Velfungerende løsninger til ventilationssystemer i skoleklasser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velfungerende løsninger til ventilationssystemer i skoleklasser"

Transkript

1 ALECTIA A/S Teknikerbyen 34 Tlf.: KONTAKTPERSON Christian A. Hviid 2830 Virum Fax: Tlf.: Denmark

2 Forord Det er videnskabeligt bevist at evnen til at absorbere, bearbejde og anvende viden er direkte forbundet til kvaliteten af indeklimaet. Det er de danske skolers elever, der skal sikre konkurrenceevnen i fremtiden og vi skylder dem de bedste betingelser for at lære af undervisningen. Energistyrelsen har udgivet denne rapport som led i et større fokus på ventilation og indeklima i skoler. Formålet med rapporten er at få klarlagt hvilke ventilationssystemer der bedst kan integreres i eksisterende klasselokaler, samt hvilke ventilationssystemer der giver den nødvendige luftkvalitet samtidig med der ses på de økonomiske-, vedligeholdelsesmæssige- og æstetiske perspektiver. Lars D. Christoffersen Direktør for DTU Diplom Forhenværende forskningschef ALECTIA Adjungeret professor DTU Rapporten er et værktøj som skal kvalificere kommuner, teknisk forvaltning, skoleledelser, rådgivere og politikere til at få igangsat undersøgelser og forbedringer af ventilationssystemerne og indeklimaet på de eksisterende skoler

3 Indholdsfortegnelse 4.2 Graduering Evalueringsparametre Resumé... 6 Læsevejledning... 7 Afgrænsning Introduktion Baggrund Indeklima Energiforbrug Generelle mindstekrav til ventilationsanlæg i Danmark Påkrævet luftmængde Definition af velfungerende ventilationsanlæg Anbefaling Ventilationsguide Evaluering Objektiv evaluering Ventilationsprincipper Central balanceret mekanisk ventilation Decentralt balanceret mekanisk ventilation Mekanisk udsugningsventilation Mekanisk udsugningsventilation med forvarmning (evt. via varmepumpe) Naturlig ventilation med manuelt opluk Naturlig ventilation med automatisk vinduesopluk, kombineret tvær- og opdriftsventilation Hybrid ventilation Skolebygningstypologier Landsbyskolen, Etageskolen, Aulaskolen, Kamskolen, Åbenplanskole eller Fynsplan skole,

4 6.6 Projektarbejdsskolen, Opsummering Æstetik Synlige installationers æstetik Integrerede installationers æstetik Usynlige installationers æstetik Evaluering af æstetik Indeklimamålinger CO 2 -koncentration Luftkvalitet Temperatur Supplerende indeklimakilder Evaluering af luftkvalitet Evaluering af temperaturer Evaluering af køling vha. natventilation Energiforbrug til ventilation Elforbrug Varmeforbrug Samlet energiforbrug Evaluering af SEL-værdi Evaluering af varmegenvinding Praktiske erfaringer Interviews Central balanceret ventilation Decentral balanceret mekanisk ventilation Udsugningsventilation Udsugningsventilation med forvarmning i facade Naturlig ventilation med manuelt vinduesopluk Naturlig ventilation med automatisk vinduesopluk, kombineret opdrift- og tværventilation Hybrid ventilation Evaluering af træk Evaluering af støj Evaluering af filtrering Evaluering af etableringsomkostninger Evaluering af vedligeholdelsesomkostninger

5 11 Markedsmodenhed Central balanceret mekanisk ventilation Decentral ventilation Udsugningsventilation evt. med forvarmning i facaden Naturlig ventilation med automatisk vinduesopluk Hybrid ventilation, mixed mode Hybrid ventilation, two-mode Nye teknologier på det danske marked Skole D Oprindelig skolebygning Skole D Genopbygning efter brand Skole E Skole E tilbygning til lokaler Skole F Skole G Skole H Skole I Referencer Online kilder Begrebsforklaring Bilag A - Projektdeltagere Interviewpersoner Bilag B - Skolebygninger Skole A Skole B Skole C

6 Resumé ALECTIA A/S har for Energistyrelsen foretaget en kortlægning af hvilke ventilationsløsninger, som er velfungerende til renoveringsopgaver i skoler. De undersøgte ventilationsprincipper er overordnet beskrevet sammen med de skolebygningskategorier, som i sidste ende vil have indflydelse på det bedste løsningsvalg. For flere af principperne er indeklimaet blevet målt i et større antal skoler. Målinger kobles sammen med praktiske erfaringer fra pedeller, forvaltninger og bygningsejere. Erfaringer og viden suppleres med udenlandske og indenlandske akademiske kilder. På baggrund af løsningskvalificeringen anbefales tre former for ventilationsprincipper, når alle evalueringsparametrene tages i betragtning og luftkvalitet, energiforbrug og samlede omkostninger er fokusområder. centrale mekaniske ventilationsanlæg decentrale mekaniske ventilationsanlæg two-mode hybrid anlæg, hvor naturlig ventilation om sommeren kombineres med mekanisk ventilation om vinteren Sidstnævnte kræver dog specielle overvejelser omkring træk og støj fra åbentstående vinduer samt den resulterende luftkvalitet. En forkortet udgave af denne rapport findes som praktisk vejledning

7 Læsevejledning Grafisk er rapporten layoutet i to rum. Et rum foroven med tekst og et rum forneden, som anvendes til at placere illustrationer, billeder eller forklarende tekstbokse. For at bryde tekstrummet i mindre bidder er det opdelt i to kolonner. Det er ambitionen, at rapporten i store træk formidler budskabet alene ved illustrationsrummet, og at teksten skal fungere sekundært. Rapporten er inddelt i en rækkefølge, som starter med at give baggrund (kapitel 2) - herunder definitionen af et velfungerende ventilationssystem - og den endelige anbefaling af det/de bedst egnede ventilationssystemer i kombination med den pågældende skolebygning (kapitel 3). Med andre ord bringes konklusionen som noget af det første. Analyserne starter derefter med evalueringskriterier (kapitel 4) og en beskrivelse af de undersøgte ventilationsprincipper (kapitel 5) samt en analyse af de eksisterende skolebygningskategorier, hvor ventilationssystemerne skal implementeres (kapitel 6). I forbindelse med skolebygningstypologierne behandles æstetikken i kapitel 7. Dernæst følger analyserne af indeklimaet (kapitel 8), af det registrerede energiforbrug (kapitel 9) samt den indsamlede praksiserfaring for forskellige systemer (kapitel 10). Figur 1 Rapportstruktur. Rapporten indeholder tre hovedemner: praksiserfaringer, målinger og æstetikvurdering. Dertil kommer nogle hjælpeafsnit såsom ventilationsprincipbeskrivelser og beskrivelser af skolebygningstypologier

