ERHVERVSLIV & BIODIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERHVERVSLIV & BIODIVERSITET"

Transkript

1 ERHVERVSLIV & BIODIVERSITET

2 ERHVERVSLIV & BIODIVERSITET August 2012 Habitats ApS CO/The HUB Nørrebrogade 52C 2.tv DK-2200 Copenhagen

3 INTRODUKTION Erhvervsliv & Biodiversitet Denne brochure er en introduktion til arbejdet med biodiversitet i virksomheder. Den indeholder inspiration til indsatsområder samt en række gode case-studies fra udlandet, der viser hvordan virksomheder i forskellige brancher arbejder med dette emne. Det Naturlige Udgangspunkt Bierne bestøver vores afgrøder, jorden renser vores vand, havene er levesteder for de fi sk vi spiser, og regnskovene rummer genetiske ressourcer, vi bruger i vores medicin. Vi er fuldstændig afhængige af de tjenester, verdens økosystemer udfører for vores samfund. Biodiversiteten er variationen af arter, gener og økosystemer. En høj biodiversitet er forudsætningen for at livet kan tilpasse sig store forandringer og fortsat udvikle sig her på jorden. Velfungerende økosystemer er også det naturlige udgangspunkt for enhver virksomheds aktiviteter. Hvad enten det drejer sig om at lave korn til brød eller om det er genet for en sjælden plantes helbredende virkning, der udnyttes i biotek-industrien. Desværre er den globale biodiversitet for alvor under pres. Mere end halvdelen af klodens økosystemer vurderes til at være overudnyttet og mange i fare for at kollapse. Biodiversitet er derfor kommet højt på den politiske dagsorden i FN, EU og også herhjemme i Danmark. Biodiversitet er et fokusområde for miljøministeren, og en dansk biodiversitetsstrategi er under udarbejdelse. Forbrugere er også begyndt at efterspørge viden om, hvordan danske virksomheder påvirker biodiversiteten. I lyset af de store problemer med udryddelse af arter og overbelastning af økosystemerne er det nemlig afgørende, at virksomheder formår at bruge deres fi nansielle styrke og innovative tradition til at skabe løsninger, der både understøtter en høj biodiversitet og fremtidssikrer deres forretning. Der er behov for, at virksomheder kommer ud over blot at overholde den nuværende lovgivning, og begynder at se på mulighederne for at bidrage til genskabelsen af de hårdt pressede økosystemer, de er afhængige af. Denne brochure rummer en række eksempler på internationale virksomheder som er gået i front med at bidrage positivt til verdens økosystemer, og som har tænkt dette helt ind i deres forretningsmodel. Ved at sætte sig som mål at bidrage positivt biodiversiteten, åbnes der for et væld af muligheder for at minimere eksisterende risici, for innovation og for at skille sig positivt ud i den internationale konkurrence. Habitats hjælper med at udvikle løsninger med inspiration fra de internationale virksomheder, der allerede er i gang. Vi udvikler og formidler løsninger, som passer til danske virksomheder og den danske natur. Vi håber, at du vil fi nde brochuren brugbar og inspirerende. God læselyst. Rasmus Vincentz Medstiftende partner Habitats ApS 1

4 SITES & FACILITIES 2 De Nære Omgivelser Indsatsen for biodiversitet kan oplagt starte med det helt nære spørgsmål: Hvordan tager vores udearealer sig ud, når man kigger på dem ud fra et biologisk perspektiv? Virksomhedens grund rummer ofte et uudnyttet potentiale som levested for et væld af planter og dyr. Det er dog ikke kun for biodiversitetens skyld, at det er værd at overveje nye måder at bruge sit udeareal på. Landskabet rummer også muligheden for at håndtere regnvand, så kælderen kan holdes tør i tilfælde af skybrud, og der kan skabes naturskønne afstressende omgivelser til glæde for medarbejdere og eksterne interessenter. Ved at arbejde med de nære omgivelser opnås en fysisk manifestation af virksomhedens bæredygtighedsarbejde lige uden for døren. Her handler det ikke blot om besparelser af energi og ressourcer, men om positiv vækst. Habitats tilbyder Udformning af et Vild Med Vilje-areal med formidling og stier. Udarbejdelse og implementering af plejeplan for VMV-areal. Formidling af projektet internt og eksternt. Oplevelser til medarbejderne, f.eks. guidet artsbestemmelse og høslæt. Udformning af grønne løsninger til lokal afl edning af regnvand (LAR). Landskabsarkitektur og byplanlægning med biodiversitet og klimatilpasning i fokus. Courtesy: Phlip Hahn-Petersen Case Study: Vild Med Vilje Vild Med Vilje er udviklet af Habitats. Projektet øger biodiversiteten via en simpel omlægning af driften af virksomhedens grønne arealer, så hjemmehørende arter kan folde sig ud og bringe liv til stedet. Vild Med Vilje udfordrer den tætklippede græsplæne som æstetisk præference og fremhæver det smukke i det utæmmede. I sommeren 2011 blev projektet afprøvet på et areal i Fælledparken og et areal af Københavns Universitets park. Alle planter, der voksede frem blev artsbestemt, og i efteråret blev der lavet høslæt med le. Se mere på Som virksomhed kan man få eget Vild Med Vilje-areal til glæde for medarbejdere og natur. Vild Med Vilje sikrer en konkret manifestation af virksomhedens bæredygtighedsarbjede lige uden for vinduet.

5 HABITATS Case Study: Fraport Frankfurt Lufthavn ledes af firmaet Fraport. De har siden 2007 haft biodiversitet højt på dagsordenen. Lufthavnens område er på mere end hektar, og store dele af arealet driftes ekstensivt til fordel for mange plante- og insektarter. Selskabet har desuden en politik om, at alle områder, der ikke er i brug, skal forgrønnes, inkl. facader, gårde og tage. Fraport arbejder målrettet med biodiversitet ud fra en overbevisning om, at bevarelse af naturen er lige så vigtigt som anden miljø- og klimapolitik, og derfor en naturlig del af selskabets ansvar. Denne tilgang har sikret et af de største områder med urørt natur i hele regionen. Det giver liv til mere end 300 forskellige plantearter, padder, firben og en række sjældne fugle. Der er ligeledes opsat en række bistader på området for at sikre bestøvning af de mange blomster. Courtesy: Axel Springer Case Study: Axel Springer Det store tyske trykkerivirksomhed Axel Springer har vist helt nye veje for hvordan udearealer kan gøres til et stort aktiv for virksomheden, og for hele lokalområdet. På et trykkeri i området Ahrensburg har de siden år 2000 omdannet 12 hektar tidligere industriområde til eng- og vådområder. Området fungerer nu som ynglested for både fugle, padder og insekter. Aktiviteterne rundt om trykkeriet blev i 2004 belønnet med Hanseatic Environment Prize. Siden 2009 har der også været arbejdet målrettet på at skabe levesteder for flagermus, snegle og bier. I dag bruges området desuden flittigt af studerende, der udforsker naturen som led i deres uddannelse. Courtesy: Fraport Photo Team 3

6 RÅMATERIALER 4 Råstofgrave Råstofgrave har et enormt potentiale for at rumme en rig flora og fauna, hvilket skyldes at de tilbyder levesteder, der bliver stadigt sjældnere i Danmark såvel som i store dele af Europa. I råstofgravene fi nder man nemlig næringsfattige og lysåbne ruderatbiotoper, som er i stor tilbagegang grundet næringsstofforurening og tilgroning. De mange danske fi rmaer der, udvinder råstoffer, eller aftager råstoffer fra danske grusgrave og kalkbrud, kan med fordel gøre en indsats for biodiversiteten, hvilket Holcim El Puente er et godt eksempel på. Byggetomter har ligeledes et stort potentiale som midlertidige næringsfattige biotoper i og omkring byen, og her kan danske entreprenørvirksomheder og grundejere gøre en stor forskel. Case Study: Holcim El Puente Cement giganten Holcim har i grusgraven El Puente i Spanien arbejdet målrettet på at øge biodiversiteten. Forbedringerne af naturen i det 180 hektar store område består bla. i at vådområder er blevet etableret, ynglepladser er skabt og skov plantet, vel at mærke imens andre dele af grusgraven stadig udnyttes. I alt har det ført til et forbilledligt naturområde, som nu er hjemsted for mere end 200 forskellige fugle, hvoraf fl ere er truede arter. Projektet fi k i 2010 tildelt UEPG sustainable development award. Efter det ambitiøse naturprojekt blev sat i gang, er naturen på stedet nu rigere, end den var inden udgravninger startede. Dette projekt for naturgenopretning viser, at der i forbindelse med kommercielt udvinding af råstoffer, f.eks. i grusgrave, kan ske store og værdifulde bidrag til naturen, ligefrem med et resultat der er bedre end udgangspunktet, før udvindingen begyndte. Habitats tilbyder Courtesy: Holcim and WBCSD Hjælp til virksomheden med at identifi cere, hvilke af de råstoffer, som de benytter, der stammer fra områder, hvor naturen belastes, samt hvor der kan skabes positive synergier som hos Holcim El Puente. Planlægning af biodiversitetsfremmende projekter i råstofgrave, i samarbejde med biologer og ingeniører. Design af oplevelsesrige midlertidige biotoper på byggetomter. Formidling virksomhedens indsats for biodiversiteten

