EVENTYRET OM WILLIAM OG ANDREAS

Transkript

1 EVENTYRET OM WILLIAM OG ANDREAS Denne historie er hverken min sandhed eller en provokation. Det er en mulighed for at se verden på en ny og anderledes måde. Formuleringerne kan visse steder virke komplicerede eller knudrede. Jeg har gjort mit bedste for både at gøre det let læseligt og bevare detaljerne. Hvor det måtte være mislykkedes: Glid let hen over disse steder og sats på, at William spørger igen, så Andreas forklarer det lidt mere forenklet. Du ønskes: Held og Lykke. - Nu er du advaret. Forståelsesramme: Dette er ikke tænkt pædagogisk, belærende eller religiøst, men rent og skært tænkt som en bedstefar, der peger fingre ad frygten, og når du peger fingre, peger pilen mest på dig selv. Det er en beskrivelse af et 63 årigt menneske, som aldrig er blevet rigtigt voksen. Han har det, som utroligt mange mennesker har haft det som børn, og som mange aldrig helt forliger sig med. De synes, de er meget anderledes end den verden, der omgiver dem. Så denne fortælling er tilegnet alle dem, der synes, det er svært at stå ved, hvem de er. Især det, at de faktisk inderst inde elsker det, som er specielt for dem, men som de synes, ingen forstår at se eller værdsætte. Personerne er: Andreas, bedstefaren på 63 år. Barnebarnet William, som ved historiens begyndelse går i 2. klasse og er 9 år gammel. Williams far, Bedstefarens søn, Jesper. Williams mor, Angela. Bedstefars elskede hustru, Kirsten. Historien er på ingen måde en beskrivelse af mig eller mine omgivelser, men inspireret af ting, jeg har set, hørt og oplevet gennem tiden. Ingen af personerne er direkte gengivelser af mennesker, jeg har mødt, men sammensatte personligheder, så led ikke efter dem iblandt jordens befolkning. Led efter dem i dig selv. Forbind ikke denne historie med virkeligheden, men lad fantasien og tankespindet få lov at udfolde sig, for så åbner der sig ofte helt nye både døre og perspektiver. Tillad dig selv at drømme og tænke storslået. Hvis du skal ønske noget, for at det kan gå i opfyldelse, er det om at tænke så stort som muligt, og have tålmodigheden til at tillade det at komme ind i dit liv. Den, der skal give dig gaven, skal lige have ressourcerne til at give dig gaven. Og gave-giveren er vel dig selv. God fornøjelse med historien. 1

2 Intro Bedstefar Andreas bor sammen med sin kone Kirsten i et lille hus ude i en stor skov. Huset er hverken faldefærdigt eller specielt velholdt. Det er vedligeholdt, så alt forfald virker som naturligt patina. Der bliver ikke brugt mange kræfter på rengøring, og alligevel virker stedet rent og indbydende. De har egentlig mange ting, men det er placeret i hjemmet, så det er nemt at finde frem og bruge, og kommer altid rettidigt på plads igen. Der er plads til kreativitet, og alt, hvad der kan kaldes rod, er bevidstgjort, så det benævnes på vej til orden. Bedstefar kalder det selv intuitiv feng shui. Han elsker vand, som shui betyder for ham, og han kalder det svæj, ikke sjui. Han opfatter sine omgivelser som vand. Vand er intelligent, dovent og modigt. Det skammer sig aldrig, og det er særdeles nyttigt. Sådan forsøger ægteparret at skabe deres omgivelser. Tro ikke, at det virker rodet hos dem, det gør det ikke. For når du træder ind i deres hjem, ser du en mening med alt, hvad øjet rammer, og du føler en dejlig ro. Det skyldes i høj grad beboerne men også den atmosfære, familiens hjemmestrikkede feng shui fremkalder. William er Andreas og Kirstens sønnesøn. Han er særdeles kvik og videbegærlig. Williams mor, Angela, vil nok kalde sig spirituel med hang til det alternative, og faren, Jesper, betragter sig selv som meget jordnær og almindelig.william er på mange områder meget forskellig fra begge sine forældre. Han er åben for alt og kommer tit galt af sted, fordi han ofte bare siger det, han tænker. Bedstefaren er svær at blive klog på, for han synes, sandheden er vigtig og er et meget ærligt og autentisk menneske, men han mener kun, at det, han opfatter som sandt, skal siges, hvis det gavner hans medmennesker. Ikke fordi han på nogen måde er selvudslettende, han har bare ikke det, nogle vil kalde et stort ego. Han er meget selektiv, som svigerdatteren kalder det. Selv kalder han det delikat. Det er vist, hvad du behøver at vide lige nu. Jeg tror, du lærer Bedstefar og William bedre at kende, når du hører deres samtaler: 2

3 Første samtale: 5. maj ( De lyse nætter begynder. ) Vauw, hvor er det godt, at jeg skal komme her hos jer den første weekend i hver måned. Skal og skal, det er vel så meget sagt. Ved du egentlig, Bedstefar, hvorfor mor og far fandt på, at jeg skulle have en fast besøgs-weekend hos jer? Nej, ikke helt præcist. Men kommer du ikke, fordi du gerne vil? Jo da. Men faktisk var det fordi, mor og far skændtes så meget. Jeg tror, de var på vej til at blive skilt. Jeg er glad for, at jeg kunne komme her så meget i december, så de kunne blive venner igen. Tænk, hvis de var blevet skilt på grund af mig. Det ville jeg da slet ikke kunne holde ud. Bare fordi jeg er, som jeg er, så kunne mor og far ikke slappe af, men ville hele tiden skændes. (Bedstefar griner hjerteligt:) Ha, ha, ha, William. Det er da ikke din skyld, at de skændtes. Ved du slet ikke, at man kun kan skændes, hvis man selv vil? Din mor og far valgte selv deres konflikt. Nej, Bedstefar, de skændtes meget tit om mig. Nej, William. Hvis du blev nævnt, var det fordi, de havde hver deres mening om, hvordan dit liv skulle være. Det skal du ikke bekymre dig om. Hvis forældre skændes og snakker om børnene, er det bare et emne. De voksne er højrøstede, fordi de er uenige og ikke kan snakke fornuftigt sammen om det. Somme tider er de ikke engang uenige, de kan bare ikke altid høre, hvad den anden siger, fordi det gør ondt indeni dem. Det er faktisk meget kompliceret det med skænderier. Det vigtigste at forstå er, at man skændes for sin egen skyld og ikke på grund af andre. Helt grundlæggende kan man sige, at alt, hvad du oplever, er skabt af, hvordan du forholder dig til dit liv. Det betyder ikke, at det hele er fornuftigt eller rimeligt, men det er din opgave at vælge, om du vil være i det eller ej. Jamen Bedstefar, gælder det også mig? Kunne jeg have valgt, om jeg ville være der, hvor de skændtes, og om jeg ville have hidsige forældre? Nej, det er ikke helt sådan, jeg mener. Men vi har større indflydelse på vores verden end vi selv er klar over. Det er manglende bevidsthed, initiativ eller forståelse, der får verden til at virke ubehagelig. Jeg forstår overhovedet ikke, hvad du mener, Bedstefar. Okay. Hvad skal jeg uddybe først? Jeg vil gerne forstå det med selv at have indflydelse på sin verden. Men forklar mig lige først, hvorfor det ikke ville være min skyld, hvis mor og far blev skilt. Det var jo mig, der var en slags uartig. Ha, ha, ha, ha, ha, William, børn kan ikke være uartige. De kan bare have svært ved at forstå verden eller have svært ved at opføre og formulere sig, så verden forstår dem. (Det var ikke William, Bedstefar grinte af. Og det er William helt på det rene med!!! Husk det i resten af historien!!!) Nej, Bedstefar. Jeg var jo lige præcis lidt for ærlig. Det kan folk ikke li. 3

4 Du har sikkert ret i, at du var meget ærlig, og at det var svært for mange. Prøv at give et eksempel, så kan vi nok bedre forstå hinanden. Jo, når vi for eksempel har kristendom henne i skolen, så siger læreren en helt masse, som virker helt forkert inde i mit hoved, og så når hun spørger mig om noget, så svarer jeg det, jeg tror, er rigtigt, og så tror hun, at jeg er fræk eller vil spille smart. Spille smart? Ja, hun tror, det er for at få de andre til at grine, at jeg svarer forkert. Det er fordi, jeg plejer at kunne svare på alt, når vi har dansk, så tror hun jo ikke på, at jeg kan være så dum til kristendom. Ha, ha. Ja, verden har vist ikke ændret sig så meget, siden din far var barn. Du er en værre en, William. Nu har du nærmest startet to nye spørgsmål. Først vil jeg sige, at du ikke er dum, fordi du ikke svarer det, læreren vil lære dig, men det, synes jeg, vi skal snakke om en anden dag. Og det med at hun synes, at du spiller smart eller er fræk, skal du ikke tage så tungt. Du gav hende bare en mulighed, hun ikke brugte. Hun kunne vælge at sige, det ikke var dét svar, hun ledte efter, og så spørge en anden. Eller hun kunne have ladet dig forklare, hvad du mente med dit såkaldte frække svar. Det kunne jo have givet en helt ny synsvinkel på emnet. Det er jo det, de mest geniale mennesker her på jorden gør, for at opfinde de dybeste tallerkener. Er det så fordi, vi ikke skal opfinde dybe tallerkener henne i skolen, at hun tror, jeg er fræk? Jeg tror, din lærer gerne vil opfinde dybe tallerkener sammen med dig, hun er bare ikke lige i humør til det, når hun har kristendom med dig. Det kan være, hun også synes, det er et svært fag. Du må tænke på, at her i Danmark var næsten alle kristne i gamle dage, og derfor er det et vigtigt fag i skolen, hvor man lærer om fortiden og om hvordan, man kan tænke. Det er et mega-stort emne, og mange mennesker ved ikke engang, hvad de selv mener eller tænker om livet, fordi man kan blive frygtelig træt, hvis man skal tænke det til ende. Har du tænkt det til ende, Bedstefar? Både ja og nej. Jeg har tænkt til ende, at jeg er åben overfor alt. Og jeg har som motto: Spørg ikke: Hvorfor ikke?, men hellere: Hvorfor?, når jeg præsenteres for en tanke eller en forestilling. Så er jeg altid klar til at prøve på at forstå verden i stedet for at skabe en løgn for at rumme verden eller flygte fra mit eget ansvar. Du snakker tågesnak, bedstefar. Ja, du gør det svært for mig at holde mig til emnet. Du sagde selv tidligere noget i stil med, at alt stammer fra os selv. Så det må være dig selv, der gør det svært for dig selv. Du har ret, William. Det er mig, der har det svært med begrænsningens kunst. Jeg skal ikke sige noget, som kan føre til flere spørgsmål fra dig, så er jeg bare ligesom læreren, der spørger om noget, hun ikke vil have dit svar på, men sit eget svar på. Okay, tilbage til emnet. Det er vi da vist allerede. Begrænsningens kunst og vores opfattelse af det, vi oplever, det er den konklusion, vi skal hen til. Husk det for mig, William, hvis jeg falder ud på et forklarende sidespor igen. Først tager vi skænderierne hjemme hos din mor og far. Det er svært i din alder at vælge, hvor du bor. Men du kan vælge, at synes det er forfærdeligt og din skyld og alle 4

5 mulige andre grimme tanker, eller du kan vælge at tænke, at det er interessant og lærerigt. Og på samme måde med dine skoleoplevelser. Du kan vælge at påtage dig skylden for det, du anklages for, og synes dårligt om dig selv. Du kan vælge at synes, at læreren er en idiot, som ikke er sød ved dig, og måske endda hade hende. Og du kan vælge at forstå situationen og de mennesker, der er i den. Så føles det ikke uretfærdigt, og du føler dig ikke dum eller uartig. Så forstår du sammenhængen og elsker læreren og dig selv på trods af den uværdige kommunikation. Okay, Bedstefar. Uværdig kommunikation, det er ikke et udtryk, jeg forstår. Det betyder, at de to mennesker, der taler sammen, ikke er på bølgelængde. Bølgelængde? Ha, ha, ja William, du er ved at få mig til at forklare noget, som ikke engang voksne forstår. (Når Bedstefar griner, er det aldrig hånligt, men fordi han ser det morsomme i situationen! Du kan også kalde det, at han smiler med lyd på.) Okay. Men Bedstefar, jeg ved, hvad en bølge er, og jeg ved, hvad længde betyder. Så bare forklar mig, hvad bølgelængde betyder. Og så må vi jo finde ud af at forstå dit billede bagefter. Okay? Bølgelængde er længden på en bølge. Og når du og din lærer taler sammen, så er størrelsen af det, I forstår, ikke lige høj og lige lang, fordi I ikke har oplevet det samme i jeres liv. Og ikke mindst fordi I ikke tænker det samme om det, I har oplevet, når det kunne ligne hinanden. Men så kan jeg jo ikke gøre, som du siger. Jeg kan jo ikke forstå læreren og elske hende. Du kan ikke forstå hele hendes liv og præcis hvorfor, hun bliver skrap eller taler ned til dig. Men du kan forstå, at du ikke ville hende noget ondt, og at hun reagerer, som hun gør, fordi hun er bange eller har det svært. Jamen, en lærer skal da ikke være bange eller have det svært. Ha ha, William. Det er rigtigt, men de er bare mennesker ligesom din mor og far. Jeg ville også ønske, at vi havde nogle super-mennesker, vi kunne ansætte som lærere, men der er ikke ret mange super-mennesker i Danmark, så eleverne skal være meget forstående for at komme helskindet gennem deres skoletid. Det lyder næsten som om, det er meget krævende at gå i skole. Jeg troede bare, man kunne komme i skole og opføre sig ordentligt. Det er også bare det, man skal. Men man skal være forberedt på at være psykisk stærk, for så lader man sig ikke gå på, når læreren ikke kan rumme, at din opførsel blot beskriver din fortid og nutid. Det vil sige, Bedstefar, at hvis jeg forstod fuldstændigt, hvad du siger, så ville jeg elske læreren ligegyldigt hvad, hun siger til mig, og hvordan, hun siger det til mig. Ja. Det er rigtigt. Det kaldes betingelsesløs kærlighed, og i en anden dimension kaldes det frygtløs kærlighed. Det er svært for mange lærere, for de har det lidt svært ligesom din mor og mange, mange andre forældre har det. Det er da åndssvagt, at forældre og lærere har det sådan. 5

6 Det er ikke åndssvagt. Det er fordi, de ikke har lært det, du lige har lært i dag. Jeg håber virkelig, du forstår det og vil leve det, for det er sådan, vores verden bliver bedre. Det med at skælde børn ud, det kommer man ingen vegne med. Og begrænsningens kunst skulle jeg huske dig på. Åh ja. Begrænsningens kunst er meget svær. Mange både børn og voksne vil gerne have og prøve alt, hvad de ser og hører. Og vil man det, får man så travlt, at man ikke kan overkomme at forstå sig selv og andre, og så løber det hele af sporet. Betyder det, at læreren vil have og prøve for meget? Det er for stort et emne at forklare dig på én dag, men i grove træk, ja. Det er nok nemmere at kalde det, at de vil både puste og have mel i munden, og så får de stress. Nej, glem, at jeg sagde det. Husk det som, at de både gør og oplever livet mere kompliceret end det er nødvendigt. Og William, allervigtigst, det er ikke noget specielt for lærerne, sådan er det for næsten alle i Danmark. Det er bare tydeligst hos lærerne og også pædagogerne, fordi de skal være i et lille rum med mange børn i mange timer hver dag. Det er jo helt volapyk. Så det, jeg har lært i dag, er, at det ikke er min skyld, at mor og far skændes eller bliver skilt. Og jeg har lært, at det hverken er mig eller læreren, der er dum, når jeg får skæld ud, men at vi har hver vores bølgelængde. Ja, præcis. Og jeg ville også gerne have lært dig, at du har meget mere indflydelse på dit liv end du selv regner med, men det forstår ikke engang voksne mennesker, så hvordan skulle jeg lære dig det på én dag. Lad os gå ud og få noget sødt at drikke. Anden samtale: 30. juni Bedstefar, vi skal ind i din eventyr-hule og sidde og snakke, for jeg har noget vigtigt at forstå. 6

7 Okay, lad os gå derind. Det er jo også lørdag og klokken er tre. Ja, vi er næsten altid i Eventyr-hulen lørdage fra tre til fem, har du også bemærket det. Er der en symbolik i det, Bedstefar? Nå nej, det er ikke det, jeg vil spørge om Bedstefar. Sidder du godt, for nu kommer det vigtige spørgsmål. Det er i hvert fald vigtigt for mig, for mor og far var stiktossede på hinanden på grund af dette emne. Emnet hedder vist nok Jalousi, men det handler vist også noget om kærlighed, hvis jeg forstod deres skænderi rigtigt. Ja, det er jo lige det. Jalousi kan nemt misforstås, men kærlighed er en meget vrøvl-omspunden størrelse, så den del har været svær for dig at forstå. Jeg kender selvfølgelig lidt til dine forældres jalousi-problematik fra Jesper, men du må hellere fortælle mig lidt af deres samtale, så jeg kan gøre dig klogere på, hvad jalousi og kærlighed er i dine forældres verden. Jo, Bedstefar, mor er sur over, at far ikke er jaloux, for så forstår han ikke hendes jalousi. Hun siger, at når han ikke er jaloux, hvordan skal hun så tro på, at han elsker hende. Og far siger, at hans mangel på jalousi lige præcis er tegnet på hans kærlighed, for han elsker hende præcis, som hun er. Han siger, at han er sammen med hende, fordi han kan lide den, hun er. Han sagde: Når du er vanvittig som i dag, så ved jeg, at det er fordi, du ikke elsker dig selv så meget, og så bliver du hysterisk over, at jeg glemmer at ringe til dig. Men jeg elsker dig ikke mindre af den grund. Og hvis jeg gik ud af døren lige nu og lige hen til en fest, så ville jeg stadig vide og huske alt det, som jeg synes er fantastisk ved dig og ville slet ikke have lyst til at finde en ny kæreste. Det har jeg sagt så tit, men du fatter det ikke. Og hvis du gik til fest lige nu, så ville jeg ikke være bekymret, for hvis du ville finde en anden mand, fordi du er sur på mig, kan du ligeså godt skynde dig at få det gjort, for så gør du det alligevel før eller senere. Så jeg giver dig bare frihed som bevis på min kærlighed og tillid til dig. Og så blev hun bare splitterravende gal og sagde, at det er typisk, at du er ligeglad, om jeg finder en anden, så elsker du mig jo heller ikke. Hun var så hidsig, at jeg skyndte mig ud af huset, for jeg kan altså ikke holde ud at høre, når de bliver så uvenner. Det var godt, du gik. Og det er godt, at du snakker med mig om sådan et voldsomt skænderi, for det er meget voldsomt for et barn at høre på. Og bare rolig William. Det er ikke på grund af skænderier, man bliver skilt. De skændes, fordi de ikke kan eller vil forstå hinanden på dette punkt. Og der er folk, der er gift i 40 eller 50 år uden at forstå hinanden særlig godt, så det er ikke et problem, vi snakker om lige nu. Nu vil jeg forklare dig det med at ringe og jalousien. Ser du, din mor har somme tider svært ved at være rigtig glad for sig selv. Derfor vil hun have, at Jesper, altså din far, skal ringe til hende mindst én gang om dagen, mens han er på arbejde, og sige, at han elsker hende. Det har din far sagt, at han gerne vil gøre, hvis han kan få tid til det. Angela siger, at det er så vigtigt for hende, at det skal han have tid til. Din mors og din fars arbejde er meget forskelligt, og din mor forstår ikke, at når der er en krise-situation på din fars arbejde, så er han helt og aldeles opslugt af dét, fordi han er så engageret i sit arbejde. Så lægger han sin energi i at skabe og formidle det, der får firmaets opgave fuldført. Derefter ringer han til din mor. Det er sådan, han er programmeret, og bliver det så efter klokken seksten, som er hans almindelige fyraftens-tid, så føler hun sig tilsidesat. Og de dage, hvor hun så har det allersværest med sig selv, bliver hun meget ked af, at han ikke ringer. Så brokker hun sig, og somme tider skælder hun ud. Det er nok det, der skete den anden dag. Og din far skal jo til fest uden din mor i aften, så hun har nok været det, man kalder jaloux, allerede i torsdags, da dette skete. Jaloux vil sige, at man er bange for, at andre får noget, man selv mener, man har brug for. Så når din far i aften er glad og smiler til andre mennesker, ville din mor ønske, at han var glad, fordi han var sammen med hende, og smilede til hende. Det spekulerer hun på allerede flere dage før, han skal til fest. Den slags gør faktisk på nogle mennesker ondt indeni næsten ligesom mavepine, og så vil din mor gerne høre ekstra mange gange de sidste dage inden din far skal til fest, at han elsker hende. 7

8 Det er da tåbeligt, Bedstefar. Det mener din far også. Men det gør din mor ikke. Hun kan ikke forstå, hvorfor hun ikke er så vigtig for din far, når hun nu synes, at hun har så meget brug for ham. Hvis jeg var min far, så ville jeg få mindre lyst til at snakke med mor, når hun var så træls. Det gør han sikkert også. Men måske har han ikke løst deres jalousi-problem, fordi han også synes, det er lidt dejligt, at hun er jaloux, for så føler han sig jo som en vigtig person i din mors liv. Det er jo præcis det, din mor sagde til din far i skænderiet, at hun ville føle sig vigtigere, hvis han også kunne være jaloux. Det er godt nok kompliceret. Er du og bedstemor også sådan? Vi har aldrig været ligesom din mor og far. Men engang kunne vi også begge opleve lidt af den jalousi, som din mor mærker, når din far skal alene i byen. Gør I ikke det mere? Kan man vokse sig fra det? Ha, ha. Nej, William, det kan man ikke vokse sig fra. Man kan prøve at fortrænge det, men det er ikke smart, for det, man fortrænger, kommer altid frem på en anden måde, for eksempel som sygdom eller smerte. Føj da. Mor siger ellers, at du ikke tror på sygdom. Ha, ha. Ja, jeg tror ikke, at mennesker behøver være syge. Derfor har bedstemor og jeg gjort noget andet end at fortrænge det, så vi ikke behøver blive syge. Kom nu til sagen. Jeg vil høre, hvad I gjorde, så jeg kan få mor og far til at gøre det samme. Det kan du ikke, William. Man kan ikke løse andre menneskers problemer, ligesom din mor ikke holder op med at være jaloux, fordi din far ringer til din mor hver dag og siger ekstra mange gange, at han elsker hende, når han skal til fest. Problemer, af nogle kaldet spændende udfordringer, løses kun gennem selverkendelse, forståelse og ikke mindst gennem frygtløs kærlighed til sig selv. Og der er din mors handicap jo meget tydeligt. Kan du se og forklare mig det, William? Ja, det er nemt at se. Mor vil ikke erkende, at hun ikke elsker sig selv. Og når hun har erkendt og forstået det, så kan hun øh, nu går mit svar vist i stå, Bedstefar. Forklar det lige. William, hvis du kunne have svaret på spørgsmålet, så havde vi ikke haft psykologer og sygdom her i verden. Man skal starte med forståelsen. Din mor og din far skal forstå, at et andet menneskes kærlighed ikke er det mindste værd, hvis man ikke elsker sig selv. Så de skal forstå, at et menneske skal gøre sig uafhængig af andre menneskers kærlighed, ved at tage fuldt ansvar for kærligheden til sig selv gennem at forkæle sig selv. Mange tror, de bliver gode mennesker gennem at gøre noget for andre. Det giver også lidt kærlighed til dig selv, men det er for intet at regne mod den terapeutiske virkning, det er, at gøre noget godt for sig selv. Dér er mange handicappede, fordi de tror, at det er egoistisk at gøre noget godt for sig selv. Det er det vel også, men gør man noget godt for sig selv med henblik på at elske sig selv, eller fordi man allerede elsker sig selv, så bliver man et menneske, der udstråler kærlighed. Og udstråling af kærlighed er meget mere værd end gernings-kærlighed. Jamen Bedstefar, når man spiller ego i foldbold, så mister man da tit bolden, så egoisme er da ikke godt. 8

9 Godt billede, William. Når du har bolden i fodbold, skal du spille den til de andre, når det er det, der giver det bedste resultat. Du skal ikke spille den til en anden, hvis det betyder, at I mister bolden. Hvis du skyder til en medspiller, men selv er helt fri, så skyder du jo, fordi du er bange for, at de andre råber ego til dig. Hvis du skyder til en anden, fordi du selv bliver angrebet, og en anden kan rykke sig fri, så er det jo sammenspil. Egoisme på den uhensigtsmæssige måde er, når man gør noget for sig selv, som ikke gavner dig selv. Gør du noget godt som at beholde bolden, når du selv er fri, og de andre er optaget, så er det jo til alles bedste. Nå, nu snakker vi om fodbold. Det er altid sjovt, når vi snakker sammen, så kommer vi af sporet. Nej, vi er overhovedet ikke af sporet. For at komme til at elske sig selv, er det vigtigt at forstå, at når din mor er jaloux, fordi din far er optaget af sit arbejde og ikke ringer, så er det ligesom når du har bolden i fodbold og selv er fri og scorer mål. Derfor spillede du ikke en medspiller, som var dækket op og sikkert ville miste bolden, så der ikke blev mål. Når din mor har det svært, og din far har travlt på arbejde, tager din mor din fars fokus væk fra det, han rent faktisk kan gøre noget ved, og flytter det til et problem, som er hendes eget. Det kan han kun hjælpe med at løse gennem sin daglige adfærd og rent faktisk også gennem fraværet af medlidenhed. Medlidenhed er den sikreste metode til at fastholde et problem. Okay, Bedstefar. Du skal lige samle trådene lidt for mig, for jeg har næsten glemt, hvad vi snakker om. Ja, et stikord kunne jo være det kliché-fyldte udtryk: Bliv i flow. Aha. Ved jeg, hvad flow er? Næh, og det skal du ikke være ked af, for det er der næsten ingen, der ved. Flow er noget folk snakker om, men næsten ingen lever. Mange tror, at flow er at nyde modstand. Jeg tror nærmere flow må være, at der ikke er modstand, og så nyder man det. Aha. Og hvad har det så med kærlighed og jalousi at gøre, Bedstefar. Din mor og far skal ønske, at livet og kærligheden glider let. De skal ikke ønske, at den anden er jaloux, for at der kan komme lidt modstand, så de kan foretage nogle handlinger og samtaler, der beviser kærligheden. De skal erkende og forstå alt, hvad der giver den modstand, der skaber jalousi og skaber ønsket om jalousi. Og for alt i verden skal de udrydde handlinger, som skyldes medlidenhed, og igen ikke gennem gerninger men gennem forståelse. Det vil sige, de skal forstå, at et menneske selv kan løse sine indre problemer ved hjælp af bevidsthed. Det tror jeg ikke på, Bedstefar. Det gør din spirituelle mor. Hun tror på at bevidsthed kan løse alt. Hun synes bare, det er svært at overkomme at være bevidst hele tiden. Hun synes, man bliver så træt, når man er bevidst. Hov, Bedstefar, det er det, du arbejder på, - ikke at være spydig. Nåh ja, William. Det var en gammel vane. Hvis uheldet gavner din fremtidige hukommelse af vejen til bevidsthed, så har den lille spydighed vel gjort gavn. Og det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker din mor for den, hun er. Men jeg kan også se, at hun har mange problemer i sit liv på grund af manglende selverkendelse og især på grund af hendes brug af guruer frem for selv at se en sammenhæng i livet. Okay. Men så kom i gang med at forklare, hvad bevidsthed er, og hvorfor mors opfattelse af bevidsthed ikke virker. 9

10 Lige præcis det samme som du lige selv illustrerede. Du sagde kommanderende: Kom i gang!. Mange tror, at bevidsthed kan kommanderes i gang. Det kan den muligvis, det virker bare ikke for mig i det lange løb. Der er to store enzymer eller katalysatorer, som ofte er nødvendige at tilsætte et menneske, inden det kan bruge sin bevidsthed fuldt ud. Jeg har gættet den ene. Det er en af dem, mor kalder dine kæpheste. Men hvad betyder enzym? Enzym var bare billedsprog. Det betyder, at det ikke er det, der udretter miraklet, men det er det, der støtter udviklingen af miraklet uden selv at blive brugt. Og det er fuldstændigt rigtigt, at din mor kalder det min kæphest. Ikke fordi jeg snakker meget om det til alle, men til din mor er budskabet massivt, for det er hendes mangelvare. Okay, mors mangelvare er healing, og hvad er den anden så? Hørte du dig selv snakke, William? Du er utålmodig. Du siger med en snert af irritation: Hvad er den anden så? Og det er svaret: at fjerne stress, som skaber utålmodighed og irritation. Og hvordan fjerner du stress? Gennem din livsstil, og ikke mindst gennem din kost. Så skulle mor da ikke være stresset, for hun går mega-meget op i kost. Ja, hun bruger kosten som stress-bekæmpelse. Det, hun gør, er at spise noget, der får hende til at adskille følelser og tanker. Det er blot at udskyde problemet, for så kommer der et nyt symptom, som er, at man stress-håndterer indtil krisen er stor nok til, at dét heller ikke virker. Og så er man virkelig på røven, hvis jeg må være så fri at udtrykke mig sådan, William. Det er okay, Bedstefar. Hvad skal man så spise? Optimalt set nok slet ikke noget, men det er selvfølgelig også lidt noget vrøvl. Det tror jeg, vi skal snakke om en dag, hvor vi har rigtig god tid. Skal vi ikke bare lige for en ordens skyld blive enige om, at du ikke kan eller skal løse din mors jalousi eller din fars accept af din mors jalousi. Det, du kan gøre for at gavne dine forældre, er, at du gør det, de forsømmer, nemlig at elske dig selv. Og det gør du ved at forkæle dig selv med at gøre og spise det, som du synes, gør dig glad i lang tid. Det, der kun gør dig glad nu og her, er ikke noget værd, for det ærgrer du dig over bagefter. Ligesom i fodbold, som vi snakkede om: Hvis du er den ego -selvtrækker, der synes, det er sjovt at se om du kan finte modstanderen i stedet for at spille sammen med medspilleren, og så mister bolden og mål-chancen - så er det ikke en handling, der gør dig glad i lang tid. Det kan man kalde bevidsthed, William: At gøre det, der gør dig glad altid i stedet for i kort tid. Hvis du spiller sammen med dem, der vil det samme som dig, går det dig godt. Hvis du spiller som dem, der vil noget andet end dig, så ødelægger du dig selv. Så er det ligesom at spille ego, så spiller du sådan, som gavner det andet hold bedst. Det betyder ikke, at det, det andet hold vil, er dårligt. Det betyder bare, at du gør det, der gavner dem, i stedet for det, der gavner dig og dine ligesindede. Det, du vil, vælger du forhåbentligt, fordi du ser det som det bedste. Hvorfor gøre det andenbedste ved at gøre det, de andre ønsker? Det er dit job, for at gavne dine forældre. - At gøre det, man selv mener, er rigtigt, kalder man at være autentisk. Nok for i dag, Bedstefar. Lad os gå ud og nyde solen. God idé. 10

11 Tredje samtale: 4. august Bedstefar, det kan godt være, at det er tilfældigt, men det er altså sjovt, at vi tit sidder her lørdage klokken tre. Hvis du har noget, du vil spørge om William, må du hellere skynde dig at spørge om det, for ellers begynder jeg bare at fortælle om tilfældigheder og ønsker, og det kan godt tage flere dage, hi hi. Så skynder jeg mig at spørge. Du sagde for en måned siden, at healing er katalysator og et enzym på den måde, at den ikke selv bliver brugt. Det har jeg altså tænkt meget over. Mener du ikke, at du giver noget, når du healer folk? Og mener du ikke, at healingen bliver brugt af den, der bliver healet? Næh. Healingen er ikke mit produkt. Jeg er bare kanalen. Og betaler man for healing, betaler man bare for tiden, ikke for viden. Al viden indenfor healing er på den lange bane begrænsning. Man kan lære teknikker, forståelses-mønstre og så videre for at blive en bedre kanal. Derudover er healing blot det, nogle vil kalde universel kærligheds-energi. Et ord, som nok er svært at forstå, men som egentlig er en ganske god betegnelse. Jamen, hvad sker der, når man healer. Er det ikke dig, der varmer eller køler. Ved du ligefrem, at healing kan køle? Den teknik er vist helt speciel. Nu laver du fis med mig, Bedstefar. Du ved da godt, at healing somme tider kan virke koldt. Ja, det kalder jeg vitalisering. For at forstå vitalisering må man først forstå healing. Kan du huske, at vi snakkede om at elske sig selv sidste gang? 11

12 Ja, og jeg har tænkt på, at det er altså nemmere for mig at elske mig selv, når jeg er sammen med dig, end når jeg er sammen med mor eller er henne i skolen. Godt bemærket, William. Så får du let ved at forstå, hvad healing er. Healing er øh. Nej, lad mig starte på en anden måde. Når vi er i solen, bliver vi varmet op, og solen skinner på alle. Ligegyldigt hvordan man opfører sig, så skinner solen på dig. Det er bare ikke sikkert, at du ser det, hvis du er hidsig eller trist eller fortravlet. Jo mere du lægger mærke til og værdsætter, at solen skinner, jo nemmere er det for dig at være glad. Når du så besøger en healer, eller du er sammen med en, der lever healing, så slapper du af, så du for en stund lægger det hidsige, triste eller fortravlede på hylden og kan mærke solen skinne. Solen skinner ikke synligt, men det mærkes som varme i din krop. Under healingen mærker du en slags kærlighed, som fortrænger tætheden i din krop, altså udvider afstanden i din krop eller i dine celler. Ligesom når vand bliver varmere, så bevæger det sig hurtigere og fylder mere. Så bliver der større afstand mellem hver lille stump i vandet. Det er faktisk derfor, mennesker sover. Det er for at slappe af, så man kan udvide sig igen. Skal man udvide sig? Ja, man krymper i løbet af dagen, når man får skæld ud, bliver gal og skuffet og alle de andre ting, som ikke gør dig glad. Det lyder altså lidt kompliceret, Bedstefar. Så glem det svære af det, jeg sagde. Når man får healing, er det solenergi eller kærlighed, som du får nemmere ved at mærke. Når et menneske smiler ærligt til dig eller tænker kærligt på dig, så er det faktisk det, man kalder fjernhealing. Og når et menneske lægger hånden eller foden eller kinden eller hvad, det måtte være, på et andet menneske, så bliver smilet eller kærligheden forstærket, fordi processerne i kroppen går hurtigere ved fysisk venlig berøring. Nogle healere holder også hænderne lidt på afstand af kroppen. Nogle kalder det fjernhealing, andre aura-healing. Det virker også, men jeg tror på, at mennesker er fysiske, i hvert fald lige nu, og derfor er det mest optimale, at lave hovedsageligt kropskontakt-healing. Aura-healing og alt det andet vil jeg forklare dig en anden dag, for det gør noget andet, som også er godt. Okay. Jeg kan også bedst forstå det, hvis du lærer mig det ligesom en trappe. Nogle få trin ad gangen, og så lidt mere når jeg ikke længere er forpustet af de første. Somme tider er det jo nogle meget høje trin, man skal bevæge sig, når man skal lære noget. Men hvad er det lige, at healing skal gøre godt for? Hvad hjælper det på? Det vigtigste i et menneskes liv. Nærmest det eneste, der betyder noget i et menneskes liv, for så kommer alt andet faktisk af sig selv. Det er, at man elsker sig selv dybt og inderligt og ved, at det er vigtigt for denne jord, at præcis du lever. At andre værdsætter, at du lever, er ganske ubetydeligt i forhold til den betydning, det har, at du selv værdsætter, at du lever. Og når du værdsætter og elsker dig selv, er du så stærk og elsket en energi for denne jord, at du nærmest kan kaldes radioaktiv. Målet med healingen er, at mennesket føler sig elsket af den universelle kærligheds-energi. Det åbner menneskets celler for at mærke kærlighed, især fra sig selv, af nogle også kaldet fra sin sjæl eller sit selv. Sjælen og selvet er noget af dig ligesom din hjerne og dit hjerte. Det er bare mere psykiske størrelser. Det forklarer jeg en anden dag. Ja tak, det er en god idé. Ellers bliver mit hoved vist for træt i dag. Godt. Nu tror jeg, jeg er ved at være ved pointen. Healingen gør, at du, hvis healingen er kraftig nok, kan få så stor kærlighed til dig selv, at du kan fjerne den ukærlige tanke, som er årsagen til vrede, tristhed, sygdoms-symptomer og så videre. Og det vigtigste af alt: healeren er kun kanalen for den solenergi eller 12

13 kærlighedsenergi, du ikke selv kan opfange. Og denne energi går aldrig tabt. Den ligger i dig eller hos dig til evig tid, indtil du elsker dig selv. Og når du elsker dig selv højt nok, bliver du selv kærligheds-udstråler. Så bliver du selv en lille sol. Som bedstemor tit siger: Når man snakker om solen, så skinner den. Så mener hun faktisk, at et menneske, man lige talte om, dukker op. Og dette menneske er en sol, fordi det gør hende glad. Mor siger, at Jesus var en af verdens bedste healere. Det er også rigtigt. Han var somme tider kanal for en kærligheds-energi så stor, at nogle mennesker, som havde symptomer som lammelse og meget mere, bagefter kunne gå. Har du også lavet den slags healinger? En del af healerens evne som kanal ligger i ikke at bruge den ikke-kærlige handling, der hedder sammenligning. Så jeg vil hellere sige, at Jesus lavede roste resultater, og det har jeg også gjort. Hvorfor kan du ikke bare sige, at du synes, at Jesus var dygtig? Fordi jeg ikke kan vide hvad, der er sandt, og hvad, der er vandre-historier. Jeg er overbevist om, at Jesus lavede healinger, der betragtes som mirakler, men jeg er bekymret for, hvad folk brugte det til. Og det bekymrer mig, at Jesus ikke evnede at blive forstået, så han blev inspiration for fred i verden. Så for retfærdighedens skyld, kære William, vil jeg sige, at jeg er en stor beundrer af Jesus, men jeg er ikke fan af ham, og han er ikke min guru. Ha, ha. Du har jo ingen guruer, Bedstefar. Det har du jo selv sagt. Det er rigtigt. Det er også derfor, man ikke skal sammenligne, for du ved ikke hvilken udfordring, Jesus tog på sig, og du ved ikke hvilke healings-udfordringer, jeg tager på mig. Så den synlige succes-rate er ikke den, der betyder noget. Og i sidste ende er healeren blot en kanal. Og tænker du på en vandslange, hvad skal en have bruge en flod til, når der skal vandes blomster. Og omvendt, hvad rækker en vandslange til, når åernes vand skal ledes ud i havet. Healeren skal passe i størrelse til den, der skal heales, ellers er der bare alt for meget vitalisering. Nåh ja. Det var det, du skulle fortælle mig, hvad er. Okay. Lad os lige gå ud og drikke lidt Cocio først, så skal jeg fortælle dig om vitalisering. Hvorfor drikker du så tit Cocio, når det er usundt, Bedstefar? Vil du helst snakke om usundt eller vitalisering først, eller vil du snakke om begge dele på samme tid. Hvad tror du selv, Bedstefar? Nåh ja, du elsker udfordringer, så du vil høre om begge dele på én gang. Puha, så skal jeg brygge en røverhistorie sammen, for jeg kender ikke på forhånd sammenhængen. Så skal jeg give dig en ledetråd. Både Cocio og vitalisering er usundt, og du kan godt lide begge dele. Præcis, William. Begge dele er fantastiske men uværdsatte størrelser. For at starte med det fantastiske, så er dét, som alle taler ondt om, ikke nødvendigvis dårligt. Hvis alle i din klasse snakker dårligt om én fra en 13

14 anden klasse, betyder det jo ikke, at han ville være en dårlig legekammerat for dig. Det kunne være, at de ikke kan lide ham, fordi han ikke gider snakke dårligt om lærerne. Det er der jo ikke noget dårligt i, det kan de andre bare ikke værdsætte. Men det kunne jo godt være, at du synes, det er vidunderligt, at han er så venlig overfor alle, så I ikke skal spilde tiden på at brokke jer, men kan være glade og have en dejlig kreativ leg. Sådan er det også med Cocio. Mange tror, det er dårligt for kroppen, fordi der er sukker og mælkefedt i, og så bliver mange tungere end de har lyst til. Men det kunne jo godt være fordi, sukker er et perfekt rensemiddel, og mælkefedtet, som det er i Cocio, er et perfekt byggemiddel, når den rensede krop skal bygge sig op på ny. Og den øgede vægt skyldes, at affaldet ikke kan komme hurtigt nok ud. Det har jo ikke noget med Cocio at gøre. Det har noget at gøre med hvor meget, du bevæger dig og bliver masseret eller rørt. Og ligesådan med vitalisering. Nogle vil undre sig over, at healeren giver kulde fra sig. Healeren giver hverken varme eller kulde fra sig. Det er den oplevelse, healingen giver hos modtageren. Når det er varmt, er det fordi kroppen tager imod. Når det er koldt, er det fordi kroppen ikke kan bruge det i øjeblikket. Men som jeg sagde før vores lille Cocio-pause, så forsvinder healingspakken først, når den er effektueret, så vitalisering er en healing så kraftig, at modtageren lægger den på lager til senere brug. Det er også det, der sker, når nogle mediterer og sidder med store strømper og tæpper. Det er fordi, der er mere power i oplevelsen, end de føler sig klar eller værdige til lige nu. Det er der jo ikke noget som helst dårligt i. Tværtimod, en kærligheds-gave på lager, det er da creme de la creme. Aha. Så ved du, hvad vitalisering er. Og det med usundt, det skal vi nok snakke om igen en anden dag, for egentlig er der jo ikke noget, der er sundt eller usundt. Der er bare noget mad, der har en konsekvens, man ikke kan lide. Fra mit synspunkt er det ikke vigtigt, om man bliver tyk eller træt på grund af mad, men om man bliver stresset eller bedøvet af mad og drikke. Aha. Betyder det, at du synes, det er noget vrøvl, eller at det er svært at forstå. Begge dele. Det kan jeg godt forstå. Især fordi din mor mener præcis det modsatte af mig. Og det er ikke sikkert, jeg har ret. Sådan er livet, William. Du kan høre menneskers synspunkter, og så må du selv afprøve hvilke konsekvenser, det har. For mig er sandt og falsk heller ikke det vigtigste. Det vigtigste er, hvad du ønsker dig af livet. Det kalder nogle i bevist form for Loven om tiltrækning, Loven for tiltrækning og The Secret. Det er ligesom det med tilfældigheder mega-store emner, som meget få forstår dybden af. Det tager vi lidt ad gangen i løbet af de næste år. Jeg er jo ikke engang selv helt kommet til bunds i at forstå det, men jeg kan garantere dig for, at jeg synes, det er ekstremt spændende at udforske. Og meget overraskende i den virkelige virkelighed i forhold til det, mange tror eller siger om The Secret. Det var vist det, jeg kunne holde til at høre i dag. Gid skolen var ligesom Eventyr-hulen, at man selv kan sige stop, når bægeret er fyldt. Bedstefar smiler. 14

15 4. samtale: 1. september Bedstefar, nu skal du høre løjer. Det lyder spændende. Ja, du ved, at mor hader Cocio, fordi det er så usundt og smager så godt, at når man først får begyndt, kan man ikke få holdt op, før flasken er tom. Og nu har hun lige været på kursus i noget, der hedder KST 3, og kan slet ikke få holdt op med at drikke Cocio. Far driller hende lidt, fordi hun plejer at være så hellig, som han siger. Og hun siger, det er ligesom, da hun var gravid og skulle have mig, så spiste hun hele tiden syltede agurker. Hun kunne bare ikke lade være. Er det ikke morsomt, Bedstefar? Jo, og smukt. Hun lytter til sin intelligente krop. Når man er på KST-kurser, laver man en meget speciel slags healing, hvor man laver meget meget blid massage og en slags mikro-kiropraktik. Det er mega-gode teknikker, hvis behandleren er helt afslappet. Når kroppen udsættes for noget godt, vil den gerne ombygge sig selv til noget bedre, og så er Cocio genialt. Du har Cocio på hjernen, Bedstefar. Man skulle tro, du ejede Cocio-fabrikken, så vild du er med Cocio. Jeg kalder det bare Cocio, fordi så ved alle, hvad jeg mener. Toms, Matilde og mange andre er også gode. Cocio er bare den, jeg værdsætter at drikke oftest. Kunne man ikke bare drikke noget mælk, det er der jo ikke sukker i, og sukker er jo usundt, Bedstefar. Hvis du mener dyre-mælk, så nej. Det gode ved Cocio og de andre kakao-mælk er, at de er varmet op sammen med sukker, og så forvandles ko-mælken til noget, mennesker bedre kan tåle. Hvis du gerne vil have mindre sukker i din Cocio, skal du drikke Cocio One. Hvad med Cocio Light? Det ved jeg ikke. Jeg er ikke tiltrukket af Cocio Light, så jeg har ingen fornemmelse af, om det sukkerstof, den er varmet op sammen med, ændrer dyremælken til et opbyggende produkt. Jeg forstår det simpelthen ikke, Bedstefar. Næsten alle, både børn og voksne, siger, at Cocio er usundt. Det må det da være. Sundt og usundt er nogle vrøvle-ord, William. Hvad, du spiser og drikker, har ligesom alt, hvad du siger og hører, en konsekvens. Jeg kan godt lide konsekvensen af den drik, og andre kan ikke. De fleste, der mener 15

16 Cocio er usundt, elsker smagen, men har hørt så tit, at det er usundt og feder, at det, tror de, er sandt. Jeg har drukket 2-4 Cocio om dagen i over 2 år, og jeg har det glimrende. Jeg vejer godt nok 15 kilo mere end da jeg begyndte, og maven føles udspilet, når man lige har drukket meget kakao-mælk. Det tror jeg til gengæld er en bonus, for jeg føler det som om mine tarme, eller hvad det er nede i min mave, lægger sig på en bedre måde, som om de retter sig til, når jeg drikker Cocio. I min verden er det som om væsken laver KST nede i min mave. I hvert fald er jeg ikke syg, og jeg kan arbejde, når jeg har brug for det. Og du er altid glad, Bedstefar, det er næsten det vigtigste. Det kan godt være, mor synes, du er skør, men det er altså så dejligt let at være sammen med dig. Det er så nemt at forstå, hvad du mener, fordi du har tænkt over, hvad du gør. Men det er altså svært for mig at forstå, at du tør mene noget andet end alle andre. Det ved jeg heller ikke, om jeg tør. Det er vist nærmere fordi, jeg ikke tør undlade at lytte til min egen krop. Jeg hørte engang, at det er frygten, der gør os syge, og jeg har forsøgt at finde ud af, om det er rigtigt, lige siden. Og det lader altså til at være rigtigt. Og skal man leve uden frygt, er det en dårlig idé at lytte til mennesker med frygt og kopiere deres strategier. Derfor har jeg været nødt til at skabe et nyt livssyn til mig selv udelukkende baseret på, hvad der virker i mit liv. Jamen Bedstefar, mor siger, at du gør alt det modsatte af, hvad de klogeste mennesker i verden siger, at man skal gøre for at have det godt. Hun siger, at det er et mirakel, at du lever, for du passer slet ikke på dig selv. Hun siger, at man skulle tro, at du var faldet ned fra en anden planet. Morsom formulering, William. Jeg kan garantere dig for, at jeg er 100 % jordbo. Til gengæld tænker jeg, at det er vidunderligt, at menneskekroppen er så intelligent designet, at den kan holde til, at mennesker følger videnskabens verdensbillede. Og det geniale ved videnskabs-industrien er, at hver gang mennesker har problemer med at leve efter videnskabs-religionen, så opfinder man noget nyt, der kan afhjælpe det. Og så er det, det helt store hit, og så går det hele lidt igen. Det er som om, folk har accepteret, at livet går ud på at blive syg og få skavanker, og så finde en måde at komme uden om problemet på. Det orker jeg simpelthen ikke, William. Det er jeg for doven til. Jeg vil hellere tro på sundhed og en intelligent krop, som er i stand til at gendanne sig selv hele tiden, hvis vi undlader at udsætte den for stress i nogen som helst afskygninger. Stress mig her og stress mig der. Alle voksne snakker om stress, og jeg kan simpelt hen ikke regne ud, hvad det betyder, Bedstefar. Det er som om det betyder 1000 ting på én gang. Måske har du lige præcis forstået det bedre end de fleste voksne. Ingen forstår virkelig stress. De snakker bare om stress, når de føler sig udbrændte, eller der er noget, de ikke kan overse. I min verden er stress, når kroppen udsættes for noget, så den er på overarbejde. Ideelt set, så skulle kroppen hele tiden være ligeså afslappet som når, din mor mediterer. Principielt skulle vi aldrig blive hidsige eller dybt sårede. Det kræver sit menneske at undgå det i verden af i dag, og præcis derfor spiser jeg, som jeg gør. Det din mor kalder usund børnemad. Ja, du lever mest af chips, pommes frites og Cocio. Det er i øjeblikket min basis kost. Det er ikke fordi, jeg har tænkt mig at leve af det hele mit liv. Men i øjeblikket er det, det mest hensigtsmæssige i min udrensning af min krop. Vores krop er så forgiftet af alt det gift, vi har spist og drukket gennem tiden og alle de grimme ord, vi har lagt ører til, at alkymisk mælk, kulhydrater og planteolier er det eneste, den har gavn af. Ah okay, også lige lidt vitaminer og nogle celle- 16

17 salte. Kød, blade, rødder, stilke, svampe, alkohol og almindeligt ko-mælk, det duer ikke, når jeg vil have en fuldstændig stress-fri krop og ønsker altid at behandle andre mennesker respektfuldt. Jeg ved ikke helt, hvad respektfuldt betyder. For mig betyder det, at jeg ikke taler grimt til andre, fordi jeg selv har det skidt. Så jeg vil gerne altid leve i en tilstand, hvor jeg orker at rumme og forstå andre mennesker, og det kan jeg kun, når min krop er på vej til at være mere og mere afgiftet. Den slags tager desværre flere år. 40 dages faste ligesom Jesus, eller 21 dages faste ligesom Usui, det er et godt skridt på vejen, men det gør det desværre ikke alene. Det er en lang proces. Respekt betyder for mig, William, at det andet menneske er okay, ligegyldigt hvad det gør, og at man tror på, at det gør sit bedste. Samtidig betyder det også, at man skal leve med respekt for sig selv. Det betyder, at du ikke skal spilde din tid på mennesker, som ønsker at hæmme din udfoldelse af din glæde eller din kærlighed til dig selv. Det er meget væsentligt. Respekten for dig selv er alfa og omega. Ellers er din respekt for andre mennesker heller ikke ægte. Så baseres den nærmere på frygt eller manglende selvværd. Men Bedstefar, er det ikke kedeligt kun at spise kartofler? Og hvis du ikke spiser rødder, hvorfor spiser du så kartofler? Perfekte spørgsmål. Kartoflen har fine almindelige rødder. Kartoflen er dens frø eller frugt. Og jeg spiser da også meget andet. Når jeg kalder det basiskost, betyder det bare, at det er det, jeg spiser mest af. Jeg spiser også tomater, agurk, ærter, peberfrugt, æbler, bananer, ferskner, solsikkeolie, peanuts, mandler og meget andet. Det sker også jævnligt, at jeg spiser pasta eller ris. Hvis man skal have en tommelfinger-regel, for at forstå det, er det planternes frø og frugter, jeg spiser. Og når jeg drikker Cocio, er det en slags modermælks-erstatning, fordi jeg ikke kan tåle almindeligt dyremælk. Modermælks-erstatning, det er et langt og underligt ord. Ja, det er det, som babyer drikker, hvis de ikke kan drikke mælk ved moren. Og når jeg nu er så meget i stykker i min krop af alt det gift, jeg har spist og drukket igennem tiden, så skal jeg have noget modermælks-erstatning i form af chokolade eller Cocio. Mørk chokolade, det vil mor også gerne have. 30 gram om dagen, det forlænger livet, siger hun. Okay, jeg vil helst have lyst chokolade, og så med lidt mandelmasse indeni, så er det totalt kræs. Det hedder marcipan, Bedstefar, og det er også usundt, for det er der masser af sukker i. Og sukkeret renser heldigvis min krop, så chokoladen har noget at bygge op bagefter. Fint med mig. Nåh ja, sundt og usundt findes jo ikke i din ordbog. Det havde jeg lige glemt igen. Ja, det er noget af en kost-religion, din mor har indoktrineret dig med. Hvad betyder indoktrineret, Bedstefar? Det betyder bare, at nogle har sagt noget så tit og med så stor overbevisning i stemmen, at man tror på det, selvom man slet ikke selv har mærket efter eller afprøvet det. Jamen, hvis det står i en bog eller bliver sagt i fjernsynet, så er det da rigtigt. Det er i hvert fald rigtigt, at den, der siger det eller skriver det, sikkert selv tror på det. Og mere kan man vel ikke forlange. Det er vores eget ansvar selv at afprøve, om andre menneskers udtalelser er rigtige. Det 17

18 hjælper ikke noget, når man ligger syg, at sige: De siger ellers, at det er godt at drikke en dram hver morgen eller et glas rødvin om dagen. Hvis alkoholen har forgiftet dig, og du dør 15 år tidligere, har du kun dig selv at takke for det. Du valgte alle dine handlinger. Hver og en. At give en ekspert skylden giver dig ikke livet tilbage. Er det så usundt, når far drikker en øl hver dag og mor et glas vin hver dag til maden? Det er et spørgsmål med et ord, der ikke står i min ordbog, som du selv siger. Nåh ja. Jeg mente: Betyder det, at mor og far dør tidligere, fordi de drikker øl og vin hver dag? Nej, det betyder bare, at de drikker noget, som umiddelbart får dem til at slappe af, og lidt senere giver det dem stress i deres system, og nyrernes rense-system bliver lidt påvirket, og deres væske og tisse-system bliver lidt sløret. Det lyder da lidt usundt eller farligt, Bedstefar. Der findes et udtryk, som mange elsker: At gøre tingene med måde. Jeg gør mit bedste for ikke at gøre tingene med måde, men det vil jeg fortælle dig om en anden dag, hvis du husker mig på det, eller der tilfældigvis bliver en anledning til det. Men for at berolige dig, William, så er livet så heldigt skruet sammen, at man kan gøre mange, mange tusinde uhensigtsmæssige ting inden kroppen kollapser. Og som din far ville have sagt: Det eneste sikre i livet er, at vi alle skal dø. Hvorfor behøver vi dø? Det er da en dum regel. Det er ikke en eviggyldig regel. Der er bare endnu ikke nogen, der er blevet opdaget i at bryde den regel. Det lyder spændende. Den røverhistorie må du fortælle mig en dag. Ja. Lad os gå ud og drikke syndens drik. Hov, hov, Bedstefar, ikke ironisk. Det er usundt. Der fik du mig, William, du er altså kvik. Så siger jeg i stedet: Lad os gå ud og drikke en omdiskuteret og ofte nedgjort drik. Det var bedre. 18

19 5. samtale: 6. oktober Jeg har altså tænkt meget over det med, at vi drikker Cocio, og mor og far drikker øl og vin. Tror du ikke, at både de og vi gør noget dumt? Husk, at min mening i din verden er underordnet. Det er, hvad du selv fornemmer, når du slukker for alt, hvad andre har sagt, der er den bedste sandhed. Det er bare lidt svært, når mor nu siger, at Cocio er usundt, og du siger, at ting med alkohol i er usundt. Det har jeg vist ikke sagt. Nej, men du ved, hvad jeg mener. Det gør jeg, men du har vist ikke helt forstået, hvad jeg mener om sundt og usundt og dumt og ikke dumt. Der er noget, som ville være dumt at gøre af mig, fordi jeg ikke kan lide konsekvensen. Jeg bryder mig ikke om konsekvensen af at drikke alkohol. Jeg har drukket rigtig meget alkohol gennem livet, og havde jeg fortsat, er jeg overbevist om, at mit liv var blevet kortere. Og nu hvor jeg ikke længere drikker alkohol, bruger jeg Cocio til at reparere mig selv, så jeg kan få et langt og sygdomsfrit liv. Og når jeg er færdig med at reparere mig selv, så drikker jeg ikke Cocio mere. Derfor er din mor måske også modstander af Cocio og lyst chokolade. Det er jo uhensigtsmæssigt at indtage reparationsmaterialer, når man er ved at nedbryde. Det svarer jo til, at nogle er ved at vælte et hus med en kæmpe mukkert, mens andre er ved at bygge det op. Det er smartest at blive færdig med at nedbryde først og så bygge op bagefter. Så i min verden har hun faktisk ret i, at det er bedst, at hun får spist en masse gulerødder, broccoli, rødbeder, svampe og så videre og drukket noget vin, så hun kan få revet det ned i sit hus, hun gerne vil have væk, og så på et tidspunkt stoppe med nedbrydningen og spise chokolade for at genvinde sjælens livsgnist. 19

20 Sjælens livsgnist. Igen et af de voksnes mærkelige ord. Sjælen betyder bare det smukkeste og klogeste i os. Og med livsgnist mener jeg lysten til, at livet skal være fyldt med noget. Så sammensat betyder udtrykket for mig, at et menneske har lyst til at leve på en måde, som er permanent opbyggende for den fysiske krop og livsglæden. Okay, lige et ord igen: permanent. Permanent betyder vedvarende, at det bliver ved og ved og ved. Så permanent opbyggende tænker jeg som, at man hele tiden gør noget, som gavner mere end det skader, og allerhelst kun gavner. Det er jo dér muligheden for at bryde den dødsregel, jeg for 5 uger siden sagde, at din far tit udtaler. Nåh ja, at det sikreste i livet er, at vi skal dø. Jamen betyder det, at vi ikke behøver dø? Det ved jeg ikke med sikkerhed, for jeg er jo født for 63 år siden, og jeg kender ikke nogle, som lever lige nu, som har levet flere hundrede år. Men jeg har ingen planer om nogensinde at dø. Om år, hvis du er med på eksperimentet, kan det jo være, vi begge stadig er levende, og så begynder vi nok at have mere tillid til menneskets evne til at leve længe og værdien af, at vi forkæler os selv på en hensigtsmæssig måde. Det er simpelt hen de mest syrede ting på den fede måde, man snakker om her i Eventyr-hulen. Det er meget federe end alt mors vrøvl om UFO er og liv på Venus og sådan noget sludder. Når hun snakker om auraer, så synes jeg, at det er rimelig okay, for jeg kan også se, at tingene har sådan en flydende kant, når man ser det lidt på afstand. Men liv på Venus, Bedstefar, det er jo absurd. Videnskaben siger, at der er 500 grader varmt. Hvordan kan hun tro sådan noget? Uha, William, nu er du inde på et følsomt emne. Det har noget at gøre med, hvordan man opfatter liv og bevidsthed. Der er nogle, der tror på, at der findes væsener lidt i stil med menneskets sjæl eller ånd overalt i universet på planeter, måner og stjerner. For mig, er det nok mere et spørgsmål om ord, end det er en relevant observation. Det skulle jeg aldrig have sagt, Bedstefar, for det vil jeg ikke høre om i dag. Nej, det ville også være dumt at tage hul på, for så skal man forklare et helt verdensbillede, både ud fra din mors synsvinkel og sådan som det ser ud, når jeg tager de holistiske briller på. Holistisk, det siger mor også tit. Ja, det betyder, at man ser en sammenhæng mellem alt. Ligesom man siger, at tidevandet er påvirket af månen, tænker man, at alt i universet indeholder en form for liv eller bevidsthed, som gensidigt påvirker hinanden. Der findes teoretisk set nogle små energier eller former, som kaldes tachyoner, og som muligvis aldrig er observeret... Puha, Bedstefar. Stop, stop, stop! Jeg synes vi skal holde os til almindelig Eventyr-hulen-syret snak. God idé. Men har vi egentlig flere løse ender i forhold til dine spørgsmål lige nu? Nej, for du vil jo ikke indrømme, at du mener, at noget er usundt. Det eneste, jeg vil indrømme, er, at jeg synes, at det er herligt at leve i en velfungerende krop, ment på den måde, at den kan bevæge sig uden at gøre ondt eller mangle sliddele. Hvis det kaldes at være sund, at have sådan en krop, så må jeg indrømme, at det er det, jeg værdsætter og ønsker for mig selv. 20

21 Når du siger ønsker, mener du så, at det er det, der er dit mål, det du stræber efter. Der ramte du lige hovedet på sømmet for et spørgsmål, jeg elsker at sige noget om. Godt Bedstefar, så bliver det nok syret igen om lidt. Ja, det tror jeg. Det var ordene ønsker, mål og stræbe efter, som du sammensatte som om, at de nødvendigvis har forbindelse med hinanden. Det er jeg ikke sikker på, at jeg havde nogen mening om, Bedstefar. Nej, det er også lidt snyd, at jeg bruger et blidt og harmløst spørgsmål fra dig til at forklare dybe kræfter som ønsker, mål og stræben. Men jeg nævnte engang Loven om tiltrækning eller The Secret for dig. Den har rigtig meget at gøre med, hvad man ønsker sig. Lige nu vil jeg kun fortælle dig den almindelige opfattelse af The Secret. Herved forstår de fleste, at det, du tænker meget på, kommer til at ske i dit liv. En psykolog ville sige, at det, du forventer, ofte kommer til at ske. Psykologen kalder det Rosenthal-effekten eller den selvopfyldende profeti. Sammen med den generelle opfattelse af Loven om tiltrækning hører, som jeg ser det, også det fænomen, som kaldes halo-effekten. Halo-effekten vil sige, at har du oplevet noget positivt hos en person adskillige gange, når du møder vedkommende, bliver du lidt blind overfor de mindre imponerende input, du derefter møder. Det ser man også, når nogle bliver forelskede. Så ser de kun det, de godt kan lide, og bagatelliserer det, de normalt ville vige udenom. Det samme gælder for Loven om tiltrækning. Mange mener, at man både tiltrækker sine dybfølte ønsker og sin frygt. Mange er sågar bange for deres tanker, fordi de tror, at deres frygt bliver til virkelighed. Det fører, som jeg ser det, til rigtig meget selvsuggestion og affirmation, hvilket er et super godt springbræt til at se og optimere sine virkelige ønsker, men er ikke vejen frem på den lange bane. Forstår jeg overhovedet, hvad du snakker om? Ja, det gør du, du ved det bare ikke, fordi jeg bruger voksen-ord. Jeg blev heller ikke helt færdig med min forklaring, da du afbrød mig, men det er nok godt det samme, for det skal vist hakkes lidt i stykker eller skæres ud i pap. Godt, nu er jeg lige din støttepædagog. Tag ét punkt ad gangen. Ja, William. Du har ret. Først: Rosenthal-effekten i The Secret er rimelig sand. Nej, William, det går ikke det her, det bliver til volapyk, hvis man vil forklare det punktmæssigt. Jeg vil hellere bare sige til dig, at den generelle opfattelse af Loven om tiltrækning er, at man tiltrækker det, man tænker på, både det gode og det såkaldt negative. Og deri er jeg dybt uenig. Jeg tror kun på, at man kan tiltrække det gode, for det onde findes ikke. Aha. Ja, aha. Aha, ja. Findes det onde ikke? Hvad kalder du det så, når man bliver slået? Jeg kalder det Fraværet af det gode. Ja, nu bliver det syret, og jeg er ikke sikker på lige nu, at det er på den fede måde. 21

22 Det forstår jeg godt, William. De fleste foretrækker at snakke om godt og ondt og med måde, ligesom sundt og usundt og med måde. Okay, Bedstefar, nu tænder jeg lige på turbo-knappen i min hjerne. Snak løs. Ligesom der for mig ikke findes sundt og usundt, men jeg i mine valg følger mit ønske om at være stress-fri, så ser jeg Det gode og Fraværet af det gode som den stress-frie handling og det, der sker, når et menneske agerer med stress i kroppen. Så når du bliver slået, er det fordi, det andet menneske indeholder stress. Et menneske uden uro i kroppen helt ned på de mindste celle-planer ville aldrig få impulsen til at slå dig. Okay, det kan jeg godt være med til. Men det er jo urealistisk. Ja, i en verden, hvor mantraet er alt med måde med udgangspunkt i eksperternes formulering af sundt og godt. Der er jo kun én verden at være i. Både ja og nej. Som vi snakkede om sidst i juni, der er forskel på fra menneske til menneske, hvad man udsættes for, og hvordan man opfatter det. På den måde har alle mennesker hver deres verden. Og kan du huske, at vi snakkede om bølgelængder? Mennesker på næsten samme bølgelængde er i næsten den samme verden. Og det fantastiske ved The Secret er, at der, hvor dine tanker er, der er din frekvens og bølgelængde også. Derfor, når dine tanker er kærlige i forhold til den samlede jord inklusiv jordkuglen, dyrelivet, plantelivet og alle øvrige riger på jorden, så lever du i én verden. Og hvis du ønsker at dominere andre væsner eller i måske uvidenhed misbruger jordens ressourcer, så lever du i en anden verden. De to verdener er yderpunkterne, og derimellem er mange med måde verdener. Min hjerne-turbo er faktisk rigtig god i dag, for det forstod jeg faktisk ganske let, men der mangler vist meget endnu, for at du har fortalt hele sammenhængen i The Secret. Er de der verdener parallelle universer? Kun på den måde, at når du lever i én verden, så ser du verden ud fra déns verdensbillede eller stressmængde, også kaldet frygt-indhold. Og lever du i en anden verden, så ser du verden på den måde. For eksempel som din mors opfattelse af Cocio og vin og min opfattelse af Cocio og vin. Vore valg træffes ud fra vores krops indhold af stress og vores mængde af frygt. Verdenerne er flettet ind i hinanden, men ser vi en hændelse, vil vi beskrive den på hver vores måde og tillægge de involverede et motiv, som bygger på vores egen stress og frygt. Det lyder både kompliceret og enkelt på én gang. Lige nu er det syret på den fede måde, Bedstefar. Ja. Men du er helt med på, at hvis vi begge så to, der kom op at slås henne i frikvarteret på din skole, så ville vi fortælle på hver sin måde, hvordan det startede, hvem der startede og hvem, der tog hvilke initiativer? Og måske vil vi ikke synes, at det var sket i samme rækkefølge. Og alligevel ville vi begge tro, at vi havde set virkeligheden, og at den anden enten har misforstået episoden eller lyver. Det er et helt almindeligt kendt fænomen. Ja, det sker tit i skolen, når vi kommer ind fra et frikvarter, at ingen har set det samme eller hørt det samme, når nogle er blevet uvenner eller er blevet drillet. Det er det, man kan kalde hver sin virkelighed eller parallel-universer. 22

23 Det er ikke sådan, mor tror, det er. Hun tror vist, at vi lever i mange universer på én gang, men kun oplever den ene. Sådan kan man vel også sige det. Der hvor man lægger sit fokus eller sin opmærksomhed, det er det univers, man oplever. Men skal man se det helt logisk, så opfatter jeg det som, at vi lever i det samme univers, men det opfattes som 7 milliarder forskellige, fordi hvert menneske ser det på sin måde. Og tæller man dyr, fugle, fisk, planter og alle andre væsner med, er det nok endnu flere milliarder måder, at universet opleves på. Jeg forestiller mig i hvert fald, at de ikke ser verden helt ligesom os. Det tror jeg, du har ganske ret i, Bedstefar. Når børn driller en kat, så tror jeg i hvert fald ikke, at den synes, det er ligeså sjovt, som de gør. Og jeg gør i hvert fald heller ikke. Det var godt, at du lige gav det eksempel, for det hører også sammen med loven om tiltrækning. Når man driller en kat, ødelægger man noget inde i sig selv. Det laver en spærring i forhold til at tiltrække ud fra rent kærlige følelser. At genere andre giver et lille kærligheds-sår inde i dig, og så flyder kærligheden til dig selv ikke så let. Det er det, nogle kalder negativ karma. Det lyder vældig flot, det med karma, men egentlig er det bare kærligheds-sår inde i dig. Og ligesom det ikke er så nemt at løbe, hvis du har ondt i benet, så er det ikke så let at ønske noget godt for sig selv, hvis man har sår på sin kærlighed til sig selv. Det er nemt nok at forstå, men mor siger, at man ved hjælp af Loven om tiltrækning, kan ønske sig en ny bil, og så får man det af Universet. Det er en anden teknik. Det er Universets bestillingsservice. Men den kræver meget mere energi. Der skal du virkelig retline dine tanker mod et bestemt ønske, og så må du ikke have modstridende ønsker sammen med det. Denne bestillingsservice bygger på at være selvtilfreds og fokusere sin energi. The Secret som den beskrives i filmen The Secret bygger på følelsen, forelsket i livet. Og lige præcis det, som din mor ønsker sig, stammer tit fra en følelse af mangel og ikke på forelskelse i livet uden modstand. Du kan godt i filmen eller bogen om hemmeligheden se eksempler, som er lidt bestillingsservice-agtige, men hvor der handles, der spildes, ved du nok. Ja, det udtryk kender jeg godt. Men vil det sige, at når mor snakker om Hemmeligheden, så snakker hun om noget, som hun slet ikke forstår? Hvad synes du selv? Synes du, hun er glad og har lige præcis det, som hun ønsker sig? Selv om jeg har sat alle mine ønsker ind på at leve i en verden uden modstand, så kræver det stadig bevidsthed, at være taknemmelig for det, som Hemmeligheden serverer. Når jeg oplever noget, som din mor ville opfatte som en katastrofe, så ser jeg det som et mini-uheld, som gør mig bevidst om en spærring i min frygtløshed, og jeg ser gaven i at rette det og forbedre min karma, altså at få kærligheden til at flyde bedre inde i mig. Så alt, hvad andre ville kalde fiaskoer og uheld, ser jeg som muligheden, altså gaven, som kan hele mit indre kærligheds-sår. Det lyder syret! Ja, og vil du have denne syre som Den evige ungdoms -eliksir, så kan man sige, at den bedste medicin, du kan få, er at forstå alt, hvad du oplever, som gaven til at hele dine sår. Og når du er hel, så er der kun rent paradis tilbage. Det, tror jeg faktisk, var det, som Jesus mente, da han talte om Guds rige. Jeg tror, at paradis og Guds rige er den tilstand, hvor man ser alt som en gave. Totalt syret. Ja, så kan det med at dø jo også være lige meget, når man bare kan lave Paradis og Guds rige inde i sig selv her på jorden. Men hvorfor gad Jesus så at dø, når Guds rige var her på jorden. 23

24 Uha. Det er et vidunderligt spørgsmål, som jeg glæder mig helt vild til at give et bud på. Men helt ærligt, Den evige ungdoms -eliksir. Det er jo bare et eventyr-udtryk. Så sidder vi jo det helt rigtige sted til at snakke om det. Jamen Bedstefar, tror du virkelig på evig ungdom? Jeg tror på, at aldringsprocessen blot er selvdestruktion, som man kan undlade at leve i. Det lyder altså for sandt til at være godt. Du er vist den eneste i hele verden, som tror på livet. Alle andre tror på døden, og mange tror også på noget godt efter døden. Jeg har det måske sådan, at jeg er for doven til at dø og skulle fare rundt som skytsengel og levere på grund af fjollede tankebestillinger. Og ikke mindst, tænk, hvis jeg skulle være skytsengel for en, der er totalt destruktiv. Jeg troede faktisk ikke, at du troede på engle. Det var også mere tankespind for at forklare, at jeg ikke kan bruge døden til noget og ikke længes efter at dø. Det med engle ser jeg måske mere som et psykologisk aspekt af mennesket og som energier, vi kan forholde os til og få hjælp af. Måske kunne man lægge det, man kalder engle, ind under The Secret - teorien. Lad os tage det tankespind en anden dag. Ellers går din turbo vist i stykker. Du har ret. Lad os stoppe, mens legen er god. Tak for den mest syrede dag i mit liv. Nu vil jeg ud og smile lidt til Bedstemor. Måske er jeg en lille sol, der kommer og smiler til hende. Det ved jeg, at hun synes, du er. 24

25 6. samtale 3. november I dag er det min lærers 50 års fødselsdag. Det kalder man at fylde rund, når tallet slutter på nul. Er det ikke lidt sjovt? Jo. Hvad vil du sige med det? Ikke noget. Jeg tænkte bare, at du måske kunne fortælle mig noget om mærkedage, tal og symboler. Mærkedage, det er vist ikke lige min stærke side. Der vil jeg gerne sidde over, men tal og symboler, det giver mig en god association. Ja, og for resten om 48 dage er det solhverv. Og i år er det for mange en ekstrem betydningsfuld mærkedag. Mayaerne nulstiller endda deres kalender den dag efter flere tusinde år. Der er lavet dommedagsfilm om den dag. Det optager rigtig mange mennesker. Og mystikerne, William, mystikerne, de er helt tovlige med den dag. Mystikere, det lyder da lidt eventyragtigt, gør det ikke? Puha, der ramte du da lige en ligtorn hos mig, William. Kan du ikke lide mystik? Er du bange for mystik? Er du egentlig bange for spøgelser, Bedstefar? Tror du på spøgelser og ånder og sådan noget? Du gør dig vist ingen forestillinger om hvor store emner, du lægger op til, når du spørger om mystik og spøgelser og ånder. Både definitionsmæssigt, oplevelsesmæssigt og konfliktmæssigt. Jeg synes, vi skal gå tilbage til mærkedagen, Vintersolhverv 2012, og noget om tal og symboler. Jeg glæder mig allerede. Jeg tror, det bliver lidt okkult og eventyragtigt. Okkult, det er altså også en af mine ligtorne. Jeg synes, at mysticisme og okkultisme er sådan noget reklameagtigt noget. Det er som når du ser en reklame med noget vaskemiddel, som er helt specielt godt. Og det samme med okkultisme og mysticisme. Det er som om, det går ud på at sælge virkeligheden og psykologien i en helt særlig reklameudgave til overpris. Til overpris? Ja, når folk går efter det mystiske, så går de glip af det væsentlige. Så vil de købe et show, ikke virkeligheden, og så bliver de mest enkle ting til overdrevent fantastiske fænomener. Tag bare sådan noget som trance og kanalisering. Hvis jeg lagde dig på en briks og fik dig til at slappe fuldstændig af, så ville du sige noget ligeså klogt som de dygtigste kanaler, fordi du er sådan et kærligt og autentisk menneske, William. Og så bruger folk så mange kræfter, penge og savlerier på sådan noget humbug. Er de kanaliseringer, mor går til, bare humbug? Nej, det var måske lige lovlig outreret formuleret. Men overdrivelse fremmer forståelsen. Det, jeg synes er ærgerligt for lytterne og tilskuerne til kanalisering, er, at de ikke forstår essensen i kanalisering, så de kan sætte det i det rette perspektiv. Jeg er ikke lige helt med. Hvad er essensen i kanalisering? Nu kommer vi jo til at snakke om engle og mystik i stedet for symboler. 25

26 Kender jeg dig ret, Bedstefar, så tror jeg, at når klokken er fem, så har du sagt lidt om både mærkedage, tal, symboler, okkultisme, mystik og meget mere. Jeg er bare lige lidt tænksom i forhold til, hvad jeg skal gå i dybden med i dag, og hvad jeg skal uddybe en anden dag, for det hele ligger mig faktisk rigtig meget på sinde. Så skal du gøre ligesom mor siger, bare bed en engel om hjælp. God indgangsvinkel. Jeg bliver bare nødt til at kalde det, at bede energierne om hjælp. Kan du huske, da vi kiggede i bogen om Reiki-healing. Da kiggede vi på en masse flotte japanske tegn eller symboler. Den, der hedder Dai Koo Myo med en streg i centrum med to buer udenom, kan du huske den. Stregen i midten symboliserer menneskets fysiske krop. Og de to buer udenom, kaldes menneskets virkelige jeg. Symbolikken i det kunne jo være, at vi er en tredjedel vores fysiske krop og to tredjedele noget andet. Dette noget andet, kunne vi kalde vores sjæl og ånd. For nogle er det det samme. Ser du på Dai Koo Myo symbolet, så er det nærmest som to adskilte dele spejlet i den fysiske krop. Man kunne også se det som noget, der er blevet udstødt af vort samlede væsen. Hvis vi tænker på vores fysiske krop som forurenet af stress, så har det, man kalder sjælen og ånden, måske trukket sig ud af os, fordi det ikke kan være i giften. Sjælen kan vi kalde vore smukkeste og kærligste tanker. Det er det, som kan kaldes det gode i os. Det er veget, fordi vores krop lever i delvist fravær af det gode. Delvist fravær af det gode. Du kan mange sjove udtryk, Bedstefar. Jeg tænder lige for turbo-knappen igen, for at min hjerne kan følge med. Mener du, at hvis vi er stress-frie og lever det gode, så er sjælen noget, der sidder sammen med kroppen. Præcis. Det er det, udtrykket Soul Body Fusion refererer til. Det er vist nok noget slemt, det der med Soul Body Fusion. Det er mor i hvert fald alt andet end begejstret for. Hun siger, de har en ubehagelig udstråling, dem der arbejder med den healing. De udstråler deres intention, som er at få deres krop og sjæl genforenet. Det ville ske automatisk, hvis de afgiftede deres krop. Når man laver SBF-healingen, så er det en intentions-healing. Det vil sige, at man vælger at fortælle sin krop, at den gerne må sætte sine kræfter ind på at blive genforenet med sjælen. Mange, der har fået denne healing, forandrer sig faktisk rigtig meget efterfølgende. Din mor er ikke der i sit liv, hvor hun ønsker at blive forenet med sin sjæl. Hun er mere til det at blive forenet med sin ånd. Nå. Og du siger, at for nogle er sjæl og ånd det samme. Så kan det vel være ligegyldigt. Så vil hun jo det samme som dem. Nej. At blive forenet med sin ånd er en anden healing, som for eksempel kaldes auratransformation. Det siger mor, at hun er. Hun siger, at hun har fået en auratransformation hos en auraformidler. Det er hun faktisk rigtig glad for og stolt over. Hun siger, at hun har fået en meget bedre intuition og er blevet meget mere handlekraftig. Det er også det, det skal hjælpe på. Og det er faktisk en god indgangsvinkel til at forklare, hvad ånden er. Ånden er en lidt tricky størrelse, fordi det er nærmest den halvdel af os, som vi har smidt ud, når vi vælger at leve i modstand. Når vi vælger at leve i modstand, har vi også valgt at leve med henblik på kroppens forfald. For at kroppen bedst muligt kan forfalde, skal man slippe kontakten til sin beskyttelseskappe. Puha, William, hvad har jeg rodet mig ud i, at skulle forklare hvad ånden er. Det er så komplekst at forklare, og alligevel så såre enkelt, når man har fået kontakt til det. 26

27 Spørg energierne om hjælp, Bedstefar. Tak, super ledetråd. Det var jo det, jeg sagde, du siger ligeså kloge ting som dem, der kanaliserer. Måske var det kanalisering, Bedstefar. Det kan man godt sige. De fleste vil nok bare kalde det klar-tale, fordi du ikke gør så meget hurlumhej ud af det. Godt, det er så en indgangsvinkel til at forklare, hvad ånden er. Det er en viden, som følges med dig, som hjælper dig til at komme forbi forhindringer og se tingene mere klart, når tingene brænder på. Man kan sige, at sjælen mest er tilknyttet din intention, mens ånden mest er tilknyttet din overlevelse og succes. Så at ville overleve bedre og have mere succes, det tilskynder til at blive healet på sin åndskontakt og kaldes blandt andet auratransformation. Og at ville blive mere jordklode-kærlig i sin intention tilskynder til at blive healet på sin sjælskontakt. Og sjælskontakt trækker ofte åndskontakten med sig, ligesom åndskontakt også kan trække sjælskontakt med sig. Var det indviklet? Ja. Også i den grad. Fortæl det igen på en ny måde. Fortæl det med intuition og handlekraft, som mor siger, for det ved jeg ikke, hvad betyder. God idé. Ånden har faktisk også noget at gøre med det, som folk kalder farver i auraen og følelses- og mental-legemet. Ånden er en del af vores scannings-system, som forudser farer. Manglende ånds-kontakt gør, at man nemmere kommer ud for ulykker, hvis man ikke hele tiden har ører og øjne med sig. Så er ånden måske bare, at øjne og ører virker? I overført betydning har du faktisk ganske ret, William. Fordi, hvis du har ånds-kontakt, skal du ikke bruge opmærksomhed på at se og høre eller lugte og føle, så registreres det af sig selv indeni dig. Og det er det, man forklarer som auraens følelses- og mental-legeme. Det er sådan en slags kartotek af oplevelser og hvilke følelser, tanker og strategier, det har medført. Det er en smart hukommelse at have med sig. Hvis man oplever noget igen, så kan man håndtere det hurtigere næste gang. I auraen sidder bonushukommelsen, og i kroppen sidder den hukommelse, som man er ved at optimere. Nej, William, jeg er ved at give op, når jeg skal fortælle en dreng som dig det, for du er så fornuftig. Det er meget nemmere at fortælle en såkaldt spirituel, fordi de kender begreberne. Og alligevel er det som om, at en spirituel ikke ønsker at forstå det, fordi det påkalder sig en ansvarlighed at vide det. Hvad er der galt? Ønsker du ikke at høre svaret, siden det er så svært at fortælle, eller er jeg bare bange for at fortælle det? Jeg tror, du er bange for at fortælle det. Jeg er i hvert fald ikke bange for at høre det. Men tror du ikke, at jeg har forstået de trin på lærings-trappen, jeg kan tåle i dag. Er det ikke bare det? Måske. Det er bare så enkelt inde i mit hoved, fordi jeg forstår, hvordan det virker. Der findes bare ligesom ikke korrekt beskrivende ord for det. Og det er som om, det er meget uønsket af menig mand at vide, fordi det forpligter at vide det. Jeg tror, det er smukt, at du fornemmer, at almindelige mennesker, og ikke engang mange ligesom mor, ikke er klar til at vide det. Ha ha, William. Almindelige mennesker, det lyder helt dem og os -agtigt. Det var ikke det, jeg mente. Jeg mente bare mennesker, som ikke tænker kroppen som mere end det fysiske. Ja, sådan kan man vel godt formulere det. Jeg tror, mit problem er, at jeg trænger til noget energi-drik. 27

28 Jeg ved lige hvad, du trænger til. Du trænger til noget kakaosmør til din hjerne. Har jeg ret? Har din mor fortalt dig om kakaosmør? Ja, det er godt til body-buildere. Og hjernen er jo en muskel. Ren logik. Ja, sådan havde jeg ikke lige tænkt det, men det er der vel noget om. Bedstefar. Helt ærligt. Kan vi ikke sige, at eventyr-skolen er færdig for i dag. Jeg ved godt, at vi ikke rigtig er kommet til nogle konklusioner, men jeg gider faktisk ikke rigtigt mere. Jeg er lidt træt i mit hoved. God idé. Det er også alt for mange stikord, vi har i spil i dag. Skal vi sige, at du har fået et lille indblik i, at sjæl og ånd ikke er så mystiske størrelser endda. Det er bare din egen skønhed og beskyttende vejledning. Ja, bare og bare. Det er da gode og smukke ting, jeg gerne vil have i mit liv. Slut William. Ikke mere snak. Jeg har ikke kun lyst til Cocio nu, jeg trænger! 7. samtale 1. december Så sidder vi her igen, William. Ja, og vi sidder da godt, Bedstefar. Er du helt afslappet og klar i hovedet? Ja, er det noget meget sindsoprivende, vi skal snakke om i dag? Ja. Sidste gang fortalte du mig om sjælen og ånden som en del af den fysiske krop. Og du sagde, at det trækker sig ud af kroppen, fordi man er stresset. Mor læser en gul bog, som hedder Dit evige selv. Hvad er det evige selv? Har det noget at gøre med sjælen? Åh nej, William. Hvis jeg skal forklare dig hvad selvet er, bliver jeg nok også nødt til at fortælle dig, hvad sindet og egoet er. Jeg kan ikke love dig, at jeg fortæller dig det på den måde, som Wayne W. Dyer forklarer 28

29 det i bogen. Sandt at sige, har jeg aldrig læst nogle af hans bøger. Engang læste jeg en del alternative bøger, men jeg bliver så frygtelig forvirret i hovedet af det. Det, du læser i den ene bog, er tit meget forskelligt fra en anden. Jeg er faktisk dybt imponeret af dem, der kan læse hele bøger og citere dem som en bibel. Ligesom du fortalte for et halvt år siden om dine kristendoms-timer, hvor du ikke kan lære det, læreren vil lære dig, sådan kan jeg heller ikke se logikken i bøgerne. Det er som om, de er for mystiske til mig. Ja, lille Bedstefar, du har jo en ligtorn i forhold til at elske mystik. Ja. Sådan er jeg vist kommet til at formulere det. Jeg gør jo ellers mit bedste for at elske og værdsætte alt. Så det er vist mit projekt fra i dag, at elske mine ligtorne. Er det så mystik, du vil elske? Eller er det at have mystik som ligtorn, du vil elske? Du er godt nok en spidsfindig lille dreng. Jeg mener, at jeg vil elske det gode mystikken gør, for man kan finde noget godt i alt. Og det gode ved mystik er, at det får nogle til at bide på krogen i forhold til at se verden på en ny måde. Og hvad er fraværet af det gode så ved mystik? Du er godt nok skarp, William. Fraværet af det gode, i folkemunde kaldet det dårlige, er, at det hæmmer forståelsen af en dybere sandhed, når noget meget væsentligt bliver pakket ind i mystik. Så mystikken giver smag for nye synsvinkler, men den gør det også somme tider mere kompliceret. Og somme tider bliver mystikken det bærende, så den ny-spirituelle eller hvad, man nu vil kalde det, får sin egen lille virkelighed, som det er svært at snakke med gammel-realistiske om. Så bliver der alt for meget venden øjne. Ja, vende øjne, det gør far af og til, når mor siger noget af hendes spirituelle sludder, som han kalder det. Det er det, jeg mener. Indpakningen er tiltrækkende for nogle, fordi den er mystisk, men andre får modvilje, fordi det bliver for vrøvlet for dem i den indpakning. Findes der så neutral grund, så alle kan forstå hinanden? Nej, vi har jo hver vores virkelighed. Det, jeg synes, er det nemmeste, er at forstå sin verden så meget i dybden som muligt, så man kan se den fra flere synsvinkler. Det giver mulighed for at tilpasse sine ord til den, man taler med, så kommunikationen bliver klarere. Hvad er det egentlig lige, at du siger lige nu? Hvordan skulle mor forklare far sin verden? Ved at prøve at leve det, hun snakker om. Fjerne salgs-mystikken og se, hvordan det virker i hendes eget liv. Alt for mange snakker om det, de har læst, uden nogensinde selv at have afprøvet det. Der er en talemåde, der hedder: Practice what you preach!, det betyder: Praktisér det, du prædiker!. Så inden din mor fortæller om alt det, som, hun tror, er muligt her i verden, skulle hun hellere prøve at opleve det, og derefter kan hun fortælle det til andre på en mere jordnær måde. Hvad så med dit leve evigt i din krop snak? Det er da også bare noget, du tror? Det er i hvert fald ikke noget, jeg har praktiseret endnu. Og selv om jeg blev 2000 år gammel, ville jeg aldrig påstå, at jeg havde fundet vejen til frelse. Jeg tror ikke på frelse. Jeg tror kun på, at man skal ønske sig noget, for at der er en rimelig sandsynlighed for, at det går i opfyldelse. Så troede jeg ikke på 29

30 eksperimentet, ville det jo aldrig lykkes. Så det med at leve evigt er et eksperiment. Det lægger jeg aldrig skjul på. Skal vi gå tilbage til dit oprindelige spørgsmål? Nåh ja. Det evige selv. Og så vil du også fortælle mig, hvad sindet og egoet er. I billedsprog kan man sige, at egoet er den del af ånden, som er fysisk. Det sidder i kroppen omkring lænden og blindtarmen. Det er en slags psykisk beskyttelses-mekanisme, som hjælper os til at håndtere de udfordringer, vi møder. Sindet sidder mellem halsen og hjertet. Hvis du holder din hånd som et v med tomlen til den ene side og de andre fingre til den anden side lige under halsen, så holder du hånden der, hvor sindet har sit sæde. Sindet er en meget kompliceret størrelse. Som mennesker er indrettet for tiden, så består sindet af både vores vilje, vore ønsker og vor intention. Den er summen af vores ego, ånd og sjæl praktiseret ud fra vores krops balanceniveau. Og her kommer det evige selv så ind i billedet. Når mennesker taler om et evigt selv, er det som oftest underforstået, at mennesket lever igen og igen i nye kroppe, hvor det tager sit evige selv med. Det gik lige lidt for hurtigt. Ikke det med at leve igen og igen, for mor tror på reinkarnation, så det har jeg accepteret, at man kan mene. Men hvad tager man med? Er selvet så bare sjælen, som kommer med? Så kunne man da ligeså godt kalde det sjælen. Det evige selv lyder da fjollet. Er det det, du kalder mystik? Nej. Udtrykket Det evige Selv har faktisk en udvidet betydning i forhold til sjælen. Ved du, hvad dit højere selv er? Det er noget, mor plejer at sige, at hun tager kontakt til. Det føles som om, det sidder et sted mellem lige over næsen og nogle meter op. Er det rigtigt? Det er i hvert fald rigtigt, at mange føler, som du siger. Jeg er lidt på dybt vand igen. Vi fjerner lige ordet evig og siger, at det hører i en flertydigheds-kasse, så det må vente. Det højere selv er billedsprog for at noget, som man opfatter som udenfor sig selv og klogere end sin egen hjerne, kan kontaktes og spørges. For en ordens skyld må jeg hellere fortælle dig, at det af nogle også kaldes ånden, skytsånden og skytsenglen. Det er det, der er så svært. Ordene betyder ikke det samme for alle mennesker. Nu vil jeg ikke høre mere mundmos, Bedstefar. Kom til sagen. Hvad er selvet uden evig? Okay. Selvet er det, som er helt specielt for dig. Ligesom der er forskel på en bi og en flue, sådan er der forskel på dig og mig. Vort selv er det, vi er, når vort ego er helt stress-frit. Det er også sjælen, når man til sjælen tillægger den detalje, at du er helt unik. Det er også ånden, når egoet er stress-frit, for så er egoet og ånden én og samme ting. De er bare adskilt som mennesket fungerer lige nu. Sindet er det, vi bruger som brændstof og styreredskab til at opleve og forandre vores verden. Tilsammen kan alle disse koordinere, hvordan den fysiske krop er opbygget og kan bruges. Det vil sige: Selvet er, hvad vi i virkeligheden er, hvis vi ikke er i stykker? Nej, vi er ikke i stykker. Jo, det er vi vel i forhold til det oprindeligt tiltænkte. Men det tiltænkte var jo ikke et krav, det var blot den mulighed, som var stress- og modstands-fri. Og hvad så med evig? Hvordan hører det så sammen med det hele? Det evige selv, hvis man kun tror på dette liv, hvad jeg synes er relevant i første omgang at forholde sig til: Ja, så er det evige selv noget, man har med sig hele livet, og altid kan kontaktes. Det er en slags 30

31 fabriksindstilling fra urtidens forfædre. Den ligger gemt i os, så vi kan skabe os et liv uden stress og modstand. Det lyder lidt mystisk og meget syret. Gider du lige forklare mig alle ordene igen: Krop, sjæl, ånd, ego, sind og selv? Og så lige Det evige selv i mors reinkarnations-verden? Okay. Kroppen, det er officielt den fysiske krop, eventuelt nogle få centimeter udenfor det faste. Den del som sidder lige udenfor den faste krop kaldes æter-legemet. Sjælen opfatter mange som noget inde i os, som kan leve videre, når man dør. Om den kan det eller ej, er ikke væsentligt, for det er lige nu, vi lever. Men sjælen er det blideste og smukkeste i os. Den er noget, vi kan komme i kontakt med og praktisere, hvis vi fjerner stressen i den fysiske krop. Ånden er vores beskyttelseskappe. Og den fysiske del af ånden er egoet. Ånden tænkes ofte som vores aura, men tænkes også ofte som vores højere selv eller vores skytsengel. Når man er en mand og er i kontakt med sin kvindelige side, eller er kvinde og er i kontakt med sin mandlige side, er det egentlig også et udtryk for at være i kontakt med sin ånd. Egoet er i traditionel forstand fyldt med støj og får os til at gøre ting, som er rart her og nu, men som sårer eller skader andre, og på længere sigt heller ikke er til gavn for os selv. Det er sådan egoet ofte opfattes, fordi det er en psykisk størrelse i vores fysiske krop, som jo er stresset. Men ideelt set er egoet et vidunderligt organ, som sørger for at forandringerne i vort liv bliver så små som mulige, så vi ikke kommer til skade. Det ville jo være rigtig hensigtsmæssigt, hvis vi var velfungerende fuldstændigt afslappede afbalancerede mennesker, men det er vi desværre ikke. Så egoet er det, der får os til at overleve angreb fra omverdenen. Somme tider på en hensigtsmæssig måde. Somme tider på en måde, som ikke virker særlig rar. Hvad mangler vi mere William? Sindet, selvet og mors evige selv. Sindet er vor intention kombineret med vores vilje og dybeste ønsker. Selvet er vores fabriksindstilling. Og det evige selv, er det, man har med sig fra liv til liv, og vil ofte blive opfattet som sjælen med dens særlige kendetegn og vores ånd eller skytsengel. På den måde bliver sjæl og ånd også ofte til det samme for mange mennesker. Principielt er det okay at sige, at sjælen og ånden er det samme, men tror man på reinkarnation, er det for mig at se noget vrøvl, for så er adskillelsen af sjælen og ånden netop det, som gør reinkarnation muligt. Jamen, tror du på reinkarnation? Jeg tror på, at man kan arbejde med sig selv psykologisk og healings-mæssigt ved hjælp at regression, hvor nuværende traumer eller uhensigtsmæssige handlinger kan forklares ud fra et scenarie beskrivende oplevelser fra et tidligere liv. Synes du selv, at du svarede på mit spørgsmål? Nej, William. Sandheden, og husk, det er kun min sandhed, er, at det er et fantastisk psykologisk værktøj, at operere med begrebet tidligere liv. Der er også mange, der ser billeder for sig af steder, de har levet i tidligere liv, og disse mennesker er i stand til at beskrive stederne og finde dem. Du har stadig ikke svaret, Bedstefar. Tror du på, at du har levet før? Jeg tror på, at de aftryk, vi laver på denne jord, fordi vi lever her, aldrig helt forsvinder. Så har jeg levet før, er der noget i forhold til det at tage ansvar for. Er det ikke mine aftryk, og den der lavede aftrykkene ikke kommer her igen, så er det en god idé, at vi engagerer os i de skader, som tidligere generationer har påført menneskehedens gener og fælles-ånd. 31

32 Fælles-ånd, øh, forklar lige, Bedstefar. Fælles-ånd eller fælles-traumer er de uhensigtsmæssige handlinger, som er blevet et mønster for mennesker på jorden. Blandt andet det, som kaldes ondt. Dette fravær af det gode er af mange blevet tilskrevet Satan, dæmoner og des lige. Disse skader kan man gå ind i som om man selv har levet før og dermed tage ansvar for. Hvis vi bare siger: Sådan er verden blevet på grund af fortidens mennesker, så sådan er det bare. Det kan jeg ikke alene lave om på., så er vi uansvarlige. Ser vi noget i vores egen opførsel, som er til skade for jordens fælles ånd, så må vi gå ind og ændre det i os selv. Og for at forstå hvor kæden sprang af i fortiden, er det en fantastisk psykologisk teknik at finde sine såkaldte tidligere liv frem. Eller nærmere det liv, man havde, da verden gik i ubalance. Jeg forstår ikke et muk. Jeg fortryder nærmest, at jeg spurgte. Præcis. Det ville de fleste også gøre, hvis de blev ført ind i den terapi at se et tidligere liv, hvor man havde indflydelse på de uhensigtsmæssige handlemønstre, som menneskeheden har taget til sig som helt naturlige. Det er nok for i dag. Jeg har fået svar på, hvad krop, sjæl, ånd, ego, sind og selv er. Og som mor ville have sagt: Kom igen, når du har læst Michael Newtons bøger. Dem har jeg ikke tænkt mig at læse William, for han er ikke min guru. Nej, men han er god, siger mor. Nå. Har du nej-hatten på, Bedstefar? Nej. Jeg er bare dybt uenig i adskillige procent af det, Michael får ud af sin forskning. Er du nogensinde enig med mor? Når hun siger, at du er vidunderlig og fantastisk, så er jeg fuldstændig og aldeles enig. Godt svar. Sådan lukker man munden på mig. 32

33 8. samtale: 22. december Det højere selv? Er det også ånden? Var det det, du sagde sidste gang, vi talte sammen? Så hænger egoet og det højere selv også sammen, og hvad vil det sige, at det er højere? Perfekte spørgsmål. Det er jo fordi, det i virkeligheden er noget vrøvl at adskille egoet, ånden, selvet og det højere selv. Men på grund af de fleste menneskers mangel på vilje til eller ønske om at tage ansvar for sit eget liv, så er det højere selv blevet sådan noget misk mask, folk snakker om, og som slet ikke findes. Det højere selv er overhovedet ikke højt. Det er bare dagens modigste svar, hvis du spørger dig selv i en afkrog, som du ikke er dagsbevidst om. Selvet er jo det, du egentlig er. Og sjælen er det ubrydelige i dig. Det som ikke kan gå i stykker, det kan kun blive væk for dig. Og egoet og ånden er et todelt udtryk for, at du vil bevare dit selv, altså din fabriks-indstilling. Ånden er så den del af egoet, som ikke er villig til at være i din krop sammen med ubalancen. Men ånden er i konstant vekselvirkning med det fysiske ego, som jo lyder lidt forvirrende at kalde fysisk, fordi vi betragter egoets virkning som et psykisk fænomen, men blindtarmen er nærmest egoets fysiske repræsentant. Og ubalancen forsvinder ikke, fordi blindtarmen forsvinder. Så har man bare fantom-ubalance, ligesom man kan have fantomsmerter i et amputeret ben. Men Bedstefar, der må da være en grund til, at man kalder det et højere selv. Man kunne jo lave et ordspil og sige, at det er lavere end det højeste selv. Så hvis det højeste selv er den bedste manual til at finde tilbage til sin fabriksindstilling, er det højere selv, den brugsanvisning, der er lidt usand. En usand manual? Det lyder som noget vrøvl. Det er igen det med ansvarligheden og støjen i vort system. Hvis vi siger, at det højere selv ligger fem meter udenfor dig som et videns-center, hvor du kan hente dine oplysninger, er det jo stadig en del af din aura eller beskyttelseskappe og i vekselvirkning med dit ego, som er fyldt med støj. Så det svar, du får, er renere 33

34 end hvis du kun spurgte 50 centimeter ude, for så var du i den del af din ånd eller aura, som kaldes følelseslegemet eller måske i mental-legemet. Er følelseslegemet og mental-legemet det samme? Følelseslegemet og mental-legemet er forklarings-ord til det kartotek af viden, man har siddende uden om sig. Fordi vi ikke kan holde ud at have alle vore oplevelser gemt i vores fysiske krop, gemmer vi det ude i det energi-felt, vi har udenom os. Det lille tynde lag allerførst regnes af nogle til vores fysiske krop, men som en meget luftig form og kaldes æter-legemet. Det næste lag kaldes følelseslegemet og betragtes som en lagerog losseplads for oplevelser og sammenhængende følelser. Den er som lagerplads ganske praktisk, fordi så kan man genkende en situation og gøre det bedst tænkelige, man har gjort før. Men det er også en upraktisk losseplads, fordi alle ubehagelige oplevelser er gemt med en taktik til at komme udenom. Men det er jo ikke sikkert, at det er en god og let måde, man kom uden om problemet på sidste gang, og så spilder man jo tiden på at gentage en fiasko, bare fordi fiaskoen er den eneste måde, man kender til at overleve denne krisesituation. Det lyder kompliceret. Jeg tror ikke, du skal fortælle mig mere om de der legemer i dag. Det skal vist have lov at lagre sig, det jeg allerede har hørt. Kan jeg lægge det ud i mental-legemet? Ja, gør du bare det, William. Jeg er altså lige lidt nysgerrig. Hvis 50 centimeter ude fra den fysiske krop rammer man enten følelses eller mental-legemet, rammer man så noget andet, hvis man spørger sin aura eller ånd i et højere selv -punkt, som ligger 5 meter ude? Det er et hypotetisk spørgsmål, du stiller, William. Men teoretisk set, som dem, der giver auraens lag navne, ville forklare det, ja. Jeg tager lige en bid mere med. Ikke fordi jeg vil huske det, men for husketrappens skyld, vil jeg gerne bare lige høre ordene. Altså navnene på de der aura-lag. Er du sikker? Ja, bare gi den hele armen. Okay, men lov mig, at du kun hører ordene, og ikke prøver på at huske dem. For jeg vil hellere fortælle dig lagene én efter én en anden dag på en måde, så du forstår, hvad det virkelig kan bruges til, når man skal forstå sin krop, sine følelser, sine tanker, sine idéer, sin fantasi, sine idealer og så videre. Det giver meget mere mening. I min opfattelse af det ideelle menneske, bliver auraen eller beskyttelseskappen eller overskudslageret, eller hvad vi nu gerne vil kalde det, til noget helt andet. Som jeg ser det, er auraen jo bare en redningsplanke, når vi er fyldt med støj. Hvis vi var velfungerende, var energifeltet rundt om os noget helt andet. Og jeg synes tit, at det er meget sjovere at tænke ligesom Sokrates: at fokusere sin energi på det nye, man gerne vil bygge, i stedet for at bekæmpe det gamle. Jamen Bedstefar, er det ikke vigtigt at kende sin fjende? Når mor fik vasket eller healet sin aura ved en auratransformation, var det vel fordi, hun syntes, den var til skade for hende, sådan som den var sammensat inden. Eller hun syntes den var beskidt eller sådan noget. Så kan man da ikke bare sige, at jeg glemmer, at jeg har en aura, og så bygger jeg noget nyt. Vel? 34

35 Øh det var en svær formulering at skulle svare jo eller nej til. Svaret kan være både jo og nej, som jeg ser det. Det er lidt ligesom, hvis du har noget vand med nogle bakterier, som du synes er skræmmende at få ind i din krop. Så kan du fylde noget gift i for at dræbe bakterierne, som du ser som fjenden. Du kan også vælge at bygge noget nyt ved at varme vandet op. Så forsvinder problemet uden våben. Så kan du frit drikke vandet. Så er varmen vel våbenet? Derfor er svaret også både jo og nej. Det er godt at vide, hvad man vil optimere. Det er en genvejstast, at give tingene energi i en ny retning i stedet for at bekæmpe det. Derfor er det jo vigtigt at forstå hvad, det er, der er den gode healing i en auratransformation, nemlig at slette og udviske følelses og mentallegemet. Men jeg synes ikke, at man bagefter skal bekæmpe den gode healing ved at lægge en ny beskyttelseskappe, som er defineret af en auraformidler. Så skal den beskyttelseskappe også rykkes af på et tidspunkt, for at du bliver helt fri. Og?? Kunne jeg vælge at sige. Jeg kan slet ikke se sammenhængen mellem mit spørgsmål og dit svar. Du svarer i vest, og jeg spurgte i øst. Jeg tror helt ærligt, at du er på glatis, Bedstefar. Så skøjt med, William. Isen kan sagtens bære. Det er ikke sjovt! Jeg forstår det virkelig ikke, og jeg synes, du snakker om noget helt andet nu. Det er som om, du bare er ude med riven. Nu taler du selv i billeder, når du snakker om riven. Jeg slukker for billedsproget og siger i stedet: At bruge kræfter på at forstå lagene i auraen og derfor adskille hvad, der er tanker, og hvad, der er følelser, det er i mine øjne dybt uansvarligt, fordi tanker og følelser som to adskilte størrelser er misvisende. Det virker for nogle mennesker endda krænkende. Derfor, er det bedre at kalde hele auraen for ånden, altså den del af en samlet beskyttelsesmekanisme og radar, som er udenfor kroppen. Og den indre del kan kaldes egoet. Jeg har ikke lige et nyt ord til at dække over begge dele i en fællesbetegnelse, men du har nok en god idé. Det garanterer jeg dig. Lige pludselig en dag, får jeg en lys idé fra et sted langt ude i min aura, når mit højere selv slår sig ned lige der. Og nu, du gamle, hit med aura-legeme-ordene. Okay, værsgo: Fysisk krop, æterlegeme, følelseslegeme eller astrallegeme, logisk mental- eller tankelegeme, kreativ mental- eller tankelegeme, causallegeme, og så kan du også lige få ordene atma, buddhi og manas med på vejen. De sidste er endnu mere teoretiske end de første. De giver faktisk kun mening, for dem, der forstår dem, og selv dem, der tror de forstår det, er ikke enige. Så jeg forklarer dig lige legemerne en anden dag i børnehøjde. Det ville være fint. Skal vi sige om to år? For jeg synes ligesom dig, at det med legemer er lidt spild af tid at snakke om. Jeg vil da hellere snakke om, hvordan jeg lever i min egen virkelighed. Skal vi ikke gå tilbage til det emne, vi startede for næsten to måneder siden. Det var det med mærkedage, tal og symboler. Nu har det jo lige været vintersolhverv i går, og mor var da helt oppe at køre. Og der var jordens undergang i fjernsynet. Men der skete jo ikke en døjt. Hvis jeg skal sige, at jeg mærkede noget, så var det som om, da jeg gik med mor ude i haven, at haven var lidt gladere, og jorden under mine fødder føltes lidt varm selv om jeg havde sko på. Det er faktisk en god beskrivelse, William. Alle som havde en forventning om, at der ville starte en ny og mere positiv tid på jorden, har gennem de sidste år indstillet sig mentalt til at komme ind i et begyndende paradis, så de har indvendig begyndt på at opbygge det ved hjælp at meditation, indre healing og så videre. 35

36 Og på selve dagen, altså i går, mødtes rigtig mange mennesker forskellige steder til meditationer og stormøder med taler, trommerytmer eller andet opløftende musik. Og hele dagen var for mange dedikeret en særlig opmærksomhed. Alt dette påvirkede menneskers kroppe og auraer i en positiv retning. Fordi så mange mennesker har samlet deres fokus om at optimere deres eget liv op til dagen, og på denne ene dag så giver den fuld skrue, så stiger energien i det, vi kaldte fælles-ånden eller fælles-traumerne til noget bedre, og det føles som at naturen og jordkloden er blevet varmere eller gladere. Jamen skulle der ikke ske noget specielt i går? Jo, det var det mennesker selv gjorde. De hævede deres bevidsthed, deres kærlighed til sig selv og deres optimisme for fremtiden. Det var hele 2012 miraklet. Var det ikke andet, Bedstefar? Var det så ikke en fuser? Nej, absolut ikke. Tænk alle de mennesker, der hoppede på det, du kaldte en fuser. De fik jo interesse for deres eget liv og jorden på en ny måde. Det er ligesom i historien om kejserens nye klæder. Både kejseren og byens folk fik da en kæmpe oplevelse ud af det. Det var aldrig set før, og det gav stor bevidsthed om det usynlige. Det lyder som om, at du gør lidt nar af i går. Gør du det? Nej. Jeg synes, at det gav fokus på, hvad mennesket kan udrette i sig selv ved at blive bevidst om, at verden kan forandres, og at det kan gøres gennem bevidsthed. Hele showet var både en bevidstgørelses-proces i sig selv, og hele optakten gennem de sidst mange år har skærpet menneskers optimistiske tanker. Nogle har talt om begivenheden i år eller mere. I al den tid, har de glædet sig, og de har holdt modet oppe i deres selvudvikling. Det er da genialt. Hvis 2012 aldrig var blevet til jordens fællesmantra eller fremtidens lyspunkt, var man gået mere op i et Harmagedon eller Ragnarok. Det ville jo have været destruktivt. Hvad så nu? Falder det hele nu til jorden, når 2012 er overstået? Nej, der kommer altid forklaringer på det skete og nye profetier. Der skabes altid nyt håb. Og alle de mennesker, som virkelig ville noget med deres liv, og som ikke bare ventede på, at der kom en gud eller en kristus ud af skyen og forvandlede jorden til et paradis, de fortsætter jo deres iver efter at optimere deres eget liv var krykken, der holdt modet oppe og fik mennesker ind på selvudviklings-stien. Helt seriøst, William, du synes måske, at det er en fuser, men det er da genialt. Jeg tror måske, det lærte mig allermest om det, du kalder mystik. Det er bare indpakning for noget helt almindeligt til overpris. Ja. Men nu er jeg jo kommet lidt over min ligtorn med mystik. Jeg synes, denne mysterie-begivenhed gav et godt skub fremad for menneskeheden. Så må folk leve med, at indpakningens glimmer måske ikke lever helt op til det, de synes, de fik ud af det. Det er ligesom et bryllup. Den helt store optakt og den helt store begivenhed og så dagligdagen bagefter. Det var jo muligheden for den helt store kærlighed til sig selv, så har man selv ansvaret for at bruge og videreudvikle den bagefter. Det med kærlighed, det er altså et skod-ord, for jeg forstår det helt ærligt ikke. Kunst og kærlighed, Bedstefar, det er to af verdens sværeste ord at forstå. 36

37 Du har helt ret. Det er ord med 7 milliarder betydninger og niveauer. Det er ord, hvor folk tror, de snakker om det samme, og det gør de absolut ikke. Brug det bare som hygge-ord eller smalltalk-ord. Det er ikke ord, der siger en tøddel. Men det lyder godt at snakke om. Er du ironisk, Bedstefar? Nej. Det mener jeg alvorligt. Folk, der siger ordet kærlighed, tillægger det en vis betydning, og for rigtig mange er det en slags drømme-ord. Det giver dem håb om, at det, de længes efter, findes et sted derude. Og for andre giver det dem ejerskab af øjeblikkes lykkefølelse, som så kan fastholdes med et ord. Det vil sige, at jeg bare skal finde min egen betydning af, hvad kærlighed er, og så snakke med om noget, ingen egentlig ved noget om. Jep. Kærlighed eksisterer i sine højeste former i stress-frie omgivelser. Åh, den var strid, Bedstefar. Så forstår jeg det jo bedre. Så snakker folk kærlighed ud fra deres stress. Så er det da klart, at det er noget volapyk. Tak, Bedstefar. Nu har jeg forstået kærlighed og kunst. Noget smukt med et voldsomt krydderi af stress. Du er simpelt hen bare så kvik, min dreng. Og kærlighed er jo egentlig et symbol-ord. Og forskellige typer af kærlighed kan gives forskellige tal, som genkendes i dagligdagen. For eksempel tallet otte. Det ses også liggende ned og kaldes så uendeligheds-symbolet. Tallet otte kan selvfølgelig tolkes i mange retninger, men i kærlighedsfeltet er det symbolet på kærligheden til både det gode og fraværet af det gode og en viden om, at begge dele kommer igen og igen. Ligesom når nogle siger: Det skal være skidt, før det bliver godt. Deri ligger otte-tals-kærligheden. Så ligger der også i otte-tals-kærligheden, at efter gode tider kommer dårlige tider. Ja, men det, synes man ikke, gør noget, for efter de dårlige tider kommer gode tider. Så man skaber en kærlighed til livet, som fortæller, at det vigtigste er ikke, hvad der sker, men hvordan man har det med sig selv i forhold til det. Det giver mod på at leve, fordi man ved, der er både nedgangs og opgangs tider. Det kan jeg høre, at vi har snakket om før. Det med at forholde sig til det man oplever i stedet for at tage det personligt. Er det så en god kærlighed, otte-tals-kærligheden? Så er vi tilbage til god og dårlig -problematikken. Denne kærlighedsform er en forklaringsmodel, som man kan finde glæde i og udvikle sig igennem. Men, Bedstefar, jeg synes, det er som om, jeg har fået smag for det, du engang kaldte det tiltænkte for mennesket. Det, som er modstandsfrit. Kan jeg blive modstandsfri i ottetallet? Du skal ikke tænke i teknikker eller modeller, når du vil være modstandsfri. Du skal tænke i ønsker. I ønsker? Kan man bare ønske sig modstandsfri og vupti, vupti, vupti, så er man modstandsfri. Kan ud huske, at vi snakkede om The Secret, Hemmeligheden? Ja. Men modstandsfri er da ikke en ting, man kan ønske sig. Det er jo det, den dybeste hemmelighed går ud på. Mennesket kan slet ikke eje noget. Dine forældre ejer jo ikke det hus, de bor i, selvom de har betalt for det. Man kan ikke eje noget. Man kan give noget energi til andre i form af penge, og så kan man for en tid kalde det sit. Men kommer der en voldsom naturkatastrofe, 37

38 så er huset måske væk. Så hjælper det da ikke noget at sige til jordkloden og vind og vejr: Hallo, det er mit fine hus. Det har jeg givet en million for, kom med det. Det er jo nonsens. Vi kan ikke eje noget som helst andet end vores egen krop. Slaver ejer da ikke deres egen krop. Alle mennesker er slaver af giften i deres krop. Det er den, der giver os de tvangstanker, som andre mennesker somme tider kalder onde eller egoistiske. Vi er slaver af stress. Den dag du er gift- og stress-fri, da er du også karma fri. Og for at blive det, skal du ønske dig kun at eje dig selv og intet andet. Du skal ønske dig absolut frihed. Hver gang du ønsker dig at eje noget, som du ikke er villig til at give til en, der har mere brug for det end dig, så er du ikke fri. Hver gang du ønsker at eje et andet menneske, så er du ikke fri. Så når din mor for eksempel er jaloux, så er hun ikke fri. Jalousien er en af de største stress-indikatorer, der findes. Jalousien hører ikke hjemme i frihedens verden. Hvis jeg ikke kan være helt fri, hvis jeg gerne vil eje noget, som jeg ikke vil af med igen, så tror jeg faktisk ikke, at jeg har lyst til at være fri. Netop, William. Næsten ingen ønsker frihed. De vil hellere eje og samle til huse. De vil helst tjene en masse penge og købe en helt masse, så de kan blive glade for enten at bruge det eller vise det til andre, så de måske kunne blive lidt jaloux. Kan man så bare sige: Nu ønsker jeg at være gift- og stress-fri. Jeg vil leve i total frihed.? Hvis du mener det, med dine følelser ned til mindste detalje, og virkelig er villig til at give afkald på alt. Så vil det ske for dig i løbet af nogle år. Nogle år? Hvem gider vente flere år på at få sit ønske opfyldt? Skal jeg så bare sidde og trille tommelfingre i nogle år og vente på, at miraklet fra The Secret sker. Hvad så imens, er jeg da slave eller halvt fri? Du er fuldstændig fri i den forstand, at du hvert eneste sekund er på vej til større frihed. Du er programmeret til kun at gå den vej. Dette giver en kæmpe indre glæde, som kun den, der har prøvet at leve den tanke fuldt ud, kender. Lever du den tanke fuldt ud? Jeg har sendt ønsket ud, at jeg vil leve i 100 % frihed og leve evigt i en form som indbefatter min fysiske krop uden mellemliggende døde-perioder. Det er jo urealistisk. Det er jo reinkarnation uden at dø. Så skal du være i en voksen krop hele tiden, måske i millioner af år. Har du slet ikke lyst til at blive et lille barn igen? Det er da sjovt at være barn. Jeg vil hellere være legende som et barn i en voksen krop. Det er frihed for mig. Jeg har ikke brug for mennesker, som skal fortælle mig, hvordan man skal leve. Det hører jo tit med til at være et barn. Vi snakker godt nok om meget andet end det, vi planlægger. Det bliver ikke meget til tal og symboler. Næh. Men planlægning skal også kun bruges til at skabe frirum. I friheden er frirummet der allerede, så behøver man ikke planlægning. Hold da op, hvor kan du sige meget vrøvl, Bedstefar. Jeg orker slet ikke at forstå, hvad du nu siger. Skal vi ikke holde for i dag?jorden blev nulstillet i går, og nu skal vi have en kakao-tår. 38

39 Det kan vi godt. 9. samtale: 5. januar Nå William, så blev det 2013, hvordan føles det? Ha ha, Bedstefar. Det er smalltalk det der. Det har far lige fortalt mig om i går, fordi jeg ikke altid kan forstå, at de voksne snakker om vejret og sådan noget. Er det ikke rigtigt? Det er bare noget, du siger, for at komme i snak. Der ligger slet ikke nogen dybde i det. Har jeg ret? Øh der greb du mig vist på fersk gerning, men alle ord kan bruges som inspiration til en samtale. Så hvilket ord af dem, vi har brugt i dag, vælger vi? Så synes jeg, at vi skal vælge ordet Vi. Kan du sige noget om tal og symboler for ordet Vi? Næh, det tror jeg ikke lige. Det kan du. Man kan alt, hvis man bare giver sig tid og tør. Spørgsmålet er kun, om det er interessant. Er det ikke dine ord de halve? At man kan alt, er i hvert fald ikke mine ord. Men om noget er interessant, det lyder som mig. Okay, så lad mig sige, at vi ikke kan alt. Alt er i symbol-sproget betegnende for det fortættede, og Intet er i symbolsproget betegnelsen for det meget luftige eller det, som kun eksisterer som energi, så alt og intet betyder i symbol-sprog, alt fra det mest tætte til det, som kun er energi. Og det med at kunne alt. Så synes jeg, det virker umuligt for mennesker at leve som dyr og samtidig trives med det på samme måde som dyr. 39

40 Det er som om, mennesket har en bevidsthedsdimension, som hindrer det i at finde fuld glæde ved at leve på dyrets præmis, altså at være en del af fødekæden. Det er som om, mennesker ikke kan nyde at være på et trin i dyre-hierarkiet. Mennesker, der lever som dyr, tilpasser sig, at der er nogle, som de bestemmer over og måske dominerer, og der er nogle, som bestemmer over dem og måske dominerer dem. Der er i disse situationer en vis mængde mundtlig eller fysisk vold. Dette affinder mange sig med, for de synes bare, at det er sådan, det er. Men trives med det, det er der ingen, der virkelig gør. Denne dyre-adfærd er en del af den gift, jeg så tit har talt om. Den forpester vores krop og giver os den sygdom, der kaldes aldringsprocessen, og som har døden til følge. Men, det er jo bare sådan, det er. I min klasse er der nogle, der er stærkest eller mest populære, og der er nogle, som er de kedeligste. Sådan er det da bare. Nå. Ja, nå, Bedstefar! Det kan ikke være anderledes, kan det vel? Har vi prøvet? Vi kunne jo vælge at være sammen med mennesker, som vi føler os jævnbyrdige med. Vi kunne jo droppe at have dyre-hierarkiske skoler, og i stedet gå i livets skole. Det har jeg aldrig hørt om. Nej. Det er fremtidsprojektet, når du bliver voksen. Så er der nogle af jer, der har fulgt med de gode tanker, som lå i 2012-skiftet. Det var jo et symbol-tal og et symbol-år, som fik mange mennesker på bedre tanker. Hvis alle disse mente noget af det, som de gik og troede på og snakkede om, så er verden jo på vej til større mellemmenneskelig respekt. Så gælder det ikke bare om at tjene nogle penge, så man kan være glad på grund af sit forbrug. Så kommer det til at handle om indre glæde på grund af en ren krop. Og kroppen bliver ren på grund af den måde, du behandler andre mennesker på, og på grund af den måde, du lader andre behandle dig på. Engang var det, hvad man spiser, der forgiftede os, nu er det minsandten også, hvordan vi bliver behandlet af andre mennesker. Nej, nu må du holde. Det er jo ikke til at holde ud. Jeg gider snart ikke mere. Nej, der er kun få, der gider, William. Det er bare snak det hele. Klynke lidt, meditere lidt, drikke lidt, feste lidt, så går det hele lidt igen. Vil man ikke give afkald på at eje andre end sig selv, og vil man ikke afgifte sig, så har man ikke ønsket om at blive ægte stress-fri. Så er man et dyr. Jamen vi stammer jo også fra dyrene. Hvad er der så galt i det? Intet, så giver det bare ikke nogen mening at klynke, når ulykken rammer, eller rovdyret angriber. Så har du selv valgt, når du får tæsk. Så valgte du at leve som et dyr og være i rovdyrs-zonen. Åh, nu er jeg med. Det er det, mor hader allermest ved dig: At du siger, at man ligger, som man har redt, og man kan bare rede om. Der er jo tit en god forklaring på det, du mener. Og det er aldrig helt så barskt, som det lyder. Så bare hit med det. Lad mig høre om din forbandede rede sin seng ordentligt lirumlarum. Er det det, Angela, kalder det? Ja, mor kan ikke døje, når du siger det. Hun siger: Intet er tilfældigt. Alt er, som det skal være. Men at man selv kan rede sin seng, det er fanden gale mig noget forbandet sludder. 40

41 Det kan jeg lige forestille mig. Det er også en stor mundfuld. Både for mig at fortælle, men også for dig at forstå. Er du sikker på, at vi skal tage emnet op i dag? Nej, jeg ved jo, at du ikke mener det så hårdt, som mor tror. Jeg ved, at du er et ordentligt og sødt menneske, så jeg vil hellere høre om det, vi var i gang med. Hvad var det egentlig? Du var ved at sige noget om ordet Vi. Og så begyndte du bare at snakke om Alt. Og ikke nok med det, du begyndte også at snakke om Intet. Det siger du, er energien i tomrummet, tror jeg, at du mente. Okay. Godt, at du hører, hvad jeg siger, når jeg ikke selv hører efter. Ja. Du er vist en snakke-maskine, man bare kan trykke på, så vælter det ud med tankespind og gøgl. Var det også et Angela-citat? Ja. Mor siger, at til nogle mennesker siger du ikke et kvæk, og andre får bare hele turen. Og hun synes vist, at hun har fået ture nok i karrusellen. Ja, hun er jo min søns kone. Så skulle jeg ikke ønske noget godt for hende, hvem skulle jeg så. Når jeg taler, er det aldrig for at genere folk. Det er for at give dem mulighed for større glæde. Og din mor tror jo på ottetals-kærligheden, så det skal jo være skidt, før det bliver godt. Og at høre på mig, det er skidt i din mors spirituelle verden, men bare rolig, hun skal nok bruge det konstruktivt. Hun får bare en lille dosis i ny og næ, som hun nu kan holde til uden at tabe besindelsen fuldstændigt. Det nager hende altså, når hun er hjemme ved os selv. Hun er tit edderrasende, fordi du har fortalt et eller andet, som ikke passer sammen med det, som hendes guruer siger. Men det sjove er faktisk, Bedstefar, at når der er gået et stykke tid, så får hun nye guruer, og så mener hun somme tider lidt af det, som du siger. Kunne hun ikke bare have dig som guru? Var det ikke meget nemmere? Nej, jeg kan ikke være guru. For jeg har ikke en fast mening. Jeg har ikke et trossystem. Mit verdenssyn og livssyn er under konstant udvikling og udforskning. Og mit livssyn i øjeblikket er, at se det grimmeste i verden med mildere øjne end det føler sig fortjent til. Og her kommer ordet Vi nok ind i billedet. Sig lige det igen på en ny måde. Altså bare lige de sidste to sætninger. Jeg mener, at det som virker mest ondt og mest egoistisk her i verden, det vil jeg gerne se meget mildt på. Såkaldt onde og egoistiske mennesker er tit vant til at være frygtede eller hadede. Godt nok er de somme tider spændende for dem, der synes dyre-hierarkiet er fantastisk, fordi de gerne vil være en del af rovdyrsflokken. Og nogle savler over dem, fordi de gerne vil være rovdyrets bedre halvdel. Men rigtig mange foragter dem. Er det sådan ligesom Stein Bagger og Peter Lundin? De bliver da betragtet som meget egoistiske og onde af mange mennesker, men nogle kvinder vil gerne være kæreste med Peter Lundin alligevel. Det var ikke lige tænkt konkret om nogle kendte mennesker. Mere som for eksempel min egen far. Han var af nogle tænkt som meget charmerende. Men hjemme hos os, var han tit bare en irritabel diktator. Det var ikke altid lige sjovt. Så meget, der skete hjemme hos os, giver anledning til at hade ham. Men alle de følelser, som min far skal udsættes for fra min side, skal være mere venlige, end han føler sig værdig til. 41

42 Det lyder både lidt kryptisk og som en skør idé. Du skal da ikke være venlig overfor en diktator. Så er det jo bare fordi, du er bange for ham, er det ikke? Det kunne det være, men så er det falskt. Min venlighed overfor min far skyldes, at både min far og jeg er en del af menneskeslægten. Hele menneskeslægten kan man kalde Vi. Så når jeg ikke er venlig overfor min far, så er det noget af mit Vi, som jeg ikke er venlig overfor, og det er uhensigtsmæssigt, som jeg ser det. Jeg sidder altså og får det sådan indeni, at din far bare skulle have en på frakken. Så kunne han lære det. Det var sådan, han selv var som ung. Da var han en, som gerne ville slås. Pigerne var vilde med ham, fordi han var en værre en. Og han var vild med piger, fordi de fik ham til at føle sig som noget særligt, men egentlig regnede han dem ikke. De var bare en slags tjenere for hans indre sorg og vrede. Det lyder da trist. Er det ikke lidt synd for ham, selv om han var et svin overfor mange piger, når de nu syntes, at han var så lækker. Eller charmerende, kaldte du det jo. Det er noget af det vigtigste her i verden, William: At aflære sig, at det er synd for nogen. Intet er synd. Man ligger som man har redt. Det, som du skal sætte i stedet for, at det er synd, - det er at forstå, hvorfor de har redt deres seng sådan, at de har det skidt, er vrede, er triste, slår og så videre. Så elsker du et menneske, fordi det også er sin sjæl, og du ved at selvet sidder klar i mennesket til at genstarte mennesket, når det selv sender ønsket ud. Ligesom computeren tager lidt tid, når du reset er den, så tager det også lige lidt tid at genstarte et menneske. Og det var det, du var lige ved at hidse dig op over, at du skal sidde flere år og vente på at blive fri, hvis du sender ønsket ud til The Secret. Men beklager, William, store ønsker tager lang tid. Åh, det kværner rundt i mit hoved lige nu. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal spørge om, for det er godt nok noget nyt, du siger der. Jeg ved faktisk ikke lige, om jeg gider tro på det. Livet går ikke ud på at gide tro på noget. Det går ud på, hvad der føles rigtigt. For min far føltes det rigtigt, at slå, da han var ung, og da han blev gift med min mor og fik mig, føltes det åbenbart rigtigt at nøjes med at skælde ud og være sur. Og i dag sidder han alene i en lejlighed, og da føles det åbenbart rigtigt at sidde og brokke sig over, at der er nogle, som har mere end han har. Og en lille komedie af og til om hvor skidt han egentlig har det, men det skal man ikke tænke på. Det føles jo rigtigt for ham, at tænke sådan. Tror du overhovedet, at han tænker over, hvad der føles rigtigt? Tror du ikke bare, at han prøver på at overleve? Det kan der være noget om. Men tror du, William, at han synes, at han har levet sit liv forkert? Tror du, han synes, at der er noget, han kunne have gjort anderledes eller bedre? Jeg tror altså, at der er meget, som han fortryder, at det ikke blev anderledes. Ja, problemet er bare, at skulle det have været anderledes, skulle han have tænkt anderledes, og hans stress-niveau skulle have været anderledes. Det er det, som din mor kalder, at alt er, som det skal være. Der henviser hun til den konsekvens, at på baggrund af fortiden og de tilfældigheder, som vi kan støde ind i, så bliver livet nøjagtig til den kombination, som vores intention mikser det sammen til i livets cocktail. 42

43 Nå, nu skal jeg lige grave i hukommelsen. Intention, ønske og vilje. Det er det, sindet består af. Så havde han ændret lidt ved sit sind, så var hans intention, ønsker og vilje blevet anderledes, og så kunne verden være blevet anderledes, ellers kunne den ikke. Præcis. Det er bare det, som det betyder, når der i Bibelen bliver sagt: I skal ændre sind. Man kan ikke skabe paradis ved hjælp af klynk eller et håb om en messias. Man kan være heldig at finde en mand eller kone, som vil være barnepige for en, og så har man en vis glæde ved det. Men derudover, så er det bare op på hesten og finde ud af, hvad du virkelig ønsker dig, og så finde ud af, hvad man må være villig til at give afkald på. Du kender udtrykket: Man kan ikke både puste og have mel i munden. Det er det, man vil, når man klynker. Så vil man ikke tage konsekvensen af, at man ikke kan få det hele. Der er 24 timer i døgnet. Så vil du være vågen 20 timer og samtidig sove 8, ja så klynk bare, men der bliver ikke 28 timer i døgnet af den grund. Det hele er et spørgsmål om prioritering. Vælg det til i dit liv, som giver dig mest energi på lang sigt, så får du det nemmeste liv med mindst modstand. Og vælger du modstand, fordi du synes det er hyle sjovt, så nyd modstanden indtil du vil noget andet. Og hver gang du klynker, så regn med, at du ikke fordømmes af mig, men jeg smiler. Og vid, at du ligger, som du har redt. Du ønskede modstand, og det fik du. Det kan gøres anderledes, det er bare at ønske det. Ved du hvad, Bedstefar. Må jeg sige, hvad jeg føler lige nu? Ja da. Jeg er så gal, at jeg har lyst til at slå dig ihjel. Jeg har lyst til at straffe dig for at sige sådan, for der er altså rigtig mange, som ikke kan gøre for, hvordan de har det. Jeg tror faktisk ikke på dig. Jeg er virkelig så splitter ragende gal, at jeg kunne hakke dig i småstykker, og så kunne du se, hvordan du selv har redt. Det er i orden med mig. Ligegyldigt hvor vred du er på mig, så vil jeg blot smile til dig og flytte mig under dit fysiske angreb. Jeg ønsker, at verden skal være fri til at gøre og mene, som man vil, og at alt har en konsekvens. Og vil du give mig den konsekvens, så må du forsøge det. Den attitude, som jeg sætter op for dig her, kaldes ansvarlighed, og kan du dræbe mig, var jeg ikke ansvarlig nok. Så er jeg en helgen, for så blev jeg offer for offer-rollen. Men bare rolig, jeg er ikke tiltrukket af offer-rollen, så du kan ikke dræbe mig. Du tænder mig da fuldstændig af, når du siger sådan noget. At jeg ikke kan dræbe dig, selvfølgelig kan jeg da det. Nu forstår jeg pludselig mor, når hun er så gal, for du er kraft æde mig træls, når du siger sådan. Det er bare et synspunkt. Hvis du mener, at det er nemmest, at vi alle tager os af hinandens små dumheder og hele tiden redder hinandens røv, så værsgo. Jeg vil også gerne have hjælp af læger på sygehuset, når jeg har et problem. Men som verden ser ud nu, bliver der bare mere og mere brug for behandling og medicin, så vi er nødt til at gøre noget godt for os selv. Vi kan ikke overkomme at skulle redde hinanden hele tiden, bare fordi vi ikke orker at elske os selv og se, hvad der er den virkelige konsekvens af vore handlinger. I stedet tænker vi, det går nok, eller vi tænker bare lige denne ene gang. Det kunne jo være denne ene gang, at det slog os ihjel. Så alt med måde, kære William, det er at sige: bare lige lidt af det dårlige, det dør man da ikke af. Og ganske rigtigt, det går jo godt de fleste gange, og en dag går det ikke godt længere. Og den dag, da hader du at vide, at du ligger som du har redt. Det tog bare mange år inden du fik ondt i ryggen af at ligge på ærten. Rigtige prinser og prinsesser kan efter blot én nat mærke, at de ligger dårligt med en ært under tyve madrasser. Så er vi tilbage i Eventyr-hulen igen, hva? 43

44 Ja, men for din egen skyld. Brug din evne til at mærke, hvad der er godt for dig, ligesom prinsessen på ærten. Hvis du bliver voksen og får en kæreste, som du ikke er 100 % lykkelig sammen med, så brug en vis periode til at løse det, og kan I ikke det, så stop det for alt i verden. Og ligesådan med et job. Er du ikke glad for det, så sig op. Ellers står du pludselig der og ærgrer dig over, at du ikke redte din seng, altså dit liv, på en anden måde. Og husk, det er aldrig for sent. Om du så havde været gift med pigen i tyve år eller havde haft det job, som du ikke elsker i et helt liv, så stop så snart, at du opdager, at du har redt dit liv forkert. Der er kun dig. Der er kun dig til at tage ansvar for dit liv! At vælge at leve med triste perioder i sit liv på grund af sine valg, det er det rene gift. Skift spor, ellers bliver dit liv forkortet! Øv, jeg tror desværre, der er noget om det, som du siger. Men, kære gamle mand, jeg vender tilbage med det med indflydelsen på sit liv. Så skal du få røven i smækhøjde, om jeg må være så fri. Jeg skal nok finde nogle spørgsmål, hvor du kommer til kort. Ja, ja. Hvis spørgsmålene bliver for svære, så må jeg jo ty til reinkarnations-tanken. Den er altid god som en kattelem. Det var faktisk en god vittighed, Bedstefar. Ha ha. Det var ikke en udtænkt vittighed, men ja, det var faktisk ganske sjovt. Godt. Nu har vi altså fortjent en Cocio. Jeg orker ikke at høre mere i dag, for jeg blev altså helt udmattet af at blive så gal på dig. 44

45 10. samtale: 2. februar Mønsterbryder, Bedstefar, hvad er det? Du lægger sandelig hårdt ud, William. Ja, vores lærer siger, at alle børn skal være mønsterbrydere. Så kan de blive bedre end deres forældre. Hun siger, at hun gerne vil have, at vi bliver skolens dygtigste klasse, men så skal vi være med i et projekt, hun kalder Mønsterbryder. Puh, jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Idéen er god, men jeg kender jo ikke hendes plan eller hendes motiv, så om det ender godt, det ved jeg ikke. Det er godt, at du fortæller mig det, så jeg kan hjælpe dig med, at din andel af projekt mønsterbryder bliver dit anliggende og ikke bliver at føje din lærers idealer for en god elev. Føje, hvad betyder det? Føje og mønsterbryder. Det er ikke småting, man skal forklare her i Eventyr-hulen. Du et det mest lydhøre menneske, jeg nogensinde har talt med, men du er også den, der stiller de sværeste spørgsmål og sætter de sværeste dilemmaer op. Du gør mig næsten helt forpustet. Du har godt af at komme lidt op i gear. Hvis du skal lykkes i dit projekt Evigt fysisk liv, så skal du møde alle verdens udfordringer med et smil. Så bare klø på. Svære spørgsmål, det er bare lykken. Har jeg ret? Ja, du har ret. Føje betyder, at du tillader den anden at få ret, uden at synes, at den anden har ret. Hvordan kan man det? Da du sagde, at jeg havde ret, mente du det så ikke? Jo, men hvis jeg ikke mente det, men sagde ja alligevel, så sagde jeg det, fordi jeg var bange eller træt og gerne ville være fri for at snakke mere om det. Så er man ikke autentisk, og så ødelægger man noget inde i sig selv. Det kalder man at føje nogen. Det bringer ikke glæde og giver karma-skader. Det er som om man næsten kan komme til skade ved alt her i livet. Det er rigtigt. Hver gang du træffer et valg, er der risiko for, at det giver en konsekvens, du ikke kan lide. Hvordan undgår man det? Og nej, jeg er ikke ligesom min mor. Jeg tror ikke på bevidsthed. Bevidsthed skal ikke være et religiøst begreb. Det er det, du siger, når du ikke tror på bevidsthed. En mønsterbryder er et menneske, som ikke bliver ligesom sine forældre. Du er for eksempel meget forskellig fra din mor og en del forskellig fra din far, så du er en slags mønsterbryder. En mønsterbryder opdager, at sådan som min mor og far er, det vil jeg ikke kopiere. Jeg vil gerne lære noget af dem. Men alt det, jeg ikke synes, fungerer for dem, det gør jeg anderledes. Det er faktisk svært at blive meget anderledes end sine forældre. Det kræver bevidsthed. Og fik du skæld ud nok af dine forældre og dine lærere, så kunne det nemt ske, at det var meget sværere for dig at være mønsterbryder. Og så ville det virkelig kræve bevidsthed. Rend mig i røven. Undskyld, Bedstefar. Det røg bare ud af munden på mig, jeg mente det ikke. Sådan vil jeg ikke snakke. 45

46 Det er helt i orden. Jeg ved jo, at du ofte taler, før du tænker. Jeg ved også, at du tænker meget. Mor, hun tænker meget. Hun tænker så meget, at hun nærmest kan blive helt stresset og deprimeret af det. Det siger far i hvert fald. Men når hun er hidsig, Bedstefar, så kan jeg godt sige dig, så tænker hun ikke. Så er hun bare ligesom en maskinpistol. Så er det bare om at komme væk. Sådan er jeg i hvert fald ikke. Hvorfor bliver hun så hidsig? Kan hun ikke ønske sig, at være mindre hidsig? Mange spørgsmål. Hidsighed starter i småtings-afdelingen. Hver gang du har en forventning, kan du blive skuffet. Mange skuffelser giver frustrationer. Mange frustrationer giver vrede. Og tilpas meget vrede gør mennesker hidsige. Det er en slags ventil. Og nægter du dig selv at bruge ventilen vrede, kommer du til de næste ventiler, som er hidsighed eller raseri. Og bruger du heller ikke disse ventiler, så begynder du lige så stille at rådne op indvendig. Det er jo meget nemt så. Man skal bare lade være med at have forventninger. Så bliver man aldrig en sur kælling eller ligesom din far, en irritabel slagsbror. Du kan da lige skære det ud i pap. Men tror du, at din mor kan bruge dit papstykke til noget? Jeg kan da prøve, at forklare hende det. Hvis du vil gøre forsøget, så synes jeg, at du skal sørge for ikke selv at have nogle forventninger til resultatet, men være tydelig i forhold til din mor, og fortælle hende, hvad konsekvensen er af hendes raseri. Det er, at du går. Og har du ikke muligheden for at gå, så skal du smile til hende, mens du holder øje med om hun kaster noget efter dig, så du kan nå at flytte dig. Det skal du fortælle hende inden. Så har hun en chance for at være med i processen næste gang, hvis det går galt. Det har jeg selvfølgelig ikke nogen forventning om, men man har lov til at registrere et mønster hos andre mennesker og forholde sig til det. Hvis din viden om et mønster ligger som bevidsthed i stedet for en frygt, så er det en glimrende teknik, synes jeg. Det er vist lidt for svært for mig at lære hende ikke at have forventninger. Jeg er alligevel kun en dreng. Kunne du ikke lære hende det? Man kan ikke lære andre mennesker, hvad de endnu ikke er klar til at lære. Du lød bare meget opsat på at gøre forsøget. Så jeg gav dig lidt hjælp til hvordan, du kunne gribe det an på en måde, hvor du ikke blev alt for såret, når du opdagede, at det ikke var dit mors ønske lige nu. Hvornår bliver det så hendes ønske? Måske aldrig. De fleste mennesker skal helt ned i skidtet, før de kan se, at livet, som de har formet det, ikke er særlig dejligt. Nogle mennesker vil ikke engang, når de har nået bunden, se, at de selv har en mulighed for at skabe sig et andet liv. De vil helst finde nogle at give skylden, og sige: Det er for dårligt, at eller Hvis det ikke var fordi,. Men en undskyldning for, at man ikke kan ændre sin situation, er ikke løsningen. Det gør dig ikke glad. Det fastholder dig bare i offer-rollen. Og offer-rollen er den sikre garanti for, at livet fortsætter med at være på de andres præmisser. Offer-rollen. Mor siger, at martyrer ikke er til at holde ud. Men kristus-energien, den er stærk. Aha. Nå, aha. Der er du igen ikke enig? 46

47 I min verden er de kristus-energier, jeg kender, en variation af martyriet. Ikke forstået, Bedstefar. Er det, som mor ikke kan holde ud, og det, som hun synes er stærkt, næsten det samme. Er der ikke en verden til forskel? Det tror jeg, at mor ville sige. Det tror jeg også, hun ville. Det er meget populært at tale om kristus-energien og buddha-energien. Energien i en form med kort bølgelængde eller høj frekvens, som vi talte om for længe siden er supergodt. Er bølgelængden lang, så er kristus-energien det samme som offer-rollen eller martyriet. Forklar lige det, så jeg forstår det. Jeg tror det har noget at gøre med det, mor kalder høje frekvenser og lave energier. Er det rigtigt? Ja. Nu skal man jo ikke skue hunden på hårene. Så jeg vil tale ud fra, hvordan det, som din mor siger, virker på mig. Virker? Ja, man siger virker på mig, når man ikke vil hævde at have set hele dybden i et andet menneskes tanke eller handling. Okay. Hvordan virker mors opfattelse af kristus-energien så på dig? Kristus-energien, som din mor og mange andre spirituelle tænker den, virker som om, at man er villig til at ofre sig selv for andres skyld. Det er da også smukt. Det er det, som helte gør. Ja. Jesus-figuren er jo også gjort til en helt, fordi han ofrede sit liv for os. Sådan udlægges det. Synes du, at det er godt? Det ved jeg ikke. Er han ikke død, for at vi kan leve. Så døde ét menneske, for at vi kan leve. Det er da en god byttehandel? Ville du dø, for at hele verden kunne leve, William? Ja. Godt. Hvorfor vil du gerne det? Tror du, jeg ville være glad, fordi du døde, for at jeg kunne leve? Ville du ikke det? Nej tak. Du skal ikke påtage dig et ansvar for mit liv, inden du har taget vare på dit eget liv. Har jeg ikke taget vare på mit eget liv, hvis jeg selv vælger, at jeg gerne vil dø for andres skyld. Nej, du har kun taget vare på dit eget liv, hvis du dør, fordi du følger dit hjertes dybeste sandhed. Hvis du for eksempel dør, fordi du tror på noget, som andre finder rigtigt, men du ikke selv har mærket sammenhængen i inde i dit hjerte, så er du utro overfor dig selv. Så dør du på grund af en løgn. Du skal elske dig selv. Jesus sagde faktisk, at man skal elske sin næste som sig selv. Det betyder jo, at man skal have begges behov for øje. Og tænker man ens, ønsker man ikke, at et andet menneske dør på dine vegne. Man ønsker det bedste for alle, og tror på, at alle tager ansvar for sig selv og tager vare på sig selv. Den, der ikke elsker sig selv og tager ansvar for sig selv, er jo faktisk i direkte opposition til det skabende princip. 47

48 Det skabende princip? Ja. Gud er et kodeord. Det har en helt bestemt betydning i symbolsproget, så jeg kan ikke kalde det gud uden, at man tillægger det menneskehedens fælleskode eller symbolik for ordet gud. Så det skabende princip i din verden er næsten det samme som gud i min verden? Den del i din verden, som du opfatter som det, der repræsenterer, at mennesker og andre væsener, ja hele skaberværket eksisterer, det vil du kalde en del af Gud. Det kalder jeg det skabende princip. De flestes gud, er holdt op med at skabe og hersker nu over verden. I min verden, er det skabende princip aldrig holdt op med at skabe, og det skaber gennem mennesker, og mennesker er en del af det guddommelige skabende princip. Og den del af mennesket, som ønsker at herske, er på ingen måde en skabelsesdel. Det er en destruktiv del af mennesket. At herske er at gøre ulige. Det er at være respektløs. Og i min verden, er det dybt respektløst overfor noget som helst væsen i universet, at vise underdanighed. Det, tror jeg ikke på, nogensinde har været tiltænkt mennesket. Skulle det skabende princip opfattes som et væsen i hvis billede, mennesket er skabt, er det jo en skævvridning ikke at opfatte sig værdsat og respekteret. At mennesker vælger at nedgøre sig selv gennem sine handlinger er fuldstændigt unødvendigt og i mine øjne fuldstændigt respektløst overfor universets intelligente kræfter. Det var noget af en prædiken. Det lyder i hvert fald ikke som den gud, jeg har hørt om. Sådan er der altså ikke nogen, som jeg kender, der tænker. Gud er jo ham, der har skabt os, og som vil have, at vi skal gøre som han siger, så vil han give os en belønning. I bedste fald vil jeg sige, at vi hele tiden er hjulpet at noget af det, som mange vil kalde der er mere mellem himmel og jord. Det vil din mor og mange andre nok kalde gud eller engle. Og det er en god betegnelse. Jeg ønsker bare ikke, at de skal være mine hjælpere. Så bliver de en slags tjenere. Jeg ønsker ligeværdige venner. Jeg ønsker hverken at have slaver eller være en guds slave eller træl, som Bibelen somme tider kalder det. Mener du, at du er lige med Gud? Jeg mener, at det, der kaldes Gud, er en personificering. Og en person er min ligemand. Inde i mig er der intet, der føler noget som helst rigtigt i at udføre en tilbedelseshandling overfor noget som helst væsen. Inde i mig føles det som det smukkeste af det smukkeste at ønske at være lige med gud. Så har gud virkelig herskertrang, så har gud brug for at udvikle sig til at ønske gensidig respekt. Ellers kan han ikke være min ven. Vil du have, at gud skal gøre noget for at være din ven? Nej. Det er ikke det, jeg mener. Jeg mener, at mange opfatter gud, som noget, man beder om hjælp. Hvis jeg altid har brug for guds hjælp, og han aldrig har brug for min hjælp, så er det ikke et venskab. Så hvis jeg er ansvarlig i mit venskab med gud, så sørger jeg for, at vi begge har mulighed for at føle os værdige til venskab. Har du tænkt på, at gud måske er mega-træt af altid at skulle fremstå som den stærke og overbærende. Og nogle vil have, at han skal vælge dem som de gode og deres fjender som de onde. Det er et stygt job, at skulle have titlen gud. For at udvise fuld respekt for gud, må jeg tilbyde ham at træde ned fra sin piedestal og sin rolle som evig hjælper, og tilbyde ham min hjælp til at blive værdsat som en god ven. Og det har jeg hermed gjort. Jeg har fortalt dig, at du kan være guds ven i stedet for hans kæledægge. Du er godt nok modig, Bedstefar. Tænk, hvis gud sidder og hører, hvad du siger. 48

49 Så tror jeg, han sidder og smiler og tænker: Endelig er der en, der gider tale min sag i stedet for at give mig en rolle, som hænger mig langt ud af halsen. Tror du virkelig det? Ja. Er det rigtigt? Du laver ikke sjov? Nej. Jeg mener helt alvorligt, at det, som er blevet tituleret gud, ønsker at være vores ven, ikke vores direktør. Kender du udtrykket: Det er koldt på toppen? Nej. Det betyder, at hvis du er chefen i et firma, så er det svært at være venner med dem, man arbejder sammen med, fordi man skal bestemme over dem. Sådan er det også at være gud. Og jeg er modig nok til at sige. Du har et job, som chef for det usynlige, men du skal vide, at du er min ven og altid kan komme til mig, hvis du trænger til at snakke. Kommer gud så og snakker med dig en gang i mellem? Hvad tror du? Jeg tror ikke noget lige nu. Jeg er målløs. Jeg har faktisk slet ikke lyst til at høre svaret. Hvorfor? Fordi du er så speciel, Bedstefar, så det kunne faktisk nemt ske, at gud kommer og snakker med dig, fordi han er ensom. Det havde jeg bare slet ikke lige tænkt på, at gud er ensom, fordi der er ensomt på toppen, som du siger. Hvordan kom vi til at snakke om det? Det kan jeg ikke huske. Vi har snakket om mange syrede ting. Men det her overgår da vist alt. Hi hi. Nåh jo. Vi snakkede om mønsterbrydere. Du er vist en mønsterbryder i forhold til at tænke på gud som en ven. Mor tænker i hvert fald mere på gud som en slags far end som en rigtig ven. For en ordens skyld, William, vil jeg lige sige, at om gud er en mand, kvinde eller androgyn, det vil jeg ikke fastsætte. Er gud ikke en mand da? Gud er et begreb for en energi, som opfattes som menneskelig, og derfor af mange tillægges at være mand eller kvinde. I nogle lande tænker man på gud som mand og i nogle som kvinde. Nåh. Det havde jeg ikke lige overvejet. Jeg tog det som en selvfølge, at gud var en mand. Nej. Skal vi snakke om mere i dag, eller er du klar til en drikkepause? 49

50 Jeg er ikke helt klar til pause, for der er noget, som jeg lige skal have styr på. Når vi snakker om at ønske sig noget ved hjælp at sit sind, hvad har det så med gud at gøre. Er det ligesom en slags bøn? Det er et større spørgsmål end du selv lige regner med, William. En traditionel bøn er at bede om hjælp. At ønske er at forvente hjælp uden at blive skuffet over, at man får noget endnu bedre end det, man ønsker sig. Jeg forstod vist ikke, hvad det var, du lige sagde. Det var også forkert formuleret. En stærk kraft i menneskets tiltrækningsevne for at opfylde sine ønsker er taknemmelighed. Beder du en bøn på den måde, at du starte med at takke for alt det gode, der er sket siden sidste bøn, og derefter fortæller hvad du ønsker dig, så har det en meget kraftig virkning, og du bliver opmærksom på, at efter nogle uger eller nogle måneder begynder nogle af dine ønsker at gå i opfyldelse. Det samme med at sende et ønske ud. Så beder du ikke om hjælp. Så er du overbevist om, at det, du ønsker, vil komme i en genkendelig form eller i en skikkelse, som er endnu mere gavnlig for dig. Når du ønsker, kan du derfor med dine tanker på forhånd takke for, at det er på vej til dig. Beder du, kan det få en form, som minder om håb, så det virker som om, der er en gud, der sorterer i dine ønsker. Det er der ikke. Der er kun dine egne ubalancer i din krop og dermed også dit sind, som kan hæmme ønskers opfyldelse. Lige nu, taler du meget skråsikkert. Er det ikke imod din tanke om, at der ikke findes rigtigt og forkert? Jo. Jeg taler ud fra min egen erfaring og indvendige følelser og viden. Husk, at alt hvad jeg siger, siger jeg ud fra, hvad der er sandt i min verden, og som jeg fornemmer virker for mig. Det er aldrig automatisk din sandhed eller en højere sandhed. Det var bedre. Så kender jeg dig bedre igen. Så må jeg også hellere spørge på den rigtige måde: Er der efter din opfattelse forskel på at bede i håb og ønske i taknemmelighed? Absolut! At ønske i tillid og taknemmelighed er det som kaldes The Secret. At bede i håb er en anden teknik, som i nogle tilfælde giver det samme resultat. Men din form skal jo passe til dine tanker og forestillinger, så det ene er ikke bedre end det andet. Det vigtige er at udforske taknemmeligheds-, tillids-, ønske- og bede-teknikker, og se, hvad der virker for dig. Og virker det hele forkert, kan man bruge den traditionelle fysiske teknik, at sætte sig mål og med flid arbejde sig hen til dem. Den teknik er også fin, og mange er mest trygge ved den. Jeg er bare for doven. Doven og doven. Hvis ønske-teknikken virker, vil jeg da hellere kalde dig smart. Tak. Du er sød, William. Ja, det er jeg, og nu vil jeg ud til Bedstemor og være hendes søde lille sol. God idé. Hun elsker virkelig, at du er her og er hendes lille bonus. Er jeg jeres luksus? Ja, det er lige det, du er. 50

51 11. samtale: 2. marts Kan du huske, at vi snakkede om at være venner med gud sidste gang? Ja. Jeg fortalte det til mor. Er du gal en kineser? Hun blev virkelig som et romerlys. Det var som om hele hendes krop krympede sammen for at lave en stor energiudladning, og så væltede det bare ud af hendes mund med ord, så jeg næsten blev blæst ind i væggen. Jeg håber ikke, at gud er en skrap gud ligesom hende, for så kommer du godt nok i stormvejr den dag, at gud vil straffe dig. Bare rolig. Du skal ikke have bekymringer for mig. Jeg har valgt side. Jeg har valgt at stå til ansvar for mine handlinger og udtalelser. Og skulle gud have misforstået mig, må jeg jo forklare det til ham, hende eller dem på en ny måde, så de fatter pointen. Der er efter min mening ikke noget galt i at tilbyde gud gensidig respekt og venskab. Men det, der er vigtigt at lære her i livet, er også, at det er unyttigt at bekymre sig forud. Tænk, hvis jeg skulle bekymre mig om, hvad gud tænker, og om jeg vil blive straffet. Jeg har tænkt over så mange ting her i livet, så skulle jeg blive klynget op af væggen, når guds storm kommer, så ved jeg 100 %, hvad jeg mener, for alt, som kommer ud af min mund, kommer fra hjertet. Og kan gud ikke klare mosten, så må vi jo se, hvad der sker ved det. Jeg kan kun være den, som jeg er, William. Ellers er jeg ulykkelig. Og jeg elsker at være lykkelig. Er lykke forkert i guds øjne, er det ikke mit problem, men guds. Du lyder altså arrogant, som mor faktisk sagde. Er du slet ikke bange? Hun sagde faktisk, at du skulle skamme dig, at sige noget så blasfemisk. Man skal have respekt for gud, ellers er man i mørket, sagde hun. Nu er det sådan, at jeg synes, at det er dejligt, at det er mørkt, når jeg skal sove, men det er ikke absolut nødvendigt. Så mørket skræmmer mig ikke. Men pyt nu med det. Jeg vil hellere snakke om det med at være bange og at skamme sig. At være bange, er for mig at vide, at der kan være en fare, og derfor er jeg særlig opmærksom eller foretager nogle justeringer. Og jeg kan garantere dig for, at da kimen til at ville være guds ligeværdige blev sået, da var jeg også bange, men det har fået tilpas opmærksomhed, og nu er faren væk. 51

52 Du er så sej, Bedstefar. Gid, jeg var lige så modig som dig. Så var jeg måske også fri for at skamme mig. Jeg blev simpelt hen så flov, da mor skældte ud, fordi du havde sagt det om gud. Jeg tænkte: Hvorfor er jeg sådan et barn, som bare snakker om det, som optager mig? Mor siger, at jeg skal have et filter. Jeg skammer mig rigtig tit over ikke at være et rigtigt menneske. Åh nej, William. Det er det, som jeg engang kaldte: Det, som du lader andre gøre mod dig. Du lader andres ord og meninger ødelægge kærligheden til dig selv. Ligesom jeg ikke kan lade guds mening gå ud over min kærlighed til mig selv, skal du heller ikke lade andres mening gå ud over din kærlighed til dig selv. Du skal bruge andres meninger til at blive klog af. Du skal prøve at følge deres tankegang, og derefter, hvis de giver dig lov, kan du fortælle dem, hvordan du ser deres situation eller tankegang i din verden. Det er jo også bare det, jeg tilbyder gud. Jeg tilbyder gud, at være med i min kærligheds- og respektverden. Vil gud være en del af universets skabelse, skal gud have chancen for at se, hvad skabelse er i sit største potentiale. Din mor fik jo nok heller ikke hele versionen. Det, hun tror, jeg kalder gud, og det, jeg kalder det skabende princip, er jo slet ikke det samme. Er det skabende princip så guds gud? Og har guds gud så også en gud? Man kan sige at, i min verden er det skabende princip en stærkere energi end den traditionelle opfattelse af gud. Og kærligheden til den højeste sandhed er en ekstrem høj energi i stil med det skabende princip, men at kalde noget mere gud end andet og nogle for andres gud, er lidt ligesom det med at have guruer. Det findes ikke i min praksis-ordbog. Lad det ligge, Bedstefar. Hjælp mig med at være et menneske, som ikke behøver skamme sig. Jeg gider ikke være træt af mig selv længere. Jeg vil være fri. Jeg vil være glad hele tiden. Jeg vil være doven ligesom dig. Og med doven mener jeg altså bare smart. Det var ikke ment sårende. Det er det, jeg mener: Jeg kommer hele tiden til at sige noget forkert. Jeg kan ikke få min mund til at sige det, som jeg helst vil sige. Allerhelst vil jeg slet ikke sige noget, men det ville også blive noget rod. Hjælp! At skamme sig er det rene gift for kroppen. Det forhindrer dig i at lære af den erfaring, du lige har fået. Det gør nemt, at du begår den samme uhensigtsmæssige handling igen. Næste gang bliver det bare inklusiv dårligere samvittighed. Så bliver handlingen endnu mere giftig, og du bliver afhængig af at gentage det. Præcis ligesom alkoholikeren, der gentager at indtage sin gift. Det kaldes somme tider at have et destruktivt jeg. Så skam skaber et destruktivt jeg, som vil sige, at man gentager noget bare for at skamme sig, ligesom nogle drikker alkohol bare for at mærke giften? Ja. At drikke alkohol og at skamme sig er perfekt til selvdestruktion. Andre handlinger, som skaber stress i kroppen, hører også under kategorien et destruktivt jeg, hvis det er et mønster, som gentages. Hvad kunne det være? Det kunne for eksempel være at slå andre. Så dem henne på skolen, som hele tiden slår, uden man forstår hvorfor, det er bare fordi, de lider af et destruktivt jeg? Ja. 52

53 Så, de skal ikke skamme sig over det? De skal afgiftes? Så når gårdvagten siger til de børn, at de skal skamme sig, så får de faktisk ekstra gift. Hi hi. Hvor er du skarp. Skulle man lave lidt ord-gøgleri med det, kan man sige, at man skulle skamme sig, hvis man ønsker, at andre skal blive flove eller skamme sig. Det er at ønske, at andre bliver forgiftet. Det er morbidt. Og at være morbid, det må da være noget at skamme sig over. Så er det sat på humor-formel. Humor kan bruges konstruktivt til at fjerne skam og pinlige situationer. Venlig humor er modgift mod nogle af verdens værste pestsygdomme: Skam og andre misbrug. God humor, Bedstefar. Husk det, William: Aldrig at skamme dig, men gå med oprejst pande, ligegyldigt hvor misforståeligt du har båret dig ad. Ja. Dem, der skammer sig, de skulle godt nok skamme sig, at være så giftige over for sig selv. Go humor, William. Go modgift. Nu bliver jeg altså lige lidt tænksom. Hvis et destruktivt jeg fodres med gift, for at man kan blive ved med at have sygdommen, så øh. Hvis man har et destruktivt jeg, så gentager man at gøre noget, der er giftigt eller giver stress i kroppen. Det vil sige, at når man spiser noget, som giver stress i kroppen, hver dag, så lider man af et destruktivt jeg. Det vil sige, at alle mennesker lider af et destruktivt jeg. Nej. Spædbørn drikker modermælk. Det er ugiftigt. Skal vi så alle til at drikke modermælk. Det kan man da ikke. Det er næsten som om, at man skulle skamme sig over at spise mad. Nej, når du holder op med at skamme dig, kalder kroppen ikke længere på maden. Det er derfor, at du skal spise det, du har lyst til i stedet for at spise det, andre siger, er sundt. Ellers er du i den evige spiral, hvor du spiser, fordi du skammer dig, og du fastholder din skam med det, du spiser. Det er noget lort! Især det, der kommer ud af det. Det vil jeg trods alt ikke benægte. Hvad skal vi gøre, Bedstefar? Du kan for eksempel ønske at leve evigt i din fysiske krop, og du kan ønske dig den højeste sandhed. Så har du taget syv-mile-støvlerne på. Hvad hvis jeg ønsker, at kende den laveste sandhed? Det er også super godt. Så bliver du smadret ned i asfalten, og så får du lyst til at rejse dig bagefter. Så er du som en abe, der bliver rank og bliver et menneske, og derefter kan du svæve gennem livet som en engel. Så alle veje fører til Rom? Ja. Alt ekstremt fører til Rom. Alt med måde er den sikreste måde til stilstand og den største omvej af alle, hvis du er på vej mod den højeste sandhed. Og for øvrigt også til den laveste sandhed, hvis man trænger til at komme forbi den først. 53

54 Så at leve stærkt og dø ung er en god teknik? Hvis man tror på et næste liv, og den højeste sandhed først skal nås i det næste liv, så ja. Eller hvis man taler billedligt, at man som ung slipper sin tyngde, sine byrder og begynder at svæve gennem livet. Hvad er det ærgerligste ved din barndom? At min far købte så mange kameraer og biler, at min mor ikke syntes, at hun havde råd til at købe frugt, chokolade og sodavand til os. Så du og dine søskende kunne have renset skammen hurtigere ud? Præcis. Du er forrykt, Bedstefar, men jeg må indrømme, at du 100 % lever det, du tror på, og at du er glad og frisk. Ja. Gid, alle de kloge også var det. Hovmod står for fald! Ja, og hovmod er, at tro på det, man tror på. Eller hvad? Nej. Hovmod er at være en pralhals. Er jeg en pralhals? Nej, du er bare selvglad. Det er jo det, jeg har sagt. Lad være med at skamme dig. Elsk dig selv. Jeg er bare det, jeg gerne vil være. Det bliver spændende, hvad det vil sige, at falde? Du falder nok i en fælde. Ja, den fælde er varme og kærlighed. Jeg kommer til at leve i et dejligt tropisk liv med fantastiske og venlige venner. Det er fælden. Måske er det det, man kalder Helvede. Go idé. Dit private lille helvede er nok den fælde, du falder i. Tropeparadiset med verdens bedste venner. Totalt sejt helvede, du falder i. Hi hi. Ved du, hvad jeg kommer til at tænke på. Det var da et pandekagehus, Hans og Grethe fandt i skoven. Det var da et lækkert eventyr-hus. Der var sikkert også chokolade og cola. Det tror jeg helt sikkert, og heksen sagde sikkert: Spis, til I skammer jer. Men de holdt op med at skamme sig, og så lod de heksen brænde. Så kan hun få en ny chance i et nyt liv, for jeg tror altså på nye liv, Bedstefar. Ja. Og jeg tror, at nye liv er at tage sig en kvajebajer mere. Så vil jeg hellere have en cola og blive i det her liv for evigt. Jeg tror godt, at jeg forstår dit lille ordspil, men det var en lidt plat joke. 54

55 Indrømmet, men plathed kan fremme forståelsen. Nå. Fint. Forståelse er jo også godt i din verden. Lad os snakke om forståelse næste gang, vi skal i hulen. Var det det for i dag, William? Ja, det synes jeg. Nu vil jeg ud til bedstemors paradis. Måske kan jeg lokke hende til at lave pandekager med syltetøj i morgen. Det kan du sikkert godt. Jeg skal nok hente nogle pandekager ved købmanden, hvis hun ikke selv har lyst. Du er da en rigtig flinken-heimer, Bedstefar. 12. samtale: 6. april Centrér dig, Bedstefar. Lige for tiden siger mor hele tiden: Centrér dig. Hvad betyder det? Ingen anelse. Det skal du da vide. Du ved da så meget om balance og alt det der hurlumhej ligesom mor. Jeg håber, at dem, der har brug for at centrere sig, ved det. Og du har ikke brug for det, efter min mening. Du hviler fint i dig selv. Du er bare meget reflekterende. Nå. Skal jeg så bare ignorere det, når jeg hører mor sige det til sine veninder. Du sagde for 5 uger siden, at vi skulle snakke om forståelse i dag, så det er da en god indgangsvinkel til den snak. Skal jeg forstå i stedet for at ignorere? Du må hjælpe mig til, hvad forstå betyder i den sammenhæng. For det er helt volapyk for mig. Centrér dig. Jeg bliver da idiot af at høre det så tit. Ved hun overhovedet selv, hvad det er? 55

56 Ja, det tror jeg. Der er mange, der bruger det med at centrere sig. Jeg må bare indrømme, at jeg ikke ved, hvad det er. Når jeg trænger til at centrere noget, så markerer jeg det på computeren og trykker på den tast, hvor stregerne spejler sig på midten. Du skal ikke lave sjov med det. Det er faktisk ikke særligt sjovt at høre på. Det er som om, jeg bliver ked af det indeni, når mor siger: Centrér. Ved du hvorfor? Nej. Det er fordi, du kan mærke, at din mor er ked af det. Hun centrerer sig, når hun er ked af det. Betyder det så, at man er ked af det, når man vil centrere sig? Nej. Når din mor siger det, og du bliver ked af det, er det fordi, du kan mærke, hvorfor hun har brug for at centrere sig. Når man centrerer sig, er det fordi man føler sig lidt ude af balance, og så får man kroppen til at lave en flot symmetri akse, ligesom tasten på computeren gør. Nåh. Er det så let? Tryk på sindets centrér knap, så vupti vupti vupti, så er jeg ikke ked af det eller gal eller noget som helst. Aner det ikke. Jeg har som sagt ikke prøvet. Jeg kender ikke teknikken. Du er mærkelig, Bedstefar. Du er glad og fornøjet altid, og du centrerer dig aldrig. Det er fordi, at det med at være trist og utilfreds, det blev jeg så træt af, at jeg var nødt til at komme til bunds i det og forstå det. Forstå igen. Ikke dårligt. Det kører for dig med at forklare det. Kan man så bare lige sige forstå, forstå, forstå, så er det på plads. Nej. Det man har oplevet gennem livet, som ikke var så rart. Det er man tit ked af indvendig, og det gør os somme tider meget bange. Man kalder det også at have skeletter i skabet, lig i lasten eller spøgelser. Er spøgelser det samme som lig i lasten og skeletter i skabet? Det er billedsprog. Det du forstår ved spøgelser, det tager vi en anden gang. Nå nå, nu blev det ellers lige så spændende. Så fortæl om de andre spøgelser. Og ligene og skeletterne. Ja. Når du oplever noget ubehageligt. For eksempel når din mor går helt agurk. Så flygter du ud i haven. Det bliver dit mønster, at flygte, når nogen hidser sig op. Hvis du så bliver lige så gammel som mig, og ikke kan tåle, at nogle bliver hidsige, så vil du undgå at opføre dig eller sige noget, så andre bliver hidsige. Det kan jo være meget besværligt og dybt begrænsende. Det lider du i hvert fald ikke af mere. Du siger da bare, hvad du mener. Det er ikke der, man skal lande, som jeg ser det. Jeg håber, at jeg er der, hvor jeg siger det, som jeg mener, vil gavne det andet menneske, selv om det bliver irriteret. Så står jeg bare i stormvejret bagefter. Og hvis det, jeg siger, vil være ren provokation uden mulighed for udvikling for det andet menneske, så laver det jo kærligheds-sår inden i mig, at jeg ren og skær er en chikane for den, jeg har valgt at have en dialog med. 56

57 Kan man så ikke svare igen uden at skade sin karma? Hvis jeg nu går på gaden sammen med dig, og der er en, der siger: Hold kæft, hvor ser du dum ud med den der orange skjorte på, synes du så ikke, at vi skal give ham svar på tiltale? Hvad ville du sige til ham? Jeg ville sige: Tak. Er det ikke at føje ham? Nej. Hvis jeg forstår, at han siger det, fordi han har noget i klemme, så er det jo lige meget. Så siger jeg tak, fordi han var modig nok til at fortælle, at han har det skidt, og så kan jeg give ham et ekstra stort smil. Det er jo det, han trænger til. Du er mere mærkelig end jeg troede. Hvad tror du ikke, han tænker? Hvad tror du, han tænkte, inden han talte grimt til mig? Han syntes vel, at orange er grimt, og kunne ikke holde sin kæft. Så sagde han hold kæft og alt det andet til dig i stedet for. Men det skal da ikke gå ud over dig, at han har et problem. Men det går kun ud over mig, hvis jeg vælger at lade det ske. Og hvis jeg er centreret, som vi snakkede om, så har jeg jo ikke brug for at lade mig gå på af det. Så er jeg jo afslappet og tilfreds med mig selv. Så svarer jeg ham venligt igen, for jeg ved, at han har det skidt. Og så er det da meget passende, at jeg svarer på det, han rent faktisk sagde: Jeg har det af helvede til, men kan ikke sige det direkte. Vil du hjælpe mig? Skulle jeg have svaret ham helt korrekt, skulle jeg faktisk sige: Ja, tak. Og så får han den bedste hjælp, jeg kan give ham: et smil. Du er virkelig mærkelig. Det ville en lærer eller en pædagog aldrig gøre. De ville give sådan en overhaling, at man vidste, at sådan snakker man ikke til andre mennesker. Nå, men den teknik er da også meget god. Så begynder barnet bare at slå og true de andre børn lidt i smug i stedet for. Og ingen opdager det, for ingen tør sige det. Det er faktisk rigtigt. På skolen sker der rigtig mange ting, som næsten ingen lærere eller pædagoger ved noget om. Det er faktisk kun de søde voksne, der ved det. Dem, der kan snakke ordentlig til os, det er dem, der ved det. Det er det, man kalder gensidig respekt. De voksne, der respekterer jer, dem respekterer I og stoler på. Dem der skælder ud, de trænger til frikvarter. Er det derfor, lærere har sådan en lang sommerferie? De er faktisk meget sødere den første uge lige efter sommerferien. Det snakkede jeg med både nogle fra min egen klasse og nogle fra vores venskabsklasse om. Vi har en venskabsklasse. De går i 8. klasse. De har prøvet meget bullshit fra lærerne, kan jeg godt fortælle dig. Jeg tror, de har en særlig uretfærdig klasselærer. De har en særlig træt lærer, der trænger til mange lange ferier. Ha, ha, ha. Hvor er du morsom. Godt, at du kan se humoren i det tragiske, William. Humor er tragedier i hurtigt tempo. Ja, ja. Det er godt med dig. Det gider jeg ikke lige forstå lige nu. 57

58 Fair nok. Hver ting til sin tid. Og aldrig noget med måde. Det glemte du at sige. Hi, hi, hi. Har du egentlig forstået, hvad jeg mener, når jeg siger det. Ja. Du mener, at gør man noget med måde, så tillader man sig selv at blive lidt forgiftet. Det er nemt at forstå. Det er jo ligesom når far drikker sin øl. Så slapper han lidt af, og det er super godt. Og så bliver hans krop lidt forgiftet af alkoholen, og nyrerne kommer lidt i ubalance. Skal jeg være lidt morsom, Bedstefar, kunne jeg sige: Så skal nyrerne jo bare centrere sig. Thi hi. Det er jo også det, som jeg mistænker det med centreringen lidt for. Det er sådan en lappeløsning på, at man lige har forurenet sig. For eksempel, hvis man lod sig gå på af manden på gaden i stedet for at sige Ja, tak og smile. Bliver man forurenet, hvis man ikke smiler til ham? Det er giftigt, hvis du lader andre menneskers irritation påvirke dig. Så er der kun to konstruktive ting at gøre: forstå dem og smile. Og næstbedst: Ud af klappen i en fart. Kender du Angrib eller Flygt teknikken, Bedstefar? Kunne man ikke angribe? Normalt ville man sige, at man angriber, fordi flugt ikke er en mulighed. Er du i balance, kan du i stedet gribe situationen an på en konstruktiv måde. Er der forskel på at angribe og gribe an? Der er ikke forskel på ordene. Det var det med den konstruktive måde, der var forskellen. Det konstruktive er at se igennem energierne. At forstå hvorfor et menneske er aggressivt, så du kan stille dig i stormens øje og hjælpe med at slukke kilden til vreden. Og kilden til vrede er frustrationer over mange skuffelser, fordi man havde forventninger. Er det ikke rigtigt? Du er simpelthen for kvik til kun at være 10 år gammel. Mor siger også, at jeg er en gammel sjæl. Det skal jeg forhåbentlig ikke til at forklare dig den dybere mening af. For gammel i betydningen sammenligning af sjæle, er noget vrøvl. Det er bedre at sige, at du har god kontakt til din sjæl gennem den visdom, dit liv har givet dig, fordi du var villig til at bruge årene konstruktivt. Så virker det som om, du er lidt ældre end andre sjæle. Det er vist mere rigtigt at sige. Hvad piber du så for? Det gik jo nemt med at forklare den lille detalje. Åh ja. Jeg tager det som et kompliment. Ikke som en fornærmelse. Godt, at du forstår mig. Nærtagende mennesker, de skulle tage og centrere sig. Ja, indtil de har været deres skeletter, lig og spøgelser igennem. Bedstefar, når jeg nu lige sagde, at nærtagende mennesker skulle tage og centrere sig, betyder det så ikke, at jeg forstår ordet, og så bliver det lidt nemmere for mig at holde ud at høre på, at mor siger centrér? 58

59 Jo, det gør en del. Den dybeste og mest gavnlige del er at forstå, hvorfor hun siger centrér, ikke hvad selve ordet betyder. Men set på den måde, at du forstår, hvad hun mener inde i sig selv med ordet, er guld værd. En af mors venner siger somme tider, at han lige skal have skeletterne sat på plads inde i skabet. Er det det, du har gjort? Nej, han har taget sine forholdsregler i forhold til sin frygt. Var alle skeletternes facetter kigget igennem, var skeletterne jo smidt ud. Han har kigget på dem og lavet et anker, så de sidder fint, hvor de sidder lige nu. Mor har også en veninde, som snakker om ankre. Det må du lige forklare mig, hvad er. Åh nej. Det ved jeg ikke. Det er sådan noget ligesom det med at centrere. Jeg er jo ikke kyndig i omvejstaster. Omvejstaster? Omveje, er det alting med måde eller er det laveste sandhed? Det er både og og hverken enten eller. Nej, det mener jeg selvfølgelig ikke. Du ramte bare lige nogle af mine ligtorne. Nu skal jeg nok gå ind i mit problem og øge min forståelse. Omvejstaster var et udtryk, som nemt kan misforstås. Det kan lyde lidt nedsættende. Det er blot mig, der har svært ved at gøre tingene mere indviklede end jeg behøver gøre dem. Jeg er ligesom en tidligere ryger. Det er svært at forstå, at nogle vil gøre noget mindre hensigtsmæssigt, når man selv tror, at man har set lyset. Er du anti-ryger? Nej, absolut ikke. Det var en sammenligning, for at forstå mit handicap. Men du kender nok ikke komikken med de sarte tidligere rygere. De kan ikke tåle passiv røg, og de synes, at man bare kan holde op med at ryge. Nu må du ikke misforstå det. Det er langt fra alle tidligere rygere, der er sådan. Det er bare sådan en almindelig komisk iagttagelse, som mange voksne har gjort. Nå. Godt man ikke er voksen. Men hvorfor er du ikke anti-ryger, når du ikke selv ryger? Det er da dumt og usundt at ryge. Hov, der kvajede jeg mig. Glem, at jeg sagde usundt. Det gider jeg ikke høre om. Men dumt, det er det da. Er det ikke? Nej. Det er en nem måde at håndtere et problem på. Og i forhold til usundt, så kan jeg da kun se røg som støv. Og af støv er vi kommet, og til støv skal vi blive. Så hvad er anliggendet? Rygning er i min verden den mildeste last, man overhovedet kan have. Vil det sige, at du hellere vil ryge, end du vil spise en gulerod eller spise kød. Ja, det kan jeg love dig for. Det eneste, der er at udsætte på røg, det er, at det har en meget gennemtrængende lugt. Og så det, at cigaretskod skæmmer, når de ligger alle andre steder end i et lukket askebæger eller i en skraldespand. Du er virkelig mærkelig. Du føler dig mere generet af, at se et cigaretskod ligge på gaden eller i græsset, end du synes, at røgen er skadelig? Ja. Du kan godt nok stadig forundre mig. Man får helt lyst til at sige gamle nar, altså bare lige for hyggens skyld. 59

60 Fint med mig. Dit toneleje lyder også rigtig hyggeligt, så jeg synes, det er sødt sagt. Men for en ordens skyld, så sig det aldrig i vrede eller plathed. Så kan du komme galt af sted. Hvor er vi egentlig nået til i vores snak? Kan du føre os tilbage på sporet? Ja. Vi snakker om forståelse. Hjælp mig lige med at forstå, hvorfor man kan håndtere et problem ved hjælp at rygning. Ligesom din far drikker en øl som afslapning. Sådan kan rygning også give dig ro, indtil du trænger igen. Så er det jo bare en lappeløsning. Det plejer du da ikke at være meget for? Nej. Der findes en god vending: Det er ikke rygningen, du dør af. Det er grunden til, at du ryger, du dør af. Nåh. Så havde jeg jo ret. Rygning og døden er jo lidt forbundne. Det, der er det geniale ved rygning, er, at den dag, du har løst grunden til, at du ryger, så nedtrappes rygningen helt af sig selv. Kroppen er meget intelligent. Den ryger ikke, hvis det ikke er nødvendigt. Når du synes, at rygning stinker, er det fordi du har det ligesom med din mors centrér. Du kan mærke, at hun er ked af det, når hun vil centrere sig. Og lugten af røg er et symbol på, at et menneske har et problem, som ikke er løst. Vil det sige, at ikke-rygere er problemfrie? Nej. De spiser sikkert en ekstra gulerod, en ekstra bøf eller en ekstra reje i stedet. Konsekvensen af det ses ikke så tydeligt i første omgang. Men du ved nok: Du skal ikke skue hunden på hårene. Nu får jeg igen lyst til at sige: Rend mig i røven. Hvorfor får jeg så tit lyst til at sige det? Hvis jeg skal oversætte det gennem dobbelt symbol-sprog, så betyder røven jo området omkring det som kaldes rod-chakra et. Og ordet rod chakra er et symbol for, at man udrenser i sit fundament. Kan du huske, at du sagde, at jeg skulle få røven i smækhøjde med nogle svære spørgsmål? Det betød i symbolsprog, at jeg ville få nogle spørgsmål, som ville ryste min grundvold eller mit fundament. De spørgsmål har du vist stadig til gode. Har du ikke? Jo. Det var vist alt det med aura-legemerne og det halløj. Jeg kan faktisk ikke huske en disse af det lige nu. Jo det med sindet og sjælen. Det er vist det eneste, jeg har forstået. Det andet er noget juks at forstå for et barn som mig. Men du bliver jo også ældre og klogere med tiden, så det kan da være, at du bliver bedre til at forklare det. Jeg tror, at jeg skal prøve at tegne for dig en gang, hvor sjælen sidder på et menneske, når det ikke gennemstrømmer os på den mest optimale måde. Det vil give dig en nemmere forståelse af både sjæl, ånd og ego. Og også de der højere selv nedslag, man kan lave. Stop, stop, stop. Det er jeg slet ikke gearet til at høre om lige nu. Jeg vil gerne forstå forståelse, men at forstå hele menneskets energifelt, det er for stor en mundfuld for en lille dreng som mig. William. Jeg tror, du kommer til at forstå det bedre end de fleste voksne, når tid er. 60

61 Tid. Tid, bedstefar. Det skal vi snakke om. Mor siger, at tiden ikke findes. Hun har været i en meditation, og mærket, at i den hinsides verden findes tiden ikke. Hun siger, at det er den rigtige verden, så derfor er tiden i vores verden bare en illusion. Er du klar over hvor stor en udfordring, du giver mig der. Du gør mig virkelig forpustet med dine vanvittige emner. Nu vælger jeg at flygte. Lad os drikke en Cocio. Først må du lige sige mig. Rygning eller Cocio hvad er den værste last? Cocio opbygger og udrenser. Rygning tror jeg udrenser. Opbygger, kan man ikke sige, for du mindes om årsagen til, at du ryger, hver gang du ryger en cigaret. Og det er jo ikke rart at få smasket i sylten på det ubevidste plan hver gang, du tager et hiv. Super godt at ryge, lader det altså ikke til at være. Alt er relativt. Der er så mange andre lappeløsninger, som er meget mere destruktive. Derfor er det helt ude af proportioner at fordømme rygning i en grad, som det gøres af mange. Af alle omvejstaster, er rygning nok den mindst konstruktive, men samtidig også den mest meningsfulde. Kryptering, kryptering, kryptering. Pause, pause, pause. Nu er jeg mør. Nu vil jeg have alkymisk mælk. Godt. Vi er gået. 61

62 13. samtale: 4. maj Ved du hvad? Jeg kom til at være fræk i skolen i går. Læreren sagde til ham fra klassen, der har ADHD, at han skulle skamme sig. Så kom jeg til at sige uden overhovedet at nå at tænke: Det bruger vi ikke. Shit, hun blev gal. Da fik jeg igen hele smøren med ikke at spille smart. Læreren ringede til far, og han lovede at tage en snak med mig. Fik I så en god snak? Ja. Jeg ved ikke, hvad der skete. Han var slet ikke gal. Han sagde, at han hadede at skamme sig. Så han vidste godt, at han burde skælde mig ud, men han syntes altså, at det var så smukt sagt, at jeg måtte have en omgang skældud til gode til en anden dag. Perfekt. Du sagde sidst, at du gerne ville snakke om tiden. Skal vi det, eller skal vi snakke om ordet burde, som din far brugte om sig selv? Hvad synes du? Ordene hænger nok sammen. Lad mig begynde lidt lirumlarum. Ha ha. Ja, gør det, Bedstefar. Det er altid godt med noget af dit lirumlarum. Det er kræs for tonehoveder. For tonehoveder? Ja, det er bare noget, vi går og siger henne i klassen. Tag dig ikke af det. Okay. Tiden og burde. Ub-ub-ub. Hvor skal jeg begynde? Ved begyndelsen. Godt. Slutningen i retningen af balance, korte bølgelængder og alt det fine er forståelse. Og med god vilje, kan man sige, at på en anden skala er burde i den ende, der kan relateres til destruktion. Vouw. Fed begyndelse. Korte bølgelængder og destruktion. Det handler nok om laserstråler. Hokus Pokus, dette er mit legeme. Tik tak, tik tak, og et vældigt fikumdik. Abra Kadabra og helt stribet med Zebra. Du er da i vældigt pjattehumør i dag. Somme tider siger jeg bare noget vrøvl. Mor siger, jeg måske har noget Tourette light. Nåh. Vokale tics, den tager vi lige en anden dag. Jeg er klar til at lytte nu. Det er bare sådan noget, der ligger på min tunge. Hvordan skal man synke det i stedet for at sige det? Det tager vi altså en anden dag. Så skal jeg nok give dig en forståelse for det, så du ikke tror, at du burde sluge ordene. Godt, gamle ord-jonglør. Så er vi i gang. Det du sagde inden min tourette-smøre, det var da helt ude i en fjern galakse. Det var vist noget hjemmebrygget finsprit. Du må lige stramme gummerne sammen og øse af det neongrønne springvand i stedet. 62

63 Hvis det jeg sagde, var ligeså meget volapyk, som dit er i mine ører. Så beklager jeg. Det var godt nok lidt teknisk og hypotetisk, men Nej, ikke noget men. Lad os tage den om. Jeg siger noget om burde uden alt muligt bølgelængde og frekvens-snak. Tak. Det værdsætter jeg. Burde er et ord, som ofte har en uheldig kodning i retning af, at man risikerer at skamme sig eller elske sig selv mindre gennem ærgrelse, hvis man ikke udretter det, som man mener, at man burde. Du siger ofte. Kan ordet også have en heldig kodning? Ja. Ord er jo afhængige af hvilken betydning, du tillægger dem. Hvis burde ene og alene for dig betyder, at der i dag er noget, som jeg skal gøre, og noget, som jeg kan gøre. Og af det, som jeg kan gøre, er der noget, som jeg ved, skal gøres i løbet af den næste uge. Det, der skal gøres i løbet af den næste uge, kan du så give særlig opmærksomhed som en kan -ting, og så får du måske lyst til lige at gøre det, for så er det gjort. Hvis du kan gøre det, uden at føle dig tvunget eller stresset til det, så er burde en harmløs størrelse. Det kræver vist bevidsthed at gøre burde til en harmløs størrelse. Fuldstændig korrekt. Derfor, er det fint at forenkle sit liv til kan og skal. Hvad så med burde, hvornår er det på sin plads? Er det bare visket ud i din praksis-ordbog? Det har jeg egentlig ikke tænkt så nøje over, men det er det vel egentlig. Og hvad så med tiden? Findes det i din praksis-ordbog, når det nu ikke findes i det hinsides? Det hinsides og det på denne side er i min ordbog den samme verden og de samme naturkræfter. Nå. Så er det da vist på tide, at du fortæller, hvad engle er for dig, hvis det hinsides og denne verden er den samme. Det er da som om englene er i en lidt anderledes verden end os, er det ikke? Er vi virkelig klar til at snakke om begrebet engle? Jeg ved ikke med dig, men jeg er ikke forskrækket over hverken ordet eller hvad, du kunne finde på at sige, at engle er i din verden. Øh jeg skal vist lige træde vande lidt, inden jeg er klar til det. Åh nej. Jeg er virkelig skræmt. Det er så omfattende og kompleks en psykisk størrelse, det med engle, at jeg næsten giver fortabt på forhånd. Herligt. Så fik jeg dig lidt ned med nakken, hr. Frygtløs. Er det nu, du har røven lidt i smækhøjde? Jeg føler, at den er meget i smækhøjde. Og i symbolsprog, betyder det, at din grundvold eller dit fundament rystes. Er det ikke rigtigt? Jo. Er du klar til det? Jeg er. Hvis du siger, at engle er fup og fede fiduser, er det okay. Hvis du siger, at engle er helt normale fænomener pakket ind i glitterpapir, så er det okay med mig. Jeg bliver ikke rystet. Jeg er i eventyr-hulen. Her ved jeg, at alt kan ske, og man skal regne med at sidde med åben mund og polypper. Bare hit med din sandhed. Jeg er helt med på, at du kun kan fortælle din opfattelse, og at det ikke nødvendigvis behøver være min eller nogen som helst andens sandhed. Jeg begynder altså i 4. klasse efter 63

64 sommerferien, så jeg er altså vant til at skulle se og opleve overraskende ting i natur og teknik på skolen. Hvad skal jeg mere sige, for at give dig mod på det, som skræmmer dig? Se frygten i øjnene. Når du går direkte ind i din frygt, viser det sig altid, at frygten bliver gjort til skamme. Hvad det så end vil sige? Det med at skamme sig er jo noget stygt. Frygten bliver nedgjort, må det betyde. Og i denne sammenhæng, er det vel, at pille den ned fra sin piedestal, som du sagde, at du har gjort med Gud. Start med at fortælle mig, om Gud er en engel. Det bliver da værre og værre spørgsmål, du stiller. Først må jeg jo sige, at jeg elsker den energi, der kaldes engle og har den dybeste respekt for den hjælp, der ligger i dette fænomen. Og ligegyldigt om engle er adskilte væsener eller en del af vores aura og fællesbevidsthed, så anerkender jeg fuldstændigt den hjælp, der ligger i denne psykologiske størrelse. Mener du, at engle er fantasi-objekter, som man kan bruge til at stive sig af med? Nej. Siger din far det? Ja. Han tror vist ikke på engle. Okay, men det var absolut ikke det, som jeg lige sagde. Engle ses jo af nogle mennesker, og det, mener jeg ikke, er fantasi. Det er en clairvoyant virkelighed. Og clairvoyant vil sige? Clairvoyant er mange ting. Godt. Så lad os trække tiden lidt ud med de engle, ved at du fortæller mig lidt om clairvoyance. Tak. Og alligevel. Nu hvor jeg skal til at forklare, hvad clairvoyance er, vil jeg næsten hellere snakke om engle. Jeg føler mig virkelig trængt op i en krog. Men nu vel. Jeg beder energierne om hjælp og svæver tilbage i krydsfeltet. Jeg søger lige efter orkanens øje, så jeg kan slappe af og se og tale klart. Se og tale klart, det var en god replik, Bedstefar. Klarsyn og klartale. Det lyder jo meget tillokkende, men du er jo tit lidt stress-orienteret, skal den også med indover? Stress-orienteret. Den har jeg ikke hørt før. Du er ved at blive noget af en ord-bygger, William. Ja, jeg er lærenem. Du skal ikke være bange for, at jeg ikke forstår dig, og er jeg i tvivl, så spørger jeg bare. Godt. Gid alle, som var i tvivl om, hvad jeg siger og mener, ville spørge. Tænk, hvis alle misforståelser i verden blev ryddet af vejen, så var klarsyn jo virkeligt klarsyn. Hvad mener du? Man ser jo det, man evner at se. Og det man ser, tolker man ud fra sit eget erfarings-grundlag. Og dermed mener du? At det, der ses clairvoyant, er farvet af betragteren. Jamen, ser man en engel, så ser man da en engel. Og da Line Baun Danielsen i morgen-tv i Go morgen Danmark så en abe, så hun da en abe? At kalde en engel et vinget eller svævende væsen er det samme som at kalde en meget solbrændt person en abe. Det 64

65 var blot, hvad det lignede for Line med det klarsyn, hun havde. Line så jo ikke forkert, hun så bare det, hendes øjne evnede at forestille sig med den brillestyrke, hun havde. Det var helt harmløst, og klarsyn giver så klare billeder, som giver mening for dig. Jeg ved ikke, om jeg er helt med. Vil det sige, at dit klarsyn måske ser noget andet, når andre ser engle? Er det derfor, du kalder det energier i stedet? Nemlig. Tak. Hvad skulle jeg gøre uden dig, William? Det er så enkelt inde i mit hoved, men det er så svært at sige, for menneskers fællesbevidsthed, fællesånd, fællestraumer er så ensporede, at det er svært at sige, hvad en engel er for mig uden at sige, at det er enten et vinget væsen eller ren og skær et psykologisk fantasi-foster. For mig er det meget mere både enkelt og fantastisk end det. Kalder du engle for både simple og fantastiske på en gang? Det må du lige forklare. Det var da noget af en forvrængning, du lavede der. Simpel og enkel er ikke nødvendigvis direkte synonymer. Er de ikke? Når noget er enkelt, betyder det, at det ikke er kompliceret, måske sågar delikat. Simpelt har i nogle sammenhænge en sidebetydning af, at noget kunne have været mere nuanceret. Og engle er netop både nuancerede og langt hen af vejen mindre komplicerede end fysiske mennesker. Mindre komplicerede end fysiske mennesker? Engle er da overhovedet ikke komplicerede. De har overblikket og hjælper os. Uha. Det er lige præcis der, tvistet ligger. Engle er ikke begrænsede af den fysiske krops gift, men er begrænsede af vore kroppes gift. Ups. Den forstod jeg ikke. Nej. Når du kommunikerer med engle-energi, begrænses den vidensbank, som engle-energi er, af din egen forurening. Aha. Auraen var også en slags kartotek eller vidensbank, var den ikke? Netop. Netop, siger du helt glad. Jeg fatter ikke en lyd af, hvad du snakker om. Når du ser en engel, ser du måske i stedet et energifelt i auraen. Nej, det gør man ikke. Når mors clairvoyante veninde for eksempel siger, at hun kan se, at der er en kæmpe flok af engle omkring dig, så ser hun da ikke bare en helt masse aura-prikker. Gør hun? Det er jo det, som ingen ved med sikkerhed. Vi ser jo det, vi tør se. Den mest frygtløse ser jo klarest. Og du går med briller, Bedstefar, så du tør da i hvert fald ikke se noget. Der ligger en god pointe. Men netop fordi jeg ser dårligt, mærker jeg måske bedre. Og at jeg ikke ser de faste fysiske former så klart uden briller, betyder ikke nødvendigvis, at jeg ikke nemt ser, hvordan energier arbejder. Når jeg for eksempel skal lave en KST-teknik, som jeg ikke kender, så er det som om, der kommer 65

66 en manual for, hvad jeg skal gøre, lige foran mine øjne, selvom de er lukkede. Og manualen kører ligesom en film, så jeg guides til, hvad mine fingre og hænder skal gøre. Der ser jeg uden øjne. Men engle, kære William, det ser jeg aldrig i klassisk form, om man så må sige. Nu er det mig, der bliver helt forpustet. Du kan se og mærke meget, men ikke engle som jeg tænker dem. Pis også. Hvad skal jeg så tro på? Det ved du allerede, William. Jeg skal selv mærke og se englene, som de passer til mig. Men okay. Den del er så hermed på plads. Jeg vil bare gerne lige have lidt mere inspirerende forståelse. Hvad er engle-energier så i din virkelighed? Jeg fornemmer, at du synes, de er en del af os. Nærmest som om skytsenglene er os selv. Men hvordan forklarer du så, at mors veninde kan se en masse engle omkring dig. Er det andres skytsengle, altså andres aura, der er på besøg hos dig? Sådan kunne man egentlig godt formulere det. Er de så sådan en slags myg, der kommer og suger blod, eller er de katte, der kommer og kæler med dig? Det var en strid formulering. Sådan havde jeg ikke lige prøvet at anskue det. Nej. Men du skal sættes lidt til vægs en gang i mellem. Hvad tror du, at englene eller energierne laver, når de er omkring dig? Er de for at hente noget, eller er de for at trøste eller hjælpe dig? Må jeg svare: Begge dele? Du må sige, hvad du tror, er rigtigt. Eller rettere, hvad der føles rigtigt for dig, når du tager dig selv og din ansvarlighed alvorligt. Uha. Du er ved at lære det. Ja. Og du er ved at være god til at trække tiden ud. Skal du have en lille kattelem? Fortæl noget om, hvorfor det skulle være så slemt at indrømme, at engle er levende væsener uden fysisk krop, som du bare ikke tør se. Vi kan lige prøve og se klippet med Line på You Tube. Det er fuldstændig og aldeles harmløst og alligevel var mange helt oppe at køre. Ligesådan er nogle helt oppe at køre, fordi de har set en engel. Og andre er helt oppe at køre, fordi andre har set en engel. Herregud, vi ser jo bare, hvad øjnene tillader os at se. Og rent faktisk kunne det jo godt have været en abe, der var på billedet, så dét havde været det morsomme i stedet for telefonboksen. Som det foregående billede med manden, der lå med to hatte, fordi han havde to hoveder. Fordømmelse og forargelse, William, det er voldsomme sygdoms-skabere ligesom det at skamme sig. Alle de storme i et glas vand, som har gjort mange medier til ulykkes-formidlere. Hvorfor fokus på uheld, når der er så meget at glæde sig over? Vi hører konstant om terror, krig og uheld. Det er nok vort destruktive jeg, tror du ikke? Jo. Det er lige det, det er. Er medierne så nogle af nutidens medicinmænd? Medicinmænd? Jeg er ikke lige med på din tanke, William. 66

67 Ja, de giver smertestillende medicin til dem, der har et destruktivt jeg. I gamle dage hos indianerne var det medicinmænd og shamaner, der tog sig af de syge og fik stammen til at fungere. Det ved jeg ikke. Medicinmænd og shamaner er jo mange ting. Ja, du siger jo, at du er mere til gate-keeping end til shamanisme, men jeg ved faktisk hverken, hvad det ene eller det andet er. Shamanisme spænder over et meget langt spektrum fra manipulerende ledere med en høvding som marionetdukke til moderne shamaner, som kan være en hyggebetegnelse for naturorienterede holister. Det blev jeg ikke klogere af. Jeg siger bare, at shamanisme er et ord for et vist livssyn. Og er motivet godt er shamanisme super duper. Og der findes mange dygtige healere, som kalder sig shamaner, fordi de ser verden som én stor kommunikerende enhed. Og somme tider refererer det til, at de taler med for eksempel sten og træer. Shamanisme dækker over utroligt meget. Og fokus er forskelligt fra shaman til shaman. Okay. Videre til gate-keeping. Hvad er det fantastiske i det? Så er vi ved at nærme os vores kære begreb Tiden. En gatekeeper ser bag energierne: Bag shamanismen, bag såkaldte mørke energier eller væsener og så videre. Totalt spot on på, hvor eksperimentet gik galt. Gatekeeperen tør vende verden 180* på hovedet. Det er cool. Okay mr. Gatekeeper Wannabe. Fortæl, hvad tiden er. Tiden er en reel størrelse, som kan måles og vejes. For mig findes den også i den såkaldte hinsides verden, hvis den hinsides verden er flettet sammen med vores. Forskellen er hvordan tid opfattes og opleves. Når du lever i den fysiske verden og lever i flow og synkronicitet, så virker tiden som en meget abstrakt eller relativ størrelse, fordi du ikke på samme måde har behov for at planlægge dit liv efter klokkeslæt, ligesom man i den åndelige verden ikke farer og fiser af sted, fordi tiden hænger i en tynd snor. Nu er vi kommet i gang med at snakke om tiden, og det er fint nok. Men du fik dig kringlet lidt klodset udenom engle. Snakke om medierne, shamaner og mørke energier. Du er en bandit. Nej. Jeg synes, at det med engle er noget banditteri. Problemet, William, er eller rettere: udfordringen er at få ophævet opfattelsen af, at den fysiske verden og den åndelige verden har et forhæng mellem sig. Og det med, at man går over, når man dør. Det med at der findes engle og devaer, som er gode, og der findes væsener eller engle, som er mørke. Det får det til at virke som op ad bakke, at komme ind til kernen af et menneskes fulde potentiale. Hver gang vi tror, at der findes noget mørkt, som kan hæmme os, og som vi tillægger noget andet end os selv, så taber vi terræn. Så er vi uansvarlige. Principielt kunne jeg jo være ligeglad, jeg skal jo bare feje for min egen dør og rede min egen seng. Gør jeg det, har jeg gjort det, der er mit vigtigste job: at tage vare på mig selv. Men når man så er kommet dertil, så ryger man jo over i det, som kaldes oneness, menneskehedens fælles magnetfelt og alt det andet, som beskriver, at alt i universet hænger sammen. Der ligger en backup-disc af hele universet i os alle. Så jo mere andre tager ansvar, jo mindre skal jeg tage ansvar på deres vegne, når jeg er færdig med at tage ansvar for det, som tilhører mit personlige energifelt. Det, der er menneskets eneste tunge byrde, som jeg ser det. Det er at ændre den misforståede kristus-energi til fællesfront fremad mod tomheden eller intetheden. Tomheden og intetheden er billedudtryk, formoder jeg? 67

68 Ja. Som du ved, mener jeg ikke, at menneskeslægten har syndet, men den har kørt et eksperiment ud over kanten, så det er svært at komme op igen. Det er her engle-energien er hjælpsom. Hvis vi leger med på tanken om, at englene slet ikke findes, men er vores eget energifelt, så er det som hjælper os jo os selv. Og når det er os selv, der hjælper os selv, så er det mest ansvarligt. Det er okay, at du tænker sådan. Men det kunne jo også være, kære Bedstefar, at det er englene, der er de rigtige, og os, der er deres fysiske hænder, fordi de selv er æteriske. Begge dele er okay med mig. Men hvad så med dem, der dør og bliver til spøgelser, og hvad med ærkeenglene? Det er da noget rod i din teori. Så er de jo ikke både fysiske og ikke-fysiske? Lige der, er der en god forklaring, fra min side, men det skal vi slet ikke ind på i dag. Nå ikke. Det med spøgelser glæder jeg mig altså til at få en god forklaring på, for det er altså noget af det mest spændende og mystiske. Når man som jeg tror, at engle er vore auraer, så er det ikke mystisk. En engel per aura, altså en engel per menneske. Aura kalder jeg også ånd. Jeg kalder det også vores skytsånd eller skytsengel. Og jeg opfatter alle punkter i vores aura, som punkter, hvor man kan spørge sig selv om sin viden, og det kaldes af nogle dit højere selv. Det er derfor, at jeg siger, at det højeste selv, altså vores fabriksindstilling eller selvet, er mere sandfærdig, og det nærmeste, vi kan komme til en manual. Så du regner ikke det højere selv for noget? En gang sagde du faktisk også, at det højere selv var noget misk mask. Det var det, du mente. Altså at det ikke kan bruges til noget? Nej, jeg mente, at sandheden i det ikke er særlig høj, men den er mere hensigsmæssig end det, vi ville have gjort, hvis vi agerede uden bevidsthed. Men det er jo ulideligt at skulle være bevidst hele tiden. Jeg orker det ikke, Bedstefar. Du skal bruge bevidstheden til selverkendelse. Og i selverkendelsen ligger muligheden for at forbedre dine ønsker og intentioner. Og ønsker og intentioner givet en tydelig retning bliver til virkelighed, Bedstefar? Det er det, jeg tror på, ja. Det virker for mig. Jeg er en doven gammel ræd, og jeg gider ikke knokle med konstant aktivering af bevidsthed og spørgen sit højere selv. Jeg vil bare gå og dandere den. Jeg vil leve i paradis. Men så alt det med, at vi bare er her på jorden for at lære, og vi skal hjem bagefter. Hvordan hænger det så sammen med det hele? Det hænger sådan sammen, at hvis vi alle havde levet udelukkende af modermælk, så længe vi udviklede os som børn, så var menneskehedens fællestraumer blevet vasket væk, og menneskeheden var stress-fri. Vi var sluppet ud af det, Bibelen kalder syndefaldet. Vi var blevet fuldkomne igen. Mor siger, at det perfekte findes ikke. Vi skal blot lære at leve i nuet. Og jeg siger, og det står vist kun for min regning: Mennesker kan blive perfekte, ment på den måde, at det ikke skal bekymre sig om sin bevidsthed eller interessere sig for nuet. Og når vi ikke skal bekymre os eller 68

69 forholde os til nuet, så forsvinder begrebet tid i sin nuværende form. Så mildnes tyngdekraften og vi vandrer gennem livet svævende. Vi bliver engle i menneskekroppe. Fuldt og helt. Så er vi både vores fysiske krop og vores skytsengel i ét. Det kaldes i auratransformation, at ånden trænger ind i kroppen. Så er dét, som nogle opfatter som reinkarnation, en slettet mulighed. Tror du så på reinkarnation alligevel? Ikke på traditionel vis. Jeg har aldrig levet før. Jeg betyder ego, og egoet dør, når du dør. Så er der kun den del af ånden og egoet tilbage, som er ikke-fysisk. Dette er vores energifelt, og til dette energifelt hører også sjælen. Det er det, jeg har lovet dig at tegne. Men det bliver ikke i dag. Så er sjælen faktisk bare en del af ånden, altså auraen? Ja, når kroppen er i stress. Og når man dør, så er man så inficeret af stress, at sjælen er ude i auraen. Hele auraen hænger så tilbage, og er afhængig af energifeltets samlede kærlighedsniveau. Kærlighedsniveau? Ja, kærlighedsniveuet har betydning for, om et nyt foster kan påtage sig at leve med dette energifelt. Er kærlighedsniveauet for lavt, kaldes det en lost soul, eller et spøgelse. Det er derfor, der tales om klæbeånder. Det er fordi disse energifelter hænger tilbage, hvis man dør og ikke elsker sig selv nok. Så kan du vade ind i energien. Og har du det rigtige match, klæber energien til dig som til en magnet. Og er der en, der er en stærkere magnet, får vedkommende klæbeånden. Så er spøgelser slet ikke rigtige ånder. Så er de bare gamle aurafelter, som ikke er blevet genbrugt af nye børn. Som jeg ser det, ja. Det er edder brand brøle mig syret. Ja, og den nemmeste forklaring på det psykiske fænomen, som kaldes spøgerier. Det sker virkeligt. Og det er ikke spor overnaturligt. Det er blot et gammelt energifelt, du opfanger i dit system. Det er hverken pinligt eller noget som helst. Det er bare, som det er. Og det kan en healer, som tør møde disse energier i ren forståelse, nemt hjælpe. Det er faktisk meget lettere at hjælpe spøgelses-energi end det er at afhjælpe fysiske smerter. Det skulle man ikke tro. Så var der jo ikke brug for ghost-hunting og sådan noget. Hvorfor får ånderne ikke bare hjælp? Fordi den, der har været magneten for aurafeltet, skal bede om hjælpen. Det var jo deres ærinde at tage energien til sig. Og det er deres ærinde at ønske det væk igen. Er det virkelig så enkelt? I min verden, ja. I frygtens verden, nej. I frygtens verden har man brug for mystik, fornægtelse eller forvrængninger. Det er ikke nødvendigt, ligesom modstand ikke er nødvendigt. Men vi har det frie valg lige for tiden, så vi vælger selv, hvad vi ønsker os. Og vi får det, vi ønsker os, tror du på? 69

70 Ja. Men den store gave er, at der er leveringstid på ønsker, ligesom der er leveringstid på at komme til skade af at gøre noget med måde. Det er livets store gave, at leveringstiden giver os spillerum til at udforske konsekvenser. Det er grunden til, at jorden kaldes en legeplads af nogle spirituelle. Og hvad så det med, at livet er hårdt på jorden, det er der da også mange af mors spirituelle venner, der siger. Livet er hårdt, når man vælger ikke at se livets muligheder. Når du vælger at lade andre tage bestemmelser for dig, så taber du energi. Når du overtager andres meninger, uden selv at have mærket sandheden i det, så mister du muligheden for at udforske verden frit. Derfor er det ekstremt vigtigt, at du ikke gør noget af det, som jeg siger, til din sandhed uden selv at have udforsket eller følt det. Er livet så enkelt? Ja. Når man tør se livet, som det er i alle sine snørklede kringelkroge af uhensigtsmæssige handlinger. Når man tør se sammenhængen mellem de konsekvenser, man møder, og de forudgående handlinger. Så er muligheden til stede for at se aktiv skabelse. Godt. Nu skal vi have en congo-bajer. Hi hi. 70