Velfungerende løsninger til ventilationssystemer i skoleklasser
|
|
- Anna Maria Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ALECTIA A/S Teknikerbyen 34 Tlf.: KONTAKTPERSON Christian A. Hviid 2830 Virum Fax: Tlf.: Denmark
2 Forord Det er videnskabeligt bevist at evnen til at absorbere, bearbejde og anvende viden er direkte forbundet til kvaliteten af indeklimaet. Det er de danske skolers elever, der skal sikre konkurrenceevnen i fremtiden og vi skylder dem de bedste betingelser for at lære af undervisningen. Energistyrelsen har udgivet denne rapport som led i et større fokus på ventilation og indeklima i skoler. Formålet med rapporten er at få klarlagt hvilke ventilationssystemer der bedst kan integreres i eksisterende klasselokaler, samt hvilke ventilationssystemer der giver den nødvendige luftkvalitet samtidig med der ses på de økonomiske-, vedligeholdelsesmæssige- og æstetiske perspektiver. Lars D. Christoffersen Direktør for DTU Diplom Forhenværende forskningschef ALECTIA Adjungeret professor DTU Rapporten er et værktøj som skal kvalificere kommuner, teknisk forvaltning, skoleledelser, rådgivere og politikere til at få igangsat undersøgelser og forbedringer af ventilationssystemerne og indeklimaet på de eksisterende skoler
3 Indholdsfortegnelse 4.2 Graduering Evalueringsparametre Resumé... 6 Læsevejledning... 7 Afgrænsning Introduktion Baggrund Indeklima Energiforbrug Generelle mindstekrav til ventilationsanlæg i Danmark Påkrævet luftmængde Definition af velfungerende ventilationsanlæg Anbefaling Ventilationsguide Evaluering Objektiv evaluering Ventilationsprincipper Central balanceret mekanisk ventilation Decentralt balanceret mekanisk ventilation Mekanisk udsugningsventilation Mekanisk udsugningsventilation med forvarmning (evt. via varmepumpe) Naturlig ventilation med manuelt opluk Naturlig ventilation med automatisk vinduesopluk, kombineret tvær- og opdriftsventilation Hybrid ventilation Skolebygningstypologier Landsbyskolen, Etageskolen, Aulaskolen, Kamskolen, Åbenplanskole eller Fynsplan skole,
4 6.6 Projektarbejdsskolen, Opsummering Æstetik Synlige installationers æstetik Integrerede installationers æstetik Usynlige installationers æstetik Evaluering af æstetik Indeklimamålinger CO 2 -koncentration Luftkvalitet Temperatur Supplerende indeklimakilder Evaluering af luftkvalitet Evaluering af temperaturer Evaluering af køling vha. natventilation Energiforbrug til ventilation Elforbrug Varmeforbrug Samlet energiforbrug Evaluering af SEL-værdi Evaluering af varmegenvinding Praktiske erfaringer Interviews Central balanceret ventilation Decentral balanceret mekanisk ventilation Udsugningsventilation Udsugningsventilation med forvarmning i facade Naturlig ventilation med manuelt vinduesopluk Naturlig ventilation med automatisk vinduesopluk, kombineret opdrift- og tværventilation Hybrid ventilation Evaluering af træk Evaluering af støj Evaluering af filtrering Evaluering af etableringsomkostninger Evaluering af vedligeholdelsesomkostninger
5 11 Markedsmodenhed Central balanceret mekanisk ventilation Decentral ventilation Udsugningsventilation evt. med forvarmning i facaden Naturlig ventilation med automatisk vinduesopluk Hybrid ventilation, mixed mode Hybrid ventilation, two-mode Nye teknologier på det danske marked Skole D Oprindelig skolebygning Skole D Genopbygning efter brand Skole E Skole E tilbygning til lokaler Skole F Skole G Skole H Skole I Referencer Online kilder Begrebsforklaring Bilag A - Projektdeltagere Interviewpersoner Bilag B - Skolebygninger Skole A Skole B Skole C
6 Resumé ALECTIA A/S har for Energistyrelsen foretaget en kortlægning af hvilke ventilationsløsninger, som er velfungerende til renoveringsopgaver i skoler. De undersøgte ventilationsprincipper er overordnet beskrevet sammen med de skolebygningskategorier, som i sidste ende vil have indflydelse på det bedste løsningsvalg. For flere af principperne er indeklimaet blevet målt i et større antal skoler. Målinger kobles sammen med praktiske erfaringer fra pedeller, forvaltninger og bygningsejere. Erfaringer og viden suppleres med udenlandske og indenlandske akademiske kilder. På baggrund af løsningskvalificeringen anbefales tre former for ventilationsprincipper, når alle evalueringsparametrene tages i betragtning og luftkvalitet, energiforbrug og samlede omkostninger er fokusområder. centrale mekaniske ventilationsanlæg decentrale mekaniske ventilationsanlæg two-mode hybrid anlæg, hvor naturlig ventilation om sommeren kombineres med mekanisk ventilation om vinteren Sidstnævnte kræver dog specielle overvejelser omkring træk og støj fra åbentstående vinduer samt den resulterende luftkvalitet. En forkortet udgave af denne rapport findes som praktisk vejledning
7 Læsevejledning Grafisk er rapporten layoutet i to rum. Et rum foroven med tekst og et rum forneden, som anvendes til at placere illustrationer, billeder eller forklarende tekstbokse. For at bryde tekstrummet i mindre bidder er det opdelt i to kolonner. Det er ambitionen, at rapporten i store træk formidler budskabet alene ved illustrationsrummet, og at teksten skal fungere sekundært. Rapporten er inddelt i en rækkefølge, som starter med at give baggrund (kapitel 2) - herunder definitionen af et velfungerende ventilationssystem - og den endelige anbefaling af det/de bedst egnede ventilationssystemer i kombination med den pågældende skolebygning (kapitel 3). Med andre ord bringes konklusionen som noget af det første. Analyserne starter derefter med evalueringskriterier (kapitel 4) og en beskrivelse af de undersøgte ventilationsprincipper (kapitel 5) samt en analyse af de eksisterende skolebygningskategorier, hvor ventilationssystemerne skal implementeres (kapitel 6). I forbindelse med skolebygningstypologierne behandles æstetikken i kapitel 7. Dernæst følger analyserne af indeklimaet (kapitel 8), af det registrerede energiforbrug (kapitel 9) samt den indsamlede praksiserfaring for forskellige systemer (kapitel 10). Figur 1 Rapportstruktur. Rapporten indeholder tre hovedemner: praksiserfaringer, målinger og æstetikvurdering. Dertil kommer nogle hjælpeafsnit såsom ventilationsprincipbeskrivelser og beskrivelser af skolebygningstypologier
8 Analyserne anvendes sammen med en æstetisk vurdering (kapitel 7). Alle opgivne priser er estimerede og ekskl. moms. Til slut afrundes med en vurdering af markedsmodenhed, dels på de undersøgte systemer i rapporten, dels på nye teknologier på det danske marked (kapitel 11). Generelt i rapporten betegner termen ventilation udskiftning af brugt luft og tilvejebringelse af frisk luft i et lokale. Ventilationsprincip betegner metoderne, hvormed luften kan udskiftes. Principperne kan være med forceret luftmængde eller med naturligt drevet luftmængde eller blandinger. Ventilationsanlæg betegner generelt mekaniske balancerede ventilationssystemer. Bagerst i rapporten er indsat en ordforklaring (kapitel 13) samt bilag
9 Afgrænsning Skolerenovering er et meget stort felt, som kræver at de involverede aktører tænker i helheder for at det bedste resultat opnås. Denne rapport præsenterer ikke en helhedsorienteret design- eller renoveringsstrategi, men repræsenterer et fagligt input til den helhedsorienterede designproces som skoleledelse, rådgivere, teknisk forvaltning og entreprenører kan benytte sig af. Skoler omfatter, udover klasselokaler, typisk også en række andre lokaler, herunder kontorer, faglokaler, sportshaller, gangarealer, kantiner etc. I rapporten fokuseres hovedsageligt på de ventilationstekniske aspekter i forbindelse med renoveringer af klasselokaler. For andre lokaler er ventilationsforholdene meget anderledes end for et klasselokale og de kræver ofte helt specielle overvejelser. Med ventilationstekniske aspekter forstås indbygning, føringsveje, fleksibilitet, energiforbrug, pris, vedligehold og indeklima i relation til nogle generaliserede skolebygningskategorier. Selvom rapportens fokus ligger på renovering er der ingen hindring for at analyserne ikke også kan anvendes i overvejelserne omkring nybyg. Figur 2 Fritliggende fagfløj (t.v.) for Science, Skovgårdskolen Gentofte
10 1 Introduktion Dybe rum og lavt til loftet. Det er karakteristiske kendetegn som går igen i meget skolebyggeri. Luftkvaliteten afhænger dermed helt af et velfungerende ventilationsanlæg. I opgaven indgår også idéer og anbefalinger af fremtidige løsninger og teknikker, som kan forudses at få væsentlige markedsdele og derigennem at vurdere behovet for yderligere udvikling. Energistyrelsen ønsker et katalog over velfungerende ventilationsløsninger til renovering i eksisterende skoler. I opgaven indgår en kortlægning af eksisterende viden, analyse og kvalificering af forskellige løsninger samt konkret anbefaling af de løsninger, som bedst opfylder en række kriterier, så som indeklima, energiforbrug, omkostninger og æstetik. Figur 3 Halloween forberedelse, Rytterskolen i St. Rørbæk. I dag forsamlingshus i Frederikssund kommune
11 2 Baggrund Ventilationsforholdene på en tredjedel af de danske skoler opfylder ikke bygningsreglementets krav til frisk luft. Det giver tit hovedpine, irriterede slimhinder, træthed og koncentrationsbesvær. 2.1 Indeklima Baseret på en stor nordisk undersøgelse i 2009 (Masseeksperiment, 2009) er mere end 50 % af skoleeleverne i de danske folkeskoler udsat for et dårligt indeklima. Det kommer til udtryk ved for høje koncentrationer af CO 2. Kuldioxiden genereres via skoleelevernes stofskifte og høje koncentrationer i indeluften indikerer utilstrækkeligt luftskifte. Lavere luftskifte medfører generelt højere koncentrationer af mange andre forureninger i indeluften, men CO 2 er ikke i sig selv en forurening. I Masseeksperimentet (2009) er der registreret værdier på helt op til 4000 ppm. Til sammenligning opererer Arbejdstilsynet med en grænseværdi for påbud på 0,2 % (svarer til 2499 ppm) og betragter godt indeklima som max ppm i kontormiljøer. Dataindsamlingen fra 2009 giver et godt grundlag til at sammenligne danske skoler med skoler fra de lande, vi normalt sammenligner os med. Figur 4 og Figur 5 viser det totale billede for alle skoler, der deltog (ca. 13 % af landets skoler). Figur 4 Temperaturniveau i forskellige skoler. Den ideelle temperatur (20-22 C) afhænger reelt af elevernes påklædning. (Kun) om sommeren kan tillades op til 26 C. Kilde: Masseeksperiment (2009) Figur 5 Luftkvalitet målt ved CO 2-indhold i forskellige skoler. Kilde: Masseeksperiment (2009)
12 Figur 4 viser, at det termiske indeklima i størstedelen af skolerne ligger uden for idealtemperaturen i den målte periode, og at luftkvaliteten kan betegnes som uacceptabel i mere end halvdelen af skolerne. Lignende undersøgelser er også udført i Sverige og Norge med væsentligt mindre CO 2 niveauer, hvilket ganske simpelt skyldes højere ventilationsrater i lokalet. International Centre for Indoor Environment and Energy (ICIEE) fra DTU har gennemført detaljerede indeklimamålinger over længere perioder, som dokumenterer indeklimakvaliteten på 85 skoler. Disse langtidsmålinger med 2 ugers varighed støtter konklusionen fra korttidsmålingerne (øjebliksmålinger) foretaget i indeklimaundersøgelsen i En anden undersøgelse af ICIEE indikerer, at fordobling af ventilationsrater (som resulterer i mindre koncentration af forureninger) forøger præstationen på de typiske skoleopgaver med op til 15 % (Wargocki & Wyon, 2006). Skolerne har altså ofte et arbejdsmiljø, hvor elever og lærere hver dag skal yde en optimal indsats i utilstrækkeligt ventilerede lokaler, som, målt på CO 2 -niveau, drastisk overskrider Arbejdstilsynets anbefalede grænser og som dermed koster op til 15 % af indlæringen. 2.2 Energiforbrug Ud over problemer med indeklimakvaliteten, har mange skoler også unødvendigt høje energiomkostninger, se Figur 6 og Figur 7. Det Figur 6 Kumuleret, målt varmeforbrug i danske skoler (Gunnarsen et al., 2001). En ny skole opført efter BR10 vil have et varmeforbrug under 40 kwh/m 2 pr. år. Figur 7 Kumuleret, målt elforbrug i danske skoler (Gunnarsen et al., 2001). En ny skole opført efter BR10 med central mekanisk ventilation vil have et elforbrug til ventilation og belysning på 14 kwh/m 2 pr. år. IT og diverse bidrager med yderligere 16 kwh/m 2 (tal er beregnet som gennemsnit af 7 skoler i Gunnarsen et al. (2001)). Det samlede elforbrug er 30 kwh/m 2 pr. år
13 unødvendige ligger i, at energiomkostningerne kan reduceres væsentligt med tiltag, der giver rentable energibesparelser med det samme. Energirenoveringer kan derfor meget hurtigt frigøre midler i skolernes driftsbudget midler, der kan bruges til at forbedre skolernes kerneaktiviteter. 2.3 Generelle mindstekrav til ventilationsanlæg i Danmark I Bygningsreglementet 2010 (BR10) er specificeret både generelle og specifikke krav til ventilationsanlæg. For læserens skyld nævner vi de mest betydende krav til ventilationsanlæg her, så det er lettere at perspektivere rapportens resultater. Udover kravene indeholder bygningsreglementet en vejledningstekst og referencer til en række normer og standarder. Både vejledning og normer betragtes i praksis ofte som gældende lovgivning, men det ligger uden for rapportens rækkevidde at beskrive disse krav i detaljer. I BR10 er specificeret to lavenergiklasser, benævnt 2015 og Det forventes, at disse lavenergiklasser konverteres til gældende Bygningsreglement i år 2015 og 2020 henholdsvis. Kravet i 2020 forventes dog at træde i kraft for offentlige bygninger, fx kommunale skoler, allerede i DER FINDES IKKE DÅRLIGE VENTILATIONSSYSTEMER DER FINDES DÅRLIG OVERENSSTEMMELSE MELLEM FORVENTET OG REEL PERFORMANCE DÅRLIG OVERENSSTEMMELSE MELLEM FORVENTET OG REEL PER- FORMANCE KAN SKYLDES: dårligt design (uddannelse af designer er nødvendig) dårlig installationsudførelse (uddannelse af montør er nødvendig) mangelfuld testperiode (bør fremgå af tidsplanen) mangelfuld overlevering (bør fremgå af kontrakten) dårlig drift og styring (opkvalificering af personel) dårligt vedligehold (procedure fastlægges) ENHEDEN PPM BETYDER 1 UD AF EN MILLION. I EN KUBIKMETER LUFT KAN DER VÆRE 1 MILLI- ON SPILLETERNINGER PPM BETYDER AT DE 1000 ER FYLDT MED REN CO
14 Et generelt gældende krav for BR10 er: Kap 8.3 stk. 5 Ventilationssystemer skal renses, drives og vedligeholdes, så de holdes i en teknisk og hygiejnisk forsvarlig stand. Ved benyttelse af særlige byggetekniske tiltag, som f.eks. større rumvoluminer pr. person, brug af flere udluftningsmuligheder, herunder muligheder for tværventilation, kan kravet om mekanisk ventilation fraviges under forudsætning af, at der kan opretholdes et sundhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima. Kap 8.3 stk. 9 De specifikke krav for BR10 lyder: Kap stk. 2 Undervisningsrum i skoler og lignende skal ventileres med et ventilationsanlæg, der omfatter såvel indblæsning som udsugning og varmegenvinding. For ventilationsanlæg med konstant luftydelse må elforbruget til lufttransport ikke overstige 1800 J/m³ udeluft. For anlæg med variabel luftydelse må elforbruget til lufttransport ikke overstige 2100 J/m³ udeluft ved maksimal ydelse og tryktab. Tabel 1 Opsummering af Bygningsreglementets (BR10, 2012) mindstekrav til ventilation i skoler gennem tiden. BR82 BR95 BR08 BR10 Energikl Energikl SEL-værdi, CAV J/m J/m J/m J/m J/m 3 SEL-værdi, VAV J/m J/m J/m J/m J/m 3 SEL-værdi, udsugning J/m J/m J/m J/m 3 Mindste varmegenvinding Eff. genvinding Eff. genvinding 65 % (kun mek) 70 % (kun mek) 70 % (kun mek) 75 % (kun mek) Lufttæthed ved 50 Pa - - 1,5 l/s pr. m 2 1,5 l/s pr. m 2 1,0 l/s pr. m 2 0,5 l/s pr. m 2 Ventilationskrav i skoler og institutioner - 5 l/s pr. pers. + 0,4 l/s pr. m 2 5 l/s pr. pers. + 0,35 l/s pr. m 2 5 l/s pr. pers. + 0,35 l/s pr. m 2 eller 5 l/s pr. pers. + 0,35 l/s pr. m 2 eller 900 ppm CO ppm CO ppm CO 2 Termisk indeklima Ingen spec. krav Ingen spec. krav Ingen spec. krav Ingen spec. krav Få timer >26 C Få timer >26 C
15 For udsugningsanlæg uden mekanisk udelufttilførsel må det specifikke elforbrug til lufttransport ikke overstige 800 J/m³. Kap 8.3 stk. 6 Ventilationsanlæg skal udføres med varmegenvinding med en temperaturvirkningsgrad på mindst 70 %. Bestemmelser specielt gældende for bygningsklasse 2020: Kap stk. 8 Ventilationsanlæg skal udføres med varmegenvinding med en tør temperaturvirkningsgrad på mindst 75 %. Kap stk. 9 Specifikt elforbrug til ventilation må ikke overstige J/m³. Kap stk. 11 I kontorer, skoler og institutioner skal det sikres, at indeluftens CO 2 indhold ikke overstiger 900 ppm i længere perioder. 2.4 Påkrævet luftmængde Den krævede luftmængde til et normalklasselokale er specificeret i BR10: CO2 [ppm] BR10 luftkvalitet BR10 CO2-krav Antal personer Timer Figur 8 Udviklingen af CO 2-koncentrationen i klasselokale beregnet med ventilationskravet i BR10 (6 l/s pr. pers). Lektionernes varighed er 45 min. med 10 min. pauser Antal personer BYGNINGSREGLEMENTETS KRAV TIL VENTILATION AF KLASSELOKALER ER 5 L/S PER PERSON + 0,35 L/S PER M 2. SAMTIDIG MÅ CO 2 -KONCENTRATIONEN IKKE OVERSTIGE 0,1 % I LÆNGERE PERIODER, MEN DER GODTAGES KORT- VARIGE OVERSKRIDELSER I LØBET AF DAGEN. 0,1% CO 2 KAN TOLKES SOM BÅDE 1000 PPM og 1500 PPM (reelt: 1499) I PRAKSIS ER DEN FØRSTE TOLKNING (1000 PPM) OFTE DEN DIMENSIONSGIVENDE. VED EFTERVISNING MED MÅLINGER TILLADES OP TIL 1500 PPM
16 Kap stk. 2 Indblæsningen med udeluft og udsugningen skal i normalklasserum være mindst 5 l/s pr. pers., samt 0,35 l/s pr. m² gulv, samtidig skal det sikres, at CO 2 indholdet i indeluften ikke i længere perioder overstiger 0,1 % CO 2. Bemærk at 0,1 % CO 2 kan tolkes som 1500 ppm (reelt: 1499). Se i øvrigt tekstboks i afsnit 2.3. Størrelsen af et normalklasselokale er angivet i BR10: Kap stk. 2 Normalklasserum i skoler og lignende skal, når der etableres effektiv ventilation, have et rumindhold på mindst 6 m 3 pr. pers. I Tabel 2 beregnes den påkrævede luftmængde efter BR10 og BR20 i et omtrentligt normalklasselokale med henholdsvis 21 (svarer til gennemsnit af skoler i kapitel 8 Indeklimamålinger) eller 28 elever og 1 klasselærer (Klassekvotienter i grundskolen, 2011, 2012). Aktivitetsniveau er lidt mere end stillesiddende: 1,2 Met. Lokalets gulvareal er 60 m 2 med en rumhøjde på 3,0 m, hvilket giver et rumindhold på 6,2-8,2 m 3 pr. pers., lidt højere end BR10-krav til nybyggeri. Lokaledimensionerne svarer til gennemsnittet af skolerne i kapitel 7. Til sammenligning er nogle nabolandes ventilationskrav opstillet i Tabel 3. Danmark ligger p.t. blandt de nederste, men hvis 2020 kravene bliver gennemført i deres nuværende form, vil vi ligge i toppen. Tabel 2 Ventilationsmængder udregnet efter forskellige krav. Luftmængden under termisk komfortkrav er påkrævet for at fjerne elevernes varmeafgivelse og kræver mindst 6 C forskel mellem inde- og udetemperatur, dvs. andre tiltag, fx natventilation er nødvendige om sommeren. 