Da jeg stod her for et år siden, var jeg overbevist om at vi var på vej i en konflikt igen.

Transkript

1 Mundtlig beretning 2019 Da jeg stod her for et år siden, var jeg overbevist om at vi var på vej i en konflikt igen. Danmarks Lærerforening havde varslet strejke for ca ud af lærere og KL havde varslet lockout af resten og det samme gjaldt de andre faggrupper men denne gang ville lærerne ikke stå alene, vi ville være sammen med alle de andre offentligt ansatte. Men nu var vi forberedte alle vidste hvad der skulle ske og vi kunne give gode råd til de andre organisationer om, hvordan de skulle forholde sig. I 10 kommuner var der varslet strejke for lærerne fra d. 4. april og fra d. 10. april var resten af lærerne i hele landet varslet lockoutet. Denne gang havde man dog undtaget de lærere, der blot underviste 1 time i en specialklasse. Det gjorde det ikke helt let at få overblikket over hvem, der ville være lockoutet eller ej især ikke, da man ikke mente, at vi havde krav på oplysninger om, hvem der underviste i specialklasserne! Men det lykkedes at få overblikket og så vi var parate! Det var dog lidt mere besværligt denne gang det var bl.a. ikke muligt at finde et kommunalt lokale, hvor vi kunne mødes på 1. konflikt dag, da personalet, der også ville være konfliktramt. Så vi bookede kantinen på Gildbro eftermiddagen før lockouten skulle træde i kraft for at have et sted at mødes. Og så udskød forligskvinden konflikten med 14 dage og d.18. april udskød hun i endnu 14 dage. Det betød, at al opmærksomhed fra medierne samlede sig om, hvad der skete inde i forligsinstitutionen. Døgnet rundt var der live transmittering fra Sankt Annæ Plads. Ole Krohn og Christine Cordsen journalister fra henholdsvis TV2 og Danmarks Radio var fast til stede og parate til at rapportere om alt og intet. Her var også et stort opbud af medlemmer fra mange forskellige fagforbund, der holdt fanevagt og sikrede, at deres forhandlere inden for murene vidste, at der var opbakning til dem. At se formanden for dommerfuldmægtigforeningen Nina Palesa lede råbekoret og opildne alle til at råbe med, var en fantastisk oplevelse. At se embedsmænd fra Slotsholmen i jakkesæt og med badges hvorpå der stod. pas på mig - jeg er ny i konflikten gav opmuntring. 1

2 Selv om lærerne denne gang tydeligt havde signaleret, at vi ikke ville stå og hoppe i gule veste ude ved motorvejen og lave happenings, var det tydeligt at se, at de andre havde fået inspiration fra vores kamp i 13. I de afgørende dage havde jeg det sådan, at TV2 News blev tændt selv midt om natten, hvis jeg vågnede tænk hvis der var sket noget nyt indenfor de sidste par timer. Hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening stod stand by og vi kredsformænd fik besked på at være forberedte på at stille til møde i København med få timers varsel. Det gjorde vi flere lørdage i træk. Da man om morgenen d. 25. april i nyhederne kunne høre, at Dennis Kristensen havde indgået forlig for LO forbundene i Regionerne sammen med Dansk socialrådgiverforening - var man godt klar over, at nu var det ved at være slut med en løsning for alle og musketereden. Hvordan Dennis enegang kan tolkes er forskellig nogle mener, at han brød musketereden andre at han fik sat skred i tingene det sidste er måske mest hans egen fortolkning. Men uanset hvilken fortolkning der bruges, blev der 2 dage efter indgået forlig på hele det kommunale område og dagen efter kom forliget på det regionale og det statslige område. Frokostpausen for de statslige ansatte blev sikret lønrammen blev sikret det eneste der ikke kom i hus var en aftale for lærerne! Vi fik - kun - lærerkommisionen og et projekt Ny Start. Lærerkommisionen er allerede godt i gang med sit arbejde og kommer med en afrapportering sidst på året. De besøger skoler og kommuner de interviewer lærere, ledere, kredsformænd, skolechefer og direktører. Der sendes spørgeskemaer ud til rigtigt mange mennesker. Nogle har store forhåbninger til Kommissionens anbefalinger andre er mere forsigtige. Vores borgmester her i Ishøj vil afvente, at Kommissionen kommer med deres anbefalinger, før end han vil tale arbejdstid med os. Det var lidt skuffende, da han jo meget specifikt i sin tale til vores jubilæum sagde, at vi skulle have en aftale! Men vi fremlægger en resolution senere og håber, at vi af den vej kan fremskynde processen. Jeg forventer ikke, at Kommissionen kommer med håndfaste regler eller love. De kommer med nogle anbefalinger, som det så bliver op til parterne at drøfte udmøntningen af. Mange kommuner har allerede benyttet lejligheden til at tage skeen i den anden hånd og lave arbejdstidsaftaler med kredsene. 2

3 Man kan læse dem på Danmarks Lærerforenings hjemmeside og det er altså ikke dem alle, der er værd at kopiere men der er flere gode aftaler iblandt. Jeg tænker, at flere kredse har stået i et stort dilemma: Skal vi indgå en formel aftale for det gode samarbejdes skyld, en aftale, der på nogle områder vil blive opfattet som ringere end den praksis, der allerede har udviklet sig. Jeg tænker, at arbejdstid og lokale aftaler vil være en dagsorden, der kommer til at være dominerende i mange år endnu. Og rigtigt meget er afhængig af den relation, der er mellem parterne det gælder DLF KL, det gælder kreds og kommune og det gælder tr - skoleleder. Ny start projektet var tillige med Lærerkommisionen en del af OK-forliget i foråret. Det er vist stadig lidt floffy for de fleste, hvad det egentligt går ud på. På den ekstraordinære kongres sidste forår besluttede Danmarks Lærerforening at: Alle medlemmer af Danmarks Lærerforening skal opleve forbedringer af deres arbejdssituation som følge af OK18. Kredsene er flere gange blevet bedt om at afrapportere, hvad vi har gjort lokalt og hvad vi forventer, der skal ske. Vi har såmænd også fået kr. til at understøtte det arbejdet og jeg gav gerne de kr. til Ishøj Kommune, hvis de bare ville forhandle arbejdstid med os! Det er helt fint med kr., hvis det var os selv, der kunne bestemme, men for at skabe forbedringer for lærerne kræver det jo også at vores arbejdsgiver vil være med og det kan vi desværre ikke tvinge dem til. Og for at bruge vores dirigents ord fra tidligere: nu forventes vi lokalt at skabe de forbedringer, som vores forhandlere ikke kunne skabe ved det centrale forhandlingsbord. I efteråret holdt Kris og jeg et møde med skolechef Susanne Poulsen og en repræsentant for skolelederne. Vi drøftede rekruttering af nye lærere og fastholdelse af de gamle og vi drøftede forhold vedr. opgaveoversigterne og planlægningen af skoleåret. Så havde vi et møde med borgmesteren i januar, hvor vi jo troede at vi skulle snakke/forhandle arbejdstid, så det havde vi forberedt os rigtigt godt på. Det skulle vi så ikke erfarede vi hurtigt, men vi talte igen om rekruttering og fastholdelse af lærere og planlægningen af skoleåret og dialogen eller manglen på samme - om opgaveoversigten. Dette foranledigede at der er blevet afholdt et fælles møde mellem alle skoleleder, tillidsrepræsentanter, skolechef og skoledirektør og resten af kredsstyrelsen. Der kom flere gode ideer på bordet til, hvordan vi kunne fastholde lærere og ikke mindst, hvad der kunne gøres for at rekruttere nye lærere og sikre dem en god start i Ishøj. Vedr. dialogen om opgaveoversigten var alt i den skønneste orden ifølge lederne. 3

4 Men jeg tænker, at dette møde kan føre til flere møder i samme regi om andre relevante emner Er vi gearet til fremtiden? Danmarks Lærerforening har internt sat gang i et større organisationsudviklingsprojekt: Er vi gearet til fremtiden. Overordnet er det et stykke arbejde for at vurdere, om vi på alle planer arbejder mest hensigtsmæssigt. Er organiseringen i Danmarks Lærerforening optimal? Er økonomien langtidsholdbar? Har kontingentet den rette størrelse? Får medlemmer den service de skal have? Der bliver færre medlemmer kan vi gøre noget ved det? Helt reelle spørgsmål selv om det er blevet debatteret jævnligt gennem årene. Og som formand for en lille kreds i Danmarks Lærerforening oplever jeg altid, at der er en undertone af, at vi små kredse ikke gode nok! Vi er for små kontingentet er for højt vi er ikke dygtige nok vi belaster hovedforeningen mere end de store kredse etc. Jeg tænker nok, at vi overlever endnu en gang, men det er lidt belastende og ekstra irriterende, at skulle overbevise sine egne fæller om vores eksistensberettigelsen det er rigeligt, at vi skal håndhæve den over for vores arbejdsgivere! Men når det er sagt, er det aldrig en dårlig ide at kigge på hele organisationen og om vi gør tingene på den mest hensigtsmæssige måde både i forhold til det interne og i det udadrettede. Og økonomien skal vi altid være opmærksomme på. Samarbejdet med andre organisationer. Sammenlægningen af FTF og LO sidste forår - og ikke mindst - forårets overenskomstforhandlinger lægger op til et bedre og bredere samarbejde organisationerne mellem. På det centrale område håber vi, at Danmarks Lærerforening ikke drukner mellem de store LO- forbund. Vi var jo storesøster i FTF og nu bliver vi vist bare en irriterende lillesøster i FH. Jeg håber at fremtiden vil vise, at sammenlægningen var en rigtig beslutning og at en fælles hovedorganisation får mere gennemslagskraft. Jeg håber også, at det kan bidrage til, at der kan blive lagt et større pres bag, for at lærerne kan få en reel arbejdstidsaftale. 4

5 Der lægges også op til, at vi lokalt skal etablere et samarbejde ja, vi er ligefrem blevet opfordret til at melde os ind i den lokale afdeling af LO. Lige nu er vi lærerkredse her på vestegnen blevet enige om, at vi lige klapper hesten. Strukturen i LO matcher ikke vores struktur vi har kredsene lokalt i kommunerne og LO her på vestegnen dækker over flere kommuner. Og så har vi det jo lidt stramt med LO s tætte tilknytning til socialdemokratiet de har ikke ligefrem været vores bedste venner i de senere år! Desuden er Danmarks Lærerforening partipolitisk neutral og det skal vi vedblive at være og værne om. Om sammenlægningen af FTF og LO vil styrke det lokale samarbejde mellem organisationerne i kommunerne, vil tiden vise. Vi har det formaliserede samarbejde i HovedMED og det fungerer men mellem os sagt fungerer det kun fordi vi fra lærerkredsens side insisterer på det og styrer det. Når jeg stopper skal der findes en ny næstformand i HovedMED hvilket betyder at en anden skal tage over og jeg tror nok, at jeg vil anbefale den nye kredsformand, at gå efter den post. Det giver helt klart nogle fordele at være næstformand i HovedMED, da man er inddraget i mange flere ting lokalt og de andre organisationer har profiteret af at lærerkredsen har et lokale, en kopimaskine, en kaffemaskine, sørger for forplejning til møderne og har tid til at servicere dem: Det er mig, der har indkaldt til formøderne og sikret at alle har modtaget alt materiale og hvis ikke - så har jeg videresendt det eller kopieret det og koordineret det hele. Valg. Mens vi alle venter på at Lars Løkke skal udskrive folketingsvalg, er der også et andet valg i støbeskeen og her tænker jeg ikke på valget til Europa-Parlamentet! Der skal vælges formand og næstformand for Danmarks Lærerforening på kongressen til efteråret og resten af hovedstyrelsen skal vælges til december. Jeg antager, at både Anders Bondo og Dorte Lange stiller op igen som formand og næstformand og der har ikke været forlydender om at nogen skulle udfordre dem. Valget af de resterende 18 hovedstyrelsesmedlemmer sker som urafstemning til december og allerede nu er der ved at ske en positionering af både nye og gamle hovedstyrelsesmedlemmer. Det er meget tidligt i forhold til tidligere hovedstyrelsesvalg og man kan lidt frygte at det kommer til at handlingslamme arbejdet i hovedstyrelsen, hvis det hele bliver præget af, at der er valgkamp. 5

6 Ved sidste valg til hovedstyrelsen anbefalede vi bl.a. at stemme på Flemming vores dirigent som desværre ikke opnåede valg. Hvem kredsstyrelsen vil anbefale denne gang er selvfølgelig ikke afklaret endnu vi skal jo lige kende alle kandidaterne og så kommer jo også en ny kredsformand. Men jeg er sikker på at den nye styrelse vil anbefale at stemme på lokale kandidater. Folketingsvalget bliver jo selvfølgelig også spændende men for skolen som helhed og for lærerne specielt tænker jeg ikke, at det gør den store forskel, hvem der sætter sig på tronen. Blot håber jeg at en kommende regering vil have fokus på vores velfærd og medvirke til at mindske den voksende ulighed i vores samfund. Og ikke mindst at man stopper den konkurrence om hvem der kan stramme mest og straffe hårdest. Og så selvfølgelig få styr på SKAT tænk hvor meget velfærd vi kunne have fået for de mange milliarder, der er forsvundet ud i den blå luft! Folkeskoleforlig I januar indgik regeringen et forlig der justerer og ændrer folkeskoleloven på nogle områder. Først og fremmest nedsættes skoledagens længde for de mindste klasser og der bliver også muligheden for at forkorte dagen for de øvrige klasser. Man kan forkorte med 2 timer, der tages fra den understøttende undervisning. Der gives flere timer til sprog, billedkunst og historie og de flytter timer fra et klassetrin til et andet. Der bliver også tilført flere penge 190 millioner og det er forligspartiernes klare forventning, at midlerne går til flere lærere- og pædagogkræfter med henblik på at løfte den understøttende undervisning. Det er jo meget fint, blot lidt underlig når man skærer ned på den understøttende undervisning samtidig. Dejligt, at man i kommunerne kan ansætte flere lærere eller pædagoger og for Ishøjs del af de mange penge, kan der ansættes ca. 2½ lærer eller pædagog i hele kommunen! En anden - og ikke mindre vigtig - del af forliget er at Rigsfællesskabet skal være en obligatorisk del af folkeskolens undervisning. Det sker ved at tilføje Rigsfællesskabet til den eksisterende historiekanon. En ekspertgruppe skal nedsættes for at vurdere, hvilke begivenheder eller nedslag, der kan indgå som kanonpunkt for Rigsfællesskabet. Nu er selve forslaget ikke vedtaget som lov endnu og måske bliver vedtagelsen af det forsinket pga. folketingsvalget og da bl.a. de kortere skoledage for indskolingen skal gælde fra næste skoleår, må man i kommunerne operere med både en plan a og b. Og hvordan skolelederne så planlægger næste skoleår ved jeg ikke! 6

7 Et andet fokuspunkt for Danmarks Lærerforening er, at aftalens ordlyd om øget didaktisk frihed og styrket professionel dømmekraft for lærerne, skal kunne genfindes i den færdige lovtekst. Budgettet i Ishøj Kommune. Økonomien i Ishøj Kommune er under pres. Vi var lidt heldige sidste år at en udligningsreform ikke blev vedtaget, så de massive besparelser vi havde frygtet udeblev sidste efterår. Men de besparelser, der blev vedtaget var grimme. Nedlæggelsen af vores familieklasser betyder, at der er nogle elever der kommer i klemme og nogle lærere der skal klare endnu flere elever med udfordringer i en klasse med 24 andre elever. Nedlæggelsen af 2- sprogs konsulentstillingen er helt uforståelig. Ishøj har i mange år været pioner indenfor 2-sprogsundervisningen, og den viden og ekspertise lærerne har udviklet, bliver ikke længere samlet op og delt. Ligesom lærerne ikke længere kan få hjælp til at klare denne udfordring i undervisningen. Nedlæggelsen af stillingen er desværre ikke udtryk for at funktionen er blevet overflødig, men alene en besparelse. De kommende år bliver økonomien ikke bedre. Med købet af Next bygningen vil kommunen i de kommende år have store driftsudgifter, som også vil påvirke økonomien og hvis der kommer en ny udligningsordning kan vi blive voldsomt udfordret. 3i1 målingen I foråret gennemførte Ishøj Kommune en 3i1 måling. En sammenlægning af APV arbejdspladsvurderingen, ledelsesevalueringen og en trivselsmåling. Der har været mange involveret i at udfærdige de mange spørgsmål både medarbejder og ledere. Jeg kender ikke de enkelte skolers resultater det har I forhåbentligt selv kendskab til, men jeg har set den handleplan alle skolerne efterfølgende har udfærdiget. Jeg håber, at de handlinger som LokalMED på skolerne har besluttet at arbejde med, også er blevet ført ud i livet. Nogle synes at det er omsonst at svare, men det er ikke muligt at ændre utilfredsstillende forhold, hvis de ikke bliver kendt. Vi har altid diskussionen om anonymitet eller ej og der er både for og imod. Denne gang besluttede vi at den var anonym men hvis den samlede besvarelse viste forhold, der var klart uacceptable, kunne der gives adgang til besvarelserne. Det kunne kun ske i overværelse af lederen, tillidsrepræsentanten, arbejdsmiljørepræsentanten og sammen med lederen af HR. Dette for at man kunne følge op på det. 7

8 Der har været sager i kommunen hvor besvarelserne er blevet åbnet men det er heldigvis ikke mange. Til gengæld har rigtigt mange arbejdspladser problemer vold og trusler om vold fra borger og elever og mange har problemer med balancen mellem arbejdsliv og privatliv. De forhold skal man løse lokalt og overordnet i kommunen har man sat fokus på feedback. Både i forhold til ledelse og til medarbejdere. Det viste sig bl.a. at lederne evaluerede sig selv noget højere og bedre end deres medarbejdere gjorde. UU Fra 1. april nedlægger man alle UU-centrene og vejlederne bliver flyttet fra UU tilbage til kommunerne igen. Det kommer forhåbentligt ikke til at få den store betydning for vejledningen på skolerne og vi håber også at vejlederne vil finde deres egne ben her i kommunen under en ny chef. Det har ikke været en hel let opgave at få dem virksomhedsoverdraget fra UU-centerSyd til henholdsvis Hvidovre, Brøndby og Ishøj kommuner. Men med et godt samarbejde mellem de 3 kredsformænd og tillidsrepræsentanten for vejlederne, tror jeg at det er lykkedes. Vi har også måtte have hjælp fra DLF centralt i forhold til det rent juridiske. Dette især fordi lederen i UU ikke altid har været modtagelig for gode råd og hjælp. Og især at han undervurderede personalets bekymring over at skulle skifte arbejdsgiver uden at man selv havde indflydelse på det. Afslutning Det kommende år vil står i lærerkommisionens tegn og deres afrapportering i december vil blive ventet med spænding. Der vil også være nogle forhold omkring den nye ferielov, der skal afklares. Der kommer et folkestingsvalg og ikke mindst et hovedstyrelsesvalg. Nye personer i kredsstyrelsen tillidsmanden på Gildbroskolen stopper også her til sommer og ikke mindst skal der også vælges en ny kredsformand. Dette var min - sidste - mundtlige beretning. Tak til styrelsen og ikke mindst til de øvrige på kontoret - Connie, Kris og Veronique. Det bliver svært at undvære jer og jeg ved, at jeg helt sikker kommer til at savne dagligdagen på kontoret. 8

9 Connie vores sekretær har lige haft 25 års jubilæum og Kris kan fejre 1 års jubilæum og jeg har været næstformand og derefter formand i 25 år nu her pr. 1. april. Jeg håber at den nye styrelse kan fastholde Ishøj Lærerkreds som en god lokal fagforening hvor medlemmerne kan få hjælp når det er nødvendigt, og som sætter fokus på lærerne og deres arbejdsforhold. Med disse ord overgiver jeg beretningen til debat. 9