DEN DYREBARE BARNDOM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN DYREBARE BARNDOM"

Transkript

1 DEN DYREBARE BARNDOM Skrevet af psykolog Gitte Jørgensen og souschef / pædagogisk leder Hanne Dalsgaard. Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Oktober Et tilbageblik Det mest afgørende, som skete for os som børn, var at der var kærlige øjne, som så på os. Så på os med glæde og varme. Ikke fordi vi havde de gode egenskaber, men bare fordi vi var til. Johannes Møllehave, 1985 Til vores Åbent Hus for år tilbage kom en del gamle elever på besøg. De var alle kvinder og havde boet på Skovgården, da det var pigehjem. De var mellem 65 og 83 år. Nogle af dem havde boet her på et tidspunkt, hvor der var en elskelig, god og dygtig forstander. Når disse kvinder talte om deres tid på Skovgården, var det med et glimt i øjet og et smil om læberne. De kunne huske, hvordan de skulle tidligt op og malke og at madmor altid havde sat en fedtemad med puddersukker til dem. De kunne huske, hvor dejligt det var. De kunne også huske grinene og de små sjove historier. Det var en fornøjelse at høre dem, og det var en fornøjelse at se deres glade øjne, da de så Skovgården igen. I samme gruppe sad en lidt yngre kvinde. Hun havde også boet på Skovgården, men under en anden forstanderinde. Kvinden fortæller, at hun ikke har set Skovgården siden hun rejste for mange år siden. For hende var minderne om Skovgården et mareridt. Hun husker, hvordan hun ikke havde et navn, men et nummer. Hun husker, hvordan de ikke havde deres eget tøj, men overtog aflagt tøj. Hun husker, hvordan omgivelserne ikke hilste på pigerne. Hun gik rundt i vores park og kunne fortælle, at det var første gang, hun måtte være der. Hun fortalte om, hvordan de gemte æbler fra træerne og spiste dem i hemmelighed. Hun kunne huske, hvordan hun blev spærret inde i 14 dage, fordi hun løb fra Skovgården. Hun syntes ikke, at hun havde haft et godt liv. Hun havde været gift en del gange og hendes datter var psykisk syg. Hun havde opsøgt andre kvinder, hun havde boet sammen med på Skovgården og kunne fortælle, at de heller ikke havde det godt. De var alle på det rene med, at de nok ikke huskede alt, men det, de huskede havde betydning for dem på hver deres måde. Disse kvindes historie var med til, at vi begyndte at gøre os tanker om betydningen af menneskers minder om barndommen. Skole- og behandlingshjemmet Skovgården Sneslevvej Fuglebjerg Tlf Fax

2 Hvis man som voksen kan huske gode, sjove og rare barndomsoplevelser, mener vi, at man er bedre rustet til at leve med de lidt mindre gode oplevelser på en måde, så de ikke styrer ens voksne liv. På den måde kan man vel sige, at de gode minder fra ens barndom er med til at give energi til at takle livet fremover. Derfor er det vigtigt, at vores børn har noget godt at tænke tilbage på. Skovgårdens børn i dag Skovgården er i dag et skole- og behandlingshjem, hvor der bor 18 børn. De går i skole i vores interne skole sammen med 9 hjemmeboende børn, der også er her om eftermiddagen. Børnene kommer til Skovgården, fordi deres udvikling eller tilknytning er blevet forstyrret eller skadet. Det er behandlingskrævende børn. Det viser sig som regel i børnehave eller skole ved, at de blandt andet ikke formår at passe ind i de sociale sammenhænge. I henvisningspapirerne er børnene stort set alle sammen beskrevet med ord som lavt selvværd, lav selvtillid, ringe mestringsstrategier og enten angste eller udadreagerende. Nogle kommer nemt på kant med andre børn, nogle slår, andre larmer op, truer eller laver ballade. Nogle isolerer sig, andre nægter at indlære. Børnene har ofte svært ved at lege med andre, svært ved at koncentrere sig og vanskeligt ved at aflæse situationer. De kan have svært ved at styre deres impulser. Alle har de lidt omsorgssvigt på det ene eller det andet plan. Det kan vise sig følelsesmæssigt, socialt, indlæringsmæssigt, motorisk eller som en kombination af de forskellige faktorer. For størsteparten af disse børn gælder det, at de befinder sig på Skovgården en del af deres barndom. Derfor kommer Skovgården til at få en særlig betydning senere hen i børnenes liv. Så når man arbejder på et sted som Skovgården, har man i to betydninger et meget vigtigt arbejde at udføre: dels at skabe en mindeværdig barndom og dels at behandle barnet. I det følgende vil vi skrive lidt om de tanker, vi har gjort os i forhold til barndom og til behandling af børn. Hvorfor er barndommen så vigtig? Vores gæld til fantasiens leg kan ikke beregnes. Carl Jung Alle mennesker har haft en barndom. Alle mennesker tænker tilbage på barndommen og for de fleste med et smil om læberne. Der er øjeblikke, man husker særlig godt. Lugten af 2

3 syren. Et godt gemmested, eller en rigtig god leg. Stemningen når bedstemor og bedstefar kom på besøg. Mange af os har minder fra barndommen, som vi smiler af og som giver os en god fornemmelse som voksne. Fornemmelsen af behag, fornemmelsen af noget godt. Mange af os husker svære situationer, men vi klarede det, og mindet bliver en oplevelse af, at man kan klare noget. Mange af os kan huske en rigtig god ven, en der havde en særlig betydning. Vi kan huske, vi havde en særlig betydning for andre. Vi kan huske ganske tydeligt, da vi blev uvenner med vores bedste ven. Barndommen er vigtig - den giver os minder. Når vi er børn, leger vi meget. Vi leger faktisk fra morgen til aften. Vi leger alle mulige lege. Far, mor og børn. Røver og soldater. Leger med dukker og biler, med Lego og klodser, leger med sand, vand, mudder, blade og pinde. Vi leger fangelege, gemmelege og mørkelege. Vi leger eller spiller med bold. Vi leger forskellige sanglege. Vi bygger huler igen og igen. Når vi cykler, er det måske en vild hest, vi sidder på. Vi klæder os ud og er fine damer, Supermand eller Batman eller Robin. Når voksne begynder at stille krav til os om, at vi skal hjælpe til derhjemme, leger vi videre. Vi leger os igennem det, vi synes er kedeligt. Som børn begynder vi på et tidspunkt at gå til noget, vi får en interesse, som vi fordyber os i, og måske endda er gode til, eller også morer vi os bare. Når vi er børn, elsker vi også at være sammen med voksne. Vi lægger mærke til, hvad de gør og synes - det er helt fantastisk, som de dog kan finde ud af meget. Det er rart, når en voksen gerne vil være sammen med os børn, for så må vi jo være noget ganske særligt, og have en ganske særlig betydning. Det er rigtigt dejligt. Når vi er børn, hjælper vi tit de voksne med det, de laver. Om det er bilen, rengøring, madlavning eller fodring af dyr gør ikke så meget, man har hjulpet og er uundværlig. Som børn kan vi også godt lide at lege med andre børn, at være i et fællesskab. Vi finder på sammen, skaber noget sammen. Vi griner sammen med andre børn, og vi finder på ting at lave, som voksne ikke ved noget om, det er meget spændende. Nogen gange bliver vi drillet og mobbet af de andre børn, og vi føler os ensomme og forladte - ingen kan lide os. Alligevel var der som regel mindst én, hvor det var anderledes, et andet menneske, der blev betydningsfuldt for os. Barndommen er vigtig, fordi den giver os erfaringer i livet både om, hvordan man gør, men også om hvordan man kan være sammen med andre, og hvem man selv er. Den giver en selvværd (hvem er jeg?) og selvtillid (hvad kan jeg?). Alle mennesker har kun én barndom at tænke tilbage på. Derfor er vores barndom meget dyrebar. 3

4 Barndom eller... behandlingsdom?? Velkommen til Skovgården. Det er os, du skal dele din barndom med. Velkommen til Skovgården. Det er så her, du skal afsone din behandlingsdom. Barndommen er på en eller anden måde menneskets fundament. Den har stor betydning for, hvordan vi handler i voksenlivet. Den har betydning for, hvordan vi møder andre mennesker, og hvordan vi ser dem. Mennesker, der kan tænke tilbage på en tilpas glad og sorgløs barndom, er ofte godt rustet i deres videre liv. Vi kan ikke ændre det, barnet har oplevet, før de kom på Skovgården. Det er, som det er. Vores opgave er at forsøge at lægge noget mere på den barndom, de allerede har. De skal huske noget, de kan grine af, noget de kan hygge sig ved, og noget de kan huske som Det gjorde vi altid, da jeg var barn. Det stiller særlige krav til os som voksne på Skovgården, da vi på den ene side skal behandle børnene og på den anden side skal skabe en mindeværdig, god barndom. Meget groft sat op, ønsker vi, at børnene husker tilbage på en barndom og ikke en behandlingsdom... For de fleste af børnene er det behæftet med skam og skyld at blive placeret på et behandlingshjem. Det er unormalt, det afviger fra det almindelige og allerhelst ville de være sammen med familien, som de ser andre børn være det. De kan sagtens have en forståelse af, at det ikke går derhjemme og at det heller ikke gik godt i skolen men derfra og så til at have en følelse af, at det er godt at være et sted som Skovgården, kan der være langt. Specielt i starten. Ofte er det jo ikke barnet selv, der har valgt, at det skal flytte. Det er som oftest systemet, og for barnet kan det i starten føles uretfærdigt og ubegribeligt. Det er naturligvis meget vigtigt, at barnet får en forståelse for, hvorfor det er anbragt. Eller rettere hvorfor de ikke har mulighed for at blive hjemme hos far og mor. Når det er sagt, er det lige så vigtigt, at forklaringen ikke behæftes med skyld. Som f.eks.: Det er fordi du er et problembarn. Eller Det er fordi, du ikke kan opføre dig ordentligt!. I så fald kan det opfattes som en straf at blive anbragt. Som om man nærmest skal afsone en behandlingsdom. Det giver barnet en bedre start på et ophold, hvis det lykkes at få børnene til at føle, at de er på Skovgården netop fordi, de er betydningsfulde og vigtige både i vores øjne og i forældrenes øjne. Det skal føles godt for børnene - også selvom de skal tumle med meget svære problemer. En af vores drenge (8 år) blev spurgt, hvordan det var at bo på Skovgården. Han sagde: Det er ligesom at gå på fritidshjem, man sover der bare. Man får fornemmelsen af et barn, der ikke føler sig straffet, men som glæder sig til i morgen. Der er en gnist af liv og positiv forventning. Det, mener vi, er en god start for et barn. Omsorgssvigt er for så vidt ikke nogens skyld. 4

5 Når begrebet omsorgssvigt kædes sammen med et barn, går svigtet ofte flere generationer tilbage. Der har været flere led af forældre, som ikke har fået den fornødne omsorg. Det er ikke noget, de selv har valgt, og de kan derfor ikke klandres for ikke at have fået de fornødne redskaber på rygraden til at tackle et lille barn. De gør det bedste, de har lært. Hvilket ofte indebærer at kopiere det, de selv har oplevet. Mange står samtidig i en svær livssituation, som betyder, at de har mange andre ting at kæmpe med samtidig med, at de skal tage vare på en lille ny. Gentagelser skaber erfaringer Tommelfinger, tommelfinger, hvor er du? Barnet har skabt nogle forventninger til omverdenen og til andre mennesker, som er formet af erfaringerne i den tidlige barndom. Daniel Stern kalder det RIG er Repræsentationer af Generaliseringer, som er blevet Internaliseret. For at kunne danne nogle pålidelige generaliseringer, man kan navigere ud fra, er det vigtigt at have oplevet en masse gentagelser af nogenlunde samme mønstre. Således får man skabt erfaring med, hvad projekt liv går ud på. Man finder ud af, at der er rytmer omkring det at spise, sove, blive skiftet osv. Man får erfaring med interaktion med stemme, med krop, med nærhed og afstand. Man får oplevelser af mæthed, sult, tilfredshed, frustration, glæde, frygt osv. Spørgsmålet er, hvordan disse oplevelser er? Er der ro eller kaos omkring én? Føles det trygt eller utrygt? Er det til at finde hoved og hale i de ting, der foregår er de forudsigelige? Er der tilpas stimuli eller for mange / for få? Bliver barnet tilpas reguleret? Hvordan er kontakten mellem omsorgspersoner og barn og hvordan opleves tilknytningen? Følgerne af omsorgssvigt lagrer sig således som erfaringer, der kommer til udtryk i barnets reaktionsmåder. Der sker så vældig mange ting, som lagres hos barnet og som det bevæger sig ud i verden med. Hvis tingene så bliver for svære, når barnet når skolealderen, er det, at et skole- og behandlingshjem som Skovgården kan komme ind i billedet. Nogle børn kan selv formulere, hvad det er, de gerne vil have ud af at gå på Skovgården. Andre siger, hvad de har hørt de voksne sige. De er som regel godt selv bevidste om, hvad det er, der er gået skævt for dem eller hvad det er, de gerne vil have hjælp til at opnå. På den måde kan de sagtens selv arbejde med. Det, der er vigtigt for os, er at huske på, at vi møder dem midt i deres barndom. Børnene skal have mulighed for bare at være børn og lege så de ikke konstant går rundt og er optaget af behandlingsplaner. Det er de voksnes arbejde. Det er også de voksnes opgave at sørge for gentagelser af forudsigelige oplevelser, der er forbundet med glæde og som efterhånden kan erstatte barnets negative erfaringsmønstre. Og så skal de voksne skal helst være på arbejde på en måde, så den stemning, de får skabt omkring sig, er varm og imødekommende for børnene. Menneskelig ganske enkelt. 5

