Klima- og miljøredegørelse. for Teknik og Forsyning/genbrugspladserne
|
|
- Lotte Asmussen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klima- og miljøredegørelse for Teknik og Forsyning/genbrugspladserne Teknik- og Miljøforvaltningen november 2011
2 Klima- og miljøredegørelse for Teknik og Forsyning/genbrugspladser Indholdsfortegnelse Klimakommune... 3 Praktisk miljøledelse i Teknik og Forsyning/genbrugspladser... 4 Omfattede aktiviteter... 4 Miljøpolitik for driftsenhederne... 5 Væsentlige miljøpåvirkninger... 5 Brændstofforbrug i egen drift...5 Affaldssortering...6 Elforbrug...7 Miljømålsætninger... 7 Miljøhandlingsplan... 7 Brændstofforbrug...8 Sortering og genanvendelse af affald...9 Praktisk miljøledelse fremover
3 Klima- og miljøredegørelse for Teknik og Forsyning/genbrugspladser Klimakommune Helhedsplanen for Jammerbugt Kommune har siden 2009 sat fokus på Agenda 21 og klima med hovedvægt på kommunens egne aktiviteter. Dette er kommet til udtryk i en overordnet handlingsplan for Agenda 21 og klima, der sætter fokus på indførelse af praktisk miljøledelse. Praktisk miljøledelse sigter mod at styrke det systematiske miljø- og klimaarbejde i organisationen. Første runde på institutionerne blev gennemført i 2010, hvilket i 2011 blev fulgt op af en anden runde på driftsenhederne. Anden runde er gennemført som et fælles workshop-forløb for driftsenhederne Vej & Park og Forsyning/Genbrugspladser med fokus på praktisk miljøledelse. Denne redegørelse sammenfatter status og handleplan indenfor Teknik og Forsyning/genbrugspladserne på miljø- og klimaområdet. Redegørelsen vil fremover blive opdateret årligt for at sikre en fortsat opfølgning og udvikling af området. Jammerbugt Kommune valgte i oktober 2009 at indgå en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening om at mindske kommunens CO2-udslip med 2 % om året indtil På den baggrund udarbejdes hvert år indtil 2025 et samlet CO2regnskab for driften af Jammerbugt Kommune. Klima- og miljøredegørelsen understøtter en effektiv rapportering på området og anviser projekter, der bidrager til at nå de opstillede klimamål. 3
4 Klima- og miljøredegørelse for Teknik og Forsyning/genbrugspladser Praktisk miljøledelse i Teknik og Forsyning/genbrugspladserne Indførelse af praktiske miljøledelse er blevet understøttet af 6 halvdages workshops med 11 deltagere fra: Vej & Park og materialegårde Teknik og Forsyning/genbrugspladser Plan og Miljø, Team Miljø De seks workshops har omfattet: Workshop 1: Overordnet miljøgennemgang Overblik over egne miljø- og klimapåvirkninger og gældende lov og eksterne krav på området Workshop 6: Den fremtidige proces Fastholdelse og videreudvikling af det videre miljøog klimaarbejde Deltagerne fra Teknik og Forsyning/genbrugspladserne har parallelt med de afholdte workshops arbejdet i en projektgruppe med henblik på at anvende de introducerede værktøjer. Medarbejderne fra Team Miljø har deltaget i forløbet med henblik på at understøtte arbejdet i Teknik og Forsyning/genbrugspladserne De 6 workshops er blevet gennemført under ledelse og vejledning af en konsulent. Omfattede aktiviteter Workshop 2: Væsentlige miljøpåvirkninger og registreringer Udpegning af de væsentlige miljø- og klimapåvirkninger og registreringsbehov Workshop 3: Miljøpolitik, mål og handlingsplaner Formulering af miljøpolitik samt mål og handlingsplaner for forbedringsprojekter Workshop 4: Det daglige miljøarbejde Vurdering af styringsmuligheder for miljø- og klimaforhold i det daglige arbejde Workshop 5: Struktur på miljøarbejdet Vurdering af behov for håndbøger og/eller overordnede procedurer inden for miljø og klima 4 Teknik og Forsyning/genbrugspladser arbejder med en rækkeaktiviteter på affaldsområdet. De driftsorienteredeaktiviteter, der er medtaget i denne redegørelse, omfatter: Genbrugspladser Aktiviteterne på de eksisterende genbrugspladser, der omfatter de 4 store pladser (Brovst, Gøttrup, Udholm og Aabybro), samt 4 nærgenbrugspladser Området vil gennemgå større strukturændringer de kommende par år. Kommunens kørsel med affald Kommunens kørsel med affald til behandlingsanlæg og internt genbrugspladserne
5 Klima- og miljøredegørelse for Teknik og Forsyning/genbrugspladser Eksterne leverandørers kørsel og indsamling af affald Indsamling og kørsel med affald, som er udliciteret til privat firmaer I arbejdet med praktisk miljøledelse har Teknik og Forsyning/genbrugspladser gennemgået egne aktiviteter med henblik på at udpege væsentlige miljøpåvirkninger og relevante forbedringsprojekter Miljøpolitik for driftsenhederne Miljøpolitikken fastsætter de overordnede rammer og retningen for miljøarbejdet. Forsyning / Genbrugspladser tilslutter sig den fælles miljøpolitik for driftsenhederne i Jammerbugt Kommune: Vi vil: Formindske klimapåvirkninger og forbedre miljøforholdene Følge lovgivningen og overordnede beslutninger Gå i dialog med leverandører Fortælle om vores indsats for klimaet og miljøet Uddanne og træne medarbejderne til at arbejde klima- og miljørigtigt Væsentlige miljøpåvirkninger Aktiviteterne i Teknik og Forsyning / Genbrugspladser giver anledning til mange forskellige miljøpåvirkninger projektet er de væsentligste miljøpåvirkninger blevet udpeget med henblik på at sætte fokus i den videre indsats. Udpegningen er sket ud fra en samlet vurdering af kriterier omkring klimapåvirkning, ressourceforbrug, forureningsgrad, myndighedskrav, økonomi, interessenter og medarbejdere. Gruppen har udvalgt følgende to områder med væsentlig miljøpåvirkninger: Brændstofforbrug indsamling og transport Affaldssortering Endvidere gennemgås elforbruget, der i dag ikke vurderes at være en væsentlig miljøpåvirkning. Brændstofforbrug i egen drift Det samlede brændstofforbrug er opgjort til ca liter diesel. Det største brændstofforbrud sker ved indsamling af affald hos brugerne svarende til omkring 2/3 af det samlede forbrug. Indsamling af dagrenovation i by- og landområder udgør her denmest belastende aktivitet. Alle indsamlingsordninger foretages af eksterne leverandører. Kommunens egne køretøjer og maskiner bidrager med ca. en fjerdel af det samlede brændstofforbrug i forbindelse med ekstern og intern transport på genbrugspladserne Udholm, Aabybro og Gøttrup. På genbrugspladserne udfører eksterne leverandører aktiviteter omkring haveaffald, betonknusning mv., hvilket bidrager til ca. 10 % af det samlede brændstofforbrug. Brændstofforbrug for genbrugspladsen i Brovst, som drives af Reno Vest, er ikke opgjort.det samlede brændstofforbrug svarer til en CO2-udledning på ca. 486 tons CO2 i Heraf kommer ca. 122 tons fra egen transport, hvilket 5
6 Klima- og miljøredegørelse for Teknik og Forsyning/genbrugspladser svarer til knap 2 % af de samlede udledninger i CO2-opgørelsen. De enkelte aktiviteter belaster meget forskelligt, f.eks. giver indsamling af dagrenovation på landet en belastning på ca. 45 kg CO2/tons affald, mens behandling af haveaffald belaster med ca. 4 kg CO2/ tons affald. Til gengæld giver brugernes transport til genbrugspladserne en belastning. videre affaldsbehandling af sanitet og bortskaffelse af haveaffald. Dieselforbrug i liter ; 0% Affaldssortering Der foreligger ikke en opdateret opgørelse af affaldsmængder fordelt på genbrugspladser og indsamlingsordninger. Dette vil finde sted i forbindelse med affaldsplanlægningen. Genbrugspladserne og indsamlingsordningerne hovedformål er at virke som en sorteringsmaskine, så der sker en effektiv sortering af affald til henholdsvis genanvendelse, forbrænding og deponering. Som hovedregel skal andelen af affald til genanvendelse gøres så stor som mulig, mens affald til forbrænding og deponering skal mindskes. Genanvendelse af fraktioner som metal, papir m.v. giver en væsentlig CO2-gevinst, mens forbrænding ligeledes kan bidrage positivt ved at erstatte kulafbrænding ; 5% ; 25% ; 30% ; 7% 3.000; 2% ; 30% 1.800; 1% Genbrugspladser (Gøttrup, Aabybro, Udholm) Det vurderes, at sorteringen på genbrugspladserne er godt optimeret og vil blive forbedret i forbindelse med etablering af nye genbrugspladser. Genbrugspladserne er med til at sikre, at brugerne har kildesorteret affaldet i de rette fraktioner inden det kommer i genbrugspladsens containere. Til gengæld er der stadigvæk udfordringer omkring indsamlingsordninger indenfor storskrald og i den 6 Haveaffald (Gemidan) Gøttrup Genbrugsplads (Thy Containerservice) Metal (H.J. Hansen) Indsamling af husholdningsaffald by (Nord-Ren) Indsamling af husholdningsaffald land (Nord-Ren) Indsamling af storskrald (Reno Vest) Indsamling af farligt affald, miljøbilen (Reno Vest)
7 Klima- og miljøredegørelse for Teknik og Forsyning/genbrugspladser Miljømålsætninger Elforbrug Det samlede elforbrug er steget fra ca kwh i 2009 til ca kwh i Den udledtemængde CO2 fra elforbruget er på den baggrund steget fra 27 tons til 32 tons CO2 for 2010, hvilket udgør omkring en halv procent af de samlede udledning fra egne aktiviteter. På alle genbrugspladserne foregår opvarmningen af velfærdsbygninger ved elopvarmning. Derudover anvendes væsentlige mængder el til drift af komprimatorer. Der er komprimatorer på alle de 4 store genbrugspladser, hvilket er med til at reducere brændstofforbruget til transport. Der sker væsentlige ændringer i elforbrug til komprimatorer og opvarmning, når de 2 nye planlagte genbrugspladser sættes i drift. Elforbrug for genbrugspladserne i kwh, nærgenbrugspladserne er Hune, Saltum, Vester Hjermitslev & Ingstrup Nedsætte forbruget af brændstof: Forbedre registrering af brændstofforbrug på kommunens egne køretøjer Nedsætte brændstofforbruget ved økonomikørsel på egne køretøjer Optimere logistik, herunder ruter og større læs (flere tons pr. km eller pr. liter) Øge fokus på nedsat brændstofforbrug og registrering af brændstofforbrug i udbudsmateriale og kontrakter ved næste udbudsrunde Øget fokus på brændstofforbrug ved indkøb af nye køretøjer Øge sorteringen og genanvendelsen af affald: Registrering af potentialet for øget genanvendelse i den brandbare fraktion af erhvervsaffald Øge genanvendelsen af affaldsmængden fra storskrald (bl.a. papir/pap og metal) Udtage grene/rødder med henblik på forbrænding på kraft/varmeværker Genanvende sanitet fra badeværelser Teknik og Forsyning/genbrugspladser har opstillet og prioriteret en række miljømålsætninger med udgangspunkt i de væsentligste miljøpåvirkninger og miljøpolitikken. Miljømålsætninger for Forsyning/ genbrugspladser fremgår herunder: Miljøhandleplan Projektgruppen har udarbejdet en bruttoliste med 15 forskellige projektforslag/løsninger med udgangspunkt i miljøpolitikken, miljømålsætningerne og de væsentligste miljøpåvirkninger. Forslagene er efterfølgende er blevet diskuteret og prioriteret i ledelsen for Forsyning/genbrugspladser, som har 7
8 Klima- og miljøredegørelse for Teknik og Forsyning/genbrugspladser udpeget 9 projektforslag, der udgør handleplanen for Forsyning/genbrugspladser i De øvrige projektforslag vil på sigt kunne indgå i efterfølgende handleplaner. Alle projektforslag er kort beskrevet i oversigtsskemaer samlet under to temaer omkring forbrug af brændstof samt sortering og genanvendelse. De prioriterede projekter for 2012 er markeret med gult. Brændstofforbrug Titel Mål Indhold Tidsplan Brændstofregistrering Forbedre registrering af brændstofforbrug på egne køretøjer Montering af tæller på dieseltank på to genbrugspladser (registrerer hvem, hvor meget diesel, antal km og hvilket køretøj). Efterfølgende registrering Ressourcer/økonomi Over drift Logistik ved containerkørsel fra genbrugspladser Optimere logistik m.h.t. kørsel med containere fra genbrugspladserne (øge ton affald pr. liter diesel) Undersøge muligheder for optimering af logistik, når der køres forbrændingsegnet, deponi, skrot, flasker m.v. fra genbrugspladserne: 1. Inden udgang af 2011og evt. sat i værk i Indgår i budgettet for den nye struktur 1. Anvende hængere - overslag over økonomi udarbejdes Anvende større containere (er i gang). Ved nyindkøb og når de nye pladser tages i brug Øget anvendelse af komprimatorer på affald til deponi (rockwool), brændbart (diverse) på alle pladser (inkl. de nye) Økonomikørsel i egne biler Reducere brændstofforbrug på egne biler 1. Kurser i køreteknik (i gang) 2. Dæktryk, registreringer og kørselsadfærd tages op på ugemøder. 3. Spoilere (undersøge muligheder for brændstofbesparelse). Erfaringer fra vognmænd 1. løbende og senest Optimering af dæktryk. Chaufførerne skal tjekke dæktryk og skrive i logbog. Omlastning ved dagrenovationsindsamling Mindre brændstofforbrug via omlastning af dagrenovation til større biler/containere Brændstofregnskab skal afklares og indgå i beslutningen vedr. omlastning af dagrenovation til større biler/containere 2012 Miljøkrav i udbudsmateriale Begrænse brændstofforbrug via krav i udbudsmateriale Ved næste udbudsrunde af dagrenovation, storskrald og papir) indsættes miljøkrav i udbudsmaterialet f.eks. om: Eksisterende kontraktperiode forlænges dog evt. - Motorer, der opfylder den nyeste Euronorm Brugerfinansieret - Krav om kørsel med max. 80 km/t (stikprøver) - Bonus ved reduktion af brændstofforbrug Ringe - henteordning Begrænse kørsel og brændstofforbrug Undersøge mulighederne for at begrænse kørsel til storskraldsindsamling ved etablering af ringe - henteordning På sigt Krav til brændstof i udbudsmaterialet Begrænse brændstofforbrug ved entreprenører Indarbejde krav til brændstof i udbudsmaterialet vedrørende indsamling af flasker/glas og miljøbil På sigt 8
9 Klima- og miljøredegørelse for Teknik og Forsyning/genbrugspladser Sortering og genanvendelse af affald Titel Mål Indhold Tidsplan Haveaffald sortering og affaldsbehandling Udtage 40 % grene/rødder til forbrænding på kraft/varmeværker 1. Undersøge mulighed for kildesortering. Opdeling i henholdsvis grene/rødder og komposterbart. 1. Udgangen af Der er behov for at undersøge afsætningsmuligheder og lave aftaler om afsætning grene/rødder. 3. Indhente viden og erfaringer om komposteringspraksis for restfraktionen og afprøve udvalgt. Ressourcer/økonomi Indgår i det eksisterende budget. 2. Udgangen af Udgangen af 2011 Indgår indtægt ved salg af grene/rødder. Afsætning af porcelæn/sanitet Øge udsortering og genanvendelse Undersøge afsætningsmulighederne og indgå afsætningsaftale samt afklare praktisk organisering på genbrugspladserne (evt. afmontering af metal) Udgangen af 2011 Udgift til containere og besparelse på deponi, indtægt på metal Genbrugsbutikker Øge afsætningen til direkte genbrug Stillingtagen til hvilken struktur der skal være m.h.t. genbrugsbutikker i kommunen og udarbejdelse af ens retningslinier. Udgangen af 2011 Indgår i budget for ny struktur Kortlægning af affaldsmængder Forbedret datagrundlag med henblik på at styrke genanvendelse Påbegyndelse af forbedret kortlægning af affaldsmængder og stillingtagen til fremtidig kortlægning Igangsættes Indgår i det eksisterende budget for Evt. på budget i 2013 Ændring af indsamlingsudstyr til storskrald Forbedret indsamling af ting til genanvendelse og genbrug Undersøge mulighederne for ændring af indsamlingsudstyr til storskrald, så der er mulighed for at udsortere flere fraktioner og medtage flere ting til direkte genbrug. (I dag indsamles kun papir og flasker. Manglende plads betyder, at meget genanvendelig komprimeres på indsamlingsbilen og går til forbrænding) På sigt Affaldsanalyse af affald til forbrænding Øge genanvendelsen Øge viden om indholdet af genanvendeligt affald i affald til forbrænding fra kommunen ved at gennemføre affaldsanalyse på Reno-Nord og udpege kilderne På sigt Målrettet indsats omkring genanvendelse Øge genanvendelsen Lave en opfølgende indsats med information/ kontrol i forhold til de udpegede virksomheder og genbrugspladser. På sigt Genanvendelse af grøn del fra kirkegårde Øge genanvendelsen af grøn del Øge genanvendelse af den grønne del fra kirkegårde ved information og modtagekontrol På sigt 9
10 Klima- og miljøredegørelse for Teknik og Forsyning/genbrugspladser Praktisk miljøledelse fremover Teknik og Forsyning/genbrugspladser har i workshopforløbet arbejdet med den fortsatte styring og ledelse af miljø- og klimaarbejdet. Blandt de vigtige fremadrettede resultater fra 2011 er: I forlængelse heraf er der nedsat en fast miljøgruppe, der vil udvikle og forankre det videre arbejde med praktisk miljøledelse i Forsyning / Genbrugspladser. Miljøgruppen vil bl.a. arbejde med: Udvikling af miljønøgletal Fortsat udvikling af miljømappe og dokumentation af praktisk miljøledelse Udvikling og opfølgning på projekter i miljøhandlingsplan Formidling overfor medarbejdere og kommunalbestyrelsen, herunder den årlige klima- og miljøredegørelse. Fået overblik over egne miljøforhold og relevante godkendelse og tilladelser Udarbejdet og samlet dokumentation omkring miljø og praktisk miljøledelse i miljømappe, der er lagt ind på lokalt netværk Oprettet i energistyringsprogrammet Min Energi og vil fremover anvende programmet til indtastning og opfølgning på miljønøgletal Har formuleret fremadrettede målsætninger og tilhørende handlingsplan på miljø- og klimaområdet 10 Projektgruppen bestod af driftsleder fra genbrugspladser, en driftsassistent, samt repræsentant fra Plan & Miljø.
11 Klima- og miljøredegørelse for Vej & Park Teknik- og Miljøforvaltningen november 2011
12 Indholdsfortegnelse Klimakommune... 3 Praktisk miljøledelse i Vej & Park... 4 Omfattede aktiviteter... 5 Miljøpolitik for driftsenhederne... 6 Væsentlige miljøpåvirkninger... 6 Ressourceforbrug i bygninger...7 Brændstofforbrug...7 CO2 udledning fra brændstof, el og vame...8 Vandforbrug...9 Saltforbrug i vintertjenesten...9 Kemikalier i værksteder...9 Gift og kunstgødning i de grønne områder...10 Miljømålsætninger Miljøhandleplan Ressourceforbrug i egne bygninger...12 Brændstofforbrug i egne drift...12 Kemikalier i værksteder...12 Tværgående initiativer - praktisk miljøledelse...12 Saltforbrug i vintertjenesten...13 Gift og kunstgødning i de grønne områder...13 Praktisk miljøledelse fremover
13 Klimakommune Helhedsplanen for Jammerbugt Kommune har siden 2009 sat fokus på Agenda 21 og klima med hovedvægt på kommunens egne aktiviteter. Dette er kommet til udtryk i en overordnet handlingsplanfor Agenda 21 og klima, der sætter fokus på indførelse af praktisk miljøledelse. Praktisk miljøledelsesigter mod at styrke det systematiske miljø- og klimaarbejde i organisationen. Første runde på institutionerne blev gennemført i 2010, hvilket i 2011 blev fulgt op af en anden runde på driftsenhederne. Anden runde er gennemført som et fælles workshop-forløb for driftsenhederne Vej & Park og Forsyning/Genbrugspladser med fokus på praktisk miljøledelse. Denne redegørelse sammenfatter status og handleplan indenfor Vej & Park på miljø- og klimaområdet. Redegørelsen vil fremover blive opdateret årligt for at sikre en fortsat opfølgning og udvikling af området. Jammerbugt Kommune valgte i oktober 2009 at indgå en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening om at mindske kommunens CO2-udslip med 2 % om året indtil På den baggrund udarbejdes hvert år indtil 2025 et samlet CO2-regnskab for driften af Jammerbugt Kommune.Klima- og miljøredegørelsen understøtter en effektiv rapportering på området og anviser projekter, der bidrager til at nå de opstillede klimamål. 3
14 Praktisk miljøledelse i Vej & Park Indførelse af praktiske miljøledelse i driftsenhederne er blevet understøttet af 6 halvdages workshops med 11 deltagere fra: Vej & Park og materialegårde Forsyning og genbrugspladser Plan og Miljø, Team Miljø De seks workshops har omfattet: Workshop 1: Overordnet miljøgennemgang Overblik over egne miljø- og klimapåvirkninger og gældende lov og eksterne krav på området Workshop 2: Væsentlige miljøpåvirkninger og registreringer Udpegning af de væsentlige miljø- og klimapåvirkninger og registreringsbehov Workshop 6: Den fremtidige proces Fastholdelse og videreudvikling af det videre miljøog klimaarbejde Deltagerne fra Vej & Park har parallelt med de afholdte workshops arbejdet i en projektgruppe med henblik på at anvende de introducerede værktøjer. Medarbejderne fra Team Miljø har deltaget i forløbet med henblik på at understøtte arbejdet i driftssenhederne. De 6 workshops er blevet gennemført under ledelse og vejledning af en konsulent. Workshop 3: Miljøpolitik, mål og handlingsplaner Formulering af miljøpolitik samt mål og handlingsplaner for forbedringsprojekter Workshop 4: Det daglige miljøarbejde Vurdering af styringsmuligheder for miljø- og klimaforhold i det daglige arbejde Workshop 5: Struktur på miljøarbejdet Vurdering af behov for håndbøger og/eller overordnede procedurer inden for miljø og klima 4
15 Omfattede aktiviteter Vej og Park arbejder med udgangspunkt i de 4 materielgårde Brovst, Fjerritslev. Pandrup og Aabybro. Der arbejdes med følgende aktiviteter: Veje, stier, fortove, pladser Der arbejdes med renhold, kantskæring og skiltning, såvel som opretning af belægninger, opstribning og nyanlæg m.v. Grøfter og rabatter Området omfatter rabatklipning, regulering, såning oprensning, spuling, samt reparation og nyanlæg Grønne områder I de grønne områder foretages græsklipning, beskæring, renholdelse, gødning, vanding, plantning samt ukrudtsbekæmpelse Strande og strandstier Der løses opgaver vedr. renovation og renholdelse ved strandene Naturpleje I naturplejen arbejdes med renholdelse, klipning, beskæring, invasive arter, rydning og vedligeholdelse Vintertjeneste Vintertjenesten omfatter glatførebekæmpelse og snerydning, opsætning af snestokke samt tilsyn I arbejdet med praktisk miljøledelse har Vej & Park gennemgået egne aktiviteter med henblik på at udpege væsentlige miljøpåvirkninger Vejbrønde Der arbejdes med opretning, udskiftning, spuling, slamsugning, reparation, vedligehold og nyanlæg af vejbrønde Transportopgaver Transportopgaverne omfatter kørsel med affald, flytte opgaver, levering, afhentning og materieltransport Maskiner/værksted På værkstederne arbejdes med renholdelse, reparation og service af maskiner. Hertil kommer opgaver vedr. transport og bugsering, 5
16 Miljøpolitik for driftsenhederne Miljøpolitikken fastsætter de overordnede rammer og retningen for miljøarbejdet. Vej & Park tilslutter sig den fælles miljøpolitik for driftsenhederne i Jammerbugt Kommune: Vi vil: Formindske klimapåvirkninger og forbedre miljøforhold Følge lovgivningen og overholde overordnede beslutninger Gå i dialog med leverandører Fortælle om vores indsats for klimaet og miljøet Uddanne og træne medarbejderne til at arbejde klima- og miljørigtigt. Væsentlige miljøpåvirkninger Aktiviteterne i Vej & Park giver anledning til mange forskellige miljøpåvirkninger. I projektet er de væsentligste miljøpåvirkninger blevet udpeget med henblik på at sætte fokus i den videre indsats. Udpegningen er sket ud fra en samlet vurdering af kriterier omkring klimapåvirkning, ressourceforbrug, forureningsgrad, myndighedskrav, økonomi, interessenter og medarbejdere. Gruppen har udvalgt følgende fem områder med væsentlige miljøpåvirkninger: Ressourceforbrug i bygninger (el, vand og varme) Brændstofforbrug i egen drift Saltforbrug i vintertjenesten Gift og kunstgødning i de grønne områder Kemikalier i værksteder 6
17 Ressourceforbrug i bygninger Vej & Parks samlede elforbrug i egne bygninger svinger en del med ca kwh i 2008, kwh i 2009 og kwh i Dette understreger behovet for et fortsat fokus på området. Elforbruget bidrager væsentligt til klimabelastningen Elforbrug i kwh for de fire materielgårde Fjerritslev Aabybro Pandrup Brovst Vej & Park har flere opvarmningsformer, der bidrager forskelligt til klimabelastningen. I 2009 fik materielgården i Brovst omlagt fra oliefyr til naturgas, hvilket bidrager til en lavere klimabelastning. Det samlede forbrug af naturgas er på den baggrund steget fra ca m 3 i 2008 til ca m 3 i På materielgården i Fjerritslev er fjernvarmeforbruge faldet i forhold til Der er ikke korrigeret Varmeforbrug for de fire materielgårde 2008 til 2010 Fjerritslev (mwh fjernvarme) Aabybro (m3 naturgas) Pandrup (m3 naturgas) Brovst - liter fyringsolie Brovst - m3 natugas
18 Brændstofforbrug Vej og Parks brændstofforbrug i egen drift er steget markant fra 2008 til 2010, hvilket primært kan tilskrives øget kørsel i vintertjeneste i forbindelse med en hård vinter. Heri indgår ikke eksterne transportørersydelser Brændstofforbrug i liter for Vej og Park Benzin Diesel CO 2 udledning fra brændstof, el og varme Den samlede CO 2 -udledning fra brændstofforbruget i egen drift er steget på baggrund af den øgede kørsel. I 2009 udgjorde kørsel under Vej og Park omkring 9 % af de samlede CO 2 -udledninger. Dermed er det en af de mere markante klimabelastende aktiviteter i kommunen. Den samlede CO 2 -udledning fra el- og varmeforbruget på materielgårdene ligger i 2010 på niveau med forbruget i 2008 efter en markant stigning i Omlægningen fra oliefyr til naturgas har medvirket til at holde udledningen nede i Materielgårdenes CO 2 -udledning fra el og varme bidrager med knap 2 % af den samlede udledning. CO2 udledning i tons pr. år for Vej & Park Brændstof 571,57 628,42 853,35 Varme 55,75 70,54 54,02 El 40,18 46,79 41,19 I alt 667,5 745,75 948,56 8
19 Vandforbrug Vandforbruget er steget fra 2465 m 3 til 2617 m 3 fra 2008 til Vandforbruget til saltning i vintertjenesten udgør en væsentlig andel m 3 i En stor del af variationen i vandforbrug kan tilskrives det varierende behov for saltlage. Vandforbruget til saltning er opgjort særskilt fra 2010, da vandforbruget hertil er fritaget for vandafledningsafgifter. Saltforbrug i vintertjenesten Saltforbruget er steget markant i 2010, hvilket primært kan tilskrives en hård vinter. Der bruges en del vand til saltlagen, men miljømæssigt set er det en fordel at bruge saltlage frem for tørsalt, da det giver et mindre saltforbrug. Salt og vandforbrug i vintertjenesten salt i tons & vand i m Tons salt Vand Kemikalier i værksteder Der anvendes en række forskellige olier og kemikalier i tilknytning til værkstederne. Det arbejdes løbende med miljøvenligt indkøb, brug og bortskaffelse af olie og kemikalier. Der er nu påbegyndt registreringer af forbruget på området Vandforbrug i m 3 for de fire materielgårde Fjerritslev Aabybro Pandrup Brovst
20 Gift og kunstgødning i de grønne områder Forbruget af kunstgødning er faldet jævnt fra 2008 til 2010 fra 69 tons til 49 tons. Det skyldes, at indkøbet af kunstgødning til brug ved bl.a. institutioner og andre grønne områder i kommunen er sparet væk. Endvidere er antallet af gødninger af boldbaner reduceret fra 5 til 4 gange Der bruges begrænsede mængder af Round Up i forbindelse med bekæmpelse af Bjørneklo. Ukrudtsbekæmpelsen foregår generelt ved en udbredt anvendelse af gasbrændere. Der bruges relativt små mængder af Merit Turf, der er et insekticid udviklet til bekæmpelse af gåsebiller og stankelbenslarver. Stoffet anvendes kun på boldbaner. Kunstgødning, Round Up og Merit Turf NPK-gødning (tons) Round Up (liter) Merit turf (kg) , , ,
21 Miljømålsætninger Vej og Park har opstillet og prioriteret en række miljømålsætninger med udgangspunkt i de væsentligste miljøpåvirkninger og miljøpolitikken. Miljømålsætninger fremgår herunder i prioriteret rækkefølge: 1. Reducere ressourceforbruget (el, varme og vand) i egne bygninger Miljøhandleplan Projektgruppen har udarbejdet en bruttoliste med 24 forskellige projektforslag/løsninger med udgangspunkt i miljøpolitikken, miljømålsætningerne og de væsentligste miljøpåvirkninger. Forslagene er efterfølgende er blevet diskuteret og prioriteret i ledelsen for Vej og Park, som har udpeget 8 projektforslag, der udgør handleplanen for Vej og Park i Holde fokus på brændstofforbrug i egen drift og reducere med 5 % i 2012 og 5 % 2013, hvis økonomisk muligt Holde fokus på miljørigtigt indkøb og brug af kemikalier i værksteder Holde fokus på og om muligt minimere salt forbruget i vintertjenesten Minimere brugen af gift i de grønne områder og undlade brug ved almene indvindingsboringer Minimere brugen af kunstgødning De øvrige projektforslag vil kunne indgå i efterfølgende handleplaner. Alle projektforslag er kort beskrevet i oversigtsskemaer samlet under 6 temaer, der udspringer af de opstillede miljømålsætninger og væsentlige miljøpåvirkninger. Hertil kommer et tema omkring tværgående initiativer omkring praktisk miljøledelse. De prioriterede projekter for 2012 er markeret med gult på de næste sider. 11
22 Ressourceforbrug i egne bygninger Titel Mål Indhold Tidsplan Ressourcer / økonomi Energigennemgang af materielgårde Reducere forbruget af vand, varme og el Energirådgiver gennemgår bygninger på materielgårdene med henblik på opstilling af løsningsforslag Inden udgangen af 2012 Rådgivning tilbydes gratis Energieffektiv drift af udstyr Reducere forbruget af el Tidsur på kompressorer m.v. Tjener sig selv ind på kort sigt Elbesparelser på lys Reducere forbruget af el Lysføler for automatisk tænd/sluk efter behov for lys mv. Fokus på varmeforbrug Reducere forbruget af varme Lukke radiatorer om sommeren m.v. Tjener sig selv ind på kort sigt Omkostningsfrit Brændstofforbrug i egen drift Titel Mål Indhold Tidsplan Ressourcer / økonomi Nye brændselsøkonomiske maskiner Indkøb af nye og mere brændselsøkonomiske maskiner Usikkert evt. omkostningsfrit Revurdering af behov og opgaver Kurser i køreteknik Start/stop - funktioner på maskinerne Skifte til andre drivmidler Analyse og registrering af forbrug på maskiner Reducere forbruget af brændstof Reducere forbruget af brændstof Reducere forbruget af brændstof Reducere forbruget af brændstof Reducere forbruget af brændstof Reducere forbruget af brændstof Opstilling af forslag til nye plejeplaner eller former for vejvedligehold. Fokus på ændrede metoder/rutiner, mellemdepoter for maskiner og materiel m.v. Alle kørende medarbejdere undervises i køreteknik ved baneøvelser + teori. De chauffører, som forbruger mest, sendes på kursus først. Indkøb af nye maskiner, som har start/stop anordninger Indkøring af nye brændsler, som f.eks. biodiesel (der reducerer brugen af fossilt brændstof). Der er opnået en andel på 7 % fra 1. juni 2011 Analyse af timetal, maskinnumre og brændstofforbrug på tankanlæg via registrering på hver maskine (som allerede sker) Ved den løbende udskiftning af maskinparken Inden midsommer 2012 Løbende proces med ca. 20 personer om året i 3 dage Ved den løbende udskiftning af maskinparken Løbende Igangsættes på sigt og derefter løbende proces Indgår i de almindelige driftsopgaver Årlig udgift på ca x 20 = kr. Usikkert evt. omkostningsfrit Usikkert evt. omkostningsfrit Indgår i de almindelige driftsopgaver Kemikalier i værksteder Titel Mål Indhold Tidsplan Ressourcer / økonomi Automatisk vurdering af miljøeffekter ved valg af nye hjælpestoffer Fokus på miljøvenlige indkøb og brug af kemikalier Systematisk undersøgelse af miljøeffekter ud fra faste check-punkter. Udarbejde simpel checkliste til brug for indkøbere og maskinførere. Inden udgangen af 2011 Indgår i de almindelige driftsopgaver Vurdering af arbejdsmiljøeffekter ved brug af miljøfarlige stoffer Automatisk doseringsanlæg + viden om korrekt brug Fokus på miljøvenlige indkøb og brug af kemikalier Fokus på miljøvenlige indkøb og brug af kemikalier Systematisk undersøgelse af arbejdsmiljøeffekter ud fra faste check-punkter. Udarbejde simpel checkliste til brug for indkøbere og maskinførere. Indføre automatiske doseringsnøgler hvor muligt! Opsætte brugsanvisning hvor det skønnes nødvendigt eller ved opfordring herom. Indgår i de almindelige driftsopgaver Ca kr. Tværgående initiativer - praktisk miljøledelse Titel Mål Indhold Tidsplan Ressourcer / økonomi Kommunikation og kurser om miljø Indførelse af praktisk miljøledelse Løbende information i Vej & Park nyt. Opret ny rubrik med miljøledelse med info om nye tiltag, resultater af analyser osv. Kurser om miljø i sammenhæng med driften af værksteder Løbende Indgår i de almindelige driftsopgaver 12
23 Saltforbrug i vintertjenesten Titel Mål Indhold Tidsplan Ressourcer / økonomi Saltsprederkursus til alle chauffører Minimering af saltforbrug Egne chauffører på AMUkurser ca kr. Krav til miljøviden /-bevidsthed inden adgang til vintertjeneste hos både egne og private chauffører ved udbud til vintertjeneste Næste udbud af vintertjeneste (2015) Kalibrering af saltspredere Minimering af saltforbrug Løbende kalibrering af saltspredere på alle køretøjer. Nye driftsrutiner Vurdering / opfølgning på målinger fra Vinterman Minimering af saltforbrug På baggrund af registreringen (som allerede sker) analyseres indkommende timetal, chaufførnumre og saltforbrug og kørte kilometre Indgår i de almindelige driftsopgaver Forslag til ændrede prioriteringer for saltning Minimering af saltforbrug Indstille til politisk beslutning, at serviceniveauet sænkes på udvalgte strækninger (f.eks. undlade weekender og genopveje behov for saltning på mindre veje) Indgår i de almindelige driftsopgaver Vurdere mulighed for at erstatte salt med sand /grus Minimering af saltforbrug På baggrund af analyser / politisk beslutning vurderes alternativer til saltning. Del af de almindelige ledelsesopgaver Gift og kunstgødning i de grønne områder Titel Mål Indhold Tidsplan Ressourcer / økonomi Vurdering af brug af gift ved almene indvindingsområder Del af de almindelige ledelsesopgaver Løbende registrering af giftforbruget Kurser i ikke-kemisk ukrudtbekæmpelse Revurdere behovet for kunstgødning af kommunale arealer generelt Øge anvendelse af naturgødning Undlade brug af gift ved almene indvindingsområder Minimere forbruget af gift Minimere forbruget af gift Minimere forbruget af kunstgødning Minimere forbruget af kunstgødning Vurdering af om stop for brug af gift kan udvides til alle almene indvindingsområder. Aktiviteter i følsomme områder vurderes på baggrund af analyser (som allerede findes) Systematisk registrering af forbrug og dosering ud fra faste check-punkter. Udarbejde simpel checkliste til brug for gartnere. På baggrund af analyser (som allerede findes) vurdere gødningsbehov på kommunale arealer. Vurdere muligheder og begrænsning ved øget brug af naturgødning. Del af de almindelige driftsopgaver Gartnere på AMU-kurser ukendt Del af de almindelige ledelsesopgaver Del af de almindelige ledelsesopgaver 13
24 Praktisk miljøledelse fremover Vej & Park har i workshopforløbet arbejdet med den fortsatte styring og ledelse af miljø- og klimaarbejdet. Blandt de vigtige fremadrettede resultater fra 2011 er: Vej og Park har fået overblik over egne miljøforhold og har opdateret relevante godkendelse og tilladelser Vej & Park er oprettet i energistyringsprogrammet Min Energi og vil fremover anvende programmet til indtastning og opfølgning på miljønøgletal Vej & Park har formuleret fremadrettede målsætninger og tilhørende handlingsplan på miljø- og klimaområdet Vej & Parks medarbejdere er blevet involveret i/informeret om klima- og miljøindsatsen via Vej & Park Nyt Vej & Park har samlet dokumentation klima og miljø samt praktisk miljøledelse i en Miljømappe I forlængelse heraf er der nedsat en fast arbejdsgruppe, der vil udvikle og forankre det videre arbejde med praktisk miljøledelse i Vej & Park. Dette sker i samspil med ledelsen, der har det overordnede ansvar for miljø- og klimaindsatsen i organisationen. Arbejdsgruppen vil blandt andet arbejde med: Udvikling af miljønøgletal Udvikling og opfølgning på projekter i miljøhandlingsplan Formidling overfor medarbejdere og kommunalbestyrelsen, herunder den årlige klima- o miljøredegørelse. Fortsat udvikling af miljømappe og dokumentation af praktisk miljøledelse 14
Klima- og miljøredegørelse. for Teknik og Forsyning/genbrugspladserne
Klima- og miljøredegørelse for Teknik og Forsyning/genbrugspladserne Teknik- og Miljøforvaltningen november 2011 Indholdsfortegnelse Klimakommune... 3 Praktisk miljøledelse i Teknik og Forsyning/genbrugspladser...
Læs mereKlima- og miljøredegørelse for Vej & Park
Klima- og miljøredegørelse for Vej & Park Teknik- og Miljøforvaltningen november 2011 Indholdsfortegnelse Klimakommune... 3 Praktisk miljøledelse i Vej & Park... 4 Omfattede aktiviteter... 5 Miljøpolitik
Læs mereKlima- og miljøredegørelse. for Teknik og Forsyning/genbrugspladserne
Klima- og miljøredegørelse for Teknik og Forsyning/genbrugspladserne Teknik- og Miljøforvaltningen februar 2013 Indhold Klimakommune... 3 Praktisk miljøledelse i Teknik og Forsyning/Genbrugspladserne...
Læs mereKlima og miljøredegørelse 2012 for Vej & Park
Klima og miljøredegørelse 2012 for Vej & Park Teknik og Miljøforvaltningen februar 2013 Indhold Klimakommune... 3 Praktisk miljøledelse i Vej & Park... 4 Omfattende aktiviteter... 5 Væsentlige miljøpåvirkninger...
Læs mereKlima- og miljøredegørelse. for Teknik og Forsyning/genbrugspladserne
Klima- og miljøredegørelse for Teknik og Forsyning/genbrugspladserne Teknik- og Miljøforvaltningen april 2015 Indhold Klimakommune... 3 Praktisk miljøledelse i Teknik og Forsyning/Genbrugspladserne...
Læs mereAgenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009
Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Kolofon Titel Agenda 21 og klima - overordnet handlingsplan Udgivet af Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Udgivelsesdato 25. juli
Læs mereKlima- og miljøredegørelse. for Teknik og Forsyning/genbrugspladserne
Klima- og miljøredegørelse for Teknik og Forsyning/genbrugspladserne Teknik- og Miljøforvaltningen februar 2013 Indhold Klimakommune... 3 Praktisk miljøledelse i Teknik og Forsyning/Genbrugspladserne...
Læs mereDrøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien
Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereKlimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?
Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere
Læs mereIkast-Brande Kommune. Affaldsplan 2009-2020. Tlf.: +45 99604000 Fax.: +45 99604040 post@ikast-brande.dk. Teknisk Område Centerparken 1 7330 Brande
Ikast-Brande Kommunes Affaldsplan 2009-2020 Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk Ikast-Brande Kommune Teknisk Område Centerparken 1 7330 Brande Tlf.: +45 99604000 Fax.: +45 99604040 post@ikast-brande.dk
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereVi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)
Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere
Læs mereAgenda 21 Fokus miljø og klima
Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereBilag 6: Planens samlede driftsomkostninger og anskaffelser
Bilag 6: Planens samlede driftsomkostninger og anskaffelser Affaldshåndteringsplanens fokusområder Alle tal er i 1.000 kr. Alle tal med * er internt forbrug indeholdt i nuværende organisation. (1) Note
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereInden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.
Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereKommunens grønne regnskab 2011
Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er
Læs mereHerning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning
Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024 Del 1- målsætning og planlægning 1 Indledning..3 Målsætning...5 Fokusområde 1: Bedre sortering...5 Fokusområde 2: Mere effektiv og miljøvenlig indsamling
Læs mereAFFALDSPLAN
AFFALDSPLAN 2019-2024 Affaldsplan for Læsø Kommune 2019-2024: Alle kommuner i Danmark skal udarbejde og vedtage en plan for, hvordan affald i kommunen skal håndteres. De kommunale planer for håndtering
Læs mereKommunens nuværende affaldsordninger
7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig
Læs mereMiljøledelse Husdyrbrug
Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereAFFALDSSTRATEGI December 2003
AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele
Læs mereAllerød Genbrugsplads
Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereMål- og rammebeskrivelser for 2019 på bevillingsrammerne under Teknik- og Miljøudvalget
- 1 - Mål- og rammebeskrivelser for 2019 på bevillingsrammerne under Teknik- og Miljøudvalget 10.26 Renovation mv. 10.30 Trafik, infrastruktur og fritidsområder 10.31 Miljøforanstaltninger mv. - 2 - TEKNIK-
Læs mereKortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:
Forord. I henhold til affaldsbekendtgørelse nr. 1634 af 13.12.2006 skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Formålet med affaldsplanen er at skabe
Læs mereUdvalg Teknik- og Miljøudvalget
REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra
Læs mereIntroduktion til de forestående udbud og status på indsamling og håndtering af affald i Gladsaxe Kommune
GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Bilag 1 - Introduktion NOTAT Dato: 9. maj 2011 Af: Gorm Falk Miljøudvalget 26.05.2011 Sag nr. 38, bilag 1 Introduktion til de forestående udbud og status på indsamling
Læs mereCO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune
CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet
Læs mereCO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune
CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune - Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og
Læs mereFORSLAG TIL AFFALDSPLAN Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder
FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...
Læs mereCO 2 -regnskab Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017
CO 2 -regnskab 2016 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2016 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017 PLANENERGI NORDJYLLAND Jyllandsgade 1
Læs mereTrafik- og Teknikudvalget Punkt 26, bilag 1 By- og Miljøforvaltningen Driftsafdelingen
By- og Miljøforvaltningen Driftsafdelingen Organisationsplan Ledelse Sekretariat- Projektkontor Vejområdet Grønne områder Kommunale Autoværksted Genbrugsstation ejendomme Driftsafdelingens hovedområder
Læs mereAFFALDSPLAN Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder
AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund...3 2 Datakilder...3 2.1 Husholdningsaffald...3 2.2 Erhvervsaffald...3 2.3 Import og eksport...3 3 Husholdningsaffald...4
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af
Læs mereHandleplan for implementering af Affaldsplan
Handleplan for implementering af Affaldsplan 2014-2018 25. september 2015 1. Affaldsplan 2014-2018 Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune har godkendt Affaldsplan 2014-2024 den 30. marts 2015. Forinden vedtagelse
Læs mereMål- og rammebeskrivelser for 2020 på bevillingsrammerne under Teknik- og Miljøudvalget
Mål- og rammebeskrivelser for 2020 på bevillingsrammerne under Teknik- og Miljøudvalget 10.26 Renovation mv. 10.30 Trafik, infrastruktur og fritidsområder 10.31 Miljøforanstaltninger mv. - 1 - TEKNIK-
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereGrønt Regnskab Temarapport GENBRUG OG AFFALD 2013
Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG 2013 INDLEDNING - BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL FOR OMRÅDET... 4 OPGØRELSER... 5 KONKLUSION - BESKRIVELSE AF UDVIKLING... 7 OPGØRELSER/GENBRUGSPLADSERNE... 8 KONKLUSION
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2018 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereRegnskab for genanvendelse og affald
123 Regnskab for genanvendelse og affald November 2018 Dokument nr. D2018-261275 Sags nr. S2018-10289 1 Nordfyns Kommune arbejder med tre sammenhængende regnskaber for klima og affald: 1. Klimaregnskab
Læs mereAFFALDSPLAN
AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder Ishøj Kommune 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...
Læs mereTillæg til Grønt Regnskab 2012
Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre
Læs mereTids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020
Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 05-10-2010 Dato: 15-09-2010 Sag nr.: KB 218 Sagsbehandler: Thomas Jørgensen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget
Læs mereGrønt Regnskab for Slagelse Kommune
Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereBeløb i kr p/l 2019-p/l
Sektor Aalborg Forsyning, Renovation Budget - Sektor Aalborg Forsyning, Renovation Beløb i 1.000 kr. 2018-p/l 2019-p/l 2018 2019 2020 2021 2022 Brugerfinansieret drift Udgifter 265.630 293.962 286.633
Læs mereOmrådet er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger.
MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 10.26 Renovation mv. Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter konto 01.38 og vedrører indsamling, transport og
Læs mereByens Grønne Regnskab 2012
Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mereGodkendelse af handlingsplan for rottebekæmpelse
Punkt 7. Godkendelse af handlingsplan for rottebekæmpelse 2017-000847 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at : Godkender handlingsplanen med tilhørende overslag over økonomien Fastsætter det endelige
Læs mereHandleplan 2014 for Affald
Handleplan 2014 for Affald Handleplanen 2014 er en præsentation af de større opgaver, som skal gennemføres i det kommende år inden for affaldsområdet i Ballerup Kommune. I 2014 er der fokus på forsøg med
Læs mereGrønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus
Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En
Læs mereRegnskab Aalborg Renovation
Aalborg Renovation Kommunal-økonomisk regnskab 2016 1 Sektor Aalborg Renovation -sektor Aalborg Renovation Beløb i1.000 kr. Oprindeligt Afvigelse Serviceudgifter Udgifter 483 0 0 0 Brugerfinansierede udgifter
Læs mereMiljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S
Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2012
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2012 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2012. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mere1. Beskrivelse af området
1. Beskrivelse af området Miljø- og teknikudvalgets budget er fordelt på 2 bevillingsområder: det skattefinansierede og det brugerfinansierede. På det brugerfinansierede område er der udgifter for i alt
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2011 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2011. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereDragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:
Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal
Læs mereDer forventes i planperioden at blive igangsat yderligere opgaver og projekter, som vil blive beskrevet i handleplanerne i de kommende år.
Bilag 1 Udkast til Handlingsplan for 2015 Gladsaxe Kommunes Affaldsplan 2014 2024 Gladsaxe Kommune forventer at godkende affaldsplan for periode 2014-2024 i april 2015. Arbejdet med at imødekomme målene
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...
Læs mereGenbrugspladsen Vandtårnsvej
Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2012 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2012 oplevet et mindre fald i mængder og besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,
Læs mereStamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger
Læs mereMiljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016
Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede
Læs mereGenbrugspladsen Vandtårnsvej
Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,
Læs mereHåndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd
Håndbogen - baggrund - indhold - anvendelse v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Baggrund Viden findes; fokus på implementering i virksomhederne Baggrund Et miljøråd DTL presentation DTL presentation
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereAmagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING
Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes
Læs mereStamblad for Pandrup Skole & SFO praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug Adfærd omkring forbrug? Affaldssortering Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og plan Bemærkninger
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereDanish Crown, afdeling Tønder
Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed
Læs mereIndgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi
KLIMAARBEJDET I REGION NORDJYLLAND NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING NORDDANMARK 17. NOVEMBER 2016 RAMMEN OM ARBEJDET: KLIMAREGION -AFTALEN Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.
Læs mereGrønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune
Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...
Læs mereStamblad for Skovsgårdskolen praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Lærer børnene at spare på forbrug Affaldssortering (- kompost) Grønne indkøb (rengørings- og vaskemidler + hårde hvidevarer) Ikke
Læs mereRudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven
Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser
Læs mereKlimakommunerapporten 2014
Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereGenbrug / affald side 1
Genbrug / affald side 1 Indhold 1.60 Fælles formål, administrative opgaver... 2 1.61 Ordninger for dagrenovation... 4 1.62 Ordninger for storskrald og haveaffald... 5 1.63 Ordninger for glas, papir og
Læs mereÅrlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport
Årlig ISO-rapport til gronet for 216 (perioden 215/16) ISO-rapport 215/16 Kopi af certifikat (ISO 141:24) Årlig ISO-rapport til gronet for 216 (perioden 215/16) Basisoplysninger Virksomhedens navn Adresse
Læs mereCO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009
CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009 Indhold 1 Indledning 3 2 Samlet CO2-regnskab 2009 4 3 Kortlægning af CO2-udledningen og beregningsforudsætninger 7 4 Oversigt over CO2-reducerende
Læs mereMiljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget - Drift
MTE 1 - Servicetilpasning grønne områder Omkostningsreduktioner Udgifter -1.000-1.000-1.000-1.000 Netto -1.000-1.000-1.000-1.000 Ved at sænke frekvensen i plejen og renholdelsen af rabatarealer, de kommunale
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur
CO2 opgørelse 2013-2 Udarbejdet af Byggeri og Natur 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereMiljø og Teknik KLIMAREGNSKAB 2018
Miljø og Teknik KLIMAREGNSKAB 2018 1 INDHOLD Baggrund 3 Data, Behandling og Beregninger 4 Elforbrug Data 4 Transport Data 4 Fjernvarme Data 4 Behandling 5 Beregninger 6 Resultater 7 Resultater elforbrug
Læs mereDER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd
DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereBilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:
Bilag - side 1 Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten: svar på ny baseline 215* CO 2 -emissionskoefficient variabel eller konstant indhold til grønt regnskab
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2017 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereKlimakommune Statusrapport
Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport
Læs mereCO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune
-regnskab 2009 For virksomheden Jammerbugt Kommune regnskab for Jammerbugt Kommune 2009 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Formålet
Læs mereWorkshop Bioaffald, plast & metal
Workshop Bioaffald, plast & metal DET GRØNNE HUS 11. april 2013 Udarbejdet af: Martin Damgaard Lehmann Vægtbaseret afregning af dagrenovation Eksempel fra Holbæk kommune I 2008 etablerede Holbæk Kommune
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD
GRØNT BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER - HUSHOLDNINGSAFFALD... 5 OPGØRELSER - GENBRUGSPLADSER... 5 AKTIVITETER...10 TILTAG PLANLAGT I 2015...13 DEN GODE HISTORIE... 14 Ud over denne temarapport
Læs mere