Referat af 2. møde i Grundvandsforum ved Viborg Kommune

Transkript

1 Til medlemmer af grundvandsforum Referat af 2. møde i Grundvandsforum ved Viborg Kommune Mødet blev afholdt d: 24. oktober 2007 kl. 10:00 12:15 på adressen Rødevej 3, 8800 Viborg (hovedbygningen kasernen) i mødelokalet Biblioteket. Tilstede: Bjarne Moustsen, Landbo Midt Wisti Wistisen, Dansk Brøndejerforening Heinrich Nüchel, Dansk Industri Claus Vangsgård, Dansk Vand- og Spildevandsforening Børge Mortensen, Foreningen af Vandværker i Danmark Anders Carlsen for Embedslægeinstitutionen Midtjylland Karl Johan Legaard, afdelingen, Viborg Kommune Jens Ove Nielsen, afdelingen, Viborg Kommune Finn Larsen, Miljøafdelingen, Viborg Kommune Jens Demant Bernth, Miljøcenter Ringkøbing Carsten Buskov, Landbocenter Viborg-Randers (pkt. 4) Afbud fra: Christian Als, Dansk Skovforening 1: Referat fra sidste møde d. 20. juni 2007 Anders Carlsen præsenterede Embedslægeinstitutionen Midtjylland som nu er en del af Sundhedsstyrelsen med sæde i Århus. De dækker 19 kommuner, og vil derfor næppe have ressourcer til at deltage i alle møder. 2: Gebyr (budget, arbejdsprogram) Udskrift af overhead blev omdelt. Jens Ove Nielsen gennemgik vandforsyningslovens regler om gebyr på tilladelser til indvinding af grundvand samt oversigt over de opkrævede beløb og anvendelsen af midlerne i 2007 og Børge Mortensen bemærkede til oplægget om at opkræve samme ørebeløb i 2008 (31,5 øre/m 3 ), at han satte pris på, at beløbet holdes nogenlunde konstant. JON s overheads er vedhæftet referatet (pdf).

2 3: Miljøcenter Ringkøbing. Præsentation af centret og deres opgaver i relation til beskyttelse af drikkevandsressourcerne ved Jens Demant Bernth: I forbindelse med reorganisering af Miljøministeriet hører Miljøcentrene nu under Byog Landskabsstyrelsen. Miljøcenter Ringkøbings område omfatter 8 kommuner. Centret har 60 ansatte heraf 4 årsværk til gebyrfinansieret kortlægning. Miljøcentrets hovedopgaver er indenfor miljømålsloven, vandforsyningsloven, vandog naturovervågning m.m. Indenfor den gebyrfinansierede kortlægning, er det miljøcentrets opgave at udføre den detaljerede kortlægning af grundvandsressourcerne og beskyttelsen af dem mod forurening indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og indenfor oplande til fremtidige vandværker. Miljøcentret lægger vægt på, at kortlægningen sker i samarbejde med kommunerne og lokale arbejdsgrupper. Kortlægningen sker ud fra amternes prioritering. Ingen kortlægning indenfor Viborg Kommune i år. Miljøcentret er opmærksom på, at der i 2008 også skal gang i kortlægning indenfor Viborg Kommune, men ressourcerne er begrænsede. Arbejdet i 2008 er endnu ikke planlagt. Ønsker om kortlægning er velkomne. Miljøcentret arbejder for øjeblikket også med idé-fasen for vandplaner. Vandplanerne er sat i værk som følge af miljømålsloven. Ifølge miljømålsloven skal der udarbejdes vandplaner og handleplaner med henblik på at sikre god tilstand af vandressourcerne (overfladevand og grundvand) i år Arbejdet kører i en 6-års cyklus som gennemløbes 2 gange frem til år JDB fremhævede, at idé-fasen som løber frem til 22. december 2006 er en god og vigtig lejlighed til at påvirke de kommende vandplaner og handleplaner. Alle idéer og bemærkninger er meget velkomne. Vandplanerne kommer i høring 2 halvår På spørgsmålet om betaling af handleplanerne, sagde JDB, at det ville i lang udstrækning blive tale om frivillighed og velvilje, der er ikke umiddelbart økonomiske midler til at betale for handlinger. FL bemærkede, at f.eks. udbygning af rensningsanlæg vil koste betydelige summer. CV bemærkede, at intet er besluttet endnu. Handleplanerne blive kostbare at føre ud i livet, og det kan næppe ske ved ren frivillighed. Manglende penge er næppe et argument i relation til at opfylde vandrammedirektivet. JON bemærkede hertil, at for staten i forhold til EU er penge ikke et argument, men det kan være et argument lokalt. Fra flere blev det nævnt, at det hele er stadig uklart og bl.a. er det endnu ikke lagt fast hvad god tilstand er. CV nævnte at han var bekendt med, at der sandsynligvis ville ske omlægning af landbrugsstøtteordningerne, så de i højere grad kunne komme miljøet til gavn. BjM bemærkede, at det er vigtigt, at handleplanerne og finansiering af dem ikke kommer til at belaste enkeltpersoner, men at der bliver tale om almene byrder. HN tilføjede hertil, at alle skal bidrage til at gennemføre handleplanerne. Der er oprettet en hjemmeside specielt til idé-fasen: Her skal idéer og bemærkninger også lægges ind. JON spurgte om grænsen mellem miljøcentrets og kommunens opgaver i forbindelse med beskyttelse af drikkevandsressourcerne er klart defineret. JDB svarede, at juristerne i Miljøministeriet arbejder på spørgsmålet, men tilføjede, at overfladekortlægningen var en del af miljøcentrets opgave. JDB s overheads er vedhæftet referatet (pdf).

3 4: Landbrug og grundvand (Carsten Buskov, Landbocenter Randers-Viborg) Udskrift af overhead blev omdelt. Kvælstof (N): Jordbunden og muldlaget indeholder en meget stor mængde N ( kg/ha). Den årlige omsætning ved landbrugsdrift er gennemsnitlig 85 kg N/ha. Tilførsel af N til danske marker er fra 1985 til 2005 faldet fra næsten 300 kg N/ha til omkring 200 kg N/ha som følge af de stramninger i brugen af gødning der er gennemført med vandmiljøplanerne. Gennemsnitlig udvaskning af kvælstof fra markerne i hele landet er beregnet til 61 kg N/ha kun ca. 4 kg heraf kan relateres til udbringning af gylle. CB understregede, at disse tal er ved 1 dyreenhed pr. ha som er gennemsnittet for landet som helhed. Udvaskningen vil alt andet lige være 1 5 kg N/ha højere, hvis der gødes med maksimal mængde husdyrgødning. CB understregede i sit indlæg, at vandets indhold af nitratk i de fleste tilfælde reduceres betydeligt undervejs fra rodzonen til grundvandsmagasinet. Sammenligning af udvaskning af kvælstof ved forskellige afgrøder viser, at udvaskningen kan sænkes ved rette valg af afgrøde og efterafgrøde. Vedvarende græs kan sænke udvaskningen op til 50%, men CB tilføjede at store andele af vedvarende græs i driften betyder problemer med ukrudt. CV spurgte hvorfor fraførslen er uændret når udbyttet på markerne formentlig er steget. CB svarede at udbyttet pr. ha er steget lidt i perioden, men samtidig er det dyrkede areal faldet af forskellige årsager. CV spurgte til mulighederne ved kompensation CB vurderede at miljøgræs kan kompenseres med ~ kr/ha med en god reduktion i udvaskning. CV refererede til egne gode erfaringer med arbejdsgrupper hvor problemerne kommer på bordet. AC bemærkede, at drikkevand med 50 mg nitrat/l ikke kan betegnes som godt drikkevand. CV supplerede med at pege på den tidligere vejledende grænseværdi på 25 mg/l som et mål. JON bemærkede om reduktionen af nitrat under rodzonen, at den dels er meget usikkert bestemt og af meget varierende størrelse. I Viborg Amt antog man som tommelfingerregel, at reduktionen fra rodzonen ned til grundvandet var 33%. Pesticider: CB omdelte dansk sammendrag fra en ny rapport fra projektet: Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvandet. (Rapport: The Danish Pesticide Leaching Assessment Programme - Monitoring results May 1999 June 2006). Rapporten påviser forurening af grundvandet på de undersøgte lokaliteter med stofferne metribuzin (produktnavn: Sensor) og rimsulferon (produktnavn: Titus). Metribuzin er forbudt i Danmark siden efterår Rimsulferon anvendes mod ukrudt i kartofler. CB mente, at regelret brug af pesticider på markerne med godkendte midler er rimelig uproblematisk. JON bemærkede hertil, at det er meget vigtigt at der fortsat gennemføres en meget omhyggelig godkendelse at stofferne. Rapporten viser, at det er nødvendigt med meget omhyggelige, langvarige og kostbare feltundersøgelser for at klarlægge stoffernes opførsel i naturen.

4 Vedr. behandling af sprøjteudstyret nævnte CB at der er ny lovgivning på vej, som bl.a. kræver at sprøjteudstyr rengøres i marken, hvor rengøringsvandet kan sprøjtes ud på marken. CB s overheads er vedhæftet referatet (pdf). Den nævnte rapport om pesticider kan findes på: 5: Kommunikation og samarbejde gode/dårlige erfaringer (Claus Vangsgaard, DANVA) CV fortalte, om gode erfaringer såvel fra det der gik godt, som det der gik mindre godt. Følgende stikord kan noteres: Læg en klar kommunikationsstrategi fra starten Hvem skal inddrages: Landbrug, organisationer, borgerforeninger m.v. Benyt flere informationskanaler Husk at orientere også hvis der ikke er sket noget i nogen tid Brug såvel større fællesmøder og små køkkenbordsmøder Inddrag lokal organisation i at arrange og indkalde til møder Find gode lokale kontakter Hav godt og overskueligt materiale med ved hånden evt. gode kort på PC Brug folk der har let ved at snakke med andre Pas på med ikke at tale ned til folk, men forklar tingene efter behov Der vil altid være kværulanter og de ender næsten altid med at få særlig behandling Foreslog at vandværkerne holder et årligt møde med lodsejerne i oplandet HN Spurgte om ikke mange vandværker ringforbindes eller på anden måde slår sig sammen. Det må betyde noget for hvor mange steder der skal gøres en indsat. BM supplerede med, at mange små vandværker sandsynligvis lukker p.g.a. stadig stigende krav til drift og analyser. AC spurgte om det er et problem indvindingen bliver meget stor på nogle kildepladser. JON svarede, at selv om mange små vandværker indstiller driften, vil der stadig være et pænt antal vandværker i kommunen. I den overordnede plan for indsatsplanerne er der kortlægningsområder som skal være kerneneområder for kildepladserne til de fremtidige vandværker. Områderne skal være så store, at der også er en vis reservekapacitet. 6: Indsatsplan Bjerringbro: Bemærkninger til planen fremlagt d. 20. juni JON orienterede om arbejdet med indsatsplanen ved Bjerringbro. JON har deltaget i møde i koordinationsforum ved Favrskov Kommune d. 27. september hvor planen var fremlagt til orientering. Planen mangler nogle få rettelser vedrørende den endelige godkendelsesprocedure. Ændringer af drikkevandsinteresser og områders nitratfølsomhed er en del af vandplanen som varetages af staten.

5 Planen er at den foreliggende indsatsplan gøres klar til forelæggelse for de politiske udvalg i Viborg og Favrskov kommuner i år. De formelle procedurer vedrørende optagelsen i vandplanerne må følge efter. Når planen er klar til forelæggelse for udvalgene, sendes den også ud til Grundvandsforum. JDB oplyste at indsatsplanen ved Bjerringbro kan optages i vandplanen KJL sagde hertil, at det er uacceptabelt, hvis vedtagelse af en indsatsplan skal afvente revision af vandplanen. Viborg Kommune vil drøfte det med Miljøcenter Århus der har den overordnede kompetence på planområdet, og evt. tage det op på højere plan om nødvendigt. 7: Orientering BjM orienterede om sin deltagelse i en temadag om forebyggelses- og sundhedspolitik i Viborg Kommune arrangeret af Forebyggelsesudvalget d. 22. august Der var ca 150 deltagere. Mange emner blev lagt op til drøftelse i arbejdsgrupper. Det blev indsnævret til at børns kost og motion er vigtige fokusområder. Drikkevand er en vigtig sundhedsfaktor, men kvaliteten opleves generelt ikke som et nærværende problem. Punktforurening med bakterier i vandforsyningen via rør og beholder kræver opmærksomhed. KJL bemærkede at i hele sit arbejde prøver at tænke meget i helheder, hvor de overordnede mål også omfatter sundhed og velfærd, f.eks. ved at sikre godt drikkevand. 8: Eventuelt Intet 9: Næste møde, dato og emner Forslag til emner: Præsentation af Region Midt og deres arbejde med jordforurening Vandforsyningsstruktur Mødetidspunktet afhænger af det aktuelle indhold, men formentlig i maj Mødet blev afsluttet med en frokost ca. 12:15 Med venlig hilsen Jens Ove Nielsen