Klima- og miljøredegørelse for Vej & Park
|
|
- Christina Dalgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klima- og miljøredegørelse for Vej & Park Teknik- og Miljøforvaltningen november 2011
2 Indholdsfortegnelse Klimakommune... 3 Praktisk miljøledelse i Vej & Park... 4 Omfattede aktiviteter... 5 Miljøpolitik for driftsenhederne... 6 Væsentlige miljøpåvirkninger... 6 Ressourceforbrug i bygninger...7 Brændstofforbrug...7 CO2 udledning fra brændstof, el og vame...8 Vandforbrug...9 Saltforbrug i vintertjenesten...9 Kemikalier i værksteder...9 Gift og kunstgødning i de grønne områder...10 Miljømålsætninger Miljøhandleplan Ressourceforbrug i egne bygninger...12 Brændstofforbrug i egne drift...12 Kemikalier i værksteder...12 Tværgående initiativer - praktisk miljøledelse...12 Saltforbrug i vintertjenesten...13 Gift og kunstgødning i de grønne områder...13 Praktisk miljøledelse fremover... 14
3 Klimakommune Helhedsplanen for Jammerbugt Kommune har siden 2009 sat fokus på Agenda 21 og klima med hovedvægt på kommunens egne aktiviteter. Dette er kommet til udtryk i en overordnet handlingsplanfor Agenda 21 og klima, der sætter fokus på indførelse af praktisk miljøledelse. Praktisk miljøledelsesigter mod at styrke det systematiske miljø- og klimaarbejde i organisationen. Første runde på institutionerne blev gennemført i 2010, hvilket i 2011 blev fulgt op af en anden runde på driftsenhederne. Anden runde er gennemført som et fælles workshop-forløb for driftsenhederne Vej & Park og Forsyning/Genbrugspladser med fokus på praktisk miljøledelse. Denne redegørelse sammenfatter status og handleplan indenfor Vej & Park på miljø- og klimaområdet. Redegørelsen vil fremover blive opdateret årligt for at sikre en fortsat opfølgning og udvikling af området. Jammerbugt Kommune valgte i oktober 2009 at indgå en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening om at mindske kommunens CO2-udslip med 2 % om året indtil På den baggrund udarbejdes hvert år indtil 2025 et samlet CO2-regnskab for driften af Jammerbugt Kommune.Klima- og miljøredegørelsen understøtter en effektiv rapportering på området og anviser projekter, der bidrager til at nå de opstillede klimamål. 3
4 Praktisk miljøledelse i Vej & Park Indførelse af praktiske miljøledelse i driftsenhederne er blevet understøttet af 6 halvdages workshops med 11 deltagere fra: Vej & Park og materialegårde Forsyning og genbrugspladser Plan og Miljø, Team Miljø De seks workshops har omfattet: Workshop 1: Overordnet miljøgennemgang Overblik over egne miljø- og klimapåvirkninger og gældende lov og eksterne krav på området Workshop 2: Væsentlige miljøpåvirkninger og registreringer Udpegning af de væsentlige miljø- og klimapåvirkninger og registreringsbehov Workshop 6: Den fremtidige proces Fastholdelse og videreudvikling af det videre miljøog klimaarbejde Deltagerne fra Vej & Park har parallelt med de afholdte workshops arbejdet i en projektgruppe med henblik på at anvende de introducerede værktøjer. Medarbejderne fra Team Miljø har deltaget i forløbet med henblik på at understøtte arbejdet i driftssenhederne. De 6 workshops er blevet gennemført under ledelse og vejledning af en konsulent. Workshop 3: Miljøpolitik, mål og handlingsplaner Formulering af miljøpolitik samt mål og handlingsplaner for forbedringsprojekter Workshop 4: Det daglige miljøarbejde Vurdering af styringsmuligheder for miljø- og klimaforhold i det daglige arbejde Workshop 5: Struktur på miljøarbejdet Vurdering af behov for håndbøger og/eller overordnede procedurer inden for miljø og klima 4
