IDENTIFIKATION AF KARAKTERISTIKA FOR SKOLEBYGNINGER MED DÅRLIG OG GOD LUFTKVALITET UD FRA LET TILGÆNGELIGE DATA OM SKOLEBYGNINGERNE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IDENTIFIKATION AF KARAKTERISTIKA FOR SKOLEBYGNINGER MED DÅRLIG OG GOD LUFTKVALITET UD FRA LET TILGÆNGELIGE DATA OM SKOLEBYGNINGERNE"

Transkript

1 INDEKLIMA I SKOLER WP 2.1 IDENTIFIKATION AF KARAKTERISTIKA FOR SKOLEBYGNINGER MED DÅRLIG OG GOD LUFTKVALITET UD FRA LET TILGÆNGELIGE DATA OM SKOLEBYGNINGERNE FORMIDLINGSRAPPORT

2

3 IDENTIFIKATION AF KARAKTERISTIKA FOR SKOLEBYGNINGER MED DÅRLIG OG GOD LUFTKVALITET UD FRA LET TILGÆNGELIGE DATA OM SKOLEBYGNINGERNE FORUNDERSØGELSE TIL INDSATSOMRÅDET BØRNENES INDEKLIMA ARBEJDSPAKKE WP 2.1 FORMIDLINGSRAPPORT Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet - Forår 2016

4

5 INTRODUKTION Arbejdspakke WP 2.1 er en del af en større forundersøgelse Indeklima i skoler foretaget for Realdania af Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Forundersøgelsen er en del af indsatsområdet i Realdanias initiativplan Børnenes indeklima. Indeklima i skoler bearbejder både eksisterende viden samt bidrager med ny viden om de bygningsmæssige faktorer der kan fremme et komfortabelt, sundt og stimulerende indeklima i skoler. Forundersøgelsen er opdelt i tre overordnede arbejdspakker, med hvert sit tema, som yderligere er underopdelt i mindre arbejdspakker. De mindre arbejdspakker i WP 1 og WP 2 vil udmøntes i en formidlingsrapport som denne. Hver arbejdspakke adresserer forskellige undersøgelser vedrørende indeklimaet i skoler: WP 1: Status for renovering og indeklima i danske og udenlandske skoler. WP 1.1: Oversigt over skolerenoveringer med fokus på at skabe bedre indeklima. WP 1.2: Kortlægning af kommunernes planer for opførelse af nye og renovering af eksisterende skolebygninger. WP 1.3: Status over skolers indeklima og omfanget af skolerenovering i udvalgte nabolande. WP 1.4: Gennemgang af nyere videnskabelig litteratur indenfor indeklima i skoler. WP 2: Helhedsvurdering af indeklima i klasseværelser. WP 2.1: Identifikation af karakteristika for skolebygninger med dårlig og god luftkvalitet ud fra let tilgængelige data om skolebygningerne. WP 2.2: Variation i indeklima indenfor og mellem bygningstypologier. WP 2.3: Karakterisering af luftkvalitet, støj, temperatur, lys og øvrige bygningsmæssige forhold i udvalgte danske skolebygninger. WP 2.4: Indeklima i andre lokaler end klasselokaler. WP 3: Kortlægnings- og interventionsstudier med fokus på adfærd. WP 3.1: Kortlægning af elevers og læreres udluftningspraksis. WP 3.2: Vurdering af effekt og varighed af metoder til at påvirke elevers og læreres udluftningsadfærd.

6

7 INDHOLD Indledning 1 Bygningstypologier 2 Hvordan er indeklimaet i bygningstypologierne? 4 Hvilke karakteristika har betydning? 5 Hvad kan vi konkludere? 7

8 INDLEDNING Det er efterhånden velkendt og veldokumenteret at skoleelevers indlæring og præstationer påvirkes af indeklimaet i deres klasseværelser. Et dårligt indeklima giver anledning til bl.a. dårligere resultater i forskellige tests og reduceret koncentrationsevne. Indeklimaet består af mange forskellige faktorer - temperatur, fugt, træk, lydtrykniveau, belysningsniveau - der alle er medvirkende til oplevelsen af et godt eller dårligt indeklima. Vurderingen af indeklimaet er ofte forbundet med CO 2 - koncentrationen, som er en målbar indikator for, hvor godt et lokale er ventileret i forhold til hvor mange personer der er i lokalet. Når ventilationsraten pr. person stiger, falder CO 2 -koncentrationen. Masseeksperimenterne 2009 og 2014 viste, at mekanisk ventilation ikke overraskende bidrager til at sænke CO 2 -koncentrationen i klasseværelserne, men endnu er det ret uklart, hvilke andre bygningskarakteristika, der har betydning for klasseværelsernes luftkvalitet og skolernes energiforbrug. Det ønskes med denne arbejdspakke at beskrive og undersøge indeklimaet i forskellige skolebygninger samt identificere de bygningsmæssige faktorer, der har størst betydning for skolernes indeklima. Undersøgelsen tager udgangspunkt i en række simple byggetekniske karakteristika for skolebygningerne, der deltog i Masseeksperimenterne. Endvidere rådes over BBR data for flertallet af de medvirkende skoler. Sammen med målinger og øvrig information om de medvirkende skoler, vil denne arbejdspakke undersøge om skolerne groft kan grupperes i forhold til klasseværelsernes luftkvalitet eller fællestræk i bygnings- og andre kendte karakteristika så som byggeår, areal, ventilationsforhold, placering etc. CO 2 -koncentrationen i klasselokaler må maksimalt være 1000 ppm i længere perioder for at indeluften skal opleves som acceptabel. Typisk ligger CO 2 -koncentrationen udendørs på mellem ppm. De generelle egenskaber for typer af skolebygninger og deres luftkvalitet kan derved beskrives og et eventuelt mønster i de problemramte skoler og klasseværelser identificeres. I nærværende formidlingsrapport præsenteres de vigtigste resultater af statistiske analyser af de indsamlede data. For en detaljeret gennemgang af baggrunden for resultaterne henvises til WP 2.1 Analyse Rapport. 1 INDLEDNING

9 BYGNINGSTYPOLOGIER Måden hvorpå de danske skolebygninger er bygget har udviklet sig med tiden. Undervisningsprincipper udvikles og nye metoder bliver introduceret, som resulterer i nye krav til de fysiske rammer på skolerne. En overordnet inddeling af danske folkeskoler er ved bygningstypologier: Landsbyskolen, Etageskolen, Aulaskolen, Kamskolen, Åbenplansskolen og Projektarbejdsskolen. Disse kan ses på næste side. Hver typologi er en bygningstype, der er typisk for en given periode for nybyggede skoler. Tidsintervallerne er vejledende og nogle bygninger kan afvige fra normen. Flere skoler er blevet udvidet siden de blev bygget, og kan derfor bestå af en kombination af flere bygningstypologier. Bemærk at der er et hul i tidsintervallerne, da der ikke er nogen bestemt typologi i I denne periode blev færre skoler bygget, og der var fokus på modernisering af eksisterende bygninger. Ingrid Jespersens skole, København. Etageskole. Det er disse bygningstypologier og deres byggetekniske karakteristika der tages udgangspunkt i, når data for denne undersøgelse bearbejdes. Undersøgelserne beror på data fra Masseeksperimentet 2014, hvor punktvise målinger af CO 2 -koncentrationer i klasselokaler fandt sted. Disse data er suppleret med kontinuerlige målinger af CO 2 - koncentrationerne i nogle af de deltagende skoler samt information fra online spørgeskemaer vedrørende byggetekniske karakteristika. Dette udgør tilsammen data for 77 skoler (185 klasselokaler), som svarer til 6% af de i alt (2015 niveau) folkeskoler i Danmark. Kirkebjerg skole, Vanløse. Aulaskole. Ørestad skole, København. Projektarbejdsskole. BYGNINGS TYPOLOGIER 2

10 LANDSBYSKOLEN ( ) Landsbyskolen er en fritliggende bygning, typisk placeret i midten af landsbyerne. På grund af sin centrale beliggenhed er mange af skolerne gennem tiderne udvidet og blandet med nyere bygningstypologier. Typiske karakteristika: Antal etager: 1 Størrelse af klasseværelse: - Højde af klasseværelse: Op til 3 m Typisk ventilationsform: Manuel åbning af vinduer KAMSKOLEN ( ) Kamskolen er en bygning sektioneret i grene, hvor hver gren indeholder en bestemt funktion. Grundarealet er ofte stort, da bygningerne består af én etage. Facaden er typisk med en bagvæg af letbeton og en forvæg af mursten. Typiske karakteristika: Antal etager: 1 Størrelse af klasseværelse: m 2 Højde af klasseværelse: 2,8-3,0 m Typisk ventilationsform: Mekanisk udsugning ETAGESKOLEN ( og ) Etageskolen er en stor central skole, som samler eleverne fra større områder. Skolen har en central indgang med trapper. På hver etage er klasseværelserne placeret langs en korridor. Typiske karakteristika: Antal etager: 3-4 Størrelse af klasseværelse: Ca. 50 m 2 Højde af klasseværelse: 3,7-4,2 m Typisk ventilationsform: Manuel åbning af vinduer el. central, balanceret mekanisk ÅBENPLANSKOLEN ( ) Åbenplanskolen er en videreudvikling af Kamskolen til at støtte en undervisningsstrategi der involverer eleverne i projektorienteret undervisning. Indretningen af rummene gør det muligt at socialisere bedre og lave mere gruppearbejde. Typiske karakteristika: Antal etager: 1-2 Størrelse af klasseværelse: Varierende Højde af klasseværelse: 2,5 m Typisk ventilationsform: Manuel åbning af vinduer el. hybrid AULASKOLEN ( ) Aulaskolen har en aula eller et atrium centreret i bygningen. Klasseværelserne har store vinduer, og facaden er typisk af beton eller mursten. Hulmure begynder at blive udbredt og luften i hulrummet virker som et isolerende lag. Typiske karakteristika: Antal etager: 2-3 Størrelse af klasseværelse: Ca. 50 m 2 Højde af klasseværelse: 2,9-3,3 m Typisk ventilationsform: Central, balanceret mekanisk PROJEKTARBEJDSSKOLEN ( ) Projektarbejdsskolen sidestiller elever og lærer og begge er taget i betragtning i udformningen af skole og fællesområder. Formen af bygningerne varierer og sjældent er to skoler ens. Nogle særlige karakteristika er højloftede rum med store vinduer og store udearealer. Typiske karakteristika: Antal etager: 1-3 Størrelse af klasseværelse: Varierende Højde af klasseværelse: 2,8 m Typisk ventilationsform: Manuel åbning af vinduer el. hybrid 3 BYGNINGS TYPOLOGIER

