Klima- og miljøredegørelse. for Teknik og Forsyning/genbrugspladserne

Transkript

1 Klima- og miljøredegørelse for Teknik og Forsyning/genbrugspladserne Teknik- og Miljøforvaltningen februar 2013

2 Indhold Klimakommune... 3 Praktisk miljøledelse i Teknik og Forsyning/Genbrugspladserne... 4 Omfattede aktiviteter... 5 Miljøpolitik for driftsenhederne... 5 Væsentlige miljøpåvirkninger... 5 Brændstofforbrug...6 Affaldssortering...7 Elforbrug...8 Miljømålsætninger... 8 Indsats i Miljøhandleplan Brændstofforbrug...10 Sortering og genanvendelse af affald Februar 2013

3 Klimakommune Helhedsplanen for Jammerbugt Kommune har siden 2009 sat fokus på Agenda 21 og klima med hovedvægt på kommunens egne aktiviteter. Dette er kommet til udtryk i en overordnet handlingsplan for Agenda 21 og klima, der sætter fokus på indførelse af praktisk miljøledelse. Praktisk miljøledelse sigter mod at styrke det systematiske miljø- og klimaarbejde i organisationen. Første runde på institutionerne blev gennemført i 2010, hvilket i 2011 blev fulgt op af en anden runde på driftsenhederne. Anden runde blev gennemført som et fælles workshop-forløb for driftsenhederne Vej & Park og Forsyning/Genbrugspladser med fokus på praktisk miljøledelse. Tredje runde, som er startet op i 2012, har omhandlet kommunens forvaltninger. Denne redegørelse sammenfatter status og handleplan indenfor Teknik og Forsyning/ Genbrugspladserne på miljø- og klimaområdet. Redegørelsen er en opdatering af redegørelsen fra november 2011 og vil fremover blive opdateret årligt for at sikre en fortsat opfølgning og udvikling af området. Jammerbugt Kommune v algt e i okt ober 2009 at indgå en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening om at mindske kommunens CO 2 -udslip med 2 % om året indtil På den baggrund udarbejdes hvert år indtil 2025 et samlet CO 2 - regnskab for driften af Jammerbugt Kommune. Klima- og miljøredegørelsen understøtter en effektiv rapportering på området og anviser projekter, der bidrager til at nå de opstillede klimamål. 3

4 Praktisk miljøledelse i Teknik og Forsyning/Genbrugspladserne Indførelse af praktiske miljøledelse blev i 2011 understøttet af 6 halvdages workshops med konsulent og med 11 deltagere fra: Vej & Park og materialegårde Teknik og Forsyning/Genbrugspladser Plan og Miljø, Team Miljø De seks workshops har omfattet: Workshop 1: Overordnet miljøgennemgang Overblik over egne miljø- og klimapåvirkninger og gældende lov og eksterne krav på området Workshop 2: Væsentlige miljøpåvirkninger og registreringer U d p e gn i ng a f d e v æ s en t l i g e mi l j ø - o g klimapåvirkninger og registreringsbehov Workshop 3: Miljøpolitik, mål og handlingsplaner Formul ering af mi lj øpol itik samt mål og handlingsplaner for forbedringsprojekter Workshop 5: Struktur på miljøarbejdet Vurdering af behov for håndbøger og/eller overordnede procedurer inden for miljø og klima Workshop 6: Den fremtidige proces Fastholdelse og videreudvikling af det videre miljøog klimaarbejde I forlængelse af projektet er der nedsat en permanent miljøgruppe, der arbejder videre med at udvikle og forankre praktisk miljøledelse i Forsyning/ Genbrugspladser. Miljøgruppen vil bl.a. arbejde med udvikling af miljønøgletal, udvikling og opfølgning på projekter i miljøhandlingsplan samt formidling overfor medarbejdere og kommunalbestyrelsen, herunder den årlige klima- og miljøredegørelse. Gruppen består af driftsleder og driftsassistent fra genbrugspladserne, en medarbejder fra Teknik- og forsyningsafdelingen samt en miljømedarbejder fra Team Miljø. Gruppen mødes ca. en gang i kvartalet. I 2012 har arbejdet været lidt præget af, at området har været uden en driftsleder i ca. ½ år. Workshop 4: Det daglige miljøarbejde Vurdering af styringsmuligheder for miljø- og klimaforhold i det daglige arbejde 4 Februar 2013

5 Omfattede aktiviteter Teknik og Forsyning/Genbrugspladser arbejder med en rækkeaktiviteter på affaldsområdet. De driftsorienterede aktiviteter, der er medtaget i denne redegørelse, omfatter: Genbrugspladser Aktiviteterne på de eksisterende genbrugspladser, der omfatter de 4 store pladser (Brovst, Gøttrup, Udholm og Aabybro), samt 4 nærgenbrugspladser Området gennemgår større strukturændringer med kommende etablering af 2 nye genbrugspladser og nedlæggelse af 2 genbrugspladser og alle nærgenbrugspladser. Kommunens kørsel med affald Kommunens kørsel med affald til behandlingsanlæg og internt på genbrugspladserne. Eksterne leverandørers kørsel og indsamling af affald Indsamling og kørsel med affald, som er udliciteret I arbejdet med praktisk miljøledelse har Teknik og Forsyning/Genbrugspladser gennemgået egne aktiviteter med henblik på at udpege væsentlige miljøpåvirkninger og relevante forbedringsprojekter Miljøpolitik for driftsenhederne Miljøpolitikken fastsætter de overordnede rammer og retningen for miljøarbejdet. Forsyning/ Genbrugspladser tilslutter sig den fælles miljøpolitik for driftsenhederne i Jammerbugt Kommune: Vi vil: Formindske klimapåvirkninger og forbedre miljøforholdene Følge lovgivningen og overordnede beslutninger Gå i dialog med leverandører Fortælle om vores indsats for klimaet og miljøet Uddanne og træne medarbejderne til at arbejde klima- og miljørigtigt Væsentlige miljøpåvirkninger Aktiviteterne i Teknik og Forsyning/Genbrugspladser g i v e r a n l e d n i n g t i l m a n g e f o r s k e l l i g e miljøpåvirkninger. I projektet er de væsentligste miljøpåvirkninger blevet udpeget med henblik på at sætte fokus på den videre indsats. Udpegningen er sket ud fra en samlet vurdering af kriterier omkring klimapåvirkning, ressourceforbrug, forureningsgrad, myndighedskrav, økonomi, interessenter og medarbejdere. Gruppen har udvalgt følgende to områder med væsentlig miljøpåvirkninger: Brændstofforbrug indsamling og transport Affaldssortering Endvidere gennemgås elforbruget, der i dag ikke vurderes at være en væsentlig miljøpåvirkning. 5

6 Brændstofforbrug i liter i 2012 Det samlede brændstofforbrug er opgjort til ca liter diesel i Det største brændstofforbrug sker ved indsamling af affald hos brugerne. Indsamling af dagrenovation i by- og landområder udgør her den mest belastende aktivitet svarende til omkring halvdelen af det samlede forbrug. Dette forbrug er øget i 2011 og 2012, bl.a. fordi dagrenovation fra landområderne nu køres direkte til behandlingsanlæg og ikke længere omlastes på genbrugspladserne i Udholm og Gøttrup. Stigningen skyldes også, at der i tallene for 2010 ikke er medtaget kørsel med komprimeret dagrenovation fra de to genbrugspladser til behandlingsanlæggene. Alle indsamlingsordninger foretages af eksterne leverandører. Kommunens egne maskiner og køretøjer bidrager i 2012 med knap 30% af det samlede brændstofforbrug i forbindelse med ekstern og intern transport på genbrugspladserne Udholm, Aabybro og Gøttrup. Forbruget er øget i 2011 og 2012, primært fordi der er kørt med jord til afdækning af fyldpladser på genbrugspladserne i Udholm og Gøttrup, ialt tons jord. På genbrugsplads erne udfører eksterne leverandører aktiviteter omkring haveaffald, betonknusning m.v., hvilket bidrager med 7 % af det samlede brændstofforbrug for Brændstofforbrug for genbrugspladsen i Brovst, som drives af Renovest, er ikke opgjort. Brændstofforbrug i liter i 2012 Metal l = 0,5% Haveaffald l = 3% Gøttrup Genbrugsplads l = 1,5% Knusning og afhentning af murbrokker (Sdr. Røn, Gøttrup, Udholm) l = 2% Genbrugspladser (Gøttrup, Aabybro, Udholm) Indsamling dagrenovation By (RenoNorden) Indsamling papir (Renovest) l = 9% Indsamling dagrenovation Land (RenoNorden) Indsamling storskrald (Renovest) l =7% Genbrugspladser (Gøttrup, Aabybro, Udholm) l = 28% Indsamling storskrald (Renovest) Indsamling papir (Renovest) Indsamling dagrenovation Land RenoNorden l =26% Indsamling dagrenovation By RenoNorden l = 23% Indsamling farligt affald (Renovest) Haveaffald Metal Gøttrup Genbrugsplads (Vognmand) 6 Knusning og afhentning af murbrokker (Sdr. Røn, Gøttrup, Udholm) Februar 2013

7 Det samlede brændstofforbrug fra Teknik og Forsyning/Genbrugspladserne (incl. dagrenovation og andre indsamlingsordninger) svarer til en CO 2 - udledning på ca. 730 tons CO 2 i 2012, hvilket udgør ca. 10 % af CO 2 -udledningen fra kommunens samlede aktiviteter. Heraf kommer ca. 200 tons CO 2 fra egen transport, hvilket svarer til knap 3%. De enkelte aktiviteter belaster meget forskelligt, f.eks. giver indsamling af dagrenovation på landet en belastning på ca. 45 kg CO 2 /tons affald, mens behandling af haveaffald belaster med ca. 4 kg CO 2 /tons affald. Til gengæld giver brugernes transport til genbrugspladserne en belastning. Affaldssortering Der foreligger ikke en opdateret opgørelse af affaldsmængder fordelt på genbrugspladser og med affaldsplanlægningen. Genbrugspladsernes og indsamlingsordningernes hovedformål er at virke som en sorteringsmaskine, så der sker en effektiv sortering af affald til henholdsvis genanvendelse, forbrænding og deponering. Som hovedregel skal andelen af affald til genanvendelse gøres så stor som mulig, mens affald til forbrænding og deponering skal mindskes. Genanvendelse af fraktioner som metal, papir m.v. Brændstofforbrug i liter 7

8 giver en væsentlig CO 2 -gevinst, mens forbrænding ligeledes kan bidrage positivt ved at erstatte kulafbrænding. Det vurderes, at sorteringen på genbrugspladserne er godt optimeret og vil blive forbedret i forbindelse med etablering af de nye genbrugspladser. Genbrugspladserne er med til at sikre, at brugerne har kildesorteret affaldet i de rette fraktioner inden det kommer i genbrugspladsens containere. Til gengæld er der stadigvæk udfordringer omkring indsamlingsordninger indenfor storskrald og i den videre affaldsbehandling af sanitet og bortskaffelse af haveaffald. Elforbrug Det samlede elforbrug for genbrugspladserne er faldet fra kwh i 2010 til ca kwh i 2012 svarende til ca. 6%. Faldet skyldes bl.a., at mindre mængder dagrenovation komprimeres på genbrugspladsen i Udholm end tidligere. Elforbrug i kwh for genbrugspladserne Nærgenbrugspladsene er Hune, Saltum, Vester Hjermitslev og Ingstrup Det samlede elforbruget svarer til en udledt mængde på ca tons CO 2, hvilket udgør omkring en halv procent af CO 2 -udledningen fra kommunens samlede aktiviteter. På alle genbrugspladserne foregår opvarmningen af velfærdsbygninger ved elopvarmning. Derudover anvendes væsentlige mængder el til drift af komprimatorer. Der er komprimatorer på alle de 4 store genbrugspladser, hvilket er med til at reducere brændstofforbruget til transport. Der sker væsentlige ændringer i elforbrug til komprimatorer og opvarmning, når de 2 nye planlagte genbrugspladser sættes i drift. Miljømålsætninger Teknik og Forsyning/Genbrugspladser har opstillet og prioriteret en række miljømålsætninger med udgangspunkt i de væsentligste miljøpåvirkninger og miljøpolitikken. Miljømålsætninger for Forsyning/ Genbrugspladser fremgår herunder: Nedsætte forbruget af brændstof: Forbedre registrering af brændstofforbrug på kommunens egne køretøjer N e d s æ t t e b r æ n d s t o ff o r b r u g e t v e d økonomikørsel på egne køretøjer Optimere logistik, herunder ruter og større læs Øge fokus på nedsat brændstofforbrug og registrering af brændstofforbrug i udbudsmateriale og kontrakter ved næste udbudsrunde Øget fokus på brændstofforbrug ved indkøb af nye køretøjer 8 Februar 2013

9 Øge sorteringen og genanvendelsen af affald: Registrering af potentialet for øget genanvendelse i den brandbare fraktion af erhvervsaffald Øge genanvendelsen af affaldsmængden fra storskrald (bl.a. papir/pap og metal) Genanvende sanitet fra badeværelser Indsats i 2012 Blandt de vigtigste gennemførte projekter i 2012 er: Udnyttelse af haveaffald I 2012 er der gennemført en indsats med at kildesortere haveaffald i græs/blade og andet haveaffald. Græs/blade afsættes til biogas. (250 tons i 2012) Andet haveaffald neddeles og sorteres, hvorefter de større stykker (over 20 mm) afsættes til forbrænding, og de mindre stykker som jordforbedringsmiddel på landbrugsjord. I forhold til at kompostere haveaffald er denne løsning en markant forbedring rent CO 2 -mæssigt. Ved kompostering frigives hovedparten af CO 2 til luften og samtidig frigives andre kraftige drivhusgasser som methan og lattergas. Ved biogas og forbrænding udnyttes energien i haveaffaldet, således at der kan spares CO 2 - udledning fra fossile brændsler. Anvendelse af græs/blade til biogas er CO 2 -mæssigt en bedre løsning end forbrænding. Registrering af brændstof Der er i 2012 monteret tæller på dieseltank på to genbrugspladser. I mappe ved tanken registreres navn på chauffør, køretøj og mængde af diesel. Endvidere er der en årlig registrering af antal kørte km pr. køretøj. Min Energi Genbrugspladsernes personale er kommet godt i gang med at anvende programmet Min Energi til indtastning af nøgletal. Tom-kørsel Der er styrket opmærksomhed omkring tom-kørsel. Hver morgen foregår der en detaljeret planlægning af dagens kørsler bl.a. med henblik på at minimere tom-kørsel. Dæktryk Det rette dæktryk er af betydning for brændstofforbruget. I 2012 er tjek af dæktryk blevet sat i system, så det kontrolleres 1 gang hver 14. dag og reguleres hvis der er behov. Resultatet skrives i logbog. Kørselsadfærd I 2012 har yderligere 2 medarbejdere været på kursus i energirigtig kørselsadfærd. 85% af medarbejderne har nu gennemført et sådant kursus. Ekskursion Arbejdsgruppen har sammen med arbejdsgruppen fra Vej & Park været på ekskursion med fokus på energirigtig kørsel og kørselsplanlægning. Der blev Teknisk Skole i Aalborg. Hovedbudskabet her var bl.a., at energirigtig kørsel ikke tager længere tid end den mere aggresive kørselsform, og samtidig giver det et mindre stressende arbejdsmiljø samt et bedre image. 9

10 Miljøhandleplan Projektgruppen har udarbejdet en bruttoliste med 12 forskellige projektforslag/løsninger med udgangspunkt i miljøpolitikken, miljømålsætningerne og de væsentligste miljøpåvirkninger. Forslagene er efterfølgende blevet diskuteret og prioriteret i ledelsen for Forsyning/Genbrugspladser, som har udpeget 8 projektforslag, der udgør handleplanen for Forsyning/Genbrugspladser i De øvrige projektforslag vil på sigt kunne indgå i efterfølgende handleplaner. Brændstofforbrug Titel Mål Indhold Tidsplan Ressourcer / økonomi Logistik ved containerkørsel Optimere logistik m.h.t. kørsel med containere fra Undersøge muligheder for optimering af logistik (miljø og økonomi), når der køres forbrændingsegnet, deponi, skrot, flasker m.v. fra genbrugspladserne: 2013 Indgår i budgettet for fra genbrugspladserne (øge ton den nye 1.Vurdering af mulighed for forbedret logistik/økonomi ved anvendelse af genbrugspladser affald pr. liter diesel) struktur større containere samt brugen af anhængere ved containertømning. 2. Øget anvendelse af komprimatorer på affald til deponi (rockwool), brændbart (diverse) på alle pladser (inkl. de nye) 3. Fortsat fokus på minimering af tom-kørsel. Der vil i første del af 2013 blive taget stilling til om denne kørsel fortsat skal ske som egen kørsel eller om den skal i udbud. Hvis sidstnævnte bliver tilfældet, kan der stilles miljøkrav gennem udbudsmaterialet (se nedenstående punkt herom). Økonomikørsel Reducere brændstofforbrug på biler Spoilere - undersøge muligheder for brændstofbesparelse. Erfaringer fra vognmænd Ringehenteordning Begrænse kørsel og brændstofforbrug Undersøge mulighederne for at begrænse kørsel til storskraldsindsamling ved etablering af ringe-henteordning 2013 Miljøkrav i udbudsmateriale Begrænse brændstofforbrug via krav i udbudsmateriale Ved næste udbudsrunde af dagrenovation, storskrald og papir og evt. andet) indsættes miljøkrav i udbudsmaterialet f.eks. om: - Motorer, der opfylder den nyeste Euronorm - Krav om kørsel med max. 80 km/t (stikprøver) Kontraktperiode er forlænget Brugerfinansieret - Bonus ved reduktion af brændstofforbrug 10 Februar 2013

11 Alle projektforslag er kort beskrevet i oversigtsskemaer samlet under to temaer omkring forbrug af brændstof samt sortering og genanvendelse. De prioriterede projekter for 2013 er markeret med gult. Sortering og genanvendelse af affald

12 12 Februar 2013