ARTIKEL THAILANDS LOV OM MAJESTÆTSFORNÆRMELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARTIKEL 112 - THAILANDS LOV OM MAJESTÆTSFORNÆRMELSE"

Transkript

1 G SLYNG Institut- og studenterblad:tors MARTS 2010 / 10. UDGAVE / TEMA: OLDTIDSKULTURER FORTIDEN FOR TIDEN FORTIDEN I NUTIDEN UNIVERSITETSPRÆSTENS BEKENDELSER DEN MEXICANSKE NARKOKRIGS OFRE TABERNES HISTORIER ARTIKEL THAILANDS LOV OM MAJESTÆTSFORNÆRMELSE

2 SLYNG Om SLYNG SLYNG udgives af Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, ToRS. SLYNG er et institutblad for studerende og ansatte på ToRS. SLYNG redigeres af instituttets studerende og henvender sig til studerende på ToRS. SLYNG er et supplement til de øvrige udgivelser på ToRS, og har til formål at skabe debat, kritik, faglig analyse, general oplysning, opråb og udråb. SLYNG trykker bidrag for både studerende og ansatte. Redaktionen bag SLYNG: Magnus Pharao Hansen (ekstern lektor), Marie Brøndgaard Jensen (Nærorientalsk ærkæologi), Maya Schuster (Østeuropæisk, russisk) og Christian Stampe Jensen (Asienstudier, thai). Grafik & layout: C.S. Jensen. Forsidefoto: Magnus Pharao Hansen INDHOLD SIDE Leder: ToRS og den evigt aktuelle oldtid 3 TEMA:Oldtidskulturer Fortiden for tiden 4 Fortiden i nutiden 6 Universitetspræstens bekendelser - Interview med Stefan Lamhauge Hansen 7 UDLAND Den mexicanske narkokrigs ofre 8 Artikel Thailands lov om majestætsfornærmelse 10 Tabernes historier - Beretning fra American Society for Ethnohistory Annual Meeting Ansvarshavende redaktør: Claus V. Pedersen, Ass. Prof./Ph.D. Iranian Studies, CNA. SLYNG modtager bidrag fra alle studerende og ansatte uanset stilling, rang og anciennitet. Skriv til SLYNG: SLYNG, ToRS, Københavns Universitet, Snorresgade 17-19, 1. sal, lok. 177, 2300 København S. TVÆRFAGLIGT Aktivitetskalenderen: Guide til caféer, fester og events på ToRS 15 BAGKLoG Oldtids-VoX PoP 16 Bidrag sendes til: SLYNG udkommer i marts, maj, oktober og december. 10. udgave, marts 2010 Oplag: 400 2

3 G LEDER ToRS OG DEN EVIGT AKTUELLE Af Magnus Pharao Hansen, Ekstern lektor Chris an Stampe Jensen, Thai/Sydøstasienstudier OLDTID FOTO: Maya Schuster Det har alle dage været humanisters lod fra d l anden at skælve, martrede af en nagende tvivl om hvorvidt deres virke fak sk bidrager med noget posi vt l verdens udvikling, og om deres eksistens og levebrød i det hele taget kan re ærdiggøres i et samfundsmæssigt perspek v. I disse der skælves meget. På ToRS findes en række studieretninger der som virkefelt har studiet af kulturer og samfund der blomstrede for hundrede eller tusinder af år siden i erne egne af verden: Assyriologi, Ægyptologi og Indianske sprog og kulturer er fag hvis hovedfokus ligger på studiet af old dskulturer, og studiet af old dskulturer er også centralt for de fleste af ToRS andre studieretninger. Fælles for denne type studier, er, at deres samfundsmæssige værdi er usandsynligt svær at vurdere og måle med dagens rigide og nådesløse økonomiske målestok. Hvad er det disse old dsstudier bidrager med? Et spændende svar, er, at historiestudiets rolle i virkeligheden al d har været at sæ e en ramme om den nu d, den foregår i. Når her og nuet ses i afgrænset perspek v, fremstår dets særkender tydeligere. Men hvorfor så blive ved at studere old den vi har jo studeret den så længe, at der snart ikke kan være mere nyt at sige om den. Jo, det er jo fordi historien uundgåeligt ses i nu dens ski ende perspek ver, og idags historieskrivning er morgendagens besynderligt gammeldags poli ske propaganda. I de e nummer af SLYNG kan du i Tema-sek onen således læse om betydningen og vig gheden af at studere de forskellige old- dskulturer, og hvordan disse studier kan bidrage l at forstå den sam d, vi lever i. Herudover kan du også læse et interview med universitetspræsten, Stefan Lamhauge Hansen. I Udland-sek onen kan du tage med l etno-historisk konference i New Orleans som én af ToRS egne dligere studerende og nu ansa e deltog i og bidrog l, bere er om, samt læse om den mexikanske narkokrigs egentlige ofre. Foruden de e byder de e nummer af SLYNG sædvanen tro også på tværfaglige nyheder samt relevant info om kommende faglige og sociale arrangementer på ToRS. På redak onen er vi stolte at at kunne præsentere de e 10. nummer af SLYNG, og vi vil gerne invitere vores læsere l at fejre de e jubilæum med os, parallelt med et redak onsmøde og en ToRSdagsCafé i Barbylon i slutningen af marts måned. Nærmere besked herom vil følge på SLYNGs facebook-side og på de interne mailinglister. Tilbage er kun at ønske held og lykke i det kommende semester og rig g god fornøjelse og læselyst med de e nummer af SLYNG! 3

4 TEMA: FORTIDEN FOR TIDEN FORTIDEN FOR TIDEN Tekst og foto: Mikkel Bille, adjunkt, ToRS Hvad kan old dsstudier bidrage med for nu dens og frem dens samfund, spørger SLYNG redak onen? Arkæologien lever o e en skizofren lværelse mellem at blive anset som en støvet, kedelig og ligegyldig fagdisciplin, l at være eventyr, spænding, og avisoverskri er om forsvundne civilisa oner. Selvom arkæologien kan være begge dele, argumenterer skribenten for at arkæologien kan være en vig g ressource i frem den, men at det kræver at der tages et fokuseret blik på fagets egentlige kerneområde: Tingen Arkæologi er mere end udgravningsmetode. Mere end Indiana Jones eller en islandsk sweater på en mark nær Gørlev. Det er et blik på verden. Et radikalt anderledes blik, der næres af menneskets ukuelige evne l at definere sig selv gennem den materielle verden både gennem nye genstande og i fascina onen af det gamle. Det er, hvad arkæologien kan bidrage med l nu dens og frem dens samfund, når nu bidrag er blevet en præmis for videnskabsdiscipliners eksistensbere gelse. Der er dog mere i det end det. Enhver arkæologistuderende har som minimum erhvervet sig værktøjerne l at erkende, hvorledes en fagdisciplin giver noget at tænke på, og noget at tænke med. Mennesket har l alle der enten hyldet eller foragtet materialisme, og det er arkæologens levebrød. Jeg ser tre årsager l at arkæologien, som et af de old dsfag ToRS huser, l stadighed har en relevans for nu den og frem den: 1) arkæologien har et uudtømmelig lager af sammensætninger af genstande at studere; 2) arkæologien har siden sin spæde barndom som videnskab ha en mag uld rolle i sin historiske kontekst, der i sig selv fordrer refleksion over den fascina on, som for den drager; 3) arkæologien er en måde at erkende verden på gennem ng. Første perspek v Jeg anser først og fremmest en arkæolog for at være en ekspert i ng. Det er dog ikke en eksklusiv tel, da for eksempel folklore eller designstudier også kan siges 4 at dele den. De e faglige overlap er skam ikke et problem hvad der adskiller fag, er uinteressant: det er det, der samler dem, der skal udny es gennem seminarer og fælles undervisning. Den første indvending mod ovenstående vil o e være en udspecificering af arkæologiens metode og d: Jamen, arkæologi handler jo om at grave huller og studere old dens verden. For den nærorientalske arkæologis vedkommende foregår de e i Mellemøsten. De e er mere et problem for dem, der betragter arkæologien udefra end for dem, der udøver den. Ganske givet har arkæologien en metode, der blandt andet er udgravning, og faget har et empirisk grundlag i ngenes Kan arkæologer llade sig blot at grave genstande fri og så ikke forholde sig l den aktuelle (og historiske) poli ske kontekst? verden, som udgør fundamentet for at forstå hvorledes mennesker i for den levede og forstod verden. Men hvorfor kan den for d ikke være i går? Og hvorfor kan det arkæologiske studiefelt ikke ligge uden for det udgravede? For dens genstande kan være en del af nu dens landskab, museumsuds llinger, turist-industrien, eller være en poli seret del af nu dige, na onale fortællinger ligeså-vel, som de kan være begravet i jorden. Udgravning er blot en af metoderne l at frembringe data l at forstå aspekter af et socialt fællesskab; Forhåbentlig er det ikke målet i sig selv for arkæologien som disciplin. Denne bredere inds lling l arkæologi har ført l, at arkæologer (særligt udenfor Danmark) forsker i boligindretning under kommunismen, udviklingen af Barbie-dukkens lbehør, nu dige For dens genstande kan være en del af nu dens landskab, museumsuds llinger, turist-industrien, eller være en poli seret del af nu dige, na onale fortællinger lige-så-vel, som de kan være begravet i jorden a ff a l d s p l a d s e r eller gravsten, hvor indsigten ikke er be nget af at være i en ern for d eller om genstanden er fra Gundsømagle eller Giza. Det har bidraget med indsigt langt udover egne faggrænser l der mere end nogen tradi onel arkæologi har gjort. Det handler om ngene. Hvis arkæologiens rolle formindskes, er det mere et udtryk for den ins tu onelle opdeling, end det er et udtryk for fagets natur. På arkæologifagene ved universiteterne i Danmark slu er old den for de studerende med renæssancen, hvore er studiet af ngene findes under etnologiens vinger, medmindre der er tale om arkæologien i Mellemøsten, hvor faget føres hele vejen op l det 20. århundrede med islamisk arkæologi og dermed reelt et religionshistorisk, snarere end et kulturhistorisk blik. Selvom der kan være administra ve grunde l at opretholde dis nk onen mellem fag (for eksempel etnologi, klassisk og forhistorisk arkæologi på Saxo-ins tu et), er en adskillelse på baggrund af d eller sted ikke frugtbar for faglig indsigt. Arkæologerne burde arbejde sammen om deres blik på genstande på globalt plan, ikke dele sig op på forskellige ins tu er uden samarbejde, som lfældet er nu. Opdelingen er den største trussel for arkæologiens rolle i nu- dens samfund; ikke dens emneområde.

