Forord Sammenfatning Vision og målsætninger for brug af sundheds-it... 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord... 3. Sammenfatning... 4. 1. Vision og målsætninger for brug af sundheds-it... 5"

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Sammenfatning Vision og målsætninger for brug af sundheds-it... 5 Principper for god udvikling og anvendelse af sundheds-it... 6 National koordination og regulering... 6 Fokus på patientsikkerhed... 7 Et nødvendighedsprincip... 7 Brugerinddragelse, brugerinddragelse og brugerinddragelse!... 7 Afprøv systemerne inden de tages i brug i klinikken... 8 Sikker it-drift og performance... 8 Benyt internationale løsninger... 8 Ændret arbejdstilrettelæggelse og opgaveglidning... 8 Indhent løbende gevinster ved brug af sundheds-it Indsatsområder... 9 Fælles national infrastruktur... 9 Det nationale patientindeks...10 Et fælles medicinkort...10 Kvalitetsdata...11 Fælles journal...11 Prioritering og konsolidering af eksisterende systemer...12 Øget anvendelse af telemedicin...12 Fokus på udvikling af beslutningsstøttesystemer...12 Fokus på uddannelse og anvendelse af sundheds-it...13 Etablering af it-udviklingsmiljøer...13 En plan for nationale styring og koordinering (governance)...13 Ordliste... 15

3 Forord Med dette politikpapir stiller Lægeforeningen skarpt på de kommende års udvikling af it til sundhedsvæsenet. Udgangspunktet for Lægeforeningens politik for sundheds-it er de centrale sundhedsmyndigheders fokusering mod en mere sammenhængende it-udvikling, og konkret den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet , som blev udmeldt i december Lægeforeningens politik for sundheds-it skal danne grundlag for udmeldinger og involvering på sundheds-it området og er formuleret ud fra et ønske om, at det sundhedsfaglige personale bliver bedre understøttet af it i udførelsen af deres arbejde. Politikken tager på denne baggrund fat i de initiativer, som skal virkeliggøre, at læger og andre sundhedsfaglige personalegrupper får adgang til relevante patientinformationer via let anvendelige og let genkendelige it-systemer. Lægeforeningen takker medlemmerne af det indre it-netværk for at udarbejde sundheds-it politikken

4 Sammenfatning Lægeforeningens politik for sundheds-it tager udgangspunkt i en vision om et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor det sundhedsfaglige personale har adgang til relevante patientinformationer via it-systemer, som er let anvendelige i det kliniske arbejde og let genkendelige uanset, hvor i sundhedssektoren man arbejder. Det er Lægeforeningens målsætning, at digitalisering af sundhedsvæsenet skal: Understøtte det kliniske arbejde. Forbedre kommunikation og informationsdeling mellem sundhedsprofessionelle og til borgeren skabe mere sammenhængende patientforløb og bedre patientsikkerhed. Bidrage til at forenkle og effektivisere arbejdsgange. Fremme og forstærke kvalitetsudvikling og forskning. Hvis målene skal opfyldes, vil Lægeforeningen anbefale, at sundhedsvæsenets aktører (staten, regionerne, kommunerne, private behandlere, leverandører, interesseorganisationer og faglige selskaber m.fl.) forpligter sig til at arbejde ud fra fælles accepterede principper for nyudvikling og ensretning af eksisterende sundheds-it. Principperne skal skabe gennemsigtighed om rollefordeling og opgavevaretagelse på den ene side og i forhold til at opfylde den patientorienterede indsats ved forebyggelse, behandling og genoptræning på den anden side. Lægeforeningen vil anbefale, at: Sundheds-it koordineres og reguleres nationalt. En national infrastruktur og standardisering. Et nødvendighedsprincip, så det kun er nødvendige it-systemer, der udvikles. Sundheds-it skal fokusere på patientsikkerhed. Sundheds-it underlægges krav om test af brugeranvendelighed. Sundheds-it skal afprøves, testes og kontrolleres under realistiske kliniske forhold, inden de implementeres i hverdagen. Sikker it-drift og performance. Anvendelse af internationale løsninger i relevant omfang. Ændret arbejdstilrettelæggelse og opgaveglidning stiller krav til forandringsledelse, uddannelse og åben kommunikation. Løbende at indhente gevinster ved brug af sundheds-it. Staten, Danske Regioner og KL har med etableringen af Digital Sundhed skabt et fællesskab, som er rettet mod at sikre sammenhæng i digitaliseringsudviklingen. Lægeforeningen vil anbefale, at indsatsen rettes mod følgende områder: En fælles infrastruktur på tværs af sundhedsvæsenet. En fælles journal med mulighed for at sortere og klassificere oplysninger ift. behov (f.eks. lægelige specialer, sundhedsfaglige personalegrupper, sektorspecifikke behov). Prioritering og konsolidering af eksisterende it-systemer. Øget anvendelse af telemedicin. Udvikling af beslutningsstøttesystemer. Uddannelse og anvendelse af sundheds-it. Etablering af udviklingsmiljøer. Styrket national styring og koordinering (governance)

5 1. Vision og målsætninger for brug af sundheds-it Lægeforeningens politik for sundheds-it er formuleret ud fra et ønske om, at sundhedsvæsenets aktører og særligt det sundhedsfaglige personale, ved at benytte it, bliver bedre understøttet i udførelsen af deres arbejde. Sundheds-it skal udvikles, så læger og andre personalegrupper får adgang til relevante patientinformationer via intuitive, let anvendelige og let genkendelige it-systemer, uanset hvor i sundhedssektoren de arbejder. Billedligt talt skal sundheds-it sætte lægen i pilotens sæde: I det lægelige cockpit er alle relevante informationer tilgængelige og kan tilgås på samme vis, uanset hvilken sektor der arbejdes i og uafhængigt af, om lægen befinder sig på sin egen arbejdsplads eller er på en anden arbejdsplads. Vi har derfor brug for at træffe beslutninger, der på kort og lidt længere sigt kan udvikle det potentiale i informationsteknologien, som det endnu ikke er lykkedes at høste på sundhedsområdet. Sundhedsvæsenets aktører må på en helt anderledes måde i førersædet for at rette op på fortidens forkerte eller manglende beslutninger, og brugerne må frem for alt inddrages konsekvent i udviklingen af sundheds-it. For læger og andet sundhedsfagligt personale skal det være lettere og hurtigere at udføre deres arbejde ved at benytte digitaliserede, frem for traditionelle, værktøjer. Adgangen til patientrelevante oplysninger skal forbedres, ligesom lægers adgang til referenceprogrammer, beslutningsstøtte o. lign. skal optimeres. Bedre anvendelse af sundheds-it skal muliggøre, forbedre og bidrage til at styrke samarbejdet mellem forskellige sektorer i sundhedsvæsenet og mellem sundhedsvæsenet og de øvrige sektorer, som er involveret i et patientforløb. Dette er en nødvendig forudsætning for at skabe sammenhængende patientforløb og for samtidig at skabe overblik og reducere risikoen for fejl. Ligeledes skal sundheds-it forbedre indsamling af data til brug for kvalitetsforbedringer, forskning og udvikling, samt til ledelsesinformation og styring. Det skal ske effektivt, så der frigøres ressourcer til at løse sundhedsfaglige kerneopgaver. Vi skal anerkende, at anvendelse af it kan fjerne nogle fejlkilder, mens det skaber andre nye fejlkilder. Udviklingen af sundheds-it handler derfor også om, at styrke patientsikkerheden ved at bygge løsninger, som understøtter, at der træffes korrekte beslutninger, og at det sundhedsfaglige personale adviseres herom på en smart og relevant måde. Sundheds-it (ehealth) opfattes af Lægeforeningen som al patientorienteret it og dækker over seks hovedområder: Elektronisk Patientjournal (EPJ), Kliniske beslutningsstøttesystemer, Klinisk kvalitet og forskning, Nationale registre m.v. samt tværsektoriel kommunikation. Det er Lægeforeningens målsætning, at digitalisering af sundhedsvæsenet skal: Understøtte det kliniske arbejde. Forbedre kommunikation og informationsdeling mellem sundhedsprofessionelle og til borgeren mere sammenhængende patientforløb og bedre patientsikkerhed. Bidrage til at forenkle og effektivisere arbejdsgange. Fremme og forstærke kvalitetsudvikling og forskning

6 Med de erfaringer vi allerede har gjort os og med de eksempler, vi kender fra andre sektorer, må vi imidlertid erkende, at digitalisering ikke nødvendigvis effektiviserer processerne. Vi kan ikke skabe bedre kvalitet med færre ressourcer, men vi kan sørge for at prioritere, så de sundhedsfaglige ressourcer frigøres til at løfte og løse sundhedsfaglige kerneopgaver, og så patientadministrative opgaver i højere grad udføres af personer med kernekompetencer inden for disse områder. Den samlede kapacitet i sundhedsvæsenet bliver med andre ord ikke forøget blot ved at benytte sundheds-it, men ved at de ressourcer, som er til rådighed bliver udnyttet bedre. Principper for god udvikling og anvendelse af sundheds-it Med kommunalreformen er sundhedsvæsenets rollefordeling og opgavevaretagelse ændret mellem staten, regioner og kommuner på den ene side og i forhold til den patientorienterede indsats ved forebyggelse, behandling og genoptræning på den anden side. Samtidig er der med det udvidede frie sygehusvalg skabt et behov for at kunne koordinere indsatsen mellem offentlige og private aktører. Sundheds-it skal være med til at binde indsatserne sammen, så patienterne oplever, at der er sammenhæng i behandlingsforløbet, uafhængigt af, hvilken ydelse patienten modtager, eller hvem der udfører den. Vi bør stile mod anvendelse af ét sammenhængende system eller systemkompleks, som bruges i hele landet på tværs af sektorer. Derfor er det også vigtigt at forpligte sig til at arbejde ud fra fælles accepterede principper for nyudvikling og ensretning af eksisterende løsninger. Lægeforeningen anbefaler: Sundheds-it koordineres og reguleres nationalt. National infrastruktur og standardisering. Sundheds-it skal fokusere på patientsikkerhed. Udviklingen af sundheds-it hviler på et nødvendighedsprincip. Sundheds-it underlægges krav om test af brugeranvendelighed. Sundheds-it skal afprøves, testes og kontrolleres under realistiske kliniske forhold, inden de tages i brug. Sikker it-drift og performance. Anvendelse af internationale løsninger i relevant omfang. Ændret arbejdstilrettelæggelse og opgaveglidning stiller krav til forandringsledelse, uddannelse og åben kommunikation. Løbende at indhente gevinster ved brug af sundheds-it. Principperne beskrives i de følgende afsnit. National koordination og regulering Digital Sundhed er dannet i et fællesskab mellem staten, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening og skal udgøre et administrativt og ledelsesmæssigt netværk med kompetencer og indsigt i anvendelse af sundheds-it. Lægeforeningen mener, at Digital Sundhed skal være en stærk organisation, der skal igangsætte, koordinere, rådgive og hjælpe sundhedsvæsenets aktører til at vælge de rigtige løsninger

7 I den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet er det fremhævet, at målet er: dels digitalisering, der direkte understøtter medarbejdernes opgaver og funktioner, hvilket skaber grundlag for øget kvalitet og effektivitet, dels digitalisering, der målrettet forbedrer servicen i sundhedsvæsenet for borgere og patienter, samt koordinering og prioritering af digitaliseringsindsatsen gennem mere forpligtende tværgående samarbejde på alle niveauer. Disse mål skal omsættes til en bindende masterplan, som tegner et dækkende billede af de udviklingstiltag, der forventes igangsat nationalt, regionalt og lokalt, både hvad angår tid, ressourcer og resultater. Fokus på patientsikkerhed Sundheds-it skal udvikles med patientsikkerhed for øje. Det er et vigtigt princip at sikre det bedst mulige grundlag for at lære af fejl og forebygge dem, så vi beskytter patienten mod skade som følge af behandling i sundhedsvæsenet. Det betyder bl.a., at sundheds-it skal involvere patienten som en aktiv part. Det er vigtigt at anvendelse af it under ingen omstændigheder forringer de kliniske resultater eller kompromitterer patienters sikkerhed (f.eks. ved forvanskning eller tab af data eller ved at gøre væsentlige oplysninger svært tilgængelige, f.eks. CAVE-oplysninger). Patientsikkerhed handler derfor også om, at it-systemer skal designes, så de forbedre behandlingen og ikke forsinker den eller forringer den. Hvis det sundhedsfaglige personale unødigt skal afbryde sine aktiviteter for at indtaste eller bekræfte oplysninger, som i kontekst ikke er relevante, så mister systemer værdi og forøger risikoen for fejl. F.eks. kan registrering af kvalitetsdata være vigtige i et overordnet perspektiv, men forstyrrende og forsinkende i den patientnære situation. Vi skal kunne genbruge data og finde løsninger, som sikrer automatisk dataopsamling. Et nødvendighedsprincip Sundhedsvæsenet har gennem tiden udviklet flere it-systemer til at løse problemer, som måske kunne være løst mere hensigtsmæssigt ad en anden vej. Konsekvenserne har ofte været, at sundhedsvæsenet har investeret dyrt i udviklingen af systemer med tunge og besværlige arbejdsgange og rutiner, som skaber ineffektivitet og tidsspilde og som tilskynder til systemanarki. Håndtering af datasikkerhed (at uvedkommende ikke får adgang til data) er et eksempel på dette, da det har vist sig tungt og kompliceret at opbygge systemer, som opfylder lovgivningen, mens det havde været mere hensigtsmæssigt at tilpasse lovningen til de hensyn, som anvendelse af it stiller i forhold til papirbaserede løsninger. Vi skal sikre os, at vi kun udvikler nye it-systemer, hvor det er den mest oplagte og ressourcebesparende løsning, herunder at det: Forbedrer kliniske resultater og patientsikkerhed. Frigør sundhedsfaglige ressourcer (lægetid m.v.), som kan anvendes på patientbehandlingen. Er besparende i tid og penge. Er administrativt forbedrende i form af hurtigere, sikrere og mere pålidelige data. Brugerinddragelse, brugerinddragelse og brugerinddragelse! Sundhedsvæsenet anvender desværre mange it-systemer, som er skabt til at forbedre og effektivisere arbejdsgange, men som i praksis har vist sig uforståelige og tidsrøvende (f.eks. de elektroniske dødsattester, som er det seneste skud på stammen). For at undgå dette, bør det sundhedsfaglige persona

8 le inddrages på alle relevante niveauer i diskussioner og beslutninger om udvikling og implementering af sundheds-it projekter. Både eksisterende it-systemer og fremtidige projekter skal evalueres i forhold til deres evne til at understøtte klinikerens arbejdsfunktioner og performance. Afprøv systemerne inden de tages i brug i klinikken Der er behov for at etablere og anvende udviklingsmiljøer, hvor it-projekter kan testes under realistiske forhold og under hensyntagen til den kliniske dagligdag og behovene for fleksibilitet (f.eks. via tidsstudier, arbejdsgangsanalyser m.v.). Implementeringen af et nyt it-system kan have en meget betydelig effekt på den generelle kvalitet af det daglige kliniske arbejde, og dermed også stor betydning for den enkelte patient. Der bør være obligatoriske retningslinjer for udvikling af it-systemer, som f.eks. minder om de krav, der stilles til udvikling af nye lægemidler eller behandlingsprocedurer, dvs. at der skal foreligge resultater af grundigt udførte undersøgelser før systemerne implementeres i klinisk praksis. Sikker it-drift og performance Driftsikkerhed og ydeevne er nogle af nøglerne til velfungerende sundheds-it. Det gælder især for de systemer, som anvendes til kliniske formål. Det tilgængelige hardware og software skal være rigeligt og altid opdateret, og vi skal være sikret anvendelsen af relevante tilgængelige teknologier, f.eks. stemmestyring, digital diktering, videokommunikation m.m. Benyt internationale løsninger Vi skal være opmærksomme på, hvad der foregår inden for sundheds-it området i udlandet og i vid udstrækning forpligte os til at rette vores udvikling mod internationale standarder, f.eks. den kliniske terminologi Sundterm (SNOMED-CT) eller HL7, som er en standard for sundhedsinformatik. I den udstrækning, at der findes løsninger, erfaringer og ideer, som udlandet allerede har gjort, så bør vi være forpligtet til at lære af dem og udnytte dem. Jo mere specifikke (danske) krav vi stiller, jo svære bliver det at understøtte løsningerne (internationalt). Ændret arbejdstilrettelæggelse og opgaveglidning Udvikling af sundheds-it vil let kunne medføre, at tilrettelægningen af arbejdsopgaver og -processer ændres og at opgaver skifter hænder blandt de sundhedsfaglige personalegrupper. Disse omlægninger skal organisationen forberedes på, inden nye systemer tages i brug og særligt være opmærksomme på, at der ikke sker uhensigtsmæssige opgaveglidninger, så sundhedsfagligt personale pålægges unødige patientadministrative opgaver. Der er tendens til, at der i forbindelse med implementering af sundheds-it projekter ikke budgetteres med omkostninger og ressourcer til at håndtere forandringer i organisationen. Nye systemer kræver imidlertid oplæring og uddannelse før de potentielle gevinster kan indhentes. Hvis det ikke sker, vil mange af de kræfter, som er lagt i udviklingsarbejdet, være spildt, og gevinsterne udeblive. I implementeringsfasen bør sygehusejerne også acceptere nedgang i produktion og lade andre overtage noget af aktiviteten, mens implementeringsaktiviteterne pågår. Desuden er det væsentligt, at - 8 -

9 andre strategiske tiltag ikke gennemføres samtidigt med it-implementeringer (eksempelvis omstruktureringer, sygehusplaner, lean projekter, akkreditering m.v.). Hvis sundhedsaktører skal indføre ny it, så skal de stille de nødvendige organisatoriske og klinisk funderede strukturer og kompetencer til rådighed, så de kan facilitere indførelsen af ny it og tilhørende ændringer i arbejdstilrettelæggelsen. Der er behov for en stærk styring af forandringsprocesserne og en åben og stærk kommunikation til de sundhedsprofessionelle omkring brugen af it. I den sammenhæng er det Lægeforeningens opfattelse, at sundhedsvæsenets eksisterende it-organisationer typisk har primært sigte på drift og vedligehold af systemer og er kun i mindre grad orienteret mod implementering og organisationsudvikling. Indhent løbende gevinster ved brug af sundheds-it Sundhedsvæsenet gennemfører en række større og mindre it-projekter, som skal koordineres og er indbyrdes afhængige. Samtidig er en række nye projekter på tegnebrættet, som alle peger i retning af større grad af standardisering og harmonisering af informationer og systemer på tværs af sektorer. Der er behov for, at prioriteringen af ny sundheds-it tilgodeser brugernes behov. Vi skal forpligte os til at udvikle de løsninger, som giver stor effekt for brugerne, sat i forhold til de ressourcer som skal anvendes til at udvikle løsningerne. Det betyder bl.a., at vi med det samme skal arbejde for at forbedre systemadgangen, f.eks. gennem: Digital signatur til alle læger Single sign-on på tværs af systemer Fælles e-bookningssystemer på tværs af afdelinger og sektorer Udskiftning af forældede telefonsystemer og systematisk anvendelse af SMS Systematisk brug af PDA i klinikken Systematisk brug af talegenkendelse Systematisk brug af fælles medicindatabase Det kan ikke fremhæves tydeligt nok, at et af de store problemer er log-in tider. Der bør arbejdes på at skabe væsentligt hurtigere log-in tider og mulighed for, at systemadgangen følger personen og ikke den konkrete maskine, der arbejdes på. Teknologierne er til rådighed og opfattes i andre dele af samfundet som en selvfølgelighed. 2. Indsatsområder Etableringen af Digital Sundhed styrker den organisatoriske forankring af digitaliseringsudviklingen. Organisationen er dannet i et fællesskab mellem staten, Danske Regioner og KL og sikrer et administrativt netværk med indsigt i anvendelsen af it i alle hjørner af sundhedssektoren. Digital Sundhed skal som navnet lyder sikre sammenhæng i digitaliseringsudviklingen. I den anledning vil Lægeforeningen anbefale, at indsatsen rettes mod følgende områder: Fælles national infrastruktur I den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet er der lagt op til, at der skal etableres en fælles teknisk infrastruktur, som består af en national it-arkitektur, et opgraderet sundhedsdatanet, standarder for kommunikation i sundhedsvæsenet, en national sikkerhedsløsning, en elektronisk portalindgang og et antal fælles services, som de enkelte aktører skal leve op til (bl.a. fælles medicinkort, nationale patientindeks, beslutningsstøtteservices)

10 Lægeforeningen mener, at udviklingen af den fælles nationale infrastruktur er en fundamental forudsætning for at skabe sammenhængende patientforløb og for at sikre vidensdeling på tværs af alle sektorer. Den nationale infrastruktur skal sikre, at adgangen til it-løsninger er let og lynhurtig for det sundhedsfaglige personale, så der hurtigt kan dannes et overblik over patientens sygdomsbillede. Ved at sikre, at data transmitteres i en fælles infrastruktur, kan det sundhedsfaglige personale få en samlet præsentation af alle patientrelaterede oplysninger på tværs af afdelinger og sektorer. I den nationale infrastruktur skal der udvikles en landsdækkende rollebaseret sikkerhedsløsning, som kan integreres med og benyttes af regionale/lokale sikkerhedsløsninger, og som giver det sundhedsfaglige personale adgang til patientoplysninger via en nationalt gældende og centralt styret adgangskode. Det nytter med andre ord ikke noget, at det sundhedsfaglige personale skal anvende flere forskellige log-ins før de kan få adgang til relevante data, eller at de bliver kastet af systemerne af hensyn til sikkerhedsprocedurer, som ikke er afstemt med de faktiske arbejdsrutiner. Sundhedsvæsenets aktører skal forpligtes til at arbejde inden for rammerne af den nationale infrastruktur. Det nationale patientindeks Lægeforeningen støtter de nationale initiativer om at udvikle et patientindeks, som sikrer, at der på tværs af sektorer og på tværs af geografiske grænser, og direkte over for borgere, vil kunne sendes og vises patientinformationer fra journaler (epikriser o. lign.) og fra parakliniske systemer (røntgen, laboratoriesvar etc.). Dermed bliver det muligt for alle parter i sundhedssektoren at stille informationer og data til rådighed for andre, så der sikres online integration af et patientforløb. Anvendt rigtig vil det øge kvaliteten i den ydelse, som borgere (patienter) modtager, uanset hvor vedkommende behandles, dvs. at et patientindeks vil understøtte udviklingen af et samarbejdende sundhedsvæsen. Et nationalt patientindeks skal både fungere overfor borgere og klinikere, men fokus for udviklingen skal være rettet mod de sundhedsprofessionelle og mod understøttelse af udveksling af sundhedsdata. For borgere vil patientindekset forbedre muligheden for aktivt at følge egen behandling og kvalitetssikre registreringer og andet journalmateriale om egen helbredssituation. For klinikerne vil patientindekset give online adgang til (udvalgte) patientinformationer i akutte situationer uafhængigt af tid og sted. Det vil især være værdifuldt, når klinikeren ellers ikke har adgang til data. Et fælles medicinkort Patienter skal have rigtig og sikker lægemiddelbehandling. Det gælder både på sygehus, hos egen læge, i hjemmeplejen, på plejehjem eller i forbindelse med en aftalt og planlagt egenbehandling. Sundhedspersonale skal have let adgang til korrekte og opdaterede medicinoplysninger for de patienter, som de skal behandle og pleje. Læger skal have nem adgang til en komplet information om lægemidler, deres anvendelse og virkning i forbindelse med ordination af medicin. Patienter skal have let adgang til korrekte og opdaterede oplysninger om deres medicin og den rigtige måde bruge medicinen på

11 Det fælles medicinkort skal indeholde oplysninger om alle patienters aktuelle medicinering. Enhver ordination, seponering og dosisændring skal afspejles i de centrale data og disse data skal integreres i alle systemer, der indeholder patienternes medicinoplysninger. Kvalitetsdata Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er under opbygning. Klinikernes arbejde med DDKM forventes at blive ret omfattende og de initiale resultater må i sig selv retfærdiggøre dette ressourcetræk. I modsætning til De Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser er DDKM overvejende proces- og strukturorienteret og der er ingen planlagt direkte kobling til resultatindikatorer. Når vi skal implementere DDKM i klinikernes arbejde, skal vi træde varsomt, så vi sikre os, at modellens anvendelse bliver en succes. Det betyder bl.a., at vi ikke kan acceptere, at DDKM tages i brug, før it-systemerne kan understøtte modellen. Modellen skal integreres i Sundheds-it løsningerne, så kvalitetsdata kun skal tastes en gang og vi undgår dobbeltregistrering. Validiteten og udnyttelsen af strukturerede data og resultatindikatorer i De Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser og NIP-projektet bør understøttes. Den elektroniske patient journal skal være andet en strøm til papir. Det er vigtigt, at der udvikles sundhedsfagligt indhold (SFI), som er opsamling og strukturering af klinisk viden til brug i EPJ. SFI kan hjælpe klinikeren med både at yde beslutningsstøtte, processtøtte og sikre en ensartet nødvendig dokumentation af konkrete, kliniske forhold. Gennem fælles standarder (for planer, aktiviteter, dokumentation mm.) er det målet at opnå en fælles klinisk rapportering, der skal være med til at sikre bedre arbejdsgange, højere kvalitet i behandling og forbedret effektivitet. Det er godt med flere forskellige former for beslutningsstøtte, men der skal ske en konkret afvejning af behandlingskvaliteten, uden at det bliver så omfangsrigt, at f.eks. advarsler, dokumentation osv. forekommer irrelevante og unødigt tidskrævende for klinikerne. SFI kræver dog en kontinuerlig vedligeholdelse med inddragelse af sundhedsfaglige eksperter for at være up to date. Det må forventes, at der i udviklingen af den nationale infrastruktur tages stilling til, hvorledes indberetning af kvalitetsdata kan integreres, så det kun skal indtastes én gang. Fælles journal Lægeforeningen vil gerne deltage i arbejdet med at udvikle den elektroniske patientjournal og ser under alle omstændigheder et behov for, at det sundhedsfaglige personale drøfter opbygning og anvendelse af journaloplysninger. I den udstrækning, at sundheds-it kan understøtte en fælles styring af journalinformationer, så skal vi benytte os af det. Men det skal samtidig være sagt, at de enkelte faggrupper har behov for kontekstafhængig adskillelse af oplysningerne, således at der på baggrund af de samlede registrerede oplysninger kan oprettes: en lægelig journal, en sygeplejejournal, informationer og tilsyn, f.eks. radiologiske fund, informationer til pårørende, hjemmeplejen, tidsafhængige sektorspecifikke oplysninger osv. Det bør samtidig være sådan, at den enkelte bruger selv kan tilpasse sine oplysninger som standardsøgninger, der kan gemmes, fremfindes og anvendes, når den sundhedsprofessionelle foretrækker det

12 Prioritering og konsolidering af eksisterende systemer I de regionale sundhedsvæsener findes en mangfoldighed af it-systemer, som er skabt af mange forskellige leverandører og som alle sigter mod at understøtte det kliniske arbejde. Hvis sundhedsvæsenets it-drift skal fungere under acceptable forhold, så er der behov for at foretage en prioritering af, hvilke systemer der i fremtiden skal finde anvendelse og understøtte de kliniske funktioner. Det være sig de epj-relaterede systemer, de parakliniske systemer, såvel som de systemer, der anvendes til at indsamle kvalitetsdata, ledelsesinformation m.v. Antallet af it-systemer bør reduceres og i sidste ende nærme sig en tilstand med et system per funktion. Der bør opstilles fælles accepterede, lægeligt begrundede kriterier på tværs af regioner og sektorer for, hvordan konsolideringen kan gennemføres. Det bør samtidig aftales, hvilke retningslinjer der skal gælde nationalt, og hvilke der først og fremmest skal gøres gældende på et regionalt plan. I lighed med revisionen af epj-relaterede systemer bør der skabes et aktuelt overblik over det resterende it-landskab. Hvilke aktører findes der, hvilke systemer er i drift og på hvilke betingelser? Revisionen skal evaluere brugbarheden i forhold til klinikernes arbejdsfunktioner og systemernes ydeevne, sikkerhed m.v. Bedømmelsen bør foretages af uafhængige aktører. På dette grundlag skal det afklares, hvilke systemer der kan/skal styres nationalt, regionalt, kommunalt eller lokalt. Øget anvendelse af telemedicin Telemedicin rummer stribevis af muligheder for at forbedre sundhedsvæsenets behandlingstilbud og ydelser. I dag kan en læge i en række tilfælde diagnosticere og behandle en patient som fysisk befinder sig et helt andet sted. Afstanden mellem patient og behandler bør i disse tilfælde ikke ses som en begrænsning, men nærmere som en mulighed for effektivt at udnytte de knappe, specialiserede ressourcer. Teknologisk er mulighederne næsten ubegrænsede. Vi kan simultant transmittere tovejs lyd-, data- og billedkommunikation (interaktiv video) med minimal forsinkelse. Ligeledes kan vi transmittere registreringer fra patienten som f.eks. elektrokardiogram (EKG), blodtryk, hjertelyd osv. Vi skal være bedre til at udvikle nye telemedicinske løsninger, men også til systematisk at installere og afprøve eksisterende telemedicinske sammenhænge. Et kendt eksempel på en telemedicinsk løsning er behandlingen af store blodpropper i hjertet (STEMI). Rundt i Danmark faxes der EKGoplysninger fra ambulancerne til hjertelæger, som kan vurdere, om der er grund til akut undersøgelse for blodprop i hjertets kranspulsåre og behandling af dette med ballonudvidelse. Fokus på udvikling af beslutningsstøttesystemer Kommunikationen mellem alt sundhedsfagligt personale skal understøttes af lettilgængelige og opdaterede fælles retningslinjer, referenceprogrammer m.v. Det kan bidrage væsentligt til en forbedret patientbehandling og kan understøtte accelererede og mere sammenhængende patientforløb. Der er en lang række nøgleinformationer (registre, klassifikationer og services), som skal være lettilgængelige for alle og altid skal være opdaterede. De skal kunne læses og anvendes af alle (større) itsystemer, herunder f.eks. også af websystemer, mailservere og administrative systemer. Det er selvsagt vigtigt, at alle informationer løbende opdateres. Det betyder, at beslutningsstøttesystemerne skal struktureres, så informationssøgning er overkommelig og overskuelig

13 En effektiv og konsekvent brug af referenceprogrammer/kliniske guidelines forudsætter således, at informationerne kan anvendes og udnyttes direkte i de systemer, som anvendes i dagligdagen i det kliniske arbejde (f.eks. parakliniske systemer eller en epj). Dvs. at beslutningsstøtten skal indgå integreret i it-systemerne så informationerne udnyttes netop, når man har brug for det! Fokus på uddannelse og anvendelse af sundheds-it Ved indførelse af nye it-systemer skal der afsættes den nødvendige tid og de nødvendige ressourcer til uddannelse og oplæring i anvendelse af sundheds-it. Der er også behov for, at der tages ledelsesmæssige og ressourcemæssige hensyn til, at en indkøringsperiode ofte er forbundet med en faldende effektivitet og et øget personaleforbrug, uanset om itsystemet på længere sigt kan hæve kvaliteten. Det er vigtigt at alt sundhedsfagligt personale forstår og accepterer, at en effektiv brug af it forudsætter uddannelse og oplæring og en gennemgribende holdningsændring. Udfordringen er f.eks., at selv relativt få medarbejdere kan svække brugen af it-systemer, hvis de ikke forstår eller accepterer, at systemet er nødvendigt, insisterer på anvendelse af parallelle papirbaserede systemer, eller hvis de ikke anvender systemet korrekt. Sundhedsfagligt personale må på den anden side kræve, at der findes et ordentligt it-oplæringsmiljø, inklusive folk med sufficiente pædagogiske kvalifikationer og at der tilsvarende findes en serviceminded it-support til assistance ved akutte problemer. Det skal gælde allerede fra den prægraduate uddannelse. Etablering af it-udviklingsmiljøer Den nationale it-strategi peger på, at der er behov for at skabe rum for udvikling, forsøg og afprøvning. Det er Lægeforeningen meget enig i, men vil samtidig understrege, at prioritering af nye ideer (såkaldte stifinderprojekter) forudsætter, at ideerne har et strategisk holdepunkt og dermed kan retfærdiggøres i forhold til den samlede strategi. Digital Sundhed bør varetage en nøglerolle i forhold til at koordinere nye udviklingsinitiativer. Samtidig bør de it-udviklingsmiljøer, som forsøges etableret i Danmark (f.eks. Skej-lab på Skejby Sygehus, eller it-hospitalet i Horsens) indgå aktivt i evaluering og monitoreringen af udviklingsprojekterne. Alle it-projekter skal afprøves, testes og kontrolleres inden de implementeres i klinikken. Det skal de etablerede udviklingsmiljøer også bidrage til, således at systemerne testes under realistiske kliniske forhold, dvs. test af arbejdsgange, systemintegration, således at hensynet til den kliniske dagligdag og behovene for fleksibilitet tilgodeses. En plan for nationale styring og koordinering (governance) Der er behov for en stærk national styring og koordinering. Det gælder både over for regionerne og kommunerne, men også i forhold til udviklingen af digitalisering i resten af den offentlige sektor. Den aktuelle nationale it-strategi for sundhedsvæsenet mangler en klar og dækkende hovedtidsplan (masterplan), som angiver, hvordan og hvornår strategiens målsætninger kan realiseres. Sundhedsvæsenets aktører skal således have en plan for, hvad der udvikles og styres nationalt, regionalt og lokalt

14 Masterplanen bør udarbejdes som en samlet plan for udvikling af sundheds-it og bør indeholde en fyldestgørende redegørelse for den organisatoriske forankring, for finansieringen samt i hvilken rækkefølge de enkelte projekter kan gennemføres. Det er vigtigt at sikre strukturer, som understøtter åbenhed og gennemsigtighed. Planen skal udarbejdes i en tæt dialog mellem staten, regioner og kommuner, leverandører, interesseorganisationer og faglige selskaber m.fl., så det sikres, at der opnås tilslutning til deltagelse og gennemførelse af strategiens handlingsplaner. Strukturreformen og regionsdannelsen må ikke medføre, at forbedringen af sundheds-it bremses. Digital Sundhed skal sikre, at alle aktører fastholdes og forpligtes til at arbejde mod større integration, standardisering og harmonisering af informationer og data. Lægeforeningen vil anbefale, at indsatsen rettes mod: En fælles infrastruktur på tværs af sundhedsvæsenet. En fælles journal med mulighed for at sortere og klassificere oplysninger ift. behov (f.eks. lægelige specialer, sundhedsfaglige personalegrupper, sektorspecifikke behov). Prioritering og konsolidering af eksisterende it-systemer. Øget anvendelse af telemedicin. Udvikling af beslutningsstøttesystemer. Uddannelse og anvendelse af sundheds-it. Etablering af udviklingsmiljøer. Styrket national styring og koordinering (governance)

15 Ordliste Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) Den danske Kvalitetsmodel for sundhedsvæsenet. DDKM er et fælles kvalitetsudviklings- og akkrediteringssystem for hele det danske sundhedsvæsen, der baseres på et fælles sæt af standarder og indikatorer. DDKM fokuserer på patientforløb på tværs af sundhedsvæsenets sektorer, imellem institutioner og internt i institutionerne. DDKM er obligatorisk og omfatter principielt alle udbydere af offentligt finansierede sundhedsydelser i Danmark (Sygehussektoren, den kommunale sundhedssektor, praksissektoren samt visse dele af den private sektor). Modellens udvikling og drift varetages af Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS). Link: Den Digitale Taskforce Enhed i Finansministeriet, oprettet i august 2001 for at fremme digital forvaltning som led i det såkaldte Projekt Digital Forvaltning. Den Digitale Taskforce beskæftiger ca. 20 medarbejdere, der er indstationeret fra en række ministerier og kommunale organisationer. Enheden er sammen med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ansvarlig for udbredelsen af digital forvaltning i den offentlige sektor i Danmark. Link: Digital Sundhed (SDSD) Tidligere kaldet "Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark". Organisation dannet i juni Digital Sundhed er et samarbejde mellem regeringen, regionerne og kommunerne. Bestyrelsen består af tre medlemmer fra staten, to medlemmer fra Danske Regioner og et medlem fra KL. Organisationens mål er gennem digitalisering af informationer i sundhedsvæsenet at give øget effektivitet, bedre sikkerhed og bedre muligheder for patienter og borgere. Link: Elektronisk Patient Journal (EPJ) Elektronisk patient journal. Samlebegreb for løsninger med elektronisk behandling af et eller flere af elementerne fra den klassiske papirbaserede patientjournal: En lang række forskellige it-systemer i det danske sundhedsvæsen skaber samlet set det, som rummes i betegnelsen "elektroniske patientjournaler". På sygehusene omfatter det it-systemer, som bl.a. giver adgang til notater, medicinoplysninger, behandlingsplaner og undersøgelsessvar om de enkelte patienter, og som ligeledes giver personalet elektronisk adgang til at planlægge og booke undersøgelser og få støtte til beslutninger. I det samlede sundhedsvæsen giver systemerne samtidig mulighed for, at sundhedspersonale og myndigheder hurtigt kan udveksle relevante informationer om patienterne på tværs af sundhedssektorer og geo

16 grafi (jf. Deloitte: Strategiske udviklingsveje for epj 2007). Det Fælles medicinkort Governance HL7 Det fælles medicinkort er et nationalt projekt, som sørger for at behandlere i sundhedssektoren får adgang til opdateret og relevant information om egne patienters aktuelle medicinering uanset hvor i landet behandleren og patienten befinder sig. Projektet involverer en lang række aktører fra sundhedssektoren herunder Lægemiddelstyrelsen, hjemmeplejen, privatpraktiserende læger og hospitaler. Overordnet styring og koordination. Essensen af information governance er: Implementering og styring af fælles regelsæt og kontrolmekanismer på tværs af virksomheden for behandlingen af dens informationsaktiver. Health Level Seven. En amerikansk udviklet standard for hvorledes man specificerer meddelelser med sundhedsfagligt og sundhedsadministrativt indhold (f.eks. afregning). HL7 indeholder en beskrivelse af det sundhedsfaglige domæne, men indeholder i sin nuværende form ikke en specifikation/standard for en EPJ. I Danmark benyttes HL7 i flere produkter f.eks. CSC's Clinical Suite. HL7 anvendes på internationalt plan af sundhedsvæsnet i blandt andet USA, Canada og i Storbritannien. Link: Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Sygehusejerne etablerede i 2002 en fælles databasepulje for at yde støtte til de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser og for at koordinere indsatsen for kvalitetsforbedringer i sundhedsvæsnet. Baggrunden for initiativet var at sikre en prioritering i forhold til at udvælge de sygdomsområder, der skal monitoreres ved hjælp af en klinisk kvalitetsdatabase. Registrering af data skal ske med udgangspunkt i det enkelte patientforløb og til at belyse og bidrage til forbedring af den samlede kvalitet eller dele af den samlede kvalitet af sundhedsvæsenets indsats og resultater for en afgrænset gruppe af patienter, og hvor mindst 90 % af den relevante patientpopulation i Danmark registreres. Link: Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) Etableret i 1999 i samarbejde med alle de daværende amter, H:S, Amtsrådsforeningen, Lægeforeningen, Dansk Medicinsk Selskab, Dansk Sygeplejeråd, De faglige sammenslutninger på sygeplejeområdet, Danske Fysioterapeuter mv., Ergoterapeutforeningen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen. Omhandler udvikling, afprøvning og implementering af indikatorer og standarder til vurdering af kvaliteten af sundhedsvæsenets kerneydelser (den sundhedsfaglige kvalitet). Link: Performance Performance angiver i hvor høj graf et system eller en komponent opnår

17 sine tiltænkte funktioner, og kan vel erstattes på dansk af ydeevne. SNOMED CT En omfattende klinisk terminologi, der beskriver det sundhedsfaglige domæne - dog overvejende indenfor diagnoser/kliniske fund og kliniske procedurer. Den er i vidt omfang indekseret (dvs søgbar) og kan anvendes i it-systemer. Der foreligger kun i begrænset omfang beskrivelser af hvorledes termerne i SNOMED CT med størst fordel anvendes f.eks. i et EPJ-system. Link: Sundhedsfagligt indhold (SFI) Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR) Sundhedsfagligt Indhold. Det fælles sundhedsfaglige indhold, som klinikerne kan benytte i den elektroniske patientjournal (EPJ). Sundhedsvæsenets organisationsregister. Et register hvor man kan registrere sundhedsvæsenets institutioner og organisatoriske enheder. Oprindeligt tænkt som en erstatning for den nuværende Sygehus/afdelingsklassifikation, men kan potentielt anvendes til at registrere alle institutioner/enheder i sundhedsvæsenet. Anvendes for tiden til at registrere institutioner og enheder på det kommunale område. Link: Sundterm Projekt initieret af Sundhedsstyrelsen, der varetager oversættelse og tilpasning af SNOMED CT til dansk. Link:

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

IT i sundhedssektoren

IT i sundhedssektoren Januar 2012 2 IT i sundhedssektoren Resume Denne analyse drejer sig om holdningen til elektroniske journaler i sundhedssystemet blandt de iteksperter, der er beskæftiget på områderne hospitalsbyggeri,

Læs mere

Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark. Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007

Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark. Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007 Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007 Organisation Dannet i Juni 2006 Aftale mellem regeringen, regionerne, kommunerne Bestyrelse 3:2:1 Budget

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 Regionerne er nået langt i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Og regionernes samarbejde omkring sundheds-it de sidste tre år viser, at vi indfrier

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om elektroniske patientjournaler på sygehusene

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 321 Offentligt

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 321 Offentligt Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 321 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Samråd om spørgsmål P Taletid: Ca. 20

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Under overskriften Tillid og personligt ansvar i Budgetaftalen 2013 indgår indsatsområdet Hensigtsmæssige Registreringer mere tid til patienten.

Under overskriften Tillid og personligt ansvar i Budgetaftalen 2013 indgår indsatsområdet Hensigtsmæssige Registreringer mere tid til patienten. Side 1 Hensigtsmæssige Registreringer mere tid til patienten Delrapportering til Regionsrådet. Under overskriften Tillid og personligt ansvar i Budgetaftalen 2013 indgår indsatsområdet Hensigtsmæssige

Læs mere

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde 7. Marts 2011 Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om elektroniske patientjournaler på sygehusene. Februar 2011

Beretning til Statsrevisorerne om elektroniske patientjournaler på sygehusene. Februar 2011 Beretning til Statsrevisorerne om elektroniske patientjournaler på sygehusene Februar 2011 BERETNING OM ELEKTRONISKE PATIENTJOURNALER PÅ SYGEHUSENE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion...

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Jonas Kroustrup og Boris Wortman fra hhv. Center for IT udvikling og Center for Produktion og Ledelse Teknologisk Institut og sundhedsområdet

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Strategi og vision for anskaffelsen. Lars Henrik Søfren, KIT Region Sjælland Mette Bomholt Klem, IMT Region Hovedstaden

Strategi og vision for anskaffelsen. Lars Henrik Søfren, KIT Region Sjælland Mette Bomholt Klem, IMT Region Hovedstaden Strategi og vision for anskaffelsen Lars Henrik Søfren, KIT Region Sjælland Mette Bomholt Klem, IMT Region Hovedstaden 2. December 2013 Hvordan er vores it-understøttelse i dag med reference til Accenture

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Region Hovedstaden. KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013

Region Hovedstaden. KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013 Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013 Hvorfor en kvalitetshandlingsplan? Formålet med kvalitetshandlingsplanen

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb August 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sammenhængende patientforløb (beretning nr.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Læs mere på www.locus.dk LOCUS VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Locus makes mobility easy! Det er vores vision og leveregel. Vi leverer

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

National IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007

National IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 National IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 National IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Maj 2003 Forord En målrettet og effektiv udnyttelse af den moderne

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Trondheim 22. september 2010 Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Disposition Præsentation Region Syddanmark Sundhedsdatanettet i Region Syddanmark IT-strategi for tværsektoriel sundhedskommunikation

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

EPJ implementeringsdrejebog fra Business Case til praktisk implementering. Region Nordjylland

EPJ implementeringsdrejebog fra Business Case til praktisk implementering. Region Nordjylland EPJ implementeringsdrejebog fra Business Case til praktisk implementering Region Nordjylland Agenda Metode til at udarbejde implementeringsdrejebogen Forankring af EPJ projektet i klinikken Kan det lade

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

E-sundhedsobservatorium, status på sundheds-it pejlemærker Dato: 12-10-2010 Per Guldbæk Larsen

E-sundhedsobservatorium, status på sundheds-it pejlemærker Dato: 12-10-2010 Per Guldbæk Larsen E-sundhedsobservatorium, status på sundheds-it pejlemærker Dato: 12-10-2010 Per Guldbæk Larsen 12-10-2010 2 Fælles pejlemærker Konsolideret EPJ/PAS landskab IT-understøttelse af præhospital indsats Den

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal pasient på nett 3. juni 2010 - Oslo Patientadgang til journaler Finn Klamer Finn Klamer Lægefaglig udviklingsrådgiver Speciallæge i almen medicin 3.

Læs mere

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Ekspertmøde om kvalitet i ældreomsorgen Stockholm, 30.september 2013 Carsten Engel, vicedirektør, IKAS, Danmark 1

Læs mere

22 initiativer i Digitalisering med effekt - national strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017

22 initiativer i Digitalisering med effekt - national strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017 14. juni 2013 22 initiativer i Digitalisering med effekt - national strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017 Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om en ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune Bilag 1 Strategi for digital forvaltning 2006-2009 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse 1 HØRSHOLM KOMMUNES IT-STRATEGI STRATEGI FOR DIGITAL FORVALTNING 2006-2009... 1 2 VISION... 1 3 PEJLEMÆRKER... 4

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Dato: 7. maj 2012 Sagsnummer: 1-42-64-0064-11 Initialer: lnsk 1. Baggrund Fremtidens bruger vil i højere grad inddrages og

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT 1. Ledelsesresumé I den fælleskommunale digitaliseringsplan indgår projekt vedr. Fælles Medicinkort (FMK), projekt 4.2. Det fælles

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Telemedicinske projekter og - driftsopgaver FAQ Generelle spørgsmål og svar

Telemedicinske projekter og - driftsopgaver FAQ Generelle spørgsmål og svar Telemedicinske projekter og - driftsopgaver FAQ Generelle spørgsmål og svar Definitioner Rekvirent: den, der er fysisk til stede, og som kontakter en anden, der ikke fysisk er til stede med henblik på

Læs mere

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune It med ny mening Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune Indhold Borgmesterens forord 3 Baggrund 4 Strategiens gyldighed og sammenhæng 5 Organisering af digitaliseringsarbejdet

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Tilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011

Tilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011 Tilsyn og Sundheds-it Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011 Sundheds-it Medicineringssystemer fx EPM FMK- fælles medicinkort EPJ-elektronisk patientjournal Prøve-svarssystemer,

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Indledning Overordnet skal medlemmerne af BPK drive forretning ud fra følgende værdisæt: Kvalitet og seriøsitet Troværdighed

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

NATIONAL STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆ SENET 2013-2017 FLEMMING CHRISTIANSEN SEKTORDIREKTØR NATIONAL SUNDHEDS-IT

NATIONAL STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆ SENET 2013-2017 FLEMMING CHRISTIANSEN SEKTORDIREKTØR NATIONAL SUNDHEDS-IT NATIONAL STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆ SENET 2013-2017 FLEMMING CHRISTIANSEN SEKTORDIREKTØR NATIONAL SUNDHEDS-IT NATIONAL SUNDHEDS-IT National Sundheds-it (NSI) har tre hovedopgaver: 1. FASTSÆ

Læs mere

Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi

Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi Jens Andersen Adm. direktør Region Sjælland Formand for RSI s styregruppe Sundheds-it: Mere i fokus end nogen sinde Myter om hvad der er godt, skidt og galt

Læs mere

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort Introduktion til Det Fælles Medicinkort Hvad er Fælles Medicinkort? Fælles Medicinkort (FMK) er en løsning, hvor alle borgere får et centralt opbevaret elektronisk medicinkort, der afspejler borgerens

Læs mere

NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015

NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015 NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015 1 Vision for fremtidens kvalitetsarbejde på sundhedsområdet Det er en hjørnesten i det danske velfærdssamfund, at vores fælles sundhedsvæsen

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere