Udgivet af Merete K. Jørgensen og Henrik Blicher under medvirken af David Svendsen-Tune Universitets-Jubilæets danske Samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udgivet af Merete K. Jørgensen og Henrik Blicher under medvirken af David Svendsen-Tune Universitets-Jubilæets danske Samfund"

Transkript

1 2012 Danske Studier Udgivet af Merete K. Jørgensen og Henrik Blicher under medvirken af David Svendsen-Tune Universitets-Jubilæets danske Samfund

2 Danske Studier 2012, 107. bind, tiende række 1. bind Universitets-Jubilæets danske Samfund nr. 578 Omslagsdesign: Torben Seifert Omslag: Blæksprutten 1910 Printed in Denmark by Tarm Bogtryk A/S ISSN ISBN Kommissionær: Syddansk Universitetsforlag, universitypress.dk Udgivet med støtte fra Det Frie Forskningsråd Kultur og Kommunikation. Trykningen af Michael Lerche Nielsens artikel er støttet af Niels Bohr Fondet Mag. art. Marcus Lorenzens Legat. Dette bind har været underkastet anonym fagfællebedømmelse. Alle årgange af Danske Studier fra 1904 til 2011 er nu frit tilgængelige på Bidrag til tidsskriftet sendes til: lektor Henrik Blicher Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Københavns Universitet Njalsgade København S ledende redaktør Merete K. Jørgensen Gammeldansk Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Christians Brygge København K Redaktionen foretrækker at modtage bidrag elektronisk, og disse kan sendes til Bøger til redaktionen bedes sendt til Merete K. Jørgensen. Manuskripter (inkl. resume) skal være redaktionen i hænde inden 1. april 2013.

3 Indhold Michael Lerche Nielsen, lektor, ph.d., Københavns Universitet:»Og efter sin elskede«?! Om Lyngby-fragmentet og følelsesladede runeindskrifter Jens Bjerring-Hansen, postdoc, ph.d., Det Danske Sprog- og Litteraturselskab: Peder Terpagers og Peder Syvs Boglader og den bibliografiske diskurs i lærdomskulturen o Søren Beck Nielsen, adjunkt, ph.d., Københavns Universitet: Kafka og konversationsanalyse. En dialog om dialog Maria Jørgensen, editionsfilolog, mag.art., Aarhus Universitet: Perversionens versioner. En psykoanalytisk læsning af retstematikken i Steen Steensen Blichers»Præsten i Vejlbye«. 64 Gry Hedin, ph.d., København: Darwins øje. En undersøgelse af øjet og blikket i J.P. Jacobsens Niels Lyhne Ulrik Lehrmann, lektor, cand.phil., Syddansk Universitet:» en Juvel paa en Tribune«. Oplæseren, forfatteren og journalisten Herman Bang i MINDRE BIDRAG Martin Sejer Danielsen, stud.mag., Københavns Universitet: Interpunktionen i runehåndskriftet AM 28 8vo af Skånske Lov ANMELDELSER Ulf Teleman, professor, fil.dr., Lunds Universitet: Erik Hansen og Lars Heltoft: Grammatik over det Danske Sprog John Ole Askedal, professor, cand.philol., Universitetet i Oslo: Eva Skafte Jensen: Nominativ i gammelskånsk afvikling og udviklinger med udgangspunkt i Skånske Lov i Stockholm B Margrét Eggertsdóttir, professor, ph.d., Árni Magnússoninstituttet for islandske studier: Johnny Kondrup: Editionsfilologi Rolf Stavnem, postdoc, ph.d., Aarhus Universitet: Henning Kure: I begyndelsen var skriget

4 Henrik Blicher, lektor, ph.d., Københavns Universitet: Simone Ochsner Goldschmidt: Wissensspuren. Generierung, Ordnung und Inszenierung von Wissen in Erik Pontoppidans Norges naturlige Historie 1752/ Jørn Lund, professor, cand.mag., København: Karen Jelved og Andrew D. Jackson: H.C. Ørsteds rejsebreve Jacob Bøggild, lektor, dr.phil., Aarhus Universitet: Thomas Bredsdorff: Ironiens pris. Fire store ironikere og et begreb Palle Schantz Lauridsen, lektor, ph.d., Københavns Universitet: Stephan Michael Schröder: Ideale Kommunikation, reale Filmproduktion. Zur Interaktion von Kino und dänischer Literatur Allan Karker, lektor, cand.mag., Aarhus: Kristian Hvidt: Forsker, furie, frontkæmper. En bog om Lis Jacobsen Mads Bunch, lektor, mag.art., Københavns Universitet: Ieva Steponavičiūtė: Texts at Play. The Ludic Aspect of Karen Blixen s Writings Bruno Svindborg, forskningsbibliotekar, mag.art., Det Kongelige Bibliotek: Anders Juhl Rasmussen: En position i dansk litteratur og Anders Juhl Rasmussen og Thomas Hvid Kromann (udg.): Arena-information. Et kapitel i dansk forlags- og litteraturhistorie FRA REDAKTIONEN Universitets-Jubilæets danske Samfund Tilsendte publikationer

5 »Og efter sin elskede«?! Om Lyngby-fragmentet og følelsesladede runeindskrifter Af Michael Lerche Nielsen The existence of a fragment of a rune-stone from Lyngby church in North Jutland has been known ever since The runic sequence... untr : a : aisku : sina :, which probably represents the final words of the inscription is left unexplained by Danmarks Runeindskrifter and in the databases which are based on this: Samnordisk runtextdatabas and Danske Runeinskrifter. At the turn of the century, however, there was a lengthy discussion about possible interpretations of the inscription which although generally neglected has found its way into the indices of DR. The present article reassesses the possible interpretations. It rejects the proposed interpretation of sinni m.»follower«, both in the Lyngby inscription and in an inscription from Ivla in Småland, Sm44. Instead of this the investigation supports an earlier suggestion of a hitherto unrecorded runic personal designation ælska»beloved one, betrothed«and follows this with a survey of the way in which inscriptions on Viking-age rune-stones refer to deceased women. Finally, a new interpretation is proposed» [and] (?)Anundr/-mundr/-gundr in memory of his (?) beloved«. Indledning Indskrifterne på vikingetidens runesten er kendt for deres ordknaphed og tørre stil. Informationsøkonomien på fx Århus-stenen 4, DK MJy 78 1,»Kjeld rejste denne sten efter sin fader Inge«afspejler ikke kun den begrænsede plads på stenen, men snarere, at den primære målgruppe forventedes at kende de omtalte personer samt relevante detaljer om deres færden og familieliv. Desværre er det netop disse ekstra informationer, vi så gerne vil vide mere om i dag, 1000 år efter runestenene blev rejst. Naturligvis forekommer der af og til informative tilføjelser i indskrifterne, men det hører til sjældenhederne at møde følelsesladede udtryk på runestenene. Et usikkert eksempel findes på Rimsø-stenen, DK MJy 41, der hvis ellers lønrunerne er udlæst rigtigt rummer den triste konstatering, at»[moderens] død er værst for sønnen«. På mere sikker grund er vi med Ålum-stenen 4, DK MJy 40, hvis indskrift lyder:»thyra, Vigots kone, lod rejse denne sten efter Thorbjørn, Sibbes søn, sin søstersøn, som hun holdt mere af end sin egen søn (eller: som hun holdt mere af end en kær søn)«. Indskriften hører sammen teksten på med Ålum-stenen 3, DK MJy 39, der er rejst af Vigot over sønnen Esge, der antagelig var deres fælles søn, som Thorbjørn nok er død sammen med. At en fostersøn elskes lige så højt som en biologisk søn, forekommer også som tema i fx Danske Studier 2012

6 6 Michael Lerche Nielsen Jomsvikingesagaen, hvor Palnatoke hævdes at nære lige så varme følelser for fostersønnen, den senere kong Svend Tveskæg, som for sin egen søn. De fleste følelsesladede runeindskrifter udtrykker dog negative følelser, fx harme og forargelse over svig, umandighed eller udåd: På den bornholmske Vester Marie-sten 5, DK Bh 42, læses:»asvalde rejste denne sten efter sin broder Alver. Den gode dreng (blev) skændigt dræbt, og Skoge sveg den sagesløse«. Og den midtjyske Svenstrup-sten, DK NJy 75, lyder:»thorgot (eller Thorgun) rejste denne sten efter sin fader Asvid. Skammeligt udsattes han for udåd sammen med Eldes sønner«. Desværre kender vi ikke nærmere til de hændelser, der førte til Alvar og Asvids bratte død, men man fornemmer både sorg og hævntørst bag formuleringerne. Forekomsten af emotionelle ord i indskrifter er blevet aktuel i forbindelse med den genovervejelse af tolkningen af et runestensfragment fra Lyngby i Himmerland, der skal behandles i det følgende, og som skal søge at underbygge en hidtil ukendt personbetegnelse ælska»(den) elskede«i runesproget. Først skal der kort redegøres for fragmentets fundog tolkningshistorie og herunder for forskellige runeleksikografiske detaljer. Afslutningsvis foretages en mere fyldig gennemgang af de positivt følelsesladede runeindskrifter på vikingetidige runesten i Norden og runestenenes betegnelser for kvinder. Fundhistorie Runestensfragmentet fra Lyngby kirke øst for Rold Skov i Himmerland, se fig. 1, har været kendt siden 1769, hvor det omtales i Erik Pontoppidans topografiske værk Danske Atlas:»Ved Indgangen til Kirkegaarden [i Lyngby] staaer opreist en Steen 1½ Alen lang med forsledte Rune-Bogstaver paa, hvilken ikke findis i Wormii Monumentis Runicis«(bind 5 s. 46, note k). Fragmentet aftegnes nogle gange i de følgende år, hvor stenen var placeret i den sydlige indgang til kirkegården (Adamsen & Jensen 1996: 158). Ved mit besøg i Lyngby i maj 2011 ledte kirkelågen direkte ud på en dyrket mark, men førhen har der efter oplysning fra graver Ole Christensen gået en kirkesti herfra til bebyggelsen Tvorup sydøstligt i sognet. Engang mellem 1841 og 1870 blev runestensfragmentet flyttet ind i våbenhuset, hvor det stadig befinder sig. Fragmentets nuværende mål er 147 cm i højden, 67 cm i bredden samt en tykkelse på cm. Stenens nuværende udformning stemmer meget

7 »Og efter sin elskede«?! 7 godt overens med kvaderstenene i kirkens ydermure, og det er nærliggende at tænke sig, at stenen har været forsøgt tilhugget som kvadersten til brug for byggeriet af kirken, men at det af en eller anden grund er blevet opgivet. Fig. 1. Lyngby-stenen i kirkens våbenhus. Foto forf. maj 2011.

8 8 Michael Lerche Nielsen Indskriften På stenfragmentet ses et tekstbånd med 14 runer af vikingetidstype samt spor af en 15. rune i brudfladen foroven. Der er anvendt to prikker som skilletegn. Hugningssporene fremstår, som det anføres af senere runeforskere og mine egne iagttagelser, klare og tydelige, og bemærkningen om runernes tilstand i 1769 må da snarest afspejle, at man dengang opgav at læse og tolke indskriften. Grundlæggeren af den moderne danske runeforskning, Ludvig F. A. Wimmer, besøgte Lyngby ved to lejligheder i august 1878 og juli 1892, og hans læsning er siden gået ukommenteret videre til senere værker. Wimmer giver følgende translitteration:...(n)untr : a : aisku : sina : Da der er god plads under sina :, er det rimeligt at antage, at fragmentet rummer afslutningen på indskriften. Det ene af fragmentets to-punkts skilletegn står uden for indskriftbåndet til sidst, og det er ikke ualmindeligt, at benytte skilletegn som markør af indskriftens begyndelse og afslutning. Med hensyn til resterne af den første rune skriver Wimmer:»den lille fordybning, der findes foran u, [er] uden tvivl (.) enden af bistaven i N, af hvilket også hovedstavens nederste del følges i svage spor«(drm II: 114). Ved min undersøgelse af stenen nærstuderede jeg dette runespor og dokumenterede det med tegninger og fotos. Toppen af fragmentet er præget af halvcirkelformede brudflader i alle størrelser, og det, der af Wimmer opfattes som bistaven i en n-rune, vil jeg afgjort klassificere som en afskalning. Derimod er jeg enig i, at man kan se bunden af en rune i brudfladens venstre side (Detailfotos af indskriften kan ses på Danske Runeindskrifters hjemmeside, via linket aspx?titel=lyngby-sten). Jeg foretrækker derfor at læse og translitterere runen som et utolket runespor» «. Den ændrede læsning, der kun får små konsekvenser for de følgende tolkningsovervejelser, bliver da:... untr : a : aisku : sina : Indskriftordning Lyngby-fragmentet er kløvet på alle fire sider, ligesom bagsiden er frakløvet. Vi må derfor regne med, at indskriften har været disponeret på en af to måder. Stenen kan enten være kløvet vertikalt, således at den manglende, højre halvdel har indeholdt begyndelsen af indskriften. Denne ind-

9 »Og efter sin elskede«?! 9 skriftordning, der i fagterminologien benævnes konturordning, DR spalte 823, genfindes på andre runesten i Himmerland, fx Års-stenen, DK NJy 71, og Flejsborg, DK NJy 64, hvor indskriften begynder i nedre højre side af stenen og løber langs indskriftens kant. Det er ikke almindeligt i forbindelse med konturordning, at indskriften er trukket så langt ind i forhold til stenens kant, som tilfældet er på Lyngby-fragmentet, men der er dog en parallel ca. 20 km vest for Lyngby ved Suldrup kirke, DK NJy 55. En bedre bevaret parallel er fx den skånske Valkärra-sten, DK Sk 86. Den anden mulighed er, at indskriftbåndet er begyndt på stenens ene side og er fortsat tværs over toppen af stenen og ned på bagsiden, som i så fald er den del, der er bevaret i dag. Denne indskriftordning er ikke almindelig, (DR spalte 820 f.), men den forekommer fx på en midtjysk runesten fra Gylling, DK MJy 70, og den skånske Källstorp-sten, DK Sk 88. Måden, hvorpå det bevarede indskriftbånd buer svagt mod højre, taler mest for konturordning, og i så fald kan Lyngby-stenen have haft stor lighed med runestenen fra Suldrup. I DR er Lyngby-stenen da også uden nærmere overvejelser opregnet blandt runestenene med konturordning i sagleksikonartiklen»indskriftordning«(dr spalte 823 f.). Wimmers tolkning og rekonstruktionsforsøg I de hidtidige behandlinger af Lyngby-stenen synes der at være enighed om, at den bevarede del af indskriften repræsenterer afslutningen på indskriften. Men hvad står der så, og hvor meget kan man tillade sig at gisne om den nu manglende del af indskriften? For Wimmer var der ingen tvivl om, at man kan gå endog meget langt. Wimmer skriver efter gennemgangen af læsningen af runerne følgende om Lyngby-stenens indskrift (DRM II: 114): Vi har her en formel, som ellers ikke kendes fra vore runeindskrifter. Det ligger jo nær at anse untr for sidste del af et navn, f.eks. anuntr eller ąnuntr d.v.s. Anundr ( ). Ligeledes synes det naturligst at opfatte sina som genstandsform ental hunkön af ejestedordet, svarende til det foregående aisku; men betydningen af dette ord er i så fald ganske usikker. På grund af skrivemåden med ai kan det jo umulig, ( ), være samme ord som oldn. œska, ungdom. Det kunde derfor være fristende at tage sina i betydning sinna,

10 10 Michael Lerche Nielsen genstandsform ental hankön af sinni ledsager, altså i samme betydning som andre runeindskrifters filaka = félaga, og at forstå aisku som genstandsform af et ubekendt mandsnavn aiska. Denne forklaring må dog betegnes som meget usikker, især da også betydningen af det foregående a er tvivlsom; det kan naturligvis betegne udsagnsordet á, ejer ; men det kan også være forholdsordet á med betydning efter, altså = aft eller at i andre runeindskrifter. Dog vilde denne brug af á være ganske enestående på en dansk runesten, ( ). Efter en diskussion af stenens oprindelige udseende og længden af den manglende del af indskriften konkluderer Wimmer (DRM II: 115): Under disse omstændigheder må ethvert forsøg på at udfylde og tolke indskriften nødvendigvis blive höjst usikkert. Som et sådant forsøg, hvortil der dog, som foran fremhævet, knytter sig mange hånde tvivl, nævner jeg; [tufi : risþi : stin : auk : a](n)untr : a : aisku : sina : [Tófi résþi stén åuk A](n)undr á Æisku sinna. [Tove rejste sten(en) og (sammen med) A]nund efter deres fælle Eske. Svensk kritik Wimmers tolkning blev samme år udsat for kritik fra svensk hold. I Erik Brates anmeldelse af bind 2 af De danske runemindesmærker hedder det (1901: 14 f.): Svårt har jag ock att tro på namnet aisku J 13 Lyngby, af hvilken inskrift blott slutet återstår: [a]nuntr : a : aisku : sina, hvilket Wimmer öfversätter:» Anund efter (deres) fælle Eske». Det är svårt att tro, att sina skulle vara ack. sg. m. af sinni»ledsager» ock icke ack. sg. f. af pron.»sin», då det står invid ett ord aisku, som äfvenledes ser ut som ack. sg. f. Denna svårighet har ock varit lifligt känd af Wimmer, som med tvekan föreslår sin tolkning, blott emedan intet ord finnes, som motsvarer aisku. Skulle man kunna tänka på felristning för alsku, motsvarande isl. elska f.»kjærlighed«, brukadt konkret i betydelsen»käresta»? Jeg finner visserligen icke någon sådan betydelse för detta ord, men väl hos Fritzner

11 »Og efter sin elskede«?! 11 för det likbetydande āst. Det föregående a kan ej gärna betyda annat än»efter», såsom ock Wimmer tror, ock utgör antigen en felristning för at eller snarare en förkortning af aft. Ordet ælsku torde allitterera med Anundr, till äfventyrs kan inskriften tänkas hafva varit t. ex. [stain : sasi : stantr : at : tufu : raisþi : a]nuntr : a : aisku : sina :, måhända med ytterligare ett och annat ord förkortadt. Selvom jeg kan tilslutte mig kritikken, er Brates rekonstruktion mere dristig end Wimmers og langt mindre i overensstemmelse med de sædvanlige formuleringer, vi finder på runestenene. Tolkningsforslagenes efterliv Med to modstridende rekonstruktionsforslag og dyb uenighed om tolkningen af de to sidste ord i Lyngby-indskriften er det måske ikke overraskende, at udgiverne af Danmarks Runeindskrifter, Lis Jacobsen og Erik Moltke, helt undlod at fremsætte en tolkning i 1941, men blot refererer synspunkterne i en fodnote (DR spalte 177). I Erik Moltkes runebog fra 1976 fremstår Lyngby-stenen helt uden tolkningsforsøg eller -kommentar (s. 421), og derfra er tolkningsdiskussionen omkring indskriften i realiteten gået i glemmebogen, fx i databasen Samnordisk runtextdatabas. Helt glemt har diskussionen nu ikke været, men godt gemt af vejen, for i ordbogsdelen af DR med overskriften»ord og navneforråd«(spalte ) medtages de fleste af tolkningsforslagene: (n)untr findes således markeret med»?«under opslaget Anundr (spalte 631), a ligeledes med»?«dels under præpositionen ā (spalte 626), dels under præsens 3. person singularis af verbet æiga (i DRs normalisering ega, spalte 644), men lidt uforståeligt ikke under præpositionen at med akkusativ (spalte 633 f.). Ordregistret i DR medtager desuden aisku som utolket runesekvens (spalte 628), og også med en henvisning under opslaget?eska (spalte 646). Endelig genfindes Lyngby-stenens sina under possesivpronominet sinn (spalte 711) og under appellativet sinni (længere nede i samme spalte), men med»?«i begge tilfælde. Artiklerne i DRs»Ord og navneforråd«bygger i de nævnte tilfælde direkte videre på»ordsamlingen«i Wimmers runeværk De danske runemindesmærker (Bind IV, s. III LXXXII). Nedenfor skal de tre sidste af indskriftens ord behandles lidt grundigere.

12 12 Michael Lerche Nielsen Runeordet : a : Lyngby-indskriftens første komplette ordenhed : a : opfatter Wimmer både i den ovenfor citerede tolkningsdiskussion og i»ordsamlingen«(drm IV,2 s.v) som en underbetydning til præpositionen ā med akkusativ»efter til minde om (en afdød)«med Lyngby-indskriften som eneste eksempel. Der er imidlertid ikke belæg for en sådan underbetydning ifølge Johan Fritzners Ordbog over det gamle norske Sprog (bind 1 s. 1-3) eller den mere overskuelige Ordbog over det Norrøne Prosasprog (ONP 1, spalte 2-9). Wimmers orddefinition svarer derimod fuldstændigt til præpositionen at, hvor ONP definerer den temporale underbetydning II. B»efter (person der er død el. borte)«(bind 1, spalte 667). Det kunne se ud som om Wimmer på dette punkt har blandet de to præpositioner sammen. Fremtidige ordbøger bør placere belægget under at med (?). Runeordet aisku Ordregistret i DR medtager aisku som utolket runesekvens (spalte 628), dog med en henvisning under?eska (spalte 646), men lidt ulogisk ikke under bogstavet»æ«. Der henvises til to behandlinger af runefølgen aisku. Ældst er Aksel Olriks sammenstilling af»navnet Eiska«på Lyngby-stenen med» Hesca i Helgesagnet hos Saxe«(1905: 170, note 1). Denne iagttagelse griber Wimmer med kyshånd i Ordregistret (DRM IV,2: LXXVII): Æiska, Éska, Æska? m.? (g[enstands]f[orm] aisku [bind] II, [nr.]13). Ordet aisku på runestensbrudstykket i Lyngby har jeg [bind] II, side 114 f. med stor tvivl opfattet som et mandsnavn, der i så fald som de øvrige mandsnavne på a i vore runeindskrifter vistnok oprindelig har været et tilnavn, hvis betydning dog er ganske usikker. Senere har A. Olrik i»danske Studier«1905 s. 170 not. 1 påvist, at navnet Æiska, Æska forekommer hos Saxo (i Helgesagnet) i formen Hesca, hvad der styrker min læsning Æisku sinna, følgesvenden Eske, af indskriften på Lyngby-stenen. Sagnpersonen hos Saxo (2. bog 5,3) hedder rettelig Hesce, og der er rimeligvis tale om det svagtbøjede mandsnavn Æsgi/Æski (svagtbøjede sideformer af Āsgæirr eller Āsketill) med oblik kasusendelse a, som ikke kommer på tale i forbindelse med Lyngby-stenens aisku. Mere seriøst er Johannes Brøndum-Nielsens forslag om at tolke aisku som akk. af et muligt mandsnavn *Ēska dannet til verbet vestnordisk

13 »Og efter sin elskede«?! 13 eiskra fnyse eller eisa styrte afsted (GG 3, 490, s. 229). Lignende femininabstrakter er brugt som mandsnavne, fx det berømte islandske navn Sturla (se nærmere Brylla 1996, samt for de runedanske eksemplers vedkommende Lerche Nielsen 1997 s ). Sammenholdt med, at også det efterfølgende sinna i Wimmers tolkningsforslag er usikkert, bør man undersøge alternative muligheder til personnavnetolkningen. Runeordet sina Wimmers tolkningsforslag opfatter sina som en personbetegnelse følgesvend dannet til neutrumsordet, vestnordisk sinni Gang, Reise, Følge, Understøttelse (Fritzner 1896: 248) frem for det almindeligt forekommende possesivpronomen sin i akkusativ singularis femininum. Tolkningsforslaget er problematisk af flere grunde. For det første følger sina, som Erik Brate også bemærker i citatet ovenfor, efter aisku, der umiddelbart fremtræder som et svagtbøjet femininumsord (m.h.t. genus men ikke nødvendigvis sexus) i oblik kasus. For det andet er personbetegnelsen sinni ikke overbevisende overleveret i østnordisk. Svenskt runordsregister optager ganske vist ordet (Peterson 1994: 59), men det optræder angiveligt kun i den smålandske indskrift Sm 44 fra Ivla. Ragnar Kinanders læsning af denne meget forvitrede sten i Smålands runinskrifter er kompletteret ud fra Ulf Christofferssons aftegning af stenen fra slutningen af 1600-årene (Bautil nr.1012). Usikkerhedsmomentet gælder særligt de løsrevne runespor forneden, hvor Kinander lidt optimistisk læser sina (SmR s. 138). Imidlertid har stenen allerede på Christofferssons tid været meget forvitret, og Ulf Christofferssons aftegnede runespor er langt fra entydige. Trods store tekstlakuner og en meget forvitret stenoverflade ender Kinander med en lang udredning og komplet tolkning af Ivla-indskriften, der nok er filologisk mulig, men runologisk set repræsenterer en helt urimelig grad af gætteri og tekstrestitution. Forekomsten af de unikke gloser sinni og orðlof samt udlæsningen af atra som a[ll]dra bør mane til skepsis. Selvom det ser ud som om Ivla-indskriften trænger til at gås efter i sømmene, er den desværre kun blevet kursorisk behandlet i den nyeste publikation om smålandske runesten (Gustavson 2008, s. 206 f.). Den personbetegnende brug af sinni, som er belagt i vestnordisk, kendes ikke fra gammeldansk eller fornsvensk, og senere forekomst i hvert fald i dansk må betragtes som indlånt. Ordbog over det danske Sprog betragter således ordet Sinde som en litterær genoptagelse i dansk (ODS 18, spalte 1437). Svenska akademiens ordbok (SAOB Sinn, subst. (Sinne, subst. 1), spalte S 2565 ff.) henviser bl.a. til tysk Gesinde.

14 14 Michael Lerche Nielsen Senere forskere har accepteret Wimmers forslag, men har været opmærksomme på usikkerhedsmomenterne, således Bruno Sjöros skepsis (1904: 217) og Ivar Lindquists accept ( : 312). Det er på denne ret spinkle baggrund, at sinni medtages som runedansk an-stamme i Gammeldansk Grammatik (GG 3, 481). Der er imidlertid den alvorlige indvending mod appellativtolkningen sinni, at man så skulle forvente at finde et afsluttende possessivpronomen: *a[t] sinna sinn»efter sin følgesvend«. Skal man endelig ud på spekulationernes overdrev, kunne et bedre rekonstruktionsforslag være at opfatte sina som en forkortet skrivemåde for s[t]ēna, altså pluralis akk. af sten, men også her ville man have forventet et efterfølgende demonstrativpronomen *þārsi. Det er og bliver derfor den enkleste løsning at opfatte sina som possesivpronomen og som indskriftens sidste ord. Hvad betyder untr : a : aisku : sina :? Fragmentets defekte runefølge -untr må fortsat opfattes som slutningen på et personnavn. Det tidligere foreslåede Anundr er fremdeles en mulighed, men man må efter nylæsningen af det første runespor også regne med muligheden af et mandsnavn med efterleddet mundr. Endelig er det formelt også muligt at læse et kvindenavn med efterleddet gunnr med sydskandinavisk d-indskud, som fx Bjerring-stenens Þorgunndr, DR MJy 10 (Lerche Nielsen 1998: 167 ff.). Det andet ord : a : har efter min mening kun tre rimelige forklaringsmuligheder. Der kan for det første være tale om præsens 3. person singularis af verbet æiga eje. I danske runeindskrifter forekommer verbet i forbindelse med supplerende oplysninger i indskriften om, at den afdøde ejede et skib, Århus-stenen 4, DK MJy 78, og Västra Strö-stenen 2, DK Sk 66, eller at den afdøde ejede en hel bebyggelse, Skårby-stenen 1, DK Sk 52. En tredje underbetydning af verbet at blive gift med forekommer i en række svenske indskrifter samt på den tabte skånske runesten fra Stora Herrestad, DK Sk 32. Uanset hvilken underbetydning, der er tale om, ville man dog have ventet præteritum. Indholdsmæssigt er præsensformen nærmest uforståelig og den finitte verbalform svært forenelig med det efterfølgende sina. Den anden mulighed er præpositionen ā, der på dette tidspunkt både kan ristes med ara- og ansur-runen. Hvis det er en præposition, bør sty-

15 »Og efter sin elskede«?! 15 relsen aisku være en stedbetegnelse i dativ, men i så fald kan endelsen -a i det afsluttende ord sina ikke lægge sig til stednavnet. Det er desuden svært at finde på et stednavn, der kunne passe i sammenhængen, fx forekommer bøjningsendelsen u ikke ved den neutrale kollektivbetegnelse æski askebevoksning. Endelig kan man som en tredje, formel mulighed forestille sig, at a er en forkortet skrivemåde for præpositionen at. Den forkortede stavemåde med udeladt t-rune forekommer på runestenen Sö 62 og mere usikkert på Sjelle-stenen DK MJy 68, og den må ses enten som en forglemmelse eller som en bevidst forkortning ikke af pladsmæssige, men snarere som stiltræk for at stille læseren over for intellektuelle udfordringer (DR spalte 1047 ff.). De lærde spekulationer om aisku som personnavn og sīna/sinni i ældre behandlinger af Lyngby-indskriften lider under alvorlige tekstinterne mangler, som ikke kommer klart til udtryk i diskussionsbidragene. Er aisku således et personnavn, ville det aldrig være fulgt af possessivpronomenet»sin«, hvis man sammenligner med det øvrige indskriftmateriale. I denne situation må vi enten give op eller søge efter den tolkningsmulighed, der bygger på færrest mulige indgreb i forhold til de overleverede runer, og det bringer os tilbage til Erik Brates overvejelser. Runefølgen : a : aisku : sina : giver enklest mening, hvis den læses a[t] aisku sīna, helt parallelt med andre indskrifters aft mōður sīna, æftir systur sīna, osv., dvs. at sīna viser tilbage til en feminin personbetegnelse. En gennemgang af kendte feminine substantiver på -ska i Den Norrøne Prosaordbog (forkortet ONP med seddelsamling og opslagsord på internettet) giver ikke umiddelbart en oplagt kandidat: Der findes ikke et ord *eska eller *æska, mens det moderne danske ord æske er neutrum i oldislandsk: eski. Nærmest kommer if. Fritzners ordbog et»kvindeligt Navn«, dvs. tilnavn, eskja»givet et spædt Pigebarn, fordi det var fundet under et Asketræ«. ONP anfører et andet ord, som kunne komme på tale, nemlig verbet eiskra rase, brøle, hvortil man med Brøndum-Nielsen, kunne forestille sig variant uden iterativsuffiks og en substantivafledning hertil, olddansk *æiska. Under alle omstændigheder giver de nævnte appellativer ikke indholdsmæssig mening i sammenhæng med det efterfølgende sīna. Hvis vi udvider afsøgningen og regner med forkortede skrivemåder i ordet aisku, peger pilen hurtigt hen imod femininabstraktet ælska kærlighed. Dette var som nævnt ovenfor Brates forslag, selvom han har det problem, at Fritzners ordbog ikke nævner en konkret, personbetegnende

16 16 Michael Lerche Nielsen anvendelsesmulighed for ordet. Men ONP anfører faktisk præcis denne konkrete underbetydning (underbetydning 8):»(om genstand for nogens kærlighed) elskede, kæreste, kære/(of the object of somebody s love) beloved, darling, dear«, og ONP anfører talemåden: þín elska:»du min elskede/kæreste/kære/you my beloved/darling/dear«. 2 Uanset om aisku, som Brate forudsætter, er en fejlristning for alsku, eller om der er udeladt en l-rune, er appellativet ælska i forhold til det overleverede ordstof den mindst indgribende tolkning af runefølgen. Samnordisk runtextdatabas rummer efter min optælling i alt 69 eksempler på udeladt l-rune i vikingetidige indskrifter, men der er kun få af disse, der i givet fald er oplagte paralleller til Lyngby-stenen. Eksempelvis er l-runen undertiden udeladt i verbet hjalpa og personnavne på Holmog Halfdan i svenske runeindskrifter. På Sønder Vissing-sten 1, DK MJy 98, skrives genitivformen af kongenavnet Haraldr harats, men udeladt l foran nasal eller dental kan evt. forklares fonetisk snarere end en forkortet skrivemåde. Desværre er lydforbindelsen sk i indlyd i det hele taget ualmindelig i indskriftmaterialet, og det er derfor svært at ryste oplagte paralleller ud af ærmet. Ser man bort fra ordsammensætninger som Ās-kell mv., er der kun omkring 40 belæg i vikingetidige runeindskrifter ifølge Samnordisk runtextdatabas. Der er dog i det danske materiale et par eksempler på svind eller udeladelse af konsonant foran sk : Års-stenen, DK NJy 71, Stæinn kvæ[ð]sk hersi standa længi ristet stin : kuask : hirsi : stąta : ląki samt Svenstrup-stenen, DK NJy 75, Hann væi fann ar[g]skap med Ēlda sunum ristet hąn : uai : fan : arskab : miþ : ilda : sunum. Der er således ingen direkte parallel, som kan understøtte et udeladt l i Lyngby-stenens aisku, men der er eksempler på udeladt konsonant i denne position i trekonsonantgruppe. Dertil kommer hvis man godtager udlæst at af : a : at Lyngby-indskriften kan rumme stilistisk motiverede forkortelser. Endelig må udlæsningen af runefølgen sina som akkusativ singularis femininum af possessivpronomenet sinn ud fra en hyppighedsbetragtning siges at være langt det mest nærliggende med mere end 110 danske og svenske belæg. Hvad indskriftformuleringen på Lyngby-stenen angår, kan man, som både Wimmer og Brate er inde på, forudsætte en forudgående rejserformel»n.n. rejste stenen efter N.N., sin datter/søster/moder«fulgt af»(ok) -untr a[t] æ[l]sku sīna«. En nær parallel ses fx på en runesten ved Lids kyrka i det sydøstlige Södermanland, Sö 128, hvor to døtre sammen med faderen har rejst en runesten efter deres moder og hustru: Þōruðr ok

Udgivet af Merete K. Jørgensen og Henrik Blicher under medvirken af David Svendsen-Tune Universitets-Jubilæets danske Samfund

Udgivet af Merete K. Jørgensen og Henrik Blicher under medvirken af David Svendsen-Tune Universitets-Jubilæets danske Samfund 2012 Danske Studier Udgivet af Merete K. Jørgensen og Henrik Blicher under medvirken af David Svendsen-Tune Universitets-Jubilæets danske Samfund Danske Studier 2012, 107. bind, tiende række 1. bind Universitets-Jubilæets

Læs mere

4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke

4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke 4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke Ålum Kirke (Se illustration 1) ligger i den frugtbare Nørreå-dal som forbinder Randers og Viborg. Området er rigt på fortidslevn fra mange forskellige tider.

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3. Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen.

Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3. Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen. Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3 Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen. Tusind tak for, at jeg må få lov til at sige et par ord ved denne festlige begivenhed,

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

134 TijdSchrift voor Skandinavistiek

134 TijdSchrift voor Skandinavistiek Recensies 133 H.C. Andersen. Rejseskitser 1826-1872. Billedbog uden Billeder. Et Besøg i Portugal 1866. København: DSL & Borgens Forlag, 2003. 235 s. & 98 s. [Danske Klassikere] Efterskrift og noter ved

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab

Læs mere

Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen. Liv og værk

Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen. Liv og værk Børge Riis Larsen Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen Liv og værk UNIVERSITÅT3BI3LIOTHEK KIEL - ZENTRALB1ELI0THEK - Syddansk Universitetsforlag 2013 Indhold Forord 11 Indledning 13 Afgrænsning af emnet

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Litteraturhistorie i en kanontid

Litteraturhistorie i en kanontid Litteraturhistorie i en kanontid Klassiske tekster praksis i undervisningen Redaktion: Hans Henrik Møller og Mette Siersted Alinea Litteraturhistorie i en kanontid Klassiske tekster praksis i undervisningen

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010.

Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010. Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010. H vor mange gange har jeg ikke fået spørgsmålet fra familie, venner og interesserede, om vores slægt kan

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE FLERE FORFATTERE Når sygdommen rammer BIBELSTUDIE LOHSE Indhold

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Dansk sproghistorie 10

Dansk sproghistorie 10 Dansk sproghistorie 10 800-200: den nordiske kontekst Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 15. november 2010 i dag opfølgning de nordiske sprog tekst 2: runeindskrift på trææske

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012- juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

politica Tidsskriftfor politisk videnskab

politica Tidsskriftfor politisk videnskab politica I Tidsskriftfor politisk videnskab Redaktion: De rek Beach, Anne Binderkrantz, Niels Ejersbo, Mette Kjær, Robert Klemmensen, Michael Baggesen Klitgaard, Asbjørn Sonne Nørgaard, Thomas Olesen (anmeldel

Læs mere

Sune Troels Poulsen & Stine Jørgensen (RED.) Frit Valg VELFÆRD I DEN EUROPÆISKE UNION. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Sune Troels Poulsen & Stine Jørgensen (RED.) Frit Valg VELFÆRD I DEN EUROPÆISKE UNION. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Sune Troels Poulsen & Stine Jørgensen (RED.) Frit Valg VELFÆRD I DEN EUROPÆISKE UNION Jurist- og Økonomforbundets Forlag Frit valg Velfærd i Den Europæiske Union Sune Troels Poulsen & Stine Jørgensen red.

Læs mere

Børneloven. med kommentarer

Børneloven. med kommentarer Børneloven med kommentarer This page intentionally left blank Lone Birgitte Christensen & Jonna Waage Børneloven med kommentarer Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Børneloven med kommentarer 1. udgave,

Læs mere

Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke

Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke Version 2.1 (april 2016) Redaktionen vil være taknemmelig for, om tidsskriftets artikelforfattere gør sig bekendt med og følger

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

DOUtiCaS. 1 Tidsskriftforpolitisk videnskab. N,2 Maj2005

DOUtiCaS. 1 Tidsskriftforpolitisk videnskab. N,2 Maj2005 1 1» DOUtiCaS _ N,2 Maj2005 1 Tidsskriftforpolitisk videnskab * w» m i Ole Borre Social tillid i Danmark»i Michael Baggesen Klitgaard At beskytte et politisk våben Stefan Mazanti, Mikael Skov Mikkelsen

Læs mere

Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73

Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73 Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73 Denne afhandling er af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet antaget til forsvar for den juridiske doktorgrad. Aarhus, den 7.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011- juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Forord Dette dokument er udarbejdet af Georg Brandt Christensen, Ørnebakken 47, 2840 Holte. Hjemmeside: www.igbc.dk. På denne web kan man også se en stamtavle

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

ORDET 2 / 2015. Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap

ORDET 2 / 2015. Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap ORDET 2 / 2015 Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap Dansk-Svensk Forfatterselskab havde inviteret til møde mellem to danske og to svenske forfattere: Christel Wiinblad, Kristian

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

LITTERATURHISTORIE. 1 Red.: Sørensen, Preben Meulengracht; Red.: Steinsland, Gro: Vølvens Spådom

LITTERATURHISTORIE. 1 Red.: Sørensen, Preben Meulengracht; Red.: Steinsland, Gro: Vølvens Spådom 1 Red.: Sørensen, Preben Meulengracht; Red.: Steinsland, Gro: Vølvens Spådom 1 Kilde: Vølvens Spådom Høst & Søn, 2001 ISBN: 8714297612 2 Oversætter: Springborg, Peter; Lassen, Annette: Ravnkels saga 22

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Undervisning på Dansk - Forår 2008 senest opdateret 14/1 2008

Undervisning på Dansk - Forår 2008 senest opdateret 14/1 2008 Undervisning på Dansk - Forår 2008 senest opdateret 14/1 2008 Grunduddannelse F8 antal deltagere Årgang 2007-2. semester 4t Hold 1 Litteraturanalyse 2 Erik A. Nielsen 2t Litteraturhistorie 2 Henrik Blicher

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Dette er den fjerde af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Vi

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Litteraturhistorie. 1 Studienævnet for Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab: "Modul 4: Litteraturhistorie"

Litteraturhistorie. 1 Studienævnet for Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab: Modul 4: Litteraturhistorie 1 Studienævnet for Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab: "Modul 4: Litteraturhistorie" 1 Kilde: Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Dansk, 2012-ordningen Det Humanistiske

Læs mere

Center for Undervisningsmidler Litteratur i Sætsamlingen til kanon-læsning i gymnasiet Marts 2005 Kanonværker

Center for Undervisningsmidler Litteratur i Sætsamlingen til kanon-læsning i gymnasiet Marts 2005 Kanonværker Kanonværker Andersen, H.C. Det er ganske vist! 98 ex. Andersen, H.C. Eventyr, 1994 49 ex. Andersen, H.C. Eventyr, 1997 29 ex. Andersen, H.C. Den grimme ælling 49 ex. Andersen, H.C. Den lille havfrue, 1996

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Samfundsfag: Færdighedsmål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

Bogens indhold LÆSETEORI LÆSEUDVIKLING. Forord til dansk udgave... 7 Indledning... 10

Bogens indhold LÆSETEORI LÆSEUDVIKLING. Forord til dansk udgave... 7 Indledning... 10 Bogens indhold Forord til dansk udgave.................................. 7 Indledning................................................. 10 DEL I LÆSETEORI 1. Hvad sker der, når man læser Læseprocesmodellen................................

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Herman Bang. Dramatik

Herman Bang. Dramatik Herman Bang Dramatik Herman Bang Dramatik Udgivet med indledning, kommentarer og ordforklaringer af Knud Arne Jürgensen Syddansk Universitetsforlag 2016 Udarbejdet og udgivet med støtte fra Carlsbergfondet

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå

Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Danske Vandløb Att. Knud Erik Bang Pr. e-mail: bang@fibermail.dk 16. november 2015 Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Som aftalt skal jeg i det følgende kommentere Silkeborg Kommunes

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Håndbøger - bøger ved hånden

Håndbøger - bøger ved hånden "v O O G> yv> o Håndbøger - bøger ved hånden Bogvennen 1991-92 Håndbøger - bøger ved hånden Redaktion Knud H. Ditlevsen Christian Ejlers Hans Hertel Per Mollerup Forening for Boghaandværk Bogvennen 1991-92

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Aftaleloven. med kommentarer. 5. reviderede udgave

Aftaleloven. med kommentarer. 5. reviderede udgave Aftaleloven med kommentarer 5. reviderede udgave This page intentionally left blank Lennart Lynge Andersen Aftaleloven med kommentarer 5. reviderede udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2008 Aftaleloven

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Gunnar Møller. -den eventyrlige kolorist. I. Fragmenter af et kunstnerliv

Gunnar Møller. -den eventyrlige kolorist. I. Fragmenter af et kunstnerliv Gunnar Møller -den eventyrlige kolorist I. Fragmenter af et kunstnerliv GM Bind 1 - Fragmenter af et kunstnerliv Lidenskab for liv Et kunstværk er et hjørne af tilværelsen set gennem et temperament. Wilhelm

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Ægtefælleskiftet i civilprocessuel belysning

Ægtefælleskiftet i civilprocessuel belysning Ægtefælleskiftet i civilprocessuel belysning This page intentionally left blank Julie Skat Rørdam Ægtefælleskiftet i civilprocessuel belysning Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 Ægtefælleskiftet i

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning

Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning Maj 2013 Social- og sundhedsuddannelsen Randers Indledning Hensigten med Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning ved Randers Social- og Sundhedsskole er

Læs mere

Billeder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy

Billeder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy Billeder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy Indhold Hvor skal billederne ligge?...1 Legacy...2 Kirkebogskilder...3 Fødsel...3 Hvad skal du bruge det til?...7 Fylder det meget på computeren?...7

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Litteratur kryds og tværs f

Litteratur kryds og tværs f Sven Hakon Rossel Litteratur kryds og tværs f Af digtere til alle tider fra B.S. Ingemann til James Joyce UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBiBLIOTHEK - Hovedland Indhold Indledning 11 "I Danmark er

Læs mere