Jens rejste spørgsmålet om de stigende omkostninger. I Odense bruges 1,2 mio. kr. årligt på magasiner, svarende til 4 kr. pr. genstand.

Transkript

1 1 Indsamlingspolitik. Møde den 26/ Kort referat af mødet v/inge Kjær Kristensen, Muse um. Skal ses i sammenhæng med Power-points fra dagen- se ODM s hjemmeside Introduktion Jens Toftgaard, Odense Bys Museer. Hvordan skaber vi som museum en god samling for vores nutidige arbejde og for fremtiden? Flere museer arbejder for tiden på at formulere egentlige strategier for en reflekteret indsamling på både det arkæologiske og nyere tids område. Hvordan kan en indsamlingsstrategi danne grundlag for et langsigtet arbejde mod en bedre samling? Jens rejste spørgsmålet om de stigende omkostninger. I Odense bruges 1,2 mio. kr. årligt på magasiner, svarende til 4 kr. pr. genstand. Får vi nok ud af vores samlinger? Der er kun få genstandsbaserede artikler og ca. 2 %, svarende til 6000 genstande, er udstillet på samtlige af Odense Bys Museer. Hvordan forholder vi os til den stigende mængde genstande? Skal arkæologerne hjemtage alt? Skal alle detektorfund gemmes? Spiller den eksisterende samling en aktiv rolle? Nyere tids indsamling har været fokuseret på almuekulturen og den tidlige købstad hvilket ofte er historisk betinget af museets oprettelsestidspunkt. Der er f.eks. indsamlet 754 spinderokke på de danske museer, heraf har Odense de 53! Det er en udfordring at indsamle mere nutidigt- vi har vent os mod industri- og velfærdssamfundet, men her er genstandene standardisere og ikke kun dansk producerede. Kan en digital indsamling for både arkæologer og nyere tid erstatte genstandene? Skal vi styrke de stærke sider eller lukke hullerne i samlingen? Vi ved ikke hvad museerne tilsammen rummer en analyse på baggrund af REGIN, kunne være en ide.

2 2 Tema 1. Strategisk indsamling Samlingens rolle i forskningen for arkæologi og nyere tid v/ Flemming Just, Sydvestjyske Museer Forskning er hundedyrt! En dansk artikel tager 2-3 måneder at lave, en udenlandsk 5-6 måneder! Vi skal forske, det er op til museernes bestyrelser og chefer at muliggøre dette. Museumsloven definerer opgavevaretagelsen. Missionen hvorfor. Visionen- hvad vi vil med det. Hvad er vores lokale opgave. Og det medfører en prioritering mellem indsamling, forskning og formidlding. Sydvestjyske Museer har defineret missionen således: Bevarer og tilgængeliggør kulturarven Skaber viden, oplevelser og stof til eftertanke Bidrage til lokal bæredygtig udvikling Vi er dem der ved mest om Sydvest Jylland Sydvestjyske Museers Indsamlingspolitik: Der er dyb forskel mellem arkæologi og nyere tid. Kap. 8 er en bred forpligtigelse til nye udgravninger og til at skabe ny viden For nyere tid er indsamlingen stedse præget af en mere og mere restriktiv praksis. Det er en forpligtigelse at foretage repræsentativ indsamling, der kan belyse erhverv og levevilkår i SV-Jylland. Dette foregår i samarbejde med andre museer. Indsamlingen foregår i forhold til forskningsemnerne: Vadehavets kulturhistorie, herunder turisme FJ rejser spørgsmålet til arkæologerne: hvor meget tages der udgangspunkt i de eksisterende samlinger/udgravninger? På museet fik alle inspektører til opgave, at skrive de emner op, uden hensyn til økonomien, de kunne tænke sig at arbejde med de næste 5 år. Arkæologernes emner var meget genstandsorienterede. På nyere tid meget formidlingsorienterede. Formidlingsdrevet indsamling og forskning kan øres på udvalgte emner- eks. Fotografen Jacob A. Riis.

3 3 FL spørger også: Hvordan skaber de forskellige områder ny viden (på ryggen af den eksisterende viden selvfølgelig): Arkæologien Genstande og feltarbejde Historie arkivstudier. Nyere tid interviews og genstande Samspillet mellem de tre søjler er forskelligt fra arkæologi til nyere tid. Fl. Just ser et stigende pres på museerne- der skal leveres- til borgerne og formidlingen vil komme til at fylde mere. Diskussion efter indlæg: Spørgsmål: Vi skal arbejde med forskningsbaseret indsamling. Vi skal afspejle tid og hele befolkningen. Men arbejder vi i realiteten blot videre med det vi allerede har vægtet? Hvordan kommer vi via analyse videre til nye områder? Fl. Just: Den der har skal mere gives! Man skal have kompetencer, færdigheder og viden. I museets planer står, at alle udstillinger skal være forskningsbaserede. Det er meget ambitiøst, for museet skal så selv producere al viden. Mon ikke udstillinger skal være en vekselvirkning med viden? Skab den gode ide, nogen der brænder for den, og byg oven på den eksisterende viden. Spørgsmål: Nyere tid er ved at fjerne sig fra genstandene, men hvad med historisk arkæologi? Fl. Just: Det kommer der mere af i fremtiden- vi graver lige nu flyveplads. Andre kommentarer: Arkæologien er stadig genstandstung og anvendes ofte i forskning. Vi kan ikke bare digitalisere samlingerne genstandene kan noget- glem ikke det! Indsamling til formidling eller dokumentation? Det typiske eller det unikke? V/ Martin Djupdræt, Den Gamle By Det er en lang proces, at lave politikker/strategier! Og den skal være styret af museets overordnede mission. I Den Gamle By skal: Historien ud til folk Lære os selv bedre at kende Sætte samtiden i perspektiv

4 4 De 5 søjler- er ikke retvisende. Indsamling er ikke forrest- det er formidling! Konkret formidlingspolitik med tre indholdsemner: Aarhus by De seneste 50 år kerneområdet Den gamle By Og tre principper: Medejerskab Aktiviteter for børn og famlie Aktualitet Indsamling af ideer kræver forum til at debattere i. Prioriteret indsamling betyder restriktiv indsamling efter en overordnet indsamlingspolitik. Den gamle By indsamler genstande i fht. projekter og udvalgte indsamlingsområder Ved hver genstand overvejes: Relevans Unikke karakter Bevaringsbehov Der kan være differentierede indsamlingspolitikker: Jul. Tekstiler. Plakater. Besættelsestiden. Genstande fra år Eller Genstande der kan understøtte basisfortællingen. Der er udarbejdet retningslinier for: nedskreven politik for indsamling Information til frontpersonalet Hvordan håndteres henvendelser Hvordan kan det bruges i praksis? indsamling knyttet til projekter Løbende indsamlinger Særlige indsatser, akutte eller aktuelle MD omtaler aktiv, borgerinddragende indsamling, f.eks. unselective collection,af køkkengenstande fra Det gav utroligt mange henvendelser og mængde genstande, helt uoverstigeligt! Her tages imod alt, og giver ved, at bruges i formidlingssammenhæng og senere kan blive kasseret.

5 5 Borgerinddragelse ved spørgeskemaer, netværk og informanter. Den Gamle By har også lavet målrettede efterlysninger. Der er ikke forskel på at indsamle helheder eller enkeltgenstande. MD understreger at vi formidler fortiden- ikke fortiden selv! Diskussion efter indlæg: På baggrund af MD s oplæg opstod diskussion om, de genstande der hjemtages alene til formidlingsbrug props eller rekvisitter, som anvendes, slides hurtigt og kasseres. MD fortalte, at udstillingsgenstandene er registrerede - bare ikke i REGIN! De er registrerede i en særlig database. Andre fra salen har lignende registreringer i U- (udstilling/undervisnings)-databaser. Formodentlig en problematik for især frilandsmuseer, Den Gamle BY, Den fynske Landsby m.fl...,der har mange genstande, der ikke er museumsgenstande i udstillingerne. Senere på dagen blev det foreslået, at lave en Rekvisitgruppe, der kunne arbejde med frilandsmuseernes særlige problematik.

6 6 Tema 2. Indsamlingsstrategier i praksis Indsamlingsstrategi sat på prøve af storskala-udgravninger V/ Anne Elisabeth Jensen og Kasper Høhling Søsted, Museum Lolland-Falster A-E. Jensen- Se powerpoint med museets forskellige stategier/politikker og museets hjemmeside. Afsæt i Museets vedtægter, Kulturstyrelsens retningslinier og Museumsloven. C. H.Søsted: Holdt stort set det samme foredrag for 10 år siden! Skal arkæologernes slæbe kassevis af ens genstande ind på museet? Krav om nedskrevet indsamlingspolitik i museumsfusionen Lolland-Falsters Museum.Den store Fehmern-bælt-udgravning falder tidsmæssigt sammen med fusionen. Indsamlingen afvejes i forhold til den nedskrevne indsamlingspolitik og de problemstillinger, der søges løst, samt de metoder, der kan anvendes for at løse problemstillingerne. Indsamlingen skal være vægtet og repræsentativ. Der er ikke vægtet tidsperioder, men derimod forandring, variation og kontinuitet. I praksis er det nødvendigt med en vis fleksibilitet og økonomien sætter grænser. Forundersøgelsen dækkede ca. 2 %, og blev anvendt til at skabe et overblik over landskabet og den producerede landskabsmodel viste sig at være meget godt redskab. I det berørte område, er der ekstremt gode bevaringsforhold for organisk materiale fra Ertebølle- og Tragtbægerkultur. I et område på ca. 12.ha med 10 cm kulturlag findes tusindvis af oldsager. Undersøgelser og bevaring af fundne er ekstremt dyre og der skal prioriteres. Indsamlingspolitikken i forhold til Femern-bælt udgravningen er: Neolitiseringen Lolland som porten til Europa Landskabsarkæologi Hvordan kvalificerer en strategi indsamlingen - syv års erfaring v/kamilla Hjortkær, Greve Museum Museet udarbejdede strategier i Hvert 4. år skal stategierne opdateres. Alt grundigt forarbejde kvalificerer! Museet har fokus på: Naturressourcer og livsformer Strandområdet som åndehul fra åbent land til forstad Grevegård (her er museet) og Hedebo-tekstiler DK under 1. verdenskrig (Mosede Fort)

7 7 Indsamling af film og lyd På Greve museum anvendes REGIN til den permanente samling. U-samlingen, registres særskilt og er derfor ikke i REGIN og dette er formuleret i indsamlingsstrategien. Kriterier for indsamling: Proveniens Udstilling/forskningsanvendelse Det atypiske Symbolske genstande med gode historier Indsamlingsmetoder: Vi siger nej fordi Aktiv indsamling i annoncer og efterlysninger, borgergrupper, indsamlingsdage, projektorienteret, interviews Alle genstandsmodtagelser tages op på møder3-4 gange om året. Alt dette har betydet, at der er skabt en fælles holdning til indsamlingsarbejdet og det er overskueligt for nye medarbejdere. Udfordringer: - At holde indsamlingsdokumentationen opdateret - Kvalitetsvurdering, skærpe profilen - Greve som Forstad Og så er der alt det, der ikke er planlagt- lav plads til overraskelsen. Diskussion efter de to indlæg: Kan vi samle ind til fremtidens forskning? Hvad er det vi ikke samler ind? Hvad gør vi pr. tradition med ting, der kasseres? Vi skal også huske at beskrive det. Indsamlingsstrategien bør indholde beskrivelser af denne karakter, så eftertiden kan forstå, hvorfor samlingen ser ud som den gør. C.H.Søsted: Det er vigtig at skelne mellem at udprioritere og at vægte det der indsamles. Det der ikke hjemtages/undersøges bør også beskrives. Hvad gør vi ved det kasserede? Ved at bortprioritere jordlag, der ikke graves, sker der en form for kassation. M.Djupdræt: Vigtigt at turde tage nogle valg- museerne får ikke flere midler i fremtiden. Det vi gemmer ureflekteret er næsten lige som at kassere! Kan der laves metoder for hvad der vælges ud?

8 8 Tema 3. Brugerne beriger samlingerne Indsamling som en integreret del af udstillinger og outreach v/ Søren Bak-Jensen, Københavns Museum. Indsamlingen foregår i tæt samarbejde med museets inspektører og er tæt knyttet til formidlingen. Indsamlingen er: en kilde til viden dialog, refleksion af borgerens liv i byen. Samlingen kan understøtte nutidige spørgsmål. Altså en redefinering af samling og indsamling. Hvad optager københavnerne i dag? Indsamlingen bliver integreret meget mere i museets aktiviteter varetages bredt understøtter museets engagement i nutidige spørgsmål Ansættelse af unge til dokumentationsprojekt af deres bydel, Nørrebro eller Sydhavnen er et eksempel på Out-reach, der mundede ud i et stort materiale og udstilling. Væggen er et andet eksempel på en interaktiv indsamling af billeder i byrummet. Søren Kirkegaard udstillingen er også et eks. på bevidst inddragelse af borgerne. Kærlighed/venskab indsamlede temaer/genstande fra københavnerne, der selv tastede historien ind/ afleverede genstande til udstillingen. Samtidig vistes museets samling. Museet kommer på den måde ud af den kontrollerende rolle. Museerne er borgerenes platform. Det giver bedre indblik og bedre diskussioner af det vi samler ind. Det er en ledelsesbeslutning om indsamlede genstande fra out-reach projekter kommer i samlingerne. Passiv arkæologisk indsamling. Hvordan sikrer vi kvalitet frem for kvantitet? v/mogens Bo Henriksen, Odense Bys Museer Museernes gamle samlinger repræsenterer for størstedelens vedkommende en stor løs, passivt indsamlet kulturarv. Odens Bys Museeres samlingshistorie fra viser eksempler på den passive indsamling. F.eks. nævnes Den hvide Doktors samling på oldsager, uden oplysninger. Den gamle samling startede som en stor bred samling af kulturhistoriske genstande, oldsager, kunst, etnografika, rarieteter o.a.

9 9 Først i 1940, hvor der ansættes en arkæolog, foretager museet en egentlig udgravning. Passiv indsamling anno 2013: Hr. og fru Hansen afleverer. Ingen indkomst ved skranken, alle møder inspektør. Rester fra dødsbo- ofte nej tak. Nogle genstande modtages, da de kan anvendes f.eks. til naturvidenskab. Andre af museumspolitiske hensyn. Detektorfolket afleverer metalfund i stort antal. Meget er danefæ, og har sit helt eget system. Museet har udarbejdet en amatørpolitik. Museet holder foredrag og kurser. Kodeord: hjælp til selvhjælp- detektorfolkene fundanmelder. Har Udarbejdet retningslinier for detektorindsamling. Har lavet standardskema. Har lavet fundrapport for amatørarkæologer. Lad ting ligge. Vi har ikke behov for det hele. Gav eks. på indsamling af blykugler fra slagmark eller nedskudt fly. At samle: ikke ukritisk detektorindsamling, praktiser kildesortering, registrer i stedet for at indbringe, dokumenter Diskussion efter de to indlæg Hvem ejer det kasserede? Vi skal ikke kapitalisere det udskilte. Er det den rigtige måde at kassere på? M.B.Henriksen: Fint at der sælges oldsager (undtagen danefæ) uden proviniens på nettet. Oplyser på spørgsmål, at han bruger ca. 1 dag om ugen på detektorarbejdet, ca. 30 detektorfolk. På to årlige møder afleveres oldsagerne. Vi har ikke behov for alt i samlingen, et foto og en registrering er fint. Lad noget blive tilbage. På spørgsmålet om, hvilke kriterier der lægges for indsamlingen på Væggen svarer S. Bak Jensen, f.eks. fotos af bygninger og kulturmiljøer, der forsvinder.

10 10 Indsamlingsstrategier på danske museer en afrunding Susanne Klingenberg, Kulturstyrelsen - Arkæologerne samler også reflekteret ind vi har tradition for at gøre overvejelser før udgravningen starter. Der er metodiske og faglige argumentationer for alle udgravninger. Fravalget taler vi ikke så meget om. Undersøgelserne skal indholde metodebeskrivelse, prioritering og dermed også fravalg. Vi kan ikke tage højde for eftertidens forskningsspørgsmål. Inddrag specialister. Få deres viden med. Dokumenter det, der kasseres. De konserveringstunge genstande skal der argumenteres for- bedre end i dag. Det samme gælder naturvidenskaben. Eske Wohlfahrts opsamling på faglig debatdag om indsamlingsstrategi: Da jeg i 1982 begyndte på Limfjordsmuseet fik jeg besøg af det nordjyske museumsvæsens grand old man, Palle Friis, som sikkert har sagt mange venlige og kloge ord til mig. Men det jeg husker her 30 år senere er denne påmindelse: Din vigtigste opgave som faguddannet leder af et statsanerkendt museum er at sige NEJ. Nej til velmente gaver fra venlige mennesker, der vil donere dette eller hint til museet. Nej til genstande der ikke er begrundet i en faglig argumentation og som ikke falder inden for museets ansvarsområde. Palle Friis sagde dermed at faglige prioritering var min mission. Han sagde ikke noget om hvornår jeg skulle sige ja. Ikke et ord om indsamlingsstrategi. Det har jeg jo så til gengæld hørt meget - og meget godt - om idag. Når vi i styrelsen kommer på kvalitetsvurderingsbesøg møder vi to forskellige tilgange til indsamling: Udgangspunkt i 1. i en status på magasinet: Hvad har vi? Og hvad mangler vi, for at vores samlig er repræsentativ. Vi skal have lukket huller i samlingen. Den skal være komplet. Denne tilgang og de dertil hørende overvejelser svarer til den række følge, som museumsloven opregninger et mseums opgaver i med Indsamling som den primære aktivitet 2. i museets forskning. Udgangspunkt er skrivebordet og ikke gravningen. Det skrivebord hvor Kasper Søsted sidder og udtænker sine teser for hvad en udgravning måske vil vise. De teser og faglige problemstillinger,

11 11 kort sagt den forskning, der udpeger nogle gravninger og nogle genstande som vigtigere end andre Glad for at jeg faktisk ikke har hørt nogen tale til forsvar for metode 1) i dag. Men også lidt overrasket for jeg jeg mindes talrige arkæologiske og lidt færre historisk/etnologiske indlæg på Fuglsø, hvor mine gode kolleger talte som om vore museer stadig var samlinger i ordets bogstaveligste forstand, og ikke museer. Men moderne museumsfolk er netop ikke samlere, men videnskabsfolk.. Dvs at det er forskning der er styrende for deres indsamling og altså ikke alt hvad der bliver hentet frem af jorden. Det er udtryk for et forældet samlingssyn når rækkefølgen - desværre stadig i museumsloven - er: - Indsamling - Registrering - Bevaring - Forskning - Formidling Forskning - som er grundet i et ønske om at formidle noget - bør selvfølgelig nævnes først. For det er gennem forskning man finder de argumenter og kriterier, der kan begrunde at vi siger ja til nogle ting og nej tak til nogle andre. Og så kan man for min skyld godt som Flemming Just og Martin Djupdræt argumentere for at ønsket om formidling skal stå allerførst, ud fra den betragtning at der jo skal være nogen til at modtage/efterspørge den viden, som forskningen producerer. Som eks. på at forskningen (abstrakt systematisk tankevirksomhed) og ikke indsamlingen (genstanden) er primær, nævner Flemming Just Traktorisering i Danmark. Udgangspunkt er ikke 10 grå ferguson er, men en tese om at indføring af traktoren har nogle erhvervskulturelle konsekvenser. Med andre ord en forskningsmæssig overvejelse Gælder forskningens primat kun nyere tids fag? Gælder det også arkæologi. Ja, siger Kasper med Femernbælt i tankerne, det gælder også arkæologi. For på Museum Lolland-Falster har de valgt at indsamle det, der har videnspotentiale i forhold til forud definerede interesseområder: - neolitiseringen - porten til Europa, - landskbsarkæologi De tre temaer og vurderingen af ay netop de er vigtige, er ikke noget

12 12 naturgivet der springer automatisk op af en gravning. De er derimod resultat af tankevirksomhed ved et skrivebord, resultat af forudgående forskning. Jeg har med stor forbløffelse og megen anerkendelse i dag hørt jer tale for, at der ikke er forskel på nyere tids fag og arkæologi: begge faglige traditioner tager, når vi taler indsamling, udgangspunkt i mere eller mindre eksplicitte forsknings overvejelser. Og det er disse overvejelser, denne viden, der lægges til grund for prioritering af indsamling. På et punkt er der dog forskel i faglig tradition mellem arkæologer og nyere tids fagene. Det er i spørgsmålet om, hvad vi overhovedet skal skal med genstandene: Illustration? Dokumentation? Kilde? Martin Djupdræt omtalte genstandene som en form for props eller rekvisitter i udstillingen. For ham (og mange andre nyere tids folk) er genstanden blevet en illustration til den fortælling museet formidler, en fortælling, som baserer sig på arkivalske og mundtlige kilder og kun i ringe grad ser genstanden som kilde. På det punkt står arkæologen svagere for så vidt som de materielle levn er de eneste kilder. Glad for at jeg idag ikke har hørt det arkæologiske synspunkt (som tidligere var fremherskende?): Bevar det hele for vi ved ikke hvilke spørgsmål eftertiden vil stille til vore samlinger. Det vi derimod kan gøre - jf Sørens meget vigtige kommentar - er at begrunde hvorfor vi valgte at samle det ind som vi faktisk tog med hjem. Vi kan ikke bevare det hele for eftertiden, men vi kan overbringe den, de argumenter der lå til grund for at vi valgte som vi gjorde. At der fx blev netop Neolitiseringen, porten til Europa og landskbsarkæologi de valgte som temaer på Museum Lolland-Falster. Afslutningsvis er det værd at minde om at en ting med den nyligt revidere museumslov først får status af museumsgenstand, når den re registreret og forsynet med nummer. Tidligere var det såda at tingen blev til museumsgenstand, når museet havde accepteret den og når den iøvrigt var i museets varetægt. Tak for en spændende og kvalificeret faglig debat i dag. Sagt på mødet: Vi skal være skarpe. Vi forandrer os- vi skal tage stilling til arven. Vi skal justere, men ikke tømme magasinerne!