Titel: Erhvervsby i vækst Danmark i fremdrift

Transkript

1 Erhvervsplan Titel: Erhvervsby i vækst Danmark i fremdrift Indhold Forord... 2 Globale tendenser... 4 Vision og mål... 6 Vækstskabere, klynger og samarbejde Menneskelige ressourcer og arbejdskraft Infrastruktur og byudvikling Business Region Aarhus Virksomheder og iværksættere Kultur Byprofilering Innovation og ikt som vækstskabere Fødevarer Energi, klima og miljø Sundhed Ikt og Medier Produktion Kreative erhverv og oplevelseserhverv Uddannelses- og forskningserhverv Økonomi/Finansiering... 54

2 Forord En erhvervsby i vækst Af Aarhus Kommunes Erhvervskontaktudvalgs formandsskab Erhvervskontaktudvalget ser byregionen Østjylland med centerbyen Aarhus sammen med Hovedstadsregionen og København som motor for Danmarks internationale konkurrenceevne og fremtidige vækst. Hvis Danmark skal fastholde sin status som ét af de lande i verden med det bedste erhvervsklima, stiller det store krav til fortsat fremgang og vækst i Aarhus og København, henholdsvis i Østjylland og Hovedstadsområdet. Erhvervsmæssig vækst er en forudsætning for en fortsat høj standard af offentlige services og tilbud samt en bred vifte af kulturtilbud. Aarhus rummer alle muligheder for at fortsætte den positive udvikling, der igennem de senere år har kendetegnet byen. Med styrkepositioner og klyngesatsninger indenfor energi og miljø, fødevarer, sundhed, ikt, fremstilling, kreative erhverv og oplevelseserhverv såvel som uddannelses- og forskningserhverv samt højtkvalificeret arbejdskraft på alle niveauer er byen stærkt positioneret i forhold til at skabe fortsat vækst i en stadig mere globaliseret verden. Aarhus er kendetegnet ved, at en stigende andel virksomheder opererer på eksportmarkeder, at uddannelsesinstitutioner oplever øget tilgang af internationale studerende, at virksomheder rekrutterer stadigt mere udenlandsk arbejdskraft og at antallet af internationale gæster til byen stiger. Aarhus internationaliseres med andre ord, og med Kulturhovedstad 2017 vil denne udvikling fortsætte med forøget kraft i de kommende år. Erhvervsplanen sætter de brede rammer for den erhvervs- og bypolitiske indsats i Aarhus. Det kræver en ihærdig indsats, vilje og evne til samarbejde for at få erhvervs- og vækstplanens mange initiativer ført ud i livet. Initiativer, som kan styrke Aarhus rolle i den internationale konkurrence. Erhvervskontaktudvalget glæder sig til i tæt samarbejde med byens, oplandets, regionale og nationale aktører at få omsat ord til handling. Erhvervskontaktudvalget Det er Erhvervskontaktudvalgets formål at sikre et nært, løbende samarbejde mellem medlemmer, der repræsenterer erhvervslivet, arbejdsmarkedet, videninstitutionerne og kommunen for at fremme den erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udvikling i Aarhus. Erhvervskontaktudvalget: - har overfor Byrådet ansvaret for udarbejdelse og efterfølgende gennemførelse af strategi- og handlingsplaner for byens erhvervspolitiske arbejde, herunder igangsætning af konkrete projekter - arbejder for at styrke og udvikle byens vækstskabere og erhvervsklynger - formidler kontakt og samarbejde mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder samt arbejdsmarkedets parter - udbreder kendskabet til byens erhvervsmæssige styrker indenfor vækstskabere og erhvervsklynger 2

3 Figur 1. Aarhus og Østjylland sammen med København og Hovedstadsområdet som de to vækstcentre i Danmark 3

4 Globale tendenser Den erhvervs- og bypolitiske indsats i Aarhus skal ske i samspil med det omgivende samfund, og Aarhus skal på en og samme tid udnytte og indrette sig efter en række globale udviklingstendenser som den globale videnøkonomi, knaphed på ressourcer, urbanisering, teknologiske udvikling, øget velstand og en ældre befolkning. Den nationale dagsorden: Aarhus og København spiller både ind til og påvirker den nationale dagsorden. De to vækstmotorer er afgørende for, hvordan Danmark imødegår og drager fordel af de globale tendenser og udfordringer. Ny erhvervsmæssig identitet: Aarhus cementerer i disse år sin position i den videntunge del af den globale værdikæde. Erhvervsstrukturen har ændret sig, traditionelle erhverv som industri taber terræn med færre arbejdspladser, samtidig med at omstilling til højteknologisk produktion gør produktionsvirksomhederne mere konkurrencedygtige. Kreative erhverv og oplevelseserhverv vinder frem, og antallet af videnmedarbejdere stiger. Byens viden- og uddannelsesinstitutioner står for væksten i den offentlige sektor. Byregioner som drivkraft bag fremtidens vækst: Menneskelige ressourcer, innovation, virksomhedsudvikling, iværksætteri, infrastruktur, byudvikling og kultur som centrale vækstskabere koncentrerer sig i stadig stigende grad i og omkring de større byer, der helt naturligt bliver centrum for virksomheder, investeringer og arbejdskraft. De byområder, der har meget, får mere. Aarhusregionen i vækst: Aarhus træder stadigt tydeligere frem som et nationalt vækstcenter sammen med Hovedstadsområdet. Aarhusområdet er det eneste område udenfor Hovedstadsområdet, hvor omegnskommunerne har en vækst på niveau med storbycentret. Det er derfor et faktum, at Aarhusområdet og Hovedstadsområdet udgør Danmarks to vigtigste vækstcentre, ligesom Aarhus er kraft- og videncenter for hele Vestdanmark, jf. figur 1. Skærpet international konkurrence: I takt med at byernes rolle vokser, mister regionale og nationale grænser betydning og den internationale konkurrence mellem byregioner skærpes. Det kræver, at Aarhus sammen med resten af Aarhusregionen videreudvikles som et sammenhængende by-oplandsområde, der udvikler kritisk masse og styrker områdets nationale og internationale gennemslagskraft. Virksomheder, medarbejdere, turister og studerende fra indog udland kigger på hele områdets udbud af rammebetingelser, ikke på kommunegrænser og byskilte. Hård konkurrence om talent og viden: Aarhusianske virksomheder konkurrerer på pris og kvalitet. De konkurrerer på viden og evnen til at skabe nye produkter, serviceydelser og nye produktions- og forretningsmetoder. Den internationale konkurrence om talent og viden er hård, og Aarhus skal prioritere kampen om de menneskelige ressourcer højt, så virksomheder i Aarhusområdet sikres adgang til den nyeste viden og et tilstrækkeligt udbud af velkvalificeret arbejdskraft på alle niveauer. 4

5 Pres på infrastruktur og byudvikling: I dag kæmper de større byområder om at tiltrække store internationale vækstvirksomheder, globale udviklingsafdelinger, internationale og innovative medarbejdere, udenlandske studerende, uddannelsesinstitutioner, offentlige institutioner, sportsevents, kulturevents, forretningsmøder mv. Det forudsætter en veludbygget infrastruktur, der forbinder den internationale verden med den mellemstore nordeuropæiske by Aarhus. Det forudsætter også attraktive byområder med stor mangfoldighed. Det er her nutidens meget mobile virksomheder, investeringer, arbejdskraft og studerende søger hen. Et bredere erhvervspolitisk perspektiv: Erhvervsfremmeindsatsen i Aarhus har derfor et bredt perspektiv. Det er i erkendelse af, at gode rammebetingelser for områdets erhvervsliv forudsætter en sammenhængende erhvervs- og byudvikling. Det gør Aarhus og hele Business Region Aarhus til et attraktivt sted at drive virksomhed, arbejde, studere, bo og besøge. 5

6 Vision og mål Visionen for Aarhus Kommunes erhvervs- og vækstplan er, at Aarhus fortsat udvikler sig som et nationalt vækstcenter med international gennemslagskraft. Aarhus skal være en førende viden- og uddannelsesby, og Aarhusregionen skal være et af Nordeuropas mest attraktive arbejdsmarkeder. Samtidig skal Aarhus være en økonomisk og klimamæssig bæredygtig by, hvor vækst og udvikling skabes i tætte og forpligtende samarbejder. Aarhus skal være gearet til at tage imod fremtidens vækst, og ambitionerne omfatter en række måltal som pejlemærker for den erhvervs- og bypolitiske indsats. Måltal indbyggere i Aarhus Kommune i 2030 Aarhus skal befæste sin position som Vestdanmarks hovedby gennem en stabil vækst i antallet af indbyggere, jf. figur 2. 1,5 mio. indbyggere indenfor 1 times kørsel i 2020 Den øgede globalisering og byernes voksende rolle medfører, at den internationale konkurrence mellem byregioner skærpes. Det nødvendiggør, at den kritiske masse med hensyn til befolkning og arbejdspladser skal øges. Storaarhus skal vokse og udvikle sig til et nært forbundet arbejdskraft- og bosætningsområde. Det forudsætter optimale pendlingsmuligheder inden for området flere arbejdspladser i 2030 ift Som et førende vækstcenter er der grundlag og behov for at skabe flere arbejdspladser, jf. tabel 2 og figur 3. Der skal skabes og fastholdes såvel viden- som produktionsarbejdspladser. Produktionsarbejdspladser er ofte en forudsætning for at fastholde videnarbejdspladser. Målet er at fastholde det nuværende niveau på produktionsarbejdspladser flere studerende årligt på de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser i Aarhus i perioden 2012 til 2020 Vækst i antal studerende er med til at cementere Aarhus som en attraktiv uddannelsesby og skabe et attraktivt byliv. Det er samtidig med til at skabe grundlaget for tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft som fastholdelses- og tiltrækningsparameter for virksomheder nye boliger i 2030 ift Væksten i indbyggertallet kræver, at boligmassen løbende udvides. København-Aarhus med tog på 1 time i 2030 Ved etableringen af en fast forbindelse over Kattegat mellem Sjælland og Jylland til hurtigtog og biler, vil det være muligt at reducere rejsetiden mellem København og Aarhus til 1 time. Det vil have store samfundsmæssige fordele, fordi landets to store vækstcentre bindes tættere sammen. 6

7 Kendskabsgrad til Aarhus i udlandet skal øges Øget kendskabsgrad er en forudsætning for, at Aarhus kan realisere visionen om at være et nationalt vækstcenter med international gennemslagskraft. Figur 2. Befolkningsfremskrivning 7

8 Tabel 2. Arbejdspladser i midtjyske kommuner 8

9 Figur 3. Udvikling i beskæftigelsen i privat og offentlig sektor, Aarhus Kommune, //2012- tal!// Resten af Østjylland skal defineres // Resten af Østjylland Privat Aarhus Kommune Privat Resten af Østjylland Offentlig Aarhus Kommune Offentlig Videnservicegruppering Videnservice kan underopdeles i fire grupperinger, henholdsvis 1) Højteknologisk videnservice der består af brancher indenfor it-serviceerhvervene samt forskning og udvikling. 2) Markedsorienteret videnservice, der dækker de videntunge liberale erhverv, som advokater, revisorer, arkitekter, ingeniører mv. 3) Finans- og forsikringssektoren, og 4) Øvrig videnservice består af brancher, der i Danmark typisk varetages af den offentlige sektor, eksempelvis brancher inden for undervisning, sundhed, kunst og kultur og lignende. Videnerhvervene udgør i 2011 knap 40 procent af den samlede private beskæftigelse. Beskæftigelsen er primært koncentreret omkring hightech videnservice og markedsorienteret videnservice, der tilsammen tegner sig for knap en fjerdedel af det samlede antal beskæftigede i den private sektor i Aarhus Kommune. På landsplan udgør disse brancher kun 14 procent, mens andelen i resten af Østjylland er på godt 8 procent. Industrierhvervene fylder derimod væsentligt mere i resten af Østjylland, hvor fremstillingserhvervene videnindustri og øvrig industri - beskæftiger knap 23 procent i den private sektor. 9

10 Vækstskabere, klynger og samarbejde Samarbejde Erhvervspolitikken sætter rammerne for den erhvervs- og bypolitiske udvikling i Aarhusområdet. Erhvervspolitikken udvikles og gennemføres i et tæt og forpligtende samarbejde mellem relevante partnere fra erhvervslivet, organisationer, uddannelses- og forskningsinstitutioner og myndigheder både i og uden for Aarhus. Den er kendetegnet ved viljen og evnen til at modne og kvalificere ambitiøse ideer og omsætte dem til konkrete indsatser, der skaber værdi for områdets erhvervsliv. Det stiller store krav til et positivt medspil fra byens virksomheder og institutioner i realiseringen af erhvervs- og vækstplanen. Ligeledes stiller det store krav til Aarhus Kommune. Aarhus Kommune skal for det første udvikle gode lokale erhvervsmæssige rammebetingelser. For det andet skal Aarhus Kommune yde en kundeorienteret myndighedsbetjening over for byens virksomheder. For det tredje skal Aarhus Kommune udnytte sin store købermagt erhvervsmæssigt ved at tænke innovation og indkøb sammen. For at skabe vækst og erhvervsudvikling skal nye produkter og serviceydelser kunne afsættes i stor skala. Struktur Den nye erhvervsplan er opdelt i en række indsatsområder, hvortil der opstilles retninger og initiativer, der skal sikre målrealisering. Retninger har et langsigtet perspektiv med 2030 som pejlemærke. Initiativerne omfatter både igangværende og nye initiativer. Alle nye initiativer forventes påbegyndt inden udgangen af Erfaringen fra tidligere erhvervsplaner er, at der i perioden vil blive igangsat initiativer, der ikke indgår i erhvervsplanen, men som først viser sig hensigtsmæssige og nødvendige i løbet af perioden. Vækstskabere og klynger Den erhvervsmæssige udvikling understøttes i erhvervsplanen af indsatser indenfor vækstskabere og klynger, jf. figur 4. Hvor vækstskaberne udgør de generelle erhvervsmæssige rammebetingelser og afspejler det tværgående erhvervspolitiske perspektiv, har klyngerne et mere specifikt branchefokus. Vækstskabere og klynger kan ikke anskues uafhængigt af hinanden. Eksempelvis er fødevarer også it og sundhed og menneskelige ressourcer er også innovation, jf. figur 5 som et eksempel på hvorledes fødevareklyngen er afhængig af kompetencer fra en række andre klynger. 10

11 Figur 4. Vækstskabere og klynger//skal OPDATERES// En intensiveret global konkurrence medfører, at virksomhederne hele tiden skal være i stand til at forny deres produkter, serviceydelser og produktionsmetoder. For at opnå succes i denne vedvarende innovationsproces er virksomhederne afhængige af at få tilført viden udefra, eksempelvis fra andre virksomheder både inden for og uden for samme branche, videninstitutioner mv. En klynge defineres normalt som en gruppe virksomheder på tværs af værdikæden, der samarbejder på strategisk niveau med andre virksomheder, videninstitutioner og myndigheder, fordi de kan se, at det giver dem nogle konkurrencemæssige fordele, som den enkelte virksomhed ikke vil kunne opnå alene. Virksomheder deltager aktivt i klyngesamarbejde og innovative netværk, fordi de herigennem får adgang til ny viden, nye samarbejdspartnere og andre fordele, der kan styrke deres innovation, salg og eksport mv. En klynges geografiske udstrækning er situationsbestemt. Danmark er et lille land i international sammenhæng og det giver ofte kun mening at se på nationale klynger, herunder med mulighed for regionale og lokale aktiviteter. Det gælder eksempelvis på fødevareområdet, hvor der er en national fødevareklynge, der har en markant koncentration i Østjylland. Klynger går også på tværs af landegrænser. Det gælder eksempelvis biotekklyngen i Øresundsregionen med Sjælland og Sydsverige og den nordeuropæiske vindklynge fra Aalborg til syd for Hamborg. En klynges konkurrencedygtighed skabes ikke alene af koncentrationen af virksomheder, underleverandører og serviceudbydere, men også af de erhvervsmæssige rammebetingelser fra institutioner, der kan sikre arbejdskraft og talenter, adgang til ny teknologi, finansiering, avanceret kommunikation, fysisk infrastruktur, attraktiv regulering og erhvervsklima samt generelt gode levevilkår. Byer og regioner, der har succes med at understøtte erhvervsklynger, har derfor ofte fremsynede og erhvervsorienterede offentlige institutioner og myndigheder, som er lydhøre over for klyngernes behov. 11

12 Klyngepolitiske virkemidler består sædvanligvis af Information og kortlægning Forretningsudvikling gennem netværksaktiviteter, matchmaking mv. Samarbejdsprojekter Afprøvning og test af nye produkter Iværksættermiljøer Investeringsfremme Markedsføring, branding Interessevaretagelse Klynger er ikke noget man kan opbygge fra bunden med klyngepolitiske virkemidler, men man kan gøre klynger stærkere gennem klyngepolitiske virkemidler. Klyngeorganisationer starter ofte som offentligt støttede projekter, men kan udvikle sig over tid til at blive økonomisk selvbærende. En klyngeorganisation er typisk en lille fleksibel enhed, der ideelt set fungerer som facilitator, der skaber rammerne for værdiskabende samspil mellem klyngens aktører. Figur 5. Fødevareklyngens afhængighed af andre klynger Ikt Medier Sundhed Kreative erhverv Fødevarer Miljø Oplevelses erhverv Klima Energi 12

13 Menneskelige ressourcer og arbejdskraft 1. Hvorfor Menneskelige ressourcer i form af veluddannet arbejdskraft og talenter på alle niveauer er helt afgørende for fastholdelse og tiltrækning af virksomheder samt for virksomheders vækstmuligheder. For at tiltrække og fastholde den højtkvalificerede arbejdskraft på alle niveauer er det ligeledes afgørende at forstå og tage udgangspunkt i arbejdskraftens og borgernes behov. Som følge af finanskrisen er presset for at skaffe veluddannet arbejdskraft midlertidigt aftaget i takt med at ledigheden er steget. I historisk perspektiv er ledigheden imidlertid stadig lav, ligesom udsigterne til den demografiske udvikling og efterspørgslen efter kompetencer indikerer, at der i en række brancher vil opstå mangel på arbejdskraft. Det er derfor afgørende, at Aarhus og arbejdskraftoplandet ruster sig til fremtiden ved at uddanne og efteruddanne den efterspurgte arbejdskraft på alle niveauer og samtidig sikrer gode rammer for at tiltrække og fastholde national og international arbejdskraft. Aarhus står allerede nu i en gunstig situation som en førende national uddannelsesby og med et velafprøvet koncept med stor erfaring i modtagelse og fastholdelse af international arbejdskraft i form af International Community. 2. Retninger Retning 1: Aarhus som et uddannelsesmæssigt knudepunkt( hub ), der i stigende omfang kan tiltrække nationale og internationale studerende Retning 2: Aarhus som den danske by med det højeste uddannelsesniveau i alle befolkningsgrupper Retning 3: Aarhus som den danske by med det mest udviklede samarbejde mellem erhvervsliv og uddannelsessøgende 3. Fremadrettet status Videns- og uddannelsesbyen Aarhus vokser betragteligt i disse år, jf. figur 6 og 7. I 2012 rundede byens flere end 150 videregående uddannelser studerende. Aarhus Universitet har nu gennem en årrække været blandt de 100 bedste universiteter i verden og har manifesteret sin position. VIA University College er landets største institution for professionsbacheloruddannelser med nogle af landets absolut mest søgte velfærdsuddannelser. Erhvervsakademi Aarhus er et af landets største erhvervsakademier med en meget høj andel af studerende med anden etnisk baggrund end dansk og bidrager derigennem til at bryde den sociale arv. Både AARHUS TECH og Århus Købmandsskole hører til blandt de største erhvervsuddannelsesinstitutioner i Danmark og tilbyder et bredt og dybt udbud af erhvervsuddannelser. Alle byens uddannelsesinstitutioner arbejder målrettet for at øge internationaliseringen af deres uddannelser for derigennem både at tiltrække internationale studerende og sende flere danske studerende ud for at dygtiggøre og udvikle sig i udlandet. Ligeledes har byens uddannelsesinstitutioner fokus på at tilgodese virksomhedernes og arbejdskraftens behov for efterog videreuddannelsestilbud. 13

14 Aarhus Kommune bakker op om denne udvikling ved at styrke rammebetingelserne for at udvikle videns- og uddannelsesbyen Aarhus. Det sker primært gennem implementering af den uddannelses- og talentstrategi, som er udarbejdet sammen med centrale aktører i byen. Strategien bakker op om erhvervsplanens målsætninger om at gøre Aarhus til en af Nordeuropas mest attraktive videns- og uddannelsesbyer og Aarhusregionen som et af Nordeuropas mest attraktive arbejdsmarkeder. 4. Konkrete initiativer Fortsat implementering af talent- og uddannelsesstrategi, herunder: Udvikling af rammebetingelser for tiltrækning og fastholdelse af internationale studerende og arbejdskraft i regi af International Community. Ansvarlig: Aarhus Kommune i samarbejde med International Community Udvikle uddannelsesinstitutioners vifte af uddannelsestilbud. Ansvarlig: Uddannelsesinstitutionerne Firepartsforhandlinger, der har fokus på bredt at fremme initiativer, der på kort sigt skaber flest mulige arbejdspladser. Ansvarlig: Aarhus kommune i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutionerne Opfyldelse af 95 % målsætningen. Ansvarlig: Aarhus Kommune Flere praktikpladser til unge på erhvervsuddannelser. Ansvarlig: Arbejdsmarkedets parter, erhvervsskolerne og Aarhus Kommune Tættere samarbejde mellem erhvervsliv og studerende gennem studiejobs, praktikophold, opgaveskrivning etc. Ansvarlig: Uddannelsesinstitutionerne i samarbejde med erhvervslivet og offentlige institutioner Uddannelsesniveau Uddannelsesniveauet er højt blandt de beskæftigede i Aarhus Kommune. 30 procent af alle beskæftigede har en videregående uddannelse i Det kan sammenlignes med, at 22 procent i landet som helhed og 17 procent i Østjylland har en videregående uddannelse i I resten af Østjylland er der til gengæld en større andel af beskæftigede med en erhvervsfaglig uddannelse. Befolkningssammensætning og flyttemønstre I Aarhus Kommune bor der ca personer. 22 procent af disse er i 20 erne, hvilket er ca. dobbelt så mange som landsgennemsnittet. Den typiske tilflytter er år, fra Jylland eller Fyn og har en årlig indkomst på under kr. Den typiske fraflytter er en del af en småbørnsfamilie, flytter til Hovedstadsområdet eller en af nabokommunerne og har en indkomst på kr. 14

15 Figur 6. Befolkningspyramide

16 Figur 7. Flyttemønstre 16

17 Infrastruktur og byudvikling 1. Hvorfor Aarhus gennemgår i disse år en markant udvikling. Der skabes rum til den fremtidige vækst, blandt andet i form af omdannelse af bynære arealer til nye blandede bydele, som for eksempel Aarhus Ø, Ceresgrunden, Gellerup og rutebilstationen. Samtidig er der i Kommuneplan 2009 lagt op til etablering af nye byer forankret omkring den kollektive transport. Væksten udfordrer byens infrastruktur, fordi transportbehovet øges. En velfungerende trafikinfrastruktur er en afgørende rammebetingelse for virksomhedernes konkurrenceevne og dermed fremtidig vækst og udvikling. Udfordringen er derfor at forbedre mobiliteten og fremkommeligheden samtidig med, at byen vokser. Samtidig er der et fortsat behov for at sikre Aarhus opkobling med de omkringliggende metropoler Hamburg og København og ligeledes knytte dem tættere på Aarhus ved hjælp af en velfungerende infrastruktur både på vej og bane. 2. Retning Retning 1: Aarhus skal have gode infrastrukturforbindelser såvel internt i byen som til og fra oplandet og omverdenen Retning 2: Der skal sikres de nødvendige fysiske rammer med henblik på at imødekomme og understøtte den fremtidige vækst 3. Fremadrettet status I 2012 behandlede Aarhus Byråd en større udredning om langsigtede udfordringer og større kommunale investeringsbehov vedrørende trafikinfrastruktur Trafik i Aarhus I udredningen peges der på en mulig model for en overordnet prioritering af indsatsen og der opstilles en række anbefalinger omkring det arbejde, der står først for til sikring af den fremtidige mobilitet. Der lægges løbende pres på Regering og Folketing for at få igangsat og færdiggjort nødvendige infrastrukturprojekter med henblik på at sikre, at der er en fremtidssikret infrastruktur. Seneste eksempel på dette er et fælles regionalt infrastrukturindspil til de nationale trafikforhandlinger udarbejdet af Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen i Indspillet indeholder forslag til prioriteringer af statslige investeringer i infrastrukturen i Region Midtjylland. 4. Konkrete initiativer Opfølgning på det regionale infrastrukturindspil fra 2013 samt de projekter, der allerede er besluttet og er under planlægning/udførelse. Det gælder blandt andet: Etablering af en fast Kattegatforbindelse til hurtigtog og biler Etablering og udbygning af letbane i Aarhus-området 17

18 Udvidelse af E45 mellem Kolding og Randers Elektrificering af jernbanen mellem Fredericia og Aalborg Etablering af tunnel under Marselis Boulevard med henblik på at fremtidssikre adgangsforholdene til Aarhus Havn, så de matcher en havn i international klasse Opgradering af rute 26 til højklasset vej/motorvej mellem Aarhus og Viborg Ansvarlig: Aarhus Kommune i samarbejde med relevante partnere Opfølgning på Trafik i Aarhus Det drejer sig blandt andet om: Prioritering af kollektiv trafik og cykeltrafik inden for Ringgaden og privat bilisme uden for Ringgaden Prioritering af forbedringer af infrastrukturen med fokus på anvendelsen af infrastrukturen, før der igangsættes nyanlæg og udbygninger Ansvarlig: Aarhus Kommune i samarbejde med relevante partnere Andre initiativer: Etablering af fælles lufthavnskode (AAR) mellem Aarhus og Billund Lufthavn. Verden skal kunne se alle vejene til Aarhus, for i højere grad at vælge Aarhus Øget brug af intelligente trafikløsninger (ITS-løsninger) Etablering af forsøg med citydistribution Undersøge mulighederne for etablering af tracéerne til letbanen (uden strøm og skinner) med henblik på at benytte dem som busbaner indtil letbanen er etableret Udmøntning af Kommuneplan 2009 Ansvarlig: Aarhus Kommune i samarbejde med relevante partnere 18

19 Business Region Aarhus 1. Hvorfor Aarhus er i international sammenhæng en mellemstor by. I kampen om at tiltrække og fastholde virksomheder og velkvalificeret arbejdskraft spiller markedsstørrelse og kritisk masse på mange områder en afgørende rolle. Et tæt samarbejde med omkringliggende byer indenfor byregionen kan imidlertid imødegå dette og udvikle og fremhæve områdets synlighed og styrker. Østjylland og herunder Business Region Aarhus, som består af ni østjyske kommuner, træder stadig tydeligere frem som et nationalt vækstcenter og som et sammenhængende lokaliserings-, bosætnings- og arbejdsområde en funktionel byregion, jf. figur 1, 8 og 9. Kommunerne i Østjylland og Business Region Aarhus har en fælles interesse i at binde området sammen, at høste synergi fra fælles projekter, at tale med fælles stemme og stå stærkere sammen i en konkurrencepræget globaliseret verden. 2. Retning Retning: Business Region Aarhus vil dels udbygge samarbejdet og dels styrke byregionen geografisk ved at arbejde for, at flere østjyske kommuner tiltræder samarbejdet. Målsætningen er, at Business Region Aarhus ved udgangen af 2014 dækker et område med mere end indbyggere 3. Fremadrettet status Business Region Aarhus samarbejder om erhvervsfremme på tværs af kommunegrænser som supplement til de enkelte kommuners indsatser for udvikling af egne styrker og håndtering af udfordringer. Udvikling af velfærdsteknologi og styrkelse af produktionsvirksomheder er to af de væsentligste indsatsområder for Business Region Aarhus. En afgørende forudsætning for at samarbejdet lykkes er, at de enkelte kommuner investerer tid og ressourcer i de enkelte indsatser til gavn for såvel fællesskabet som for den enkelte kommune. Kun igennem en åben og ambitiøs tilgang vil de store synergigevinster kunne høstes for Business Region Aarhus. 4. Konkrete initiativer De ni kommuner vedtog i begyndelsen af 2013 en ny strategi for Strategiens initiativer, der vil blive implementeret og løbende opdateret i perioden med de ni kommuner som ansvarlige, omfatter: Videreudvikling af gunstige erhvervspolitiske rammebetingelser med hensyn til Byudvikling og infrastruktur Menneskelige ressourcer, herunder uddannelse samt tiltrækning af arbejdskraft Brancheindsatser, som udvikler områdets virksomheder inden for Velfærdsteknologi Energi og miljø, fx vandforsyning IT Fødevarer 19

20 Tværgående indsatser, herunder fremme af produktionsarbejdspladser, samarbejde mellem kultur og erhverv samt iværksætteri Ansvarlig: Business Region Aarhus Flyttemønstre i Business Region Aarhus Business Region Aarhus har haft positiv nettotilflytning de seneste 10 år, især i perioden fra Den typiske nettotilflytter er år, flytter fra en by i Jylland og har en årlig indkomst på under kr. Den typiske nettofraflytter er år, flytter til Horsens eller Hovedstadsområdet og har en årlig indkomst på kr. Figur 8. Befolkningsfremskrivning for Business Region Aarhus 20

21 Figur 9. Så langt kan man komme 21

22 Virksomheder og iværksættere 1. Hvorfor Udviklingen i antal arbejdspladser i Aarhus har været under pres siden starten af den globale krise i Samtidig er klimaet for investeringer og placering af arbejdspladser præget af stor konkurrence og stor omskiftelighed. Nye virksomheder bidrager godt til jobskabelse. Faldet i antal arbejdspladser fra 2008 er delvist et resultat af, at Aarhus - på linje med resten af landet - har oplevet et markant fald i antal nystartede virksomheder, jf. figur 10. Faldet i antal nystartede virksomheder under den globale krise er større end i sammenlignelige lande. Derfor er det afgørende at have fokus på at sikre gode rammer for at være iværksætter og udvikle en stærk iværksætterkultur for opstart af nye virksomheder, som kan vokse og skabe nye arbejdspladser. Det er ligeledes vigtigt at fastholde og tiltrække virksomheder, arbejdspladser og investeringer. Kommunen er den offentlige myndighed, som det lokale erhvervsliv oftest er i kontakt med, og den service, som Aarhus Kommune yder, har derfor betydning for, hvor nemt og attraktivt det er at drive virksomhed i Aarhus. For at fastholde og tiltrække nye virksomheder til Aarhus er det derfor vigtigt, at kommunen kan levere den bedste, billigste og mest effektive myndighedsbetjening set fra både et virksomhedsperspektiv og et kommunalt perspektiv. 2. Retning Retning 1. Fastholde og tiltrække virksomheder, arbejdspladser og investeringer Retning 2. Et attraktivt miljø og optimale rammer for etablering og udvikling af virksomheder i Aarhus Retning 3. Erhvervsvenlig kommune 3. Retning 1. Fastholde og tiltrække virksomheder, arbejdspladser og investeringer Aarhus har et overordnet mål om at have arbejdspladser i 2030, hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på ca arbejdspladser. Det skal være attraktivt at placere og drive virksomhed i Aarhus, hvor der måles på udviklingen i antal arbejdspladser, virksomheder og lokaliseringer samt på mere subjektive mål som tilfredshed med placeringen i Aarhus, anbefaling af Aarhus til andre virksomheder samt kendskab til muligheder for sin virksomhed i Aarhus. 22

23 3.1 Fremadrettet status. Fastholde og tiltrække virksomheder, arbejdspladser og investeringer Kriseårene har betydet et fald i antal arbejdspladser i Aarhus. På brancheniveau har der været fald indenfor fremstilling, bygge & anlæg, handel, transport samt operationelle servicejobs, mens der har været en stigning i hoteller & restauranter, uddannelse samt forskning & udvikling. Foreløbige jobtal for viser dog en positiv udvikling. Investeringer i nye arbejdspladser kommer primært via udvidelse af eksisterende aktiviteter og via opkøb/fusioner, mens en by som Aarhus kun i meget begrænset omfang oplever udenlandske greenfield -investeringer, jf. i øvrigt figur 10. Samtidig opleves en stadig stigende omskiftelighed i relokaliseringer. Derfor fokuseres strategien med investringsfremme på aftercare, hvor eksisterende virksomheder skal have fuldt oplevet udbytte af sin placering i Aarhus og gerne anbefale Aarhus til andre virksomheder. 3.2 Konkrete initiativer. Fastholde og tiltrække virksomheder, arbejdspladser og investeringer Investeringsfremme med fokus på aftercare, samarbejde og erhvervsservice med udvidelse af fokus på segmentet med små og mellemstore virksomheder. Strategien har tidligere fokuseret på større virksomheder og konkrete lokaliseringssager. Der er pt. ikke en serviceog investorstrategi for dette segment i Aarhus til trods for, at små og mellemstore virksomheder udgør ca. 2/3 af antal private arbejdspladser i Aarhus. Ansvarlig: Aarhus Kommune 4. Retning 2. Et attraktivt miljø og optimale rammer for etablering og udvikling af virksomheder i Aarhus Iværksættere skaber i gennemsnit 45 % af nettoarbejdspladserne årligt. Dermed skal over arbejdspladser årligt etableres i nye virksomheder i Aarhus for at nå det årlige vækstmål på arbejdspladser, jf. figur 11. Der skal derfor udvikles en stærk iværksætterkultur i Aarhus, hvor det at starte virksomhed synliggøres som et attraktivt karrierevalg. Der skal være optimale rammer for, at iværksættere kan starte og udvikle nye succesfulde virksomheder. Iværksættere skal tilskyndes til at tænke internationale udviklingsmuligheder med deres virksomhed fra starten. 4.1 Fremadrettet status. Et attraktivt miljø og optimale rammer for etablering og udvikling af virksomheder i Aarhus I kriseårene var der et fald fra til nystartede virksomheder i Aarhus, mens udviklingen i perioden har været stabiliseret med nystartede virksom- 23

24 heder årligt. Set i forhold til resten af landet er Aarhus-området dog et af de områder, hvor der nyetableres flest virksomheder set i forhold til indbyggertallet. Samtidig er der for få virksomheder i Danmark og i Aarhus, der udvikler sig til højvækstvirksomheder. I Aarhus har 45% af iværksætterne en videregående uddannelse, hvilket er den højeste andel i Danmark. Det skaber et godt grundlag for vækst, idet videnintensive iværksættere i højere grad etablerer skalerbare virksomheder. Med over studerende er et stort potentiale for endnu flere højvækstvirksomheder i Aarhus ved bl.a. i højere grad at integrere entreprenørskab i undervisningen i byens uddannelsesinstitutioner. Der er en udvikling, der allerede er godt på vej med studentervæksthuse, der hjælper med virksomhedsopstart på Arkitektskolen Aarhus, Aarhus Universitet, Aarhus Erhvervsakademi og VIA University College. Væksthus Midtjylland er den samlede indgang til erhvervsservice i Aarhus med tilbud til virksomheder og iværksættere fra den tidlige idéudviklingsfase til den modne virksomhed, der søger sparring til udvikling og vækst. Flere af de nyere virksomheder, der har det største potentiale for jobskabelse, benytter aktuelt ikke de eksisterende erhvervsservicetilbud, som ellers i stigende grad omfatter attraktive lokale muligheder til at styrke væksten bl.a. i forhold til eksport (Danmarks Eksportråd og IFU) og adgang til kapital (Kapitalcoach, Connect Denmark, Vækstfonden og innovationsmiljøerne). Aarhus Kommune har i samarbejde med en række iværksættere, virksomheder og erhvervsfremmeaktører udarbejdet en iværksætterstrategi for Aarhus, som udstikker følgende retninger for iværksætterindsatsen i Aarhus: En styrket iværksætterkultur Styrkede iværksætterkompetencer og kvalifikationer Mere iværksætterorienterede myndigheder Styrkelse af nye og mindre virksomheders vidensamarbejde og netværk Videreudvikling af basal og fokuseret erhvervsservice Bedre markedsføring som iværksætter- og innovationsby Der er endvidere blevet udarbejdet en strategi for fremme af socialøkonomiske iværksættere og virksomheder i Aarhus. 4.2 Konkrete initiativer. Et attraktivt miljø og optimale rammer for etablering og udvikling af virksomheder i Aarhus Implementere og videreudvikle iværksætterstrategien for Aarhus, som fortsat dækker alle iværksættere med særlig fokus på virksomheder og iværksættere med vækstpotentiale. Ansvarlig: Aarhus Kommune i samarbejde med relevante partnere Udvikling af iværksættermiljøet (Aarhus Entreprenørielle Økosystem), med særligt fokus på at sikre større kendskab og vidensudveksling på tværs af erhvervsfremmeaktører og skabe gode rammer for, at succesfulde iværksættere kan videregive deres erfaringer til andre iværksættere. Ansvarlig: Aarhus Kommune i samarbejde med relevante partnere. 24

25 Implementering af de nye mere vækstorienterede midtjyske erhvervsservicetilbud, så de i højere grad målrettes til at udvikle succesfulde vækstvirksomheder, der skaber mange jobs. Ansvarlige: Væksthus Midtjylland er operatør. Fremme etableringen af flere kontormiljøer for iværksættere. Ansvarlig: Aarhus Kommune i samarbejde med relevante partnere. 5. Retning 3. Erhvervsvenlig kommune Aarhus Kommune vil løbende forbedre og optimere løsningen af de kommunale myndighedsopgaver, der er rettet mod erhvervslivet. Det drejer sig eksempelvis om bygge- og lokalplansager, miljøsager, grundsalg, jobservice, erhvervsservice mv. Det skal bl.a. ske gennem: Bedre tilgængelighed og større synlighed. Virksomhederne skal have en nem, hurtig og synlig indgang til Aarhus Kommunes myndighedsbetjening. Styrket servicekultur. Service skal gennemsyre Aarhus Kommunes myndighedsbetjening. Ydelsernes indhold og kvalitet. Myndighedsydelser fra Aarhus Kommune skal være karakteriseret ved høj troværdighed og et værdiskabende indhold for erhvervslivet 5.1 Fremadrettet status. Erhvervsvenlig kommune Virksomheder, der har erfaring med myndighedsbetjeningen i Aarhus Kommune peger på især to udfordringer. For det første skal virksomhedernes indgang til kommunen gøres nemmere, hurtigere og mere synlig. Virksomheder må ikke opleve, at det er svært at finde frem til hvem, der er den rette myndighed i kommunen og hvor de relevante hjemmesider og medarbejdere er. For det andet skal virksomhederne ikke opleve kulturen som en traditionel myndighedskultur, men som en kundeorienteret servicekultur. Kommunen har monopol på myndighedsbetjeningen, hvilket stiller ekstra store krav til kommunens serviceniveau. Medarbejderne, som betjener erhvervslivet, skal se virksomhederne som medspillere og som en ressource for byen. En kulturændring i en stor organisation er en langsigtet proces, der fordrer, at der igangsættes konkrete handlingsorienterede initiativer, der på både kort og længere sigt kan styrke servicekulturen i Aarhus Kommune. 25

26 5.2 Konkrete initiativer. Erhvervsvenlig kommune Aarhus kommune vil på tværs af magistratsafdelingerne i 2013 og frem udarbejde en ny servicestrategi rettet mod virksomheder og vil bl.a. igangsætte følgende initiativer: Kanalstrategi virksomhedsindgange til myndighedsbetjening mv., herunder Én indgang for erhvervslivet Key account manager setup Forbedret information til virksomheder om sygedagpengesystemet Tydelig virksomhedsindgang til kundeorienteret jobcenter En kundefokuseret servicekultur en mere ja-kultur Digital adgang til information om sagsstatus på forskellige myndighedsområder Tilfredshedsundersøgelser - byggesagsområdet, miljøområdet m.fl. mhp. benchmarking med andre kommuner og til at indsamle information om, hvordan vores service kan videreudvikles Erhvervsklimamåling årligt blandt et repræsentativt udsnit af de aarhusianske virksomheder for at følge erhvervsklimaet i Aarhus Kommune tæt og måle effekten af de igangsatte initiativer 26

27 Figur 10. Andel af fuldtidsansatte i udenlandske firmaer i den private sektor, opgjort på branche, Aarhus Kommune, 2010//Mangler reference til tekst// Alle Brancher 25% Industri mv. 27% Bygge og anlæg 10% Handel og transport mv. 24% Information og kommunikation Videnservice 8% Øvrige Brancher 33% 0% 10% 20% 30% 40% 50% ( Figuren viser hvor stor en andel af de beskæftigede i Aarhus kommune, der er ansat i en virksomhed med udenlandsk ejerskab. Information og kommunikation skiller sig ud fra de øvrige brancher. Her er mere end halvdelen af alle fuldtidsansatte beskæftiget i en virksomhed med udenlandsk ejerskab.) 27

28 Figur 11. Nye virksomheder 28

29 Kultur 1. Hvorfor En kreativ, kulturel og mangfoldig by er en vigtig rammebetingelse for at tiltrække og fastholde virksomheder, arbejdskraft, studerende og turister fra ind- og udland til Aarhus. Et rigt kulturliv betragtes derfor også som en vækstdriver for byens erhvervsliv. Titlen som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 er en særdeles vigtig platform for eksponering af kulturbyen Aarhus nationalt og internationalt. Dette er ligeledes en oplagt anledning til udvikling og opprioritering af det brede samarbejde mellem byens erhvervs- og kulturliv. 2. Retning Retning 1: Aarhus skal være kendt nationalt og internationalt som kulturby og Kulturhovedstad 2017 Retning 2: Kulturen og kulturhovedstadsprojektet skal være et værktøj for Aarhus virksomheder i forhold til tiltrækning og fastholdelse af vækst og arbejdspladser og fortsat udvikling af erhvervet 3. Fremadrettet status Aarhus blev i 2012 tildelt titlen som europæisk Kulturhovedstad i Året skal derfor blive en milepæl og kulmination på en årrækkes intenst arbejde med udvikling af kulturen i byen og i regionen. Titlen som europæisk kulturhovedstad rækker længere ud end Det er væsentligt, at der også er stort fokus på, hvorledes kultur som vækstværktøj for byens erhvervsliv kan bidrage til yderligere udvikling af vækst og arbejdspladser inden for de enkelte erhvervsmæssige styrkepositioner. Kultur kan fungere som grobund for erhvervslivet på mange måder. Det sker eksempelvis, når Aarhus Festuge gennem aktiviteter skaber afledte effekter for shoppingbyen Aarhus og det sker, når sejlsportsevents inddrager de nyeste positioneringsteknologier udviklet i området. 4. Konkrete initiativer Generel opbakning og involvering i kulturhovedstadsprojektet, herunder udvikling af projekter, der tydeligt understøtter byen erhvervsmæssige styrker. Ansvarlig: Kulturhovedstadsprojektet i samarbejde med alle relevante parter Styrkelse af samarbejde i kultur- og erhvervslivet i Aarhusområdet ved etablering af fora, som samler de forskellige interessenter/brancher - også selv om der kan være tale om intern konkurrence med henblik på i fællesskab at sikre, at der koordineres i forhold til de enkelte arrangementer/events. Samlet skal der gøres en indsats for at udnytte synergierne og potentialet i alle relevante, større begivenheder. Det handler kort og godt om at gøre byen så attraktiv som mulig med henblik på at øge forretningsgrundlaget ved alle arrangementer og events. Ansvarlig: Aarhus Kommune i samarbejde med alle relevante parter 29

30 Undersøge muligheden for at videreudvikle og synliggøre byens akser med henblik på at højne byområdets attraktionsværdi for byens virksomheder, uddannelsesinstitutioner, gæster og indbyggere. Det gælder blandt andet følgende akser: o Videnaksen fra havnen i syd til Skejby i nord, som forbinder videnmiljøet Navitas, en række af byens store uddannelsesinstitutioner bl.a. Aarhus Universitet, IT-byen Katrinebjerg, det ny universitetshospital og videnklyngen Agro Food Park o Kulturaksen som forbinder ARoS, Musikhuset, Godsbanen og Den Gamle By o En natur/kulturakse som forbinder de rekreative og kulturelle arealer fra Moesgård i syd via Marselisborg, Tangkrogen, byens lystbådehavne, DOKK1 til Riis skov i nord Ansvarlig: Aarhus Kommune i samarbejde med alle relevante parter 30

31 Byprofilering 1. Hvorfor Da investeringer, virksomheder, medarbejdere, turister og studerende i stigende grad er mobile, og Aarhusområdet er i konkurrence med byregioner i hele verden, skal Aarhus øge sin kendskabsgrad udenfor Danmarks grænser. Verden skal vide, hvad der foregår i Aarhus for at vælge Aarhus! En øget kendskabsgrad generelt og kendskab til Aarhus styrker specifikt er begge forudsætninger for, at Aarhus kan tiltrække de talenter og virksomheder, der gør det muligt fortsat at skabe innovation og vækst i byen. Det bidrager til at sikre, at byens økonomiske udvikling fortsætter i de kommende år. 2. Retning Retning 1: Øge kendskabsgraden til Aarhus for at tiltrække internationale studerende, medarbejdere, virksomheder og turister. På den måde bidrager byprofileringen til den internationale dimension i de overordnede vækstmål om flere indbyggere, flere arbejdspladser og flere studerende i 2030 Retning 2: Aarhus skal være en positiv faktor i relevante aktørers markedsføring 3. Fremadrettet status Aarhus-brandet er nyt. Udviklingen af brandet er et resultat af flere aktørers ønske om en fælles erhvervsorienteret fortælling om byen. Det er et stærkt udgangspunkt for implementering. Aarhus Marketing Alliance (AMA) er etableret med centrale aktører i byen, der markedsfører Aarhus internationalt. Der er et stort potentiale i Kulturhovedstad 2017, hvorfor et tæt samspil mellem Aarhus 2017 og citybranding indsatsen gennemføres bl.a. om den mere borgerrettede kommunikation. Der er fortsat et stort potentiale for yderligere implementering blandt byens uddannelsesinstitutioner, og den målrettede indsats på dette område fortsættes for at sikre, at Aarhus opfattes som en positiv faktor i tiltrækningen af studerende fra udlandet. 4. Konkrete initiativer Videreudvikling af brandingværktøjer, hjemmesiden withaarhus.com og citybrandaarhus.dk samt implementering bl.a. i og gennem AMA-regi. Ansvarlig: Aarhus Kommune Talent Attraction projektet hvor København og Aarhus med en bevilling fra Fonden til Markedsføring af Danmark styrker indsatsen for at rekruttere internationale medarbejdere i samarbejde med en række virksomheder. Ansvarlig: Copenhagen Capacity og International Community i samarbejde med Aarhus Kommune Implementering i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Ansvarlig: Aarhus Kommune 31

32 Kampagne for borgerne i samarbejde med Kulturhovedstad Ansvarlig: Kulturhovedstad 2017 og Aarhus Kommune Måling af kendskabsgrad og effekt. Ansvarlig: Visit Aarhus og Aarhus Kommune 32

33 Innovation og ikt som vækstskabere 1. Hvorfor Det er velkendt, at omfanget af innovation og avanceret anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (ikt) har stor og voksende betydning for virksomheders, byers, regioners og landes konkurrenceevne, vækst og jobskabelse. De fleste private og offentlige virksomheder og organisationer har en virkelighed, der nødvendiggør et stadig stærkere fokus på innovation og brug af ny teknologi. Formålet er at optimere deres produktionsprocesser og produktionsapparat, samt sikre tilgang af nye konkurrencedygtige produkter og services. Det er i det lys vigtigt, at den erhvervspolitiske indsats kan bidrage til at sikre mere og bedre innovation og teknologianvendelse. 2. Retning Retning: Innovation og ikt som vækstdriver knytter sig direkte til det overordnede vækstog effektmål om skabelse af nye arbejdspladser. Indsatsen skal sikre flere jobs i det private erhvervsliv samt hos Aarhusområdets videninstitutioner. Stærkt fokus på Danmarks og Aarhus erhvervs- og videnmæssige styrkepositioner inden for fødevarer, energi/klima/miljø, sundhed og ikt herunder ikke mindst med et stærkt fokus på det udviklingspotentiale, der ligger i snitfladerne mellem disse sektorer, herunder fx sundhed-fødevarer, fødevarer-energi og energi(vind)-ikt Udvikling og udbygning af rammebetingelserne for innovation og ikt-anvendelse gennem konkrete innovationsprojekter, jf. figur Fremadrettet status Flere forhold taler for, at Aarhus har potentiale til at realisere en solid vækst trukket af innovation og ikt. For det første står Aarhus i en favorabel position i forhold til de sektorer og klynger, der er afgørende for vækst i dansk BNP og for jobskabelsen i Danmark. Aarhus har stærke videns- og kompetencebaser inden for bl.a. fødevarer, sundhed, og energi/klima/miljø. Det er områder med direkte adresse til globale samfundsmæssige udfordringer, og som derfor rummer et internationalt markeds- og forretningspotentiale, jf. figur 13. Aarhus vil således kunne drage fordel af de aktiviteter og jobs, der knytter sig til øgede nationale og EU/internationale investeringer i innovation, forskning og uddannelse. Et andet centralt forhold er, at på tværs af erhverv, forskning, uddannelse og offentlige aktører er enighed om vigtigheden af samarbejde, herunder betydningen af en fælles forståelse og indsats, der tager afsæt i et nationalt og internationalt udviklingsperspektiv. Udvikling i Aarhus er udvikling i Danmark. Realiseringen af byens vækstpotentiale skal derfor ske i i tæt samarbejde med nationale og internationale partnere. I Aarhus er der de seneste år foretaget mange fælles investeringer i forbedrede rammer for innovation, ikke mindst knytter sig til viden- og innovationsmiljøerne Katrinebjerg, Agro Food Park, Navitas og miljøet omkring det nye universitetshospital i Aarhus N. Der er opbakning til 33

34 at fortsætte og forbedre og udbygge den indsats. Herudover er der enighed om, at det er vigtigt med en målrettet indsats på områderne i figur 12, herunder at Aarhus Kommune og andre offentlige virksomheder spiller en meget aktiv og direkte rolle. Figur 12 Figur 11 Projekter Finansiering Test og demonstration Kommercialisering Øge antallet af konkrete innovationsprojekter med afsæt i bl.a. OPP og OPI Styrke adgang til /udbud af midler til innovationsprojekter Mere og bedre samspil omkring test og demonstration af nye løsninger inkl. fokus på storskala test/demo Aarhus som national testbed Forbedring og udbygning af testfaciliteter Øget privat offentlig samspil omkring markedsintro for nye løsninger Intelligent kommunal indkøbsog implementeringspraksis efterspørgselstrukket innovation 4. Konkrete initiativer Viden- og innovationsmiljøer Etablering af et udviklingsforum på tværs af viden- og innovationsmiljøerne Agro Food Park, Skejby/Aarhus N, Katrinebjerg og Navitas med sigte på samarbejde, videndeling, sammenhæng og synergi. Fokusområder vil bl.a. være: Innovation, forskning, uddannelse, iværksætteri mm. Markedsføring og branding Den overordnede planlægning og udvikling af miljøernes fysiske identitet og attraktivitet Ansvarlig: Agro Food Park, Aarhus Universitet, VIA University College, INCUBA Science Park, Aarhus Universitetshospital/DNU, Maskinmesterskolen, Region Midtjylland og Aarhus Kommune. Offentlig-privat innovation og samarbejde Etablering af Vækstteam Innovation, et forum med deltagere fra erhverv, forskning, uddannelse og offentlige myndigheder, der løbende skal komme med forslag til nye initiativer og satsninger. Ansvarlig: Aarhus Kommune i samspil med aarhusianske /danske virksomheder, institutioner og netværk. 34