Sammenhængende kommunal ungeindsats

Transkript

1 Sammenhængende kommunal ungeindsats Dette notat indeholder en beskrivelse af den kommende kommunale ungeindsats, som skal træde i kraft 1. august Samtidig skal notatet klæde Børn, Familie og Uddannelsesudvalget og Beskæftigelsesudvalget på til at træffe beslutninger om den kommende kommunale ungeindsats i Guldborgsund Kommune. I den forbindelse er en beskrivelse af Modeller for organisering af den kommunale ungeindsats Målgrupperne for den kommunale ungeindsats Kontaktpersonordningen for årige De økonomiske konsekvenser af den kommunale ungeindsats. Indledning Folketinget vedtog den 29. maj 2018 Lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Med loven får kommunerne det fulde ansvar for alle unge under 25 år, frem til den unge har gennemført en ungdomsuddannelse og/eller er kommet i beskæftigelse. Loven træder i kraft den 1. august Af loven fremgår det, at kommunerne skal etablere en ungeindsats, der koordinerer den samlede indsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen for unge under 25 år. Formålet med ungeindsatsen er, at understøtte at alle unge bliver parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Hertil kommer, at den unge og forældrene skal opleve kommunen som én samlet indsats på tværs af de kommunale tiltag. Byrådet vedtog på mødet i februar 2017 at hjemtage vejledningsopgaven fra UU Lolland-Falster, hvilket i praksis betyder at vejledningsopgaven dags dato er kommunalt forankret og varetages af UU Guldborgsund, hvilket også er hensigten med den nye lovgivning. Lovgivning om kommunal ungeindsat siger, at kommunerne skal forholde sig til nedenstående Den kommende kommunale ungeindsats skal omfatte følgende: Ungdommens Uddannelsesvejledning s nuværende funktioner og opgaver i forhold til uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen og 10. klasse, herunder mulighed for erhvervspraktik samt intro og brobygningsforløb skal fortsætte Vejledning om åriges pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse mv., herunder opretholdelse af 5 dags kontaktfrist og 30 dages tilbudstid skal fortsætter At unge der hverken er i arbejde eller uddannelse får en uddannelsesplan, der skal fungere som én sammenhængende plan for den unge og alle involverede myndigheder. Beskrivelse af behov for specialundervisning, specialpædagogisk bistand, pædagogisk-psykologisk rådgivning og misbrugsindsats. Koordinering af opsøgende funktioner i forhold til virksomhedspraktikker og praktikpladser for unge i uddannelsessporet Erhvervsgrunduddannelse (EGU) på Forberedende Grunduddannelse (FGU). 1

2 Målgruppevurdering og udarbejdelse af uddannelsesplan til FGU. Opsøgende og opfølgende indsats til unge under 25 år, som hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddannelse. Jobcenterets eksisterende funktioner og opgaver over for de unge. Vedligeholdelse og ajourføring af det fælles datagrundlag, så der skabes overblik over målgruppen. Tildeling af en gennemgående kontaktperson til unge med behov for støtte fra flere enheder i kommunen, så den unge primært har én kontaktperson i kommunen. I Guldborgsund kommune gør vi allerede nedenstående De nye krav til den sammenhængende kommunale ungeindsats matcher i høj grad nuværende praksis, der tog sin begyndelse tilbage i januar 2012, da Center for Arbejdsmarked og Ungdommens Uddannelsesvejledning flyttede ud på Kringelborg Allé (CELF). Målgruppen for udflytningen var dels de årige, der var i risiko for at falde fra ungdomsuddannelse jævnfør Lov om pligt til uddannelse, beskæftigelse mv. og dels de ledige unge i alderen år jævnfør Lov om aktiv beskæftigelsesindsats og Lov om aktiv socialpolitik. Som følge af kontanthjælpsreformen, 1. januar 2014, blev målgruppen for Unge & Uddannelse udvidet til også at omfatte de ledige årige. Unge & Uddannelse, under Center for Arbejdsmarked, er efterfølgende i 2013 og 2014 blevet udvidet til at omfatte Lov om social Service for unge i alderen årige. Unge & Uddannelse rummer ligeledes en exitkoordinator/ssp+ konsulent. Ungdommens Uddannelsesvejledning Guldborgsund bidrager til Unge & Uddannelse ved at være fysisk placeret på de samme adresser som Unge & Uddannelse. På CELF er der åben uddannelsesvejledning mandag til torsdag, i Jobbutikken er der ligeledes åben uddannelsesvejledning mandag til fredag. Hertil kommer at Ungdommens Uddannelsesvejledning har åben vejledning på SOSU og i Center for afhængighed hver 14. dag. De unge der møder op i den åbne vejledning, udarbejder sammen med vejlederen en uddannelsesplan og flere unge vælger på den måde den offentlige forsørgelse fra. Der er på tværs af Unge & Uddannelse, Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelsesinstitutionerne, udviklet en relationen samarbejdskultur med respekt for hinandens faglighed og kompetencer. Den nuværende samarbejdsform rummer allerede de fleste af kravene til den kommunale ungeindsats Ungdommens Uddannelsesvejledning varetager grundskolevejledningen fra 6. til og med 10. klasse, herunder virksomhedsbesøg på 7. årgang og obligatorisk erhvervspraktik på 8. årgang. Hertil kommer brobygningsaktiviteter fra 4. årgang til og med 10. klasse. Der er et tæt og formaliseret samarbejde mellem folkeskoler, privatskoler, friskoler, ungdomsskole og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Ungdommens Uddannelsesvejledning har ansvaret for de årige, således alle unge overholder Lov om pligt til uddannelse, beskæftigelse mv. Ungdommens Uddannelsesvejledning koordinerer praktik i op til 13 uger med grundskolen, ungdomsskolen og Unge & Uddannelse. Der er et formaliseret samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og efterværnsteamet omkring de unge, der er målgruppevurderet til efterværen jævnfør Lov om social service Ungdommens Uddannelsesvejledning opretholder 5 dags kontaktfrist og 30 dages tilbudstid. 2

3 Alle unge der søger uddannelseshjælp bliver mødt af en vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning. Der udarbejdes et samarbejdsskema der kan sidestilles med en uddannelsesplan. Samarbejdsskemaet følger med den unge og vejlederen fra Ungdommens Uddannelsesvejledning deltage i det videre samarbejde efter en individuel vurdering. Ungdommens Uddannelsesvejledning og Unge & Uddannelse koordinerer og indhenter samtykke fra borgeren og sikre den nødvendige dokumentation evt. fra anden myndighed, herunder Psykologisk Pædagogisk Center, Socialpsykiatrien & Center for Afhængighed med flere. Et uformelt samarbejde mellem Job og Virksomhedsservice og Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) Et formelt samarbejde mellem Job og Virksomhedsservice og Unge & Uddannelse Ungdommens Uddannelsesvejledning kontakter unge under 25 år, som hverken er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse. Kontakten er formaliseret og finder sted den 1. april og den 1. oktober. Den lovpligtige beskæftigelsesindsats efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og Lov om en aktiv socialpolitik varetages af Unge og Uddannelse for målgruppen år. Dele af kontaktpersonsordningen, herunder koordination af den unges uddannelsesplan varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning Guldborgsund. Data koordineres I Guldborgsund kommune vil det nye være nedenstående: De nye aktiviteter og arbejdsopgaver i forbindelse med den kommunale ungeindsats Målgruppevurdering og uddannelsesplan til den forberedende grunduddannelse (FGU), skal kommunalt forankres Kommunerne skal koordinere den opsøgende funktion i forhold til virksomhedskontakten, herunder FGU-skolernes praktik- og erhvervstræningsforløb. Gennemgående kontaktperson til unge med støttebehov fra 8. årgang. Model for organisering af en koordineret ungeindsats Som et led i arbejdet med den kommunale ungeindsats er der nedsat dels en projektgruppe der består af direktion og centerledelserne samt en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Center for Børn og Læring, herunder Ungdommens Uddannelsesvejledning og Arbejdsmarked, herunder Unge & Uddannelse. På udvalgsmøderne i december 2018 er fremlagt og godkendt en tids- og handleplan for arbejdet med den kommunale ungeindsats. Hertil kommer at Guldborgsund kommune deltager i et KL partnerskab om den kommunale ungeindsats. Tids- og handleplanen indeholder dels den politiske behandling og godkendelse af den kommunale ungeindsats og dels de milepæle der er aftalt med Partnerskabet og KL. (Der henvises til bilag 1) I regi af projektets styre- og arbejdsgruppe er der udarbejdet to overordnede forslag som model for organisering af den kommunale ungeindsats i Guldborgsund Kommune. A. Relationel forpligtende koordinering med det Guldborgsundske mindset i fokus - en model der tager afsæt i den nuværende organisering. B. Center baseret en model hvor ungeindsatsen samles under et Center i Guldborgsund Kommune. I denne model samles Unge & Uddannelse, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Psykologisk Pæda- 3

4 gogisk Center, Socialforvaltning & Politi (SSP). Der er involveret tre centre Familie & Forebyggelse, Børn & Læring og Arbejdsmarked. Model A Relationel forpligtende koordinering med det Guldborgsundske mindset i fokus på tværs af Center for Arbejdsmarked, herunder Unge & Uddannelse, Center for Børn og Læring, herunder Ungdommens Uddannelsesvejledning Guldborgsund samt Familie & Forebyggelse, herunder Psykologisk Pædagogisk Center samt SSP. I denne model fastholdes den nuværende center- og teamstruktur. Økonomien og det juridiske ansvar forbliver, hvor den er i dag. Relationel formaliseret koordinering Relationel koordinering er et paradigmeskift i måden at løse velfærdsopgaverne på, der grundlæggende handler om bedre at forstå, hvordan ens egen del af arbejdet indgår i en større sammenhæng. Der er en omfattende forskningsmæssig dokumentation for, at en høj grad af relationel koordinering har en række positive virkninger på organisationens performance (Væksthus for ledelse) I Guldborgsund kommune er der i dag en række samarbejdspartnere som arbejder tæt sammen omkring den unge vedr. uddannelse, forsørgelse, praktik og job. Disse potentialer og professionelle relationer vil model A tage afsat fra og videreudvikle og udvide, således den understøtter de lovbundne krav til den kommunale ungeindsats og dermed det helhedsorienteret blik med uddannelsesplanen som omdrejningspunkt. Forskning har vist, at relationel koordinering er særlig vigtig og værdifuld i situationer med følgende tre kendetegn (Væksthus for ledelse): Når der mellem de funktioner, der skal løse opgaven, er en høj grad af gensidig afhængighed, så det er umuligt for én funktion at lykkes på egen hånd. Når opgaven har en høj grad af kompleksitet og uforudsigelighed. Når opgaven skal løses effektivt under tidspres, så deltagerne er nødt til at kunne træffe hurtige beslutninger og reagere på nye signaler i situationen. Relationel koordinering er en specifik teori om, hvordan vi kan effektivisere de mellemmenneskelige processer med henblik på at øge produktivitet, effektivitet og kvalitet i komplekse samarbejdsopgaver. I kommunerne er den især relevant, når det handler om at koordinere indsatsen for borgere med særlige behov (Carsten Hornstrup, Væksthus for ledelse). Model A kalder på, at der ud over den eksisterende praksis, udvikles og etableres to tværgående samarbejdsfora, hvor uddannelsesplanen får en endnu mere central rolle som både igangsættende og justerende i forhold til den unges videre forløb. Disse møder skal styres af en ledelsesrepræsentant med kendskab til uddannelse og/eller beskæftigelse. Model A Relationel forpligtende koordinering med det Guldborgsundske mindset i fokus Det gør vi allerede Fra ung til voksen En relationelt forpligtende koordinering med et særligt fokus på overgangen fra det 17 til det 18 år. Hvem deltager: Det skal vi udvikle/etablere Følgende aktører kan inviteres ind alt afhængig af, hvad uddannelsesplanen kalder på: SSP+ Center for Afhængighed Repræsentant fra FGU 4

5 Ledelsesrepræsentant på hvert møde jf. beslutningskraft Unge & Uddannelse, jf. myndighedsopgaver inden for den sociale og beskæftigelsesrettede lovgivning Ungdommens Uddannelsesvejledning jf. sammenhæng i den unges uddannelsesforløb Socialområdet, myndighed Fra ung til uddannelse En relationelt forpligtende koordinering for de årige, der er i risiko for ikke at påbegynde en ungdomsuddannelse eller unge der er frafaldstruet fra en ungdomsuddannelse eller som har udfordringer med at påbegynde en aktivitet. Hvem skal deltage: Ledelsesrepræsentant på hvert møde, jf. beslutningskraft Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. sammenhæng i den unges uddannelsesforløb Unge & Uddannelse, jf. myndighedsopgaver inden for den sociale og beskæftigelsesrettede lovgivning Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, jf. understøttelse af unge med kognitive og sociale udfordringer Følgende aktører kan inviteres ind alt afhængig af, hvad uddannelsesplanen kalder på: SSP+ Center for Afhængighed Repræsentant fra FGU Model B ungeindsatsen samles under et center. I denne model samles Unge & Uddannelse, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Psykologisk Pædagogisk Center og Socialforvaltning & Politi (SSP). Der er involveret tre centre i denne model Familie & Forebyggelse, Børn & Læring og Arbejdsmarked. I denne model samles alle involverede aktør fra de tre centre, Familie & Forebyggelse, Børn & Læring og Arbejdsmarked, på en matrikel, under en samlet ledelse med egen økonomi. I Guldborgsund kommune er der i dag en række samarbejdspartnere som arbejder tæt sammen omkring den unge vedr. uddannelse, forsørgelse, praktik og job. Model B vil kræve en ny organisationsstruktur i Guldborgsund kommune hvor disse aktører samles. Model B vil på sammen måde som model A understøtte 5

6 det Guldborgsundske mindset. Der vil ligesom i model A være behov for at udvikle en række samarbejdsfora således de forskellig fagfagligheder bringes i spil. Da model B lægge op til en organisationsforandring kræver den en bred involvering af de respektive Centre, herunder MED udvalg. Indstilling vedr. model for organisering af en koordineret ungeindsats Center for Børn & Læring samt Center for Arbejdsmarked indstiller, at Børn, Familie og uddannelsesudvalget samt Beskæftigelsesudvalget tager stilling til, hvilken organisering der ønskes om den kommunale ungeindsats: Model A: Relationel forpligtende koordinering med det Guldborgsundske mindset i fokus - en model der tager afsæt i den nuværende organisering. Model B: Center baseret en model hvor ungeindsatsen samles under et Center i Guldborgsund Kommune. I denne model samles Unge & Uddannelse, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Psykologisk Pædagogisk Center og Socialforvaltning & Politi (SSP). Der er involveret tre centre Børn & Læring, Arbejdsmarked og Familie & Forebyggelse. Uanset hvilken model der kommer til at kendetegne den fremtidige kommunale ungeindsats, vil der skulle arbejdes målrettet med snitflader og samarbejdsformer. Administrationens anbefaling vedr. model for organisering af en koordineret ungeindsats Center for Børn & Læring samt Center for Arbejdsmarked anbefaler model A, da denne model sikre en høj integritet og faglighed og en mulighed for at fortsætte ud af et spor der allerede er lagt en solid grundsten til. Derudover at modellen vil sikre at der er et fagligt bagland som vil kunne kvalificere og udvikle indsatsen. Center for Børn & Læring samt Center for Arbejdsmarked anbefaler derfor, at den nuværende organisering bevares, da denne understøtter en kerneopgave med et højt fagligt fokus. Samtidig vil direktionen og centerledelserne følge den samlede indsats og herunder organiseringen tæt. Målgrupper for den kommunal ungeindsats Målgruppen for den kommunale ungeindsatsen er unge i alderen år, som enten modtager eller er i risiko for at modtage offentlig forsørgelse. Gruppen kan yderligere inddeles i følgende fire delmålgrupper: Målgruppe A: Alle unge i grundskolen og 10. klasse der er vurderet foreløbig ikke uddannelsesparat og dermed er i risiko for ikke at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse. Målgruppe B: Unge i alderen år der ikke er kommet i gang med en aktivitet i direkte forlængelse af grundskolen eller som er frafaldstruet/falder fra en ungdomsuddannelse. 6

7 Målgruppe C: Unge under 25 år der hverken er i gang med eller har fuldført én ungdomsuddannelse, i forhold til opsøgende og opfølgende indsats med vejledning om uddannelse og erhverv. Målgruppe D: Unge under 25 år der er omfattet af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Ud over målgruppen for den kommunale ungeindsats, varetager Unge & Uddannelse den beskæftigelsesrettede indsats for aldersgruppen årige. Datagrundlag Målgruppen for den koordineret og sammenhængende ungeindsat vil omfatte følgende grupper: Unge i alderen år i uddannelse og job fordelt på type af uddannelse og type beskæftigelse, pr. 15. marts år år Kilde 0-punktsanalyse marts 2019 Antal personer Andel af aldersgruppen Antal personer Andel af aldersgruppen Elever i grundskolen (indskrevet på folkeskole, privatskole, friskole eller efterskole) % 18 0,4% Elever på gymnasium (optaget på STX, HHX, eller HF) % ,9% Elever på EUD (optaget på en erhvervsuddannelse) ,4% ,4% Elever på skoler under den kommende FGU ,3% 223 5,1% Elever visiteret til STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) 10 0,3% 57 1,3% Elever fritaget grundet sygdom (fritaget for Pligt til uddannelse eller job grundet dokumenteret sygdom) 9 0,3% Unge der opfylder undervisningspligten på anden vis (arbejder minimum 18 timer om ugen, er i praktik eller registreret som udvekslingsstudent.) 71 2,2% 1 STX (Almen studentereksamen), HHX (Merkantil studentereksamen), HTX (Teknisk studentereksamen) eller HF (Højere forberedelseseksamen) 2 Teknologi, byggeri og transport, Fødevarer, jordbrug og oplevelser, Kontor, handel og forretningsservice eller Omsorg, sundhed og pædagogik 3 Produktionsskole, Erhvervsgrunduddannelse (EGU), Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), Almen voksenuddannelse (AVU), Ordblindeundervisning på VUC eller Kommunal ungdomsskole 7

8 Unge der er i gang med anden aktivitet (Aftjener værnepligt, er på højskoleophold, elev på TAMU 4, arbejder på heltid/ deltid eller lignende) 2 0,1% 273 6,2% Jobparate unge 5 (modtagere af dagpenge og kontanthjælp) 98 2,2% Uddannelsesparate unge 6 (modtagere af uddannelseshjælp) 115 2,6% Aktivitetsparate unge 7 (eksempelvis modtagere af uddannelseshjælp, kontanthjælp, forrevalidender og revalidender) 149 3,4% Unge der modtager øvrig offentlig forsørgelse (rehabilitander, borgere i jobafklaring, modtagere af sygedagpenge, førtidspension og ledighedsydelse mv.) 121 2,8% Unge uden registreret aktivitet (mørketal) ,6% ,6% Unge i alt % % Undervisningsministeriet har meldt et skøn ud jf. elevgrundlag for FGU fordelt på kommuner. Ministeret forventer at Guldborgsund kommune har et elevgrundlag svarende til 219 årsværk. Der er derfor foretaget en opgørelse over elevgrundlaget, som baserer sig på tre forskellige elementer. Det ene element er det faktiske forbrug af produktionsskoletilbud og egu i de enkelte kommuner baseret på regnskabstal. Det andet element er den anslåede fordeling af brugen af AVU, FVU, OBU og KUU fordelt på kommuner. Endelig er det tredje element baseret på restgruppens størrelse (unge uden uddannelse/job) og fordeling på kommunerne og udtrykker derfor kommunens umiddelbare behov for en indsats. De tre elementer vægtes herefter sammen i en samlet fordeling, der samlet set udgør Undervisningsministeriets bedste skøn på den fremtidige FGU-aktivitet fordelt på kommuner (UVM 2017). 4 TAMU (Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelse) 5 Jobparate unge er ledige unge, som Jobcenteret har vurderet umiddelbart er klar til at komme i beskæftigelse 6 Uddannelsesparate unge er ledige under 30 år, som Jobcenteret har vurderet umiddelbart eller med lidt støtte kan starte på og gennemføre en uddannelse 7 Aktivitetsparate unge har brug for ekstra hjælp og støtte for på længere sigt at kunne gennemføre en uddannelse eller komme i beskæftigelse 8 Unge uden registreret aktivitet udgør differencen mellem kommunens samlede antal unge i aldersgruppen og unge, der enten gennem aktivitet eller indkomst er registreret i forskellige kommunale databaser. Gruppen dækker over a) unge, der er i gang med en videregående uddannelse, b) unge i ordinær beskæftigelse samt c) unge der ikke modtager offentlige forsørgelse, er registreret som uddannelsessøgende eller har en arbejdsmarkedsindkomst 8

9 Som opsummering på 0-punkts analysen fra marts 2019 er der 264 unge i gang på skoler der pr. 1. august 2019 kommer til at ligger under FGU en. Aktuel status på FGU målgruppen 1) Antallet af unge med en positiv målgruppevurdering. 29 unge fra grundskolen 25 unge fra EGU (gammel ordning) 25 unge fra KUU (gammel ordning) 2) Antallet af unge, som er ved at blive målgruppevurderet, og forventes positivt målgruppevurderet. Umiddelbart efter 14. april målgruppevurderes nuværende produktionsskoleelever til FGU: 20 unge ud af 40 forventes at fortsætte på FGU 50 unge fra VUC (AVU/FVU) forventes at få en positiv målgruppevurdering 20 unge der er vurderet ikke uddannelsespart, har FGU som deres 2. prioritet 3)Antallet af unge, der er på offentlig forsørgelse, primært de uddannelsesparate, og forventes positivt målgruppevurderet. 4) Antallet af unge, som forventes positivt målgruppevurderet til opstart 1. august. 70 ledige unge (i dag er disse unge forsørget af SU da de er i gang på Liv og Læring på VUC) I alt 239 unge Kommunal strategi for FGU målgruppen Den forberedende grunduddannelse kan vare op til 2 år og er sammensat af tre spor: 9

10 Målgruppen for FGU er unge under 25 år, der har brug for en særlig indsats efter grundskolen for at blive klar til en erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller beskæftigelse. Unge, der alene skal forbedre deres niveau i dansk og/eller matematik for at opfylde adgangskravene til en erhvervsuddannelse, kan løbende få denne opkvalificering i FGU. Konkret sker dette på basisforløb, hvor der er løbende optag. Dette gælder også for unge på uddannelseshjælp. Derudover skal unge, der selv giver udtryk for, at de vil påbegynde FGU, også tilbydes en målgruppevurdering. Unge, der har gennemført en STU kan, hvis de har tilegnet sig færdigheder, målgruppevurderes til FGU. Der skal tages stilling til hvilke målgrupper, der skal prioriteres i forhold til opstart på FGU en. Målgrupper: Fordele: Ulemper: Målgruppe 1: Alle unge i grundskolen og - Den unge oplever ikke et slip fra grundskolen - Umotiverede eller ikke parate unge kan have 10. klasse der er vurderet - Tidlig forebyggende indsats brugt sin tid på FGU som ikke uddannel- sesparat og efterfølgende - Den unge har en uddannelsesplan på lige fod med andre unge 18 årig uden at være opkvalificeret til ordinær ikke har bestået optagelsesprøven. - Den unge er i gang med en aktivitet der har fokus på opkvalificering uddannelse og herved skulle forsørges på uddannelseshjælp - At være en del af et ungdomsmiljø - Det pædagogiske miljø er for stort 10

11 Målgruppe 2: Unge i alderen årige der falder fra en ungdomsuddannelse eller ikke længere opfylder pligt til uddannelse/beskæftigelse Målgruppe 3: Unge under 25 år der er omfattet af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. - Den unge oplever ikke at stå uden aktivitet ved et frafald fra ungdomsuddannelse/beskæftigelse - Den unge er i gang med en aktivitet der har fokus på opkvalificering - Den unge har mulighed for at arbejde med de barriere, der har været årsag til frafald fra ungdomsuddannelse - At være en del af et ungdomsmiljø - Den motiverede og uddannelsesparate unge kan gennemføre FGU en på kortere tid end max svarende til 2 år - Den motiverede unge, med personlige, helbredsmæssige samt sociale udfordringer støttes i et uddannelsesmiljø - Den unge er i gang med en aktivitet uden for Jobcenteret positivt ikke at modtage uddannelseshjælp - Mulighed for i et uddannelsesmiljø at arbejde med de barriere, der har været årsag til frafald fra tidligere ungdomsuddannelse/beskæftigelse - At være en del af et ungdomsmiljø - Timetallet - FGU måles på effekt ift. varighed og udslusningsaktivitet - Timetallet kan være nedsat, hvor der ydes fuld betaling i samlet set 2 år (opgjort i timer). Perioden ud over 2 år er fuld kommunal udgift - Umotiverede eller ikke parate unge kan have brugt sin tid på FGU som 18 årig uden at være opkvalificeret til ordinær uddannelse og herved skulle forsørges på uddannelseshjælp - Det pædagogisk miljø er for stort - Timetallet - FGU måles på effekt ift. varighed og udslusningsaktivitet - Timetallet kan være nedsat, hvor der ydes fuld betaling i samlet set 2 år (opgjort i timer). Perioden ud over 2 år er fuld kommunal udgift - Umotiverede unge klipper af perioden og opnår derved ikke effekt af FGU ift. nationale måltal - Unge der ikke er klar pga. faglige, personlige samt helbredsmæssige udfordringer klipper af perioden og opnå derved ikke effekt af FGU ift. nationale måltal - Fuld kommunal finansiering efter 2 år - Timetallet - Ny zapper kultur mellem forskellige ydelser + 11

12 Målgruppe 4: Unge i aldersgruppen 25 til 30 år der er omfattet af Lov om aktiv beskæftigelse - De unge skal til vælge uddannelsen da der ikke kan gives trin tre uddannelsespålæg - Den unge er i gang med en aktivitet der har fokus på opkvalificering - Den unge har mulighed for at arbejde med de barriere, der har været årsag til frafald fra uddannelse/beskæftigelse krav kræver ens retning ift. fremmødekrav - FGU måles på effekt ift. varighed og udslusningsaktivitet - Timetallet kan være nedsat, hvor der ydes fuld betaling i samlet set 2 år (opgjort i timer). Perioden ud over 2 år er fuld kommunal udgift - Fuld kommunal finansiering Effektmål for målgruppen Det nationale uddannelsespolitiske mål er, at alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse. Det betyder, at: 1. I 2030 skal mindst 90 procent af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse. 2. I 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret. 3. Alle unge under 25 år, der hverken er i gang med eller har fuldført mindst én ungdomsuddannelse har ret til at få en uddannelsesplan, og skal gennem en opsøgende og opfølgende indsats tilbydes vejledning om mulighederne for at øge deres formelle kompetencer på kort og længere sigt. Dertil kommer det nationale mål 1 for erhvervsuddannelsernes udvikling, som særligt UU Guldborgsund og Center for Børn og læring arbejder efter: 1. Andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, skal op på 25 procent i 2020, og andelen skal øges til mindst 30 procent i Indstilling vedr. målgruppen for den kommunale ungeindsats Center for Børn & Læring samt Center for Arbejdsmarked indstiller, at Børn, Familie og uddannelsesudvalget samt Beskæftigelsesudvalget tager stilling til, hvilke målgrupper der i prioriteret rækkefølge skal målgruppevurderes til opstart på den forberedende grunduddannelse (FGU). Anbefaling vedr. målgruppen for den kommunale ungeindsats Det anbefales at de årige prioriteres, således de ikke oplever et uddannelsesslip. Herefter anbefales det at det er de motiverede årige unge der prioriteres. 12

13 Kontaktpersonordning for årige Model A: Uddannelsesvejlederen som den unges kontaktperson. Kontaktpersonens hovedopgave er at støtte den unge i at realisere sin uddannelsesplan. For nogle unge vil kontaktpersonen primært være bindeleddet til andre kommunale indsatser. Kontaktpersonen skal give de unge oplevelsen af at have én kontakt til kommunen. For andre unge med et særligt behov for støtte til at få struktur på deres liv og mestre hverdagen bedre vil kontaktpersonens opgaver primært knytte sig til at få den unges hverdag til at fungere, herunder at møde til tiden på uddannelsesstedet eller arbejdspladsen (Lov om kommunal indsats for unge under 25 år). Uddannelsesvejlederen er den professionelle aktør der har det særligt myndighedsansvar, at de ikke uddannelsesparate elever afslutter grundskolen med en uddannelsesplan. Hertil kommer, at uddannelsesvejledere følger den unge i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse og videre ind i voksenlivet. Uddannelsesvejlederen slipper først den unge, ved gennemført ungdomsuddannelse eller ved tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. Model A peger på uddannelsesvejlederen som den unges kontaktperson, fordi: Den lovpligtige uddannelsesvejledning i Guldborgsund kommune er organiseret således, at vejlederen er gennemgående og støtter den unge i alle overgange. Uddannelsesvejledningen i Guldborgsund kommune er godt forankret i det tværfaglige samarbejde Uddannelsesvejlederen koordinerer allerede i dag uddannelsesplanen med anden myndighed fra Unge & Uddannelse Uddannelsesvejlederne har erfaring med at være bindeleddet mellem den unge og andre indsatser i Guldborgsund kommune Uddannelsesvejlederen har kompetence til at støtte den unge i at realisere sin uddannelsesplan En praksisfortælling fra Sakskøbing UU vejlederen møder for første gang Peter i 7.kl., da hans kontaktlærer beder UU vejlederen om at blive tilknytte til en GUSA, da man er bekymret for Peters umiddelbare uddannelsesmuligheder pga. fravær og manglende engagement. I forbindelse med GUSA en kommer det frem at Peter er meget skoletræt, da han især synes det er svært at sidde stille. For at give Peter en gulerod til at komme mere i skole etableres en praktik hos en lokal VVS er. VVS eren har i tidligere samarbejde med UU vist sig at være god til de lidt utilpassede skoletrætte drenge. I 8.kl. bliver der afprøvet yderligere to andre praktikker (mekaniker og XL byg) og i samarbejde med Peters sagsbehandler, skole og familie bliver planerne om at komme på efterskole allerede i 9.kl. droppet. GUSA en bliver ligeledes afsluttet i slutningen af 8.kl. da det går ok i skolen nu. Målet er i stedet en opstart på EUD som mekaniker. Peter får tilbuddet om at deltage i Ungdomsskolens TOtalcamp i 9.kl. og han klarer adgangskravet til EUD. Efter opstart på GF1 finder Peter ud af, at han godt kan lide mekanik, men det er faktisk ikke noget han vil arbejde med resten af livet. Til en samtale mellem CELFs elevvejleder, UU vejlederen og mor bliver det aftalt, at Peter skal starte på produktionsskole for at blive mere afklaret. I samarbejde med Multicenter Syds vejleder aftaler UU vejlederen og Peter, at han skal starte i køkkenet. Her får Peter hurtigt mange ansvarsområder og i februar 2019 laver Peter i samarbejde med UU vejlederen en ansøgning på optagelse.dk til Gastronomi uddannelsen på CELF, hvor han starter efter sommerferien. 13

14 Uddannelsesvejlederen vil som kontaktperson være koordinerende således de unge der har behov for generel hjælp til at mestre hverdagene, herunder at komme op om morgene, tildeles en mentor eller anden relevant støtte efter anden lovgivning. Den unge vil via tværgående koordineringsmøder Fra ung til uddannelse & Fra ung til voksen - kunne tildeles en anden kontaktperson i de tilfælde, hvor der er en relation til den unge som står stærkere ift. at understøtte den unges uddannelsespotentiale. Fordele ved model A: Gennemgående og kendt vejleder/kontaktperson fra grundskolen. Høj faglig viden omkring den unges udfordringer, potentiale og behov Stort kendskab til de tværfaglige samarbejdspartner Viden om uddannelses og uddannelsesmuligheder, herunder den unges uddannelseshistorik Den ressource Ungdommens Uddannelsesvejledning i dag anvendes til de ikke uddannelsesparate elever i grundskolen er identisk med dele af beskrivelsen af kontaktpersonens funktion. Den ressource der er afsat til at udmønte Pligt til uddannelse eller job for de årige er ligeledes identisk med dele kontaktpersonens opgaver. Ulemper ved model A: Ansvaret og dermed opgaven kontaktperson kan være vanskeligt at uddelegerer ift. økonomi Model B: Kontaktpersonen afhænger af den unges udfordringer og behov. Kontaktpersonen afhænger af den unges tilhørsforhold opdelt på hhv. grundskole, tværgående aktuelle personer i den unges liv denne ordning vil være gradueret ift. kompleksiteten i den unges udfordringer og behov. Fordele ved model B: Der tages en individuel vurdering fra sag til sag. Ulemper ved model B: Modellen vil være administrativ tung ift. økonomi Kortsigtet kendskab til den unges samlede situation Manglende overordnet kendskab til uddannelse og arbejdsmarked. Manglende langsigtet plan. Indstilling vedr. kontaktpersonordningen for årige Center for Børn & Læring samt Center for Arbejdsmarked indstiller, at Børn, Familie og uddannelsesudvalget samt Beskæftigelsesudvalget tager stilling til, hvilken model for kontaktpersonsordning der ønskes: Model A: Uddannelsesvejlederen som den unges kontaktperson Model B: Kontaktpersonen afhænger af den unges udfordringer og behov. 14

15 Anbefaling vedr. kontaktpersonordningen Center for Børn & Læring samt Center for Arbejdsmarked indstiller, at Børn, Familie og uddannelsesudvalget samt Beskæftigelsesudvalget vælger model A, da denne understøtter helhedstænkningen fra grundskolen til gennemført ungdomsuddannelse/beskæftigelse. Økonomiske konsekvenser af den kommunale ungeindsats Taksten til FGU en er fastsat til kr. til drift pr. årselev og kr. til forsørgelse pr. årselev. Kommunerne yder bidrag til staten, og den samlede finansiering indebærer, at kommunerne afholder ca. 65 pct. af de faktisk afholdte udgifter til FGU, og staten afholder de resterende ca. 35 pct. Statens udgift på 35 % afholdes for 2 år opgjort i timetal. Perioder ud over 2 år er 100% kommunal udgift. Guldborgsund Kommune får DUT-midler til at dække henholdsvis driftsudgifter og forsørgelsesudgifter i forbindelse med, at unge er elever på FGU. Nedenstående tabel viser, hvor meget Guldborgsund Kommune får i DUT-tilskud i (1.000 kr.) DUT til dækning af driftsudgifter DUT til dækning af forsørgelsesudgifter I alt Finansiering af FGU i Guldborgsund kommune Center for Børn & Læring afholder aktuelt udgifter i forbindelse med Produktionsskole samt EGU og KUU. Disse udgifter vil kunne allokeres til FGU. Hertil kommer at Center for Børn & læring har udgifter til AVUforløb på VUC for unge under 18 år. Disse udgifter vil også kunne allokeres til FGU. Desuden afholder Center for Arbejdsmarked aktuelt udgifter til uddannelseshjælp for nogle af de over 18 årige, som bliver en del af målgruppen for FGU. Nedenfor er budget for driftsøkonomien i forbindelse med FGU en: kr Nye udgifter: FGU-takst Besparelser/DUT-tilskud: DUT-tilskud Budget på Børn, Familie og Uddannelsesudvalgets området til nuværende udgifter til produktionsskole, EGU og AVU, der kan finansiere FGU Driftsbudget fra Beskæftigelsesudvalgets område, der kan finansiere FGU Samlede besparelser på driftsøkonomien for Børn, Familie og Uddannelsesområdet:

16 Og her er budget for forsørgelsesøkonomien i forbindelse med FGU en: kr Nye udgifter: FGU-takst Besparelser/DUT-tilskud: DUT-tilskud Besparelser på Beskæftigelsesudvalgets område i udgifterne til uddannelseshjælp Samlede besparelser på forsørgelsesøkonomien for Beskæftigelsesudvalget: Ovennævnte budgettet for driftsøkonomien og forsørgelsesøkonomien i forbindelse med FGU en medfører dermed følgende besparelser for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget og Beskæftigelsesudvalget, såfremt der er 219 årspersoner i gang med FGU en, og 149 årspersoner og 70 årspersoner er henholdsvis under og over 18 år, når de påbegynder FGU en kr Samlede besparelser for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget Samlede besparelser for Beskæftigelsesudvalget Beregningen i ovennævnte skemaerne er under forudsætning af, at Økonomiudvalget frigiver DUT-tilskuddet vedr. forsørgelsesudgifterne til Beskæftigelsesudvalget. Indstilling vedr. de økonomiske konsekvenser af den kommunale ungeindsats Center for Børn & Læring og Center for Arbejdsmarked indstiller, at Børn, Familie og Uddannelsesudvalget og Beskæftigelsesudvalget tager stilling til En kvote for antal årspersoner, der skal visiteres til FGU en, og Hvor mange af dem der skal være under og over 18 år ved påbegyndelsestidspunktet Anbefalinger Administrationen anbefaler, at Kommunen fastsætter en kvote på 219 årspersoner på FGU en, og at 149 årspersoner og 70 årspersoner er henholdsvis under og over 18 år, når de påbegynder FGU en. I så fald Børn, Familie og Uddannelsesudvalget og Beskæftigelsesudvalget beslutter en kvote på 219 årselever til FGU, incl. aldersfordelingen som anbefalet, er der i henhold til ovennævnte budgetgennemgang, den fornødne budgetdækning under begge udvalg. 16