Udgivet af Merete K. Jørgensen og Henrik Blicher under medvirken af David Svendsen-Tune Universitets-Jubilæets danske Samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udgivet af Merete K. Jørgensen og Henrik Blicher under medvirken af David Svendsen-Tune Universitets-Jubilæets danske Samfund"

Transkript

1 2012 Danske Studier Udgivet af Merete K. Jørgensen og Henrik Blicher under medvirken af David Svendsen-Tune Universitets-Jubilæets danske Samfund

2 Danske Studier 2012, 107. bind, tiende række 1. bind Universitets-Jubilæets danske Samfund nr. 578 Omslagsdesign: Torben Seifert Omslag: Blæksprutten 1910 Printed in Denmark by Tarm Bogtryk A/S ISSN ISBN Kommissionær: Syddansk Universitetsforlag, universitypress.dk Udgivet med støtte fra Det Frie Forskningsråd Kultur og Kommunikation. Trykningen af Michael Lerche Nielsens artikel er støttet af Niels Bohr Fondet Mag. art. Marcus Lorenzens Legat. Dette bind har været underkastet anonym fagfællebedømmelse. Alle årgange af Danske Studier fra 1904 til 2011 er nu frit tilgængelige på Bidrag til tidsskriftet sendes til: lektor Henrik Blicher Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Københavns Universitet Njalsgade København S ledende redaktør Merete K. Jørgensen Gammeldansk Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Christians Brygge København K Redaktionen foretrækker at modtage bidrag elektronisk, og disse kan sendes til Bøger til redaktionen bedes sendt til Merete K. Jørgensen. Manuskripter (inkl. resume) skal være redaktionen i hænde inden 1. april 2013.

3 Indhold Michael Lerche Nielsen, lektor, ph.d., Københavns Universitet:»Og efter sin elskede«?! Om Lyngby-fragmentet og følelsesladede runeindskrifter Jens Bjerring-Hansen, postdoc, ph.d., Det Danske Sprog- og Litteraturselskab: Peder Terpagers og Peder Syvs Boglader og den bibliografiske diskurs i lærdomskulturen o Søren Beck Nielsen, adjunkt, ph.d., Københavns Universitet: Kafka og konversationsanalyse. En dialog om dialog Maria Jørgensen, editionsfilolog, mag.art., Aarhus Universitet: Perversionens versioner. En psykoanalytisk læsning af retstematikken i Steen Steensen Blichers»Præsten i Vejlbye«. 64 Gry Hedin, ph.d., København: Darwins øje. En undersøgelse af øjet og blikket i J.P. Jacobsens Niels Lyhne Ulrik Lehrmann, lektor, cand.phil., Syddansk Universitet:» en Juvel paa en Tribune«. Oplæseren, forfatteren og journalisten Herman Bang i MINDRE BIDRAG Martin Sejer Danielsen, stud.mag., Københavns Universitet: Interpunktionen i runehåndskriftet AM 28 8vo af Skånske Lov ANMELDELSER Ulf Teleman, professor, fil.dr., Lunds Universitet: Erik Hansen og Lars Heltoft: Grammatik over det Danske Sprog John Ole Askedal, professor, cand.philol., Universitetet i Oslo: Eva Skafte Jensen: Nominativ i gammelskånsk afvikling og udviklinger med udgangspunkt i Skånske Lov i Stockholm B Margrét Eggertsdóttir, professor, ph.d., Árni Magnússoninstituttet for islandske studier: Johnny Kondrup: Editionsfilologi Rolf Stavnem, postdoc, ph.d., Aarhus Universitet: Henning Kure: I begyndelsen var skriget

4 Henrik Blicher, lektor, ph.d., Københavns Universitet: Simone Ochsner Goldschmidt: Wissensspuren. Generierung, Ordnung und Inszenierung von Wissen in Erik Pontoppidans Norges naturlige Historie 1752/ Jørn Lund, professor, cand.mag., København: Karen Jelved og Andrew D. Jackson: H.C. Ørsteds rejsebreve Jacob Bøggild, lektor, dr.phil., Aarhus Universitet: Thomas Bredsdorff: Ironiens pris. Fire store ironikere og et begreb Palle Schantz Lauridsen, lektor, ph.d., Københavns Universitet: Stephan Michael Schröder: Ideale Kommunikation, reale Filmproduktion. Zur Interaktion von Kino und dänischer Literatur Allan Karker, lektor, cand.mag., Aarhus: Kristian Hvidt: Forsker, furie, frontkæmper. En bog om Lis Jacobsen Mads Bunch, lektor, mag.art., Københavns Universitet: Ieva Steponavičiūtė: Texts at Play. The Ludic Aspect of Karen Blixen s Writings Bruno Svindborg, forskningsbibliotekar, mag.art., Det Kongelige Bibliotek: Anders Juhl Rasmussen: En position i dansk litteratur og Anders Juhl Rasmussen og Thomas Hvid Kromann (udg.): Arena-information. Et kapitel i dansk forlags- og litteraturhistorie FRA REDAKTIONEN Universitets-Jubilæets danske Samfund Tilsendte publikationer

5 »Og efter sin elskede«?! Om Lyngby-fragmentet og følelsesladede runeindskrifter Af Michael Lerche Nielsen The existence of a fragment of a rune-stone from Lyngby church in North Jutland has been known ever since The runic sequence... untr : a : aisku : sina :, which probably represents the final words of the inscription is left unexplained by Danmarks Runeindskrifter and in the databases which are based on this: Samnordisk runtextdatabas and Danske Runeinskrifter. At the turn of the century, however, there was a lengthy discussion about possible interpretations of the inscription which although generally neglected has found its way into the indices of DR. The present article reassesses the possible interpretations. It rejects the proposed interpretation of sinni m.»follower«, both in the Lyngby inscription and in an inscription from Ivla in Småland, Sm44. Instead of this the investigation supports an earlier suggestion of a hitherto unrecorded runic personal designation ælska»beloved one, betrothed«and follows this with a survey of the way in which inscriptions on Viking-age rune-stones refer to deceased women. Finally, a new interpretation is proposed» [and] (?)Anundr/-mundr/-gundr in memory of his (?) beloved«. Indledning Indskrifterne på vikingetidens runesten er kendt for deres ordknaphed og tørre stil. Informationsøkonomien på fx Århus-stenen 4, DK MJy 78 1,»Kjeld rejste denne sten efter sin fader Inge«afspejler ikke kun den begrænsede plads på stenen, men snarere, at den primære målgruppe forventedes at kende de omtalte personer samt relevante detaljer om deres færden og familieliv. Desværre er det netop disse ekstra informationer, vi så gerne vil vide mere om i dag, 1000 år efter runestenene blev rejst. Naturligvis forekommer der af og til informative tilføjelser i indskrifterne, men det hører til sjældenhederne at møde følelsesladede udtryk på runestenene. Et usikkert eksempel findes på Rimsø-stenen, DK MJy 41, der hvis ellers lønrunerne er udlæst rigtigt rummer den triste konstatering, at»[moderens] død er værst for sønnen«. På mere sikker grund er vi med Ålum-stenen 4, DK MJy 40, hvis indskrift lyder:»thyra, Vigots kone, lod rejse denne sten efter Thorbjørn, Sibbes søn, sin søstersøn, som hun holdt mere af end sin egen søn (eller: som hun holdt mere af end en kær søn)«. Indskriften hører sammen teksten på med Ålum-stenen 3, DK MJy 39, der er rejst af Vigot over sønnen Esge, der antagelig var deres fælles søn, som Thorbjørn nok er død sammen med. At en fostersøn elskes lige så højt som en biologisk søn, forekommer også som tema i fx Danske Studier 2012

6 6 Michael Lerche Nielsen Jomsvikingesagaen, hvor Palnatoke hævdes at nære lige så varme følelser for fostersønnen, den senere kong Svend Tveskæg, som for sin egen søn. De fleste følelsesladede runeindskrifter udtrykker dog negative følelser, fx harme og forargelse over svig, umandighed eller udåd: På den bornholmske Vester Marie-sten 5, DK Bh 42, læses:»asvalde rejste denne sten efter sin broder Alver. Den gode dreng (blev) skændigt dræbt, og Skoge sveg den sagesløse«. Og den midtjyske Svenstrup-sten, DK NJy 75, lyder:»thorgot (eller Thorgun) rejste denne sten efter sin fader Asvid. Skammeligt udsattes han for udåd sammen med Eldes sønner«. Desværre kender vi ikke nærmere til de hændelser, der førte til Alvar og Asvids bratte død, men man fornemmer både sorg og hævntørst bag formuleringerne. Forekomsten af emotionelle ord i indskrifter er blevet aktuel i forbindelse med den genovervejelse af tolkningen af et runestensfragment fra Lyngby i Himmerland, der skal behandles i det følgende, og som skal søge at underbygge en hidtil ukendt personbetegnelse ælska»(den) elskede«i runesproget. Først skal der kort redegøres for fragmentets fundog tolkningshistorie og herunder for forskellige runeleksikografiske detaljer. Afslutningsvis foretages en mere fyldig gennemgang af de positivt følelsesladede runeindskrifter på vikingetidige runesten i Norden og runestenenes betegnelser for kvinder. Fundhistorie Runestensfragmentet fra Lyngby kirke øst for Rold Skov i Himmerland, se fig. 1, har været kendt siden 1769, hvor det omtales i Erik Pontoppidans topografiske værk Danske Atlas:»Ved Indgangen til Kirkegaarden [i Lyngby] staaer opreist en Steen 1½ Alen lang med forsledte Rune-Bogstaver paa, hvilken ikke findis i Wormii Monumentis Runicis«(bind 5 s. 46, note k). Fragmentet aftegnes nogle gange i de følgende år, hvor stenen var placeret i den sydlige indgang til kirkegården (Adamsen & Jensen 1996: 158). Ved mit besøg i Lyngby i maj 2011 ledte kirkelågen direkte ud på en dyrket mark, men førhen har der efter oplysning fra graver Ole Christensen gået en kirkesti herfra til bebyggelsen Tvorup sydøstligt i sognet. Engang mellem 1841 og 1870 blev runestensfragmentet flyttet ind i våbenhuset, hvor det stadig befinder sig. Fragmentets nuværende mål er 147 cm i højden, 67 cm i bredden samt en tykkelse på cm. Stenens nuværende udformning stemmer meget

7 »Og efter sin elskede«?! 7 godt overens med kvaderstenene i kirkens ydermure, og det er nærliggende at tænke sig, at stenen har været forsøgt tilhugget som kvadersten til brug for byggeriet af kirken, men at det af en eller anden grund er blevet opgivet. Fig. 1. Lyngby-stenen i kirkens våbenhus. Foto forf. maj 2011.

8 8 Michael Lerche Nielsen Indskriften På stenfragmentet ses et tekstbånd med 14 runer af vikingetidstype samt spor af en 15. rune i brudfladen foroven. Der er anvendt to prikker som skilletegn. Hugningssporene fremstår, som det anføres af senere runeforskere og mine egne iagttagelser, klare og tydelige, og bemærkningen om runernes tilstand i 1769 må da snarest afspejle, at man dengang opgav at læse og tolke indskriften. Grundlæggeren af den moderne danske runeforskning, Ludvig F. A. Wimmer, besøgte Lyngby ved to lejligheder i august 1878 og juli 1892, og hans læsning er siden gået ukommenteret videre til senere værker. Wimmer giver følgende translitteration:...(n)untr : a : aisku : sina : Da der er god plads under sina :, er det rimeligt at antage, at fragmentet rummer afslutningen på indskriften. Det ene af fragmentets to-punkts skilletegn står uden for indskriftbåndet til sidst, og det er ikke ualmindeligt, at benytte skilletegn som markør af indskriftens begyndelse og afslutning. Med hensyn til resterne af den første rune skriver Wimmer:»den lille fordybning, der findes foran u, [er] uden tvivl (.) enden af bistaven i N, af hvilket også hovedstavens nederste del følges i svage spor«(drm II: 114). Ved min undersøgelse af stenen nærstuderede jeg dette runespor og dokumenterede det med tegninger og fotos. Toppen af fragmentet er præget af halvcirkelformede brudflader i alle størrelser, og det, der af Wimmer opfattes som bistaven i en n-rune, vil jeg afgjort klassificere som en afskalning. Derimod er jeg enig i, at man kan se bunden af en rune i brudfladens venstre side (Detailfotos af indskriften kan ses på Danske Runeindskrifters hjemmeside, via linket aspx?titel=lyngby-sten). Jeg foretrækker derfor at læse og translitterere runen som et utolket runespor» «. Den ændrede læsning, der kun får små konsekvenser for de følgende tolkningsovervejelser, bliver da:... untr : a : aisku : sina : Indskriftordning Lyngby-fragmentet er kløvet på alle fire sider, ligesom bagsiden er frakløvet. Vi må derfor regne med, at indskriften har været disponeret på en af to måder. Stenen kan enten være kløvet vertikalt, således at den manglende, højre halvdel har indeholdt begyndelsen af indskriften. Denne ind-

9 »Og efter sin elskede«?! 9 skriftordning, der i fagterminologien benævnes konturordning, DR spalte 823, genfindes på andre runesten i Himmerland, fx Års-stenen, DK NJy 71, og Flejsborg, DK NJy 64, hvor indskriften begynder i nedre højre side af stenen og løber langs indskriftens kant. Det er ikke almindeligt i forbindelse med konturordning, at indskriften er trukket så langt ind i forhold til stenens kant, som tilfældet er på Lyngby-fragmentet, men der er dog en parallel ca. 20 km vest for Lyngby ved Suldrup kirke, DK NJy 55. En bedre bevaret parallel er fx den skånske Valkärra-sten, DK Sk 86. Den anden mulighed er, at indskriftbåndet er begyndt på stenens ene side og er fortsat tværs over toppen af stenen og ned på bagsiden, som i så fald er den del, der er bevaret i dag. Denne indskriftordning er ikke almindelig, (DR spalte 820 f.), men den forekommer fx på en midtjysk runesten fra Gylling, DK MJy 70, og den skånske Källstorp-sten, DK Sk 88. Måden, hvorpå det bevarede indskriftbånd buer svagt mod højre, taler mest for konturordning, og i så fald kan Lyngby-stenen have haft stor lighed med runestenen fra Suldrup. I DR er Lyngby-stenen da også uden nærmere overvejelser opregnet blandt runestenene med konturordning i sagleksikonartiklen»indskriftordning«(dr spalte 823 f.). Wimmers tolkning og rekonstruktionsforsøg I de hidtidige behandlinger af Lyngby-stenen synes der at være enighed om, at den bevarede del af indskriften repræsenterer afslutningen på indskriften. Men hvad står der så, og hvor meget kan man tillade sig at gisne om den nu manglende del af indskriften? For Wimmer var der ingen tvivl om, at man kan gå endog meget langt. Wimmer skriver efter gennemgangen af læsningen af runerne følgende om Lyngby-stenens indskrift (DRM II: 114): Vi har her en formel, som ellers ikke kendes fra vore runeindskrifter. Det ligger jo nær at anse untr for sidste del af et navn, f.eks. anuntr eller ąnuntr d.v.s. Anundr ( ). Ligeledes synes det naturligst at opfatte sina som genstandsform ental hunkön af ejestedordet, svarende til det foregående aisku; men betydningen af dette ord er i så fald ganske usikker. På grund af skrivemåden med ai kan det jo umulig, ( ), være samme ord som oldn. œska, ungdom. Det kunde derfor være fristende at tage sina i betydning sinna,

10 10 Michael Lerche Nielsen genstandsform ental hankön af sinni ledsager, altså i samme betydning som andre runeindskrifters filaka = félaga, og at forstå aisku som genstandsform af et ubekendt mandsnavn aiska. Denne forklaring må dog betegnes som meget usikker, især da også betydningen af det foregående a er tvivlsom; det kan naturligvis betegne udsagnsordet á, ejer ; men det kan også være forholdsordet á med betydning efter, altså = aft eller at i andre runeindskrifter. Dog vilde denne brug af á være ganske enestående på en dansk runesten, ( ). Efter en diskussion af stenens oprindelige udseende og længden af den manglende del af indskriften konkluderer Wimmer (DRM II: 115): Under disse omstændigheder må ethvert forsøg på at udfylde og tolke indskriften nødvendigvis blive höjst usikkert. Som et sådant forsøg, hvortil der dog, som foran fremhævet, knytter sig mange hånde tvivl, nævner jeg; [tufi : risþi : stin : auk : a](n)untr : a : aisku : sina : [Tófi résþi stén åuk A](n)undr á Æisku sinna. [Tove rejste sten(en) og (sammen med) A]nund efter deres fælle Eske. Svensk kritik Wimmers tolkning blev samme år udsat for kritik fra svensk hold. I Erik Brates anmeldelse af bind 2 af De danske runemindesmærker hedder det (1901: 14 f.): Svårt har jag ock att tro på namnet aisku J 13 Lyngby, af hvilken inskrift blott slutet återstår: [a]nuntr : a : aisku : sina, hvilket Wimmer öfversätter:» Anund efter (deres) fælle Eske». Det är svårt att tro, att sina skulle vara ack. sg. m. af sinni»ledsager» ock icke ack. sg. f. af pron.»sin», då det står invid ett ord aisku, som äfvenledes ser ut som ack. sg. f. Denna svårighet har ock varit lifligt känd af Wimmer, som med tvekan föreslår sin tolkning, blott emedan intet ord finnes, som motsvarer aisku. Skulle man kunna tänka på felristning för alsku, motsvarande isl. elska f.»kjærlighed«, brukadt konkret i betydelsen»käresta»? Jeg finner visserligen icke någon sådan betydelse för detta ord, men väl hos Fritzner

11 »Og efter sin elskede«?! 11 för det likbetydande āst. Det föregående a kan ej gärna betyda annat än»efter», såsom ock Wimmer tror, ock utgör antigen en felristning för at eller snarare en förkortning af aft. Ordet ælsku torde allitterera med Anundr, till äfventyrs kan inskriften tänkas hafva varit t. ex. [stain : sasi : stantr : at : tufu : raisþi : a]nuntr : a : aisku : sina :, måhända med ytterligare ett och annat ord förkortadt. Selvom jeg kan tilslutte mig kritikken, er Brates rekonstruktion mere dristig end Wimmers og langt mindre i overensstemmelse med de sædvanlige formuleringer, vi finder på runestenene. Tolkningsforslagenes efterliv Med to modstridende rekonstruktionsforslag og dyb uenighed om tolkningen af de to sidste ord i Lyngby-indskriften er det måske ikke overraskende, at udgiverne af Danmarks Runeindskrifter, Lis Jacobsen og Erik Moltke, helt undlod at fremsætte en tolkning i 1941, men blot refererer synspunkterne i en fodnote (DR spalte 177). I Erik Moltkes runebog fra 1976 fremstår Lyngby-stenen helt uden tolkningsforsøg eller -kommentar (s. 421), og derfra er tolkningsdiskussionen omkring indskriften i realiteten gået i glemmebogen, fx i databasen Samnordisk runtextdatabas. Helt glemt har diskussionen nu ikke været, men godt gemt af vejen, for i ordbogsdelen af DR med overskriften»ord og navneforråd«(spalte ) medtages de fleste af tolkningsforslagene: (n)untr findes således markeret med»?«under opslaget Anundr (spalte 631), a ligeledes med»?«dels under præpositionen ā (spalte 626), dels under præsens 3. person singularis af verbet æiga (i DRs normalisering ega, spalte 644), men lidt uforståeligt ikke under præpositionen at med akkusativ (spalte 633 f.). Ordregistret i DR medtager desuden aisku som utolket runesekvens (spalte 628), og også med en henvisning under opslaget?eska (spalte 646). Endelig genfindes Lyngby-stenens sina under possesivpronominet sinn (spalte 711) og under appellativet sinni (længere nede i samme spalte), men med»?«i begge tilfælde. Artiklerne i DRs»Ord og navneforråd«bygger i de nævnte tilfælde direkte videre på»ordsamlingen«i Wimmers runeværk De danske runemindesmærker (Bind IV, s. III LXXXII). Nedenfor skal de tre sidste af indskriftens ord behandles lidt grundigere.

12 12 Michael Lerche Nielsen Runeordet : a : Lyngby-indskriftens første komplette ordenhed : a : opfatter Wimmer både i den ovenfor citerede tolkningsdiskussion og i»ordsamlingen«(drm IV,2 s.v) som en underbetydning til præpositionen ā med akkusativ»efter til minde om (en afdød)«med Lyngby-indskriften som eneste eksempel. Der er imidlertid ikke belæg for en sådan underbetydning ifølge Johan Fritzners Ordbog over det gamle norske Sprog (bind 1 s. 1-3) eller den mere overskuelige Ordbog over det Norrøne Prosasprog (ONP 1, spalte 2-9). Wimmers orddefinition svarer derimod fuldstændigt til præpositionen at, hvor ONP definerer den temporale underbetydning II. B»efter (person der er død el. borte)«(bind 1, spalte 667). Det kunne se ud som om Wimmer på dette punkt har blandet de to præpositioner sammen. Fremtidige ordbøger bør placere belægget under at med (?). Runeordet aisku Ordregistret i DR medtager aisku som utolket runesekvens (spalte 628), dog med en henvisning under?eska (spalte 646), men lidt ulogisk ikke under bogstavet»æ«. Der henvises til to behandlinger af runefølgen aisku. Ældst er Aksel Olriks sammenstilling af»navnet Eiska«på Lyngby-stenen med» Hesca i Helgesagnet hos Saxe«(1905: 170, note 1). Denne iagttagelse griber Wimmer med kyshånd i Ordregistret (DRM IV,2: LXXVII): Æiska, Éska, Æska? m.? (g[enstands]f[orm] aisku [bind] II, [nr.]13). Ordet aisku på runestensbrudstykket i Lyngby har jeg [bind] II, side 114 f. med stor tvivl opfattet som et mandsnavn, der i så fald som de øvrige mandsnavne på a i vore runeindskrifter vistnok oprindelig har været et tilnavn, hvis betydning dog er ganske usikker. Senere har A. Olrik i»danske Studier«1905 s. 170 not. 1 påvist, at navnet Æiska, Æska forekommer hos Saxo (i Helgesagnet) i formen Hesca, hvad der styrker min læsning Æisku sinna, følgesvenden Eske, af indskriften på Lyngby-stenen. Sagnpersonen hos Saxo (2. bog 5,3) hedder rettelig Hesce, og der er rimeligvis tale om det svagtbøjede mandsnavn Æsgi/Æski (svagtbøjede sideformer af Āsgæirr eller Āsketill) med oblik kasusendelse a, som ikke kommer på tale i forbindelse med Lyngby-stenens aisku. Mere seriøst er Johannes Brøndum-Nielsens forslag om at tolke aisku som akk. af et muligt mandsnavn *Ēska dannet til verbet vestnordisk

13 »Og efter sin elskede«?! 13 eiskra fnyse eller eisa styrte afsted (GG 3, 490, s. 229). Lignende femininabstrakter er brugt som mandsnavne, fx det berømte islandske navn Sturla (se nærmere Brylla 1996, samt for de runedanske eksemplers vedkommende Lerche Nielsen 1997 s ). Sammenholdt med, at også det efterfølgende sinna i Wimmers tolkningsforslag er usikkert, bør man undersøge alternative muligheder til personnavnetolkningen. Runeordet sina Wimmers tolkningsforslag opfatter sina som en personbetegnelse følgesvend dannet til neutrumsordet, vestnordisk sinni Gang, Reise, Følge, Understøttelse (Fritzner 1896: 248) frem for det almindeligt forekommende possesivpronomen sin i akkusativ singularis femininum. Tolkningsforslaget er problematisk af flere grunde. For det første følger sina, som Erik Brate også bemærker i citatet ovenfor, efter aisku, der umiddelbart fremtræder som et svagtbøjet femininumsord (m.h.t. genus men ikke nødvendigvis sexus) i oblik kasus. For det andet er personbetegnelsen sinni ikke overbevisende overleveret i østnordisk. Svenskt runordsregister optager ganske vist ordet (Peterson 1994: 59), men det optræder angiveligt kun i den smålandske indskrift Sm 44 fra Ivla. Ragnar Kinanders læsning af denne meget forvitrede sten i Smålands runinskrifter er kompletteret ud fra Ulf Christofferssons aftegning af stenen fra slutningen af 1600-årene (Bautil nr.1012). Usikkerhedsmomentet gælder særligt de løsrevne runespor forneden, hvor Kinander lidt optimistisk læser sina (SmR s. 138). Imidlertid har stenen allerede på Christofferssons tid været meget forvitret, og Ulf Christofferssons aftegnede runespor er langt fra entydige. Trods store tekstlakuner og en meget forvitret stenoverflade ender Kinander med en lang udredning og komplet tolkning af Ivla-indskriften, der nok er filologisk mulig, men runologisk set repræsenterer en helt urimelig grad af gætteri og tekstrestitution. Forekomsten af de unikke gloser sinni og orðlof samt udlæsningen af atra som a[ll]dra bør mane til skepsis. Selvom det ser ud som om Ivla-indskriften trænger til at gås efter i sømmene, er den desværre kun blevet kursorisk behandlet i den nyeste publikation om smålandske runesten (Gustavson 2008, s. 206 f.). Den personbetegnende brug af sinni, som er belagt i vestnordisk, kendes ikke fra gammeldansk eller fornsvensk, og senere forekomst i hvert fald i dansk må betragtes som indlånt. Ordbog over det danske Sprog betragter således ordet Sinde som en litterær genoptagelse i dansk (ODS 18, spalte 1437). Svenska akademiens ordbok (SAOB Sinn, subst. (Sinne, subst. 1), spalte S 2565 ff.) henviser bl.a. til tysk Gesinde.

14 14 Michael Lerche Nielsen Senere forskere har accepteret Wimmers forslag, men har været opmærksomme på usikkerhedsmomenterne, således Bruno Sjöros skepsis (1904: 217) og Ivar Lindquists accept ( : 312). Det er på denne ret spinkle baggrund, at sinni medtages som runedansk an-stamme i Gammeldansk Grammatik (GG 3, 481). Der er imidlertid den alvorlige indvending mod appellativtolkningen sinni, at man så skulle forvente at finde et afsluttende possessivpronomen: *a[t] sinna sinn»efter sin følgesvend«. Skal man endelig ud på spekulationernes overdrev, kunne et bedre rekonstruktionsforslag være at opfatte sina som en forkortet skrivemåde for s[t]ēna, altså pluralis akk. af sten, men også her ville man have forventet et efterfølgende demonstrativpronomen *þārsi. Det er og bliver derfor den enkleste løsning at opfatte sina som possesivpronomen og som indskriftens sidste ord. Hvad betyder untr : a : aisku : sina :? Fragmentets defekte runefølge -untr må fortsat opfattes som slutningen på et personnavn. Det tidligere foreslåede Anundr er fremdeles en mulighed, men man må efter nylæsningen af det første runespor også regne med muligheden af et mandsnavn med efterleddet mundr. Endelig er det formelt også muligt at læse et kvindenavn med efterleddet gunnr med sydskandinavisk d-indskud, som fx Bjerring-stenens Þorgunndr, DR MJy 10 (Lerche Nielsen 1998: 167 ff.). Det andet ord : a : har efter min mening kun tre rimelige forklaringsmuligheder. Der kan for det første være tale om præsens 3. person singularis af verbet æiga eje. I danske runeindskrifter forekommer verbet i forbindelse med supplerende oplysninger i indskriften om, at den afdøde ejede et skib, Århus-stenen 4, DK MJy 78, og Västra Strö-stenen 2, DK Sk 66, eller at den afdøde ejede en hel bebyggelse, Skårby-stenen 1, DK Sk 52. En tredje underbetydning af verbet at blive gift med forekommer i en række svenske indskrifter samt på den tabte skånske runesten fra Stora Herrestad, DK Sk 32. Uanset hvilken underbetydning, der er tale om, ville man dog have ventet præteritum. Indholdsmæssigt er præsensformen nærmest uforståelig og den finitte verbalform svært forenelig med det efterfølgende sina. Den anden mulighed er præpositionen ā, der på dette tidspunkt både kan ristes med ara- og ansur-runen. Hvis det er en præposition, bør sty-

15 »Og efter sin elskede«?! 15 relsen aisku være en stedbetegnelse i dativ, men i så fald kan endelsen -a i det afsluttende ord sina ikke lægge sig til stednavnet. Det er desuden svært at finde på et stednavn, der kunne passe i sammenhængen, fx forekommer bøjningsendelsen u ikke ved den neutrale kollektivbetegnelse æski askebevoksning. Endelig kan man som en tredje, formel mulighed forestille sig, at a er en forkortet skrivemåde for præpositionen at. Den forkortede stavemåde med udeladt t-rune forekommer på runestenen Sö 62 og mere usikkert på Sjelle-stenen DK MJy 68, og den må ses enten som en forglemmelse eller som en bevidst forkortning ikke af pladsmæssige, men snarere som stiltræk for at stille læseren over for intellektuelle udfordringer (DR spalte 1047 ff.). De lærde spekulationer om aisku som personnavn og sīna/sinni i ældre behandlinger af Lyngby-indskriften lider under alvorlige tekstinterne mangler, som ikke kommer klart til udtryk i diskussionsbidragene. Er aisku således et personnavn, ville det aldrig være fulgt af possessivpronomenet»sin«, hvis man sammenligner med det øvrige indskriftmateriale. I denne situation må vi enten give op eller søge efter den tolkningsmulighed, der bygger på færrest mulige indgreb i forhold til de overleverede runer, og det bringer os tilbage til Erik Brates overvejelser. Runefølgen : a : aisku : sina : giver enklest mening, hvis den læses a[t] aisku sīna, helt parallelt med andre indskrifters aft mōður sīna, æftir systur sīna, osv., dvs. at sīna viser tilbage til en feminin personbetegnelse. En gennemgang af kendte feminine substantiver på -ska i Den Norrøne Prosaordbog (forkortet ONP med seddelsamling og opslagsord på internettet) giver ikke umiddelbart en oplagt kandidat: Der findes ikke et ord *eska eller *æska, mens det moderne danske ord æske er neutrum i oldislandsk: eski. Nærmest kommer if. Fritzners ordbog et»kvindeligt Navn«, dvs. tilnavn, eskja»givet et spædt Pigebarn, fordi det var fundet under et Asketræ«. ONP anfører et andet ord, som kunne komme på tale, nemlig verbet eiskra rase, brøle, hvortil man med Brøndum-Nielsen, kunne forestille sig variant uden iterativsuffiks og en substantivafledning hertil, olddansk *æiska. Under alle omstændigheder giver de nævnte appellativer ikke indholdsmæssig mening i sammenhæng med det efterfølgende sīna. Hvis vi udvider afsøgningen og regner med forkortede skrivemåder i ordet aisku, peger pilen hurtigt hen imod femininabstraktet ælska kærlighed. Dette var som nævnt ovenfor Brates forslag, selvom han har det problem, at Fritzners ordbog ikke nævner en konkret, personbetegnende

16 16 Michael Lerche Nielsen anvendelsesmulighed for ordet. Men ONP anfører faktisk præcis denne konkrete underbetydning (underbetydning 8):»(om genstand for nogens kærlighed) elskede, kæreste, kære/(of the object of somebody s love) beloved, darling, dear«, og ONP anfører talemåden: þín elska:»du min elskede/kæreste/kære/you my beloved/darling/dear«. 2 Uanset om aisku, som Brate forudsætter, er en fejlristning for alsku, eller om der er udeladt en l-rune, er appellativet ælska i forhold til det overleverede ordstof den mindst indgribende tolkning af runefølgen. Samnordisk runtextdatabas rummer efter min optælling i alt 69 eksempler på udeladt l-rune i vikingetidige indskrifter, men der er kun få af disse, der i givet fald er oplagte paralleller til Lyngby-stenen. Eksempelvis er l-runen undertiden udeladt i verbet hjalpa og personnavne på Holmog Halfdan i svenske runeindskrifter. På Sønder Vissing-sten 1, DK MJy 98, skrives genitivformen af kongenavnet Haraldr harats, men udeladt l foran nasal eller dental kan evt. forklares fonetisk snarere end en forkortet skrivemåde. Desværre er lydforbindelsen sk i indlyd i det hele taget ualmindelig i indskriftmaterialet, og det er derfor svært at ryste oplagte paralleller ud af ærmet. Ser man bort fra ordsammensætninger som Ās-kell mv., er der kun omkring 40 belæg i vikingetidige runeindskrifter ifølge Samnordisk runtextdatabas. Der er dog i det danske materiale et par eksempler på svind eller udeladelse af konsonant foran sk : Års-stenen, DK NJy 71, Stæinn kvæ[ð]sk hersi standa længi ristet stin : kuask : hirsi : stąta : ląki samt Svenstrup-stenen, DK NJy 75, Hann væi fann ar[g]skap med Ēlda sunum ristet hąn : uai : fan : arskab : miþ : ilda : sunum. Der er således ingen direkte parallel, som kan understøtte et udeladt l i Lyngby-stenens aisku, men der er eksempler på udeladt konsonant i denne position i trekonsonantgruppe. Dertil kommer hvis man godtager udlæst at af : a : at Lyngby-indskriften kan rumme stilistisk motiverede forkortelser. Endelig må udlæsningen af runefølgen sina som akkusativ singularis femininum af possessivpronomenet sinn ud fra en hyppighedsbetragtning siges at være langt det mest nærliggende med mere end 110 danske og svenske belæg. Hvad indskriftformuleringen på Lyngby-stenen angår, kan man, som både Wimmer og Brate er inde på, forudsætte en forudgående rejserformel»n.n. rejste stenen efter N.N., sin datter/søster/moder«fulgt af»(ok) -untr a[t] æ[l]sku sīna«. En nær parallel ses fx på en runesten ved Lids kyrka i det sydøstlige Södermanland, Sö 128, hvor to døtre sammen med faderen har rejst en runesten efter deres moder og hustru: Þōruðr ok

Udgivet af Merete K. Jørgensen og Henrik Blicher under medvirken af David Svendsen-Tune Universitets-Jubilæets danske Samfund

Udgivet af Merete K. Jørgensen og Henrik Blicher under medvirken af David Svendsen-Tune Universitets-Jubilæets danske Samfund 2012 Danske Studier Udgivet af Merete K. Jørgensen og Henrik Blicher under medvirken af David Svendsen-Tune Universitets-Jubilæets danske Samfund Danske Studier 2012, 107. bind, tiende række 1. bind Universitets-Jubilæets

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010.

Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010. Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010. H vor mange gange har jeg ikke fået spørgsmålet fra familie, venner og interesserede, om vores slægt kan

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Børneloven. med kommentarer

Børneloven. med kommentarer Børneloven med kommentarer This page intentionally left blank Lone Birgitte Christensen & Jonna Waage Børneloven med kommentarer Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Børneloven med kommentarer 1. udgave,

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Q&A for Bogproduktionsstatistik

Q&A for Bogproduktionsstatistik Q&A for Bogproduktionsstatistik Om bogproduktionsstatistik generelt Hvorfor en ny bogproduktionsstatistik? Den hidtidige statistik er publiceret som klassiske tabeloversigter. Det var derfor oplagt i forbindelse

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Sune Troels Poulsen & Stine Jørgensen (RED.) Frit Valg VELFÆRD I DEN EUROPÆISKE UNION. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Sune Troels Poulsen & Stine Jørgensen (RED.) Frit Valg VELFÆRD I DEN EUROPÆISKE UNION. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Sune Troels Poulsen & Stine Jørgensen (RED.) Frit Valg VELFÆRD I DEN EUROPÆISKE UNION Jurist- og Økonomforbundets Forlag Frit valg Velfærd i Den Europæiske Union Sune Troels Poulsen & Stine Jørgensen red.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER UDGIVET AF NATIONALMUSEET ÅRHUS AMT VED KIELD DE FINE LICHT VIBEKE MICHELSEN NIELS JØRGEN POULSEN WITH SUMMARIES IN ENGLISH 4. BIND NATIONALMUSEETS

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Østnordisk filologi nu og i fremtiden

Østnordisk filologi nu og i fremtiden Østnordisk filologi nu og i fremtiden Redigeret af Jonathan Adams SELSKAB FOR ØSTNORDISK FILOLOGI - 1 - Jonathan Adams (red.): Østnordisk filologi nu og i fremtiden Selskab for østnordisk filologi, nr.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på:

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Referencer Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Normalt anføres kildeangivelse, hver eneste gang man trækker

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Danskunderviser på Danskuddannelser for voksne udlændinge på Roskilde Sprogcenter i fast stilling.

Danskunderviser på Danskuddannelser for voksne udlændinge på Roskilde Sprogcenter i fast stilling. Erhvervserfaring August 2008 Juni 2008 April 2008 - Juni 2008 Sept. 2007 Feb 2008 April 2007 Juni 2007 Dec. 2006 April 2007 Aug. 2006 Dec 2006 Juni 2006 Aug. 2004 Juni 2006 Danskunderviser på Danskuddannelser

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R.

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. Version 1.01 17 Feb 2015 For at indtaste kirkebøger hos Danish Family Search skal du have en bruger ID og et kodeord. Hvis du allerede har dette, så gå til kapitel

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat ET LYST VÆRELSE ET LYST VÆRELSE Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

How to do in rows and columns 8

How to do in rows and columns 8 INTRODUKTION TIL REGNEARK Denne artikel handler generelt om, hvad regneark egentlig er, og hvordan det bruges på et principielt plan. Indholdet bør derfor kunne anvendes uden hensyn til, hvilken version

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler.

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler. 0 Indholdsfortegnelse 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Søgemetoder... 2 a. Fritekstsøgning... 2 a. i. Muligheder for afgrænsning... 5 a. ii. Adgang til den fulde tekst eller ej / Ændring

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen.

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Nidstangen Skrevet af Åsa Larsson og Ingela Korsell, illustreret af Henrik Jonsson. Resume De to brødre Alrik og Viggo kommer i pleje hos

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870]

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870] Samfundets støtter [1870] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Mette Witting 1 1 [HIS: Med blyant: «Trykt Ibsen 8:154»] Optegnelser til lystspillet. (1870.)

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF www.kalundborgbib.dk Her kan du søge i Kalundborg Bibliotekers materialer. Du skal logge på med lånernummer (cpr.- eller lånerkortnummer)

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Arabiske mønter fra Sigerslevøster

Arabiske mønter fra Sigerslevøster 14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig. 1-2. Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Partnerskaber: Formål og problemer

Partnerskaber: Formål og problemer Partnerskaber: Formål og problemer -belyst gennem Det Kongelige Biblioteks erfaringer Erland Kolding Nielsen Det Kongelige Bibliotek De nye partnerskaber - hvor går grænsen? Den 24. november 2011 Det Kongelige

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Aarhus Brandvæsen, Januar 2015. Ledelsen. Staben. Beredskabschef Lars Hviid. Afdelingsleder Per Dyrvig Forebyggende Afdeling

Aarhus Brandvæsen, Januar 2015. Ledelsen. Staben. Beredskabschef Lars Hviid. Afdelingsleder Per Dyrvig Forebyggende Afdeling Ledelsen Beredskabschef Lars Hviid Sekretariatsleder Karina Gregersen Sekretariatet Per Dyrvig Forebyggende Afdeling Lene Ø. Hansen Salg & Service Anders Rathcke Operativ Afdeling Staben Stabsmedarbejder

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger RUNESTEN Signe og Bjørn hjælper hver dag deres far med arbejdet, så han kan nå at blive færdig med høvdingens store runesten inden solhvervsfesten. Billeder og runeindskrift

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. 0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens

Læs mere

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen.

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Udgangspunkt for projektet: Baggrunden for dette projekt er treleddet: For det første er der i disse år en uddannelsespolitisk

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010-august 2011 Institution Københavns tekniske skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer

Læs mere

Billeder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy

Billeder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy Billeder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy Indhold Hvor skal billederne ligge?...1 Legacy...2 Kirkebogskilder...3 Fødsel...3 Hvad skal du bruge det til?...7 Fylder det meget på computeren?...7

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere