Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus

Transkript

1 Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus 2012

2 Indhold Forsidebillede: Laura Amalie Kusk, 1.d Velkomst ved rektor... 2 Velkomst ved elevrådsformanden... 3 Værd at vide... 4 Kort over skolen...16 Udbud af uddannelser...17 Gymnasiet og HF...18 Skriftlige eksaminer og prøver...26 De Lykkelige år - af Jens Gaardbo...28 Film award...32 Bioteknologi...34 Studietur til Dublin med 2.d...36 Internationalisering...38 Teaterkreds og ballet Oversigt over lærere

3 VELKOMST VED REKTOR Velkommen til Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus Med dit valg af stx eller hf træffer du en klog beslutning for din ungdomsuddannelse. Du vælger en ungdomsuddannelse, der giver dig mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt. Det sker især gennem fagene; her vil du få ny viden og udvikle nye kompetencer, så du bliver dygtig både til at tilegne dig stof og arbejde selvstændigt med større opgaver. Men det hele sker ikke af sig selv. For at du skal få nogle gode og udbytterige år på Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus, er det vigtigt, at du deltager aktivt, både i undervisningen og i skolens øvrige aktiviteter. Vi forventer selvfølgelig, at du møder til timerne, er forberedt og afleverer skriftlige opgaver til tiden. En gymnasial ungdomsuddannelse stiller nogle krav til dig. En vigtig del af gymnasietiden er klassen og kammeraterne på skolen. I fagene kommer du til at samarbejde tæt med de kammerater, du går i klasse med. Men du får også kontakter på tværs af klasserne, hvad enten det er på valghold, i elevråd eller forskellige udvalg. Vi tilbyder også en række aktiviteter både i og uden for skoletiden, som er med til at skabe afveksling og større udsyn. Det kan fx være samlinger, fællestimer eller studierejser. Jeg vil opfordre dig til at tage imod den udfordring, som skolens faglige og sociale verden giver dig. Dermed vil du sikre dig det bedste ungdomsuddannelsesforløb, og du vil også bidrage til, at skolen bliver en god ramme for andre. Velkommen til din ungdomsuddannelse på Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Vi glæder os til at arbejde sammen med dig. Venlig hilsen Inge Carlé rektor 2

4 VÆRD VELKOMST AT VIDE VED ELEVRÅDSFORMANDEN Velkommen! Jeg vil gerne byde dig velkommen på mit og dit gymnasium. Det er et dejligt sted, med fester, caféer, korsang, spændende fag og ikke mindst elevdemokrati. Skolen har mange sociale aktiviteter, som du bør deltage i. Det kan helt klart anbefales. En af dem er elevrådet. Her ligger den indflydelse, som alle elever har på skolen. Vil du ændre noget, være med til at skabe et godt netværk eleverne imellem, så meld dig ind i elevrådet. Vi er en tværpolitisk organisation, som arbejder for, at skolen bliver endnu bedre. Vi har repræsentanter i alle udvalg på skolen og dermed meget indflydelse. Vi er elevernes talerør. Vi er fra alle årgange, og hvis du gerne vil skabe forbindelser til folk ud over din egen årgang, så er vi stedet. Du er sikkert meget spændt på at komme herop og opleve, hvordan dine næste to til tre år er med til at forme resten af dit liv. Jeg glæder mig til at se dig og håber, at du kommer til at nyde skolen lige så meget som jeg. Kærlig hilsen Melina Andersen 2.b, fungerende elevrådsformand 3

5 VÆRD AT VIDE Værd at vide Administration Telefon: adresse: Skolens hjemmeside: Kontortid på skoledage: kl (fredag kl. 15) Rektor Inge Carlé (IC) træffes normalt i skoletiden samt efter aftale. Skolesekretærer: Mai-Britt Bøjstrup (MB), Lise Jørgensen (LJ), Lene Juul Petersen (LjP) og Laila Olesen (Ol) Vicerektor: Steffen Bruun Christensen (SC) Inspektorer: Jan Bjeldbak (JB), Jørn Christensen (JC), Per Høberg (Pe) og Rune Lehmann (RU) Befordring Der kan købes bus- eller togkort et såkaldt Hyper- Card. Kortet koster 300 kr. pr. måned. HyperCard kortet gælder for strækningen mellem hjem og skole og inden for takstområdet. Kortet kan også benyttes i weekenden. Kortet bestilles på Under visse forhold kan der ydes støtte til egen befordring, f.eks. hvis der ikke er mulighed for at benytte offentligt transportmiddel. Bestyrelsen Bestyrelsens beføjelser er fastlagt i lovgivningen. Bestyrelsen skal bl.a. beskæftige sig med skolens strategi, budget, elevkapacitet, fagudbud, ferieplan, ordensregler og sociale opgaver i tilknytning til skolen. Det er i øvrigt bestyrelsens opgave at medvirke til et godt samarbejde mellem skolen, hjemmene og lokalsamfundet. Bestyrelsens sammensætning er følgende: Filialdirektør Torben Gern Madsen (formand), borgmester Lars Møller, direktør Betina Kühn, professor Lars Døvling Andersen, skoleleder Ellen Høgh, 2 elevrådsrepræsentanter, skolesekretær Lene Juul Petersen (LjP) og en lærerrepræsentant. 4

6 VÆRD AT VIDE Til bestyrelsen er knyttet rektor Inge Carlé (IC) som sekretær og vicerektor Steffen Bruun Christensen (SC) som referent. Bibliotek I gymnasiebiblioteket er de fleste af skolens bøger samlet. Her kan man, ud over at låne bøger, lave gruppearbejde (der er 40 gruppearbejdspladser), slå op i forskellige håndbøger og få hjælp af bibliotekaren. Gymnasiebiblioteket er et internt bibliotek for elever og lærere ved Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus, og det er åbent hver dag i det tidsrum, skolen er åben. Biblioteket er dog kun betjent af skolens bibliotekar, Louise Andersen (Lo) tirsdage, onsdage og torsdage kl Biblioteket kan bruges i det daglige til gruppearbejde og lektielæsning, men det kan også bruges, når der skal udarbejdes projekter og større skriftlige opgaver. Bibliotekaren hjælper med at finde relevante bøger og internetressourcer samt bestiller bøger, artikler og anmeldelser i det omfang, skolen ikke selv råder over det. Bogkælder Undervisning og bøger er principielt gratis. Bogkælderen, som udleverer bøger i klassesæt, bestyres af boginspektor Jan Bjeldbak (JB) i samarbejde med sekretær Laila Olesen (Lo), som også står for bogudleveringen. Eleven er personligt ansvarlig for de ting, der lånes af skolen, og det betyder, at hvis noget bliver væk eller ødelægges, skal det erstattes! I øvrigt skal bøgerne behandles ordentligt: Der må kun skrives i bøgerne på lærernes anvisning, og bøger, som ikke er forsynet med plastomslag, skal bindes ind. Bogkælderen er åben hver dag i frikvarteret fra I bogkælderen kan der købes blokke og hæfter. Uden for bogkælderens åbningstid kan papir købes i kantinen. Brobygning til de videregående uddannelser Gymnasie- og hf-elever har mulighed for at komme i brobygning på Aalborg Universitet og Hjørring Seminarium samt evt. andre videregående uddannelser. Gymnasievejlederne orienterer nærmere om muligheder for det. Eksamensnervøs? Gymnasiet tilbyder i tiden umiddelbart op til eksamen et kursus for specielt eksamensnervøse elever. Kurset omhandler, dels hvordan man som elev praktisk forbereder sig til eksamen, dels hvordan man rent fysisk og psykisk tackler selve eksamenssituationen. Kurset afholdes af lærer i specialpædagogik Gitte Høj-Rasmussen (GH). Tilmelding sker om foråret gennem klasselæreren. 5

7 VÆRD AT VIDE Ekskursioner En del af undervisningen ved Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus foregår uden for skolen i forbindelse med en ekskursion. En ekskursion kan være en rejse i ind- eller udland. Ekskursionens indhold betragtes på linje med den normale undervisning. Hvis der i forbindelse med ekskursionen er udgifter (transport, ophold osv.), der skal betales af eleverne, vil hjemmet på forhånd få et brev, der fortæller om rejsemål, varighed, udgifter m.v. Det er derefter altid muligt, fortroligt, at meddele skolen, hvis man ikke ønsker at deltage i ekskursionen. Af hensyn til den øvrige undervisning skal ekskursioner foregå inden for to bestemte uger i hvert skoleår, typisk i ugen før påskeferien og i uge 44. Den vigtigste ekskursion for gymnasieeleverne er primærturen, som foregår i 2.g i fag, alle elever i klassen har. Hf ernes ekskursion er placeret i uge 44. Eleverne kan i løbet af skoletiden få tilbud om såvel andre ekskursioner som udvekslingsrejser. Er der økonomiske problemer i denne forbindelse, anbefaler skolen, at primærturen prioriteres højest. Elevrådet Elevrådet har til formål at engagere eleverne i samarbejdet om løsning af skolens opgaver og at arbejde på at sikre eleverne de bedste uddannelsesmæssige og sociale betingelser. Elevrådet består af en repræsentant fra hver klasse. Repræsentanten vælges af klassen. Når der er møder, er alle elever selvfølgelig velkomne til at kigge forbi og se, hvad elevrådet foretager sig. Formand, næstformand, sekretær, kasserer samt et menigt medlem vælges til elevrådets forretningsudvalg. Sekretæren modtager forslag til dagsordenen og redigerer den sammen med de øvrige medlemmer af forretningsudvalget. Om muligt skal hvert punkt uddybes. Forslag til dagsorden skal have relevans for elevrådsarbejdet. Før hvert elevrådsmøde skal man som klasserepræsentant sørge for, at man i klassen får talt om de ting, som ville være relevant at tage med som klassens holdning til selve mødet. På den måde vil klasserepræsentanterne kunne komme med sin klasses holdning til de enkelte punkter ved elevrådsmødet. Elevrådet har repræsentanter i skolebestyrelsen og er engageret i alle relevante udvalg mv. på skolen. Elevrådet er således talerøret til rektor og skolens ledelse. Elevrådet er også elevernes eneste faglige organisation her på stedet, og derfor er det vigtigt, at flest mulige er fagligt aktive. Der kan være mange opgaver at løse, og de kan kun løses tilfredsstillende med et stærkt elevråd. 6

8 VÆRD AT VIDE Festudvalget Festudvalget er det organ på skolen, som arrangerer elevfesterne. Der holdes normalt 5 fester, hvor kun julefesten ligger fast. Resten deles fleksibelt ud over hele skoleåret. Festudvalgets primære opgave er at planlægge festerne og at sørge for det praktiske, såsom billetsalg, salg af drikkevarer og oprydning. Festernes primære funktion er at skabe kammeratskab i og på tværs af klasserne. Elevsamlinger Der afholdes samling én gang om ugen, tilrettelagt efter tur af de enkelte klasser. Klasserne lægger et stort arbejde i forberedelsen af samlingerne, dels for at skabe et muntert indslag i ugens arbejde, dels for at lægge op til en drøftelse af problemer eller emner, som er af fælles interesse for elever og lærere. Ferieplan for skoleåret 2012/13 Første skoledag:...15/8 Efterårsferie:....15/10-19/10 Operation Dagsværk:... 7/11 Juleferie:... 24/12-4/1 Vinterferie:... 18/2-22/2 Påskeferie: /3-2/4 St. Bededag:....26/4 Kr. Himmelfartsdag:... 9/5 2. pinsedag:...20/5 Sommerferie:...1/7-13/8 De nævnte dage er inklusive. Flytning Enhver ændring af adresse og telefonnummer bedes snarest muligt meddelt kontoret. Forsikringer Skolen henstiller til, at eleven (evt. gennem forældrene) er ansvars-, ulykkes- og tyveriforsikret. Skolen dækker ikke tab som følge af tyveri, heller ikke når det drejer sig om cykler og knallerter, som står i cykelkælderen eller på skolens område. Forældremøder For gymnasieklasserne arrangeres der i november eller december konsultationer, hvor elever, forældre og lærerne kan drøfte den enkelte elevs situation. 7

9 VÆRD AT VIDE 1.g erne og 1.hf erne arrangerer desuden en forældreaften i september. Fravær Der er mødepligt til undervisningen og pligt til at aflevere skriftlige opgaver. Skolen har pligt til at føre nøje regnskab over elevernes fravær og manglende aflevering af skriftlige opgaver. Umiddelbart efter et fravær skal man i skolens skemaprogram, Lectio, angive fraværets omfang og årsagen dertil. Ved fravær af længere varighed (over en uge) bedes man orientere skolen telefonisk. Fritagelse fra idræt i længere perioder kræver læge attest. Udgifter hertil skal man selv afholde. Hvis en elevs fravær antager et betænkeligt omfang, kaldes eleven til samtale om fraværet hos Søren Helbo- Jensen (SH). Fortsætter fraværet, gives en skriftlig advarsel (med kopi til forældre/værge, hvis eleven er under 18 år). Hjælper dette ikke, vil det enten medføre, at den forsømmelige elev skal til eksamen i alle fag, ikke indstilles til eksamen, at han/hun evt. ikke kan rykkes op i næste klasse, eller at vedkommende ikke kan fortsætte på skolen. For hf-kursister kan forsømmelighed medføre, at kursisten ikke indstilles til eksamen. Der kan være grund til at fremhæve, at der ikke gives fri til ferie uden for de tidspunkter, hvor skolen har sine ferier. Det er muligt, at eleven ikke kan holde ferie sammen med sin familie, men i så fald må man så afstå fra dette. Skolen har krav på at blive respekteret som arbejdssted. Måske kan eleven med hensyn til standpunkt og forsømmelsesprocent tåle at være væk i nogle dage, men ferier uden for de rette tidspunkter er usolidarisk adfærd med uheldige virkninger for den fælles undervisning, for gruppearbejdet og for hele klassens trivsel. Eleven kan følge sit fravær i Lectio. (Se også Opgaveværksted). Frisport Skolen tilbyder en lang række sportslige aktiviteter efter skoletid. Der er først og fremmest klasseturneringerne. De starter med en fodboldturnering. Dernæst følger en hockeyturnering, en volleyballturnering og en basketballturnering. Sideløbende er det normalt muligt at træne i volleyball, basketball og badminton. Georg Mohr Matematikkonkurrence Hvert år i januar måned afvikles Georg Mohrkonkurrencen i matematik. Alle gymnasieelever kan deltage i konkurrencen, der afvikles som en skriftlig 4-timers prøve. Der må kun bruges papir, blyant, passer og lineal til prøven. Glemte sager Glemte sager kan evt. findes i pedellens kontor i kælderen. Henvendelse bedst mellem 8.55 og 9.05 eller på skolens kontor. 8

10 VÆRD AT VIDE Gymnasievejledere Skolen har 7 gymnasievejledere. Gymnasievejlederne afholder nogle timer i din klasse, hvor de blandt andet orienterer om studiemetoder og arbejdsvaner, valgfag, eksamen, AT, studieretningsprojekt og den større skriftlige opgave. De kommer også ind på økonomiske, sociale og boligmæssige forhold. Desuden lægger gymnasievejlederne stor vægt på den personlige kontakt med den enkelte elev. Der kan opstå situationer, hvor du har brug for at spørge om råd med hensyn til det nye skolesystem, du er kommet ind i. Det kan også dreje sig om problemer, som du gerne vil diskutere med et menneske, som kan lytte og hjælpe med at få et overblik. Gymnasievejlederne har naturligvis tavshedspligt. Du kan opsøge gymnasievejlederne, når du har behov for det, ligesom gymnasievejlederne løbende afholder individuelle samtaler med dig om f.eks. skolestart, lektielæsning og valgfag. Den første individuelle samtale finder sted i løbet af den første måned. Vær også opmærksom på, at gymnasievejlederne kan virke som kontaktpersoner til socialrådgiver, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og Studievalg Nord. Til skolen er der desuden knyttet en psykolog. Du kan kontakte psykologen direkte eller gennem din gymnasievejleder. Gymnasievejlederne træffes i lokale 225 i deres kontortid eller efter aftale. Gymnasievejledningen har en hjemmeside, som du finder ved at gå ind på gymnasiets egen hjemmeside. Her finder du oplysninger om træffetider, om hvilken gymnasievejleder klassen har, og ikke mindst finder du en række links, der kan være særdeles brugbare for dig, når du f.eks. vil søge information om videregående uddannelser, SU, udlandet og meget mere. Gymnasievejledningen har ligeledes en side med Sidste Nyt, hvor du kan få nyttige tips. Informationer om dagligdagen Alle skemaændringer kan ses i Lectio, og man har pligt til at holde sig orienteret herom. Skolens hjemmeside indeholder også nyttig information. På opslagstavlen ud for kontoret findes øvrige informationer vedrørende f.eks. prøver og fællestimer. I øvrigt bliver der orienteret om den kommende tids forløb på den ugentlige samling. Elevrådets opslags tavle findes lige ved siden af kontoret. Der findes trådløst netværk overalt på skolen, så med en bærbar computer med et netkort beregnet til trådløst LAN er der mulighed for at anvende skolens hurtige internetforbindelse. Ved skoleårets start gives en ganske kort introduktion til skolens it-udstyr samt de regler, der er for brug af dette. 9

11 VÆRD AT VIDE Samtidig tildeles personligt brugernavn og adgangskode. I løbet af det første år vil faglærerne desuden gennemføre brugerkurser for alle nye elever. Kammerpigerne Kan du li at synge og optræde? Så har du mulighed for at være med i vokalgruppen Kammerpigerne. Her møder møder du andre sangglade piger fra Skagen i nord til Sæby i Syd. Vi synger alt slags musik fra musical, pop, rock, viser til jazz. Vi giver koncerter på skolen og ude i byen. Næste år står der blandt andet musical på programmet, og her udvides Kammerpigerne med mange musikalske drenge / Kammerjunkerne. Du behøver ikke at kunne noder, men du skal gå helhjertet ind for samværet i koret. Vi øver hver tirsdag aften kl Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte korleder Birgit Munch Kantinen Skolen har en velindrettet kantine i frokostkælderen. Her kan man hver dag købe alt, hvad hjertet (og maven) begærer: kaffe, the, mælk, sodavand, smurte rundstykker, kager, sandwich, salatbar, frugt, pølsehorn, is, slik og meget mere. Hver dag serveres en varm middagsret til en rimelig pris (se hjemmesiden). Kantinen opfylder gerne særlige ønsker såsom kagemand, hjemmebagt kage eller æblekage. Selv fødselsdagsmiddage til hele klasser klares, hvis det forudbestilles. Kantinen har åbent til kl , fredag dog til kl Til alle elever med madpakker er der et køleskab til rådighed i kantinen. Det er ikke tilladt at bringe kantinemad, kaffe, sodavand og lignende med i klasserne. Karaktergivning Eleverne i gymnasiet får standpunktskarakterer tre gange om året, i december, i marts og ved skoleårets afslutning. Hjemmet bedes kontakte skolen, hvis eleven ikke foreviser karakterarket. Karaktererne gives efter 7-trinsskalaen. Hf-kursisterne får ikke standpunktskarakterer, men kursisterne har krav på en bedømmelse fra deres faglærer. Legatforeningen Legatforeningens formål er at indsamle så mange penge som muligt til legatfonden, som hvert år kan uddele legater til 1-2 af årets studenter og hf ere. Pengene skal bruges til studiestart efter gymnasiet eller hf, og de frigives derfor først, når uddannelsen påbegyndes. 10

12 VÆRD AT VIDE Elever, forældre og andre interesserede kan blive medlemmer af legatforeningen og på den måde være med til at støtte kommende studenter og hf ere. Medlemskabet koster årligt 100 kr. dog kun 50 kr. for elever. Lektiecafé Lektiecaféen er, som navnet siger, et sted, hvor man kan gå hen for at lave sine lektier. To dage om ugen efter 6. lektion er der en lærer til stede for at give hjælp til eller komme med gode råd om hjemmearbejdet i de naturvidenskabelige fag. Mange elever benytter også Lektiecaféen som et sted at mødes for i samarbejde at løse opgaver. Lektiecafé en er således et sted med lektiehjælp til alle uanset klassetrin. På Lectio kan man se, hvilken lærer der er til stede i lektiecaféen den pågældende dag. Lærerforsamling Lærerforsamlingen består af skolens lærere. Der bliver afholdt lærerforsamling i forbindelse med karaktergivningen. Lærerne behandler spørgsmål angående standpunkt og udtaler sig om eventuelle problemer med oprykning til den næste klasse. Rektor er formand for lærerforsamlingen. Opgaveværksted Opgaveværkstedet er for de elever, der har for højt skriftligt fravær i alt eller et uacceptabelt højt fravær i enkelte fag. Disse elever bliver via Lectio bedt om at møde torsdag eftermiddag kl , hvor de skal aflevere mindst én af de opgaver, de mangler at aflevere. Eleverne skal fortsætte med at komme i opgaveværkstedet, til den skriftlige fraværsprocent er acceptabel. Det er vigtigt at understrege, at der er mødepligt til opgaveværkstedet. Opgaveværkstedet er bemandet med en vagt ikke en lærer som registrerer fremmøde og aflevering. Elever, der indkaldes til opgaveværksted, er selv ansvarlig for at få registreret sit fremmøde hos vagten i opgaveværkstedet. at opgaven kan registreres korrekt. Dette sikres bedst ved at udfylde en afleveringsseddel og clipse denne sammen med opgaven. at arbejde med gamle opgaver, dvs. opgaver der i Lectio er registreret som ikke afleveret i forrige måned. Jan Bjeldbak (JB) er ansvarlig for fravær hos hfsøfart-elever og Søren Helbo-Jensen (SH) er ansvarlig for alle andre elever. 11

13 VÆRD AT VIDE Oprydning Angående oprydning i kantineområder, klasselokaler og gange gælder, at alle (uden undtagelse) rydder op efter sig selv - hver gang. Opslagstavler Rundt om i huset findes opslagstavler, som bruges til mange formål. Organisationer, foreninger mv. kan benytte disse opslagstavler efter aftale med Jan Bjeldbak (JB). Uden for kontoret findes en opslagstavle, hvis opslag alle er forpligtede til at læse. Skemaændringer skal dog læses i Lectio. Parkering Cykler placeres i cykelkælderen eller under halvtaget bag sportshallen. Knallerter parkeres under halvtaget ved sportshallen eller ved den nordlige gavl af drengenes gymnastiksal. Motorcykler parkeres også ved den nordlige gavl af drengenes gymnastiksal.*** Det røde hus? Pedel Pedel Mogens Jensen (MJ) træffes som regel på sit kontor kl Pedelmedhjælpere: Michael Olesen (Mi), Leif Precht (LP), Tom Andersen (TA), Myrna Havmand, Jonas Nielsen. Pædagogisk Råd Pædagogisk Råd er lærernes mulighed for at samles og drøfte emner, der er relevante i forhold til skolen. Det kan være skolens økonomi, nye pædagogiske initiativer, fællestimer osv. Pædagogisk Råd mødes 6-8 gange i løbet af skoleåret. Pædagogisk Råd og rektor har nedsat en række udvalg til at tage sig af forskellige aktiviteter på skolen: Elevaktivitetsudvalg, Pædagogisk udvalg, Internationalt udvalg, Festudvalg, Økonomiudvalg og Undervisningsmiddeludvalg. Udvalgene har kontakt til elevrådet og er således også en af elevernes muligheder for at få indflydelse på skolens liv og udvikling. Skolens hjemmeside og intranet Ofte er de informationer, du leder efter, ikke længere væk end et enkelt klik. På skolens hjemmeside har du adgang til informationer om f.eks. skolestart, AT, AP, synopsis og SSO, ligesom du også kan finde et fotogalleri, aktuelle nyheder, informationer om aktiviteter uden for skoletid og meget, meget mere. Skolens elektroniske skema- og administrationsprogram, Lectio, er vores primære kommunikationskanal. Men hvis du vil vide mere om stort og småt på skolen, kan du løbende orientere dig på skolens hjemmeside 12

14 VÆRD AT VIDE Rektor Rektor Inge Carlé (IC) er den pædagogiske, økonomiske og administrative leder af skolen. Rektor skal sørge for, at påbud fra Ministeriet for Børn og Undervisning eller bestyrelsen bliver fulgt på skolen. Ringetider 1. lektion lektion lektion spisefrikvarter 4. lektion lektion lektion lektion Skolens tilsyn Ministeriet for Børn og Undervisning er tilsynsførende med gymnasieskolen og hf og har det pædagogiske tilsyn med skolen. Ministeriet for Børn og Undervisning er med til at sætte rammerne for skolens virke. Statens Uddannelsesstøtte Det er obligatorisk for alle studerende at bruge selvbetjeningssystemet på til ansøgning eller ændring af SU. Det er derfor nødvendigt at anskaffe sig NemID, som giver adgang til offentlige hjemmesider. SU udbetales efter gældende regler. Yderligere oplysninger fås på kontoret. Stavning og dynamisk læsning Der skal læses og skrives meget i gymnasiet og på hf. På gymnasiet screener vi derfor inden efterårsferien alle nye elever med stave- og læsetest, således at de, der har stort behov for at blive mere bevidste om deres stavning og for at læse hurtigere og mere effektivt, kan få tilbud om læse- og stavekursus. Ordblinde eller elever med særlige behov tilbydes også hjælp. Screening og hjælpetilbud organiseres af lærer i specialpædagogik Gitte Høj-Rasmussen (GH) Studiekredse Der kan oprettes studiekredse, hvis 10 elever ønsker det, og de kan skaffe en lærer. I studiekredsene (ca. 10 timer) må man ikke gennemgå det obligatoriske lærebogsstof. Der er mødepligt til studiekredse, når man har meldt sig. Sygdom Ved længerevarende sygdomsperioder kan der gives særlig undervisning. Nærmere oplysning herom fås ved henvendelse til gymnasievejlederen. Se også Fravær. 13

15 VÆRD AT VIDE Teaterkredsen et kulturtilbud til gymnasiets elever Teaterkredsen begynder i september, og elever fra alle klasser er velkomne. Teaterkredsen er et kulturtilbud til dig om at se og opleve teater. Her introduceres du til teatrets verden - også backstage. Du kommer til at se teaterforestillinger af kvalitet, både det ultramoderne teater, nyt dansk danseteater, teater specielt for unge, Den Kongelige Ballet og de store klassikere. Vi har en særlig interesse i Den Kongelige Ballet og Det Kongelige Teater, som vi besøger hvert år, ligesom også Aalborgs teaterverden præsenteres. Teaterkredsen ledes af Gitte Høj-Rasmussen (GH), og vi mødes ca. en eftermiddag/aften om måneden i teatersæsonen her i Frederikshavn eller udenbys. Vil du være med i teaterkredsen, så tilmeld dig hos Gitte Høj-Rasmussen (GH) nu eller på introduktionsmødet omkring 1. september. Se mødeindkaldelsen på opslagstavlen ved kontoret! Udlandsophold Der er mulighed for at søge udlandsophold i forbindelse med gymnasie- eller hf-forløbet. 1.g ere og 1.hf ere (under 18) kan søge United World Colleges, som giver en international studentereksamen efter 2 års ophold i udlandet. Kontakt gymnasievejlederne for information om andre udlandsophold. Udtalelser Der gives kun udtalelse til elever, som forlader skolen uden eksamen. Alle andre kan få bevis på, at de går på skolen samt en udskrift af opnåede karakterer. Henvendelse til kontoret. Vejledning om videregående uddannelse og erhverv Formålet med at gå på stx eller hf er jo at forberede og kvalificere sig til at tage en videregående uddannelse. Det er vigtigt, at du undervejs i gymnasietiden overvejer, hvad du vil, og undersøger hvad mulighederne er. Det får du vejledning om fra vejledningscentret Studie valg Nordjylland. Skolens faste Studievalgvejleder er Martin Rovs Hansen. I skoletiden skal du deltage i Studievalgs kollektive vejledning på skolen, år for år. Du kan også få individuel vejledning, hvis du stadig er i tvivl om dit valg eller noget med videregående uddannelse. Den individuelle vejledning sker ved træffetider med Martin på skolen, som du kan booke tid til. Du kan også kontakte Studievalg pr. telefon eller mail eller besøge os i centret i Aalborg. 14

16 VÆRD AT VIDE Desuden står Studievalg for nogle vigtige vejlednings tilbud ud af huset, som du bliver tilbudt i 2. og 3. år. Se På kan du få informationer om bl.a. videregående uddannelser i hele Danmark. Her finder du også en regional side for det nordjyske vejledningscenter, hvor du bl.a. kan se vejledningstilbud og aktiviteter på din skole. Hos Studievalg Nordjylland har vi tavshedspligt, og du kan henvende dig anonymt med spørgsmål vedrørende videregående uddannelse og erhverv. Vejledningen er et tilbud og en hjælp til dig, og du er altid velkommen, både mens du går på skolen, og efter du har afsluttet din eksamen. 15

17 16 VELKOMST VED ELEVRÅDSFORMANDEN KORT OVER SKOLEN

18 VELKOMST Udbud af uddannelser VED ELEVRÅDSFORMANDEN Udbud af uddannelser Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus udbyder 3 gymnasiale ungdomsuddannelser: 1. Studentereksamen: stx (3-årig). 2. Højere forberedelseseksamen: hf (2-årig). 3. HF-søfart i samarbejde med MARTEC Frederikshavn Maskinmesterskole og Skagen Skipperskole (3-årig). Alle 3 uddannelser er almene og studieforberedende og giver adgang til de videregående uddannelser. Uddannelserne tilrettelægges efter de love, som Folketinget vedtager, og efter de regler og retningslinjer, som Ministeriet for Børn og Undervisning udstikker. Disse kan findes på Desuden har Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus sine egne studie- og ordensregler. Det er vigtigt, at både elever og forældre orienterer sig i disse, så der ikke opstår misforståelser. Alle elever får udleveret studie- og ordensreglerne senest ved skolestart, og rektor orienterer hver enkelt klasse. Ordensreglerne kan også ses på skolens hjemmeside 17

19 GYMNASIET Gymnasiet En studentereksamen består af en række obligatoriske fag, som alle elever skal have. Fagene er en blanding af fag på C-niveau, som er 1-årige, fag på B-niveau, som er 2-årige, og fag på A-niveau, som er 3-årige. Ud over de obligatoriske fag skal eleverne vælge nogle studieretningsfag, som specialiserer enten i naturvidenskabelig retning, i samfundsvidenskabelig retning, i sproglig retning eller i kunstnerisk retning. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus udbyder studieretninger inden for alle 4 hovedområder. Obligatoriske fag og studieretninger kan ses på skolens hjemmeside Det endelige studieretningsvalg finder sted 1. december i 1.g. En studentereksamen består normalt af 4 fag på A-niveau, 3 fag på B-niveau og 7 fag på C-niveau. Ved valget af studieretning skal man også være opmærksom på, at der er visse krav til fag og kombinationer af fag. Således skal et af fagene matematik, biologi, engelsk, fysik, kemi eller tysk på A-niveau indgå i en samlet studentereksamen. Det kan for enkelte elever betyde, at de skal have 5 A-niveaufag. Et andet krav er, at samfundsfag på A-niveau kræver, at man har matematik på mindst B-niveau. Oprettelse af studieretninger Skolen søger at oprette studieretningerne, så de i videst muligt omfang imødekommer alles ønske om bestemte fag og niveauer. Der kan være flere ansøgere til en studieretning, end der er pladser i en klasse. Det væsentligste 18

20 GYMNASIET kriterium for skolens afgørelse om tildeling af studie retningspladser vil i så tilfælde være elevernes mulighed for at gennemføre uddannelsen. 2. fremmedsprog Ud over engelsk, som er et obligatorisk fag, skal eleverne vælge et fremmedsprog mere. Skolen udbyder tysk, spansk og fransk, og faget skal vælges ved ansøgningen. Kunstnerisk-æstetiske fag Af de 7 fag på C-niveau skal det ene være et kunstnerisk-æstetisk fag. Dette fag er placeret i 1.g. Skolen udbyder billedkunst, mediefag og musik. Faget vælges ved ansøgningen, og valget er bindende. Oprettelse af valgfag I midten af 1. og 2.g skal eleverne vælge et antal valgfag. Antallet er afhængig af studieretning. Skolen søger at oprette valgfag, så de i videst muligt omfang imødekommer elevernes ønsker. Bestå- og oprykkelseskrav I gymnasiet gives der årskarakterer i alle fag, ligesom der gives karakterer i de mundtlige og skriftlige eksaminer, årsprøver og terminsprøver, eleven kommer op til. Der gives karakterer efter 7-trinsskalaen. For at bestå en studentereksamen skal man have et karaktergennemsnit på mindst 2,0 (Gennemsnittet beregnes af samtlige karakterer). Man skal som elev opnå et gennemsnit på mindst 2,0 ved et skoleårs afslutning for at have ret til at rykke op i næste klasse. Hvis karaktergennemsnittet ligger under 2,0, kan skolen nægte eleven oprykning. Gennemsnittet består af både års- og eksamenskarakterer. Eksaminer Der er udtræk til både de skriftlige og mundtlige eksaminer. Udtræk betyder, at Ministeriet forbørn og Undervisning trækker de fag ud, som den enkelte elev skal til eksamen i, og det betyder, at eleverne ikke på forhånd ved, hvilke eksaminer de skal til. Det ligger dog fast, at en elev som minimum skal til 3 skriftlige og 3 mundtlige eksaminer. Det ligger også fast, at i fag på A-niveau med både skriftlig og mundtlig eksamen skal eleven til mindst én af eksaminerne. Hvis en elev med f.eks. samfundsfag på A-niveau ikke får udtrukket mundtlig eksamen i samfundsfag, skal eleven således til skriftlig eksamen i samfundsfag. Reglen om at skulle op til mindst én af eksaminerne gælder ikke for B-niveaufag med både skriftlig og mundtlig eksamen. 19

21 GYMNASIET Alle elever skal til 9 eksaminer inkl. eksamen i almen studieforberedelse (AT) og en større skriftlig opgave (studieretningsprojekt eller blot SRP). Både SRP og eksamen i AT ligger i 3.g. Desuden siger reglerne, at en elev skal have været til minimum en eksamen efter afslutningen af 2.g. Herunder har du en oversigt over de obligatoriske fag og de eksaminer, der kan blive udtrukket. Vær venligst opmærksom på, at eksamen kan ligge på et senere tidspunkt, hvis faget er et valgfag. Der er naturligvis mødepligt til eksamen. Alle studieretnings- og valgfag på A-niveau arbejder med både en mundtlig og en skriftlig eksamen. Det samme gælder for matematik B-niveau og engelsk B-niveau, mens andre B- og C-niveaufag udelukkende har mundtlig eksamen. Termins- og årsprøver Stx-bekendtgørelsens 138 slår fast, at fra skolestart i 1.g til undervisningens ophør i slutningen af 3.g skal der afholdes mindst 5 skriftlige eller mundtlige prøver. Disse prøver kan være eksaminer Fag (stx) Mundtlig eksamen Skriftlig eksamen Almen studieforberedelse (AT Ja Nej 3.g Dansk Ja Ja 3.g Engelsk B Ja Ja 2.g Fysik C Ja Nej 1.g (som regel) Historie A Ja Nej 3.g Idræt C Nej Nej - Kunstnerisk fag: Billedkunst C, mediefag C eller musik C Ja Nej 1.g Matematik C Ja Nej 1.g Oldtidskundskab C Ja Nej 2./3.g Religion Ja Nej 2./3.g Samfundsfag C Ja Nej 1.g Studieretningsprojekt (SRP) Nej Ja (projekt) 3.g 20 År

22 GYMNASIET 21

23 GYMNASIET eller prøver, som skolen tilrettelægger for at give eleverne eksamenstræning. For at give eleverne det bedst tænkelige grundlag at gå til eksamen på har vi her på gymnasiet valgt lidt flere prøver end de fem. I skemaet herunder kan du se hvilke skriftlige termins- og årsprøver, en stxelev skal op til, og hvornår i forløbet de er placeret. Det er vigtigt at fremhæve, at alle skal op til de nævnte termins- og årsprøver, hvis man har fagene. Herunder ses en oversigt over termins- og årsprøverne. Fag Skriftlig årsprøve Skriftlig terminsprøve Mundtlig prøve Dansk 2.g 3.g Muligvis en Matematik B 1.g* 2.g efter 1.g evt. en efter 2.g Matematik A 2.g 3.g Engelsk B 1.g 2.g Engelsk A 2.g 3.g Fransk/spansk 2.g 3.g 3-årige studieretningsfag, A-niveau 2.g 3.g 1-årige A-niveaufag - 3.g * Også for elever, der opgraderer fra C- til B-niveau. 22

24 HF HF En 2-årig hf-eksamen består af en række obligatoriske fag, som alle kursister skal have. Ud over disse fag skal kursisterne i midten af 1. hf vælge 2 fag på B-niveau eller 1 fag på B-niveau og 2 fag på C-niveau. I ansøgningen om optagelse skal kursisterne angive, hvilket praktisk/musisk fag de ønsker i 1.hf. Skolen udbyder billedkunst, mediefag og musik. Obligatoriske fag og valgfag kan ses på skolens hjemmeside Fag (HF) Mundtlig eksamen Skriftlig eksamen Dansk Ja Ja 2.hf/3.n Engelsk B Ja Ja 2.hf/3.n Idræt C Nej Nej - Kultur- og samfundsfag: Historie B, samfundsfag C, religion C Ja Nej 2.hf/3.n Kunstnerisk fag: Billedkunst C, mediefag C eller musik C Ja Nej 1.hf/1.n Matematik C Ja Ja 1.hf/2.n Matematik B Ja Ja 2.hf/3.n Naturvidenskabelig faggruppe: Biologi C, geografi C og kemi C Ja Nej 1.hf/1.n Større skriftlig opgave (SSO) Nej Ja (projekt) 2.hf/3.n År 23

25 HF Oprettelse af valgfag Skolen søger i videst muligt omfang at imødekomme kursisternes ønske om valgfag. HF-søfart Bestå- og oprykningskrav Kursisterne skal til eksamen i alle fag (dog ikke obligatorisk idræt), idet der ikke gives årskarakterer. For at bestå en hf-eksamen skal man opnå et gennemsnit på mindst 2,0. Der gives karakterer efter 7-trinsskalaen. Man skal som kursist opnå et gennemsnit på mindst 2,0 ved afslutningen af 1.hf for at have ret til at rykke op i næste klasse. Hvis karaktergennemsnittet ligger under 2,0, kan skolen nægte kursisten oprykning. Hf-søfartsuddannelsen er en hf-uddannelse, og fagligt minder den derfor på de fleste områder om en almindelig hf-uddannelse. Der er dog forskelle, da skolen i forbindelse med hf-søfart på forhånd har afgjort, at de to valgfag på B-niveau skal være matematik og fysik. Disse fag er valgt, fordi det er fag, der er gode at have, hvis en kursist ønsker at fortsætte på maskinmesterskolen eller på skibsofficeruddannelsen. Skolen har også på forhånd valgt det praktisk/musiske fag, og det er mediefag. Dette valg er foretaget på baggrund af mange års erfaring med elevønsker. 24

26 HF Bestå- og oprykningskrav samt eksaminer Der gælder de samme regler på hf-søfart som på den almindelige hf. I øvrigt Ser vi ud over det rent faglige, adskiller en hf-søfartsuddannelse sig på flere områder fra en almindelig hf. Hvis du vil vide mere om hf-søfart, kan du gå ind på HF eksaminer På hf skal kursisterne til eksamen i alle fag med undtagelse af idræt. Nogle af fagene har en mundtlig eksamen, andre fag har både en mundtlig og en skriftlig eksamen. Medmindre det kunstneriske fag opgraderes, har alle kursister været til eksamen i deres praktisk/musiske fag og i naturvidenskabelig faggruppe efter 1. år. På sidste år udarbejder alle kursister en større skriftlig opgave (den såkaldte SSO), og det er så ensbetydende med, at alle kursister skal til minimum 11 eksaminer inkl. SSO. På skemaet side 23 kan du se fagene og de forskellige eksaminer, men vær venligst opmærksom på, at eksamen kan ligge på et senere tidspunkt, hvis faget er et valgfag. Valgfag på både C- og B-niveau har en mundtlig eksamen, mens matematik B også har en skriftlig. Valgfag på A-niveau har både en mundtlig eksamen og en skriftlig eksamen. Terminsprøver Hf-kursister skal til en del flere eksaminer end stx-elever, og det er en af grundene til, at der ikke afholdes årsprøver på hf. Der afholdes dog terminsprøver, og det er for at give kursisterne det bedst tænkelige grundlag at gå til eksamen på. I skemaet herunder kan du se, hvilke skriftlige terminsprøver en hf-kursist skal op til, og hvornår i forløbet de er placeret. Hvor intet andet er nævnt, skal alle op til de nævnte terminsprøver. Fag Dansk Engelsk B Matematik C* Matematik B** Skriftlig terminsprøve 2.hf/3.n 2.hf/3.n 1.hf 2.hf/3.n * Alle kusister. ** Kun de kusister, der har valgt matematik på B-niveau. 25

27 Skriftlige eksaminer og prøver generelt Skriftlige eksaminer og prøver generelt Til alle skriftlige terminsprøver, årsprøver og eksaminer gælder, at elever og kursister bør holde øje med Lectio og tavlen ved kontoret for tidspunkter og andre praktiske oplysninger. fra reglerne til en anden prøve. Samtidig er der nogle generelle regler vedrørende f.eks. toiletbesøg, kommunikation, aflevering mv. Det er vigtigt, at alle kender og overholder disse regler, og derfor orienteres der herom før hver prøve. skal sidde på deres pladser og være klar til at modtage instrukser senest 10 minutter før prøven begynder. Der findes forskellige former for skriftlige prøver, og reglerne til én prøve kan derfor afvige 26 ikke må kommunikere med andre, medmindre, der er tale om en prøve med gruppeforberedelse. Alle, der går til individuelle prøver, kender sandsynligvis denne regel, men det kan være

28 Skriftlige VELKOMST VED eksaminer ELEVRÅDSFORMANDEN og prøver generelt vigtigt at understrege, at sanktionerne i forbindelse med brud på denne regel kan være særdeles skrappe. skal aflevere slukket mobiltelefon til vagterne inden prøvestart selv skal medbringe pc er og printer, hvis de ønsker at gøre brug heraf. I modsat fald skrives i hånden. Dette er en regel, som gør det praktisk muligt at gennemføre prøver og eksaminer for ca. 200 elever og kursister på én gang uden at gå på kompromis med sikkerhedsmæssige og logistiske rammer, der omgiver en prøvelignende situation. larme og forstyrre, hvis et stort antal elever og kursister skal pakke deres printere sammen, mens andre prøver at koncentrere sig. fjerner pc og printer samme dag, som man har brugt dem sidste gang. En anden elev skal måske overtage en siddeplads, eller lokalet skal efterfølgende anvendes til undervisning. ikke må fjerne pc, opgave, noter eller andet, der har med en prøve eller eksamen at gøre, før, den pågældende prøve er officielt afsluttet. Dette er ligeledes en del af sikkerheden omkring en prøve, men det er også et spørgsmål om hensyn til andre. ikke må fjerne printer før, den sidste prøve i lokalet den pågældende dag er afsluttet. Dette er primært et spørgsmål om hensyn til andre, der er til prøve den pågældende dag. Man kan sikkert forestille sig, hvor meget det kan 27

29 JENS GAARDBO De Som den første i en forhåbentlig lang række af tidligere elever har Jens Gaardbo sagt ja til at skrive et indlæg til vores årsskrift. Lykkelige År En dag i min gymnasietid i Frederikshavn steg en mand ud af en Volvo stationcar foran gymnasiet. Manden var en kendt tv-journalist fra DR og eftersom der dengang kun var ganske få af den slags, så var han noget af en kendis. Han var inviteret til fællesarrangement på gymnasiet for at fortælle eleverne om tv og tilværelsen som dybdeborende tv-journalist. Jeg selv gik i 3.g og havde længe flirtet med tanken om at blive journalist, så jeg var bænket på forreste række og for en gangs skyld i god tid. I den selvsamme aula, som står der i dag. Manden hed Jørgen Flindt Pedersen, og tyve år efter arrangementet i Frederikshavn fik han en ikke ubetydelig indflydelse på mit liv. Men som vi siger i TV: Mere om det senere... Det flippede I år er det 36 år siden, jeg blev sproglig-samfundsfaglig student fra Frederikshavn Gymnasium. Jeg var opvokset i et almindeligt borgerligt håndværkerhjem i byen og havde tilbragt skoletiden lige over for gymnasiet på den gamle og reaktionære Ørnevejens Skole, hvor børn i virkeligheden var til besvær og hvor man sagtens kunne få en på skrinet. Så det var noget af et kulturchok, da jeg i 1973 som familiens første gymnasieelev nogensinde gik over Barfredsvej og skiftede til en tilværelse, hvor tidsånden var flippet i samfundet i almindelighed og på gymnasiet i særdeleshed. Det var langt hår, syrerock og svaj i bukserne. Det var indsamlinger til latinamerikanske maskinpistolbevæbnede modstandsbevægelser, og der begyndte at lugte af hash i hjørnerne. Og selvom der stadig var ældre noble lektorer, så var der også et tydeligt præg af yngre, venstreintellektuelle adjunkter, der ikke tøvede med at skrotte de klassiske lærebøger til fordel for fotokopierede, samfundskritiske analyser og bundne 28

30 JENS GAARDBO opgaver om fremskridtet i den socialistiske folkerepublik Rumænien Elevrådet blev kørt benhårdt af fremtrædende skikkelser fra SFs Ungdom og ungkommunisterne. Og selvom jeg egentlig anså mig selv for en smule venstresnoet, så forsøgte jeg alene under indtrykket af den politiske slagside at kuppe andre toner frem i rådet. Jeg endte som formand, hvor jeg straks anlagde en nypopulistisk stil med masser af fester og studentikose indfald. Brød og skuespil. De krigeriske kammerater i Latinamerika måtte til gengæld undvære os i et stykke tid. Formidabelt Når det er sagt, så var gymnasiet også De Lykkelige År. Hvornår i livet har man ellers den frihed, mens der stadig er mad i køleskabet og vand i rørene derhjemme? Hvornår i tilværelsen får man ellers mandlige venner, der endnu ikke er indadvendte og passive og kvinde lige bekendtskaber, der endnu ikke er bitre og sarkastiske? Og hvor kan man ellers få det der løft ind i Homer, ud i William Blake, hen til Cubakrisen og videre omkring fotosyntesen? Det var da formidabelt! Og når man så kunne bage på nogle 1g ere i weekenden over øl, manglede tilværelsen da ikke så meget. Jeg ved, at ikke alle trivedes så godt som mig, men de fleste hang på. De fleste sled sig gennem den ikke ubetydelig lektiemængde, og de fleste var med til festerne. De fleste kom igennem. De fleste kom videre. I dag kan jeg læse mig til, at gymnasiets rolle er blevet mere kompliceret. Uddannelsen er blevet almen. Der går unge mennesker i gymnasiet og på HF, som ikke skal gå der fordi deres lykke ligger et andet sted. Og gymnasiets opgave er ikke kun at gøre eleverne studieegnede men også at tackle alle mulige psykosociale forhindringer. Fred Er det så stadig De Lykkelige År for de fleste? Vi, der står udenfor, kan ikke gennemskue det. På den ene side er der så stor søgning til gymnasiets uddannelser, at det må anses for en succes. På den anden side klager universiteterne over studenternes niveau. Nogle siger, at det nye gymnasium efter reformen er en genistreg. Andre siger, at det ikke fungerer, alene fordi lærerne ikke bruger den store ide om tværfaglighed. Andre igen kalder det en katastrofe, at så meget handler om læring og så lidt handler om kundskaber. Alle os udenfor synes, at skolerne skal have fred især for politik. Intet andet sted i verden (måske bortset fra Nordkorea) bestemmer magthaverne så meget over enkeltheder i mennesker og institutioners liv som netop i Danmark og intet andet sted tildeles dagligdagens eksperter, lærere & elever, så ringe tillid fra politikerne. 29

31 JENS GAARDBO Jeg siger dermed ikke, at enhver gymnasielærer er et fuldtonet geni faktisk tror jeg, at en pæn portion af dem er uduelige. Jeg siger heller ikke, at enhver elev har kimen til en akademisk karriere faktisk tror jeg, at tyve pct. af dem er fejlplaceret. Men jeg tror at de fleste, både lærere og elever, er samvittighedsfulde og stræbsomme. Så lad dem dog få lov til det I parken Sidste efterår var jeg tilbage på Frederikshavn Gymnasium. Vi var tre medlemmer af kulturministerens daværende Værdikommission, der besøgte stedet og lavede en debat med et par hundreder elever inde i aulaen. Det var en snak med unge mennesker om det, der er vigtigt i dagligdagen, i tilværelsen. Et møde med en generation, der naturligvis opererer anderledes end min egen men som frygter og elsker de samme ting. Jeg havde under debatten udsigt til Kennedyparken, der ligger så fint og lidt eksotisk op mod skolens solside. For næsten 40 år siden lå jeg på græsset derovre og røg blå Scotsman sammen med de andre, mens vi planlagde næste weekend - måske hos Per i Skagen eller hos Mogens i Hørby. Måske var det der, vi opfandt den kanotur på Gudenåen, hvor vi aldrig nåede at spise i tre dage. Eller turen over til Dan i Sverige, hvor vi om-arrangerede en omkørsel, så bilerne kørte ned i en grusgrav. Måske var det også der, vi snakkede om hvad der snart skulle ske, når vi var færdige. Når man er student fra Frederikshavn ligger det i kortene, at man enten flytter fra egnen og aldrig kommer tilbage eller at man bliver og aldrig flytter derfra. Afrejse Det er vilkårene for en student fra Udkantsdanmark. På den måde er man født til at skulle vælge, endnu mens man er ganske ung i modsætning til studenterne fra de store byer, som bare skifter til en anden bus efter sommerferien, fordi deres nye uddannelse ligger lige om hjørnet. 30

32 JENS GAARDBO I dag bor jeg i en københavnsk forstadskommune med ca mennesker. Der er, så vidt jeg husker, fem gymnasier i kommunen og fire-fem universiteter tæt på. I den nuværende Frederikshavn Kommune er der også op mod mennesker, men der er kun eet gymnasium. Således er meget fortalt om de vældige forskelle, der er i vores lille land, og hvor det geografiske ophav betyder uendeligt meget for livsforløbet og for unge menneskers orientering frem i tilværelsen. Glem kønskampen forskellen mellem mennesker i Danmark skabes af fødestedet.. Så vi var mange, der rejste. Jeg selv søgte ind på Journalisthøjskolen i Århus og kørte sammen med Kalle ned til optagelsesprøven i sommerferien. De optog kun 60 studerende, men vi var omkring 300 til prøven, så på vejen tilbage til Frederikshavn mindede jeg hele tiden Kalle om, at vi nok ikke kom ind. Vi kommer ind, brummede han bare tilbage og det fik han ret i. Vi startede begge på skolen og blev journalister fire år senere, i øvrigt efter et studieforløb, der forhåbentlig er blevet forbedret siden. De Lykkelige År igen Kalle søgte tilbage til Nordjylland og er i dag byens store redaktør. Jeg selv fes rundt på forskellige radiostationer, før jeg i 1988 endte på det nye TV2 i Odense. Der gjorde jeg karriere som naboens kække søn på skærmen, indtil stedets direktør en vinterdag i 1996 bad mig komme til møde på en restaurant i det indre København. Direktøren hed Jørgen Flindt Pedersen og det var den samme Pedersen, der tyve år tidligere var kørt ind foran Frederikshavn Gymnasium i sin Volvo stationcar. Dengang havde han mig siddende med åben mund på forreste række, mens han fortalte om livet som tv-journalist. Nu havde han mig over for sig på restauranten og jeg havde formentlig stadig åben mund, da han tilbød mig jobbet som nyhedschef på TV2, et kongejob i dansk presse og begyndelsen til seks meget dejlige år i rollen som leder af landets største nyhedsmedie. Så der var den igen, De Lykkelige År. Man skal få øje på dem, når de er der. Man skal lære at se privilegiet - og gymnasiet er, trods mange kvaler, eet af de største 31

33 Film award Med over 100 deltagende blev den første film award på Frederikshavn Gymnasium en kanon succés Den med spænding imødesete film award blev en overbevisende succés med over 100 deltagende. Nogle i galla og kjole og hvidt, men alle spændte og veloplagte. Ville deres film blive nomineret og kunne man være så heldig at gå hjem en pris i en af de 8 priskategorier? Hele eftermiddagen brugte juryen bestående af Morten W. Kristensen (gammel elev fra 2010), Pernille Lisborg (filmfestivalen Laterna Nordica) og Ole Riber Christensen (lærer på skolen) på at nå til enighed om fordelingen af priserne. Mange gennemsyn blev det til, inden det kunne lade sig gøre. 32

34 Film award Filmen Hunger produceret af Mikkel Abel, Jacob Hvid Amstrup, Simon Synnestved Olsen og Adam Diget Sørensen, alle fra 2m blev den mest vindende film ved at tage priserne i kategorierne: Årets Henning (bedste film), publikumsprisen og prisen for bedste mandlige hovedrolle. De øvrige priser gik til følgende film: Bedste billedside: Æbletræer, bedste scenografi: Sømandsvise, bedste lydside: Amnesia, bedste kvindelige hovedrolle: Bag smilet, kvindelige birolle: Æbletræer og bedste mandlige birolle: Elephant Allerede nu vender arrangørgruppen blikket mod næste års award. Faggruppen i mediefag 33

35 BIOTEKNOLOGI Bioteknologi på Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus Bioteknologi er det nye fag på Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Faget handler om brugen af biologi og kemi i forskning og i industrien og giver eleverne kvalifikationer, som efterspørges kraftigt inden for medicinalindustrien, den offentlige forskning og sundhedssektoren. Vores første biotek-hold består af 1.g-elever, der har valgt dette fag sammen med matematik A og fysik B som deres studieretning. I dette skoleår har eleverne haft om f.eks cellens opbygning og funktion, fedtstoffer 34

36 BIOTEKNOLOGI og enzymer. I forbindelse med disse emner har ele verne lavet mange eksperimenter. Blandt andet har de undersøgt kvaliteten af forskellige olivenolier, mængden af protein i mælk og undersøgt enzymer i selleri. Senere vil eleverne blive udsat for emner så som genetisk fingeraftryk i mordsager, gensplejsning, arvelige sygdomme, vaccinationer, CO 2 -neutrale brændstoffer og prøve at lave deres egen solcelle. Endvidere planlægger vi at besøge bioteknologiske virksomheder i København. Undervisningen foregår i vores nyrenoverede biologilaboratorium, der indeholder alle de faciliteter, som er nødvendige for at udføre forsøgene forsvarligt. 35

37 STUDIETUR TIL DUBLIN MED 2.D Studietur til Dublin med 2.d Vores studietur til Dublin var en fantastisk oplevelse. Vi fik set byen fra vores egne synsvinkler, men bestemt også med de helt store kulturelle briller på. Nu skal I høre om 2.d s tur til den irske hovedstad, Dublin. Søndag morgen skulle klassen mødes på banegården for at kysse og kramme forældre og kærester farvel. Toget startede, og vi forberedte os på en god 7-timers togtur til Kjøbenhavnstrup, hvor vi skulle bo på Hotel Jørgensen. Og ja, det hotel hvor Lors Doukaiev havde et lidt andet ærinde end os, men ak ja. Efter en meget laaaang tur ankom vi til hotellet, og der gik ikke mere end 2 minutter, før metangasser var tydelige i luften på drengeværelset. Vi fejrede ankomsten med hygge i kælderen. Mandag vores dejlige lærere Mogens Damm og Hanne Glumsøe havde videreudviklet den tilstand at være i god tid, hvilket skulle blive et begreb, vi blev meget bekendte med under hele turen. Vi var i lufthavnen 2 TIMER før flyet afgik, men Mogens kiggede blot optimistisk på klassen, som var stået op klokken 06:00, og sagde så undgår vi da køen. Da det tog os 10 minutter at gå igennem check-in, havde vi nu halvanden time til at boltre os i den enorme lufthavns sindssygt dyre butikker. Op i flyveren, lande i Dublin lufthavn, og 5 minutter senere ser vi en mand i kilt! Ind i taxaerne, husk drikkepenge, ind på hostelet, værelserne ikke klar endnu, stil bagagen, ud og se Dublin. Vi trådte ud fra hostelet og kunne med det samme se et gadebillede, der mindede utrolig meget om Nyhavn i København. En stor flod, The Liffey, skilte byen i to og på begge sider var der farverige bygninger. Turen fortsatte hastigt videre, og når jeg siger hastigt, så mener jeg det sgu. Mogens Stramboe Damm må have været tidl. powerwalker med det tempo, han lagde for dagen. Der gik ikke mere end 20 sekunder, så var den store gruppe på 30 delt i to. Den ene halsende efter Mogens og den anden i et mere afslappet tempo sammen med Hanne. Da vi kom tilbage til hostelet, fik vi fri leg. Selvfølgelig skulle vi ud og lede efter de fedeste pubs i og omkring Temple Bar-området, som er et område bestående af pubs, natklubber, restauranter og små hyggelige butikker. 36

38 STUDIETUR TIL DUBLIN MED 2.D Efter at have fundet de bedste steder, gik vi hjem på hostelet og gjorde os klar for dernæst at tage ud og spise på en af de utallige restauranter. Efter aftensmaden var der bytur, og der blev som regel altid drukket mindst én Guinness om aftenen. Tirsdag var den kedeligste dag rent kulturelt. Vi skulle besøge to kirker, hvor én kirke nok kunne gøre det, og senere skulle vi besøge administrationssædet for Irland, Dublin Castle. Efter den lange dag med mange kilometer i benene fik vi fri leg, og det var den første dag, hvor der var god mulighed for at shoppe. Nu skal det siges at 2.d består af 6 drenge og 22 piger, så der var selvfølgelig højt humør, da alle hønerne var tilbage. Vi tog på vores sædvanelige rutine som aftenen før, restaurant og dernæst pubs i større eller mindre grupper. Onsdag bød på vores store udflugt til Nordirlands hovedstad Belfast med den svenske guide Anni. Vi skulle bl.a. se en masse Murrals, som er propaganda malet på husgavle, men Anni var desværre højre/ venstre-konfus og fik adskillige gange sagt now look to the left og grundet chaufførens gode tempo var vægmaleriet ret hurtigt væk. Flere af os så således ikke ret mange Murrals den dag udover dem, vi selv kunne få øje på. Efter at have set stedet, hvor Titanic i sin tid blev bygget, gik turen hjemad til Abigails Hostel i Dublin. Aftenen blev igen munter... dagens højdepunkt. På grund af Mogens evner til at prutte om prisen, havde vi sparet en masse penge på alle de seværdigheder, vi havde set i løbet af ugen. Vi endte på den måde med at få en fantastisk 3-retters menu på Hotel Arlington efterfulgt af River Dance og live musik. Alt i alt en helt fantastisk aften i selskab med lærerne og hele elevflokken samlet. Fredag var rejsedag og ikke særlig spændende, men vi fik dog lige fyret de sidste euros af, inden vi vendte snuden hjem mod Danmark og Frederikshavn. Når man sidder her en måned efter og tænker tilbage på turen, så kan man i sandhed se, at det har været en oplevelse for livet: kanon godt sammenhold, underholdning og hygge i absurde mængder. Alle, jeg har snakket med fra både egen og andre klasser, har haft super gode ture til diverse destinationer, så derfor kan jeg konkludere, at studieture med Frederikshavn Gymnasium & HF-Kursus er helt fantastiske! Torsdag var den sidste hele dag i Dublin, hvor vi havde obligatorisk fællesspisning om aftenen, hvilket var 37

39 INTERNATIONALISERING Internationalisering Udsyn og Indblik v/ Hans Ulrik Vadmann Gymnasiet har et aktivt og bredt netværk af partnerskoler i Europa samt et banebrydende gymnasialt skolesamarbejdsprojekt med Japan. Netværket giver gymnasiets elever mulighed for at teste og udvikle deres faglige og sproglige kompetencer på tværs af grænser i internationale samarbejdsprojekter i udlandet, under studieture med privat indkvartering og i særligt tilrettelagte forløb for særligt talentfulde elever. Herigennem opnår eleverne nødvendige kompetencer og færdigheder i at begå sig internationalt i en globaliseret verden. Skolens elever og elevrådet inddrages aktivt i dette arbejde bl.a. igennem et særligt Youth Forum, som samarbejder med skolens internationale udvalg. Europa: Gymnasiet samarbejder med skoler i Spanien, Italien, Ungarn, Holland, Tyskland og Sverige. En ny fransk skole er på vej sammen med en skole fra Irland. Samarbejdet udmøntes igennem internationale projekter med én eller flere af partnerne. De internationale projekter indgår som en del af den almindelige undervisning i de berørte klasser og giver således eleverne et konkret og oplevet indtryk af den sproglige og kulturelle mangfoldighed i Europa, hvad enten projektet tager afsæt i naturvidenskabelige eksperimenter i fysik eller naturgeografi, i opsøgende interviewbaseret informationsindsamling i samfundsfag eller udvikling af sprogfærdigheden i mødet med det autentiske sprog i spansk. Det samlende fælles arbejdssprog er engelsk, som derved opleves og udvikles i en praksisorienteret sammenhæng. Japan: Samarbejdet med Hidaka High School i Wakyama blev etableret i 2011 som gymnasiets første partnerskole uden for Europa. Samarbejdet med det japanske science gymnasium vil give eleverne på Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus en enestående mulighed for at møde en betydningsfuld kultur og bidrage til at øge elevernes forståelse for det fremmede, hvilket bliver stadig vigtigere i takt med, at verden bliver mindre. I efteråret 2011 var en delegation bestående af to lærere og otte elever på udvekslingsbesøg på Hidaka High School. Mødet med Japan, med japansk kultur og levevis gjorde stort indtryk, fordi meget er så anderledes og forskelligt fra det, vi kender. Og 38

40 INTERNATIONALISERING eleverne fik den japanske kultur helt ind under huden, idet de var privat indkvarteret én af dem sågar i et tempel! Billederne til denne artikel er hentet fra netop dette besøg. Det er et vigtigt led i de unges uddannelse at forberede dem på en globaliseret verden, at give dem udsyn, forståelse og respekt for kulturel mangfoldighed og ikke mindst at møde dette med forventning og nysgerrighed, ikke med frygt! Det er vigtigt, at vi udfordrer eleverne på deres faglighed og kreativitet og motiverer dem til at tage ansvar. Det faktum, at eleverne kommer ud af klasselokalet og møder deres jævnaldrende både i og uden for Europa, bidrager i høj grad hertil og er derfor en væsentlig målsætning i Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus internationale strategi. 39

41 TEATERKREDS OG BALLET Teaterkreds og ballet: Kunst og kultur Teaterkredsens gode årsafslutning 2011/12 foregik hos balletten og downtown København. Teaterkredsen består af kunst- og kulturinteresserede elever fra alle klassetrin på gymnasiet og ledes af GH. Her er en særlig kærlighed til balletten, og derfor foregik årsafslutningen hos Den Kongelige Ballet i København. Vi fik dér intro til ballettens sprog og udtryk af en solodanser. Vi fik indblik i den danske August Bournonville tradition. Vi fik balletworkshop i grundpositioner og dansetrin. Vi fik mærket på egen krop (selv om vi havde introduceret os til trinnene hjemmefra), hvorfor balletten kræver noget ganske særligt og livslang øvelse. 40

42 TEATERKREDS OG BALLET Vi nåede 3 balletforestillinger også Flemming Flindts berømte Enetime og at komme backstage. Men danseudtrykket kan også være helt nyt og halsbrækkende moderne krydret med breakdance. Det så vi i en visuel rejse i politiske emner som arktisk natur og global opvarmning danset på internationalt niveau af Next Zone i forestillingen RITUAL på Nationalmuseet. Årsafslutningen bød endvidere på besøg hos nytænkende teatre og teaterstykker, der spændte fra prisbelønnet performanceforestilling i Café Teatret til klassisk skuespil i Det nye Skuespilhus med fint view til Operaen. Et super oplevelsesrigt besøg i hovedstaden, hvor alle var på stikkerne fra morgen til sen aften med et fantastisk sammenhold i gruppen på tværs af alle klasser. En fin afslutning på et år, hvor vi har været samlet til teaterkredseftermiddage og set en del forestillinger sammen både i Aalborg og Frederikshavn. Har du også lyst til at udvide dit netværk med elever fra andre klasser, så begynder teaterkreds 2012/13 til september. Tilmelding til GH / Gitte Høj-Rasmussen. 41

43 LÆRERE Abildgaard, Kristoffer KA me Adolfsen, Line Vestergaard Li hi, en Agerskov, Maj-Britt MA hi, sa Andersen, Anders Mark AA en, hi Andersen, Anders Broholm Br hi, sa Andersen, Kristian Elbæk KE id Andersen, Paul Rode PA sa, da Andersen, Maria R.H. RH da, me Aravena-Hansen, Søren Sn bi Bach, Hanne Glumsøe HG hi, re Baymler, Bente BB ty, mu Bisgaard, Lone Bi sp Bjeldbak, Jan JB sa, hi, inspektor Bjørn, Susanne Bj en, da Brassøe, Svend SB ma, fy, dl 42

44 LÆRERE Bruun, Alice Damm AB da, id Buksti, Søren Bu hi, bk Carlé, Inge IC en, ps, ty, rektor Christensen, Anja AC sa, ps Christensen, Dorte Arnfeldt DC bi, ke Christensen, Lars Christian LC hi, re Christensen, Ole Riber RC da, ol Christensen, Steffen Bruun SC hi, sa, eø, vicerektor Christensen, Thorkild Bjerre TC fy, ma, as Damm, Mogens Stramboe MD en, gv Dejgaard, Merete De da, hi Djurhuus, Birita BD en Endelt, Line Ørtoft LE ma, fy Erichsen, Thomas Pehrson TE fy, ma Frøkjær, Line LF en, gv 43

45 LÆRERE Hansen, Birgit Nørgaard BN en, fr Hansen, Henning Bøtner HB da, me Hansen, Magnus MH da, ps Hauberg, Helen HH en, gv Galsøe, Niels NG fy, ke Havelund, Leif LH hi, id Helbo-Jensen, Søren SH en, id Hofmeister Vind, Marlene Ho bi Høberg, Per Pe hi, ty, inspektor Høj-Rasmussen, Gitte GH hi, da, ol Jensen, Claus Konstantin CJ en, id Jensen, Inge Lise IL da, hi Jensen, Jørn Christensen JC ng, inspektor Jensen, Jens Saugstrup JJ da, ng Kampmann, Dorte DK en 44

46 LÆRERE Koed, Charlotte CK da, me Koefoed, Inge Dorthea IK bi, ng Kogsbøll, Søren SK bi, ke, gv Lange, Benitta BL fr, en Larsen, Bettina La sp, da Lauritzen, Peter Michael PL da, ol, fi Lehmann, Rune Harbo Ru bi, ke, bt inspektor Lunde, Søren Rasmussen SR ng, mu Madsen, Jens Printz JM ma, dl, fy Munch, Birgit BM mu, id Nedermark, Caroline CN da, ps Nielsen, Annemarie Goul AN bi, id Nielsen, Birgitte Tinggaard BT mu, sp Nielsen, Marianne Ø. MN id, gv Olesen, Anna Mia MO ma, id 45

47 LÆRERE Noyes, Derek E.M. DN en, ol Pedersen, Ole Schou OP ke, ng Petersen, Søren SP hi, sa Poulsen, Claus CP sa, hi Rasch, Ellen ER ty, re Rasmussen, Hans Jørgen HR da, en Rasmussen, Jesper Kilde JR ma, fy Rasmussen, Jon Dindler JD sp, ma Saxtorff, Henrik HS bi Schoubye, Sonja SS da, ps Selek, Yasemin YS ma Simonsen, Lise Si hi, sp Støtt, Inger IS ty Sørensen, Anders Brandt AS hi, sa Sørensen, Lise LS da, mu, gv 46

48 LÆRERE Thomsen, Erik Arnfjord ET id, sa Tranekær, Anna Ak bi Vadmann, Hans Ulrik UV ty, en, gv Vestergaard, Hans HV ma, fy Vestergaard, Hans Christian Ve ma, fy Wewer, Mie Precht MW da, re Wiis, Sidsel Hedegaard SW en, bk 47

49 TEKNISK, ADMINISTRATIVT PERSONALE Andersen, Louise Lo bibliotekar Andersen, Tom TA pedelmedhjælper Bøjstrup, Mai-Britt MB sekretær Jensen, Mogens MJ pedel Jørgensen, Lise LJ sekretær Kiis, Anders Dahl AD It-medarbejder Olesen, Laila Ol sekretær Olesen, Michael Houmann Mi pedelmedhjælper Petersen, Lene Juul LjP sekretær Precht, Leif LP pedelmedhjælper 48

50 Billeder fra Gallafest 2012 Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus Kærvej Frederikshavn Telefon