5 Andet perspek v Det arkæologiske projekt indgår i en historisk kontekst. Old dsfagenes historie vidner om, at de al d har været del af det omkringliggende samfunds prioriteter de har l der endda været toneangivende i at sæ e poli ske dagsordener. Museumskampen mellem Paris, Berlin og London med flere i det 19. og starten af det 20. århundrede har placeret old dsfagene på landkortet i dannelsens videnskorpus. Der er unægtelig sket noget siden dengang, og ikke blot i den viden og de genstande, som disse fag har akkumuleret. Mens teoriundervisningen fortæller om old dsfagenes koloniale eller bibelske baggrund, lader den nu dige poli ske indlejring i en Mellemøstlig kontekst l o e at blive forbigået indenfor de obligatoriske undervisningsrammer. Det seneste år s buzzword oplevelsesøkonomi er allerede gledet ud af brug, uden at old dsstuderende via deres uddannelse blev klædt på med forskningsbaserede kompetencer l at forholde sig informeret og reflekteret over for dens brug i nu den. Inddragelsen af for den i nu den er ikke blevet mindre med øget globalisering. Tag Jordan for eksempel: Det anslås, at op mod 11 procent af BNPet stammer fra turisme, hvoraf nogle forskere vurderer, at 90 procent stammer fra old dsbyen Petra. Eller vi kan nævne ødelæggelsen af Bamiyan-buddhaerne i Afghanistan, Ajyad-fortet i Saudi Arabien eller optøjerne ved Ayodhya i Indien som bevis på for dens konstante inddragelse i nu den med ganske alvorlige konsekvenser. For dens genstande er ikke afslu ede fænomener, låst i for den: Deres liv fortsæ er. Hvordan skal vi forstå den rolle, som for dens genstande spiller i nu den? Burde arkæologer ikke være blandt dem, man spørger om det? Kan arkæologer llade sig blot at grave genstande fri og så ikke forholde sig l den aktuelle (og historiske) poli ske kontekst? Denne problems lling er de fleste arkæologiske projektledere bevidst om, men er de studerende og offentligheden? Studiet af for den må være sin egne kompetencer og nu dige poli ske brug bevidst, også som element i uddannelsen. Det betyder, at udover det ovenfor skitserede genstandsperspek v, må i hvert fald en lille del af blikket re es mod fagets sam dighed. For ikke blot kan nu den konstant bidrage med nye steder at grave og repræsentere over for offentligheden, de forbliver også en uudtømmelig ressource i ordningen af den materielle verden i et iden tetspoli sk spil et tema arkæologerne bør være klædt på l at håndtere. Det er trods alt på museer eller andre kulturarvsins tu oner en del af dem får job bage er. Tredje perspek v Mennesker skaber ng, og ng skaber mennesker. Hvis der virkelig er en mening med arkæologien i dag, så er det dens evne l erkendelse af menneskers verden gennem ng, for- dige som nu dige. Det vig gste element for arkæologiens relevans er i mine øjne ikke, at forskeren i detaljer kan beskrive Egtved-pigens på én gang dækkende og æggende beklædning, selv om den kundskab er metodisk central. Det er derimod centralt at kunne relatere arkæologiens detaljekendskab ak vt l et fælles humanis sk projekt i udforskningen af, hvad det vil sige, at være menneske. En tradi onel styrke Mens teoriundervisningen fortæller om old dsfagenes koloniale eller bibelske baggrund, lader den nu dige poli ske indlejring i en Mellemøstlig kontekst l o e at blive forbigået indenfor de obligatoriske undervisningsrammer ved det arkæologiske blik, er, at de e o e anlægges over en lang dshorisont. Men det bliver ikke mere arkæologisk ved at være længere væk fra nu den. Vidensproduk on bliver ikke bedre, fordi man har mindre materiale l rådighed, og det længere dsperspek v har mere at gøre med forskningsspørgsmålene end med fagets studiefelt som sådan. Mens relevansen af oplevelsesøkonomien gik forbi næserne på mange studerende på CNA, er der ingen grund l at en arkæolog ikke kan træde uden for fagets tradi onelle døre og bidrage med indblik i en verden af ng og sager. Fælles for de forskellige arkæologiske retninger, er, at de søger at forstå menneskelige fænomener som handel, religion, magt, teknologi, køn og så videre gennem studiet af ng. Fra Freud l Foucault har humanis ske discipliner brugt arkæologien som metafor en vidensarkæologi for at forstå verden. Snarere end en metafor kan arkæologien konkret og idehistorisk belyse uudtalte tradi oner og ideologier gennem den materielle verden. Spørgsmålet er, i hvor vidt et omfang arkæologerne har erkendt, at det er det, der er deres arbejdsfelt, og i hvor vid udstrækning, de har indset, at de teorier for erkendelse af ngs rolle i samfundet, de udvikler, er et vig g redskab at tage med fra uddannelsen videre ud i samfundet? Hvis man opnår denne erkendelse, er der intet l hinder for, at arkæologien også bliver et fremadre et forskningsfelt. Hvis arkæologien ikke ak vt bidrager reflekteret og bevidst l det humanis ske projekt, er arkæologien intet. Arkæologers plads i erkendelsesøkonomien er deres evne l refleksion over ngs rolle, metodisk stringens, og poli ske sam dighed. Derved kan 3000 år gamle skåle fra Kuwait give et nuanceret indblik på verdens historie og menneskets forståelse af verden i for den; Den giver os noget at tænke på, og noget at tænke med. Det er særligt gennem den lange arkæologiske fagtradi on, at denne erne for d bliver nærværende, og den må derfor forblive et centralt element af faget. Men når ødelæggelsen af for dens genstande fra d l anden indtager den poli ske scene, bør arkæologen være den re e at spørge om et reflekteret svar. Det gælder ikke kun, når det er genstande beklædt med et kulturarvsmærkat; når et nedlagt industriområde bliver ryddet eller for den sags skyld hyldet som kulturarv er der intet l hinder for, at arkæologen kunne bidrage med indsigt i ruinens rolle igennem historien. Arkæologien kan give samfundet teorier at tænke med og anskueliggøre, hvordan fascina onen eller afskyen for ng, har ha, og stadig har sociale og poli ske konsekvenser. "Hvis arkæologien ikke ak vt bidrager reflekteret og bevidst l det humanis ske projekt, er arkæologien intet Arkæologerne kan bidrage med meget, også l frem dens danske samfund, lige fra deres tradi onelle kerneområder i en ern for d, l nu dig forbrugs- og designteori, museumsstudier, kulturarvspoli k, og dermed tage del i den offentlige debat om ngenes rolle i samfundet. Men det kræver, at arkæologi ikke defineres ved et snævert studie af en dsperiode eller er opdelt i isolerede fagområder. 5

6 TEMA: FORTIDEN I NUTIDEN FORTIDEN I NUTIDEN Af Marie Brøndgaard Jensen, Nærorientalsk arkæologi, 4. semester ToRS udbyder en god blanding af samfundsrelaterede fag, sprog- og historiefag. Vi, der læser de historieorienterede fag, har en forventning om, at vores viden e er endt studium har udstyret os med værktøjer, således at vi kan bruge vores forståelse af old den l at forstå nu den på både godt og ondt Studiet af old den er vig gt i den forstand at de mennesker der levede dengang, havde de samme følelser som vi nu har. Det forekommer meget banalt, men når det ses i forbindelse med for eksempel de dlige stadier af statsdannelse og samfundsorganisa on finder man pludselig ud af, at udviklingen ikke er så forunderlig eller ulig fremskridt gjort indenfor teknologi, udvikling af samfund etc., som vi kender fra vores egen og dligere genera oner. Den franske filosof Paul Ricoeur, understregede vig gheden af studiet af for den for at forstå ens sam d, og at vi bør lære af for den. Det betyder, at vi har et ansvar overfor verden og hinanden fordi vi har redskaberne l at kende for den, og dermed begrænse gentagelser af fejl begået i for den. Når skoleklasser tvinges igennem de etnologiske uds llinger på Na onalmuseet, er det med håb om at udstyre eleverne med et kendskab l den danske historie, og selvfølgelig også verdens historie, hvilket er yderst vig gt. Men når eleverne bliver ældre og udvikler sig l gymnasieelever, svigter museerne af og l på den måde, at man på det dspunkt ved nok om Chris an IV og Anden Verdenskrig. Derfor har man brug for at lære at bruge den viden l at forstå nogle nu dige samfundssitua oner, andre landes regeringssystemer og krigsførelse, som er evigt relevante konfronta oner. Studiet af old- den bør ikke kun være i form af analyse af søjletyper i Old dskundskab, og det er derfor fantas sk at filosofiske tekster af den d også anskues i gymnasieskolen. 6 Sidste semester bragte SLYNG (december 2009) en ar kel om en geologisk-arkæologisk konference om for dens klimaforandringer hvis ene formål var at fremsæ e teorier, som måske kunne belyse hvordan de nu dige klimaproblemer har fundet sted før eller hvordan mennesket i for den har indfundet sig med eventuelle klima ske ændringer. Et sådan studium af for den kan være relevant i nu dens konfliktløsninger. Den årlige teore ske arkæologi-gruppes konference (TAG) blev i december 2009 a oldt på universitetet i Durham, England. Bo Jensen, som er forhistorisk arkæolog fra Københavns Universitet, holdt et foredrag om arkæologiens brugbarhed i den poli ske, nu dige debat. Et af hans hovedpunkter var, at arkæologer skal vægte deres arbejde i forhold l hvad deres e erfølgende genera on kan bruge det l. Ny er det at arkæologer laver typologier af keramik, hvis det ikke bruges i en kontekst? Ny er det af historikere nedskriver historiens forløb, hvis ingen analyse bruges i forhold l det? Resultater bør p a ra l l e l i s e re s med den nu d, vi befinder os i, eller den seneste historie bag os. Det skal ikke forstås sådan, at en grundigere forskning i old dens krigsførelse kunne have afværget den Kolde Krig eller krigen i Afghanistan. Men hvis man har en forståelse af for eksempel ægypternes landsvindingskampagner, kan man bruge denne forståelse l at forstå hvilke ng der fører l samfundskonflikter, i et hvilket som helst samfund: mangel på fødevarer, undertrykkelse, magtbegær og så videre. Det ses dog sjældent, at nogen tør drage paralleller mellem old dens og nu dens konflikter af frygt for at blive misforstået. Ny er det at arkæologer laver typologier af keramik, hvis det ikke bruges i en kontekst? Ny er det af historikere nedskriver historiens forløb, hvis ingen analyse bruges i forhold l det? At old dsfagene på ToRS ligger side om side med sprogfagene giver ins tu et en mere faglig dynamik. Når man kan læse Nærorientalsk arkæologi i samme bygning som for eksempel Arabisk med Islamforskning og Mellemøstens moderne historie, kan en arkæolog med kendskab l den mellemøstlige verden gøre sig kompetent indenfor den nuværende mellemøstlige situa on. Når der på Købehavns Universitet bliver akkrediteret på flere af de små fag, er det vig gt, at de historieo- Ved at studere old den, forstår vi dligere samfunds iden tet, og dermed forstår vi måske bedre vores egen rienterede fag forbliver et muligt valg, på lige fod med sprogfagene. Ved at studere old den, forstår vi dligere samfunds iden tet, og dermed forstår vi måske bedre vores egen. Det kommer ikke an på hvor man kommer fra, når mennesket fra start af stammer fra Afrika. Det kommer ikke an på om ens bedsteforældre er fra USA, hvis man selv bor i Danmark, for i sidste ende handler det om at skabe sin egen iden tet ud fra hvem man som enkeltperson er, og et kendskab l historien kan kun oplyse om udviklingen af mennesket, af samfund og, ja, af klima, og skabe et overblik over det kon nuum, for den har bragt. Religioner har ændret sig gennem de sidste tusinder af år, men behovet for at tro er det samme. Grunde l at gå i krig har ændret sig, men intensiteten er den samme. For den kan lære os meget, og vi bør huske at vores sam d bliver nedfældet som historie, og at nogen i frem den vil lære af hvad vi foretager os nu.

7 TEMA: UNIVERSITETSPRÆSTENS BEKENDELSER UNIVERSITETSPRÆSTENS BEKENDELSER Af Elise Thing og Marie Brøndgaard Jensen, Nærorientalsk Arkæologi, 4. semester Der er tre præster lkny et Københavns Universitet. Stefan Lamhauge Hansen er primært lkny et Jura, Teologi og Samfundsvidenskab. SLYNGs skribenter har kontaktet ham for at høre om hans syn på Teologi i forbindelse med temaet old den Du er universitetspræst. Hvad består dit arbejde i? Hvilke henseender kommer de studerende i? Har målgruppen ændret sig, mens du har været ansat? Mit arbejde består i det, man kalder sjælesorg, altså fortrolige samtaler med studerende om alt fra kærestesorg l eksamensangst. Desuden har Studentermenigheden i København et program for hvert semester med foredrag, studiekredse, gudstjenester med mere, som er omtalt i vores trykte program og på vores hjemmeside. Målgruppen for mit arbejde har ikke ændret sig i løbet af min ansæ else, i øvrigt plejer ingen af studenterpræsterne at afvise studerende fra andre fag, når de henvender sig. Din baggrundsviden er baseret på Biblen, og dermed old dens historie. Bruger du den viden i dit virke? Eller er det historiske mindre vig gt end kristendommens egentlige budskaber? Det er et af de helt store spørgsmål. Kort kan jeg selvfølgelig svare ja l, at jeg bruger den historiske viden. Som præst forholder man sig l historiske tekster. Og man kan ikke skelne strengt imellem kristendommens egentlige budskab og det historiske. På den anden side så er kristendommen ældre end Biblen, hvilket betyder, at der må have været en kristendom, der lå l grund for de første menigheder og gudstjenester, og som er afspejlet i de bibelske tekster. Det har ikke mindst Grundtvig ha særlig forståelse for på vores breddegrader. Spørgsmålet bliver så, hvad det var for en kristendom. Var der flere? For Grundtvig var det den, han fandt i Den Apostolske Trosbekendelse og i gudstjenestens sakramenter. Det har knebet med at kunne datere Den apostolske trosbekendelse længere lbage i d end l 8. århundrede. Men ikke desto mindre mener jeg, at tanken har noget for sig. Bekendelsens udsagn for eksempel om den treenige Gud er forenelige med Biblen som helhed, selvom ordet treenighed ikke optræder i skri erne. Er din viden om for eksempel Det Nye Testamente væsentlig i forhold l nu dige konflikter? For eksempel problemer i Mellemøsten? Jeg mener ikke, at man kan bruge Bibelen eller nogen som helst anden bog som et opslagsværk, der giver endegyldige svar på poli ske konflikter. Kristendommen er ikke fundamentalis sk, eller re ere: fundamentalis sk kristendom er en selvmodsigelse. Det kan der siges meget om, men man kan jo begynde med at konstatere, at der er fire evangelier, og at de fortæller hver deres version: evangeliet ifølge Markus, ifølge Ma hæus og så videre. Teologi har sit eget fakultet, mens vi på Tværkulturelle og Regionale Studier, under Humaniora, beskæ iger os med nogle af de samme emner. Man kan her læse religion og mellemøstlig arkæologi, som berører både dlige religioner og mellemøstens old d. Synes du, at vi l dels har samme referenceramme? Og kunne du fores lle dig at nogle af vores studier en dag delte ins tut? Teologien har en lang række discipliner og metoder lfælles med humanvidenskaberne: sprog, teks ortolkning, historie, arkæologi, e k og filosofi mm. På den anden side betyder ordet teologi ordet om gud eller læren om Gud og angiver dermed at emnet handler om noget, som er væsensforskelligt fra humaniora. Spørgsmålet er, om den forskel, som er essen el for teologien, ville kunne bevares på et fælles ins tut under Det Humanis ske Fakultet. Niels Lamhauge Hansen FOTO: Folkekirken i København har en elektronisk ugeavis, hvor man blandt andet kan følge med i præsternes dagbøger om deres arbejde på universitetet, og hvor principielle overvejelser over samtalernes karakter og indhold diskuteres. For yderligere interesse og en elektronisk udgave af førnævnte program besøg 7

8 UDLAND: DEN MEXICANSKE NARKOKRIGS OFRE NARKOKRIGS O DEN MEXICAN Mens Mexico's regering fortsat ruster op imod narkokrigen så lider de fleste krigens ofre i s lhed. Det er som al d samfundets mest marginaliserede grupper der må bøde når de tunge drenge slås. For at forstå hvordan krigen overhovedet er opstået må man kigge lbage l historiske processer der startede med Spaniernes ankomst l Mellemamerika og nogle af de plantefibre de bragte med sig I foråret 2009 indsa e Mexicos regering 40,000 soldater i kampen mod narko, og det var i høj grad de afsidesliggende indianske samfund der kom l at betale prisen for det. Igennem Mexicos moderne historie har de indianske samfund al d været socialt marginaliserede, og derfor udgjort det bedst tænkelige grobund for narkohandlens fortsa e trivsel både hvad angår produk on og rekru ering. Selvom Mexicos regering kalder militariseringen en sidste udvej, så viser historien, at det er den eneste løsningsmodel der nogensinde er blevet anvendt, og at den militære narkobekæmpelse o e fungerer som en simpel jernnæve overfor social uro blandt socialt udsa e grupper, som f.eks. indianerne. Så sent som i februar 2009 har hæren i delstaten Guerrero f.eks. under påskud om narkobekæmpelse, bor ørt og likvideret to indianske ak vister som arbejdede med at forbedre menneskere ghederne for den etniske gruppe, me phaa. Historisk set er det dog sandt at dyrkningen af ulovlige stoffer har floreret i de indianske samfund. Et af dem er landsbyen Itz capan placeret højt oppe på skråningerne af vulkanen Popocatepetl, hvor der bor ca nahua-indianere. Her har marihuana-dyrkning en femhundredeårig historie, og siden planten blev forbudt for 90 år siden, har befolkningen været udsat for gentagne militærindgreb med det resultat, at i det meste af det 20. århundrede har den eneste lov der respekteredes i samfundet været pistolens. 8 Hashens historie i Mexico Spanierne bragte cannabis sa va (hamp) med sig l deres kolonier l brug for tovværk i den voksende koloni-flåde. Selvom dyrkningen af hamp l fiberbrug ikke var succesfuld i Mexico, blev planten hur gt inkorporeret i de indianske repertoire af lægeplanter. I starten af 1800-tallet genopdagedes planten som lægeplante i vestlig medicin, og dens frø blev brugt i hele Mexico som kur mod gonoré og gulsot. I slutningen af samme århundrede opdagede storbyernes bohême-miljøer hampens rekrea ve brug, og i løbet af få år udbredtes hashrygning i alle de laveste lag af det mexicanske samfund. Den nye, store e erspørgsel gjorde det selvfølgelig mere a rak vt at dyrke hamp, og dem der havde størst eksper se i dens dyrkning, og sam dig mest brug for ekstra indtægtskilder, var indianerne. Hampedykning egnede sig netop l dyrkning på mindre jordarealer, og det eneste jord de fleste indianere havde, var haverne omkring deres huse. Dyrkningen betød også, at de pludselig kunne skaffe en kontant indkomst l at supplere deres arbejde for hacienda-ejerne som normalt kun blev aflønnet i naturalier. Hashrygning var allerede almindeligt udbredt i Mexico da den Mexicanske Revolu on brød ud i 1910 og med de omflakkende soldater, udbredtes det endnu mere. Planten havde allerede fået et dårligt ry inden revolu onen, og hash-misbrug fik skyld for både at føre l galskab og l degenera- on af den mexicanske race. Derfor var et generelt forbud mod cannabis noget af det første der blev indført, da revolu onen slu ede i For indianerne var det problema sk fordi de i høj grad var afhængige af den indkomst som dyrkningen indbragte, og profi en blev selvfølgelig kun større af forbuddet. De fleste indianere havde simpelthen ikke råd l at holde op med at dyrke marihuana, og sam digt var risikoen ved at fortsæ e i de første mange år ubetydelig, fordi regeringen hverken havde midler eller egentlig vilje l at gribe ind. Med den populære hash-kulturs fødsel i 1950 ernes USA steg priserne yderligere, selvom den øgede fokus på narkobekæmpelse også gjorde risikoen for dyrkerne større. Itz capan: en by i krig De første gange hæren kom l Itz capan på jagt e er marihuana, blev dyrkerne advaret af lokale poli kere, og nåede at redde deres høst. Den lokale poli ske elite vidste dels, at den lokale økonomi som netop var i færd med at genopre e sig e er revolu onens ødelæggelser, ikke ville kunne bære et slag i mod den vitale industri, og sam dig baserede de deres egen økonomiske og poli ske magt på kontrol med marihuana-dyrkningen. I de næste tredive år kom de hampedyrkende familier som det gik bedst for, l at udgøre magteliten i det lille samfund. Marihuanero-familierne var nødt l at pleje kontakter med gangsterorganisa oner i byerne for at komme ind i det nye illegale distribu onsnet. Og fra 40 erne og 50 erne og frem l 90 erne hærgedes Itz- capan af blodige slægtsfejder mellem de marihuanadyrkende familier, over landre gheder, over distribu onsnet eller i

9 SKE FRE Af Magnus Pharao Hansen, Ekstern lektor god mafia tradi on simpelthen over ære, pres ge og magtsymboler. Sam dig må e den lille by døje med hæren som blev indsat med permanent lstedeværelse i samfundet fra 1958 l I den periode mangedobledes raten for forbrydelser som mord og voldtægt, og i stedet for at stoppe marihuana-dyrkningen, indgik militæret som et fordyrende mellemled i produk onen. De arresterede de små fisk, og krævede bes kkelse af de store for at lade dem slippe. I 1968 lbagekaldtes den permanente militærpost e er gentagne klager over soldaternes opførsel fra de lokale myndigheder l statens guvernør, men de kom fortsat på besøg i hyppige marihuana-razziaer, hvor planter blev konfiskeret og dyrkere arresteret. I slutningen af 90 erne var hæren den eneste statslige mag aktor i det lille samfund: optrapningen af militariseringen gjorde, at de største marihuanero-familier havde oprustet i sådan en grad, at hverken poli eller andre myndigheder turde komme i byen. Samfundet havde omdannet sig l en mafiastat, der var i krig med na onalstaten Mexico. Det var en krig som Mexico var nødt l at vinde, og i løbet af 90 erne endte de fleste af de mandlige medlemmer af marihuanero-familierne enten i fængsel eller som illegale udvandrere l USA. Uden indtægterne fra marihuanasalget gik den lokale økonomi i stå, og også dem som ikke havde dyrket planten, blev nødt l at se sig om e er nye måder at forsørge deres familier på. Det sa e mere skub i udvandringen, så i dag er det sjældent at tale med en voksen mand fra Itz capan, som ikke har arbejdet flere år i USA. Doña Marías historie Doña María Molina fra Itz capan er 50 år gammel, har 8 børn og er enke. Hun fortæller, at det var med indtægter fra marihuanaen, at hendes familie kunne købe deres føreste radio i slutningen af 1980 erne. Hendes mand var marihuanero, og blev dræbt i en fejde mellem de marihuana-dyrkende familier for 10 år siden. Selvom hun savner ham, og græder når hun hører sange, der minder hende om ham, markerede hans død slutningen på en lang, omtumlet og voldshærget lværelse, og nu lever hun for første gang en rolig lværelse. Inden sin mands død havde hun været to år i fængsel ikke for nogen forbrydelse hun selv havde begået, men for sin mands. I én af de mange razziaer lykkedes det hendes mand at undslippe soldaterne og flygte med det resultat, at soldaterne tog hende som gidsel, og fængslede hende i stedet for sin mand. Hun fødte sit femte barn i fængslet, og blev først løsladt, da hendes mand e er to år på flugt meldte sig selv. Da han kom ud e er at have afsonet sin straf, startede han på et nyt erhverv som slagter i stedet for at fortsæ e som marihuanabonde, men da nogle af hans familemedlemmer stadig dyrkede planten, gik der kun tre år før han blev dræbt i et opgør med en anden af byens mag ulde marihuanero-familier. Doña María var nu alene med sine 8 børn og uden en indtægt l at forsørge dem. Først da to af hendes sønner flygtede fra fa gdommen som illegale indvandrere l USA, lykkedes det hende med de penge de sender hjem at etablere en lille tøjbu k i landsbyen. Der er mange skæbner som hendes, og den mexicanske regerings nuværende narkopoli k vil næppe skabe færre. Selvom størstedelen af det mexicanske narkomarked nu om dage udgøres af kokain snarere end marihuana og kampene udkæmpes i grænseregionerne og kartellernes hovedbyer såsom Tijuana, Ciudad Juárez og Culiacán snarere end i de små samfund, så er de fleste af de ofre der ender i grø en uden hoved småfisk, kartellernes s k-i-rend-drenge. Og de små fisk rekru erer kartellerne blandt det mexicanske samfunds mest marginaliserede grupper, dem som ikke har råd l at afslå, når de får et lbud om fast indkomst og mag ulde venner. Desuden bruger kartellerne stadig de afsidesliggende landsbyer som centre for den ulovlige trafik, og mange af narkofærdslens hovedårer løber igennem indiansk territorium i grænseregionerne og de indianske samfund ender således som lus imellem to velbevæbnede negle. I skarp kontrast l de udkommanderede soldater i kampen mod narko, og Hillary Clintons nylige lø er om at forsyne den mexicanske hær med nye helikoptere, står således det faktum, at selvom de indianske etniske grupper udgør 12% af den mexicanske befolkning, er kun 0,4% af det føderale budget afsat l udvikling af deres samfund, som sam dig er de mest marginaliserede. Derimod er den indianske befolkning e er al sandsynlighed stærkt overrepræsenteret blandt de over 6000 dødsofre som krigen mod narko har krævet blot inden for det sidste år. FOTO: StePagna / Flickr Navnet på landsbyen Itz capan er ændret for at besky e dens indbyggere, ligesom Doña Maria ikke er kildens rig ge navn. Begge de rig ge navne er redak onen bekendt. 9

10 UDLAND: ARTIKEL THAILANDS LOV OM MAJESTÆTSFORNÆRMELSE ARTIKEL THAILANDS LOV O Af Chris an Stampe Jensen, Kandidatstuderende i Thai/Sydøstasienstudier I Thailand er kri k af den folkekære Kong Bhumipol samt kongefamiliens øvrige medlemmer, en alvorlig forbrydelse som ved lov kan straffes med mange års fængsel. Mens loven på den ene side sæ er spørgsmålstegn ved menneskere ghedsprincippet om ytringsfrihed, afspejler dens hyppige anvendelse indenfor de senere år på den anden side en s gende kri k af kongehuset samt frygten for de forestående forandringer på den poli ske arena som utvivlsomt vil komme når Kronprins Vajiralongkorn skal arve tronen Den 28. august sidste år blev journalisten Daaranee Da Torpedo Charnchoengsilpakul idømt 18 års fængsel for at have udtalt sig kri sk om Thailands konge samt øvrige medlemmer af kongefamilien. Da kri serede kongen fra en scene på Sanam Luang, en central plads i hovedstaden, Bangkok, som siden militærkuppet d. 19. september 2006 har dannet ramme om de poli ske protester mod militærjuntaen og den siddende regering, der blandt Rødtrøjerne lhængerne af den afsa e premierminister, Thaksin Shinwatra anses for at være illegi m og uden demokra sk mandat. Den usynlige hånd, den gamle skiderik og homoen Ifølge domsafsigelsen er Da dømt for at have omtalt kongen, dronningen og repræsentanter for kongefamilien i vendinger som af anklageren blev anset for at være yderst fornærmende, ondsindede, nedladende, og som angiveligt skulle have ført l, at majestæternes ry og omdømme led skade, og fik det fremmødte publikum l at miste respekt for kongefamilien. Mens Daaranees kri k må formodes ikke at have lydt for lu er døve øre, valgte nogle formodentligt krænkede lhørere at kontakte det lokale poli som e erfølgende sa e sig for at undersøgte sagen nærmere. Iført forklædning og udstyret med mp3-optager, blandede poli et sig med publikum og optog hendes taler, som siden blev anvendt som bevismateriale af anklageren i den e erfølgende retssag. I sin kri k af kongefamilien påpegede Da, at kuppet d. 19. september 2006 blev gennemført på befalingen af kongen, og at formanden for kongens rådgivende udvalg, dl. General Prem Tinsulanonda, skulle have beny et sig af sin indflydelse i militæret l at gennemføre det. Da beskyldte også den pro-royale protestbevægelse, Den Folkelige Alliance for Demokra eller Gultrøjerne (People s 10 Alliance for Democracy, PAD), der i optakten l kuppet forlangte Thaksins regering opløst og bad kongen om at gribe ind, for at være både orkestreret og stø et med penge af kongehuset. Endlig beskyldte Da kongen for at have stået bag de seneste 15 kup som har fundet sted i landets nyere historie med den begrundelse, at kongen har bedt militæret om at gribe ind hver eneste gang han har været u lfreds med den siddende regering. Da beskyldte også kongen for at manipulere med og blande sig i domstolenes arbejde, hvormed hun antydede, at landets retsvæsen er ure ærdigt og gennemkontrolleret af kongen selv. Derfor lød opfodringen fra Da Torpedo, at folket bør rejse sig i protest, og skaffe sig af med monarkiet én gang for alle, og vælge enten at lade hele familien plaffe ned som i Rusland eller Nepal, eller halshugge i guillo nen som i Frankrig. Et af de måske mest sensi ve og anstødelige punkter i domsafsigelsen, lyder, at Da i sine taler nævnte Kong Ananda Mahidols mys ske død som førte l at hans yngre bror, Bhumipol, arvede tronen i Sagen, som aldrig er blevet opklaret, har siden kastet en mørk skygge over kongehuset, og Da påstod, at årsagen skyldes, at folk bag paladsets mure ved besked om hvem der stod bag, og at disse oplysninger er blevet holdt hemmelige for befolkningen, hvormed hun antydede, at kongen selv ved besked, og derfor er medskyldig. Dommen er således baseret dels på hendes Kongeriget Thailands Kriminallov, Ar kel 112: blasfemiske sprogbrug, samt de beskyldninger og trussler, hun fremsa e mod kongen og kongefamilien i sine taler. På trods af sagens alvor er den 32-sider lange domafsigelse også underholdende læsning. For at anklageren kunne dømme Da e er kriminallovens Ar kel 112 om majestætsfornærmelse, har det været nødvendigt at udlægge metaforerne i hendes taler. Skulle der derfor herske den mindste smule tvivl om, hvem hun omtalte og hentydede l med sin kri k, får man således ved myndighedernes egen hånd en dybdegående analyse af, hvordan denne skulle forstås. Man kan derfor i domsafsigelsen læse, at den usynlige hånd og den gamle skiderik i folkemunde er velkendte kaldenavne for kongen. Også Prem må stå alvorligt for skud, da det i domafsigelsen slåes fast, at han også kendes som den gamle homo. Ar kel 112 Loven om majestætsfornærmelse, også kendt som lèse-majesté har historiske rødder svarende l andre monarkier rundt omkring i verden, og tjente som værn mod poli ske modstandere og kri kere, ind l mange af disse monarkier blev væltet. I Siam (som Thailand hed før 1939) eksisterede loven endnu i slutningen af det 19. århundrede (skønt der kun findes et enkelt dokumenteret eksempel på at Enhver som forvolder skade på, fornærmer eller udviser foragt og harme for Kongen, Dronningen, Tronarvinger eller kongelige repræsentanter skal idømmes fængselsstraf på tre l femten år.*22) loven blev anvendt) og fortsat frem l 1932, ind l en gruppe vestligt uddannede revolu onærere overtog magten, og underlagde monarkiet landets første forfatning, hvormed loven mistede sin relevans. Trods lø e om at indføre demokra, opstod der intern splid i den revolu onære gruppe og i forholdet l den dligere kon- *22) Ar kel 112 blev redigeret e er Direk v nummer 41 af det Na onale Reform Råd d. 21. oktober 1976.

11 M MAJESTÆTSFORNÆRMELSE FOTO: Adapterplug/Flickr getro militære elite, som førte l et autoritært styre under 2. Verdenskrig og regulært militærdiktatur under den Kolde Krig. Den pro-demokra ske fløj af den revolu- onære gruppe fra 1932 blev således gradvist maginaliseret, og i 1957 overtog en ny genera on af militære ledere magten der i modsætning l deres forgængere, var uddannet på egen jord, og forstod vig gheden i at opbygge legi mitet i befolkningens øjne, ved at kny e tæ e bånd med den nykronede, unge konge. Med finansiel stø e fra USA l opbygning af en an -kommunis sk bas on i Sydøstasien, konsoliderede denne nye militære-royale alliance sin magt der med kongen som fron igur for moderniseringen og udviklingen af landet, vandt stor popularitet blandt befolkningen. Lovgivningen om majestætsfornærmelse blev hermed genindført l at besky e den unge konge. Ophøjet l et af landets vig- gste na onale symboler, tjente loven således som et værn mod kri kere, og sam dig blev kongen og monarkiet et na- onalt sikkerhedsanliggende som gav militæret en legi m rolle som monarkiets forsvarer. Kuppet i 1957 markerede således et væsentligt vendepunkt i anvendelsen af loven om majestætsfornærmelse, og siden 50 erne er antallet af sager og domme på baggrund af loven om majestætsfornærmelse vokset støt, og nærmest eksploderet siden kuppet i Daaranees lfælde er derfor langt fra enestående. Det er svært at komme med et skøn over, hvor mange lèse-majesté-sager, der er tale om. Adskellige andre sidder allerede fængslet dømt e er samme lov, og mange venter stadig på at få deres sag afgjort ved domstolen. Her l kommer domme for mindre forseelser som ikke at rejse sig op i biografen før en film vises, eller på offentlige pladser kl. 8:00 og 18:00 dagligt, hvor na onalmelodien spilles l ære for kongen. Også udlændinge er før blevet dømt e er loven. Svejtseren, Oliver Jufer, blev i december 2006 idømt en længere fængselsstraf da han i frustra on over ikke at kunne købe alkohol på en royal helligdag, overmalede et portræt af kongen. Han blev e erfølgende løsladt på benådning fra kongen og sendt hjem. Knap så heldig var australieren, Harry Nicolaides, som i skrivende stund afsoner en dom på 3 års fængsel, e er at han udgav en bog som medlemmer af kongefamilien anså for at være krænkende. Endelig har et hollandsk rejsebureau fornylig lanceret en kampagne med rejser l Thailand, og på plakaterne ses en række feriegæster med overkroppen og ansigtet ersta et med mo vet af kongen på de thailandske pengesedler. Om reklamen var en bevidst og intenderet provoka on, har den endnu ikke affødt nogen reak on fra de thailandske myndigheders side. Kongeriget Thailands Forfatning af 2007, Ar kel 2 foreskriver: Thailand er ledet under et demokra sk styre med kongen som statsoverhoved. Ytringsfrihed og censur De poli ske omstændigheder taget i betragtning har Thailand nydt rela v pressefrihed navnlig hvad angår det trykte medie op gennem de seneste år er. Men det er en helt anden sag når det kommer l at ytre sig kri sk om kongehuset, i særdeleshed i det offtentlige rum. På trods af at domsafsigelsen er blevet offentliggjort, og trykt i seneste udgave af det kri ske, poli ske dsskri, Faa Diaw Kan (Same Sky Magazine), har pressen været meget s lle omkring sagen, og en af landets største engelsk-sprogede aviser, The Na on, har kun dækket forløbet sporadisk. Adgang l den populære internetside You- Tube via søgemaskinen Google, blev spærret af den militære overgangsregering, da et videoklip af kongen med to fødder på hovedet (som i Thailand anses for at være den mest nedværdigende og urene del af kroppen) blev anset for at være provokerende. Den siddende regering forlanger stadig at Google censurerer adgangen. E er lang ds tavshed, har Amnesty Interna onal i Thailand slu et sig l de kri- ske røster. I en pressemeddelelse fra 13. januar 2010, påpeges det, at man i Thailand bør gøre ltag for at forbedre ytringsfriheden for dem som er dømt e er loven om majestætsfornærmelse indenfor de sidste 10 måneder. AI slu er af med at skrive, at landet under Bhumipols 60 år på tronen har oplevet både udvikling og velstand, også hvad angår menneskere ghederne i landet, og minder om, at Bhumipol lbage i 2005 selv påpegede, at lovgivningen var for hård, og kunne skade både landet og monarkens eget omdømme. Organisa onen Human Rights Watch i Asien kri serer også i en pressemeddelelse fra 20. januar i år manglen på respekt for menneskere gheder i Thailand, og påpeger, at Da som sidder isola onsfængslet, er nægtet adgang l behandling af en betændt kæbe. Kri k og reak on Kri kken har fået den siddende Premierminsiter, Aphisit Vejjajiva, l at indrømme, at der er et problem i håndteringen af lovgivningen, og at loven er i strid med menneskere ghedsprincippet om ytringsfrihed. Tilbage i december 2009 nedsa e Aphisit en komité som skal undersøge anvendelsen af Ar kel 112, og navnlig den praksis, at en indberetning l myndighederne som kan føre l retsag og dom, er blevet kri seret, og skal tages op i komiteens arbejde. Men det Demokra ske Par som Aphisit lhører, hører l monarkiets stø er, og det er derfor tvivlsomt, om disse retssager bliver taget op l revision, eller bliver syltet i denne komité. Spørgsmålet er derfor, om anvendelsen af Ar kel 112 l at lukke munden på kri ske røster i sidste evne gavner de folk, som lovgivningen angiveligt skulle besky e. Der kan ikke herske tvivl om, at myndighedernes håndtering af de enkelte sager på interne et, har medført endnu større opmærksomhed og cirkula on af de aktuelle klip. Som en læser på online-diskussionsforummet, New Mandala, skriver, kunne dommeren have valgt at dømme Da for at have fremsat trussler på livet mod kongefamilien, og straffe hende med en bøde som hun ikke ville have en jordisk chance for at betale lbage i de e liv. En anden læser (med kaldenavnet Alladin ) mener, at domsafsigelsen netop er 11

12 UDLAND: ARTIKEL THAILANDS LOV OM MAJESTÆTSFORNÆRMELSE På billedet herover ses Gultrøjerne - Den Folkelige Alliance for Demokra (People s Alliance for Democracy - PAD) under en demostra on i Bangkok. FOTO: Adaptorplug / Flickr med l at slå fast, at monarkiet i Thailand kan sammelignes med dem i lande som Rusland, Frankrig og Nepal, og dermed understreger, at også det thailandske monarki undertrykker sit folk. I et andet indlæg skriver Alladin, at offentliggørelsen af domsafsigelsen også er en afspejling af, hvordan monarkiets poli ske modstandere tænker, og dermed er med l at give stemme l de kri ske røster i landet. Endelig kan der som Chris Beale skriver, ikke være tvivl om, at retssagen og offentliggørelsen af domsafsigelsen er med l at forvandle Da Torpedo l en martyr. På billedet herunder ses Bhumipol Aduljadet som har været Thailands konge siden FOTO: C.S. Jensen Opbruds d Trods kuppet mod en folkevalgt poli ker, stø er den siddende Aphisit-regering en ideologi og fortolkning af demokra et, baseret på e ske og moralske værdier med rødder i buddhismen, hvor kongen som statsoverhoved reelt er uden poli sk indflydelse, men sam dig er den højeste, moralske autoritet i landet. Da Buddhismen (foruden monarkiet) er én af grundstø erne i udlægningen af hvad den thailandske na onale iden tet er, kan loven om majestætsfornærmelse således også betragtes som en form for afvigelse fra fællesskabet, idet enhver kri k af kongehuset er en trussel mod den na onale sikkerhed. Mens loven om majestætsfornærmelse har l formål at opretholde et et billede af kongen som en buddhis sk hellighed, ophøjet over enhver form for kri k kan forekomme et levn fra en ern for d, er Kong Bhumipols rolle som landets fader e er mange thailænderes opfa else indiskutabel en rolle som kongen har legnet sig i kra af sine mere end 60 år på tronen, og som en af de mest fremtrædende personligheder i landets nyere historie. Her l kommer, at dedika on og selvopofrelse for befolkningens velbefindende gennem en lang række royale udviklingsprojekter, har været med l at skabe en kult-ag g gudestatus omkring kongens personlighed. Men kri kere anslår, at disse royale projekter aldrig har været nogen succes-historie, og at de tusindvis af portræ er af kongen som findes overalt i det offentlige rum, der holder fortællingen om kongens arbejde og indsats for befolkningen i live, primært tjener som en yderst effek v propaganda-maskine. Her l kommer, at e er kuppet i 2006 er flere begyndt at sæ e spørgmålstegn ved kongens rolle som en person der kan samle landet i krise d (som kongen blev lskrevet æren for i 1992 under sammenstødene mellem militæret og befolkningen). De fa ges frelser Med sine lø er om velfærdsgoder, herunder billig adgang l sundhedsvæsenet og forbrugslån, blev den afsa e Premierminister Thaksin en folkeforfører som den fa ge landbefolkning i særligt det nordlige- og nordøstlige Thailand anså som værende en frelser en rolle som har været forbeholdt kongen. I takt hermed er Thaksin Shinawatra Thaksins poli ske par, Thai Rak Thai, var det første par som dannede en folkevalgt regering og blev siddende i en hel 4-årig, og i en e erfølgende sekundær valgperiode. Siden kuppet i 2006, har Thaksin opholdt sig i eksil i London og Dubai, men taler o e l sine lhængere via storskærm under Rødtrøjernes demonstra oner. Den 26. februar blev det ved domstolene afgjort at 46 milliarder Baht af Thaksins formue skal beslaglægges, men de resterende 30 milliarder Baht forbliver indefrosset. Formuen stammer fra det kontroversielle salg af telekommunika onsselskabet Shin Corp. l Temasek i Singapore, hvor Thaksin kort forinden salget fik vedtaget en lovændring der fordoblede ak eandelen som et udenlandsk firma kan eje, og dermed stod anklaget for at have misbrugt sit embede som Premierminister l at berige sig selv og sin familie. 12

13 Herover ses Daaranee Da Torpedo Charnchoengsilpakul. FOTO: REUTERS der kommet mere fokus på kongehusets enorme rigdom i jordbesiddelser og ak er der ifølge en opgørelse foretaget af Forbes Asia i august 2008, udnævnte det thailandske kongehus l ét af de rigeste i verden, og der bliver sat spørgsmålstegn ved det paradoks, at kongefamilien ikke deler denne rigdom med en befolkning som lever i dyb fa gdom, men kongen sam dig er fortaler for en lstrækkeligheds- og selvforsyningsøkonomi hvor opfodringen lyder, at man skal lære at klare sig, og være taknemmelig for det, man har. Et sært paradoks da Thaksin netop blev kri seret for umådeholdende grådighed af den pro-royale protestbevægelse, PAD. Officielt er militæret underlagt kongens befaling, og har l formål at besky e kongehuset. Men med kuppet i 2006 har monarkiet og dens militære alliance fået dybe ridser i lakken. Mens Thaksins regering blev væltet på baggrund af korrup- onsanklager, og med den begrundelse, at Thaksin skabte splid i befolkningen, mener flere eksperter, at kuppet havde l formål at erne den royale-militære alliances mest truende poli ske modstander, specielt med udsigten l at den upopulære tronarving, Kronprins Vajiralongkorn, skal arve tronen, og at alliancen derved kan miste sin legi mitet. Således vokser u lfredsheden med militærets lstedeværelse i poli ske anliggender og som kongehusets besky er, da denne anses for at konsolidere henholdsvis militæret og kongehusets mag ulde posi oner. Loven om majestætsfornærmelse kan derfor også ses som en vig g brik i de e poli ske spil. Des na on nowhere Uanset om den royale-militære alliance har orkestreret kuppet i 2006 og lod PAD fremstå som de egentlige aktører, som nogle eksperter mener, og som Da påstod i sine taler, er den uheldige konsekvens, at man ved at erne en folkevalgt poli ker fra magten, har kortslu et den demokra ske beslutningsproces, og frarøvet den enhver form for legi mitet som en metode l at løse konflikten mellem de stridende parter, og fungere som en forhandlingsvej l deling af magten i landet. Det vil der blive hårdt brug for, da konflikten mellem de stridende parter, har ført l gentagende voldelige konfronta oner siden kuppet. Uanset hvad man synes om Thaksin og hans s l, står det ikke l diskussion, at han sidder lbage med det demokra ske trum ort på hånden, da han l enhver d kan påråbe sig at være valgt ved et flertal af landets befolkning. På billedet ovenfor ses Thaksin med sin kone, Potjaman FOTO: Jacques de Goldfeim /Flickr Derfor fremstår kongen og dens militære alliancer i s gende grad som et illegi mt styre. Det er svært at spå om, hvad som kommer l at ske når kronprinsen en dag i en ikke alt for ern frem d skal arve tronen. Men man kan nok forvente en del sabelraslen fra den pro-royale fak on af militæret, som ikke uden modstand vil lade dens poli ske indflydelse slippe mod Links og referencer: En engelsk oversæ else af domsafsigelsen kan læses på Faa Diaw Kans hjemmeside: Pressemeddelelsen fra Amnesty Interna onal Thailand kan læses her: Poli cal Prisoners in Thailand: calprisoners.wordpress.com/ Lese Majeste Watch: h p://lmwatcheng.blogspot.com/ For en historisk gennemgang af lèse-majesté-loven kan følgende læsning anbefales: Streckfuss, David Kings in the Age of Na ons: The Paradox of Lese-Majeste as Poli- cal Crime in Thailand, Compara ve Studies in Society and History (July), 37:3, pp Cunningham, Susan The Crowning Fortune, Forbes Asia, 4:14, pp

14 UDLAND: TABERNES HISTORIER de krav om demokra ske reformer, herunder en accept af Thaksins mandat, som hans lhængere utvivlsomt vil s lle. Om alterna vet l den royale-militære alliance er at foretrække, er endnu et afgørende spørgsmål, da Thaksin ikke udviste synderlig interesse i, eller respekt for demokra ske idealer under hans Thai Rak Thai regering. Domsafsigelsen og loven om majestætsfornærmelse kan således betragtes som udtryk for den paranoia og frygt, som omgiver denne tradi onelle elite, og dens anvendelse som kramp-ag ge forsøg på at klamre sig l magten i uvisheden om hvad der venter forude. Mens den må vise hvilke omvæltninger tronski et vil medføre, skal kri kere som Da sidde fængslet de næste 18 år. Hvor absurt det end må forekomme, er de e prisen man må betale for at ytre sig kri sk om de aktuelle poli ske forhold i Thailand, og for at kri sere den aldrende monark, Kong Bhumipol Aduljadej. Det bliver interessant at se, om Thaksin vil gøre et pro-demokra sk lstød ved at ophæve løslade disse poli ske fanger og ophæve brugen af ar kel 112, hvis han får sit poli ske come-back i landet. TABERNES HISTORIER Anmeldelse af American Society for Etnohistory Annual Mee ng 2009 Af Magnus Pharao Hansen Det er vinderen, der skriver historien. En gammel kliché om historiens rolle som monument for et givet samfunds vindere. Den er bare ikke sand enhver gruppe mennesker har en historie, og efterlader sig vidnesbyrd der kan fortolkes af historikere i senere der. Den gren af historieskrivningen der har sat sig for at beskrive tabernes historier, kaldes etnohistorie. I den sidste weekend i september deltog jeg i American Society for Ethnohistory s årlige møde og i det følgende vil jeg give en kort beskrivelse af mine oplevelser der. Konferencen blev a oldt i New Orleans la nerkvarter på det gamle hotel Monteleone. Mange deltagere boede på hotellet, men jeg valgte af lidt mere økonomiske rammer et andet sted i byen. Mit oplæg om Mesoamerikanske heltefortællinger var sat l at være det første på konferences sidste dag i et af de mindste lokaler, så fra starten var jeg forberedt på at jeg nok skulle sørge for at få udby e af konferencen ved at høre så mange af andre forskeres oplæg som muligt, og deltage i de e erfølgende diskussioner. Det viste sig at holde s k (der var fire lhørere i publikum l mit oplæg, og der var ikke sat d af l diskussion). Opbuddet af emner var stort dog med et klart fokus på studiet af Nordamerikanske indianske folk i det ni ende og tyvende århundreder. Der var dog også mange sessions om Mesoamerikanske folk, særligt fokuseret på den dlige kontakt periode i det sekstende århundrede. Og der var også andre taber historier repræsenteret: kontakten imellem bortløbne slaver og 14 Chickasaw-indianere i det ni ende århundredes sydstater, historien om cirkusfolk og deres kontakt l de laveste samfundsgrupper i det dlige 20. århundredes USA, historien om kriminelle kvinder i 1700-tallets New Orleans og Guatemala City (de stjal mest stoffer... typisk bomuld). Etnohistorie har den svaghed at fordi den fokuserer på svage grupper risikerer både at blive en åh hvor er det syndt for dem type historieskrivning og smide objek vitetsidealet helt over bord og tage den studerede befolkningsgruppes synspunkt l sig som sit eget. Heldigvis var der al d kri- ske kommentarer parat l de oplæg der balancerede på kanten af den faldgrube, og alt i alt var jeg imponeret over i hvor høj grad historikerne insisterede på at etnohistorie i virkeligheden skal bidrage med en yderligere grad af nuancering end den normal historie og aldrig bare må gå i den modsa e grø og sige sort når almindelig historie siger hvid. Blandt de bedste oplæg jeg hørte var John Chuchiak s oplæg om skellet mellem urbane og jungle mayaer i 1600-tallets Campeche. Han viste at Mayaerne i den periode skelnede mellem en overklasse af urbane Mayaer der spekulerede skånselsløst i at udny e de Mayaer der boede i junglen, og som udny ede det faktum, at de i modsætning l junglemayaerne var kristne, l at opnå re gheder overfor dem i det Spanske retssystem. Ligeledes hørte jeg et spændende oplæg af Amy George-Hirons som analyserede en fortælling fra Maya-kilden Chilam Balam de Kauá, og kunne vise, at dens intellektuelle ophav kom fra 1001 nats fortællinger. Det var fortællingen om en slavepige der for at imponere en eventuel køber skulle vise sine kundskaber over for en række vismænd. George-Hirons viste hvordan mayaerne havde oversat prøvelserne fra en spansk (oprindeligt arabisk) idé om dannelse l et maya-dannelsesbegreb. Det at historien i det hele taget har fundet sin vej ind i et dligt mayakorpus viser, at maya eliten hur gt tog spansk litteratur l sig og beny ede den som en del af deres egen tradi on. Personligt fik jeg et stort udby e af min deltagelse i konferencen, en følelse af kontakt l forskningsfeltet, netværksdannelse, gode og lærerige diskussioner med dyg ge fagfolk, en oplevelse af en flot by og selvfølgelig en ekstra linje l CV et (der kan man jo ikke se hvor mange der kom l mit oplæg). Jeg vil anbefale alle studerende på TORS at beny e sig for enhver mulighed de må e få for at deltage i en interna onal konference også selvom de ikke selv skal give oplæg det er en meget givende oplevelse.

15 FAGLIGE ARRANGEMENTER April Nordic Indonesian Studies Network a older workshop, NIAS Læs mere her: h p://www.nias.ku.dk/news/documents/nisn_2010.pdf CAFÉER OG FESTER Marts års thai/indo (Asien, Leifsgade) 19. jap1 (Asien, Leifsgade) 26. kin3 (Asien, Leifsgade) April 9. alle 3. års (Asien, Leifsgade) års kin2 (Asien, Leifsgade) års kor/ind/ b (Asien, Leifsgade) TVÆRFAGLIGT NYT: AKTIVITETSKALENDEREN Skriv l hvis du kender l et spændende fagligt eller socialt arrangement både på og udenfor ToRS som du synes, dine medstuderende bør have glæde af. Maj års kin 2 (Asien, Leifsgade) 21. TORS-fest for hele ins tutet på Asien! Husk der er åbent i BARbylon (næsten) hver torsdag! ESN Copenhagen søger nye medlemmer! Vil du være en del af Københavns Interna onale studentermiljø, og sam dig få erfaring med organisatorisk arbejde i en forening hvor fællesskabet vægtes højt? Så kontakt ESN Copenhagen og hør mere om os og om dine muligheder for at gøre en forskel for både Københavns interna onale studerende og dig selv! ESN Copenhagen søger nemlig nye kræ er l både foreningens bestyrelse og ak vitetsudvalg. Vi lægger i foreningen stor vægt på at have det sjovt og hyggeligt sammen, når vi arrangerer gode og morsomme events, med og for de interna onale studerende. Du kan deltage i foreningsarbejdet i det omfang som det passer ind i din hverdag lysten skal drive værket! Hos ESN kan du bruge dine erfaringer, og sam dig få nye venner på tværs af universitets uddannelser! Spild ikke denne chance, med få det bedste ud af dit studieliv og join ESN Copenhagen! Har du f.eks. lyst l at: Skabe et interna onalt netværk? Skabe et bedre studiemiljø for de interna onale studerende ved Københavns Universitet? Udvikle dig selv og lave organisatorisk arbejde? DET ER STRENGT FORBUDT AT SMIDE EKSEMPLARER AF SLYNG I SKRALDESPANDEN!!! Hvert eksemplar koster penge at trykke. Hvis ikke du ønsker at beholde et eksemplar selv, så læg det et sted hvor en interesseret læser kan få glæde af det. Tak! /Redak onen Lave frivilligt arbejde som er både sjovt og vig gt og som er et ekstra plus på CV et? Hvis de e har vakt din interesse, så skriv l bestyrelsen på: Læs mere om os og vores ak viteter på: Eller check vores Facebook: ESN Copenhagen Vi glæder os l at høre fra dig! De bedste hilsner fra ESN Copenhagen 15

16 BAGKLoG:OLDTIDS-VoX PoP Tekst og foto: Marie Brøndgaard Jensen Navn: Nora Abdel-Hak Studie: Ægyptologi, 4. semester. Synes du at old dsstudier er relevante for nu den? Generelt er det vig gt at lære om for den og få en forståelse af hvordan det hele startede. Jeg kommer fra Ægypten, og det er spændende, at få kendskab l at ens hjemland engang har været virkelig storslået i forhold l den fa gdom, der præger landet i dag. Kan man bruge læren om old den l at løse nu dige konflikter? Nej. Det kan ikke bruges l at løse verdenssitua onen, men måske på et personligt plan. Man oplever et andet verdenssyn, og kan lære at se verden, som den blev anskuet engang. Er det så alligevel vig gt med old dsstudier? Det er meget vig gt. Ægypten har sin egen historie, ligesom hvert eneste andet land. Old den skal huskes fra hele verden, sådan at man kan sammenligne kulturer. Måske er nogle situa oner de samme. Men jeg synes ikke, vi er kommet så langt. Jeg synes, at vi på nogle områder er på samme niveau som før i den. Vi har nye ritualer for eksempel i religion, men primært er det de samme værdier, begreberne er bare ændret. Navn: Magnus Laursen Studie: Japansk, 6. semester. Synes du at old dsstudier er relevante for nu den? Ja, det er vig gt at kortlægge mennesket på alle måder, der overhovedet er mulige. Old dslæren er bare et element i den kortlægning. For os, er mennesket det vig gste væsen i hele universet, derfor er det det fænomen, vi bør bruge mest d på at studere. Kan man bruge læren om old den l at løse nu dige konflikter? Jeg går ud fra, at vores handlingsmønstre er de samme i nogle situa oner. Hvis vi forstår for dens tænkemåder, forstår vi sidste ende måske vores egne lidt bedre. Er det så alligevel vig gt med old dsstudier? Igen, det vig gste er at vide mest muligt om mennesket generelt, fysisk og psykisk. Det er også et godt eksempel på, at vores samfund har været fundamentalt anderledes end det er nu, og at det også har fungeret. Det bør minde os om, at vores samfund igen kan ændre sig fundamentalt, og at andre samfund er anderledes end vores, ligesom vores eget før har været anderledes. 16

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål.

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. november 2016 Kirkedag: 1.s.i adv/a Tekst: Sl 24; Rom 13,11-14; Matt 21,1-9 Salmer: SK: 87 * 447 * 450 * 75 * 83 * 80,4 * 74 LL: 87 * 75 * 83 * 80,4

Læs mere

Værd at vide! Til dig, der gerne vil være frivillig. Værdien af frivillighed! Billedet: - De frivillige her er fotografen og skyggen

Værd at vide! Til dig, der gerne vil være frivillig. Værdien af frivillighed! Billedet: - De frivillige her er fotografen og skyggen Værd at vide! Til dig, der gerne vil være frivillig Billedet: Værdien af frivillighed! - De frivillige her er fotografen og skyggen 2015 Frivillig, fordi - man gør noget for andre, som samtidig st ker

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Glostrup Kommunes. Sundhedspolitik

Glostrup Kommunes. Sundhedspolitik Glostrup Kommunes Sundhedspolitik Hvissingestenen Glostrup Kommunes Sundhedspoli k Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse 14.8.2013 Layout: Center for It og Udvikling 2 Glostrup Kommunes Sundhedspolitik

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Brugerråd Derfor og sådan. Guide l jer der vil opre e et brugerråd

Brugerråd Derfor og sådan. Guide l jer der vil opre e et brugerråd Brugerråd Derfor og sådan Guide l jer der vil opre e et brugerråd Brugerråd Derfor Fordelen er de andre øjne, vi får på. Vi kommer hur gt l at se det hele indefra, og det bliver også hur gt silotænkning.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Redan Beretning marts Velkommen l Redans Generalforsamling 2016

Redan Beretning marts Velkommen l Redans Generalforsamling 2016 Redan Beretning marts 2016. Velkommen l Redans Generalforsamling 2016 Danmarks ska 壺 eminister hedder nu Karsten Lauritzen, og han har mange opgaver, blandt andet skal han finde ud af, hvorfor der er blevet

Læs mere

Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle

Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle 2015 1 Glostrup Kommune arbejder på, at alle børn og unge er en del af fællesskaber fra de starter i dag lbud l de slu er deres skolegang. Det

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Coachuddannelsen version 1.0

Coachuddannelsen version 1.0 Coachuddannelsen version 1.0 Dommerkarrieren starter med 4 lektionskursus samt professionel coachforløb Forord Dansk Håndbold Forbund (DHF) har som fornemste opgave at skabe et solidt fundament af håndbolddommere,

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Runderingsvejledning Psykisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøsek onen

Runderingsvejledning Psykisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøsek onen Runderingsvejledning Psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljøsek onen Udarbejdet af AAU s arbejdsmiljøsek on, november 2015 Runderingsvejledning Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø er den måde, vi omgås

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R Indholdsfortegnelse Forord...5 Kapitel 1: Nutidens virkelighed...7 Kapitel

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 29. marts 2015 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 83 * 57 * 192 * 471,1 * 190

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 29. marts 2015 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 83 * 57 * 192 * 471,1 * 190 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 29. marts 2015 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 83 * 57 * 192 * 471,1 * 190 For tiden kan hendes majestæt Dronning Margrethes kjoler ses på

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN? The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Salmer Indgangssalme: DDS 406: Søndag morgen fra de døde Salme mellem læsninger: DDS 524: Hør mig, skaber mild Salme før prædikenen: DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

12.s.e.trin 2014. En lille pige blev engang i gamle dage lagt på trappestenen til en herregård.

12.s.e.trin 2014. En lille pige blev engang i gamle dage lagt på trappestenen til en herregård. 12.s.e.trin 2014 En lille pige blev engang i gamle dage lagt på trappestenen til en herregård. Hun var et pudsigt barn, hun havde klumpfod og et særpræget udseende. Men alle på herregården var enige om,

Læs mere

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7,

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7, 1 Allehelgen: Mt.5.13-16. Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, 732. 732, 31, 549 / 571, 321v6-7, 787.... H/B.061116. Åb.21.1-7. Så vær hos os i sorgen, og lad det under ske, at vi din påskemorgen må gennem

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen.

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. JUNI 2016 3. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 ØSTER HÆSINGE KL. 14 Tekster: Es.65,1-2; Ef. 2,17-22; Luk. 15,11-32 Salmer: 736,52,365,167,31 ØH: 3,365,167,31 Op, stemmer

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Et godt liv. Et liv med fundament

Et godt liv. Et liv med fundament Et godt liv Er det overhovedet muligt at udtale sig om, hvad et godt liv er? Er det ikke noget individuelt? Til dels. Det kommer meget an på, hvilke fortolkninger vi lægger ned over de begivenheder eller

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer.

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 7. juni 2015 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 725 * 447 * 49 * 685 * 698 * 696,2 * 697 LL: 725 * 691 * 698 * 696,2 * 697 Kristendom

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Indhold. Forord 7 Hjerte 9 Længsel 53 Pilgrim 77 Fortælling 123. Kongen 161

Indhold. Forord 7 Hjerte 9 Længsel 53 Pilgrim 77 Fortælling 123. Kongen 161 Indhold Forord 7 Hjerte 9 Længsel 53 Pilgrim 77 Fortælling 123 Ordet 133 Kongen 161 »Og alle dem, der dansede, blev anset for at være gale af dem, der ikke kunne høre musikken.«fr. Nietzsche Forord Mit

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

Administra on Small Offi ce I

Administra on Small Offi ce I S O V For at kunne bruge Vikarbooking, skal du først have installeret modulet Small Office. Small Office installer sig som en knap, der kan lgås under fanebladet Administra on -> Small Office. Dere er

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere