EVENTYRET OM WILLIAM OG ANDREAS

Transkript

1 EVENTYRET OM WILLIAM OG ANDREAS Denne historie er hverken min sandhed eller en provokation. Det er en mulighed for at se verden på en ny og anderledes måde. Formuleringerne kan visse steder virke komplicerede eller knudrede. Jeg har gjort mit bedste for både at gøre det let læseligt og bevare detaljerne. Hvor det måtte være mislykkedes: Glid let hen over disse steder og sats på, at William spørger igen, så Andreas forklarer det lidt mere forenklet. Du ønskes: Held og Lykke. - Nu er du advaret. Forståelsesramme: Dette er ikke tænkt pædagogisk, belærende eller religiøst, men rent og skært tænkt som en bedstefar, der peger fingre ad frygten, og når du peger fingre, peger pilen mest på dig selv. Det er en beskrivelse af et 63 årigt menneske, som aldrig er blevet rigtigt voksen. Han har det, som utroligt mange mennesker har haft det som børn, og som mange aldrig helt forliger sig med. De synes, de er meget anderledes end den verden, der omgiver dem. Så denne fortælling er tilegnet alle dem, der synes, det er svært at stå ved, hvem de er. Især det, at de faktisk inderst inde elsker det, som er specielt for dem, men som de synes, ingen forstår at se eller værdsætte. Personerne er: Andreas, bedstefaren på 63 år. Barnebarnet William, som ved historiens begyndelse går i 2. klasse og er 9 år gammel. Williams far, Bedstefarens søn, Jesper. Williams mor, Angela. Bedstefars elskede hustru, Kirsten. Historien er på ingen måde en beskrivelse af mig eller mine omgivelser, men inspireret af ting, jeg har set, hørt og oplevet gennem tiden. Ingen af personerne er direkte gengivelser af mennesker, jeg har mødt, men sammensatte personligheder, så led ikke efter dem iblandt jorden befolkning. Led efter dem i dig selv. Forbind ikke denne historie med virkeligheden, men lad fantasien og tankespindet få lov at udfolde sig, for så åbner der sig ofte helt nye både døre og perspektiver. Tillad dig selv at drømme og tænke storslået. Hvis du skal ønske noget, for at det kan gå i opfyldelse, er det om at tænke så stort som muligt, og have tålmodigheden til at tillade det at komme ind i dit liv. Den der skal give dig gaven, skal lige have ressourcerne til at give dig gaven. Og gave-giveren er vel dig selv. God fornøjelse med historien. 1

2 Intro Bedstefar Andreas bor sammen med sin kone Kirsten i et lille hus ude i en stor skov. Huset er hverken faldefærdigt eller specielt velholdt. Det er vedligeholdt, så alt forfald virker som naturligt patina. Der bliver ikke brugt mange kræfter på rengøring, og alligevel virker stedet rent og indbydende. De har egentlig mange ting, men det er placeret i hjemmet, så det er nemt at finde frem og bruge, og kommer altid rettidigt på plads igen. Der er plads til kreativitet, og alt, hvad der kan kaldes rod, er bevidstgjort, så det benævnes på vej til orden. Bedstefar kalder det selv intuitiv feng shui. Han elsker vand, som shui betyder for ham, og han kalder det svæj, ikke sjui. Han opfatter sine omgivelser som vand. Vand er intelligent, dovent og modigt. Det skammer sig aldrig, og det er særdeles nyttigt. Sådan forsøger ægteparret at skabe deres omgivelser. Tro ikke, at det virker rodet hos dem, det gør det ikke. For når du træder ind i deres hjem, ser du en mening med alt, hvad øjet rammer, og du føler en dejlig ro. Det skyldes i høj grad beboerne men også den atmosfære, familiens hjemmestrikkede feng shui fremkalder. William er Andreas og Kirstens sønnesøn. Han er særdeles kvik og videbegærlig. Williams mor, Angela, vil nok kalde sig spirituel med hang til det alternative, og faren, Jesper, betragter sig selv som meget jordnær og almindelig. William er på mange områder meget forskellig fra begge sine forældre. Han er åben for alt og kommer tit galt af sted, fordi han ofte bare siger det, han tænker. Bedstefaren er svær at blive klog på, for han synes sandheden er vigtig og er et meget ærligt og autentisk menneske, men han mener kun, at det, han opfatter som sandt, skal siges, hvis den gavner hans medmennesker. Ikke fordi han på nogen måde er selvudslettende, han har bare ikke det, nogle vil kalde et stort ego. Han er meget selektiv, som svigerdatteren kalder det. Selv kalder han det delikat. Det er vist, hvad du behøver at vide lige nu. Jeg tror, du lærer Bedstefar og William bedre at kende, når du hører deres samtaler: 2

3 Første samtale: 5. maj ( De lyse nætter begynder. ) Vauw, hvor er det godt, at jeg skal komme her hos jer den første weekend i hver måned. Skal og skal, det er vel så meget sagt. Ved du egentlig, Bedstefar, hvorfor mor og far fandt på, at jeg skulle have en fast besøgs-weekend hos jer? Nej, ikke helt præcist. Men kommer du ikke, fordi du gerne vil? Jo da. Men faktisk var det fordi, mor og far skændtes så meget. Jeg tror, de var på vej til at blive skilt. Jeg er glad for, at jeg kunne komme her så meget i december, så de kunne blive venner igen. Tænk, hvis de var blevet skilt på grund af mig. Det ville jeg da slet ikke kunne holde ud. Bare fordi jeg er, som jeg er, så kunne mor og far ikke slappe af, men ville hele tiden skændes. (Bedstefar griner hjerteligt:) Ha, ha, ha, William. Det er da ikke din skyld, at de skændtes. Ved du slet ikke, at man kun kan skændes, hvis man selv vil. Din mor og far valgte selv deres konflikt. Nej, Bedstefar, de skændtes meget tit om mig. Nej, William. Hvis du blev nævnt, var det fordi, de havde hver deres mening om, hvordan dit liv skulle være. Det skal du ikke bekymre dig om. Hvis forældre skændes og snakker om børnene, er det bare et emne. De voksne er højrøstede, fordi de er uenige og ikke kan snakke fornuftigt sammen om det. Somme tider er de ikke engang uenige, de kan bare ikke altid høre, hvad den anden siger, fordi det gør ondt indeni dem. Det er faktisk meget kompliceret det med skænderier. Det vigtigste at forstå er, at man skændes for sin egen skyld og ikke på grund af andre. Helt grundlæggende kan man sige, at alt, hvad du oplever, er skabt af, hvordan du forholder dig til dit liv. Det betyder ikke, at det hele er fornuftigt eller rimeligt, men det er din opgave at vælge, om du vil være i det eller ej. Jamen Bedstefar, gælder det også mig? Kunne jeg have valgt, om jeg ville være der, hvor de skændtes, og om jeg ville have hidsige forældre? Nej, det er ikke helt sådan, jeg mener. Men vi har større indflydelse på vores verden end vi selv er klar over. Det er manglende bevidsthed, initiativ eller forståelse, der får verden til at virke ubehagelig. Jeg forstår overhovedet ikke, hvad du mener, Bedstefar. Okay. Hvad skal jeg uddybe først? Jeg vil gerne forstå det med selv at have indflydelse på sin verden. Men forklar mig lige først, hvorfor det ikke ville være min skyld, hvis mor og far blev skilt. Det var jo mig, der var en slags uartig. Ha, ha, ha, ha, ha, William, børn kan ikke være uartige. De kan bare have svært ved at forstå verden eller have svært ved at opføre og formulere sig, så verden forstår dem. (Det var ikke William, Bedstefar grinte af. Og det er William helt på det rene med!!! Husk det i resten af historien!!!) Nej, Bedstefar. Jeg var jo lige præcis lidt for ærlig. Det kan folk ikke li. 3

4 Du har sikkert ret i, at du var meget ærlig, og at det var svært for mange. Prøv at give et eksempel, så kan vi nok bedre forstå hinanden. Jo, når vi for eksempel har kristendom henne i skolen, så siger læreren en helt masse, som virker helt forkert inde i mit hoved, og så når hun spørger mig om noget, så svarer jeg det, jeg tror, er rigtigt, og så tror hun, at jeg er fræk eller vil spille smart. Spille smart? Ja, hun tror, det er for at få de andre til at grine, at jeg svarer forkert. Det er fordi, jeg plejer at kunne svare på alt, når vi har dansk, så tror hun jo ikke på, at jeg kan være så dum til kristendom. Ha, ha. Ja, verden har vist ikke ændret sig så meget, siden din far var barn. Du er en værre en, William. Nu har du nærmest startet to nye spørgsmål. Først vil jeg sige, at du ikke er dum, fordi du ikke svarer det, læreren vil lære dig, men det, synes jeg, vi skal snakke om en anden dag. Og det med at hun synes, at du spiller smart eller er fræk, skal du ikke tage så tungt. Du gav hende bare en mulighed, hun ikke brugte. Hun kunne vælge at sige, det ikke var dét svar, hun ledte efter, og så spørge en anden. Eller hun kunne have ladet dig forklare, hvad du mente med dit såkaldte frække svar. Det kunne jo have givet en helt ny synsvinkel på emnet. Det er jo det, de mest geniale mennesker her på jorden gør, for at opfinde de dybeste tallerkener. Er det så fordi, vi ikke skal opfinde dybe tallerkener henne i skolen, at hun tror, jeg er fræk? Jeg tror, din lærer gerne vil opfinde dybe tallerkener sammen med dig, hun er bare ikke lige i humør til det, når hun har kristendom med dig. Det kan være, hun også synes, det er et svært fag. Du må tænke på, at her i Danmark var næsten alle kristne i gamle dage, og derfor er det et vigtigt fag i skolen, hvor man lærer om fortiden og om hvordan, man kan tænke. Det er et mega-stort emne, og mange mennesker ved ikke engang, hvad de selv mener eller tænker om livet, fordi man kan blive frygtelig træt, hvis man skal tænke det til ende. Har du tænkt det til ende, Bedstefar? Både ja og nej. Jeg har tænkt til ende, at jeg er åben overfor alt. Og jeg har som motto: Spørg ikke: Hvorfor ikke?, men hellere: Hvorfor?, når jeg præsenteres for en tanke eller en forestilling. Så er jeg altid klar til at prøve på at forstå verden i stedet for at skabe en løgn for at rumme verden eller flygte fra mit eget ansvar. Du snakker tågesnak, bedstefar. Ja, du gør det svært for mig, at holde mig til emnet. Du sagde selv tidligere noget i stil med, at alt stammer fra os selv. Så det må være dig selv, der gør det svært for dig selv. Du har ret, William. Det er mig, der har det svært med begrænsningens kunst. Jeg skal ikke sige noget, som kan føre til flere spørgsmål fra dig, så er jeg bare ligesom læreren, der spørger om noget, hun ikke vil have dit svar på, men sit eget svar på. Okay, tilbage til emnet. Det er vi da vist allerede. Begrænsningens kunst og vores opfattelse af det, vi oplever, det er den konklusion, vi skal hen til. Husk det for mig, William, hvis jeg falder ud på et forklarende sidespor igen. Først tager vi skænderierne hjemme hos din mor og far. Det er svært i din alder at vælge, hvor du bor. Men du kan vælge, at synes det er forfærdeligt og din skyld og alle 4

5 mulige andre grimme tanker, eller du kan vælge at tænke, at det er interessant og lærerigt. Og på samme måde med dine skoleoplevelser. Du kan vælge at påtage dig skylden for det, du anklages for, og synes dårligt om dig selv. Du kan vælge at synes, at læreren er en idiot, som ikke er sød ved dig, og måske endda hade hende. Og du kan vælge at forstå situationen og de mennesker, der er i den. Så føles det ikke uretfærdigt, og du føler dig ikke dum eller uartig. Så forstår du sammenhængen og elsker læreren og dig selv på trods af den uværdige kommunikation. Okay Bedstefar. Uværdig kommunikation, det er ikke et udtryk, jeg forstår. Det betyder, at de to mennesker, der taler sammen, ikke er på bølgelængde. Bølgelængde? Ha, ha, ja William, du er ved at få mig til at forklare noget, som ikke engang voksne forstår. (Når Bedstefar griner, er det aldrig hånligt, men fordi han ser det morsomme i situationen! Du kan også kalde det, at han smiler med lyd på.) Okay. Men Bedstefar, jeg ved, hvad en bølge er, og jeg ved, hvad længde betyder. Så bare forklar mig, hvad bølgelængde betyder. Og så må vi jo finde ud af at forstå dit billede bagefter. Okay? Bølgelængde er længden på en bølge. Og når du og din lærer taler sammen, så er størrelsen af det, I forstår, ikke lige høj og lige lang, fordi I ikke har oplevet det samme i jeres liv. Og ikke mindst fordi I ikke tænker det samme om det, I har oplevet, når det kunne ligne hinanden. Men så kan jeg jo ikke gøre, som du siger. Jeg kan jo ikke forstå læreren og elske hende. Du kan ikke forstå hele hendes liv og præcis hvorfor, hun bliver skrap eller taler ned til dig. Men du kan forstå, at du ikke ville hende noget ondt, og at hun reagerer, som hun gør, fordi hun er bange eller har det svært. Jamen, en lærer skal da ikke være bange eller have det svært. Ha ha, William. Det er rigtigt, men de er bare mennesker ligesom din mor og far. Jeg ville også ønske, at vi havde nogle super-mennesker, vi kunne ansætte som lærere, men der er ikke ret mange super-mennesker i Danmark, så eleverne skal være meget forstående for at komme helskindet gennem deres skoletid. Det lyder næsten som om, det er meget krævende at gå i skole. Jeg troede bare, man kunne komme i skole og opføre sig ordentligt. Det er også bare det, man skal. Men man skal være forberedt på at være psykisk stærk, for så lader man sig ikke gå på, når læreren ikke kan rumme, at din opførsel blot beskriver din fortid og nutid. Det vil sige, Bedstefar, at hvis jeg forstod fuldstændigt, hvad du siger, så ville jeg elske læreren ligegyldigt hvad, hun siger til mig, og hvordan, hun siger det til mig. Ja. Det er rigtigt. Det kaldes betingelsesløs kærlighed, og i en anden dimension kaldes det frygtløs kærlighed. Det er svært for mange lærere, for de har det lidt svært ligesom din mor og mange, mange andre forældre har det. Det er da åndssvagt, at forældre og lærere har det sådan. 5

6 Det er ikke åndssvagt. Det er fordi, de ikke har lært det, du lige har lært i dag. Jeg håber virkelig, du forstår det og vil leve det, for det er sådan, vores verden bliver bedre. Det med at skælde børn ud, det kommer man ingen vegne med. Og begrænsningens kunst skulle jeg huske dig på. Åh ja. Begrænsningens kunst er meget svær. Mange både børn og voksne vil gerne have og prøve alt, hvad de ser og hører. Og vil man det, får man så travlt, at man ikke kan overkomme at forstå sig selv og andre, og så løber det hele af sporet. Betyder det, at læreren vil have og prøve for meget? Det er for stort et emne at forklare dig på én dag, men i grove træk, ja. Det er nok nemmere at kalde det, at de vil både puste og have mel i munden, og så får de stress. Nej, glem, at jeg sagde det. Husk det som, at de både gør og oplever livet mere kompliceret end det er nødvendigt. Og William, allervigtigst, det er ikke noget specielt for lærerne, sådan er det for næsten alle i Danmark. Det er bare tydeligst hos lærerne og også pædagogerne, fordi de skal være i et lille rum med mange børn i mange timer hver dag. Det er jo helt volapyk. Så det, jeg har lært i dag, er, at det ikke er min skyld, at mor og far skændes eller bliver skilt. Og jeg har lært, at det hverken er mig eller læreren, der er dum, når jeg får skæld ud, men at vi har hver vores bølgelængde. Ja, præcis. Og jeg ville også gerne have lært dig, at du har meget mere indflydelse på dit liv end du selv regner med, men det forstår ikke engang voksne mennesker, så hvordan skulle jeg lære dig det på én dag. Lad os gå ud og få noget sødt at drikke. Anden samtale: 30. juni Bedstefar, vi skal ind i din eventyr-hule og sidde og snakke, for jeg har noget vigtigt at forstå. 6

7 Okay, lad os gå derind. Det er jo også lørdag og klokken er tre. Ja, vi er næsten altid i Eventyr-hulen lørdage fra tre til fem, har du også bemærket det. Er der en symbolik i det, Bedstefar? Nå nej, det er ikke det, jeg vil spørge om Bedstefar. Sidder du godt, for nu kommer det vigtige spørgsmål. Det er i hvert fald vigtigt for mig, for mor og far var stiktossede på hinanden på grund af dette emne. Emnet hedder vist nok Jalousi, men det handler vist også noget om kærlighed, hvis jeg forstod deres skænderi rigtigt. Ja, det er jo lige det. Jalousi kan nemt misforstås, men kærlighed er en meget vrøvl-omspunden størrelse, så den del har været svær for dig at forstå. Jeg kender selvfølgelig lidt til dine forældres jalousi-problematik fra Jesper, men du må hellere fortælle mig lidt af deres samtale, så jeg kan gøre dig klogere på, hvad jalousi og kærlighed er i dine forældres verden. Jo, Bedstefar, mor er sur over, at far ikke er jaloux, for så forstår han ikke hendes jalousi. Hun siger, at når han ikke er jaloux, hvordan skal hun så tro på, at han elsker hende. Og far siger, at hans mangel på jalousi lige præcis er tegnet på hans kærlighed, for han elsker hende præcis, som hun er. Han siger, at han er sammen med hende, fordi han kan lide den, hun er. Han sagde: Når du er vanvittig som i dag, så ved jeg, at det er fordi, du ikke elsker dig selv så meget, og så bliver du hysterisk over, at jeg glemmer at ringe til dig. Men jeg elsker dig ikke mindre af den grund. Og hvis jeg gik ud af døren lige nu og lige hen til en fest, så ville jeg stadig vide og huske alt det, som jeg synes er fantastisk ved dig og ville slet ikke have lyst til at finde en ny kæreste. Det har jeg sagt så tit, men du fatter det ikke. Og hvis du gik til fest lige nu, så ville jeg ikke være bekymret, for hvis du ville finde en anden mand, fordi du er sur på mig, kan du ligeså godt skynde dig at få det gjort, for så gør du det alligevel før eller senere. Så jeg giver dig bare frihed som bevis på min kærlighed og tillid til dig. Og så blev hun bare splitterravende gal og sagde, at det er typisk, at du er ligeglad, om jeg finder en anden, så elsker du mig jo heller ikke. Hun var så hidsig, at jeg skyndte mig ud af huset, for jeg kan altså ikke holde ud at høre, når de bliver så uvenner. Det var godt, du gik. Og det er godt, at du snakker med mig om sådan et voldsomt skænderi, for det er meget voldsomt for et barn at høre på. Og bare rolig William. Det er ikke på grund af skænderier, man bliver skilt. De skændes, fordi de ikke kan eller vil forstå hinanden på dette punkt. Og der er folk, der er gift i 40 eller 50 år uden at forstå hinanden særlig godt, så det er ikke et problem, vi snakker om lige nu. Nu vil jeg forklare dig det med at ringe og jalousien. Ser du, din mor har somme tider svært ved at være rigtig glad for sig selv. Derfor vil hun have, at Jesper, altså din far, skal ringe til hende mindst én gang om dagen, mens han er på arbejde, og sige, at han elsker hende. Det har din far sagt, at han gerne vil gøre, hvis han kan få tid til det. Angela siger, at det er så vigtigt for hende, at det skal han have tid til. Din mors og din fars arbejde er meget forskelligt, og din mor forstår ikke, at når der er en krise-situation på din fars arbejde, så er han helt og aldeles opslugt af dét, fordi han er så engageret i sit arbejde. Så lægger han sin energi i at skabe og formidle det, der får firmaets opgave fuldført. Derefter ringer han til din mor. Det er sådan, han er programmeret, og bliver det så efter klokken seksten, som er hans almindelige fyraftens-tid, så føler hun sig tilsidesat. Og de dage, hvor hun så har det allersværest med sig selv, bliver hun meget ked af, at han ikke ringer. Så brokker hun sig, og somme tider skælder hun ud. Det er nok det, der skete den anden dag. Og din far skal jo til fest uden din mor i aften, så hun har nok været det, man kalder jaloux, allerede i torsdags, da dette skete. Jaloux vil sige, at man er bange for, at andre får noget, man selv mener, man har brug for. Så når din far i aften er glad og smiler til andre mennesker, ville din mor ønske, at han var glad, fordi han var sammen med hende, og smilede til hende. Det spekulerer hun på allerede flere dage før, han skal til fest. Den slags gør faktisk på nogle mennesker ondt indeni næsten ligesom mavepine, og så vil din mor gerne høre ekstra mange gange de sidste dage inden din far skal til fest, at han elsker hende. 7

8 Det er da tåbeligt, Bedstefar. Det mener din far også. Men det gør din mor ikke. Hun kan ikke forstå, hvorfor hun ikke er så vigtig for din far, når hun nu synes, at hun har så meget brug for ham. Hvis jeg var min far, så ville jeg få mindre lyst til at snakke med mor, når hun var så træls. Det gør han sikkert også. Men måske har han ikke løst deres jalousi-problem, fordi han også synes, det er lidt dejligt, at hun er jaloux, for så føler han sig jo som en vigtig person i din mors liv. Det er jo præcis det, din mor sagde til din far i skænderiet, at hun ville føle sig vigtigere, hvis han også kunne være jaloux. Det er godt nok kompliceret. Er du og bedstemor også sådan? Vi har aldrig været ligesom din mor og far. Men engang kunne vi også begge opleve lidt af den jalousi, som din mor mærker, når din far skal alene i byen. Gør I ikke det mere? Kan man vokse sig fra det? Ha, ha. Nej, William, det kan man ikke vokse sig fra. Man kan prøve at fortrænge det, men det er ikke smart, for det, man fortrænger, kommer altid frem på en anden måde, for eksempel som sygdom eller smerte. Føj da. Mor siger ellers, at du ikke tror på sygdom. Ha, ha. Ja, jeg tror ikke, at mennesker behøver være syge. Derfor har bedstemor og jeg gjort noget andet end at fortrænge det, så vi ikke behøver blive syge. Kom nu til sagen. Jeg vil høre, hvad I gjorde, så jeg kan få mor og far til at gøre det samme. Det kan du ikke, William. Man kan ikke løse andre menneskers problemer, ligesom din mor ikke holder op med at være jaloux, fordi din far ringer til din mor hver dag og siger ekstra mange gange, at han elsker hende, når han skal til fest. Problemer, af nogle kaldet spændende udfordringer, løses kun gennem selverkendelse, forståelse og ikke mindst gennem frygtløs kærlighed til sig selv. Og der er din mors handicap jo meget tydeligt. Kan du se og forklare mig det, William? Ja, det er nemt at se. Mor vil ikke erkende, at hun ikke elsker sig selv. Og når hun har erkendt og forstået det, så kan hun øh, nu går mit svar vist i stå, Bedstefar. Forklar det lige. William, hvis du kunne have svaret på spørgsmålet, så havde vi ikke haft psykologer og sygdom her i verden. Man skal starte med forståelsen. Din mor og din far skal forstå, at et andet menneskes kærlighed ikke er det mindste værd, hvis man ikke elsker sig selv. Så de skal forstå, at et menneske skal gøre sig uafhængig af andre menneskers kærlighed, ved at tage fuldt ansvar for kærligheden til sig selv gennem at forkæle sig selv. Mange tror, de bliver gode mennesker gennem at gøre noget for andre. Det giver også lidt kærlighed til dig selv, men det er for intet at regne mod den terapeutiske virkning, det er, at gøre noget godt for sig selv. Dér er mange handicappede, fordi de tror, at det er egoistisk at gøre noget godt for sig selv. Det er det vel også, men gør man noget godt for sig selv med henblik på at elske sig selv, eller fordi man allerede elsker sig selv, så bliver man et menneske, der udstråler kærlighed. Og udstråling af kærlighed er meget mere værd end gernings-kærlighed. Jamen Bedstefar, når man spiller ego i foldbold, så mister man da tit bolden, så egoisme er da ikke godt. 8

