Velfungerende løsninger til ventilationssystemer i skoleklasser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velfungerende løsninger til ventilationssystemer i skoleklasser"

Transkript

1 Velfungerende løsninger til ventilationssystemer i skoleklasser Vejledning

2 Indledning Denne ventilationsvejledning udgør den forkortede udgave af rapporten Velfungerende løsninger til ventilationssystemer i skoleklasser. Vejledningen er et værktøj til kvalifikation af valget af ventilationsform både til renovering og nybyg af skoler. Analyserne, som ligger til grund for konklusionerne i denne vejledning kan findes i baggrundsrapporten. Arbejdet med rapporten er igangsat af Energistyrelsen, fordi ventilationsforholdene på en tredjedel af de danske skoler ikke opfylder bygningsreglementets krav til frisk luft. Målt i antal skoleelever svarer det til at 50 % af eleverne er udsat for et dårligt indeklima. Det kommer til udtryk ved høje koncentrationer af CO 2. Kuldioxiden genereres via skoleelevernes stofskifte og høje koncentrationer i indeluften indikerer utilstrækkeligt luftskifte. Dårlig luftkvalitet giver hovedpine, irriterede slimhinder, træthed og koncentrationsbesvær. En fordobling af ventilationsraten (som resulterer i mindre koncentration af forureninger) forøger præstationen på typiske skoleopgaver med op til 15 % viser en undersøgelse foretaget af International Centre for Indoor Environment and Energy på DTU (Wargocki & Wyon, 2006). Figur 1 Temperaturniveau i forskellige skoler. Den ideelle temperatur (20-22 C) afhænger reelt af elevernes påklædning. (Kun) om sommeren kan tillades op til 26 C. Kilde: Masseeksperiment (2009) Figur 2 Luftkvalitet målt ved CO 2-indhold i forskellige skoler. Kilde: Masseeksperiment (2009) 2-20

3 Krav til ventilation Et velfungerende ventilationssystem defineres som et anlæg som har en ydeevne som mindst svarer til lovkrav og nyeste normer/standarder. Et velfungerende ventilationssystem bør i renoverede skoler: Have evnen til at sikre luftkvaliteten, ofte målt som CO 2 -niveau Bidrage til opretholdelse af den termiske komfort, f.eks. ved at undgå træk (fortrinsvist et problem i kolde perioder) og temperere lokalet med natventilation i varme perioder Systemet skal kunne yde som nævnt under forudsætning af at: Energiforbruget er lavt Anlægsomkostningerne er rimelige Serviceomkostningerne er rimelige Forslag til specifikke og målbare værdier findes i Tabel 2, side 20. Tabel 1 opsummerer Bygningsreglementets krav til ventilation. Omregnet skal der iflg. BR10 i et normalt klasseværelse på 60 m 2 med 3,0 m rumhøjde med 21 elever være en lufttilførsel på 470 m 3 /h, og med 28 elever 600 m 3 /h. I lavenergiklasse 2020 er kravet 840 og 1130 m 3 /h. Have lavt støjniveau Tabel 1 Opsummering af Bygningsreglementets mindstekrav til ventilation i skoler gennem tiden. BR82 BR95 BR10 Energikl Energikl SEL-værdi, CAV J/m J/m J/m J/m 3 SEL-værdi, VAV J/m J/m J/m J/m 3 SEL-værdi, udsugning J/m J/m J/m 3 Mindste varmegenvinding Eff. genvinding Eff. genvinding 70 % 70 % 75 % Lufttæthed ved 50 Pa - - 1,5 l/s pr. m 2 1,0 l/s pr. m 2 0,5 l/s pr. m 2 Ventilationskrav i skoler og institutioner - 5 l/s pr. pers. + 0,4 l/s pr. m 2 5 l/s pr. pers. + 0,35 l/s pr. m 2 eller 1500 ppm CO 2 5 l/s pr. pers. + 0,35 l/s pr. m 2 eller 1500 ppm CO ppm CO 2 Termisk indeklima Ingen spec. krav Ingen spec. krav Ingen spec. Krav Få timer over 26 C Få timer over 26 C 3-20

4 Hvilken skole? At vælge det bedste ventilationsanlæg til en skole afhænger af skolens karakteristiske kendetegn. Nogle skoler er høje, andre lave; nogle har mange bærende vægge, andre er konstrueret af søjler og bjælker. Skolens konstruktionsprincip har betydning for hvilken ventilationsløsning, der kan anbefales til den enkelte skole. En konkret anbefaling for hver type skole følger på de næste sider. Landsbyskolen Etageskolen og Aulaskolen

5 Kamskolen Åbenplanskolen Projektarbejdsskolen

6 Landbyskolen Landsbyskolens oprindelige konstruktion er typisk meget tung, med ydervægge og indervægge af mursten. Den bærende del af konstruktionen vil ofte kun være ydervæggene. Rumhøjden er typisk lav. Hvis de indre vægge ikke er bærende, er central mekanisk ventilation en god løsning. Loftsrummet skal være stort nok til ventilationsaggregat og til at kanaler til rummene kan føres mellem spærkonstruktionerne. Rumhøjden er typisk for lav til at føre kanalerne under spærene. Decentral mekanisk ventilation er en mulighed, hvis loftsrummet er for lille til central ventilation eller hvis mange vægge er bærende. Indblæsningen skal dog placeres, så den ikke giver træk pga. lav rumhøjde. Det kan ikke anbefales at lave en form for ventilation, hvor vinduerne skal åbnes. Det vil enten være utilstrækkeligt eller skabe træk i lavloftede rum, se i øvrigt Naturlig ventilation side 18. Tekniske og praktiske anbefalinger Arkitektoniske anbefalinger Luftkvalitet Temperatur Risiko for træk Central Højden til underside loft i gangen bør Central mek. benyttes sjældent i landsbyskoler. Acceptabel, men mekanisk være mindst 3,1 m, hvis kanaltrækket skal ske under spærkonstruktionen. Hvis indblæsning i lokalet sker vandret fra bagvæg bør rumhøjden være mindst 2,8 m for at undgå træk. Design på ventilationsskorstene sammentænkes med arkitektur. Valg af design og farve på armaturer, rør og ventiler kan understøtte integration, men kan også have kvaliteter som ærlig synlig installation. såfremt natventilation indbygges/aktiveres. rumhøjden bør være mindst 2,5 m. Decentral Det kan være vanskeligt at få plads til Placering af synlige riste i facader skal ske med idet Acceptabel, men mekanisk aggregatet under loftet. En stående omtanke i forhold til facadearkitektur. natventilation rumhøjden bør model er en mulighed, men luftfordelingen bliver ringe. Design på ventilationsaggregat overvejes for sammenhæng med helhed. som regel er standard. være mindst 2,8 m 6-20

7 Etageskolen Etageskoler blev typisk lavet af massive ydervægge i røde mursten. I bygningerne er der en central indgang og brede trapper, der fører til de øvre etager. Etagerne er modulære og alle klasselokaler ligger langs en korridor. Etageskolernes konstruktion er typisk en meget tung konstruktion, med både ydervægge og indervægge opbygget af mursten og begge en del af den bærende konstruktion. Ydervæggene vil typisk være fuldmurede murstensvægge. Typisk rumhøjde er meget stor, op til 4 meter. Kun et ventilationsprincip kan anbefales: decentral mekanisk ventilation. De mange indre bærende vægge blokerer centralt kanaltræk og bygningskroppen kræver lange føringsvejene. Den store rumhøjde er tilstrækkelig til placering af decentrale aggregater under loft og gennembrydninger af facaden kan pænt lukkes med anonyme riste, hvis det sker med omtanke for facadearkitekturen. Hvis etagehøjden tillader meget store kanaler og aggregatets dimensioner kan indplaceres i kælderen/loftet, kan central mekanisk ventilation også være en mulighed. Tekniske og praktiske anbefalinger Arkitektoniske anbefalinger Luftkvalitet Temperatur Risiko for træk Decentral Aggregaterne kan placeres under Placering af synlige riste i facader skal ske med omtanke idet Acceptabel mekanisk loftet imellem vinduerne. i forhold til facadearkitektur. natventilation Hvis de sidder i vinduet tager de dagslys. Design på ventilationsaggregat overvejes for sammenhæng med helhed. som regel er standard. Central Der bør være højde i korridoren til Design på ventilationsskorstene sammentænkes med Acceptabel mekanisk kanaler med diameteren 800 mm. arkitektur. Valg af design og farve på armaturer, rør og såfremt natventi- ventiler kan understøtte integration, men kan også have lation indbyg- kvaliteter som ærlig synlig installation. ges/aktiveres. 7-20

8 Aulaskolen Mest karakteristisk ved skolekategorien er den centrale aula, som har en fremtrædende plads fordi alle funktioner centrerer sig omkring dette atrium-lignende rum. Andre karakteristika er de store vinduer i hvert klasseværelse og en klar opdeling i skolernes faciliteter. Aulaskolen er som etageskolen typisk opbygget i mursten. Indervægge og ydervægge er en del af den bærende konstruktion. Hulmure, det vil sige adskilte for- og bagmur med luft imellem, begynder at vinde frem. Rumhøjden er stor med op til 3,3 m. De mange bærende indervægge og flere etager fordyrer centralt kanaltræk, og derfor er decentral mekanisk ventilation en bedre løsning end central mekanisk. Imidlertid inviterer aulaskolens udformning med et centralt højt rum til hybrid ventilation (two-mode hybrid), hvor mekanisk ventilation erstattes eller suppleres af naturlig ventilation om sommeren, fx via luftindtag i facade og afkast gennem i aulataget. Idet det mekaniske anlæg så ikke skal fungere hele året kan det udføres i lidt mindre pladsbesparende dimensioner. Rene udsugningsløsninger kan ikke anbefales. Tekniske og praktiske anbefalinger Arkitektoniske anbefalinger Luftkvalitet Temperatur Risiko for træk Decentral Aggregaterne kan placeres under loftet Placering af synlige riste i facader skal ske med idet Acceptabel mekanisk imellem vinduerne. omtanke i forhold til facadearkitektur. natventilation Design på ventilationsaggregat overvejes for sammenhæng med helhed. som regel er standard. Central Kanalerne kan føres i aulaen under be- Valg af design og farve på armaturer, kanaler og Acceptabel mekanisk tonbroerne. Kanaltrækkene kan være ventiler kan understøtte integration, men kan også såfremt natventi- relativt korte, da alle fløje centrerer sig have kvaliteter som ærlig synlig installation. lation indbyg- om aulaen. ges/aktiveres. Hybrid Lokaler skal indrettes med afstand til Vinduer/spjæld skal udformes så vejrlig ikke for- idet Acceptabel så- ventilation facadeindtag, detaljerede timesimulerin- ringer funktionen. natventilation er fremt detaljerede (twomode) ger skal godtgøre at anlægget kan sikre luftkvaliteten og at der ikke opstår træk. Valg af design og farve på armaturer, kanaler og ventiler kan understøtte integration, men kan også have kvaliteter som ærlig synlig installation. aktiveres. simuleringer dokumenterer risikoen 8-20

9 Kamskolen Skoler fra 1960'erne betegnes kamskoler, fordi deres helt særlige form opdeler skolen i en masse grene eller forgreninger i lighed med en kam. Bygningerne er i et plan og som regel med fladt tag. Typisk vil faglokaler være placeret i en hovedbygning, hvorfra klasselokaler i grene udstikker fra. Da bygningen er i et plan og ofte med fladt tag er det nærliggende at anvende tagpladsen til central mekanisk ventilation. Kamskolens ydervægge er typisk opbygget af en bagmur af let beton eller letklinkerblokke, en formur af mursten og 5 cm isolering imellem. Indervægge vil typisk være opbygget af mursten, men er ikke en del af den bærende konstruktion. Rumhøjden er i underkanten af 3 m. Tekniske og praktiske anbefalinger Arkitektoniske anbefalinger Luftkvalitet Temperatur Risiko for træk Central Kanaler og aggregat kan installeres Udvendigt er det en stor kunst at placere ventiler, Acceptabel mekanisk på taget. Et aggregat per fløj er ventilationshuse og skorstene synligt, og desværre såfremt natventi- sandsynligvis passende. er der eksempler på flere løsninger, som er udført lation indbyg- Hvis kanalerne føres indvendigt bør højden til underkant af bjælkerne i uden skelen til æstetik, end løsninger med fokus på indpasning. ges/aktiveres. korridoren være mindst 3,1 m og Nogle tekniske løsninger er placeret uafskærmet på helst mere end 3,2 m for at give taget, og kunne æstetisk forbedres ved at blive sam- plads til kanaler. let i et element, som var designet til bygningens Udvendige ventilationsanlæg kan oprindelige arkitektur. være udsat for hærværk. 9-20

10 Åbenplanskolen Åbenplanskoler tager nogle karakteristika fra kamskoler som f.eks. etplans formen og beton som vigtigste materiale. Imidlertid bliver rummene tilrettelagt på en måde, så alle studerende har plads til at møde hinanden, socialisere eller have gruppearbejder. Disse skolebygninger udgør ca. 1/3 af den samlede skolebygningsbestand. indervægge vil være en kombination af tunge stabiliserende og lette vægge. De kan typisk være opbygget af mursten, i nogle tilfælde med isolering. Rumhøjden er 2,5 m under nedhængt loft, men etagehøjden er 3,7 m. Da bygningen er i et plan og med fladt tag er det nærliggende at anvende tagpladsen til central mekanisk ventilation. Åbenplanskolens konstruktion er typisk opbygget af søjle/bjælke system med lette sandwichfacadeelementer, eller som kamskolen med formur af mursten, bagmur af letbeton med isolering imellem. De få Tekniske og praktiske anbefalinger Arkitektoniske anbefalinger Luftkvalitet Temperatur Risiko for træk Central Kanaler og aggregat kan installeres Udvendigt er det en stor kunst at placere ventiler, Acceptabel så- Acceptabel mekanisk på taget. Et aggregat per fløj er ventilationshuse og skorstene synligt, og desværre fremt natventila- sandsynligvis passende. er der flere eksempler på løsninger, som er udført tion indbyg- Udvendige ventilationsanlæg kan være udsat for hærværk. Hvis kanalerne føres indvendigt bør højden til underkant af bjælkerne i korridoren være mindst 3,1 m og helst mere end 3,2 m for at give uden skelen til æstetik, end løsninger med fokus på indpasning. Nogle tekniske løsninger er placeret uafskærmet på taget, og kunne æstetisk forbedres ved at blive samlet i et element, som var designet til bygningens oprindelige arkitektoniske grammatik. ges/aktiveres. Effekten afhænger af hvor tunge konstruktioner bygningen består af. plads til kanaler 10-20

11 Projektarbejdsskolen Projektarbejdsskolens konstruktion kan variere meget i og med der sjældent er to der er ens. Projektarbejdskolens bærende system vil typisk være et søjle/pladesystem, hvor søjlerne er det bærende element for etagedækkene. Derudover vil der typisk være en betonkerne, med elevator og trappeskakter til at optage vindlaster. Derudover vil projektarbejdsskolen typisk have en ikke-bærende facade med en form for facadebeklædning, som kan være med til at skabe forskellige udtryk for de respektive skoler. Næsten alle projektarbejdsskoler har central mekanisk ventilation, da de er relativt nye. Central mekanisk er den primære ventilation i lokalerne, men de mange forskellige former og dobbelthøje rum inviterer også til mere avancerede former for ventilation, f.eks hybrid ventilation, hvor mekanisk ventilation erstattes eller suppleres af naturlig ventilation om sommeren (two-mode hybrid). Det skal dog understreges, at det kræver specialistkompetencer/firmaer at implementere et velfungerende (two-mode) hybrid system i en skole. Bl.a. skal lokaler indrettes med facadeindtag, så der ikke opstår træk og detaljerede timesimuleringer skal godtgøre at anlægget kan sikre luftkvaliteten under forskellige forhold. Tekniske og praktiske anbefalinger Arkitektoniske anbefalinger Luftkvalitet Temperatur Risiko for træk Central Hvis kanalerne føres indvendigt bør Valg af design og farve på armaturer, kanaler og Acceptabel mekanisk højden til underkant af bjælkerne i ventiler kan understøtte integration, men kan også såfremt natventi- korridoren være mindst 3,1 m og have kvaliteter som ærlig synlig installation. lation aktiveres helst mere end 3,2 m for at give plads til kanaler. Hybrid Lokaler skal indrettes med afstand Vinduer/spjæld skal udformes så vejrlig ikke forrin- idet Acceptabel så- ventilation til facadeindtag, detaljerede time- ger funktionen. såfremt detalje- natventilation er fremt detaljerede (twomode) simuleringer skal godtgøre at anlægget kan sikre luftkvaliteten og at der ikke opstår træk Valg af design og farve på armaturer, kanaler og ventiler kan understøtte integration, men kan også have kvaliteter som ærlig synlig installation. rede simuleringer i hvert tilfælde dokumenterer effektiviteten aktiveret simuleringer i hvert tilfælde dokumenterer risikoen 11-20

12 Central mekanisk ventilation Centrale systemer er karakteriseret ved at et centralt placeret aggregat med ventilatorer forcerer ventilationsluften gennem et netværk af kanaler. Et aggregat forsyner hele bygningen eller adskillige lokaler med luft. Aggregatet er som regel med filtrering af luften, varmeveksling og styring af luftmængden til hvert klasselokale. Ventilationsprincippet er i stand til at sikre luftkvaliteten efter både nugældende og fremtidige krav. Princippet er sammen med decentrale mekanisk ventilationsanlæg den optimale løsning mht. luftkvalitet og energiforbrug. Etablerings- og serviceomkostninger er dog relativt Primærenergi [kwh/m2] 50 El 45 Varme høje, bl.a. fordi der skal installeres brandhæmmende foranstaltninger som brand- og røgspjæld eller varslingsanlæg. Luftmængden dimensioneres efter luftkvalitet og ikke temperaturkomfort grundet anlægsomkostningerne. Temperaturen vil ellers være styrende i et normalt klasselokale, så derfor er nye anlæg ofte med natventilation, så dagtemperaturen kan holdes rimelig. Ventilationsprincippet egner sig bedst til skoler med få indre bærende vægge, f.eks. kamskoler, åbenplanskoler og projektarbejdsskoler, hvor det bærende system er præget af søjler og bjælker. Ofte installe- Figur 3 Årligt varme- og elforbrug opgjort for en 70 er normalklasse med nye vinduer. Simuleret med idbuild (idbuild.dk). Sammenvejningen af varme og el er med BR10 primærenergifaktorerne 1,0 på varme og 2,5 på el. VP: varmepumpe 12-20

13 res aggregatet på taget med synlig kanalføring, så design på ventilationsaggregat og -skorsten bør derfor sammentænkes med arkitekturen. Desuden inviterer den synlige løsning også til hærværk. Indvendigt kan valg af design og farve på armaturer, kanaler og ventiler understøtte integration, men kan også have kvaliteter som ærlig synlig installation Støj er generelt ikke et problem i nye anlæg, hvor der er krav til energieffektiviteten. Støj er i den forbindelse et unødvendigt energitab. Men fordi anlægsomkostningen ofte er i fokus, kan der forekomme underdimensionering af nogle anlæg, f.eks. kan de nødvendige lyddæmpere blive sparet væk. Vedligehold er meget vigtigt. Der findes studier som forfægter den sundhedsmæssige konsekvens af bedre luftkvalitet via centrale anlæg fordi jævnlig rengøring og filterskift i praksis bliver negligeret. Svaret er en serviceaftale med leverandøren/montøren. Varmeforbruget er lavt. Elforbruget afhænger meget af hvor meget plads det pågældende anlæg kan få lov at optage, f.eks. bør højden til bjælker i korridoren være mindst 3,1 m og helst mere end 3,2 m for at give plads til kanaler, ligesom aggregatet helst skal placeres på taget fremfor en trang kælder. Figur 4 Eksteriør. Synlig, inddækket ventilationsinstallation, Roskilde Universitets Center. Figur 5 Eksteriør. Synlig, uinddækket ventilationsinstallation, Roskilde Universitets Center

14 Decentral mekanisk ventilation Decentral ventilation benytter også forceret ventilation, som centrale systemer gør, men aggregatet ventilerer kun det lokale, det er monteret i. Dvs. der er ingen eller kun meget lidt kanalføring. Varmeveksling og filtrering sker på samme måde som centrale systemer og har stort set samme effektivitet. Anlæggene leveres som en plug-n-play løsning, hvor luftkvaliteten styres af integrerede CO 2 - og temperatursensorer. Der er derfor ikke samme kompleksitet som i centrale anlæg. Decentral ventilation egner sig bedst til skoler med mange bærende indervægge, f.eks. landsbyskoler, etageskoler og aulaskoler, hvor bærende elementer blokerer centralt kanaltræk. Af hensyn til luftfordeling og trækforhold, bør aggregatet placeres højt i rummet og derfor bør rumhøjden være mindst 2,8 m. Aggregatet trækker luft ind igennem facaden eller taget og derfor skal placering af synlige riste ske med omtanke i forhold til facadearkitektur. Ligeledes bør designet på ventilationsaggregatet overvejes for sammenhæng med helheden. Da ventilationsanlægget er placeret fysisk i undervisningslokalet er det vigtigt at have fokus på støj, f.eks. ved at vælge kvalitetsprodukter og ved ikke at underdimensionere. Nuværende (og fremtidige krav til luftkvalitet) vil som regel kræve to enheder per klasselokale. 20 års service & vedligehold [kr/m2] Service Etablering Figur 6 Opsummering af etablerings- og vedligeholdelsesomkostninger over en 20 års periode

15 Styringen af decentrale rumaggregater er simplere end på centrale anlæg, men brugerne anbefales alligevel en serviceaftale på disse anlæg. I en skole kan der være ganske mange enheder installeret og uden et centralt tilbagemeldingssystem eller jævnlige fysiske kontroller, kan anlæg være ude af drift i flere år før det opdages. Både el- og varmeforbruget er meget lavt og etableringsomkostninger er nogenlunde på højde med centrale ventilationsanlæg. Med en serviceaftale fra producenten er serviceomkostningerne heller ikke markant højere end for central mekaniske anlæg, se Figur 6 side 14. Der gælder de samme krav til vedligehold som for centrale ventilationsanlæg. Jævnlig rengøring og filterskift er meget vigtigt, f.eks. i tilknytning til en halvårlig serviceaftale. Decentrale systemer gennembryder ikke brandcellevægge og de er derfor brandteknisk simplere end centrale systemer. Figur 7 Interiør. Selvstændige, synlige ventilationsaggregater med deres egen detaljerede æstetik

16 Hybridventilation Hybrid ventilation kombinerer fordelene ved mekanisk og naturlig ventilation. Termen hybrid dækker principielt over alle ventilationskombinationer, men kun two-mode hybridsystemer kombinerer de rigtige egenskaber: dvs. det er systemer, hvor mekanisk balanceret ventilation erstattes eller suppleres med automatisk styret naturlig ventilation som sommeren. Systemerne er separerede med egne installationer og styringer og i overgangsperioder skiftes mere eller mindre intelligent fra ét ventilationssystem til et andet. På den måde opnås fordele fra begge systemer. I kontormiljøer er erfaringerne gode, når systemerne fungerer, men i praksis er det svært at integrere systemerne og især i overgangsperioder er det vanskeligt at beslutte hvilket system, der tilfredsstiller flest brugere, f.eks. når nogle føler trækgener om sommeren. Derfor er det vigtigt at brugerne om sommeren kan overstyre systemet og selv åbne vinduerne. Samtidig undgår de træk om vinteren. For at hindre træk og sikre luftkvaliteten skal rummene iflg. BR10 indrettes med større voluminer og mulighed for opdrifts/tværventi- Figur 8 Stort rumvolumen, afstand fra vindue til elever og tværventilation er nødvendige for at skabe komfort og tilstrækkelig luftkvalitet i en hybrid løsning

17 lation, dvs. med åbninger i facade og tag, så luften strømmer på tværs af lokalet (se Figur 8), ligesom facadeindtag bør udformes eller installeres med god afstand til de nærmeste elever. Facadeåbninger skal placeres højt, helst 2,7 m over gulv, og kan ikke anbefales til lavloftede rum. Af hensyn til ventilationseffektiviteten bør afstanden mellem indtag- og afkaståbninger ikke være mere end 4x rumhøjden, men der bør i alle tilfælde stilles krav om uddybende detaljerede simuleringer til dokumentation af luftkvalitet og trækrisiko. Ligeledes skal det overvejes om eksterne støjkilder (kørende eller gående trafik) eller forurening (f.eks. biltrafik) vil forringe indeklimaet. Der er ikke mulighed for filtrering af pollen, og åbentstående vinduer om natten af hensyn til nedkølingen af bygningen inviterer til indbrud eller hærværk, f.eks. ved at (brandfarlige) substanser kastes ind ad vinduet. De store fordele ved hybrid ventilation er øget brugertilfredshed og energibesparelser, da ventilatorerne kan slukkes om sommeren og erstattes af automatisk vinduesåbning både om dagen og om natten. Det skal understreges, at hybrid ventilationsprincippet (two-mode) kun er egnet til nye skoler, hvor hensyn til komfort og virkemåde kan implementeres tidligt og at det kræver specialistkompetencer/firmaer at implementere et velfungerende hybridsystem. Figur 9 Vinduesåbninger i facaden. Kilde:

18 Naturlig ventilation Manuel udluftning findes i et flertal af danske skoler (Masseeksperiment, 2009). Virkemåden og erfaringerne gør at princippet ikke kan betegnes som et ventilationssystem. Effektiviteten afhænger helt af brugernes forståelse af vigtigheden af at udlufte med jævne mellemrum, også selvom de oplever træk undervejs. Erfaringsmæssigt leverer manuel udluftning ikke den påkrævede luftkvalitet, som illustreret på Figur 10, der viser ventilationsraten på et større antal skoler i en periode i efteråret Naturlig ventilation med automatisk vinduesopluk har i forbindelse med hybrid ventilation potentiale (se afsnit Hybridventilation, side 16), men det kræver særlige byggetekniske tiltag som fx større rumvoluminer per person, tværventilation og mulighed for optimal placering af vinduesåbningerne, så trækgenerne minimeres. Derfor er naturlig ventilation kun relevant for helt nye bygninger (og til dels aulaskoler) og kun i sammenhæng med mekanisk vinterventilation med varmegenvinding. Simuleringer bør gennemføres i hvert konkrete tilfælde. Figur 10 Ventilationsrater for naturligt ventilerede lokaler. Kun to anlæg yder mere end grænseværdien. Naturlig ventilation Ventilationsrate [l/s per person] 15,0 10,0 5,0 0, Skolenr 18-20

19 Udsugning Udsugningsventilation er forceret ventilation, hvor indtag typisk sker fra små åbninger i facaden, f.eks. via friskluftventiler i vinduerne eller åbninger bagved radiatorerne. Systemet er simpelt, men meget varmeforbrugende og styringen er som regel rudimentær. erfaringer forhindrer det ikke træk i opholdszonen og varmepumpen er en fordyrende anskaffelses- og vedligeholdelsesomkostning. Erfaringsmæssigt leverer ventilationsprincippet ikke den forventede luftkvalitet, jf. Figur 12, og risikoen for træk er overhængende fordi kold luft tilføres så direkte til opholdszonen. Nogle udsugningsprincipper benytter forvarmning i facaden (Figur 11) og varmegenvinding via en varmepumpe (Figur 13). Iflg. de praktiske Figur 12 Ventilationsrater for mekanisk udsugede lokaler. Kun et lokale er over grænseværdien. Figur 11 Indtag med varmeflade i facade, Na- Vent model. Kilde: Airmaster.dk Ventilationsrate [l/s per person] 15,0 10,0 5,0 0,0 Mekanisk udsugning Skolenr Figur 13 Principskitse af udsugningsventilation med forvarmning i facaden via varmepumpe. Kilde:

20 Kom videre Hovedkonklusionen er at centrale eller decentrale balancerede mekaniske ventilationsanlæg, som via CO 2 og temperatursensorer styres efter behovet i de enkelte klasselokaler, må betragtes som de to principper, der tilfredsstiller flest evalueringsparametre med størst margen og som har den bedste markedsmodenhed. Hybrid ventilation, hvor automatisk styret naturlig og mekanisk ventilation kombineres, performer også fremragende på mange parametre. Det er forfatternes opfattelse, at denne type har det største potentiale til at sikre maksimal brugertilfredshed for mindst muligt energiforbrug. P.t. er driftsstyring dog knap så markedsmoden. Tabel 2 stiller en række parametre op, som kan anvendes til gradueret evaluering af ventilationsløsninger. Parametrene er SMART specifikke, målbare, ambitiøse, relevante og tidsbestemte og bør indgå i enhver kravspecifikation på et nyt ventilationsanlæg. Acceptabelt niveau opfylder gældende lovgivning, og fremragende er markant bedre end det store gennemsnit. Uacceptabelt er ulovligt ved nyinstallation. De grønne skraveringer i Tabel 2 viser et eksempel på prioriterede udbudsværdier, som er SMART. De røde skraveringer er ulovlige. Mht. vedligehold og etableringsomkostninger, se baggrundsrapporten. Tabel 2 Eksempler på krav, som kan stilles til ventilationsanlæg, med tre gradueringsniveuer Uacceptabelt Acceptabelt Luftkvalitet, CO 2 Over 1500 ppm ppm Under 1000 ppm Temperatur Jævnligt udenfor C Indenfor C C Træk Forekommer Lav risiko Forekommer ikke Støj teknisk (trafik) Større end 30 (33) db(a) (30-33) db(a) Under 27 (30) db(a) Filtrering - Evt. mulighed for filter Filterklasse F7 Æstetik - Synlig Integreret eller usynligt Varmegenvinding Mindre end 70 % % Højere end 85 % Max specifikt elforbrug, SEL Over 2100 J/m J/m 2 Under 1000 J/m 2 P r i o r i t e t Køling vha. natventilation - Evt. mulighed for natventilation Natventilation indbygget 20-20

Velfungerende løsninger til ventilationssystemer i skoleklasser

Velfungerende løsninger til ventilationssystemer i skoleklasser ALECTIA A/S Teknikerbyen 34 Tlf.: +45 88 19 10 00 KONTAKTPERSON Christian A. Hviid 2830 Virum Fax: +45 88 19 10 01 Tlf.: +45 22 20 90 03 Denmark www.alectia.com crh@alectia.com Forord Det er videnskabeligt

Læs mere

FutureVent Fremtidens hybride ventilationsløsning til skoler

FutureVent Fremtidens hybride ventilationsløsning til skoler FutureVent Fremtidens hybride ventilationsløsning til skoler Én samlet løsning baseret på fordelene ved naturlig og mekanisk ventilation Som noget nyt på det danske marked tilbydes nu én samlet hybrid

Læs mere

Energirenovering af Ryesgade 30

Energirenovering af Ryesgade 30 EUDP projekt 9: Udvikling og 1:1-demonstration af koncepter til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1 9 13 Partnere i udviklingsprojekt: Støtte til udviklingsprojekt: Parter i byfornyelsesprojekt

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

IDENTIFIKATION AF KARAKTERISTIKA FOR SKOLEBYGNINGER MED DÅRLIG OG GOD LUFTKVALITET UD FRA LET TILGÆNGELIGE DATA OM SKOLEBYGNINGERNE

IDENTIFIKATION AF KARAKTERISTIKA FOR SKOLEBYGNINGER MED DÅRLIG OG GOD LUFTKVALITET UD FRA LET TILGÆNGELIGE DATA OM SKOLEBYGNINGERNE INDEKLIMA I SKOLER WP 2.1 IDENTIFIKATION AF KARAKTERISTIKA FOR SKOLEBYGNINGER MED DÅRLIG OG GOD LUFTKVALITET UD FRA LET TILGÆNGELIGE DATA OM SKOLEBYGNINGERNE FORMIDLINGSRAPPORT IDENTIFIKATION AF KARAKTERISTIKA

Læs mere

Ryesgade 30 > Ryesgade 25

Ryesgade 30 > Ryesgade 25 Ryesgade 30 > Ryesgade 25 BEVARE + tilføje nye kvaliteter RENOVERE + innovere SPARE ENERGI + bedre komfort Leif Rønby Pedersen ark.maa. og civ.ing. rönby.dk / e+as www.ronby.dk / www.e plus.dk Ryesgade

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter Om lavtryksventilation Resultater Tekniske løsninger Elever laver færre fejl Kontakter 56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO 2 -indhold i luften. Det skyldes ingen

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme

Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme Dette notat omhandler etablering af ventilation ved individuel ombygning og er tænkt anvendt ved tilbudsgivning og indledende projektering. Notatet

Læs mere

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt!

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! lindab ventilation Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! BR10 krav og løsninger Bygningsreglementet BR10, 2013 stiller følgende krav til ventilation: 6.3.1.2. Beboelsesbygninger

Læs mere

NOTAT. Støvring Gymnasium. Notat nr.: 02. Rev.: 1 PROBLEMSTILLING

NOTAT. Støvring Gymnasium. Notat nr.: 02. Rev.: 1 PROBLEMSTILLING NOTAT Projekt: Støvring Gymnasium Aalborg, den 22.10.2012 Emne: Notat nr.: 02 CO 2 koncentration i klasselokale Projekt nr.: 5714-004 Dir. tlf.: +45 2540 0223 Reference: hda@moe.dk Rev.: 1 PROBLEMSTILLING

Læs mere

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Ventilation Historisk perspektiv Utætte bygninger Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Historisk perspektiv Industrialiserede tidsalder Personbelastningen stiger Varmebelastende udstyr

Læs mere

Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering?

Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering? Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering? Underbygger lovgivningen efterspørgslen på et godt indeklima? Head of Section, Energi, indeklima og bæredygtighed Project Director Per Stabell Monby, COWI

Læs mere

VENTILATIONSDAGEN 2015 BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER

VENTILATIONSDAGEN 2015 BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER KLIK FOR AT BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER VENTILATIONSDAGEN 2015 LIVING 2.0 Living Konsulent Vagn Olsen Institute Manager Henning Grønbæk VENTILATIONSDAGEN 2015 / 1 VENTILATIONSDAGEN 2015 / 2 1 1.

Læs mere

Ventilation. Anlægstyper. Generelt. Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5

Ventilation. Anlægstyper. Generelt. Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5 Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5 Ventilation Generelt Der er ca. 15.000 ventilationsanlæg i Danmark, der forsyner offentlige bygninger og arbejdspladser med frisk luft. Heraf er rigtig mange anlæg indstillet

Læs mere

Kinetic Varmegenvinding

Kinetic Varmegenvinding Kinetic Varmegenvinding Bor du i en plastikpose? Et ventilationsanlæg tager frisk luft udefra. Den selvsamme luft som vi indånder når vi er ude i naturen. Inden luften føres ind i boligen overføres varmen

Læs mere

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks appendiks Appendiks 7 Klimatiske principper Ved et adaptivt design skal der tages højde for de forskellige påvirkninger fra naturen ved de respektive placeringer. I forlængelse af ressourceforbrug under

Læs mere

Tænk grønt det betaler sig

Tænk grønt det betaler sig Tænk grønt det betaler sig I årtier er bygninger blevet opvarmet og ventileret uden hensyntagen til energiforbrug og CO2-udledning. I dag står verden over for klimaudfordringer, som gør, at måden, hvorpå

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

LAD NATUREN KOMME INDENFOR LAD NATUREN KOMME INDENFOR OKTOBER 2012 2 TX KOMFORT Decentral ventilation med en kapacitet på 250 til 1000 m³/h, kan anvendes følgende steder: skoler kontorer mødelokaler kantiner institutioner pavilloner

Læs mere

REALDANIA FORUNDERSØGELSE. Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet Alexandra Instituttet

REALDANIA FORUNDERSØGELSE. Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet Alexandra Instituttet REALDANIA FORUNDERSØGELSE Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet Alexandra Instituttet 1 STATUS FOR RENOVERING OG INDEKLIMA I DANSKE OG UDENLANDSKE SKOLER I DAG VIL VI TALE OM

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med ventilation som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med ventilation som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø. Ventilation DDenne DCUM-vejledning handler om ventilation på uddannelsessteder. en beskriver, hvad man bruger ventilation til, og hvilken påvirkning dårlig luftkvalitet har både på helbredet og præstationsevnen.

Læs mere

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 27. maj 2011 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen

Læs mere

Skoleventilation Fokus på godt indeklima

Skoleventilation Fokus på godt indeklima Skoleventilation Fokus på godt indeklima Indeklimaet i skolen er lige så vigtigt som undervisningsmetoden. Forbedring af indeklimaet i skolen skal derfor opprioriteres. Det vil give klare fordele mht.

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET NOVEMBER 2010 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret

Læs mere

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år.

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år. 1 UndervisningsMiljøVurdering UMV- Farmakonomskolen 2014 Loven om elevers og studerendes undervisningsmiljø kræver, at alle uddannelsessteder udarbejder en skriftlig undervisningsmiljøvurdering (UMV) mindst

Læs mere

Energi besparelser Det er legende let!

Energi besparelser Det er legende let! + Energi besparelser! Søren Sloth Eriksen Trend Control Systems Indhold Vi har de partnere, du har brug for! Hvorfor er vi her i dag? Fortæl om dine resultater Hvad er et CTS-anl anlæg? Bevar dine besparelser

Læs mere

Agenda. EUDP-projektet formål Proces Prøvelejlighed Byfornyelsesprojekt Målinger. Spørgsmål og diskussion

Agenda. EUDP-projektet formål Proces Prøvelejlighed Byfornyelsesprojekt Målinger. Spørgsmål og diskussion Agenda EUDP-projektet formål Proces Prøvelejlighed Byfornyelsesprojekt Målinger Spørgsmål og diskussion 2 22 MAJ 2013 BYFORNYELSE PÅ RYESGADE 30 - UDFØRSEL OG ERFARINGER EUDP projekt: "Udvikling og 1:1

Læs mere

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2015 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

FREMTIDENS BOLIGVENTILATION v/ Henning Grønbæk. VENTILATIONSDAGEN2014 / Fremtidens Boligventilation / 1

FREMTIDENS BOLIGVENTILATION v/ Henning Grønbæk. VENTILATIONSDAGEN2014 / Fremtidens Boligventilation / 1 FREMTIDENS BOLIGVENTILATION v/ Henning Grønbæk VENTILATIONSDAGEN2014 / Fremtidens Boligventilation / 1 Agenda 1. Historisk tilbageblik 2. EBV04 med mere end 12 lejligheder 3. Central kontra decentral boligventilation

Læs mere

Kvaliteten af luft er livskvalitet!

Kvaliteten af luft er livskvalitet! DV-300T Bygningsrenovering og efterisolering af huse nu til dags efterlader ofte DV-300T ventilationsaggregatet er et anlæg med energieffektiv huset godt isoleret og tæt. Dette betyder dog også at krav

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI Bygning: Bygherre: Rådgiver: Lyngby Port Nordea Ejendomme Rambøll Danmark Total Concept method Step 1. Creating the action package Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår: 1992 Areal:

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for

Læs mere

Aktivitet og videre utvikling, slik DTU ser det. Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Aktivitet og videre utvikling, slik DTU ser det. Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Aktivitet og videre utvikling, slik DTU ser det Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Center for Indeklima og Energi Centrets mål er at beskrive indeklimaets betydning

Læs mere

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

LAD NATUREN KOMME INDENFOR LAD NATUREN KOMME INDENFOR JUNI 2013 2 TX BOLIG Decentral ventilation med en kapacitet på 35 til 350 m³/h, kan eventuelt anvendes følgende steder: privatbolig kontorer mødelokaler undervisningslokaler

Læs mere

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes Teknologisk Institut, december 2010 Vodafone Headquarters UK Arkitekt: Fletcher

Læs mere

Energiøkonomisk boligventilation. Toke Rammer Nielsen DTU Byg

Energiøkonomisk boligventilation. Toke Rammer Nielsen DTU Byg Energiøkonomisk boligventilation Toke Rammer Nielsen DTU Byg DTU Byg ca. 160 ansatte, ca. 100 er videnskabeligt personale Bygningsdesign Bygningskonstruktioner Byggematerialer Geoteknik Indeklima Bygningsfysik

Læs mere

Bygningsreglementet 2015

Bygningsreglementet 2015 Bygningsreglementet 2015? BR15 Hvad sker der, hvad betyder det Peter Noyé Ekspertisechef, Bæredygtighed, Indeklima og Energi NIRAS Hvad laver vi indenfor indeklima og energi April 2015 Nyt BR15 2 STATUS

Læs mere

DUKA RoomAir System Monteringsvejledning

DUKA RoomAir System Monteringsvejledning Version 2011.2 DUKA RoomAir System Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Afsnit Indhold side 1 Generelt 3 2 Dimensionering 3 3 Nødvendigt værktøj 3 4 Generelle anbefalinger for opsætning af rørsystemet

Læs mere

Kvaliteten af luft = livskvalitet!

Kvaliteten af luft = livskvalitet! DV-300T Bygningsrenovering og efterisolering af huse nu til dags efterlader ofte huset godt isoleret og tæt. Dette betyder dog også at krav til udluftning stiger markant og derfor er det energirigtig at

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

Indemiljøet et i skoler en hindring for indlærning!

Indemiljøet et i skoler en hindring for indlærning! Indemiljøet et i skoler en hindring for indlærning! Pawel Wargocki Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet www.ie.dtu.dk Indeklima i skoler er lige så vigtigt som undervisningsmetoder!!!

Læs mere

OVERVEJELSER VED INDFØRELSE AF KRAV I BYGNINGSREGLEMENTET OM ETABLERING AF MEKANISK VENTILATION I NYE ENFAMILIEHUSE

OVERVEJELSER VED INDFØRELSE AF KRAV I BYGNINGSREGLEMENTET OM ETABLERING AF MEKANISK VENTILATION I NYE ENFAMILIEHUSE OVERVEJELSER VED INDFØRELSE AF KRAV I BYGNINGSREGLEMENTET OM ETABLERING AF MEKANISK VENTILATION I NYE ENFAMILIEHUSE EN ANALYSE SBI 2016:06 Overvejelser ved indførelse af krav i bygningsreglementet om

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS Udvikling i U-værdier Krav i 1979 Linjetab i 2001 2 1 www.energikoncept.dk 3 http://www.byggeriogenergi.dk/ 4 2 Energiløsninger bliver revideret og bliver løbende

Læs mere

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Notat INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Rev. 25. februar 2015 Sags id: 13/26507 Kontaktperson: Holger Sørensen E-mail: hosoe@assens.dk Dir. tlf.: 64747204 BYG, BEREDSKAB

Læs mere

Princip beskrivelse. - mere end funktionel

Princip beskrivelse. - mere end funktionel Princip beskrivelse - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.

Læs mere

Indeklima i medborgerhus

Indeklima i medborgerhus Indeklima i medborgerhus Om Hvidovre Medborgerhus Anlæg og resultater Tekniske løsninger Case for metodeudvikling Brugerne før og under byggeprocessen Kontakter Fokus på indeklimaproblemer for medarbejderne,

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

HRUC-E. Ventilationsaggregat med varmegenvinding. Comair er et varemærke tilhørende Ventilair Group.

HRUC-E. Ventilationsaggregat med varmegenvinding. Comair er et varemærke tilhørende Ventilair Group. HRUC-E Ventilationsaggregat med varmegenvinding Comair er et varemærke tilhørende Ventilair Group. Ventilair Group forbeholder sig retten til at ændre offentliggjorte informationer uden varsel. Besøg derfor

Læs mere

Komfort Husene i Skibet

Komfort Husene i Skibet Komfort Husene i Skibet 27. oktober 2008 Susanne Højholt Saint-Gobain Isover a/s Indhold Projektet Byggeriet Passivhus-konceptet Komfort Udfordringer Tre eksempler Renovering Domea Komfort Husene er ét

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Udvikling af mekanisk ventilation med lavt elforbrug

Udvikling af mekanisk ventilation med lavt elforbrug Udvikling af mekanisk ventilation med lavt elforbrug Søren Terkildsen Sektion for bygningsfysik og installationer Alectia seminar 20 September 2012. Introduktion 3 årigt Ph.d studie på DTU byg. Ny type

Læs mere

Villavent fra Systemair

Villavent fra Systemair God luftkvalitet giver god livskvalitet Villavent fra Systemair Danvent-Systemair A/S www.systemair.dk Telefon Jylland: 8738 7500 Telefon Sjælland 4772 4772 Moderne boliger har ingen naturlig udluftning.

Læs mere

Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland

Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland Håndværkernes Energiforum Tlf.: 70 333 777 - en indsats baseret på lokale kontakter og et fagligt netværk - indsatsen er

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599 1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,

Læs mere

Decentral ventilation til lavenergi byggeri. Til renovering og nybyggeri

Decentral ventilation til lavenergi byggeri. Til renovering og nybyggeri TM Decentral ventilation til lavenergi byggeri Til renovering og nybyggeri Decentral ventilation God luftkvalitet i boligen er med til at sikre et godt indeklima. Det er samtidig en vigtig faktor i vedligehold

Læs mere

Ryesgade 30 Byfornyelsesprojekt

Ryesgade 30 Byfornyelsesprojekt Ryesgade 30 Byfornyelsesprojekt Energirenovering / indeklima-udfordringer Rune Korsholm Andersen Ph.d. Center for indeklima og energi DTU www.ie.dtu.dk Leif Rønby Pedersen ark.maa. og civ.ing. rönby.dk

Læs mere

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

LAD NATUREN KOMME INDENFOR LAD NATUREN KOMME INDENFOR AUGUST 2014 2 TX BOLIG Decentral ventilation med en kapacitet på 35 til 350 m³/h, kan eventuelt anvendes følgende steder: Privatbolig/lejligheder kontorer mødelokaler undervisningslokaler

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Rumventilation i autoværksteder

Rumventilation i autoværksteder Rumventilation i autoværksteder Udbudsmateriale Bygherre: Navn Adresse By Rådgiver: Navn Adresse By Udbudet gælder følgende lokaler: Ventilationsanlægget har opvarmningsfunktion Mekanisk værksted dag nat

Læs mere

Det intelligente. rørsystem. til boligbyggeriet. roomair friskere kan det ikke gøres!

Det intelligente. rørsystem. til boligbyggeriet. roomair friskere kan det ikke gøres! Det intelligente rørsystem til boligbyggeriet roomair friskere kan det ikke gøres! Fleksibiliteten i højsædet Systemet er nemt at installere uden brug af større værktøj, rørene kan skæres med en hobbykniv,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nye rækkehuse Teglværkshaven 60 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. september 2012 Til den 3. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Tofteengen 25 4000 Roskilde Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. september 2012 Til den 18. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

ØLAND Design-emhætter HIT Funktionelt og eksklusivt design

ØLAND Design-emhætter HIT Funktionelt og eksklusivt design ØLAND -emhætter HIT Funktionelt og eksklusivt design Indgår i Ølands behovsstyret boligventilationssystem BTV - BF Anvendes i flerfamilieboliger tilkoblet centralt ventilationsanlæg Etageejendomme Kæde/rækkehuse

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Fremvisning af prøvehuse 12/13/14. marts 2016

Fremvisning af prøvehuse 12/13/14. marts 2016 Fremvisning af prøvehuse 12/13/14. marts 2016 Dagsorden 12/13/14. marts 2016 Præsentation af deltagere Formålet med mødet Gennemgang af programmet for de tre fremvisninger Hvordan har forløbet været forud

Læs mere

TX 3000. Turbovex. Turbovex A/S Industrivej 45 9600 Aars Tlf. 96 98 14 62 Fax 98 62 42 24 E-mail: info@turbovex.dk. Udvendig.

TX 3000. Turbovex. Turbovex A/S Industrivej 45 9600 Aars Tlf. 96 98 14 62 Fax 98 62 42 24 E-mail: info@turbovex.dk. Udvendig. Turbovex Decentral ventilation med varmegenvinding TX 3000 er et nyudviklet koncept for luftskifte I værksteder, industrihaller og lagerbygninger etc. Ventilationsaggregatet monteres gennem taget med kun

Læs mere

Livskvalitet og luftkvalitet

Livskvalitet og luftkvalitet LVAR ren nydelse Livskvalitet og luftkvalitet Tidligere var vores bygninger sjældent særligt tætte. Kold luft trængte ind gennem sprækker ved gulv og loft. Hvis det blev for koldt, lagde man bare mere

Læs mere

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

LAD NATUREN KOMME INDENFOR LAD NATUREN KOMME INDENFOR DECEMBER 2014 2 TX KOMFORT Decentral ventilation med en kapacitet på 250 til 00 m³/h, kan anvendes følgende steder: skoler kontorer mødelokaler kantiner institutioner pavilloner

Læs mere

SILVAN Solenergi. Vacuum luftsolfanger. I samarbejde med ANS SOLVARME Udviklet og produceret i Danmark. Gratis varme, ventilation, affugtning.

SILVAN Solenergi. Vacuum luftsolfanger. I samarbejde med ANS SOLVARME Udviklet og produceret i Danmark. Gratis varme, ventilation, affugtning. SILVAN Solenergi. Vacuum luftsolfanger. I samarbejde med ANS SOLVARME Udviklet og produceret i Danmark Gratis varme, ventilation, affugtning. SV VacPipe. SV VacPipe er udviklet til boliger, større bygninger,

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 3 Ventilationssystemer med køling og vandbårne kølesystemer Hundsbæk & Henriksen A/S November 2008 1 Høj

Læs mere

lindab ventilation ehybrid

lindab ventilation ehybrid lindab ventilation ehybrid Design en bæredygtig fremtid Hvorfor bruger vi værdifuld energi, når det egentlig ikke er nødvendigt? Alle ved, at et øget energiforbrug påvirker vores miljø og er en af de faktorer,

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Drifts- og vedligeholdelsesvejledning TX 64. Rev. 2015.10.09

Drifts- og vedligeholdelsesvejledning TX 64. Rev. 2015.10.09 Drifts- og vedligeholdelsesvejledning TX 64 Rev. 2015.10.09 0 1 Indhold 1. Systembeskrivelse... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Forsyningsområde... 3 1.3 Virkemåde... 3 2. Komponentoversigt... 3 3. Styring... 4

Læs mere

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

LAD NATUREN KOMME INDENFOR LAD NATUREN KOMME INDENFOR NOVEMBER 2015 2 TX KOMFORT Decentral ventilation med en kapacitet på 250 til 1000 m³/h, kan anvendes følgende steder: skoler kontorer mødelokaler kantiner institutioner pavilloner

Læs mere

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20%

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20% Lufttæthed projektering generelt Pantone black 00% Pantone 6 C yellow 00% magenta 0% Blad 40 s. -6 Dato: Februar 008. Side Projektering Lufttæthed Indholdsfortegnelse Bygningsreglementets krav -- -- Kan

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Drejøgade 1A Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-357638 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere