Betydningen af Sociale Netværk for Voksne med ADHD

Transkript

1 Betydningen af Sociale Netværk for Voksne med ADHD Bachelorprojekt juni 2014 Gruppe KF11-19: ( ) ( ) Vejleder: Michael Hvid Münchow, F2 Antal anslag:

2 At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er hemmeligheden i enhver hjælpekunst Enhver, der ikke kan se det, han er selv i en indbildning, når han mener at kunne hjælpe en anden. For i sandhed at kunne hjælpe en anden, må jeg forstå mere end han men dog vel først og fremmest forstå det, han forstår. Når jeg ikke gør det, så hjælper min mere-forståen ham slet ikke (Kierkegaard, 1859) Side 1 af 52 sider

3 Indholdsfortegnelse Forord Indledning og problemfelt (fælles) Begrebsafklaring Sen-diagnosticeret ADHD målgruppebeskrivelse Hvad er ADHD? Definition af sociale netværk Definition netværkstyper Hvad er empowerment? Afgrænsning Forforståelse Vores forforståelse i forhold til målgruppen Metode (fælles) Primær empiri Overvejelser om interviewene Kriterier for udvælgelse af informanter Kontakt-etablering Præsentation af informanter Sekundær empiri Validitet Reliabilitet Teori Begrundelse for valg af teori Præsentation af valgt teori Oplevelse af sammenhæng (OAS) (Elsebeth) Social kapital (Sanne) Analyse Introduktion til analyse-del Side 2 af 52 sider

4 4.2 Det uformelle netværk (Elsebeth) Delkonklusion Det formelle netværk (Sanne) At være en del af det formelle netværk Effekten af psyko-edukation for voksne med ADHD Det formelle netværks betydning for borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet/ uddannelsessystemet Delkonklusion Det tredje netværk (Elsebeth) At være en del af det tredje netværk Hvad kan det 3. netværk i forhold til borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelsessystemet? Delkonklusion Konklusion (fælles) Perspektivering (fælles) Social indsats (fælles) Beskrivelse af indsats: Hvem er indsatsen rettet mod? Målsætning med indsatsen: På kort sigt: På lang sigt: Inddragelse Tidsplan Evaluering og dokumentation af projektets sociale indsats Etiske overvejelser/dilemmaer Epilog (fælles) Litteraturliste Supplerende litteratur Side 3 af 52 sider

5 11 Bilag Bilag Bilag Side 4 af 52 sider

6 Forord Dette bachelorprojekt er en kvalitativ undersøgelse, som tager udgangspunkt i voksne med ADHD 1 og om nogle af de problematikker og behov, som de oplever i relationen til andre og som er med til at påvirke deres hverdag. Vi vil rette en stor tak til vores informanter, som gennem deres personlige historier og åbenhed har bidraget til vores projekt. Vi blev inspireret til at arbejde med sociale netværk efter at have erfaret, hvorledes de på forskellig vis fortæller om behovet for at tilhøre et netværk. Efter et besøg på DAMPklaveret var vi overbevist om, at vores emnevalg både er spændende og er relevant for socialt arbejde. 1 ADHD står for Attention Deficit / Hyperactivity Disorder og er karakteriseret ved kernesymptomerne: Opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet Side 5 af 52 sider

7 1. Indledning og problemfelt Mennesker er sociale og interagerer i forhold til andre og andres handlinger. Det er vigtigt at forstå relationerne mellem mennesker for at kunne forstå menneskers opførsel. Begrebet sociale netværk bruges til at beskrive den enkeltes forhold til omgivelserne, men bruges også til at tydeliggøre relationer, som sker i forbindelse med intervention. Netværksarbejdet er et oplagt mål for socialarbejderne, da de gennem intervention kan påvirke individet (Ejrnæs & et al, 2004, s ). Vi ønsker i vores projekt at have fokus på mennesker, som først har fået diagnosen ADHD som voksne. I Danmark ses en stor stigning hos både børn og voksne, der får stillet diagnosen ADHD 2. I 2001 fik stort set ingen voksne stillet diagnosen i den regionale psykiatri, mens antallet af dem, som fik stillet en ADHD-diagnose i 2011 var oppe på Der er således en tydelig tendens til at diagnosen også anvendes til voksne (Socialstyrelsen, 2014). 3 Voksne med ADHD er i risiko for misbrug af cannabis, alkohol og narkotika og der er risiko for kormorbiditet, f.eks. angst, social fobi, depression og personlighedsforstyrrelser. Undersøgelser (Socialstyrelsen, 2014) viser at mennesker med ADHD har svært ved at fastholde og gennemføre en uddannelse, har sværere ved at fastholde et job og i sociale relationer kan der være mange skift i form af mange parforhold og dårlig kontakt til familien og nære relationer. Som socialrådgiver kan en af opgaverne bestå i, at tilbyde rådgivning og støtte mennesker med ADHD for at forebygge sociale problemer. Som beskrevet i serviceloven er det målet, at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (servicelovens 1, stk. 2). Der er brug for hjælp af varierende karakter afhængig af i den enkeltes funktionsniveau og den generelle livssituation (Socialstyrelsen, 2013). Det handler for den enkelte om at finde frem til de mestringsstrategier, som fungerer i netop hans/hendes tilfælde. Det kan være støtte og hjælp til planlægning af hverdagen, til almindelig daglig livsførelse, til at skabe struktur på arbejde og studie/uddannelse samt at skabe et socialt liv. Vores motivation for projektet Vi har begge været i praktik på misbrugsområdet og har mødt mennesker med diagnosen ADHD eller lignende vanskeligheder. Vi oplevede, at mange med ADHD havde svært ved at indgå - og at vedligeholde relationer. De havde vanskeligt ved at få tilknytning til arbejdsmarkedet, typisk røg de ud i konflikter - og ofte var ude i misbrug og/eller kriminalitet. 2 hvor stigningen af medicinsk behandling til personer med ADHD fremgår 3 Iflg. vores informanter er 2 ud af 3 blevet udredt i privat regi, hvilket betyder at det samlede antal er højere Side 6 af 52 sider

8 Vi blev inspireret af de komplekse problemstillinger og ville undersøge, hvordan voksne med ADHD oplever det, at have fået en diagnose, og hvordan de håndterer hverdagen, og hvordan de indgår og fungerer i sociale sammenhænge. Før interviewet Vi ønskede med en åben tilgang at undersøge, hvordan mennesker med ADHD selv oplever deres situation efter at have fået en diagnose som voksen. Vi fik kontakt med 3 informanter fra målgruppen, som hver især fortalte om deres liv med ADHD. Efter interviewet Vores informanter fortæller om relationer til andre mennesker som noget centralt; hvordan de ønsker at tilhøre et fælleskab, hvor de bliver mødt og forstået samt at kunne indgå på en arbejdsplads. Samtidig har de et behov for at snakke med både professionelle og med mennesker i samme situation. Vi undersøger, hvilken betydning det har at høre til et sted og hvilken betydning det uformelle, det formelle og det tredje netværk har i forhold til den enkelte (se Definition netværkstyper). Informanterne fortæller på hver deres måde om relationer de har haft og om, hvordan det har påvirket dem på forskellig vis. Netværk behøver ikke nødvendigvis være kilden til alt godt, og i nogle tilfælde kan netværket for den enkelte være begrænset eller usundt, for eksempel i tilfælde, hvor den nærmeste familie og vennekreds består af folk fra det kriminelle- eller misbrugsmiljøet. I familier, hvor flere medlemmer har ADHD, kan det nære netværk have sine begrænsninger og være så socialt udfordret, at det kan være svært at danne og fastholde relationer. Der kan være andre områder, som for borgeren er vigtigere eller mindst lige så vigtige at fokusere på. Vi er opmærksomme på, at netværksarbejde er en måde at tænke ud fra - ikke for at udelukke andre indsatser, men for at afgrænse vores fokus i projektet. Vi vælger at undersøge, hvad der kan bidrage til at mennesker med ADHD kan skabe nye relationer for derigennem at udvide deres netværk - og hvordan man som socialrådgiver kan skabe det rette fundament, som kan medvirke til at målgruppen erhverver sig en række kompetencer for bedre at kunne håndtere hverdagen. Side 7 af 52 sider

9 Problemformulering Det fører os frem til følgende problemformulering: Hvilken betydning har det sociale netværk for voksne med ADHD? Det undersøger vi i forhold til a) det uformelle netværk b) det formelle netværk c) det tredje netværk 1.1 Begrebsafklaring Sen-diagnosticeret ADHD målgruppebeskrivelse I vores projekt beskæftiger vi os med voksne med ADHD, som først har fået en diagnose efter det fyldte 18. år. Der er tale om mennesker, som hele livet har oplevet mange problematikker, som de trods alt har håndteret. Efter diagnosen har de måtte danne sig en ny identitet, samtidig med at omgivelserne skal forstå deres situation. Vi skelner i projektet ikke mellem unge og voksne, ligesom vi har valgt ikke at kønsopdele. Vi er dog bevidste om, at der forskelle afhængig af hvilken livsfase den enkelte befinder sig i, ligesom det er langt fra alle, som oplever større problemer i dagligdagen (se 1.2) Hvad er ADHD? ADHD er en forkortelse for diagnosen Attention Deficit/Hyperactivity Disorder, også beskrevet som Hyperkinetisk adfærdsforstyrrelse. Det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. ADHD er med andre ord en kognitiv funktionsnedsættelse hos det enkelte individ, i forskellige sværhedsgrader (WHO, 2011). Ifølge ViHS 4 betegnes ADHD ofte som et langvarigt handicap, men det betyder ikke at et menneske vil have de samme udfordringer hele livet. Der eksisterer mange forskellige behandlingstilbud og indsatser til voksne med ADHD. Her kan nævnes vejledning og støtte i forhold til mestring i hverdagen, beskæftigelsesrettede indsatser samt indsatser med fokus på sociale problemer i det enkelte menneskes liv (Socialstyrelsen, 2013). 4 ViHS er forkortelsen for Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og socialpsykiatri og hører under Socialstyrelsen. Side 8 af 52 sider

10 Psykoedukation/kognitiv adfærdsterapi To af informanterne har medvirket i et psykoedukationsforløb, som kan defineres som et kognitivt adfærdsterapeutisk forløb. Et psykoedukationsforløb har typisk en varighed af 8 uger og kan omfatte emner som 5 : forståelse og accept af egen lidelse træning i realistisk planlægning og tidsstyring håndtering af problemer med at igangsætte og gennemføre opgaver at lære at begrænse sig til et mål ad gangen træning i at organisere hjem og økonomi håndtering af vanskeligheder i parforhold og arbejde forståelse af følelsesmæssige reaktioner i forbindelse med ADHD Definition af sociale netværk Den danske sociolog Morten Ejrnæs (Ejrnæs & et al, 2004) beskriver socialt netværk, som de relationer som eksisterer mellem mennesker. Sociale netværk er interessante for socialarbejderen, da det kan være med at forudsige, hvorvidt den enkelte vil klare sig og evt. vil få sociale problemer og ligeledes kan det sige noget om, hvordan man vil klare svære situationer. Der er en sammenhæng mellem dårligt fungerende netværk og sociale problemer (Ejrnæs & et al, 2004, s. 210), hvilket giver anledning til at arbejde med netværk. De traditionelle netværk som familie, slægt og nabonetværk eksisterer ikke længere i det senmoderne samfund som følge af industrialisering og urbaniseringen. Social isolation og nye normer skaber sociale konflikter og man begyndte tidligt gennem socialt arbejde at satse på at opbygge netværk. Således allerede i 1911 blev det kristelige Studenter-Settlement på Vestrebro oprettet ideen bag var at frivillige kunne arbejde med børn, unge og voksne gennem forskellige arrangementer i klubhuse, som var oprettet i slumkvarterne. Denne form for socialt arbejde er i dag mere målrettet i form af socialt gruppearbejde og empowerment. Der er en række risikofaktorer ved ikke at have et netværk, hvor isolation og ensomhed kan bevirke at borgeren også er dårligere stillet i forhold til arbejdsmarkedet og mestring af dagligdagen. Det er vigtigt at understrege at det ikke behøver være tilfældet, idet mange klarer sig glimrende uden ret meget netværk. I vores projekt tager vi udgangspunkt i informanternes udsagn, hvor de samstem- 5 Retningslinjer for diagnostik og behandling af ADHD hos voksne (Dansk Psykiatrisk Selskab 2013) Side 9 af 52 sider

11 mende fortæller om betydningen af at høre til et sted og af vigtigheden af at kunne sparre med andre uanset typen af netværk (se nedenfor) Definition netværkstyper Der skelnes ifølge Morten Ejrnæs, mellem det uformelle netværk, det formelle netværk samt det det tredje netværk (Ejrnæs & et al, 2004, s. 212). Det uformelle netværk er de personer, som hører til i ens livsverden altså venner og familie. Det formelle netværk er de personer, som tilhører systemverdenen og som indgår i en professionel sammenhæng, fx socialrådgiveren på Jobcenteret, psykiateren, mentorer og pædagoger osv. Endvidere har vores informanter deltaget i formelt nedsatte grupper i form af psykoedukationsforløb (se endvidere under 1.1.2). Det tredje netværk, som ikke tilhører førnævnte kategorier, men som omfatter personer fra foreningslivet og fra det frivillige arbejde Hvad er empowerment? Vores anvendelse af begrebet empowerment skal forstås som en proces, hvor mennesker opnår kontrol og magt over deres eget liv. Når der arbejdes ud fra empowerment-perspektivet, får borgeren mere kontrol over eget liv og er med til at bestemme, hvorvidt der er et problem, og i givet fald skal han/hun være med til at definere dette. Det er borgeren, som afgør, om der skal gøres noget ved problemet og får mulighed for at vælge mellem forskellige former for hjælp. Borgeren får medbestemmelse og der lyttes til hans eller hendes vurdering, som indgår sammen med andre synspunkter i den samlede vurdering, der danner grundlag for en afgørelse om hjælp. (Posborg & et al, 2009, s ). Se endvidere afsnit 6, social indsats. 1.2 Afgrænsning For at afgrænse os, har vi valgt at fokusere på det at være en del af et netværk, samt netværkets betydning for tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er mange problematikker relateret til ADHD, som kunne undersøges nærmere. I dette projekt afgrænses netværk som mennesker, vi møder face to face. Det betyder at vi afgrænser os fra de netværk, som florerer i den virtuelle verden gennem spil, chatrum osv. Side 10 af 52 sider

12 Vi har fået kontakt med vores informanter gennem det sociale medie, Facebook, og vi formoder at de i forvejen søger viden gennem internettet. Vi finder det interessant, at de fortsat søger at komme i kontakt med andre med ADHD eller har brug for viden om ADHD på anden vis. Diskussioner, holdninger og diskurser hvad angår den medicinske behandling har vi valgt ikke at belyse. Vi er bevidste om at selvmedicinering er udbredt blandt mennesker med ADHD og at det i nogle tilfælde ophører, når medicinsk behandling træder i stedet. Vi vælger ikke at inddrage misbrugsproblematikker i dette projekt. Vi har haft en undring i forhold til sundhedssystemet, når der skal handles på en mistanke om personen har ADHD. Når vores informanter fortæller om deres udredningsforløb 6, er der stor forskel på hvordan henholdsvis private psykiatere kontra psykiatriske ambulatorier på hospitalerne gennemfører disse udredningsforløb og behandlingsforløb, men vi går ikke nærmere ind i den diskussion. 1.3 Forforståelse Iflg. den tyske filosof, Hans-Georg Gadamer, introduceres begrebet forforståelse således: ( ) at vi altid ser verden gennem nogle briller eller fordomme, som gør det muligt at opnå system og orden altså mening i det, vi stilles over for. (Alminde & et al, 2008), side 102) Forforståelse kan dermed beskrives som det perspektiv, vi ser på verden med, og er den før-bevidste del af forståelsen. Det vi ser, bliver belyst, og det er de begivenheder, vi oplever, som danner vores forforståelse hele livet igennem. Forforståelser er ikke fastlåst; den kan ændres og udbygges gennem hele livet ved at invitere andre ind og afdække begivenheder og oplevelser, som er selvindlysende for én selv. Når vi er bevidste om vores forforståelse, bliver det lettere at møde andre mennesker der, hvor de er og skabe en fælles forståelseshorisont (ibid. side 102) Vores forforståelse i forhold til målgruppen Igennem socialrådgiveruddannelsen er ADHD-problematikken blevet diskuteret på samfundsniveau såvel som på individniveau. Da vi indledte dette projekt var vores forforståelse præget af, at vi begge havde været i praktik på misbrugsområdet. En stor del af borgerne havde ved siden af deres misbrug også diagnosen ADHD. Det førte til udfordringer med at fastholde interesse og motivation, når 6 Et udredningsforløb er et forløb som en person skal igennem hvis der er mistanke om at de har ADHD eller andre psykiatriske lidelser. Forløbet består af forskellige tests, som har til hensigt at belyse symptomerne på ADHD. Side 11 af 52 sider

13 de skulle løse forskellige opgaver eller påbegynde en aktivering på arbejdsmarkedet. Vi havde således en forforståelse af, at målgruppen ikke havde lyst til at arbejde. Vi havde en forforståelse af, at jo mere social kapital 7 man har, jo bedre fungerer man både på individ- og på samfundsniveau, herunder bedre at ville kunne indgå socialt og samarbejdsmæssigt på en arbejdsplads. Vi havde en antagelse om, at får man styrket de sociale kompetencer og udvidet de sociale netværk, styrker det målgruppens selvforståelse, hvilket er med til at give overskud og ressourcer i hverdagen. Vi vælger i dette projekt at tilsidesætte vores forforståelse, og vil ud fra vores informanters fortællinger danne os en ny forståelseshorisont. 7 Se afsnit Side 12 af 52 sider

14 2. Metode Videnskabsteoretisk tilgang Vi tager udgangspunkt i den hermeneutiske cirkel, som er et centralt grundprincip for både den traditionelle, metodiske og den filosofiske hermeneutik (Fuglsang & Bitsch Olesen, 2004, s. 313). Her betegnes den hermeneutiske cirkel som en cirkulær bevægelse mellem forståelse og fortolkning. Det vil sige den vekselvirkning, der sker mellem del og helhed, der gør det muligt, at vi kan forstå og fortolke. Forholdet mellem dele og helhed er ikke fastlåst - og der kan derfor være forskelligartede dele og helheder inden for det samme område (Ibid. s.12). Den hermeneutiske tilgang tager udgangspunkt i det enkelte menneskes forståelse og er på baggrund af dette, ligesom fænomenologien, subjektorienteret i sin tilgang for at forstå den viden, den indbringer. Ifølge Gadamers filosofiske hermeneutik må man som socialrådgiver forsøge at sætte sig ind den enkelte borgers egen forståelseshorisont, som det enkelte menneske løbende er i gang med at opbygge. I den forbindelse kan der opstå en horisontsammensmeltning (Jacobsen, 2004, s ), hvor dialogen parterne imellem er vigtig for at skabe en fælles forståelseshorisont ved hjælp af Grounding Theory. Undersøgelsesmetode Projektets metodiske overvejelser udspringer af metoden Grounding Theory, som på dansk betyder funderet teori. Med metoden dannes kombinationen af en induktiv-deduktiv metodestrategi på det kvalitative område (Boolsen M. W., 2004, s. 145). Det er således empirien fra vores informanter, som danner grundlag for projektets opbygning og efterfølgende valg af teori. Med udgangspunkt i en induktiv tilgang til projektets målgruppe var vores hensigt at benytte en fænomenologisk tilgang til interviewene - og derigennem søge at tilsidesætte egne forforståelser og fordomme (Jacobsen, 2004). Denne tilgang skulle åbne op for informanternes subjektive oplevelser af deres livssituation uden påvirkning af interviewerens baggrundsviden og holdninger - og komme tættere på de reelle oplevelser, som informanterne har med diagnosen ADHD. Vi tog kontakt til 3 borgere fra målgruppen for at høre deres historie fra det tidspunkt, hvor de får en mistanke om at de har ADHD og om at få en diagnose - og frem til nu. Disse 3 interviews blev gennemført med en fænomenlogisk kvalitativ interviewguide, hvor de blev bedt om at fortælle om deres oplevelser af udredningsforløbet. Der var således i interviewene ikke et specifikt tema eller emne, men et fokus på informanternes livsverden og livshistorie (Kvale & Brinkmann, 2008, s. 47) i en tidsmæssig forståelsesramme. Side 13 af 52 sider

15 I vores databearbejdning har vi gennemlyttet interviewene, transskriberet og genlæst vores transskription, hvorefter vi har kodet udsagn i forhold til de temaer, vi har valgt at analysere på. Vi har med udgangspunkt i problemformuleringen valgt nogle områder, som på hver sin måde belyser forskellige sider af netværkets betydning. Dernæst tog vi kontakt til en professionel, som til dagligt arbejder med målgruppen, og vi udarbejdede en semistruktureret kvalitativt interviewguide med fokus på det sociale netværk og dets indflydelse for det enkelte menneske. Efterfølgende søgte vi viden om indsatser for voksne med ADHD og har gennemlæst de mest relevante rapporter om målgruppen (se Supplerende litteratur ). Vi har efterfølgende afkodet informanternes fortællinger i 2 overordnede temaer til projektets analyseafsnit (Ibid. side ). Den relevante teori bliver anvendt gennem en analytisk proces, hvor der er konstant bevægelse mellem empiri, sekundær empiri og teori. (Boolsen M. W., 2004, s. 141). Refleksion over forforståelsen Vi er bevidste om, at vi er blevet påvirket i mødet med vores informanter, således at de har en stor indflydelse på den historie, vi skriver (Kvale & Brinkmann, 2008, s. 50). Vi finder det umuligt at lægge alle forforståelser til side og dermed tillægge alting lige meget værdi, som den fænomenologiske tilgang kræver. Vores baggrundsviden og nysgerrighed omkring ADHD bevirker alligevel, at vi i løbet af interviewene er præget af forforståelser, og ender derfor også med at benytte en fænomenologisk/hermeneutisk tilgang. Som eksempel, hvor en forforståelse træder igennem, er en undren, hvor informanten fortælle om de systemer, som hun har kontakt til, på grund af at hun og hendes børn har henholdsvis ADHD og Autisme: Hvor mange systemer skal du så have kontakt til, så, nu når dig og dine børn har diagnoser? (Interview 1). 2.1 Primær empiri Projektet er bygget op over egen indsamlet empiri: 4 kvalitative interviews med henholdsvis 3 voksne med ADHD og med en pædagog, som har startet sit eget specialpædagogiske konsulentfirma DAMPklaveret Side 14 af 52 sider

16 2.1.1 Overvejelser om interviewene De kvalitative interviews er alle optaget med diktafon, hvorefter de er blevet transskriberet med det formål at få et systematisk overblik over relevante citater fra informanterne. Med hensyn til tolkning af mimik, kropsprog og lange pauser er dette fravalgt, og vi har udelukkende transskriberet det sagte. Af etiske grunde har vi valgt at anonymisere informanterne og tildele dem fiktive navne. Ligeledes anonymiseres også behandlingssteder, uddannelsessteder og arbejdspladser, da dette er uden relevans for projektets formål Kriterier for udvælgelse af informanter Informanterne fra vores målgruppe er valgt ud fra kriteriet: Voksne over 18 år, som er sendiagnosticerede med ADHD, mens vi ikke specifikt har søgt efter nærmere defineret aldersgruppe eller en speciel livssituation i øvrigt. Vi er bevidst om, at der er kønsforskelle samt forskelle på ung/voksen afhængig af livssituation, men i vores projekt går vi ikke nærmere ind i disse forskelle. Baggrunden for kontakt til DAMPklaveret var at få relevant viden om selve netværksarbejdet ud fra et professionelt perspektiv Kontakt-etablering Projektets tre informanter har frivilligt valgt at deltage i projektets interviews gennem opslag på Facebook på ADHD-foreningens side. Informanterne blev oplyst om interviewets formål, inden interviewet blev gennemført. Refleksioner omkring kontaktetablering Processen omkring kontaktetableringen af projektets informanter gav nye refleksioner om målgruppen voksne med ADHD. I takt med at vi søgte informanter igennem de sociale medier på ADHDforeningens hjemmeside på Facebook, blev vi opmærksomme på at det primært var kvinder, som meldte sig, idet syv kvinder og en mand var motiveret for at blive interviewet. Vi valgte at interviewe to kvinder og en mand, da vi på daværende tidspunkt var i tvivl om det gjorde nogen forskel. I forbindelse med kontaktetableringen blev vi opmærksom på informanternes individuelle behov og udfordringer, som skulle imødekommes. To informanter havde angst for at tale i telefon, hvilket betød at kommunikationen foregik gennem tekstbeskeder på Facebook. Den tredje informant havde behov for en opringning dagen før, for at kunne huske vores aftale. Ved kontaktetableringen måtte Side 15 af 52 sider

17 vi forstå det enkelte menneske, og vi blev opmærksomme på, hvordan vi skulle forholde os i forhold til interviewene. Informanterne kunne selv vælge, hvor interviewet skulle finde sted for at skabe en tryg og tillidsvækkende ramme Præsentation af informanter De tre informanter fra målgruppen er fundet igennem ADHD-foreningens side på Facebook. Vores professionelle informant fra DAMPklaveret har vi kontaktet direkte efter at have læst en artikel om projektet i medlemsbladet fra ADHD-foreningen. Endvidere har vi udtalelser fra en praktikant, som deltog under sidstnævnte interview. Vi har fået accept fra vores professionelle informant til at nævne ham med sit rigtige navn. To af informanterne er i familie, da Jens er far til Elise. Karina diagnosticeret som 27-årig Karina er 42 år, enlig mor, og bor med to hjemmeboende børn på henholdsvis 10 og 11 år. Desuden har hun en søn på 22 år som blev anbragt i familiepleje som 4-årig. Karinas ældste søn blev som 3- årig udredt for diagnosen ADHD. I den forbindelse oplyste den tilhørende børnepsykiatri, at Karina muligvis også havde ADHD og i 1998 fik hun selv diagnosen ADHD af en privat psykiater. Hendes to yngste børn er efterfølgende blevet diagnosticeret med henholdsvis psykomotorisk udviklingshæmning med opmærksomhedsforstyrrelser (sønnens diagnose) og atypisk autisme (datterens diagnose). Karina er i et afklaringsforløb i forhold til et fleksjob. Hun har forinden haft svært ved at fastholde sin tilknytning til arbejdsmarkedet, og den længste periode hun har været på en arbejdsplads er 1½ år. Karina er inden for de sidste to år begyndt at tage medicin for sin ADHD. Elise diagnosticeret som 22-årig datter af Jens Elise er 23 år, hun er hjemmeboende og bor med sin mor og far. Hun studerer på en ny videregående uddannelse efter at have afbrudt tidligere videregående uddannelse. Elise har haft en depression igennem en årrække. Elise søgte om at blive udredt for ADHD efter at hendes far blev udredt for ADHD og Aspergers syndrom. Efter ½ års ventetid på en udredning hos en psykiater, fik hun konstateret diagnosen ADHD i juli I den forbindelse blev Elise anbefalet at tage medicin og valgte i august at starte op på ADHD medicin. Elise kan ikke mærke forskel på, hvorvidt medicinen virker. Side 16 af 52 sider

18 Jens diagnosticeret som 46-årig far til Elise Jens er 48 år og bor med sin kone og sin datter, Elise på 23 år. For to år siden blev Jens diagnosticeret med ADHD og Asperger, med ADHD som primær diagnose. Diagnoserne fik han i forbindelse med en tidligere svær depression, som han havde fået efter to tidligere hjerteoperationer. Jens havde efterfølgende en længere sygeperiode, men er på nuværende tidspunkt i et rehabiliteringsforløb, hvor han arbejder som arkivar på et museum. Jens er i medicinsk behandling. Frede Muxoll pædagog og iværksætter af DAMPklaveret Projektets professionelle tilgang præsenteres af pædagog og iværksætter, Frede Muxoll, som i 2010 grundlagde et socialpædagogisk konsulentfirma DAMPklaveret. Hos DAMPklaveret fokuseres på, at mennesker med ADHD og Asperger får mulighed for at udvikle og danne sociale kompetencer igennem tillid og viden fra menneske til menneske. DAMPklaveret tilbyder støtte og supervision til både skoler og kommuner, såvel som individuelle coaching-forløb med den enkelte person med ADHD eller andre kognitive forstyrrelser. De arbejder på tværs med relevante faggrupper i forhold til at hjælpe mennesker med ADHD til at mestre udfordringer i hverdagen. Derudover tilbydes forskellige former for netværksgrupper, såsom grupper for mødre til børn med ADHD, voksne med ADHD og unge med ADHD. Formålet med netværksgrupperne er, at skabe et rum for viden om andres erfaringer om en hverdag med ADHD. Frede Muxoll selv er blevet diagnosticeret med ADHD i 2005, efter hans søn et halvt år forinden fik diagnosen ADHD og Asperger. Hans egen opvækst er præget af en barndom på børnehjem, misbrug, vold og kriminalitet. Frede Muxoll er nu uddannet pædagog, driver DAMPklaveret og holder foredrag om mestringsstrategier. Sofie diagnosticeret som 18 årig praktikant i DAMPklaveret Under interviewet på DAMPklaveret deltog 22-årige Sofie, som er praktikant. Hun skal i løbet af sin praktik arbejde med at udvikle et café-koncept, som er tænkt udbredt på landsplan. Sofie er selv aktiv bruger af onsdagscaféen og hun tager ud og holder foredrag om det at være ung med ADHD og om, hvordan hun mestrer udfordringer i hverdagen. 2.2 Sekundær empiri Udover vores indsamlede primære empiri har vi valgt at inddrage følgende 2 rapporter fra Socialstyrelsen, for at underbygge vores resultater: Side 17 af 52 sider

19 National ADHD-handleplan pejlemærker, anbefalinger og indsatser på det sociale område, (Socialstyrelsen, 2013) Handleplanen peger på centrale pejlemærker for kommunernes sociale indsats til mennesker med ADHD eller lignende vanskeligheder, og indeholder anbefalinger for indsatsen. Endvidere præsenteres eksempler på konkrete sociale indsatser målrettet henholdsvis børn, unge og voksne. I handleplanen fokuseres på indsatser inden for det sociale og sundhedsfaglige område. Målgruppen for handleplanen er kommunalpolitikere, kommunalchefer og andre beslutningstagere i kommunerne, som skal afgøre, hvordan indsatsen i kommunerne skal organiseres og tilrettelægges. Jeg er jo den, jeg er En interviewundersøgelse om ADHD og udsathed, (Socialstyrelsen, 2011) Rapporten er udarbejdet i forbindelse med projektet Ny og forstærket indsats til børn, unge og voksne med ADHD, hvor formålet er at kvalificere indsatsen til socialt udsatte borgere med ADHD. Medarbejderne i kommunerne skal blive bedre til at identificere, og følge effektivt og målrettet op på problematikker, som karakteriserer ADHD. 2.3 Validitet Bo Jacobsen skriver om validitet: Gyldigheden angiver, hvor sikkert ens data beskriver det forhold som man tilsigter at beskrive eller behandle. (Jacobsen, 2004, s. 127) Vores primære empiri altså vores 4 informanter er langt fra et repræsentativt udsnit af målgruppen, men vi vælger alligevel at betegne dem som gyldige i forhold til vores undersøgelse. Informanternes udsagn stemmer overens med de resultater, vi finder i vores sekundære empiri og øvrige artikler og undersøgelser. Vi kunne have valgt at gennemføre flere interviews, men det havde stadig ikke været repræsentativt. Det kunne have afdækket flere problematikker, hvilket havde været med til at give os et mere nuanceret billede af målgruppen og dens behov for netværket. Vi overvejede, om vi igen skulle kontakte vores 3 informanter med nogle supplerende spørgsmål i forhold til den problemformulering, som vi efterfølgende valgte at arbejde videre med. Vi vurderede, at der var gået for lang tid og at informanterne kunne være et helt andet sted i livet end på det tidspunkt, hvor interviewene fandt sted. Side 18 af 52 sider

20 Vores professionelle informant er pædagog. Vores validitet ville stå stærkere, hvis vi også havde inddraget en professionel med socialfaglig baggrund. Vi kontaktede en socialrådgiver fra ADHDambulatoriet på Glostrup Hospital, men de ønskede ikke at deltage i vores undersøgelse. Vores sekundære empiri er valgt ud fra et kriterie om at det er noget af det nyeste relevante materiale på området. Vi vurderer at Socialstyrelsen er en pålidelige kilde, men er samtidig bevidst om at undersøgelserne kan være påvirket af den politiske diskurs og samfundsdebatten generelt. 2.4 Reliabilitet Bo Jacobsen forklarer begrebet reliabilitet således: Pålideligheden er et spørgsmål om, hvor sikkert man måler det, man faktisk måler (uanset hvad man har til hensigt at måle) (Jacobsen, 2004, s. 131) For at kunne vurdere pålideligheden af vores undersøgelse, må vi vurdere om vores målinger er foretaget på en korrekt måde. Det kan diskuteres, hvorvidt det er tilfældet, idet vores interviews er taget ud fra en induktiv tilgang og på det tidspunkt, vidste vi ikke, hvilken retning vores projekt ville tage. Side 19 af 52 sider

21 3. Teori I dette afsnit præsenterer og begrunder vi valg af teorier, som vi har brugt til at besvare vores problemformulering. Ud fra vores gennemgang af informanternes fortællinger, har vi valgt 2 teorier, som skal danne rammen for vores teoretiske grundlag i projektet. Oplevelse af sammenhæng (OAS) Aaron Antonovsky Social kapital Robert D. Putnam 3.1 Begrundelse for valg af teori Mennesker med ADHD har svært ved at koncentrere sig, at skabe overblik og struktur og ved at planlægge og gennemføre aktiviteter. Det er relevant at se på informanternes sociale netværk, og om man kan se en forskel på henholdsvis det uformelle, formelle og det tredje netværk samt hvordan relationerne er brobyggende eller begrænsende (eller begge dele), i forhold til muligheder og behov for ny information, viden, ressourcer og kompetencer. Vi vælger teorier, som er med til at beskrive, hvordan informanterne formår (eller har formået) at opsøge nye sociale netværk, som kan have betydning for informanternes fremtidige hverdagsliv og arbejdssituation. Vi ved at nogle af vores informanter har etableret flere sociale netværk efter interviewene blev gennemført. Når vi vælger at inddrage Aaron Antonovsky og hans teori om Oplevelse af sammenhæng 8, er det et forsøg på at undersøge informanternes søgen efter forståelse for egen livssituation. Vi ønsker at belyse de udfordringer og frustrationer, som de oplever i forhold til deres ADHD og i mødet med andre mennesker og hvordan de mestrer disse udfordringer. En del af teorien om OAS omhandler de tre underkomponenter: meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed, som kan have betydning for, hvordan de finder sammenhæng mellem ny viden om dem selv, og hvordan de håndterer denne viden. Når vi vælger at analysere ud fra begrebet Social kapital 9 er det ud fra en hypotese om at mennesker, som indgår i en relation, får et udbytte, som rækker langt ud over selve relationen videre ind i andre relationer og ud i samfundet. Det er relevant at beskæftige sig med sociale relationer, da disse har stor betydning for mange aspekter af et menneskes liv, herunder den enkeltes sundhed og trivsel. Vi inddrager primært netværksteoretiken Robert D. Putnams definition af social kapital, men bruger i øvrigt begrebet bredt ud fra en forestilling om, at sociale netværk har en betydnings- 8 Præsentation under punkt Præsentation under punkt Side 20 af 52 sider

22 fuld værdi og de sociale relationer kan betragtes som en form for kapital, der har betydning for den enkeltes handlemuligheder (Hegedahl & Rosenmeier, 2007, s. 10). 3.2 Præsentation af valgt teori Oplevelse af sammenhæng (OAS) Aaron Antonovsky ( ) var professor i medicinsk sociologi og hans idé var at flytte fokus fra det syge (patogenetisk synsvinkel) til at have fokus på det sunde (salutogenetisk synsvinkel). Han ønskede at supplere den traditionelle lægevidenskab ved at stille spørgsmålet: Hvad er det, der gør at mennesker holder sig raske og sunde til trods for alle de belastninger, vi udsættes for? (Antonovsky, 2000). Antonovsky påpeger, at vi alle udsættes for situationer, som vi ikke i forvejen har en løsning på og som vi er nødt til at håndtere. Det er normale vilkår i livet at udsættes for sygdom, konflikter, kriser osv., hvor Antonovsky mener, at disse situationer og stressfaktorer er med til at give os et erfaringsgrundlag, som kan gøre os i stand til at takle nye situationer bedre. Vi påvirkes forskelligt og det er forskelligt, hvor godt vi håndtere disse situationer. Antonovsky mener, at sunde mennesker som oftest er bedre til at håndtere stresssituationer og er man usund, sætter stresssituationen sig og bliver dermed en yderligere belastning for livskvalitet og helbred. Evnen til at håndtere belastninger kalder Antonovsky også en Oplevelse af sammenhæng (OAS) og dette begreb består af 3 delelementer: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (Ibid. side 34-36). Begribelighed er, at den enkelte opfatter de udfordringer, som man møder i livet, som en del af det at leve. Og dette kan passes ind i en sammenhæng og forklares. Håndterbarhed betyder at, man er bevidst om, at der står ressourcer til rådighed. Disse ressourcer kan komme fra både sig selv eller fra ægtefælle, venner, kolleger og øvrige, som den enkelte vurderer, kan hjælpe til i svære situationer. Meningsfuldhed kan ses som en følelsesmæssig motivation og lyst til at engagere sig på trods af dets udfordringer. Og dette kan give mening for den enkelte. Jo højere følelse den enkelte håndterer hverdagen ud fra i forhold til ovennævnte tre komponenter, jo stærkere er oplevelsen af sammenhæng hvilket ifølge Antonovsky giver en stærk oplevelse af Side 21 af 52 sider

23 sammenhæng for den enkelte samt et bedre vilkår for et sundt helbred. (ibid. s.38-39). Omvendt giver en lav følelse af de tre delkomponenter en rigid oplevelse af sammenhæng. Teorien OAS er baseret på interviews med 51 meget forskellige mennesker, som alle har været ude for et alvorlig trauma og på trods af dette har klaret sig forbløffende godt efterfølgende (ibid. s. 34) Social kapital I projektet benyttes begrebet social kapital, som en overordnet forståelsesramme baseret på de tre teoretikere Putnam, Bourdieu og Coleman, som alle anskuer social kapital som: Social kapital er, at sociale netværk har værdi, og at sociale relationer kan betragtes som en form for kapital, hvorfor mennesker kan få udbytte af at indgå i netværk af sociale relationer. (Hegedahl & Rosenmeier, 2007, s. 10) Social kapital kan overordnet forstås som de ressourcer, som udvikles i relation til forbindelser af medmenneskelighed, som ofte har positivt resultat på omverdenen. Den sociale kapital kan altså anskues som en produktiv kraft, som kan påvirke ud over menneskenes særegnede fællesskab. Social kapital kan således betegnes som den sociale kobling, der udgør sammenhængskraften i samfundet ikke mindst fordi det er fordelagtigt for mennesker, at indgå i et netværk af sociale relationer frem for blot at agere individuelle væsener, som hver i sær forfølger uafhængige mål. I analysen af vores informanters udsagn, inddrager vi Bourdieus teori om de fire kapitalformer: økonomisk, kulturel, social samt symbolsk kapital. Endvidere inddrages Putnam s teori om social kapital, som omhandler de to komponenter: det afgrænsende vertikale og det brobyggende horisontale perspektiv (ibid. s.10) Putnams to typer social kapital Robert D. Putnam (1941- ) er en amerikansk politolog og professor ved Harvard University. Social kapital rummer ifølge Putnam to komponenter: den strukturelle i form af sociale netværk, og den kulturelle i form af normer. Disse to komponenter spiller sammen og kan ikke ses isoleret. En vigtig pointe i Putnams teori omkring social kapital er, at det ikke er en iboende kraft i individet, men snarere er noget der opstår i de sociale strukturer. Altså skal social kapital ses som de ressourcer, der opstår gennem sociale relationer baseret på netværk, normer og tillid. Putnam skelner mellem to typer af sociale netværk: de horisontale og de vertikale netværk (Hegedahl & Rosenmeier, 2007). Side 22 af 52 sider

24 De vertikale netværk karakteriseres gennem stærke bånd og med en stærk følelse af loyalitet og gensidighed inden for netværket. Netværket er opstået gennem fælles identiteter og homogene grupper. Det kan karakteriseres som indadvendt og ekskluderende, hvilket kan virke begrænsende på medlemmernes handlemuligheder og der er en risiko for en afgrænsning mellem medlemmerne og omverdenen. Omvendt kan de stærke interne sociale bånd yde en betydningsfuld social og psykologisk bistand til netværkets medlemmer. Den social kapital som opstår i de vertikale netværk, betegner Putnam som afgrænsende social kapital (også kaldet bonding social kapital ). De horisontale netværk karakteriseres ved grupper, hvis medlemmer indgår i inkluderende netværk på lige fod med hinanden. Netværket fører mennesker sammen fra forskellige sociale sammenhænge og ses særligt i frivillige organisationer, hvor der ikke skelnes mellem eventuelle sociale og økonomiske forskelle mellem medlemmerne. I de horisontale netværk betegner Putnam den sociale kapital som brobyggende social kapital (også kaldet bridging social kapital ). Båndene i horisontale netværk er ofte svagere og er præget af en mere generel gensidighed end båndene inden for de vertikale netværk (Hegedahl & Rosenmeier, 2007, s. 29) Forekomsten af afgrænsende og brobyggende social kapital ses i højere eller mindre grad inden for de forskellige netværk ligesom et individ ikke kun benytter sig af den ene af de to typer af netværk. Herved dannes forskellige former for social kapital, hvilket iflg. Putnam har afgørende betydning for samfundets økonomi, demokrati, sundhed og glæde. Et individ benytter sig ikke kun af det ene af de to typer af netværk, men at man kan se et netværk både ud fra dets brobyggende og den afgrænsende social kapital på samme tid (Hegedahl & Rosenmeier, 2007, s ). Side 23 af 52 sider

25 4. Analyse 4.1 Introduktion til analyse-del Vi indgår alle i forskellige typer af netværk, som supplerer hinanden og har forskellige formål. Som vi har beskrevet i afsnittet sociale netværk (afsnit 1.4) anvender vi begreberne det uformelle netværk, det formelle netværk og det tredje netværk. Med afsæt i projektets indsamlede empiri, sekundær empiri og den teoretiske forståelsesramme analyseres data i forhold til de 3 netværkstyper. I analysedel 2 og 3 diskuteres endvidere 2 hovedtemaer: at være en del af et netværk og tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelsessystemet. 4.2 Det uformelle netværk I dette analyseafsnit undersøger vi, hvilken betydning det uformelle sociale netværk/relationer (nære venner, familie og slægtninge) kan have for den enkelte med en ADHD diagnose. Vi inddrager Putnams teori om afgrænsende netværk, da denne teori kan belyse, hvilke begrænsninger det uformelle netværk kan medføre. Karina fortæller om sin hverdag. Hun har svært ved at koncentrere sig om de mest basale gøremål i hverdagen. Til dette fortæller Karina: Begge mine hjemmeboende børn har også diagnoser, så det gør det jo heller ikke nemmere - og tilføjer: Nej, jeg har 3 børn. jeg har en stor dreng på 22, det var ham, jeg fik, da jeg var 19 år, og så har jeg Søren og Mette på 10 og 11, som bor herhjemme. Min ældste søn på 22, flyttede i plejefamilie, da han var 4 år. Han har også det der ADHD. Jeg har haft et hashmisbrug på et tidspunkt, og det har han helt klart overtaget (int 1 s.6-7). Faderen til de to yngste børn bor langt væk og ser børnene to gange om måneden. Det er ikke muligt, at børnenes far hjælper til i hverdagen, hvis Karina har behov for at være sammen med ét barn ad gangen: Det har ikke kunnet lykkedes, at få ham (faderen) til at tage dem sådan én ad gangen (int 1 s.8). Karinas nære relationer består af hendes to hjemmeboende børn, hende selv og én søn på 22 år, som udover ADHD også har et hashmisbrug. Hvis vi her anskuer Karinas situation omkring hendes nære relationer, kan det ses som begrænsende i forhold til dannelsen at sociale netværk. Side 24 af 52 sider

26 I modsætning til Karinas fortælling har Elise (Int.2) ingen børn; hun er 23 år og bor hos sine forældre. Efter Elise bliver diagnosticeret med ADHD i august 2013, har hun oplevet uventet respons fra nogle familiemedlemmer samt nære venner, da hun fortæller, at hun har diagnosen ADHD. Elise fortæller: Altså jeg har mistet nogle relationer, synes jeg, altså på det punkt at jeg ikke føler at de er dér på samme måde som de var før. De agerer anderledes på det punkt at de tænker: Nå, men når du nu bliver rask, så kan vi snakke igen, og jeg prøver at fortælle dem: Vent lige lidt, jeg bliver ikke rask Men det har de svært ved at forstå. Altså jeg er jo stadig mig, og det har de svært ved at forstå (Int. 2). Elise mister nogle relationer efter, at hun fortæller om sin ADHD. Hendes nære familie har udtalt at: det er noget pjat, det går over (Ibid.) Desuden har Elise inden for de sidste to år været påvirket af, at faderen har haft en hjertesygdom efterfulgt af depression og en udredning for ADHD og Asperger. Både Elise og hendes far, Jens, har angstsymptomer, som betyder at de begge har angst for at tale i telefon. Elise kan betragtes som datter til en forælder med psykiske lidelser. Faderens angstsymptomer kan indebære et kronisk adfærdsmønster, som gennem hendes opvækst har domineret hendes tilværelse (Killén, 2010, s. 40). Elise begynder sin første videregående uddannelse på Medialogistudiet på Ålborg universitet, hvor hun gennemfører 1. og 2. semester. Hun føler det meget stressende at fortsætte dette studie, da hendes far er meget syg og hun selv får mistanke om at hun muligvis har diagnosen ADHD ligesom sin far. Elise fortæller: Der skete for meget i mit liv, og min far havde det ikke så godt, og det hele var noget lort og jeg kan ikke mere. Det hele blev bare for meget, og så gav jeg op (Ibid.). I Elises situation har hun mistet nogle nære relationer blandt sine tidligere venner og oplever også manglende forståelse fra nogle af sine familiemedlemmer. Hos både Karina og Elise ses en begrænsning i deres sociale netværk og relationer, som ifølge Putnams afgrænsende social kapital beskrives som vertikalt afgrænsende ud over andre end familie og nære venner. Afgrænsende social kapital kan både medføre positive og negative afkast, hvor den positive afgrænsende sociale kapital kan give betydningsfuld social og psykologisk støtte for (i disse tilfælde) nære familieforbindelse, Side 25 af 52 sider

27 mens det negative afkast af afgrænsende social kapital kan virke begrænsende for den enkeltes familiemedlems handlefrihed. I forhold til Karinas livssituation kan hendes handlefrihed være begrænset i tid, da hun i dagligdagen har to børn med særlige behov, som hun skal tage hånd om. Elise har - udover at hun skal forstå og håndtere sin egen livsituation - også mistet nogle nære venner og familierelationer. Ydermere skal hun forholde sig til sin far, som også har nogle psykiske og fysiske udfordringer. I interviewundersøgelsen Jeg er jo den, jeg er (Socialstyrelsen, 2011, s. side 7) konkluderes, at et godt socialt netværk har afgørende betydning for mennesker med ADHD. Ikke mindst er anerkendelse og støtte fra uformelle netværk (partner, familien, venner og kollegaer) vigtigt både på det følelsesmæssige plan og i forhold til at kunne magte en hverdag med uddannelse og arbejde. Samtidig kan der ligge en bekymring for, om netværket kan holde til den ekstra belastning i længden, som vanskelighederne ved at have ADHD som voksen, kan medføre Delkonklusion Det kan med ovenstående analyse af det uformelle netværk konkluderes, at de nære relationer for projektets informanter kan være begrænsende på forskellige områder. Manglende familierelationer og heraf manglende ressourcer og støtte kan begrænse den enkeltes handlefrihed og kan være medvirkende til at det er svært at udvide sit sociale netværk. I Karinas livssituation har både hendes selv og hendes 3 børn diagnoser, som præger hverdagen og udfordrer hende og hele familien. Der ses en manglende forståelse fra det nære netværk, når man fortæller om at have fået diagnosen ADHD. Det har også konsekvens at forældre med psykiske lidelser kan opbygge et uhensigtsmæssigt adfærdsmønster som i Elise og Jens situation, hvilket kan virke begrænsende i forhold til de øvrige netværk. De nære familierelationer kan også have en afgrænsende effekt på den enkeltes uddannelsesforløb, når der opstår fysisk og psykisk sygdom i familien. 4.3 Det formelle netværk Det formelle netværk består i denne sammenhæng af professionelle, som man møder i sundhedssystemer og i det sociale system. Det er personer med en faglig baggrund og som i et eller andet omfang har indflydelse på borgerens liv og den indsats eller bevilling af hjælp, som borgeren har behov for. Dette analyseafsnit vil undersøge, hvilken betydning (ressourcer og begrænsninger) det formelle netværk kan have for målgruppens sociale netværk. Side 26 af 52 sider

28 4.3.1 At være en del af det formelle netværk Som det ses ovenfor har Karina et begrænset uformelt socialt netværk. Hun udtrykker, at hun har behov for hjælp og støtte fra det offentlige til de udfordringer, som hun har i hverdagen som fuldtidsmor med to børn, som begge har diagnoser(1. interview s. 8). Hun har igennem tilhørskommunens handicapenhed ansøgt om at få aflastning og har herefter fået bevilliget en aflaster, som hver onsdag hjælper Karina med at få mere tid til hvert enkelt barn. Om dette fortæller Karina: Det er guld værd, altså især det med at man har to børn med forskellige diagnoser, altså det der med at man kan lave ting med dem hver for sig og Karina fortæller videre: Aflastning er rigtig rigtig godt, det har virkelig gjort meget og fungerer rigtig godt. (Int 1 s.8). I Karinas livssituation giver det mening for hende at få støtte og aflastning fra kommunen. Karina har været bevidst om, at hun har behov for ekstra ressourcer fra det sociale system, som kan give hende en oplevelse af en bedre sammenhæng i hendes og børnenes hverdagsliv ud fra Antonovsky teori om OAS. Karina har været bevidst om et behov for ressourcer og støtte udefra, og man kan på baggrund af dette betragte Karinas oplevelse af både begribelighed og håndterbarhed som værende høj Effekten af psykoedukation for voksne med ADHD To af informanterne, Jens og Karina, har deltaget i et kursus for voksne med ADHD som kaldes et psykoedukations-forløb 10. Dette kursusforløb har både Jens og Karina fået bevilliget igennem det kommunale jobcenter. Jens fortæller om sin oplevelse af at deltage i et psykoedukations-forløb: Det var det bedste sted, jeg nogensinde har oplevet. Jeg skulle komme to gange om ugen og deltage i undervisning omkring ADHD, Asperger, og Autisme, og hvordan hjernen fungerer. Ved undervisningsforløbet var vi omkring 6-7 stykker i klasselokalet. Og det var så smukt, idet vi lærte hinanden at kende, og det var ligesom om at vi talte samme sprog alle sammen, og det var en enorm god oplevelse for os alle der var sket. Ja, sådan en slags fællesskabsfølelse (int. 3). Karina giver også udtryk for at hendes deltagelse i et psykoedukations-forløb har været givende: Jeg var på sådan et psykoedukation-kursus om ADHD. Om at blive bedre til at leve med ADHD, og det var rigtig godt. Det var et fantastisk kursus vil jeg sige, fordi man lærte en 10 Ifølge Retningslinjer for diagnostik og behandling af ADHD hos voksne (Dansk Psykiatrisk Selskab 2013) anbefales psykoedukations-behandling se endvidere afsnit Side 27 af 52 sider