5 Omfattede aktiviteter Vej og Park arbejder med udgangspunkt i de 4 materielgårde Brovst, Fjerritslev. Pandrup og Aabybro. Der arbejdes med følgende aktiviteter: Veje, stier, fortove, pladser Der arbejdes med renhold, kantskæring og skiltning, såvel som opretning af belægninger, opstribning og nyanlæg m.v. Grøfter og rabatter Området omfatter rabatklipning, regulering, såning oprensning, spuling, samt reparation og nyanlæg Grønne områder I de grønne områder foretages græsklipning, beskæring, renholdelse, gødning, vanding, plantning samt ukrudtsbekæmpelse Strande og strandstier Der løses opgaver vedr. renovation og renholdelse ved strandene Naturpleje I naturplejen arbejdes med renholdelse, klipning, beskæring, invasive arter, rydning og vedligeholdelse Vintertjeneste Vintertjenesten omfatter glatførebekæmpelse og snerydning, opsætning af snestokke samt tilsyn I arbejdet med praktisk miljøledelse har Vej & Park gennemgået egne aktiviteter med henblik på at udpege væsentlige miljøpåvirkninger Vejbrønde Der arbejdes med opretning, udskiftning, spuling, slamsugning, reparation, vedligehold og nyanlæg af vejbrønde Transportopgaver Transportopgaverne omfatter kørsel med affald, flytte opgaver, levering, afhentning og materieltransport Maskiner/værksted På værkstederne arbejdes med renholdelse, reparation og service af maskiner. Hertil kommer opgaver vedr. transport og bugsering, 5
6 Miljøpolitik for driftsenhederne Miljøpolitikken fastsætter de overordnede rammer og retningen for miljøarbejdet. Vej & Park tilslutter sig den fælles miljøpolitik for driftsenhederne i Jammerbugt Kommune: Vi vil: Formindske klimapåvirkninger og forbedre miljøforhold Følge lovgivningen og overholde overordnede beslutninger Gå i dialog med leverandører Fortælle om vores indsats for klimaet og miljøet Uddanne og træne medarbejderne til at arbejde klima- og miljørigtigt. Væsentlige miljøpåvirkninger Aktiviteterne i Vej & Park giver anledning til mange forskellige miljøpåvirkninger. I projektet er de væsentligste miljøpåvirkninger blevet udpeget med henblik på at sætte fokus i den videre indsats. Udpegningen er sket ud fra en samlet vurdering af kriterier omkring klimapåvirkning, ressourceforbrug, forureningsgrad, myndighedskrav, økonomi, interessenter og medarbejdere. Gruppen har udvalgt følgende fem områder med væsentlige miljøpåvirkninger: Ressourceforbrug i bygninger (el, vand og varme) Brændstofforbrug i egen drift Saltforbrug i vintertjenesten Gift og kunstgødning i de grønne områder Kemikalier i værksteder 6
7 Ressourceforbrug i bygninger Vej & Parks samlede elforbrug i egne bygninger svinger en del med ca kwh i 2008, kwh i 2009 og kwh i Dette understreger behovet for et fortsat fokus på området. Elforbruget bidrager væsentligt til klimabelastningen Elforbrug i kwh for de fire materielgårde Fjerritslev Aabybro Pandrup Brovst Vej & Park har flere opvarmningsformer, der bidrager forskelligt til klimabelastningen. I 2009 fik materielgården i Brovst omlagt fra oliefyr til naturgas, hvilket bidrager til en lavere klimabelastning. Det samlede forbrug af naturgas er på den baggrund steget fra ca m 3 i 2008 til ca m 3 i På materielgården i Fjerritslev er fjernvarmeforbruge faldet i forhold til Der er ikke korrigeret Varmeforbrug for de fire materielgårde 00 til 010 Fjerritslev (mwh fjernvarme) Aabybro (m3 naturgas) Pandrup (m3 naturgas) Brovst - liter fyringsolie Brovst - m3 natugas
8 Brændstofforbrug Vej og Parks brændstofforbrug i egen drift er steget markant fra 2008 til 2010, hvilket primært kan tilskrives øget kørsel i vintertjeneste i forbindelse med en hård vinter. Heri indgår ikke eksterne transportørersydelser Brændstofforbrug i liter for Vej og Park Benzin Diesel CO 2 udledning fra brændstof, el og varme Den samlede CO 2 -udledning fra brændstofforbruget i egen drift er steget på baggrund af den øgede kørsel. I 2009 udgjorde kørsel under Vej og Park omkring 9 % af de samlede CO 2 -udledninger. Dermed er det en af de mere markante klimabelastende aktiviteter i kommunen. Den samlede CO 2 -udledning fra el- og varmeforbruget på materielgårdene ligger i 2010 på niveau med forbruget i 2008 efter en markant stigning i Omlægningen fra oliefyr til naturgas har medvirket til at holde udledningen nede i Materielgårdenes CO 2 -udledning fra el og varme bidrager med knap 2 % af den samlede udledning. CO udledning i tons pr. år for Vej & Park Brændstof 571,57 628,42 853,35 Varme 55,75 70,54 54,02 El 40,18 46,79 41,19 I alt 667,5 745,75 948,56
9 Vandforbrug Vandforbruget er steget fra 2465 m 3 til 2617 m 3 fra 2008 til Vandforbruget til saltning i vintertjenesten udgør en væsentlig andel m 3 i En stor del af variationen i vandforbrug kan tilskrives det varierende behov for saltlage. Vandforbruget til saltning er opgjort særskilt fra 2010, da vandforbruget hertil er fritaget for vandafledningsafgifter. Saltforbrug i vintertjenesten Saltforbruget er steget markant i 2010, hvilket primært kan tilskrives en hård vinter. Der bruges en del vand til saltlagen, men miljømæssigt set er det en fordel at bruge saltlage frem for tørsalt, da det giver et mindre saltforbrug. Salt og vandforbrug i vintertjenesten salt i tons & vand i m Tons salt Vand Kemikalier i værksteder Der anvendes en række forskellige olier og kemikalier i tilknytning til værkstederne. Det arbejdes løbende med miljøvenligt indkøb, brug og bortskaffelse af olie og kemikalier. Der er nu påbegyndt registreringer af forbruget på området Vandforbrug i m 3 for de fire materielgårde Fjerritslev Aabybro Pandrup Brovst
10 Gift og kunstgødning i de grønne områder Forbruget af kunstgødning er faldet jævnt fra 2008 til 2010 fra 69 tons til 49 tons. Det skyldes, at indkøbet af kunstgødning til brug ved bl.a. institutioner og andre grønne områder i kommunen er sparet væk. Endvidere er antallet af gødninger af boldbaner reduceret fra 5 til 4 gange Der bruges begrænsede mængder af Round Up i forbindelse med bekæmpelse af Bjørneklo. Ukrudtsbekæmpelsen foregår generelt ved en udbredt anvendelse af gasbrændere. Der bruges relativt små mængder af Merit Turf, der er et insekticid udviklet til bekæmpelse af gåsebiller og stankelbenslarver. Stoffet anvendes kun på boldbaner. Kunstgødning, Round Up og Merit Turf NPK-gødning (tons) Round Up (liter) Merit turf (kg) , , ,
11 Miljømålsætninger Vej og Park har opstillet og prioriteret en række miljømålsætninger med udgangspunkt i de væsentligste miljøpåvirkninger og miljøpolitikken. Miljømålsætninger fremgår herunder i prioriteret rækkefølge: 1. Reducere ressourceforbruget (el, varme og vand) i egne bygninger Miljøhandleplan Projektgruppen har udarbejdet en bruttoliste med 24 forskellige projektforslag/løsninger med udgangspunkt i miljøpolitikken, miljømålsætningerne og de væsentligste miljøpåvirkninger. Forslagene er efterfølgende er blevet diskuteret og prioriteret i ledelsen for Vej og Park, som har udpeget 8 projektforslag, der udgør handleplanen for Vej og Park i Holde fokus på brændstofforbrug i egen drift og reducere med 5 % i 2012 og 5 % 2013, hvis økonomisk muligt Holde fokus på miljørigtigt indkøb og brug af kemikalier i værksteder Holde fokus på og om muligt minimere salt forbruget i vintertjenesten Minimere brugen af gift i de grønne områder og undlade brug ved almene indvindingsboringer Minimere brugen af kunstgødning De øvrige projektforslag vil kunne indgå i efterfølgende handleplaner. Alle projektforslag er kort beskrevet i oversigtsskemaer samlet under 6 temaer, der udspringer af de opstillede miljømålsætninger og væsentlige miljøpåvirkninger. Hertil kommer et tema omkring tværgående initiativer omkring praktisk miljøledelse. De prioriterede projekter for 2012 er markeret med gult på de næste sider. 11
12 Ressourceforbrug i egne bygninger Titel Mål Indhold Tidsplan Ressourcer / økonomi Energigennemgang af materielgårde Reducere forbruget af vand, varme og el Energirådgiver gennemgår bygninger på materielgårdene med henblik på opstilling af løsningsforslag Inden udgangen af 2012 Rådgivning tilbydes gratis Energieffektiv drift af udstyr Reducere forbruget af el Tidsur på kompressorer m.v. Tjener sig selv ind på kort sigt Elbesparelser på lys Reducere forbruget af el Lysføler for automatisk tænd/sluk efter behov for lys mv. Fokus på varmeforbrug Reducere forbruget af varme Lukke radiatorer om sommeren m.v. Tjener sig selv ind på kort sigt Omkostningsfrit Brændstofforbrug i egen drift Titel Mål Indhold Tidsplan Ressourcer / økonomi Nye brændselsøkonomiske maskiner Indkøb af nye og mere brændselsøkonomiske maskiner Usikkert evt. omkostningsfrit Revurdering af behov og opgaver Kurser i køreteknik Start/stop - funktioner på maskinerne Skifte til andre drivmidler Analyse og registrering af forbrug på maskiner Reducere forbruget af brændstof Reducere forbruget af brændstof Reducere forbruget af brændstof Reducere forbruget af brændstof Reducere forbruget af brændstof Reducere forbruget af brændstof Opstilling af forslag til nye plejeplaner eller former for vejvedligehold. Fokus på ændrede metoder/rutiner, mellemdepoter for maskiner og materiel m.v. Alle kørende medarbejdere undervises i køreteknik ved baneøvelser + teori. De chauffører, som forbruger mest, sendes på kursus først. Indkøb af nye maskiner, som har start/stop anordninger Indkøring af nye brændsler, som f.eks. biodiesel (der reducerer brugen af fossilt brændstof). Der er opnået en andel på 7 % fra 1. juni 2011 Analyse af timetal, maskinnumre og brændstofforbrug på tankanlæg via registrering på hver maskine (som allerede sker) Ved den løbende udskiftning af maskinparken Inden midsommer 2012 Løbende proces med ca. 20 personer om året i 3 dage Ved den løbende udskiftning af maskinparken Løbende Igangsættes på sigt og derefter løbende proces Indgår i de almindelige Årlig udgift på ca x 20 = kr. Usikkert evt. omkostningsfrit Usikkert evt. omkostningsfrit Indgår i de almindelige Kemikalier i værksteder Titel Mål Indhold Tidsplan Ressourcer / økonomi Automatisk vurdering af miljøeffekter ved valg af nye hjælpestoffer Fokus på miljøvenlige indkøb og brug af kemikalier Systematisk undersøgelse af miljøeffekter ud fra faste check-punkter. Udarbejde simpel checkliste til brug for indkøbere og maskinførere. Inden udgangen af 2011 Indgår i de almindelige Vurdering af arbejdsmiljøeffekter ved brug af miljøfarlige stoffer Automatisk doseringsanlæg + viden om korrekt brug Fokus på miljøvenlige indkøb og brug af kemikalier Fokus på miljøvenlige indkøb og brug af kemikalier Systematisk undersøgelse af arbejdsmiljøeffekter ud fra faste check-punkter. Udarbejde simpel checkliste til brug for indkøbere og maskinførere. Indføre automatiske doseringsnøgler hvor muligt! Opsætte brugsanvisning hvor det skønnes nødvendigt eller ved opfordring herom. Indgår i de almindelige Ca kr. Tværgående initiativer - praktisk miljøledelse Titel Mål Indhold Tidsplan Ressourcer / økonomi Kommunikation og kurser om miljø Indførelse af praktisk miljøledelse Løbende information i Vej & Park nyt. Opret ny rubrik med miljøledelse med info om nye tiltag, resultater af analyser osv. Kurser om miljø i sammenhæng med driften af værksteder Løbende Indgår i de almindelige 12
13 Saltforbrug i vintertjenesten Titel Mål Indhold Tidsplan Ressourcer / økonomi Saltsprederkursus til alle chauffører Minimering af saltforbrug Egne chauffører på AMUkurser ca kr. Krav til miljøviden /-bevidsthed inden adgang til vintertjeneste hos både egne og private chauffører ved udbud til vintertjeneste Næste udbud af vintertjeneste (2015) Kalibrering af saltspredere Minimering af saltforbrug Løbende kalibrering af saltspredere på alle køretøjer. Nye driftsrutiner Vurdering / opfølgning på målinger fra Vinterman Minimering af saltforbrug På baggrund af registreringen (som allerede sker) analyseres indkommende timetal, chaufførnumre og saltforbrug og kørte kilometre Indgår i de almindelige Forslag til ændrede prioriteringer for saltning Minimering af saltforbrug Indstille til politisk beslutning, at serviceniveauet sænkes på udvalgte strækninger (f.eks. undlade weekender og genopveje behov for saltning på mindre veje) Indgår i de almindelige Vurdere mulighed for at erstatte salt med sand /grus Minimering af saltforbrug På baggrund af analyser / politisk beslutning vurderes alternativer til saltning. Del af de almindelige ledelsesopgaver Gift og kunstgødning i de grønne områder Titel Mål Indhold Tidsplan Ressourcer / økonomi Vurdering af brug af gift ved almene indvindingsområder Del af de almindelige ledelsesopgaver Løbende registrering af giftforbruget Kurser i ikke-kemisk ukrudtbekæmpelse Revurdere behovet for kunstgødning af kommunale arealer generelt Øge anvendelse af naturgødning Undlade brug af gift ved almene indvindingsområder Minimere forbruget af gift Minimere forbruget af gift Minimere forbruget af kunstgødning Minimere forbruget af kunstgødning Vurdering af om stop for brug af gift kan udvides til alle almene indvindingsområder. Aktiviteter i følsomme områder vurderes på baggrund af analyser (som allerede findes) Systematisk registrering af forbrug og dosering ud fra faste check-punkter. Udarbejde simpel checkliste til brug for gartnere. På baggrund af analyser (som allerede findes) vurdere gødningsbehov på kommunale arealer. Vurdere muligheder og begrænsning ved øget brug af naturgødning. Del af de almindelige Gartnere på AMU-kurser ukendt Del af de almindelige ledelsesopgaver Del af de almindelige ledelsesopgaver 13
14 Praktisk miljøledelse fremover Vej & Park har i workshopforløbet arbejdet med den fortsatte styring og ledelse af miljø- og klimaarbejdet. Blandt de vigtige fremadrettede resultater fra 2011 er: Vej og Park har fået overblik over egne miljøforhold og har opdateret relevante godkendelse og tilladelser Vej & Park er oprettet i energistyringsprogrammet Min Energi og vil fremover anvende programmet til indtastning og opfølgning på miljønøgletal Vej & Park har formuleret fremadrettede målsætninger og tilhørende handlingsplan på miljø- og klimaområdet Vej & Parks medarbejdere er blevet involveret i/informeret om klima- og miljøindsatsen via Vej & Park Nyt Vej & Park har samlet dokumentation klima og miljø samt praktisk miljøledelse i en Miljømappe I forlængelse heraf er der nedsat en fast arbejdsgruppe, der vil udvikle og forankre det videre arbejde med praktisk miljøledelse i Vej & Park. Dette sker i samspil med ledelsen, der har det overordnede ansvar for miljø- og klimaindsatsen i organisationen. Arbejdsgruppen vil blandt andet arbejde med: Udvikling af miljønøgletal Udvikling og opfølgning på projekter i miljøhandlingsplan Formidling overfor medarbejdere og kommunalbestyrelsen, herunder den årlige klima- o miljøredegørelse. Fortsat udvikling af miljømappe og dokumentation af praktisk miljøledelse 14
Klima og miljøredegørelse 2012 for Vej & Park
Klima og miljøredegørelse 2012 for Vej & Park Teknik og Miljøforvaltningen februar 2013 Indhold Klimakommune... 3 Praktisk miljøledelse i Vej & Park... 4 Omfattende aktiviteter... 5 Væsentlige miljøpåvirkninger...
Læs mereKlima- og miljøredegørelse. for Teknik og Forsyning/genbrugspladserne
Klima- og miljøredegørelse for Teknik og Forsyning/genbrugspladserne Teknik- og Miljøforvaltningen november 2011 Klima- og miljøredegørelse for Teknik og Forsyning/genbrugspladser Indholdsfortegnelse Klimakommune...
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereKlima- og miljøredegørelse. for Teknik og Forsyning/genbrugspladserne
Klima- og miljøredegørelse for Teknik og Forsyning/genbrugspladserne Teknik- og Miljøforvaltningen februar 2013 Indhold Klimakommune... 3 Praktisk miljøledelse i Teknik og Forsyning/Genbrugspladserne...
Læs mereKlima- og miljøredegørelse. for Teknik og Forsyning/genbrugspladserne
Klima- og miljøredegørelse for Teknik og Forsyning/genbrugspladserne Teknik- og Miljøforvaltningen november 2011 Indholdsfortegnelse Klimakommune... 3 Praktisk miljøledelse i Teknik og Forsyning/genbrugspladser...
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.
Læs mereKlima- og miljøredegørelse for institutionerne
Klima- og miljøredegørelse for institutionerne Teknik- og Miljøforvaltningen november 2010 Indhold Indledning...4 Praktisk miljøledelse...5 Praktisk miljøledelse på institutionerne... 5 Spørgeskemaundersøgelse...
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs merefor Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18
CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2
Læs mereKlima- og miljøredegørelse. for Teknik og Forsyning/genbrugspladserne
Klima- og miljøredegørelse for Teknik og Forsyning/genbrugspladserne Teknik- og Miljøforvaltningen april 2015 Indhold Klimakommune... 3 Praktisk miljøledelse i Teknik og Forsyning/Genbrugspladserne...
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland
GRØNT REGNSKAB 214 VA 57 Blokland Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 57 Blokland. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereStamblad for Skovsgårdskolen praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Lærer børnene at spare på forbrug Affaldssortering (- kompost) Grønne indkøb (rengørings- og vaskemidler + hårde hvidevarer) Ikke
Læs mereCO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed
CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet
GRØNT REGNSKAB 214 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.
Læs mereCO2 Regnskab for Ikast-Brande
CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereAgenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009
Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Kolofon Titel Agenda 21 og klima - overordnet handlingsplan Udgivet af Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Udgivelsesdato 25. juli
Læs mereCO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune
CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune - Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og
Læs mereEVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015
EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet
Læs mereKommunens grønne regnskab 2011
Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er
Læs mereStamblad for Gjøl Skole og Fritidscenter praktisk
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Affaldssortering Grønne indkøb Bemærkninger; Vil gerne arbejde med affaldssortering fremover,
Læs mereCO 2 opgørelse 2010. Tårnby Kommune
Tårnby Kommune CO 2 opgørelsen er udarbejdet af Freddy Christensen & Heidi Tiedgen Svejgaard, Tårnby Kommune, Teknisk Forvaltning. Spørgsmål til opgørelsen kan rettes til Heidi Tiedgen Svejgaard på hts.tf@taarnby.dk
Læs mereCO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune
CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet
Læs mereCO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune
-regnskab 2009 For virksomheden Jammerbugt Kommune regnskab for Jammerbugt Kommune 2009 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Formålet
Læs mereGreve Kommune Grønt regnskab 2003
Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereOdense Kommune CO 2 regnskab 2008-09
Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...
Læs mereCO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune
CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereGrønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009
Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab 2009 Kommunale ejendomme Ballerup Kommune har i mange år udarbejdet grønne regnskaber. Der er et for den geografiske enhed Ballerup Kommune,
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2011 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2011. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereGRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet
GRØNT REGNSKAB 215 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.
Læs mereKlimakommune Allerød 2012
Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere
Læs mereCO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereTillæg til Grønt Regnskab 2012
Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre
Læs mereCvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB
Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik
Læs mereKlimakommunerapporten 2014
Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mere2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed
CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse
Læs mereStamblad for Tranum skole, Uglen og Tranen praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøplan og miljøretningslinjer
Læs mereBrønderslev Kommune Klimarapport
Brønderslev Kommune Klimarapport 2009 Kolofon. Titel : Brønderslev kommune klimarapport 2009 Udgivet af : Brønderslev kommune, Bygninger & beredskab Udgivelses dato : August 2010 Udgivelsessted : Dronninglund
Læs mereGRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken
GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato
Læs mereEnergistrategi Evaluering 2013
Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup
GRØNT REGNSKAB 214 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt. Formålet er at følge forbrugsudviklingen
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup
GRØNT REGNSKAB 215 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mereAllerød Genbrugsplads
Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2007 Indledning Siden Allerød Genbrugsplads blev åbnet i 2001, og frem til og med 2007, er mængden af tilført affald steget med 35 procent og antallet af besøgende
Læs mereCO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012
CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene
Læs mereOmstilling/Tilpasning budget 2015-18
Frederikshavn Kommune Teknisk udvalg Omstilling/Tilpasning budget 2015-18 Økonomicentret, d. juni 2014 Drifts besparelses forslag Vinter -562-709 -818-925 Renhold af belægninger og bekæmpelse af invasive
Læs mereStamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Biersted Skole Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -handleplan Affaldssortering
Læs mereForsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.
Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet
Læs mereCO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013
CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013 RØDOVRE KOMMUNE -opgørelse 2012 -opgørelsen omfatter el- og varmeforbrug i kommunens bygninger samt kørsel i kommunens bilpark. De kommunale bygninger er inddelt
Læs mereCO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om københavnerne og kommunen Egen miljøindsats Vurdering af kommunens miljøindsats Holdningen til miljømål Økologi Miljøledelse Renhold Økologi Baggrund for data om økologiforbrug
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 Alberslund Boligselskab
GRØNT REGNSKAB 216 Alberslund Boligselskab Grønt regnskab 216, Albertslund Boligselskab Introduktion Grønt regnskab for Albertslund Boligselskab udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme,
Læs mereCO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.
CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune. Byrådet har vedtaget, at et af de overordnede mål for bæredygtig udvikling i Holbæk Kommune er at reducere udledningen af drivhusgasser, herunder udledningen af CO 2
Læs mereKørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)
CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...
Læs mereKlimakommune Statusrapport
Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2010 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse er en revideret udgave af den allerede fremsendte CO2 opgørelse for 2010. Det skyldes at Frederikssund Kommune ikke har
Læs mereCO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur
CO2-REGNSKAB 2013 August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur Udvikling i Assens Kommunes CO2- udledning Assens Kommune blev klimakommune i marts 2009. Som Klimakommune er Assens Kommune forpligtet
Læs mereEnergihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade
Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1
Læs mereBilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen
Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen 2007 Bilagsoversigt: BILAG 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 BILAG 2. Arbejdsskadestyrelsens forbrug side 5 BILAG 3. Tekniske besparelsestiltag
Læs mereMiljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars
Miljøredegørelse 211 Lantmännen Danpo i Aars Miljøredegørelse 211 - Aars Indholdsfortegnelse: Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Miljøhandlingsplan 211... 4 Miljøhandlingsplan
Læs mereUdskiftning af større cirkulationspumper
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af større cirkulationspumper I mange ejendomme cirkuleres varmen stadig med en cirkulationspumpe af en ældre type,
Læs mereCO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012
CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd
GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.
Læs mereGodkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.
Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af
Læs mereHvordan udbydes hele materielgården? Mette Vangkilde Gram - NIRAS Britt Bak Odgaard - Viborg Kommune
Hvordan udbydes hele materielgården? Mette Vangkilde Gram - NIRAS Britt Bak Odgaard - Viborg Kommune Indlæggets formål og indhold Formål Indføring i den proces, der skal gennemføres, når en materielgård
Læs mereKlimakommune Statusrapport
Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport
Læs mereDANSK GOLF UNION. Golfens Grønne Regnskab 2006 GOLFENS GRØNNE REGNSKAB
DANSK GOLF UNION Golfens Grønne Regnskab 26 DGU s Natur- og miljøpolitik baggrund basisoplysninger Ressourceforbrug Indhold DGU s Natur- og miljøpolitik 3 Baggrund 4 Basisoplysninger 4 Indberetningskort
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereMILJØ REDEGØRELSE 2014-2015
MILJØ REDEGØRELSE 2014-2015 Vores papirarbejde er i orden - også når det handler om miljøet Johnsen Graphic Solutions A/S har gennem mere end 20 år ført en dokumenteret og målrettet miljøpolitik til gavn
Læs mereCO 2 -regnskab Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017
CO 2 -regnskab 2016 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2016 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017 PLANENERGI NORDJYLLAND Jyllandsgade 1
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereHandleplaner og energiledelse. Workshop 6 NI EM projektet - 7. marts 2013
Handleplaner og energiledelse Workshop 6 NI EM projektet - 7. marts Handleplaner og energiledelse Hvad har I arbejdet med det sidst år? Hvor er vi i energiledelsesprocessen? Hvad siger standarden DS/EN
Læs mereGrønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:
Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2012
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2012 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2012. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereCO 2. -regnskab For virksomheden Jammerbugt Kommune. Side
CO 2 -regnskab 2016 For virksomheden Jammerbugt Kommune Forsidebilledet viser Ryå, der går over sine bredder CO 2 -regnskab for Jammerbugt Kommune 2016 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale
Læs mereMILJØREDEGØRELSE 2009
MILJØREDEGØRELSE 2009 Forord Aalborg Kommune indbød i 1997 en række virksomheder til at deltage i en vækstgruppe med henblik på gennem workshops og møder at fokusere på miljøet og de miljøbelastninger,
Læs mereKlimakommunerapporten 2015
Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereCO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011
CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod
Læs mereCO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015
CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010
Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereDer indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget
Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt
Læs mereCO 2. -regnskab For virksomheden
-regnskab 2013 2 For virksomheden Jammerbugt Kommune Forsidebilledet viser Ryå, der går over sine bredder -regnskab for Jammerbugt Kommune 2013 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2
Læs mereStamblad for Aabybro Skole praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Inddrage børnene i at spare på forbrug Grønne
Læs mere