9 Godt billede, William. Når du har bolden i fodbold, skal du spille den til de andre, når det er det, der giver det bedste resultat. Du skal ikke spille den til en anden, hvis det betyder, at I mister bolden. Hvis du skyder til en medspiller, men selv er helt fri, så skyder du jo, fordi du er bange for, at de andre råber ego til dig. Hvis du skyder til en anden, fordi du selv bliver angrebet, og en anden kan rykke sig fri, så er det jo sammenspil. Egoisme på den uhensigtsmæssige måde er, når man gør noget for sig selv, som ikke gavner dig selv. Gør du noget godt som at beholde bolden, når du selv er fri, og de andre er optaget, så er det jo til alles bedste. Nå, nu snakker vi om fodbold. Det er altid sjovt, når vi snakker sammen, så kommer vi af sporet. Nej, vi er overhovedet ikke af sporet. For at komme til at elske sig selv, er det vigtigt at forstå, at når din mor er jaloux, fordi din far er optaget af sit arbejde og ikke ringer, så er det ligesom når du har bolden i fodbold og selv er fri og scorer mål. Derfor spillede du ikke en medspiller, som var dækket op og sikkert ville miste bolden, så der ikke blev mål. Når din mor har det svært, og din far har travlt på arbejde, tager din mor din fars fokus væk fra det, han rent faktisk kan gøre noget ved, og flytter det til et problem, som er hendes eget. Det kan han kun hjælpe med at løse gennem sin daglige adfærd og rent faktisk også gennem fraværet af medlidenhed. Medlidenhed er den sikreste metode til at fastholde et problem. Okay, Bedstefar. Du skal lige samle trådene lidt for mig, for jeg har næsten glemt, hvad vi snakker om. Ja, et stikord kunne jo være det kliché-fyldte udtryk: Bliv i flow. Aha. Ved jeg, hvad flow er? Næh, og det skal du ikke være ked af, for det er der næsten ingen, der ved. Flow er noget folk snakker om, men næsten ingen lever. Mange tror, at flow er at nyde modstand. Jeg tror nærmere flow må være, at der ikke er modstand, og så nyder man det. Aha. Og hvad har det så med kærlighed og jalousi at gøre, Bedstefar. Din mor og far skal ønske at livet og kærligheden glider let. De skal ikke ønske, at den anden er jaloux, for at der kan komme lidt modstand, så de kan foretage nogle handlinger og samtaler, der beviser kærligheden. De skal erkende og forstå alt, hvad der giver den modstand, der skaber jalousi og skaber ønsket om jalousi. Og for alt i verden skal de udrydde handlinger, som skyldes medlidenhed, og igen ikke gennem gerninger men gennem forståelse. Det vil sige, de skal forstå, at et menneske selv kan løse sine indre problemer ved hjælp af bevidsthed. Det tror jeg ikke på, Bedstefar. Det gør din spirituelle mor. Hun tror på at bevidsthed kan løse alt. Hun synes bare, det er svært at overkomme at være bevidst hele tiden. Hun synes, man bliver så træt, når man er bevidst. Hov, Bedstefar, det er det, du arbejder på, - ikke at være spydig. Nåh ja, William. Det var en gammel vane. Hvis uheldet gavner din fremtidige hukommelse af vejen til bevidsthed, så har den lille spydighed vel gjort gavn. Og det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker din mor for den, hun er. Men jeg kan også se, at hun har mange problemer i sit liv på grund af manglende selverkendelse og især på grund af hendes brug af guruer frem for selv at se en sammenhæng i livet. Okay. Men så kom i gang med at forklare, hvad bevidsthed er, og hvorfor mors opfattelse af bevidsthed ikke virker. 9

10 Lige præcis det samme som du lige selv illustrerede. Du sagde kommanderende: Kom i gang!. Mange tror, at bevidsthed kan kommanderes i gang. Det kan den muligvis, det virker bare ikke for mig i det lange løb. Der er to store enzymer eller katalysatorer, som ofte er nødvendige at tilsætte et menneske, inden det kan bruge sin bevidsthed fuldt ud. Jeg har gættet den ene. Det er en af dem, mor kalder dine kæpheste. Men hvad betyder enzym? Enzym var bare billedsprog. Det betyder, at det ikke er det, der udretter miraklet, men det er det, der støtter udviklingen af miraklet uden selv at blive brugt. Og det er fuldstændigt rigtigt, at din mor kalder det min kæphest. Ikke fordi jeg snakker meget om det til alle, men til din mor er budskabet massivt, for det er hendes mangelvare. Okay, mors mangelvare er healing, og hvad er den anden så? Hørte du dig selv snakke, William? Du er utålmodig. Du siger med en snert af irritation: Hvad er den anden så? Og det er svaret: at fjerne stress, som skaber utålmodighed og irritation. Og hvordan fjerner du stress? Gennem din livsstil, og ikke mindst gennem din kost. Så skulle mor da ikke være stresset, for hun går mega-meget op i kost. Ja, hun bruger kosten som stress-bekæmpelse. Det, hun gør, er at spise noget, der får hende til at adskille følelser og tanker. Det er blot at udskyde problemet, for så kommer der et nyt symptom, som er, at man stress-håndterer indtil krisen er stor nok til, at dét heller ikke virker. Og så er man virkelig på røven, hvis jeg må være så fri at udtrykke mig sådan, William. Det er okay, Bedstefar. Hvad skal man så spise? Optimalt set nok slet ikke noget, men det er selvfølgelig også lidt noget vrøvl. Det tror jeg, vi skal snakke om en dag, hvor vi har rigtig god tid. Skal vi ikke bare lige for en ordens skyld blive enige om, at du ikke kan eller skal løse din mors jalousi eller din fars accept af din mors jalousi. Det, du kan gøre for at gavne dine forældre, er, at du gør det, de forsømmer, nemlig at elske dig selv. Og det gør du ved at forkæle dig selv med at gøre og spise det, som du synes, gør dig glad i lang tid. Det, der kun gør dig glad nu og her, er ikke noget værd, for det ærgrer du dig over bagefter. Ligesom i fodbold, som vi snakkede om: Hvis du er den ego -selvtrækker, der synes, det er sjovt at se om du kan finte modstanderen i stedet for at spille sammen med medspilleren, og så mister bolden og mål-chancen - så er det ikke en handling, der gør dig glad i lang tid. Det kan man kalde bevidsthed, William: At gøre det, der gør dig glad altid i stedet for i kort tid. Hvis du spiller sammen med dem, der vil det samme som dig, går det dig godt. Hvis du spiller som dem, der vil noget andet end dig, så ødelægger du dig selv. Så er det ligesom at spille ego, så spiller du sådan, som gavner det andet hold bedst. Det betyder ikke, at det, det andet hold vil, er dårligt. Det betyder bare, at du gør det, der gavner dem, i stedet for det, der gavner dig og dine ligesindede. Det, du vil, vælger du forhåbentligt, fordi du ser det som det bedste. Hvorfor gøre det andenbedste ved at gøre det, de andre ønsker? Det er dit job, for at gavne dine forældre. - At gøre det, man selv mener, er rigtigt, kalder man at være autentisk. Nok for i dag, Bedstefar. Lad os gå ud og nyde solen. God idé. 10

11 Tredje samtale: 4. august Bedstefar, det kan godt være, at det er tilfældigt, men det er altså sjovt, at vi tit sidder her lørdage klokken tre. Hvis du har noget, du vil spørge om William, må du hellere skynde dig at spørge om det, for ellers begynder jeg bare at fortælle om tilfældigheder og ønsker, og det kan godt tage flere dage, hi hi. Så skynder jeg mig at spørge. Du sagde for en måned siden, at healing er katalysator og et enzym på den måde, at den ikke selv bliver brugt. Det har jeg altså tænkt meget over. Mener du ikke, at du giver noget, når du healer folk? Og mener du ikke, at healingen bliver brugt af den, der bliver healet? Næh. Healingen er ikke mit produkt. Jeg er bare kanalen. Og betaler man for healing, betaler man bare for tiden, ikke for viden. Al viden indenfor healing er på den lange bane begrænsning. Man kan lære teknikker, forståelses-mønstre og så videre for at blive en bedre kanal. Derudover er healing blot det, nogle vil kalde universel kærligheds-energi. Et ord, som nok er svært at forstå, men som egentlig er en ganske god betegnelse. Jamen, hvad sker der, når man healer. Er det ikke dig, der varmer eller køler. Ved du ligefrem, at healing kan køle? Den teknik er vist helt speciel. Nu laver du fis med mig, Bedstefar. Du ved da godt, at healing somme tider kan virke koldt. Ja, det kalder jeg vitalisering. For at forstå vitalisering må man først forstå healing. Kan du huske, at vi snakkede om at elske sig selv sidste gang? 11

12 Ja, og jeg har tænkt på, at det er altså nemmere for mig at elske mig selv, når jeg er sammen med dig, end når jeg er sammen med mor eller er henne i skolen. Godt bemærket, William. Så får du let ved at forstå, hvad healing er. Healing er øh. Nej, lad mig starte på en anden måde. Når vi er i solen, bliver vi varmet op, og solen skinner på alle. Ligegyldigt hvordan man opfører sig, så skinner solen på dig. Det er bare ikke sikkert, at du ser det, hvis du er hidsig eller trist eller fortravlet. Jo mere du lægger mærke til og værdsætter, at solen skinner, jo nemmere er det for dig at være glad. Når du så besøger en healer, eller du er sammen med en, der lever healing, så slapper du af, så du for en stund lægger det hidsige, triste eller fortravlede på hylden og kan mærke solen skinne. Solen skinner ikke synligt, men det mærkes som varme i din krop. Under healingen mærker du en slags kærlighed, som fortrænger tætheden i din krop, altså udvider afstanden i din krop eller i dine celler. Ligesom når vand bliver varmere, så bevæger det sig hurtigere og fylder mere. Så bliver der større afstand mellem hver lille stump i vandet. Det er faktisk derfor, mennesker sover. Det er for at slappe af, så man kan udvide sig igen. Skal man udvide sig? Ja, man krymper i løbet af dagen, når man får skæld ud, bliver gal og skuffet og alle de andre ting, som ikke gør dig glad. Det lyder altså lidt kompliceret, Bedstefar. Så glem det svære af det, jeg sagde. Når man får healing, er det solenergi eller kærlighed, som du får nemmere ved at mærke. Når et menneske smiler ærligt til dig eller tænker kærligt på dig, så er det faktisk det, man kalder fjernhealing. Og når et menneske lægger hånden eller foden eller kinden eller hvad, det måtte være, på et andet menneske, så bliver smilet eller kærligheden forstærket, fordi processerne i kroppen går hurtigere ved fysisk venlig berøring. Nogle healere holder også hænderne lidt på afstand af kroppen. Nogle kalder det fjernhealing, andre aura-healing. Det virker også, men jeg tror på, at mennesker er fysiske, i hvert fald lige nu, og derfor er det mest optimale, at lave hovedsageligt kropskontakt-healing. Aura healing og alt det andet vil jeg forklare dig en anden dag, for det gør noget andet, som også er godt. Okay. Jeg kan også bedst forstå det, hvis du lærer mig det ligesom en trappe. Nogle få trin af gangen, og så lidt mere når jeg ikke længere er forpustet af de første. Somme tider er det jo nogle meget høje trin, man skal bevæge sig, når man skal lære noget. Men hvad er det lige, at healing skal gøre godt for? Hvad hjælper det på? Det vigtigste i et menneskes liv. Nærmest det eneste, der betyder noget i et menneskes liv, for så kommer alt andet faktisk af sig selv. Det er, at man elsker sig selv dybt og inderligt og ved, at det er vigtigt for denne jord, at præcis du lever. At andre værdsætter, at du lever, er ganske ubetydeligt i forhold til den betydning, det har, at du selv værdsætter, at du lever. Og når du værdsætter og elsker dig selv, er du så stærk og elsket en energi for denne jord, at du nærmest kan kaldes radioaktiv. Målet med healingen er, at mennesket føler sig elsket af den universelle kærligheds-energi. Det åbner menneskets celler for at mærke kærlighed, især fra sig selv, af nogle også kaldet fra sin sjæl eller sit selv. Sjælen og selvet er noget af dig ligesom din hjerne og dit hjerte. Det er bare mere psykiske størrelser. Det forklarer jeg en anden dag. Ja tak, det er en god idé. Ellers bliver mit hoved vist for træt i dag. Godt. Nu tror jeg, jeg er ved at være ved pointen. Healingen gør, at du, hvis healingen er kraftig nok, kan få så stor kærlighed til dig selv, at du kan fjerne den ukærlige tanke, som er årsagen til vrede, tristhed, sygdoms-symptomer og så videre. Og det vigtigste af alt: healeren er kun kanalen for den solenergi eller 12

