Projekt: Fuldblod på havet Forsøgsrejsen. Formidlingsplan. Tinna Damgård-Sørensen November 2006
|
|
- Philippa Damgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projekt: Fuldblod på havet Forsøgsrejsen Formidlingsplan Tinna Damgård-Sørensen November 2006 V I K I N G E S K I B S M U S E E T T H E V I K I N G S H I P M U S E U M V I N D E B O D E R 1 2 D K R O S K I L D E W W W.V I K I N G E S K I B S M U S E E T. D K W W W. H AV H I N G S T E N. D K
2 Indhold Indledning... 2 Udgangspunkt Formidlingsopgaven Udfordringen Formidlingens indhold... 4 Skibet Rejsen Forskningsprocesser Vikingetiden Vikingen Nyheder Formidlingens medier... 8 Udstillinger Undervisning Publikationer Film Formidling v. besætningen Nyhedsbrev Særlige arrangementer og relaterede kulturelle aktiviteter Afrejse og ankomst Musik Formidlingsplan... 12
3 Indledning Udgangspunkt Projekt Fuldblod på havet er et forsknings- og formidlingsprojekt, der har til formål at skabe og videreformidle ny viden om vikingetidens langskibe og samfund. Udgangspunktet er museets arbejde med rekonstruktion af Skuldelev 2-skibet. Projektet blev indledt i 1996, og har hidtil omfattet indledende rekonstruktion i 1:10, bygning af en rekonstruktion i fuld skala samt indsejling af skib og besætning. Projektet går nu ind i en ny fase: Forsøgsrejsen fra Roskilde til Dublin i 2007, og retur i Det originale skib blev, ifølge dendrokronologiske analyser, bygget i Dublin i Det er formentlig kommet til Roskilde i forbindelse med den diplomatiske aktivitet, der fandt sted i kølvandet på slaget ved Hastings 1066 som i dag repræsenterer afslutningen på vikingetiden. Skibet har dermed betydning for europæisk historie, og projektet henvender sig til det internationale publikum. På grund af skibets dokumenterede relation til Dublin og Roskilde lægges der særlig vægt på formidling af dansk/nordisk og irsk vikingetid, på et formidlingssamarbejde mellem danske og irske institutioner og på aktiviteter i Roskilde og Dublin. Formidlingsopgaven Formidlingsopgaven omfatter først og fremmest formidling af skibet og rejsen, og af de undersøgelses- og forskningsprocesser, der foregår undervejs. Rejsen skal desuden sættes i sammenhæng med det arbejde, der er gennemført i de forudgående ti år. Og endelige skal skibet, rejsen og de problemstillinger, der arbejdes med undervejs, sættes ind i en større kulturhistorisk sammenhæng. Udfordringen Den store udfordring i denne projektfase er at udvikle en metode til formidling af et skib på rejse, og at formidle de undersøgelses- og forskningsprocesser, der foregår undervejs. Langt fra land og langt fra mennesker. Til et internationalt publikum. For at møde denne udfordring bygger formidlingsplanen først og fremmest på elektronisk formidling med projektets hjemmeside som den vigtigste platform. 2
4 Formidling af processer stiller andre krav end formidling af resultater. Det er ikke muligt at præsentere et samlet, afsluttet forløb, hvor forskeren har ordnet og sorteret problemstillinger og dokumentationsmateriale, sorteret vildveje og blindgyder fra, og afklaret tanken og teserne frem mod en konklusion. I stedet kastes publikum ind i processen på et tilfældigt tidspunkt - hvor forskerne endnu ikke har overblik over resultatet af den igangværende proces. Forudsætningen for, at formidlingen af undersøgelses- og forskningsprocesser ikke bliver forvirrende og frustrerende for publikum er derfor, at de får en forståelse for processens præmisser, og føler sig inddraget i spørge- og tankeprocessen. Den igangværende proces må derfor placeres i et beskrevet udviklingsforløb, der skaber overblik over sammenhængen mellem den kulturhistoriske problemstilling, projektets mål, metoder, forudgående processer og forventede resultater. Formidlingen af projektets grundlæggende tankesæt og forskningsmetode får dermed særlig betydning. Når vi skal rekonstruere og afprøve et fragmentarisk bevaret skibsfund, bevæger vi os ind i en meget omfattende og kompleks proces, det følger mange spor samtidig. Vi skal skabe overblik over det originale skibs konstruktion, karakter, materialeudnyttelse osv. Vi skal tilegne os de håndværksmæssige færdigheder og den materialeforståelse, der er forudsætningen for at rekonstruere skibet og alle dets dele, og vi skal tilegne os de færdigheder, der er nødvendige for at sejle det. Processen rejser mange spørgsmål og problemstillinger af vidt forskellig karakter, og den involverer mennesker med vidt forskellig erfaringsbaggrund. I formidlingsmæssig sammenhæng bliver opgaven derfor at relatere den igangværende proces og de spørgsmål, den rejser, til helheden i projektet. Og at vise, hvordan processens problemformulerende karakter indbyder til at se og tolke kildematerialet med nye øjne. Selvom den eksperimentale arkæologi gennem de seneste tyve år har givet os en omfattende viden