6 Det er som om, at stemningen eller atmosfæren sætter sig dybe spor i sjælen og huskes mange, mange år senere, som de gamle elever så levende berettede om. Det er derfor en af vores fornemste opgaver at give børnene oplevelser, som er positive og give dem en følelse af at have en tryg base, hvor alle former for følelser er accepterede også de grimme af dem. Børnene skal have hjælp og støtte til at finde ud af, hvordan man kan mestre og regulere følelser. Samtidig skal vi give dem anvisninger og rettesnore for, hvad der adfærdsmæssigt går an - og hvad der ikke gør. De voksne skal skabe grænser, rammer, forudsigelighed, rytmer i det ydre, så det efterhånden kan integreres som noget indre, barnet kan navigere efter uden at skulle bruge så meget energi på det. Set fra barnets perspektiv er det også nødvendigt, at forældrene føler sig anerkendt, og at de er glade ved Skovgården, ellers kan det være meget vanskeligt for et barn at synes, Skovgården er et rart sted at være. Det handler om at behandle børnene ordentligt Man ska sgu snakke med børn, ikk. Det er ligesom enormt vigtigt at man snakker med børn... Replik som vi husker den fra Den eneste ene Alle børn skal behandles ordentligt. På et skole- og behandlingshjem bliver det i mere end én betydning. Dels har børnene på det menneskelige plan brug for at blive mødt på en respektfuld og anerkendende måde. Dels har de brug for en professionel behandling. Så hvordan kan man som ansat få professionalisme og det menneskelige til at gå hånd i hånd? Når man arbejder udefra et fagligt aspekt, er man optaget af: Teori Psykologi Pædagogik Diagnoser Observationer Hypoteser Behandlingsplaner Relationsarbejde Dokumentation Måling af effekt Og der er givetvis mere. Det centrale er at forstå barnet, rumme, finde ud af, hvad barnet kan magte, at arbejde i nærmeste udviklingszone. At behandle. 6

7 Når man arbejder ud fra et menneskeligt aspekt, er man optaget af: Hygge Tillid Smil, grin Gode oplevelser Forståelse Følelser (kærlighed, vrede, etik, moral osv.) At barnet ikke er en sag, men et menneske At bare være sammen At det er vanskeligt at måle Troen på, at hvis bare de basale behov for mad, kærlighed, fællesskab og omsorg tilgodeses, så vil barnet få et godt liv Det centrale er at skabe stemning omkring barnet fordi, det er et menneske, at lege, at give gode oplevelser. At skabe muligheder for gode minder. På Skovgården rider vi på begge heste. Vi er et behandlingshjem, men vi vil gerne lægge trykket på hjem, altså anerkende at det er mennesker, der bor her, med alt hvad det indebærer. Samtidig ønsker vi at have en stor faglighed, som en hjælp til at behandle. At be-handle indebærer noget aktivt for den, der er behandleren og noget passivt for den, der bliver behandlet. Ved at påtage sig rollen som behandler, påtager man sig samtidig et ansvar. Et behandlingsansvar. Man påtager sig samtidig et helt selvfølgeligt etisk ansvar for at behandle hinanden ordentligt rent menneskeligt og med hjertelighed. På en eller anden måde skal de to ting gå hånd i hånd uden at blive hverken for klinisk eller for følelsesmæssigt overinvolveret. En linedans mellem sygdomsforståelse og sundhed Muligheder opstår ved at banke på døre, indtil de åbner sig. Man kan sige, at vi behandler børn, hvis udvikling er blevet skadet, og hvis opvækstbetingelser ikke har været sunde. Vi bruger også udtryk som udviklingsforstyrrede, tilknytningsforstyrrede eller omsorgssvigtede. Skader, forstyrrelser, svigt er alle ord, der henviser til noget med patologi, dvs. sygdom. Mange af børnene er diagnosticerede, når de kommer. Selve diagnosticeringssystemet tager udgangspunkt i patologi. De psykiatriske diagnoser er udviklet i forlængelse af somatiske diagnoser. Måske derfor taler man om behandling af udviklingsforstyrrelser på samme måde, som man taler om behandling af somatiske sygdomme. Men det er ikke helt det samme, der behøver at ligge i forståelsen af behandling. 7

8 Her kan det give mening at tale om et kontinuum fra det patologiske til det salutogenetiske (Antonovsky, 2000). Saluto betyder sundhed og genese betyder udvikling. Altså en udvikling af det sunde. Med et patologisk udgangspunkt, som diagnoser tager afsæt i, enten er man rask eller syg. Som et supplement til den patologiske orientering kan man tale om en glidende overgang fra et godt helbred til et dårligt helbred. Der er ingen af os, der ikke på et tidspunkt i livet har oplevet sygdom men i mere eller mindre alvorlig grad. Det samme kan siges at gøre sig gældende for psykiske lidelser og i grunden også for udviklingsforstyrrelser. En salutogentisk orientering er optaget af, hvad det er, der gør, at nogle mennesker, trods odds imod sig, er i stand til at bevare deres sundhedstilstand eller endda bevæge sig længere mod den sunde pol. Det er ikke i modstrid med at bruge al den viden, man har om patologi, men det skaber nysgerrighed omkring, hvad det er, der skaber vitalitet og modstandskraft. Vi bestræber os på at have øje for begge ender af kontinuumet. Dels tager vi med faglige briller udgangspunkt i de undersøgelser og eventuelle diagnoser, børnene kommer med. Dels møder vi barnet dér, hvor det er - for ganske simpelt at lære det at kende. Vi tænker ikke, at hele barnet er en diagnose. Vi tænker, at barnet er barn, og at en del af barnets adfærd kan beskrives ved hjælp af en diagnose. Der er også mange sider af barnet, som fungerer godt, som skaber glæde. Der er evner, potentialer, særpræg, temperament, ressourcer, facon overfor andre og meget mere, som befinder sig forskellige steder på kontinuumet. De adfærdsmønstre, som fungerer mindre godt socialt set, har som regel haft en funktion i det univers, barnet har befundet sig i. De skal så at sige aflæres. Vi kan ikke fjerne dem vi kan give barnet mulighed for at udtrykke sig på nye måder. Det gør vi ved at tage de forholdsregler, vi ud fra forståelsen af barnet ved vil være essentielle, for at barnet kan udfolde sig på nye måder. Vi har med børn at gøre, som har vækstpotentialer, og som har en masse ressourcer og styrker i sig, hvoraf nogle er uudnyttede og andre har hjulpet dem til at klare sig under omstændigheder, der ikke altid har været lette at klare sig under. Balancen er på den ene side at kunne forstå og behandle de områder af barnets udvikling, der er blevet bremset, skadet, forstyrret eller andet. På den anden side at kunne se, anerkende og styrke barnets iboende livskraft i form af ressourcer, evner, nysgerrighed, glæde og livsgnist. Hvordan styrker man det sunde? Visioner bliver til virkelighed, når mennesker ser mening og forpligter sig Vi skærper nysgerrigheden for, hvad der kan styrke børnenes selvfølelse, så vi kan hjælpe dem til fundamentalt at blive mere hele eller sunde mennesker. Her benytter vi os bl.a. af Sterns udviklingsteori omkring udviklingsfaser og måder at afstemme på i forhold til barnet. 8