13 kærlighedsenergi, du ikke selv kan opfange. Og denne energi går aldrig tabt. Den ligger i dig eller hos dig til evig tid, indtil du elsker dig selv. Og når du elsker dig selv højt nok, bliver du selv kærligheds-udstråler. Så bliver du selv en lille sol. Som bedstemor tit siger: Når man snakker om solen, så skinner den. Så mener hun faktisk, at et menneske, man lige talte om, dukker op. Og dette menneske er en sol, fordi det gør hende glad. Mor siger, at Jesus var en af verdens bedste healere. Det er også rigtigt. Han var somme tider kanal for en kærligheds-energi så stor, at nogle mennesker, som havde symptomer som lammelse og meget mere, bagefter kunne gå. Har du også lavet den slags healinger? En del af healerens evne som kanal ligger i ikke at bruge den ikke-kærlige handling, der hedder sammenligning. Så jeg vil hellere sige, at Jesus lavede roste resultater, og det har jeg også gjort. Hvorfor kan du ikke bare sige, at du synes, at Jesus var dygtig? Fordi jeg ikke kan vide hvad, der er sandt, og hvad, der er vandre-historier. Jeg er overbevist om, at Jesus lavede healinger, der betragtes som mirakler, men jeg er bekymret for, hvad folk brugte det til. Og det bekymrer mig, at Jesus ikke evnede at blive forstået, så han blev inspiration for fred i verden. Så for retfærdighedens skyld, kære William, vil jeg sige, at jeg er en stor beundrer af Jesus, men jeg er ikke fan af ham, og han er ikke min guru. Ha, ha. Du har jo ingen guruer, Bedstefar. Det har du jo selv sagt. Det er rigtigt. Det er også derfor, man ikke skal sammenligne, for du ved ikke hvilken udfordring, Jesus tog på sig, og du ved ikke hvilke healings-udfordringer, jeg tager på mig. Så den synlige succes-rate er ikke den, der betyder noget. Og i sidste ende er healeren blot en kanal. Og tænker du på en vandslange, hvad skal en have bruge en flod til, når der skal vandes blomster. Og omvendt, hvad rækker en vandslange til, når åernes vand skal ledes ud i havet. Healeren skal passe i størrelse til den, der skal heales, ellers er der bare alt for meget vitalisering. Nå ja. Det var det, du skulle fortælle mig, hvad er. Okay. Lad os lige gå ud og drikke lidt Cocio først, så skal jeg fortælle dig om vitalisering. Hvorfor drikker du så tit Cocio, når det er usundt, Bedstefar? Vil du helst snakke om usundt eller vitalisering først, eller vil du snakke om begge dele på samme tid. Hvad tror du selv, Bedstefar? Nå ja, du elsker udfordringer, så du vil høre om begge dele på én gang. Puha, så skal jeg brygge en røverhistorie sammen, for jeg kender ikke på forhånd sammenhængen. Så skal jeg give dig en ledetråd. Både Cocio og vitalisering er usundt, og du kan godt lide begge dele. Præcis, William. Begge dele er fantastiske men uværdsatte størrelser. For at starte med det fantastiske, så er dét, som alle taler ondt om, ikke nødvendigvis dårligt. Hvis alle i din klasse snakker dårligt om én fra en 13

14 anden klasse, betyder det jo ikke, at han ville være en dårlig legekammerat for dig. Det kunne være, at de ikke kan lide ham, fordi han ikke gider snakke dårligt om lærerne. Det er der jo ikke noget dårligt i, det kan de andre bare ikke værdsætte. Men det kunne jo godt være, at du synes, det er vidunderligt, at han er så venlig overfor alle, så I ikke skal spilde tiden på at brokke jer, men kan være glade og have en dejlig kreativ leg. Sådan er det også med Cocio. Mange tror, det er dårligt for kroppen, fordi der er sukker og mælkefedt i, og så bliver mange tungere end de har lyst til. Men det kunne jo godt være fordi, sukker er et perfekt rensemiddel, og mælkefedtet, som det er i Cocio, er et perfekt byggemiddel, når den rensede krop skal bygge sig op på ny. Og den øgede vægt skyldes, at affaldet ikke kan komme hurtigt nok ud. Det har jo ikke noget med Cocio at gøre. Det har noget at gøre med hvor meget, du bevæger dig og bliver masseret eller rørt. Og ligesådan med vitalisering. Nogle vil undre sig over, at healeren giver kulde fra sig. Healeren giver hverken varme eller kulde fra sig. Det er den oplevelse, healingen giver hos modtageren. Når det er varmt, er det fordi kroppen tager imod. Når det er koldt, er det fordi kroppen ikke kan bruge det i øjeblikket. Men som jeg sagde før vores lille Cocio-pause, så forsvinder healingspakken først, når den er effektueret, så vitalisering er en healing så kraftig, at modtageren lægger den på lager til senere brug. Det er også det, der sker, når nogle mediterer og sidder med store strømper og tæpper. Det er fordi, der er mere power i oplevelsen, end de føler sig klar eller værdige til lige nu. Det er der jo ikke noget som helst dårligt i. Tværtimod, en kærligheds-gave på lager, det er da creme de la creme. Aha. Så ved du, hvad vitalisering er. Og det med usundt, det skal vi nok snakke om igen en anden dag, for egentlig er der jo ikke noget, der er sundt eller usundt. Der er bare noget mad, der har en konsekvens, man ikke kan lide. Fra mit synspunkt er det ikke vigtigt, om man bliver tyk eller træt på grund af mad, men om man bliver stresset eller bedøvet af mad og drikke. Aha. Betyder det, at du synes, det er noget vrøvl, eller at det er svært at forstå. Begge dele. Det kan jeg godt forstå. Især fordi din mor mener præcis det modsatte af mig. Og det er ikke sikkert, jeg har ret. Sådan er livet, William. Du kan høre menneskers synspunkter, og så må du selv afprøve hvilke konsekvenser, det har. For mig er sandt og falsk heller ikke det vigtigste. Det vigtigste er, hvad du ønsker dig af livet. Det kalder nogle i bevist form for Loven om tiltrækning, Loven for tiltrækning og The Secret. Det er ligesom det med tilfældigheder mega-store emner, som meget få forstår dybden af. Det tager vi lidt af gangen i løbet af de næste år. Jeg er jo ikke engang selv helt kommet til bunds i at forstå det, men jeg kan garantere dig for, at jeg synes, det er ekstremt spændende at udforske. Og meget overraskende i den virkelige virkelighed i forhold til det, mange tror eller siger om The Secret. Det var vist det, jeg kunne holde til at høre i dag. Gid skolen var ligesom Eventyr-hulen, at man selv kan sige stop, når bægeret er fyldt. Bedstefar smiler. 14

15 4. samtale: 1. september Bedstefar, nu skal du høre løjer. Det lyder spændende. Ja, du ved, at mor hader Cocio, fordi det er så usundt og smager så godt, at når man først får begyndt, kan man ikke få holdt op, før flasken er tom. Og nu har hun lige været på kursus i noget, der hedder KST 3, og kan slet ikke få holdt op med at drikke Cocio. Far driller hende lidt, fordi hun plejer at være så hellig, som han siger. Og hun siger, det er ligesom, da hun var gravid og skulle have mig, så spiste hun hele tiden syltede agurker. Hun kunne bare ikke lade være. Er det ikke morsomt, Bedstefar. Jo, og smukt. Hun lytter til sin intelligente krop. Når man er på KST-kurser, laver man en meget speciel slags healing, hvor man laver meget meget blid massage og en slags mikro-kiropraktik. Det er mega-gode teknikker, hvis behandleren er helt afslappet. Når kroppen udsættes for noget godt, vil den gerne ombygge sig selv til noget bedre, og så er Cocio genialt. Du har Cocio på hjernen, Bedstefar. Man skulle tro, du ejede Cocio-fabrikken, så vild du er med Cocio. Jeg kalder det bare Cocio, fordi så ved alle, hvad jeg mener. Toms, Matilde og mange andre er også gode. Cocio er bare den, jeg værdsætter at drikke oftest. Kunne man ikke bare drikke noget mælk, det er der jo ikke sukker i, og sukker er jo usundt, Bedstefar. Hvis du mener dyre-mælk, så nej. Det gode ved Cocio og de andre kakao-mælk er, at de er varmet op sammen med sukker, og så forvandles ko-mælken til noget, mennesker bedre kan tåle. Hvis du gerne vil have mindre sukker i din Cocio, skal du drikke Cocio One. Hvad med Cocio Light? Det ved jeg ikke. Jeg er ikke tiltrukket af Cocio Light, så jeg har ingen fornemmelse af, om det sukkerstof, den er varmet op sammen med, ændrer dyremælken til et opbyggende produkt. Jeg forstår det simpelthen ikke, Bedstefar. Næsten alle, både børn og voksne, siger, at Cocio er usundt. Det må det da være. Sundt og usundt er nogle vrøvle-ord, William. Hvad, du spiser og drikker, har ligesom alt, hvad du siger og hører, en konsekvens. Jeg kan godt lide konsekvensen af den drik, og andre kan ikke. De fleste, der mener 15

16 Cocio er usundt, elsker smagen, men har hørt så tit, at det er usundt og feder, at det, tror de, er sandt. Jeg har drukket 2-4 Cocio om dagen i over 2 år, og jeg har det glimrende. Jeg vejer godt nok 15 kilo mere end da jeg begyndte, og maven føles udspilet, når man lige har drukket meget kakao-mælk. Det tror jeg til gengæld er en bonus, for jeg føler det som om mine tarme, eller hvad det er nede i min mave, lægger sig på en bedre måde, som om de retter sig til, når jeg drikker Cocio. I min verden er det som om væsken laver KST nede i min mave. I hvert fald er jeg ikke syg, og jeg kan arbejde, når jeg har brug for det. Og du er altid glad, Bedstefar, det er næsten det vigtigste. Det kan godt være, mor synes du er skør, men det er altså så dejligt let at være sammen med dig. Det er så nemt at forstå, hvad du mener, fordi du har tænkt over, hvad du gør. Men det er altså svært for mig at forstå, at du tør mene noget andet end alle andre. Det ved jeg heller ikke, om jeg tør. Det er vist nærmere fordi, jeg ikke tør undlade at lytte til min egen krop. Jeg hørte engang, at det er frygten, der gør os syge, og jeg har forsøgt at finde ud af, om det er rigtigt, lige siden. Og det lader altså til at være rigtigt. Og skal man leve uden frygt, er det en dårlig idé at lytte til mennesker med frygt og kopiere deres strategier. Derfor har jeg været nødt til at skabe et nyt livssyn til mig selv udelukkende baseret på, hvad der virker i mit liv. Jamen Bedstefar, mor siger, at du gør alt det modsatte af, hvad de klogeste mennesker i verden siger, at man skal gøre for at have det godt. Hun siger, at det er et mirakel, at du lever, for du passer slet ikke på dig selv. Hun siger, at man skulle tro, at du var faldet ned fra en anden planet. Morsom formulering, William. Jeg kan garantere dig for, at jeg er 100 % jordbo. Til gengæld tænker jeg, at det er vidunderligt, at menneskekroppen er så intelligent designet, at den kan holde til, at mennesker følger videnskabens verdensbillede. Og det geniale ved videnskabs-industrien er, at hver gang mennesker har problemer med at leve efter videnskabs-religionen, så opfinder man noget nyt, der kan afhjælpe det. Og så er det, det helt store hit, og så går det hele lidt igen. Det er som om, folk har accepteret, at livet går ud på at blive syg og få skavanker, og så finde en måde at komme uden om problemet på. Det orker jeg simpelthen ikke, William. Det er jeg for doven til. Jeg vil hellere tro på sundhed og en intelligent krop, som er i stand til at gendanne sig selv hele tiden, hvis vi undlader at udsætte den for stress i nogen som helst afskygninger. Stress mig her og stress mig der. Alle voksne snakker om stress, og jeg kan simpelt hen ikke regne ud, hvad det betyder, Bedstefar. Det er som om det betyder 1000 ting på én gang. Måske har du lige præcis forstået det bedre end de fleste voksne. Ingen forstår virkelig stress. De snakker bare om stress, når de føler sig udbrændte, eller der er noget, de ikke kan overse. I min verden er stress, når kroppen udsættes for noget, så den er på overarbejde. Ideelt set, så skulle kroppen hele tiden være ligeså afslappet som når, din mor mediterer. Principielt skulle vi aldrig blive hidsige eller dybt sårede. Det kræver sit menneske at undgå det i verden af i dag, og præcis derfor spiser jeg, som jeg gør. Det din mor kalder usund børnemad. Ja, du lever mest af chips, pommes frites og Cocio. Det er i øjeblikket min basis kost. Det er ikke fordi, jeg har tænkt mig at leve af det hele mit liv. Men i øjeblikket er det, det mest hensigtsmæssige i min udrensning af min krop. Vores krop er så forgiftet af alt det gift, vi har spist og drukket gennem tiden og alle de grimme ord, vi har lagt ører til, at alkymisk mælk, kulhydrater og planteolier er det eneste, den har gavn af. Ah okay, også lige lidt vitaminer og nogle celle- 16

17 salte. Kød, blade, rødder, stilke, svampe, alkohol og almindeligt ko-mælk, det duer ikke, når jeg vil have en fuldstændig stress-fri krop, og ønsker altid at behandle andre mennesker respektfuldt. Jeg ved ikke helt, hvad respektfuldt betyder. For mig betyder det, at jeg ikke taler grimt til andre, fordi jeg selv har det skidt. Så jeg vil gerne altid leve i en tilstand, hvor jeg orker at rumme og forstå andre mennesker, og det kan jeg kun, når min krop er på vej til at være mere og mere afgiftet. Den slags tager desværre flere år. 40 dages faste ligesom Jesus, eller 21 dages faste ligesom Usui, det er et godt skridt på vejen, men det gør det desværre ikke alene. Det er en lang proces. Respekt betyder for mig, William, at det andet menneske er okay, ligegyldigt hvad det gør, og at man tror på, at det gør sit bedste. Samtidig betyder det også, at man skal leve med respekt for sig selv. Det betyder, at du ikke skal spilde din tid på mennesker, som ønsker at hæmme din udfoldelse af din glæde eller din kærlighed til dig selv. Det er meget væsentligt. Respekten for dig selv er alfa og omega. Ellers er din respekt for andre mennesker heller ikke ægte. Så baseres den nærmere på frygt eller manglende selvværd. Men Bedstefar, er det ikke kedeligt kun at spise kartofler? Og hvis du ikke spiser rødder, hvorfor spiser du så kartofler? Perfekte spørgsmål. Kartoflen har fine almindelige rødder. Kartoflen er dens frø eller frugt. Og jeg spiser da også meget andet. Når jeg kalder det basiskost, betyder det bare, at det er det, jeg spiser mest af. Jeg spiser også tomater, agurk, ærter, peberfrugt, æbler, bananer, ferskner, solsikkeolie, peanuts, mandler og meget andet. Det sker også jævnligt, at jeg spiser pasta eller ris. Hvis man skal have en tommelfinger-regel, for at forstå det, er det planternes frø og frugter, jeg spiser. Og når jeg drikker Cocio, er det en slags modermælks-erstatning, fordi jeg ikke kan tåle almindeligt dyremælk. Modermælks-erstatning, det er et langt og underligt ord. Ja, det er det, som babyer drikker, hvis de ikke kan drikke mælk ved moren. Og når jeg nu er så meget i stykker i min krop af alt det gift, jeg har spist og drukket igennem tiden, så skal jeg have noget modermælks-erstatning i form af chokolade eller Cocio. Mørk chokolade, det vil mor også gerne have. 30 gram om dagen, det forlænger livet, siger hun. Okay, jeg vil helst have lyst chokolade, og så med lidt mandelmasse indeni, så er det totalt kræs. Det hedder marcipan, Bedstefar, og det er også usundt, for det er der masser af sukker i. Og sukkeret renser heldigvis min krop, så chokoladen har noget at bygge op bagefter. Fint med mig. Nå ja, sundt og usundt findes jo ikke i din ordbog. Det havde jeg lige glemt igen. Ja, det er noget af en kost-religion, din mor har indoktrineret dig med. Hvad betyder indoktrineret, Bedstefar? Det betyder bare, at nogle har sagt noget så tit og med så stor overbevisning i stemmen, at man tror på det, selvom man slet ikke selv har mærket efter eller afprøvet det. Jamen, hvis det står i en bog eller bliver sagt i fjernsynet, så er det da rigtigt. Det er i hvert fald rigtigt, at den, der siger det eller skriver det, sikkert selv tror på det. Og mere kan man vel ikke forlange. Det er vores eget ansvar selv at afprøve, om andre menneskers udtalelser er rigtige. Det 17

18 hjælper ikke noget, når man ligger syg, at sige: De siger ellers, at det er godt at drikke en dram hver morgen eller et glas rødvin om dagen. Hvis alkoholen har forgiftet dig, og du dør 15 år tidligere, har du kun dig selv at takke for det. Du valgte alle dine handlinger. Hver og en. At give en ekspert skylden giver dig ikke livet tilbage. Er det så usundt, når far drikker en øl hver dag og mor et glas vin hver dag til maden? Det er et spørgsmål med et ord, der ikke står i min ordbog, som du selv siger. Nåh ja. Jeg mente: Betyder det, at mor og far dør tidligere, fordi de drikker øl og vin hver dag? Nej, det betyder bare, at de drikker noget, som umiddelbart får dem til at slappe af, og lidt senere giver det dem stress i deres system, og nyrernes rense-system bliver lidt påvirket, og deres væske og tisse-system bliver lidt sløret. Det lyder da lidt usundt eller farligt, Bedstefar. Der findes et udtryk, som mange elsker: At gøre tingene med måde. Jeg gør mit bedste for ikke at gøre tingene med måde, men det vil jeg fortælle dig om en anden dag, hvis du husker mig på det, eller der tilfældigvis bliver en anledning til det. Men for at berolige dig, William, så er livet så heldigt skruet sammen, at man kan gøre mange, mange tusinde uhensigtsmæssige ting inden kroppen kollapser. Og som din far ville have sagt: Det eneste sikre i livet er, at vi alle skal dø. Hvorfor behøver vi dø? Det er da en dum regel. Det er ikke en eviggyldig regel. Der er bare endnu ikke nogen, der er blevet opdaget i at bryde den regel. Det lyder spændende. Den røverhistorie må du fortælle mig en dag. Ja. Lad os gå ud og drikke syndens drik. Hov, hov, Bedstefar, ikke ironisk. Det er usundt. Der fik du mig, William, du er altså kvik. Så siger jeg i stedet: Lad os gå ud og drikke en omdiskuteret og ofte nedgjort drik. Det var bedre. 18

19 5. samtale: 6. oktober Jeg har altså tænkt meget over det med, at vi drikker Cocio, og mor og far drikker øl og vin. Tror du ikke, at både de og vi gør noget dumt? Husk, at min mening i din verden er underordnet. Det er, hvad du selv fornemmer, når du slukker for alt, hvad andre har sagt, der er den bedste sandhed. Det er bare lidt svært, når mor nu siger, at Cocio er usundt, og du siger, at ting med alkohol i er usundt. Det har jeg vist ikke sagt. Nej, men du ved, hvad jeg mener. Det gør jeg, men du har vist ikke helt forstået, hvad jeg mener om sundt og usundt og dumt og ikke dumt. Der er noget, som ville være dumt at gøre af mig, fordi jeg ikke kan lide konsekvensen. Jeg bryder mig ikke om konsekvensen af at drikke alkohol. Jeg har drukket rigtig meget alkohol gennem livet, og havde jeg fortsat, er jeg overbevist om, at mit liv var blevet kortere. Og nu hvor jeg ikke længere drikker alkohol, bruger jeg Cocio til at reparere mig selv, så jeg kan få et langt og sygdomsfrit liv. Og når jeg er færdig med at reparere mig selv, så drikker jeg ikke Cocio mere. Derfor er din mor måske også modstander af Cocio og lyst chokolade. Det er jo uhensigtsmæssigt at indtage reparationsmaterialer, når man er ved at nedbryde. Det svarer jo til, at nogle er ved at vælte et hus med en kæmpe mukkert, mens andre er ved at bygge det op. Det er smartest at blive færdig med at nedbryde først og så bygge op bagefter. Så i min verden har hun faktisk ret i, at det er bedst, at hun får spist en masse gulerødder, broccoli, rødbeder, svampe og så videre og drukket noget vin, så hun kan få revet det ned i sit hus, hun gerne vil have væk, og så på et tidspunkt stoppe med nedbrydningen og spise chokolade for at genvinde sjælens livsgnist. 19

20 Sjælens livsgnist. Igen et af de voksnes mærkelige ord. Sjælen betyder bare det smukkeste og klogeste i os. Og med livsgnist mener jeg lysten til, at livet skal være fyldt med noget. Så sammensat betyder udtrykket for mig, at et menneske har lyst til at leve på en måde, som er permanent opbyggende for den fysiske krop og livsglæden. Okay, lige et ord igen: permanent. Permanent betyder vedvarende, at det bliver ved og ved og ved. Så permanent opbyggende tænker jeg som, at man hele tiden gør noget, som gavner mere end det skader, og allerhelst kun gavner. Det er jo dér muligheden for at bryde den dødsregel, jeg for 5 uger siden sagde, at din far tit udtaler. Nå ja, at det sikreste i livet er, at vi skal dø. Jamen betyder det, at vi ikke behøver dø? Det ved jeg ikke med sikkerhed, for jeg er jo født for 63 år siden, og jeg kender ikke nogle, som lever lige nu, som har levet flere hundrede år. Men jeg har ingen planer om nogensinde at dø. Om år, hvis du er med på eksperimentet, kan det jo være, vi begge stadig er levende, og så begynder vi nok at have mere tillid til menneskets evne til at leve længe og værdien af, at vi forkæler os selv på en hensigtsmæssig måde. Det er simpelt hen de mest syrede ting på den fede måde, man snakker om her i Eventyr-hulen. Det er meget federe end alt mors vrøvl om UFO er og liv på Venus og sådan noget sludder. Når hun snakker om auraer, så synes jeg, at det er rimelig okay, for jeg kan også se, at tingene har sådan en flydende kant, når man ser det lidt på afstand. Men liv på Venus, Bedstefar, det er jo absurd. Videnskaben siger, at der er 500 grader varmt. Hvordan kan hun tro sådan noget? Uha, William, nu er du inde på et følsomt emne. Det har noget at gøre med, hvordan man opfatter liv og bevidsthed. Der er nogle, der tror på, at der findes væsener lidt i stil med menneskets sjæl eller ånd overalt i universet på planeter, måner og stjerner. For mig, er det nok mere et spørgsmål om ord, end det er en relevant observation. Det skulle jeg aldrig have sagt, Bedstefar, for det vil jeg ikke høre om i dag. Nej, det ville også være dumt at tage hul på, for så skal man forklare et helt verdensbillede, både ud fra din mors synsvinkel og sådan som det ser ud, når jeg tager de holistiske briller på. Holistisk, det siger mor også tit. Ja, det betyder, at man ser en sammenhæng mellem alt. Ligesom man siger, at tidevandet er påvirket af månen, tænker man, at alt i universet indeholder en form for liv eller bevidsthed, som gensidigt påvirker hinanden. Der findes teoretisk set nogle små energier eller former, som kaldes tachyoner, og som muligvis aldrig er observeret... Puha, Bedstefar. Stop, stop, stop! Jeg synes vi skal holde os til almindelig Eventyr-hulen-syret snak. God idé. Men har vi egentlig flere løse ender i forhold til dine spørgsmål lige nu? Nej, for du vil jo ikke indrømme, at du mener, at noget er usundt. Det eneste, jeg vil indrømme, er, at jeg synes, at det er herligt at leve i en velfungerende krop, ment på den måde, at den kan bevæge sig uden at gøre ondt eller mangle sliddele. Hvis det kaldes at være sund, at have sådan en krop, så må jeg indrømme, at det er det, jeg værdsætter og ønsker for mig selv. 20