11 HVORDAN ER INDEKLIMAET I SKOLERNE? KLASSELOKALERNES INDELUFT ER DÅRLIG Ved målingerne af CO 2 -koncentrationerne i de deltagende skoler, ses det af nedenstående figur, at CO 2 -koncentrationerne overstiger det maksimalt tilladelige på 1000 ppm i 60% af klasselokalerne. 21% 14% CO 2 -koncentrationer ppm ppm ppm ppm ppm 5% 40% NATURLIG VENTILATION ER HYPPIGST FOREKOMMENDE Ved de deltagende skoler blev der registreret hvilken form for ventilation der var i klasselokalerne. Der kan ses af nedenstående graf, at naturlig ventilation primært med manuel åbning af vinduer forekom i 42% af klasselokalerne. 50% 40% 30% 20% 10% 42% Ventilationsformer 22% 36% 20% 0% Naturlig ventilation Mekanisk ventilation med udsug Mekanisk ventilation med indblæs og udsug TEMPERATUREN ER I ORDEN Ved målingerne af lufttemperaturen i de deltagende skoler, ses det af nedenstående figur, at de fleste klasselokaler ligger i de anbefalende temperaturintervaller på o C, og kun få klasseværelser har temperaturer lavere eller højere end dette. <18 o C Temperaturer o C o C o C o C o C 29 > o C 1% 1% VENTILATIONSFORM OG INDEKLIMA HÆNGER SAMMEN Ved at sammenligne ventilationsform med andelen af klasserne som havde CO 2 - koncentrationer over de maksimalt tilladelige på 1000 ppm, ses der en tydelig sammenhæng på nedenstående graf. De naturligt ventilerede klasselokaler havde højere CO 2 -koncentrationer end de mekanisk ventilerede. 100% Fordelingen af klasser med CO 2 -koncentrationer over 1000 ppm 12% 2% 11% 80% 60% 40% 78% 35% 38% 20% 67% 38% 0% Naturlig ventilation Mekanisk ventilation med udsug Mekanisk ventilation med indblæs og udsug INDEKLIMAET 4

12 HVILKE KARAKTERISTIKA HAR BETYDNING? STATISTISKE ANALYSER Foruden indledende deskriptive analyser, blev data analyseret ved hjælp af fire overordnede statistiske metoder, for netop at undersøge om der er sammenhæng mellem CO 2 -koncentrationen og de forskellige bygningsmæssige forhold. Der er anvendt følgende metoder i kronologisk rækkefølge: En simpel regressions analyse, en korrelations analyse, en multivariabel regressions analyse og en residual analyse. Disse vil ikke gennemgås i denne rapport, men der henvises i stedet til WP 2.1 Analyse Rapport. SIMPEL REGRESSIONS ANALYSE KORRELATIONS ANALYSE BYGNINGSMÆSSIGE KARAKTERISTIKA Der blev analyseret følgende bygningsmæssige karakteristika: Bygningstypologi, etage, ventilationsform, rumhøjde, rumdybde, rumbredde, højde/dybde forhold, højde/bredde forhold, bredde/højde forhold, dybde/bredde forhold, rumvolumen, antal af elever, volumen pr. elev, omkringliggende bygninger/ natur, afstand til nærmeste bygning/beplantning, antal vinduer i klasselokalet (totalt og oplukkelige), orientering/placering af vinduer, udluftningsvaner, lugt, larm, brug af fællesområder, temperatur. Igennem analyserne kunne der ses, at nogle bygningskarakteristika udviste signifikante relationer med CO 2 -koncentrationen, mens andre ikke gjorde. De endeligt udvalgte betydende bygningskarakteristika er baseret på høje signifikansniveauer og kvaliteten af de observerede værdier ud fra udvalgte modelkombinationer. Følgende bygningsmæssige karakteristika indgik i de endelige resultater: MULTIVARIABEL REGRESSIONS ANALYSE RESIDUAL ANALYSE BYGNINGSTYPOLOGI Bygningstypologiernes påvirkning af CO 2 - koncentrationen var ikke entydig igennem alle analyserne, men udviste signifikante relationer. ETAGE Klasselokalets etageplacering viste ikke entydige påvirkninger af CO 2 -koncentrationen igennem alle analyserne, men udviste signifikante relationer. 5 KARAKTERISTIKA

