der er anvendt syv forskellige konstruerede punktkilder alle med kun en skorsten. Tabel 8 viser de anvendte kildedata. 7

8 Tabel 8 Case 5, 7, konstruerede kilder. Skorstenshøjde (m) Bygningshøjde (m) Diameter (m) Temperatur (ºC) Volumen (Nm 3 /s) Gashast. (m/s) Emission (MOU/s) 5 5 0,8 25 3,00 6, , ,36 8, , ,36 8, , ,24 8, , ,24 8, , ,0 8, , ,7 8,

9 4. Beregningsresultater Fladt terræn Der er udført spredningsberegninger over fladt terræn for 14 forskellige kilder/grupper af kilder i 8 forskellige højder over jorden, i alt 112 beregninger. Figurer med den horisontale fordeling af lugtkoncentrationen (den maksimale månedlige 99 %-fraktil) er vist i Bilag 1. Et eksempel er vist i figur 1 for receptorer placeret 1,5 m og 100 m over jordoverfladen. Figur 1. Iso-kurver for maksimale månedlige 99 %-fraktiler for receptorer 1,5 m og 100 m over jordoverfladen. Case 1, hvor skorstenshøjden er 110 m. Iso-kurver for mellemliggende højder er vist i Bilag 1. Af figuren og generelt fra bilaget fremgår det, at formen på iso-kurverne i store træk ofte er cirkelformede med kilden i centrum. Dette gælde specielt for høje receptorer over ca. 40 m. Det skyldes, at i større højder optræder de højeste koncentrationer i situationer med lav turbulens (ringe spredning af røgfanen), som optræder hyppigt og derfor også i alle vindretninger. Af bilaget fremgår ligeledes, at koncentriske iso-kurver også optræder, når en skorsten er påvirket af fuld bygningseffekt (bygningshøjde og skorstenshøjde er ens). Bilaget viser, at i receptorhøjder under ca. den halve skorstenshøjde, er iso-kurverne mere uregelmæssige, idet de højeste koncentrationer her optræder i mindre hyppige situationer og derfor ikke nødvendigvis for alle vindretninger. Størrelsen af arealet inden for forskellige værdier af iso-kurverne er beregnet for de 112 situationer. De anvendte iso-kurver er 1,0, 1,3, 1,5, 1,9 og 2,5 OU/m 3. Da iso-kurverne ofte er næsten cirkulære omkring kilderne er de 9

10 beregnede arealer omregnet til en ækvivalent radius i en cirkel med samme areal. Dette er gjort, fordi det er lettere at forholde sig til radier end arealer. I de tilfælde, hvor der er et minimum ( hul ) i koncentrationen meget tæt ved en høj skorsten, er arealerne beregnet inden for den yderste iso-kurve, dvs. inklusiv koncentrations-hullet ved skorstensfoden. Dette giver en realistisk radius til den yderste iso-kurve. Radierne for iso-kurverne er vist grafisk i figur 2, og som tabelværdier i Bilag 2. Det ses, at for høje skorstene (> ca. 50 m, dvs. Case 1, Case 4.1, 4.2, Case 5: skorstenshøjder på 60 og 100 m) findes de største radier i den største receptorhøjde på 100 m. Der vil formodentlig optræde endnu større radier i større højder for nogle af kilderne. For mellemhøje skorstens (18-50 m, dvs. Case 2, Case 3.1, 3.2 og 3.3) optræder de største radier i samme højde eller lidt højere end skorstenene. Der optræder et maksimum for receptorhøjden 40 m for Case 3.3 og Case 5 for skorstenshøjde på 10 m uden bygning samt for skorstenshøjde på 30 m med og uden bygning. Det skyldes, at der i de meteorologiske data er en mindste højde for det turbulente grænselag (inversionshøjde) på 50 m, hvilket betyder, at lugt fra skorstene under 50 m (uden tilstrækkeligt røgfaneløft) bliver fanget i grænselaget ved jorden, hvorved den vertikale fortynding begrænses og koncentrationen aftager langsommere med afstanden. Dog kan skorstene under 50 m med stort røgfaneløft, dvs. med høj temperatur og stor volumen, bryde igennem grænselaget og vil ikke bidrage til lugten i grænselaget. For Case 5 og skorstenshøjderne 5 m og 10 m med fuld bygningseffekt optræder de største radier relativt tæt ved jorden i henholdsvis 5 og 20 m. Generelt optræder de største radier i større højde end skorstenshøjden, da lav turbulens/fortynding optræder i de samme meteorologiske situationer, hvor røgfaneløftet også er relativt stort. I alle eksemplerne er udstrækningen (radius) af et given koncentrationsniveau større i receptorer placeret højt over jorden end ved jorden (1,5 m). Den faktor hvormed afstanden (radius) øges med højden afhænger af hvilket koncentrationsniveau, der ses på, og af skorstenens højde. Faktoren er ofte 3-6 og kan i princippet være uendelig, hvis et givet niveau slet ikke optræder ved jorden. 10

11 Case 1 Case 2 Case 3.1 Case 3.2 Case 3.3 Case 4.1 Case 4.2 Case 5. Hs = 5 m, Hb = 5 m. Figur 2. (Fortsætter) 11

12 Case5. Hs = 10 m, Hb = 10 m. Case5. Hs = 10 m, Hb = 0 m. Case5. Hs = 30 m, Hb = 30 m. Case5. Hs = 30 m, Hb = 0 m. Case5. Hs = 60 m, Hb = 0 m. Case5. Hs = 100 m, Hb = 0 m. Figur 2. Radius for forskellige værdier (OU/m 3 ) af iso-kurver i forskellige højder over jordoverfladen. Case-navne refererer til kapitel 2. For Case 5 er også angivet skorstenshøjde (Hs) og bygningshøjde (Hb). Med terræn Der er udført OML-beregninger, hvor terrænet omkring kilden er højere end kilden. Der kan tænkes et utal af forskellige situationer med varierende terrænhøjder omkring kilden, men for at gøre det overskueligt at tolke på beregningsresultaterne, er det valgt udelukkende at anvende et terræn, hvor højden stiger jævnt i alle retninger væk fra kilden. Kilden befinder sig således i et konisk hul. Beregningerne er udført for terrænhældninger på 1, 2 eller 5 grader, dog med en maksimal højde på 100 m over skorstensfoden. For yderligere at lette tolkningen af resultaterne, er 12

13 det valgt udelukkende at se på kilder bestående af kun en skorsten fra case 5. Det skal bemærkes, at i OML er terræneffekter i et givet receptorpunkt ikke afhængig af terrænet i andre receptorer, men styres alene af højdeforskellen mellem terræn i receptor og ved skorstensfod samt terrænhældningen. Terræn, der ligger lavere end skorstensfoden, har ingen effekter. Under meget stabil stratificering af grænselaget (typisk i nattetimer med svag vind og klar himmel) er det kun højdeforskellen, der har betydning, og her vil røgfanen have tendens til at bevæge sig vandret og støde ind i højere liggende terræn. I figur 3 er vist, hvordan terrænets højde i beregningseksemplerne ændres med afstanden fra kilden. Terrænhældningen på 5 grader over store afstande er formodentligt ikke almindeligt i Danmark.; fx vil en højde på 100 m nås i en afstand af 1143 m. Hældninger på 1 og 2 grader er nok mere almindelige. Figur 3. Terrænhøjder anvendt i OML-beregninger. Resultaterne af beregninger med terræn er vist i figur 4. Her ses radier for iso-kurverne 1,0 og 2,5 OU/m 3 med forskellig terrænhældning inklusiv fladt terræn. I forhold til resultaterne for fladt terræn fremgår det, at for lave skorstene under 30 m og for skorsten på 30 m med fuld bygningseffekt (bygningshøjde lig skorstenshøjde) har terrænet ingen nævneværdig indflydelse på radierne. Dette gælder også for iso-kurverne 1,3, 1,5 og 1,9 OU/m 3 (ikke vist). For fritstående skorstene på 30 og 60 m er det kun den store terrænhældning på 5 grader, som medfører større radier, og det er primært for isokurven 1,0 OU/m 3 for receptorhøjder på op til m. Radius øges med omkring en faktor 4. For iso-kurven 2,5 OU/m 3 øges radius kun for 5 graders hældning og skorstenshøjde på 60 m for receptorer op til 40 m. For skorstenen på 100 m forøges afstanden til 1,0 OU/m 3 for alle hældninger for receptorhøjder over 40 m. For iso-kurven på 2,5 OU/m 3 giver hældning på 1 grad ingen ændringer. For 2 og 5 grader øges radius med faktor 2-3 i højden m. 13

14 For de fritstående skorstene på 30, 60 og 100 m er radierne for iso-kurverne 1,3, 1,5 og 1,9 OU/m 3 jævnt fordelt mellem iso-kurver for 1,0 og 2,5 OU/m 3, hvilket fremgår af Bilag 3. Det skal bemærkes, at for de fritstående skorstene på 30 m og 60 m i fladt terræn er højden, hvor den største radius for 1,0 OU/m 3 optræder 40 m respektive 100 m over jorden, men ved 5 graders terrænhældning rykker højden med størst radius ned til jordniveau. Som det fremgår er det ikke muligt at give nogen entydig beskrivelse af hvilken effekt højt terræn har for afstanden til den ydre grænse af en given lugtpåvirkning, idet meget afhænger af kombinationen af kilde og terræn samt niveauet af påvirkning. Meget forenklet kan det generelt siges, at for lave skorstene (mindre end ca. 20 m) og skorstene op til 30 m med fuld bygningseffekt forventes ingen effekter på lugtudbredelsen ved terrænstigning på op til 5 grader i omgivelserne af en kilde, for fritstående skorstene på m, omgivet af jævnt stigende terræn med hældninger på omkring 5 grader, øges afstanden med lugtpåvirkninger, men kun i højder over jorden under skorstenshøjden, og at hældninger på 2 grader og mindre ikke giver ændringer, og for fritstående høje skorstene på omkring 100 m eller mere vil jævnt stigende terræn med hældninger på omkring 1-5 grader give anledning til øget lugtpåvirkning i større højder over jorden end ca. 20 m. 14

15 1,0 OU/m 3 2,5 OU/m 3 Case 5. Hs = 5 m, Hb = 5 m. Case5. Hs = 10 m, Hb = 10 m. Case5. Hs = 10 m, Hb = 0 m. Case5. Hs = 30 m, Hb = 30 m. Figur 4 (fortsætter) 15

16 1,0 OU/m 3 2,5 OU/m 3 Case5. Hs = 30 m, Hb = 0 m. Case5. Hs = 60 m, Hb = 0 m. Case5. Hs = 100 m, Hb = 0 m. Terrænhældning (grader): Figur 4. Radius for iso-kurverne 1,0 OU/m3 (venstre) og 2,5 OU/m3 (højre) i forskellige højder over jordoverfladen for forskellige stigninger i terræn; se teksten for detaljer. Case 5 med syv forskellige skorstenshøjder (Hs) og bygningshøjder (Hb). 16

17 5. Sammenfatning Der er udført spredningsberegninger for lugt med OML-modellen for en periode på 10 år med meteorologisk data fra Aalborg for en række forskellige kilder. Lugtpåvirkning er vurderet i forhold til den maksimale månedlige 99 %-fraktil af timemiddelværdierne i forhold til udstrækningen af ISC-kurver for immissionskoncentrationerne 1,0, 1,3, 1,5, 1,9 og 2,5 OU/m 3. Kildernes lugtniveau i jordniveau ligger alle i omegnen af den nuværende vejledende grænseværdi. Generelt optræder de største afstande med lugtpåvirkning i højden i fladt terræn i en større højde end skorstenshøjden. Den faktor, hvormed den maksimale afstand til en given lugtpåvirkning øges i højt placerede receptorer i forhold til jordniveauet, afhænger af skorstenens højde. Faktoren er ofte 3-6, men kan i princippet være uendelig, hvis et givet niveau slet ikke optræder ved jorden. Om effekten af terræn kan det forenklet og generelt siges, at for lave skorstene (mindre end ca. 20 m) og for skorstene op til 30 m med fuld bygningseffekt forventes ingen effekter på lugtudbredelsen ved terrænstigning på op til 5 grader i omgivelserne af en kilde. For skorstene på m uden bygningseffekter, omgivet af stigende terræn med hældninger på omkring 5 grader, giver terrænet anledning til øgede afstande med lugtpåvirkninger, men det kun i højder under skorstenshøjden. For disse skorstene er der ingen effekt af terrænhældninger på 2 grader eller mindre. For fritstående høje skorstene på omkring 100 m eller mere vil stigende terræn med hældninger på omkring 1-5 grader give anledning til øget lugtpåvirkning i større højder over jorden end ca. 20 m. 17

