De tre domæner på Skovgården

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De tre domæner på Skovgården"

Transkript

1 De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange måder allerede bruges i det daglige. Sådan, som vi forstår domænerne, er det en position ud fra hvilken, man taler. Oprindeligt var det biologen Maturana, der fandt på, man kunne opdele tilværelsen i tre domæner. Inspireret af Maturana samt Cecchin beskrev Lang, Little og Cronen, hvad de benævnte æstetikkens, forklaringens og produktionens domæner. De skal forstås som sideordnede. En beskrivelse af de forskellige domæner Æstetikkens domæne Hvis man taler ud fra denne position, forholder man sig til, hvad der er rigtigt, smukt, grimt, forkert. Det omhandler ens personlige præferencer, moral og etik. Det er her, man enten hader eller elsker og har alle de følelser, der ligger derimellem. Det er her, man bliver glad, skuffet, ked af det, vred, rørt, fornærmet osv. Det er her, man har sine livsværdier. Det er her, man overvejer religion, politiske ideologier, teoretiske standpunkter. Det er her, man er sig selv nærmest. Forstået på den måde at i denne position findes der én sandhed og det er min. Her er det egne følelser, fornemmelser, begejstring eller afsky, der taler og skubber alt andet til side. Det er eksistentielle værdier, der her er på spil og dem vil vi kæmpe for. Værdierne er så fundamentale for os, fordi de er rodfæstede i os over tid og i den kultur, vi befinder os i. Såvel samfundet som det nære miljø, jeg er vokset op i. Det er her, jeg er MIG. Det er mine indre værdier, der er i spil. Hvis nogen anfægter dem, anfægter de mig og det, jeg står for. Hvis jeg i denne position siger: jeg er skuffet og bliver mødt med: nej, det er du ikke, så giver det ingen mening. For det handler kun om følelser ikke om overvejelser eller tanker. Når et barn agerer ud fra dette domæne, bliver man nødt til at anerkende, hvad det er, barnet står i. Det handler om at se, høre og forstå - helt konkret. Jeg er så vred! Han har snydt mig. Når man er positioneret på dette domæne, findes der kun en sandhed, nemlig min egen. Skole- og behandlingshjemmet Skovgården Sneslevvej Fuglebjerg Tlf Fax

2 Produktionens domæne Når man taler ud fra denne position, er man optaget af, hvad man kan gøre. Det er her, vi tager beslutninger, og det er her, vi handler på noget. Produktionens domæner omhandler struktur, rammer, fælles regler, aftaler. Det er her, vi handler. Vi leger, laver aktiviteter med børnene, har projekter, sætter grænser. Her er vi praktiske vi vasker op, gør rent, går i skole, bager kage, spiller fodbold, tager i svømmehal osv. På produktionens domæne er der fælles normer, som vi er blevet enige om. Det gælder både bredere set så som overordnede regler om arbejdstider, løn, overenskomster, love og regler i samfundet. Det gælder også i det nære miljø, så som hvordan vi taler med hinanden her på Skovgården, sidder i denne her klasse, spiser sammen, går klædt mm. Det er på produktionens domæne, der er procedurer og retningslinier for formelle strukturer og hierarki, funktionsbeskrivelser og arbejdsbeskrivelser. Hvem refererer jeg til og hvem har ansvaret? Hvad er legalt? Der er noget, der er rigtigt og noget, der er forkert ud fra et fælles fundament. Vi er også underlagt samfundets love og regler. De gældende regler kan ændre sig over tid. På produktionens domæne er der én sandhed, nemlig den der er blevet besluttet som værende gældende. Når man er positioneret på dette domæne, er der kun en sandhed nemlig den, vi er fælles om. Refleksionens domæne Hvis man er i denne position, er man optaget af forskelligheder. Af at undersøge mangfoldige teorier, hypoteser, meninger. I modsætning til de andre domæner er der ikke her én sandhed, men mange muligheder. Her kan man være nysgerrig, reflekterende, se tingene fra forskellige perspektiver. Man kan inddrage mange vinkler. Det er her, det cirkulære kommer ind. Her tages ingen beslutninger, og her er alle meninger lige værdige. Her er det ikke et spørgsmål om, hvad der er rigtigt eller forkert, men mere et spørgsmål om at brede ud. Det er her, man for en tid kan forholde sig refleksivt til sine egne meninger og værdier samt måder at gøre tingene på. Det er ikke, fordi man ikke må have en mening, men fokus er at få rum til at se tingene på anderledes måder. Her er det ikke én selv eller regler der i fokus, men mangfoldighed. Det er her, hvor vi, lidt populært sagt, har mulighed for at tænke os om, vi er ikke i vores følelsers vold eller forstyrrede af, at vi skal finde ud af, hvad vi skal gøre. Når vi er positioneret på dette domæne, findes der mange sandheder eller langt bedre muligheder. Domæner kan forstås på mange måder Domænerne er blevet kaldt mange forskellige ting. F.eks. er æstetikkens domæne blevet benævnt det individuelle, det personlige eller føledomænet. Refleksionens domæne er også kaldt samarbejdsdomænet, forklaringens eller tænkedo- 2

3 mænet. Produktionens domæner er blevet kaldt handledomænet. Domænerne som arbejdsredskab Man kan bruge domænerne til at kunne genkende og skifte fokus. Man kan bruge det i sin forståelse af andres måder at agere på. Man kan bruge det i sin tilgang ved at være bevidst om, hvordan man bedst muligt kan møde den anden på det domæne, hun er. Konkret kan det bruges i mødesammenhæng, i samvær med børn, som ledelsesredskab, som supervisionsredskab. Det kan anvendes i feedbackprocesser. Det kan bruges i forældresamarbejde, og det kan bruges til at øge opmærksomheden på, hvordan man selv agerer. Det er et redskab til at kunne samarbejde. Domænerne i samarbejde med andre Når man samarbejder med et andet menneske, der taler ud fra æstetikkens domæne, er det ikke særligt samarbejdende at stå på sit. I denne situation er det vigtigt, at man forholder sig anerkendende - altså sikrer sig at den anden føler sig hørt, set og forstået. Dette mener vi, idet der på æstetikkens kun findes en sandhed nemlig ens egen og ofte går samtaler helt i stykker, fordi for mange af deltagere taler ud fra dette domæne i håbet om, at de kan blive enige. Lad os tage et eksempel: Tre medarbejdere har aftalt at tale sammen. De skal planlægge en fælles personaledag. Overordnet er det meningen, at personalet skal rystes sammen og lære hinanden at kende. Den ene medarbejder er helt på det rene med, at de skal ud i naturen. De skal rappelle og overleve, og de skal lave forskellige samarbejdsøvelser. De skal hyre et friluftsmenneske til at styre dagen. Den anden er af den overbevisning, at det er vigtigt og godt, at personalet sætter sig sammen, får drøftet forskellige spørgsmål, og at dagen skal slutte af med en fest med både mad og drikke. Han vil hyre en konsulent, der skal sikre, de får talt om det, der er vigtigt. Den tredje er helt overbevist om, at måden at få rystet et personale sammen på er at hyre en grinekonsulent, for man kommer nu tættere hinanden ved at grine sammen. Alle tre holder på deres, da de alle har gode erfaringer med hver deres tilgang. Hvem har ret?? Hvordan kan de nå hinanden og få strikket en dag sammen, som de alle kan være stolte af? I sådan et samarbejde kan man med fordel tænke domæneteorien ind. Som det første må man finde ud af, hvad man selv synes, der her er på spil. Hvor vigtigt er 3

4 dette her for mig, og hvis det viser sig, at jeg ikke kan bære andre ideer end min egne, må jeg i sidste ende gå ud af udvalget. Hvis jeg vælger at blive, kan man dele mødet op i de tre domæner. 1. Lade alle fortælle om deres ideer, give ideerne plads og fylde. Blive hørt, set og forstået. (Give plads til æstetikkens domæne). 2. Hvad kan vi alle tænke omkring de forskellige ideer? Gå i dybden med dem, være nysgerrig og uden at lægge sig fast på noget. Eventuelt kunne der dukke flere og ny ideer op. (Refleksionens domæne får nu pladsen). 3. Til sidst når alle er hørt, når alle ideer er kommet frem i lyset, er det ved at være tid til at beslutte hvad, der så i sidste ende giver god mening for de fleste. (Produktionens domæne). Det lyder jo rimeligt logisk og som noget, man allerede gør. Vores erfaring er bare, at vi mennesker alt for ofte går fra æstetikkens domæne til produktionens domæne - man fristes til at sige, at vi alt for ofte helt glemmer at tænke os om. Vi glemmer at lytte til hinanden, vi glemmer at anerkende hinanden, så selvom fremgangsmåden er oplagt, er det som regel ikke helt det, vi gør. Vi møder hinanden med vores helt egen agenda, og vi har derfor ganske vanskeligt ved at gi os i en diskussion. Som leder kan det ofte være en god måde at få talt om et emne på i en personalegruppe. Som leder bliver man beriget med, både hvad den enkelte medarbejder tænker om et givet emne (æstetikkens domæne), men samtidig kommer der rigtig mange og gode vinkler på (refleksionens domæne), som i sidste ende er med til at kvalificere en beslutning (produktionens domæne). Man ved også, hvilke medarbejdere der er med på en beslutning og hvem, der synes, det er lidt bøvlet, og dette kan man så tage hånd om. Lad mig lige nævne, at hvis lederen på forhånd har besluttet sig for noget (produktionens domæne), er det ingen nytte at lade medarbejderen sidde og tale om det (æstetikkens domæne). I de situationer skal tingene siges som en orientering. Brug af domænerne i forbindelse med forældresamarbejde Domænetanken kan også være vældig hjælpsom i samarbejdet med forældre. Som fagperson er det vigtig at have for øje, at forældre, der skal tale om deres børn om, hvordan de arter sig, altid vil være på æstetikkens domæne. Hvis de ikke er det, skal der ikke så meget til, før de er i den position. Tit oplever vi, at forældrene må forsvare sig. Dette er for mig et tegn på, at de er på æstetikkens domæne, der er kun en sandhed, en forklaring. Derfor er det så vigtigt, at vi magter og kan lytte til deres sandhed. Når et mennesker føler sig anerkendt og lyttet til, er det nemlig muligt at flytte sig fra æstetikkens domæne til refleksionens domæne. Dette lyder jo ikke så vanskeligt, men det viser sig igen og igen, at det er det. Sætninger som vi skal være varsomme omkring, når vi hører dem, er sætninger som: Det 4

5 er så svært (æstetikkens domæne) og Hvad vil I gøre ved det? (produktionens domæne). To sætninger som ofte bliver sagt. Jeg plejer at sige, at det jo er vanskeligt at gøre noget, før vi er helt sikre på, hvad problemet egentlig er. Så allerførst lytte/spørge, lære problemet at kende, tænke sig om og så sammen finde ud af, hvad man kan gøre. Brug af domænerne i arbejdet med børn På Skovgården arbejder vi med tilknytningsforstyrrede børn. Børnene er ofte på æstetikkens domæne. De omlever omverdenen som truende, som uretfærdig og meget andet. De må derfor bruge meget af deres tid på at være i forsvar - de forsvarer sig mod omverdenen. Ofte hører vi sætninger som: Det er da klart, man slår, når, Hvorfor tror du også altid, det er mig?, Hold kæft din fede, Jeg gider ikke og så videre. Alle sætninger der stammer fra æstetikkens domæne. Vores børn reagerer som regel udadrettet på det, de oplever som sandheden (produktionens domæne). Det er svært for dem at tænke sig om, eller få hoved eller hale i det, de føler. Noget, som vi har fundet meget anvendeligt, er, at to voksne reflekterer over, hvad de tænker, fornemmer, tror og gætter sig til i forhold til, hvad barnet har reageret på. Dette mens barnet er til stede, men uden man henvender sig direkte til det. Det lyder umiddelbart noget uartigt, da vi alle har lært at henvende os til dem, vi taler til eller om, men for vores børn er det meget grænseoverskridende at skulle svare på, hvordan de har det, og hvorfor de lige gjorde, som de gjorde. De har stærkt brug for hjælp til det. De voksne kommer med deres bud (refleksionens domæne, der hvor man ikke er optaget af sandheden, men af de mange muligheder). Tit svarer barnet lige så snart, de kan koble sig på en idé. Fagpersonens brug af domænerne Når vi er på arbejde, er det vigtigt, at vi kan bevæge os rundt i alle domænerne, og det er vigtigt, at ét enkelt domæne ikke bliver styrende for vores arbejde. Æstetikkens domæne skal vi befinde os i for at være tro mod os selv og de værdier, vi har. Vi skal tænke på vores etik og moral, så vi som mennesker kan stå inde for det, vi laver i arbejdet. Vi skal kunne glæde os over noget. Der, hvor æstetikkens domæne kan spænde ben for os på arbejdet, er, når vi bliver alt for påvirket af det, der sker omkring os. Det kan ikke nytte, at lederen begynder at græde, når noget går imod, eller at lederen fyrer medarbejdere i raseri, ligesom det ikke kan nytte, at en pædagog eller lærer i vrede beslutter, hvad der skal ske for et barn. Refleksionens domæne skal vi befinde os i for at berige hinanden, for at tænke og tænke os om. Vi skal få gode ideer. Det er her, vi kan evaluere et forløb og hjælpes ad med at gøre arbejdet bedre. Der, hvor refleksionens domæne er knap så velgørende, er, når der skal tages en hurtig beslutning, eller når andre omkring én er på æstetikkens domæne og gerne vil høres. Li- 5

6 gesom det ikke er et godt domæne at invitere andre ind i, hvis beslutningen allerede er taget. Produktionens domæne skal vi bruge, når vi laver regler, retningslinier og aftaler. Det er et godt domæne at være i, når man skal planlægge en dag: hvem gør hvad hvornår. Det er ikke så godt, hvis man altid er på produktionens domæne, da man sjældent så får tænkt sig om, altså ikke overvejer hvilken betydning den givne beslutning har. Man kan hurtigt komme til at trumle andre kollegaer ned, og man mister dynamikken i samarbejdet. Domænerne og feedback På Skovgården har vi i en årrække arbejdet med feedback, da det viser sig at være et rigtigt godt arbejdsredskab. Feedback lyder for de fleste mennesker, som en god ide, et godt arbejdsredskab og noget som man gerne vil. Vores erfaring på Skovgården er, at det er nemmere sagt end gjort. Igen og igen må vi alle erfare, at vi bliver usikre på, hvad man kan tillade sig at sige. Man bekymrer sig meget om, hvad den anden dog ikke må tænke, og hvordan det bliver modtaget. Vi har erfaret, at der kan være mange måder at arbejde med feedback på. En af dem er at medtænke domænerne. Ideen med feedback set ud fra domænerne er, at vi sammen kan være på refleksionens domæne, og tænke sammen omkring en eller anden situation. Hvorefter det, vi har talt om, på den ene eller anden måde får betydning i form af handlinger (produktionens domæne). Når vi skal give en feedback til en kollega, må man i første omgang finde ud af med sig selv, om man har lyst til at sige noget, fordi man selv er påvirket på den ene eller anden måde. Det kan være jeg er irriteret eller forarget over noget. Det kan også være, at jeg synes, noget er synd for nogen eller for voldsomt osv. (æstetikkens domæne). Det er ikke hensigtsmæssigt at give feedback, når vi er positioneret på æstetikkens domæne, da der, som tidligere skrevet, kun findes en sandhed, nemlig min egen. Det får stor betydning for snakken, da jeg vil have vanskeligt ved at ændre min mening omkring situationen. I stedet må vi i første omgang anerkende, at vi er påvirkede, og at det har betydning. Det kan man gøre på mange måde. Jeg kan vente med at sige noget, til jeg er knap så påvirket. Jeg kan fortælle den anden, hvordan jeg er påvirket, og at vi begge må tage dette i betragtning i vores snak. Jeg må også forholde mig til, hvor den anden er - i hvilket domæne. Hvis den anden befinder sig på æstetikkens domæne, må jeg først forsøge at høre, se og forstå den anden, anerkende. I feedbacken er det af stor betydning, at de involverede arbejder på at forlade æstetikkens domæne og sammen arbejde med udgangspunkt i refleksionens domæne. Den tilbagemelding, man enten får eller giver, skulle gerne behandles, gennembearbejdes og kigges på fra mange vinkler. Alt dette skulle gerne (når det lykkes) munde ud i, at alle går fra scenen med nye tanker og ny forståelse. Nogle gange er agendaen ikke at finde på nyt, men at finde ud af at det, 6

7 man allerede gør, faktisk er en vældig god ide. Nye tanker og forståelser eller det at finde ud af, at man gør det rigtige, er med til at påvirke vores handlinger fremover. Så når man har reflekteret, og det hele svirrer med ord og snak, skal man i feedbacken altid huske at afslutte det hele med at finde ud af, hvad man nu skal gøre mere eller mindre af i fremtiden (produktionens domæne). Jeg har i det ovenstående forsøgt at give forskellige eksempler på hvordan man i sin hverdag kan bruge domænerne. Der vil være et hav af andre situationer hvor domænerne kan give en hjælpende hånd i håbet om en god dialog, da vi i alle sammenhænge, hvor vi kommunikerer, vil positionerer os. 7

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost 10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Hvordan respekterer man hinanden???

Hvordan respekterer man hinanden??? Hvordan respekterer man hinanden??? Af Diana Gomaa, Lindehuset, 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 3 Problemformulering s. 3 Teoretisk beskrivelse s. 4 o De tre domæner Det personlige domæne Refleksionens

Læs mere

- Hvem er vi? Dagtilbudet Lærkevej. Bo Nielsen og Lars Friis

- Hvem er vi? Dagtilbudet Lærkevej. Bo Nielsen og Lars Friis - Hvem er vi? er et dagtilbud for voksne mennesker med handicap og udviklingshæmning. Dagtilbudet er normeret til 23 pladser og består af 5 faste medarbejdere, daglig leder samt tilknyttede IOF lærere.

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke. 1) Skal Kasper skubbe hånden væk og sige hun skal holde op?

Konflikthåndtering mødepakke. 1) Skal Kasper skubbe hånden væk og sige hun skal holde op? Reparation af mobil Trin 4 1) Skal Kasper skubbe hånden væk og sige hun skal holde op? (Kasper skubber den væk) Hold lige op med det der! Louise: Hold selv op, din idiot. Farvel og tak for ingenting! [Trin

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

I lære hos borgerne. Mere information. Erfaringer fra udviklingsprojekt i Hedensted Kommune.

I lære hos borgerne. Mere information. Erfaringer fra udviklingsprojekt i Hedensted Kommune. I lære hos borgerne Erfaringer fra udviklingsprojekt i Hedensted Kommune. Jeg har fået viden om nogle rettigheder, jeg ikke vidste, jeg havde. Altså mere medbestemmelse, siger Lili fra Hedensted. Hun har

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

De tre domæner en guide for kontekstnavigatører

De tre domæner en guide for kontekstnavigatører De tre domæner en guide for kontekstnavigatører Arbejdspapir af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S og Asbjørn Molly, ATTRACTOR A/S Humberto Maturana, chilensk biolog og systemisk stifinder, henkastede på

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER Punktuering, fokusskift, lineær og cirkulær årsagsforståelse, reframing, åbne spørgsmål og refleksiv kommunikation Lyngby

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Vi kan alle skabe forandring

Vi kan alle skabe forandring Vi kan alle skabe forandring - om meningsfulde forandringsprocesser i pædagogisk praksis Temadag Køge d. 4. oktober 2014 Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million? 2

Læs mere

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Spørgeguide I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Forudsætninger Fortæl kort om, hvad du har lavet før du startede her - fritidsaktiviteter, job, højskoleophold - opgaver

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Samarbejdsmøder. Dorte Nissen. dn@inpraxis.dk

Samarbejdsmøder. Dorte Nissen. dn@inpraxis.dk Samarbejdsmøder som konflikthåndtering light Dorte Nissen dn@inpraxis.dk 1 Sig et par ord om dig selv fortæl evt. lidt om hvor du arbejder henne, og hvad der særligt optager dig Når du er kommet til denne

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Værktøjskasse til systemisk mødeledelse

Værktøjskasse til systemisk mødeledelse RCT Værktøjskasse til systemisk mødeledelse Fra rapporten Mod en fælles indsats Mette-Louise Johansen, Tina Mouritsen og Edith Montgomery Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre Rapporten

Læs mere

Velkommen til workshop. - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013

Velkommen til workshop. - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013 Velkommen til workshop - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013 Program den 2. juni 2013 Præsentation af konsulenter Foreløbige resultater af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken De seks

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL

SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL Datoen i dag: / / dag måned år 1. Er du en dreng eller en pige? Dreng Pige 2. Hvornår blev du født? / / Alder dag måned år 3. Når du tænker på dine tænder eller din mund,

Læs mere

Ledelse for læring (LOU) Forskningsgruppen: Tina Thilo; Ane Kristine Brandt, Helle Bjerg og Anita Monnerup

Ledelse for læring (LOU) Forskningsgruppen: Tina Thilo; Ane Kristine Brandt, Helle Bjerg og Anita Monnerup Ledelse for læring (LOU) Forskningsgruppen: Tina Thilo; Ane Kristine Brandt, Helle Bjerg og Anita Monnerup Forskningsprojekt i UCC Februar 2015 Hvorfor er det interessant at arbejde med observation af

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne Samværets betydning på højskolen Oplæg til debat og udvikling på skolerne Introduktion På disse slides finder I ideer til, hvordan I på højskolen kan tage fat på drøftelser og udvikling vedrørende samværet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

August 2010. Pædagogisk Assistent Uddannelse. Praktikhåndbog. For elever og praktikvejledere. Børn og Unge

August 2010. Pædagogisk Assistent Uddannelse. Praktikhåndbog. For elever og praktikvejledere. Børn og Unge August 2010 Pædagogisk Assistent Uddannelse Praktikhåndbog For elever og praktikvejledere Børn og Unge Indholdsfortegnelse Generel information Indledning...............................................................

Læs mere

Kort beskrivelse af Nystadens Børne og Ungdomshus

Kort beskrivelse af Nystadens Børne og Ungdomshus Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Nystadens Børne- og Ungdomshus Januar 2010 Forord I Sydslesvig er der i alt 11 Fritidshjem. I dag ligger fire institutioner i Flensborg (Sortevej, Nystadens Børne-

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Maj 2014. Vi arbejder med de 6 læreplanstemaer i forbindelse med planlægning af forløb i børnegrupperne.

Maj 2014. Vi arbejder med de 6 læreplanstemaer i forbindelse med planlægning af forløb i børnegrupperne. Maj 2014 Uddannelsesplan for studerende i Børnehusene i Skørping I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, imødekommende og interesseret i dig som studerende. Vi vil

Læs mere