DEN DYREBARE BARNDOM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN DYREBARE BARNDOM"

Transkript

1 DEN DYREBARE BARNDOM Skrevet af psykolog Gitte Jørgensen og souschef / pædagogisk leder Hanne Dalsgaard. Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Oktober Et tilbageblik Det mest afgørende, som skete for os som børn, var at der var kærlige øjne, som så på os. Så på os med glæde og varme. Ikke fordi vi havde de gode egenskaber, men bare fordi vi var til. Johannes Møllehave, 1985 Til vores Åbent Hus for år tilbage kom en del gamle elever på besøg. De var alle kvinder og havde boet på Skovgården, da det var pigehjem. De var mellem 65 og 83 år. Nogle af dem havde boet her på et tidspunkt, hvor der var en elskelig, god og dygtig forstander. Når disse kvinder talte om deres tid på Skovgården, var det med et glimt i øjet og et smil om læberne. De kunne huske, hvordan de skulle tidligt op og malke og at madmor altid havde sat en fedtemad med puddersukker til dem. De kunne huske, hvor dejligt det var. De kunne også huske grinene og de små sjove historier. Det var en fornøjelse at høre dem, og det var en fornøjelse at se deres glade øjne, da de så Skovgården igen. I samme gruppe sad en lidt yngre kvinde. Hun havde også boet på Skovgården, men under en anden forstanderinde. Kvinden fortæller, at hun ikke har set Skovgården siden hun rejste for mange år siden. For hende var minderne om Skovgården et mareridt. Hun husker, hvordan hun ikke havde et navn, men et nummer. Hun husker, hvordan de ikke havde deres eget tøj, men overtog aflagt tøj. Hun husker, hvordan omgivelserne ikke hilste på pigerne. Hun gik rundt i vores park og kunne fortælle, at det var første gang, hun måtte være der. Hun fortalte om, hvordan de gemte æbler fra træerne og spiste dem i hemmelighed. Hun kunne huske, hvordan hun blev spærret inde i 14 dage, fordi hun løb fra Skovgården. Hun syntes ikke, at hun havde haft et godt liv. Hun havde været gift en del gange og hendes datter var psykisk syg. Hun havde opsøgt andre kvinder, hun havde boet sammen med på Skovgården og kunne fortælle, at de heller ikke havde det godt. De var alle på det rene med, at de nok ikke huskede alt, men det, de huskede havde betydning for dem på hver deres måde. Disse kvindes historie var med til, at vi begyndte at gøre os tanker om betydningen af menneskers minder om barndommen. Skole- og behandlingshjemmet Skovgården Sneslevvej Fuglebjerg Tlf Fax

2 Hvis man som voksen kan huske gode, sjove og rare barndomsoplevelser, mener vi, at man er bedre rustet til at leve med de lidt mindre gode oplevelser på en måde, så de ikke styrer ens voksne liv. På den måde kan man vel sige, at de gode minder fra ens barndom er med til at give energi til at takle livet fremover. Derfor er det vigtigt, at vores børn har noget godt at tænke tilbage på. Skovgårdens børn i dag Skovgården er i dag et skole- og behandlingshjem, hvor der bor 18 børn. De går i skole i vores interne skole sammen med 9 hjemmeboende børn, der også er her om eftermiddagen. Børnene kommer til Skovgården, fordi deres udvikling eller tilknytning er blevet forstyrret eller skadet. Det er behandlingskrævende børn. Det viser sig som regel i børnehave eller skole ved, at de blandt andet ikke formår at passe ind i de sociale sammenhænge. I henvisningspapirerne er børnene stort set alle sammen beskrevet med ord som lavt selvværd, lav selvtillid, ringe mestringsstrategier og enten angste eller udadreagerende. Nogle kommer nemt på kant med andre børn, nogle slår, andre larmer op, truer eller laver ballade. Nogle isolerer sig, andre nægter at indlære. Børnene har ofte svært ved at lege med andre, svært ved at koncentrere sig og vanskeligt ved at aflæse situationer. De kan have svært ved at styre deres impulser. Alle har de lidt omsorgssvigt på det ene eller det andet plan. Det kan vise sig følelsesmæssigt, socialt, indlæringsmæssigt, motorisk eller som en kombination af de forskellige faktorer. For størsteparten af disse børn gælder det, at de befinder sig på Skovgården en del af deres barndom. Derfor kommer Skovgården til at få en særlig betydning senere hen i børnenes liv. Så når man arbejder på et sted som Skovgården, har man i to betydninger et meget vigtigt arbejde at udføre: dels at skabe en mindeværdig barndom og dels at behandle barnet. I det følgende vil vi skrive lidt om de tanker, vi har gjort os i forhold til barndom og til behandling af børn. Hvorfor er barndommen så vigtig? Vores gæld til fantasiens leg kan ikke beregnes. Carl Jung Alle mennesker har haft en barndom. Alle mennesker tænker tilbage på barndommen og for de fleste med et smil om læberne. Der er øjeblikke, man husker særlig godt. Lugten af 2

3 syren. Et godt gemmested, eller en rigtig god leg. Stemningen når bedstemor og bedstefar kom på besøg. Mange af os har minder fra barndommen, som vi smiler af og som giver os en god fornemmelse som voksne. Fornemmelsen af behag, fornemmelsen af noget godt. Mange af os husker svære situationer, men vi klarede det, og mindet bliver en oplevelse af, at man kan klare noget. Mange af os kan huske en rigtig god ven, en der havde en særlig betydning. Vi kan huske, vi havde en særlig betydning for andre. Vi kan huske ganske tydeligt, da vi blev uvenner med vores bedste ven. Barndommen er vigtig - den giver os minder. Når vi er børn, leger vi meget. Vi leger faktisk fra morgen til aften. Vi leger alle mulige lege. Far, mor og børn. Røver og soldater. Leger med dukker og biler, med Lego og klodser, leger med sand, vand, mudder, blade og pinde. Vi leger fangelege, gemmelege og mørkelege. Vi leger eller spiller med bold. Vi leger forskellige sanglege. Vi bygger huler igen og igen. Når vi cykler, er det måske en vild hest, vi sidder på. Vi klæder os ud og er fine damer, Supermand eller Batman eller Robin. Når voksne begynder at stille krav til os om, at vi skal hjælpe til derhjemme, leger vi videre. Vi leger os igennem det, vi synes er kedeligt. Som børn begynder vi på et tidspunkt at gå til noget, vi får en interesse, som vi fordyber os i, og måske endda er gode til, eller også morer vi os bare. Når vi er børn, elsker vi også at være sammen med voksne. Vi lægger mærke til, hvad de gør og synes - det er helt fantastisk, som de dog kan finde ud af meget. Det er rart, når en voksen gerne vil være sammen med os børn, for så må vi jo være noget ganske særligt, og have en ganske særlig betydning. Det er rigtigt dejligt. Når vi er børn, hjælper vi tit de voksne med det, de laver. Om det er bilen, rengøring, madlavning eller fodring af dyr gør ikke så meget, man har hjulpet og er uundværlig. Som børn kan vi også godt lide at lege med andre børn, at være i et fællesskab. Vi finder på sammen, skaber noget sammen. Vi griner sammen med andre børn, og vi finder på ting at lave, som voksne ikke ved noget om, det er meget spændende. Nogen gange bliver vi drillet og mobbet af de andre børn, og vi føler os ensomme og forladte - ingen kan lide os. Alligevel var der som regel mindst én, hvor det var anderledes, et andet menneske, der blev betydningsfuldt for os. Barndommen er vigtig, fordi den giver os erfaringer i livet både om, hvordan man gør, men også om hvordan man kan være sammen med andre, og hvem man selv er. Den giver en selvværd (hvem er jeg?) og selvtillid (hvad kan jeg?). Alle mennesker har kun én barndom at tænke tilbage på. Derfor er vores barndom meget dyrebar. 3

4 Barndom eller... behandlingsdom?? Velkommen til Skovgården. Det er os, du skal dele din barndom med. Velkommen til Skovgården. Det er så her, du skal afsone din behandlingsdom. Barndommen er på en eller anden måde menneskets fundament. Den har stor betydning for, hvordan vi handler i voksenlivet. Den har betydning for, hvordan vi møder andre mennesker, og hvordan vi ser dem. Mennesker, der kan tænke tilbage på en tilpas glad og sorgløs barndom, er ofte godt rustet i deres videre liv. Vi kan ikke ændre det, barnet har oplevet, før de kom på Skovgården. Det er, som det er. Vores opgave er at forsøge at lægge noget mere på den barndom, de allerede har. De skal huske noget, de kan grine af, noget de kan hygge sig ved, og noget de kan huske som Det gjorde vi altid, da jeg var barn. Det stiller særlige krav til os som voksne på Skovgården, da vi på den ene side skal behandle børnene og på den anden side skal skabe en mindeværdig, god barndom. Meget groft sat op, ønsker vi, at børnene husker tilbage på en barndom og ikke en behandlingsdom... For de fleste af børnene er det behæftet med skam og skyld at blive placeret på et behandlingshjem. Det er unormalt, det afviger fra det almindelige og allerhelst ville de være sammen med familien, som de ser andre børn være det. De kan sagtens have en forståelse af, at det ikke går derhjemme og at det heller ikke gik godt i skolen men derfra og så til at have en følelse af, at det er godt at være et sted som Skovgården, kan der være langt. Specielt i starten. Ofte er det jo ikke barnet selv, der har valgt, at det skal flytte. Det er som oftest systemet, og for barnet kan det i starten føles uretfærdigt og ubegribeligt. Det er naturligvis meget vigtigt, at barnet får en forståelse for, hvorfor det er anbragt. Eller rettere hvorfor de ikke har mulighed for at blive hjemme hos far og mor. Når det er sagt, er det lige så vigtigt, at forklaringen ikke behæftes med skyld. Som f.eks.: Det er fordi du er et problembarn. Eller Det er fordi, du ikke kan opføre dig ordentligt!. I så fald kan det opfattes som en straf at blive anbragt. Som om man nærmest skal afsone en behandlingsdom. Det giver barnet en bedre start på et ophold, hvis det lykkes at få børnene til at føle, at de er på Skovgården netop fordi, de er betydningsfulde og vigtige både i vores øjne og i forældrenes øjne. Det skal føles godt for børnene - også selvom de skal tumle med meget svære problemer. En af vores drenge (8 år) blev spurgt, hvordan det var at bo på Skovgården. Han sagde: Det er ligesom at gå på fritidshjem, man sover der bare. Man får fornemmelsen af et barn, der ikke føler sig straffet, men som glæder sig til i morgen. Der er en gnist af liv og positiv forventning. Det, mener vi, er en god start for et barn. Omsorgssvigt er for så vidt ikke nogens skyld. 4

5 Når begrebet omsorgssvigt kædes sammen med et barn, går svigtet ofte flere generationer tilbage. Der har været flere led af forældre, som ikke har fået den fornødne omsorg. Det er ikke noget, de selv har valgt, og de kan derfor ikke klandres for ikke at have fået de fornødne redskaber på rygraden til at tackle et lille barn. De gør det bedste, de har lært. Hvilket ofte indebærer at kopiere det, de selv har oplevet. Mange står samtidig i en svær livssituation, som betyder, at de har mange andre ting at kæmpe med samtidig med, at de skal tage vare på en lille ny. Gentagelser skaber erfaringer Tommelfinger, tommelfinger, hvor er du? Barnet har skabt nogle forventninger til omverdenen og til andre mennesker, som er formet af erfaringerne i den tidlige barndom. Daniel Stern kalder det RIG er Repræsentationer af Generaliseringer, som er blevet Internaliseret. For at kunne danne nogle pålidelige generaliseringer, man kan navigere ud fra, er det vigtigt at have oplevet en masse gentagelser af nogenlunde samme mønstre. Således får man skabt erfaring med, hvad projekt liv går ud på. Man finder ud af, at der er rytmer omkring det at spise, sove, blive skiftet osv. Man får erfaring med interaktion med stemme, med krop, med nærhed og afstand. Man får oplevelser af mæthed, sult, tilfredshed, frustration, glæde, frygt osv. Spørgsmålet er, hvordan disse oplevelser er? Er der ro eller kaos omkring én? Føles det trygt eller utrygt? Er det til at finde hoved og hale i de ting, der foregår er de forudsigelige? Er der tilpas stimuli eller for mange / for få? Bliver barnet tilpas reguleret? Hvordan er kontakten mellem omsorgspersoner og barn og hvordan opleves tilknytningen? Følgerne af omsorgssvigt lagrer sig således som erfaringer, der kommer til udtryk i barnets reaktionsmåder. Der sker så vældig mange ting, som lagres hos barnet og som det bevæger sig ud i verden med. Hvis tingene så bliver for svære, når barnet når skolealderen, er det, at et skole- og behandlingshjem som Skovgården kan komme ind i billedet. Nogle børn kan selv formulere, hvad det er, de gerne vil have ud af at gå på Skovgården. Andre siger, hvad de har hørt de voksne sige. De er som regel godt selv bevidste om, hvad det er, der er gået skævt for dem eller hvad det er, de gerne vil have hjælp til at opnå. På den måde kan de sagtens selv arbejde med. Det, der er vigtigt for os, er at huske på, at vi møder dem midt i deres barndom. Børnene skal have mulighed for bare at være børn og lege så de ikke konstant går rundt og er optaget af behandlingsplaner. Det er de voksnes arbejde. Det er også de voksnes opgave at sørge for gentagelser af forudsigelige oplevelser, der er forbundet med glæde og som efterhånden kan erstatte barnets negative erfaringsmønstre. Og så skal de voksne skal helst være på arbejde på en måde, så den stemning, de får skabt omkring sig, er varm og imødekommende for børnene. Menneskelig ganske enkelt. 5

6 Det er som om, at stemningen eller atmosfæren sætter sig dybe spor i sjælen og huskes mange, mange år senere, som de gamle elever så levende berettede om. Det er derfor en af vores fornemste opgaver at give børnene oplevelser, som er positive og give dem en følelse af at have en tryg base, hvor alle former for følelser er accepterede også de grimme af dem. Børnene skal have hjælp og støtte til at finde ud af, hvordan man kan mestre og regulere følelser. Samtidig skal vi give dem anvisninger og rettesnore for, hvad der adfærdsmæssigt går an - og hvad der ikke gør. De voksne skal skabe grænser, rammer, forudsigelighed, rytmer i det ydre, så det efterhånden kan integreres som noget indre, barnet kan navigere efter uden at skulle bruge så meget energi på det. Set fra barnets perspektiv er det også nødvendigt, at forældrene føler sig anerkendt, og at de er glade ved Skovgården, ellers kan det være meget vanskeligt for et barn at synes, Skovgården er et rart sted at være. Det handler om at behandle børnene ordentligt Man ska sgu snakke med børn, ikk. Det er ligesom enormt vigtigt at man snakker med børn... Replik som vi husker den fra Den eneste ene Alle børn skal behandles ordentligt. På et skole- og behandlingshjem bliver det i mere end én betydning. Dels har børnene på det menneskelige plan brug for at blive mødt på en respektfuld og anerkendende måde. Dels har de brug for en professionel behandling. Så hvordan kan man som ansat få professionalisme og det menneskelige til at gå hånd i hånd? Når man arbejder udefra et fagligt aspekt, er man optaget af: Teori Psykologi Pædagogik Diagnoser Observationer Hypoteser Behandlingsplaner Relationsarbejde Dokumentation Måling af effekt Og der er givetvis mere. Det centrale er at forstå barnet, rumme, finde ud af, hvad barnet kan magte, at arbejde i nærmeste udviklingszone. At behandle. 6

7 Når man arbejder ud fra et menneskeligt aspekt, er man optaget af: Hygge Tillid Smil, grin Gode oplevelser Forståelse Følelser (kærlighed, vrede, etik, moral osv.) At barnet ikke er en sag, men et menneske At bare være sammen At det er vanskeligt at måle Troen på, at hvis bare de basale behov for mad, kærlighed, fællesskab og omsorg tilgodeses, så vil barnet få et godt liv Det centrale er at skabe stemning omkring barnet fordi, det er et menneske, at lege, at give gode oplevelser. At skabe muligheder for gode minder. På Skovgården rider vi på begge heste. Vi er et behandlingshjem, men vi vil gerne lægge trykket på hjem, altså anerkende at det er mennesker, der bor her, med alt hvad det indebærer. Samtidig ønsker vi at have en stor faglighed, som en hjælp til at behandle. At be-handle indebærer noget aktivt for den, der er behandleren og noget passivt for den, der bliver behandlet. Ved at påtage sig rollen som behandler, påtager man sig samtidig et ansvar. Et behandlingsansvar. Man påtager sig samtidig et helt selvfølgeligt etisk ansvar for at behandle hinanden ordentligt rent menneskeligt og med hjertelighed. På en eller anden måde skal de to ting gå hånd i hånd uden at blive hverken for klinisk eller for følelsesmæssigt overinvolveret. En linedans mellem sygdomsforståelse og sundhed Muligheder opstår ved at banke på døre, indtil de åbner sig. Man kan sige, at vi behandler børn, hvis udvikling er blevet skadet, og hvis opvækstbetingelser ikke har været sunde. Vi bruger også udtryk som udviklingsforstyrrede, tilknytningsforstyrrede eller omsorgssvigtede. Skader, forstyrrelser, svigt er alle ord, der henviser til noget med patologi, dvs. sygdom. Mange af børnene er diagnosticerede, når de kommer. Selve diagnosticeringssystemet tager udgangspunkt i patologi. De psykiatriske diagnoser er udviklet i forlængelse af somatiske diagnoser. Måske derfor taler man om behandling af udviklingsforstyrrelser på samme måde, som man taler om behandling af somatiske sygdomme. Men det er ikke helt det samme, der behøver at ligge i forståelsen af behandling. 7

8 Her kan det give mening at tale om et kontinuum fra det patologiske til det salutogenetiske (Antonovsky, 2000). Saluto betyder sundhed og genese betyder udvikling. Altså en udvikling af det sunde. Med et patologisk udgangspunkt, som diagnoser tager afsæt i, enten er man rask eller syg. Som et supplement til den patologiske orientering kan man tale om en glidende overgang fra et godt helbred til et dårligt helbred. Der er ingen af os, der ikke på et tidspunkt i livet har oplevet sygdom men i mere eller mindre alvorlig grad. Det samme kan siges at gøre sig gældende for psykiske lidelser og i grunden også for udviklingsforstyrrelser. En salutogentisk orientering er optaget af, hvad det er, der gør, at nogle mennesker, trods odds imod sig, er i stand til at bevare deres sundhedstilstand eller endda bevæge sig længere mod den sunde pol. Det er ikke i modstrid med at bruge al den viden, man har om patologi, men det skaber nysgerrighed omkring, hvad det er, der skaber vitalitet og modstandskraft. Vi bestræber os på at have øje for begge ender af kontinuumet. Dels tager vi med faglige briller udgangspunkt i de undersøgelser og eventuelle diagnoser, børnene kommer med. Dels møder vi barnet dér, hvor det er - for ganske simpelt at lære det at kende. Vi tænker ikke, at hele barnet er en diagnose. Vi tænker, at barnet er barn, og at en del af barnets adfærd kan beskrives ved hjælp af en diagnose. Der er også mange sider af barnet, som fungerer godt, som skaber glæde. Der er evner, potentialer, særpræg, temperament, ressourcer, facon overfor andre og meget mere, som befinder sig forskellige steder på kontinuumet. De adfærdsmønstre, som fungerer mindre godt socialt set, har som regel haft en funktion i det univers, barnet har befundet sig i. De skal så at sige aflæres. Vi kan ikke fjerne dem vi kan give barnet mulighed for at udtrykke sig på nye måder. Det gør vi ved at tage de forholdsregler, vi ud fra forståelsen af barnet ved vil være essentielle, for at barnet kan udfolde sig på nye måder. Vi har med børn at gøre, som har vækstpotentialer, og som har en masse ressourcer og styrker i sig, hvoraf nogle er uudnyttede og andre har hjulpet dem til at klare sig under omstændigheder, der ikke altid har været lette at klare sig under. Balancen er på den ene side at kunne forstå og behandle de områder af barnets udvikling, der er blevet bremset, skadet, forstyrret eller andet. På den anden side at kunne se, anerkende og styrke barnets iboende livskraft i form af ressourcer, evner, nysgerrighed, glæde og livsgnist. Hvordan styrker man det sunde? Visioner bliver til virkelighed, når mennesker ser mening og forpligter sig Vi skærper nysgerrigheden for, hvad der kan styrke børnenes selvfølelse, så vi kan hjælpe dem til fundamentalt at blive mere hele eller sunde mennesker. Her benytter vi os bl.a. af Sterns udviklingsteori omkring udviklingsfaser og måder at afstemme på i forhold til barnet. 8

9 Vi er meget opmærksomme på at anerkende for at styrke selvværdet. Vi roser for at styrke selvtilliden. Og så tilstræber vi at finde tilpasse udfordringer og stimulationer, som kan styrke den generelle udvikling. Hvordan ved man, om det er tilpas? Et bud kommer fra Antonovsky, som via stressforskning fandt frem til, at mennesker med en høj Oplevelse Af Sammenhæng, forkortet OAS, tackler livet nemmere. Det opnås ved høj grad af hhv. begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Jo mere sammenhæng, vi kan skabe for børnene, jo bedre ruster vi dem til at klare livet. Hvis tingene ikke giver mening for børnene, mister de motivationen. Hvis de overskrider barnets kompetencer i for høj grad, føler barnet sig mislykket og handlingslammet og hvis de ting, vi siger, er uforståelige, kan barnet ikke bruge det som guidning. Begribelighed handler om, hvordan såvel indre som ydre stimuli opfattes som kognitivt forståelige, ordnede, sammenhængende, strukturerede og tydelige. Det modsatte er som støj, kaotisk, uordnet, tilfældigt og uforklarligt. Så en høj grad af begribelighed betyder at de stimuli, man møder ønskede som uønskede kan passes ind i en sammenhæng og forklares. Håndterbarhed handler om opfattelsen af, at man har tilstrækkelige ressourcer til rådighed i forhold til at klare de krav og stimuli, man stilles overfor. Det indebærer også andres ressourcer, man kan trække på. Forældre, venner, kollegaer, lærere, professionelle, Gud for den sags skyld. En stærk opfattelse af håndterbarhed gør, at man kan håndtere det, der sker i ens tilværelse uden at opfatte verden som uretfærdig. Meningsfuldhed handler om vigtigheden af at være involveret i de processer, der former ens skæbne såvel som ens dagligdag. Projekter som man er følelsesmæssigt involveret i og som ikke kun giver mening i rent kognitiv forstand, men hvor hjertet er med. En følelse af, at tilværelsens krav er udfordringer, det er værd at engagere sig i. Man kunne måske forenklet sige, at det handler om at integrere hoved, krop og hjerte. Tanke, handling og følelser. Inden for den systemiske tænkning ville man her kunne tale om de tre domæner. Et domæne skal her forstås som en position ud fra hvilken man taler. Når man taler ud fra æstetikkens domæne, taler man ud fra etik og moral - følelser. Taler man ud fra Produktionens domæne hæfter man sig ved beslutninger, adfærd, regler og aftaler - handling. Og endelig hvis man taler ud fra refleksionens domæne, er man optaget af muligheder, refleksioner, nye forståelser - tanke. Hvis vores børn skal kunne finde meningsfuldhed og sammenhænge i deres gøren og laden, er det en mulighed at arbejde med alle tre domæner. 9

10 Når et barn er udadreagerende i en situation, er det derfor betydningsfuldt, at vi ikke kun hæfter os ved adfærden (produktionens domæne), men vi må også finde forskellige mulige forklaringer på reaktionen (refleksionens domæne). Ofte er det følelser hos børnene, der tager overhånd (æstetikkens domæne). Når mennesker er på æstetikkens domæne, er det kun muligt at handle anderledes, hvis man føler sig hørt, set og forstået. Sker det, kan barnet ofte se en sammenhæng med det hele og falder til ro igen. Nogle få børn vil kunne reflektere over deres handlinger, men rigtig mange har overordentligt svært ved det; derfor vil man på Skovgården ofte se voksne stå og tale med hinanden hen over hovedet på et barn. De reflekterer over, hvad de kan komme i tanke om af mulige forklaringer på, hvorfor barnet gør, som det gør. Det er ikke for at være uopdragne overfor barnet, men snare et redskab. Børnene behøver ikke forsvare og forklare sig. De lytter, og hvis der er noget, de kan genkende, kan de voksne se det på børnenes reaktion. Hvordan kan vi se, om barnet trives og er i udvikling? Somme tider, når jeg tænker på, hvilke forunderlige konsekvenser små ting skaber... bliver jeg fristet til at tænke, at der ikke findes små ting. Bruce Barton Der er meget, vi kigger på for at vurdere, om barnet profiterer af måden, vi behandler det på. Dels kigger vi på, om de symptomer de kom med, er mindsket eller ophørt. F.eks. om et barn stadig lider af encoprese. Eller om et barn er holdt op med at sparke ud efter fremmede, som efter barnets vurdering kommer for tæt på. Samtidig kigger vi på de udviklingsmæssige skridt barnet har taget på forskellige planer. Såvel små som større skridt registreres. F.eks. at et barn er blevet i stand til at koncentrere sig 10 minutter mere pr. skoletime eller at et barn har formået at henvende sig til en voksen i en situation, hvor barnet tidligere ville have slået fra sig. Fokus er ofte på at anerkende det, der går godt. Et arbejdspunkt i en behandlingsplan kan f.eks. lyde at vi i løbet af det næste halve år gerne vil se, at barnet har et glimt i øjet, hvis vi registrerer at barnet virker mut og trist. Følgende er et udpluk af nogle af de overordnede faktorer, vi ser på og nogle eksempler på, hvad de kan indeholde: Følelsesmæssigt: Er det et barn, som er glad og veltilfreds? Er følelsen af selvværd og selvtillid øget i den tid, barnet har været på Skovgården? Er barnet blevet beriget med følelser af tryghed, sikkerhed, stolthed, glæde, mod, ro, styrke, nydelse, kontrol, bevægede øjeblikke og meget mere? Har tiden på Skovgården efterladt følelsesmæssige spor, som er konstruktive? Har barnet en god følelse indeni? Føler barnet sig godt behandlet? Kognitivt: Er det et barn, der har fået mere styr på verden tankemæssigt set? Er der flere ting, der virker forståelige? Er det blevet nemmere at finde problemløsninger? Er mængden af viden blevet udvidet? Og muligheder for anvendelsen af den? Har der været tilpas stimulation indlæringsmæssigt set? Er det lykkedes at klare sig nogenlunde fagligt? 10

11 Socialt: Er det et barn, der har fundet konstruktive veje til at indgå i socialt samvær? Som har fået redskaber til at begå sig bedre samfundsmæssigt set? Har barnet fået oplevelser med at være sammen med andre, som gav det succes? Hvordan leger barnet? Kropsligt: Har barnet fået en mere samlet kropsfornemmelse og følelsen af kontrol over kroppens funktioner? Har det en oplevelse af en krop i balance? En krop som fungerer sundt så at sige? Hvordan er motorikken er den blevet trænet i tilstrækkeligt omfang? Har barnet fået oplevelser af at bruge sin krop, som har skabt glæde og følelsen af kompetence? Vi kigger også på barnets fremtoning som sådan. Kropsholdningen, påklædningen, glimtet i øjet, stemmeføringen, energien i bevægelserne. Alle de nonverbale såvel som verbale signaler. Vi er opmærksomme på, hvordan barnet tackler nye situationer. Vi fornemmer, hvordan det er at være sammen med barnet. Hvordan kontakten er. Hvordan barnet evner at sætte og overholde grænser. Hvordan det fungerer med andre børn, voksne, forældre og i skolen. Ovenstående kan uddybes meget mere. Men idéen er, at der er mange faktorer, og at det er samspillet mellem dem, der er afgørende for, om vi har behandlet barnet ordentligt. I såvel menneskelig som faglig forstand. Den, der kun ta r leg for leg og alvor kun alvorligt... Det er i legen og kun i legen, at det enkelte barn eller den enkelte voksne er i stand til at være kreativ og bruge hele personligheden, og det er kun ved at være kreativ, at individet opdager selvet. Winnicot Vi ved godt, at vi har omskrevet starten på ovenstående overskrift. Det er fordi behandling ikke er nogen spøg, men det er i høj grad leg. Leg, læring, kreativitet og udvikling er forbundet. Når et barn er fuldstændig opslugt af en leg, glemmer tid og sted og i legen lærer noget nyt, erfarer noget spændende, så reagerer kroppen med positive følelser. En af de vigtigste af disse følelser er blevet benævnt flow (Knopp 1997). Det henviser til den tilpasse balance mellem færdigheder og udfordringer. Hvis udfordringerne overstiger færdigheder, opleves angst. Omvendt hvis færdighederne overstiger udfordringerne, opleves kedsomhed. Hvis miljøet muliggør en flow-tilstand, hvor der er balance, oplever barnet, at drømme og visioner kan virkeliggøres. Glædesfyldte følelser giver mod og lyst til at lege mere og dermed lære mere. Det bliver fundamentet for udvikling. Winnicot skelnede mellem den målrettede form for kreativitet, hvor man skaber noget bestemt, f.eks. bygger et hus, skaber en frisure, kokkererer en ret eller lignende og ren kreativitet, som er eksperimenterende, søgende, legende ganske enkelt. Her er det processen og ikke produktet, der er vigtigt. I børns leg har de mulighed for at eksperimentere med sider af sig selv, prøve sig selv af finde sig selv dybest set. 11

12 Mange af de børn, som bor på Skovgården, er ikke vant til at lege. De har måske mere erfaring med at påtage sig ansvar eller med at forsvare sig på forskellig vis. For nogle af dem går det rigtig svært, når de leger. De får ødelagt deres legetøj i raseri, eller de får raget uklar med dem, de skulle lege sammen med. Nogle børn leger så voldsomt at deres legetøj går i stykker. Hos andre børn får man en fornemmelse af, at de ikke rigtig har fantasi til at lege, de ved ikke, hvad de skal gøre. De voksne på Skovgården må derfor gå foran og dels vise børnene, hvordan der kan leges, og dels støtte og guide dem i deres leg. Der er masser af udviklingspotentialer i leg. Her gøres erfaringer med følelser af mestring, vitalitet, glæde, motivation, indre styrke, gensidighed, stolthed og meget mere som skaber fornemmelsen for eget selv. At lege med andre giver erfaringer med gensidighed, med forhandlinger, med konfliktløsning osv. På længere sigt er det de vitale følelser, der bliver drivkraften for, at vi finder livet værd at leve. Hvis først man er kommet i kontakt med egne indre potentialer og ressourcer, kan man selv finde vej finde sin egen livsbane og det unikke for netop én selv. Så legen, kreativitet, fantasi, glæde, nysgerrighed er alle elementer i vores barndom, som er med til at gøre den mindeværdig og lærerig. På Skovgården bestræber vi os på at finde det enkelte barns særlige interesser og evner. At møde dem der, hvor de lyser op. Det kan være alt muligt. Måske er det pandekagebagning, måske maling, ridning, hunde, måske at spille fodbold, lave huler eller lege fangelege. Et skræddersyet tilbud til det enkelte barn Man kan sige, at vi skræddersyr et behandlingstilbud til hvert enkelt barn. Til tider skal der rettes til en del gange, før vi har fundet en tilpas model. I øvrigt vokser børnene jo løbende, så der skal kontinuerligt sys nyt, som passer til den udvikling, der har fundet sted. Ind imellem er der tale om stilskift. Til nogle børn er det løse modeller, der sidder bedst andre passer bedst i de helt stramme og strømlinede. Vores fornemste opgave er at sy modeller, der passer til det enkelte barn. Det skal være noget, barnet føler sig godt tilpas i og som det kan lide. Samtidig skal det være i en kvalitet, vi kan stå inde for. Håndværket og designerviden skal være i orden. Kreativitet er altid nyttig. Til tider udfordrer børnene os ved at stille helt anderledes krav, end vi er vant til. De kan have særlige behov, vi ikke mindes at have stødt på før, eller de kan afvise de modeller, vi umiddelbart synes passede dem. Så må vi gå i tænkeboks, finde sparring, samle information, vurdere og samle mere viden om barnets behov indtil vi udvikler en model, som barnet med glæde og stolthed kan finde sig til rette i. Nogle børn bliver så glade for modellerne, at de nødigt skiftes ud, selvom årene går. De passer dem så godt. I så fald fornyer vi dem bare måske med et par enkelte nye detaljer. 12

13 Andre gange vokser barnet i et tempo, så modellerne løbende må justeres. Det er ikke sikkert, det er alting, der vokser lige hurtigt, så det varierer hvad, der skal rettes til. De forskellige faggrupper tager på hver deres messer og skrædderkurser, hvor de vender tilbage med fornyet viden og inspiration til nye modeller: Anderledes snit eller materialer. Barnets reaktion er det alt afgørende for, om det nye er brugbart. For så vidt også om det kendte er det. Familiens reaktion er ligeledes af stor vigtighed. De skal også kunne lide det og kunne stå inde for, at deres barn bærer vores mærke. Nogle af skrædderne har specialer områder, hvor de virkelig har stor ekspertise. Andre er mere allround. Men alle kender til de grundlæggende principper og håndværk. Skovgården tilbyder grundlæggende skrædderkurser for at sikre, at alle er i besiddelse af de basale grundmønstre, de skal bruge til at arbejde ud fra. Nogle klipper med store bevægelser, andre med små. Nogle er meget stilsikre, andre er eksperimenterende. Til tider handler det om at finde det rette match mellem skrædder og barn. Vi går jævnligt vores arbejde efter i sømmene. Der er flere faktorer, der skal være opfyldt, for at vi betragter arbejdet som veludført. Det er ikke nok, at syningerne er perfekte, hvis bukserne er for lange. Eller omvendt. Det er helheden, vi vurderer på. 13

Pædagogik på Skovgården

Pædagogik på Skovgården Pædagogik på Skovgården Værdigrundlag For os udspringer udvikling af energi og livsglæde, nysgerrighed og interesse. Vores værdigrundlag kan udtrykkes således: du har ret til at være dig, ret til at udfolde

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Kære forældre til børn i dagtilbud

Kære forældre til børn i dagtilbud Kære forældre til børn i dagtilbud I Jammerbugt Kommune har vi siden 2007 arbejdet med at udvikle kvaliteten i vores dagtilbud. Det har været et mål, at alle, der arbejder med børn i Jammerbugt Kommune,

Læs mere

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer.

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer. Dimission 2016 Kære 9. klasse Først vil jeg ønske jer et stort til lykke med eksamen. Det har for de fleste af jer været en tid med blandede følelser. Det er dejligt at have læseferie, men det er et pres

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Sammenhæng: I barnets alsidige personlige udvikling, er der mange aspekter, der naturligt vil og kan udfordre det enkelte barn.

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad 9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Jeg ønsker ikke at være et geni Jeg har problemer nok med bare at forsøge at være menneske Albert Camus

Jeg ønsker ikke at være et geni Jeg har problemer nok med bare at forsøge at være menneske Albert Camus Program Kort præsentation af min baggrund. Kort definition på højt begavede børn (HBB). Skolernes og PPR s perspektiv på højt begavede børn. Komplikationer, hvorfor er det ikke let? Vigtige faktorer for

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Jytte s Jyt dagpleje

Jytte s Jyt dagpleje Jytte s dagpleje Jyttes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Jytte Troelsgaard Rugvænget 11 6600 Vejen Tlf.: 22888040 Jytte Troelsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

v/lene Metner PsykologCentret ApS

v/lene Metner PsykologCentret ApS v/lene Metner PsykologCentret PsykologCentret ApS www.pcaps.dk 1 PsykologCentret Viborg Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 14 kollegaer Med som underlag : Supervision Kurser,

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme]

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Børn og Pligter (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Pligter er vigtige for dit barn Opdragelse et ord der sætter mange tanker i gang, både negative og positive.

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre

Læs mere

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang.

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. 1 Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. Vi skal tage afsked med hinanden I skal sige farvel til hinanden.

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Robuste børn. hvad gør vi i vores hverdag? LÆSSØESGADE DAGTILBUD. Vuggestuen Langenæs D.I.I. Børnehuset Kirkedammen

Robuste børn. hvad gør vi i vores hverdag? LÆSSØESGADE DAGTILBUD. Vuggestuen Langenæs D.I.I. Børnehuset Kirkedammen Robuste børn hvad gør vi i vores hverdag? LÆSSØESGADE DAGTILBUD Vuggestuen Børnehaven Ankersgade Gerlachsgade Vuggestuen Langenæs D.I.I. Børnehuset Kirkedammen Vuggestuen Læssøesgade D.I.I. Børnehuset

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side

Læs mere

Samarbejdet mellem skole og SFO.

Samarbejdet mellem skole og SFO. Samarbejdet mellem skole og SFO. Personalet henter børnene i klasserne ved skoletids ophør, hvor der bliver givet vigtige informationer om børns trivsel i løbet af skoledagen, for derved at skabe forståelse

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Velkommen. Børnehuset Digterparken Velkommen til Børnehuset Digterparken Dr.Holst Vej 52, 8230 Åbyhøj Tlf: 87138205 www.digterparken.dagtilbud-aarhus.dk S. 1 S. 2 Kære forældre Vi er glade for at kunne byde jer velkommen til Børnehuset

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Forældre evaluering 2015

Forældre evaluering 2015 Forældre evaluering 2015 Hvordan har det været at have sin daglige gang i Børnehaven Toftebo. En glæde at se hvor glad ens barn er hver eneste dag i Toftebo. Alle voksne kender ens barn, det gør forældrene

Læs mere

Kære forældre. I Vejen Kommune arbejder vi med læreplaner, og jeg vil her beskrive, hvad jeg gør i forhold til de forskellige temaer.

Kære forældre. I Vejen Kommune arbejder vi med læreplaner, og jeg vil her beskrive, hvad jeg gør i forhold til de forskellige temaer. Lene s dagpleje Lenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Lene Køhlert Jensen Skovvej 31 6650 Brørup Tlf.: 22933739 Lene Køhlert Jensen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen Kære forældre. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere