Køge Unitterminal VVM-redegørelse og miljøvurdering

Transkript

1 Køge Unitterminal VVM-redegørelse og miljøvurdering Baggrundsrapport, Luft og klima Marts 2015 Udgivelsesdato : 16. marts 2015 Vores reference : Udarbejdet : Christina Halck Kontrolleret : Knud Erik Poulsen

2 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ 3 3 PLAN OG LOVGIVNINGSMÆSSIGE FORHOLD 6 4 BAGGRUND OG METODE Baggrund Luftkvalitetskrav Metode Emissioner af luftforurenende stoffer og CO Luftforureningsbidrag og luftkvalitet Kvælstofdeposition ALTERNATIVET 12 6 VURDERING AF MILJØPÅVIRKNINGER Anlægsfasen Driftsfasen Emission Immissionskoncentrationsbidrag Deposition 20 7 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Anlægsfasen Driftsfasen 24 8 KUMULATIVE FORHOLD 25 9 OVERVÅGNING MANGLER REFERENCER BILAG 1, OML-OUTPUT FOR DRIFTSFASEN BILAG 2, OML-OUTPUT FOR DRIFTSFASEN, DEPOSITION 35

3 Side 2 1 INDLEDNING Køge Havn ønsker at etablere en Unitterminal bag nordre mole (under etablering) ved Køge Jorddepot. Unitterminalen omfatter et havneanlæg med standpladser for trailere, anløbspladser for ro/ro fartøjer og containerskibe og håndtering af trailere og containere ind og ud af havnen. Terminalen forventes etableret i perioden Inden Unitterminalen etableres, skal der udarbejdes en VVM-redegørelse, som blandt andet indeholder en vurdering af projektets påvirkning på luftkvalitet og klima. Nærværende baggrundsrapport indeholder de oplysninger og beregninger, som er relevante i forbindelse med vurderingen af disse påvirkninger. VVM-redegørelsen har til formål at frembringe tilstrækkelig viden til, at politikere og borgere kan vurdere projektets virkninger på miljøet. Desuden skal VVM-redegørelsen sikre, at projektet bliver bedst muligt tilpasset omgivelserne og ikke påvirker miljøet unødvendigt. Til VVM-redegørelsen er der udarbejdet en række tekniske baggrundsrapporter, som dokumenterer de undersøgelser og beregninger, der ligger til grund for vurderingerne af havneudvidelsens virkninger på miljøet. Nærværende baggrundsrapport er udarbejdet for Køge Havn af Grontmij. Rapporten udgør en del af det materiale, der er udarbejdet i forbindelse med VVM-redegørelsen. Rapporten beskriver projektets påvirkning på luftkvalitet og klima ved at etablere og drive Unitterminalen. For anlægsfasen er vurderingen foretaget på basis af erfaringer fra tilsvarende projekter. For driftsfasen er der foretaget beregninger og vurderinger på basis af oplyste driftsdata. Opgaven omfatter beregning og vurdering af årlige emissioner af luftforurenende stoffer og CO 2, vurdering af påvirkning af luftkvalitet samt beregning og vurdering af deposition af kvælstof i naturområder.

4 Side 3 2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Der er gennemført en beregning af konsekvensen af etableringen af Unitterminalen i Køge Havn. Der foretaget en beregning og vurdering af: Terminalens samlede årlige udledning af luftforurenende stoffer og drivhusgassen CO 2. Terminalens påvirkningen af luftkvaliteten i området samt vurdering af kumulative effekter. Terminalens bidrag til depositionen af kvælstof i nærliggende naturområder. Beregningerne er baseret på oplysninger om forventet aktivitet på havnen. Samlet kan det for det påtænkte projekt konkluderes: Den årlige udledning af drivhusgassen CO 2 fra terminalen svarer til den udledning som ca. 500 mennesker giver anledning til. Aktiviteterne på terminalen medfører en stigning i luftforureningen i området. EU s luftkvalitetskrav vil dog være overholdt med god margen. Projektet medfører et bidrag til afsætningen af kvælstof i de nærliggende naturområder. Bidraget er meget lille og uden praktisk betydning for påvirkningen. Kvælstofdepositionen er nærmere beskrevet i VVM ens naturafsnit. I det følgende gives en oversigt over de beregnede værdier i form af tabeller og grafer med tilhørende forklaringer. Udledning af luftforurenende stoffer og CO 2 Mængden af udledte luftforurenende stoffer og drivhusgassen CO 2 for driftsfasen ses i Tabel 1. Tabel 1: Udledning af luftforurenende stoffer og CO2, driftsfasen Stof Total, alle aktiviteter på terminalen NOX [ton/år] Partikler [ton/år] CO2 [ton/år] 86 0, Luftkvalitet Projektets bidrag til koncentrationen i omgivelserne (immissionskoncentrationsbidraget) af det luftforurenende stof NO 2 fremgår af Figur 1. Det ses, at der uden for terminalområdet ikke forekommer forureningsbidrag større end 100 µg/m 3. De på kortet markerede områder med orange farve er punktkilder (skibe) og er derfor ikke repræsentative for det generelle forureningsbidrag. Grænseværdien for en virksomhedsbidrag til forureningen i omgivelserne (B-værdien) er for NO 2 på 125 µg/m 3. Denne grænseværdi er således overholdt.

5 Side 4 Figur 1: Immissionskoncentrationsbidrag i driftsfasen. Der er herudover foretaget en vurdering af kumulative effekter (samlet forureningsniveau) for sammenligning med EU s luftkvalitetskrav. Da området i forvejen ikke vurderes at være kraftigt belastet med luftforurening, er det alene baggrundsforureningen, der har betydning for den samlede forurening i nærområdet. Det er her vurderet, at alle grænseværdier overholdes. Der er derfor ikke brug for at iværksætte afværgeforanstaltninger. Deposition af kvælstof Terminalens aktiviteter giver anledning til udledning af NO X (nitrogenoxider), som medfører deposition (afsætning) af kvælstof i omgivelserne. Der er her foretaget en beregning af afsætningen i området omkring virksomheden. Det nærmeste følsomme naturområde befinder sig i en afstand på 2-6 km fra Unitterminalen, se Figur 2. Området kan naturmæssigt karakteriseres som græs. De beregnede værdier for N-depositionen i dette område er vist i Tabel 2.

6 Side 5 Figur 2: Afstand til og retning for det følsomme naturområde nær Køge Havn. Tabel 2: N-deposition for følsomme naturområder i afstand 2000 m og 6000 m fra Unitterminalen Afstand m 0, m 0,07 Naturtype: Græs [kg N/Ha/år] Det fremgår, at de beregnede værdier for N-depositionen i det følsomme naturområde er meget små. Værdierne ligger væsentligt under værdien 0,6 kg N/ha/år hvorunder det ifølge DCE ikke er muligt at påvise negative effekter.

7 Side 6 3 PLAN OG LOVGIVNINGSMÆSSIGE FORHOLD De væsentligste love og regler der er relevante for vurdering af luftforurening er Miljøstyrelsens luftvejledning (Ref. 1) samt EU direktiv om luftkvalitet og renere luft i Europa (Ref. 2). Herudover er der VVM-bekendtgørelsen (Ref. 3) som stiller krav om vurdering af kumulerede effekter og vurdering af luftforureningens påvirkning af naturområder. EU s grænseværdi for NO 2 for påvirkning af mennesker er på 200 µg/m 3, en timeværdi som maksimalt må overskrides 18 gange om året.

8 Side 7 4 BAGGRUND OG METODE 4.1 Baggrund En virksomheds emission af luftforurenende og klimapåvirkende stoffer påvirker både det lokale, regionale og globale miljø. Der anvendes her følgende definitioner: Lokalt: De nære omgivelser, typisk ud til nogle kilometer fra virksomheden. Regionalt: Danmark og omkringliggende lande. Globalt: Hele kloden. Mange stoffer har flere virkninger både lokalt, regionalt og globalt. I et givet miljø vil der altid være flere forureningskilder til stede. Ud over f.eks. en bestemt virksomhed kan der være andre virksomheder, forurening fra trafik mv. og almen baggrundsforurening. Den samlede koncentration af et forurenende stof må ikke overstige et sundheds- og miljømæssigt acceptabelt niveau svarende til EUs krav til luftkvaliteten Luftkvalitetskrav og luftforurenende stoffer Afhængigt af hvilke stoffer der er tale om er der fastsat grænseværdier for luftkvalitet af hensyn til både mennesker og miljø (f.eks. skove og afgrøder), ligesom der kan være tale om korttidsværdier og årsmiddelværdier. Ud over at se på en virksomheds bidrag til forureningen i et lokalområde er det derfor også vigtigt at se på den samlede forurening i et område, den såkaldte kumulative effekt. I Figur 3 illustreres de enkelte grænseværdier og sammenhængen mellem dem. Figur 3: Sammenhæng mellem forureningsbidrag og totalkoncentration i et givet område. Aktiviteterne på Unitterminalen i Køge giver anledning til udledning af røggasser/udstødning fra de forskellige maskiner og skibe på terminalen. I Tabel 3 ses en oversigt over de primære miljøpåvirkninger, som de enkelte stoffer giver anledning til.

9 Side 8 Tabel 3: Primære miljø- og sundhedseffekter af røggasemissioner. Stof Navn Lokale påvirkninger NOX Nitrogenoxider Luftvejslidelser Eutrofiering Støv/Partikler Støv el. partikler Luftvejslidelser Regionale påvirkninger Troposfærisk ozon, smog Globale påvirkninger CO2 Kuldioxid Drivhuseffekt Tidligere var SO 2 (svovldioxid) en væsentlig forureningskomponent, men pga. overgangen til anvendelse af svovlfattig diesel og olie er SO 2 i dag normalt ikke den mest betydende forureningskomponent. I stedet er det normalt NO 2, som er dimensionerende for forureningen i et område. I det følgende gives en kort beskrivelse af de udledte stoffer og deres virkninger. Støv/partikler Udledningen af støv og partikler kan give anledning til luftvejslidelser. Ved vurdering af miljøeffekten af støv ses på den del af støvet, som er mindre end 10 µm (mikrometer), det såkaldte respirable støv. NO X (nitrogenoxider) NO X (nitrogenoxider) dannes i forbrændingsprocessen ved en reaktion mellem luftens/brændslets indhold af kvælstof (N) og luftens ilt (O). Der kan dannes flere forskellige stoffer med forskelligt forhold mellem N og O. De to primære stoffer, der dannes, er NO (ikke giftigt) og NO 2 (giftigt). I en forbrændingsproces dannes typisk % NO og 5-15 % NO 2. Mængden af dannet NO 2 afhænger af brændselstype, brændertype, brændekammer, temperatur mv. Når røgfanen forlader skorstenen, vil indholdet af NO blive oxideret til NO 2 ved reaktion med luftens indhold af ozon (O 3). Hvor hurtigt denne reaktion forløber afhænger både af koncentrationen af NO X og af ozonkoncentrationen. I byområder er ozon ofte begrænsende for, hvor hurtigt NO omdannes til NO 2, da ozonen her bliver brugt op af NO X fra andre forureningskilder (f.eks. biltrafik). NO 2 er en akut og kraftigt virkende luftvejsirritant, som selv i moderate koncentrationer kan give anledning til gener for især følsomme personer (f.eks. personer med astma og bronkitis). Udledningen af NO X giver også anledning til sekundær forurening i form af dannelse af ozon i den nedre troposfære. Det sker i den fotokemiske reaktion: NO X + VOC + sollys -> O 3 (ozon) (VOC = Volatile Organic hydrocarbons). Den ozon, der her dannes, benævnes ofte troposfærisk ozon og må (selv om der er tale om det samme stof, dvs. O 3) ikke forveksles med den ozon, der findes i stratosfæren, og som her har til formål at beskytte mod ultraviolet stråling. Ozon er ligesom NO 2 en luftvejsirritant. Både NO 2 og ozon er medvirkende til skovdød og reduktion i afgrøder. Ozonen kan medvirke til yderligere oxidation af NO til NO 2, og under særlige atmosfæriske forhold kan der dannes den såkaldte fotokemiske smog. Der kan her være tale om både lokale og regionale effekter.

10 Side 9 Når både NO og NO 2 rammer jordoverfladen, vil en del heraf afsættes på overfladen. Det betyder, at der afsættes kvælstof (N) i det pågældende område. Afsætningen afhænger af overfladetypen og en række andre faktorer. Er der tale om, at der i området vokser kvælstoffølsomme planter, kan det betyde, at levevilkårene for sådanne arter reduceres til et kritisk niveau. CO 2 CO 2 dannes i forbrændingsprocessen, når brændslets indhold af kulstof reagerer med luftens ilt. Udledningen af CO 2 har udelukkende betydning for det globale klima og har således ikke betydning for de luftforureningsmæssige forhold. 4.2 Metode I det følgende gives en beskrivelse af de metoder, der er anvendt for beregning af: Emissioner af luftforurenende stoffer og CO 2 Luftforureningsbidrag og luftkvalitet Kvælstofdeposition Emissioner af luftforurenende stoffer og CO 2 Da de endelige anlægsaktiviteter endnu ikke er fastlagt, er påvirkningen af luftkvaliteten i anlægsfasen primært vurderet kvalitativt. Det forventede bidrag til luftforureningen fra anlægsarbejdet er vurderet på baggrund af den samlede emission beregnet ud fra de anvendte maskiners effekt og de maksimalt tilladte emissionsfaktorer (Ref. 5). Emissionen beregnes ud fra maskinernes udnyttede effekt og emissionsfaktor. Emissionen (E) pr. time for en given maskine beregnes ved brug af følgende formel: E[g t] = udnyttet effekt[kw] emissonsfaktor [ g kwh ] Forureningsbidraget (immissionskoncentrationsbidraget) for forskelige niveauer af entreprenørmaskinernes samlede effekt er beregnet ved anvendelse af den spredningsmeteorologiske model OML (= Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller) og illustreret i en opstillet graf. Luftforureningsbidraget i anlægsfasen vurderes på baggrund heraf. For anlægsfasen foretages ikke en beregning af de årlige emissioner, da anlægsarbejdet er en forbigående aktivitet, som ikke medfører en permanent påvirkning. Den årlige emission fra kilderne i driftsfasen beregnes forskelligt afhængigt af de forskellige kildetyper. Beregningsmetoderne er for NO X vist i oversigtsform i Tabel 4. Den årlige emission fra skibene udregnes ud fra antallet af anløb i havnen, antallet af timer hvert skib ligger med hjælpemotoren tændt pr anløb, hjælpemotoreffekt samt emissionsfaktorer pr. kwh. Denne beregning foretages for hver skibstype.

11 Side 10 Den årlige emission fra terminaltraktorer, mobilkraner, reach stackers og gaffeltrucks er beregnet ud fra antallet af maskiner på havnen, antal driftstimer pr. maskine, maskinernes motoreffekt og en emissionsfaktorer. Emissionsfaktorerne er bestemt ud fra EU s grænseværdier for emissioner fra ikke-vejgående dieselmaskiner (Trin 3B). Den årlige emission fra lastbiler beregnes ud fra antallet af årlige kørte kilometer på havnen samt emissionsfaktorer pr. km. I beregningen er der anvendt emissionsfaktorer for bykørsel med lastbil i 2030 (hastighed 15 km/t). Den årlige emission fra personbiler beregnes ud fra antallet af personbiler, den gennemsnitlige kørte strækning samt emissionsfaktor pr. kørt km. I beregningerne er der anvendt en emissionsfaktorer for bykørsel med personbiler i 2030 (hastighed 15 km/t). Tabel 4: Udregning af NOX emission* Kilde Skibe Gaffeltrucks og lign. Lastbiler Personbiler NOX [ton/år] Antal anløb driftstimer[t] effekt[kw] [g NOX/kWh] / 10 6 [g/ton] Antal trucks driftstimer[t] effekt [kw] [g NOX/kWh] / 10 6 [g/ton] [km/år] [g NOX/km] / 10 6 [g/ton] [Personbiler/år] [km/personbil] [g NOX/km] / 10 6 [g/ton] *: For alle NO 2/NO X-immissionsberegninger er det antaget, at maksimalt 50 % af den emitterede NO X foreligger som NO 2 i receptorpunkterne. Til brug for beregning af forureningsbidraget i omgivelserne er alle kildestyrker for NO X derfor divideret med Luftforureningsbidrag og luftkvalitet Unitterminalens bidrag til luftforureningen i omgivelserne beregnes ved anvendelse af den spredningsmeteorologiske model OML-Multi version 6.01 og iht. anvisningerne heri (OML = Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller). De 19. højeste time-værdier på årsbasis beregnes og sammenlignes med EU s luftkvalitetskrav. I tilfælde af at der i omgivelserne findes større kilder, som kan give anledning til væsentlige emissioner af samme stoffer som fra Unitterminalen, foretages der yderligere en vurdering af mulige kumulative effekter. Det vurderes, om Unitterminalens bidrag til koncentrationen af luftforurenende stoffer i omgivelserne inklusive bidraget fra øvrige kilder (virksomheder, trafik og almen baggrundsforurening) samt bidrag fra den almene baggrundsforurening kan give anledning til overskridelse af EU s krav til samlet luftkvalitet i området. Er dette tilfældet, kan der være behov for iværksættelse af afværgeforanstaltninger Kvælstofdeposition Depositionen af kvælstof beregnes ud fra emissionen af NO X. Metoden omfatter følgende trin: OML-beregning af 10-års årsmiddelværdier for NO X som funktion af afstanden fra virksomheden.

12 Side 11 Estimering af, hvor stor en del af koncentrationen af NO X, der i en given afstand foreligger som henholdsvis NO og NO 2. Anvendelse af depositionsfaktorer for NO og NO 2 for hver af naturtyperne vand, græs og skov til beregning af depositionen i et givet punkt i omgivelserne i kg N/ha/år. Beregningerne er udført efter vejledningen i DCE Metoden er beskrevet nærmere i afsnit

13 Side ALTERNATIVET 0-alternativet beskriver en situation, hvor terminalen ikke etableres. 0-alternativet er fastlagt som situationen i 2022, uden terminalen. Luftkvaliteten i 0-alternativet vil således kun blive påvirket af de øvrige aktiviteter og virksomheder på havnen.

14 Side 13 6 VURDERING AF MILJØPÅVIRKNINGER 6.1 Anlægsfasen Anlægsfasen forventes afsluttet i Anlægsfasen inkluderer aktiviteter, der påvirker den lokale luftkvalitet. Påvirkningen er afgrænset af anlægsfasens længde. Luftkvaliteten i anlægsfasen er vurderet kvalitativt, da der ikke foreligger endelige og detaljerede planer for anlægsarbejdet. Kilder til luftforurening i anlægsfasen kan være: Støv som følge af kørsel på ubefæstet vej/areal Støv fra håndtering af jord og lign. materialer Emissioner fra entreprenørmaskiner Emissioner fra lastbiler til transport af materialer til og fra projektet Emissioner fra uddybningsskibe og andre skibe Den mest sandsynlige påvirkning som følge af anlægsaktiviteterne vurderes at være støv. Hvis det måtte være relevant, vurderes støvgenerne at kunne undgås ved iværksættelse af passende driftsvilkår og afværgeforanstaltninger. Der vil også kunne opstå gener som følge af emissioner fra entreprenørmateriel på anlægsområdet. Hvis det måtte være relevant, vurderes disse at kunne mindskes ved brug af passende afværgeforanstaltninger. Se afsnit 7.1 for en beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. Sammenhængen mellem immissionskoncentrationsbidraget, motoreffekten for entreprenørmaskinerne og afstanden er vist i Figur 4. Det meste af anlægsområdet ligger i stor afstand fra de øvrige aktiviteter på havnen. Risikoen for, at anlægsarbejdet medfører gener, er derfor begrænset. Figur 4: Immissionskoncentrationsbidrag som funktion af afstand og samlet motoreffekt. Gælder for motorer der opfylder Euronorm IIIB (Ref. 5).

15 Side 14 Havnebassinet, der adskiller Unitterminalen fra det øvrige havneområde/jorddepotet, er ca. 200 m bredt, og det vurderes derfor ikke at være nogen gener som følge af NO X-udledningen fra entreprenørmateriellet i den eksisterende del af havnen eller øvrige omgivelserne herunder i marinaen. 6.2 Driftsfasen Emission Når det nye havneområde er færdigetableret vil der være forskellige aktiviteter der giver anledning til udledning af luftforurenende stoffer og drivhusgassen CO 2. I den nordlige ende af havnebassinnet vil der være plads til to ro/ro-skibe, og i den sydlige ende af havnebassinnet vil der være anløbsplads for containerskibe. Til at servicere ro/ro-skibene vil der være seks terminaltraktorer/tug masters. Disse traktorer er kun i brug når ro/ro-skibene ligger til kaj. Til håndtering af containere vil der være to mobilkraner, tre reach stackers og fire større gaffeltrucks. Tabel 5 beskriver de aktiviteter/maskiner på det nye havneområde, der er medtaget i beregningen af driftsscenariet. Tabel 5: Oversigt over maskiner der medfører emissioner i driftsfasen Aktivitet/ Skibe, RoRo- og container- Terminaltraktorer, tug masters Antal ved maksimal drift Antal driftstimer gennemsnitlig drift 3 skibe samtidigt 10 om ugen, 5 RoRo- og 5 containerskibe, 10*8t = 80 t/uge 6 stk. 5 skibe * 5 timer = 25 timer/uge/ traktor Mobilkraner 2 stk. 5 skibe * 5 timer = 25 timer/ugen/kran Reach stackers 3 stk. 5 skibe * 5 timer = 25 timer/uge (65 % af aktiviteterne) Gaffeltrucks, større med containeråg 4 stk. 25*35/65 = 13,5 timer/ugen Total = 38,5 timer/uge Beskrivelse Det antages, at skibene har hjælpemotorer tændt under hele opholdet. Skibene forventes at lægge ved kaj i gennemsnitlig 8 timer pr. anløb. Effekt: kw pr. hjælpemotor. Der regnes med én hjælpemotor pr. skib. Til håndtering af trailere anvendes 6 terminaltraktorer. Traktorerne er udelukkende i brug mens ro/ro skibe ligger til kaj. Traktorerne vil primært køre i området for trailere samt mellem dette og ro/ro ramperne. Det antages, at der i gennemsnit arbejdes 5 timer pr. skib. Effekt: 200 kw pr stk. Terex Gottwald Model 4. Mobilkranerne operer på kajgaden ved containerskibene. Effekt: 765 kw pr. stk. Reach stackers og gaffeltrucks transporterer containere mellem kajgade og containerareal. Reach stackers og gaffeltrucks vil primært være i brug, når der er skib ved kaj, men der vil også være nogen aktivitet med håndtering af containere i perioden udover med fordelingen 65/35. Motoreffekt for reach stackers: 200 kw, effekt for gaffeltrucks 50 kw.

16 Side 15 Aktivitet/ Antal ved maksimal drift Antal driftstimer gennemsnitlig drift Beskrivelse Lastbiltrafik 10 pr time 170 stk. pr døgn Det antages at hvert containeranlæg generer 100 køretøjer ind og 100 køretøjer ud, mens hvert ro/ro anløb generere 140 køretøjer ind og 140 køretøjer ud. Personbiler Såfremt alle maskiner er i drift, er det antaget, at personbilkørslen er minimal og derfor ikke medtaget i beregningen af spidslasttimen. 24 biler til og 24 biler fra, pr. døgn Det forventes, at der vil være 30 arbejdsplader i terminalen. Det antages at 80 % kører i bil og 20 % på cykel/til fods. Da emissionsfaktorerne for de forskellige skibe ikke kendes, antages det, at alle skibe opfylder EU stage II emissionsnormer for ikke-vejgående dieselmotorer med en effekt på kw. Olieforbruget pr. kwh for skibene er estimeret til brug for beregning af CO 2 emissionen. Olieforbruget og emissionsfaktorerne er angivet i Tabel 6. Tabel 6: Anvendt olieforbrug og emissionsfaktorer for skibe Grundlag EU stage II 130 P 560 Olieforbrug [kg/kwh] NOX [g/kwh] Partikler [g/kwh] CO2 [kg/kg olie] 0,2 6,0 0,2 3 Det er antaget, at de maskiner, der skal anvendes på terminalområdet, er af nyere dato og overholder EU stage III B. De anvendte emissionsgrænseværdier er vist i Tabel 7. Emissionsgrænseværdierne for motorer med en effekt på kw er benyttet for tug masters, mobilkraner og reach stackers. For gaffeltrucks er emissionsgrænseværdien for motorer med en effekt på kw anvendt. Tabel 7: Emissionsfaktorer for ikke-vejgående maskiner på terminalområdet Grundlag EU stage III B 130 P 560 EU stage III B 56 P 130 NOX [g/kwh] Partikler [g/kwh] 2,0 0,025 3,3 0,025 Det skal bemærkes at der i beregningerne er regnet med, at alle maskinerne udnytter motorerne 100 %, når de er i brug. Da maskinerne sommetider vil være i tomgang og ofte ikke benytter 100 % motorkraft når de arbejder vil dette sjældent være tilfældet. Der er heller ikke taget højde for at maskinerne automatisk stopper efter 1 minuts tomgang. Dette betyder at beregningerne anses for at være meget konservative.

17 Side 16 De beregnede emissioner for den værste time (kildestyrker) er vist i Tabel 8. Der er her kun vist data for NO X komponenten NO 2, da beregninger (vha. spredningsfaktorer) har vist, at det er dette stof, der er dimensionerende for bidraget til luftforureningen i omgivelserne. De angivne værdier for NO 2 er 50 % af den tilsvarende værdi for NO X. Det er baseret på antagelsen om, at maksimalt 50 % af den udledte NO X foreligger som NO 2 i receptorpunkterne i omgivelserne. For receptorpunkter tæt på kilden er det erfaringsmæssigt en konservativ antagelse. De årlige emissioner er vist i Tabel 9. Tabel 8: Beregnede emissioner (kildestyrker) for den værste time i driftsfasen Kilder NO2-emission [g/sek. pr. kilde] Skibe 2,5000 Tug masters 0,0556 Mobilkraner 0,2125 Reach stackers 0,0556 Gaffeltrucks, store 0,0229 Lastbiler 0,0030 Tabel 9: Beregnede årlige emissioner, driftsfasen Årlige emissioner NOX-emission [ton/år] Partikelemission [ton/år] CO2-emission [ton/år] Total 85,8 0, Den årlige udledning af drivhusgassen CO 2 fra terminalen på ca tons, svarer til den udledning som ca. 500 mennesker giver anledning til Immissionskoncentrationsbidrag For at vurdere projektets påvirkning af den lokale luftkvalitet er der udført en OML-beregning med kildestyrkerne fra Tabel 8. De primære inddata for punktkilder til OML er vist i Tabel 10. Bidraget fra lastbilkørsel er indsat som en arealkilde, da emissionen er fordelt over den strækning, som lastbiler kører på havnen. Arealkilden er indtastet i OML som en rektangel, der er 20 m bred og 760 m lang. Det er dog ikke muligt for OML at regne med arealkilder, der er længere end 20 x bredden, så OML inddeler selv kilden i acceptable stykker. Her bliver arealkilden opdelt i fire kilder hver med en længde på 190 m. De øvrige data for arealkilden er vist i Tabel 11. Da volumenflowet ikke er kendt for alle kilderne, er volumenflowet estimeret ud fra CO 2-emissionen eller erfaringstal fra lignende kilder.

18 Side 17 Tabel 10: Primære inddata for punktkilder til OML-beregning for luftkvalitet, driftsfase Nr. ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q 1 RoRo , , Contain , , Contain , , Tugmaste ,25 0,2 0,2 0 0, Tugmaste ,25 0,2 0,2 0 0, Tugmaste ,25 0,2 0,2 0 0, Tugmaste ,25 0,2 0,2 0 0, Tugmaste ,25 0,2 0,2 0 0, Tugmaste ,25 0,2 0,2 0 0, Kran ,94 0,3 0,3 0 0, Kran ,94 0,3 0,3 0 0, RS ,25 0,2 0,2 0 0, RS ,25 0,2 0,2 0 0, RS ,25 0,2 0,2 0 0, GT ,06 0,1 0,1 0 0, GT ,06 0,1 0,1 0 0, GT ,06 0,1 0,1 0 0, GT ,06 0,1 0,1 0 0,0229 Tabel 11: Inddata for arealkilder Nr. ID X Y L1 L2 TETA HS HB Q 19 Lastbil ,44E Lastbil ,44E Lastbil ,44E Lastbil ,44E-04 Forklaring til Tabel 10 og Tabel 11: Nr. ID X Y Z HS T Kildens nr. i OML-logfilen Det navn for kilden som virksomheden anvender X-koordinat i meter, hvor X er østlig retning. For arealkilder angives koordinatet for det vestligste hjørne. Y-koordinat i meter, hvor Y er nordlig retning. For arealkilder angives koordinatet for d et vestligste hjørne. Z-koordinat i meter, relativ kote for placering af skorstenen Skorstenens højde over terræn, m Temperatur i grader celsius VOL Volumenflow fra afkast, Nm 3 /sek. (normalkubikmeter/sekund, dvs. ved 0 o C) DSI DSO HB Q L1 L2 Indre diameter af afkast i meter Ydre diameter af afkast i meter Generel bygningshøjde for skorstenens placering Kildestyrken i g/sek. Sidelængde af arealkilden. Den første side går fra det vestligste punkt, i urets retning. Sidelængde for 2. side af arealkilden angivet fra det vestligste punkt og i urets retning Teta Vinklen mellem nord og 1. side, positiv med uret (et tal mellem 0 og 90).

19 Side 18 HS HB Gennemsnitlig kildehøjde for arealkilden Gennemsnitlig bygningshøjde for arealkilden Tabel 12: Øvrige inddata til OML-beregningen Parameter Værdi(er) Begrundelse Receptornet m i spring af m. Terrænhøjder 0 m Terrænet er regnet som fladt Terrænhældning 0 grader Terrænet er regnet som fladt Receptornettet er valgt således, at der ikke mellem ringene vil forekomme værdier som i nogen betydende grad overskrider de fundne værdier. Ruhedslængde 0,3 I nærværende beregning er der anvendt en ruhedslængde på 0,3 Ruhedslængde fastlægges ud fra: 0,1 = fladt landområde 0,3 = byområde 0,5 = tæt bebyggelse 1,0 = storby med højhuse Receptorhøjder 1,5 m Der er regnet i højden 1,5 m over terræn. OML-output er vist i bilag 1. De beregnede bidragsværdier for 19. højeste koncentrationer vist på Figur 5. Figuren viser koncentrationer af NO 2 i µg/m 3. Der er ikke beregnet immissionskoncentrationsbidrag inde på selve projektområdet, da alle kilderne med undtagelse af skibene er mobile og derfor ikke befinder sig det samme sted i løbet af en time.

20 Side 19 Figur 5: Immissionskoncentrationsbidrag i driftsfasen. Det grå skraverede område angiver beregningens afgrænsning. EU s grænseværdi for NO 2 for sundhedspåvirkninger for mennesker er på 200 µg/m 3, en timeværdi, som maksimalt må overskrides 18 gange om året. Værdien kan derfor sammenlignes med de beregnede immissionskoncentrationsbidrag, som er de 19. højeste værdier. Projektområdet er beliggende i/ud for Køge. Der er kendskab til, at der i området er andre forureningskilder med emission af støv og NO X (se afsnit 0). Det er dog vurderet, at disse kilders bidrag ikke er geografisk sammenfaldende med bidraget fra kilderne på terminalen. Det er derfor også vurderet, at baggrundskoncentrationen, inklusiv bidrag fra øvrige lokale kilder, maksimalt svarer til baggrundskoncentrationen i større danske byer. Ifølge DCE s landsdækkende luftkvalitetsovervågningsprogram (2012) er koncentrationen af NO 2 i sådanne områder på følgende ca. værdier (Ref. 6):

21 Side µg/m 3 som middelværdi µg/m 3 som 19. højeste værdi (99,8 %-fraktil) Den samlede koncentration af NO 2 i området vil være summen af det beregnede immissionskoncentrationsbidrag og baggrundsværdien. Det ses af Figur 5, at den højeste koncentration uden for terminalområdet er ca. 100 µg/m 3. Der ses her bort fra enkelte positioner hvor værdien beregningsmæssigt er højere (orange kurve), hvilket skyldes, at der her er placeret punktkilder meget tæt ved i form af skibe og makiner til godstransport på kajen. Da disse ikke er i konstant drift, er de beregnede værdier ikke et udtryk for den reelle forureningsbelastning. Det skal også bemærkes at emissionen fra de godstransporterne maskiner på havnen er beregnet meget konservativt. Der kan således beregnes følgende totalværdier baseret på henholdsvis middel-baggrundsværdier og 19. højeste værdier for baggrundskoncentrationen. Total koncentration ud fra baggrundsmiddelværdier: 100 µg/m µg/m 3 = 117 µg/m 3. Total koncentration ud fra 19. højeste værdier: 100 µg/m µg/m 3 = 184 µg/m 3. Dette ses at begge de beregnede værdier er mindre end EU s grænseværdi på 200 µg/m 3. Begge beregningsmetoder vurderes at være konservative, og det kan derfor konkluderes, at der ikke er problemer med at overholde luftkvalitetskravene. Der er derfor ikke brug for at iværksætte afværgeforanstaltninger Deposition Depositionen af kvælstof er beregnet for to følsomme naturområder nord for havnen. Det ene naturområde ligger i an afstand af ca. 2 km og i retningen grader. Det andet område ligger i an afstand af ca. 6 km og i retningen 0-10 grader. Placeringen af de to naturområder er vist på Figur 6.

22 Side 21 Figur 6: Afstand til og retning for de følsomme naturområder nær Køge Havn. For at beregne depositionen bestemmes årsmiddelværdien af NO X ved brug af OML. Da det er årsmiddelværdien, der skal beregnes, benyttes der andre kildestyrker end ved beregning af immissionskoncentrationsbidraget, da dette er baseret på den værste time. De anvendte kildestyrker er vist i Tabel 13. Disse kildestyrker er beregnet ved at dividere den årlige udledte mængde NO X med 8760 timer/år 3600 sek./time. Tabel 13: Beregnede emissioner for den gennemsnitlige drift på årsbasis Kilder NOX-emission [g/sek. pr. kilde] Skibe 0,7915 Tug masters 0,0165 Mobilkraner 0,0631 Reach stackers 0,0254 Gaffeltrucks, store 0,0105 Lastbiler 1 0,0042 Biler 1 0, Emissionen for lastbiler/biler gælder for summen af køretøjer.

23 Side 22 Bidraget fra biler og lastbiler er medtaget i samme arealkilder, da det er vurderet, at de kører de samme steder på området. Inddata til OML-beregningen er vist i Tabel 14 og Tabel 15. Tabel 14: Primære inddata til OML-beregning for luftkvalitet, driftsfase Nr. ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q 1 RoRo , , Contain , , Contain , , Tugmaste ,25 0,2 0,2 0 0, Tugmaste ,25 0,2 0,2 0 0, Tugmaste ,25 0,2 0,2 0 0, Tugmaste ,25 0,2 0,2 0 0, Tugmaste ,25 0,2 0,2 0 0, Tugmaste ,25 0,2 0,2 0 0, Kran ,94 0,3 0,3 0 0, Kran ,94 0,3 0,3 0 0, RS ,25 0,2 0,2 0 0, RS ,25 0,2 0,2 0 0, RS ,25 0,2 0,2 0 0, GT ,06 0,1 0,1 0 0, GT ,06 0,1 0,1 0 0, GT ,06 0,1 0,1 0 0, GT ,06 0,1 0,1 0 0,0105 Tabel 15: Inddata for arealkilder for biler og lastbiler Nr. ID X Y L1 L2 TETA HS HB Q 19 Lastbil ,09E Lastbil ,09E Lastbil ,09E Lastbil ,09E-03 Forklaring til Tabel 14 og Tabel 15: Nr. Kildens nr. i OML-logfilen ID X Y Z HS T Det navn for kilden som virksomheden anvender X-koordinat i meter, hvor X er østlig retning. For arealkilder angives koordinatet for det vestligste hjørne. Y-koordinat i meter, hvor Y er nordlig retning. For arealkilder angives koordinatet for d et vestligste hjørne. Z-koordinat i meter, relativ kote for placering af skorstenen Skorstenens højde over terræn, m Temperatur i grader celsius VOL Volumenflow fra afkast, Nm 3 /sek. (normalkubikmeter/sekund, dvs. ved 0 o C) DSI DSO HB Q L1 Indre diameter af afkast i meter Ydre diameter af afkast i meter Generel bygningshøjde for skorstenens placering Kildestyrken i g/sek. Sidelængde af arealkilden. Den første side går fra det vestligste punkt, i urets retning.

24 Side 23 L2 Sidelængde for 2. side af arealkilden angivet fra det vestligste punkt og i urets retning Teta Vinklen mellem nord og 1. side, positiv med uret (et tal mellem 0 og 90). HS HB Gennemsnitlig kildehøjde for arealkilden Gennemsnitlig bygningshøjde for arealkilden De øvrige inddata er de samme som vist tidligere i Tabel 12. Årsmiddelværdien af NO X i naturområderne som beregnet i OML er vist i Tabel 16. Tabel 16: Beregnede årsmiddelkoncentrationer af NOX Stof 2000 m 6000 m NOX (µg/m 3 ) 0,399 0,140 For at beregne depositionen af rent kvælstof ud fra NO X korrigeres depositionsfaktorerne med forholdet mellem molvægten af N og molvægten af NO og NO 2. Depositionsfaktoren for N-delen af NO og NO 2 er vist i Tabel 17. Forholdet mellem NO og NO 2 i omgivelserne varierer som funktion af afstanden. De beregnede depositionsfaktorer er vist i Tabel 18. Tabel 17: Tørdepositionsfaktorer for N-andelen i m/sek. Stof Depositionsfaktor [cm/s] Depositionsfaktor [m/s] Molvægt, stof [g/mol] N-del NO 0,1 0, , NO2 0,6 0, , Tabel 18: Depositionsfaktorer for forskellige forhold mellem NO og NO2 som funktion af afstand Afstand fra beregningscentrum [m] NO2% (aflæst fra graf i Ref. 4) Dep-faktor, N-del [m/sek.] , , Tørdepositionen af kvælstof i de forskellige afstande beregnes ud fra følgende formel, hvor C er den beregnede årsmiddelkoncentration af NO X fra OML-beregningerne: Dep = C[µg/m 3 ] dep-faktor[m/sek] 8760[time/år] 3600[sek./time] 10 5 [kg m 2 /µg Ha] Resultatet af denne beregning er vist i Tabel 19. Konsekvenserne for dette niveau af kvælstofdeposition er vurderet i VVM ens afsnit om natur. Tabel 19: N-deposition for de følsomme naturområder, for driftsfasen Afstand Naturtype: Græs [kg N/Ha/år] 2000 m 0, m 0,07

25 Side 24 7 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 7.1 Anlægsfasen For anlægsfasen kan det ikke undgås, at der vil være emission af støv i forbindelse med anlægsarbejdet, herunder kørsel. Der vil også være emissioner i form af røggasser fra entreprenørmateriel. De primære forureningskomponenter er her partikler og NO X (nitrogenoxider). Hvis det viser sig relevant at begrænse gener fra anlægsaktiviteterne, kan fornuftige regler for arbejdets gennemførelse som nedenfor listede afværgeforanstaltninger iværksættes. Afværgeforanstaltningerne vil kunne omfatte: 7.2 Driftsfasen der kan stilles krav om, at entreprenørerne kun anvender deres nyeste maskinel, f.eks. Euronorm III B, når der arbejdes tæt på steder, hvor der opholder sig eller bor personer naboer informeres, således at de kan træffe passende foranstaltninger, f.eks. ved at holde vinduer lukkede al unødig tomgang undgås det undgås, at flere maskiner arbejder samtidigt på steder, hvor der er naboer tæt på anlægsområdet arbejdet tilrettelægges bedst muligt i forhold til vindretning og placering af nærliggende beboelse transportveje anlægges, så de generer mindst muligt transportveje rengøres jævnligt arbejdszoner vandes efter behov for at mindske støvgener. lastbiler og udstyr afvaskes, før de forlader området, og/eller der installeres hjulvaskere ved udkørsler fra arbejdsområderne I forbindelse med beregningerne af luftkvalitet og N-deposition er der ikke konstateret niveauer, som giver anledning til at anbefale afværgeforanstaltninger.

26 Side 25 8 KUMULATIVE FORHOLD På Køge Havn findes der flere virksomheder, som bidrager til luftforureningen i området. Virksomhedernes bidrag er vurderet, og det samlede forureningsniveau er holdt op imod EU s luftkvalitetskrav. De fleste virksomheder genererer trafik i forbindelse med til- og frakørsel af materialer, produkter og/eller kunder. Bidraget fra trafikemissionerne er medtaget i denne vurdering i baggrundskoncentrationen for bybaggrund, og der er derfor ikke yderligere tillagt noget bidrag fra trafikken. Ud over trafikemissioner ligger der flere virksomheder, som vurderes at bidrage yderligere til luftforureningen i området. Disse virksomheder og deres vurderede bidrag er beskrevet herunder: Køge Kraftvarmeværk ligger ca. 900 m vest for projektområdet. Kraftværket udleder de samme stoffer som projektet, nemlig NOX, partikler og CO 2. Da afstanden fra projektområdet til kraftvarmeværket er stor, vurderes luftforureningen fra disse to kilder dog ikke at være sammenfaldende. Lemminkaïnen og colas producerer asfalt og ligger i en afstand af m fra projektområdet. Grundet den store afstand mellem projektområdet og disse virksomheder vurderes det at bidraget til luftforurening ikke sammenfalder med bidraget fra projektet. Junkers, Blue point pellets og DK Beton bidrager til luftforureningen med partikelemission. Disse virksomheder ligger i en afstand af ca m fra projektområdet, og det vurderes derfor at luftforureningen ikke er sammenfaldende. Alt i alt vurderes det at virksomhederne på havnen ikke medfører at luftkvaliteten kommer til at overskride EU s luftkvalitetskrav.

27 Side 26 9 OVERVÅGNING Der vurderes ikke at være behov for iværksættelse af overvågning af den fremtidige luftkvalitet og kvælstofdeposition.

28 Side MANGLER Der vurderes ikke at være væsentlige mangler i vidensgrundlaget for vurderingen af projektets påvirkning af luftkvaliteten og klima.

29 Side REFERENCER Ref. 1 Miljøstyrelsen, 2001: Luftvejledningen, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr Ref. 2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 Ref. 3 Bekendtgørelse nr af 15/12/2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning Ref. 4 Anbefaling af metoder til estimering af tør- og våddeposition af gasser og partikler i relation til VVM, DCE, 28. januar 2014 Ref. 5 Bekendtgørelse nr. 367 af 15/04/2011 om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner mv. Ref. 6 DCE: besøgt januar 2015

30 Side BILAG 1, OML-OUTPUT FOR DRIFTSFASEN Dato: 2015/01/12 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til Grontmij A/S, Granskoven 8, 2600 Glostrup C:\OML_Data\Køge_drift.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 13 koncentriske cirkler med centrum x,y: 173., 124. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

31 Side 30 Dato: 2015/01/12 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] og specielt for arealkilder: Q...: Emission [gram/sek] X...: X-koordinat for vestligste hjørne af areal [m] Y...: Y-koordinat for vestligste hjørne af areal [m] TETA...: Vinkel mellem nord og siden med L1 [grader] L1...: Sidelængde af 1. side efter vestligste hjørne i urets retning [m] L2...: Sidelængde af 2. side efter vestligste hjørne i urets retning [m] Type...: Type af emissionsfaktorer brugt til tidsvariation af emissionen. Punktkilder Kildedata: Stof 1 Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 RoRo Contain Contain Tugmaste Tugmaste Tugmaste Tugmaste Tugmaste Tugmaste Kran Kran RS RS RS GT GT GT GT Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s

32 Side

33 Side 32 Dato: 2015/01/12 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Der er ingen retningsafhængige bygningsdata. Arealkilder Tidsvariationer i emissionen fra arealkilder. Type nr. 1: Ingen tidsvariation. Individuelle kildedata: NOx Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y L1 L2 TETA HS HB Q1 Q2 Q3 Type 19 lastbil E lastbil E lastbil E lastbil E

34 Side 33 Dato: 2015/01/12 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler.

35 Side 34 Dato: 2015/01/12 OML-Multi PC-version /6.01 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Stof 1 Periode: (Bidrag fra alle kilder) Den 19. største timemiddel koncentration (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 600 m og retning 320 grader.

36 Side BILAG 2, OML-OUTPUT FOR DRIFTSFASEN, DEPOSITION Dato: 2015/01/12 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til Grontmij A/S, Granskoven 8, 2600 Glostrup C:\OML_Data\Køge_drift_dep.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: AALBORG Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 4 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

37 Side 36 Dato: 2015/01/12 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] og specielt for arealkilder: Q...: Emission [gram/sek] X...: X-koordinat for vestligste hjørne af areal [m] Y...: Y-koordinat for vestligste hjørne af areal [m] TETA...: Vinkel mellem nord og siden med L1 [grader] L1...: Sidelængde af 1. side efter vestligste hjørne i urets retning [m] L2...: Sidelængde af 2. side efter vestligste hjørne i urets retning [m] Type...: Type af emissionsfaktorer brugt til tidsvariation af emissionen. Punktkilder Kildedata: Stof 1 Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 RoRo Contain Contain Tugmaste Tugmaste Tugmaste Tugmaste Tugmaste Tugmaste Kran Kran RS RS RS GT GT GT GT Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s