Landdistrikterne. Fra udkant til overskud

Transkript

1

2 YCCA16 Fredag den 22. januar 2016 Landdistrikterne. Fra udkant til overskud Opgavestiller Landdistrikternes Fællesråd landdistrikterne.dk Deadline upload Søndag den 24. januar kl Aflevering på pap Senest torsdag den 28. januar kl. 12:00 hos CREATIVE CIRCLE, Borgergade 6, 2. sal, 1300 Kbh K. Kort om kunden Landdistrikternes Fællesråd er en almennyttig, partipolitisk neutral interesseorganisation (NGO). Landdistrikternes Fællesråds mission er at være praktisk ekspert i at samle, dele og kommunikere viden og erfaring til gavn for Landdistrikter og yderområder. Landdistrikternes Fællesråd er repræsenteret i en lang række udvalg og sammenslutninger, som alle har det til fælles, at de arbejder for en mere balanceret udvikling i Danmark. Problematik Danmark er blevet skævt! Siden 2009 er byer over indbyggere er vokset med 7,6 %, København er vokset med 11,7 % og Aarhus er vokset med 8,5 %. Landdistrikterne er faldet med 5,2 %. Store centraliseringsreformer som bl.a. Kommunalreformen (2006/2007) har flyttet tusinder af offentlige jobs fra små og mellemstore byer til storbyerne. I kølvandet på dem er fulgt en række servicejobs. Mange private arbejdspladser er gået tabt i landdistrikterne, også på grund af vanskelige rammevilkår for vækst og udvikling. I Landdistrikterne, som dækker alt udenfor de store byområder, mærkes konsekvenserne tydeligt. Skoler, politistationer, plejehjem, banker, posthuse, kaserner, læger, sygehuse og kulturelle tilbud nedlægges, butiksdøden hersker og små samfund kæmper for deres overlevelse. Mobil- og internetdækning halter. Det er svært, for ikke at sige umuligt, at låne penge til huskøb, selv om privatøkonomien er god. Udkantsdanmark, er det begreb, vi hører igen og igen. Og den meget entydige negative fortælling om Danmark, som et land, der er knækket over på midten, gentages i medierne. Det forstærker den negative spiral. YCCA16 SIDE 1

3 Målsætning Gør Udkantsdanmark til Overskudsdanmark! Udviklingen i retning af, at landdistrikterne bliver tømt, og danskerne i stigende grad flytter til de store byer, ikke er en naturkraft, som vi ikke kan kæmpe imod. Det er afgørende at få ændret den negative opfattelse af, hvad landdistrikterne har at byde på. Opgave Vis hvilke ressourcer og værdier - menneskeligt, økonomisk, kulturelt el. andet - der ligger i Danmark uden for de store byområder. Hvorfor er det troværdigt? Danmark kan ikke kun kan leve af viden i København og Aarhus, da det hovedsagelig er industri, landbrug, off-shore, fødevareproduktion, bioøkonomi og skibsfart, vi får indtægterne fra. Erhverv, som næsten udelukkende ligger i yderområderne. Men hvis levevilkårene i yderområderne forringes, er det svært at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne, og arbejdspladser må nedlægges eller flyttes - ofte til udlandet. Det går ud over betalingsbalancen og hvordan Danmark klarer sig som nation. Set fra et demokratisk og menneskeligt perspektiv er det også problematisk, at vi ikke som borgere har ligeværdige muligheder for at bo, arbejde og drive erhverv over hele landet. Der er sund fornuft i at holde gang i hjulene i hele Danmark, hvis der skal være råd til velfærd og det gode liv for os alle sammen i fremtiden. Hvis udviklingen skal vendes, er der brug for mange tiltag, både lokalt og fra politisk hold. De mennesker, der bor uden for Danmarks store byer, og de virksomheder, der ligger der, skal ses som en positiv ressource, som bidrager til væksten i Danmark og til, at der fortsat er liv på landet, også udenfor feriesæsonen. Målgruppe Den danske befolkning lige fra de danskere som allerede har problemerne inde på livet til meningsdannere og beslutningstagere. Holdninger Flertallet af befolkningen mener, at sammenhængskraften mellem land og by er svækket de senere år. Hver tredje dansker mener, at bevægelsen fra land til by ikke står til at modvirke. 48 pct. af danskerne mener, at bevægelsen fra land til by er et vilkår, man er nødt til at prøve at ændre. Halvdelen af indbyggerne i by-kommunerne mener, at de største danske byer er vækstmotorer for det øvrige land. Alligevel mener kun 13 % af befolkningen at flere danskere bør bo i byerne, fordi det økonomisk set er mere effektivt. YCCA16 SIDE 2

4 To ud af tre i yderkommunerne er uenige eller meget uenige i, at politikerne har gjort tilstrækkeligt for at moderere strømningen fra land til by. Næsten halvdelen af danskerne mener, at der bør gøres mere fra politisk hold for at modvirke tilstrømningen til byerne. Kilde: Landbrug & Fødevarer Undersøgelser viser, at 40% gerne vil flytte uden for byerne, hvis der er arbejde og hvis man kan få boligen finansieret. Kilde: Danmark på Vippen. Hvidbog: Et Danmark i balance er et rigere Danmark. Der bor ca. 3 mio mennesker udenfor de to store byer, heraf i Udkantsdanmark. Indsigt Landdistrikterne, de mennesker, der bor der og de virksomheder, der ligger der, er en positiv ressource, der bidrager til væksten i Danmark. Vi har brug for liv i hele Danmark. Opfordring/call to action Se mere på landddistrikterne.dk Stil og tone Positiv, kamplysten, inspirerende, indigneret, oplysende, humoristisk du bestemmer selv, hvad der får budskabet bedst frem. De konkrete opgaver Overordnet Vis hvilke ressourcer og værdier - menneskeligt, økonomisk, kulturelt el. andet - der ligger i Danmark uden for de store byområder. Print Lav en helsidesannonce til dagblade (eller dobbeltopslag), der viser hvorfor Danmark har brug for Landdistrikterne. Tip: Hold ideen enkel og tydelig. Se opgaven som en poster opgave, skarp og to the point. Juryen kommer til at bedømme den side om side med andre løsninger, der forsøger at få budskabet klart ud. Din løsning skal præsenteres på ét A3-ark og klæbet op på et stykke stift pap. (helst sort, hvis muligt) Bag på pappet skal du klæbe deltagerskemaet. Du skal uploade en pdf fil for hver løsning. Der må højst indsendes to annoncer pr. team. Din indsendelser må ikke være en serie det skal altså være to one-offs. Hver annonce bliver bedømt som et selvstændigt arbejde. YCCA16 SIDE 3

5 Design Giv Landdistrikterne en visuel identitet, der viser hvilke ressourcer og værdier landdistrikterne har at byde på. Identiteten skal indeholde et logo. Navnet Landdistrikternes Fællesråd kan være en del af identiteten, men behøver ikke at være det. Du skal visualisere identiteten på relevante grafiske elementer; f.eks. et website, et magasin, en udstilling, eller noget helt fjerde. Det vigtigste er, at man kan forstå tankerne bag din identitet. Det er helt op til dig selv at beslutte, hvilke medier og i hvor stort et omfang du ønsker at implementere identiteten. Med præsentationen af din løsning skal du kort beskrive koncept og idé bag identiteten. Du skal uploade en pdf fil for hver løsning. Din løsning skal også præsenteres på max tre A3-ark, klæbet op på stift pap. Bag på pappet skal du klæbe deltagerskemaet. Der må højst indsendes to løsninger pr. team. Digital Lav en digital løsning, der giver Landdistrikterne et værktøj til at styrke kampen for et godt liv i de mindre samfund eller viser hvorfor Danmark har brug for landdistrikterne. Du vælger selv om du vil lave et website, en mobil app, en social media kampagne eller noget helt andet. Med præsentationen af din løsning skal du kort beskrive koncept og idé bag den digitale løsning, enten som en demofilm, som en visuel skitse eller som en færdig programmeret løsning. Hvis løsningen ikke er programmeret, skal du kort forklare, hvordan løsningen er tænkt produceret. Du skal uploade en pdf fil af hver løsning via upload-funktionen, som du finder et link til i den , der blev sendt til dig ved din tilmelding. Vælger du at lave en demofilm vedhæftes denne som et link (YouTube, Vimeo e.l.) i beskrivelsen. Din løsning skal også præsenteres på ét A3-ark og klæbes op på et stykke stift pap. (helst sort, hvis muligt) Bag på pappet skal du klæbe deltagerskemaet. Du skal uploade en pdf fil for hver løsning. Der må højst indsendes to løsninger pr. team. Vælger du at programmere en løsning, skal du uploade zippede, selvkørende filer (HTML, CSS, Javascript eller SWF). Vælger du at lave en demofilm, vedhæftes denne som et link (youtube, Vimeo e.l.) OBS!: For Young Professionals: I Cannes skal du selv kunne programmere din løsning. Så hvis du vil gøre dig forhåbninger om at vinde i Cannes, er dette værd at have med I overvejelserne. YCCA16 SIDE 4

6 Film (Særlig deadline: Mandag den 1. februar kl ) Lav en film, der viser hvilke ressourcer og værdier - menneskeligt, økonomisk, kulturelt el. andet - der ligger i Danmark uden for de store byområder. Landdistrikternes Fællesråd skal stå som afsender. Varigheden er max. 1 minut, da det ikke er et krav at filmen skal køre på tv. Det er ikke et krav at filmen er optaget på en mobiltelefon / digitalt kamera, da kvaliteten på disse er steget de seneste år. Dog er der ét klart krav: Filmen må KUN være lavet og produceret af det enkelte team. Dvs. der må ikke anvendes producer, instruktør, fotograf, lysfolk, ekstern grafikere (fx motion-graphics folk) eller lign. De eneste der må hjælpe, er statister. Film er et tungere medie at arbejde i, og derfor har I mere tid. Tip: Gør jer umage og brug den tid, der skal til. Juryen gennemskuer let hvis filmen ikke er gennemarbejdet og gennemtænkt. Du skal uploade en MP4 fil for hver løsning via upload-funktionen, som du finder et link til i den , der blev sendt til dig ved din tilmelding. Der må højst indsendes to løsninger pr. team. Praktisk: Et team består af 2 personer. Der må gerne deltages i flere kategorier. Scanpix stiller deres billedarkiv til rådighed for YCCA Billederne kan downloades i hi-res alene i forbindelse YCCA 2016 og må kun publiceres i tilknytning til YCCA og Creative Circle. Scanpix er et redaktionelt billedbureau. Langt de fleste pressebilleder må rettighedsmæssigt ikke anvendes i en kommerciel kontekst. Når du søger efter billeder, marker da din søgning med Illustrative først. På den måde bliver du primært præsenteret for billeder, som er anført med Model Released og/eller Property Released. Denne type billeder kan uden problemer anvendes i en markedsføringsmæssig kontekst. Navngivne personer eller ophavsretsbeskyttede bygninger/ værker etc. kan i sagens natur ikke anvendes i en markedsføringsmæssig kontekst. Det er vigtigt, at du er opmærksom på at din reklame ikke krænker ophavsretten og/eller personretten. 48-timers login til Scanpix på scanpix.dk Username: camilla@creativecircle.dk Password: YC2016 God fornøjelse med opgaven! De bedste hilsner, Sponsor: YCCA16 SIDE 5

7 HUSK!!! Aflevering digitalt: Upload dine arbejder via det link du har modtaget i en mail ved tilmeldingen. Husk at angive teamnummer i filnavnet! Husk at navngive dine arbejder! Aflevering på pap: Materialet skal være 100% identisk med de uploadede arbejder ellers diskvalificeres du. Send eller aflever pappet hos Creative Circle, Borgergade 6, 2. sal 1300 K senest torsdag den 28. januar kl 12:00 Young Professionals: Mapper/portfolios samt CV skal mailes til camilla@creativecircle. dk senest onsdag den 27. januar kl 12:00. Send link til portfolio site, pdf, Behance eller lignende. Husk at angive jeres teamnummer. I CV et skal I huske bla at oplyse: Hvor du har arbejdet/arbejder. Hvor du er uddannet. Hvor længe du og din makker har været et team. Links: landdistrikterne.dk facebook.com/landdistrikternesfaellesrad oprørfraudkanten.dk danmarkpaavippen.dk lf.dk/aktuelt/hvad_skal_vi_bruge_landet_til flyttiludkantsdanmark.dk landdistrikterne.dk/ikke-kategoriseret/danskere-i-landdistrikter-er-europas-mest-tilfredse YCCA16 SIDE 6

8 Bilag: Hvad er et landdistrikt? Fra Wikipedia: Landdistrikt Et landdistrikt var før 1970 i statistisk og geografisk henseende betegnelsen for både den del af en købstadskommunes areal, der ikke var bymæssigt bebygget, og for de datidige landsogne eller sognekommuner[1]. Udtrykket er i nyere tid (fra 2006) optaget som benævnelse for kommuner med forholdsvis få tjenesteydelser som følge af en målbevidst politik fra statens side om at samle alle statslige og regionale funktioner i nogle få forholdsvis store centre. Denne politik må ses i forlængelse af kommunalreformen Denne politik må ses i forlængelse af dels en national strukturændring, dels i lyset af EUs politik. Denne politik hviler på en formodning om at stort er godt. I forbindelse med kommunalreformen 1. januar 2007 inddelte Fødevareministeriet kommunerne i fire klasser, hvorudfra termen landdistrikt er udsprunget. Klassifikationssystemet var udarbejdet i samarbejde med Danmarks Jordbrugsforskning og baseret på 14 udvalgte indikatorer. Yderkommuner (16 kommuner) Landkommuner (29 kommuner) Mellemkommuner (18 kommuner) Bykommuner (35 kommuner) Efter denne inddeling tæller landdistrikter altså 63 kommuner og kan klassificeres som liggende tættere eller længere væk fra regionale bycentre. De områder som ligger længst væk omtales også som yderområder og udkantsområder. De vil generelt have det samme at tilbyde, nemlig billige huse, masser af natur og frisk luft, men også ulemper befolkningssammensætningen taget i betragtning; mange ældre og mennesker med lav uddannelse, som har det vanskeligt med outsourcingen af industriarbejdspladser til østlandene. Fraflytning og arbejdsløshed er nogle af de andre aspekter, der kan knyttes til landdistrikter. Ældre vil mod større byer unge vil mod mindre En del af debatten om de danske yderområder har handlet om aldersfordelingen mellem land og by. Derfor er det interessant at se på, hvor respondenter i forskellige aldersgrupper overvejer at flytte hen. 46 pct. af de årige, som mener det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at de vil flytte inden for 3 år, overvejer at flytte til en større by end deres nuværende. Det samme gælder for 35 pct. af de årige og 28 pct. af de årige ( ) Andelen af respondenter, der overvejer at flytte til en mindre by er omvendt højest blandt de årige (31 pct.), næsthøjest blandt de årige (22 pct.) og lavest blandt de årige. (16 pct.). Andelen af respondenter, som overvejer at flytte på landet, er højest blandt de årige (16 pct.), næststørst blandt de årige og lavest blandt de år. Kilde: Landbrug & Fødevarer YCCA16 SIDE 7

9 Hvad sker der i landdistrikterne? Befolkningen i landdistrikterne og yderområderne er en mangfoldig befolkning med stor variation fra område til område. Der har i en længere årrække været tendens til at unge mennesker, der ønskede en længere uddannelse, tog afsted til de større byer og i løbet af uddannelsen stiftede familie og fandt arbejde og dermed i mindre omfang flyttede tilbage til området, de kom fra eller et andet landdistrikt eller yderområde. Det har været medvirkende til en befolkningsnedgang og aldring af befolkningen i landdistrikter og yderområder især i de lidt mindre bysamfund. Den udvikling sås styrket under den nu flerårige krise, som har betydet, at flere i den arbejdsaktive aldersgruppe har bosat sig centralt i forhold til de største byer eller infrastruktur for at have flere jobmuligheder i pendlerafstand. Der er dog tegn på at udviklingen er ved at vende. Der er flere landdistrikter og yderområder, faktisk hele land- og yderkommuner, som har nettotilflytning. Efter tab af arbejdspladser i landdistrikterne under den flerårige krise, ser vi tegn på, at der skabes flere arbejdspladser i nogle af landdistrikter og yderområder som bevirker at den første forudsætning for at flytte til et område nemlig jobs, også til begge personer i et parforhold nu er tilstede i flere landdistrikter og yderområder. Det oplevede liv på landet kan være... Unge børnefamilier, grupper af seniorer og visse typer iværksættere ser flere muligheder i landdistrikter og yderområder og træffer et aktivt tilvalg af landdistrikternes muligheder. Livet på landet og livet i landsbyen eller mindre lokalsamfund tilvælges af flere, men også livet i en købstad/centerby med fx indbyggere i en land- eller yderkomme virker på mange attraktivt. På landet, i landsbyen eller lokalsamfundet er det en forudsætning af flertallet af borgerne bidrager i det lokale foreningsliv i forskellige sammenhænge, enten som deltager, frivillig hjælper eller leder. Her er idrætstilbud, fitness og andre aktive fritidstilbud foreningsdrevet og de fleste både yder og nyder, for at disse tilbud kan eksistere. Hvis skolen fortsat eksisterer, så er den drevet som friskole med ekstra stor grad af lokal opbakning, eller som kommunalt tilbud også med stor lokal opbakning og engagement. Selv bygningerne, hvor den lokale købmand eller brugs befinder sig, er måske ejet af lokalsamfundets borgere på anparter eller andele. Der er masser af aktivitet, både finkulturelle tilbud med koncerter, kunstudstillinger, foredrag etc., men også basis aktiviteter med fællesspisning i hallen for områdets borgere og andre foreningstilbud. I de lidt større byer, købstæder og centerbyer i kommunerne er der fortsat stor grad af frivillighed som forudsætning for nye aktiviteter og tiltag, men der er også flere kommercielle tilbud, idet befolkningsgrundlaget er anderledes. Fælles for både livet på landet, i landsbyer, lokalsamfund og købstæder og centerbyer i land- og yderkommuner er, at der er stor grad af tillid, tryghed og fælleskab. Fællesskabet og sammenholdet og tillid og tryghed er mest udpræget på landet, i landsbyer og lokalsamfund. Det kommer bl.a. af at størstedelen af befolkningen er engageret i foreningslivet eller er frivillig hjælper. Borgerne kommer tættere på hinanden og man får talt med områdets andre borgere. Man er ikke ensom og alene medmindre man bevidst søger at være alene! Det er der nemlig også plads til. YCCA16 SIDE 8

10 Hvad får jeg som tilflytter? Flere undersøgelser viser, at befolkningen i landdistrikterne er mere lykkelige, tilfredse end befolkningen i resten af landet. Nogle af de årsager til tilfredshed, som befolkningen udtrykker overfor Landdistrikternes Fællesråd, er FÆLLESSKAB og SAMMENHOLD som sammen med TRYGHED og TILLID skaber den samlede TILFREDSHED. Man tør godt gå alene rundt, selv om det er mørkt, og man kan være tryg ved at sende børnene ud at lege, for der er færre farer end i storbyen, og der flere naboer og borgere generelt, som positivt lige holder øje med, at børnene er, hvor de forventes at være. Der er nogle forhold ved livet i landdistrikter og yderområder, som man ikke får i storbyen. De forhold bunder i den oplevede NÆRHED og at man af forskellige årsager og grunde som frivillig bliver involveret og engageret i livet i lokalsamfundet. Man oplever generelt ikke de samme sociale problemer i landdistrikter og yderområder, som i større bysamfund, og problemerne bliver generelt mindre i landsbyer og lokalsamfund. Men igen er der geografiske forskelle. Endelig er der andre forhold, som gør livet på landet attraktivt. Hele adgangen til MEGET NATUR og en oplevet RENT MILJØ har også stor betydning for tilflyttere. Dertil er der frirum til iværksættere, både de mere traditionelle iværksættere, som kan få mange kvadratmeter til få penge, eller de mere kreative iværksættere, som lader sig inspirere af forholdene i nærområdet. Skal det hele fungere og gå op i en højere enhed, med få barrierer for livet på landet eller i en landsby, så kræver det gode basale rammevilkår fra stat, region og kommune, men det er et område som kræver separat beskrivelse. Hvad gør andre lande: I landene omkring Danmark har politikere, eksperter og befolkninger ligesom herhjemme været enige om, at der skal være ens og lige gode livsbetingelser for borgere i alle dele af landet. Men i modsætning til herhjemme har vores nabolande også gjort noget ved det. De har alle vedtaget en overordnet vision om at sikre lige muligheder overalt i deres lande. Og de har fulgt denne vision op med en række strategiske indsatsområder og en række konkrete redskaber. Samtidig med at de har gjort det, er de i økonomisk forstand spurtet fra Danmark. I den periode, hvor Danmark har centraliseret, er vi gået økonomisk tilbage i forhold til alle disse nabolande. Det tyder på, at centralisering i store byområder ikke er den bedste økonomiske strategi. YCCA16 SIDE 9

11 Uddrag fra bogen Oprør fra Udkanten. Mulighedernes land 2.0: For mig, og for mange andre herude på Mols, er det ikke svært at svare på, hvorfor vi bor her. Her er gudesmukt, dejlige strande og smukke landskaber. Husene er billigere end i centrum og grundene større. Hvem vil ikke gerne bo 40 minutter fra en storby med anerkendt universitet, midt i en nationalpark med god plads til fodboldbane, havehøns og børnefødselsdage? Og ja, her er også skoler med godt ry og ressourcestærke forældre med overskud og engagement til at gøre en positiv forskel. Og hvor børn mange andre steder i landet går i store institutioner med hegn og begrænset udeplads, henter jeg hver dag mine rødkindede unger i Nationalpark Mols Bjerge, hvor de er ude i al slags vejr og tilbringer tiden i noget der minder om verdens bedste børnehave. Der er masser af frisk luft og motoriske udfordringer og ikke mindst god udsigt til fremtiden. --- Netop fordi vi jo kun bor på Mols og ikke i det rigtige udkants Danmark er her også vinterbadeklub, mountainbikeklub, foredragsaftener, fitnesscenter, øko-sortiment i Brugsen osv. Altså er det langt fra så skidt at bo på landet, som man ellers dagligt skal lægge øre til i medierne. Men alligevel falder antallet af børnefamilier på Mols, alligevel står ingen læger i kø for at overtage en lægepraksis helt herude 40 minutter fra Århus centrum? 18 minutter fra lufthavnen og 3 en halv time fra Hamborgs lækre shopping og internationale lufthavn, hvilket jo ikke giver mening. For Mols er ikke udkants Danmark; 40 minutter fra Århus C burde ikke være en problematisk placering. Noget andet er altså på spil, og det er her jeg vil påstå, at Danmark pt. oplever en urbanisering, som ikke kun handler om de sædvanlige mekanismer som fx manglen på jobs. Men den er i lige så høj grad drevet af en konstant negativ italesættelse fra mange af de landsdækkende medier, som ofte kun magter at se tingene fra deres eget ståsted Københavns. Her er tale om en italesættelse, som til en vis grad handler om uvidenhed, men også til dels om storby-koketteri og en meget fejlagtig antagelse om, at der ingen fremtid findes på landet og i provinsen. Jovist er landbrugskulturen for længst afgået ved døden og provinsen er ikke hvad den var engang. Men det er langt fra det samme som, at der ikke foregår rigtig meget positivt, dynamisk og moderne rundt om i det danske land. Langt fra det samme som at dømme afvikling. Femtiden er da også kommet til Mols og Herning - nøjagtigt som den er kommet så mange andre steder hen i Danmark. Og nej, ikke flere gårdbutikker, og små selvstændige kommer ikke til at udgøre det primære livsgrundlag for fremtidens landdistrikter. Provinsen og landdistrikternes fremtid er nøjagtig den samme som storbyernes og resten af verdens. Det handler om viden, international handel, serviceøkonomi og innovation. Det handler om at være dygtig, målrettet, professionel og ikke mindst oplyst, men det kan man jo sagtens være på landet. Se Lego, se Skagen Food, se Kvadrat; der findes masser af moderne og internationalt anerkendte virksomheder rundt i det danske land. Virksomheder som er af afgørende betydning for den danske økonomi. YCCA16 SIDE 10

12 LOGO Vi har desværret ikke nået at få et logo fra Landdistrikternes Fællesråd inden deadline. Gå ind på facebook.com/landdistrikternesfaellesrad - vi forsøger at få et lagt ud der. YCCA16 SIDE 11