21 elever + 1 lærer Luftmængde m 3 /h Luftskifte gange i timen (volume: 180 m 3 ) Luftmængde pr. m 2 (60 m 2 ) Luftmængde pr. pers. (22 pers.) BR10/BR15 5 l/s pr. pers. + 0,35 l/s pr. m m 3 /h 2,6 h -1 2,2 l/s pr. m 2 6,0 l/s pr. pers. BR20 Under 900 ppm 840 m3/h 4,6 h -1 3,9 l/s pr. m 2 10,6 l/s pr. pers. Termisk komfort Mulig op til en udetemp. på 18 C 1120 m 3 /h 6,2 h -1 5,2 l/s pr. m 2 14,1 l/s pr. pers. 28 elever + 1 lærer Luftmængde m 3 /h Luftskifte gange i timen (volume: 180 m 3 ) Luftmængde pr. m 2 (60 m 2 ) Luftmængde pr. pers. (29 pers.) BR10/BR15 5 l/s pr. pers. + 0,35 l/s pr. m m 3 /h 3,3 h -1 2,8 l/s pr. m 2 5,7 l/s pr. pers. BR20 Under 900 ppm 1130 m 3 /h 6,3 h -1 5,2 l/s pr. m 2 10,8 l/s pr. pers. Termisk komfort Mulig op til en udetemp. på 18 C 1380 m 3 /h 7,7 h -1 6,4 l/s pr. m 2 13,2 l/s pr. pers
17 2.5 Definition af velfungerende ventilationsanlæg Det primære formål med at etablere ventilation i skoler er at sikre luftkvaliteten. Det sekundære formål er at sikre det termiske indeklima mod for stor overophedning. Et nyinstalleret ventilationsanlæg må forventes at have en ydeevne som mindst svarer til lovkrav og nyeste normer/standarder. Det gælder korrekt luftmængde med god ventilationseffektivitet, lavt støjniveau og lavt varme- og elforbrug. Et velfungerende ventilationssystem defineres som et anlæg, som overholder mindstekravene. Have evnen til at sikre luftkvaliteten, her målt som CO 2 -niveau Bidrage til opretholdelse af den termiske komfort, f.eks. ved at undgå træk (fortrinsvist et problem i kolde perioder) og temperere lokalet med natventilation i varme perioder Have lavt støjniveau Systemet skal kunne yde som nævnt under forudsætning af at: Energiforbruget er lavt Anlægsomkostningerne er rimelige Serviceomkostningerne er rimelige Et velfungerende ventilationssystem bør i renoverede skoler: Tabel 3 Krævede ventilationsrater i klasselokaler i andre lande. Danmark, BR10 Danmark, BR20 Sverige Norge Holland Belgien Formelt ventilationskrav 5 l/s pr. pers. + 0,35 l/s pr. m ppm 7 l/s pr. pers. + 7 l/s pr. pers. + 0,35 l/s pr. m 2 0,7 l/s pr. m 2 8,5 l/s pr. pers. 6,1 l/s pr. pers. Omregnet til l/s pr. pers 6,0 l/s pr. pers. 10,6 l/s pr. pers. 8,0 l/s pr. pers. 8,9 l/s pr. pers. 8,5 l/s pr. pers. 6,1 l/s pr. pers
18 3 Anbefaling I kapitel 4 er det beskrevet, hvordan ventilationsprincipperne evalueres på baggrund af de opstillede kriterier. Begrundelsen for evalueringsgradueringen er et resultat af de analyser, som den samlede rapport repræsenterer. På baggrund af gradueringen mellem forskellige principper, kan de enkelte principper sammenlignes på et transparent og formelt grundlag. Tabel 4 opsummerer evalueringsparametrene med angivelse af hvilke kriterier, der foranlediger graduering mellem fremragende, acceptabel og uacceptabel performance. Tabel 5 viser rapportens hovedresultat, hvor de analyserede ventilationsprincipper er tildelt en graduering på de forskellige evalueringsparametre. Mørkegrøn markerer fremragende performance, lysegrøn acceptabel og skraveret rød uacceptabel performance. Sidstnævnte bunder i minimumskrav, som et velfungerende ventilationssystem, jf. afsnit 2.5, side 17, må forventes at kunne opfylde. Uacceptabel performance tildeles, hvis rapportens analyser problematiserer eller sandsynliggør at det pågældende ventilationsprincip reelt performer under niveau i virkelige klasseundervisningslokaler. Parametrene er ikke vægtet på nogen måde. Det overlades til læseren, hvis vedkommende synes at nogle parametre skal tillægges større vigtighed end andre. Her præsenteres evalueringsparametrene Tabel 4 Opsummering af evalueringskriterier med tre gradueringsniveuer. Uacceptabelt Acceptabelt Fremragende Luftkvalitet, CO 2 Over 1500 ppm ppm Under 1000 ppm Temperatur Jævnligt udenfor C Indenfor C C Køling vha. natventilation - Evt. mulighed for natventilation Natventilation indbygget Træk Forekommer Lav risiko Forekommer ikke Støj, teknisk (trafik) Større end 30 (33) db(a) (30-33) db(a) Under 27 (30) db(a) Æstetik - (Meget) synlig Integreret eller usynlig Filtrering - Evt. mulighed for filter Filterklasse F7 Specifikt elforbrug, SEL Over 2100 J/m J/m 2 Under 1000 J/m 2 Varmegenvinding Mindre end 70 % % Højere end 85 % Etablering - Central mekanisk ventilation 30 % billigere Vedligehold - Central mekanisk ventilation 30 % billigere
19 ligeværdigt, fordi alle er særdeles relevante for ethvert velfungerende ventilationsprincip til klasselokaler. Hovedkonklusionen at centrale eller decentrale balancerede mekaniske ventilationsanlæg, som via CO 2 og temperatursensorer styres efter behovet i de enkelte klasselokaler, må betragtes som de to principper, som tilfredsstiller flest evalueringsparametre med størst margen og som har den bedste markedsmodenhed. Hybrid ventilation, hvor automatisk styret naturlig og mekanisk ventilation kombineres, performer også fremragende på mange parametre. Two-mode hybrid er en kombination af det bedste fra begge verdener, og det er forfatternes opfattelse, at denne type har det største potentiale til at sikre maksimal brugertilfredshed for mindst muligt energiforbrug. P.t. kræves dog nogle specifikke overvejelser, som er relateret til sommerdriften: træk fra vinduerne forekommer også om sommeren filtrering af udeluft for specielt pollen støj fra gående/kørende trafik åbentstående vinduer om natten, af hensyn til nedkølingen af bygningen, inviterer til indbrud eller hærværk Desuden er markedsmoden driftsstyring kun i sin vorden, se dog afsnit
