Forespørgsel på et nemt bedømmelseskursus.
|
|
- Merete Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Forespørgsel på et nemt bedømmelseskursus. Af Jan Lyngdorf Mange har igennem tiden, gentagende gange spurgt mig. Når jeg har været ude for at holde foredrag, eller været ude som dommer til hjemmekonkurrencer, eller bare være ude for at besøge en eller anden akvarie udstilling. Det skal måske lige indskydes, at jeg selv har været inden for akvariehobbyen i konkurrence og udstillingsakvarieregi siden Dette stoppede jeg med i 2002, for jeg syntes, at 25 år måtte være nok. Samt, at jeg i 1979 blev uddannet som akvariedommer. Og her er jeg stadig aktiv ved både; klub-, kreds-, og Danmarksmesterskaber. Når, men tilbage til forespørgslen med. Om ikke det kunne lade sig gøre, at gøre selve akvariebedømmelsen mere forståelig og nemmere for almindelige akvarieholdere at forstå. Således, at akvarieudstilleren på forhånd kunne gå ud fra det, de havde læst i det købte eksemplar, af Bedømmelsesregler & vejledninger fra Dansk Akvarie Union og Dansk Akvariedommer Sammenslutning. Så udstilleren var på forkant med det, som akvariedommerne senere ville dømme ud fra. Mange af forespørgslerne går på, hvad er det der gives point for f.eks. I dekorativ virkning er der i de forskellige klasser imellem 10 og 20 point. Hvordan opnås disse point? Ja, læser man vejledningen i bedømmelsesreglerne, kan det være lidt svært at bevarer, det store overblik. For her står der; - virker akvariet umiddelbart tiltalende og spændende? Øh, jo, tak, - men i forhold til hvad? Hvad er det, der skal virke tiltalende? Der kommer godt nok nogle underpunkter, der desværre også kan forstås på ligeså mange forskellige måder, som der er akvariedommere i Danmark. Så engang i 1995, da jeg igen blev forelagt problematikken, angående forståelsen af DAU s bedømmelses regler. Ved et seminar, hvor jeg havde været ude i en akvarieforening for at gøde vandene. For at få medlemmerne til at udstille deres akvarium op til en hjemmekonkurrence. Gik det op for mig, at der var noget om snakken og jeg tog mig så sammen og lavede mit helt eget. - Bedømmelseskursus for akvarieholdere! Jeg lavede simpelthen en mappe, hvor udstilleren kunne side ved sit akvarium og så selv bedømme det med ja / nej spørgsmål. Jeg skal lige love for, at det er blevet en stor succes. For nu kan alle akvarieklubber og foreninger selv bedømme medlemmernes akvarier. Ja, det er lige før at det slet ikke er nødvendig at have autoriserede DAU dommer mere. Så, lad os nu gøre vores smukke hobby dejlig nem og enkel igen. Men, der skal jo nok sidde nogle negative eksperter, der er helt uenige; - For hvorfor gøre akvariebedømmelserne nemme og behagelige, når man med lidt omhu kan gøre den totalt umuligt, - men, Dem om det. Så fra mig er der nu kun at sige. Nyd nu igen vores dejlige hobby og vis omverden nogle dejlige akvarieudstillinger, hvor der på ny bliver et dejligt akvarie sammenværd, lad eventuelt andre af jeres akvarieholder venner bedømme jeres akvarium, så bliver det måske endnu bedre. Rigtig god fornøjelse Fra Jan Lyngdorf.
3 Forord ET NEMT AKVARIE BEDØMMELSESKURSUS. Efter Jan Lyngdorf metoden Dette kursus skal give indblik i bedømmelser af akvarier, således, at man med tiden kan bruge det oplærte inden for egen klub / forening i klasserne : kl. 2, kl. 4, kl. 5, kl. 6. og kl. F-A (Fantasi-akvarium). Kl. 2, = Prydakvarium. (En blandet fiske-, og plantesamling). Kl. 4, = Biotopakvarium. (Alt skal ligne fra samme biotop). Kl. 5, = Artsakvarium. (En enkelt fiskeart). Kl. 6, = Artsakvarium for avlsfisk. (Et enkelt fiskepar). Kl. F-A = Fantasi akvarium. (En blandet fiske-, og dekorations plantesamling). Forståelse for bedømmelsesreglernes opbygning. Samt, hvordan pointene fordeles. Lære, at bruge notatteknik til den senere gennemgang, og kunne udfylde de almindeligste bedømmelseskort. Lære, at kunne forsvarer bedømmelsen over for udstilleren, den udstillende klub/forening, samt de andre meddommere. HUSK, - regn med, at den der udstiller sit akvarium, føler, at vedkommende har gjort sit aller bedste. Når man træder ind i det rum, hvor akvariet er udstillet, så gør det stille og rolig, ingen hurtige bevægelser. Hvis der er fotografer og hjælpere, så kommer de først ind, når bedømmelsen er færdig. Gå ind i rummet i en så stor bue som muligt, væk fra akvariet, for ikke at skræmme fiskene. Eventuelt kan følgende gøres; - så snart man kan se ind af forruden, så stop op og tag et vue over fiskesamlingen. Således, at man senere har en fornemmelse af, hvor mange arter, der befinder sig i akvariet. Når man går ind i et fremmed hjem, så gå ind med et åbent sind. Regn med, at der skal bedømmes et akvarium til 100 point. Hvor man så desværre ser noget der gør, at det er nødvendigt, at trække nogle point. Det kan være på grund af enkelte små ting, som den der udstiller, desværre ikke har fået gjort helt færdig endnu. Muligvis fordi udstilleren har set på sit akvarium så tit, at man er blevet blind over for de "ganske små ubetydelige fejl". Prøv at drage udstilleren med ind i bedømmelsen. F.eks. ved at spørge, om vedkommende virkelig mener, at den eller den fisk, dekorations-plante, eller dekorationsgenstand, virkelig høre til lige netop der, hvor den er anbragt. I det her ellers pæne, nydelige, flotte akvarium. I de fleste tilfælde vil udstilleren give bedømmeren medhold i, at den nok er lidt malplaceret. Udstilleren vil så bagefter føle, at der er givet en god vejledning til, at gøre vedkommendes akvarium meget bedre. Lad os så tage fat.
4 BEDØMMELSE AF KLASSE 2, PRYDAKVARIUM (Selskabsakvarium). Ud fra Jan Lyngdorf metoden fra Ved et prydakvarium forstås; et dekorativt og flot akvarie interiør, med en blandet og varieret smuk og harmonisk fiske-, og plantesamling. Klassen kan deles i : A. - Op til 100 liter. B. - Over 100 liter. Eventuelt; C. - Over 250 liter. Kl Punkt 1, AKVARIET. Her er det vigtigt, at forstår, at det er en helhed man står over for. Altså: Lampe, akvarie, bord og evt. pumpe. Det udstillede akvarie bør fremstå som en helhed, der harmonisk glider ind i, og passer til omgivelserne. HUSK, - det er kun det ydre, der her bedømmes. Lad være med at lede efter støv og lignende på bagrammen og steder, der ikke er i direkte synsfelt. Tag det store vue over helheden, men ting som f.eks. en ordentlig gang spaghettiledninger, der ligger og flyder, bør indgå i bedømmelsen. Om akvariehelheden er færdigkøbt eller hjemmelavet, spiller ingen rolle, da det er det færdige resultat, der er det afgørende. Punkt 1, BEDØMMELSE AF AKVARIET. Førstehåndsindtrykket, er der ting på akvariet, eller på lampen, der ikke kommer det udstillede akvarie ved så som, (billeder, planter eller præmier). Hvis nej, så... 1 Ordentlige omgivelser, - ikke noget der distrahere oplevelsen, (ledninger, slanger). Hvis ja, så... 1 Lampe, akvarium og bord, (i evt. samme materiale, ikke et krav, men) som en smuk helhed. Hvis ja, så... 1 Er "bordet" egnet (solidt nok) Hvis ja, så... 1 Er det hele et flot håndværk (limninger, maling evt. samlinger). Hvis ja, så... 1 Lys udslip (er det generende). Hvis nej, så... 1 Slitage, (her bør alderen tages i betragtning) Hvis nej, så... 1 Generende ridser i forruden. Hvis nej, så... 1 Udvendig rengøring, er den ok, (er alt pudset og pænt) Hvis ja, så... 1 Akvariets udformning, er den ok (er akvariet lige så dybt som det er højt eller dybere) Hvis ja, så... 1 I alt kan der opnås... 10
5 Punkt 2, ANLÆGGETS EGNETHED. Kl Her skal opøves i, hvad der forstås ved, at akvarieinteriørets opbygning, skal være så godt som muligt. Det skal ses i forhold til fiskesamlingens naturlige livs krav. Det vil sige, at man skal kunne vurdere de forskellige måder, der er at opbygge et akvarieinteriør på. Herunder, den gængse opfattelse af, hvordan et prydakvarium bør indrettes med planter. Akvariet skal være så tilstrækkeligt stort, at fiskene har rige muligheder for at udvikle sig deri. Ser det ud til, at fiskene trives i dette anlæg. Brug det store overblik. Punkt 2, BEDØMMELSE AF ANLÆGGETS EGNETHED. Passer akvarie størrelsen i forhold til fiske og planternes antallet. Hvis ja, så... 1 Passer akvarie størrelsen i forhold til fiskearternes og planternes størrelse. Hvis ja, så... 1 Passer akvarie størrelsen i forhold til antal af fiskearter og planternes. Hvis ja, så... 1 Er der en god vandbevægelse. Hvis ja, så... 1 Er anlægget anlagt således, at fiskene har mulighed for, fri svømmeplads, Hvis ja, så... 1 hvile- og skjulesteder, samt territorier. Den rette type bundlag (ikke knust granit), men emner som kvarts, spagnum og blade. Hvis ja, så... 1 Er dekorationerne egnede til akvarie brug. Hvis ja, så... 1 Er dekorationerne anbragt således, at fiskene ikke kan skades. Hvis ja, så... 1 Det rette lys for fisk og planter. Hvis ja, så... 1 Er der hinde på overfladen. Hvis nej, så... 1 I alt kan der opnås... 10
6 Punkt 3, DEKORATIV VIRKNING. Her bedømmes kun det der ses inden i akvariet. Det er under dette punkt, der kan opstå flest diskussioner. Prøv at se akvariet, som et levende maleri. Er det en behagelig oplevelse, at se ind i akvariet. Er der en god dybdevirkning, og er der ide i opbygningen. Fornemmer man hovedlinierne, og følger øjnene disse. Læses hele sceneriet naturligt fra venstre imod højre og finder øjnene hvile, i det såkaldte gyldne snit. Har udstilleren gjort sig umage for, at finde dekorative planter og rødder / sten, som kulisse og virker fiskene som en behagelig bevægelig dekoration. Ses der skæmmede ting som, - alger på forruden, tekniske installationer, silikone-limhjørner, vandmangel, o.l.. Ved brug af baggrundskasse, virker det så, som om bunden glider naturlig over og ud i denne. Kl Punkt 3, BEDØMMELSE AF DEN DEKORATIVE VIRKNING. Er det en behagelig oplevelse, at se ind i akvariet. Hvis ja, så... 1 Er der en form for opbygning. Hvis ja, så... 1 Følger øjnene naturligt hovedlinierne. Hvis ja, så... 1 Er der en god dybdevirkning. Hvis ja, så... 1 Er farvevalget i dekorationerne gode. Hvis ja, så... 1 Er dekorationsmidlerne naturligt anbragt. Hvis ja, så... 1 Synlig bagerste øverste aluminiums ramme eller vandlinie. (vandmangel) Hvis nej, så... 1 Synlige silikone-limede hjørner. Hvis nej, så... 1 Synlig teknik. (Pumpe, varme legeme, termometer, slanger). Hvis nej, så... 1 Alger på forruden. Hvis nej, så... 1 Fremhæver lyset dybden. Hvis ja, så... 1 Slam eller foderrester på bunden. Hvis nej, så... 1 Virker fiskene som en bevægelig dekoration (godt farvevalg). Hvis ja, så... 1 Godt farvevalg på planterne. Hvis ja, så... 1 Ses løse planter. Hvis nej, så... 1 Ses falmede blade på planterne. Hvis nej, så... 1 Ses ødelagte blade på planterne Hvis nej, så... 1 Alger på planterne. Hvis nej, så... 1 Synlige rødder fra planterne, der ikke burde ses. Hvis nej, så... 1 Falder baggrunden naturligt ind i helheden (fotostat, baggrundskasse) Hvis ja, så... 1 I alt kan opnås... 20
7 Punkt 4, FISKESAMLINGEN. Kl Her går man ud fra om det er, en fiskesamling, - eller om det bare ligner en samling, af forskellige fisk. Virker samlingen umiddelbar harmonisk, er det et godt valg, i fiskenes kropsformer og farver. Brug den personlige erfaringer. For der er stor forskel på, hvad der står i diverse bøger, med hensyn til de enkelte fiskearters krav. Det er også her der skal bedømmes, om de forskellige vandlag (øvre-, mellem-, og nedrevandlag) er tilstrækkelige fyldte med et dækkende udvalg af forskellige fiskearter. Vær opmærksomme på, om der er fisk, med så stor en mund, at der kan være fare, for mindre, men velsmagende fisk. En stime bør bestå af mindst 10 individer. Husk, at se nøje efter, om der er en rimelig fordeling af begge køn i stimen. Gå ud fra at der bør være mindst 4 forskellige arter i et prydakvarium. Jo større akvarie jo flere arter. Se igen efter bundlagets beskaffenhed. De fleste fisk ynder, at kunne tage en mundfuld bundlag i munden. For derefter, at blæse det ud igennem gællerne, for at få renset disse for irriterende emner. Punkt 4, BEDØMMELSE AF FISKESAMLINGEN. Er farvevalget på fiskene god. (Således, at samlingen ikke er grå i grå). Hvis ja, så... 1 Er det et godt valg i krops-, og finneformer. Hvis ja, så... 1 Er der stimefisk og par fisk, og er der fisk af begge køn. (Inden for Labyrindtfiskene og ungefødende bør der være mindst 2 hunner til 1 han). Hvis ja, så... 1 Er de forskellige fiskearters størrelser, i forhold til hinanden, i orden. Hvis ja, så... 1 Er der for aggressive fiskearter imellem. Hvis nej, så... 1 Er livligheden i fiskesamlingen god. Hvis ja, så... 1 Er der fiskearter i øvre-, mellem-, og det nedre - vandlag. Hvis ja, så... 1 Er der den rette vandbevægelse i forhold til fiskearternes normale krav. Hvis ja, så... 1 Er der den rette belysning i forhold til fiskearternes normale krav. Hvis ja, så... 1 Er der det rette bundlag. Hvis ja, så... 1 I alt kan opnås... 10
8 Punkt 5, FISKENES STØRRELSE. Kl Brug igen den sunde fornuft. Det er de generelle maksimums størrelser under normale akvarie forehold der gåes ud fra. Og ikke, hvad man måtte læse i diverse akvariebøger. F.eks. står der i de fleste akvariebøger, at Pragtbarben bliver mindst 15 cm, men de af os, der igennem mange år har haft denne fisk, får den sjældent op på mere end ca. 8-9 cm. Her har I fra 1 5 point, at give for fiskestørrelsen. Her synes jeg, det er lettest at inddele fiskestørrelserne i 1/10 dele. Et lille eksempel : (Er en fisk 4 cm, men bør være 5 cm, så er det 8/10 del) og så fremdeles. Læg så alle tallene foran i brøken sammen, og del med antallet af arter. For så derefter, at dele tallet med 2. Så har I pointene. Det er ikke kun kropslængden, men også kropsvolumen der bedømmes. Her har I igen fra 1 5 point, at give i kropsvolume. Samme fremgangsmåde som fra før omtalt. Det kan måske hjælpe Jer, hvis I allerede under punkt 5, fiskesamlingen, notere Jer, hvilke fisk, der er i samlingen. Her vurderes samtidig størrelsen i 1/10 dele, ud for hver fiske art. Punkt 5, BEDØMMELSE AF FISKENES STØRRELSE. Kropsstørrelsen i forhold til den, vi kender under normale akvarie forehold. Op til. 5 Kropsvolume og fyldighed i forhold til den, vi kender under normale akvarie forehold. Op til. 5 I alt kan der opnås. 10
9 Punkt 6, FISKENES SUNDHED. Kl I dette punkt, bør man forvente, at der skal falde maksimum point. For der er jo ingen grund for, at udstille syge fisk. Det man skal tjekke er, svømmer fiskene normalt. Pas på, der er fisk, der svømmer anderledes end det forventes, f.eks. kan en flok Sumatranus godt finde på, at svømme med hovederne ned af og det er naturligt for denne art. Der er desuden en Ctenopoma art, der svømmer med halen hængende lige over bundlaget. Så intet er sikkert. Men, skulle der stå en enkelt fisk fra en stime, og ser meget ensom ud, så tjek den lige en ekstra gang. Kig også grundigt efter, hvis der f.eks. står, ungefødende eller guramier og vrikker på samme sted, så er der noget galt. Der ses også efter svampeangreb, hvide belægninger, gloøjne, hurtige gælleaktiviteter, hvide pletter og lignende. Der er nogle fisk, der som en naturlig adfærd går og små napper i hinandens finner. Dette trækkes der ikke for. Men er det mere udpræget, så som, halve haler, eller meget flossede finner, sår og sådan, ja, så spidses blyanten. Ser I fisk med indsunken bug eller skarp ryg, så er det måske fodertilstanden, det er galt med. Dette kan eventuelt skyldes, at der er for mange fisk i akvariet. Således, at det kun er de øverste, der når at få noget at spise, når fodret daler ned igennem vandet. Se også godt efter, hvis der er Ancistrus-, eller Plecostomus maller i akvariet. Mange gange er disse sultedøden nær, da de ikke får nok at spise, da der sjældent er alger nok i et normalt akvarium. Punkt 6, BEDØMMELSE AF FISKENES SUNDHED. Svømmer fiskene normalt og livligt. Hvis ja, så... 1 Har fiskene deres, for arten, naturlige farver. Hvis ja, så... 1 Ses der mangelfuld udviklede individer. Hvis nej, så... 1 Har alle fiskene hele finner. Hvis ja, så... 1 Har nogle af fiskene indsunken bug. Hvis nej, så... 1 Har nogle af fiskene knivskarp ryg. Hvis nej, så... 1 Er alle fiskene fri for sår. Hvis ja, så... 1 Er alle fiskene sygdomsfri. (her er 3 point at give. Således at forstå, at er der Hvis ja, så... 3 en fisk der er syg, trækkes der kun 1 point, men er der flere, så ryger de 3 point). I alt kan der opnås... 10
10 Punkt 7, PLANTESAMLING. Kl Så er vi kommet til akvariets plante dekorationer. Her er det som ved fiskesamlingen, er det en dekorativ plantesamling, eller er det bare en tilfældig samling af forskellige planter. Der bør lægges vægt på, om udstilleren har formået, at skabe farve, dybde og skønhed ved dekorative planters hjælp. Virker samlingen umiddelbar harmonisk, med de planter der er valgt. Her skal I se efter, at der er valgt planter i forskellige farve, grønne, røde og violette nuancer. Og med forskellige bladformer. Er der både små-, og storbladet, fintløvet, langstrakte og runde blade. Der skal være mindst 4 forskellige plantearter i et prydakvarium, for at det kan virke varieret og harmonisk. Jo større akvarium jo flere arter. Det bør også indgå i bedømmelsen, om det er lykkedes, at bruge planterne i grupperinger, er der både for-, mellem-, og baggrunds-, planter, såvel som solitært. Punkt 7, BEDØMMELSE AF PLANTESAMLINGEN. Er der gruppe planter. Hvis ja, så. 1 Er der solitær planter. Hvis ja, så. 1 Er der varierende farver (ikke kun grønt i grønt) Hvis ja, så. 1 Er der varierende former (fintløvet, små-, og storbladet) Hvis ja, så. 1 Er der for mange ikke egentlige lignende akvarie planter. Hvis nej, så. 1 Er planterne fornuftigt arrangeret. Hvis ja, så. 1 Klæder bundlaget planterne. Hvis ja, så. 1 Virker vandet umiddelbart tilfredsstillende, her tænkes på vandets farve. Hvis ja, så. 1 Den rette lysmængde / farve, således, at de valgte planter fremtræder smukt. Hvis ja, så. 1 Den rette vandbevægelse til de valgte planter. Hvis ja, så. 1 I alt kan opnås. 10
11 Punkt 8, PLANTERNES STØRRELSE. Kl Brug igen den sunde fornuft. Det er de generelle og harmoniske størrelser af planter til det udstillede akvarie, man skal gå ud fra. Selvom at man har set et akvarium, der var fyldt med 45 cm høje flotte rød/brune cryptocoryner. Så ville det måske være flotter med planter på kun 25 cm. i stedet for. Her er der fra 1-5 point, at give for plantestørrelsen. Her synes jeg, det er lettest at inddele plantestørrelserne i ; lille-, mellem-, og stor størrelse. Fordelt med pointene : 2, - 3, - 4,. For så derefter, at lægge arternes tal sammen og dele det fremkomne tal med antallet af plantearter. Det er ikke kun plantestørrelsen, men også plantevolumen, der bedømmes. Her er der igen fra 1-5 point, at give for plantevolumen. Samme fremgangsmåde som fra før omtalt. Det kan måske hjælpe, hvis man allerede under punkt 7, plantesamlingen, notere, hvilke planter, der er i samlingen. Her vurderes samtidig størrelsen i lille, mellem og stor, ud for hver plante art. Punkt 8, BEDØMMELSE AF PLANTERNES STØRRELSE. Plantestørrelsen i forhold til helheds indtrykket. Op til. 5 Plantevolumen i forhold til helheds indtrykket. Op til. 5 I alt kan der opnås... 10
12 Punkt 9, PLANTERNES UDSTRÅLINGS KVALITET. Kl Så er vi nået til det sidste punkt, som vi også kunne kalde ; planternes udstrålings kvalitet. Så her bør der ikke være, falmede, flåede eller blade med bagsiden vendende ud i mod beskueren. Da det viser, at udstilleren ikke har været omhyggelig nok med pasningen af sit akvarium. Se også efter alge-, og kalkbelægninger. Tjek også, at planterne er plantet i den rigtige dybde, således, at de hvide rødder ikke ses.. Punkt 9, BEDØMMELSE AF PLANTERNES UDSTRÅLINGS KVALITET. Er valget af planter spændende at se på. Hvis ja, så... 1 Er planterne i harmoniske størrelser. Hvis ja, så... 1 Er farvevalget i planterne flot og dekorativt. Hvis ja, så... 1 Er planterne anbragt i den rette dybde. Hvis ja, så... 1 Er der plettede blade på planterne der ikke skal være der. Hvis nej, så... 1 Er der beskadigede blade. Hvis nej, så... 1 Er der falmede blade. Hvis nej, så... 1 Er der for mange ikke akvarie-lignende planter. Hvis nej, så... 1 Er der alger på plante bladene. Hvis nej, så... 1 Virker helheds indtrykket af planterne i orden. Hvis nej, så... 1 I alt kan der opnås... 10
13 BEDØMMELSE AF, KLASSE: FANTASI-AKVARIUM (Pryd- / Selskabsakvarium). Ud fra Jan Lyngdorf metoden fra Ved et Fantasi-akvarium forstås; - et dekorativt og flot akvarie interiør, med en blandet og varieret smuk og harmonisk fiske-, og dekorativ-plantesamling af kunstige planter. Klassen kan deles i : A. - Op til 100 liter. B. - Over 100 liter. Eventuelt; C. - Over 250 liter. Kl. F-A - 1. Punkt 1, AKVARIET. Her er det vigtigt, at forstår, at det er en helhed man står over for. Altså: Lampe, akvarie, bord og evt. pumpe. Det udstillede akvarie bør fremstå som en helhed, der harmonisk glider ind i, og passer til omgivelserne. HUSK, - det er kun det ydre, der her bedømmes. Lad være med at lede efter støv og lignende på akvarie-bagrammen og steder, der ikke er i direkte synsfelt. Tag det store vue over helheden, men ting som f.eks. en ordentlig gang spaghettiledninger, der ligger og flyder, bør indgå i bedømmelsen. Om akvariehelheden er færdigkøbt eller hjemmelavet, spiller ingen rolle, da det er det færdige resultat, der er det afgørende. Punkt 1, BEDØMMELSE AF AKVARIET. Førstehåndsindtrykket, er der ting på akvariet, eller på lampen, der ikke kommer det udstillede akvarie ved så som, (billeder, planter eller præmier). Hvis nej, så... 1 Ordentlige omgivelser, - ikke noget der distrahere oplevelsen, (ledninger, slanger). Hvis ja, så... 1 Lampe, akvarium og bord,(i evt. samme materiale, ikke et krav, men) som en smuk helhed. Hvis ja, så... 1 Er "bordet" egnet (solidt nok) Hvis ja, så... 1 Er det hele et flot håndværk (limninger, maling evt. samlinger). Hvis ja, så... 1 Lysudslip (er det generende). Hvis nej, så... 1 Slitage, (her bør alderen tages i betragtning) Hvis nej, så... 1 Generende ridser i forruden. Hvis nej, så... 1 Udvendig rengøring, er den ok, (er alt pudset og pænt) Hvis ja, så... 1 Akvariets udformning, er den ok (er akvariet lige så dybt som det er højt eller dybere) Hvis ja, så... 1 Ud fra Jan Lyngdorf metoden fra I alt kan der opnås... 10
14 Punkt 2, ANLÆGGETS EGNETHED. Kl. F-A - 2. Her skal opøves i, hvad der forstås ved, at akvarieinteriørets opbygning, skal være så godt som muligt. Det skal ses i forhold til fiskesamlingens naturlige livskrav. Det vil sige, at man skal kunne vurdere de forskellige måder, der er at opbygge et akvarieinteriør på. Herunder, den gængse opfattelse af, hvordan et prydakvarium bør indrettes med dekorations planter. Akvariet skal være så tilstrækkeligt stort, at fiskene har rige muligheder for at udvikle sig deri. Ser det ud til, at fiskene trives i dette anlæg. Brug det store overblik. Punkt 2, BEDØMMELSE AF ANLÆGGETS EGNETHED. Passer akvarie størrelsen i forhold til fisk og dekorations planternes antal. Hvis ja, så... 1 Passer akvarie størrelsen i forhold til fiskearternes og dekorations planternes størrelse. Hvis ja, så... 1 Passer akvarie størrelsen i forhold til antal af fiskearter og dekorations planternes. Hvis ja, så... 1 Er der en god vandbevægelse. Hvis ja, så... 1 Er anlægget anlagt således, at fiskene har mulighed for, fri svømmeplads, Hvis ja, så... 1 hvile- og skjulesteder, samt territorier. Den rette type bundlag (ikke knust granit), men emner som kvarts, spagnum og blade. Hvis ja, så... 1 Er dekorationerne egnede til akvarie brug. Hvis ja, så... 1 Er dekorationerne anbragt således, at fiskene ikke kan skades. Hvis ja, så... 1 Det rette lys for fisk og dekorations planter. Hvis ja, så... 1 Er der hinde på overfladen. Hvis nej, så... 1 I alt kan der opnås Ud fra Jan Lyngdorf metoden fra 1996.
15 Punkt 3, DEKORATIV VIRKNING. Kl. F-A - 3 Her bedømmes kun det der ses inden i akvariet. Det er under dette punkt, der kan opstå flest diskussioner. Prøv at se akvariet, som et levende maleri. Er det en behagelig oplevelse, at se ind i akvariet. Er der en god dybdevirkning, og er der ide i opbygningen. Fornemmer man hovedlinierne, og følger øjnene disse. Læses hele sceneriet naturligt fra venstre imod højre og finder øjnene hvile, i det såkaldte gyldne snit. Har udstilleren gjort sig umage for, at finde dekorative dekorations planter og rødder / sten, som kulisse og virker fiskene som en behagelig bevægelig dekoration. Ses der skæmmede ting som, - alger på forruden, tekniske installationer, silikone-limhjørner, vandmangel, o.l.. Ved brug af baggrundskasse, virker det så, som om bunden glider naturlig over og ud i denne. Punkt 3, BEDØMMELSE AF DEN DEKORATIVE VIRKNING. Er det en behagelig oplevelse, at se ind i akvariet. Hvis ja, så... 1 Er der en form for opbygning. Hvis ja, så... 1 Følger øjnene naturligt hovedlinierne. Hvis ja, så... 1 Er der en god dybdevirkning. Hvis ja, så... 1 Er farvevalget i dekorationerne gode. Hvis ja, så... 1 Er dekorationsmidlerne naturligt anbragt. Hvis ja, så... 1 Synlig bagerste øverste aluminiums ramme eller vandlinie. (vandmangel) Hvis nej, så... 1 Synlige silikone limede hjørner. Hvis nej, så... 1 Synlig teknik. (Pumpe, varme legeme, termometer, slanger). Hvis nej, så... 1 Alger på forruden. Hvis nej, så... 1 Fremhæver lyset dybden. Hvis ja, så... 1 Slam eller foderrester på bunden. Hvis nej, så... 1 Virker fiskene som en bevægelig dekoration (godt farvevalg). Hvis ja, så... 1 Godt farvevalg på dekorations planterne. Hvis ja, så... 1 Ses løse dekorations planter. Hvis nej, så... 1 Ses falmede blade på dekorations planterne, der misklæder helheds indtrykket. Hvis nej, så... 1 Ses ødelagte blade på dekorations planterne Hvis nej, så... 1 Alger på dekorations planterne. Hvis nej, så... 1 Synlige skæmmende forankringer af dekorations planterne Hvis nej, så... 1 Falder baggrunden naturligt ind i helheden (fotostat, baggrundskasse) Hvis ja, så... 1 Ud fra Jan Lyngdorf metoden fra I alt kan opnås... 20
16 Punkt 4, FISKESAMLINGEN. Kl. F-A - 4. Her går man ud fra om det er, en fiskesamling, - eller om det bare ligner en samling, af forskellige fisk. Virker samlingen umiddelbar harmonisk, er det et godt valg, i fiskenes kropsformer og farver. Brug den personlige erfaringer. For der er stor forskel på, hvad der står i diverse bøger, med hensyn til de enkelte fiskearters krav. Det er også her der skal bedømmes, om de forskellige vandlag (øvre-, mellem-, og nedre vandlag) er tilstrækkelige fyldte med et dækkende udvalg af forskellige fiskearter. Vær opmærksomme på, om der er fisk, med så stor en mund, at der kan være fare for mindre, men velsmagende fisk. En stime bør bestå af mindst 10 individer. Husk, at se nøje efter, om der er en rimelig fordeling af begge køn i stimen. Gå ud fra at der bør være mindst 4 forskellige arter i et prydakvarium. Jo større akvarie jo flere arter. Se igen efter bundlagets beskaffenhed. De fleste fisk ynder, at kunne tage en mundfuld bundlag i munden. For derefter, at blæse det ud igennem gællerne, for at få renset disse for irriterende emner. Punkt 4, BEDØMMELSE AF FISKESAMLINGEN. Er farvevalget på fiskene god. (Således, at samlingen ikke er grå i grå). Hvis ja, så... 1 Er det et godt valg i krops-, og finneformer. Hvis ja, så... 1 Er der stimefisk og par fisk, af begge køn. (Inden for Labyrindt-fiskene og ungefødende bør der være mindst 2 hunner til 1 han). Hvis ja, så... 1 Er de forskellige fiskearters størrelser, i forhold til hinanden, i orden. Hvis ja, så... 1 Er der for aggressive fiskearter imellem. Hvis nej, så... 1 Er livligheden i fiskesamlingen god. Hvis ja, så... 1 Er der fiskearter i øvre-, mellem-, og det nedre vandlag. Hvis ja, så... 1 Er der den rette vandbevægelse i forhold til fiskearternes normale krav. Hvis ja, så... 1 Er der den rette belysning i forhold til fiskearternes normale krav. Hvis ja, så... 1 Er der det rette bundlag. Hvis ja, så... 1 Ud fra Jan Lyngdorf metoden fra I alt kan opnås... 10
17 Punkt 5, FISKENES STØRRELSE. Kl. F-A - 5 Brug igen den sunde fornuft. Det er de generelle maksimums størrelser under normale akvarie forehold der gåes ud fra. Og ikke, hvad man måtte læse i diverse akvariebøger. F.eks. står der i de fleste akvariebøger, at Pragtbarben bliver mindst 15 cm, men de af os, der igennem mange år har haft denne fisk, får den sjældent op på mere end ca. 8-9 cm. Her har I fra 1-5 point, at give for fiskestørrelsen. Her synes jeg det er lettest at inddele fiskestørrelserne i 1/10 dele. Et lille eksempel : (Er en fisk 4 cm, men bør være 5 cm, så er det 8/10 del) og så fremdeles. Læg så alle tallene foran i brøken sammen, og del med antallet af arter. For så derefter, at dele tallet med 2. Så har I pointene. Det er ikke kun kropslængden, men også kropsvolumen der bedømmes. Her har I igen fra 1-5 point, at give i kropsvolume. Samme fremgangsmåde som fra før omtalt. Det kan måske hjælpe Jer, hvis I allerede under punkt 5, fiskesamlingen, notere Jer, hvilke fisk, der er i samlingen. Her vurderes samtidig størrelsen i 1/10 dele, ud for hver fiskeart. Punkt 5, BEDØMMELSE AF FISKENES STØRRELSE. Kropsstørrelsen i forhold til den, vi kender under normale akvarie forehold. Op til. 5 Kropsvolume og fyldighed i forhold til den, vi kender under normale akvarie forehold. Op til. 5 I alt kan der opnås Ud fra Jan Lyngdorf metoden fra 1996.
18 Punkt 6, FISKENES SUNDHED. Kl. F-A - 6. I dette punkt, bør man forvente, at der skal falde maksimum point. For der er jo ingen grund for, at udstille syge fisk. Det man skal tjekke er, svømmer fiskene normalt. Pas på, der er fisk, der svømmer anderledes end det forventes, f.eks. kan en flok Sumatranus godt finde på, at svømme med hovederne ned af og det er naturligt for denne art. Der er desuden en Ctenopoma art, der svømmer med halen hængende lige over bundlaget. Så intet er sikkert. Men, skulle der stå en enkelt fisk fra en stime, og ser meget ensom ud, så tjek den lige en ekstra gang. Kig også grundigt efter, hvis der f.eks. står, ungefødende eller guramier og vrikker på samme sted, så er der noget galt. Der ses også efter svampeangreb, hvide belægninger, gloøjne, hurtige gælleaktiviteter, hvide pletter og lignende. Der er nogle fisk, der som en naturlig adfærd går og små napper i hinandens finner. Dette trækkes der ikke for. Men er det mere udpræget, så som, halve haler, eller meget flossede finner, sår og sådan, ja, så spidses blyanten. Ser I fisk med indsunken bug eller skarp ryg, så er det måske fodertilstanden, det er galt med. Dette kan eventuelt skyldes, at der er for mange fisk i akvariet. Således, at det kun er de øverste, der når at få noget at spise, når fodret daler ned igennem vandet. Se også godt efter, hvis der er Ancistrus-, eller Plecostomus maller i akvariet. Mange gange er disse sultedøden nær, da de ikke får nok at spise, da der sjældent er alger nok i et normalt akvarium. Punkt 6, BEDØMMELSE AF FISKENES SUNDHED. Svømmer fiskene normalt og livligt. Hvis ja, så... 1 Har fiskene deres, for arten, naturlige farver. Hvis ja, så... 1 Ses der mangelfuld udviklede individer. Hvis nej, så... 1 Har alle fiskene hele finner. Hvis ja, så... 1 Har nogle af fiskene indsunken bug. Hvis nej, så... 1 Har nogle af fiskene knivskarp ryg. Hvis nej, så... 1 Er alle fiskene fri for sår. Hvis ja, så... 1 Er alle fiskene sygdomsfri. (her er 3 point at give. Således at forstå, at er der Hvis ja, så... 3 en fisk der er syg, trækkes der kun 1 point, men er der flere, så ryger de 3 point). I alt kan der opnås Ud fra Jan Lyngdorf metoden fra 1996.
19 Punkt 7, DEKORATIONS - PLANTESAMLING. (Dekorations planter = kunstige planter) Kl. F-A - 7 Så er vi kommet til akvariets dekorations-plante dekorationer. Her er det som ved fiskesamlingen, er det en dekorativ dekorations-plantesamling, eller er det bare en tilfældig samling af forskellige dekorations-planter. Der bør lægges vægt på, om udstilleren har formået, at skabe farve, dybde og skønhed ved brug af dekorative dekorations-planters hjælp. Virker samlingen umiddelbar harmonisk, med de dekorations-planter der er valgt. Her skal I se efter, at der er valgt dekorations-planter i forskellige farve, grønne, røde og violette nuancer. Og med forskellige bladformer. Er der både små-, og storbladet, fintløvet, langstrakte og runde blade. Der skal være mindst 4 forskellige dekorations-plantetyper i et prydakvarium, for at det kan virke varieret og harmonisk. Jo større akvarium jo flere typer. Det bør også indgå i bedømmelsen, om det er lykkedes, at bruge dekorations-planterne i grupperinger. Er der både for-, mellem-, og baggrunds-, dekorations-planter, såvel som solitært, altså enligt stående dekorations-planter. Punkt 7, BEDØMMELSE AF DEKORATIONS-PLANTESAMLINGEN. Er der grupper af dekorations-planter. Hvis ja, så... 1 Er der solitær dekorations-planter. Hvis ja, så... 1 Er der varierende farver (ikke kun grønt i grønt) Hvis ja, så... 1 Er der varierende former (fintløvet, små-, og storbladet) Hvis ja, så... 1 Er der for mange ikke egentlige lignende akvarie dekorations-planter. Hvis nej, så... 1 Er dekorations-planterne fornuftigt arrangeret. Hvis ja, så... 1 Klæder bundlaget dekorations-planterne. Hvis ja, så... 1 Virker vandet umiddelbart tilfredsstillende, her tænkes på vandets farve. Hvis ja, så... 1 Den rette lysmængde / farve, således at de valgte dekorations-planter fremtræder smukt. Hvis ja, så... 1 Den rette vandbevægelse til de valgte dekorations- planter. Hvis ja, så... 1 I alt kan opnås Ud fra Jan Lyngdorf metoden fra 1996.
20 Kl. F-A - 8 Punkt 8, DEKORATIONS-PLANTERNES STØRRELSE. Brug igen den sunde fornuft. Det er den generelle og harmoniske brug af dekorations-planternes størrelse, til det udstillede akvarie, man skal gå ud fra. Selvom at man har set et akvarium der var fyldt med 45 cm høje flotte rød/brune dekorations-planter. Så ville det måske være flotter med dekorations-planter på kun 25 cm. i stedet for. Her er der fra 1-5 point, at give for dekorations-planternes størrelsen. Her synes jeg det er lettest at inddele plantestørrelserne i ; lille-, mellem-, og stor størrelse. Fordelt med pointene : 2, - 3, - 4,. For så derefter, at lægge arternes tal sammen og dele det fremkomne tal, med antallet af dekorations-plantetyper. Det er ikke kun dekorations-plantestørrelsen, men også dekorations-plantevolumen, der bedømmes. Her er der igen fra 1-5 point, at give for dekorations-plantevolumen. Samme fremgangsmåde som fra før omtalt. Det kan måske hjælpe, hvis man allerede under punkt 7, dekorations-plantesamlingen, notere hvilke planter, der er i samlingen. Her vurderes samtidig størrelsen i lille, mellem og stor, ud for hver plante art. Punkt 8, BEDØMMELSE AF PLANTERNES STØRRELSE. Dekorations plantestørrelsen i forhold til helheds indtrykket. Op til. 5 Dekorations plantevolumen i forhold til helheds indtrykket. Op til. 5 I alt kan der opnås Ud fra Jan Lyngdorf metoden fra 1996.
21 Punkt 9, DEKORATIONS - PLANTERNES UDSTRÅLINGS KVALITET. Kl. F-A - 9. Så er vi nået til det sidste punkt, som vi også kunne kalde dekorations-planternes udstrålings kvalitet for beskueren. Så her bør der ikke være, falmede blade (hvis da ikke det er et efterårs billede, udstilleren vil vise), flåede eller ødelagte blade, se også efter dekorations blade med bagsiden vendende ud i mod beskueren, for det viser jo, at udstilleren ikke har været omhyggelig nok med opbygning og dekoration af sit akvarium. Se også efter alge-, og kalkbelægninger. Tjek også, at dekorations planternes forankringer, er sat i den rigtige dybde, således, at forankringerne ses så lidt som muligt. Punkt 9, BEDØMMELSE AF PLANTERNES UDSTRÅLINGS KVALITET. Er valget af dekorations-planter spændende at se på. Hvis ja, så... 1 Er dekorations-planterne i harmoniske størrelser. Hvis ja, så... 1 Er farvevalget i dekorations-planterne flot og dekorativt. Hvis ja, så... 1 Er dekorations-planternes forankring anbragt i den rette dybde, så de kun anes. Hvis ja, så... 1 Er der plettede blade på dekorations-planterne, der ikke skal være der. Hvis nej, så... 1 Er der beskadigede dekorations-plante blade. Hvis nej, så... 1 Er der lys/sol falmede dekorations-blade. Hvis nej, så... 1 Er der for mange ikke akvarie-lignende dekorations-planter. Hvis nej, så... 1 Er der alger på dekorations-plante bladene. Hvis nej, så... 1 Virker helheds indtrykket af dekorations-planterne i orden. Hvis nej, så... 1 I alt kan der opnås Ud fra Jan Lyngdorf metoden fra 1996.
22 BEDØMMELSE AF KLASSE 4, BIOTOPAKVARIUM. Ud fra Jan Lyngdorf metoden fra Ved et biotopakvarium forstås; - at opbygge et akvarium som et område, der er levested for bestemte fiskearter og eventuelt plantearter. Som vi mener, det ser ud, på det lokale levested og prøver, at give dem de samme forhold. Et biotopakvarium kan være ubeplantet. Eller et, der er beplantet med én eller ganske få plante arter, fra den biotop, der ønskes at efterligne. Punkt 1, AKVARIET. Kl Her er det vigtigt, at forstår, at det er en helhed man står over for. Altså: Lampe, akvarie, bord og evt. pumpe. Det udstillede akvarie bør fremstå som en helhed, der harmonisk glider ind i, og passer til omgivelserne. HUSK, - det er kun det ydre, der her bedømmes. Lad være med at lede efter støv og lignende på bagrammen og steder, der ikke er i direkte synsfelt. Tag det store vue over helheden, men ting som f.eks. en ordentlig gang spaghettiledninger, der ligger og flyder, bør indgå i bedømmelsen. Om akvariehelheden er færdigkøbt eller hjemmelavet, spiller ingen rolle, da det er det færdige resultat, der er det afgørende. Punkt 1, BEDØMMELSE AF AKVARIET. Førstehåndsindtrykket, er der ting på akvariet, eller på lampen, der ikke kommer det udstillede akvarie ved så som, (billeder, planter eller præmier). Hvis nej, så... 1 Ordentlige omgivelser, - ikke noget der distrahere oplevelsen, (ledninger, slanger). Hvis ja, så... 1 Lampe, akvarium og bord, (i evt. samme materiale, ikke et krav, men) som en smuk helhed. Hvis ja, så... 1 Er "bordet" egnet (solidt nok) Hvis ja, så... 1 Er det hele et flot håndværk (limninger, maling evt. samlinger). Hvis ja, så... 1 Lys udslip (er det generende). Hvis nej, så... 1 Slitage, (her bør alderen tages i betragtning) Hvis nej, så... 1 Generende ridser i forruden. Hvis nej, så... 1 Udvendig rengøring, er den ok, (er alt pudset og pænt) Hvis ja, så... 1 Akvariets udformning, er den ok (er akvariet lige så dybt som det er højt eller dybere) Hvis ja, så... 1 I alt kan der opnås... 10
23 Punkt 2, ANLÆGGETS EGNETHED. Kl Her skal opøves i, hvad der forstås ved, at akvarieinteriørets opbygning, skal være så godt som muligt. Det skal ses i forhold til fiskesamlingens naturlige livs krav. Det vil sige, at man skal kunne vurdere de forskellige måder, der er at opbygge et akvarieinteriør på. Herunder, den gængse opfattelse af, hvordan et biotop-akvarium bør indrettes, for at tilgodese fiskenes krav. Akvariet skal være så tilstrækkeligt stort, at fiskene har rige muligheder for at udvikle sig, samt vise deres adfærd, deri. Ser det ud til, at fiskene trives i dette anlæg. Brug det store overblik. Punkt 2, BEDØMMELSE AF ANLÆGGETS EGNETHED. Passer akvariets størrelse til fiskenes antal, kan de udvikle sig deri. Hvis ja, så... 1 Passer akvariets størrelse til fiskearterne. Hvis ja, så... 1 Passer akvarie størrelsen til antal af fiskearter, kan de vise deres adfærd. Hvis ja, så... 1 Er der en god vandbevægelse. Hvis ja, så... 1 Er anlægget anlagt således, at fiskene har mulighed for, fri svømmeplads, Hvis ja, så... 1 hvile-, og skjulesteder, samt territorier. Den rette type bundlag (ikke knust granit), men emner som kvarts, spagnum og blade. Hvis ja, så... 1 Er dekorationerne egnede til akvarie brug. Hvis ja, så... 1 Er dekorationerne anbragt således, at fiskene ikke kan skades. Hvis ja, så... 1 Det rette lys for fisk. Hvis ja, så... 1 Er der hinde på overfladen. Hvis nej, så... 1 I alt kan der opnås... 10
24 Punkt 3, DEKORATIV VIRKNING I ET BEPLANTET AKVARIUM. KL Her bedømmes kun det der ses inden i akvariet. Det er under dette punkt, der kan opstå flest diskussioner. Prøv at se akvariet, som et levende maleri. Er det en behagelig oplevelse, at se ind i akvariet. Er der en god dybdevirkning, og er der ide i opbygningen. Fornemmer man hovedlinierne, og følger øjnene disse. Læses hele sceneriet naturligt fra venstre imod højre og finder øjnene hvile, i det såkaldte gyldne snit. Har udstilleren gjort sig umage for, at finde dekorative planter og rødder / sten, som kulisse og virker fiskene som en behagelig bevægelig dekoration. Ses der skæmmede ting som, - alger på forruden, tekniske installationer, silikone-limhjørner, vandmangel, o.l.. Ved brug af baggrundskasse, virker det så, som om bunden glider naturlig over og ud i denne. Punkt 3, BEDØMMELSE AF DEN DEKORATIVE VIRKNING. Er det en behagelig oplevelse, at se ind i akvariet. Hvis ja, så... 1 Er der en form for opbygning. Hvis ja, så... 1 Følger øjnene naturligt hovedlinierne. Hvis ja, så... 1 Er der en god dybdevirkning. Hvis ja, så... 1 Er farvevalget i dekorationerne gode. Hvis ja, så... 1 Er dekorationsmidlerne naturligt anbragt. Hvis ja, så... 1 Synlig bagerste øverste aluminiums ramme eller vandlinie. (vandmangel) Hvis nej, så... 1 Synlige silikone-limede hjørner. Hvis nej, så... 1 Synlig teknik. (Pumpe, varme legeme, termometer, slanger). Hvis nej, så... 1 Alger på forruden. Hvis nej, så... 1 Fremhæver lyset dybden. Hvis ja, så... 1 Slam eller foderrester på bunden. Hvis nej, så... 1 Virker fiskene som en bevægelig dekoration (godt farvevalg). Hvis ja, så... 1 Godt farvevalg på de brugte dekorationerne. Hvis ja, så... 1 Ses blokke af planter. Hvis ja, så... 1 Ses løse planter. Hvis nej, så... 1 Ses ødelagte blade på planterne Hvis nej, så... 1 Ses der alger, der ikke burde være på dekorationerne. Hvis nej, så... 1 Synlige rødder fra planterne, der ikke burde ses. Hvis nej, så... 1 Falder baggrunden naturligt ind i helheden (fotostat, baggrundskasse) Hvis ja, så... 1 I alt kan opnås... 20
25 Punkt 3, DEKORATIV VIRKNING I ET UBEPLANTET AKVARIUM. Kl Her bedømmes kun det der ses inden i akvariet. Det er under dette punkt, der kan opstå flest diskussioner. Prøv at se akvariet, som et levende maleri. Er det en behagelig oplevelse, at se ind i akvariet. Er der en god dybdevirkning, og er der ide i opbygningen. Fornemmer man hovedlinierne, og følger øjnene disse. Læses hele sceneriet naturligt fra venstre imod højre og finder øjnene hvile, i det såkaldte gyldne snit. Har udstilleren gjort sig umage for, at finde dekorative planter og rødder / sten, som kulisse og virker fiskene som en behagelig bevægelig dekoration. Ses der skæmmede ting som, - alger på forruden, tekniske installationer, silikone-limhjørner, vandmangel, o.l.. Ved brug af baggrundskasse, virker det så, som om bunden glider naturlig over og ud i denne. Punkt 3, BEDØMMELSE AF DEN DEKORATIVE VIRKNING. Er det en behagelig oplevelse, at se ind i akvariet. Hvis ja, så... 2 Er der en god form for opbygning. Hvis ja, så. 2 Følger øjnene naturligt opbygningens hovedlinierne. Hvis ja, så... 2 Er der en god dybdevirkning. Hvis ja, så... 2 Er farvevalget i dekorationerne gode. Hvis ja, så... 2 Er dekorationsmidlerne naturligt anbragt. Hvis ja. så. 2 Er der synlig vandlinie (vandmangel). Hvis nej, så... 1 Er der synlig silikone-hjørner. Hvis nej, så... 1 Er der synlig teknik (pumpe, varme-legeme, termometer, slanger). Hvis nej, så... 1 Er der alger på forruden. Hvis nej, så... 1 Fremhæver lyset dybden. Hvis ja, så 1 Er der slam eller foderrester på bunden. Hvis nej, så... 1 Er der skræmmende alger på dekorationer, rødder, sten eller lignende. Hvis nej, så 1 Falder baggrunden naturligt ind i helheden (fotostat, baggrundskasse) Hvis ja, så... 1 I alt kan der opnås... 20
26 Punkt 4, BIOTOPBESKRIVENDE EVNE. Kl Så er det på tide, at bruge Jeres fantasi og det I ved, fra selvstudium angående biotoper. En biotop er et lokalt levested (område), for en fiskesamling (en fiske art eller et par). Den efterlignes ved hjælp af dekorations opbygning, i form af rødder, sten, og eventuelt plante blokke. Det skal tilstræbes, at den ligner det naturlige, fra netop den angivende biotop, så meget som mulig. Det kan være en flod-, savanne-,regnskov-, eller sø biotop. Det, der her er tale om er : - Kunne I forestille Jer, at - den biotop I netop nu sidder og ser på, virkelig kunne forekomme ude i naturen, hvor de udstillede fisk skulle komme fra. Eller, hvor tæt på virkeligheden er det lykkedes udstilleren, at skabe den valgte biotop. Dekorationerne bør ligne det, der forekommer fra den biotop, der er ønsket at efterligne. Det samme gælder planter, hvis sådanne bruges. Altså, de skal ligne, de behøver ikke komme fra den rigtige biotop. HUSK, - det er de færreste fisk, der kommer fra biotoper, hvor der forekommer lava, hvorimod noget, der ligner vores hjemlige Kilde-, og Faksekalk, forekommer naturligt mange steder i verden. Punkt 4, BEDØMMELSE AF DEN BIOTOPBESKRIVENDE EVNE. Virker biotopen naturlig til de udstillede fisk. Hvis ja, så... 2 Virker dekorationerne naturlige. Hvis ja, så... 2 Er der naturlige huler. Hvis ja, så... 2 Er der naturlige skjulesteder. Hvis ja, så... 2 Er der fri svømmeplads. Hvis ja, så... 2 Er der mulighed for territorier. Hvis ja, så... 2 Trives fiskene i denne biotop. Hvis ja, så... 2 Er lys lægningen god for fiskene, (og eventuelle planter). Hvis ja, så... 2 Er der en god vandbevægelse. Hvis ja, så... 2 Passer baggrunden til biotopen. Hvis ja, så... 2 I alt kan der opnås... 20
27 Punkt 5, FISKESAMLING. Kl Her skal I så bedømme, om der ud fra de arter, der kun findes i netop den biotop der her er søgt skabt, er lykkedes udstilleren, at få sammensat en passende fiskesamling. Virker samlingen umiddelbar harmonisk, er det et godt valg, set ud fra fiskenes kropsformer og farver. Det er også her I skal bedømme, om de forskellige vandlag er tilstrækkelige fyldte (øvre-, mellem-, og nedrevandlag) med et dækkende udvalg af forskellige fiskearter. Så det bør tilstræbes, at der er mindst 3 arter, i et biotop- akvarium. Og er der så mange af hver art, at deres naturlige adfærd kommer til deres fulde ret. Dette gælder jo især for stimefisk, mindst 10 stykker i hver stime. Husk, at se nøje efter, om der er en rimelig fordeling af begge køn i stimerne. I skal være opmærksom på, om der er fisk, med så stor en mund, at de kan være til fare for mindre fisk. Se igen efter bundlagets beskaffenhed. De fleste fisk ynder, at kunne tage en mundfuld bundlag i munden. For derefter, at blæse det ud igennem gællerne, for at få renset disse for irriterende emner. Punkt 5, BEDØMMELSE AF FISKESAMLINGEN. Kommer arterne fra samme biotop. Hvis ja, så... 2 Er der et passende antal arter. Hvis ja, så... 2 Er farvevalget på fiskene god. (Således, at samlingen ikke er grå i grå). Hvis ja, så... 1 Er det et godt valg i krops-, og finneformer. Hvis ja, så... 1 Er de begge køn, ved stime og par fisk. (inden for Labyrindtfisk og levendfødende bør der være 1 han til 2 hunner). Hvis ja, så... 2 Er de forskellige arters størrelser, i forhold til hinanden, i orden. Hvis ja, så... 1 Er der for aggressive arter imellem. Hvis nej, så... 2 Er livligheden i fiskesamlingen god. Hvis ja, så... 1 Er der fiskearter i øvre-, mellem-, og nedrevandlag. Hvis ja, så... 1 Er der naturlige huler. Hvis ja, så... 1 Er der naturlige skjulesteder. Hvis ja, så... 1 Er der fri svømmeplads. Hvis ja, så... 1 Er der mulighed for territorier. Hvis ja, så... 1 Er der den rette vandbevægelse i forhold til arternes normale behov. Hvis ja, så... 1 Er der den rette belysning i forhold til arternes normale behov. Hvis ja, så... 1 Er der det rette bundlag. Hvis ja, så... 1 I alt kan der opnås... 20
28 Punkt 6, FISKENES STØRRELSE. Kl Brug igen den sunde fornuft. Det er de generelle maksimums størrelser under normale akvarie forhold I skal gå ud fra. Og ikke hvad I måtte læse i diverse akvariebøger. F.eks. står der i de fleste akvariebøger, at Pragtbarben bliver mindst 15 cm, men de af os, der igennem mange år har haft denne dejlige fisk. Får den sjældent op på mere end ca. 8-9 cm. Her har I fra 1-5 point, at give for fiskestørrelsen. Her synes jeg det er lettest at inddele fiskestørrelsen i 1/1o dele. Et lille eksempel : (er en fisk 8 cm, men bør være 10 cm, så er det 8/10 del) og så fremdeles. Læg så alle tallene foran i brøken sammen, og del med antallet af arter. For så derefter, at dele tallet med 2. Så har I pointene. Det er ikke kun kropslængden, men også kropsvolumen der bedømmes. Her har I igen fra 1-5 point, at give i kropsvolumen. Samme fremgangsmåde som fra før omtalt. Det kan måske hjælpe Jer, hvis I allerede under punkt 5, fiskesamlingen, notere Jer, hvilke fisk der er. Her vurderes så samtidig størrelsen i 1/10 dele, ud for hver fiske art. Punkt 6, BEDØMMELSE AF FISKENES STØRRELSE. Kropsstørrelsen i forhold til det vi ved, de opnår under normale akvarie forhold. Op til 5 Kropsvolumen og fyldighed i forhold til det vi ved, de opnår under normale akvarie forhold. Op til 5 I alt kan der opnås. 10
29 Punkt 7, FISKENES SUNDHED Kl. 4-7 I dette punkt, bør man forvente, at der skal falde maksimum point. For der er jo ingen grund for, at udstille syge fisk. Det man skal tjekke er, svømmer fiskene normalt. Pas på, der er fisk, der svømmer anderledes end det forventes, f.eks. kan en flok Sumatranus godt finde på, at svømme med hovederne ned af og det er naturligt for denne art. Der er desuden en Ctenopoma art, der svømmer med halen hængende lige over bundlaget. Så intet er sikkert. Men, skulle der stå en enkelt fisk fra en stime, og ser meget ensom ud, så tjek den lige en ekstra gang. Kig også grundigt efter, hvis der f.eks. står, ungefødende eller guramier og vrikker på samme sted, så er der noget galt. Der ses også efter svampeangreb, hvide belægninger, gloøjne, hurtige gælleaktiviteter, hvide pletter og lignende. Der er nogle fisk, der som en naturlig adfærd går og små napper i hinandens finner. Dette trækkes der ikke for. Men er det mere udpræget, så som, halve haler, eller meget flossede finner, sår og sådan, ja, så spidses blyanten. Ser I fisk med indsunken bug eller skarp ryg, så er det måske fodertilstanden, det er galt med. Dette kan eventuelt skyldes, at der er for mange fisk i akvariet. Således, at det kun er de øverste, der når at få noget at spise, når fodret daler ned igennem vandet. Se også godt efter, hvis der er Ancistrus-, eller Plecostomus maller i akvariet. Mange gange er disse sultedøden nær, da de ikke får nok at spise, da der sjældent er alger nok i et normalt akvarium. Punkt 7, BEDØMMELSE AF FISKENES SUNDHED. Svømmer fiskene normalt og livligt. Hvis ja, så... 1 Har fiskene deres, for arten, naturlige farver. Hvis ja, så... 1 Ses der mangelfuld udviklede individer. Hvis nej, så... 1 Har alle fiskene hele finner. Hvis ja, så... 1 Har nogle af fiskene indsunken bug. Hvis nej, så... 1 Har nogle af fiskene knivskarp ryg. Hvis nej, så... 1 Er alle fiskene fri for sår. Hvis ja, så... 1 Er alle fiskene sygdomsfri. (her er 3 point at give. Således at forstå, at er der Hvis ja, så... 3 en fisk der er syg, trækkes der kun 1 point, men er der flere, så ryger de 3 point). I alt kan der opnås... 10
Klasse 2 - Prydakvarier
DAS-1-2002 Bedømmelsesregler - Klasse 2 - Prydakvarier side 7 Klasse 2 - Prydakvarier Med prydakvarier menes akvarier med en blandet fiske- og plantesamling, hvor hovedvægten er lagt på det dekorative.
Læs mereKlasse 3 Beplantede geografiske biotopakvarier
DAS-1-2011 Bedømmelsesregler - Klasse 3 Beplantede geografiske biotopakvarier side 12 Klasse 3 Beplantede geografiske biotopakvarier Med beplantede geografiske biotopakvarier menes akvarier med en fiskesamling
Læs mereOceaner af klasse og stil
Oceaner af klasse og stil Kom godt igang Når du får lyst til at udsmykke dit hjem med et dekorativt akvarium, bør du starte med at vælge den bedst egnede plads. Placeringen skal være der, hvor du helst
Læs mereBilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser
Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1
Kursusmappe Uge 6 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge6_Eventyr.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 6 l Eventyr Hipp og Hopp står i læ under træet. Det
Læs mereBenjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.
Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014
Læs mereMen det er da et nydeligt objektiv, ik?
Generelt indtryk Macro Takumar 50mm f/4 blev produceret fra 1964, og blev i 1966 afløst af en redesignet udgave. Afløseren (Super Macro Takumar 50mm f/4) blev i 1971 jo afløst af Super-Multi-Coated Macro
Læs mereAstrid Falk. Terrariet. - en grundbog ATELIER
Astrid Falk Terrariet - en grundbog ATELIER Forord Kornsnoge er populære beboere i terrariet og opdrættes forholdsvis ofte. Billedet viser en unge, som kun er et par måneder gammel. Ide senere år er antallet
Læs mereGlæd akvariedommerne og jer selv.
Glæd akvariedommerne og jer selv. Af Jan Lyngdorf. Når man nu selvfølgelig har besluttet, at man vil udstille sit flotte akvarium og dette gælder både, hvis det er til en hjemmebedømmelse. Men så sandelig
Læs mereHelios er en fællesbetegnelse for en lang række objektiver, der blev produceret på forskellige fabrikker både i Rusland og Japan.
Generelt indtryk Helios er en fællesbetegnelse for en lang række objektiver, der blev produceret på forskellige fabrikker både i Rusland og Japan. 135mm f/2,8 er ikke et stort objektiv. Det vejer og fylder
Læs merePETER LUNDBERG OLIEMALERIER
PETER LUNDBERG OLIEMALERIER 2 Oliemaleri str. 150 x 150 cm. 2012. Millingbæk fantasi / A Closer Look A Closer Look At The World Behind Siden 1969 har maleren Peter Lundberg håndteret lærred, farver og
Læs merePortræt af to anerkendte danske glaspustere Der er en lille gruppe af meget talentfulde glaspustere i Danmark, der har potentiale til at udfordrer
Portræt af to anerkendte danske glaspustere Der er en lille gruppe af meget talentfulde glaspustere i Danmark, der har potentiale til at udfordrer markedet for internationalt glaskunst. På de næste sider
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereKære 9. klasse kære dimittender.
1 Kære 9. klasse kære dimittender. Vores dimissionsfest i eftermiddag blev indledt med den LIP DUP, som I fornylig har en stor del af æren for, og som jeg tror på en eller anden måde vil minde jer om Th.
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereFremstilling af æske til briller / brilleetui
Fremstilling af æske til briller / brilleetui Jeg har en svaghed for æsker, emballage o.lign. det kombineret med gør det selv-gen er nok årsagen til, at jeg gennem tiden har lavet mange.kasser til mit
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over
Læs mereTag bedre billeder af dine. med disse 3 super nemme tricks
Tag bedre billeder af dine børn med disse 3 super nemme tricks Kender du det? Mini er simpelthen så charmerende at du slet ikke kan modstå at prøve at fange øjeblikket? Men når du ser billedet tænker du
Læs mere" Det Levende Maleri " af Jan Lyngdorf.
" Det Levende Maleri " af Jan Lyngdorf. Goddag, jeg hedder Jan Lyngdorf. Jeg vil nu prøve, at tage dig med, ind i den fortryllende verden, jeg kalder: " Det levende maleri "! Et akvarium er en vandets
Læs mereUgebrev 37 Indskolingen 2015
Ugebrev 37 Indskolingen 2015 Fælles info: Kære alle sammen. Så er det ved at være tid til forældremøde. På tirsdag kl. 19.00 mødes vi i Baunen og starter fælles. Hvis I ikke allerede har set indbydelsen/dagsordenen,
Læs mereUge 1. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Emne: Dyr side 1 HIPPY
Kursusmappe Uge 1 Emne: Dyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge 1 l Dyr Hipp og Hopp møder tit hinanden. De er meget forskellige, men de kan begge to godt lide
Læs mereDen grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)
Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været
Læs mereDet er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.
1 Kære 10.klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt
Læs mereMan skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF
Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en
Læs merePlantning af ny hæk, nye grunde på Faldet
Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Som lovet, vil jeg hermed komme med forslag og anbefalinger, som forhåbentlig vil gøre det lidt nemmere, når vi skal vælge hvilken hæk der skal plantes omkring
Læs mereHavens fisk. Benny B. Larsen F. Ingemann Hansen. Vælg de rigtige fisk til havedammen. Pas fiskene rigtigt, så de lever i mange år
Pas fiskene rigtigt, så de lever i mange år Her præsenteres de mest almindelige bassinfisk og nogle af de mere specielle arter, så der skulle være mulighed for at finde passende fisk til alle bassin størrelser.
Læs mereDyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen
Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske
Læs mereDyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen
Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske
Læs mereMed Jesus i båden -2
Med Jesus i båden -2 Jesus redder Mål: At opmuntre børnene. Vi fortæller dem, at Jesus kender den situation, de befinder sig i. Vi fortæller dem, at Jesus hører dem og hjælper dem, når de kalder på ham.
Læs mereNede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal
I dag er en god dag. Det kan Sille mærke lige så snart, hun vågner. Solen skinner nemlig, og hvis der er noget, Sille kan lide, så er det solskinsvejr. Så kan man nemlig komme ud og lege, og man kan blive
Læs mereST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent
Læs mereFaglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen
Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen Oplæg ved Kvalitetspatruljens temakonference 2011 Hvordan skabes de bedste rammer for et grundforløb Pointerne Engagement i uddannelsen er
Læs mereKOM I GANG MED AT MALE
KOM I GANG MED AT MALE Maleguide af Emelia Regitse Edelsøe Ind hol d Introduktion til maleri Forord...4-5 Sådan kommer du i gang Trin 1: Procesbog...6-7 Trin 2: Hvilke materialer kan jeg bruge?... 8-9
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereBilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER
Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs mere»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på
1. Søde Sally Bølle-Bob og Lasse kommer gående i byen. De ser Smukke Sally på den anden side af gaden.»hende gider vi ikke snakke med,«siger Lasse.»Nej.«Bølle-Bob kigger den anden vej.»hun gider heller
Læs mereNoter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'
Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs merePåske - og solen skinner :)
Påske - og solen skinner :) Firkant inkl. fad 300 kr. Rundt stativ inkl. fad 250 kr. Søjler udarbejdes i forskellige størrelser Fuglehus på pind 120 kr. Så er det tid at komme ud og krudte lidt. Her har
Læs mereGrundejerforeningen JEGUM FERIELAND
Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND V/ Formand Carsten Christensen Birkealle 7, 6710 Esbjerg V. Grundejerforeningen Jegum Ferieland. Bestyrelsens beretning 2013 Allerførst velkommen til den årlige generalforsamling
Læs mereFælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 8+9 2013
Fælles info Fastelavn. Vi holdt fastelavn mandag efter vinterferien. Vi flyttede det hertil fordi vi havde Danmarks Indsamling i uge 6, men til næste år flytter vi det tilbage, så det ligger tættere på
Læs mereEn journalistisk beretning fra de meniges talsmand.
En journalistisk beretning fra de meniges talsmand. Mange af os ombord har sammenlagt rundet de mere end 100 dage i operation UNIFIL, og hvordan bliver man ved med at holde dampen oppe, når helikopterøvelser
Læs merePraktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning
Praktisk træning Tekst: Karen Strandbygaard Ulrich Foto: jesper Glyrskov, Christina Ingerslev & Jørgen Damkjer Lund Illustrationer: Louisa Wibroe Bakke & bagpartskontrol 16 Hund & Træning Det er en fordel,
Læs merePrædiken af sognepræst Christian de Fine Licht
Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da
Læs mereGuds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind
Læs mereGode råd om at drikke lidt mindre
4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.
Kursusmappe Uge 19 Emne: Nørd Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.10 Uge 19 l Nørd Det har sneet igen, og alle de H er, der var
Læs mereInstruktioner for Kænguru Slyngen
Instruktioner for Kænguru Slyngen På ryggen Ammestilling Den fleksible allround slynge med mange muligheder Nem at tage af og på nemt at skifte stilling! Der er ikke noget dejligere end at bære sit barn!
Læs mereVelkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop
Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du
Læs mereDu dømmer, du ser ned på og du spreder rygter, Husker du den om en lille fjer der blev til fem høns.
Kapitel 1, Sådan ødelægger man et menneske: 9 Du dømmer, du ser ned på og du spreder rygter, Husker du den om en lille fjer der blev til fem høns. Lyt først til rygterne. Tilsæt lidt fantasi og en portion
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereMBP netblad nr. 26, forår 2009
en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog Bag enhver tilfreds modeljernbane mand står en tålmodig kvinde. En mor, en søster, en veninde, en kæreste, en kone eller en datter MBP netblad nr. 26,
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereSide 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.
Side 1 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen Side 2 Personer: Odysseus Kyklopen Side 3 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen 1 Øen 4 2 Hulen 6 3 Kæmpen 8 4 Et uhyre 10 5 Gæster 12
Læs merePrædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 27. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 27 Emne: Sund og stærk side 1
Uge 27 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 27 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge27_sund_stærk.indd 1 06/07/10 11.43 Uge 27 l Sund og stærk Hipp har lige
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereUgebrev 45 Indskolingen 2014
Ugebrev 45 Indskolingen 2014 Fælles info: Kære forældre til indskolingen. I skrivende stund er det ikke fredag endnu, men jeg er sikker på, at vi er mange, der har haft en dejlig Halloweenfest, når fredagen
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereTeknik. Zuiko 135mm f/3,5 er produceret i et meget højt antal. Her er nøgletallene for objektivet: Sådan er linserne placeret:
Generelt indtryk Zuiko 135mm f/3,5 er et objektiv må være et af de mindste 135mm objektiver fra fortidens analoge dage. Det vejer blot 190 gr. og rager kun 73mm ud fra dit kamera (med modlysblænden trukket
Læs mereliv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad
liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev
Læs mereKenneth Duelund. Guppyer
Kenneth Duelund Guppyer If you are bored with raising the easier types of fish such as discus or African cichlids, switch over to guppies and I guarantee you won t ever be bored with your fish again! Stan
Læs mereRosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue
Sanghæfte Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter,
Læs mereJeg skal et stykke ud på isen. Jo tættere man er på bredden, jo tykkere er isen. Jeg skal så langt ud, at isen bare lige kan holde mig, men der skal
1 youtube.com Fessor har flest views. 977. Men fuck det. Nu får han så meget baghjul, at han aldrig gider se den film igen. Jeg har forberedt mig til den her dag i flere måneder. Høj frost og solskin.
Læs mereMini guides til eksamen
Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereEvaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12
Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Mennesket er en del af, og er afhængig af naturen. Det sker at nogle glemmer dette, da en stor del af mange moderne menneskers
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal
1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3
Læs mereOg sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.
Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereBILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret
BILAGSRAPPORT Vester Mariendal Skole og Undervisscenter Termometeret Læsevejled Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes
Læs mereDe 5 klassiske fotofejl. Fejl 1 Du er for langt væk. Fejl 2 Du er for doven. Fejl 3 Du tager altid dit foto horisontalt
Indholdsfortegnelse De 5 klassiske fotofejl Fejl 1 Du er for langt væk Fejl 2 Du er for doven Fejl 3 Du tager altid dit foto horisontalt Fejl 4 Du tjekker ikke hele motivet Fejl 5 Du bruger din flash forkert
Læs mereFolk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer
side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer
Læs mereTransskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november
Læs mereDB Evaluering oktober 2011
DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår
Læs mereForedrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950
Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,
Læs mereVurdering af sundhedstilstand
Vurdering af sundhedstilstand Når du køber en kanin kan du kigge efter forskellige ting, der indikerer om kaninen er sund og rask Vurderingen kan selvfølgelig også bruges på kaniner du allerede har. Videre
Læs mereTransskription af interview med Sofie den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra
Læs mereAage, Ejner og Elna. Søren Ryge Petersen og Marlene S. Antonius
Aage, Ejner og Elna Søren Ryge Petersen og Marlene S. Antonius 2 3 11 Billederne Aage kan godt huske, da Marlene kom og spurgte, om hun måtte fotografere dem til sit projekt. Sådan noget pjat ville jeg
Læs mereAt være ydmyge af hjertet og ikke kun af tanken
At være ydmyge af hjertet og ikke kun af tanken Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag den 27. september 2015. Også kaldet for den 17. søndag efter trinitatis. salmer: 392,414,365, 373, 26 Teksten der
Læs mereUgebrev 47 Indskolingen 2014
Ugebrev 47 Indskolingen 2014 Fælles info: Ingen særlig fællesinfo i denne uge. Håber I alle får en god weekend! På indskolingens vegne Rengøring: Uge Børnehaveklassen 1. og 2. klasse 3. klasse 46 Malou
Læs mereJeg besøger mormor og morfar
Jeg besøger mormor og morfar I dag er det søndag. Normalt kan jeg sove længe, for jeg skal selvfølgelig ikke i skole om søndagen. Men i dag står jeg alligevel tidligt op. Jeg skal nemlig besøge mormor
Læs mereMidfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298
1 Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298 Åbningshilsen Så kom vi ind i forårets første måned. 4. søndag i fasten, midt i fasten, halvvejs
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.
Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive
Læs mereTrænings vejledning - Målmand Copyright Sten Jensen 2009. Trænings vejledning til målmand : Sten Jensen 51 30 78 38 1
Trænings vejledning til målmand : Sten Jensen 51 30 78 38 1 Indholdsfortegnelse : Forord side 3-5 Områder målmænd bør trænes i side 6 Grundlæggende teknik målmænd side 7-9 De 10 trænerbud side 10 Planlægning
Læs mereInformation 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine
Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer
Læs mereRejsebrev fra Færøerne
Rejsebrev fra Færøerne Hygge under aftensmaden. Side 1 af 6 Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Cathrine Dohn Jensen PS12414 1022065@ucn.dk Praktikperiode: 2. el. 3. Praktikperiode nr. 2. Praktik
Læs mereJulens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus
Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus ved skoleafslutninger i Skorup kirke skrevet af Brian Iversen Kejser Augustus (A) er i våbenhuset. Ærkeenglen Gabriel (G) står i koret
Læs mereREFERAT - KREDSUDVALGSMØDE - 10. APRIL 2012
REFERAT - KREDSUDVALGSMØDE - 10. APRIL 2012 Til stede: Afbud: Referent: Marianne Christensen, Pernille Dohlmann, Susanne Forsberg Fagerberg, Michael Stenholm Nielsen, Lisbeth Pedersen, Ole Brydegaard Pedersen,
Læs mereMBP nr. 24, side 1. et netblad, en hjemmeside og en mailruppe
et netblad, en hjemmeside og en mailruppe Bag enhver tilfreds modeljernbane mand står en tålmodig kvinde. En mor, en søster, en veninde, en kæreste, en kone eller en datter MBP netblad nr. 24, august 2008
Læs mereUanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten
Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 7. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne - om regler, Mobning,
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 9. september 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning,
Læs mere3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217
3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217 Den onde djævel havde skabt et spejl, som kunne forvrænge alting, alt skønt blev grimt. De små djævle lo og var fornøjede,
Læs mereDet bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95
1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.
Læs mere