9 Vi er meget opmærksomme på at anerkende for at styrke selvværdet. Vi roser for at styrke selvtilliden. Og så tilstræber vi at finde tilpasse udfordringer og stimulationer, som kan styrke den generelle udvikling. Hvordan ved man, om det er tilpas? Et bud kommer fra Antonovsky, som via stressforskning fandt frem til, at mennesker med en høj Oplevelse Af Sammenhæng, forkortet OAS, tackler livet nemmere. Det opnås ved høj grad af hhv. begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Jo mere sammenhæng, vi kan skabe for børnene, jo bedre ruster vi dem til at klare livet. Hvis tingene ikke giver mening for børnene, mister de motivationen. Hvis de overskrider barnets kompetencer i for høj grad, føler barnet sig mislykket og handlingslammet og hvis de ting, vi siger, er uforståelige, kan barnet ikke bruge det som guidning. Begribelighed handler om, hvordan såvel indre som ydre stimuli opfattes som kognitivt forståelige, ordnede, sammenhængende, strukturerede og tydelige. Det modsatte er som støj, kaotisk, uordnet, tilfældigt og uforklarligt. Så en høj grad af begribelighed betyder at de stimuli, man møder ønskede som uønskede kan passes ind i en sammenhæng og forklares. Håndterbarhed handler om opfattelsen af, at man har tilstrækkelige ressourcer til rådighed i forhold til at klare de krav og stimuli, man stilles overfor. Det indebærer også andres ressourcer, man kan trække på. Forældre, venner, kollegaer, lærere, professionelle, Gud for den sags skyld. En stærk opfattelse af håndterbarhed gør, at man kan håndtere det, der sker i ens tilværelse uden at opfatte verden som uretfærdig. Meningsfuldhed handler om vigtigheden af at være involveret i de processer, der former ens skæbne såvel som ens dagligdag. Projekter som man er følelsesmæssigt involveret i og som ikke kun giver mening i rent kognitiv forstand, men hvor hjertet er med. En følelse af, at tilværelsens krav er udfordringer, det er værd at engagere sig i. Man kunne måske forenklet sige, at det handler om at integrere hoved, krop og hjerte. Tanke, handling og følelser. Inden for den systemiske tænkning ville man her kunne tale om de tre domæner. Et domæne skal her forstås som en position ud fra hvilken man taler. Når man taler ud fra æstetikkens domæne, taler man ud fra etik og moral - følelser. Taler man ud fra Produktionens domæne hæfter man sig ved beslutninger, adfærd, regler og aftaler - handling. Og endelig hvis man taler ud fra refleksionens domæne, er man optaget af muligheder, refleksioner, nye forståelser - tanke. Hvis vores børn skal kunne finde meningsfuldhed og sammenhænge i deres gøren og laden, er det en mulighed at arbejde med alle tre domæner. 9

10 Når et barn er udadreagerende i en situation, er det derfor betydningsfuldt, at vi ikke kun hæfter os ved adfærden (produktionens domæne), men vi må også finde forskellige mulige forklaringer på reaktionen (refleksionens domæne). Ofte er det følelser hos børnene, der tager overhånd (æstetikkens domæne). Når mennesker er på æstetikkens domæne, er det kun muligt at handle anderledes, hvis man føler sig hørt, set og forstået. Sker det, kan barnet ofte se en sammenhæng med det hele og falder til ro igen. Nogle få børn vil kunne reflektere over deres handlinger, men rigtig mange har overordentligt svært ved det; derfor vil man på Skovgården ofte se voksne stå og tale med hinanden hen over hovedet på et barn. De reflekterer over, hvad de kan komme i tanke om af mulige forklaringer på, hvorfor barnet gør, som det gør. Det er ikke for at være uopdragne overfor barnet, men snare et redskab. Børnene behøver ikke forsvare og forklare sig. De lytter, og hvis der er noget, de kan genkende, kan de voksne se det på børnenes reaktion. Hvordan kan vi se, om barnet trives og er i udvikling? Somme tider, når jeg tænker på, hvilke forunderlige konsekvenser små ting skaber... bliver jeg fristet til at tænke, at der ikke findes små ting. Bruce Barton Der er meget, vi kigger på for at vurdere, om barnet profiterer af måden, vi behandler det på. Dels kigger vi på, om de symptomer de kom med, er mindsket eller ophørt. F.eks. om et barn stadig lider af encoprese. Eller om et barn er holdt op med at sparke ud efter fremmede, som efter barnets vurdering kommer for tæt på. Samtidig kigger vi på de udviklingsmæssige skridt barnet har taget på forskellige planer. Såvel små som større skridt registreres. F.eks. at et barn er blevet i stand til at koncentrere sig 10 minutter mere pr. skoletime eller at et barn har formået at henvende sig til en voksen i en situation, hvor barnet tidligere ville have slået fra sig. Fokus er ofte på at anerkende det, der går godt. Et arbejdspunkt i en behandlingsplan kan f.eks. lyde at vi i løbet af det næste halve år gerne vil se, at barnet har et glimt i øjet, hvis vi registrerer at barnet virker mut og trist. Følgende er et udpluk af nogle af de overordnede faktorer, vi ser på og nogle eksempler på, hvad de kan indeholde: Følelsesmæssigt: Er det et barn, som er glad og veltilfreds? Er følelsen af selvværd og selvtillid øget i den tid, barnet har været på Skovgården? Er barnet blevet beriget med følelser af tryghed, sikkerhed, stolthed, glæde, mod, ro, styrke, nydelse, kontrol, bevægede øjeblikke og meget mere? Har tiden på Skovgården efterladt følelsesmæssige spor, som er konstruktive? Har barnet en god følelse indeni? Føler barnet sig godt behandlet? Kognitivt: Er det et barn, der har fået mere styr på verden tankemæssigt set? Er der flere ting, der virker forståelige? Er det blevet nemmere at finde problemløsninger? Er mængden af viden blevet udvidet? Og muligheder for anvendelsen af den? Har der været tilpas stimulation indlæringsmæssigt set? Er det lykkedes at klare sig nogenlunde fagligt? 10

