RAPPORT BESKRIVER OG VURDERER ERHVERVSPOTTENTI- ALET I DEN FORVENTEDE OMLÆGNING AF ENERGISYSTEMERNE I REGION SYDDANMARK

Transkript

1 CLEAN RAPPORT MAJ 2015 SEP Erhvervspotentialer DENNE RAPPORT BESKRIVER OG VURDERER ERHVERVSPOTTENTI- ALET I DEN FORVENTEDE OMLÆGNING AF ENERGISYSTEMERNE I REGION SYDDANMARK

2 Resumé Arbejdet med strategisk Energiplanlægning (SEP) i Region Syddanmark har afdækket en række områder, hvor energisystemet vil ændres markant frem mod delvis og fuld uafhængighed af fossile brændsler. Ud fra de forskellige underprojekter under SEP i Syddanmark samt arbejdet udført under den fælles platform er der identificeret en række forventede investeringer i regionen, der vil være nødvendige, hvis de energipolitiske mål skal nås. Tabel 1 viser investeringer i energisektoren i Region Syddanmark frem mod Tallene for 2050 viser de samlede investeringer frem mod Der er ikke medtaget gen-investeringer eller nogen form for drift og vedligehold i tallene. Tabel 1: Estimerede investeringer i Region Syddanmark i mia. DKK Vindscenariet Biomassescenariet År Vand- og spildevandssektoren Kollektiv varmeforsyning Individuel varmeforsyning Bioraffinaderier Biogasanlæg 2,7 4,2 2,7 4,2 Vindkraft Solceller 2,1 4,1 2,1 4,1 Udbygning af elnet >56 > Energibesparelser Smart Grid 2,1 2,1 Der skal altså investeres meget store beløb i Region Syddanmark inden for energiområdet. Spørgsmålet er, hvordan virksomhederne i Region Syddanmark er gearet til at løfte en del af disse investeringer og dermed skabe arbejdspladser og udvikling i regionen. Derfor er virksomheder i Region Syddanmark, der arbejder med energiteknologier, blevet kortlagt. Der er fundet ialt 309 virksomheder i Region Syddanmark, der arbejder med energiteknologi. Virksomhederne er herefter grupperet efter den primære sektor inden for energiteknologi, de arbejder med. Dette er vist på Figur 1: Fordeling på sektorer: - Bioenergi: 61 virksomheder - Solenergi: 28 virksomheder - Vindenergi: 157 virksomheder - Energieffektivitet: 63 virksomheder Figur 1: Procentvis fordeling af antal virksomheder i Region Syddanmark fordelt på sektorer Side 2 af 34

3 Virksomhederne er ligeledes opdelt efter, hvilket led de udgør i teknologikæden. Denne opdeling er vist på Figur 2: Figur 2: Virksomheder i RSD inden for energiteknologi. Opdelt på rolle i teknologikæden. Denne base af virksomheder matcher rigtigt godt mange af de afdækkede vækstmuligheder, der vil opstå ved omlæggelse af energisystemet i regionen. Det er dog ikke sikkert, at nye investeringer i energiteknologi vil tilfalde regionens virksomheder. Det kræver en aktiv indsats fra alle aktørers side at få andel i vækstmulighederne og dermed eksportmuligheder. Det gælder generelt for alle energisektorerne, at et stærkt samarbejde er essentielt. Både indbyrdes blandt teknologileverandørerne, så de kan udvikle og levere hele systemløsninger, men også mellem teknologileverandører, energiselskaber, kommuner og Region Syddanmark. Samarbejde er vigtigt for at sikre kvalificeret arbejdskraft men i lige så høj grad for at skabe et hjemmemarked, hvor nye teknologiløsninger kan testes i fuld skala. Det vil accelerere teknologimodning og styrke virksomhederne indgang på eksportmarkeder. Side 3 af 34

4 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 6 FORVENTET TEKNOLOGIBEHOV... 7 Generelle tendenser i energistyrelsens scenarier... 7 Energistyrelsens fremskrivninger... 7 Eksempler på forretningspotentialer Områder afdækket gennem SEP Syddanmark SEP Sydjylland SEP SEP Fyn SEP Fælles platform TEKNOLOGILEVERANDØRER I REGION SYDDANMARK Sektorer Virksomhedernes plads i værdikæden Generelt Fordelt på sektorer SÆRLIGE STYRKER I REGION SYDDANMARK Energieffektivisering og energibesparelser Varmepumper til individuel og kollektiv forsyning Brug af biomasse Fjernvarme Vindkraft Udbygning af elnettet ANBEFALINGER TIL AKTØRER Anbefalinger til Myndigheder Kommunerne Region Syddanmark Anbefalinger til teknologileverandører Anbefalinger til Energiselskaber Side 4 af 34

5 El Fjernvarme Gas KONKLUSION Side 5 af 34

6 Indledning I denne rapport undersøges det, hvilke muligheder de kommende års udvikling på energiområdet, kan give for erhvervsudviklingen i Region Syddanmark. Rammerne for rapporten er at forholde sig til Region Syddanmark som geografisk område, både hvad angår teknologibehov samt hvad angår virksomheder. Det vælges ligeledes at fokuserer på de ekstra investeringer, som omlægningen af energisektoren vil kræve i regionen. Investeringer samt arbejdspladser relateret til generel drift, service, transport, marketing, salg etc. i forbindelse med energisektoren antages at forblive nogenlunde på dagens niveau og medtages derfor ikke i beregningerne i denne rapport. Rapporten er delt op i tre dele. Den første del er en afdækning af dels fremtidens teknologibehov i Region Syddanmark samt en afdækning af virksomheder, der potentielt kan indgå i dette kommende marked. Under afdækningen af teknologibehov vil de forventede investeringssummer blive estimeret, så det er muligt at vurdere markedets størrelse. Under afdækning af teknologileverandører vil virksomhederne i Regionen Syddanmark blive grupperet indenfor både teknologiområde og plads i værdikæden. Anden del af rapporten vil behandle matches mellem stærke teknologileverandører der allerede eksisterer eller kan etableres og som kan imødekomme/udnytte de behov, der vil opstå frem mod Tredje del af rapporten vil beskæftige sig med anbefalinger til aktører i Region Syddanmark. Hvad kan gøres nu for at forberede sig på at indfri det vækstpotentiale, som ligger forude. Side 6 af 34

7 Forventet teknologibehov Der er ingen tvivl om, at energisystemet i Region Syddanmark om 20 eller 30 år vil se meget anderledes ud, end det gør i dag. Både knapheden på ressourcer, klimaudfordringen og deraf følgende politiske mål vil kræve en markant ændring af den energiforsyning, som vi har i dag. Dette afsnit beskriver de mest realistiske scenarier for energiomlægningen i Region Syddanmark, samt hvilke behov disse forandringer vil skabe i Regionen for ny eller anden teknologi. Først beskrives Energistyrelsens bud på teknologibehov for hele Danmark. Dernæst beskrives, hvilke behov og muligheder SEP i Syddanmark projektet har afdækket for Region Syddanmark specifikt. GENERELLE TENDENSER I ENERGISTYRELSENS SCENARIER Energistyrelsens fremskrivninger Energistyrelsen beskæftiger sig i fremskrivninger for udviklingen i energisektoren med en tidshorisont frem mod 2035 og Energistyrelsen 1 har opstillet en række scenarier, der beskriver den generelle udvikling i energisektoren. Scenarierne tager udgangspunkt i energipolitiske mål, der er fastsat af den danske regering: : El- og varmesektoren skal være fossilfri og VE-baseret : Energisektoren, heriblandt transportsektoren skal være fossilfri og VE-baseret. Energistyrelsen har opstillet fire scenarier for, hvordan disse mål kan nås: Vindscenarie Biomassescenarie Bio+ scenarie Brintscenarie Energistyrelsen har derudover opstillet et referencescenarie, hvor fossile brændsler fortsat anvendes. De fire scenarier er kort beskrevet herunder: Vind- og brintscenarie: Disse scenarier stiller krav til en væsentlig integration af vindenergi på elnettet, hhv. 17,5 GW og 21 GW, og dermed en massiv udbygning af elnettet. Vindscenariet opererer med et bioenergiforbrug svarende til, hvad Danmark kan levere af bioenergi; ca. 250 PJ årligt. Brintscenariet opererer med mindre bioenergi, ca. 200 PJ årligt. Biomassescenariet baseres på mere biomasse, end Danmark selv kan levere, ca. 450 PJ biomasse i alt årligt. Dette betyder netto-import af bioenergi. I biomassescenariet benyttes der ikke brint. Bio+-scenariet opererer med at kul, olie og naturgas erstattes med bioenergi resulterende i et årligt forbrug på ca. 700 PJ biomasse. Her anvendes heller ikke brint. 1 Energistyrelsen: _analyse_2014_web.pdf Side 7 af 34

8 Omkostninger i de forskellige scenarier beløber sig fra mia. kroner pr år i 2050, holdt op mod ca. 130 mia. kr. pr. år for det fossiltbaserede referencescenarie. De fire scenarier kan godt opfattes som yderpunkter/hjørner i et teknologispænd. Det er så inden for området dækket af de fire yderpunkter at det fremtidige energisystem vil komme til at befinde sig, hvis de politiske mål skal nås. Altså en kombination af flere scenarier. Figur 3 illustrere dette ved at se på de tre primære energikilder, som alle scenarier benytter. Figur 3: Diagrammet viser de primære energikilder for de fire fremtidsscenarier samt det fossile scenarie. Værdierne er i PJ/år. Som det ses af Figur 3, er det kun det fossile scenarie, der skiller sig markant ud fra de andre. Det er derfor relevant, at se på fælles faktorer for de fire ikke-fossile scenarier, da det beskriver den generelle udvikling, som Energistyrelsen vurderer vil komme med sandsynlighed. I det følgende beskrives disse fælles faktorer opdelt på energiområder: Varmeproduktion Varmeproduktionen dækkes ved lave og moderate temperaturer med elvarmepumper, kraftvarme og/eller overskudsvarme fra industri. Varmekilder med potentiale til brug i elvarmepumper er udeluft, havvand, spildevand og geotermi. Mellem- til høje temperaturer dækkes ved kraftvarme, biomassekedler og/eller el. Biomassebaseret varmeproduktion baseres på halm, skovflis, brænde, træpiller, træaffald, biogas, bioolie og affald dette potentiale udgør 265 PJ årligt. Her indgår ikke konceptet om blå biomasse, hvor biomasse høstes fra havareal. Hertil kan det nævnes, at i alle scenarier satses på at varmelagring er mest rentabelt i forhold til el-lagring. Side 8 af 34

9 Transport Fælles for alle scenarierne er, at frem mod 2050 skal hele transportsektoren skifte over til el eller biomassebaserede brændsler. En væsentlig del af den tilgængelige biomasse skal altså flyttes fra varmesektoren over i transportsektoren. Flytransporten skal dækkes af bio-kerosen. Skibstransport baseres primært på biodiesel og sekundært en mindre mængde biobaseret syntetisk naturgas (SNG). Lastbiltransport baseres på biodiesel og SNG. Det vurderes, at elbiler bliver konkurrencedygtige, og at elektrificeringen derfor bliver vidt udbredt inden for persontransport. Net Elnettet Som nævnt tidligere, skal elnettet udbygges betydeligt i forhold til det nuværende niveau. Den største investering findes i vind- og brintscenariet, men investeringerne er store i alle scenarier. Derudover udbygges og udnyttes jævn- og vekselstrømsforbindelser til udlandet med henblik på at udnytte fleksibiliteten i eksport og import herfra. Det er især udbygningen af vindmøllekapaciteten, der stiller store krav til forstærkning af elnettet. Gasnettet Gasnettet samt lagringskapaciteten heri er bevaret i alle scenarier. Her er det essentielt at opgradere biogas til syntetisk naturgas, SNG. Frem mod 2035 anvendes både SNG og naturgas i gasnettet, hvor det i 2050 udelukkende er SNG i nettet. Potentialet for opgraderet biogas vurderes til 40 PJ, hvoraf dette kan stige til 65 PJ hvis der samtidig anvendes brint til opgraderingen. Fjernvarmenettet Der er ikke udsigt til nogen markant udvidelse af fjernvarmenettet. Samtidig forventes fjernvarmeforbruget at falde pga. energieffektivisering af bygningsmassen. Varmeproduktionen, der fødes ind på nettet, ventes derimod at ændres markant. Grundlasten, svarende til over halvdelen af fjernvarmen, er forventes til at komme fra elvarmepumper og overskudsvarme fra industri. Energibesparelse I alle scenarier antages væsentlige besparelser i energiforbruget. Energibesparelser opdeles i: Moderate besparelser Moderate besparelser svarer til, at den nuværende indsats bevares. Det beløber sig til en årlig investering frem mod 2050 på 8 milliarder kroner pr. år. Store besparelser Energiforbruget per energitjeneste i de fleste sektorer nedsættes med 30-35% i forhold til det nuværende niveau. Her bliver den årlige investering på 13 mia. kr. frem mod Ekstra store besparelser Denne kategori indeholder en investering på 22 mia. kr. årligt i forhold til det nuværende niveau. Energistyrelsen har i alle scenarier regnet med kategorien store besparelser, og altså en årlig investering på 13 mia. kr. pr. år. Det fremgår altså tydeligt af Energistyrelsens tal, at der skal investeres rigtigt mange penge i energibesparelser frem mod Markedet for energibesparelser er væsentligt at have for øje, selvom det kan være svært at definere klart, da det består af rigtigt mange forskelligartede og ofte små aktører. Side 9 af 34

10 Energistyrelsen vurderer de fælles investeringer i alle fire fremtidsscenarier til følgende: Investeringsoversigt frem til 2050 fælles for alle scenarier 2 - Energibesparelser (13 mia. kr. årligt) - Net- og udlandsforbindelser (14 mia. kr. årligt) - Landvindkraft (2 mia. kr. årligt) - En del af havvindkraft og solceller (4 mia. kr. årligt) - Affaldsforbrænding (3 mia. kr. årligt) - Brændselshåndteringsomkostninger (2 mia. kr. årligt) - Transportsektoren (groft skøn: 40 mia. kr. årligt) Ud over disse investeringer kommer så en række investeringer, der er specifikke for de enkelte scenarier. Eksempler på forretningspotentialer En række aktører, bl.a. Dansk Energi, Energinet.dk og Dansk Elbil Alliance, har udarbejdet en række rapporter om udviklingen inden for Smart-Grid, fjernvarmeindustrien og transportsektoren. Disse beskæftiger sig med investeringer og arbejdspladser på kortere sigt frem mod Smart Grid-potentiale Investeringer og gevinster ved det intelligente elnet i fremtidens energisystem er kortlagt af Energinet.dk og Dansk Energi. 3 Figur 4: Investeringer i Smart Grid, samt besparelser ved Smart Grid frem mod Energistyrelsen: _analyse_2014_web.pdf 3 Energinet.dk og Dansk Energi %20SmartGrid%20i%20Danmark%20rapport.pdf Side 10 af 34

11 Som det angives i Figur 4 estimeres totalinvesteringen til 9,8 milliarder kr., hvoraf de samfundsmæssige gevinster baseret på besparelser beløber sig til 8,2 milliarder kr. frem mod Investeringer i fjernvarme- og fjernkølingsindustrien Omsætningen i fjernvarmeindustrien forventes frem mod 2020 at stige med 17 mia. kr. om året i forhold til niveauet. Dette kommer delvist fra eksport, der forventes at tredobles frem mod 2020, hvor det nuværende niveau er på 4,8 mia. kr. her er de mest prominente vækstmarkeder Kina og Rusland. Fjernvarme- og fjernkølingsaktiviteter dækker over rør, pumper, ventiler, varmevekslere, automatik og rådgivning. Arbejdspladserne forventes at øges med frem mod Forretningspotentiale i transportsektoren Dansk elbil alliance og Dansk Energi har vurderet, at der vil etableres arbejdspladser på mellemlangt sigt ( ) og arbejdspladser på lang sigt ( ). Dansk Energi vurderer, at der er et stort vækst- og erhvervspotentiale som underleverandører til bilindustrien i forhold til udrulning af elbiler i Danmark. Eksportpotentialet for elbiler i 2025 kan øges til 2 mia. kr./år med hjælp fra energiselskaber og den danske Smart Gridsektor. Dette potentiale kan øges yderligt til 4 mia. kr. i Danske underleverandører vurderes at kunne øge eksporten med 5 mia. kr. i 2025, og yderligt til mia. kr. i Det første fokusområde er effektelektronikken, hvor virksomheder i Syddanmark inden for dette område forventer en vækst på 20 % om året de næste 5 år. Dette er primært pga. forretningspotentialet i elbiler. Det kræves dog stadig økonomiske og sociale incitamenter for, at dette potentiale kan realiseres, hvor afgiftsfritagelse, tilskud, miljøafgifter for traditionel kørsel og sociale fordele ville kunne igangsætte denne udvikling fra politisk hånd. 5 OMRÅDER AFDÆKKET GENNEM SEP SYDDANMARK I dette afsnit beskrives de særlige teknologiske udfordringer, der er afdækket gennem de forskellige arbejdspakker i SEP i Syddanmark -projektet. Først beskrives erhvervspotentialerne i nogle af underprojekternes resultater, hvorefter erhvervspotentialerne afdækket under scenariearbejdet beskrives. SEP Sydjylland Kommunerne i Sydjyllands SEP projektet har arbejdet med tre underprojekter: 1. Energibesparelser i Vandsektoren 2. Energibesparelser i ferieboliger 3. Vind 2050 Det har kun været muligt at skaffe data fra det første af disse projekter. 4 DBDH 5 Dansk Elbil Alliance Vaekstanalyse_Elbiler_September_2011.pdf Side 11 af 34

12 Energibesparelser i vandsektoren: Drikkevandsektoren har efterhånden i en del år arbejdet intensivt og målrettet med besparelser af energiforbruget samt etablering af produktionskapacitet. Det vurderes, at de lavthængende frugter på dette område er plukket, men at der stadigt er energibesparelser at hente ved yderligere optimering af bl.a.: Styresystemer Nye pumper Online målere / sensorer Bedre overordnede investeringsprogrammer Produktion af energi på basis af spildevand er et område, der forventes rigtig meget af både i Danmark og i udlandet i disse år. En del af spildevandets energiindhold udnyttes allerede mange steder til produktion af biogas, men det forventes at kunne optimeres væsentligt i de kommende år. Dette, samt mulig integration med smart grid, er nok de udviklingsområder, der skal arbejdes mest med i vandsektoren i den kommende tid. Billund Vand A/S er et eksempel på et spildevandsrensningsanlæg, der har sat barren for energieffektivisering og energiproduktion rigtigt højt. Billund Vand A/S, der håndterer spildevand fra ca kunder og leverer drikkevand til ca kunder har opbygget et koncept for fremtidens forsyningsselskaber: Billund Biorefinery. Det nye koncept medfører, at energiproduktionen fra anlæggene bliver væsentlig større end det samlede energiforbrug. Rensningsanlægget bliver dermed en netto energiproducent frem for en nettoenergiforbruger. Energisalg: El salg til net: ca. 6 GWh/år Varmesalg: ca. 5 GWh/år. Elbesparelser: STAR styring og regulering på renseanlæg ca. 300 MWh/år Bundbeluftning - ca. 520 MWh/år Exelys og rådnetank ca MWh/år Pris for projekt: kr. 72 mio. Tilbagebetalingstid: 10 år Billund Biorefinery er et eksempel på et projekt, der både reducerer det samlede elforbrug, producerer grøn energi samt skaber arbejdspladser og udvikling med en rimelig afbetalingstid. Hvis dette koncept tænkes udbredt til hele Region Syddanmark vil det bidrage væsentligt til de samlede mål for energibesparelser og omlægning til grøn energi, samt potentielt skabe stor omsætning og arbejdspladser i Syddanske virksomheder. Et groft skøn over potentialet er vist herunder (Skaleringsfaktor: Befolkningen i Billund by udgør 0,5% af befolkningen i Region Syddanmark): Potentiale i Region Syddanmark: Samlet potentiel investering: op til 14 mia. kr. Samlet elsalg til net: op til 1200 GWh/år Værdi: op til 1,2 mia. kr./år Side 12 af 34

13 Samlet varmesalg: Samlede elbesparelser: op til 1000 GWh/år op til 360 GWh/år SEP 2.0 Kommunerne i SEP 2.0 projektet har arbejdet intensivt med omstilling af varmeforsyning i områder uden kollektiv varmeforsyning. Det er især hustande med oliefyr, der har været fokus på. På teknologisiden er der arbejdet med en række muligheder, men den gennemgående teknologi er varmepumpen og dermed omstilling af brændsel fra olie til el. Der er arbejdet med både individuelle løsninger, fælles brineanlæg samt energiselskaberne som ejere af udstyret og sælger af varme. Der er eftervist gode økonomiske scenarier både privatøkonomisk, selskabsøkonomisk og samfundsøkonomisk. Teknikken, økonomien og forretningsmodellerne er dermed på plads for en omstilling. Trods det, så går omstillingen meget langsomt. Det har SEP 2.0 projektet undersøgt årsagerne til gennem antropologiske studier i område 4. Erhvervspotentialet i omstilling fra oliefyr til varmepumper i Region Syddanmark, kan groft sagt defineres som antallet af oliefyr i område 4 ganget med den gennemsnitlige omkostning for omlægning til én af de beskreven varmepumpeløsninger. Der er dog et væsentligt forbehold, da ikke alle huse egner sig til opvarmning med varmepumper (lavere fremløbstemperatur). Så potentialet beskrevet her er dermed ikke nødvendigvis det direkte opnåelige med standard varmepumper, men kan opnås gennem en række tilpassede løsninger, fx forudgående energirenovering. I Region Syddanmark er helårshuse med oliefyr som varmekilde. (kilde: Afdækning af potentiale for varmepumper til opvarmning af helårshuse i Danmark til erstatning for oliefyr, November 2011, COWI) En konvertering fra oliefyr til en varmepumpebaseret opvarmning koster i omegnen af kr. (ex moms). Dermed ligger der et investeringspotentiale på: Investeringspotentiale i Region Syddanmark: * = ca. 6 mia. kr. Derudover kommer fritidshuse samt huse opvarmet med direkte elvarme. SEP Fyn I SEP Fyn projektet, har biomassepotentialet til produktion af biogas været studeret detaljeret. Konklusionen er, at der kan produceres 4,8 PJ biogas på basis af fynsk, langelandsk og ærøsk produceret biomasse. Opgørelsen medtager biomasse, der ikke i dag benyttes til andre foder-, strøelse- eller energiformål. Hovedparten af potentialet (64%) ligger i halm. Mængden af halm til biogas er dog reduceret, så tørstofindholdet i biogasreaktorerne ikke overstiger 14%. Hovedparten af restpotentialet udgøres af svine og kvæggylle samt dybstrøelse. En biogasproduktion på 4,8 PJ skal sammenholdes med den nuværende biogasproduktion på Fyn og øerne på ca. 0,5 PJ. Det svarer altså til en udbygning med 4,3 PJ eller 12 anlæg af størrelse som biogasanlægget i Heden på Midtfyn. Investering i denne udbygning vil jvf. Teknologikataloget løbe op i omkring: 4,3 * 460 mio. kr./pj = 2 mia. kr. Hvis biogassen skal opgraderes kommer der yderligere: 4,3*100 mio. kr./pj = 0,4 mia. kr. oveni. Dette er investeringsomfanget alene på Fyn. Side 13 af 34

14 SEP Fælles platform Under den fælles platform for SEP i Syddanmark er der hovedsageligt arbejdet med to områder. Det ene er kortlægning af det nuværende energiforbrug samt de nuværende potentialer for VE. Det andet emne er beskrivelse af fremtidsscenarier for Region Syddanmark med udgangspunkt i Energistyrelsens fremtidsscenarier. Begge arbejder er beskrevet i separate rapporter. I dette afsnit beskrives, hvad dette arbejder har afdækket af potentiale rent erhvervsmæssigt i Region Syddanmark. Mens underprojekterne under SEP i Syddanmark har beskæftiget sig med tiltag på kort og mellemlang sigt, vælges det her at beskrive den udvikling, som scenarierne viser på lang sigt. Der tages i første omgang udgangspunkt i de tre emner, som er behandlet i rapporten om fremtidsscenarier. Det er den forventede udvikling inden for varmeplanlægning, biomasse samt vind. Herefter gives et samlet overblik over hele energisektoren i Region Syddanmark. Alle investeringstal i de kommende afsnit er baseret på installerede kapaciteter i Region Syddanmark beregnet under scenariearbejdet samt specifikke investeringer baseret på Energinet.dk og Energistyrelsens Teknologikataloger 6. Alle investeringer er, som for teknologikatalogerne opgjort i 2011 priser. Varmeplanlægning I Region Syddanmark er der generelt et veludbygget fjernvarmenet. Der er ikke udsigt til en væsentlig udbygning af dette net i fremtiden, og da varmeforbruget ligeledes ventes at falde fremover, så kan man godt umiddelbart tro, at der ikke er behov for de store forandringer i denne sektor. Men det ser ud til at være lige modsat. Det skyldes tre faktorer. For det første så står varmeforsyningen i Region Syddanmark over for en snarlig udskiftning af store dele af kapaciteten. Figur 5 viser hvordan varmekapaciteten i Region Syddanmark afvikles frem mod Teknologikatalog_mar_2015_ ; a_teknologikatalog_for_individuelle_varmeanlaeg_og_energitransport_2013; l_teknologikatalog_for_konvertering_af_biomasse_til_biobraendsler_2014 Side 14 af 34

15 Figur 5: Udvikling i eksisterende varmekapacitet i Region Syddanmark Figur 5 viser, at der på trods af faldende varmebehov er brug for væsentlig ny kapacitet for at dække varmebehovet fremover. For det andet er der behov for en omlægning af brændselsvalget i varmeforsyningen, da den politiske ambition er, at elog varmeforsyningen skal være fossilfri i Den tredje faktor er, at varmeforsyningen fremover i høj grad skal benyttes til at afbalancere en stadigt stigende mængde vindenergi i elnettet. De to sidste faktorer kræver skift i teknologi i varmeforsyningen. Graferne herunder viser, hvilke energikilder både den individuelle og den kollektive varmeforsyningen i dag er baseret på i Region Syddanmark. Ved siden af vises, hvordan det vil ændres, hvis fremskrivningen i Energistyrelsens vindscenarie følges. Figur 6: Individuelt varmeforbrug fordelt på energikilder i Region Syddanmark 2012 (tal i PJ, i alt 18,4 PJ ) Figur 7: Individuelt varmeforbrug fordelt på energikilder i Region Syddanmark 2050 efter vind scenariet (tal i PJ, i alt 17,3 PJ) Som det ses af Figur 6 og Figur 7, så ændres den total mængde varme, der skal leveres ved individuel opvarmning, ikke markant. Derimod forventes en dramatisk ændring i den teknologi, der skal benyttes. Det åbner dermed op for et stort Side 15 af 34

16 marked for omlægning af den individuelle varmeforsyning. Benyttes data fra Teknologikataloget for individuel opvarmning kan investeringssummen for de nye installationer beregnes. Tallene nedenfor udgør udelukkende investering i nye installationer men ikke geninvesteringer eller drift og service. Tabel 2: Investering i individuel opvarmning i Region Syddanmark Vindscenariet Biomasse- scenariet År Individuel opvarmning Investeringer, mia. kr. På lignende vis kan varmeforsyningen via fjernvarmenet grupperes efter energikilder for 2012 og for 2050: Figur 8: Kollektiv varmeforsyning fordelt på energikilder i Region Syddanmark 2012 (tal i PJ, total 32,7PJ) Figur 9: Kollektiv varmeforsyning fordelt på energikilder i Region Syddanmark 2050 efter vind scenariet (tal i PJ, total 24,3 PJ) Som det ses af Figur 8 og Figur 9, så forventes det samlede fjernvarmeforbrug at falde fra 33 PJ til 24 PJ om året. Sammensætningen af fjernvarmen forventes dog at ændres fundamentalt. Hvor de tre største energikilder i dag er kul, naturgas og affald, vil fjernvarmen i 2050 fortrinsvis blive baseret på spildvarme fra bioraffinaderier, affald og el. Denne omlægning af hele fjernvarmeproduktionen vil medfører investeringer i en størrelsesorden, som vist i tabel 3. Tallene viser udelukkende investering i nye installationer men ikke gen-investeringer eller drift og service. Tabel 3: Investering i kollektiv varmeproduktion i Region Syddanmark Vindscenariet Biomasse- scenariet År Kollektiv varmeforsyning Investeringer, mia. kr. Investeringerne angivet under 2050 udgør de samlede investeringer frem mod 2050 Side 16 af 34

17 Varmesektoren står altså overfor nogle meget store udfordringer og omlægninger. Det er derfor essentielt, at disse omlægninger foretages, så de kommer til at matche de behov og krav, der stilles til varmesektoren fremover, så væsentlige fejlinvesteringer undgås. Biomasse Når fossile brændsler fremover skal udfases, bliver biomassen en afgørende brik i det samlede energisystem. I Region Syddanmark udnyttes allerede store dele af biomassepotentialet til energiformål. Det skal den også fremover, men biomassen skal benyttes til andre energiformål, end den bliver i dag. Figur 10 viser, hvordan biomassen i Regions Syddanmark udnyttes i dag: Figur 10: Dette bruges biomassen i Region Syddanmark til i 2012 (tal i PJ, total: 17,5). Som det ses på Figur 10 bruges hovedparten af biomassen i Region Syddanmark til individuel og kollektiv opvarmning. Når ombygningen af Skærbækværket er fuldført i 2018 øges biomasseforbruget til varmeproduktion med yderligere mellem 2 og 4,5 PJ. Ifølge Energistyrelsens fremtidsscenarier, skal biomassen benyttes helt anderledes i 2050, uanset om vi ser på vind- eller biomassescenariet. Figur 11 og Figur 12 viser, hvordan biomassen i Region Syddanmark skal benyttes i år 2050 i flg. energistyrelsens biomasse- og vindscenarier. Figur 11: Biomasseforbrug i Region Syddanmark 2050 vindscenarie (Total: 40,4 PJ) Figur 12: Biomasseforbrug i Region Syddanmark 2050 biomassescenarie (Total: 55,7 PJ) Side 17 af 34

18 Hvor biomassen i dag først og fremmest bruges til individuel opvarmning og fjernvarmeproduktion, så skal jf. Figur 11 Figur 12 stort set intet biomasse bruges til opvarmningsformål i år Biomassen skal derimod kanaliseres over i produktionen af biobrændsler til transportsektoren. Derudover kan man endvidere se af Figur 10, Figur 11 og Figur 12 at mens der i 2012 blev udnyttet 17 PJ biomasse i Region Syddanmark, så skal der i 2050 udnyttes mere end dobbelt så meget biomasse, mellem 40 og 55 PJ, i Region Syddanmark. Da biomassepotentialet i SEP Syddanmark, gennem SEP i Syddanmark projektet er estimeret til 27 PJ, er der behov for at se på, hvordan den ekstra biomasse skal skaffes. Vindscenariet på 40 PJ biomasse er baseret på en antagelse om udelukkende at benytte en mængde svarende til egenproduktionen. Omlægningen af brugen af biomasse vil også medføre massive investeringer i nye teknologier. Det gælder især bioraffinaderier, hvor biomasse omsættes til flydende brændsler. Ifølge Energistyrelsens scenarier skal der foretages en stor opbygning af biomasseraffinaderier også i Region Syddanmark. Investeringerne i disse kan via teknologikatalog for konvertering af biomasse til biobrændsler opgøres til følgende: Tabel 4: Forventede investeringer i bioraffinaderier i Region Syddanmark Vindscenariet Biomasse- scenariet År Bioraffinaderier Investeringer, mia. kr. Investeringerne for vindscenariet er, som det fremgår af Tabel 4, højere end for biomassescenariet. Det skyldes, at der er mindre biomasse til rådighed og der derfor indgår en væsentligt brintproduktion til boosting af biomassen i vindscenariet. Bioraffinaderierne er opbygget om helt nye teknologier, der ikke findes i kommerciel skala i dag. Det giver derfor rig mulighed for virksomheder og vidensinstitutioner i Region Syddanmark, der arbejder med biomassekonvertering, for at deltage i udvikling og kommercialisering. Biogas i Region Syddanmark Som beskrevet under SEP Fyn, så er der i Region Syddanmark et stort potentiale for øget biogasproduktion. Der er samtidigt et stort politisk ønske om at dette potentiale skal udnyttes meget bedre. Det vil formentligt betyde, at rammevilkårene vil blive tilpasset yderligere, så der bliver basis for denne udbygning. Biogasproduktionen i 2012 samt forventninger til 2035 og 2050 er vist på Figur 13 sammen med det estimerede gyllebaserede biogaspotentiale i Region Syddanmark. Side 18 af 34

19 Figur 13: Biogasproduktion og potentiale i Region Syddanmark. Tallene for 2035 og 2050 viser den forventede produktion i Region Syddanmark ifølge Energistyrelsens vindscenarie og biomassescenarie. Som det ses af Figur 13, er potentialet for biogas i Region Syddanmark vurderet væsentligt højere, end energiscenariernes forventede produktion. Forskellen skyldes to ting. Dels er det ikke alt gylle, det bliver rentabelt at benytte til biogas, da transport af gylle er dyrt. Og dels er der i Region Syddanmarks biogaspotentiale indregnet en tilsætning af andre biomasser end gylle, mens energistyrelsen kun regner på gyllebaseret biogas. Udvidelsen af biogaskapaciteten vil betyde væsentlige investeringer i biogasbranchen. Ud fra Energistyrelsens Teknologikatalog er disse kommende investeringer estimeret i Tabel 5: Tabel 5: Investeringer i biogasanlæg i Region Syddanmark Vindscenariet Biomasse- scenariet År Biogasanlæg 2,7 4,2 2,7 4,2 Investeringer, mia. kr. Vind i Region Syddanmark Danmark skal have mere vedvarende energi fra bl.a. vindmøller. Ifølge Energistyrelsens vindscenarie skal der i gennemsnit udbygges en 400 MW havmøllepark om året i perioden 2020 til Region Syddanmark kommer til at bidrage til den samlede indsats. Tabel 6 viser den nuværende status for vindudbygning og den estimerede udbygning for regionen ud fra Energistyrelsens vind- og biomassescenarier. Tabel 6. Udbygning af vindkraft i Region Syddanmark Vindscenariet Biomasse- scenariet År Landvind, MW Havvind, MW I alt, MW Investeringer, mia. kr * * *Det antages at møller fra før 2012 er erstattet af nye møller. Side 19 af 34

20 Som det ses af Tabel 6, så står Region Syddanmark over for en væsentlig udbygning med havvind. Derimod skal der ikke ske nogen udbygning med landvind. Energistyrelsen har valgt at udbygge med havvind, fordi det er vanskeligt at placere møller på land pga. nabogener mm. SEP projektets afdækning af vindpotentialet viser dog, at der i Region Syddanmarks jyske kommuner alene er identificeret områder og planlagt placering af MW landvind. Hvis Region Syddanmark vælger at udbygge med landvind i stedet for havvind, vil det resultere i en væsentlig samfundsbesparelse. Fx vil MW havvind der erstattes med MW landvind betyde en besparelse i investeringssum på 16 mia. kr. samt en årlig besparelse i drift og vedligeholdelse på godt 300 mio. kr. (det skal dog undersøges nærmere, hvor stor en landvindkapacitet, der skal til, for at erstatte elproduktionen fra 1500 MW havvind). Det er altså store beløb, som de sydjyske kommuner kan spare de danske elforbrugere for. Det kan overvejes, om der skal arbejdes for, at en del af denne samfundskage kan tilbageføres til udvikling af landområderne i de kommuner, hvor vindmøllerne placeres. Områder ikke dækket af varmeforsyning, biomasse og vind Energiscenarierne for Region Syddanmark indeholder også investeringer, der ligger uden for de tre hovedområder varmeforsyning, biomasse og vind. I dette afsnit behandles nogle af disse områder, der kan vise sig at give erhvervspotentialer i Regionen. Solceller I både biomasse- og vindscenariet forventes en væsentligt udbygning med solceller. Investeringsomfanget i solceller er vist i Tabel 7: Tabel 7: Estimeret investeringer i solceller Vindscenariet Biomasse- scenariet År Solceller 2,1 4,1 2,1 4,1 Investeringer, mia. kr. Procesenergi Der er ikke foretaget estimering af investeringsomfanget i industriens procesenergianlæg. Transportmidler Der forventes en markant omlægning af brændsel til transportsektoren. Det vil også medføre et skift til andre typer køjetøjer, toge, fly- og skibsmotorer. Omfanget af disse investeringer er ikke behandlet i denne rapport Udbygning af energinet Der forventes en mindre udbygning af fjernvarmenettene men en meget markant udbygning af elnettet. Energistyrelsen har vurderet, at der frem til 2050 som minimum skal investeres 14 mia. DKK om året i udbygning af elnettet 7. Hvis det 7 Energistyrelsen: _analyse_2014_web.pdf Side 20 af 34

21 antages, at en femtedel af disse investeringer ligger i Region Syddanmark kan den samlede investering i Region Syddanmark beregnes: Tabel 8: Investeringer i elnettet i RSD biomassescenariet År Udbygning af elnet Investeringer, mia. kr. Energibesparelser Alle Energistyrelsens fremtidsscenarier bygger på en antagelse om markante energibesparelser. Nogle af disse energibesparelser kommer af sig selv som følge er forbedret energieffektivitet. Men det niveau for energibesparelser, som indgår i Energistyrelsens fremtidsscenarier kræver dog væsentlige investeringer. Energistyrelsen vurderer omfanget for Danmark til 13 mia. DKK om året 8. Fordeles disse investeringer efter befolkningstal, kan de totale investeringer frem mod 2035 og 2050 beregnes. Tabel 9: Investeringer i energibesparelser i RSD År Energibesparelser Investeringer, mia. kr. Energibesparelsesområdet er altså af betragtelig størrelse. Det er derfor vigtigt, at have stor fokus på dette område, selvom aktørerne er en inhomogen gruppe. Alt i alt, ligger der altså meget store investeringer i Region Syddanmark i energisektoren. Det er væsentligt for regionens udvikling, at regionens virksomheder får så stor en andel som muligt af de investeringer og dermed arbejdspladser. I det følgende afsnit beskrives virksomhedsmassen inden for energisektoren i Region Syddanmark. 8 Energistyrelsen: _analyse_2014_web.pdf Side 21 af 34

22 Teknologileverandører i Region Syddanmark I dette afsnit kortlægges type og antal af leverandører inden for energiteknologier samt teknologier inden for energibesparelser. Der tages udgangspunkt i platformen FURGI, der er er dansk-tysk samarbejde om kortlægning af virksomheder inden for bioenergi, solenergi, vindenergi og energieffektivitet. Her er det muligt, at behandle virksomheder i Region Syddanmark særskilt. SEKTORER Først ses på antallet af virksomheder inden for de fire hovedsektorer af energiteknologi. I Region Syddanmark er der opgjort 309 virksomheder, der arbejder med energiteknologi: Yderlig fordeling på underkategorier: - Bioenergi: 61 virksomheder - Solenergi: 28 virksomheder - Vindenergi: 157 virksomheder - Energieffektivitet: 63 virksomheder Fordelingen af disse virksomheder ses på Figur 14: Figur 14: Procentvis fordeling af virksomheder i energisektoren i Region Syddanmark på energisektorer VIRKSOMHEDERNES PLADS I VÆRDIKÆDEN Endvidere ses der på en fordeling af, hvorledes disse firmaer er direkte producenter af teknologiløsninger, leverandører, underleverandører, rådgivere, totalentreprenører eller forskning og udviklingsaktiviteter inden for energiområdet. Serviceydelser til den energirelaterede industri er ligeledes medtaget som en kategori. Her ses der på tværs af sektorer. Side 22 af 34

23 Figur 15: Forbindelse mellem serviceydelser, producent, leverandører, totalentreprenører, rådgivere og forbruger, hvor forbruger er sat i centrum. Figur 15 viser, hvorledes opdelingen af syddanske virksomheder er foregået. En uddybende forklaring fås herunder, hvor installation af en intelligent varmepumpe er eksemplet, der er taget udgangspunkt i for at uddybe sammenhængen mellem underleverandør, producent og leverandør: - Underleverandøren kan enten leverer teknologiløsninger til producenten eller direkte til leverandøren et eksempel hertil kan være et softwarefirma, der udarbejder intelligente systemer til styring af varmepumper. Produktet kan her etableres i producentens produkt eller i leverandørens varmepumpeløsning. - Producenten producerer en væsentlig del af den givne teknologiløsning et eksempel hertil kan være en producent af en kølekredsenheden til varmepumpen. - Leverandøren leverer teknologiløsninger til forbruger et eksempel hertil kan være leverandør af en komplet varmepumpeløsning De resterende kategorier kan uddybes som følgende: - Totalentreprenøren sammenfatter oftest producenten og underleverandør i forhold til at lave totaltilbud, her tilknyttes også VVS-firmaer, elektrikerfirmaer m.m. for at levere den fulde løsning i større projekteter. I dette tilfælde ville der oftest være tale om en mere omfattende teknologileverance til kunden, fx en stor varmepumpeløsning til et fjernvarmeselskab til leverance af fjern-/nærvarme. - Serviceydelserne er enten grossister af energirelaterede produkter eller firmaer, som kan levere en serviceydelse til at etablere projekter. I denne kategori indgår fx transport, kranteknologi og detailsalg. - Rådgivere kan indgå i alle faser i energirelaterede projekter, lige fra planlægningsfasen af teknologiløsninger til råd og vejledning ude ved kunden. - Forsknings- og udviklingsaktiviteter er forløber for teknologiudvikling, og er derfor ikke direkte forbundet til værdikæden. Her findes fx uddannelsesinstitutioner og testcentre. Side 23 af 34

24 Generelt Figur 16 viser hvordan virksomhederne inden for energiteknologi fordeler sig når det gælder deres position i værdikæden: Figur 16: Procentvis fordeling af virksomheder inden for energiteknologi i Region Syddanmark baseret på type Serviceydelser: 69 virksomheder Direkte producenter: 53 virksomheder Leverandører: 24 virksomheder Underleverandører: 41 virksomheder Totalentreprenører: 17 virksomheder Rådgiver: 96 virksomheder Forskning og udvikling: 9 virksomheder Figur 16 viser den procentvise fordeling af hvilken type, de forskellige virksomheder er kategoriseret som. Grafen viser, at RSD har mange virksomheder inden for produktion af teknologi, underleverance af teknologiske komponenter, serviceydelser og rådgivning. Derimod er der ikke mange virksomheder under kategorien leverandører Fordelt på sektorer Figur 17 viser hvordan virksomhederne i værdikæden er fordelt inden for de fire energisektorer: Side 24 af 34

25 Figur 17: Procentvis fordeling af virksomheder opdelt i sektorer og herefter hvilken type virksomheder. Hver sektor summere op til 100%. Bioenergi: Bioenergisektoren har en lang række serviceydende virksomheder, der for det meste er engros- eller detailhandel af brændsel, fx træpiller. Energieffektivitet: Denne sektor udmærker sig på en markant andel af rådgivende firmaer, der oftest yder konsulenthjælp til energibesparelser. Her produceres også en lang række teknologiløsninger og komponenter til intelligent styring med henblik på at opnå højere energieffektivitet. Der er derfor en markant lavere andel af leverandører og totalentrepriser end i de øvrige sektorer, da produkterne inden for energieffektivisering sjældent sælges som komplette teknologiløsninger, men mere indgår i energirenoveringer eller i andre sektorer af energibranchen. Solenergi: Sektoren udmærker sig ved en lang række leverandører af komplette teknologiløsninger i mindre projekter. En markant andel af disse er elektrikerfirmaer, der specialiserer sig i at levere solcelleløsninger til slutkunden. Her er der også en markant produktion af teknologløsninger, fx invertere til solceller. Forsknings- og udviklingsaktiviteten i denne branche er markant højere end i de andre brancher. Vindenergi: I Region Syddanmark findes en lang række firmaer, der leverer serviceydelser til vindsektoren. Dette er oftest transport, kraner eller offshore platforme. Dernæst findes en lang række rådgivningsfirmaer inden for vindområdet. Der er herudover også en markant procentdel af firmaer, der enten producerer teknologiløsninger eller leverer komponenter til vindmøller som underleverandører. Her er det alt fra kontrolsoftware til større dele af vindmøllerne, fx vinger. Side 25 af 34

26 Særlige styrker i Region Syddanmark ENERGIEFFEKTIVISERING OG ENERGIBESPARELSER I følge Energistyrelsens beregninger vil investeringen i energibesparelser alene i Region Syddanmark udgøre 99 mia. kr. frem mod år Denne investering dækker bl.a. energieffektiviseringer af udstyr samt energibesparelsestiltag som energirenoveringer mv. Der er en stærk base i Region Syddanmarks virksomheder for teknologiudvikling på dette område. EU kommissionen forventer at energieffektiviseringer gennem kommissionens mål kan skabe op til 1 mio. europæiske jobs 9. Da Region Syddanmark råder over stærke virksomheder og kompetencer indenfor dette område, er der ud over hjemmemarkedet og oplagte eksportmuligheder her. Elektriske forbrugsprodukter importeres hovedsagnligt, så her vil en del af investeringerne går til udlandet. Men området energibesparelser dækker også energibesparelser i bygninger og industri. Energieffektivisering af bygninger udføres som oftest af lokale håndværkere og genererer derfor rigtigt mange lokale arbejdspladser. Samtidigt åbner det for vækst for firmaer, der producerer energibesparende bygningselementer og komponenter. Det kan være alt fra vinduer, isolering, ventilationsanlæg, belysning, pumper, termostater mv. På dette marked står Region Syddanmark stærkt med 26 producenter og underleverandører af udstyr til energieffektivisering. Energieffektivisering er ligeledes af Syddansk Vækstforum udpeget som et område med gode vækstmuligheder både nationalt og internationalt og prioriteres derfor højt. På håndværkersiden er der ligeledes stærke initiativer i gang i dele af Region Syddanmark med videreuddannelse af håndværkere i gennemførelse af energirenoveringer (fx Grøn Erhvervsvækst). Sådanne initiativer har vist sig at skabe markant vækst blandt de involverede håndværkere (29% større vækst end gennemsnittet 10 ). Endvidere skaber det også vækst og arbejdspladser i produktionserhvervene, når håndværkerne sælger flere energirenoveringer. Erfaringerne med Grøn Erhvervsvækst kunne med fordel udbredes til hele regionen og ligeledes tænkes ind på andre fagområder. VARMEPUMPER TIL INDIVIDUEL OG KOLLEKTIV FORSYNING Stort set alle eksperter er enige om, at specielt elektriske varmepumper kommer til at blive en meget væsentligt brik i det danske energisystem fremover. Ikke alene forventes hovedparten af varmeproduktionen til opvarmning af komme fra varmepumper i 2050, men varmepumperne er ligeledes afgørende i regulering og stabilisering af elnettet. Med en samlet investeringssum på op til 11 mia. kr. alene i Region Syddanmark i små og store varmepumper frem mod 2050 er der et betragteligt marked. Det er nok urealistisk at tro, at firmaer i Region Syddanmark eller i Danmark i det hele taget, kan sætte sig på produktionen af hovedparten af varmepumpeenhederne. Dog er der i Regionen en stor og stærk virksomhedsmasse omkring køleanlæg. Den viden, de virksomheder besidder, kunne sagtens bruges til udvikling af nye kr-2&catid=67&Itemid=196 Side 26 af 34

27 specialiserede varmepumpeløsninger. Samtidig vil koblingen af varmepumperne op til elnettet via smart grid teknologi være et oplagt område at satse på, specielt da den absolut største interessent i smart grid, Energinet.dk, ligge placeret i Regionen og der derfor er nem adgang til stor viden om behov og muligheder. Der er allerede flere virksomheder i Regin Syddanmark, der arbejder med smart grid løsninger og deres vækstmuligheder på varmepumpemarkedet er markante. Der vil ligeledes være et markant behov for leverandører, der kan sætte komplette varmepumpeløsninger sammen med varmepumpeenheder, lager, de rigtige målere, styringsenhed samt kommunikationsudstyr til smart grid brug. BRUG AF BIOMASSE Et væsentligt fokusområde i fremtidens energisystem er brugen af biomasse. Biomassen skal i høj grad benyttes til biogas og produktion af flydende biobrændsel til transportsektoren. Med en forventet stigning i biogasproduktion fra 1 PJ til 9 PJ biogas samt brug af PJ biomasse til produktion af flydende biobrændsler er der behov for massive udbygninger. Inden for biogas er der allerede en kraftig udbygning i gang, og det er væsentligt at alle aktører arbejder aktivt for at denne udvikling fortsætter og accelereres. I region Syddanmark er der en række virksomheder med stor ekspertise inden for biogasanlæg og biogasproduktion. Figur 18 herunder viser antallet af virksomheder i de forskellige led i værdikæden indenfor biogas. Figur 18: Virksomheder i Region Syddanmark indenfor biogasværdikæden På længere sigt skal der opføres en række bioraffinaderier i Danmark for at dække transportsektorens behov for flydende brændsler. Med et estimeret biomasseforbrug på PJ bliver disse bioraffinaderier den klart største aftager af biomasse. Investeringerne i disse raffinaderier er meget stor. Blot til dækning af Region Syddanmarks behov anslås en investering på mia. kr. frem mod Da teknologierne til disse raffinaderier stadig er under udvikling, er der stadigt rig mulighed for regionens virksomheder til at bliver en del af værdikæden. Et velbeskrevet eksempel på et fuldskala koncept for et sådan bioraffinaderi er Maabjerg Energy Concept med planlagt placering nær ved Holstebro. Dette koncept er et godt eksempel på de bioraffinaderier, som Energistyrelsen forventer skulle bygges. De er kendetegnet ved, at der tilføres mange forskellige biomasser (halm, gylle og affald) og mange forskellige energiprodukter ligeledes leveres ud (biogas, bioethanol, fast biobrændsel (lignin) og fjernvarme). Fordelingen mellem produkterne ind og ud er vist på Figur 19. Side 27 af 34

28 Figur 19: Fordeling mellem input og output fra Maabjerg Energy Concept 11 I Måbjerg Energy Concept forventes et årligt biomasseforbrug (halm, gylle og affald) på ca. 7 TJ, langt hovedparten halm. Der vil altså skulle bygges fem af sådanne anlæg for at dække det forventede behov i Region Syddanmark. Anlægsbudgettet for Måbjerg Energy Concept er estimeret til 3 mia. kr. Maabjerg Energy Concept forventes at skabe fuldtidsstillinger i anlægsfasen samt direkte og direkte afledte arbejdspladser i løbende drift 12. Hvis Region Syddanmark skal dække eget forbrug af biobrændsler i 2050 vil det altså kunne skabe ca arbejdspladser i anlægsfasen samt blivende arbejdspladser. Hovedteknologileverandøren bag Maabjerg Energy Concept er DONG Energys forretningsområde, New Bio Solutions med teknologierne Inbicon og REnescience. Dette forretningsområde har hovedsæde og udviklingsaktiviteter i Fredericia. DONG Energy har ligeledes udviklet og demonstreret et forgasningskoncept, Pyroneer, der ligeledes kan blive kerneteknologi i bioraffinaderier. Pt. demonstreres teknologierne udviklet i Fredericia i Kalundborg og i København, mens planer for fuldskalaanlæg ligger i Holstebro og København. Det kunne være en tanke, at udnytte den viden, der ligger i Regionen på dette område, til også at gå foran i etablering og dermed modning af de nye teknologier. FJERNVARME Fjernvarme vil stadig i 2050 dække den største del af opvarmningsbehovet i bygninger. Selvom forbruget af fjernvarme formentligt ikke kommer til at stige, vil produktionsformerne ændres radikalt. I Region Syddanmark er der rigtigt mange fjernvarmeselskaber og mange produktionsenheder. Det er derfor en sektor med mange aktører, mange af dem små med begrænsede midler og gennemslagskraft. Derfor kunne en organisation som Dansk Fjernvarme, beliggende i Kolding være en vigtig driver i omlægningen af fjernvarmen med alt det forarbejde i form af teknologiscreening, lobby arbejde for rette rammebetingelse, privatøkonomiske, selskabsøkonomiske og samfundsøkonomiske beregninger samt strategiske overvejelser, der skal gennemføres inden en omlægning kan finde sted. De kommende teknologier inden for fjernvarmeproduktion er beskrevet under varmepumper og biomasse. 11 l_teknologikatalog_for_konvertering_af_biomasse_til_biobraendsler_ Soeren_Holm_Pedersen-3 Side 28 af 34