18 6. Litteratur MST Luftvejledningen. Begrænsning af luftforurening fra virksomheder. Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 2, Løfstrøm, P. & Olesen, H.R Scenarieberegninger til brug for ny lugtvejledning for virksomheder. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 68 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 53, Olesen, H.R., Berkowicz, R. & Løfstrøm, P. (2007). OML: Review of model formulation. National Environmental Research Institute, University of Aarhus. - NERI Technical Report 609: 130 pp. (electronic). Available at: 18

19 Bilag 1. Iso-kurver for lugtkoncentrationer for fladt terræn Herunder vises grafik for den horisontale udbredelse af lugtkoncentrationer i form af den maksimale månedlige 99 %-fraktil for perioden for Ålborg beregnet med OML. For hver case vises iso-kurver for niveauerne 1,0, 1,3, 1,5, 1,9 og 2,5 OU/m 3 i højder over jordoverfladen på 1,5, 5, 10, 20, 40, 60, 80 og 100 m i de tilfælde, hvor det er relevant. Case 1 19

20 20

21 Case 2 21

22 22

23 Case

24 Case

25 25

26 Case

27 27

28 Case

29 29

30 Case

31 31

32 Case 5, Hs=5 m, Hb=5 m. 32

33 Case 5, hs=10 m, Hb=10 m. 33

34 34

35 Case 5, Hs=10 m, Hb=0 m. 35

36 36

37 Case 5, Hs=30 m, Hb=30 m. 37

38 38

39 Case 5, Hs=30 m, Hb=0 m. 39

40 40

41 Case 5, Hs=60 m, Hb=0 m. 41

42 42

43 Case 5, Hs=100 m, Hb=0 m. 43

44 44

45 Bilag 2. Radier for iso-kurver for fladt terræn På grundlag af data bag figurerne i Bilag 1 er beregnet arealet inden for iso-kurverne 1, 1,3, 1,5, 1,9 og 2,5 OU/m 3. Disse arealer er omregnet til en radius i en cirkel med samme areal (Radius=(areal/π) ½ ). Radierne for cirklerne er vist i tabellen herunder. Receptor- Radius (km) med lugt (OU/m 3 ) > Case højde (m) 1 1,3 1,5 1,9 2,5 Case 1 1,5 2,47 1,61 1,04 0,45 0,00 5 2,47 1,61 1,06 0,45 0, ,47 1,63 1,08 0,45 0, ,48 1,68 1,11 0,45 0, ,56 1,86 1,52 0,94 0, ,70 2,06 1,78 1,44 1, ,90 2,32 2,05 1,69 1, ,39 4,08 3,55 2,81 2,10 Case2 1,5 0,45 0,32 0,27 0,20 0,15 5 0,46 0,32 0,27 0,20 0, ,49 0,36 0,30 0,23 0, ,64 0,50 0,44 0,35 0, ,92 0,75 0,67 0,56 0, ,94 0,77 0,69 0,58 0, ,89 0,72 0,64 0,53 0, ,86 0,69 0,62 0,51 0,40 Case 3.1 1,5 0,04 0,00 0,00 0,00 0,00 5 0,04 0,00 0,00 0,00 0, ,04 0,00 0,00 0,00 0, ,05 0,00 0,00 0,00 0, ,51 0,39 0,35 0,27 0, ,84 0,69 0,63 0,52 0, ,85 0,70 0,62 0,52 0, ,83 0,68 0,60 0,50 0,39 Case 3.2 1,5 0,18 0,09 0,09 0,06 0,06 5 0,20 0,10 0,09 0,08 0, ,22 0,14 0,11 0,10 0, ,37 0,24 0,18 0,14 0, ,69 0,54 0,47 0,37 0, ,08 0,88 0,79 0,66 0, ,07 0,88 0,79 0,65 0, ,08 0,87 0,78 0,64 0,51 Case 3.3 1,5 0,47 0,38 0,34 0,28 0,20 5 0,47 0,38 0,34 0,28 0, ,56 0,43 0,38 0,29 0, ,74 0,62 0,56 0,47 0, ,12 0,92 0,83 0,68 0, ,74 0,59 0,53 0,44 0, ,77 0,62 0,55 0,46 0, ,84 0,68 0,60 0,49 0,39 Case 4.1 1,5 2,16 1,60 1,24 0,81 0,45 5 2,16 1,61 1,26 0,81 0, ,16 1,61 1,26 0,81 0, ,18 1,64 1,31 0,83 0, ,21 1,68 1,42 1,00 0, ,35 1,85 1,65 1,30 1, ,13 3,24 2,83 2,25 1, ,85 4,71 4,20 3,52 2,87 (Fortsættes) 45

