Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus

Transkript

1 2015 Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus

2 INDHOLD Velkommen ved rektor... 2 Velkommen ved elevrådsformanden Værd at vide Find rundt...14 Gymnasiet HF HF Søfart HF-eksaminer...21 Udbud af uddannelser Skriftlige eksaminer og prøver generelt Besættelsen på gymnasiet Naturvidenskabsfestival Mordgåde Åbent hus c i retten...31 Allan Olsen Internationalisering Teaterkredsen Besøg af Søren Pape Årets studieture Sprogcamp Høvdingebold Lærere Teknisk, administrativt personale Billeder fra gallafest.... bagsiden Maleriet på forsiden er lavet af Frida Smed Nielsen, 1s

3 2 VELKOMMEN på gymnasiet og HF Med dit valg af stx eller hf træffer du en klog beslutning for din ungdomsuddan nelse. Du vælger en ungdomsuddannelse, der giver dig mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt. Det sker især gennem fagene; her vil du få ny viden og udvikle nye kompetencer, så du bliver dygtig både til at tilegne dig stof og arbejde selvstændigt med større opgaver. Men det hele sker ikke af sig selv. For at du skal få nogle gode og udbytterige år på Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus, er det vigtigt, at du deltager aktivt, både i undervisningen og i skolens øvrige aktiviteter. Vi forventer selvfølgelig, at du møder til timerne, er forberedt og afleverer skriftlige opgaver til tiden. En gymnasial ungdomsuddannelse stiller nogle krav til dig. En vigtig del af gymnasietiden er klassen og kammeraterne på skolen. I fagene kommer du til at samarbejde tæt med de kammerater, du går i klasse med. Men du får også kontakter på tværs af klasserne, hvad enten det er på valghold, i elevråd eller forskellige udvalg. Vi tilbyder også en række aktiviteter både i og uden for skoletiden, som er med til at skabe afveksling og større udsyn. Det kan fx være samlinger, fællestimer eller studierejser. Jeg vil opfordre dig til at tage imod den udfordring, som skolens faglige og sociale verden giver dig. Dermed vil du sikre dig det bedste ungdomsuddan nelsesforløb, og du vil også bidrage til, at skolen bliver en god ramme for andre. Velkommen til din ungdomsuddannelse på Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Vi glæder os til at arbejde sammen med dig. Venlig hilsen Inge Carlé rektor

4 3 Kære kommende elever Som elevrådsformand vil jeg byde dig hjerteligt velkommen til Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus - et sted, hvor der er plads til alle! I elevrådet har jeg i de to år, hvor jeg har siddet som formand, kun oplevet fremgang - og medgang! Der er intet spørgsmål, ingen forespørgsel, ingen idé, som er for dårlig til at blive hørt hos os. Vi behandler enhver henvendelse med seriøsitet og bringer den oftest videre til de højere magter, og allerhelligste - rektor! Vi har derfor i elevrådet en stor indflydelse på Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus, hvilket betyder, at vi, eleverne, kan være med til at bestemme, hvordan vores uddannelsessted skal og bør være. Jeg byder dig hjerteligt velkommen til Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus, et sted som for mig har ændret meget til det bedre, og jeg håber at det samme vil ske for dig. Jeg håber derfor, at du må få to-tre rigtig gode år her på stedet, hvor du vil opleve nye bekendtskaber, gode oplevelser - og naturligvis til dagligt opleve en spændende undervisning! De bedste hilsener Oliver Alexander Wæhrens, 2.u

5 4 VÆRD at vide Administration Telefon: adresse: Skolens hjemmeside: Kontortid på skoledage: Kl (fredag kl. 15) Rektor Inge Carlé (IC) træffes normalt i skoletiden samt efter aftale. Skolesekretærer: Mai-Britt Bøjstrup (MB), Lise Jørgensen (LJ), Lene Juul Petersen (LjP) og Laila Olesen (Ol) Vicerektor: Steffen Bruun Christensen (SC) Uddannelsesledere: Jan Bjeldbak (JB), Jørn C. Jensen (JC) og Per Høberg (Pe). Befordring Der kan købes bus- eller togkort - et såkaldt Ungdomskort. Kortet koster 348 kr. pr. måned. Ungdomskortet gælder for strækningen mellem hjem og skole og inden for takstområdet. Kortet kan også benyttes i weekenden. Kortet bestilles på Under visse forhold kan der ydes støtte til egen befordring, f.eks. hvis der ikke er mulighed for at benytte offentligt transportmiddel. Bestyrelsen Bestyrelsens beføjelser er fastlagt i lovgivningen. Bestyrelsen skal bl.a. beskæftige sig med skolens strategi, budget, elevkapacitet, fagudbud, ferieplan, ordensregler og sociale opgaver i tilknytning til skolen. Det er i øvrigt bestyrelsens opgave at medvirke til et godt samarbejde mellem skolen, hjemmene og lokalsamfundet. Bestyrelsens sammensætning er følgende: Sparekassedirektør Torben Gern Madsen (formand), borgmester Birgit S. Hansen, advokat Jakob Johnsen, professor Lars Døvling Andersen, skoleleder Gert Nygaard, 2 elevrådsrepræsentanter, skolesekretær Lene Juul Petersen (LjP) og en lærerrepræsentant. Til bestyrelsen er knyttet rektor Inge Carlé (IC) som sekretær og vicerektor Steffen Bruun Christensen (SC) som referent. Bibliotek I gymnasiebiblioteket er de fleste af skolens bøger samlet. Her kan man, ud over at låne bøger, lave gruppearbejde (der er 40 gruppearbejdspladser), slå op i forskellige håndbøger og få hjælp af bibliotekaren. Gymnasiebiblioteket er et internt bibliotek for elever og lærere ved Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus, og det er åbent hver dag i det tidsrum, skolen er åben. Biblioteket er betjent af skolens bibliotekar, Louise Urban Andersen (Lo) alle ugens dage fra I opgaveperioder er der udvidet åbningstid til kl Biblioteket kan bruges i det daglige til gruppearbejde og lektielæsning, men det kan også bruges, når der skal udarbejdes projekter og større skriftlige opgaver.

6 5 Der afholdes normalt fire musikcafeer i løbet af året, hvor caféudvalget sørger for opstilling, billetsalg, salg af drikkevarer samt oprydning efter musikcafeen. Musikcaféerne, der finder sted efter skoletid og afsluttes senest kl. 18, har til formål at bidrage til et godt kammeratskab blandt skolens elever. Eksamensnervøs? Gymnasiet tilbyder i tiden umiddelbart op til eksamen et kursus til specielt eksamensnervøse elever. Kurset omhandler, hvordan man fysisk og psykisk tackler selve eksamenssituationen. Tilmelding sker om foråret gennem klasselæreren. Bibliotekaren hjælper med at finde relevante bøger og internetressourcer samt bestiller bøger, artikler og anmeldelser i det omfang, skolen ikke selv råder over det. Bogkælder Undervisning og bøger er principielt gratis. Bogkælderen, som udleverer bøger i klassesæt, bestyres af bibliotekar Louise Andersen (Lo) i samarbejde med sekretær Laila Olesen (Ol), som også står for bogudleveringen. Eleven er personligt ansvarlig for de ting, der lånes af skolen, og det betyder, at hvis noget bliver væk eller ødelægges, skal det erstattes! I øvrigt skal bøgerne behandles ordentligt: Der må kun skrives i bøgerne på lærernes anvisning, og bøger, som ikke er forsynet med plastomslag, skal bindes ind. Bogkælderen er åben hver dag i frikvarteret fra I bogkælderen kan der købes blokke og hæfter. Uden for bogkælderens åbningstid kan papir købes i kantinen. Caféudvalget Caféudvalget står for at arrangere og afholde musikcafeer. Ekskursioner Af hensyn til den øvrige undervisning skal ekskursioner foregå inden for to bestemte uger i hvert skoleår, typisk i ugen før påskeferien og i uge 36 eller 44. Den vigtigste ekskursion for gymnasieeleverne er primærturen, som foregår i 2.g i fag, alle elever i klassen har. Hf ernes ekskursion samt 3.g ernes sekundærtur er placeret i uge 36 eller 44. Eleverne kan i løbet af skoletiden få tilbud om såvel andre ekskursioner som udvekslingsrejser. Er der økonomiske problemer i denne forbindelse, anbefaler skolen, at primærturen prioriteres højest. Elevrådet Forslag til dagsorden skal have relevans for elevrådsarbejdet. Før hvert elevrådsmøde skal man som klasserepræsentant sørge for, at man i klassen får talt om de ting, som ville være relevant at tage med som klassens holdning til selve mødet. På den måde vil klasserepræsentanterne kunne komme med deres klasses holdning til de enkelte punkter ved elevrådsmødet. Elevrådet har repræsentanter i skolebestyrelsen og er engageret i alle relevante udvalg mv. på skolen. Elevrådet er således talerøret til rektor og skolens ledelse.

7 6 Elevrådet er også elevernes eneste faglige organisation her på stedet, og derfor er det vigtigt, at flest mulige er fagligt aktive. Der kan være mange opgaver at løse, og de kan kun løses tilfredsstillende med et stærkt elevråd. Festudvalget Festudvalget er det organ på skolen, som arrangerer elevfesterne. Der holdes normalt 5 fester, hvor kun julefesten ligger fast. Resten deles fleksibelt ud over hele skoleåret. Festudvalgets primære opgave er at planlægge festerne og at sørge for det praktiske, såsom billetsalg og oprydning. Festernes primære funktion er at skabe kammeratskab i og på tværs af klasserne. Elevsamlinger Der afholdes samling én gang om ugen, tilrettelagt efter tur af de enkelte klasser. Klasserne lægger et stort arbejde i forberedelsen af samlingerne, dels for at skabe et muntert indslag i ugens arbejde, dels for at lægge op til en drøftelse af problemer eller emner, som er af fælles interesse for elever og lærere. Ferieplan for skoleåret 2015/16 Sommerferie Efterårsferie Juleferie Vinterferie Påskeferie Bededag Kr. Himmelfart Pinseferie Sommerferie De nævnte dage er inklusive. Flytning Enhver ændring af adresse og telefonnummer skal snarest muligt meddeles kontoret. Forsikringer Skolen henstiller til, at eleven (evt. gennem forældrene) er ansvars-, ulykkes- og tyveriforsikret. Skolen dækker ikke tab som følge af tyveri, heller ikke når det drejer sig om cykler og knallerter, som står i cykelkælderen eller på skolens område. Fra 1. august 2014 gælder det gule sundhedskort ikke længere ifm. rejser i Europa. Når eleverne tager på studierejse, skal det blå EU-sygesikringskort derfor medbringes. Det anbefales desuden, at eleverne tegner en rejseforsikring.

8 7 Forældremøder For gymnasieklasserne arrangeres der i november eller december konsultationer, hvor elever, forældre og lærerne kan drøfte den enkelte elevs situation. 1.g erne og 1.hf erne arrangerer desuden en forældreaften i september. Fravær Der er mødepligt til undervisningen og pligt til at aflevere skriftlige opgaver. Skolen har pligt til at føre nøje regnskab over elevernes fravær og manglende aflevering af skriftlige opgaver. Umiddelbart efter et fravær skal man i skolens skemaprogram, Lectio, angive fraværets omfang og årsagen dertil. Ved fravær af længere varighed (over en uge) bedes man orientere skolen telefonisk. Fritagelse fra idræt i længere perioder kræver lægeattest. Udgifter hertil skal man selv afholde. Hvis en elevs fravær antager et betænkeligt omfang, kaldes eleven til samtale om fraværet hos Søren Helbo-Jensen (SH) eller Jan Bjeldbak (JB). Fortsætter fraværet, gives en skriftlig advarsel (med kopi til forældre/værge, hvis eleven er under 18 år). Hjælper dette ikke, vil det enten medføre, at den forsømmelige elev skal til eksamen i alle fag, ikke indstilles til eksamen, at han/hun evt. ikke kan rykkes op i næste klasse, eller at vedkommende ikke kan fortsætte på skolen. For hf-kursister kan forsømmelighed medføre, at kursisten ikke indstilles til eksamen. Der kan være grund til at fremhæve, at der ikke gives fri til ferie uden for de tidspunkter, hvor skolen har sine ferier. Det er muligt, at eleven ikke kan holde ferie sammen med sin familie, men i så fald må man så afstå fra dette. Skolen har krav på at blive respekteret som arbejdssted. Måske kan eleven med hensyn til standpunkt og forsømmelsesprocent tåle at være væk i nogle dage, men ferier uden for de rette tidspunkter er usolidarisk adfærd meduheldige virkninger for den fælles undervisning, for gruppearbejdet og for hele klassens trivsel. Eleven kan følge sit fravær i Lectio. Frisport Skolen tilbyder en lang række sportslige aktiviteter efter skoletid. Der er først og fremmest klasseturneringerne. De starter med en fodboldturnering. Dernæst følger en hockeyturnering, en volleyballturnering og en basketballturnering. Sideløbende er det normalt muligt at træne i volleyball, basketball og badminton. På landsholdet i matematik Kan du svare på opgaven nedenfor? Så er Georg Mohr-Konkurrencen sikkert noget for dig. Hvert år i januar måned afvikles Georg Mohr-Konkurrencen i matematik. Alle gymnasieelever kan deltage i konkurrencen, der afvikles som en skriftlig 4-timers prøve.

9 8 Der må kun bruges papir, blyant, passer og lineal til prøven. Vinderne går videre og har en chance for at kvalificere sig til landsholdet! Glemte sager Glemte sager kan evt. findes i kælderrummet ved elevatorskakten eller på skolens kontor. Gymnasievejledere Skolen har 7 gymnasievejledere. Gymnasievejlederne afholder nogle timer i din klasse, hvor de blandt andet orienterer om studiemetoder og arbejdsvaner, valgfag, eksamen, AT, studieretningsprojekt og den større skriftlige opgave. De kommer også ind på økonomiske, sociale og boligmæssige forhold. Desuden lægger gymnasievejlederne stor vægt på den personlige kontakt med den enkelte elev. Der kan opstå situationer, hvor du har brug for at spørge om råd med hensyn til det nye skolesystem, du er kommet ind i. Det kan også dreje sig om problemer, som du gerne vil diskutere med et menneske, som kan lytte og hjælpe med at få et overblik. Du kan opsøge gymnasievejlederne, når du har behov for det, ligesom gymnasievejlederne løbende afholder individuelle samtaler med dig om f.eks. skolestart, lektielæsning og valgfag. Den første individuelle samtale finder sted i løbet af den første måned. Vær også opmærksom på, at gymnasievejlederne kan virke som kontaktpersoner til socialrådgiver, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og Studievalg Nord. Til skolen er der desuden knyttet en psykolog. Du kan kontakte psykologen direkte eller gennem din gymnasievejleder. Gymnasievejlederne træffes i lokale 225 i deres kontortid eller efter aftale. Gymnasievejledningen har en hjemmeside, som du finder ved at gå ind på gymnasiets egen hjemmeside. Her finder du oplysninger om træffetider, om hvilken gymnasievejleder klassen har, og ikke mindst finder du en række links, der kan være særdeles brugbare for dig, når du f.eks. vil søge information om videregående uddannelser, SU, udlandet og meget mere. Gymnasievejledningen har ligeledes en side med Sidste Nyt, hvor du kan få nyttige tips. Informationer om dagligdagen Alle skemaændringer kan ses i Lectio, og man har pligt til dagligt at holde sig orienteret herom. Skolens hjemmeside indeholder også nyttig information. På opslagstavlen ud for kontoret findes øvrige informationer vedrørende f.eks. prøver og fællestimer. I øvrigt bliver der orienteret om den kommende tids forløb på den ugentlige samling. Elevrådets opslagstavle findes lige ved siden af kontoret. Der findes trådløst netværk overalt på skolen, så alle har mulighed for at anvende skolens hurtige internetforbindelse. Ved skoleårets start gives en ganske kort introduktion til skolens it-udstyr samt de regler, der er for brug af dette. Samtidig tildeles personligt brugernavn og adgangskode. I løbet af det første år vil faglærerne desuden gennemføre brugerkurser for alle nye elever.

10 9 Kor kammerpigerne Kan du li at synge og optræde - så bliv en del af Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus levende musikmiljø. Det har du mulighed for i vokalgruppen kammerpigerne. Her møder du andre sang- og musikglade unge fra Skagen i nord til Sæby i syd. Vi synger alt slags musik fra musical, pop, rock, viser til jazz. Vi mødes på tværs af klasser og årgange og går på opdagelse i de fede melodier og skaber klangbunden til et stærkt socialt netværk i både fritid og skolehverdag. Vi optræder til samlinger og har egne koncerter. Første store event er KAMMERPIGERNES jubilæumskoncert lørdag den 7. november, hvor piger fra de seneste 30 årgange mødes for at finde den store klang sammen. Du behøver ikke at kunne noder, men du skal gå helhjertet ind for samværet i koret. KAMMERPIGERNE øver tirsdag aften kl Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte korleder Birgit Munch (BM) på tlf eller via Lectio. Vi glæder os til nye medlemmer! NB! På billedet her på siden fremfører vokalgruppen et medley fra filmkomedien Halløj i Klostret. Kantinen Skolen har en velindrettet kantine i frokostkælderen. Her kan man hver dag købe alt, hvad hjertet (og maven) begærer: kaffe, the, mælk, sodavand, smurte rundstykker, kager, sandwich, salatbar, frugt, pølsehorn, is, slik og meget mere. Hver dag serveres en varm middagsret til en rimelig pris (se hjemmesiden). Kantinen opfylder gerne særlige ønsker såsom kagemand, hjemmebagt kage eller æblekage. Selv fødselsdagsmiddage til hele klasser klares, hvis det forudbestilles. Kantinen har åbent til kl , fredag dog til kl Til alle elever med madpakker er der et køleskab til rådighed i kantinen. Det er ikke tilladt at bringe kantinemad, kaffe, sodavand og lignende med i klasserne. Karaktergivning Eleverne i gymnasiet får standpunktskarakterer tre gange om året, i december, i marts og ved skoleårets afslutning. Hjemmet bedes kontakte skolen, hvis eleven ikke foreviser karakterarket.

11 10 Karaktererne gives efter 7-trinsskalaen. Hf-kursisterne får ikke standpunktskarakterer, men kursisterne har krav på en bedømmelse fra deres faglærer. Legatforeningen Legatforeningens formål er at indsamle så mange penge som muligt til legatfonden, som hvert år kan uddele legater til 1-2 af årets studenter og hf ere. Pengene skal bruges til studiestart efter gymnasiet eller hf, og de frigives derfor først, når uddannelsen påbegyndes. Elever, forældre og andre interesserede kan blive medlemmer af legatforeningen og på den måde være med til at støtte kommende studenter og hf ere. Medlemskabet koster årligt 100 kr. dog kun 50 kr. for elever. Lektiecafé Lektiecaféen er, som navnet siger, et sted, hvor man kan gå hen for at lave sine lektier. I studietimen om torsdagen er der en lærer til stede for at give hjælp til eller komme med gode råd om hjemmearbejdet i de naturvidenskabelige fag. Mange elever benytter også lektiecaféen som et sted at mødes for i samarbejde at løse opgaver. Lektiecaféen er således et sted med lektiehjælp til alle uanset klassetrin. I Lectio kan man se, hvilken lærer der er til stede i lektiecaféen den pågældende dag. Lærerforsamling Lærerforsamlingen består af skolens lærere. Der bliver afholdt lærerforsamling i forbindelse med karaktergivningen. Lærerne behandler spørgsmål angående standpunkt og udtaler sig om eventuelle problemer med oprykning til den næste klasse. Rektor er formand for lærerforsamlingen. Oprydning Angående oprydning i kantineområder, klasselokaler og gange gælder, at alle (uden undtagelse) rydder op efter sig selv - hver gang. Opslagstavler Rundt om i huset findes opslagstavler, som bruges til mange formål. Organisationer, foreninger mv. kan benytte disse opslagstavler efter aftale med Jan Bjeldbak (JB). Uden for kontoret findes en opslagstavle, hvis opslag alle er forpligtede til at læse. Skemaændringer skal dog læses i Lectio. Parkering Cykler placeres i cykelkælderen, under halvtaget bag sportshallen eller ved plænen over for musikhuset. Knallerter parkeres under halvtaget ved sportshallen eller ved den nordlige gavl af drengenes gymnastiksal. Motorcykler parkeres også ved den nordlige gavl af drengenes gymnastiksal. Pedel Pedel Michael Olesen (Mi) træffes som regel på sit kontor kl Pedelmedhjælpere: Leif Precht (LP) og Henning Christensen (HK). Pædagogisk Råd Pædagogisk Råd er lærernes mulighed for at samles og drøfte emner, der er relevante i forhold til skolen. Det kan være skolens økonomi, nye pædagogiske initiativer, fællestimer osv. Pædagogisk Råd mødes 6-8 gange i løbet af skoleåret. Pædagogisk Råd og rektor har nedsat en række udvalg til at tage sig af forskellige aktiviteter på skolen: Elevaktivitetsudvalg,

12 11 Pædagogisk udvalg, Internationalt udvalg, Festudvalg, Økonomiudvalg og Undervisningsmiddeludvalg. Udvalgene har kontakt til elevrådet og er således også blandt elevernes muligheder for at få indflydelse på skolens liv og udvikling. Skolens hjemmeside og intranet Ofte er de informationer, du leder efter, ikke længere væk end et enkelt klik. På skolens hjemmeside har du adgang til informationer om f.eks. skolestart, AT, AP, synopsis og SSO, ligesom du også kan finde et fotogalleri, aktuelle nyheder, informationer om aktiviteter uden for skoletid og meget, meget mere. Skolens elektroniske skema- og administrationsprogram, Lectio, er vores primære kommunikationskanal. Men hvis du vil vide mere om stort og småt på skolen, kan du løbende orientere dig på skolens hjemmeside Skakklub Fra efterårsferien og indtil påske byder skolens nye skakklub velkommen til alle elever, der vil spille skak. Det er Duncan Gillies MacLaurin (DM), der står for det. Der spilles et par timer efter skoletid én gang om ugen, og der skal holdes en knock out-turnering efter jul. Tilmelding er nødvendig ved udgangen af august for at se, hvor mange skakspil der skal købes. Rektor Rektor Inge Carlé (IC) er den pædagogiske, økonomiske og administrative leder af skolen. Rektor skal sørge for, at påbud fra Ministeriet for Børn og Undervisning eller bestyrelsen bliver fulgt på skolen. Ringetider 1. lektion lektion lektion lektion spisefrikvarter 5. lektion lektion lektion lektion Skolebandet Uanset om du synger eller spiller et instrument, er der mulighed for at være med i skolens band. Alle instrumenter kan bruges lige fra guitar til saxofon. Bandet søger både flere sangere og instrumentalister. Vi øver en eftermiddag om ugen og spiller alt fra 80 er-pop til aktuelle numre. Vi arrangerer numrene, så de passer til bandet, og vi beslutter i fællesskab, hvordan de skal spilles - alle kan komme med idéer! I løbet af året optræder bandet til musikcaféer, samlinger og andre arrangementer på skolen. Kontakt Søren Mølgaard Lunde (SR), hvis du vil vide mere.

13 12 Skolens tilsyn Skolens tilsyn Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU) er tilsynsførende med gymnasieskolen og hf og har det pædagogiske tilsyn med skolen. MBU er med til at sætte rammerne for skolens virke. Statens Uddannelsesstøtte Det er obligatorisk for alle studerende at bruge selvbetjeningssystemet på til ansøgning eller ændring af SU. Det er derfor nødvendigt at anskaffe sig NemID, som giver adgang til offentlige hjemmesider. SU udbetales efter gældende regler. Yderligere oplysninger fås på kontoret. Stavning/læsning Der skal læses og skrives meget i gymnasiet og på hf. Alle nye elever screenes derfor med stave- og læsetests ved skoleårets start (af dansklærer og læsevejleder). Elever, der har stort behov for at blive mere bevidste om deres stavning og for at læse hurtigere og mere effektivt, får tilbud om læsekursus og/eller stavekursus. Ordblinde og andre elever med særlige behov tilbydes hjælp. Screening og hjælpetilbud organiseres af læsevejlederne. Studiekredse Der kan oprettes studiekredse, hvis 10 elever ønsker det, og de kan skaffe en lærer. I studiekredsene (ca. 10 timer) må man ikke gennemgå det obligatoriske lærebogsstof. Der er mødepligt til studiekredse, når man har meldt sig. Sygdom Ved længerevarende sygdomsperioder kan der gives særlig undervisning. Nærmere oplysning herom fås ved henvendelse til gymnasievejlederen. Se også Fravær. Udlandsophold Der er mulighed for at søge udlandsophold i forbindelse med gymnasie- eller hf-forløbet. 1.g ere og 1.hf ere (under 18) kan søge United World Colleges, som giver en international studentereksamen efter 2 års ophold i udlandet. Kontakt gymnasievejlederne for information om andre udlandsophold. Udtalelser Der gives kun udtalelse til elever, som forlader skolen uden eksamen. Alle andre kan få bevis på, at de går på skolen samt en udskrift af opnåede karakterer. Henvendelse til kontoret. Vejledning om videregående uddannelse og erhverv Formålet med at gå på stx eller hf er jo at forberede og kvalificere sig til at tage en videregående uddannelse. Det er vigtigt, at du undervejs i gymnasietiden overvejer, hvad du vil, og undersøger hvad mulighederne er. Det får du vejledning om fra vejledningscentret Studievalg Nordjylland.

14 13 Skolens faste Studievalgvejleder er Martin Rovs Hansen. I skoletiden skal du deltage i Studievalgs kollektive vejledning på skolen, år for år. Du kan også få individuel vejledning, hvis du stadig er i tvivl om dit valg eller noget med videregående uddannelse. Den individuelle vejledning sker ved træffetider med Martin på skolen, som du kan booke tid til. Du kan også kontakte Studievalg pr. telefon eller mail eller besøge Studievalgcentret i Aalborg. Desuden står Studievalg for nogle vigtige vejledningstilbud ud af huset, som du bliver tilbudt i 2. og 3. år. Se nordjylland. På kan du få informationer om bl.a. videregående uddannelser i hele Danmark. Hos Studievalg Nordjylland har vi tavshedspligt, og du kan henvende dig anonymt med spørgsmål vedrørende videregående uddannelse og erhverv. Vejledningen er et tilbud og en hjælp til dig, og du er altid velkommen, både mens du går på skolen, og efter du har afsluttet din eksamen. Der tilbydes eks Studiepraktik med tre dages besøg på en videregående uddannelse i Nordjylland eller et andet sted i landet, og Åbent Hus på de videregående uddannelser. Se

15 14 FIND RUNDT

16 15 GYMNASIET En studentereksamen består af en række obligatoriske fag, som alle elever skal have. Fagene er en blanding af fag på C-niveau, som er 1-årige, fag på B-niveau, som er 2-årige, og fag på A-niveau, som er 3-årige. Ud over de obligatoriske fag skal eleverne vælge nogle studieretningsfag, som specialiserer enten i naturvidenskabelig retning, i samfundsvidenskabelig retning, i sproglig retning eller i kunstnerisk retning. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus udbyder studieretninger inden for alle 4 hovedområder. Obligatoriske fag og studieretninger kan ses på skolens hjemmeside Det endelige studieretningsvalg finder sted den 1. december i 1.g. En studentereksamen består normalt af 4 fag på A-niveau, 3 fag på B-niveau og 7 fag på C-niveau. Ved valget af studieretning skal man også være opmærksom på, at der er visse krav til fag og kombinationer af fag. Således skal et af fagene matematik, biologi, engelsk, fysik, kemi eller tysk på A-niveau indgå i en samlet studentereksamen. Det kan for enkelte elever betyde, at de skal have 5 A-niveaufag. Et andet krav er, at samfundsfag på A-niveau skal kombineres med matematik på mindst B-niveau. Oprettelse af studieretninger I december i 1.g foretages det endelige studieretningsvalg, og på baggrund af det samlede resultat af elevernes valg oprettes de endelige studieretninger. Skolen søger at oprette studieretningerne, så de i videst muligt omfang imødekommer alles ønsker om bestemte fag og niveauer. Der kan være flere ansøgere til en studieretning, end der er pladser i en klasse. Skolen tildeler pladserne på en sådan studieretning efter en vurdering af elevernes mulighed for at gennemføre uddannelsen. 2. fremmedsprog Ud over engelsk, som er et obligatorisk fag, skal eleverne vælge et fremmedsprog mere. Skolen udbyder tysk, spansk og fransk, og faget skal vælges ved ansøgningen. Kunstnerisk-æstetiske fag Af de 7 fag på C-niveau skal det ene være et kunstnerisk-æstetisk fag. Dette fag er placeret i 1.g.

17 16 Skolen udbyder billedkunst, mediefag og musik. Faget vælges ved ansøgningen, og valget er bindende. Oprettelse af valgfag I midten af 1. og 2.g skal eleverne vælge et antal valgfag. Antallet er afhængig af studieretning. Skolen søger at oprette valgfag, så de i videst muligt omfang imødekommer elevernes ønsker. Bestå- og oprykkelseskrav I gymnasiet gives der årskarakterer i alle fag, ligesom der gives karakterer i de mundtlige og skriftlige eksaminer, årsprøver og terminsprøver, eleven kommer op til. Der gives karakterer efter 7-trinsskalaen. For at bestå en studentereksamen skal man have et karaktergennemsnit på mindst 2,0 (Gennemsnittet beregnes af samtlige karakterer). Man skal som elev opnå et gennemsnit på mindst 2,0 ved et skoleårs afslutning for at have ret til at rykke op i næste klasse. Hvis karaktergennemsnittet ligger under 2,0, kan skolen nægte eleven oprykning. Gennemsnittet består af både års- og eksamenskarakterer fra indeværende og foregående år. Eksaminer Der er udtræk til både de skriftlige og mundtlige eksaminer. Udtræk betyder, at Ministeriet for Børn og Undervisning trækker de fag ud, som den enkelte elev

18 17 skal til eksamen i, således at eleverne ikke på forhånd ved, hvilke eksaminer de skal til. Det ligger dog fast, at en elev som minimum skal til 3 skriftlige og 3 mundtlige eksaminer. Det ligger også fast, at i fag på A-niveau med både skriftlig og mundtlig eksamen skal eleven til mindst én af eksaminerne. Hvis en elev med f.eks. samfundsfag på A-niveau ikke får udtrukket mundtlig eksamen i samfundsfag, skal eleven således til skriftlig eksamen i samfundsfag. Reglen om at skulle op til mindst én af eksaminerne gælder ikke for B-niveaufag med både skriftlig og mundtlig eksamen. Alle elever skal til minimum 9 eksaminer inkl. eksamen i almen studieforberedelse (AT) og en større skriftlig opgave (studieretningsprojekt eller blot SRP). Både SRP og eksamen i AT ligger i 3.g. Desuden siger reglerne, at en elev skal have været til minimum 2 eksaminer efter afslutningen af 2.g. Herunder har du en oversigt over de obligatoriske fag og de eksaminer, der kan blive udtrukket. Vær venligst opmærksom på, at eksamen kan ligge på et senere tidspunkt, hvis faget er et valgfag. Der er naturligvis mødepligt til eksamen. Alle studieretnings- og valgfag på A-niveau arbejder med både en mundtlig og en skriftlig eksamen. Det samme gælder for matematik B-niveau og engelsk B-niveau, mens andre B- og C-niveaufag udelukkende har mundtlig eksamen. Termins- og årsprøver Stx-bekendtgørelsens 138 slår fast, at der fra skolestart i 1.g til undervisningens ophør i slutningen af 3.g skal afholdes mindst 5 skriftlige eller mundtlige prøver. Disse prøver kan være eksaminer eller prøver, som skolen tilrettelægger for at give eleverne eksamenstræning. Fag (stx) Mundtlig eksamen Skriftlig eksamen Almen studieforberedelse (AT) Ja Nej 3.g Dansk A Ja Ja 3.g Engelsk B Ja Ja 2.g Fysik C Ja Nej 1.g (som regel) Historie A Ja Nej 3.g Idræt C Nej Nej - Kunstnerisk fag: Billedkunst C, mediefag C eller musik C Ja Nej 1.g Matematik C Ja Nej 1.g Oldtidskundskab C Ja Nej 2./3.g Religion C Ja Nej 2./3.g Samfundsfag C Ja Nej 1.g Studieretningsprojekt (SRP) Nej Ja (projekt) 3.g År

19 18 For at give eleverne det bedst tænkelige grundlag at gå til eksamen på har vi her på gymnasiet valgt lidt flere prøver end de fem. I skemaet herunder kan du se, hvilke skriftlige termins- og årsprøver en stx-elev skal op til, og hvornår i forløbet de er placeret. Det er vigtigt at fremhæve, at alle skal op til de nævnte termins- og årsprøver, hvis man har fagene. Fag Skriftlig årsprøve Skriftlig terminsprøve Mundtlig prøve Dansk A 2.g 3.g Muligvis en Matematik B 1.g* 2.g efter 1.g evt. en efter 2.g Matematik A 2.g 3.g Engelsk B 1.g 2.g Engelsk A 2.g 3.g Fransk/spansk 2.g 3.g 3-årige studieretningsfag, A-niveau 2.g 3.g 1-årige A-niveaufag - 3.g * Også for elever, der opgraderer fra C- til B-niveau.

