Ådalens Børnehus lokalpolitik for pædagoger og ansatte.

Transkript

1 Ådalens Børnehus lokalpolitik for pædagoger og ansatte. Om forebyggelse og opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn. I Ådalens Børnehus værdigrundlag er der fokus på, at børnene via trygge og anerkendende relationer kan udvikle et sundt selvbillede og tillid til sig selv og andre, samt at skabe et godt fundament for børnenes udvikling af forståelse for sociale normer og regler både i og uden for huset. Som et led i en forbyggende proces arbejdes der dagligt med, at børnene styrkes i at mærke og udtrykke egne og andres følelser og stopsignaler (grænser). Der arbejdes med understøttende materialer som Mary Fondens Kuffert, social storys og Trin for Trin. Vi arbejder med personalets positioneringer i forhold til børnene, således der så vidt muligt er en voksen omkring børnene. Alle børn er tildelt en kontakt pædagog som har et særligt ansvar for at sikre barnets trivsel. Der føres logbøger på alle børn, hvor alle har et ansvar for at nedfælde observationer på det enkelte barn. Ved ansættelse af nye medarbejde samt studerende er det vigtigt at mentor eller vejleder sætter den nyansatte ind i vores lokalpolitik om forebyggelse og opsporing af vold og overgreb. Hvert år i januar tager arbejdsmiljørepræsentanten sammen med lederen ansvaret for at sætte lokalpolitikken på dagsorden. Lokalpolitikken vil pr. januar 2018 ligge tilgængelig på børnehavens intra samt på børnehavens hjemmeside under specialafdelingen. Børns seksualitet Børns seksuelle lege har på ingen måde noget med voksen seksualitet at gøre. Småbørns seksualitet er forskelligt fra voksnes ved at være ubevidst, da børnene oplever det er spændende at udforske hinandens kroppe, og ofte vil de trække lidt væk, hvor de ikke er så overvåget, når de skal lege disse lege. For børnene er det en sanseoplevelse som så meget andet og kan på ingen måde samlingens med voksnes seksuel følelser. Her i børnehuset oplever vi af og til, at vores børn leger seksuelle lege. Disse lege foregår forskellige steder ude og inde, som regel lidt i det skjulte, hvor de kan undersøge, udforske deres egen og hinandens kroppe, sammen med deres ofte jævnaldrende kammerater. Indenfor er dukkekroge fortrukket, uden for vores skib og legehus. Børnenes doktorlege, numselege er en naturlig del af børnenes udvikling. Børnene lærer om deres egen og andres seksualitet gennem sådanne lege og udvikler en fornemmelse for deres egne grænser og andres grænser. For os er det meget vigtigt, at børnene ikke gøres flove eller skamfulde, når de voksne finder dem i gang med seksuelle lege. Så den måde vi som voksne reagere på skal være naturligt og hvis de har tøjet af, så 1

2 beder vi dem om at tage tøjet på igen. Vi taler med børnene om, hvad det er for en leg de leger og at det er ok at lege, men at det er vigtigt, at de ikke overskride hinanden grænser. Vi fortæller også børnene, at det er forbudt at putte ting ind i hinandens kropsåbninger, fordi man kan komme til at skade hinanden. Kønsdele og numser tilhører dem og derfor lære vi børnene, at de ikke må tage tøjet af i børnehaven, når de leger. Vi ønsker her i børnehaven en tæt dialog med forældrene omkring børnenes hverdag i børnehaven. Det gælder selvfølgelig også i forhold til børnenes seksualitet. Forældrene bliver informeret, når vi har oplevet, at deres barn har deltaget i seksuelle lege i institution. Forældrene opfordres til at kontakte personalet, hvis de har undren eller utryghed omkring børnenes adfærd. Jævnfører Januscentres folder Bekymringsbarometer beskrives den normative adfærd i punktform således: Udviser alderssvarende optagethed af seksualitet Leger seksuelle lege med jævnaldrende børn, som er præget af ligeværdighed, jævnbyrdighed, gensidighed og nysgerrighed. Siger frække ord. Tager på familiemedlemmers kønsdele og bryster. Undersøger sig selv. Leger mor og far og børn. Udforsker forskellene mellem drenge og piger. Leger doktorlege med seksuelt indhold, hvor man undersøger hinanden. Spørger om køn og forplantning. Stimulere sig selv ved at røre ved kønsorganer eller gnide dem mod noget. Viser sig frem. Kan have erektion. Grundregler i Ådalens børnehus for leg mellem børnene. Der leges med bukserne på. Alle i legen skal synes det er sjovt og deltage frivilligt. Børnene skal respektere når der bliver sagt stop og nej i legen. De voksne skal reagere, når børnene beder om hjælp. Lege med seksuelt aspekt. Vi mener ikke at børn har en bevidst seksualitet, før de når puberteten, så det de gør gennem legen er, at de udtrykker de handlinger, der kan give associationer til seksualitet. De fem mest alm. lege er: Doktorlege, der er rammen for, at børnene tager tøjet af og undersøger hinandens og egen krop. Fremvisning, hvor børn trækker bukserne ned og viser sig frem for hinanden, gerne ledsaget af højlydt fnisen. 2

3 Kysselege, hvor børnene kysser hinanden, måske mens de gemmer sig i legehuset eller andet gemme rum. Far, mor og barn lege, hvor børnene øver voksenroller, som for eksempel forældre, der skal bolle før der kommer en baby. Frække sange m.m. Samvær og omgangsformer børn og voksne i mellem I Ådalens Børnehus skal der være trygt at være for både børn og voksne. Vi ønsker en stor grad af tillid i huset, hvor den enkelte medarbejder med høj grad af etisk sans omgås børnene med respekt for barnet og egne grænser. I Ådalens Børnehus må vi gerne: Give børnene knus og kram. Tage børnene op på skødet. Kysse børnene på kinden eller i håret. Lege fysiske tumlelege med børnene. I Ådalens Børnehus vi IKKE: kysse et barn på munden. I Ådalens Børnehus SKAL vi: Underrette ledelsen, hvis der opstår undren og mistanke om en kollegas samværsfacon. Være tydelige i forhold til egne grænser (eks. at man ikke vil bade med børnene i svømmehallen af frygt for at uberettiget mistanke og lignende). Tage ansvaret for at italesætte og viderebringe eventuelle emner herom, der kan vække utryghed i dagligdagen for børn eller personale. Opsporing I vores pædagogiske arbejde er vi opmærksomme på at se og forstå børnenes signaler. Vi bruger videooptagelser af samspilsmønstrer både børn/børn og voksen/barn imellem. Videoen er et brugbart redskab i forhold til at få øje på vores blinde vinkler omkring det enkelte barn og dets tegn. På vores personalemøder er der afsat tid til at drøfte eventuelle bekymringer omkring det enkelte barns position. Det er den enkelte medarbejders ansvar at italesætte selv den mindste bekymring, der måtte forekomme omkring det enkelte barn. 3

4 På vores personalemøder tilstræbes en åben dialog omkring bekymringen. Med bekymringen kommer tvivlen og vi kan have forskellige måder at reagere på, når tvivlen opstår i os. I Nyborg kommunes beredskabsplan side 10 findes en kort redegørelse for tvivlens processer. Her nævnes henholdsvis benægtelse, normalisering, bagatellisering, hjælpeløshed og dramatisering som forskellige reaktioner på tvivl. I det opsporende arbejde er der en række tegn vi særligt kan være opmærksomme på: Tegn og reaktioner ved vold. opsporing Fysiske tegn Mærker efter slag Brandmærker Sår på kroppen Mærker efter kvælningsforsøg Brud på arme og ben, kraveben eller andre knoglebrud Symptomer på shaken baby syndromer Hyppige skadestuebesøg Psykosomatiske klager Vanskeligheder med kropslig kontakt, berøring Søvnvanskeligheder Psykiske tegn Tristhed Indadvendthed Ensomhedsfølelse, føler sig anderledes Isolation Utryg tilknytning Mistillid til voksne Dissociation (følelsesmæssigt fravær -uden for tid og sted - omgivelserne eller andre mennesker føles fremmede- m.m. ) Lav selvfølelse, hjælpeløshed, magtesløshed Skyldfølelse, skamfølelse Begyndende depression Manglende identitetsfølelse Svært ved at løsrive sig fra forældre/løsrive sig for hurtigt Sociale og adfærdsmæssige tegn Koncentrationsvanskeligheder i.f.t leg og samvær med andre/lader andre overskride dets grænser Leg med f.eks. dukker, hvor vold illustreres Vanskeligheder med impulskontrol 4

5 Indlæringsvanskeligheder Tab af kompetencer Udareagerende, aggressiv adfærd Følelse af frustration og vrede Hyperaktivitet, hyper sensitivitet Angst Selvdestruktiv og selvskadende adfærd Udvikling af beskyttelse strategier for at undgå vold eller afsløring heraf Overtilpassethed/usynlighed Vanskeligheder med at regulere følelser Tegn og reaktioner ved seksuelle overgreb. Småbørn o til 5 år. Psykiske tegn Humørsvingninger Tristhed Angst Uforklarlig gråd, skrige ture Mareridt, bange for at falde i søvn Udviser ligegyldighed, robotlignede adfærd Ensomhedsfølelse Isolation/passivitet Reagerer ikke på opfordring på kontakt, trækker sig ind i sig selv/i en skal Mistillid til voksne Utryg tilknytning Dissociation Ukritisk i kontakt til andre Koncentrationsbesvær/Motorisk uro Utryghed ved berøring Svært ved at mærke sig selv. Har eksempelvis høj smerte tærskel Overtilpassethed. Fysiske tegn Rødmen, irritation omkring kønsorganerne, skede- og endetarmsåbning. Smerte, kløe, udslæt omkring kønsorganer, skede- og endetarmsåbning. 5

6 Vaginal blødning fra kønsorganer og endetarmsåbning. Blærebetændelse og skedekatar. Blod i underbukserne. Har svært ved at sidde stille. Mave- og fordøjelsesvanskeligheder. Klager over utilpashed. Stopper ting/objekter op i skede- eller endetarmsåbning. Ufrivillig vandladning, ufrivillig afføring. Revner i mundvige, sår i munden. Pådragelse af seksuelt overført sygdomme. Synkebesvær, ubehag ift. til bestemte fødevarer. Usædvanlig krops lugt (sæd). Følger ikke normal vækstkurve. Før vi handler på en bekymring skal vi som det første afdække hvilken type viden, vi ligger inde med. Her kan vi skelne mellem 3 typer af viden: 1. Bekymring - Generelle tegn på mistrivsel og en følelse af at noget ikke er som det skal være. 2. Mistanke Fagligt velbegrundet tegn på overgreb/mistrivsel. F.eks. Udviser barnet adfærdseller følelsesmæssige tegn på at være blevet udsat for overgreb i observationer, der kan være udsagn fra barnet eller andre eller lignende, som indikerer at overgreb sandsynligvis har fundet/finder sted. 3. Viden Konkret viden om at overgreb har fundet sted. (Kilde: Nyborg Kommunes beredskabsplan) Når vores viden har karakter af en egentlig mistanke eller en konkret viden, da skal vi grundet vores skærpet underretningspligt, skrides til handleplanen med det samme. Handleplan Underretning: På baggrund af fagligt begrundet mistanke og viden om, at et barn er udsat for vold/overgreb, da skal socialafdelingen i barnets kommune underrettes. Politianmeldelse I helt særlige tilfælde, hvor der er grund til at antage, at barnet vil blive udsat for vold/overgreb, såfremt der ikke handles omgående, da er vi påkrævet at lave en politianmeldelse med det samme. (Jf afværgepligt straffelovens 141) 6

7 Når mistanken rejses af dig skal du: Vis omsorg for barnet og lytte til det. (I den aktive lyttende samtale er formålet at få barnet til at uddybe fortællingen, uden at komme til at påvirke eller ændre den undervejs. Når du står i situationen, at et barn forsøger at fortælle dig om et muligt overgreb eller vold, skal du i samtalen med barnet holde dig til at spørge ind til barnet fortælling. Uanset om større eller mindre dele af den virker urealistisk/utroværdig, er det vigtigt at du blot nøjes med at stille forskellige hv -spørgsmål og noter dig hvad barnet siger. Selv om det er tydeligt at et overgreb/vold har fundet sted, og aldrig stille ledende spørgsmål, da disse kan påvirke barnets erindring af begivenheden. Kilde: Nyborg Kommunes beredskabsplan for vold og seksuelle overgreb på børn side 17) Nedskrive tegn og hændelser og evt. samtaler med barnet. (Undlad at tolke i dine beskrivelser) Diskuter din mistanke med en kollegaer eller din leder, der også kender barnet. (Tal IKKE med forældre/andre i forældres sted omkring din mistanke) Orienter din nærmeste leder. (Tal IKKE med udenforstående om mistanken) Skærpet underretningspligt gør sig gældende. Lav underretning i samarbejde med din leder. Når mistanken rejses af andre: Vis omsorg for vedkommende og lyt til mistanken. Anvend teknikker fra den aktivt lyttende samtale jf. Nyborg kommune beredskabsplan side 17 ) Bed vedkommende om at nedskrive tegn, hændelse og evt. samtaler med barnet. (Husk vedkommende på IKKE at tolke i sine beskrivelser.) Diskuter mistanken med en kollega eller leder, der også kender barnet. (Tal IKKE med forældre/ andre i forældres sted omkring mistanken) Orienter din nærmeste leder. (Tal IKKE med udenforstående om mistanken) Viden om området kan findes: Private organisationer med specifikke tiltag/viden om overgreb og vold mod børn. 1. Redbarnet, hjemmeside: Tlf.: Børns Vilkår, Hjemmeside: Fag Tlf.: Januscenteret tlf.:

8 Offentlige organisationer med specifikke tiltag/viden om overgreb og vold imod børn. 1. Socialstyrelsen (SISO) Hjemmeside: 2. Center for seksuelle overgreb (OUH) Tlf.: (frivillige sektionen) Tlf.: (behandling sektionen) Materiale der haves i Ådalens børnehus, om seksuelle overgreb og vold mod bør. 1.) Folder Bekymringsbarometer fra Janus centret (kontoret) 2.) Overgrebspakken- børn skal altid beskyttes. Social og indenrigsministeriet samlede indsats pakke (kontoret) 3.) Nyborg kommunes beredskab for seksuelle overgreb og vold. (kontoret) (Nyborg intra) 8