ERHVERVSLIV & BIODIVERSITET
|
|
- Tina Frederiksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ERHVERVSLIV & BIODIVERSITET
2 ERHVERVSLIV & BIODIVERSITET August 2012 Habitats ApS CO/The HUB Nørrebrogade 52C 2.tv DK-2200 Copenhagen
3 INTRODUKTION Erhvervsliv & Biodiversitet Denne brochure er en introduktion til arbejdet med biodiversitet i virksomheder. Den indeholder inspiration til indsatsområder samt en række gode case-studies fra udlandet, der viser hvordan virksomheder i forskellige brancher arbejder med dette emne. Det Naturlige Udgangspunkt Bierne bestøver vores afgrøder, jorden renser vores vand, havene er levesteder for de fi sk vi spiser, og regnskovene rummer genetiske ressourcer, vi bruger i vores medicin. Vi er fuldstændig afhængige af de tjenester, verdens økosystemer udfører for vores samfund. Biodiversiteten er variationen af arter, gener og økosystemer. En høj biodiversitet er forudsætningen for at livet kan tilpasse sig store forandringer og fortsat udvikle sig her på jorden. Velfungerende økosystemer er også det naturlige udgangspunkt for enhver virksomheds aktiviteter. Hvad enten det drejer sig om at lave korn til brød eller om det er genet for en sjælden plantes helbredende virkning, der udnyttes i biotek-industrien. Desværre er den globale biodiversitet for alvor under pres. Mere end halvdelen af klodens økosystemer vurderes til at være overudnyttet og mange i fare for at kollapse. Biodiversitet er derfor kommet højt på den politiske dagsorden i FN, EU og også herhjemme i Danmark. Biodiversitet er et fokusområde for miljøministeren, og en dansk biodiversitetsstrategi er under udarbejdelse. Forbrugere er også begyndt at efterspørge viden om, hvordan danske virksomheder påvirker biodiversiteten. I lyset af de store problemer med udryddelse af arter og overbelastning af økosystemerne er det nemlig afgørende, at virksomheder formår at bruge deres fi nansielle styrke og innovative tradition til at skabe løsninger, der både understøtter en høj biodiversitet og fremtidssikrer deres forretning. Der er behov for, at virksomheder kommer ud over blot at overholde den nuværende lovgivning, og begynder at se på mulighederne for at bidrage til genskabelsen af de hårdt pressede økosystemer, de er afhængige af. Denne brochure rummer en række eksempler på internationale virksomheder som er gået i front med at bidrage positivt til verdens økosystemer, og som har tænkt dette helt ind i deres forretningsmodel. Ved at sætte sig som mål at bidrage positivt biodiversiteten, åbnes der for et væld af muligheder for at minimere eksisterende risici, for innovation og for at skille sig positivt ud i den internationale konkurrence. Habitats hjælper med at udvikle løsninger med inspiration fra de internationale virksomheder, der allerede er i gang. Vi udvikler og formidler løsninger, som passer til danske virksomheder og den danske natur. Vi håber, at du vil fi nde brochuren brugbar og inspirerende. God læselyst. Rasmus Vincentz Medstiftende partner Habitats ApS 1
4 SITES & FACILITIES 2 De Nære Omgivelser Indsatsen for biodiversitet kan oplagt starte med det helt nære spørgsmål: Hvordan tager vores udearealer sig ud, når man kigger på dem ud fra et biologisk perspektiv? Virksomhedens grund rummer ofte et uudnyttet potentiale som levested for et væld af planter og dyr. Det er dog ikke kun for biodiversitetens skyld, at det er værd at overveje nye måder at bruge sit udeareal på. Landskabet rummer også muligheden for at håndtere regnvand, så kælderen kan holdes tør i tilfælde af skybrud, og der kan skabes naturskønne afstressende omgivelser til glæde for medarbejdere og eksterne interessenter. Ved at arbejde med de nære omgivelser opnås en fysisk manifestation af virksomhedens bæredygtighedsarbejde lige uden for døren. Her handler det ikke blot om besparelser af energi og ressourcer, men om positiv vækst. Habitats tilbyder Udformning af et Vild Med Vilje-areal med formidling og stier. Udarbejdelse og implementering af plejeplan for VMV-areal. Formidling af projektet internt og eksternt. Oplevelser til medarbejderne, f.eks. guidet artsbestemmelse og høslæt. Udformning af grønne løsninger til lokal afl edning af regnvand (LAR). Landskabsarkitektur og byplanlægning med biodiversitet og klimatilpasning i fokus. Courtesy: Phlip Hahn-Petersen Case Study: Vild Med Vilje Vild Med Vilje er udviklet af Habitats. Projektet øger biodiversiteten via en simpel omlægning af driften af virksomhedens grønne arealer, så hjemmehørende arter kan folde sig ud og bringe liv til stedet. Vild Med Vilje udfordrer den tætklippede græsplæne som æstetisk præference og fremhæver det smukke i det utæmmede. I sommeren 2011 blev projektet afprøvet på et areal i Fælledparken og et areal af Københavns Universitets park. Alle planter, der voksede frem blev artsbestemt, og i efteråret blev der lavet høslæt med le. Se mere på Som virksomhed kan man få eget Vild Med Vilje-areal til glæde for medarbejdere og natur. Vild Med Vilje sikrer en konkret manifestation af virksomhedens bæredygtighedsarbjede lige uden for vinduet.
5 HABITATS Case Study: Fraport Frankfurt Lufthavn ledes af firmaet Fraport. De har siden 2007 haft biodiversitet højt på dagsordenen. Lufthavnens område er på mere end hektar, og store dele af arealet driftes ekstensivt til fordel for mange plante- og insektarter. Selskabet har desuden en politik om, at alle områder, der ikke er i brug, skal forgrønnes, inkl. facader, gårde og tage. Fraport arbejder målrettet med biodiversitet ud fra en overbevisning om, at bevarelse af naturen er lige så vigtigt som anden miljø- og klimapolitik, og derfor en naturlig del af selskabets ansvar. Denne tilgang har sikret et af de største områder med urørt natur i hele regionen. Det giver liv til mere end 300 forskellige plantearter, padder, firben og en række sjældne fugle. Der er ligeledes opsat en række bistader på området for at sikre bestøvning af de mange blomster. Courtesy: Axel Springer Case Study: Axel Springer Det store tyske trykkerivirksomhed Axel Springer har vist helt nye veje for hvordan udearealer kan gøres til et stort aktiv for virksomheden, og for hele lokalområdet. På et trykkeri i området Ahrensburg har de siden år 2000 omdannet 12 hektar tidligere industriområde til eng- og vådområder. Området fungerer nu som ynglested for både fugle, padder og insekter. Aktiviteterne rundt om trykkeriet blev i 2004 belønnet med Hanseatic Environment Prize. Siden 2009 har der også været arbejdet målrettet på at skabe levesteder for flagermus, snegle og bier. I dag bruges området desuden flittigt af studerende, der udforsker naturen som led i deres uddannelse. Courtesy: Fraport Photo Team 3
6 RÅMATERIALER 4 Råstofgrave Råstofgrave har et enormt potentiale for at rumme en rig flora og fauna, hvilket skyldes at de tilbyder levesteder, der bliver stadigt sjældnere i Danmark såvel som i store dele af Europa. I råstofgravene fi nder man nemlig næringsfattige og lysåbne ruderatbiotoper, som er i stor tilbagegang grundet næringsstofforurening og tilgroning. De mange danske fi rmaer der, udvinder råstoffer, eller aftager råstoffer fra danske grusgrave og kalkbrud, kan med fordel gøre en indsats for biodiversiteten, hvilket Holcim El Puente er et godt eksempel på. Byggetomter har ligeledes et stort potentiale som midlertidige næringsfattige biotoper i og omkring byen, og her kan danske entreprenørvirksomheder og grundejere gøre en stor forskel. Case Study: Holcim El Puente Cement giganten Holcim har i grusgraven El Puente i Spanien arbejdet målrettet på at øge biodiversiteten. Forbedringerne af naturen i det 180 hektar store område består bla. i at vådområder er blevet etableret, ynglepladser er skabt og skov plantet, vel at mærke imens andre dele af grusgraven stadig udnyttes. I alt har det ført til et forbilledligt naturområde, som nu er hjemsted for mere end 200 forskellige fugle, hvoraf fl ere er truede arter. Projektet fi k i 2010 tildelt UEPG sustainable development award. Efter det ambitiøse naturprojekt blev sat i gang, er naturen på stedet nu rigere, end den var inden udgravninger startede. Dette projekt for naturgenopretning viser, at der i forbindelse med kommercielt udvinding af råstoffer, f.eks. i grusgrave, kan ske store og værdifulde bidrag til naturen, ligefrem med et resultat der er bedre end udgangspunktet, før udvindingen begyndte. Habitats tilbyder Courtesy: Holcim and WBCSD Hjælp til virksomheden med at identifi cere, hvilke af de råstoffer, som de benytter, der stammer fra områder, hvor naturen belastes, samt hvor der kan skabes positive synergier som hos Holcim El Puente. Planlægning af biodiversitetsfremmende projekter i råstofgrave, i samarbejde med biologer og ingeniører. Design af oplevelsesrige midlertidige biotoper på byggetomter. Formidling virksomhedens indsats for biodiversiteten
7 HABITATS Skovbrug Inden for skovbrug er der mange muligheder for at skabe fremgang for biodiversiteten. Mange virksomheder besidder i dag skovområder eller bruger råvarer fra skove i deres produktion. I disse virksomheder kan der gøres en indsats for biodiversiteten, for eksempel ved at se på, hvordan vandbalancen er i skoven. Eller der kan laves en indsats for at skabe vekselvirkning mellem intensiv og ekstensiv skovdrift, således at der skabes større bepantningsmæssig variation. Dette kan sikre et rigere liv af fugle, insekter, planter mm. Virksomheder kan ofte med fordel bruge skovbrug som led i deres indsats for biodiversiteten. Case Study: Michelin I begyndelsen af årtusindeskiftet stod Michelin overfor en række udfordringer med produktionen af gummi til bildæk på deres plantager i Brasilien. Faldende udbytte, forældede træer, sygdomme og lavere priser viste, at der var behov for fundamentale skift i forretningsmodellen, både for at bevare de gamle træer og plante nye, så udbyttes kunne øges. Grundlæggende blev det eksisterende område delt op i fl ere mindre enheder, som fi k hver deres manager, som både kunne plante nye træer og sørge for en varieret vegetation i mellem disse. Biologiske korridorer mellem plantagerne blev etableret og forsøgsstationer til forskning anlagt. Resultatet af denne nye forretningsdrevne tilgang til biodiversitetens rolle i produktionen er fl ere jobs, højere udbytte og en rigere natur. Økoturister er endda begyndt at besøge plantagen for at opleve området. Habitats tilbyder Courtesy: Richard Dole Kortlægning af hvilke af virksomhedens råmaterialer, der forårsager tab af biodiversitet i skove og plantager. Formulering af virksomhedens politik over for leverandører af råmaterialer. Udarbejdelse af projekter som Michelins plantageomlægning i Brasilien, hvor forretningsmodellen nytænkes til fordel for biodiversiteten. Analyser af eksisterende skovbrug og udarbejdelse af en strategi for en ny driftsplan. 5
8 LEVERANDØRKÆDEN Gennemsigtighed er en vigtig start Som importør af råvarer er der meget at tage fat på med hensyn til biodiversiteten. Et oplagt sted at starte for danske virksomheder er at undersøge, hvordan de forskellige råmaterialer er fremkommet, og hvilket aftryk, der sættes i naturen, der hvor de kommer fra. Mest oplagt er råmaterialer som træ, bomuld og fødevarer, men næsten alle produkter starter et sted i naturen, og ender der igen. Når der i håndteringen af leverandørkæderne rejses spørgsmål om, hvordan de forskellige varers produktion påvirker biodiversiteten kan der afdækkes eventuelle risici for sammenbrud af vitale økosystemer, der kan have store negative forretningsmæssige konsekvenser. Samtidig kan der skabes grundlag for løsninger, hvor biodiversiteten kan beskyttes og ligefrem fremmes, hvis man som virksomhed sætter sig dette mål for øje. Courtesy: Bionade Habitats tilbyder I samarbejde med PwC at kortlægge risici forbundet med tab af biodiversitet og økosystemtjenester, der hvor virksomhedens råvarer produceres. Udvikling af forslag til, hvordan der kan gøres en positiv forskel for biodiversiteten i hvert led af leverandørkæderne. Promovering af virksomhedens tiltag i leverandørkæderne der sikre biodiversiteten. Courtesy: Webted 6
9 HABITATS Case Study: Bionade Det tyske bryggeri Bionade, der laver læskedrikke af økologiske råvarer, har siden 2005 arbejdet målrettet med at tage hensyn til biodiversiteten i deres supply chain. For eksempel har Bionade, i erkendelse af vigtigheden af rent vand i produktionen, rejst 130 hektar skov i såkaldte drikkevandsskove. Skovene er rejst på arealer, der tidligere var landbrugsland. På denne måde sikres det, at rent vand regenereres lokalt, og at der skabes en rigere natur. Drikkevandsskovene er etableret og driftet i samarbejde med den tyske NGO Trinkwasserwald. Med dette projekt kan Bionade samtidigt opnå at kompensere for deres årlige forbrug af vand. Yderligere er hele leverandørkæden hos Bionade gearet til at tilgodese bæredygtig udvikling, inkl. indkøb, produktion og logistik i processen. Råvarerne, der indgår i drikkene, købes helst fra lokale økologiske bønder, og alle leverandører har en særlig aftale om, at 100% af deres produktion af byg og hyldebær aftages af bryggeriet. På den måde er bryggeriet med til, at fremme økologisk landbrug i en region, hvor der ellers ikke er meget medvind for det. Derudover stiller Bionade en række særlige krav til hvordan kvalitet og positiv indvirkning på naturen sikres i produktionen. Disse retningslinier er mere omfattende end EU s krav til økologisk jordbrug. I Bionade arbejdes der desuden målrettet på at fremme bier og deres bestøvning til gavn for produktionen af råvarer til læskedrikkene. I et samarbejde med skoler bidrager denne indsats til, at børn kan lære om biernes vigtige rolle i økosystemet. Courtesy: Bionade 7
10 RAPPORTERING Biodiversitet på bundlinien I takt med at der kommer øget opmærksomhed på biodiversitet fra borgere og politikere, er det vigtigt for virksomhederne at være klar i kommunikationen om deres aftryk på biodiversiteten og indsatsen for denne. Forudsætningen for dette er en grundig kortlægning af hele virksomhedens samspil med naturen. Rapporteringsværktøjet Global Reporting Initiative (GRI), som benyttes af mange store virksomheder, også i Danmark, inkluderer biodiversitet som indikator, der skal rapporteres på. Dette aspekt er endda blevet udvidet med den seneste udgave af GRI. Forskningens konklusioner I 2007 nedsatte G8-landene plus fem store udviklingslande en arbejdsgruppe til at se på de økonomiske konsekvenser af tabet af biodiversitet på verdensplan. Gruppen hedder The Economics of Ecosystems and Biodiversity (TEEB), og i slutningen af 2009 blev de første rapporter offentliggjort. Disse indeholder nogle opsigtsvækkende konklusioner om opgørelsen af vores påvirk-ning af biodiversiteten. Det konkluderes bl.a., at de ødelæggelser, virksomheders aktiviteter i dag påfører økosystemerne, hænger sammen med, at der ikke tages højde for økosystemtjenesternes værdi i de nuværende afrapporteringsmekanismer og prisdannelser. TEEB er nu en del af beslutningsgrundlaget hos både EU og FN. Nye måder at opgøre påvirkningen af biodiversitet og værdien af denne i produktionen er meget vigtige, og i den forbindelse er indsatsen hos Puma et væsentligt skridt fremad. 8
11 HABITATS Case Study: Puma Sportstøjsproducenten Puma er gået foran og er blevet et af de første fi rmaer, der udarbejder og offentliggør økonomiske beregninger af deres miljømæssige omkostninger. Det er en helt ny og progressiv måde at gøre sin miljøpåvirkning op på, som tager udgangspunkt i den nyeste forskning inden for værdien af biodiversitet og økosystemer for økonomien. Metoden er udviklet i samarbejde med PwC. I første omgang opgjorde de vandforbrug og udledning af drivhusgasser, og i anden omgang blev landjord, affald og luftforurening medregnet. Resultaterne viser, at Pumas produktion har miljøomkostninger for samfundet på Det svarer til over halvdelen af det overskud, virksomheden havde samme år. Omkostningerne stammer primært fra gummi og læderproduktion, samt forbruget af fossile brændsler. Pumas metode er stadig ved at blive raffi neret, men allerede nu giver den et helt nyt billede af, hvordan virksomheder er afhængige af velfungerende økosystemer, og hvordan værdien af disse kan tænkes ind i virksomheders regnskaber. Habitats tilbyder Hjælp med rapportering af virksomhedens indfl ydelse på biodiversiteten, I samarbejde med PwC. Forslag til initiativer, der kan forbedre virksomhedens påvirkning af biodiversitet og økosystemer. Formidling af virksomhedens indsats for biodiversiteten. Courtesy: Puma 9
12 FINANSSEKTOREN Tættere på naturen end man skulle tro Finanssektoren er virkelig en af de brancher, hvor behovet for at tage fat på spørgsmålet om biodiversitet er størst. Investeringer, hvis succes er afhængige af nem og billig adgang til økosystemtjenester, bliver i stigende grad risikable, i takt med at økosystemerne bliver mere og mere sårbare. Det er i fi nanssektoren, at styrken til for alvor at gøre en forskel for klodens økosystemer fi ndes. Heldigvis er der en stigende erkendelse blandt fi nansfolk af vigtigheden af at tage vare på verdens biodiversitet. Flere og fl ere investorer tager nu spørgsmålet om biodiversitet i betragtning, når investeringer skal vurderes, og en række værktøjer er udviklet til dette. For eksempel kan man med FN s Principper for Ansvarlig Investering (PRI) screene investeringer for risici forbundet med bl.a. afhængigheden af biodiversitet og økosystemtjenester. Indtil nu har mere end 900 parter skrevet under på FN s principper, med aktiver for i alt 30 billioner US$. Derudover fi ndes The Equator Principles, som vurderer de miljømæssige og sociale aspekter af projektinvesteringer. Bag disse principper står mere end 70 institutioner fra 27 lande. Et sted at starte for fi nansielle institutioner er at uddanne medarbejdere til at have et kendskab til udfordringerne med overudnyttede økosystemer og tab af biodiversitet, såvel som til at være opdateret på den seneste udvikling inden for håndteringen af biodiversitet i videnskab, politik og forretningsverdenen. Courtesy: World Federation of Exchanges 10
13 HABITATS Case Study: HSBC Bankgiganten og fi nansieringsinstitutionen HSBC indgik i 2007 et 5-årigt samarbejde med NGO erne Earthwatch Institute og WWF m.fl. om at stå for uddannelsen af op i mod en tredjedel af medarbejderne i HSBC i klima- og bæredygtighed. Det svarer til ca ansatte på verdensplan. Mange medarbejdere blev sendt på kurser, hvor de lærte om forskning, udvikling af demonstrationsprojekter og arbejdede med metoder for, hvordan nye ideer kan integreres i praksis.. Uddannelsen består både i kurser, direkte deltagelse i forskning og dataindsamling i skovområder. Desuden lærte medarbejderne, hvordan de i deres daglige arbejde kan tage ansvar for klodens problemer, og derved bidrage til at løse miljøproblemerne. F.eks. via genrejsning af skove, rensning af fl oder og investeringer i vedvarende energi. Den enorme efteruddannelse har medført meget håndgribelige resultater i form af projekter om bedre vandforsyning, beskyttelse af levesteder for truede arter og indfl ydelse på udformningen af politikker på området. I 2011 blev samarbejdet mellem WWF og NGO erne hædret med prisen for International Green Award, verdens største miljøpris, i kategorien Best Green Employment Engagement. Habitats tilbyder Courtesy: Yifei Zhang Uddannelse af medarbejdere inden for biodiversitet, klima og virksomhedens handlemuligheder. Udvikling af måder at screene investeringer for negative påvirkninger på biodiversiteten, samt for investeringsrisici forbundet med tab af biodiversitet og økosystemtjenester. Udvikling af nye forretningsområder indenfor biodiversitet. 11
14 HABITATS Courtesy: Rasmus Kloster Bro 12
15 Om Habitats Habitats ApS arbejder for, at vi som mennesker kan udvikle os i samspil med naturen. Visionen er, at menneskets aktiviteter på sigt kommer til at bidrage til en regenerering af økosystemerne og en styrkelse af biodiversiteten. Det gør vi ved at stå for læring, kampagner og rådgivning, der fremmer bæredygtig udvikling for virksomheder og offentlige institutioner. En vigtig del af Habitats arbejde er at hjælpe store virksomheder med at gøre en positiv forskel for biodiversiteten. Hvis biodiversitet indarbejdes i de overordnede strategier og de daglige beslutninger i en stor virksomhed, kan det nemlig medføre betydelige fordele for virksomheden såvel som for omgivelserne. Habitats fungerer desuden som en tegnestue for landskabsarkitektur og byplanlægning. Vi planlægger og tegner landskaber og grønne byrum med henblik på at øge biodiversiteten. I forhold til virksomheder er udearealerne en fantastisk anledning til at gentænke aftrykket på naturen og sætte gang i konkrete fysiske tiltag, der fremmer biodiversiteten. Habitats er i sin udformning særdeles tværfaglig. Vi består både af en landskabsarkitekt, en erhvervsøkonom og en kaospilot. Dette udgangspunkt giver os en enorm styrke til at arbejde på tværs af faglige skel og vanetænkning. Selskabet fungerer desuden i høj grad som en netværksvirksomhed, og vi samarbejder med både botanikere, biologer, arkitekter og rådgivningsvirksomheder om at løse større projekter.
16 Habitats ApS
Vild Med Vilje - en indsats for biodiversitet i byens rum.
Foto: Jesper Lund Vild Med Vilje - en indsats for biodiversitet i byens rum. Byens Gulv 30. Januar 2019 Rasmus Vincentz - Habitats ApS Formål: 1. Hvad handler biodiversitet om? 2. Hvilke erfaringer har
Læs mereHABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015
Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer
Læs mereNATUR OG BIODIVERSITET
NATUR OG BIODIVERSITET Hvad betyder den for dig? Biodiversitet er en betegnelse for alle de forskellige former for liv på kloden. Den er hele grundlaget for vores trivsel på jorden og for økonomien. Vi
Læs mereNaturkommuner Giv naturen plads
Naturkommuner Giv naturen plads Ofte stillede spørgsmål 1. Hvad er formålet projektet? 2. Hvordan bliver man naturkommune? 3. Hvorfor er det vigtigt med en kommunal politik for natur og biodiversitet?
Læs mereHvad er bæredygtighed? Brundtland
Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige
Læs mereFSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.
FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale
Læs mereCBD COP13 - teknisk gennemgang
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 377 Offentligt CBD COP13 - teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 5. april 2017 Hans Christian Karsten Biodiversitetskonventionen
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereGENVEJEN TIL AT FÅ VERDENSMÅLENE IND I VIRKSOMHEDENS KERNEFORRETNING
GENVEJEN TIL AT FÅ VERDENSMÅLENE IND I VIRKSOMHEDENS KERNEFORRETNING Det at tage ansvar for samfundet er en integreret del af fremtidens virksomhedsdrift. Det kan være genbrug af materialer og ressourcer,
Læs mereVand og Affald. Virksomhedsstrategi
Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der
Læs mereTårnby Kommunes træpolitik
Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.
Læs mereWorkshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer
Læs mereOPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER
OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER 31.10.18 - Arbejde med ny planstrategi - Roskilde Kommune 2018 PLANTEMA #3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER I det følgende præsenteres en opsamling på
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereKLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach
KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereOdenses gode historie
Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde
Læs mereBirgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand
Birgitte Hoffmann 25 Oktober 2012 The liveable City Kreativt brug af vand Hvad er en liveable city? - Tony Wong Australia - Byliv Danmark Hvordan bidragervand håndtering? - Vand som grundlag for eksistens
Læs mereFra varm luft til verdensmål. Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut
Fra varm luft til verdensmål Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut Seismonaut Vi ved noget om: Strategisk oplevelsesudvikling af kommuner, destinationer og virksomheder Turisme og oplevelsesøkonomi
Læs mereWONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK
WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De
Læs mereIndorama Ventures Public Company Limited
Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereStærke virksomheder i et stærkt samfund
Stærke virksomheder i et stærkt samfund D É T A R B E J D E R D I FO R D É T A R BEJ D ER D I FO R Stærke virksomheder i et stærkt samfund Danmark skal være verdens bedste land at leve i og verdens bedste
Læs mereBLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING. Side 1
BLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING Side 1 Virksomheder mener: At CSR er relevant for forretning og bundlinje. At de gerne vil videre med deres CSR-arbejde. At de kan lære noget af andre virksomheders
Læs mereGEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER
GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER Mette Termansen PLAN HVAD ER ØKOSYSTEMTJENESTER? MAES PROCESS I EU MAES DK OVERSIGT & TILGANG: MAES1: REVIEW + STATUS FOR VIDEN MAES2:
Læs mereStrategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018
Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...
Læs mereSkanderborg en international kommune
Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller
Læs mereAichi-målene, hvad går de ud på?
Aichi-målene, hvad går de ud på? Natur og Miljø Konferencen, Herning den 6. juni 2018 Annette Samuelsen Biodiversitetskonventionen og dens to protokoller Konventionen (CBD) Vedtaget i Rio 1992 og trådte
Læs mereDen Grønne Vækstklynge - kort fortalt
Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en
Læs mereCSR-rapport for Med venlig hilsen Poul Feilberg Adm. direktør
CSR-rapport for 2016 Forord Kort om Feicon Ledelsessystemer hvad er det? Feicons identitet Politik for certificeringer Mål og indsatser Feicons interessenter CSR Rapporten Forord I 2013 blev Feicon ApS
Læs merePolitik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter
Læs mereNATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017
NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 Teknik- & Miljøudvalgets ambitioner for natur er: Skabe mulighed for rekreativ anvendelse af naturen og at skaffe bedre adgang til natur Bevare, udvikle og pleje
Læs mereBæredygtighed og vækst baseret på Vugge til Vugge konceptet
Jasper Steinhausen Sustainable Business Developer Cradle to Cradle Certified Consultant COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Lyngby Telefon 4597 2211 Direkte 4597 1812 Mobil 2135 1029 E-mail jase@cowi.dk http://www.cowi.dk
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereBiodiversitet og grønne byer eksempler på tiltag i danske kommuner og internationalt
Biodiversitet og grønne byer eksempler på tiltag i danske kommuner og internationalt Hans Peter Ravn, Ole Hjorth Caspersen og Kristoffer Nielsen Biodiversitet i byen hvad, hvorfor og hvordan? Hvad er biodiversitet?
Læs mereLindebjergskolens klimahåndbog for hvert trin
Lindebjergskolens klimahåndbog for hvert trin Formål at genbruge og videreudvikle undervisningsmateriale Indhold i klassehåndbogen: Vision Børnevision Strategi og fokusområder Lærernes rolle på tværs Tværfaglig
Læs mereUdarbejdelse af en naturkvalitetsplan
VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereNatur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand
Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og
Læs mereStrategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.
Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige
Læs mereGG strategi 27. juli Forord
GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereBriefing VækstHimmerland
Briefing VækstHimmerland Den 1. marts 2017 Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark - grøn omstilling som en nordjysk vækstmotor Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark NBE s FORMÅL
Læs mereBæredygtige løsninger skabes i samarbejde
PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er
Læs mereOutercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel
Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.
Læs mereINDSTILLING TIL CSR ABROAD AWARD 2014
INDSTILLING TIL CSR ABROAD AWARD 2014 Danida, Eksportrådet og IFU har opstillet følgende overordnede kriterier for tildeling af prisen: Prisen gives til en virksomhed, der har gjort en særlig indsats for
Læs merePolitik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for NATUR OG MILJØ VISION Kommunens overordnede natur- og miljøvision: Vordingborg Kommune har et smukt kystlandskab og en mangfoldig natur, der får kommunen
Læs mereNetværk for optimering af drift og vedligehold. Strategi fordi vedligehold er mennesker
Netværk for optimering af drift og vedligehold Strategi 2017-2019 fordi vedligehold er mennesker Strategi 2017-2019 Side 2 DDV strategien for 2017-2019 er en opdatering af strategien fra 2015, revideret
Læs mereSTRATEGI FOR BIODIVERSITET
STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring
Læs mereKlimaudfordringen globalt og nationalt
Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank
Læs mereBæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.
Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...
Læs mereProgram (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger
Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige
Læs mereKommissorium. Bæredygtighedsstrategi
Kommissorium Bæredygtighedsstrategi 2020-24 November 2018 Formål: Bæredygtighedsstrategi 2020-24 afløser Bæredygtighedsstrategi 2016-20, som byrådet vedtog i foråret 2016 og som har haft stor betydning
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereKOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1
KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereØKOSYSTEMTJENESTER OG KLIMATILPASNING KAGSÅPARKENS REGNVANDSPROJEKT VAND I BYER
ØKOSYSTEMTJENESTER OG KLIMATILPASNING KAGSÅPARKENS REGNVANDSPROJEKT KAGSÅPARKENS REGNVANDSPROJEKT PROJEKTBESKRIVELSE Parter: Nordvand, HOFOR, Gladsaxe Kommune og Herlev Kommune Anlægsperiode: 2020 (2-3
Læs mereBlik på helheden giver nye muligheder
Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,
Læs merePlanlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel
Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle
Læs mereKlimatilpasning Frederiksværk og Kregme
Klimatilpasning Frederiksværk og Kregme Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Klimatilpasningsplan 2013 Dato 24/10 2013 Deltagere ved screeningsmøde: Kenneth
Læs mereCanon Essential Business Builder Program. Samler alt det, din virksomhed har brug for til at opnå succes
Canon Essential Business Builder Program Samler alt det, din virksomhed har brug for til at opnå succes Essential Business Builder Program - Introduktion Det er udfordrende at drive en printforretning.
Læs mereIdéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?
Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune? Baggrund Lejre Kommune har modtaget en ansøgning, fra Daka ReFood, som ønsker at undersøge mulighederne for at etablere et anlæg i det område, der
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Att: Teamleder Anne-Mette Hjortebjerg Lund. 7.
Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Att: Teamleder Anne-Mette Hjortebjerg Lund Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk
Læs mereSTRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING
STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.
Læs mereNETVÆRKS- OG VIDENSCENTER for det åbne land, natur og miljø
NETVÆRKS- OG VIDENSCENTER for det åbne land, natur og miljø Vi vil bevare det gode og udvikle noget nyt og endnu bedre derfor ønsker vi at skabe et netværks- og videnscenter for natur og miljø i Vejle.
Læs mereBæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?
Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereEt eksempel på planlægning for naturen mm.
Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg
Læs mereRegional Vækst- & Udviklingsstrategi
[UDKAST] Regional Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 e mål og indsatsområder Region Sjælland Maj 2018 Styrke virksomhedernes konkurrencekraft Virksomhederne skal omstille sig til fremtidens måde at
Læs mereBæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved
Læs mereMunio Jewelry designer, udvikler og producerer smykker af høj
J E W E L R Y E f t e r å r / V i n t e r 2 011 1 2 munio jeg forsvarer Munio Jewelry designer, udvikler og producerer smykker af høj kvalitet med det formål at medvirke til at bevare klodens fældningstruede
Læs mereArkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune
Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Udgivet af Jammerbugt Kommune Udgivelsesdato: 1. maj 2009
Læs mereSTRATEGI FOR BIODIVERSITET
STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring
Læs mereEuropa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010
Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde
Læs meremal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019
mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 Når vi taler med borgerne i Amager Vest, fylder en grøn og bæredygtig by meget. Især grønne områder tæt
Læs mereFlexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald
Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald For virksomheden Flexiket A/S blev Region Midtjyllands projekt Rethink Business startskuddet til at give indspil til kundernes ressourcestrategier.
Læs mereDI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod
DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark
Læs mere10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER
10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder
Læs mereKlimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen. Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011
Klimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011 1 Baggrund: Vi er i gang på 3 niveauer Visionering Visionen for Lindebjergskolen præsenteres Projektering Planlægning
Læs mereVelkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer
Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København
Læs mereByernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
Læs mereMissionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde
business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder
Læs mereBudgetopfølgning pr. 30. september Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger
Budgetopfølgning pr. 30. september 2015 - Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger 1.000 kr. Forventet regnskab Forbrug pr. 30. september Korrigeret budget 2015 Forbrugsprocent Afvigelser (A)
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og
Læs mereBæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus
Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?
Læs mereFSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.
FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale
Læs merePræsentation af Fugleværnsfonden
Præsentation af Fugleværnsfonden Formål Fugleværnsfonden er en privat fond med det formål: at værne om Danmarks vilde fugle ved at medvirke til at bevare eller skabe vigtige fuglelokaliteter, navnlig for
Læs mereUUUUJ - VI KØBER NÅD NYT
Verdensmålene som strategisk værktøj Seminar: Strategisk og praktisk kommunikation af FN's verdensmål i affaldssektoren LOTTE HANSEN, PARTNER HANSEN & ERSBØLL AGENDA UUUUJ - VI KØBER NÅD NYT MIN REJSE
Læs merePERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Læs mereIntroduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016
Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt
Læs mereDanmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
Læs mereBYNÆR NATUR et afsnit i naturplanen
BYNÆR NATUR et afsnit i naturplanen 1. De kommunale arealer i spil 2. Dyrk Svendborg et tværgående eksperiment 3. Projekter i byen eller i det bynære eksempler og diskussion MÅL Hvad vil vi? Forbedre eksisterende
Læs mereKortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereHvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen
Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mere