13 o C VENTILATIONSFORM Ventilationsformen viste entydige påvirkninger af CO 2 -koncentrationen. Naturlig ventilation viste de højeste koncentrationer. Balanceret mekanisk ventilation viste de laveste CO 2 -koncentrationer. TEMPERATUR Temperaturen viste entydige påvirkninger af CO 2 -koncentrationen. Øget temperatur viser formindskelse af CO 2 -koncentrationen. RUMHØJDE Rumhøjden viste entydige påvirkninger af CO 2 - koncentrationen. En øget rumhøjde gav anledning til formindskelse af CO 2 -koncentrationerne. HØJDE/BREDDE OG BREDDE/HØJDE Højde/bredde forholdet og bredde/højde forholdet af klasselokalerne viste entydige påvirkninger af CO 2 -koncentrationen. Jo mere kvadratisk forholdet var (tæt på 1), desto mere blev CO 2 -koncentrationen formindsket ved højde/bredde forholdet og øget ved bredde/højde forholdet. HVAD BETYDER DET? Bygningstypologien udviste signifikante relationer gennem alle analyserne, men ikke en entydig påvirkning af CO 2 -koncentrationen. Bygningstypologi er netop baseret på opførelsesår, og tager således ikke højde for at bygningen kan være renoveret, have udskiftet installationer eller lignende, som netop gør at bygningen ikke forbliver i sin originale form. Yderligere kan en skole bestå af forskellige bygningstypologier, idet mange skoler ofte er blevet udbygget siden deres oprindelse, hvilket gør at én bygningstypologi ofte heller ikke kan repræsentere en hel skole. Det kan dermed ikke konkluderes entydigt hvilken indflydelse bygningstypologi skulle have på indeklimaet i klasseværelset. Temperaturerne udviste klare relationer og entydige påvirkninger: Højere temperatur hang sammen med lavere CO 2 -koncentration. Denne relation hænger godt sammen med, at jo varmere der er i klasselokalet jo større sandsynlighed er der for at eleverne vil åbne vinduerne, og dermed formindske CO 2 -koncentrationen. Denne relation er dermed influeret af brugeradfærd. Rumforholdene viste både signifikante relationer og entydige påvirkninger. Det kunne ses at en øget rumhøjde gav formindskelse i CO 2 -koncentrationen. Højde/ bredde forholdet viste, at desto mere kvadratisk forholdet var (tæt på 1), desto mere blev CO 2 -koncentratioen formindsket. Bredde/højde forholdet viste at desto mere kvadratisk forholdet var (tæt på 1), desto mere blev CO 2 -koncentrationen øget. Yderligere sås at større volumen pr. elev gav anledning til lavere CO 2 - koncentrationer. VOLUMEN PR. ELEV Volumen pr. elev udviste entydige påvirkninger af CO 2 -koncentrationen. Øget volumen pr. elev viste formindskelse i CO 2 -koncentrationen. KARAKTERISTIKA 6

14 HVAD KAN VI KONKLUDERE? Denne arbejdspakke har haft til formål at undersøge og beskrive indeklimaet i forskellige skolebygninger, samt at skabe et overblik over de bygningsmæssige faktorer, der har størst betydning for skolernes indeklima. Undersøgelserne har primært beroet på at undersøge og estimere CO 2 -koncentrationerne i klasselokaler, ved både at anvende simple deskriptive data og statistiske analyser på indsamlede data. KLASSELOKALERNES INDELUFT ER GENERELT DÅRLIG Undersøgelserne af skolerne viste, at CO 2 -koncentrationerne i klasselokalerne overskred de maksimalt tilladelige 1000 ppm i mere end halvdelen af klasselokalerne. Der kunne ses at naturlig ventilation forekom i 42% af klasselokalerne, og at forekomsten af for høje CO 2 -koncentrationer var hyppigere i de naturligt ventilerede lokaler end de mekanisk ventilerede klasselokaler. Det kunne ses at lufttemperaturerne i de fleste tilfælde lå inden for de anbefalede intervaller. BYGNINGSTYPOLOGI KAN VÆRE EN INDIKATOR FOR INDELUFTEN Denne arbejdspakke kan overordnet set konkludere, at bygningstypologi kan være en indikator på, hvordan indeluftkvaliteten i et klasselokale kan være, idet der blev set nogle sammenhænge mellem bygningstypologi og ventilationsform i de indledende undersøgelser (se WP 2.1 Analyse Rapport for disse). Der forekom oftest naturlig ventilation i klasselokaler i ældre bygningstypologier, og oftest mekanisk ventilation i nyere bygningstypologier. Dette er dog ikke et endegyldigt svar, idet de ældre bygningstypologier sagtens kan være renoveret, og dermed have et nyere ventilationsanlæg end den oprindelige bygningstypologi foreskriver. Undersøgelsen viste at bygningskarakteristika reelt ikke har så meget at sige i forhold til indeklimaet i klasselokalerne, og at der umiddelbart ikke er nogen klar sammenhæng, idet netop ventilationsformen og brugeradfærden bliver de afgørende faktorer for hvordan klasselokalernes luftkvalitet er. VENTILATIONEN DOMINERER INDELUFTEN Ud fra disse undersøgelser kunne det ses at den mest dominerende faktor var ventilationsformen, hvor det fremgik tydeligt at naturligt ventilerede lokaler gav anledning til højere CO 2 -koncentrationer end lokaler ventileret med balanceret mekanisk ventilation. Det kan konkluderes at de andre bygningskarakteristika generelt ikke udviser klare relationer med CO 2 -koncentrationen i klasselokalerne, og det dermed er svært at skulle forudsige indeklimaegenskaber for klasselokalerne baseret på disse. BRUGERADFÆRD AFGØR MEGET De målte CO 2 -koncentrationer blev sammenlignet med beregnede CO 2 - koncentrationer baseret på bygningskarakteristika. De beregnede CO 2 - koncentrationer tog ikke højde for alle påvirkninger, idet der var afvigelser på de målte og beregnede CO 2 -koncentrationer med over 500 ppm i nogle skoler. Igennem analyserne kunne der ses, at de karakteristika som er afhængig af brugeradfærd og som er mere subjektive, (så som lugt, udluftningsvaner mv.) udviste store udsving i relationerne og gav en stor usikkerhed i resultaterne. Dette viser, at brugeradfærden spiller en stor rolle for CO 2 -koncentrationen, og går således ind og tilsidesætter bygningskarakteristikaenes betydning for indeklimaet. 7 KONKLUSION

15

16 INDEKLIMA I SKOLER

INDEKLIMA I SKOLER WP 1.1 OVERSIGT OVER SKOLERENOVERINGER MED FOKUS PÅ AT SKABE BEDRE INDEKLIMA FORMIDLINGSRAPPORT

INDEKLIMA I SKOLER WP 1.1 OVERSIGT OVER SKOLERENOVERINGER MED FOKUS PÅ AT SKABE BEDRE INDEKLIMA FORMIDLINGSRAPPORT INDEKLIMA I SKOLER WP 1.1 OVERSIGT OVER SKOLERENOVERINGER MED FOKUS PÅ AT SKABE BEDRE INDEKLIMA FORMIDLINGSRAPPORT OVERSIGT OVER SKOLERENOVERINGER MED FOKUS PÅ AT SKABE BEDRE INDEKLIMA FORUNDERSØGELSE

Læs mere

REALDANIA FORUNDERSØGELSE. Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet Alexandra Instituttet

REALDANIA FORUNDERSØGELSE. Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet Alexandra Instituttet REALDANIA FORUNDERSØGELSE Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet Alexandra Instituttet 1 STATUS FOR RENOVERING OG INDEKLIMA I DANSKE OG UDENLANDSKE SKOLER I DAG VIL VI TALE OM

Læs mere

INDEKLIMA I SKOLER - FRA UDFORDRING TIL LØSNINGER

INDEKLIMA I SKOLER - FRA UDFORDRING TIL LØSNINGER INDEKLIMA I SKOLER - FRA UDFORDRING TIL LØSNINGER Teknologisk InsDtut konference 14. November 2017 Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet FOTO: CLAUS BJØRN FOLKESKOLEN

Læs mere

Publikation udgivet Indeklima i skoler

Publikation udgivet Indeklima i skoler Publikation udgivet 2017 Indeklima i skoler Indeklima i skoler Udarbejdet af: Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet Geo Clausen Jørn Toftum Gabriel Bekö Emilie Patricia Dam-Krogh

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Publikation udgivet Indeklima i skoler

Publikation udgivet Indeklima i skoler Publikation udgivet 2017 Indeklima i skoler Indeklima i skoler Udarbejdet af: Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet Geo Clausen Jørn Toftum Gabriel Bekö Emilie Patricia Dam-Krogh

Læs mere

Aktivitet og videre utvikling, slik DTU ser det. Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Aktivitet og videre utvikling, slik DTU ser det. Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Aktivitet og videre utvikling, slik DTU ser det Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Center for Indeklima og Energi Centrets mål er at beskrive indeklimaets betydning

Læs mere

TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION

TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION & TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION Til understøtning af beregningsværktøjet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 01 Beregningsværktøj - temperatur 02 Effect of Temperature on Task Performance in Office

Læs mere

Indeklima i skoler Status og konsekvenser

Indeklima i skoler Status og konsekvenser Indeklima i skoler Status og konsekvenser Jørn Toftum, Pawel Wargocki and Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet 29 september 2011 Find Jacob 1 Find Jacob igen! Børnene

Læs mere

Børnene bliver født.

Børnene bliver født. Indeklima og børns sundhed Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet 29 september 2011 Børnene bliver født. 2 1 Mere end halvdelen af 500 undersøgte børneværelser har utilstrækkelig

Læs mere

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Notat INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Rev. 25. februar 2015 Sags id: 13/26507 Kontaktperson: Holger Sørensen E-mail: hosoe@assens.dk Dir. tlf.: 64747204 BYG, BEREDSKAB

Læs mere

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 27. maj 2011 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen

Læs mere

Luftskifte Hvad ved vi og hvad kan vi?

Luftskifte Hvad ved vi og hvad kan vi? Luftskifte Hvad ved vi og hvad kan vi? Geo Clausen Institut for Byggeri og Anlæg DTU Find Jacob Find Jacob igen Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Indeklima i danske skoler og kontorer. Jørn Toftum

Indeklima i danske skoler og kontorer. Jørn Toftum Indeklima i danske skoler og kontorer Jørn Toftum De kan jo bare åbne vinduerne! citat: Undervisningsministeren Men hvordan går det så med indeklimaet i de danske skoler? 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Indeklimaets temadag 27. September 2016 Ole Ravn Teknologisk institut, Energi & Klima or@teknologisk.dk Projekt:

Læs mere

Notat 7. november 2017 J-nr.: /

Notat 7. november 2017 J-nr.: / Notat 7. november 217 J-nr.: 8798 / 2436115 Indeklimaet i de danske skoler lider fortsat Arbejdstilsynet har de første 1 måneder af 217 reageret på 84 tilfælde af dårligt indeklima på 346 besøgte danske

Læs mere

Nedenstående datamateriale er fra pilotprojektets første del (Arbejdspakke 1), der vedrører CO 2- og partikelforurening.

Nedenstående datamateriale er fra pilotprojektets første del (Arbejdspakke 1), der vedrører CO 2- og partikelforurening. Pilotprojekt - Indeklima i børneværelset Beskrivelse af pilotprojektet Indeklima i børneværelset er et såkaldt pilotprojekt, der omfatter 17 boliger fordelt på enfamiliehuse og lejligheder i hovedstadsområdet.

Læs mere

Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering?

Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering? Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering? Underbygger lovgivningen efterspørgslen på et godt indeklima? Head of Section, Energi, indeklima og bæredygtighed Project Director Per Stabell Monby, COWI

Læs mere

FutureVent Fremtidens hybride ventilationsløsning til skoler

FutureVent Fremtidens hybride ventilationsløsning til skoler FutureVent Fremtidens hybride ventilationsløsning til skoler Én samlet løsning baseret på fordelene ved naturlig og mekanisk ventilation Som noget nyt på det danske marked tilbydes nu én samlet hybrid

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelsen danner grundlaget for undervisningsmiljørepræsentanternes arbejde med skolens undervisningsmiljø.

Undervisningsmiljøundersøgelsen danner grundlaget for undervisningsmiljørepræsentanternes arbejde med skolens undervisningsmiljø. Undervisningsmiljøundersøgelse 2016 Skolen har i foråret 2016 gennemført den Nationale trivselsundersøgelse med tillægs spørgsmål omkring de fysiske- og æstetiske omgivelser. Trivselsundersøgelsen plus

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT. Rebild Efterskole, klassetrin Rebild Kommune

UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT. Rebild Efterskole, klassetrin Rebild Kommune UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT Rebild Efterskole, 9-10. klassetrin Rebild Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål

Læs mere

Interventionsstudier:

Interventionsstudier: Interventionsstudier: Hvordan kan indeklimateknologi hjælpe beboerne til at opretholde et godt indeklima Hvordan kan vi skabe et bedre samspil mellem beboerne og teknologien? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Elever undersøger indeklima i klasselokaler - rapport om resultater fra Masseeksperiment 2009

Elever undersøger indeklima i klasselokaler - rapport om resultater fra Masseeksperiment 2009 Elever undersøger indeklima i klasselokaler - rapport om resultater fra Masseeksperiment 2009 DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL 2009 Denne rapport er udarbejdet af Danmarks Tekniske Universitet ved: Birgitte

Læs mere

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Cisbo netværksmøde 25. august 2015 Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Fremtidens huse bygges på fortidens erfaringer.

Læs mere

Velfungerende løsninger til ventilationssystemer i skoleklasser

Velfungerende løsninger til ventilationssystemer i skoleklasser Velfungerende løsninger til ventilationssystemer i skoleklasser Vejledning Indledning Denne ventilationsvejledning udgør den forkortede udgave af rapporten Velfungerende løsninger til ventilationssystemer

Læs mere

MasseEksperiment 2014. Indeklima i klasselokaler - resultater

MasseEksperiment 2014. Indeklima i klasselokaler - resultater MasseEksperiment 2014 Indeklima i klasselokaler - resultater 1 Kolofon Denne rapport er udarbejdet af Danmarks Tekniske Universitet og Danish Science Factory ved: Geo Clausen, DTU Byg, Institut for Byggeri

Læs mere

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Eksponeringsundersøgelser: Hvilke sammenhænge er der mellem beboernes adfærd og boligens indeklima, og hvilke forhold er vigtigst at holde øje med for at opnå et godt indeklima? Geo Clausen Center for

Læs mere

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI Bygning: Bygherre: Rådgiver: Lyngby Port Nordea Ejendomme Rambøll Danmark Total Concept method Step 1. Creating the action package Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår: 1992 Areal:

Læs mere

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med ventilation som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med ventilation som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø. Ventilation DDenne DCUM-vejledning handler om ventilation på uddannelsessteder. en beskriver, hvad man bruger ventilation til, og hvilken påvirkning dårlig luftkvalitet har både på helbredet og præstationsevnen.

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Sundt indeklima skaber trivsel

Sundt indeklima skaber trivsel Sundt indeklima skaber trivsel Danmark er et videnssamfund og dagsinstitutioner eller grundskolen er i dag for de fleste børn startskuddet til et langt uddannelsesliv. En forbedring af indeklimaet i undervisningslokalerne

Læs mere

GOD LYD OG MINDRE STØJ

GOD LYD OG MINDRE STØJ GOD LYD OG MINDRE STØJ DCUM anbefaler fokus på gode lydforhold, da lyd og støjniveau har stor indflydelse på elevernes koncentration og læring. Skolens fysiske rammer og indeklima har stor betydning for

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE /18 SKOLERAPPORT. Stenløse Privatskole, klassetrin Egedal Kommune

TRIVSELSUNDERSØGELSE /18 SKOLERAPPORT. Stenløse Privatskole, klassetrin Egedal Kommune TRIVSELSUNDERSØGELSE 2017 2017/18 SKOLERAPPORT Egedal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Idrætshaller og multihaller med naturlig ventilation Energirigtige løsninger og godt indeklima

Idrætshaller og multihaller med naturlig ventilation Energirigtige løsninger og godt indeklima Idrætshaller og multihaller med naturlig ventilation Energirigtige løsninger og godt indeklima WindowMasters styresystemer NV Advance og NV Comfort til regulering af naturlig ventilation anvendes i dag

Læs mere

Energimærke. Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by: 8990 Fårup BBR-nr.: 846-017938-002 Energikonsulent: Leif Hedensted Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Solvænget 6 Postnr./by: 6580 Vamdrup BBR-nr.: 621-254750-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering

Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering ARKITEKTURENERGIRENOVERING ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i Energirenovering Friheden, Hvidovre 1200 lejligheder: 38-110

Læs mere

Støj, akustik og det psykiske arbejdsmiljø (SkoleStøj 2) Jesper Kristiansen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Støj, akustik og det psykiske arbejdsmiljø (SkoleStøj 2) Jesper Kristiansen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Støj, akustik og det psykiske arbejdsmiljø (SkoleStøj 2) Jesper Kristiansen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Videnskabelig baggrund Virkninger af dårlige akustiske forhold: Læreren taler

Læs mere

Identifikation og afhjælpning af PCB i bygninger

Identifikation og afhjælpning af PCB i bygninger Identifikation og afhjælpning af PCB i bygninger Helle Vibeke Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Hvorfor har man brugt PCB i byggematerialer? blødgører i elastiske og bløde byggematerialer

Læs mere

Ryesgade 30 > Ryesgade 25

Ryesgade 30 > Ryesgade 25 Ryesgade 30 > Ryesgade 25 BEVARE + tilføje nye kvaliteter RENOVERE + innovere SPARE ENERGI + bedre komfort Leif Rønby Pedersen ark.maa. og civ.ing. rönby.dk / e+as www.ronby.dk / www.e plus.dk Ryesgade

Læs mere

Skoleventilation Fokus på godt indeklima

Skoleventilation Fokus på godt indeklima Skoleventilation Fokus på godt indeklima Indeklimaet i skolen er lige så vigtigt som undervisningsmetoden. Forbedring af indeklimaet i skolen skal derfor opprioriteres. Det vil give klare fordele mht.

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks appendiks Appendiks 7 Klimatiske principper Ved et adaptivt design skal der tages højde for de forskellige påvirkninger fra naturen ved de respektive placeringer. I forlængelse af ressourceforbrug under

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM LUFTKVALITET I GRUNDSKOLER OG ELEVERS INDLÆRING

SAMMENHÆNG MELLEM LUFTKVALITET I GRUNDSKOLER OG ELEVERS INDLÆRING SAMMENHÆNG MELLEM LUFTKVALITET I GRUNDSKOLER OG ELEVERS INDLÆRING UDARBEJDET AF: Birthe Uldahl Kjeldsen, Jørn Toftum, Pawel Wargocki og Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Institut for Byggeri og

Læs mere

Indeklima i folkeskoler og dagsinstitutioner med fokus på tilsynspraksis for ventilationsanlæg

Indeklima i folkeskoler og dagsinstitutioner med fokus på tilsynspraksis for ventilationsanlæg Indeklima i folkeskoler og dagsinstitutioner med fokus på tilsynspraksis for ventilationsanlæg Indholdsfortegnelse Executive Summary 3 Indledning 5 Centrale temaer 6 Opsummering 7 Undersøgelse af praksis

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT. Tjele Efterskole, klassetrin Viborg Kommune

TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT. Tjele Efterskole, klassetrin Viborg Kommune TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT Viborg Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser... 2 1.3 Rapportens indhold... 3 1.4

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Højstrupvangen 1 Postnr./by: 5200 Odense V BBR-nr.: 461-556779-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Indemiljøet et i skoler en hindring for indlærning!

Indemiljøet et i skoler en hindring for indlærning! Indemiljøet et i skoler en hindring for indlærning! Pawel Wargocki Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet www.ie.dtu.dk Indeklima i skoler er lige så vigtigt som undervisningsmetoder!!!

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Indledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed

Indledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed Indledende reflektioner. Hvordan sikres et godt indeklima på trods af EU s skærpede energikrav? Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed Geo Clausen

Læs mere

Passivhuse under 1600 m 2

Passivhuse under 1600 m 2 Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og passivhus kravet Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som dels angiver

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider

Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider Hvad er pcb? Pcb er en gruppe af svært nedbrydelige organiske stoffer. I alt findes pcb i 209 forskellige varianter. Pcb kan i et vist omfang afdampe

Læs mere

Demonstrationsprojekt Energirenovering af belysningsanlæg på Grøndalsvænge skole

Demonstrationsprojekt Energirenovering af belysningsanlæg på Grøndalsvænge skole Demonstrationsprojekt Energirenovering af belysningsanlæg på Grøndalsvænge skole Deltagere: Gate 21: Per Boesgaard Kejd: Signe Bang Korsnes Philips: Anne Marie Lund Cowi: Nikolaj Birkelund Pedersen Schneider-Electric:

Læs mere

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter Om lavtryksventilation Resultater Tekniske løsninger Elever laver færre fejl Kontakter 56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO 2 -indhold i luften. Det skyldes ingen

Læs mere

EVALUERING EFTERSKOLEN 2015/16 KLASSERAPPORT. 10 Broby Fri- og Efterskole, Faaborg-Midtfyn Kommune

EVALUERING EFTERSKOLEN 2015/16 KLASSERAPPORT. 10 Broby Fri- og Efterskole, Faaborg-Midtfyn Kommune EVALUERING EFTERSKOLEN 2015/16 KLASSERAPPORT 10 Broby Fri- og Efterskole, Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Resumé Dette notat viser resultater fra den nationale trivselsmåling fra foråret 2017 for eleverne i 4.-9. klasse i folkeskolen. Elevernes trivsel præsenteres i

Læs mere

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. - vejen til et bedre indeklima Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. Med et inklimeter tilgodeser I den nye skolereform og sætter fokus

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS Udvikling i U-værdier Krav i 1979 Linjetab i 2001 2 1 www.energikoncept.dk 3 http://www.byggeriogenergi.dk/ 4 2 Energiløsninger bliver revideret og bliver løbende

Læs mere

Evaluering af undervisningsmiljøet, uge 36, 2005

Evaluering af undervisningsmiljøet, uge 36, 2005 Evaluering af undervisningsmiljøet, uge 36, 2005 84 elever har spørgeskemaet. Alle tal er angivet i antal/procent. Er der JA 51. Rum, der særligt tiltaler dig (f.eks. pga. stemningen, farverne eller indretningen)?