20 19 HF En 2-årig hf-eksamen består af en række obligatoriske fag, som alle kursister skal have. Ud over disse fag skal kursisterne i midten af 1. hf vælge 2 fag på B-niveau eller 1 fag på B-niveau og 2 fag på C-niveau. I ansøgningen om optagelse skal kursisterne angive, hvilket praktisk/musisk fag de ønsker i 1.hf. Skolen udbyder billedkunst, mediefag og musik. Obligatoriske fag og valgfag kan ses på skolens hjemmeside Oprettelse af valgfag Skolen søger i videst muligt omfang at imødekomme kursisternes ønske om valgfag. Bestå- og oprykningskrav Kursisterne skal til eksamen i alle fag (dog ikke obligatorisk idræt), idet der ikke gives årskarakterer. For at bestå en hf-eksamen skal man opnå et gennemsnit på mindst 2,0. Der gives karakterer efter 7-trinsskalaen. I sætningen Man skal som kursist opnå et gennemsnit på mindst 2,0 ved afslutningen af 1.hf for at have ret til at rykke op i næste klasse. Fag (HF) Mundtlig eksamen Skriftlig eksamen Dansk A Ja Ja 2.hf/3n Engelsk B Ja Ja 2.hf/3n Idræt C Nej Nej - Kultur- og samfundsfag: Historie B, samfundsfag C, religion C Ja Nej 2.hf/3n Kunstnerisk fag: Billedkunst C, mediefag C eller musik C Ja Nej 1.hf/1n Matematik C Ja Ja 1.hf Matematik B Ja Ja 2.hf/3n Naturvidenskabelig faggruppe: Biologi C, geografi C og kemi C År Ja Nej 1.hf/1n Større skriftlig opgave (SSO) Nej Ja (projekt) 2.hf/3n

21 20 HF SØFART HF Søfartsuddannelsen er en hf-uddannelse, og fagligt minder den derfor på de fleste områder om en almindelig hf-uddannelse. Der er dog forskelle, da skolen i forbindelse med HF Søfart på forhånd har bestemt valgfagene. Alle elever på HF Søfart skal således have matematik på B-niveau, mens der skal vælges mellem enten 1) fysik på B-niveau eller 2) erhvervsøkonomi og innovation på C-niveau. Disse fag er valgt, fordi de er gode at have, hvis en kursist ønsker at fortsætte på de maritime uddannelser, f.eks. maskinmesterskolen eller på skibsofficeruddannelsen. Skolen har også på forhånd valgt det praktisk/musiske fag, og det er mediefag. Dette valg er foretaget på baggrund af mange års erfaring med elevønsker. Bestå- og oprykningskrav samt eksaminer Der gælder de samme regler på HF Søfart som på den almindelige hf. I øvrigt Ser vi ud over det rent faglige, adskiller en HF Søfartsuddannelse sig på flere områder fra en almindelig hf. Hvis du vil vide mere om HF Søfart, kan du gå ind på

22 21 HF- EKSAMINER På hf skal kursisterne til eksamen i alle fag med undtagelse af idræt. Nogle af fagene har en mundtlig eksamen, andre fag har både en mundtlig og en skriftlig eksamen. Medmindre det kunstneriske fag opgraderes, har alle kursister været til eksamen i deres praktisk/musiske fag og i naturvidenskabelig faggruppe efter 1. år. På sidste år udarbejder alle kursister en større skriftlig opgave (den såkaldte SSO), og det er ensbetydende med, at alle kursister skal til minimum 11 eksaminer inkl. SSO. På skemaet side 19 kan du se fagene og de forskellige eksaminer, men vær venligst opmærksom på, at eksamen kan ligge på et senere tidspunkt, hvis faget er et valgfag. Valgfag på både C- og B-niveau har en mundtlig eksamen, mens matematik B også har en skriftlig. Fag på A-niveau har både en mundtlig eksamen og en skriftlig eksamen. Terminsprøver Hf-kursister skal til en del flere eksaminer end stxelever, og det er en af grundene til, at der sædvanligvis ikke afholdes årsprøver på hf. Der afholdes dog terminsprøver for at give kursisterne det bedst tænkelige grundlag at gå til eksamen på. I skemaet herunder kan du se, hvilke skriftlige terminsprøver en hf-kursist skal op til, og hvornår i forløbet de er placeret. Hvor intet andet er nævnt, skal alle op til de nævnte terminsprøver. Fag Dansk A Engelsk B Matematik C* Matematik B** Skriftlig terminsprøve 2.hf/3n 2.hf/3n 1.hf 2.hf/3n * Alle kursister. ** Kun de kursister der har valgt matematik på B-niveau.

23 22 UDBUD AF UDDANNELSER Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus udbyder 3 gymnasiale ungdomsuddannelser: 1. Studentereksamen: stx (3-årig). 2. Højere forberedelseseksamen: hf (2-årig). 3. HF Søfart i samarbejde med MARTEC Frederikshavn Maskinmesterskole og Skagen Skipperskole (3-årig). Alle 3 uddannelser er almene og studieforberedende og giver adgang til de videregående uddannelser. Uddannelserne tilrettelægges efter de love, som Folketinget vedtager, og efter de regler og retningslinjer, som Ministeriet for Børn og Undervisning udstikker. Disse kan findes på Desuden har Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus sine egne studie- og ordensregler. Det er vigtigt, at både elever og forældre orienterer sig i disse, så der ikke opstår misforståelser. Alle elever får udleveret studie- og ordensreglerne senest ved skolestart, og rektor orienterer hver enkelt klasse. Ordensreglerne kan også ses på skolens hjemmeside

24 23 SKRIFTLIGE EKSAMINER OG PRØVER GENERELT Til alle skriftlige terminsprøver, årsprøver og eksaminer gælder, at elever og kursister bør holde øje med Lectio og tavlen ved kontoret for tidspunkter og andre praktiske oplysninger. skal sidde på deres pladser og være klar til at modtage instrukser senest 10 minutter før prøven begynder. Der findes forskellige former for skriftlige prøver, og reglerne til én prøve kan derfor afvige fra reglerne til en anden prøve. Samtidig er der nogle generelle regler vedrørende f.eks. toiletbesøg, kommunikation, aflevering mv. Det er vigtigt, at alle kender og overholder disse regler, og derfor orienteres der herom før hver prøve. skal aflevere slukket mobiltelefon til vagterne inden prøvestart ikke må fjerne pc, opgave, noter eller andet, der har med en prøve eller eksamen at gøre, før den pågældende prøve er officielt afsluttet. Dette er ligeledes en del af sikkerheden omkring en prøve, men det er også et spørgsmål om hensyn til andre. fjerner pc og evt. printer samme dag, som man har brugt dem sidste gang. En anden elev skal måske overtage en siddeplads, eller lokalet skal efterfølgende anvendes til undervisning. ikke må kommunikere med andre, medmindre der er tale om en prøve med gruppeforberedelse. Alle, der går til individuelle prøver, kender sandsynligvis denne regel, men det kan være vigtigt at understrege, at sanktionerne i forbindelse med brud på denne regel kan være særdeles skrappe.

25 24 BESÆTTELSEN på gymnasiet Gymnasiet holdt den 5. maj temadag om besættelsen. Eleverne deltog i forskellige aktiviteter på gymnasiet, Bangsbo Fort og Bangsbo Museum. Dagen startede med samling i festsalen, der blev afbrudt af tyske soldater. Herefter gik det løs med blandt andet ophold i beskyttelsesrum, flytning af granater, spionage, forhør, rensning af kanoner, kodning og afkodning, løsning af opgaver på både Bangsbo Fort og Museum, dilemmaspil, swingpjat og alsang. Dagen sluttede med, at alle mødtes igen i festsalen, hvor der var tale, flashmob med swingpjat og til sidst blev de sange, der var lært under alsangen, sunget. En god dag, hvor regnen om eftermiddagen ikke kunne ødelægge det gode humør!

26 25

27 26 NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2014 I september deltog Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus i Dansk Naturvidenskabsfestival Under festivalen dedikerer skoler, ungdomsuddannelser, biblioteker, museer, naturskoler og virksomheder alt fra et par timer til en hel uge til at sætte fokus på science, og der arbejdes for, at alle børn og unge i Danmark mindst en gang om året motiveres til at udforske, forstå og forandre verden med science. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus deltog på Frederikshavn Bibliotek, hvor elever med kemi og fysik på A-niveau lavede et kemi- og fysikshow med en række spektakulære indslag.

28 27

29 28 MORDGÅDE i Strandby og forurening af Bangsbo Å Brobygning på en ny måde I mange år har brobygningen mellem folkeskolens ældste årgange og gymnasiet bestået af elevers besøg på gymnasiet, hvor de modtog undervisning på gymnasialt niveau. Formålet med dette har været at give eleverne indsigt i, hvorledes niveauet og dagligdagen er på gymnasiet, således at de kunne fortage et kvalificeret valg af ungdomsuddannelse. Denne form for brobygning har vi selvfølgelig også gennemført i år, men folkeskolereformen har åbnet for andre typer af brobygning de såkaldte AKU-forløb (AKU= Andre Kompetencer Udefra). I dette skoleår har Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus samarbejdet med Strandby Skole og 10. Klassecentret om udvikling af sådanne forløb. Dette har resulteret i, at vores lærere har været på Strandby Skole seks eftermiddage for at undervise eleverne på deres hjemmebane. Her skulle eleverne løse en mordgåde ved hjælp af naturvidenskabelige metoder som f.eks blodtypebestemmelse, analyse af krudtslam og genetiske fingeraftryk. Sammen med Science-linjen fra 10. Klassecentret har vi undersøgt Bangsbo Å s forureningstilstand ved blandt andet at beregne vandgennemstrømningen og mængden af næringsstoffer. Endelig har Den Internationale linje fra 10. Klassecentret været sammen med vores sproglærere og nogle af vores udvekslingsstudenter for at lære om andre kulturer. Alle forløb er blevet taget god imod af både elever og lærere, og vi vil gentage succesen næste år.

30 29

31 30 ÅBENT HUS På Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus

32 31 1C i retten Som et led i undervisningen om kriminalitet og straf skulle vi fredag den 17. april overvære en voldssag i retten i Hjørring. Sagen drejede sig om, at en ung mand fra Hjørring under et værtshusbesøg havde slået en kvindelig bartender. Efter en kort introduktion om adfærd og de forskellige roller under en retssag, trådte dommeren og de to domsmænd ind, og vi rejste os alle. Den tiltalte var tidligere blevet dømt for bl.a. vold og fortalte, hvad der var sket på værtshuset den aften, han havde begået den kriminelle handling. Da han var færdig, hørte vi den forurettedes oplevelse af, hvad der var sket den aften. Herefter procederede både anklager og forsvarer, og sidstnævnte lagde stor vægt på, at tiltalte var i lære som maler og i øvrigt nu boede hos en kvinde og hendes barn. Disse forhold kom senere til at spille ind på strafudmålingen. Hele retssagen forløb stille og roligt, og det var overraskende nok en behagelig oplevelse uden nogen former for grov tale eller ubehageligheder. Da den tiltalte havde fået sin dom og var blevet kendt skyldig, var retssagen slut. Nu kunne vi få lov at stille spørgsmål til både dommeren, forsvareren og anklageren om forløbet i retten og mere generelle spørgsmål om kriminalitet og straf. Vi sluttede af med en rundvisning i retsbygningen, og ved 12-tiden vendte vi alle næserne hjem mod Frederikshavn Gymnasium. Rebecca 1c

33 32 Allan Olsen er nr. 4 i rækken af tidligere elever, der skriver i årsskriftet. Jens Gaardbo, Lene Siel og Torben M. Andersen har tidligere bidraget med et indlæg. ALLANOlsen

34 33 Der skal være en vis balance i tingene. Og dét var der i Frederikshavn, da jeg gik på gymnasiet. Det var i starten af 1970 erne. Frederikshavn eller Fresse, som byen kærligt blev kaldt, af os der flyttede væk var en stolt, ramsaltet by med hav, smuk natur der omkransede en vis, grimhedens æstetik. Men først og fremmest var Frederikshavn en by med en identitet. En rå tone af beskidt arbejde, myter, rødt jern, typer, og søfolk, der fortalte fissehistorier. Men osse en by med lige præcis dén mængde akademisk fims, der skal til, hvis ikke det hele skal gå hen og blive bodega-plat Det akademiske, det smalskuldrede og intellektuelle det var Frederikshavn Gymnasium (og HF, som det vist kom til at hedde, der omkring). Bevares, der var andre videreuddannelsessteder Handelsskolen, for eksempel. Men en handelsskole er kun beregnet til én ting, nemlig at lære kids ene at omgås penge, og helst til egen vinding og fordel. Man kan lære engelsk på Handelsskolen, ja - og måske andre sprog. Men kun i dét omfang, det tjener dét ene mål at bruge det til noget pengeværk Der står vist ikke noget i Handelsskolens formålsbeskrivelse om at indgyde ånd og almen dannelse i så fald da kun, hvis det kan betale sig Ånd, filosofi, grublen og dannelse disse sfæriske begreber boede på gymnasiet. Denne lave, gule murstensbygning i dét, vi der kom fra Bangsbostrand kaldte Nordbyen denne bygning indeholdt og tilbød indsigt og svar på spørgsmål om ALT udenfor, over og under vores hårdt arbejdende provinsby. Og vi vidste Jeg havde ikke fortjent det. Jeg ønskede brændende at komme på gymnasiet, men Bangsbostrand Skole nøjedes med at erklære mig måske egnet. Men ind kom jeg i en vidunderlig klasse, med en buket af smukke piger og vi var kun tre drenge, wow! Indtil vores årgang havde det været muligt at komme på gymnasiet, allerede efter 7. klasse. Så tog man de tre sidste folkeskoleår hér, 1.,2. og 3. real og så videre i 1g. Min storebrors årgang var de sidste af slagsen. Tænk sig at tilbringe det halve af sin skolegang i disse højt kvalificerede omgivelser Jo, for når sindet var rendt fuldt af dén dannelse og de indtryk, som gaderne, havnen og bakkerne gav, af billedet af 1000 mand i kedeldragter, der forlod værftet til fløjten, klokken 16 (dén fløjte, som Aksel Sandemose mener, altid er i mol ) rendt fuldt af én på skallen, når man var fræk, og af aftenerne i rabarber-kvarteret, hjemme i sydbyen, hvor røgen fra brændt haveaffald og knallertbenzin hang lavt over eternittagene - så var gymnasiet dét sted i byen, hvor de videre, de uddybende spørgsmål kunne stilles. Og besvares. Og dét blev de faktisk.

35 34 Grønlænder-Kalle ) betalte til gymnasiet. Selv om det var en fuldstændig lukket verden, for dem. Og jeg har aldrig hørt min søde fransklærer, Fru Bille-Holst, gøre nar ad manden på dokken eller ham i traktoren. Med gymnasiet var Frederikshavn en by - et samfund, i balance Gymnasiet og dets undervisere var ikke bare sure metervarer, som de fleste af de lærere, vi kendte fra folkeskolen. De var arketyper, særlinge, med et enormt fagligt fundament. Hr. Sassersen, der havde siddet i koncentrationslejr, Hr. Hovgaard, der var mere stiff upperlip, end det mest britiske, latin- og oldtidslærer Hr. Hostrup, der prustende talte som havde han selv skrevet Illiaden. Glemmer aldrig, da én fra klassen, Stine, brugte talemåden Ingen røg, uden ild, omkring spekulationer om, hvilke fag vi mon skulle op i, til eksamen. Ja! Råbte Hr. Hostrup. Og dét vrøvl er den værste af alle talemåder! Det er sladrekællingens mantra. Det betyder jo, at der altid er en smule sandhed i et rygte. Og er der altid dét? Dér fik vi dén De fucking VIDSTE noget, de mennesker, og de brændte for det. Og dét de vidste var alt dét, byen udenom ikke vidste, og ikke umiddelbart stod og manglede. Alligevel har jeg aldrig hørt en fisker eller en svejser eller en bums, eller Grønlænder-Kalle beklage sig over de penge, de via deres skat (undtagen Vi forlangte at blive fransk-sproglige. Hele klassen. Det ku vi så ikke, for dén linie kunne ikke sådan lige oprettes. Så ville vi være musik-sproglige i hvert fald 12 af os, hvilket var lige akkurat nok til, at det ku lade sig gøre Hans Jensen blev vores lærer. Hvilket givende, generøse og vidende menneske klassetimer hos ham om ugen gav mig dén grundsten, jeg behøvede at læsse på min passion at skrive sange og komponere musik. Men det vigtigste, Musik-Hans lærte os var, at den agerende aldrig må stå i vejen for værket, og at netop dét er den værste af alle svøber, i kunsten. Den agerende må træde tilbage og lade værket træde frem. Osse selvom man selv har skabt det. Virker lortet ikke uden, at man står og skaber sig på scenen ja så er værket, sangen, beatet, maleriet, ikke godt nok Når jeg ser på mine kolleger, tidens sangere, skuespillere, entertainere og wannabe s, tænker jeg tit, at de fandme ku lære lidt af Musik-Hans Så flyttede vi til Århus. Jeg siger vi, fordi stort set en hel årgang pludselig drog af sted, med toget sydpå, sådan som det altid har været. Fra min første dag i Århus fornemmede jeg, at der var noget galt. Jeg ku ikke mærke byen, som man ville sige i dag. Jo bevares, kollegiet, universitetet, studentermiljøet,

36 35 instituttet, værtshusene, der alle var i gang med at blive bygget om til cafeer. - Men hva med Århus? Hvor var Århus i alt dette? Jeg prøvede at lure den lokale dialekt, men alle jeg mødte, kom fra Mors eller Slagelse eller Fåborg. Alting syntes at dreje sig om os de studerende. Og dét er ikke godt. Studerende er ungdom. Ungdom går over, og flytter for en stor del væk igen, når hammen er smidt, uden at sætte sig mange andre spor, end pizza-rester, opkast og kanel i kilovis, ved hver anden lygtepæl, når nogen er fyldt 25. Det synes jeg, man mærker hér i Århus. Og til efteråret kommer der nye tog med studerende igen. Jeg har afbrudt af bopæl i Irland, Thailand, København og Aalborg - boet hér i Århus det meste af mit voksne liv, mest fordi jeg rejser rundt hele tiden, og Århus er nogenlunde midt mellem alt. Byen, arbejdspladserne og gymnasiet levede i gensidig respekt. Alt dét uden om institutionen osede af selvværd, af klassebevidsthed og af integritet. Lysene fra svejsestænger, der slog op i natten, lugten af kaffebønner, når en coaster lagde til for at losse - morgenlyset over Læsø Rende og drømmen om storbyen, Gøteborg, usynlig bag horisonten alt dette var vores første og vigtigste læring og mest betydelige skole. Ville vi vide mere fik vi måske - lov at blive indskrevet på Frederikshavn Gymnasium og HF. Selv de af os, der kun var de måske egnede Allan Olsen Og stadig undrer det mig: Hvad eller hvor er Århus? Byen er så selvforelsket i sine studerende, at det er svært at mærke dens egen identitet. Men hva med balancen? Én sagde til mig: Tag universitet fra Århus, og du har Horsens eller Randers Dén var aldrig gået hjemme i Fresse Gymnasiet lå ydmygt placeret, med Kennedyparken bag sig en institution, man måske bare cyklede forbi, på vej til arbejde. Gymnasiet skulle ikke tegne byen, og udbrede sig, som et narcissistisk reality-show.

37 36 GYMNASIET SATTE FOKUS PÅ INTERNATIONALISERING Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus var i april vært for en international konference Gymnasiet er en internationalt orienteret skole med udsyn og et inspirerende læringsmiljø. Fra april 2015 summede det af fremmede tungemål på gange og i undervisningslokaler. Elever og lærere fra skolens internationale netværk af partnerskoler fra Spanien, Italien, Ungarn, Holland og Sverige var rejst til Frederikshavn for at afslutte et to-årigt samarbejdsprojekt i EU-regi med titlen: A Vision of Europe in Times of Change and Challenge. De deltagende elever havde ud fra forskellige nationale synsvinkler bl.a. arbejdet med demokratispørgsmål og ungdomsarbejdsløshed i kølvandet på den internationale finanskrise og med den deraf følgende politiske radikalisering af unge. Fra Frederikshavn Gymnasium har 2a og 2u deltaget i projektet og haft en udenlandsk partner boende. Elever fra andre klasser har dog også haft mulighed for at blive inddraget som kvarterværter og lære nogle af gæsterne at kende. På konferencen blev resultatet af dette arbejde drøftet og præsenteret i form af fremlæggelser og udstillinger fra de enkelte lande i et dertil indrettet udstillingsområde. Et særligt ungdomsforum, Comenius Youth Forum, havde i løbet af konferencen egne møder med drøftelser af et selvvalgt tema. Denne gang vedrørende omfanget af mobning i ungdomsuddannelserne i Europa. Hvad får eleverne så ud af at samarbejde internationalt? De bliver bedre studerende. De opnår øget indsigt og incitament til at forstå og værdsætte kulturel mangfoldighed, og samtidig udfordres de på deres fremmedsprogskompetencer og motiveres til at styrke deres færdigheder på dette vigtige område. At lære at udtrykke sig på engelsk eller et andet fremmedsprog bliver nu engang mere meningsfyldt og produktivt, når det opleves i praksis. Internationalt Udvalg v/hans Ulrik Vadmann Lektor, International koordinator

38 37

39 38 TEATERKREDSEN Teaterkredsen på Frederikshavn Gymnasium & HFkursus består af en flok teaterentusiastiske elever, som tager i teatret omtrent en gang om måneden. Det hele kulminerer i en hyggelig teaterpakket tur til København i foråret, hvor forestillinger og rundvisninger præger de tre dage. Teaterkredsen foregår på frivilligt engagement, og udover at få nogle gode ture i teatret har man også mulighed for at lære sine skolekammerater at kende på tværs af årgangene. Turen til København i år startede med et besøg i Skuespilshuset til rundvisning og turens første forestilling, Heksejagt. Allerede her blev det gjort klart, at man ville bestige en masse trapper i løbet af de tre dage. Første stop på dag to var Hofteatrets Museum, som var en stille, men lærerig fornøjelse. Herefter gik turen mod Folketeatret, hvor den igen stod på rundvisning og forestilling samme aften i form af stykket Bang & Betty. Her blev der grinet højlydt og til tider også gispet i Herman Bangs utilregnelige udbrud. Fredag, som var turens sidste dag, bød på hele to rundvisninger. Én hos Det Ny Teater og én i Operaen begge rundvisninger blev holdt af Lars, som flere elever kunne kende fra forrige år og han blev modtaget med store smil og forventninger om gode bag-om-historier. Samme aften gik turen igen mod Skuespilshuset, hvor den nymoderne komedie Det Mørke Net oplyste en hel del om vores forhold til de teknologiske vidundere. Udover de mange kulturelle punkter på dagsordenen var der også tid til at dyrke det sociale. Med kun 8 elever på holdet var der rig lejlighed til hyggelige stunder med god mad. Eleverne opbyggede hurtigt et godt fællesskab, og fællesspisning blev en selvfølge hver dag. Man kan nå at snakke om alt fra lektier til fremtidsplaner over en god frokost. Selvom 3g erne siger farvel til sommer, ser de tilbageværende medlemmer af Teaterkredsen frem til flere nye medlemmer næste år, og en om muligt endnu bedre tur til storbyen til foråret igen.

40 39

41 40 Besøg af SØREN PAPE I 2013 havde vi besøg af formanden for Liberal Alliance, Anders Samuelsen, og i oktober 2014 var det så Det Konservative Folkepartis nye formand, Søren Pape, der besøgte Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Søren Pape deltog først i et arrangement med 1u, 2u og 3u, som alle har samfundsfag på A-niveau. Han præsenterede sit partis visioner for fremtidens Danmark og blev efterfølgende udfordret af eleverne. Spørgelysten var stor, og formandens svar friske og i øjenhøjde. Den efterfølgende frokost blev indtaget sammen med en gruppe af lærerne på gymnasiet. Statsministeren havde i Folketingets åbningstale annonceret en gymnasiereform, så det var på dette tidspunkt ingen hemmelighed, at der var en reform på vej. Søren Pape ville derfor gerne høre, hvad lærerne generelt mente om gymnasiet i dag og konkret, hvilke holdninger lærerne havde til en kommende reform. Ingen tvivl om, at Søren Pape fik holdninger med hjem

42 Rom 41 Årets STUDIETURE Madrid Dublin Barcelona Milano Dublin London London Rom Berlin

43 42 SPROGCAMP gav eleverne én på opleveren For fjerde år i træk deltog elever fra Frederikshavn Gymnasium i sprogcamp. Sprogkundskab er en vigtig kompetence i en globaliseret verden, og i slutningen af januar 2015 fik fem elever fra Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus lov til at prøve kræfter med sprogenes forunderlige verden på egen hånd. I weekenden d januar 2015 havde Hjørring Gymnasium & HF-Kursus nemlig for fjerde år i træk indbudt til sprogcamp med inddragelse af bl.a. sprogene tysk, engelsk, spansk og fransk. Sprogcampen var i år landsdækkende, og flere hundrede gymnasieelever fra hele Danmark deltog. Fra Frederikshavn Gymnasium deltog følgende elever: Morten Grumstrup (fransk), Nickie Lis Steffensen og Ditte Overgaard (tysk) samt Maria Juhl og Liv V. Christensen (engelsk) Sprogcampen var opbygget med forskellige faglige workshops, men også det sociale samvær og fællesskabet om interessen for sprog var prioriteret højt. Én af deltagerne her fra Frederikshavn, Maria Juhl, udtaler: Mit overordnede indtryk af sprogcamp var, at det var et seriøst projekt med nogle meget kompetente undervisere. Man kunne tydeligt fornemme, at der lå en hel del planlægning til grund for det. Men samtidig var det også bare en sjov weekend og en god oplevelse. prøvet nogle grænser af, hvilket jeg tror vil være en stor hjælp i fremtiden. Jeg kan klart anbefale sprogcamp til fremtidige elever. Hjørring Gymnasium & HF-Kursus har allerede annonceret, at sprogcampen forventes gennemført igen i 2016, og tilbagemeldingerne fra årets deltagere er så positive, at vi helt sikkert bakker op om initiativet igen næste år. Fakta: Sprogcamp er et talentprojekt, som alle elever på Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus har mulighed for at ansøge om at deltage i. Skolen kan sende op til to elever pr. fag, og blandt de indkomne ansøgninger udvælger skolen de elever, der skal deltage. I 2015 var der 14 ansøgere, og i blandt disse blev altså udvalgt 5 deltagere. (...) Selve sprogmessen var en helt fantastisk oplevelse og et velfungerende event. To ting der står særligt frem er tolkeworkshoppen, hvor vi prøvede at tolke for hinanden med professionelt tolkeudstyr og hjælp fra professionelle tolke, og selve sprogmessen som både var grænseoverskridende og rigtig sjovt. Jeg er blevet bedre til at snakke naturligt engelsk, har fået nogle gode venner, og jeg fik

44 HØVDINGEBOLD 43

45 44 LÆRERE Adolfsen, Line Vestergaard Li hi, en Andersen, Anders Mark AA en, hi Andersen, Anders Broholm Br hi, sa, in Andersen, Helene HA sa, hi Andersen, Kristian Elbæk KE id Andersen, Maria R.H. RH da, me Aravena-Hansen, Søren SA bi Bach, Hanne Glumsøe HG hi, re Baymler, Bente BB ty, mu Bertelsen, Tom A. TB ma, fy Birk Sørensen, Anders BS ma, fy Bjeldbak, Jan JB sa, hi, uddannelsesleder Bjørn, Susanne Bj en, da Brassøe, Svend SB ma, fy, dl Bruun, Alice Damm AB da, id Carlé, Inge IC en, ps, ty, rektor Christensen, Anja AC sa, ps, gv Christensen, Dorte Arnfeldt DC bi, ke Christensen, Henrik HC ma Christensen, Lars Christian LC hi, re

46 45 Christensen, Ole Riber RC da, ol Christensen, Steffen Bruun SC hi, sa, eø, vicerektor Christensen, Thorkild Bjerre TC fy, ma, as Dejgaard, Merete De da, hi Endelt, Line Ørtoft LE ma, fy Erichsen, Thomas Pehrson TE fy, ma Frøkjær, Line LF en, gv Galsøe, Niels NG fy, ke, bt Hansen, Birgit Nørgaard BN en, fr Hansen, Henning Bøtner HB da, me Hansen, Magnus MH da, ps Martin M., Schirmer MS id, bi Hansen, Michael HM id, bi Helbo-Jensen, Søren SH en, id Hoffmann Lindberg, Michelle ML en, me Høberg, Per Pe hi, ty, uddannelsesleder Jensen, Claus Konstantin CJ en, id Jensen, Frank FJ hi, ps Jensen, Inge Lise IL da, hi Jensen, Jørn Christensen JC ng, uddannelsesleder

47 46 Jensen, Jens Saugstrup JJ da, ng Tanja, Knudsen TK bi, ma Koed, Charlotte CK da, me Koefoed, Inge Dorthea IK bi, ng Kogsbøll, Søren SK bi, ke, bt, gv Lange, Benitta BL fr, en Larsen, Bettina La sp, da Lauritzen, Peter Michael PL da, ol, fi Laursen, Sarah SL en, hi Lehmann, Rune Harbo Ru bi, ke, bt Lunde, Søren Rasmussen SR ng, mu MacLaurin, Duncan G. DM en, la Madsen, Jens Printz JM ma, dl, fy Munch, Birgit BM mu, id Nedermark, Caroline CN da, ps Nielsen, Birgitte Tinggaard BT mu, sp Nielsen, Marianne Ø. MN id, gv Nielsen, Kia T. KT en, fi Olesen, Anna Mia MO ma, id Noyes, Derek E.M. DN en, ol

48 47 Pedersen, Ole Schou OP ke, ng Petersen, Søren SP hi, sa, gv Poulsen, Claus CP sa, hi Rasch, Ellen ER ty, re Rasmussen, Else Find EF bi Rasmussen, Hans Jørgen HR da, en Rasmussen, Jon Dindler JD sp, ma Schoubye, Sonja SS da, ps Simonsen, Lise Si hi, sp Støtt, Inger IS ty Sørensen, Anders Brandt AS hi, sa Sørensen, Lise LS da, mu, gv Tranekær, Anna Ak bi Vadmann, Hans Ulrik UV ty, en, gv Vestergaard, Hans Christian Ve ma, fy Wewer, Mie Precht MW da, re Wiis, Sidsel Hedegaard SW en, bk Rasmus Øhlenslæger RO ma, nv

49 48 TEKNISK, ADMINISTRATIVT PERSONALE Andersen, Louise Lo bibliotekar Kiis, Anders Dahl AD It-medarbejder Andersen, Tom TA it-medarbejder Olesen, Laila Ol sekretær Bøjstrup, Mai-Britt MB sekretær Olesen, Michael Houmann Mi pedel Christensen, Henning K. HK pedelmedhjælper Petersen, Lene Juul LjP sekretær Jørgensen, Lise LJ sekretær Precht, Leif LP pedelmedhjælper

50 Gallafest Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus Kærvej Frederikshavn Telefon