20 Med hensyn til energiforbruget er det uddybet på Figur 9, som viser det samlede energiforbrug til ventilation for et klasselokale for alle ventilationsprincipperne. Central mekanisk har et lavt energiforbrug (SEL: 1500, varmegenvinding: 85%), mens varmetabet ved systemer uden varmegenvinding er ganske betydeligt. Selvfølgelig under forudsætning af at alle systemer yder den samme luftkvalitet. Naturlig ventilation med manuelt vinduesopluk skiller sig ud, for selvom det er billigt at etablere og servicere, siger målinger og praktisk og akademisk erfaring, at det ikke kan yde tilfredsstillende på seks vigtige parametre: luftkvalitet, temperatur, natventilation, træk, støj og varmegenvinding. Selv naturlig tværventilation med automatisk styring, som er billigt at etablere, har svært ved at opnå det rigtige luftskifte uden at generere brugerne med træk i og imellem timerne. Hvis man omvendt har midler til at designe sit klasselokale, så krav til rumdimensioner og åbningsplacering følger alle retningslinier, så er tværventilation acceptabelt på flere parametre. Elbesparelsen ved den manglende ventilator kan dog ikke helt opveje varmetabet, som opstår uden varmegenvinding, se Figur 9 side 20. Princippet bør dog ikke anvendes i områder med dårlig udeluftkvalitet, såsom i bycentrum eller tæt på intensivt trafikerede veje. Trafik nødvendiggør også specielle overvejelser vedr. støjgener og støjløsninger. Primærenergi [kwh/m2] El Varme Figur 9 Overslag over årligt varme- og elforbrug i et klasselokale fra 1970 erne med nye vinduer og ved forskellige ventilationsprincipper. Simuleret med idbuild ( El og varme er vejet samme iflg. BR10 med varmefaktoren 1,0, og elfaktoren 2,5. VP: varmepumpe. Forudsætninger i afsnit 9.3, side 72. Luftmængde: 2,2 l/s pr. m 2 (se Tabel 2). Brugstid
21 Tabel 5 Evaluering af de forskellige principper til ventilation af klasselokaler ift. de opstillede kriterier. Klassifikationen bygger på de analyser, som den samlede rapport repræsenterer, dvs. målinger, praktiske erfaringer og fremtidige forventninger. Mørkegrøn markerer fremragende performance, lysegrøn acceptabel performance, mens skraveret rød markerer uacceptabel performance. Hvid markerer ej relevant. Luftkvalitet, CO 2 Temperatur Central mekanisk Decentral mekanisk Mekanisk udsugning a Mek. udsugn. m. forvarm. via varmepumpe Naturlig manuel Naturlig auto., tværvent. Hybrid, mixedmode Hybrid, twomode Køling vha. natventilation Træk b b Støj teknik/trafik c c c Æstetik Filtrering d d d d e Specifikt elforbrug, SEL Varmegenvinding f f f f Etablering Vedligehold a) Mek. udsug overholder erfaringsmæssigt kun CO2-kravet, ikke det strammere 5l/s per pers.+ 0,35 l/s per m 2 krav i BR10 b) Uden specielle tiltag vil træk forekomme. Trækrisikoen skal i hvert konkret tilfælde evalueres med detaljerede simuleringer af luftstrømningerne i rummet c) Acceptabel performance forudsætter lydsluser (se afsnit ), hvis facadeåbningerne er placeret ud til kørende trafik. I praksis kræver gående trafik (skolegårde) lignende støjreducerende overvejelser d) For ventilationsprincipper med facadeåbninger er filtrering af udeluft ikke et lovkrav e) Hybrid two-mode benytter sig om sommeren af facadeåbninger, men størstedelen af året filtreres luften i det mekaniske anlæg, derfor acceptabel performance f) Varmegenvinding er ikke lovkrav i de pågældende ventilationsprincipper
22 3.1 Ventilationsguide Ovenstående evaluering dækker de fleste aspekter omkring ventilation i klasselokaler, bortset fra et aspekt: bygningens konstruktionsmæssige karakteristika, som har stor betydning i renoveringsprojekter. bærende elementer. I dette tilfælde vil en anden løsning være et bedre valg. I Tabel 6 præsenteres en designguide til valg af ventilationsløsning ud fra nogle bygningskarakteristika. Skolebygningens udformning, og især konstruktive princip, er ofte udslagsgivende, når den optimale ventilationsløsning skal anbefales til en given eksisterende bygning, fordi implementeringen vil medføre ændringer i og af bygningen i et vist omfang. Ændringer, som kompromitterer det konstruktive princip er dyre at foretage. Det er f.eks. dyrt, sågar umuligt at installere et centralt balanceret ventilationsanlæg i en bygning med tunge bærende indre vægge. Etableringsomkostningen vil være proportionel med antallet af perforeringer i de. 20 års service & vedligehold [kr/m2] Service Etablering Figur 10 Opsummering af etablerings- og vedligeholdelsesomkostninger over en 20 års periode
Velfungerende løsninger til ventilationssystemer i skoleklasser
Velfungerende løsninger til ventilationssystemer i skoleklasser Vejledning Indledning Denne ventilationsvejledning udgør den forkortede udgave af rapporten Velfungerende løsninger til ventilationssystemer
Læs mereIndeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Læs mereInstallationskonferencen 2018 for praktikere Danvak K18402, Helnan Marselis Hotel, Strandvejen 25, 8000 Aarhus C
Installationskonferencen 2018 for praktikere Danvak K18402, Helnan Marselis Hotel, Strandvejen 25, 8000 Aarhus C Den 13. november 2018 Adiabatisk køling en mulighed? Seniorspecialist Christian Drivsholm,
Læs mereVentilationsløsninger til eksisterende etageejendomme
Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme Dette notat omhandler etablering af ventilation ved individuel ombygning og er tænkt anvendt ved tilbudsgivning og indledende projektering. Notatet
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereEnergirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet
Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereMicroVent Home System
MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at
Læs mereFutureVent Fremtidens hybride ventilationsløsning til skoler
FutureVent Fremtidens hybride ventilationsløsning til skoler Én samlet løsning baseret på fordelene ved naturlig og mekanisk ventilation Som noget nyt på det danske marked tilbydes nu én samlet hybrid
Læs mereLavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter
Om lavtryksventilation Resultater Tekniske løsninger Elever laver færre fejl Kontakter 56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO 2 -indhold i luften. Det skyldes ingen
Læs mereVentilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:
Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene
Læs mereNOTAT. Støvring Gymnasium. Notat nr.: 02. Rev.: 1 PROBLEMSTILLING
NOTAT Projekt: Støvring Gymnasium Aalborg, den 22.10.2012 Emne: Notat nr.: 02 CO 2 koncentration i klasselokale Projekt nr.: 5714-004 Dir. tlf.: +45 2540 0223 Reference: hda@moe.dk Rev.: 1 PROBLEMSTILLING
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereDecentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt!
lindab ventilation Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! BR10 krav og løsninger Bygningsreglementet BR10, 2013 stiller følgende krav til ventilation: 6.3.1.2. Beboelsesbygninger
Læs mereTEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel
TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel HRV 501 1 Generel beskrivelse 3 2 Tekniske data 5 3 Tilbehør 7 Forbehold for ændringer og trykfejl. September 2014. Generel
Læs mereErfaringer fra Ryesgade 30A-C
Erfaringer fra Ryesgade 30A-C Svend Erik Mikkelsen, COWI 1 9 DECEMBER 2013 ENERGIRENOVERING MED RESPEKT Før 2 9 DECEMBER 2013 ENERGIRENOVERING MED RESPEKT 3 9 DECEMBER 2013 ENERGIRENOVERING MED RESPEKT
Læs mereHvad siger reglerne om indeklima ved renovering?
Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering? Underbygger lovgivningen efterspørgslen på et godt indeklima? Head of Section, Energi, indeklima og bæredygtighed Project Director Per Stabell Monby, COWI
Læs mereVentilation. Anlægstyper. Generelt. Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5
Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5 Ventilation Generelt Der er ca. 15.000 ventilationsanlæg i Danmark, der forsyner offentlige bygninger og arbejdspladser med frisk luft. Heraf er rigtig mange anlæg indstillet
Læs mereVelkommen til UCN Bygningskonstruktør. Meinhardt Thorlund Haahr Adjunkt Ventilation i Etageboliger
Velkommen til UCN Bygningskonstruktør Meinhardt Thorlund Haahr Adjunkt Ventilation i Etageboliger 1 Vent. i Etageboliger: Indhold Indhold 1. Ventilationsprincipper 2. Opbygning 3. Luftmængder 4. Beregning
Læs mereSTADIG DÅRLIGT INDEKLIMA I DE DANSKE SKOLER TID TIL HANDLING
STADIG DÅRLIGT INDEKLIMA I DE DANSKE SKOLER TID TIL HANDLING EXHAUSTO - Ventilationsdagen 2018 25. januar 2018 Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet FOTO: CLAUS BJØRN
Læs mereBillede 1:
Ejendom: Ejer: Rådgiver: Gladsaxe Idrætscenter Gladsaxe Kommune Rambøll Danmark Total Concept method Trin 1-3. Opfølgning på resultater Bygningerne I Opførelsesår: 1970 erne Opvarmet areal: 14.900 m 2
Læs mereLAD NATUREN KOMME INDENFOR
LAD NATUREN KOMME INDENFOR OKTOBER 2012 2 TX KOMFORT Decentral ventilation med en kapacitet på 250 til 1000 m³/h, kan anvendes følgende steder: skoler kontorer mødelokaler kantiner institutioner pavilloner
Læs mereVi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.
Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres
Læs mereVENTILATIONSDAGEN 2015 BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER
KLIK FOR AT BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER VENTILATIONSDAGEN 2015 LIVING 2.0 Living Konsulent Vagn Olsen Institute Manager Henning Grønbæk VENTILATIONSDAGEN 2015 / 1 VENTILATIONSDAGEN 2015 / 2 1 1.
Læs mereTænk grønt det betaler sig
Tænk grønt det betaler sig I årtier er bygninger blevet opvarmet og ventileret uden hensyntagen til energiforbrug og CO2-udledning. I dag står verden over for klimaudfordringer, som gør, at måden, hvorpå
Læs mereBoligventilation Nr.: 1.04
Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der
Læs mereREALDANIA FORUNDERSØGELSE. Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet Alexandra Instituttet
REALDANIA FORUNDERSØGELSE Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet Alexandra Instituttet 1 STATUS FOR RENOVERING OG INDEKLIMA I DANSKE OG UDENLANDSKE SKOLER I DAG VIL VI TALE OM
Læs mereVentilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares
Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed
Læs mereVALG AF VENTILATION TIL SKOLER HVAD VIRKER BEDST?
VALG AF VENTILATION TIL SKOLER HVAD VIRKER BEDST? Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Institut for Byggeri og Anlæg Danmarks Tekniske Universitet GRUNDSKOLER I DANMARK 1.276 folkeskoler 551 friskoler
Læs mereIndstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 27. maj 2011 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen
Læs mereDen bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.
INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi
Læs mereEnergirenovering af Ryesgade 30
EUDP projekt 9: Udvikling og 1:1-demonstration af koncepter til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1 9 13 Partnere i udviklingsprojekt: Støtte til udviklingsprojekt: Parter i byfornyelsesprojekt
Læs mereHvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?
Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for
Læs mereBygningsreglementet 2015
Bygningsreglementet 2015? BR15 Hvad sker der, hvad betyder det Peter Noyé Ekspertisechef, Bæredygtighed, Indeklima og Energi NIRAS Hvad laver vi indenfor indeklima og energi April 2015 Nyt BR15 2 STATUS
Læs mereIndeklima i medborgerhus
Indeklima i medborgerhus Om Hvidovre Medborgerhus Anlæg og resultater Tekniske løsninger Case for metodeudvikling Brugerne før og under byggeprocessen Kontakter Fokus på indeklimaproblemer for medarbejderne,
Læs mereFUNKTIONSAFPRØVNING V/ Vagn Holk Lauridsen
FUNKTIONSAFPRØVNING V/ Vagn Holk Lauridsen Hvem er Videncenter for Energibesparelser i Bygninger? Udvikler og formidler viden om energibesparelser i bygninger til byggebranchen 29-01-2018 2 Udviklingsaktiviteter,
Læs mereVentilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem
Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de
Læs mereHistorisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme
Ventilation Historisk perspektiv Utætte bygninger Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Historisk perspektiv Industrialiserede tidsalder Personbelastningen stiger Varmebelastende udstyr
Læs merePrincip beskrivelse. - mere end funktionel
Princip beskrivelse - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.
Læs mereFormål med ventilation
Formål med ventilation Sikre frisk luft Fjerne lugtgener Fjerne fugt Fjerne partikler Bygningsopvarmning M.m. = godt indeklima Simpelt ventilationsanlæg Rigtigt ventilationsanlæg sanlægtyper (komfortanlæg)
Læs mereLAD NATUREN KOMME INDENFOR
LAD NATUREN KOMME INDENFOR JUNI 2013 2 TX BOLIG Decentral ventilation med en kapacitet på 35 til 350 m³/h, kan eventuelt anvendes følgende steder: privatbolig kontorer mødelokaler undervisningslokaler
Læs mereNye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereForvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom
Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til
Læs merePerformancetest Case om IDA-huset. Eksempel på bygningsrenovering med skarp fokus på det termiske indeklima i opholdszonen
Performancetest Case om IDA-huset Eksempel på bygningsrenovering med skarp fokus på det termiske indeklima i opholdszonen Nyt er godt Men det er ikke altid det der til rådighed Ofte står vi ikke med en
Læs mereINDEKLIMA I DANSKE FOLKESKOLER - STATUS OG BETYDNING
INDEKLIMA I DANSKE FOLKESKOLER - STATUS OG BETYDNING Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet FOTO: CLAUS BJØRN FOLKESKOLEN 1.289 SKOLER 537.097 ELEVER 55.825 LÆRERE MV.
Læs mereVejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units
Eksempel: Danfoss Air Unit a2 i hus med opvarmet etageareal på 160 m 2 og 2 x bad, 1 x bryggers og 1 x køkken. Ingen eftervarmeflade monteret. Tæthedsprøvning er ikke udført. El-HC Danfoss Air Unit a2.
Læs mereEnergi besparelser Det er legende let!
+ Energi besparelser! Søren Sloth Eriksen Trend Control Systems Indhold Vi har de partnere, du har brug for! Hvorfor er vi her i dag? Fortæl om dine resultater Hvad er et CTS-anl anlæg? Bevar dine besparelser
Læs mereEnergirigtig boligventilation
Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er
Læs mereLAD NATUREN KOMME INDENFOR
LAD NATUREN KOMME INDENFOR AUGUST 2014 2 TX BOLIG Decentral ventilation med en kapacitet på 35 til 350 m³/h, kan eventuelt anvendes følgende steder: Privatbolig/lejligheder kontorer mødelokaler undervisningslokaler
Læs mereSkoleventilation Fokus på godt indeklima
Skoleventilation Fokus på godt indeklima Indeklimaet i skolen er lige så vigtigt som undervisningsmetoden. Forbedring af indeklimaet i skolen skal derfor opprioriteres. Det vil give klare fordele mht.
Læs mereReelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser
Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Indeklimaets temadag 27. September 2016 Ole Ravn Teknologisk institut, Energi & Klima or@teknologisk.dk Projekt:
Læs mereCheckliste for nye bygninger
Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5
Læs mereSammendrag PSO 342-041
Sammendrag PSO 342-041 Kompleksiteten i projektet har været relativ stor pga. de mange indgående komponenter, optimering heraf, og deres indbyrdes indflydelse på det samlede resultat. Herunder optimering
Læs mereBilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger
Baggrundsanalyser 1 Indhold Atmosfærisk indeklima i boliger... 3 Sæsonopdeling af vejrdataåret... 3 Solafskærmning... 7 Varmeafgivelse fra personer... 1 2 Luftmængde [l/s] Bilag 1, Baggrundsanalyser Atmosfærisk
Læs mereVejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med ventilation som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.
Ventilation DDenne DCUM-vejledning handler om ventilation på uddannelsessteder. en beskriver, hvad man bruger ventilation til, og hvilken påvirkning dårlig luftkvalitet har både på helbredet og præstationsevnen.
Læs mereKvaliteten af luft er livskvalitet!
DV-300T Bygningsrenovering og efterisolering af huse nu til dags efterlader ofte DV-300T ventilationsaggregatet er et anlæg med energieffektiv huset godt isoleret og tæt. Dette betyder dog også at krav
Læs mereENERGY ECO 180. Kan indbygges i 60x60 skab. Velegnet til lavenergiklasse 2020 op til 160 m 2. Kan leveres både som stående og liggende model
ENERGY ECO 180 Kan indbygges i 60x60 skab Velegnet til lavenergiklasse 2020 op til 160 m 2 Kan leveres både som stående og liggende model Energy Eco 180 overholder de skærpede krav i BR20 for bygningsreglement
Læs mereBæredygtighed og Facilities Management
Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler
Læs mereSæt fokus på indeklimaet
Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send
Læs mereVillavent fra Systemair
God luftkvalitet giver god livskvalitet Villavent fra Systemair Danvent-Systemair A/S www.systemair.dk Telefon Jylland: 8738 7500 Telefon Sjælland 4772 4772 Moderne boliger har ingen naturlig udluftning.
Læs mereDanvak - Nye energiregler og normer - Nye energiregler og normer Udfordringer og løsninger ved Henning Grønbæk, Institute Manager EXHAUSTO Institute Page 1 Danvak - Nye energiregler og normer - Hvad er
Læs mereINDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE
Notat INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Rev. 25. februar 2015 Sags id: 13/26507 Kontaktperson: Holger Sørensen E-mail: hosoe@assens.dk Dir. tlf.: 64747204 BYG, BEREDSKAB
Læs mereKinetic Varmegenvinding
Kinetic Varmegenvinding Bor du i en plastikpose? Et ventilationsanlæg tager frisk luft udefra. Den selvsamme luft som vi indånder når vi er ude i naturen. Inden luften føres ind i boligen overføres varmen
Læs mereKorsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy
Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...
Læs mereLavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet
Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN
Læs mereEnergirigtig boligventilation
Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der
Læs mereFREMTIDENS BOLIGVENTILATION v/ Henning Grønbæk. VENTILATIONSDAGEN2014 / Fremtidens Boligventilation / 1
FREMTIDENS BOLIGVENTILATION v/ Henning Grønbæk VENTILATIONSDAGEN2014 / Fremtidens Boligventilation / 1 Agenda 1. Historisk tilbageblik 2. EBV04 med mere end 12 lejligheder 3. Central kontra decentral boligventilation
Læs mereBE VILLA serie Ventilationsaggregat
1 BE VILLA serie Ventilationsaggregat Typer: BE VILLA 200 BE VILLA 350 BE VILLA 700 BE VILLA serien kan anvendes i lejligheder, boliger samt mindre erhvervsbygninger. De energivenlige EC-motorer og højeffektiv
Læs mereHvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg?
Nilan Calculator Passiv forvarmeveksling af luften via indbygget Heat-pipe, baseret på miljøvenligt kølemiddel Stort tilbehørs- og udvidelsesprogram Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling
Læs mereRyesgade 30 > Ryesgade 25
Ryesgade 30 > Ryesgade 25 BEVARE + tilføje nye kvaliteter RENOVERE + innovere SPARE ENERGI + bedre komfort Leif Rønby Pedersen ark.maa. og civ.ing. rönby.dk / e+as www.ronby.dk / www.e plus.dk Ryesgade
Læs mereBE KOMPAKT serie Ventilationsaggregat
1 serie Ventilationsaggregat Typer: 150 300 2 serien kan anvendes i lejligheder, boliger samt mindre erhvervsbygninger. De energivenlige ECmotorer og højeffektiv modstrømsveksler sikre en energibesparende
Læs mereRøde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen
Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,
Læs mereErP. Ecodesign i SystemairCAD. En quick-guide til Ecodesign
Ventilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Aircondition Tilbehør Systemløsninger Ecodesign i SystemairCAD En quick-guide til Ecodesign ErP 2018 Ecodesign i SystemairCAD Ecodesign
Læs mereAgenda. EUDP-projektet formål Proces Prøvelejlighed Byfornyelsesprojekt Målinger. Spørgsmål og diskussion
Agenda EUDP-projektet formål Proces Prøvelejlighed Byfornyelsesprojekt Målinger Spørgsmål og diskussion 2 22 MAJ 2013 BYFORNYELSE PÅ RYESGADE 30 - UDFØRSEL OG ERFARINGER EUDP projekt: "Udvikling og 1:1
Læs mereIDENTIFIKATION AF KARAKTERISTIKA FOR SKOLEBYGNINGER MED DÅRLIG OG GOD LUFTKVALITET UD FRA LET TILGÆNGELIGE DATA OM SKOLEBYGNINGERNE
INDEKLIMA I SKOLER WP 2.1 IDENTIFIKATION AF KARAKTERISTIKA FOR SKOLEBYGNINGER MED DÅRLIG OG GOD LUFTKVALITET UD FRA LET TILGÆNGELIGE DATA OM SKOLEBYGNINGERNE FORMIDLINGSRAPPORT IDENTIFIKATION AF KARAKTERISTIKA
Læs mereUdvikling af mekanisk ventilation med lavt elforbrug
Udvikling af mekanisk ventilation med lavt elforbrug Søren Terkildsen Sektion for bygningsfysik og installationer Alectia seminar 20 September 2012. Introduktion 3 årigt Ph.d studie på DTU byg. Ny type
Læs mere- mere end funktionel
Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.
Læs mereHRUC-E. Ventilationsaggregat med varmegenvinding. Comair er et varemærke tilhørende Ventilair Group.
HRUC-E Ventilationsaggregat med varmegenvinding Comair er et varemærke tilhørende Ventilair Group. Ventilair Group forbeholder sig retten til at ændre offentliggjorte informationer uden varsel. Besøg derfor
Læs mereKvaliteten af luft = livskvalitet!
DV-300T Bygningsrenovering og efterisolering af huse nu til dags efterlader ofte huset godt isoleret og tæt. Dette betyder dog også at krav til udluftning stiger markant og derfor er det energirigtig at
Læs mereAnalyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme
Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende
Læs mereDUKA e-learning. Derfor skal du ventilere din bolig
DUKA e-learning Derfor skal du ventilere din bolig Hvorfor skal en bolig ventileres? Mange bygninger er i dag så velisolerede og tætte, at de ikke kan ånde. Mennesket opholder sig indendørs i snit 90%
Læs mereEnergiøkonomisk boligventilation. Toke Rammer Nielsen DTU Byg
Energiøkonomisk boligventilation Toke Rammer Nielsen DTU Byg DTU Byg ca. 160 ansatte, ca. 100 er videnskabeligt personale Bygningsdesign Bygningskonstruktioner Byggematerialer Geoteknik Indeklima Bygningsfysik
Læs mereBYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI
DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til
Læs mereEcodesign i SystemairCAD
Ventilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Tilbehør Systemløsninger i SystemairCAD En quick-guide til ecodesign ErP ErP 2016 2018 i SystemairCAD For at nedbringe produkters
Læs mereAppendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks
appendiks Appendiks 7 Klimatiske principper Ved et adaptivt design skal der tages højde for de forskellige påvirkninger fra naturen ved de respektive placeringer. I forlængelse af ressourceforbrug under
Læs mereCheckliste for nye bygninger BR10
Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.
Læs mere2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold
Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse
Læs mereCLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE
CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en
Læs mereForvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom
Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til
Læs mereIndeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?
Indeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? InnoByg Workshop 11. november 2011 Ole Daniels Forskningsassistent Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet od@civil.aau.dk 1 NEJ Ole
Læs mereBygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI
Bygning: Bygherre: Rådgiver: Lyngby Port Nordea Ejendomme Rambøll Danmark Total Concept method Step 1. Creating the action package Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår: 1992 Areal:
Læs mereIndeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg
Indeklima i kontorer Indeklimaets temadag 27. September 2016 Søren Draborg Center for energieffektivisering og ventilation Teknologisk institut, Energi & Klima sdg@teknologisk.dk Agenda Udfordringerne
Læs mereTOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION
& TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION Til understøtning af beregningsværktøjet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 01 Beregningsværktøj - temperatur 02 Effect of Temperature on Task Performance in Office
Læs mereAktivitet og videre utvikling, slik DTU ser det. Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet
Aktivitet og videre utvikling, slik DTU ser det Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Center for Indeklima og Energi Centrets mål er at beskrive indeklimaets betydning
Læs mereEksempelsamling af renoveringsprojekter
Reelle energibesparelser ved energirenovering af etageejendomme Eksempelsamling af renoveringsprojekter August 2018 Projekt Reelle energibesparelser ved energirenovering af etageejendomme Rapport titel
Læs mereLAD NATUREN KOMME INDENFOR
LAD NATUREN KOMME INDENFOR NOVEMBER 2015 2 TX KOMFORT Decentral ventilation med en kapacitet på 250 til 1000 m³/h, kan anvendes følgende steder: skoler kontorer mødelokaler kantiner institutioner pavilloner
Læs mereIndemiljøet et i skoler en hindring for indlærning!
Indemiljøet et i skoler en hindring for indlærning! Pawel Wargocki Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet www.ie.dtu.dk Indeklima i skoler er lige så vigtigt som undervisningsmetoder!!!
Læs mereBygningsreglement 10 Energi
Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.
Læs mereINDEKLIMA OG GLAS BR-krav
INDEKLIMA OG GLAS BR-krav VEJLEDNING 1. Indledning Denne information giver en oversigt over vigtige emner, som indgår i beskrivelsen af valg af glas for at opnå et godt indeklima, primært i forbindelse
Læs mereNeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE
NeothermVentilation Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY 2 Hvorfor er ventilation nødvendig? Moderne huse er velisolerede og helt
Læs mere