om vikingetidens skibe og søfart, som ikke kunne være opnået ad anden vej, vil mange stadig fokusere på metodens begrænsede værdi som kulturhistorisk bevisførelse. En begrænsning, den har tilfælles med de fleste andre humanistiske forskningsmetoder - men som tilsyneladende springer mere i øjnene, fordi de handlingsbaserede undersøgelses- og forskningsprocesser gennemføres af ikke-akademikere. Den formidlingsmæssige udfordring ligger i at møde denne skepsis på en måde, der giver publikum en forståelse af, at der er mange indfaldsvinkler til en forskningsproces og at det netop er de mange øjne, der får os til at se og erkende noget nyt. De må også gerne se med! Gennem formidlingen af projektets undersøgelses- og forskningsprocesser, tilbydes publikum dermed også en indsigt i selve forskningens væsen, i den nysgerrighed, der driver forskeren, og i de spørgsmål og tankeprocesser, der udspringer af forskningens metode. Dermed bliver det også en del af projektets intention at videreformidle et nuanceret kulturhistorisk sandhedsbegreb, og at præsentere flere synspunkter på og indfaldsvinkler til historien om vikingetidens skibe, kultur og samfund. 3
5 Formidlingens indhold Skibet Det originale skib, Skuldelev 2, er udstillet i Vikingeskibsmuseet sammen med en udstilling, der via modeller, animationer, film, billeder, tekstplancher og adgang til den elektroniske formidling på projektets hjemmeside fortæller om skibets historie, og om projekt Fuldblod på havet. Den sejlende rekonstruktion, Havhingsten fra Glendalough, er det stærkeste kort i formidlingen af skibet og projektet. Publikum møder hér et komplet og fuldt udrustet skib; skibets linier kan følges ubrudt fra stævn til stævn, og de mange detaljer kan studeres på deres plads i helheden. Sammenlignet med det originale skibsvrag giver Havhingsten dermed et bedre og mere fuldstændigt indtryk af vikingetidens langskibe. Samtidig er skibet konkret, det er virkeligt og det kan opleves i den menneskelige målestok. Skibets bevægelser, lugte og lyde bryder sammen med de mange spor af slid og brug igennem den abstraktion, der ligger i den elektroniske formidling. Oplevelsen bliver umiddelbar, sanselig, følelsesmæssigt bevægende, og dermed vedkommende og interesseskabende. Under forsøgsrejsen til Dublin i 2007 og retur i 2008 vil Havhingsten lægge ind til land, når det er muligt og nødvendigt. Her vil et relativt begrænset publikum få mulighed for at se skibet og møde besætningen. Selve den omstændighed, at skib og besætning er i færd med at gennemføre en forsøgsrejse i vikingernes kølvand vil give oplevelsen en særlig dimension. Besætningen vil være præget måske medtaget af sejladsen. Skibet skal tilses og måske repareres. Der skal skaffes friske vandforsyninger og proviant. De mange aktiviteter, der er omkring skibet, vil dermed gøre det lettere at indleve sig i de vilkår, der var forbundet med at sejle vikingetidens langskibe. Når Havhingsten ankommer til Dublin medio august 2007, vil besætningen vise skibet frem for offentligheden. I forbindelse med ankomsten arrangeres opvisningssejlads på Liffey, og der vil være 'åbent hus', når skibet ligger ved kaj. Havhingsten overvintrer derefter i Dublin, og det er planen at udstille skibet i samarbejde med The National Museum of Ireland, så det irske publikum har mulighed for at se rekonstruktionen af det irsk-byggede langskib, der for en periode er vendt tilbage til sin oprindelige hjemhavn. Rejsen Rejser har altid givet stof til nye historier og fortællinger, og mange klassiske fortællinger og historier er bygget op over et rejsemotiv. Rejser især de usædvanlige rejser fascinerer umiddelbart de fleste mennesker. Derfor er formidling af selve rejsen, dens betingelser og dens historier et godt udgangspunkt for at skabe interesse for projektet som helhed. Rejsen skal formidles elektronisk, mens den foregår. I en indbydende, lettilgængelig og personlig form, der gør det muligt for publikum at indleve sig i situationen. 4
6 Skibets aktuelle position, rute og rejseplan skal opdateres flere gange dagligt på et elektronisk kort, og en opkobling til f.eks. DMI skal gøre det muligt at følge den aktuelle vejrsituation og vejrvarslet for det aktuelle farvandsområde. Fotos af forholdene på vandet fra sol og havblik til stålgrå skyer og hvide skumtoppe kan anskueliggøre vejrsituationen og de forhold, der sejles under. Livet ombord formidles via personlige beretninger, fotos og videofilm. Skibets kok rapporterer dagligt om menuen, mens skibets sygeplejerske kommenterer sundhedstilstanden ombord. Et besætningsmedlem fører dagbog, og gengiver sin helt personlige oplevelse af rejsen, stemningen, strabadserne og de store oplevelser undervejs. Derudover laves en række portrætter af udvalgte besætningsmedlemmer, der tilsammen giver et billede af de meget forskellige personligheder, der indgår i projektet, af deres motivation og deres oplevelse. Portrætterne vil dermed indirekte bidrage til at beskrive projektet som et socialt eksperiment i den forstand, at det forudsætter, at 65 moderne mennesker kan fungere og samarbejde under forhold, der efter en nutidig målestok må betegnes som ekstreme. Forskningsprocesser Det er ambitionen at formidle projektets undersøgelses- og forskningsprocesser, mens de foregår. Under forsøgsrejsen er der fokus på tre overordnede problemstillinger: Afprøvning og evaluering af selve rekonstruktionen; skibets sejlegenskaber og manøvrerevne, samt besætningens funktioner, organisation og livet ombord. Skibet kan betragtes som en forsøgsopstilling, en hypotese, der afspejler vores forudgående tolkninger af det originale skib og dets manglende dele. Under forsøgssejladsen afprøves hypotesen i 1:1. De problemer, der rejstes under arbejdet med rekonstruktionen, forfølges gennem en systematisk dokumentation af skibets konstruktion og tilstand. Hvis vi har indsat dele, der ikke fungerer i helheden, vil de 'slå fra'. Under skibets rejse skal denne problemstilling formidles via bådebyggerens elektroniske dagbog, hvor han dels noterer sine iagttagelser og overvejelser, dels lagrer dokumentationsfotos og andre data. Efterfølgende vil de indsamlede data blive bearbejdet, og formidlet i en mere konkluderende form. Skibets sejlegenskaber, fart og manøvrerevne skal undersøges under realistiske forhold og i relation til vind- og vejrforhold, farvandsområde, strøm, bølgehøjde osv. Formålet er at udlede data, der dels giver ny information om det konkrete skibs sejlegenskaber, dels nuancerer vor forståelse af langskibenes rejsehastighed og sødygtighed i vikingetiden. Under skibets rejse skal denne problemstilling formidles gennem den elektroniske logbog, der dels indeholder skippers betragtninger og overvejelser, dels indeholder en række rå dokumentationsdata vedrørende fart, højde til vinden, balance, styreegenskaber osv. Efterfølgende vil de indsamlede data blive bearbejdet, og formidlet i en mere konkluderende form. 5
7 Besætningens funktioner, organisation og livet ombord skal belyses for at give os et indblik i de problemstillinger, der har været forbundet med at rejse i vikingetidens langskibe. I den forbindelse dokumenteres bl.a. mængden af vand og proviant, og der planlægges mindre forsøg i relation til vikingetidens rejseproviant, sømandsdragt, navigation mv. Under rejsen formidles disse forhold i de elektroniske besætningsdagbøger. Vikingetiden For at give publikum det størst mulige udbytte af projektet, skal de problemstillinger, der arbejdes med, sættes ind i en større kulturhistorisk sammenhæng. Der vil blive fokuseret på vikingetidens skibe og søfart, især på langskibene. Og på vikingetidens historie i de områder, skibet rejser igennem med særligt fokus på Roskilde og Dublin og på dansk og irsk vikingetid. Formidlingen vil basere sig på den nyeste forskning inden for flere forskellige fag og forskningsområder. Den vil omfatte kortfattede tekst- og billedpræsentationer, der er tilrettelagt specielt til projektets hjemmeside, og den vil omfatte artikler, skrevet af førende forskere. Materialet vil blive tilrettelagt i samarbejde med bl.a. Roskilde Museum, National Museum of Ireland. Det gøres tilgængeligt i sin fulde udstrækning på projektets hjemmeside, og vil blive anvendt i redigeret form i udstillinger og publikationer. Herudover skal det undersøges, om der blandt museer og turisterhverv i skibets rejseområde er interesse for at indgå i et formidlingssamarbejde, der gør det muligt at søge information om vikingernes historie, lokale seværdigheder og kulturlevn fra vikingetiden, via det elektroniske kort, der giver information om skibets aktuelle position og rejserute. Vikingen Forestillingen om vikingen og vikingetiden er en del af vor fælles historiebevidsthed i Danmark, i Norden og i det meste af Europa. Vikingetiden er et vigtigt pensum i skolernes undervisningsplan, og vikingen er blevet et symbol i markedsføringen af danske varer og af Danmark som turistmål. Formidlingen af projektet placerer sig i dette bevidsthedsrum; publikum møder projektet med bestemte forestillinger om vikingetidens samfund og mennesker, og projektet vil påvirke disse forestillinger. I den forbindelse er det relevant at formidle, hvordan skiftende generationer med udgangspunkt i samtidens historiebevidsthed har dannet sig deres eget billede. Vikingen har således skiftet udseende og personlighed flere gange i løbet af de seneste 400 år; vor tids opfattelse har dermed en udviklingshistorie, som vi vil formidle elektronisk med udgangspunkt i bl.a. kunst og symboler. Samtidig finder vi det interessant at skabe et øjebliksbillede af, hvordan moderne mennesker, der bor og lever i de områder, der engang var vikingernes verden, opfatter vikingen og vikingetiden. Dette vil projektet forsøge at belyse gennem samtaler mellem besætningsmedlemmer og mennesker, de møder under rejsen. Samtalerne optages på video, som i første omgang danner udgangspunkt for korte, skriftlige reportager fra marken, som formidles via 6
8 projektets hjemmeside. Videomaterialet vil efterfølgende blive gennemgået med henblik på at klippe det bedste materiale sammen til små film, der kan formidles elektronisk. Derudover opfordres skolebørn til at indsende tanker og tegninger til hjemmesiden. Endelig vil vi gennem interviews med besætningsmedlemmer undersøge og formidle, hvordan projektet påvirker de deltagendes historiebevidsthed. Det er en del af projektets metode at søge ny erkendelse gennem indlevelse. Under sejladsen konfronteres 65 moderne mennesker med de samme grundlæggende vilkår og problemstillinger, som mødte vikingetidens søfolk ombord på et langskib. Hvordan stuver man proviant og drikkevarer, hvor placerer man sit personlige udstyr, hvordan finder man plads til at sove og hvordan overlever man det tætte samvær med 64 andre mennesker, der også er trætte? Projektet giver ingen sikre svar på disse spørgsmål, men skaber en fornyet interesse for vikingetidens mennesker, et behov for at sætte sig ind i deres tankegang og logik, og en lyst til at forstå, hvem de var. Når vi ser på den poesi, de historier og de øgenavne, der er overleveret fra vikingetiden, møder vi en humor, der ligner vor egen. Og netop humor er der god brug for, når man skal udholde forholdene ombord på et langskib. Andre kilder giver indtryk af, at vikingerne på flere områder havde helt andre værdier end os når det f.eks. gjaldt spørgsmål om ære og betydningen af et evigt eftermæle. Det er måske dette aspekt af deres kulturelt betingede personlighed, der var grundlaget for deres koldblodige rejser i ukendt farvand og over åbent hav. Nyheder Projektet involverer et stort antal mennesker, der har behov for information og løbende opdatering om udviklingen i projektet. Det gælder ikke mindst den frivillige besætning og deres familier, som bor spredt over hele landet, og i andre dele af verden. Det gælder samarbejdspartnere i hele det område, skibet skal rejse igennem. Og det gælder sponsorer og bevillingsgivere. Samtidig er der stor offentlig interesse for projektet, som har fået en omfattende pressedækning. Derfor vil formidlingen af nyheder og gode historier fra projektet blive intensiveret fra 1. november
9 Formidlingens medier Visuel identitet I museets værdigrundlag indgår ønsket om at møde publikum med en bevidst holdning til den æstetiske dimension, bl.a. fordi en stor del af museumsoplevelsen foregår gennem øjet. Dette projekt er ingen undtagelse. Skibet er i sig selv en visuel oplevelse hvilket bl.a. illustreres af dets udvælgelse som én af tolv repræsentanter for fremragende kunsthåndværk og design i Danmarks nye Kulturkanon og formidlingsplanen bygger på visuelle medier. På grund af projektets markante størrelse, og for at give plads til samarbejdspartnere, har projektet en selvstændig visuel identitet, bl.a. med et selvstændigt logo. For at understrege projektets forankring i Vikingeskibsmuseet, har museets grafiker i samarbejde med Tegnestuen Kontrapunkt udviklet en designlinie, der ligger tæt op af den linie, Kontrapunkt har udviklet til museet. Museets fotograf har ansvar for at sikre en høj og ensartet billedkvalitet i det fotografiske materiale (fotos og film), der optages og anvendes i forbindelse med dokumentation og formidling. Projektets hjemmeside er en hjørnesten i formidlingsplanen. Den blev i sin nuværende form udviklet op til den fire uger lange træningssejlads over Skagerrak, som fandt sted i sommeren 2006, og havde i sejlperioden omkring besøg dagligt. Hjemmesiden vil indgå som et væsentligt elektronisk element i de udstillinger, der bygges op om projektet. Hjemmesiden består af en lukket del, der fungerer som elektronisk kommunikationsplatform for besætningen. Og af en offentlig del, der formidler projektet i forhold til offentligheden. Den offentlige del af hjemmesiden vil i det kommende år blive udviklet og struktureret i en række områder, der prioriteres i forhold til ressourcer: Rejsen, Forskningsprocesser, Kulturhistorisk kontekst, Billedet af vikingen, Undervisning og Nyheder Formidling af rejsen, forskningsprocesserne og den kulturhistoriske kontekst vil sammen med nyhedsformidlingen blive prioriteret højest. Udstillinger Udstilling i Vikingeskibsmuseet Vikingeskibsmuseet i Roskilde har siden år 2000 formidlet projektet i udstillinger dels i selve Vikingeskibshallen, hvor det originale skib Skuldelev 2 er udstillet, dels på museumsøen, hvor rekonstruktionen er bygget. Udstillingerne har ændret sig undervejs, og vil nu blive tilpasset forsøgsrejsen. Udstillingen vil ud over tekst- og billedplancher, formidle rejsen via film og via hjemmesidens elektroniske realtids-formidling. 8
10 Udstilling på andre museer Det materiale, der produceres til Vikingeskibsmuseets egen udstilling, kan umiddelbart genanvendes og produceres i et format, der kan udstilles på udvalgte museer i udlandet. Der er indgået aftale om udstillingssamarbejde med National Museum of Ireland og med University of Glasgow s Hunterian Museum i Det vil være naturligt at indgå tilsvarende aftaler med institutioner i f.eks. Porthsmouth, York og måske London i Mobil udstilling Med udgangspunkt i det materiale, der er udviklet til udstilling i Vikingeskibsmuseet, vil det være muligt at tilbyde institutioner i de områder, Havhingsten rejser igennem, en plancheudstilling, som kan udbygges med film og elektronisk formidling via opkobling til museets hjemmeside. Udstilling ved selve skibet Skibet medbringer en plancheudstilling, som monteres på eller ved skibet, når det ligger i havn. Undervisning Projektet vil kunne indgå naturligt i historieundervisningen på skole- og gymnasieniveau. At andre fag også vil kunne bruge projektet antydes af, at skibet var det gennemgående tema i den skriftlige matematikprøve ved folkeskolens afgangseksamen i Materialet på projektets hjemmeside vil kunne anvendes direkte i undervisningen. Der vil i samarbejde med Skoletjenesten, Avedøre Gymnasium og Trellerup Skole blive udarbejdet supplerende lærervejledninger og elevopgaver, der gøres tilgængelige i et særligt undervisningsområde på hjemmesiden. Skoletjenesten ved Vikingeskibsmuseet vil endvidere udbygge eksisterende undervisningsforløb om Havhingsten. Publikationer I relation til sejladsen udgiver Vikingeskibemuseet et katalog, som præsenterer projektet. Kataloget skrives af museets medarbejdere, og illustreres bl.a. med fotos af museets fotograf. Kataloget udgives på dansk og engelsk. I november 2007 udgiver forlaget Sohn i samarbejde med Vikingeskibsmuseet en bog om sejladsen til Irland. Bogen skrives som en personlig beretning om sejladsen af Henrik Kastoft, og illustreres med fotos af museets fotograf. Bogen udgives på dansk og engelsk. Når skibet er kommet hjem i 2008, indledes den videnskabelige bearbejdning af resultaterne, som publiceres i den engelsksprogede monografiserie Ships and Boats of the North, der udgives på Vikingeskibsmuseets forlag. Efter projektets afslutning i 2008 vil Vikingeskibsmuseet desuden vurdere mulighederne for at anvende det indsamlede materiale til populærvidenskabelige publikationer, fotobøger mv. 9
11 Film Sejladsen giver mulighed for nogle helt enestående filmoptagelser af et fuldt bemandet langskib på åbent hav og ud for dramatiske kyststrækninger langs Skotland, Irland og England. Museets fotograf vil følge sejladsen, og dermed fuldende den filmiske dokumentation af skibet og projektet, som han har fulgt siden For at sikre de bedst mulige filmoptagelser, og for at nå ud til det store internationale publikum,skal der produceres en dokumentarfilm i samarbejde med irske, engelske og amerikanske TV-staioner. Vikingeskibsmuseet får rettigheder til brug af filmmaterialet, som efterfølgende vil blive klippet sammen med musets eget materiale. Formidling v. besætningen Den frivillige besætning er den mest direkte målgruppe for formidling i projektet. Hele forudsætningen for at forsøgsrejsen kan gennemføres er, at alle forstår projektets grundlæggende principper og mål, og at alle lærer at beherske de funktioner, de har ansvar for om bord. Derfor er besætningen også en fantastisk ressource, når projektet, skibet og sejladsen skal formidles til publikum under rejsen. De besætningsmedlemmer, der har særlig interesse for formidling, vil blive inddraget i forberedelsen af udvalgte undersøgelses- og formidlingsaktiviteter, og vil blive klædt fagligt og sprogligt på til at møde publikum, skrive til hjemmesiden, holde foredrag, og til at stå overfor presse og filmhold osv. Nyhedsbrev Fra 1. november 2006 til 1. september 2008 vil projektets udvikling blive beskrevet i et elektronisk nyhedsbrev, der udkommer på dansk og engelsk hver fjortende dag. Nyhedsbrevet distribueres via museets mailingliste, som alle kan tilmelde sig, og lægges desuden ud på projektets hjemmeside. 10
12 Særlige arrangementer og relaterede kulturelle aktiviteter Afrejse og ankomst Rejsens begyndelse og afslutning vil både i 2007 og 2008 blive markeret med særlige arrangementer i Roskilde og Dublin. Arrangementerne vil afspejle det internationale samarbejde, foreningen af dansk og irsk kultur, og projektets forankring i et professionelt og et folkeligt miljø. I den forstand vil de bygge direkte videre på de idéer, der lå til grund for søsætningsarrangementet i Som en markering af det internationale samarbejde vil arrangementerne omfatte et officielt program med deltagelse af repræsentanter fra det officielle Danmark og Irland. Derudover kan programmet indeholde vikingemarked, håndværksdemonstrationer med tilknytning til skibet, skydning med langbuer, glimabrydning, musik med mere. Der vil desuden være et særligt program for pressen. Musik Skibet har en musikalsk identitet, som ønskes udtrykt og videreudviklet i relation til sejladsen. I forbindelse med søsætningen af skibet i 2004 kompilerede den danske komponist og musiker Palle Mikkelborg et musikstykke, der blev opført med deltagelse af Helen Davies, Liam O Flynn, og Lena Willemark. Til samme lejlighed komponerede den irske komponist Shaun Davey en fanfare til skibet, Fanfare for the Long Ship, som blev uropført af Roskilde Garden. Endelig komponerede den danske musiker Poul Bjerager en violinfanfare til skibet, som blev opført af 60 traditionelle violinister fra hele skibets rejseområde. I samarbejde med Palle Mikkelborg forbereder Vikingeskibsmuseet et nyt musikalsk projekt. En musikalsk Odyssé, der fortolker skibets rejse over Nordsøen, og dets 'hjemkomst' til Dublin. Projektet vil bygge videre på den musik, der allerede er komponeret til skibet, og vil ud over Palle Mikkelborg selv involvere den irske komponist Shaun Davey, den irske Uelliann pipes spiller Liam O Flynn, den svenske sanger Lena Willemark og den norske percussionist Terje Isungset. Digte fra Sheamus Heaneys Beowulf, brudstykker fra udvalgte islandske sagaer og tekster af en dansk forfatter vil indgå i den lyriske fortolkning. Sammen med pre-indspillet musik med Poul Bjeragers Fiddlers og Roskilde Musiske Skolens musikalske suite opført af 500 børn. Ved rejsens afslutning produceres en CD, og efterfølgende er det tanken at indarbejde dele af musikken i udstillingen omkring det originale skib i Vikingeskibsmuseet. Herudover vil Roskilde Musiske Skole i efteråret 2006 komponere en musikalsk suite, som vil blive opført af skolens omkring 500 elever, børn og unge, når skibet står ud fra Roskilde i juli
13 Formidlingsplan Formidlingsplanen inddeles på grundlag af skibets rejseplan i fem overordnede faser: Forberedelse 1. november juni 2007 Forsøgsrejse Roskilde - Dublin 1. juli august 2007 Overvintring i Dublin 14. august juni 2008 Forsøgsrejse Dublin - Roskilde 30. juni 17. august 2008 Bearbejdning af materialet 1. september Formidling vil foregå på dansk og/eller engelsk. Periode Proces Formidlingsform Forberedelse Nyhedsbrev Afrejse fra Roskilde Arrangement ved Vikingeskibsmuseet Udstilling, Nationalmuseet i Dublin Katalog om projektet Nyhedsformidling Forsøgsrejse over Nordsøen, nord om Skotland, ned gennem det irske hav til Dublin Udstilling, Nationalmuseet i Dublin Mobiludstilling Formidlingsaktiviteter, når skibet går i land Nyhedsformidling Ankomst Dublin Arrangement i Dublin Udstilling, Nationalmuseet i Dublin Nyhedsformidling Skibet overvintrer i Dublin Udstilling, Nationalmuseet i Dublin Kulturarrangementer i Dublin Nyhedsbreve Bog om sejladsen, skrevet af besætningsmedlem Afrejse Dublin Arrangement i Dublin Udstilling, Nationalmuseet i Dublin Nyhedsformidling Testsejlads syd om England, over Nordsøen til Roskilde Mobiludstilling Formidlingsaktiviteter, når skibet går i land Nyhedsformidling Ankomst Roskilde Arrangement ved Vikingeskibsmuseet Nyhedsformidling Bearbejdning Produktion af dokumentarfilm Videnskabelig publikation Produktion af musik CD 12
Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019
Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ KULTUROMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2008
ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ KULTUROMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2008 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjaelland.dk eller pr post til Region
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Læs mereKUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012
BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereFagplan for billedkunst
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
Læs mereForestillinger 2004 - Værk i kontekst
INSPIRATIONSMATERIALE Forestillinger 2004 - Værk i kontekst Esbjerg Kunstmuseum 07.05.-15.08.2004 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Forestil dig Asger Jorns Lykkens have (1947) indgå i hele fem forskellige
Læs mereHorsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling
Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117119 Formularens ID: 494 Sendt til: kunstmuseum@horsens.dk Sendt: 15-12-2010 16:19 ------------------------ MUSEERNES
Læs mereUnges brug og ikke-brug af museer. Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S
Unges brug og ikke-brug af museer Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S Hvorfor er der såmeget fokus i dansk kulturpolitik påden sværeste gruppe af museumsbrugere?
Læs mereDet handler bl.a. om:
Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.
Læs mereAfrapportering af samarbejdsprojekt mellem Håndarbejdets Fremme og Designmuseum Danmark Forår 2014 til sommer 2015.
Afrapportering af samarbejdsprojekt mellem Håndarbejdets Fremme og Designmuseum Danmark Forår 2014 til sommer 2015. I foråret 2014 indledtes et samarbejde mellem Håndarbejdets Fremme og Designmuseum Danmark.
Læs mereVisuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen
Et eksempel på en visuel præsentation i forbindelse med forløbet Hjælp - der er rod i geometrien Skoleafdelingen Att.: Mads Egsholm Forsøgs- og udviklingsmidler 2011/2012 Børne- og Ungeområdet Rådhuset
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereUNDERVISNINGSMATERIALE
UNDERVISNINGSMATERIALE Målgruppe: mellemtrinnet (eller 2-5. kl.) Undervisningsforløbet er tilrettelagt af Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum og HEART/ undervisning. Booking af undervisningsforløbet
Læs merefotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra.
Fotos: BØrnEHavEn i FrEDEnsgÅrDEn og HEEr BarnEHagE 3 Gode råd FrA ForSKer åsta birkeland til At Se På VÆGGeNe Med Nye ØJNe vægge kan fremkalde handlinger Men væggene kan også fremkalde handlinger og på
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereBilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd
Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereVALGFAG I UNGDOMSSKOLEN i skoleåret 2016 2017
VALGFAG I UNGDOMSSKOLEN i skoleåret 2016 2017 Et tilbud til 7.-9. klasser på: Hendriksholm Skole, Rødovre Skole, Nyager Skole, Tinderhøj Skole og Islev Skole. Valgfag i Ungdomsskolen Alle, der går i 7.,
Læs mereMEDLEMSBLADET DISFONFINS.DK
MEDLEMSBLADET DISFONFINS.DK to Efter en velbesøgt generalforsamling føler jeg bestyrelsen har fået fuldmagt til at fortsætte i det spor vi gennem tid har fulgt: At formidle kunst og nedbryde afstanden
Læs mereUge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:
Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur
Læs mereind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs mereVALGFAG I UNGDOMSSKOLEN i skoleåret 2015 2016
VALGFAG I UNGDOMSSKOLEN i skoleåret 2015 2016 Rødovre Skole HENDRIKSHOLM SKOLE Valgfag i Ungdomsskolen Alle, der går i 7., 8. og 9. kl., skal ifølge folkeskolereformen have et obligatorisk valgfag. Folkeskolerne
Læs merevision 2020 for VejleMuseerne
vision 2020 for VejleMuseerne Det vi gør Vi skaber ny viden om kunst- og kulturarven, bevarer den og formidler den for at skabe identitet og selvforståelse. Det vi vil Vi vil være et museum, der er førende
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereRudersdal Museer. Udstillings- og aktivitetsplan medio 2013 2014. Mothsgården
Rudersdal Museer Udstillings- og aktivitetsplan medio 2013 2014 Mothsgården 23. april 2013 januar 2014 Efterår 2013 9. juni 2013 samt efterår 2013, forår 2014 og efterår 2014 To før sommer 2013, tre efter
Læs mereAt få fortællinger til at arbejde med børn
At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de
Læs merePraktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ
Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereLav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne
Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen
Læs mereDefinitioner på publikationstyper i PURE
Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse
Læs mereLÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste
Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse
Læs mereVardes Kulturelle Rygsæk
VARDES KULTURELLE RYGSÆK 1 Vardes Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk,
Læs mereØ-LEJREN PÅ LYØ 1970 I 40 ÅR 2010
Ø-LEJREN PÅ LYØ 1970 I 40 ÅR 2010 Udstilling på Lyø Kultur- og Besøgscenter 27. juni 8. august 2010 DET HELE STARTEDE MED MØLLEN PÅ LYØ Når man får Lyø ind i sjælen! 1970 gav Kulturministeriet tilskud
Læs mereKulturKANten 2013-2016. Afrapportering - hvad faldt der af?
KulturKANten 2013-2016 Afrapportering - hvad faldt der af? FORORD - Fire år med kant Afrapportering ordet har i sig selv en formel og måske lidt kedelig klang. Men det gælder ikke for denne afrapportering.
Læs mereMETODESAMLING TIL ELEVER
METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:
Læs mereRejsebrev fra udvekslingsophold
Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Rumænien, Pitesti. Navn: Mai Dalsgaard Lassen E-mail: Mai_lassen19@hotmail.com Tlf. nr. 29464708 Evt. rejsekammerat: Kristina Kaas Sørensen Hjem-institution:
Læs mereÅrsplan for indskolingen 2014-2015
Uge Emne Beskrivelse Formål Materialer m.m. Fag 33-34 Sommerferie Eleverne fortæller om deres sommerferie eventuelt med billeder. Vi ser på kort og snakker om de ting, de har oplevet. At kunne stå foran
Læs mereSÅ ER DET SLUT MED PAPIR
SÅ ER DET SLUT PREBEN MEJER Direktør for Innovation Lab MED PAPIR 8 SYSTIMES Fremtidens forlag må simpelthen leve og ånde i en elektronisk verden. En diskussion af undervisningsteknologi ville vel ikke
Læs mereBaggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.
FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet
Læs merepræsenterer OTTO MORTENSEN
T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin
Læs mereLæreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling
Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen
Læs mereModellering med Lego education kran (9686)
Modellering med Lego education kran (9686) - Et undervisningsforløb i Lego education med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af: Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Kranen - et modelleringsprojekt
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereMusik B stx, juni 2010
Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.
Læs mereKofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole
Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereBilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier
Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket
Læs mereFormativt evalueringsskema
Formativt evalueringsskema I skemaet nedenfor markerer du i forbindelse med hver samtale de faglige mål, som du mener at have styr på. Inden evalueringssamtalen med din lærer, vil han/hun tilsvarende sætte
Læs mereåbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer
åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste
Læs mereProjekt: Fuldblod på havet Forsøgsrejsen. Forskningsplan. Tinna Damgård-Sørensen November 2006
Projekt: Fuldblod på havet Forsøgsrejsen Forskningsplan Tinna Damgård-Sørensen November 2006 V I K I N G E S K I B S M U S E E T T H E V I K I N G S H I P M U S E U M + 4 5 4 6 3 0 0 2 0 0 V I N D E B
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereBeretning. udvalgets virksomhed
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september
Læs mereFra eksperimentalarkæologisk metode til undervisning
TEMA Genstandsfeltets metoder Fra eksperimentalarkæologisk metode til undervisning Af: Kathrine Noes Sørensen Undervisnings- og udviklingsansvarlig, Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet Tlf: 46 30 02 54 kns@vikingeskibsmuseet.dk
Læs mere3. Udbredelse af kendskabet til kunst og kultur i Furesø Kommune specielt med fokus på skolesøgende børn.
Skovhusets bestyrelse 19.03.2015 Skovhusets oplæg til brug for møde med KFIU d. 14.4.15. 1. KFIU`s beslutning Uddrag af KFIU-referat af møde d. 6 nov. 2014: Forvaltningen indstiller: 1. At udvalget godkender
Læs mereBilledkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab
Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereFortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -
Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereNIVEAU: 7.-9. klasse. VARIGHED: 1-5 lektioner LÆRINGSMÅL
Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereFå et godt besøg på Vikingeskibsmuseet
Få et godt besøg på Vikingeskibsmuseet Denne vejledning har til formål at inspirere dig som lærer til at få et lærerigt og spændende besøg på museet. Vi har samlet information om museumsbesøget, gode råd
Læs mereTeaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark
Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Det Radikale Venstres folketingsgruppen juni 2004 Det Radikale Venstre opfordrer til, at strukturreformen
Læs mereSkulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen
Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens
Læs mereAnsøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016
Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskemaet mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Der kan max. vedhæftes ét bilag til ansøgningen Titel på projektet INDENFOR - Aalborg
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted
Afdeling: Sirius Udfyldt af gruppe: Fisk Dato: 31.12.2015 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mereSide 1 af 7. Skolepolitik. Børn og Skole
Side 1 af 7 Skolepolitik Børn og Skole Godkendt i kommunalbestyrelsen 28. juni 2012 Side 2 af 7 Den bornholmske folkeskole er attraktiv, fordi skolerne lægger vægt på: 1. Fællesskab, relationer og samarbejde.
Læs mereDansk-historie-opgave 1.g
Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereUndervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater
Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater udarbejdet af Susanne Hansson 2013 Forforståelse Spot på ord Grupper Målet med denne ordleg er at sætte spot på nogle væsentlige
Læs merePædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole
Læs mereDANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD
DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD 2014 SÅDAN DELTAGER DU I IDÉKONKURRENCEN KORTE OG MELLEMLANGE UDDANNELSER SAMT KUNSTNERISKE DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD Regler for deltagelse Alle elever og studerende,
Læs mereUDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER
UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten
Læs mere1.0 Baggrund. 2.0 Formål
1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var
Læs mereNår en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge
Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereBIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B
BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi
Læs mereMetoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.
FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal
Læs mereCONTENT MARKETING. video facebook sociale medier artikler linkedin mål pinterest animation content strategi instagram hjemmeside WEMAKEGRAPHICS
7VIGTIGE TRICKS TIL DIN CONTENT MARKETING video facebook sociale medier artikler linkedin mål pinterest animation content strategi instagram hjemmeside HVAD ER CONTENT MARKETING Content Marketing er markedsføring,
Læs mereInterview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur
Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model
Læs mereEN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB
EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. marts 8. april 2012 kan du og din klasse opleve sammenslutningen Den Frie Udstillings Forårsudstilling 2012, der viser
Læs mereRebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013
Rebild Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Indledning Rebild Kommune har overdraget os opgaven med at udføre det lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens ældre- og plejecentre. Konkret drejer det sig
Læs mereÅrsplan for dansk i 2. klasse
Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mere