8 Analyserne anvendes sammen med en æstetisk vurdering (kapitel 7). Alle opgivne priser er estimerede og ekskl. moms. Til slut afrundes med en vurdering af markedsmodenhed, dels på de undersøgte systemer i rapporten, dels på nye teknologier på det danske marked (kapitel 11). Generelt i rapporten betegner termen ventilation udskiftning af brugt luft og tilvejebringelse af frisk luft i et lokale. Ventilationsprincip betegner metoderne, hvormed luften kan udskiftes. Principperne kan være med forceret luftmængde eller med naturligt drevet luftmængde eller blandinger. Ventilationsanlæg betegner generelt mekaniske balancerede ventilationssystemer. Bagerst i rapporten er indsat en ordforklaring (kapitel 13) samt bilag

9 Afgrænsning Skolerenovering er et meget stort felt, som kræver at de involverede aktører tænker i helheder for at det bedste resultat opnås. Denne rapport præsenterer ikke en helhedsorienteret design- eller renoveringsstrategi, men repræsenterer et fagligt input til den helhedsorienterede designproces som skoleledelse, rådgivere, teknisk forvaltning og entreprenører kan benytte sig af. Skoler omfatter, udover klasselokaler, typisk også en række andre lokaler, herunder kontorer, faglokaler, sportshaller, gangarealer, kantiner etc. I rapporten fokuseres hovedsageligt på de ventilationstekniske aspekter i forbindelse med renoveringer af klasselokaler. For andre lokaler er ventilationsforholdene meget anderledes end for et klasselokale og de kræver ofte helt specielle overvejelser. Med ventilationstekniske aspekter forstås indbygning, føringsveje, fleksibilitet, energiforbrug, pris, vedligehold og indeklima i relation til nogle generaliserede skolebygningskategorier. Selvom rapportens fokus ligger på renovering er der ingen hindring for at analyserne ikke også kan anvendes i overvejelserne omkring nybyg. Figur 2 Fritliggende fagfløj (t.v.) for Science, Skovgårdskolen Gentofte

10 1 Introduktion Dybe rum og lavt til loftet. Det er karakteristiske kendetegn som går igen i meget skolebyggeri. Luftkvaliteten afhænger dermed helt af et velfungerende ventilationsanlæg. I opgaven indgår også idéer og anbefalinger af fremtidige løsninger og teknikker, som kan forudses at få væsentlige markedsdele og derigennem at vurdere behovet for yderligere udvikling. Energistyrelsen ønsker et katalog over velfungerende ventilationsløsninger til renovering i eksisterende skoler. I opgaven indgår en kortlægning af eksisterende viden, analyse og kvalificering af forskellige løsninger samt konkret anbefaling af de løsninger, som bedst opfylder en række kriterier, så som indeklima, energiforbrug, omkostninger og æstetik. Figur 3 Halloween forberedelse, Rytterskolen i St. Rørbæk. I dag forsamlingshus i Frederikssund kommune

11 2 Baggrund Ventilationsforholdene på en tredjedel af de danske skoler opfylder ikke bygningsreglementets krav til frisk luft. Det giver tit hovedpine, irriterede slimhinder, træthed og koncentrationsbesvær. 2.1 Indeklima Baseret på en stor nordisk undersøgelse i 2009 (Masseeksperiment, 2009) er mere end 50 % af skoleeleverne i de danske folkeskoler udsat for et dårligt indeklima. Det kommer til udtryk ved for høje koncentrationer af CO 2. Kuldioxiden genereres via skoleelevernes stofskifte og høje koncentrationer i indeluften indikerer utilstrækkeligt luftskifte. Lavere luftskifte medfører generelt højere koncentrationer af mange andre forureninger i indeluften, men CO 2 er ikke i sig selv en forurening. I Masseeksperimentet (2009) er der registreret værdier på helt op til 4000 ppm. Til sammenligning opererer Arbejdstilsynet med en grænseværdi for påbud på 0,2 % (svarer til 2499 ppm) og betragter godt indeklima som max ppm i kontormiljøer. Dataindsamlingen fra 2009 giver et godt grundlag til at sammenligne danske skoler med skoler fra de lande, vi normalt sammenligner os med. Figur 4 og Figur 5 viser det totale billede for alle skoler, der deltog (ca. 13 % af landets skoler). Figur 4 Temperaturniveau i forskellige skoler. Den ideelle temperatur (20-22 C) afhænger reelt af elevernes påklædning. (Kun) om sommeren kan tillades op til 26 C. Kilde: Masseeksperiment (2009) Figur 5 Luftkvalitet målt ved CO 2-indhold i forskellige skoler. Kilde: Masseeksperiment (2009)

12 Figur 4 viser, at det termiske indeklima i størstedelen af skolerne ligger uden for idealtemperaturen i den målte periode, og at luftkvaliteten kan betegnes som uacceptabel i mere end halvdelen af skolerne. Lignende undersøgelser er også udført i Sverige og Norge med væsentligt mindre CO 2 niveauer, hvilket ganske simpelt skyldes højere ventilationsrater i lokalet. International Centre for Indoor Environment and Energy (ICIEE) fra DTU har gennemført detaljerede indeklimamålinger over længere perioder, som dokumenterer indeklimakvaliteten på 85 skoler. Disse langtidsmålinger med 2 ugers varighed støtter konklusionen fra korttidsmålingerne (øjebliksmålinger) foretaget i indeklimaundersøgelsen i En anden undersøgelse af ICIEE indikerer, at fordobling af ventilationsrater (som resulterer i mindre koncentration af forureninger) forøger præstationen på de typiske skoleopgaver med op til 15 % (Wargocki & Wyon, 2006). Skolerne har altså ofte et arbejdsmiljø, hvor elever og lærere hver dag skal yde en optimal indsats i utilstrækkeligt ventilerede lokaler, som, målt på CO 2 -niveau, drastisk overskrider Arbejdstilsynets anbefalede grænser og som dermed koster op til 15 % af indlæringen. 2.2 Energiforbrug Ud over problemer med indeklimakvaliteten, har mange skoler også unødvendigt høje energiomkostninger, se Figur 6 og Figur 7. Det Figur 6 Kumuleret, målt varmeforbrug i danske skoler (Gunnarsen et al., 2001). En ny skole opført efter BR10 vil have et varmeforbrug under 40 kwh/m 2 pr. år. Figur 7 Kumuleret, målt elforbrug i danske skoler (Gunnarsen et al., 2001). En ny skole opført efter BR10 med central mekanisk ventilation vil have et elforbrug til ventilation og belysning på 14 kwh/m 2 pr. år. IT og diverse bidrager med yderligere 16 kwh/m 2 (tal er beregnet som gennemsnit af 7 skoler i Gunnarsen et al. (2001)). Det samlede elforbrug er 30 kwh/m 2 pr. år

13 unødvendige ligger i, at energiomkostningerne kan reduceres væsentligt med tiltag, der giver rentable energibesparelser med det samme. Energirenoveringer kan derfor meget hurtigt frigøre midler i skolernes driftsbudget midler, der kan bruges til at forbedre skolernes kerneaktiviteter. 2.3 Generelle mindstekrav til ventilationsanlæg i Danmark I Bygningsreglementet 2010 (BR10) er specificeret både generelle og specifikke krav til ventilationsanlæg. For læserens skyld nævner vi de mest betydende krav til ventilationsanlæg her, så det er lettere at perspektivere rapportens resultater. Udover kravene indeholder bygningsreglementet en vejledningstekst og referencer til en række normer og standarder. Både vejledning og normer betragtes i praksis ofte som gældende lovgivning, men det ligger uden for rapportens rækkevidde at beskrive disse krav i detaljer. I BR10 er specificeret to lavenergiklasser, benævnt 2015 og Det forventes, at disse lavenergiklasser konverteres til gældende Bygningsreglement i år 2015 og 2020 henholdsvis. Kravet i 2020 forventes dog at træde i kraft for offentlige bygninger, fx kommunale skoler, allerede i DER FINDES IKKE DÅRLIGE VENTILATIONSSYSTEMER DER FINDES DÅRLIG OVERENSSTEMMELSE MELLEM FORVENTET OG REEL PERFORMANCE DÅRLIG OVERENSSTEMMELSE MELLEM FORVENTET OG REEL PER- FORMANCE KAN SKYLDES: dårligt design (uddannelse af designer er nødvendig) dårlig installationsudførelse (uddannelse af montør er nødvendig) mangelfuld testperiode (bør fremgå af tidsplanen) mangelfuld overlevering (bør fremgå af kontrakten) dårlig drift og styring (opkvalificering af personel) dårligt vedligehold (procedure fastlægges) ENHEDEN PPM BETYDER 1 UD AF EN MILLION. I EN KUBIKMETER LUFT KAN DER VÆRE 1 MILLI- ON SPILLETERNINGER PPM BETYDER AT DE 1000 ER FYLDT MED REN CO

14 Et generelt gældende krav for BR10 er: Kap 8.3 stk. 5 Ventilationssystemer skal renses, drives og vedligeholdes, så de holdes i en teknisk og hygiejnisk forsvarlig stand. Ved benyttelse af særlige byggetekniske tiltag, som f.eks. større rumvoluminer pr. person, brug af flere udluftningsmuligheder, herunder muligheder for tværventilation, kan kravet om mekanisk ventilation fraviges under forudsætning af, at der kan opretholdes et sundhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima. Kap 8.3 stk. 9 De specifikke krav for BR10 lyder: Kap stk. 2 Undervisningsrum i skoler og lignende skal ventileres med et ventilationsanlæg, der omfatter såvel indblæsning som udsugning og varmegenvinding. For ventilationsanlæg med konstant luftydelse må elforbruget til lufttransport ikke overstige 1800 J/m³ udeluft. For anlæg med variabel luftydelse må elforbruget til lufttransport ikke overstige 2100 J/m³ udeluft ved maksimal ydelse og tryktab. Tabel 1 Opsummering af Bygningsreglementets (BR10, 2012) mindstekrav til ventilation i skoler gennem tiden. BR82 BR95 BR08 BR10 Energikl Energikl SEL-værdi, CAV J/m J/m J/m J/m J/m 3 SEL-værdi, VAV J/m J/m J/m J/m J/m 3 SEL-værdi, udsugning J/m J/m J/m J/m 3 Mindste varmegenvinding Eff. genvinding Eff. genvinding 65 % (kun mek) 70 % (kun mek) 70 % (kun mek) 75 % (kun mek) Lufttæthed ved 50 Pa - - 1,5 l/s pr. m 2 1,5 l/s pr. m 2 1,0 l/s pr. m 2 0,5 l/s pr. m 2 Ventilationskrav i skoler og institutioner - 5 l/s pr. pers. + 0,4 l/s pr. m 2 5 l/s pr. pers. + 0,35 l/s pr. m 2 5 l/s pr. pers. + 0,35 l/s pr. m 2 eller 5 l/s pr. pers. + 0,35 l/s pr. m 2 eller 900 ppm CO ppm CO ppm CO 2 Termisk indeklima Ingen spec. krav Ingen spec. krav Ingen spec. krav Ingen spec. krav Få timer >26 C Få timer >26 C

15 For udsugningsanlæg uden mekanisk udelufttilførsel må det specifikke elforbrug til lufttransport ikke overstige 800 J/m³. Kap 8.3 stk. 6 Ventilationsanlæg skal udføres med varmegenvinding med en temperaturvirkningsgrad på mindst 70 %. Bestemmelser specielt gældende for bygningsklasse 2020: Kap stk. 8 Ventilationsanlæg skal udføres med varmegenvinding med en tør temperaturvirkningsgrad på mindst 75 %. Kap stk. 9 Specifikt elforbrug til ventilation må ikke overstige J/m³. Kap stk. 11 I kontorer, skoler og institutioner skal det sikres, at indeluftens CO 2 indhold ikke overstiger 900 ppm i længere perioder. 2.4 Påkrævet luftmængde Den krævede luftmængde til et normalklasselokale er specificeret i BR10: CO2 [ppm] BR10 luftkvalitet BR10 CO2-krav Antal personer Timer Figur 8 Udviklingen af CO 2-koncentrationen i klasselokale beregnet med ventilationskravet i BR10 (6 l/s pr. pers). Lektionernes varighed er 45 min. med 10 min. pauser Antal personer BYGNINGSREGLEMENTETS KRAV TIL VENTILATION AF KLASSELOKALER ER 5 L/S PER PERSON + 0,35 L/S PER M 2. SAMTIDIG MÅ CO 2 -KONCENTRATIONEN IKKE OVERSTIGE 0,1 % I LÆNGERE PERIODER, MEN DER GODTAGES KORT- VARIGE OVERSKRIDELSER I LØBET AF DAGEN. 0,1% CO 2 KAN TOLKES SOM BÅDE 1000 PPM og 1500 PPM (reelt: 1499) I PRAKSIS ER DEN FØRSTE TOLKNING (1000 PPM) OFTE DEN DIMENSIONSGIVENDE. VED EFTERVISNING MED MÅLINGER TILLADES OP TIL 1500 PPM

16 Kap stk. 2 Indblæsningen med udeluft og udsugningen skal i normalklasserum være mindst 5 l/s pr. pers., samt 0,35 l/s pr. m² gulv, samtidig skal det sikres, at CO 2 indholdet i indeluften ikke i længere perioder overstiger 0,1 % CO 2. Bemærk at 0,1 % CO 2 kan tolkes som 1500 ppm (reelt: 1499). Se i øvrigt tekstboks i afsnit 2.3. Størrelsen af et normalklasselokale er angivet i BR10: Kap stk. 2 Normalklasserum i skoler og lignende skal, når der etableres effektiv ventilation, have et rumindhold på mindst 6 m 3 pr. pers. I Tabel 2 beregnes den påkrævede luftmængde efter BR10 og BR20 i et omtrentligt normalklasselokale med henholdsvis 21 (svarer til gennemsnit af skoler i kapitel 8 Indeklimamålinger) eller 28 elever og 1 klasselærer (Klassekvotienter i grundskolen, 2011, 2012). Aktivitetsniveau er lidt mere end stillesiddende: 1,2 Met. Lokalets gulvareal er 60 m 2 med en rumhøjde på 3,0 m, hvilket giver et rumindhold på 6,2-8,2 m 3 pr. pers., lidt højere end BR10-krav til nybyggeri. Lokaledimensionerne svarer til gennemsnittet af skolerne i kapitel 7. Til sammenligning er nogle nabolandes ventilationskrav opstillet i Tabel 3. Danmark ligger p.t. blandt de nederste, men hvis 2020 kravene bliver gennemført i deres nuværende form, vil vi ligge i toppen. Tabel 2 Ventilationsmængder udregnet efter forskellige krav. Luftmængden under termisk komfortkrav er påkrævet for at fjerne elevernes varmeafgivelse og kræver mindst 6 C forskel mellem inde- og udetemperatur, dvs. andre tiltag, fx natventilation er nødvendige om sommeren. 21 elever + 1 lærer Luftmængde m 3 /h Luftskifte gange i timen (volume: 180 m 3 ) Luftmængde pr. m 2 (60 m 2 ) Luftmængde pr. pers. (22 pers.) BR10/BR15 5 l/s pr. pers. + 0,35 l/s pr. m m 3 /h 2,6 h -1 2,2 l/s pr. m 2 6,0 l/s pr. pers. BR20 Under 900 ppm 840 m3/h 4,6 h -1 3,9 l/s pr. m 2 10,6 l/s pr. pers. Termisk komfort Mulig op til en udetemp. på 18 C 1120 m 3 /h 6,2 h -1 5,2 l/s pr. m 2 14,1 l/s pr. pers. 28 elever + 1 lærer Luftmængde m 3 /h Luftskifte gange i timen (volume: 180 m 3 ) Luftmængde pr. m 2 (60 m 2 ) Luftmængde pr. pers. (29 pers.) BR10/BR15 5 l/s pr. pers. + 0,35 l/s pr. m m 3 /h 3,3 h -1 2,8 l/s pr. m 2 5,7 l/s pr. pers. BR20 Under 900 ppm 1130 m 3 /h 6,3 h -1 5,2 l/s pr. m 2 10,8 l/s pr. pers. Termisk komfort Mulig op til en udetemp. på 18 C 1380 m 3 /h 7,7 h -1 6,4 l/s pr. m 2 13,2 l/s pr. pers

17 2.5 Definition af velfungerende ventilationsanlæg Det primære formål med at etablere ventilation i skoler er at sikre luftkvaliteten. Det sekundære formål er at sikre det termiske indeklima mod for stor overophedning. Et nyinstalleret ventilationsanlæg må forventes at have en ydeevne som mindst svarer til lovkrav og nyeste normer/standarder. Det gælder korrekt luftmængde med god ventilationseffektivitet, lavt støjniveau og lavt varme- og elforbrug. Et velfungerende ventilationssystem defineres som et anlæg, som overholder mindstekravene. Have evnen til at sikre luftkvaliteten, her målt som CO 2 -niveau Bidrage til opretholdelse af den termiske komfort, f.eks. ved at undgå træk (fortrinsvist et problem i kolde perioder) og temperere lokalet med natventilation i varme perioder Have lavt støjniveau Systemet skal kunne yde som nævnt under forudsætning af at: Energiforbruget er lavt Anlægsomkostningerne er rimelige Serviceomkostningerne er rimelige Et velfungerende ventilationssystem bør i renoverede skoler: Tabel 3 Krævede ventilationsrater i klasselokaler i andre lande. Danmark, BR10 Danmark, BR20 Sverige Norge Holland Belgien Formelt ventilationskrav 5 l/s pr. pers. + 0,35 l/s pr. m ppm 7 l/s pr. pers. + 7 l/s pr. pers. + 0,35 l/s pr. m 2 0,7 l/s pr. m 2 8,5 l/s pr. pers. 6,1 l/s pr. pers. Omregnet til l/s pr. pers 6,0 l/s pr. pers. 10,6 l/s pr. pers. 8,0 l/s pr. pers. 8,9 l/s pr. pers. 8,5 l/s pr. pers. 6,1 l/s pr. pers

18 3 Anbefaling I kapitel 4 er det beskrevet, hvordan ventilationsprincipperne evalueres på baggrund af de opstillede kriterier. Begrundelsen for evalueringsgradueringen er et resultat af de analyser, som den samlede rapport repræsenterer. På baggrund af gradueringen mellem forskellige principper, kan de enkelte principper sammenlignes på et transparent og formelt grundlag. Tabel 4 opsummerer evalueringsparametrene med angivelse af hvilke kriterier, der foranlediger graduering mellem fremragende, acceptabel og uacceptabel performance. Tabel 5 viser rapportens hovedresultat, hvor de analyserede ventilationsprincipper er tildelt en graduering på de forskellige evalueringsparametre. Mørkegrøn markerer fremragende performance, lysegrøn acceptabel og skraveret rød uacceptabel performance. Sidstnævnte bunder i minimumskrav, som et velfungerende ventilationssystem, jf. afsnit 2.5, side 17, må forventes at kunne opfylde. Uacceptabel performance tildeles, hvis rapportens analyser problematiserer eller sandsynliggør at det pågældende ventilationsprincip reelt performer under niveau i virkelige klasseundervisningslokaler. Parametrene er ikke vægtet på nogen måde. Det overlades til læseren, hvis vedkommende synes at nogle parametre skal tillægges større vigtighed end andre. Her præsenteres evalueringsparametrene Tabel 4 Opsummering af evalueringskriterier med tre gradueringsniveuer. Uacceptabelt Acceptabelt Fremragende Luftkvalitet, CO 2 Over 1500 ppm ppm Under 1000 ppm Temperatur Jævnligt udenfor C Indenfor C C Køling vha. natventilation - Evt. mulighed for natventilation Natventilation indbygget Træk Forekommer Lav risiko Forekommer ikke Støj, teknisk (trafik) Større end 30 (33) db(a) (30-33) db(a) Under 27 (30) db(a) Æstetik - (Meget) synlig Integreret eller usynlig Filtrering - Evt. mulighed for filter Filterklasse F7 Specifikt elforbrug, SEL Over 2100 J/m J/m 2 Under 1000 J/m 2 Varmegenvinding Mindre end 70 % % Højere end 85 % Etablering - Central mekanisk ventilation 30 % billigere Vedligehold - Central mekanisk ventilation 30 % billigere

19 ligeværdigt, fordi alle er særdeles relevante for ethvert velfungerende ventilationsprincip til klasselokaler. Hovedkonklusionen at centrale eller decentrale balancerede mekaniske ventilationsanlæg, som via CO 2 og temperatursensorer styres efter behovet i de enkelte klasselokaler, må betragtes som de to principper, som tilfredsstiller flest evalueringsparametre med størst margen og som har den bedste markedsmodenhed. Hybrid ventilation, hvor automatisk styret naturlig og mekanisk ventilation kombineres, performer også fremragende på mange parametre. Two-mode hybrid er en kombination af det bedste fra begge verdener, og det er forfatternes opfattelse, at denne type har det største potentiale til at sikre maksimal brugertilfredshed for mindst muligt energiforbrug. P.t. kræves dog nogle specifikke overvejelser, som er relateret til sommerdriften: træk fra vinduerne forekommer også om sommeren filtrering af udeluft for specielt pollen støj fra gående/kørende trafik åbentstående vinduer om natten, af hensyn til nedkølingen af bygningen, inviterer til indbrud eller hærværk Desuden er markedsmoden driftsstyring kun i sin vorden, se dog afsnit

20 Med hensyn til energiforbruget er det uddybet på Figur 9, som viser det samlede energiforbrug til ventilation for et klasselokale for alle ventilationsprincipperne. Central mekanisk har et lavt energiforbrug (SEL: 1500, varmegenvinding: 85%), mens varmetabet ved systemer uden varmegenvinding er ganske betydeligt. Selvfølgelig under forudsætning af at alle systemer yder den samme luftkvalitet. Naturlig ventilation med manuelt vinduesopluk skiller sig ud, for selvom det er billigt at etablere og servicere, siger målinger og praktisk og akademisk erfaring, at det ikke kan yde tilfredsstillende på seks vigtige parametre: luftkvalitet, temperatur, natventilation, træk, støj og varmegenvinding. Selv naturlig tværventilation med automatisk styring, som er billigt at etablere, har svært ved at opnå det rigtige luftskifte uden at generere brugerne med træk i og imellem timerne. Hvis man omvendt har midler til at designe sit klasselokale, så krav til rumdimensioner og åbningsplacering følger alle retningslinier, så er tværventilation acceptabelt på flere parametre. Elbesparelsen ved den manglende ventilator kan dog ikke helt opveje varmetabet, som opstår uden varmegenvinding, se Figur 9 side 20. Princippet bør dog ikke anvendes i områder med dårlig udeluftkvalitet, såsom i bycentrum eller tæt på intensivt trafikerede veje. Trafik nødvendiggør også specielle overvejelser vedr. støjgener og støjløsninger. Primærenergi [kwh/m2] El Varme Figur 9 Overslag over årligt varme- og elforbrug i et klasselokale fra 1970 erne med nye vinduer og ved forskellige ventilationsprincipper. Simuleret med idbuild (www.idbuild.dk). El og varme er vejet samme iflg. BR10 med varmefaktoren 1,0, og elfaktoren 2,5. VP: varmepumpe. Forudsætninger i afsnit 9.3, side 72. Luftmængde: 2,2 l/s pr. m 2 (se Tabel 2). Brugstid

21 Tabel 5 Evaluering af de forskellige principper til ventilation af klasselokaler ift. de opstillede kriterier. Klassifikationen bygger på de analyser, som den samlede rapport repræsenterer, dvs. målinger, praktiske erfaringer og fremtidige forventninger. Mørkegrøn markerer fremragende performance, lysegrøn acceptabel performance, mens skraveret rød markerer uacceptabel performance. Hvid markerer ej relevant. Luftkvalitet, CO 2 Temperatur Central mekanisk Decentral mekanisk Mekanisk udsugning a Mek. udsugn. m. forvarm. via varmepumpe Naturlig manuel Naturlig auto., tværvent. Hybrid, mixedmode Hybrid, twomode Køling vha. natventilation Træk b b Støj teknik/trafik c c c Æstetik Filtrering d d d d e Specifikt elforbrug, SEL Varmegenvinding f f f f Etablering Vedligehold a) Mek. udsug overholder erfaringsmæssigt kun CO2-kravet, ikke det strammere 5l/s per pers.+ 0,35 l/s per m 2 krav i BR10 b) Uden specielle tiltag vil træk forekomme. Trækrisikoen skal i hvert konkret tilfælde evalueres med detaljerede simuleringer af luftstrømningerne i rummet c) Acceptabel performance forudsætter lydsluser (se afsnit ), hvis facadeåbningerne er placeret ud til kørende trafik. I praksis kræver gående trafik (skolegårde) lignende støjreducerende overvejelser d) For ventilationsprincipper med facadeåbninger er filtrering af udeluft ikke et lovkrav e) Hybrid two-mode benytter sig om sommeren af facadeåbninger, men størstedelen af året filtreres luften i det mekaniske anlæg, derfor acceptabel performance f) Varmegenvinding er ikke lovkrav i de pågældende ventilationsprincipper

22 3.1 Ventilationsguide Ovenstående evaluering dækker de fleste aspekter omkring ventilation i klasselokaler, bortset fra et aspekt: bygningens konstruktionsmæssige karakteristika, som har stor betydning i renoveringsprojekter. bærende elementer. I dette tilfælde vil en anden løsning være et bedre valg. I Tabel 6 præsenteres en designguide til valg af ventilationsløsning ud fra nogle bygningskarakteristika. Skolebygningens udformning, og især konstruktive princip, er ofte udslagsgivende, når den optimale ventilationsløsning skal anbefales til en given eksisterende bygning, fordi implementeringen vil medføre ændringer i og af bygningen i et vist omfang. Ændringer, som kompromitterer det konstruktive princip er dyre at foretage. Det er f.eks. dyrt, sågar umuligt at installere et centralt balanceret ventilationsanlæg i en bygning med tunge bærende indre vægge. Etableringsomkostningen vil være proportionel med antallet af perforeringer i de. 20 års service & vedligehold [kr/m2] Service Etablering Figur 10 Opsummering af etablerings- og vedligeholdelsesomkostninger over en 20 års periode

Velfungerende løsninger til ventilationssystemer i skoleklasser

Velfungerende løsninger til ventilationssystemer i skoleklasser Velfungerende løsninger til ventilationssystemer i skoleklasser Vejledning Indledning Denne ventilationsvejledning udgør den forkortede udgave af rapporten Velfungerende løsninger til ventilationssystemer

Læs mere

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter Om lavtryksventilation Resultater Tekniske løsninger Elever laver færre fejl Kontakter 56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO 2 -indhold i luften. Det skyldes ingen

Læs mere

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt!

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! lindab ventilation Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! BR10 krav og løsninger Bygningsreglementet BR10, 2013 stiller følgende krav til ventilation: 6.3.1.2. Beboelsesbygninger

Læs mere

NOTAT. Støvring Gymnasium. Notat nr.: 02. Rev.: 1 PROBLEMSTILLING

NOTAT. Støvring Gymnasium. Notat nr.: 02. Rev.: 1 PROBLEMSTILLING NOTAT Projekt: Støvring Gymnasium Aalborg, den 22.10.2012 Emne: Notat nr.: 02 CO 2 koncentration i klasselokale Projekt nr.: 5714-004 Dir. tlf.: +45 2540 0223 Reference: hda@moe.dk Rev.: 1 PROBLEMSTILLING

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed

Læs mere

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel HRV 501 1 Generel beskrivelse 3 2 Tekniske data 5 3 Tilbehør 7 Forbehold for ændringer og trykfejl. September 2014. Generel

Læs mere

VENTILATIONSDAGEN 2015 BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER

VENTILATIONSDAGEN 2015 BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER KLIK FOR AT BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER VENTILATIONSDAGEN 2015 LIVING 2.0 Living Konsulent Vagn Olsen Institute Manager Henning Grønbæk VENTILATIONSDAGEN 2015 / 1 VENTILATIONSDAGEN 2015 / 2 1 1.

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Notat INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Rev. 25. februar 2015 Sags id: 13/26507 Kontaktperson: Holger Sørensen E-mail: hosoe@assens.dk Dir. tlf.: 64747204 BYG, BEREDSKAB

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 27. maj 2011 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen

Læs mere

Agenda. EUDP-projektet formål Proces Prøvelejlighed Byfornyelsesprojekt Målinger. Spørgsmål og diskussion

Agenda. EUDP-projektet formål Proces Prøvelejlighed Byfornyelsesprojekt Målinger. Spørgsmål og diskussion Agenda EUDP-projektet formål Proces Prøvelejlighed Byfornyelsesprojekt Målinger Spørgsmål og diskussion 2 22 MAJ 2013 BYFORNYELSE PÅ RYESGADE 30 - UDFØRSEL OG ERFARINGER EUDP projekt: "Udvikling og 1:1

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Ventilation Historisk perspektiv Utætte bygninger Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Historisk perspektiv Industrialiserede tidsalder Personbelastningen stiger Varmebelastende udstyr

Læs mere

Formål med ventilation

Formål med ventilation Formål med ventilation Sikre frisk luft Fjerne lugtgener Fjerne fugt Fjerne partikler Bygningsopvarmning M.m. = godt indeklima Simpelt ventilationsanlæg Rigtigt ventilationsanlæg sanlægtyper (komfortanlæg)

Læs mere

FREMTIDENS BOLIGVENTILATION v/ Henning Grønbæk. VENTILATIONSDAGEN2014 / Fremtidens Boligventilation / 1

FREMTIDENS BOLIGVENTILATION v/ Henning Grønbæk. VENTILATIONSDAGEN2014 / Fremtidens Boligventilation / 1 FREMTIDENS BOLIGVENTILATION v/ Henning Grønbæk VENTILATIONSDAGEN2014 / Fremtidens Boligventilation / 1 Agenda 1. Historisk tilbageblik 2. EBV04 med mere end 12 lejligheder 3. Central kontra decentral boligventilation

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Princip beskrivelse. - mere end funktionel

Princip beskrivelse. - mere end funktionel Princip beskrivelse - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Komponentkrav Installationer v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Indholdet i vores undersøgelse på installationsområdet Kortlægning af, hvilke udfordringer og muligheder der er

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Villavent fra Systemair

Villavent fra Systemair God luftkvalitet giver god livskvalitet Villavent fra Systemair Danvent-Systemair A/S www.systemair.dk Telefon Jylland: 8738 7500 Telefon Sjælland 4772 4772 Moderne boliger har ingen naturlig udluftning.

Læs mere

MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING. Nilan VPM 120-560. Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft)

MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING. Nilan VPM 120-560. Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft) MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING Nilan VPM 120-560 Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft) Nilan VPM 120-560 Erhvervsventilation med varmegenvinding og køling (luft/luft) VPM

Læs mere

BBR-nr.: 851-000000 Energimærkning nr.: 200003904 Gyldigt 5 år fra: 07-12-2007 Energikonsulent: Henrik Gøthgen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-000000 Energimærkning nr.: 200003904 Gyldigt 5 år fra: 07-12-2007 Energikonsulent: Henrik Gøthgen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstemarken 46b Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-000000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

HRUC-E. Ventilationsaggregat med varmegenvinding. Comair er et varemærke tilhørende Ventilair Group.

HRUC-E. Ventilationsaggregat med varmegenvinding. Comair er et varemærke tilhørende Ventilair Group. HRUC-E Ventilationsaggregat med varmegenvinding Comair er et varemærke tilhørende Ventilair Group. Ventilair Group forbeholder sig retten til at ændre offentliggjorte informationer uden varsel. Besøg derfor

Læs mere

Ventilationsanlæg (projekt 2)

Ventilationsanlæg (projekt 2) Ventilationsanlæg (projekt 2) Titel:... Ventilationsanlæg Afleveret:...2004.05.11 DTU-diplomlinie:... By og Byg.Ing DTU-kursus:...11937... Grundlæggende indeklima-,... installations- og energidesign (2)

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

Løsningen ligger i luften...

Løsningen ligger i luften... Løsningen ligger i luften... Verdensmestre i at bygge for tætte huse Overlæge dr. med. Jens Korsgaard Op gennem 60 erne og især efter oliekrisen i 1973 blev Danmark verdens dygtigste nation til at bygge

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

- mere end funktionel

- mere end funktionel Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET NOVEMBER 2010 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret

Læs mere

Beslutningsnotat. Resume. Nr: RKB 21. Projekt: RKB 12. Dato: 17-09 - 2013. Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020

Beslutningsnotat. Resume. Nr: RKB 21. Projekt: RKB 12. Dato: 17-09 - 2013. Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020 Beslutningsnotat Nr: RKB 21 Projekt: RKB 12 Dato: 17-09 - 2013 Til: Fra: Kopi til: RKB TR Grontmij Aarhus Arkitekterne Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020 Resume Dette notat

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

Naturlig ventilation med varmegenvinding

Naturlig ventilation med varmegenvinding Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

De Danske Skytteforeninger Bogen om 15 meter skydebaner. VEDR.: Revision af kapitel II Ventilation

De Danske Skytteforeninger Bogen om 15 meter skydebaner. VEDR.: Revision af kapitel II Ventilation De Danske Skytteforeninger Bogen om 15 meter skydebaner VEDR.: Revision af kapitel II Ventilation Rekvirent: De Danske Skytteforeninger att.: Kristian Rask Petersen Vingstedvej 27 7182 Bredsten (7586 4222)

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 3 Ventilationssystemer med køling og vandbårne kølesystemer Hundsbæk & Henriksen A/S November 2008 1 Høj

Læs mere

Her...her...her..! Giv indeklimaet fuld opmærksomhed. Alex... ALEX..! AAAALEEEX..! I N S T I T U T I O N E R O G M A G A S I N O M

Her...her...her..! Giv indeklimaet fuld opmærksomhed. Alex... ALEX..! AAAALEEEX..! I N S T I T U T I O N E R O G M A G A S I N O M Alex... ALEX..! AAAALEEEX..! Dårligt indeklima giver træthed, koncentrationssvigt og et utilfredsstillende arbejdsmiljø... Her...her...her..! Giv indeklimaet fuld opmærksomhed M A G A S I N O M B E D R

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg?

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg? Nilan Calculator Passiv forvarmeveksling af luften via indbygget Heat-pipe, baseret på miljøvenligt kølemiddel Stort tilbehørs- og udvidelsesprogram Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Modstrøms Varmevekslere

Modstrøms Varmevekslere Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører

Læs mere

Nilan Comfort NU MED INDBYGGET FUGTFØLER MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig

Nilan Comfort NU MED INDBYGGET FUGTFØLER MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Nilan Comfort Passiv varmegenvinding (luft/luft) NU MED INDBYGGET FUGTFØLER Nilan Comfort Boligventilation

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima Indhold Kvalitet Sundhed Trivsel 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er der at være bekymret over i et dårligt

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 Indhold 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

Godt indeklima - Gevinst på bundlinjen CIVILINGENIØR, PH.D. KASPER LYNGE, KALY@ALECTIA.COM

Godt indeklima - Gevinst på bundlinjen CIVILINGENIØR, PH.D. KASPER LYNGE, KALY@ALECTIA.COM Godt indeklima - Gevinst på bundlinjen CIVILINGENIØR, PH.D. KASPER LYNGE, KALY@ALECTIA.COM »Lidt om mig Fagleder Indeklima og seniorrådgiver indenfor energi og indeklima Underviser i Indeklima på Civilingeniør-uddannelsen

Læs mere

DUKA RoomAir System Monteringsvejledning

DUKA RoomAir System Monteringsvejledning Version 2011.2 DUKA RoomAir System Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Afsnit Indhold side 1 Generelt 3 2 Dimensionering 3 3 Nødvendigt værktøj 3 4 Generelle anbefalinger for opsætning af rørsystemet

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Et skift til Wing giver store energibesparelser.

Et skift til Wing giver store energibesparelser. Et skift til Wing giver store energibesparelser. Skift til Wing-ventilatorer og halvér energiomkostningerne! I ældre ventilationsaggregater er der ofte problemer med både ventilatorernes lydniveau og energiforbruget.

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...2 2 METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG...3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Fordele. Afkast fra ventilationsaggregat

Fordele. Afkast fra ventilationsaggregat Energiløsning UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Ventilationsanlæg med varmegenvinding Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret

Læs mere

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer.

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer. Erhvervs- og Byggestyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Dok.nr: 47986 v1 Ref.: REG/hg E-mail: REG@FRINET.DK 6. maj 2010 Høringssvar til Bygningsreglement 2010 BR10 Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Lær dit inklimeter at kende

Lær dit inklimeter at kende Lær dit inklimeter at kende OPSTARTS- MANUAL Indholdsfortegnelse Lær dit inklimeter at kende...2 Hvad er et inklimeter?...2 Hvordan vurderes indeklimaet?...2 Anvisninger for ophængning...2 Montering...2

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

27. Oktober 2012 www.oertoft.com

27. Oktober 2012 www.oertoft.com 1 Agenda Introduktion Lars Ørtoft Rådgivende Ingeniørfirma A/S Keep it simpel simple løsninger Vester Voldgade 123 energiscreening I intentioner med renovering I vedvarende energiformer I indeklima I projektering

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Teknisk Forvaltning Bygningsafdelingen Sagsbehandler: Annette Sia Christiansen Sagsid.: 11/19345 Doc.id.: 93786-11 Holmegårdens Bibliotek, ændret anvendelse 28.03.2011/anc Lokalerne

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer BYGNINGSBESKRIVELSE Bygningen er et fælleshus i 1 plan opført i 2012 på i alt 145 m² opvarmet etageareal.

Energikonsulentens kommentarer BYGNINGSBESKRIVELSE Bygningen er et fælleshus i 1 plan opført i 2012 på i alt 145 m² opvarmet etageareal. SIDE 1 AF 6 Adresse: Kranvejen 37 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-000000-001 Energikonsulent: Jes Bøgelund Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

SAVEVTC 300. Ventilationsaggregat med varmegenvinding

SAVEVTC 300. Ventilationsaggregat med varmegenvinding Ventilationsaggregat med varmegenvinding 207233-DK 25-01-2011V.A002 Indhold 1 Advarsler... 1 2 Introduktion... 2 3 Beskrivelse af interface... 3 3.1 Betjeningspanel... 3 3.2 Symboler på displayet... 4

Læs mere

AGGREGATER. Sikrer tilførsel af frisk luft Fjerner forurenet og dårlig luft Genvinder varmen fra den udsugede luft

AGGREGATER. Sikrer tilførsel af frisk luft Fjerner forurenet og dårlig luft Genvinder varmen fra den udsugede luft aggregater AGGREGATER Sikrer tilførsel af frisk luft Fjerner forurenet og dårlig luft Genvinder varmen fra den udsugede luft Geovent introducerer nu et komplet program af aggregater med varmegenvinding.

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER

BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER Regler (EU-direktiver, Cirkulære for staten, love, bekendtgørelser). Informationsindsats (sparenergi.dk, guider og vejledninger, beregningsværktøjer,

Læs mere

lindab ventilation ehybrid

lindab ventilation ehybrid lindab ventilation ehybrid Design en bæredygtig fremtid Hvorfor bruger vi værdifuld energi, når det egentlig ikke er nødvendigt? Alle ved, at et øget energiforbrug påvirker vores miljø og er en af de faktorer,

Læs mere

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger Peder Vejsig Pedersen Direktør, Civ.ing. Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Danmark Tlf.: +45 44 66 00 99, fax: +45 44 66 01 36, e-mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. Præsentation

Læs mere

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21 , PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Energirigtig ventilation ved renovering og byfornyelse

Energirigtig ventilation ved renovering og byfornyelse Energirigtig ventilation ved renovering og byfornyelse Fase 2: En undersøgelse af tre mekaniske ventilationsløsninger Jakob Klint, Kuben Management Niels C. Bergsøe, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Rekvirent af eftersynet: Universitets- og bygningsstyrelsen ( UBST ) Lovpligtigt eftersyn af ventilations/klimaanlægget i følgende ejendom:

Læs mere

Søndervangsskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Søndervangsskolen. Projektkatalog. Answers for energy Søndervangsskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3

Læs mere

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002 By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering 1. udgave, 2002 2 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering Karl Terpager Andersen

Læs mere

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Rekvirent af eftersynet: Universitets- og bygningsstyrelsen ( UBST ) Lovpligtigt eftersyn af ventilations/klimaanlægget i følgende ejendom:

Læs mere

Komfortabelt indeklima uanset årstiden

Komfortabelt indeklima uanset årstiden Komfortabelt indeklima uanset årstiden VPL by nilan Varme og køl i ét anlæg med varmegenvinding Gør hjemmet til din komfort-zone Mærkbare fordele Tag et aktivt skridt mod et behageligt indeklima i hjemmet

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

Indeklima Grundlæggende begreber

Indeklima Grundlæggende begreber Indeklima Grundlæggende begreber 5000 Z ZZ 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 350 CO2 - niveau (ppm) Indeklima Vi mennesker befinder sig i dag langt den største del af tiden indendørs. Det er ikke

Læs mere

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kallemosen 22 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-022566 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Kontorejendom springer 6 energimærker op med rentabel energirenovering

Kontorejendom springer 6 energimærker op med rentabel energirenovering Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonbygning fra 1938, Vester Voldgade, København UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke F til A1 Kontorejendom springer 6 energimærker op med rentabel energirenovering

Læs mere

Ryesgade 30 Byfornyelsesprojekt

Ryesgade 30 Byfornyelsesprojekt Ryesgade 30 Byfornyelsesprojekt Energirenovering / indeklima-udfordringer Rune Korsholm Andersen Ph.d. Center for indeklima og energi DTU www.ie.dtu.dk Leif Rønby Pedersen ark.maa. og civ.ing. rönby.dk

Læs mere