- PDF Gratis download

Transkript

1 Seksuelle overgreb mod børn og unge Temadag, småbørnsområdet Esbjerg Kommune 30. maj 2013 Anette Hammershøi og Merete Bonde Jørgensen, konsulenter i SISO Program Præsentation Seksuelle overgreb mod børn og unge Omfang, definition Børn og seksualitet normer og bekymringer? Børn med seksuelt grænseoverskridende adfærd over for andre børn Hvordan opdager vi som fagpersoner seksuelle overgreb? Tidlig opsporing, tegn og reaktioner Grooming Hvad får børn til at fortælle om overgreb? Hvordan forebygger vi overgreb? Videnscenter - del af regeringens handlingsplan Telefonrådgivning Konsulentbistand til implementering af beredskaber Vidensopsamling/formidling fra forskning og praksis SISO s undersøgelser Materiale til fagpersoner 1

2 SISO s telefonrådgivning Rådgivning til fagfolk i sager der involverer problemstillingen vold og seksuelle overgreb mod børn. Rådgivning til forældre og pårørende. Rådgivning til børn og unge. Åbningstid: mandag - onsdag torsdag fredag Overgrebspakken Satspulje 13 Baggrund Alvorlige enkeltsager Ankestyrelsens praksisundersøgelse 39 anbefalinger fra Expertpanel om overgreb mod børn Indhold Overgrebspakken kr. 268 mio.: et samlet lovforslag samt en række initiativer Overgrebspakkens initiativer samlet under fire hovedtemaer: Børn skal altid høres og beskyttes, når der er mistanke om overgreb Underretninger skal vurderes inden for 24 timer og opfølgningen på underretninger skal styrkes Mistrivsel og overgreb skal opdages og håndteres tidligt Fokus på den forebyggende og tværfaglige indsats 2

3 Refleksioner Hvad er et seksuelt overgreb? Egne normer/grænser er afgørende for ens reaktioner: Overreaktion Usynliggørelse Definition seksuelt overgreb Den voksne udnytter barnets tillid. Det seksuelle overgreb krænker barnets integritet. Det er en handling, som barnet ikke kan forstå eller misforstår, og som barnet ikke er modent til at give samtykke til. Det seksuelle overgreb er udtryk for den voksnes behov og på den voksnes betingelser, eller et udtryk for børn og unge, der udsætter andre børn og unge for seksuelt grænseoverskridende adfærd. Det er en handling, som overskrider samfundets lovgivning (de strafferetslige definitioner) og den almindelige moral. Kilde: Servicestyrelsen 2010 Strafferetslige bestemmelser - seksuelle overgreb mod børn 4 kategorier af strafbare handlinger 1. Samleje med slægtning i nedadstigende linie eller samleje mellem bror og søster Samleje eller anden kønslig omgængelse med et barn under 15 år dog 18 år, hvis barnet eller den unge er betroet til undervisning/opdragelse 222, 223, Blufærdighedskrænkelse (blotteri, beføling, beluring, verbal uterlighed) samt optagelse, besiddelse og udbredelse af fotos/film osv. af person under 18 år, 232, 230, Køb af seksuelle ydelser fra personer under18 år, 223a. 3

4 Unges Trivsel 2008 seksuelle overgreb Uønskede seksuelle erfaringer med jævnaldrende Seksuel kontakt med voksne Seksuelt overgreb fra jævnaldrende og/eller voksne Drenge 4,7 2 % 5 % Piger 18 % 7,8 % 22 % Unge i alt 11,5 % 4,9 % 13,5 % Seksuelle overgreb mod børn Opsummering Børn og unge der er anbragt uden for hjemmet har en 2-3 gange større risiko for seksuelle overgreb (før eller under anbringelsen). Det er typisk et andet barn eller ung, der står for de overgreb, der sker under anbringelse på en døgninstitution. Samme øgede risiko har børn og unge med handicap Der er flere piger end drenge, der bliver udsat for seksuelle overgreb Dog ikke for børn med handicap, hvor kønsfordelingen næsten er ligelig I de fleste tilfælde kender barnet overgrebspersonen For børn anbragte uden for hjemmet sker de fleste overgreb indenfor familien Op mod en tredjedel af alle kendte overgreb begås af unge under 18 år. Børns udsagn er den hyppigste kilde til viden om seksuelle overgreb Børns (seksuelle) udvikling Den seksuelle udvikling er livslang og starter i spædbarnsalderen Den seksuelle udvikling er en del af og går hånd i hånd med personlighedsudviklingen Udviklingen af barnlig seksualitet finder altid sted i børns specifikke relationer til de voksne, som tager sig af dem i deres opvækst Børns seksualitet kan ikke sidestilles med voksenseksualitet Børn kender ikke seksualitetens betydning, hverken hos den voksne eller hos sig selv 4

5 Børns (seksuelle) udvikling, 0 2 år Barnet undersøger sin krop - opdager fingre, fødder, tæer og leger med dem - opdager kønsorganer, berøring udløser lystbetonede fornemmelser - barnet nyder at være nøgen Børn (seksuelle ) udvikling, 3 5 år Barnet opdager at drenge og piger er forskellige - udforsker eget og andres køn - deler verden op i drenge og piger - kender ordene for kønsdele, men anvender slang - onanerer - seksuelle lege med jævnaldrene Børn (seksuelle ) udvikling, 6 12 år Barnets viden og interesse øges i takt med alder og udvikling - seksuelle lege, rollelege, fantasilege, doktorlege - onani foregår privat - generthed, skjuler leg og adfærd for voksne - bruger rigtige ord og slang - viden om graviditetens seksuelle aspekter kendes - interesse for sex i medierne, anvender seksualiseret sprog - tiltagende viden om onani, samleje og de fysiske aspekter ved puberteten 5

6 Børn og seksualitet normer og bekymringer Motivation: Legitim adfærd Nysgerrighed Bekymrende adfærd Kontrol, hævn, tvang Relation: Aktivitet: Emotion / effekt: Kilde: Kikuchi (1995) Gensidig, fælles interesse, enighed Aldersrelateret, undersøge, berøre Lyst, munterhed, behag (også seksuelt), ophidselse, spænding Ulighed i magt / viden, mobberelation, oplevet mangel på valgmulighed Eksplicit gentagelse af voksensex: fx penetrering af kropshuller mm. Følelse af overmagt, vrede, skadefryd, evt. seksuel ophidselse. (hos ofret: ulyst, skam, angst, skyld) Børn og unge med seksuelt grænseoverskridende adfærd Seksuel adfærd hos et barn har ikke nødvendigvis en seksuel mening Seksuel adfærd hos et barn har ikke nødvendigvis et motiv eller intention om at opnå seksuel tilfredsstillelse 6

7 Fire hjørnesten i den tidlige opsporing Tegn/reaktion reaktion/respons model Fysiske tegn og reaktioner - småbørn Rødmen, irritation omkring kønsorganer, skede- og endetarmsåbning Smerte, kløe, udslæt omkring kønsorganer, skede- og endetarmsåbning Vaginal blødning, blødning fra kønsorganer og endetarmsåbning Blærebetændelse, skedekatar Blod i underbukserne Have svært ved at gå eller sidde Mave- og fordøjelsesvanskeligheder Klager over utilpashed Stoppe ting/objekter op i skede- og endetarmsåbning Ufrivillig vandladning, encoprese Revner i mundvige, sår i munden Overdreven/tvangspræget masturbation Kønssygdomme, kønsvorter Synkebesvær, ubehag ift. bestemte fødevarer Usædvanlig kropslugt (sæd) Følger ikke normal vækstkurve 7

8 Fysiske tegn og reaktioner - mellemstore børn Mellemstore børn vil udvise de samme fysiske tegn og reaktioner, som småbørn. Herudover: Psykosomatiske klager over smerter i underlivet, hovedpine, mavepine m.m. Spiseforstyrrelser Vanskeligheder med kropslig kontakt, berøring, manglende blufærdighed Manglende personlig hygiejne Påfaldende påklædning Fysiske tegn og reaktioner - teenagere Teenagere vil udvise de samme tegn og reaktioner som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Pådragelse af seksuelt overførte sygdomme Tidlig seksuel aktivitet Tidlig graviditet og abort Prostitutionslignende adfærd Forsøg på at tilbageholde fysisk udvikling Udvikling af specielt kropssprog, kropsholdning, gangart Psykiske tegn og reaktioner - småbørn Humørsvingninger Tristhed Angst Uforklarlig gråd, skrigeture Mareridt, bange for at falde i søvn Udvise ligegyldighed, robot-lignende adfærd Ensomhedsfølelse Reagerer ikke på opfordring på kontakt, trækker sig ind i sig selv/i en skal Mistillid til voksne Utryg tilknytning Dissociation 8

9 Psykiske tegn og symptomer mellemstore børn Mellemstore børn vil udvise de samme tegn og reaktioner som småbørn. Herudover: Lav selvfølelse Hjælpeløshed Apati Skyldfølelse Skamfølelse Begyndende depression Begyndende selvmordstanker Psykiske tegn og reaktioner - teenagere Teenagere vil udvise de samme psykiske tegn og reaktioner som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Depression Mistillid til andre Manglende identitetsfølelse (mangel på sammenhæng i livshistorie) Forvirret omkring kønsidentitet Forøget skyld- og skamfølelse Selvmordstanker, forsøg på at dulme smerten Sociale tegn og reaktioner - småbørn Ændring i adfærd Seksualiseret adfærd Usædvanlig interesse i og viden om seksualitet, ud over alders- og udviklingsmæssigt niveau Leg med dukker, hvor seksuelle overgreb illustreres Regredierende adfærd, babysprog Udadreagerende, aggressiv adfærd, sparke, slå, bide Følelse af frustration og vrede Frygt for og modvilje mod bestemte personer eller steder, hvor overgreb har fundet sted Umotiveret gråd Koncentrationsvanskeligheder ift. leg og samvær med andre Tavshed Påførelse af selvforskyldt smerte, banke hovedet ind i ting, trække i hår, skære i sin krop eller billeder 9

10 Social tegn og reaktioner mellemstore børn Mellemstore børn vil udvise de samme sociale tegn og reaktioner som småbørn. Herudover: Indlæringsvanskeligheder, manglende koncentration Udvise voksen seksuel adfærd, gå forførende, flirtende Begyndende selvdestruktiv adfærd Tab af kompetencer Begyndende udvikling af beskyttelsesstrategier Mobning Sociale tegn og reaktioner - teenagere Teenagere vil udvise de samme tegn og reaktioner som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Mistillid til andre Selvskadende adfærd, cutting, selvmordstanker- og forsøg Alkohol og stofmisbrug Spiseforstyrrelser Depression Udvise pseudo-modenhed Hemmelighedsfulde, skamfulde Konflikter med forældre Mistanke om seksuelle overgreb i familien - se på familiesystemet Familiens grænse til omverdenen Ofte lukket og med ringe kontakt udadtil Grænserne mellem generationerne Opfylder børn forældrebehov og tager voksenansvar? Er regler og grænser ude af trit med børnenes alder? De interpersonelle grænser Der gives ofte ringe støtte til selvstændighed for det enkelte medlem i familiens definition af sig selv De intrapsykiske grænser Forvrængning af virkeligheds-opfattelsen Krænkende adfærd opleves ikke nødvendigvis krænkende Den enkelte søger mening med hændelsen Kilde: Eva Hildebrandt 10

11 Tidlig opsporing - tegn og reaktioner - opsamling Ingen facitliste vedr. tegn og signaler Vigtigt med viden og flere faglige hypoteser i spil på samme tid Børns handicap overskygger ofte andre årsagsforklaringer Børn fortæller det indirekte eller direkte tør vi tro på dem? Balance mellem ikke at se overgreb alle vegne og skyklapper Forhåndsbetingelser for seksuelle overgreb - Grooming 4 betingelser skal være til stede før et seksuelt overgreb kan finde sted Motivation krænker må have motivationen for at ville misbruge andre seksuelt Indre barrierer må overvindes tankemæssige forvrængninger, der gør, at offeret opfattes som samtykkende Ydre barrierer må overvindes f.eks. at blive alene med offeret Offerets modstand må overvindes manipulation Kilde: Finkelhor Grooming - definition En proces hvor den ældre og mere erfarne krænker anvender manipulation, løgne, smiger og ros, samt påfører ofret ansvar og skyldfølelse for derigennem at kunne få ofret (tilsyneladende frivilligt) til at medvirke i seksuelle aktiviteter, der skal tilfredsstille krænkeren. 11

12 Grooming Læring fra sagen i Århus Kommune Krænkeres bearbejdning, forførelse og manipulation af omgivelserne Overgreb kan ske i et miljø med relativ stor offentlighed/synlighed Udnyttelse af uklare regler om fysisk kontakt Populær status giver større råderum Grooming - eksempel Vores barn var jo vild med ham fra starten, han var jo simpelthen det dér pust der kom ind i børnehaven, og [barnet] kastede sig jo over ham ligesom alle de andre børn og ih hvor var han sjov. (forælder) Han var aktiv, han var meget engageret, han havde tit gang i en masse projekter om hvordan vi kunne lave forbedringer i børnehaven. Han var meget vellidt af børnene. Hvis han ikke var der, kom de altid og spurgte, hvornår kommer [han] igen (ansat på institutionen). Grooming eksempel Noget af det der har slået mig mest i den her sag, det er at opleve, hvor nemt det egentlig er [at komme til at begå overgrebene], og hvor lidt der skal til også sådan rent områdemæssigt. Hvor meget han har fået børnene og det er velfungerende børn - til at deltage i, uden at de har fortalt det derhjemme. Og egentlig også hvor man kan sige det var dog utroligt, at de ikke går hjem og fortæller det. Og uden at han i hvert fald i stor stil har truet dem. Det kan godt være han givet dem pagtklausuler og hemmelighedsstempling på det. Men det har ikke [som grundregel] været under trusselslignende forhold (ansat hos politiet) 12

13 Hvad får børn til at fortælle om overgreb? Børnene er hyppigste kilde til at vi får kendskab til overgreb! Analyse af udsagn fra børn viser, at det har betydning, at barnet oplever, at der er en: anledning til at fortælle hensigt til at fortælle forbindelse til det, der tales om Tine K. Jensen et al. (2005) Børns mestring Vores oplevelse af sammenhæng er afgørende for, hvordan vi klarer os (Aaron Antonovsky) Oplevelse af sammenhæng forudsætter: At kunne forstå situationen Begribelighed Have tro på, at der kan findes løsninger Håndterbarhed Finde det meningsfuldt at gøre forsøget Meningsfuldhed Model for skadevirkninger, risiko- og beskyttelsesfaktorer Det seksuelle overgreb Relationen til krænker Barnets alder Varigheden Arten og omfanget af overgrebet Individuelle resiliensfaktorer Overlevelsesstrategier Psykiske /sociale symptomer / skader Indlæringsvanskeligheder Relationsvanskeligheder Angst og depression Posttraumatisk stress Prostitution Tidlig graviditet Forringet forældreevne Resiliensfaktorer i familie og øvrige sociale netværk 13

14 Omgivelsernes håndtering Måden, vi tænker, taler og handler på, er vigtig: Omgivelsernes brug af ord og sprog påvirker mening og identitet Seksuelle overgreb er en hændelse ikke en diagnose At være nysgerrig på andre sider af barnet end de seksuelle overgreb, styrker barnets kompetencer og identitetsudvikling Både barn og omsorgspersoner har brug for støtte, krisehjælp og behandling Tvivlens processer Benægtelse Normalisering Bagatellisering Hjælpeløshed Dramatisering Pendulering mellem overreaktion og usynliggørelse 14

15 Forebyggelsens tre fokusområder Udviklingshjulet et værktøj Nemt at bruge og sætter fokus på: Organisation og tværfagligt samarbejde Daglig pædagogisk praksis Personlige holdninger/værdier Beredskab og seksualpolitik Formål: skærper opmærksomheden sætter gang i dialog og ansporer til en udviklingsplan og et beredskab på området. Udviklingshjulet 15

16 Udviklingsplan Handlingsplan Omsæt udviklingsplanen til handlingsplan med mål Hvilke mål skal I sætte, hvis udviklingshjulet skal se ud, som I ønsker. Skabelon til indhold i seksualpolitik Baggrund Formål Målgruppe Definitioner Faglig viden om tilgangen til børn og unges seksualitet Strategi for implementering Henvisning til relevante links og litteratur Inddrag forældre og børnene 16

17 Gruppedrøftelser Hvilke normer og omgangsformer er der på jeres arbejdsplads? Hvordan vil I inddrage forældre og børn? Hvordan vil I igangsætte udarbejdelsen af en lokal seksualpolitik/beredskab på jeres arbejdsplads? 17