11 Socialt: Er det et barn, der har fundet konstruktive veje til at indgå i socialt samvær? Som har fået redskaber til at begå sig bedre samfundsmæssigt set? Har barnet fået oplevelser med at være sammen med andre, som gav det succes? Hvordan leger barnet? Kropsligt: Har barnet fået en mere samlet kropsfornemmelse og følelsen af kontrol over kroppens funktioner? Har det en oplevelse af en krop i balance? En krop som fungerer sundt så at sige? Hvordan er motorikken er den blevet trænet i tilstrækkeligt omfang? Har barnet fået oplevelser af at bruge sin krop, som har skabt glæde og følelsen af kompetence? Vi kigger også på barnets fremtoning som sådan. Kropsholdningen, påklædningen, glimtet i øjet, stemmeføringen, energien i bevægelserne. Alle de nonverbale såvel som verbale signaler. Vi er opmærksomme på, hvordan barnet tackler nye situationer. Vi fornemmer, hvordan det er at være sammen med barnet. Hvordan kontakten er. Hvordan barnet evner at sætte og overholde grænser. Hvordan det fungerer med andre børn, voksne, forældre og i skolen. Ovenstående kan uddybes meget mere. Men idéen er, at der er mange faktorer, og at det er samspillet mellem dem, der er afgørende for, om vi har behandlet barnet ordentligt. I såvel menneskelig som faglig forstand. Den, der kun ta r leg for leg og alvor kun alvorligt... Det er i legen og kun i legen, at det enkelte barn eller den enkelte voksne er i stand til at være kreativ og bruge hele personligheden, og det er kun ved at være kreativ, at individet opdager selvet. Winnicot Vi ved godt, at vi har omskrevet starten på ovenstående overskrift. Det er fordi behandling ikke er nogen spøg, men det er i høj grad leg. Leg, læring, kreativitet og udvikling er forbundet. Når et barn er fuldstændig opslugt af en leg, glemmer tid og sted og i legen lærer noget nyt, erfarer noget spændende, så reagerer kroppen med positive følelser. En af de vigtigste af disse følelser er blevet benævnt flow (Knopp 1997). Det henviser til den tilpasse balance mellem færdigheder og udfordringer. Hvis udfordringerne overstiger færdigheder, opleves angst. Omvendt hvis færdighederne overstiger udfordringerne, opleves kedsomhed. Hvis miljøet muliggør en flow-tilstand, hvor der er balance, oplever barnet, at drømme og visioner kan virkeliggøres. Glædesfyldte følelser giver mod og lyst til at lege mere og dermed lære mere. Det bliver fundamentet for udvikling. Winnicot skelnede mellem den målrettede form for kreativitet, hvor man skaber noget bestemt, f.eks. bygger et hus, skaber en frisure, kokkererer en ret eller lignende og ren kreativitet, som er eksperimenterende, søgende, legende ganske enkelt. Her er det processen og ikke produktet, der er vigtigt. I børns leg har de mulighed for at eksperimentere med sider af sig selv, prøve sig selv af finde sig selv dybest set. 11

12 Mange af de børn, som bor på Skovgården, er ikke vant til at lege. De har måske mere erfaring med at påtage sig ansvar eller med at forsvare sig på forskellig vis. For nogle af dem går det rigtig svært, når de leger. De får ødelagt deres legetøj i raseri, eller de får raget uklar med dem, de skulle lege sammen med. Nogle børn leger så voldsomt at deres legetøj går i stykker. Hos andre børn får man en fornemmelse af, at de ikke rigtig har fantasi til at lege, de ved ikke, hvad de skal gøre. De voksne på Skovgården må derfor gå foran og dels vise børnene, hvordan der kan leges, og dels støtte og guide dem i deres leg. Der er masser af udviklingspotentialer i leg. Her gøres erfaringer med følelser af mestring, vitalitet, glæde, motivation, indre styrke, gensidighed, stolthed og meget mere som skaber fornemmelsen for eget selv. At lege med andre giver erfaringer med gensidighed, med forhandlinger, med konfliktløsning osv. På længere sigt er det de vitale følelser, der bliver drivkraften for, at vi finder livet værd at leve. Hvis først man er kommet i kontakt med egne indre potentialer og ressourcer, kan man selv finde vej finde sin egen livsbane og det unikke for netop én selv. Så legen, kreativitet, fantasi, glæde, nysgerrighed er alle elementer i vores barndom, som er med til at gøre den mindeværdig og lærerig. På Skovgården bestræber vi os på at finde det enkelte barns særlige interesser og evner. At møde dem der, hvor de lyser op. Det kan være alt muligt. Måske er det pandekagebagning, måske maling, ridning, hunde, måske at spille fodbold, lave huler eller lege fangelege. Et skræddersyet tilbud til det enkelte barn Man kan sige, at vi skræddersyr et behandlingstilbud til hvert enkelt barn. Til tider skal der rettes til en del gange, før vi har fundet en tilpas model. I øvrigt vokser børnene jo løbende, så der skal kontinuerligt sys nyt, som passer til den udvikling, der har fundet sted. Ind imellem er der tale om stilskift. Til nogle børn er det løse modeller, der sidder bedst andre passer bedst i de helt stramme og strømlinede. Vores fornemste opgave er at sy modeller, der passer til det enkelte barn. Det skal være noget, barnet føler sig godt tilpas i og som det kan lide. Samtidig skal det være i en kvalitet, vi kan stå inde for. Håndværket og designerviden skal være i orden. Kreativitet er altid nyttig. Til tider udfordrer børnene os ved at stille helt anderledes krav, end vi er vant til. De kan have særlige behov, vi ikke mindes at have stødt på før, eller de kan afvise de modeller, vi umiddelbart synes passede dem. Så må vi gå i tænkeboks, finde sparring, samle information, vurdere og samle mere viden om barnets behov indtil vi udvikler en model, som barnet med glæde og stolthed kan finde sig til rette i. Nogle børn bliver så glade for modellerne, at de nødigt skiftes ud, selvom årene går. De passer dem så godt. I så fald fornyer vi dem bare måske med et par enkelte nye detaljer. 12

13 Andre gange vokser barnet i et tempo, så modellerne løbende må justeres. Det er ikke sikkert, det er alting, der vokser lige hurtigt, så det varierer hvad, der skal rettes til. De forskellige faggrupper tager på hver deres messer og skrædderkurser, hvor de vender tilbage med fornyet viden og inspiration til nye modeller: Anderledes snit eller materialer. Barnets reaktion er det alt afgørende for, om det nye er brugbart. For så vidt også om det kendte er det. Familiens reaktion er ligeledes af stor vigtighed. De skal også kunne lide det og kunne stå inde for, at deres barn bærer vores mærke. Nogle af skrædderne har specialer områder, hvor de virkelig har stor ekspertise. Andre er mere allround. Men alle kender til de grundlæggende principper og håndværk. Skovgården tilbyder grundlæggende skrædderkurser for at sikre, at alle er i besiddelse af de basale grundmønstre, de skal bruge til at arbejde ud fra. Nogle klipper med store bevægelser, andre med små. Nogle er meget stilsikre, andre er eksperimenterende. Til tider handler det om at finde det rette match mellem skrædder og barn. Vi går jævnligt vores arbejde efter i sømmene. Der er flere faktorer, der skal være opfyldt, for at vi betragter arbejdet som veludført. Det er ikke nok, at syningerne er perfekte, hvis bukserne er for lange. Eller omvendt. Det er helheden, vi vurderer på. 13

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Hjælp dit barn med at gå i børnehave. og videre i livet

Hjælp dit barn med at gå i børnehave. og videre i livet Hjælp dit barn med at gå i børnehave. og videre i livet På opfordring vil vi som børnehave hermed give vores bud på, hvordan du bedst støtter dit barn i sit børnehaveliv og ruster det i videre forløb.

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede elever? Af Lars Jensen, Lars Kjær, Jacob Svarre og Mie Hersted, lærere og pædagoger på Ådalsskolen i Ringsted. Flere klasser på specialskolen Ådalskolen i Ringsted

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring Forord Læreplanerne er udviklet og evalueret på baggrund af de tidligere. Vi har medtaget de sidste års forandringer og nye tiltag og ser læreplanerne som et spejl af forandringsprocesserne på Bornholm,

Læs mere

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen 2013/2014 1 Virksomhedsplan 2013/2014 1. Virksomhedsbeskrivelse 1.1 Mariehønen Privat skovbørnehaven Mariehønen Adr.: Hummeltoftevej 139 2830 Virum

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Forældre guide Fokus på det der virker Online Version klar til din skærm Børnehuset Søholm ICDP i praksis Information I Søholm samler vi på guldkorn - nogle vi kender fordi vi kender ICDP Barnet kan være

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost 10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere