Notat UDKAST. 2. august Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august Indholdsfortegnelse:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse:"

Transkript

1 Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Ringkjøbing Amt HØFDE 42 UDKAST 2. august 2005 NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon Fax CVR-nr Tilsluttet F.R.I Estimering af udsivning til Vesterhavet 2. august 2005 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Forudsætninger Gennemsnitlige opløste koncentrationer Hydraulisk ledningsevne Gradient Strømningshastigheder Nedbrydning Kontrolberegning - ingen nedbrydning Før etablering af spuns Efter etablering af spuns Effekt af nedbrydning uden spuns Tidslig udvikling efter etablering af spuns (afklingning) Referenceliste Bilag: 1. Oversigtskort 2. Opgørelse af gennemsnitskoncentrationer

2 2 1. Indledning I dette notat redegøres for en beregning af udsivningen af forurenede stoffer fra resterne af høfdedepotet ved Høfde 42, Harboøre Tange. Der er tidligere udført beregninger af udsivningen i /1/ og /4/. Nærværende beregninger udføres på grundlag af de seneste undersøgelsesresultater /2/ og opgørelser af forureningsmasser /3/ og repræsenterer således en opdatering af beregningerne fra /1/. I forhold til beregningerne i /1/ og /4/, er der i kraft af undersøgelserne i 2005 /2/ kommet nye oplysninger om opløste forureningskoncentrationer i grundvandet fra supplerende vandprøver ligesom slug tests har givet supplerende oplysninger om hydraulisk ledningsevne i det øvre grundvandsmagasin. Endvidere foreligger foreløbige resultater fra forsøg med nedbrydning af Parathion. Som led i projekteringen er det valgt at arbejde med en lettere modificeret udgave af spuns A fra /1/. Forløbet af den aktuelle spuns fremgår af oversigtskort bilag 1. Formålet med nærværende notat er således: At gennemføre en opdateret beregning af udsivning af forurenende stoffer til Vesterhavet før etablering af spuns samt initiel udsivning efter etablering af spuns. At give skøn over den tidslige udvikling af forureningsbelastningen af Vesterhavet efter etablering af spuns. Beregningerne gennemføres efter samme overordnede principper som i /1/. Der regnes således med endimensional stoftransport ved advektion med dispersion. Ved beregning af udsivning før etablering af spuns inddrages også 1. ordens nedbrydning. Beregningerne er således baseret på en meget forenklet beskrivelse af forureningsforholdene på stedet. Beregningerne baseres på gennemsnitlige værdier af hydraulisk ledningsevne, gradient, kildestyrkekoncentrationer, dispersivitet og nedbrydningsrate. Beregningerne omfatter stofferne: Parathion (EP3). E-amino-P3 EP2-syre. EP1. Kviksølv.

3 3 2. Forudsætninger Udsivningsberegningerne baseres på en række forudsætninger som præsenteres i det følgende. Der fokuseres på ændringer i forhold til beregningen i 2004 /1/. Som i 2004 beregnes på en gennemsnitlig stoftransport dækkende en strækning på 300 m langs kysten. Stoftransporten foregår i såvel det øvre som det nedre magasin med tykkelser på hhv. 2,85 m og 2 m. Øvrige forudsætninger, som ikke omtales, er uændrede i forhold til /1/. 2.1 Gennemsnitlige opløste koncentrationer Med baggrund i de tilkomne analyseresultater fra vandprøver i 2005 er der i /3/ foretaget en konturering af opløste koncentrationer til brug for opgørelse af forureningsmasser. Samme konturering er benyttet i nærværende notat til brug for fastlæggelse af vægtede gennemsnitskoncentrationer efter retningslinier angivet i /1/. Der er således beregnet vægtede gennemsnitskoncentrationer langs en 300 m lang linie parallelt med kysten gennem den centrale del af høfdedepotet til fastlæggelse af kildestyrke ved beregning af udsivning før etablering af spuns. For samme 300 m strækning langs kysten er der beregnet vægtede gennemsnitskoncentrationer langs den vestlige rand af spunsen, som udtryk for initiel kildestyrke efter etablering af spuns. Beliggenheden af beregningsstrækningen fremgår af bilag 1. For hvert stof er der fastlagt længde af delstrækninger mellem konturlinier med tilhørende gennemsnitskoncentrationer, svarende til de benyttede i /3/. Ud fra strækningslængder og gennemsnitskoncentrationer er der herefter beregnet vægtede gennemsnitskoncentrationer for hele strækningen. Beregningsprincippet er præsenteret i detaljer på bilag 21 i /1/. Der er beregnet vægtede gennemsnitskoncentrationer hhv. over og under det indskudte ler-/gytjelag. I forhold til /1/ er "høj" og "lav" estimaterne udgået. Opgørelsen af gennemsnitskoncentrationer er nærmere præsenteret i bilag 2. I nedenstående tabel 1 er de resulterende gennemsnitskoncentrationer opstillet sammen med "mellem" værdierne fra beregningen i 2004 /1/ for så vidt angår, Parathion (EP3), EP2-syre og EP1.

4 4 Stof Øvre magasin Nedre magasin Parathion (EP3) 2,2 3,4 4,6 1,4 EP2-syre 14,9 8,1 222,1 220 EP1 1,3 0,9 13,9 11,5 E-amino-P3 2,06 2,5 Kviksølv 0,04 0,04 0,007 0,007 Tabel 1: Vurderede gennemsnitskoncentrationer i grundvandet centralt i høfdedepotet (mg/l) Værdierne for kviksølv er baseret på filtrerede vandprøver. De viste værdier fra 2004 er koncentrationsniveauet mellem fra /4/. Der er ikke tilkommet nye data for kviksølv, hvorfor der ikke er foretaget nye estimater som grundlag for nærværende udsivningsberegning. For situationen langs havsiden af spunsen er der beregnet følgende gennemsnitskoncentrationer, jf. bilag 2. Stof Øvre magasin Nedre magasin Parathion (EP3) 0,24 0,15 EP2-syre 0, EP1 0,01 11,0 E-amino-P3 1,84 0,54 Kviksølv 0,00 0,00 Tabel 2: Vurderede gennemsnitskoncentrationer langs havside af spuns (mg/l) Den anvendte gennemsnitskoncentration for havsiden af spunsen er for Parathion væsentligt højere end niveauet, som er påvist i flere af boringerne på selve forstranden. Den beregnede gennemsnitskoncentration er således et konservativt bud på en kildestyrke. 2.2 Hydraulisk ledningsevne Som led i undersøgelserne i 2005 er der udført slug tests i 6 boringer filtersat over det indskudte ler-/gytjelag. Resultaterne fremgår af bilag 1 og nedenstående tabel 3.

5 5 Boring Filterinterval m u.t. Hydraulisk ledningsevne m/s E 1,7-2,7 1,0 x 10-3 G 1,2-2,2 1,2 x 10-3 H 3,7-4,7 9,3 x 10-4 K 3,3-4,3 7,6 x 10-4 L 2,1-2,2 5,9 x 10-4 M 4,6-5,6 3,9 x 10-4 Tabel 3: Hydraulisk ledningsevne bestemt ved slug tests i øvre magasin I beregningen fra 2004 /1/ blev der anvendt værdien 3 x 10-4 m/s for det øvre magasin, hvilket var baseret på dels en egentlig prøvepumpning udført på VKI-boring 8 i 1981 på forstranden og dels sigteanalyse af jordprøver i forbindelse med de geotekniske undersøgelser i 2004 (V91b og V93B). Placering af de nævnte boringer fremgår af bilag 1. Som det fremgår af bilag 1 og tabel 3 viser de udførte slug test gennemgående højere værdier. Da slug tests imidlertid kun repræsenterer de helt lokale forhold omkring det testede filter er det valgt fortsat at lægge hovedvægten på resultaterne af prøvepumpningen i 1981, som vurderes at repræsentere de generelle hydrauliske forhold i strandområdet bedre end de udførte, lokale slug tests. Dog tillægges en delstrækning på 50 m af den 300 m lange beregningsstrækning værdien 10-3 m/s på baggrund af slug tests. Da beregningerne udføres endimensionalt indgår denne delstrækning som en forholdsmæssig forhøjelse af den anvendte gennemsnitlige hydrauliske ledningsevne til 4,2 x 10-4 m/s. Hydraulisk ledningsevne for det nedre magasin er 4,2 x 10-5 m/s, hvilket er uændret i forhold til beregningerne i /1/. 2.3 Gradient Der er som led i undersøgelserne i 2005 gennemført to pejlerunder til udvalgte boringer omkring høfdedepotet. Da der i begge tilfælde er tale om øjebliksbilleder i et område, som er stærkt påvirket af havvandstand mv. er det vurderet, at disse data ikke giver grundlag for at afvige fra de tidligere anvendte gradienter, som er baseret på dataloggerserier fra udvalgte boringer samt havvandsstand. 2.4 Strømningshastigheder Ovennævnte forudsætninger indebærer, at strømningshastighederne, som lægges til grund for nærværende udsivningsberegninger, er forøget i det øvre magasin i forhold til 2004-beregningerne /1/. Forøgel-

6 6 sen skyldes at den hydrauliske ledningsevne for det øvre magasin er forhøjet med en faktor 1,4, hvilket slår lineært igennem på strømningshastighederne for det øvre magasin. Herudover er der ikke foretaget ændringer, som påvirker de beregnede strømningshastigheder i forhold til 2004 /1/. Den resulterende nettoudstrømning, som konsekvens af ovennævnte hastighedsberegninger, er sammenfattet i nedenstående tabel 4, som svarer til tabel 7 i /1/. Øvre magasin B10 -> V5B B8B -> V3B V5B -> hav Middel Afstand (m) Kvartal h (m) V d (m/d) h (m) V d (m/d) h (m) V d (m/d) V d (m/d) Q (m 3 /d) Sep-nov ,0230-0,0379-0,0455-0,0550 0,8356 0,2808 0,063 53,6 Dec-feb ,0026 0,0043 0,0224 0,0270 0,9466 0,3161 0,116 99,6 Mar-maj ,0332 0,0548 0,0876 0,1060 0,8328 0,2798 0, ,6 Jun-aug ,0185 0,0305 0,0103 0,0125 0,6268 0,2106 0,085 72,3 Middel 0,0129 0,0226 0,2723 0,103 87,7 Nedre magasin V3A -> hav V16 -> hav Middel Afstand i m Kvartal h (m) V d (m/d) h (m) V d (m/d) V d (m/d) Q (m 3 /d) Sep-nov ,5851 0,0212 0,7051 0,0228 0,022 13,2 Dec-feb ,7248 0,0263 0,8018 0,0260 0,026 15,7 Mar-maj ,6564 0,0238 0,7007 0,0227 0,023 14,0 Jun-aug ,4193 0,0152 0,5815 0,0188 0,017 10,2 Middel 0,0216 0,0226 0,022 13,3 Tabel 4: Beregnet nettoudstrømning. 2.5 Nedbrydning Nedbrydningsforsøg med Parathion udført af DHI har jf. foreløbige resultater vist en 1. ordens nedbrydningskonstant på 0,49 dag -1 under aerobe forhold /5/. Under anaerobe forhold har man på tre forskellige sedimenter målt halveringstider (DT50) for Parathion på hhv. 5,8, 25 og 16 dag. Alle sedimentprøver er udtaget på forstranden ved henholdsvis boring K, boring J og boring V48/49, som vist på bilag 1. Der er ikke foretaget en systematisk karakterisering af mægtigheden af henholdsvis den aerobe og anaerobe zone i det øvre sekundære grundvandsmagasin. I hotspot området forventes den aerobe zone generelt at have en meget begrænset vertikal udbredelse, mens den

7 7 anaerobe del af det øvre sekundære magasin langt overvejende er dominerende. Feltobservationer og -målinger indikerer, at mægtigheden af den aerobe zone tiltager ud mod kystlinien. I området på forstranden, hvor der er udtaget sedimentprøver til nedbrydningsforsøg, er den aerobe zone tilsyneladende dominerende. I forbindelse med udtagning af sedimentprøver blev det således observeret, at størstedelen af den gennemborede lagserie var lys gullig, mens det kun var den nedre del af det øvre sekundære magasin, som var gråt/sort. Der er endvidere udført målinger af iltindholdet i grundvandet i forbindelse med vandprøvetagning fra boringerne E, G, J og K, som er beliggende på forstranden vest for spuns A. Der er her målt iltindhold fra 2 mg/l til 10,23 mg/l. Der foreligger ikke tilstrækkeligt med data, som beskriver forholdene i det øvre sekundære magasin, til at inddele magasinet i en aerob og anaerob del. Til beregning af nedbrydningen er det derfor valgt at benytte den langsomste halveringstid på 25 dage ved beregningerne, svarende til en 1. ordens nedbrydningskonstant på 0,04 dag -1. Forholdene i det nedre sekundære magasin vurderes at være udpræget anaerobe. 3. Kontrolberegning - ingen nedbrydning Med udgangspunkt i de ovenfor beskrevne ændrede forudsætninger mht. opløste koncentrationer og hydraulisk ledningsevne er der gennemført en fornyet beregning med samme model som anvendt i /1/, dvs. endimensional stoftransport ved advektion og dispersion. Beregningerne er udført for situationen før og efter etablering af spuns. 3.1 Før etablering af spuns Beregningen er udført på baggrund af kildetyrkekoncentrationerne angivet i tabel 1 (2005-værdier). Resultaterne er i tabel 5 sammenstillet med de tilsvarende resultater fra beregningerne i 2004 /1 og 4/.

8 8 Kg/år Nedre Øvre Total Status % Advektion Dispersion Advektion Dispersion E-amino-P EP () EP2-syre () Hg Uændret Parathion (EP3) () Tabel 5: Beregnet stofflux fra depot til Vesterhavet (kg/år før etablering af spuns). Det fremgår af tabel 5, at - bortset fra Parathion - medfører de ændrede forudsætning jf. afsnit 2 et svagt fald i udsivningen til Vesterhavet. 3.2 Efter etablering af spuns Den projekterede spuns vil ikke komme til at omslutte hele det forurenede område og der forventes således at blive efterladt en vis forureningsmængde på forstranden mellem spunsen og Vesterhavet. På baggrund af den udførte beregning af forureningsmassen i depotresterne beskrevet i /3/ er der udarbejdet et estimat af størrelsen af restforurening med Parathion. Mængden af Parathion uden for spuns A modificeret baseret på middelværdier af målte koncentrationer fremgår af tabel 6. Restforurening Areal af restforurening Zonens samlede areal Restforurenings andel af samlet areal EP3 i zonen i alt EP3 i restforurenng m 2 m 2 % Kg Kg Ydre randzone syd for H Ydre randzone Indre randzone Depot-/nedsivningszone Kg i alt Tabel 6. Estimering af mængden af Parathion som forventes efterladt på stranden henholdsvis nord, vest og syd for spuns - baseret på middelværdier.

9 9 Hvis mængden af Parathion i stedet opgøres på basis af medianværdier af målte koncentrationer kan mængden opgøres som vist i tabel 7. Restforurening Areal af restforurening Zonens samlede areal Restforurenings andel af samlet areal EP3 i zonen i alt EP3 i restforurenng m 2 m 2 % Kg Kg Ydre randzone syd for H Ydre randzone Indre randzone Depot-/nedsivningszone Kg i alt Tabel 7. Estimering af mængden af Parathion som forventes efterladt på stranden henholdsvis nord, vest og syd for spuns - baseret på medianværdier. Som det fremgår af tabel 6 og 7er der betydelig forskel på de opgjorte mængder ved de to midlingsteknikker. Forskellen afspejler blandt andet de strategier for boringsplaceringer, som har været anvendt i undersøgelsen. Således er der markant overvægt af boringer i forureningens randområder i forhold til dækningen i selve depotområdet, ligesom der kun i begrænset omfang er udvalgt jordprøver til analyse fra områder med højt forureningsniveau. Der er udført en konservativ beregning af udsivningen fra restforureningen på baggrund af kildestyrkekoncentrationerne i tabel 2. Resultaterne fremgår af tabel 8. Kg/år Nedre Øvre Total Advektion Dispersion Advektion Dispersion E-amino-P EP EP2-syre Hg Parathion (EP3) Tabel 8: Beregning af initiel stofflux til Vesterhavet efter etablering af spuns (kg/år) Det bør fremhæves, at de valgte gennemsnitkoncentrationer langs havside af spunsmængden er meget usikre, jf. tabel 2. Gennemsnitkoncentrationen er styrende for stoffluxen og størrelsen af stoffluxen er naturligvis direkte proportional med gennemsnitkoncentrationen. Hvis gennemsnitkoncentrationen for Parathion langs havside af spuns i det øvre sekundære magasin fx sættes til 0,05 mg/l i stedet for 0,24 mg/l, vil det medføre en beregnet initial stofflux på ca. 2,3 kg Parathion per år.

10 10 4. Effekt af nedbrydning uden spuns I det følgende vurderes udsivningen fra den samlede forurening for Parathion under hensyntagen til anaerob nedbrydning i forstranden. Der udføres ikke en lignende vurdering for udsivning af Parathion efter etablering af spunsen idet den anvendte endimensionela model ikke vurderes at være egnet til at beskrive forholdene så tæt på kystlinien. Til belysning af den samlede effekt af processerne advektion, dispersion og 1. ordens nedbrydning er der opstillet en endimensional grundvands- og stofttransportmodel i Modflow/MT3D99 for hvert af de to magasiner, hhv. over og under det indskudte ler-/gytjelag. I modellen regnes med gennemsnitlig Darcy-hastigheder på 38 m/år i det øvre magasin og 8 m/år i det nedre magasin, svarende til de anførte gennemsnitsværdier i tabel 4. Strømningen er rettet mod Vesterhavet, dvs. vinkelret på kystlinien. Med en effektiv porøsitet på 20 % svarer dette til porevandshastigheder på hhv. 190 m/år og 40 m/år. Modellen strækker sig vinkelret på kysten med den opstrøms rand placeret i centrum for det tidligere høfdedepot, jf. bilag 1. Afstanden til kystlinien er således ca. 100 m. På tværs af strømningsretningen er modellens udstrækning 1 m x 1 m. På den opstrøms rand fastholdes koncentrationen af Parathion svarende til kildestyrkerne som vist i tabel 1. Under transporten mod havet regnes Parathion udsat for 1. ordens nedbrydning med en nedbrydningskonstant på 0,04 dag -1 (T ½ = 25 dage). Dispersiviteten er sat til 63 m. Der er foretaget simuleringer af forureningsspredningen fra den opstrøms rand i retning mod kysten gennem en periode på 10 år fra forureningens starttidspunkt. I figur 1 er vist gennembrudskurver i en afstand fra den opstrøms rand, som svarer til afstanden fra centrum af høfdedepotet til kystlinien, dvs. 100 m.

11 Komcentration (µg/l) Øvre magasin Nedre magasin Tid (år) Figur 1: Forureningsniveau ved kystlinien (gennembrudskurver) Som det fremgår, stiger koncentrationerne ved kystlinien til konstante niveauer, i løbet af relativt få år. Dette afspejler, at forureningsfordelingen når en stationær tilstand, hvor forureningsfanens bevægelse i retning mod netop modsvares af den naturlige nedbrydning af forureningskomponenterne. Den stationære forureningsfordeling i området mellem høfdedepot og kystlinie er illustreret i figur 2. Kystlinie 150 m 80 m 0 m Konturlinier angiver koncentration i % af kildestyrken Meterangivelser er afstand fra centrum af høfdedepot Figur 2: Fordeling af Parathion i øvre magasin efter 10 år På grundlag af disse stationære koncentrationer ved kystlinien kan belastningen af Vesterhavet med Parathion estimeres, som anført i tabel 9.

12 12 Magasin Koncentration Darcyhastighed Magasintykkelse Bredde af strømningszone Parathion mængde Øvre 221 µg/l 38 m/år 2,85 m 300 m 5 kg/år Nedre 2 µg/l 8 m/år 2 m 300 m 10 g/år I alt ~5 kg/år Tabel 9: Belastning af Vesterhavet med Parathion (med nedbrydning) Som det fremgår af tabel 9 indikerer modelberegningerne, at de foreløbigt bestemte nedbrydningsrater medfører en markant reduktion af Vesterhavets belastning med Parathion i forhold til den konservative beregning i afsnit 3. Det skal understreges, at modelberegningerne repræsenterer en stærk forenkling af de faktiske forhold på stedet. Modellen simulerer således ikke påvirkning af havet fra jordforurening/residual fri fase, som ligger tættere på kystlinien end centrum af høfdedepotet. De særlige forhold i området umiddelbart syd for høfde 42 er således ikke beskrevet i modellen. 5. Tidslig udvikling efter etablering af spuns (afklingning) Det fremgår af tabel 5, at mængden af Parathion (EP3) udenfor spuns vil være ca kg afhængig af opgørelsesmetode (middeleller medianværdi). Mængden af kviksølv vil tilsvarende udgøre ca kg. Som angivet i afsnit 3.2, skønnes de initiale udvaskningsrater for Parathion at udgøre ca. 11 kg/år mens udvaskningen af kviksølv skønnes at være forsvindende efter etablering af spuns. I takt med at udvaskningen over tid reducerer koncentrationerne af forurenende stoffer i jorden må det forventes at udvaskningsraterne ligeledes reduceres. Såfremt der forudsættes konstante udvaskningsrater over tid kan det på baggrund af overslagsberegningerne anslås, at udvaskningen af Parathion vil ske over en periode på mindst år efter etablering af spuns. Det bemærkes, at effekten af naturlig nedbrydning ikke er inddraget i disse skøn. Da etableringen af spuns medfører et fald i tilførslen af opløst stoffer fra kildeområdet må det forventes, at desorptionen af forurenende stoffer i området uden for spuns forbedres. Der vurderes således at være grund til at antage, at den den reelle afklingning må forventes at foregå hurtigere end beregnet. Det skal imidlertid understreges, at forholdene omkring stoftransport i det stærkt dynamiske hydrauliske system på stranden er yderst kom-

13 13 plicerede. En egentlig kvalitativ og kvantitativ beskrivelse af disse forhold har ligget uden for rammerne af nærværende notat. 6. Referenceliste /1/ Høfde 42, Harboøre Tange. Supplerende forureningsundersøgelser. Rapport. NIRAS 14. juni /2/ Høfde 42, Harboøre Tange. Rapport over undersøgelser omkring planlagt spunsvæg. NIRAS. Udkast dateret 30. maj /3/ Supplerende undersøgelser - Høfde 42, Beregning af forureningsmasse. NIRAS. Udkast dateret 30. maj /4/ Høfde 42, Harboøre Tange. Estimat af udsivning af kviksølv. Notat. NIRAS. 8. september 2004 /5/ Aerob omdannelse af parathion i havvand med suspenderet sediment. Rapport til Rinkjøbing Amt. DHI. Juni /6/ Anaerob omdannelse af parathion i sediment fra Høfde 42. Rapport til Rinkjøbing Amt. DHI. Juni Udført af: Niels Lauge Sørensen Kontrolleret af: Freddy Steen Petersen Godkendt af: Tom Heron

Notat. Ringkjøbing Amt HØFDE 42, HARBOØRE TANGE. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 22. november Indholdsfortegnelse:

Notat. Ringkjøbing Amt HØFDE 42, HARBOØRE TANGE. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 22. november Indholdsfortegnelse: Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Ringkjøbing Amt HØFDE 42, HARBOØRE TANGE Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Høfde 42, Harboøre Tange Rapport over undersøgelser omkring planlagt spunsvæg

Høfde 42, Harboøre Tange Rapport over undersøgelser omkring planlagt spunsvæg UDKAST 22. august 2005 Ringkjøbing Amt Høfde 42, Harboøre Tange Rapport over undersøgelser omkring planlagt spunsvæg 22. august 2005 UDKAST 22. august 2005 Ringkjøbing Amt Høfde 42, Harboøre Tange Rapport

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Notat. 1. Indledning I dette notat estimeres udsivningen af kviksølv til Vesterhavet fra depotresterne ved høfdedepotet ved Høfde 42, Harboøre Tange.

Notat. 1. Indledning I dette notat estimeres udsivningen af kviksølv til Vesterhavet fra depotresterne ved høfdedepotet ved Høfde 42, Harboøre Tange. Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-80 Århus C Ringkjøbing Amt HØFDE 42, HARBOØRE TANGE Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Fortynding i søer og fjorde

Fortynding i søer og fjorde Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af

Læs mere

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC 10 1 3 4 6 7 9 10 11 15 14 19 13 47 16 Inderhavn 54 55 58 59 69 50 Slæbested 56 57 68 70 26a 26b 73 74 72 22 24 31 32 18b Fremtidig kanal 33 34 18a 17b 21 20 46 35 71 Nuværende kanal 23 30 29 Pier 52 53

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Knopper Enge, Harboøre Tange Rapport over undersøgelser udført i 2005

Knopper Enge, Harboøre Tange Rapport over undersøgelser udført i 2005 UDKAST 16. juni 2005 Ringkjøbing Amt Knopper Enge, Harboøre Tange Rapport over undersøgelser udført i 2005 16. juni 2005 Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Skitseprojekt for undersøgelser og afværgeforanstaltning ved høfdedepotet, Harboøre Tange (oktober 2003) Indholdsfortegnelse 1. Formål... 2 2. Grundlag... 2 3. Metode...

Læs mere

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. Høfde 42 Status over forureningssituationen ved høfde 42 på Harboøre Tange

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. Høfde 42 Status over forureningssituationen ved høfde 42 på Harboøre Tange Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Høfde 42 Status over forureningssituationen ved høfde 42 på Harboøre Tange Juni 2003 Resume Denne statusrapport har til formål at samle op på resultaterne fra de undersøgelser,

Læs mere

ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER. Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S

ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER. Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S Problemstilling Vi bruger i højere og højere grad modeller til at beregne

Læs mere

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld

Læs mere

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og

Læs mere

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin

Læs mere

Hvorfor er nedbrydning så vigtig

Hvorfor er nedbrydning så vigtig Hvorfor er nedbrydning så vigtig Lidt indledende underholdning med Thomas Hauerberg Larsen Foto: Martin Oeggerli Hvorfor er nedbrydning så vigtig Den hurtige Det er det bare, specielt når vi taler om mineralisering.

Læs mere

Notat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006

Notat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006 Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-450 Allerød Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE Telefon 4810 4200 Fax 4810 400 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 7295728 Tilsluttet F.R.I

Læs mere

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND Notat STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand INDHOLD 25. marts 2015 Projekt nr. 220227 Dokument nr. 1215365374 Version 1 Udarbejdet af MDO Kontrolleret af

Læs mere

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR

Læs mere

Afgravning Høj Lav Høj Tabel 1. Oversigt over de afprøvede afværgeteknologier.

Afgravning Høj Lav Høj Tabel 1. Oversigt over de afprøvede afværgeteknologier. HØFDE 42, POTENTIALE FOR BIOLOGISK NEDBRYDNING Af Morten Bondgaard, Region Midtjylland Marts 2010 RESUMÉ Undersøgelser har vist, at der foregår en naturlig, ikke-stimuleret biologisk nedbrydning af forureningskomponenterne

Læs mere

Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke

Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke Notat Frederikshavn Kommune Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke Ansøgning om midlertidig tilladelse til indvinding/udledning af grundvand 30. september 2016 Version 1 Projekt nr. 226370 Dokument

Læs mere

BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42

BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 Diplomingeniør Eva Bang Rasmussen Diplomingeniør Majbritt Skovgaard Lauritsen Ingeniørhøjskolen i Århus ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Undersøgelse af flow- og trykvariation

Undersøgelse af flow- og trykvariation Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved

Læs mere

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat

Læs mere

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU,

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, contributing approximately 2.2 billion to the protection of the

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget. MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der

Læs mere

Forurening fra Esbjerg Kemi ved Kærgård Plantage

Forurening fra Esbjerg Kemi ved Kærgård Plantage Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage Forurening fra Esbjerg Kemi ved Kærgård Plantage Delrapport nr. 6 November 6 Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage Forurening fra Esbjerg Kemi ved Kærgård

Læs mere

Hovedgaden, Solrød. Tankstation, 40.

Hovedgaden, Solrød. Tankstation, 40. Historik: Tankstation siden 1970érne 2003 DK Benzin. Miljøsikring af alle installationer. OK overtager tankstation og drift i 2007. NIRAS udfører orienterende forureningsundersøgelse af potentielle kilder.

Læs mere

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42.

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42. Air sparging test, STEP Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 7449 Dato: 7-1-8 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42 Sparge boring: DGE19a : Ny air2, dybt filter Vand Logger nr. Luft Logger nr. Observationsboring

Læs mere

Følgeseddel - 9 JULI Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Damstrædet 2 Postboks Ringkøbing. Att.: Vibeke Lanzky

Følgeseddel - 9 JULI Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Damstrædet 2 Postboks Ringkøbing. Att.: Vibeke Lanzky Følgeseddel Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Damstrædet 2 Postboks 154 6950 Ringkøbing Att.: Vibeke Lanzky RINGKJØSING AMT TEKNIK- OG MiUØOMF^ CJTT - 9 JULI 2004 NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere

Læs mere

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 4. juni 2014 Vores reference: 30.5227.51 Udarbejdet

Læs mere

Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager

Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager Gør tanke til handling VIA University College Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager Af Theis R. Andersen*og Søren Erbs Poulsen* * VIA University College konceptuelle modeller til 3D

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE Civilingeniør Anders G. Christensen NIRAS A/S Lektor, civilingeniør, ph.d. Peter Kjeldsen Institut for Miljø & Ressourcer, DTU

Læs mere

HØFDE 42 AFGRÆNSNING AF NED- SIVNINGSOMRÅDE

HØFDE 42 AFGRÆNSNING AF NED- SIVNINGSOMRÅDE Til Region Midtjylland Dokumenttype Undersøgelsesrapport Dato December HØFDE AFGRÆNSNING AF NED- SIVNINGSOMRÅDE HØFDE AFGRÆNSNING AF NEDSIVNINGSOMRÅDE Revision Dato -- Udarbejdet af LRSB Kontrolleret af

Læs mere

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport

Læs mere

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd) Kan en model for fortynding i vandløb bidrage til bestemmelse af forureningsflux, kildeopsporing og konceptuel forståelse ved forureningsundersøgelser? Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)

Læs mere

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet NOTAT Projekt Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb Projektnummer 3621500256 Kundenavn Emne Til Fra Slagelse Kommune Vandløbs påvirkningsgrad og sårbarhed for organisk belastning Bo Gabe Jørgen

Læs mere

Demonstrationsprojekt med in situ basisk hydrolyse på Høfde 42

Demonstrationsprojekt med in situ basisk hydrolyse på Høfde 42 Demonstrationsprojekt med in situ basisk hydrolyse på Høfde 42 Af Morten Bondgaard Region Midtjylland, Miljø Møde med Danmarks Naturfredningsforening Thyborøn, den 22-10-2013 www.northpestclean.dk 1 Disposition

Læs mere

Topdanmark Forsikring/Oliebranchens Miljøpulje OM-SAG : KIRKELTEVEJ 55, ALLERØD Økonomi for afværgeprojekt

Topdanmark Forsikring/Oliebranchens Miljøpulje OM-SAG : KIRKELTEVEJ 55, ALLERØD Økonomi for afværgeprojekt Notat Topdanmark Forsikring/Oliebranchens Miljøpulje OM-SAG 3450-80-1660: KIRKELTEVEJ 55, ALLERØD Økonomi for afværgeprojekt 24. april 2017 Projekt nr. 207041 Dokument nr. 1223581202 Version 1 Udarbejdet

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

VARIGHED AF FORURENING MED KLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER I GRUNDVANDET PÅ FREDERIKSBERG

VARIGHED AF FORURENING MED KLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER I GRUNDVANDET PÅ FREDERIKSBERG VARIGHED AF FORURENING MED KLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER I GRUNDVANDET PÅ FREDERIKSBERG Civilingeniør Camilla Kjær Frederiksberg Kommunes Plan- og Miljøafdeling Civilingeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen

Læs mere

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion

Læs mere

Overblik over forureningen på Harboøre Tange

Overblik over forureningen på Harboøre Tange Overblik over forureningen på Harboøre Tange Notat i forbindelse med politisk temamøde om Høfde 42 af 29. april 2016 Introduktion Dette notat giver et kort overblik over de problemstillinger, der er med

Læs mere

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1 VEJDIREKTORATET STITUNNEL RIBE TOLKNING AF PRØVEPUMPNING OG FORSLAG TIL GRUNDVANDSSÆNKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK April 2012 NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK PROJEKT Nedsivningsforhold i området omkring Skovbakkevej, Frederiksværk Projekt nr. 207713 Udarbejdet af jku Kontrolleret af

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere Benzinstationer

MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere Benzinstationer MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere Benzinstationer Delrapport 5: Odense, Vollsmose Allé 2 Henrik Steffensen, Jens Baumann & Jes Holm GEO Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 Baggrund I får en lynudgave af baggrunden til Temadagen, så spring endelig over til spørgsmålene på side 4! På Rugårdsvej 234-238 i

Læs mere

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet?

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Tage V. Bote, specialist, Jordforurening og EDD 1 Baggrund for min indlæg to delprojekter udført for

Læs mere

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har

Læs mere

Høfde 42 Status og perspektiver Region Midtjylland Børge Hvidberg

Høfde 42 Status og perspektiver Region Midtjylland Børge Hvidberg Høfde 42 Status og perspektiver Region Midtjylland Børge Hvidberg 09-10-2014 www.northpestclean.dk 1 Historie 2020 Fuldskala oprensning??? 2010 Forsøg med in situ basisk hydrolysis 2000 3. afværge(indkapsling)

Læs mere

VÆLTET MARKSPRØJTE TÆT PÅ KILDEPLADSEN

VÆLTET MARKSPRØJTE TÆT PÅ KILDEPLADSEN VÆLTET MARKSPRØJTE TÆT PÅ KILDEPLADSEN Christian Thirup, Ekspertisechef NIRAS Anne Scherfig Kruse, Afdelingschef HOFOR Dansk Vand Konference 2015 Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus BUDSKABER Uheld

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket

Læs mere

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Perspektivering ift. administrative afgørelser, grænseværdier og direktivkrav Ole Kiilerich Jord og Affald Sagshåndtering

Læs mere

Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe

Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe Post Doc. Klaus Mosthaf DTU Miljø Lektor Mette Broholm DTU Miljø MSc Mie B. Sørensen DTU Miljø Civilingenør Henriette Kerrn-Jespersen Region H Professor

Læs mere

17.marts 2010. 2 Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20.

17.marts 2010. 2 Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20. 13. juli 2010 Greenpeace kommentar til Supplerende beregninger af tungmetalpåvirkning af Køge Bugt i forbindelse med VVMproces for brændselsomlægning på Avedøreværket Niras har den 23. juni 2010 til DONG

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

Notat M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Eksempler på håndtering af strandbeskyttelseslinien i matrikulære sager. Til praktiserende landinspektører

Notat M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Eksempler på håndtering af strandbeskyttelseslinien i matrikulære sager. Til praktiserende landinspektører Notat M I L J Ø M I N I S T E R I E T Til praktiserende landinspektører KORT & MATRIKELSTYRELSEN Juridisk Område Journalnr : 130-001/2002 Ref : trh Tlf : 35 87 55 44 Fax : 35 87 50 64 E-post : trh@kms.dk

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

FORURENINGSFLUX FRA EN TCE-FORURENET LOKALITET: SAMMENLIGNING AF METODER

FORURENINGSFLUX FRA EN TCE-FORURENET LOKALITET: SAMMENLIGNING AF METODER FORURENINGSFLUX FRA EN TCE-FORURENET LOKALITET: SAMMENLIGNING AF METODER Civilingeniør, ph.d. Nina Tuxen 1 Ph.d.studerende Mads Troldborg Forskningsassistent Julie L.L. Kofoed Forskningsassistent Kristian

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Miljøstyrelsen Strandgade 29 1002 København K. Vedr. supplerende spørgsmål ang. Collstrop i Horsens

Miljøstyrelsen Strandgade 29 1002 København K. Vedr. supplerende spørgsmål ang. Collstrop i Horsens Regionshuset Horsens Miljøstyrelsen Strandgade 29 1002 København K Jord og Råstoffer Emil Møllers Gade 41 DK-8700 Horsens Tel. +45 8728 5199 www.jordmidt.dk Vedr. supplerende spørgsmål ang. Collstrop i

Læs mere

Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter

Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Lene Juul Nielsen og Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen ATV VINTERMØDE Fagsession om villaolietanke Vingstedcentret 10. marts 2010 Baggrund

Læs mere

ATV Vintermøde Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften. Ole P. Stubdrup

ATV Vintermøde Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften. Ole P. Stubdrup ATV Vintermøde 2011 Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften Ole P. Stubdrup Banegravsdepotet beliggenhed / udvikling Deponering fra 1934 (49) - 1962 2 Formål med undersøgelsen Sundhedsmæssig

Læs mere

ORIENTERING OM LYNGE GRUSGRAV

ORIENTERING OM LYNGE GRUSGRAV Nr. 2 / 22. marts 2013 ORIENTERING OM LYNGE GRUSGRAV Regionen afgør sagen om deponeret jord i Lynge Grusgrav Regionsrådet har besluttet, at deponeret jord kan blive liggende i Lynge Grusgrav Den 12. marts

Læs mere

Horisontal vandindvindingsboring håndtering af indvindingsopland og BNBO

Horisontal vandindvindingsboring håndtering af indvindingsopland og BNBO Horisontal vandindvindingsboring håndtering af indvindingsopland og BNBO Torben Bøgh Christensen tbch@orbicon.dk Tlf. 20 24 94 04 9. marts 2017 1 Baggrund Ny jernbane mellem Køge og Ringsted gjorde, at

Læs mere

OM Hovedgaden 62-64 V.

OM Hovedgaden 62-64 V. OM Hovedgaden 62-64 V. Hornum Side 1 Oliebranchens Miljøpulje OM Hovedgaden 62-64 V. Hornum OM sag 9600-51-037. Supplerende undersøgelser Maj 2010 (revideret december 2010 og oktober 2011) Udgivelsesdato

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Bilag 13 Notat om Høfde 42, november 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Claus Kirkegaard DGE Group Indhold INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED

Læs mere

Performance benchmarking

Performance benchmarking Formål I vandsektorloven er indført i krav om, som vil blive et krav fra foråret 2018 med data for 2017. Det er Naturstyrelsen, der har ansvaret for indhentning af data og præsentation af resultatet. Det

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven

Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 Opgaven er udformet af Peter Engesgaard, Geologisk Institut, Københavns Universitet 1 Formål Formålet med opgaven

Læs mere

Indkapsling af forurening ved Høfde 42

Indkapsling af forurening ved Høfde 42 Indkapsling af forurening ved Høfde 42 Børge Hvidberg, Region Midtjylland Renare Mark - ATV 29. nov. 2007 www.regionmidtjylland.dk Danmark med regioner Region Nordjylland Region Midtjylland Region Hovedstaden

Læs mere

Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke.

Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke. Miljøstyrelsen Dok.nr: 47091 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 2. september 2009 Mailet til Leni Juul Nielsen på lejni@mst.dk samt mst@mst.dk Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og

Læs mere

Bilag 2 Teknisk notat

Bilag 2 Teknisk notat Bilag 2 Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T 72 207 207 www.sweco.dk CVR-nr. 48233511 Rærup Havbundssedimentdepot Konsekvensvurdering ved tilførsel af sediment fra Esbjerg Havn 7. januar 2016

Læs mere

SPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING

SPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING SPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING Hydrogeolog, ph..d. Peter R. Jørgensen Hydrogeolog, cand.scient. Mads R. Mølgaard GEO ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 2006 RESUME Strømning

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Den fremtidige hospitalsbyen kommer til at består af det nuværende ca. 160.000 m 2 store sygehus i Skejby opført i 3 etager, der sammenbygges med ca. 216.000

Læs mere

Undersøgelse og risikovurdering af Collstropgrunden i forhold til Esrum Sø

Undersøgelse og risikovurdering af Collstropgrunden i forhold til Esrum Sø Undersøgelse og risikovurdering af Collstropgrunden i forhold til Esrum Sø Kurt Ambo Nielsen KANmiljø Henrik Aktor AKTOR innovation Miljøprojekt Nr. 1358 2011 Teknologiudviklingsprogrammet for jord og

Læs mere

Rapport til: Ringkjøbing Amt. Aerob omdannelse af parathion i havvand med suspenderet sediment

Rapport til: Ringkjøbing Amt. Aerob omdannelse af parathion i havvand med suspenderet sediment Rapport til: Ringkjøbing Amt Aerob omdannelse af parathion i havvand med suspenderet sediment Juni 2005 Aerob omdannelse af parathion i havvand med suspenderet sediment Agern Allé 5 2970 Hørsholm Tlf:

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Bilag 5. Grundvandsmodelnotat

Bilag 5. Grundvandsmodelnotat Bilag 5 Grundvandsmodelnotat Notat GRUNDVANDSMODEL FOR LYNGE GRUSGRAV Modelnotat 20 aug. 2012 Projekt nr. 207488 Dokument nr. 124803153 Version 1 Udarbejdet af KiW Kontrolleret af AKO Godkendt af TBJ 1

Læs mere

Basisk Hydrolyse Indledende Laboratorieforsøg & Forslag til Demonstration i Pilotskala

Basisk Hydrolyse Indledende Laboratorieforsøg & Forslag til Demonstration i Pilotskala Basisk Hydrolyse Indledende Laboratorieforsøg & Forslag til Demonstration i Pilotskala Høfde 42, Harboøre Tange Loren Ramsay & Lars Elkjær Watertech DGE Miljøprojekt Nr. 1196 2007 Miljøstyrelsen vil, når

Læs mere

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder

Læs mere

Nationalt netværk af testgrunde

Nationalt netværk af testgrunde Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde

Læs mere

Retardation i mættet zone

Retardation i mættet zone Retardation i mættet zone Definition af retardation Når opløste forureningskomponenter transporteres igennem en jordmatrice vil der ske en sorption til jordens partikler. Resultatet bliver, at stoffronten

Læs mere