46 Receptor- Radius (km) med lugt (OU/m 3 ) > Case højde (m) 1 1,3 1,5 1,9 2,5 Case 4.2 1,5 1,68 1,06 0,75 0,40 0,22 5 1,68 1,06 0,75 0,43 0, ,68 1,08 0,75 0,46 0, ,68 1,12 0,79 0,51 0, ,75 1,29 1,08 0,75 0, ,39 1,81 1,58 1,25 0, ,99 3,27 2,93 2,45 1, ,92 4,02 3,60 3,00 2,40 Case 5. Hs=5 m, Hb=5 m 1,5 0,02 0,01 0,01 0,01 0,00 5 0,02 0,02 0,02 0,02 0, ,02 0,02 0,02 0,01 0, ,01 0,00 0,00 0,00 0, ,01 0,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Case 5. Hs=10 m, Hb=10 m 1,5 0,04 0,03 0,02 0,02 0,00 5 0,04 0,04 0,03 0,03 0, ,06 0,05 0,05 0,04 0, ,07 0,05 0,05 0,04 0, ,06 0,05 0,04 0,04 0, ,01 0,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Case 5. Hs=10 m, Hb=0 m 1,5 0,13 0,10 0,09 0,05 0,02 5 0,13 0,11 0,09 0,07 0, ,18 0,15 0,13 0,11 0, ,18 0,15 0,14 0,12 0, ,24 0,19 0,17 0,14 0, ,13 0,10 0,09 0,07 0, ,10 0,07 0,06 0,03 0, ,02 0,00 0,00 0,00 0,00 Case 5. Hs=30 m, Hb=30 m 1,5 0,11 0,08 0,08 0,06 0,00 5 0,11 0,08 0,08 0,06 0, ,13 0,10 0,09 0,08 0, ,20 0,15 0,14 0,11 0, ,46 0,38 0,34 0,28 0, ,23 0,18 0,16 0,13 0, ,18 0,14 0,12 0,10 0, ,21 0,16 0,14 0,11 0,08 Case 5. Hs=30 m, Hb=0 m 1,5 0,35 0,21 0,16 0,08 0,06 5 0,36 0,22 0,16 0,08 0, ,37 0,25 0,18 0,10 0, ,40 0,33 0,30 0,24 0, ,98 0,81 0,73 0,61 0, ,75 0,61 0,55 0,46 0, ,69 0,56 0,50 0,41 0, ,79 0,64 0,57 0,46 0,37 Case 5. Hs=60 m, Hb=0 m 1,5 0,65 0,41 0,33 0,22 0,00 5 0,67 0,41 0,33 0,22 0, ,68 0,41 0,33 0,22 0, ,73 0,47 0,36 0,24 0, ,91 0,72 0,64 0,51 0, ,83 1,49 1,31 1,07 0, ,21 1,84 1,64 1,39 1, ,31 1,88 1,69 1,41 1,14 Case 5. Hs=100 m, Hb=0 m 1,5 2,53 1,55 0,68 0,00 0,00 5 2,53 1,55 0,68 0,00 0, ,53 1,59 0,72 0,00 0, ,53 1,71 0,80 0,00 0, ,59 1,86 1,54 0,59 0, ,74 2,09 1,79 1,44 1, ,42 2,53 2,20 1,78 1, ,84 5,36 4,75 3,84 3,07 46

47 47

48 Bilag 3. Radier for udvalgte kilder og iso-kurver med og uden terræn For 3 udvalgte skorstene fra Case 5 er herunder vist radier svarende til arealet inden for iso-kurverne 1,3, 1,5 og 1,9 OU/m 3. Data er vist uden terræn (0 grader) og for terrænhældninger på 1, 2 og 5 grader. 1,3 OU/m 3 1,5 OU/m 3 1,9 OU/m 3 Case 5. Hs=30 m, Hb=0 m Case 5. Hs=60 m, Hb=0 m Case 5. Hs=100 m, Hb=0 m Terrænhældning (grader) 48