Træktælling ved Gedser Odde i efterårene fra 2003 til Resultater og analyser

Transkript

1 Træktælling ved Gedser Odde i efterårene fra 2003 til Migration counts at Gedser Odde in the autumns from 2003 to Results En rapport fra Gedser Fuglestation af Bo Kayser Version x November 2017

2 Indhold 1. INDLEDNING MATERIALE OG METODE Materiale Metode RESULTATER Indledning Blisgås Ederfugl Dværgmåge Så udestår der bare 12 års data og 60 arter! DISKUSSION Generelt Blisgås Ederfugl Dværgmåge Så udestår der bare 12 års data og 60 arter! Ændringer forårsaget af højere gennemsnitstemperatur Ændringer forårsaget af andre faktorer SUMMARY REFERENCER

3 1. Indledning <Tekst skal skrives.> 2. Materiale og metode Der er blevet set på fugletræk ved Gedser Odde i årtier. De ældste data i DOFbasen (DOFbasen) fra denne lokalitet er fra Siden 2003 har antallet af registreringer af trækkende fugle (rækker) i andet halvår været over I denne rapport er registreringer fra DOFbasen fra 2003 til 2017 sammenstillet og analyseret. 2.1 Materiale Dataudtræk fra DOFbasen Der er lavet et udtræk af data fra DOFbasen for lokaliteterne Gedser Odde og Havet ud for Gedser Odde for perioden 1. januar 2003 til 31. december Kun registreringer fra månederne juli til december er anvendt. Blandt disse er kun registreringer af trækkende individer anvendt. Som trækkende individer regnes registreringer med adfærdskode i DOFbasen angivet som en retning, eller som en anden adfærdskode efterfulgt af en retning, fx Fouragerende (FU V) eller Rastende (R S). Derimod medtages adfærdskoder med en retning efterfulgt af en anden kode ikke, da fugle ikke antages at være trukket videre, fx S R og V FU. Følgende koder medtages som trækkende individer: T (Trækkende), TI (Indtrækkende), TU (Udtrækkende). Følgende koder medtages ikke som trækkende individer: OF (Overflyvende, da det ikke nødvendigvis er træk.), TF (Trækforsøg, da de kan forventes at blive registreret som trækkende senere.) Desuden fraregnes koder, som ikke har noget med flyvende fugle at gøre. Resultatet af denne indledende udvælgelse kaldes Rådata - 2. halvår -træk. Disse rådata er efterfølgende blevet renset. Først er data, der ikke som minimum omfatter tre sammenhængende timers træktælling af rimelig kvalitet fjernet. Med rimelig kvalitet tolkes som, at data ser ud til at omfatte registreringer for mange af de almindelige havtrækkende arter og for store landfugle. For den enkelte dag er dernæst fjernet alle registreringer, som ikke er udført af hovedtræktælleren. Hovedtræktælleren er den person, som i en tilstrækkelig lang sammenhængende periode har lavet træktælling af rimelig kvalitet. Der kan godt anvendes to eller flere, ikke-overlappende tidsperioder på en dag. Data anses dermed i rimelig grad af være renset for mangelfulde registreringer og for dubletter. Resultatet af dette kaldes Renset 2. halvår træk Data fra de enkelte år Før 2017 har der ikke været gennemført standardiserede træktællinger om efteråret ved Gedser Odde. Mange år er alligevel rigtig godt dækket. I dette afsnit gives en oversigt over antal dage og antallet af tælletimer de enkelte år. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. I alt Mulige 2004 Antal tælletimer 0,0 193,4 16,7 295,9 40,2 28,3 574,5 Antal tælledage Antal tælletimer 0,0 75,0 145,0 260,0 174,0 80,0 733,6 3

4 Antal tælledage Antal tælletimer (alle arter) 94,4 81,0 179,3 237,8 196,7 122,5 911,8 Antal tælledage Tab. 1. Antal tælletimer og - dage Number of hours and days where migration counts have been performed. De største bidragsydere med træktællinger og det samlede antal fugle i rådata de enkelte år. 2. halvår Der var i alt registreringer (rækker med 1-flere individer) af trækkende fugle indrapporteret af 20 tællere. Langt de fleste, 8.674, blev indtastet af brugeren Gedser Fuglestation, hvilket for de fleste dækker over Louis A. Hansen. Desuden har følgende indtastet mere end 100 registreringer: Louis A. Hansen med 266, Michael Borch Grell med 128 og Benny Steinmejer med 113. Årsagen til det store antal registreringer er bl.a., at Louis A. Hansen for det meste har tastet ind for hver time, altså med en tur i DOFbasen for hver tælletime. Der blev i alt registreret individer fordelt på 194 arter. 2. halvår Der var i alt registreringer af trækkende fugle indrapporteret af 32 tællere. Langt de fleste, 9.779, blev indtastet af Preben Berg. Brugeren Gedser Fuglestation, som mest er Louis A. Hansen har indtastet Desuden har følgende indtastet mere end 200 registreringer: Jimmy Skat Hansen med 1.442, Benny Steinmejer med 468 og Orla Jakobsen med 346. Der blev i alt registreret individer fordelt på 249 arter. 2. halvår Der var i alt registreringer af trækkende fugle indrapporteret af 43 tællere. Langt de fleste, 3.274, blev indtastet af brugeren Gedser Fuglestation og egne brugerkoder af Preben Berg og Louis A. Hansen. Desuden har følgende indtastet mere end 200 registreringer: Orla Jakobsen med 433, Christian Glahder med 322 og Anders Prehn med 217. Der blev i alt registreret individer fordelt på 212 arter. 2.2 Metode Korrektion for manglende dage med træktællinger Til sammenligning af mediandatoer for gennemtrækket, for antallet af gennemtrækkende fugle i alt m.m. fra år til år for den undersøgte årrække er det nødvendigt med data for samtlige 10-dages perioder. For nogle år mangler trækdata fra nogle 10-dages perioder. Det har derfor været nødvendigt at gennemføre en estimering af antallet af trækkende fugle for de perioder, hvor der ikke er gennemført tælling. Det er vanskeligt at lave en sådan estimering på en måde, så den med rimelig sikkerhed afspejler det faktiske forløb for de 10-dages perioder, hvor antallet af fugle er estimeret. For de 1-flere 10- dages perioder, hvor der mangler data, men hvor der er data både fra perioder både før og efter, er følgende metode anvendt: Antallet af fugle i perioden før og perioden efter perioderne med manglende data er brugt til at beregne et jævnt stigende/faldende antal individer over perioden. Hvis der mangler registreringer først eller sidst på sæsonen, indsættes værdier svarende til, at halvdelen af antallet i yderperioden trak i den første periode med manglende dækning og ingen i de foregående/efterfølgende. I figurer og tabeller markeres disse estimerede værdier med afvigende farve eller mønster Sydtrækkende eller nordtrækkende Blandt de individer, som er registreret som trækkende, bliver det undersøgt, om individerne kan siges at flyve mod vinterkvarteret eller mod ynglekvarteret. Individer med en trækretning mellem SØ over SV til NV inklusiv Udtrækkende er regnet som sydtrækkende. Øvrige retninger inklusiv Indtrækkende er regnet som nordtrækkende. 4

5 3. Resultater 3.1 Indledning Generelt I afsnittet Generelt ses for hver art på resultater for alle år i undersøgelsesperioden taget under et Tendens for antallet af trækkende individer Det er undersøgt, om der er sket en frem- eller tilbagegang i løbet af den undersøgte årrække. I denne del af undersøgelsen er antal fugle pr. tælletime omregnet til antal trækkende fugle ved at regne med 5 tælletimer om dagen og tælling alle dage Tendens for mediandato for træk Det beregnes, om mediandatoen for trækket har ændret sig i løbet af den undersøgte årrække. Mediandatoen er den dato, hvor halvdelen af de registrerede fugle er trukket forbi. Der er set på, hvornår 10 pct. af trækket har passeret. Det kaldes for starttidspunktet. Desuden, hvornår 50 pct. har passeret, hvilket kaldes mediantidspunktet. Og endelig på, hvornår 90 pct. har passeret, hvilket kaldes sluttidspunktet for trækket. Da der regnes i 10-dages perioder, angives tidspunktet på året ved hjælp af nummeret på 10- dages perioden talt fra 1. januar. Der er dermed dages perioder på et år. Tab. 2. Sammenhæng mellem 10-dages periode og nummeret på denne Tendenser fra 2003 til 2017 I afsnittene med tendenser ses på udviklingen i forskellige parametre i løbet af den årrække, undersøgelsen dækker. 3.2 Blisgås Generelt Fordeling af trækket over efteråret Fig. 1. Trækket af Blisgås fordelt over efteråret. Fugle pr. time i 10-dages perioder. Data fra 2004, 2010 og The migration of White-fronted Goose during the autumn. Birds per hour in 10- days periods. Data from 2004, 2010 and Trækket startede først i oktober, havde mediandato midt i oktober og trækket sluttede sidst i november. 5

6 Fordeling af trækretning gennem efteråret Størstedelen af de Blisgæs, der blev registreret som trækkende, blev registreret med trækretning mellem SØ over SV til NV, og er dermed karakteriseret som sydtrækkende. Kun 477 ud af individer blev registreret som nordtrækkende Tendens for antallet af trækkende individer Fig. 2. Ændringer i antallet af trækkende Blisgæs om efteråret i de undersøgte år. Der anvendes korrigerede tal for antal pr. time omregnet til antal med 5 timers træktælling alle dage. Changes in the number of migrating White-fronted Goose during the autumn in the years where counting has been performed. From birds per hour, birds per year has been calculated using 5 hours per day and counting all days as parameters. Med den anvendte omregningsform kan antallet af trækkende Blisgæs pr. efterår siges at være steget fra omkring stort set ingen i 2003 til i 2017, hvilket svarer til en fremgang på omkring 42 pct. om året Tendens for mediandato for træk Fig. 3. Blisgås. 10-dages periode, hvor hhv. 10, 50 og 90 pct. af trækket var passeret de enkelte år. White-fronted Goose. 10-days period where 10, 50 and 90 percent af the birds had passed each year. Blisgåsetrækket har igennem undersøgelsesperioden passeret næsten på samme tidspunkt. I 2003 var mediandatoen sidst i oktober, mens den i 2017 var midt i oktober. 6

7 3.3 Ederfugl Generelt Fordeling af trækket over efteråret Fig. 4. Trækket af Ederfugle fordelt over efteråret. Fugle pr. time i 10-dages perioder. Data fra 2004, 2010 og The migration of Eider during the autumn. Birds per hour in 10-days periods. Data from 2004, 2010 and Trækket startede i midten af september, havde mediandato i begyndelsen af oktober og trækket sluttede i begyndelsen af november Fordeling af trækretning gennem efteråret Samtlige ederfugle registreret som trækkende er blevet registreret som sydtrækkende Tendens for antallet af trækkende individer Fig. 5. Ændringer i antallet af trækkende Ederfugle om efteråret i de undersøgte år. Der anvendes korrigerede tal for antal pr. time omregnet til antal med 5 timers træktælling hver dag. Changes in the number of migrating Eider during the autumn in the years where counting has been performed. From birds per hour, birds per year has been calculated using 5 hours per day and counting all days as parameters. Med den anvendte omregningsform kan antallet af trækkende ederfugle pr. efterår siges at være faldet fra omkring i 2003 til i 2017, hvilket svarer til en tilbagegang på omkring 2,6 pct. om året. <For at prøve, hvordan beregning af statistisk signifikans kan laves, er der indsat opdigtede tal for de manglende år fra Spearman Rank korrelationstest er anvendt. På de opdigtede tal er r = -0,592 og p = 0,0199.> 7

8 Fig. 6. Antal trækkende ederfugle Bortset fra for 2004, 2010 og 2016 er tallene opdigtede Tendens for mediandato for træk Fig. 7. Ederfugl. 10-dages periode, hvor hhv. 10, 50 og 90 pct. af trækket var passeret de enkelte år. Eider. 10-days period where 10, 50 and 90 percent af the birds had passed each year. Ederfugletrækket har igennem undersøgelsesperioden passeret næsten på samme tidspunkt. I 2003 var mediandatoen midt i oktober, mens den i 2017 var først i oktober. 3.4 Dværgmåge Generelt Fordeling af trækket over efteråret Fig. 8. Trækket af dværgmåger fordelt over efteråret. Fugle pr. time i 10-dages perioder. Data fra 2004, 2010 og The migration of little gull during the autumn. Birds per hour in 10-days periods. Data from 2004, 2010 and

9 Trækket startede sidst i august, havde mediandato i midten af oktober og trækket sluttede i slutningen af november Fordeling af trækretning gennem efteråret Stort set alle Dværgmåger, der blev registreret som trækkende, blev registreret som sydtrækkende. Kun 5 ud af blev registreret som nordtrækkende Tendens for antallet af trækkende individer Fig. 9. Ændringer i antallet af trækkende Dværgmåger om efteråret i de undersøgte år. Der anvendes korrigerede tal for antal pr. time omregnet til antal med 5 timers træktælling alle dage. Changes in the number of migrating Little Gull during the autumn in the years where counting has been performed. From birds per hour, birds per year has been calculated using 5 hours per day and counting all days as parameters. Med den anvendte omregningsform kan antallet af trækkende Dværgmåger pr. efterår siges at være faldet fra omkring i 2003 til i 2017, hvilket svarer til en tilbagegang på omkring1,9 pct. om året Aldersfordelingen gennem efteråret Dværgmåge Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. I alt UNG VOKSEN Tab.l 3. Dværgmågetrækkets aldersfordeling gennem efteråret Number of Little Gull s recorded as young and adult during the autumn from 2013 to Som unge fugle regnes fugle registreret med alderskode 1K eller JUV. Øvrige aldersbestemte fugle regnes som voksne. Fig. 10. Dværgmågetrækkets aldersfordeling gennem efteråret fordelt på unge og voksne fugle. Little Gull. The of number migrating young (First caledar year, UNG) and older (VOKSEN) birds during the autumn. Mediandatoen for de unge fugle var 3. oktober, mens den for de voksne var 17. oktober. 9

10 3.4.3 Tendens for mediandato for træk Fig. 11. Dværgmåge. 10-dages periode, hvor hhv. 10, 50 og 90 pct. af trækket var passeret de enkelte år. Little gull. 10-days period where 10, 50 and 90 percent af the birds had passed each year. Dværgmågetrækket har igennem undersøgelsesperioden passeret senere og senere på efteråret. I 2003 var mediandatoen først i oktober, mens den i 2017 var først i november Tendens aldersfordeling af trækkende fugle Fig. 12. Procentdel af unge og voksne fugle blandt aldersbestemte Dværgmåger. Little gull. Percentage of young and older birds. Andelen af ungfugle blandt de aldersbestemte Dværgmåger ser ikke ud til at have ændret sig gennem undersøgelsesperioden. 3.5 Så udestår der bare 12 års data og 60 arter! 10

11 4. Diskussion 4.1 Generelt Resultater fra andre fuglestationer langs Østersøen For at sætte resultaterne fra Gedser Fuglestation i perspektiv, har vi ønsket at sammenligne med resultater fra andre fuglestationer langs kysten af den sydlige og vestlige del af Østersøen. Vi har haft kontakt med følgende: NABU (Naturschutzbund Deutschland) i Tyskland Hiddensee ringmærkningcentral i Tyskland Wallnau reservatet på øen Fehmarn i Tyskland Biological Station Rybachy i Rusland Ottenby Fågelstation i Sverige Falsterbo Fågelstation I Sverige Det viste sig, at det kun er ved Falsterbo Fågelstation, der er udført standardiserede tællinger af fugletrækket. Der har man talt fra Siden 2001 er den standardiserede træktælling foretaget fra 1. august til 20. november fra ½ time før solopgang til klokken 14 normaltid. Sammenligninger i dette afsnit vil derfor blive med resultaterne fra Falsterbo (Falstebo Fågelstation) Hypoteser, som ønskes belyst Højere gennemsnitstemperaturer På grund af højere gennemsnitstemperaturer gennem den undersøgte periode forventes: Efterårstrækket af foregå senere på efteråret. Dette vil blive undersøgt ved at se på ændringer i mediandatoen for de trækkende individer gennem årene. Nordgrænsen for arters udbredelse forskyder sig nordpå. Dette vil blive undersøgt ved at se på, om arter med sydlig udbredelse i forhold til Danmark er blevet mere talrige gennem undersøgelsesperioden. Sydgrænsen for arters udbredelse forskyder sig nordpå. Dette vil blive undersøgt ved at se på, om arter med nordlig udbredelse i forhold til Danmark er blevet mindre talrige gennem undersøgelsesperioden. Andre ændringer af miljøet Her tænkes eksempelvis på ændringer i mængden af tilgængelig føde, ændring i bekæmpelse/jagt på en art m.m. Det vil blive undersøgt ved at se på, om der er langsigtede tendenser til bestandsændringer, som kan korreleres med andre parametre. 4.2 Blisgås <Skal skrives.> 11

12 4.3 Ederfugl Antal individer Tab. 4. Antal trækkende Ederfugle ved Falsterbo. Mediandato beregnet. Number of migrating Eider at Falsterbo. Median date has been calculated. Fig. 13. Udvikling i antallet af trækkende Ederfugle ved Falsterbo mellem 2003 og Changes in the number of migrating Eider at Falsterbo between 2003 and Fig. 14. Udvikling i mediandato for trækkende Ederfugle ved Falsterbo fra 2003 til Dato er månedsdag som var den ii oktober. Changes in the median date for migrating Eider at Falsterbo from 2003 to Date is the number of the day as of it was in October. Både ved Gedser og ved Falsterbo har der været en tendens til et faldende antal trækkende Ederfugle i undersøgelsesperioden. Ved Gedser har der været en tilbagegang på omkring 2,6 pct. om året fra 2003 til Ved Falsterbo er den langsigtede tendens fra 1973 til 2016 en ikkesignifikant tilbagegang med en fremgang fra 1973 til 1995 efterfulgt af en tilsvarende tilbagegang til Ved Falsterbo har der fra 2003 til 2016 været en tilbagegang på 0,9 pct. pr. år. 12

13 Både ved Gedser og ved Falsterbo er der overraskende konstateret en tidligereliggende mediandato for trækket i 2003 end i Ved Gedser er den gået fra midt i oktober i 2003 til først i oktober i Ved Falsterbo er den gået fra 13. oktober i 2003 til 28. september i Dværgmåge Antal individer Tab. 5. Antal trækkende dværgmåger ved Falsterbo. Mediandato beregnet. Number of migrating Little Gull at Falsterbo. Median date has been calculated. Fig. 15. Udvikling i antallet af trækkende Dværgmåger ved Falsterbo mellem 2003 og Changes in the number of migrating Little Gull at Falsterbo between 2003 and

14 Fig. 16. Udvikling i mediandato for trækkende Dværgmåger ved Falsterbo fra 2003 til Changes in the median date for migrating Little Gull at Falsterbo from 2003 to Dværgmåge Little Gull Ungfugleandel i pct. Percent young birds Tab. 6. Dværgmåge. Ungfugleandel (%) af trækkende fugle ved Falsterbo. Little Gull. Proportion (%) of juveniles of migrating birds at Falsterbo. Hvis bestanden af en art falder i løbet af en årrække, forventes ungfugleandelen også at være lavere i den periode end i en periode uden bestandstilbagegang. Mediandatoen for trækket forventes at ligge senere og senere i løbet af årrækken på grund af stingende gennemsnitstemperatur. Når mediandatoen forskyder sig hen tæt på det tidspunkt, hvor træktællingerne slutter om efteråret, forventes en mindre del af det samlede træk at blive talt, da en større del gennem perioden passerer efter træktællingernes ophør. Og sammenlignes der med en undersøgelse, hvor træktællingerne fortsætter længere hen på året, så forventes dette andet sted at have en senere mediandato og en forholdsmæssigt mere positiv udvikling i antallet af registrerede trækkende fugle. Ved Gedser Odde, hvor der er talt træk fra 1. juli til 31. december, er antallet af trækkende individer faldet med i gennemsnit 1,9 pct. om året fra 2003 til Mediandatoen har i samme periode flyttet sig fra først i oktober til først i november. Mediandatoen for ungfugle ligger omkring to uger tidligere end for voksne fugle. Ungfugleandelen har ligget på omkring 10 pct. gennem perioden. Ved Falsterbo, hvor der er talt fra 1. august til 20. november, er antallet af trækkende individer derimod steget med i gennemsnit 26 pct. om året fra 2003 til Mediandatoen har flyttet sig omkring 28. september til 10 oktober. Den ligger altså kun 2 uger senere, hvilket kan skyldes, at træktællingerne slutter i Falsterbo, mens trækket fortsat er i gang. Ved Falsterbo er ungfugleandelen faldet gennem mange år (Kjellén 2016), også fra 2003 til 2016, men er betydeligt højere end registreret ved Gedser. Hvis ungfuglene har mediandato to uger før de voksne fugle, og hvis ungfugleandelen reelt havde været uændret, burde der blive registret en stigning i ungfugleandelen ved Falsterbo, fordi der med senere og senere mediandato især mangler voksne fugle i opgørelsen. At mediandatoen for trækket ligger 2-4 uger senere i 2016 end i 2003 bekræftes af tallene fra begge lokaliteter. Bortset fra det stemmer data fra Gedser og Falsterbo ikke særlig godt overens. 4.5 Så udestår der bare 12 års data og 60 arter! 4.6 Ændringer forårsaget af højere gennemsnitstemperatur <Analyseafsnit, som først kan skrives, når resultaterne for alle arter og år foreligger.> 14

15 4.7 Ændringer forårsaget af andre faktorer <Analyseafsnit, som først kan skrives, når resultaterne for alle arter og år foreligger.> 5. Summary <Has to be written.> 6. Referencer DOFbasen. Link Falsterbo Fågelstation. Hjemmeside om træktælling Gedser Fuglestation. Hjemmesiden Kjellén, N Sträckfågelräkningar vid Falsterbo hösten Migration counts at Falsterbo in the autumn of Fåglar i Skåne 2015: Meddelande nr