7 HABITATS Skovbrug Inden for skovbrug er der mange muligheder for at skabe fremgang for biodiversiteten. Mange virksomheder besidder i dag skovområder eller bruger råvarer fra skove i deres produktion. I disse virksomheder kan der gøres en indsats for biodiversiteten, for eksempel ved at se på, hvordan vandbalancen er i skoven. Eller der kan laves en indsats for at skabe vekselvirkning mellem intensiv og ekstensiv skovdrift, således at der skabes større bepantningsmæssig variation. Dette kan sikre et rigere liv af fugle, insekter, planter mm. Virksomheder kan ofte med fordel bruge skovbrug som led i deres indsats for biodiversiteten. Case Study: Michelin I begyndelsen af årtusindeskiftet stod Michelin overfor en række udfordringer med produktionen af gummi til bildæk på deres plantager i Brasilien. Faldende udbytte, forældede træer, sygdomme og lavere priser viste, at der var behov for fundamentale skift i forretningsmodellen, både for at bevare de gamle træer og plante nye, så udbyttes kunne øges. Grundlæggende blev det eksisterende område delt op i fl ere mindre enheder, som fi k hver deres manager, som både kunne plante nye træer og sørge for en varieret vegetation i mellem disse. Biologiske korridorer mellem plantagerne blev etableret og forsøgsstationer til forskning anlagt. Resultatet af denne nye forretningsdrevne tilgang til biodiversitetens rolle i produktionen er fl ere jobs, højere udbytte og en rigere natur. Økoturister er endda begyndt at besøge plantagen for at opleve området. Habitats tilbyder Courtesy: Richard Dole Kortlægning af hvilke af virksomhedens råmaterialer, der forårsager tab af biodiversitet i skove og plantager. Formulering af virksomhedens politik over for leverandører af råmaterialer. Udarbejdelse af projekter som Michelins plantageomlægning i Brasilien, hvor forretningsmodellen nytænkes til fordel for biodiversiteten. Analyser af eksisterende skovbrug og udarbejdelse af en strategi for en ny driftsplan. 5

8 LEVERANDØRKÆDEN Gennemsigtighed er en vigtig start Som importør af råvarer er der meget at tage fat på med hensyn til biodiversiteten. Et oplagt sted at starte for danske virksomheder er at undersøge, hvordan de forskellige råmaterialer er fremkommet, og hvilket aftryk, der sættes i naturen, der hvor de kommer fra. Mest oplagt er råmaterialer som træ, bomuld og fødevarer, men næsten alle produkter starter et sted i naturen, og ender der igen. Når der i håndteringen af leverandørkæderne rejses spørgsmål om, hvordan de forskellige varers produktion påvirker biodiversiteten kan der afdækkes eventuelle risici for sammenbrud af vitale økosystemer, der kan have store negative forretningsmæssige konsekvenser. Samtidig kan der skabes grundlag for løsninger, hvor biodiversiteten kan beskyttes og ligefrem fremmes, hvis man som virksomhed sætter sig dette mål for øje. Courtesy: Bionade Habitats tilbyder I samarbejde med PwC at kortlægge risici forbundet med tab af biodiversitet og økosystemtjenester, der hvor virksomhedens råvarer produceres. Udvikling af forslag til, hvordan der kan gøres en positiv forskel for biodiversiteten i hvert led af leverandørkæderne. Promovering af virksomhedens tiltag i leverandørkæderne der sikre biodiversiteten. Courtesy: Webted 6

9 HABITATS Case Study: Bionade Det tyske bryggeri Bionade, der laver læskedrikke af økologiske råvarer, har siden 2005 arbejdet målrettet med at tage hensyn til biodiversiteten i deres supply chain. For eksempel har Bionade, i erkendelse af vigtigheden af rent vand i produktionen, rejst 130 hektar skov i såkaldte drikkevandsskove. Skovene er rejst på arealer, der tidligere var landbrugsland. På denne måde sikres det, at rent vand regenereres lokalt, og at der skabes en rigere natur. Drikkevandsskovene er etableret og driftet i samarbejde med den tyske NGO Trinkwasserwald. Med dette projekt kan Bionade samtidigt opnå at kompensere for deres årlige forbrug af vand. Yderligere er hele leverandørkæden hos Bionade gearet til at tilgodese bæredygtig udvikling, inkl. indkøb, produktion og logistik i processen. Råvarerne, der indgår i drikkene, købes helst fra lokale økologiske bønder, og alle leverandører har en særlig aftale om, at 100% af deres produktion af byg og hyldebær aftages af bryggeriet. På den måde er bryggeriet med til, at fremme økologisk landbrug i en region, hvor der ellers ikke er meget medvind for det. Derudover stiller Bionade en række særlige krav til hvordan kvalitet og positiv indvirkning på naturen sikres i produktionen. Disse retningslinier er mere omfattende end EU s krav til økologisk jordbrug. I Bionade arbejdes der desuden målrettet på at fremme bier og deres bestøvning til gavn for produktionen af råvarer til læskedrikkene. I et samarbejde med skoler bidrager denne indsats til, at børn kan lære om biernes vigtige rolle i økosystemet. Courtesy: Bionade 7

10 RAPPORTERING Biodiversitet på bundlinien I takt med at der kommer øget opmærksomhed på biodiversitet fra borgere og politikere, er det vigtigt for virksomhederne at være klar i kommunikationen om deres aftryk på biodiversiteten og indsatsen for denne. Forudsætningen for dette er en grundig kortlægning af hele virksomhedens samspil med naturen. Rapporteringsværktøjet Global Reporting Initiative (GRI), som benyttes af mange store virksomheder, også i Danmark, inkluderer biodiversitet som indikator, der skal rapporteres på. Dette aspekt er endda blevet udvidet med den seneste udgave af GRI. Forskningens konklusioner I 2007 nedsatte G8-landene plus fem store udviklingslande en arbejdsgruppe til at se på de økonomiske konsekvenser af tabet af biodiversitet på verdensplan. Gruppen hedder The Economics of Ecosystems and Biodiversity (TEEB), og i slutningen af 2009 blev de første rapporter offentliggjort. Disse indeholder nogle opsigtsvækkende konklusioner om opgørelsen af vores påvirk-ning af biodiversiteten. Det konkluderes bl.a., at de ødelæggelser, virksomheders aktiviteter i dag påfører økosystemerne, hænger sammen med, at der ikke tages højde for økosystemtjenesternes værdi i de nuværende afrapporteringsmekanismer og prisdannelser. TEEB er nu en del af beslutningsgrundlaget hos både EU og FN. Nye måder at opgøre påvirkningen af biodiversitet og værdien af denne i produktionen er meget vigtige, og i den forbindelse er indsatsen hos Puma et væsentligt skridt fremad. 8

11 HABITATS Case Study: Puma Sportstøjsproducenten Puma er gået foran og er blevet et af de første fi rmaer, der udarbejder og offentliggør økonomiske beregninger af deres miljømæssige omkostninger. Det er en helt ny og progressiv måde at gøre sin miljøpåvirkning op på, som tager udgangspunkt i den nyeste forskning inden for værdien af biodiversitet og økosystemer for økonomien. Metoden er udviklet i samarbejde med PwC. I første omgang opgjorde de vandforbrug og udledning af drivhusgasser, og i anden omgang blev landjord, affald og luftforurening medregnet. Resultaterne viser, at Pumas produktion har miljøomkostninger for samfundet på Det svarer til over halvdelen af det overskud, virksomheden havde samme år. Omkostningerne stammer primært fra gummi og læderproduktion, samt forbruget af fossile brændsler. Pumas metode er stadig ved at blive raffi neret, men allerede nu giver den et helt nyt billede af, hvordan virksomheder er afhængige af velfungerende økosystemer, og hvordan værdien af disse kan tænkes ind i virksomheders regnskaber. Habitats tilbyder Hjælp med rapportering af virksomhedens indfl ydelse på biodiversiteten, I samarbejde med PwC. Forslag til initiativer, der kan forbedre virksomhedens påvirkning af biodiversitet og økosystemer. Formidling af virksomhedens indsats for biodiversiteten. Courtesy: Puma 9

12 FINANSSEKTOREN Tættere på naturen end man skulle tro Finanssektoren er virkelig en af de brancher, hvor behovet for at tage fat på spørgsmålet om biodiversitet er størst. Investeringer, hvis succes er afhængige af nem og billig adgang til økosystemtjenester, bliver i stigende grad risikable, i takt med at økosystemerne bliver mere og mere sårbare. Det er i fi nanssektoren, at styrken til for alvor at gøre en forskel for klodens økosystemer fi ndes. Heldigvis er der en stigende erkendelse blandt fi nansfolk af vigtigheden af at tage vare på verdens biodiversitet. Flere og fl ere investorer tager nu spørgsmålet om biodiversitet i betragtning, når investeringer skal vurderes, og en række værktøjer er udviklet til dette. For eksempel kan man med FN s Principper for Ansvarlig Investering (PRI) screene investeringer for risici forbundet med bl.a. afhængigheden af biodiversitet og økosystemtjenester. Indtil nu har mere end 900 parter skrevet under på FN s principper, med aktiver for i alt 30 billioner US$. Derudover fi ndes The Equator Principles, som vurderer de miljømæssige og sociale aspekter af projektinvesteringer. Bag disse principper står mere end 70 institutioner fra 27 lande. Et sted at starte for fi nansielle institutioner er at uddanne medarbejdere til at have et kendskab til udfordringerne med overudnyttede økosystemer og tab af biodiversitet, såvel som til at være opdateret på den seneste udvikling inden for håndteringen af biodiversitet i videnskab, politik og forretningsverdenen. Courtesy: World Federation of Exchanges 10

13 HABITATS Case Study: HSBC Bankgiganten og fi nansieringsinstitutionen HSBC indgik i 2007 et 5-årigt samarbejde med NGO erne Earthwatch Institute og WWF m.fl. om at stå for uddannelsen af op i mod en tredjedel af medarbejderne i HSBC i klima- og bæredygtighed. Det svarer til ca ansatte på verdensplan. Mange medarbejdere blev sendt på kurser, hvor de lærte om forskning, udvikling af demonstrationsprojekter og arbejdede med metoder for, hvordan nye ideer kan integreres i praksis.. Uddannelsen består både i kurser, direkte deltagelse i forskning og dataindsamling i skovområder. Desuden lærte medarbejderne, hvordan de i deres daglige arbejde kan tage ansvar for klodens problemer, og derved bidrage til at løse miljøproblemerne. F.eks. via genrejsning af skove, rensning af fl oder og investeringer i vedvarende energi. Den enorme efteruddannelse har medført meget håndgribelige resultater i form af projekter om bedre vandforsyning, beskyttelse af levesteder for truede arter og indfl ydelse på udformningen af politikker på området. I 2011 blev samarbejdet mellem WWF og NGO erne hædret med prisen for International Green Award, verdens største miljøpris, i kategorien Best Green Employment Engagement. Habitats tilbyder Courtesy: Yifei Zhang Uddannelse af medarbejdere inden for biodiversitet, klima og virksomhedens handlemuligheder. Udvikling af måder at screene investeringer for negative påvirkninger på biodiversiteten, samt for investeringsrisici forbundet med tab af biodiversitet og økosystemtjenester. Udvikling af nye forretningsområder indenfor biodiversitet. 11

14 HABITATS Courtesy: Rasmus Kloster Bro 12

15 Om Habitats Habitats ApS arbejder for, at vi som mennesker kan udvikle os i samspil med naturen. Visionen er, at menneskets aktiviteter på sigt kommer til at bidrage til en regenerering af økosystemerne og en styrkelse af biodiversiteten. Det gør vi ved at stå for læring, kampagner og rådgivning, der fremmer bæredygtig udvikling for virksomheder og offentlige institutioner. En vigtig del af Habitats arbejde er at hjælpe store virksomheder med at gøre en positiv forskel for biodiversiteten. Hvis biodiversitet indarbejdes i de overordnede strategier og de daglige beslutninger i en stor virksomhed, kan det nemlig medføre betydelige fordele for virksomheden såvel som for omgivelserne. Habitats fungerer desuden som en tegnestue for landskabsarkitektur og byplanlægning. Vi planlægger og tegner landskaber og grønne byrum med henblik på at øge biodiversiteten. I forhold til virksomheder er udearealerne en fantastisk anledning til at gentænke aftrykket på naturen og sætte gang i konkrete fysiske tiltag, der fremmer biodiversiteten. Habitats er i sin udformning særdeles tværfaglig. Vi består både af en landskabsarkitekt, en erhvervsøkonom og en kaospilot. Dette udgangspunkt giver os en enorm styrke til at arbejde på tværs af faglige skel og vanetænkning. Selskabet fungerer desuden i høj grad som en netværksvirksomhed, og vi samarbejder med både botanikere, biologer, arkitekter og rådgivningsvirksomheder om at løse større projekter.

16 Habitats ApS

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

CBD COP13 - teknisk gennemgang

CBD COP13 - teknisk gennemgang Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 377 Offentligt CBD COP13 - teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 5. april 2017 Hans Christian Karsten Biodiversitetskonventionen

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand Birgitte Hoffmann 25 Oktober 2012 The liveable City Kreativt brug af vand Hvad er en liveable city? - Tony Wong Australia - Byliv Danmark Hvordan bidragervand håndtering? - Vand som grundlag for eksistens

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER

GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER Mette Termansen PLAN HVAD ER ØKOSYSTEMTJENESTER? MAES PROCESS I EU MAES DK OVERSIGT & TILGANG: MAES1: REVIEW + STATUS FOR VIDEN MAES2:

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Bæredygtighed og vækst baseret på Vugge til Vugge konceptet

Bæredygtighed og vækst baseret på Vugge til Vugge konceptet Jasper Steinhausen Sustainable Business Developer Cradle to Cradle Certified Consultant COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Lyngby Telefon 4597 2211 Direkte 4597 1812 Mobil 2135 1029 E-mail jase@cowi.dk http://www.cowi.dk

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

BLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING. Side 1

BLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING. Side 1 BLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING Side 1 Virksomheder mener: At CSR er relevant for forretning og bundlinje. At de gerne vil videre med deres CSR-arbejde. At de kan lære noget af andre virksomheders

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Odenses gode historie

Odenses gode historie Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde

Læs mere

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

STRATEGI FOR BIODIVERSITET STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

BYNÆR NATUR et afsnit i naturplanen

BYNÆR NATUR et afsnit i naturplanen BYNÆR NATUR et afsnit i naturplanen 1. De kommunale arealer i spil 2. Dyrk Svendborg et tværgående eksperiment 3. Projekter i byen eller i det bynære eksempler og diskussion MÅL Hvad vil vi? Forbedre eksisterende

Læs mere

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

STRATEGI FOR BIODIVERSITET STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København

Læs mere

NETVÆRKS- OG VIDENSCENTER for det åbne land, natur og miljø

NETVÆRKS- OG VIDENSCENTER for det åbne land, natur og miljø NETVÆRKS- OG VIDENSCENTER for det åbne land, natur og miljø Vi vil bevare det gode og udvikle noget nyt og endnu bedre derfor ønsker vi at skabe et netværks- og videnscenter for natur og miljø i Vejle.

Læs mere

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Et eksempel på planlægning for naturen mm. Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg

Læs mere

Munio Jewelry designer, udvikler og producerer smykker af høj

Munio Jewelry designer, udvikler og producerer smykker af høj J E W E L R Y E f t e r å r / V i n t e r 2 011 1 2 munio jeg forsvarer Munio Jewelry designer, udvikler og producerer smykker af høj kvalitet med det formål at medvirke til at bevare klodens fældningstruede

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Klimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen. Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011

Klimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen. Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011 Klimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011 1 Baggrund: Vi er i gang på 3 niveauer Visionering Visionen for Lindebjergskolen præsenteres Projektering Planlægning

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald For virksomheden Flexiket A/S blev Region Midtjyllands projekt Rethink Business startskuddet til at give indspil til kundernes ressourcestrategier.

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler

Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Ting, der holder længe, giver langt mindre miljøbelastning end ting, der kræver løbende udskiftning. Og de giver som regel større brugsglæde og mere

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune

Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Udgivet af Jammerbugt Kommune Udgivelsesdato: 1. maj 2009

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU 18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU 21.5.2010/ Green Cities status 2. kvartal 2010 Green Cities mål nr. 1 Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

GG strategi 17. august Forord

GG strategi 17. august Forord GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg Miljøcenter Roskilde d. 30. august 2011 Lykke Leonardsen Oversigt over oplæg Københavns Kommunes klimatilpasningplan Udfordringer Løsninger Skybrudsplan Udfordringer i

Læs mere

ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE?

ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE? 18. MAJ 2017 ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE? BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU HVORDAN HAR NATUREN DET? Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver EU mål: gunstig bevaringsstatus

Læs mere

Canon Essential Business Builder Program. Samler alt det, din virksomhed har brug for til at opnå succes

Canon Essential Business Builder Program. Samler alt det, din virksomhed har brug for til at opnå succes Canon Essential Business Builder Program Samler alt det, din virksomhed har brug for til at opnå succes Essential Business Builder Program - Introduktion Det er udfordrende at drive en printforretning.

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

Regnvandshåndtering hvilke LAR-elementer er i spil?

Regnvandshåndtering hvilke LAR-elementer er i spil? Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Regnvandshåndtering hvilke LAR-elementer er i spil? Green Urban Design Workshop nr. 2: Bio-LAR Marina Bergen Jensen mbj@ign.ku.dk Enhedens navn Terminologi

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Forslag Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Agenda 21 handlingsplan 2009 for Furesø Kommune omfatter 34 initiativer inden for områderne klima, ressourcer, invasive arter og natur samt

Læs mere

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Ved at deltage i Rethink Business er Rheinzink Danmark A/S blevet overbevist om, at der er god forretning i at tage brugt zink tilbage. Næste skridt

Læs mere

Resultat af Business Fredericia's kendskabs- og

Resultat af Business Fredericia's kendskabs- og Nyhedsbrev nr. 4 Oktober 2015 Kære Modtager Dette nummer holder dig opdateret med nyheder, nye arrangementer og inspiration. God læselyst. Business Fredericia Resultat af Business Fredericia's kendskabs-

Læs mere

TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur

TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur Klimatilpasningsplan for Assens Kommune 2014 Hvad nu? Hvad er klimatilpasning? Hvordan gør vi

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks

Læs mere

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan ser fremtidsudsigterne

Læs mere

HVOR ER VI I ARBEJDET

HVOR ER VI I ARBEJDET NYE LANDSKABER NYE LANDSKABER 1. Hvor er vi i arbejdet 2. (Faglig) Tilgang 3. Transformation af landbrugslandskab 4. Ambition 5. Tilgang biodiversitet 6. Biodiversitet / Formidling 7. Nervebanen / Kunstruten

Læs mere

Anden etape af trægangsti

Anden etape af trægangsti Anden etape af trægangsti Etape 4 og 5 Der bliver nu taget hul på anden etape af trægangstien omkring Hulemosesøen. Trægangstien bliver bygget for at forbedre adgangsforholdene, så man fremover kan gå

Læs mere

Mærker Max Havelaar/ Fair trade

Mærker Max Havelaar/ Fair trade Sagsnr. 40.08-02-1198 Ref. LES/jca Den 17. februar 2003 PnOJUXSSH0DWULF6&5 2YHUVLJWRYHUVWDQGDUGHUPnOJUXSSHDNWXHOOHGHOWDJHUHVWDNHKROGHU 0nOJUXSSH 'HOWDJHUH 6WDNHKROGHU Mærker Max Havelaar/ Fair trade FSC

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet

Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet Niels Søndergaard, Afdelingschef Uddannelses og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Sektionerne: Uddannelse til medlemmer

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Erstatningsnatur hvor fører det os hen?

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved KTC s Natur og Miljøkonference den 7. juni 2017 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Hvordan måles bæredygtighed? v/ økologikonsulent Thor Bjørn Kjeldbjerg Agri Nord, Planteavl

Hvordan måles bæredygtighed? v/ økologikonsulent Thor Bjørn Kjeldbjerg Agri Nord, Planteavl Hvordan måles bæredygtighed? v/ økologikonsulent Thor Bjørn Kjeldbjerg Agri Nord, Planteavl Respons-Inducing Sustainability Evaluation ( RISE ) Holistisk vurdering af bæredygtigheden af landbrugsproduktionen

Læs mere