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme

Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme Dette notat omhandler etablering af ventilation ved individuel ombygning og er tænkt anvendt ved tilbudsgivning og indledende projektering. Notatet

Læs mere

Energimærke. Adresse: Langrejsvej 4 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Langrejsvej 4 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Langrejsvej 4 Postnr./by: 6600 Vejen BBR-nr.: 575-028683-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima?

Læs mere

Hvad er kilderne til forurening i vores boliger?

Hvad er kilderne til forurening i vores boliger? Hvad er kilderne til forurening i vores boliger? Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning Bruttoliste over

Læs mere

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED HENRIK M. TOMMERUP RAMBØLL - RENOVERING & BYGNINGSFYSIK HMT@RAMBOLL.DK SKOVPARKEN, ALMENBOLIGER Rambøll har for Lejerbo udarbejdet helhedsplan for renovering

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Birkhøjen 10D 8382 Hinnerup BBR-nr.: 710-013477-001 Energikonsulent: Bjarne Bilskov Jespersen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Energirenovering af Ryesgade 30

Energirenovering af Ryesgade 30 EUDP projekt 9: Udvikling og 1:1-demonstration af koncepter til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1 9 13 Partnere i udviklingsprojekt: Støtte til udviklingsprojekt: Parter i byfornyelsesprojekt

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Elme Alle 6A 8963 Auning BBR-nr.: 707-114253-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Ventilation Historisk perspektiv Utætte bygninger Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Historisk perspektiv Industrialiserede tidsalder Personbelastningen stiger Varmebelastende udstyr

Læs mere

Ombygning og helhedsrenovering / Kirkebjerg Skole

Ombygning og helhedsrenovering / Kirkebjerg Skole Ombygning og helhedsrenovering / 2016 Kirkebjerg Skole En bevaringsværdig aulaskole Kirkebjerg Skole er opført i 1943 som et anlæg bestående af en markant hovedbygning med klasselokaler og en aula i tre

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Rouloen 31 Postnr./by: 8250 Egå BBR-nr.: 751-387571-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Indeklimaklassificering

Indeklimaklassificering Indeklimaklassificering Firkanten I 1, 2630 Taastrup Konsulent Lasse Michaelsen / BK Consult / 19.09.2011 1 af 14 Beskrivelse af ejendommen Gadenavn Firkanten I 1 Postnr. og by 2630 Taastrup Kommune Høje

Læs mere

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år.

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år. 1 UndervisningsMiljøVurdering UMV- Farmakonomskolen 2014 Loven om elevers og studerendes undervisningsmiljø kræver, at alle uddannelsessteder udarbejder en skriftlig undervisningsmiljøvurdering (UMV) mindst

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Inkie Holst, Mine arbejdsområder. Projektleder, driftschef

Inkie Holst, Mine arbejdsområder. Projektleder, driftschef Drift af indeklima Inkie Holst, Projektleder, driftschef Mine arbejdsområder - Vedligehold af ejendomme - Renoveringsopgaver - Kontakt og information til beboere om renovering - Ikke tekniker Signalement

Læs mere

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering Konsortiet Grontmij/Cowi ENERGISTYRELSEN PCB I SKOLER NOTAT, REVIDERET, 16 MAJ 2013 ADRESSE Grontmij A/S Granskoven 8 2600 Glostrup KONTAKT Majbrith Langeland MLS@Grontmij.dk Tlf: 98799876 Marie Kloppenborg

Læs mere

Beboer evaluering af 6 prøvehuse Spørgeskemaundersøgelse, april 2014

Beboer evaluering af 6 prøvehuse Spørgeskemaundersøgelse, april 2014 Beboer evaluering af 6 prøvehuse Spørgeskemaundersøgelse, april 2014 Indhold: 0. Indledning kort om undersøgelsen side 2 1. Sammenfatning side 4 2. Viben 8C side 6 A. Gennemgang af resultater B. Søjlediagrammer

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Liljevej 1 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj BBR-nr.: 306-012220-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Rønbækskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Rønbækskolen. Projektkatalog. Answers for energy Rønbækskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Tænk grønt det betaler sig

Tænk grønt det betaler sig Tænk grønt det betaler sig I årtier er bygninger blevet opvarmet og ventileret uden hensyntagen til energiforbrug og CO2-udledning. I dag står verden over for klimaudfordringer, som gør, at måden, hvorpå

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Engstrandskolen. Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Engstrandskolen. Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Engstrandskolen Adresse Placering Beskrivelse af bygningen Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Engstrandskolen er bygget i 1978 i 2 etaper, og er renoveret i 2003. Bygningerne

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Christiansfeld Skole, klassetrin Kolding Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Christiansfeld Skole, klassetrin Kolding Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Kolding Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Temaer om trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold

Læs mere

Case 4: Lyd og akustik påvirkes når skolen energirenoveres. https://www.youtube.com/watch?v=-gycthhzh0o

Case 4: Lyd og akustik påvirkes når skolen energirenoveres. https://www.youtube.com/watch?v=-gycthhzh0o Case 4: Lyd og akustik påvirkes når skolen energirenoveres https://www.youtube.com/watch?v=-gycthhzh0o Regler for skolebørns lydmiljø Det er ikke længe siden at der endelig kom lidt regler for skolebørns

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Forsøg med luftkvalitet / CO2

Forsøg med luftkvalitet / CO2 Forsøg med luftkvalitet / CO2 Formålet med forsøget: Formålet med forsøget er at lære eleverne om indeklima og luftkvalitet, og hvordan de skal aflæse klassens inklimeter. Forsøget vil i praksis illustrere,

Læs mere