Udgivet af Avlerforeningen af Danske Spiseløg Nr. 2 - december årgang DANSK LØGAVL

Transkript

1 Udgivet af Avlerforeningen af Danske Spiseløg Nr. 2 - december årgang DANSK LØGAVL

2 Dansk navn Latinsk navn Signum Løgskimmel Løgbladgråskimmel Peronospora destructor Botrytis squamosa Purpurskimmel Alternaria porri = Lav = Moderat = God = Meget god Crop Protection Jakob Skodborg Jensen Klaus Nielsen Sören Pagh Læs altid etiketten før brug! BASF er medlem af Dansk Planteværn.

3 DANSK LØGAVL Nr. 2 - dec årgang Medlemsblad for AVLERFORENINGEN AF DANSKE SPISELØG Formand: Gdr. Claus Hunsballe, Orebyvej 80, 4230 Skælskør Tlf Sekretær: Konsulent Peder Krogsgård, GartneriRådgivningen, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Tlf Mobil Fax pkl@vfl.dk Redaktør af»dansk Løgavl«: Konsulent Stig F. Nielsen, GartneriRådgivningen, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Århus N Tlf Mobil Fax sfn@vfl.dk Foreningens bestyrelse: Gdr. Claus Hunsballe, Orebyvej 80, 4230 Skælskør Tlf Mobil Gdr. Jens K. Kjeldahl,»Møllegård«, Landevejen 41, Nordby, 8305 Samsø Tlf Mobil Gdr. Hans Ingemann Nielsen, Maglehøjvej 24, Varpelev, 4652 Hårlev Tlf Mobil Brian Knudsen Frigårdsvej 5, 5871 Frørup Tlf Mobil Gdr. Lars Sten Pedersen, Husmandsvejen 41, 4913 Horslunde Tlf Mobil Forsidefoto: Meget vellykket etablering af økologiske planteløg ved Axel Månsson. (Foto: Joris Ursem, Bejo Zaaden Holland). ISSN Jule- og nytårshilsen 2010 har vist, hvor hurtigt tingene kan ændre sig. For et år siden opfordrede jeg til, at vi nøje skulle følge prisen på eksportmarkedet, da den viste pil opad. På daværende tidspunkt var prisen meget lav her i Danmark. Jeg tror dog, at ingen havde turdet håbe på, at prisen ville stige så meget, som den rent faktisk gjorde. Det viser kun hvor uforudsigeligt, det rent faktisk er med løg, men det viser også igen og igen, at det reelt er udlandet, der sætter prisen, og ikke hvad den interne konkurrence herhjemme får skudt prisen ned i. Prisen på løg har været fornuftig, og der ser i skrivende stund ud til, at der godt kunne blive en fornuftig pris på løg igen i denne sæson. Måske endda rigtig gode priser, da der mangler mange løg i Østeuropa. Sidste år havde vi en fornuftig vare på lager. I denne sæson tror jeg, vi har en meget forskelligartet kvalitet liggende. Så husk nu at tjekke jeres lager og følg løgene tæt, så der ikke kommer negative overraskelser! Løgene er mange steder håndteret meget våde, og det har aldrig været godt. Det gælder i særdeleshed i Holland og England. Efter min mening kan det være fornuftigt at gemme de gode løg. Har man nogen, der er lidt»uldne«, er det måske en god ide at levere dem nu, mens prisen trods alt er fornuftig. Hvordan det ellers ender med Grøn Vækst, behandling af jorden i efteråret før løgetablering, afgifter på pesticider, off-label, vandindvinding osv. kan blive lidt mere end spændende. Uanset udfaldet så vil der helt sikkert være nok forholde sig til, når man er løgavler. Der er ikke noget, der hedder, at vi»bare gør som sidste år«. Overskriften på årsmødet den 25. januar 2011 vil i øvrigt være»hvad skal vi med bønder? Vi kan jo få det hele i supermarkedet«. Kom og deltag i debatten med nogle af vores politikere. Løgavlerne i Sverige har i 2011 ingen ukrudtsmidler til løgdyrkning. De må end ikke bruge op af gammelt lager. Dermed er der lagt op til gevaldige omkostninger for de svenske løgavlere i forbindelse med ukrudtsbekæmpelsen. Det er den situation, vi har advaret i mod herhjemme, da det betyder en meget forringet konkurrenceevne og dermed en større import af løg. Det kan i første omgang være en fordel for Danmark, men vi står i værste fald i samme situation om ganske få år. Miljøminister Karen Ellemann (V) har lovet at se på, om der kan gøres noget for at hjælpe de små kulturer, så vi netop ikke blot importerer varerne i stedet for, og hvor de er behandlet med helt andre midler. Det er da i det mindste en positiv udmelding. Hermed vil jeg ønske alle en glædelig jul og et godt nytår. Claus Hunsballe Indhold Euronion Fokus på kvalitet, effektivitet og sporbarhed Ukrudtsmarkvandringen Sommerudflugten Der er masser af muligheder Demonstration af ny løghøster CTF-opdatering fra Tasmanien Nyheder fra Nickerson-Zwaan Nyt fra SeedCom Dansk Løgavl nr. 2 december

4 Euronion 2010 Det er aldrig sket tidligere, at så stor en del af den europæiske løghøst ikke har været bragt i hus, når det årlige Euronionmøde har været afholdt. Fra Holland forlød det, at kun 60 procent af høsten var i hus midt i oktober, og i alle de andre deltagende lande lå der stadig mellem 10 og 30 procent tilbage i markerne. TEKST OG FOTO: PEDER KROGSGÅRD GARTNERIRÅDGIVNINGEN PKL@VFL.DK Årets Euronionmøde foregik den oktober i England, nærmere bestemt i Luton. Ud over England var der deltagelse fra Holland, Tyskland, Frankrig, Spanien, Polen og os fra Danmark. I de enkelte landes præsentationer var det gennemgående tema ud over de vanskelige vejrforhold en række spørgsmål: Hvad sker der med prisen? Tør vi tro på, at det»høje prisniveau«holder? Hvad sker der efter nytår? Sikkert er det, at Østeuropa og Rusland ikke har løg nok, og hvis de køber, de løg de mangler, vil der blive mangel på løg i hele Europa. Derfor kan der forventes højere priser for især store løg af god kvalitet. Våd og ukrudtsfyldt løgmark i Holland. Foto: Euronion. Tabel 1. Løgproduktionen i EU (i tons). EU-15 er total for de gamle EU-lande. EU-10 er total for de nye EU-lande. EU-25 er summen for de to grupper *) EU Udvalgte lande: Holland Spanien Tyskland Frankrig UK Danmark Østrig EU Udvalgte lande: Polen Tjekkiet Ungarn EU *) Forventet I skrivende stund medio november mangler avlere over hele Europa stadig at få op til to procent af løghøsten i hus! Og fra Holland og Tyskland meldes om stort svind ved sortering. Årets konklusioner Løgproduktion 2010 i EU-25 anslås at nå op på t, 7,8 procent mindre end i 2009 (tabel 1). I Rusland forventes et meget lavt udbytte på grund af tørke. Der forventes kun at være ton til rådighed mod ton i 2009, altså en nedgang på 21 procent. Især i Holland og Polen, men også i England og Spanien, er de meget bekymrede for lagerholdbarheden efter de meget våde høstforhold. Mange løg har stået under vand i kortere eller længere perioder. Der er overhovedet ikke tvivl om, at størrelsen af løgene er meget mindre end normalt. I Holland er 60 procent af løgene < 60 millimeter. Generelt dårligere skalkvalitet og farve. Sent og koldt forår i hele Europa. Tør og varm juli der betød, at nogle løg indhentede noget af det tabte fra foråret, men samtidig betød stressede løg på grund af for lille vandoptagelse. Især fra Tyskland blev der vist, at det giver halsløg, og løg der bliver ved at gro efter høst. Ikke de store problemer med ukrudtsbekæmpelsen i foråret, men sen nyfremspiring gav alligevel ukrudtsfyldte arealer ved høst, forværret af den sene høst. Meget regnfuld august og september og forventet dårlig effekt af antergonbehandlingerne og vanskelige høstvilkår. I England havde de haft den koldeste august siden 1933 og den 3. vådeste nogen sinde. Ny teknologi til ukrudtsbekæmpelse. Også i England arbejder man med»robotukrudtsbekæmpelse«, blandt andet er Garfords lugerobot Robocrop InRow udviklet i England og er allerede købt af danske gartnere. Konsulent Nick Tillet fortalte i sit indlæg, at man er bange for restriktioner på brugen af plantebeskyttelsesmidler, og at plantebeskyttelsen på sigt også kan blive så 4 Dansk Løgavl nr. 2 december 2010

5 dyr, at avlerne er nød til at spare på midlerne og supplere med mekanisk bekæmpelse. Et andet tiltag, som ikke er så langt fremme, er punktsprøjtning, det vil sige at sensorer registrerer, hvor der er ukrudtsplanter, hvorefter en dyse giver et målrettet sprøjt lige på denne. De bedste resultater med punktsprøjtning i løg er opnået ved bekæmpelse af kartofler med Roundup, men også selektive midler kan bekæmpe tokimbladede ukrudtsarter ved visionsbestemt punktsprøjtning. Der skal bruges store dråber, og der kan p.t. ikke køres mere end 5 kilometer i timen. Der bliver også arbejdet med lagre ukrudtskortet ved hjælp af GPS. Pesticider Klaus Paaske, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Aarhus Universitet, fremlagde en opgørelse over nye godkendelser og mistede midler til anvendelse i løg i deltagerlandene. I Danmark har vi mistet mancozeb og ikke fået nogen nye godkendelser. Boxer fik off-label godkendelse sidste år. Tyskland har fået Antergon (maleinhydrazid) godkendt, og det er nu godkendt i alle landende undtagen Polen. Ethylen er kun godkendt i Holland og er under afprøvning i Tyskland og England. Stængelnematoder i løg Nematoder i løg er et stigende problem i England, fortalte konsulent David Norman. Nematoderne (Ditylenchus dipsaci) har mange værter både blandt kulturafgrøderne (bønner, lucerne, ærter, gulerødder, roer, havre, løg, porre, narcisser, jordbær, og kartofler) og blandt ukrudtsarterne (fuglegræs, burresnerre, pileurt, kamille, ærenpris, havre og snerle). I mangel af Tabel 2. Spirehæmmende midler. værtsplanter kan nematoderne ligge i dvale i helt op til 30 år. På grund af det stigende problem er der lavet forsøg med at finde den bedste måde at udtage jordprøver ved hjælp af GPS-stikprøver for at øge sikkerheden i risikovurderingen. Det har vist sig, at der skal tages mindst 25 prøver per hektar for at give en brugbar risikovurdering. Pneumatisk prøvetagning giver mere sikkert resultat og et højere niveau af nematoder end hånd prøvetagning. Land Aktivstof Anvendelse UK F ES NL DE PL DK Ethylen på lager Spirehæmning ( ) Maleinhydrazid Spirehæmning (Antergon) THE LAKES FARM Alastair Findlay og sønnenwilliam, der er medejer af virksomheden, fortæller om lageret. Der er taget jordprøver på hektar i England, og heraf er de 140 hektar (2 pct.) fundet uegnet til løgdyrkning. Næste step er at udvikle metoder til bestemmelse af andre fritlevende nematoder for eksempel Pratylenchus spp. (ødelægger rødderne), Tylenchorhynchus spp. (væksthæmmende), Helicotylenchus spp. (spiralnematoder) og Meloidogyne spp. (rodgallenematoder). Sidstnævnte er mere aktuelle i Danmark. Problemet er, at skadetærskelniveauet ikke er defineret, så prøverne siger ikke noget. Der vil også blive igangsat forsøg med bekæmpelse af nematoderne med nematocider og biopesticider. The Lakes Farm Udover selve mødet var der også Dansk Løgavl nr. 2 december

6 arrangeret ekskursioner til to spændende bedrifter. Ejeren af The Lakes Farm, Alastair Findlay, deltager selv i Euronion møderne hvert år. Han er en dygtig løgavler, der selv forædler nye sorter, blandt andet røde løg til McDonald s, hvor kravet er kæmpe store løg, der ikke er dobbeltløg. Desuden prøver han at indbygge tørkeresistens i løgsorterne. I sin produktion af løg bruger han 70 procent egne sorter. Det er ikke noget, der kommer af sig selv, det tager op til 18 år at fremavle en hybridsort! Virksomheden producerer ton sætteløg og ton såløg Sæsonen 2010 har været vanskelig. Jorden, hvor løgene dyrkes, er meget svær, og det er en udfordring at lave et godt såbed. Der efterårspløjes meget tidligt om efteråret. Helt fra starten var der problemer med dårlig jordstruktur og et koldt forår. Senere blev det tørt, og The Lakes Farm ligger i et ekstra tørt område. Til slut gav vejret store problemer under høsten, men heldigvis var de godt med og afsluttede hjemkørslen den 22. september, inden regnen rigtig satte ind. Løgene bliver tørret ved 28 C, hvilket er godt til de røde løg og giver en god skalkvalitet. Efter tørring sænkes temperaturen med 0,5 C per dag til lagertemperaturen på 0,5 C. De anvender derudover ethylen og CA (kontrolleret atmosfære). Sønnen William pointerer, at løgene skal være rene ved indlagring, for at luften kommer ud i hjørnerne af kasserne. Der anvendes en Asa-Lift frilægger, der frilægger tre bede ad gangen, og løgene bliver læsset med en Grimme læsser. Lodge Farm Driftsleder Poul Cripsey, Lodge Farm, fortalte om bedriften, hvor de dyrker 150 hektar løg, der lagres på almindeligt lager, kølelager og CA-lager. Der kan anvendes ethylen. LODGE FARM Driftsleder Poul Cripsey (th.) tager imod gruppen, herunder Frank Adamicki fra Polen (i midten) og David O Connor (primus motor i Euronion). EGEN FORÆDLING Claus Hunsballe ser på sortsudvalget, hvor Alastair Findlays egne forædlinger indgår med 70 procent. De har både sandjord og klæg jord. Store problemer med jordstruktur har gjort, at de er gået i gang med at anvende faste kørespor ved hjælp af GPS. Deres beregninger viser, at der køres over jorden 117 procent, hvis der køres traditionelt uden faste kørespor. For at kunne ramme de samme spor bruger de systemet GNSS med fast base og signaler fra satellit. Nøjagtigheden er to centimeter. Det har været en udfordring at få sporvidderne til at passe sammen. Løgsåmaskinen er 5,49 meter bred, og løgene sås i tre bede à otte rækker. Sprøjten er 27,5 meter bred. Frilæggeren lægger tre bede sammen til to rækker, og løghøsteren har en sporvidde på 2,73 m, så det passer sammen. Der er et støttehjul på løglæsseren, som de ikke har kunnet få til at passe ind i systemet. Alle arealer stenstrenglægges, og Poul Cripsey arbejder efter mottoet:»hvis det ikke er godt nok til haven, er det heller ikke godt nok til gården (landbrugsjorden)«. 6 Dansk Løgavl nr. 2 december 2010

7 PROFESSIONELLE SORTER TIL PROFESSIONELLE AVLERE! Rolex F1: Meget tidlig sort. Højt udbytte af runde pæne løg. Skallen er gulbrun. Pakkes og afsættes straks efter stikløgene. Kan dog lagres til jul. Bughatti F1: Middeltidlig sort med meget stærk skal. Bughatti lagre godt. Storfaldende og meget højt udbytte. Høj tørstofindhold giver et hårdt og fast løg. Bughatti ligger i top i Öland forsøgene og tegner meget lovende. Bingo: Gul åbenpollineret løg som giver godt udbytte og er sund. God skal og lagerholdbarhed. Bør prøves 2010! Arenal F1: Middelsen sort, tidlighed som Bristol, men med meget fine lagringsegenskaber. Faste fine løg med god skal. Meget anvendelig for langtidslagring. Spire utrolig sent efter lagring! Meget fine lagringsresultater fra udlandet. Profit F1: Middeltidlig løg som forener tidlig afgroning, stort udbytte og gode lageregenskaber. I England har man set, at Profit har høj tolerance overfor løgskimmel. Flotte resultater fra praktisk dyrkning. Kamal F1: Rødløg, meget ensartet sort som kan erstatte Red Baron. Tyndere hals og betydelig bedre indvendig farve. Sort Tidlighed, Udbytte, Skalkvalitet Lagring dage relativ 9 = bedst 9 = bedst Rolex Bughatti Profit Arenal Bingo STIKLØG: Cupido F1: Tidlig sort, som både kan bundtes og høstes til tørrede løg. Giver højt udbytte af faste runde løg. Hør nærmere om kvalitet og priser! Interesseret i flotte løg - og stort udbytte til 2011? Kontakt: Poul Erik Ølgaard Tlf: pe.oelgaard@olssonsfro.se Dansk Løgavl nr. 2 december

8 Fokus på kvalitet, effektivitet og sporbarhed Det var store forhold 27 avlere og konsulenter oplevede i England: De tre besøgte virksomheder producerer og pakker tilsammen tre gange så mange løg, som der bliver produceret i Danmark! Nogle nøgleord for virksomhederne er produktudvikling, nyheder, bredt sortiment, kvalitet og sporbarhed. TEKST: MALGORZATA KEPLER, GARTNERIRÅDGIVNINGEN, LIS JESPERSEN, SEEDCOM OG STEEN MØLLER MADSEN, NICKERSON-ZWAAN I de første dage af maj 2010 var Avlerforeningen af Danske Spiseløg på inspirationstur til England. Formålet med turen var at besøge udvalgte pakkerier og producenter af løg for at se og høre om andre og nye måder at levere løg på. Vi hørte om de engelske forbrugeres krav til løg, og om hvordan engelske løgproducenter imødekommer de krav, som deres kunder stiller til produkterne. Nogle englændere er lidt anderledes, om ikke mere kræsne, når det kommer til køb af grønsager, end danskere er. Der findes kunder, som køber løg, fordi de skal lave mad, som skal være billig. Og der findes kunder, der betragter løg som en»luksusvare«og gerne betaler ekstra for et produkt, der ikke er kun af den bedste kvalitet, men også har en form for added value eksempelvis afskallede løg klar til brug, som man næsten kan lægge direkte på salaten uden at få beskidte hænder. Med baggrund i kundegruppens størrelse og variation er produktio- MOULTON BULB CO. LTD. I dag er Moulton Bulb Co. Ltd. en af de største løgpakkerier i Storbritannien med kapacitet på tons løg årlig. På billedet direktør Robert Oldershaw Jr. (i midten). Foto: Malgorzata Kepler. PEELED ONIONS Nyheder er en vigtigt del af Moulton Bulb Co. Ltd. s strategi, og derfor har de blandt andet introduceret et skalfrit løg (Peeled). Produktet leveres eksklusivt til Waitrose-butikkerne. Foto: Dorrit Andersen. 8 Dansk Løgavl nr. 2 december 2010

9 nen i stor skala, og sortimentet er bredt. ROBOTTER Robotter udfører krævende arbejde, som for eksempel stakning af bokse med løg, frasortering af ikke-salgbare løg osv. Foto: Dorrit Andersen. Moulton Bulb Co. Ltd. Vores første besøgssted var Moulton Bulb Co. Ltd., der ligger i Lincolnshire. Firmaet blev etableret i 1948 af brødrene Oldershaw med det formål at sælge tulipan- og påskeliljeløg, men i 1979 begyndte virksomheden at pakke løg til konsum. Nu har virksomheden udviklet sig til et af Englands største løgpakkerier, og de kan pakke op til ton om ugen eller tæt på ton om året. Virksomheden har en bred vifte af produkter: Almindelige gule og røde løg, samt hvidløg og skalotteløg, komplementeret af nicheprodukter som hvide løg, søde løg og friske grønne hvidløg. Moulton Bulb pakker også økologiske løg, skalotteløg og hvidløg på mindre, separate linier. Nyheder er en vigtig del af Moulton Bulb Co. Ltd. s strategi, og derfor har de blandt andet introduceret et skalfrit løg (peeled onion). Produktet bliver leveret eksklusivt til kæden Waitrose. Produktet ligger i 500 gram pakker og er uden de yderste løgskæl, men med halsen og løgkagen. Løget er nemt at arbejde med i køkkenet og mindsker mængden af affald i husholdningen. Prisen er naturligvis tilpasset produktets bearbejdningsgrad.»supasweet«-løget er et andet eksempel på et nyt produkt fra Moulton Bulb Co. Ltd. Dette løg er meget populært i USA og blev introduceret i England af F. B. Parrish and Son. Denne type løg er meget mildt i smagen, og øjnene løber ikke i vand, når det snittes. Virksomheden har selv en produktion på ton løg om året, mens resten af produktionen bliver leveret af cirka 40 avlere på forskellige former for kontrakter. Nogle avlere har årlige kontrakter, hvor de er bundet til en bestemt mængde, leveringstid og pris. Andre har blot aftale om at levere en bestemt mængde. Der er høje kvalitetskrav til avlerne: Hvis ikke løgene lever op til standarden, bliver løgene afvist eller prisen reduceret. De cirka 40 avlere dyrker i alt mere end 800 ha i områderne Lincolnshire, Norfolk, Cambridgeshire og Suffolk, hvor noget af Englands bedste jord til løgavl findes. Det faktum, at man råder over så stort et område, gør, at Moulton Bulb har stor fleksibilitet med hensyn til høstdatoer og dyrkning af forskellige sorter. Udseende før smag For det engelske marked er løgenes udseende meget vigtigt vigtigere end smagen. Løgene bliver derfor kørt direkte ind på lager til tørring efter løftning i marken. Det fugtige engelske klima er ikke optimalt for skalkvaliteten, og derfor lader man ikke løgene ligge og vejre på marken. Det betyder, at løgene kommer ind både grønne og våde, hvilket sætter store krav til effektiv tørring. Moulton Bulb råder over et tons kølelager og et tons CA-lager (Controlled Atmosphere). Sidstnævnte benyttes især til de produkter med højest værdi, da der er forholdsvis KVALITETSKONTROL Regulær kvalitetskontrol udført af en gruppe udvalgte medarbejdere (Quality Assurance team) sikrer konsistent kontrol og kvalitet af alle produkter. Foto: Malgorzata Kepler. Dansk Løgavl nr. 2 december

10 HYGGELIG SNAK På turen var der god tid og mulighed for at få en hyggelig og uformel snak, her sammen med Jonathan Tole, Business Unit Director fra Rustler Produce Ltd. Foto: Malgorzata Kepler. store udgifter forbundet med denne type lagring. Nogen gange kan det endda være billigere at importere løg, end at have dem på lager med kontrolleret atmosfære, og af samme grund har Moulton Bulb en business-to-business relation i Chile. Et nyt lager til tre tonskasser var næsten klar til brug. Richard Flach fra FLR Cropdrying og konsulent David O Connor, Allium & Brassica Centre Ltd. fortalte om vigtigheden af god tørring og lagring af højværdiprodukter. Moulton Bulb er i stand til at pakke og levere engelsk producerede løg næsten året rundt. Der er meget fokus på kvalitet, effektivitet og sporbarhed. Alle produkterne hos Moulton Bulb Co. Ltd. er under skarp kontrol og opsyn; produkterne kan eksempelvis spores tilbage til dyrkningsstedet. Regulær kvalitetskontrol, udført af en gruppe udvalgte medarbejdere (Quality Assurance team), sikrer konsistent kontrol og kvalitet af alle produkter. For at kunne pakke og levere god kvalitet forsøger virksomheden hele tiden at modernisere og automatisere produktionen. Der findes touch-screen PCere både i pakkehallerne og på lagrene, hvor kvalitetssikringsmedarbejdere sørger for at udføre kontrol på alle produkter både ind- og udgangskontrol. Desuden findes automatiserede pakkelinier med stor kapacitet ( ton/dag), hvor robotter pakker kasserne på paller. Manuelt arbejde foregår under meget stramme sikkerheds- og hygiejneregler. God ventilation og udsugning muliggør arbejde uden skadeligt og ubehageligt støv og snavs i luften. Fleksibilitet synes at være højt prioriteret hos denne meget specialiserede løgleverandør, idet mange pakkelinier og emballagekombinationer var til stede. Et spændende besøg hos en stor, kundeorienteret og meget serviceminded løgleverandør. Rustler Produce Ltd. Rustler Produce Ltd. er en del af Produce World Group, som er en kundefokuseret virksomhed. Firmaet ligger i Orton Northgate, Peterborough, og leverer løg eksklusivt til Sainsbury-butikker i England, men også til mange lande i det øvrige Europa. Rustler Produce Ltd. samarbejder tæt med landmænd i England og rundt om i verden, hvorved firmaet kan garantere leverance af løg hele året. Virksomheden satser målrettet på innovation og teknologiudnyttelse netop på disse punkter regnes Rustler Produce Ltd. som en af verdens førende virksomheder indenfor løgdistribution. I deres pakkeri bruger virksomheden, som de eneste i England, et optisk sorteringsanlæg samt elektroniske vægtsorteringsmaskiner. De har introduceret l oignon Rosé de Roscoff, et rosafarvet løg fra Roscoff i Bretagne i Frankrig, og søde løg til detailsalg på det engelske marked, samt»shallot strings«, det vil sige flettede ranker af skalotteløg, som bliver brugt til pynt og bibringer de engelske huse det meget yndede»countrylike look«. P. G. Rix Farms John Rix (managing director) gennemgik farmens historie, der startede med grønsagsproduktion i Indtil da havde farmen været kvægfarm. P. G. Rix er kendt for»simplistic ways of working«, det vil sige meget traditionelt og uden store investeringer i nyeste teknologi»we have no fancy people«. De begyndte at dyrke løg i Af de hektar bliver der dyrket 350 hektar med løg, hvoraf 120 hektar er stikløg. Desuden dyrker de kartofler på 360 hektar, og på det resterende areal sukkerroer, byg, hvede, græs, rødbeder og bønner. Cirka 150 hektar er udlagt som brak. Personalet består af 10 fuldtidsansatte og 20 studenter om sommeren. Jorden på farmen er meget varierende, og de kan vande fra 11 vandreservoirer, der bliver fyldt i løbet af vinteren fra floden Stir. De har licens til næsten mio. liter! Efter en guidet tur rundt i den velfungerende virksomhed, hvor man pakkede løg på seks linier, kørte vi rundt i det smukke og kolde engelske landskab for at se på løgmarker.tidligere blev der produceret meget frugt i området, og en 10 Dansk Løgavl nr. 2 december 2010

11 fjerdedel af de hektar, der bliver dyrket i dag, var tidligere frugtplantage. Arealet med æbler og pærer i området er nu reduceret betydeligt. P. G. Rix Farms P.G. Rix s primære aktivitet i dag er produktion af løg (350 ha), men også andre grønsager og landbrugsafgrøder (over ha). I midten ses farm manager NickWalker, som delte ud af de praktiske erfaringer. Foto: Malgorzata Kepler. Nematoder et problem I år blev de første Jagro stikløg sat den 9. marts, hvilket er meget senere end normalt, hvor man satser på at lægge løgene omkring 1. februar. Såløgene er oftest i jorden inden 1. marts. Nematoder kan være et problem, hvorfor man benytter Vydate granulat ved såningen. Ukrudt bekæmpes med Stomp, Totril, Ramrod og Pyramin. Der benyttes ikke startgødning, men der gødes tre gange med 40 kilo N. Det blev desuden nævnt, at snegle kan være et problem. Løg til langtidslagring behandles med maleinhydrazid og bliver opbevaret på ethylen-lager. Derved opnås stor sikkerhed for, at løgene ikke spirer. De pakker løg 364 dage om året og leverer tons til Tesco. Salget af stikløg starter 1. august, og de benytter egne løg indtil tredje uge af juni. Derefter importerer og pakker de new zealandske løg. Løgene tørres efter høst i dage ved 28 C, men blot i timer i 2009, på grund af de særlig gode vilkår, løgene blev høstet under. Temperaturen sænkes 0,5 C dagligt, indtil man når 24 C. Dernæst sænkes temperaturen med cirka en 1 C om dagen, til man når 0 C omkring den 1. oktober. Inden længe bliver et nyt lager taget i brug, hvor der benyttes kilo containere. Det var en meget inspirerende tur med mange gode oplevelser, både faglige og sociale. På turen var der tid til lære meget nyt, men også til at få en god snak med kollegaer, producenter og samarbejdspartnere. Afslutningsvis vil vi takke Avlerforeningen af Danske Spiseløg samt ikke mindst sponsorerne SeedCom, Nickerson-Zwaan, GASA Odense Frugt-Grønt A.m.b.A. og GASA NORD GRØNT for en hyggelig og udbytterig tur. Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby ApS admin@bk-pack.dk Tlf.: Fax: Emballagenet Netsække med og uden snøre Netsække med banderole Netsække i ruller Sygarn Lukketråd til ethvert formål... Etiketter, mærkninger KVALITETSNET Kontakt os og få et tilbud Dansk Løgavl nr. 2 december

12 Ukrudtsmarkvandringen 2010 Torup Bakkegård & Orelund I/S ved Claus og Jacob Jacobsen er en spændende alsidig virksomhed med en række specialafgrøder som asparges, plukærter, jordbær, sødkirsebær og løg, der i højsæsonen kræver op til 250 ansatte. TEKST OG FOTO: STIG F. NIELSEN GARTNERIRÅDGIVNINGEN SFN@VFL.DK Jacob og Claus Jacobsen tog den 27. maj imod godt 55 interesserede løgavlere og konsulenter på gårdspladsen på Torup Bakkegård. Begge brødre var ved godt mod og virkede udad til som om de havde god tid. Sæsonen 2010 var også forsinket i to uger i forhold til i 2009, så plukningen af de første ærter og jordbær skulle først til at begynde i den kommende weekend den maj. Når det først går løs på Torup Bakkegård & Orelund I/S, er der gang i op til 250 medarbejdere, der stikker asparges på 23 hektar og plukker ærter på 130 hektar og jordbær på 15 hektar. Så i højsæsonen er der nok at se til. CLAUS OG JACOB JACOBSEN. Nye faciliteter Indtil nu er jordbær, ærter og asparges blevet pakket på Torup Bakkegård, hvor det efterhånden kniber med pladsen og faciliteter. Der er for eksempel ikke en læsserampe. Løgene bliver sorteret og pakket på Orelund. I løbet af 2010 bliver der opført en 1300 kvadratmeter stor isoleret lade på Torup Bakkegård med tre kølerum på i alt 400 kvadratmeter, hvor hver enkelt rum kan køre med forskellig temperatur. Over kølerummene er NYE FACILITETER I 2010 er der opført en 1300 kvadratmeter stor isoleret lade på Torup Bakkegård med tre kølerum. Laden skal bruges til pakning af ærter og jordbær om sommeren og til tørring og opbevaring af løg i kasser om vinteren. loftet konstrueret således, at de kan opbevare emballage, som fylder utrolig meget. Laden skal bruges til pakning af ærter og jordbær om sommeren og til tørring og opbevaring af løg i kasser om vinteren, så på sigt bliver løgpakkeriet flyttet herover. Langsom start I alle løgmarker bliver der nedfældet mink-, kvæg- eller svinegylle i februar måned, hvorefter jorden bliver pløjet. På den måde ligger gyllen nede i 10 centimeter dybde og giver på den måde en hurtigere virkning. Den efterfølgende jordbehandling foregår med en almindelig forårsharve eller en stenstreng nedlægningsfræser, som de ikke kører ret dybt med. I afgrøden gødskes med handelsgødning. I såløgene bliver der udsået 60 kilo korn per hektar for at forebygge sandflugt på de lette jorder. Kornet bliver enten spredt med en gødningsspreder eller sået med en rotorharve, hvor der bliver laver såbed i samme omgang. Peder Krogsgård gør opmærksom på, at 12 Dansk Løgavl nr. 2 december 2010

13 Ukrudtsmidler til løg Efter en god sandwich, som blev nydt i folkestuen på Orelund, gav Peter Hartvig, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Aarhus Universitet, en orientering om situationen omkring ukrudtsmidler til løg herunder årets forsøg. Men først ville Peter gerne lige høre, hvordan det var gået med brugen af Boxer i år. Man har ikke kunnet se forskel på, om man brugte 4 liter Stomp eller 2 liter Stomp + 2 liter Boxer, fastslår Peder Krogsgård. Men vi har generelt også haft ekstrem god effekt i år. Vi har kun set skader på let jord og ved høje doseringer, 5 til 6 liter. Så der gælder de samme forbehold ved anvendelsen af de to midler. Peter Hartvig opfordrede til, at man afprøver Boxer som bladmiddel, specielt hvis man har ukrudtsarter som burresnerre, græsser, natskygge, vortemælk og ærenpris. Har man disse ukrudtsarter, er det god fornuft at prøve Boxer i et begrænset areal. Prøv 1 liter, prøv to liter, og prøv blanding med Totril eller Fenix. Årets afprøvninger Årets forsøg kan dels op i tre grupper: Firmaafprøvning Afprøvning i Sverige Screening af nye midler De nye cut-off regler i EU kommer højst sandsynligt til at betyde, at Stomp og Totril vil forsvinde i hele EU indenfor fem år. Der er p.t. nogle usikkerheder omkring kriterierne vedrørende definition af hormonforstyrrende effekt, hvilket specielt har betydning for Totril. Alle regner med, at begge midler udgår. BASF arbejder med en ny slow-release formulering af Stomp, som de regner med kan blive godkendt. I Sverige forsvinder de to midler efter denne sæson, så de er meget pressede for at finde nye alternative løsninger. Derfor bliver der arbejdet med to tidshorisonter for henholdsvis Danmark og Sverige. Uanset hvad der sker, så er det kærkomment, at vi får flere ukrudtsmidler ind, uanset om de to midler forsvinder eller ej, sagde Peter Hartvig. Det er rimelig sikkert, at vi får flere midler. Manglen på ukrudtsmidler er et fælles europæisk problem, så der er grund til optimisme. Følgende midler er under afprøvning: Kort tidshorisont Bentason (Fx Fighter 480): Ikke nyt at anvende det i løg. Har været tilladt som off-label i Holland og Belgien i en række år. BASF er tilbageholdende, da midlet kan skade løgene ret kraftigt. Er god til kamille. Fluroxypyr (fx Starane): Man arbejder i England og Norge på off-label godkendelse, og midlet bliver anvendt i Australien. Særdeles god mod burresnerre og spildkartofler. Længere tidshorisont Bromoxynil: Søsterpræparat til Totril (ioxynil). De minder om hinanden og kan det samme, men bromoxynil er mere aggressiv overfor løgene. Der findes off-label godkendelse i Tyskland, men data herfra kan ikke bruges. To forsøg i år. Blandingsprodukt fra Bayer med bl.a. aclonifen (Fenix). Udsigten til at midlet bliver godkendt i Danmark er ikke så stor, men måske en lille chance i en lav dosering. Virkelig godt ukrudtsmiddel. Ethofumesat (fx Nortron): Fornuftige resultater i tidligere afprøvning. Bruges i Australien, men i meget højere doseringer end aktuelt i Danmark. Interessant som blandingspartner til nogle af de andre produkter. Metamitron (fx Goltix): P.t. ikke firmaopbakning til afprøvning. Afprøves også i gulerødder. Phenmedipham + desmedipham (fx Betanal Power): Phenmedipham prøvet i løg tidligere. Afprøvning i år med to strategier: Nordisk model med fire gange sprøjtning med forholdsvis lav dosering og sydeuropæisk model med to gange sprøjtning. Ser fornuftigt ud med 4 x 0,25 l. Dansk Løgavl nr. 2 december

14 STIKLØG Claus Jacobsen fortalte om løgproduktionen, mens Peder Krogsgård gav en orientering om et demonstrationsprojket omkring sensorer til at bestemme jordens vandindhold. kornet skal sprøjtes væk, inden det tager overhånd og konkurrerer om vand og næring. Den første løgmark var med stikløg. For 10 år siden havde der været asparges i marken, hvilket den stadigvæk bar præg af både i form af vækstreduktion, men også gamle rodstumper, der slæber i redskaberne. Peder Kroggård mente, at jordens lave reaktionstal kunne være en forklaring på den dårlige vækst, men at også andre ting kan spille ind. Løgene var lagt den 20. marts, hvilket er senere end normalt. Sorten Troy havde meget svært ved at komme i gang, mens Forum, Red Baron, Centurion og Hightech var i god vækst. Der var lagt Stomp, Boxer og Fenix ud, og der var behandlet fire gange med Totril i forskellige doseringer. Marken skal have Aramo nu, og så er der pletvis behov for håndlugning af kamille. Peter Krogsgård var overbevist om, at der var styr på ukrudtet i denne mark. En rundspørge om brug af fiberdug i stikløg viste, at det tilsyneladende ingen virkning har udover at give en større top. Demonstrationsprojekt Virksomheden er i 2010 med i et demonstrationsprojekt, hvor GartneriRådgivningen demonstrerer og sammenligner to forskellige typer sensorer til at bestemme jordens vandindhold: En mobil håndholdt TDR-sensor med 20 centimeter lange prober og et stationært anlæg med ECH2O-sensorer. Sidstnævnte, som er på størrelse med et kreditkort og er placeret i tre forskellige dybder, kan via en radiosender sende data tre til fire kilometer væk. Data modtages på en computer med software, der kan behandle data og præsentere dem i illustrative kurver. Over længere afstande kan data sendes videre via mobilnettets GPRS-sender. Sensorerne er placeret i stikløgmarken samt i to jordbærmarker. Indtil videre viser erfaringerne med brugen, at man skal påbegynde vandingen tidligere, end man havde regnet med, og at jordbær bruger overraskende meget vand. Mark med udfordringer I en af markerne, som var sået 10. april, havde der aldrig været løg før, og selvom Claus vidste, at der lå nogle ukrudtsmæssige udfordringer i marken, var han ikke klar over, at de var så store: Snerlepileurt, fliget brøndsel, lægejordrøg, hundepersille og en masse natskygger på vej. Strategien er 3 liter Stomp og Roundup før fremspiring. Derudover er marken sprøjtet med Reglone, da de 10 procent første løg var oppe, hvilket har givet svidninger og enkelte planter er døde, men dem der overlever tager varig skade. Efterfølgende er der fulgt op med Totril. 14 Dansk Løgavl nr. 2 december 2010

15 Peter Hartvig anbefalede, at de fortsatte med Totril for senere at supplere med Fenix, som man dog skal være forsigtigt med, specielt når det er så koldt, som det er lige p.t. Peder Krogsgård fortalte om, at der flere steder havde været så koldt, at løgene simpelthen var døde. Løg som er stressede at sandflugt, nematoder og lignende, tåler ikke modgang, og når de får kulde, dør de. Så døde løg behøver ikke nødvendigvis at være sprøjteskader. De løg, som blev sået tidligst, er dem som ser ud til at klare sig bedst, mens dem så er sået 14 dage efter påske ikke kommer ud at stedet. Tiden går hurtigt, når man er i godt selskab, og markvandringen slutter af med et kort kig ind i løgpakkeriet på Orelund. Frokosten blev indtaget i folkestuen, og dagen sluttede af med indlæg af Peter Hartvig. Avlerforeningen af Danske Spiseløg vil gerne sige tak til besøgsværterne Jacob og Claus Jacobsen, Torup Bakkegård & Orelund I/S, samt til Bayer CropScience ved Kirsten Friis, som var sponsor for sandwich og drikkevarer. F A K T A Torup Bakkegård & Orelund I/S Driftsfællesskabet, som drives af Claus B. Jacobsen og Jacob B. Jacobsen, blev dannet pr. 1. januar Derudover driver Jacob J. B. J. Forstplanteskole (14 ha, 3 mio. planter). Sammen med en tredje part, Anders Jeppesen, driver de en svineproduktion og et svineproduktionsselskab. Pr. 1. maj 2010 har de overtaget Planteskolen Lillemark fra Hedeselskabet på en treårig lejeaftale. De store allé-træer, fra seks til 30 centimeter stammediameter, skal sælges indenfor de næste tre år. Markplan 2010: Afgrøder Hektar Ærter 130 Løg 60 Asparges 23 Jordbær 15 + nyetablering Sødkirsebær Spinatfrø, raps, korn I alt 360 Ansatte: 250 i højsæsonen, primært fra Slovakiet. Afsætning: Ærter, jordbær og asparges via Danske Frugtavlere. Derudover afsætter de selv via Grønttorvet, supermarkeder, restauranter og i aspargessæsonen via gårdbutikken. Arbejder på at blive GlobalGAP-certificeret i Seminis Løg Nye gode sorter til det danske marked. Sunnito Mere info ring till: Seminis, Ivan Brendstrup Tidlig: BARITO F1, kan lagres til nytår. Storfalden. Wiebulls Horto, Geert Lodberg Middeltidlig: PREMITO F1, kan lagres til marts. Få halsløg. Hovedsæson: SUNNITO F1, fint rundt løg, som kan lagres til april. Sen: BENNITO F1, rundt storfaldent løg, som kan lagres til maj-juni. eller Danske sætteløg kontakt Geert Lodberg Monsanto Holland BV. MONSANTO HOLLAND BV. All rights reserved. 02/2010 Dansk Løgavl nr. 2 december

16 Hybing F1 Meget tidlig Rijnsburgerhybrid. Tidligere moden end Summit F1. Flot rundt gyldent løg. Giver et stort udbytte, men anbefales ikke til langtidslagring Fås også økologisk. SeedComs hovedsorter i løg 2011 Hyfort F1 Tidlig Rijnsburgerhybrid med et godt rodsystem og et stærkt løv. Tidlighed som Summit F1. Faste runde løg, kombineret med en attraktiv gul skalfarve er kendetegn for Hyfort F1. Tidlig afgroning og en førsteklasses skalkvalitet. Hyfort er god på sandjord. Fås også økologisk, og anbefales til økologisk dyrkning. Summit F1 Hovedsorten indenfor løgdyrkning. Kombinationen af tidlighed, egnethed til langtidslagring, og den høje grad af spire- træghed på lager, gør Summit til en helt enestående sort. Løget er meget fast, gult/guldgult, har en flot halsafslutning, og sorterer meget ensartet. Summit trives bedst på en jord med god kapillærvirkning. Fås også økologisk. Hybound F1 Nyhed. Tidlig sort med meget faste løg. Uovertruffen god skalkvalitet. Meget sent skydende på lager. Særdeles velegnet til langtidslagring. Hypark F1 Tidlig Rijnsburger med sundt løv. Tidlighed ca. som Hytech F1. Producerer flotte runde og meget faste løg. Velegnet til langtidslagring. Hytech F1 Tidlig Rijnsburger der kendetegnes ved en vital, stærk, opret top. Ensartet afgroning. Meget højt udbytte. Meget ensartede, runde løg. Et overordentligt interessant løg til langtidslagring. Fås også økologisk. Hyskin F1 Tidlig til middeltidlig sort med runde tyndhalsede løg. De guldgule, meget hårde kvalitetsløg har en meget god skalkvalitet. Produktiv og med en meget lille frasortering. Egnet til langtidslagring. Sikker og stabil hovedsort. Hybelle F1 Middeltidlig moden Rijnsburgerhybrid med runde løg med tynd hals. Gulbrune meget hårde kvalitetsløg. Meget højt udbytte. Høj skalkvalitet og løgenes fasthed gør sorten egnet til langtidslagring. Hylander F1 Nyhed. Rijnsburgerhybrid med meget høj resistens mod løgskimmel. Runde, faste løg med god skalkvalitet. Højtydende sort med middeltidlig afgroning. Anbefales til langtidslagring. Fås også økologisk. Hyline F1 Relativ sent moden sort, der giver et meget stort udbytte. Store helt runde løg. Skinnende gul farve. Høj tolerance mod spiring på lager. Meget produktiv og egnet til langtidslagring.

17 Armstrong F1 Middelsen Rijnsburgertype. Kraftigt rodnet, som gør sorten mindre følsom overfor vandmangel, end andre sorter. Afmodner meget ens. God til industri. Red Tide F1 Nyhed. Flot rundt rødløg med tidlig afgroning. Faste løg med god skalkvalitet. Fantastisk flot mørkerød farve. Anbefales også til langtidslagring. Redspark F1 Rødløgshybrid med runde faste løg med en god lagerevne. Intens mørkerød farve, både indvendig og udvendig. Tynd hals og stor ensartethed. Redspark har i officielle danske forsøg givet et højere udbytte end Red Baron. Fås også økologisk. Red Baron En velkendt blodrød sort, som har en god lagerevne. God på kraftige jordtyper. Fås også økologisk. Sort Tidlighed Udbytte Skalkvalitet Hårdhed Spiring på lager Tørstof % Hybing F Summit F Hybound F Hyfort F Hypark F Hytech F Hyskin F Hybelle F Hylander F Hyline F Armstrong F Albion F1 (hvid) Red Tide F Redspark F1(rød) Red Baron (rød) Tidlighed: 1 enhed højere betyder at sorten er 1 uge tidligere høsttjenlig. Udbytte: Forholdstal. En sort med tallet 105 giver 5% større udbytte end en sort med tallet 100. Skalkvalitet: Karakter for lagerfasthed bedømt i maj. Høj karakter betyder, at sorten besidder en god lagerevne. Hårdhed: Denne karakter indikerer, hvor faste løgene er. Et højt tal betyder færre trykmærker efter lagring. Spiring på lager: Et højt tal betyder, at løgene spirer sent på lager. Stikløg Forum F1 Jagro F1 Jetset F1 Centurion F1 Hercules F1 Hyfort F1 Hytech F1 Hyskin F1 Reddawn F1 Red Baron Hyred F1 Troy F1 (overvintring) SeedCom tilbyder 1. klasses dansk- og hollandskavlede stikløg i et stort sortiment. Fungicid bejdsede stikløg tilbydes fra Holland. Kontakt os for en snak om stikløg! Radar (overvintring) Electric (overvintring) Golden Gourmet (skalotte) Thermidrome (hvidløg) Printanor (hvidløg) Printanor (hvidløg) Damsbovej 19C 5492 Vissenbjerg Tlf Fax c-bech@seedcom.dk

18 S O M M E R U D F L U G T E N Sommerudflugten 2010 Årets sommerudflugt gik til Lammefjorden, hvor godt 50 interesserede fik et godt indblik i de specielle produktionsbetingelser både ved konventionel og økologisk drift hos Bøje Skytte og Karsten Andersen. TEKST OG FOTO: STIG F. NIELSEN GARTNERIRÅDGIVNINGEN SFN@VFL.DK Årets sommerudflugt gik i år til Lammefjorden, som har sin helt egen historie. Første besøg gik til Bøje Skytte, som både driver en konventionel og en økologisk bedrift. Herefter kørte vi over til Karsten Andersen via en af hans løgmarker, hvor Peter Hartvig har et ukrudtsforsøg liggende. Bøje Skytte tog imod på Brogaard, som er den konventionelle bedrift, mens naboejendommen Stubberupholm er økologisk. Brogaard Brogaard bliver kørt med to afdelinger: Mark og pakkeri. Der er seks ansatte begge steder, i pakkeriet dog kun om vinteren. Her bliver der årligt pakket mellem 1500 og 1800 tons pastinakker, persillerødder og rødbeder. Pastinakker og persillerødder bliver lageret i et par kølehuse på ejendommen, mens rødbederne bliver opbevaret i kuler, hvilket er det nemmeste. Som den eneste i Danmark producerer Bøje Skytte stikløg. De bliver opbevaret i containere med stålbund efter hollandsk system på et to år gammelt kølelager. Anlægget er avanceret og kan både tørre, køle og varmebehandle stikløgene med individuel styring af hver enkelt afdeling. Tidligere lå stikløgene i et planlager, hvilket gav problemer i milde vintre. Jeg skulle tage en beslutning om at afvikle eller udvikle, fortæller Boye Skytte. Og det er kedeligt at afvikle! Stikløgslageret er bygget så det kan bruges til andre ting. De 10 til 12 forskellige løgsorter bliver sorteret og pakket på et gammelt anlæg i nabohallen. Anlægget kører i seks til otte uger om året og bliver betjent af en gruppe på otte damer. Befugtningsanlæg god investering Et af kølehusene blev bygget for seks til syv år siden og kan indeholde 2500 ton. Inden da lejede DAMPMASKINE Bøje Skytte fortæller om udvikling og brug af rækkedampmaskinen til de økologiske gulerødder. Boje Skytte sig ind forskellige steder, hvilket ikke altid var en god løsning. Det var dårligt, meget dårligt, konstaterer Boye Skytte. De har ikke styr på det, og temperaturen kunne godt svinge mellem 0 og 10 C. For bedre at kunne kontrollere de lejede lagre, investerede han i nogle små temperaturloggere, som kunne sende data og aflæses alle steder fra, et system han stærk vil anbefale andre at bruge. Sidste år investerede han i to befugtningsanlæg, et her og et på Stubberupholm. Erfaringerne fra første års brug var meget positive, men der skal ske enkelte mindre ændringer til kommende sæson. Jeg har aldrig haft så god en kvalitet, fastslår Boye Skytte. Svindet i de økologiske gulerødder er mindsket med 12 til 13 procent og derudover har jeg kunnet spare kroner i strøm ved at forlænge»skorstenen«. Et andet lille fif fra Boye var, at leje en røgmaskine fra et diskotek, så man kan se, hvordan luftstrømmen er i kølerummet, og hvor der eventuelt skal ske små justeringer. Stubberupholm Til udsåning af stikløgene bruger Boye Skytte en lille ombygget Fiona, som sår på 11 rækker per bed og med 80 til 90 kilo udsæd per hektar. De fem stikløgsmarker er spredt over et stort areal for at øge produktionssikkerheden. Sidste år ombyggede de en udrangeret Kverneland kartoffeloptager til opsamling af stikløgene i containere, hvilket betyder, at nu kan én mand klare det job. Til de økologiske gulerødder har Boye købt en brugt rækkedampmaskine, som er under stadig ombygning og udvikling for at optimer driften. Dyrkningssystemet er også blevet tilpasset, idet de er gået fra 50 til 60 centimeter rækkeafstand, hvilket gav 20 procent 18 Dansk Løgavl nr. 2 december 2010

19 S O M M E R U D F L U G T E N besparelse i kørsel og lugeomkostninger og med det samme udbytte. Dampmaskinen varmer jorden op til C i fem til syv centimeters dybde. Fremkørselshastigheden er 200 til 250 meter i timen, og de kan således klare en hektar per dag. En udfordring har været at finde en GPS, der fungere ved så lav hastighed. Forbruget af vand er 8000 l vand og 600 liter diesel per hektar. Gulerødder på dampet jord spirer hurtigere frem, og toppen bliver kraftigere. De økologiske gulerødder bliver håndluget flere gange, men lugevognen bliver også anvendt i de konventionelle pastinakker. Der kan være 27 på lugevognen, som i dag er betjent af udenlandsk arbejdskraft. På vores vej rundt til markerne så vi blandt andet økologiske Ditta kartofler, konventionelle rødbeder og økologiske gulerødder. Sidste stop var en stikløgmark på 10 hektar. F A K T A Brogaard og Stubberupholm Brogaard, som drives konventionelt, og naboejendommen Stubberupholm, der drives økologisk, ligger ved Fårevejle på Lammefjorden. Bøje Skytte købte Brogaard i 1983 og har forpagtet Stubberupholm siden Markplan 2010, Brogaard: Afgrøde Hektar Pastinakker 30 Persillerødder 30 Rødbeder, div. 30 Stikløg 35 Korn I alt 330 Markplan 2010 Stubberupholm: Afgrøde, økologiske Hektar Gulerødder 7 Kartofler 20 Vårhvede, fremavl Vinterhvede, fremavl I alt 90 Ansatte: 6 faste og 6 i pakkeriet om vinteren. I sæsonen 20 lugere på Stubberupholm. Afsætning: Konventionelle grønsager via Gasa Nord Grønt, økologiske gulerødder via Søris, økologiske kartofler til Dansk Supermarked og stikløgene afsætter Weibulls i Sverige og ham selv. Er GlobalGAP certificeret. Læs mere på Ukrudtsforsøg Peter Hartvig, Forskningscenter Flakkebjerg, har et udviklingsforsøg finansieret af Bayer CropScience liggende i en af Carsten Andersens løgmarker. I marken er der ikke meget ukrudt, så her er der mere tale om et tålsomhedsforsøg, mens et tilsvarende forsøg hos Claus Hunsballe giver flere ukrudtsmæssige udfordringer. Formålet er at finde muligheder, som kan blive aktuelle over nogle år som alternativer til Totril, der sandsynligvis forsvinder. Forsøgsplanen er et kompromis mellem praksis i Skandinavien og Sydeuropa: Tidlige sprøjtninger, lave doseringer og mange sprøjtninger kontra høje doseringer og få sprøjtninger en til to gange. Et af de afprøvede midler er bromoxynil (Buctril), som er et søsterprodukt til ioxynil (Totril). Midlet kan stort set det samme, men er mere aggressiv overfor løgene. I de valgte strategier i forsøget, hvor midlet er afprøvet alene og i blanding med Fenix, er løgene tydeligvis trykket af behandlingen. De afprøvede doseringer med Betanal Power (phenmedipham + desmedipham) var også for høje og specielt i tankblanding med Fenix. I et forsøgsled, hvor man først kører, når løgenes første blivende blad er fire til seks centimeter, kan man ikke kontrollere ukrudtet. Et nyt blandingsprodukt fra Bayer, som blandt andet indeholder aclonifen (Fenix), ser meget spændende ud. Problemet er, at det ikke vil kunne godkendes i Brug for storkasser i 2011? Dansk Løgavl nr. 2 december

20 S O M M E R U D F L U G T E N Præget af starten I løgmarken med forsøget var der meget stor forskel på løgenes størrelse. De største havde fem til seks blade, ja op til syv blade, men samtidig var der alt for mange løg med kun tre blade. Den store forskel i løgenes udvikling kunne findes i løgmarker hos mange løgavlere i Danmark. Årsagen skal findes i det meget kolde forår. De løg, der spirede lidt langsomt eller af anden årsag ikke kom med fra start, blev sat endnu mere tilbage i løbet af maj og juni måned. Hvis vi ikke får lidt medvind i form af stabile høje temperaturer og en passende mængde nedbør, så bliver udbyttet for lille i marken, konstaterer Karsten Andersen. Karsten bruger polyammoniummonofosfat som startgødning til sine løg, idet den ikke svider. Gødningen bliver sprøjtet direkte ned i sårillen. Derudover får såløgene 20 ton gylle, der suppleres med NK-gødning. I alt giver han 140 kilo N. HÅNDLUGNING 20 lugere i gang med at håndeluge de økologiske gulerødder. Redskabet bliver også anvendt i de konventionelle pastinakker. Danmark i de afprøvede doseringer. Peter Hartvig håber dog på, at det vil være muligt at få midlet godkendt i en meget lav dosering. Peter Hartvigs konklusioner var følgende: Det bliver svært at undvære Totril i de tidlige sprøjtninger. Sprøjtning med ukrudtsmidler giver 10 til 15 procent udbyttetab i forhold til håndlugning:»det koster hver gang vi kører!«stikløg Peder Krogsgård og Kirsten Friis undersøger små stikløgplanter. Marken er noget gul på grund af meget nedbør og lille kvælstoftilførsel. Fjordgrønt De senere år har været noget tumultagtige for Karsten Andersen, hvilket gårdspladsen også bar lidt præg af. Karsten har drevet ejendommen sammen med sin far, men samarbejdet fungerede ikke, og han overtog den i Produktionen er femdoblet siden En ildebrand for to år siden ødelagde et 1200 kvadratmeter stort køle- og sorterhus, og siden da har Karsten ligget i nybyggeri, som udover et nyt kølehus også har omfattet et maskinhus. Byggeriet har taget meget længere tid end forventet, og der er stadigvæk lidt småting tilbage. Jeg lider af den sygdom, der hedder,»at hvis der ikke er noget at lave i 14 dage, så starter jeg et nyt projekt«, griner Karsten Andersen, som også lige har nået at få sat et nyt haveprojekt i gang. I markerne anvender Karsten GPS, og i år er han startet op med faste kørespor på 3,30 meter. Så strategien, når der skal købes nye maskiner, er, at maskinerne skal være 3,30 meter. F A K T A Fjordgrønt Karsten Andersen, som er tredje generation på ejendommen, overtog den efter sin far i Fjordgrønt er på 165 hektar, derudover bliver der forpagtet og byttet jord, så det samlede areal er 234 hektar. Markplan 2010: Afgrøde Hektar Gulerødder 31 Spisekartofler 108 Rødkål 14 Såløg 69 Juletræer 2,7 Majs t. modenhed 4 Vårbyg 2,5 Udyrket 2,5 I alt 234 Ansatte: 6-7 faste og op til 12 løse. Afsætning: Rødkål leveres til Beauvais, løg og gulerødder afsættes via Gasa Nord Grønt, mens kartoflerne afsættes forskellige stedet, bl.a. til G- Kartofler. Er GlobalGAP certificeret. Læs mere på 20 Dansk Løgavl nr. 2 december 2010

21 S O M M E R U D F L U G T E N FOR MEGET Peter Hartvig, Forskningscenter Flakkebjerg, gav en orientering om et udviklingsukrudtsforsøg, hvor nogle af midlerne havde været for hårde ved løgene, hvilket tydeligt kan ses på fotoet. For første gang bliver gulerødderne dyrket på kamme efter hollandsk model. Kammene er sat op med en Forigo kamformer. Teoretisk set skulle rødderne blive længere og mere lige, og risikoen for at gulerødderne drukner, hvis der falder 100 millimeter på kort tid, er mindre. Kammene er sat op om foråret, men Karsten overvejer at prøve at sætte dem op om efteråret. Kamdyrkningen hænger også sammen med»sygdommen«, jeg har med at prøve noget nyt, forklarer Karsten Andersen. Det er lidt for sjov og lidt for alvor. Kamformeren bruges også til løgene. Stennedlægningseffekten er ikke imponerende på Lammefjordens sandjorder. I sorterhallen er der et anlæg, som både kan sortere kartofler og løg. Der er en optisk sorterer, men den duer ikke til løg og er kun nogenlunde til kartofler. Karsten tror, at den måske er mere velegnet til runde kartofler i forhold til de aflange aspargeskartofler. På løgkølelageret er der plads til 1800 kasser à 1400 kilo løg. Der var stor interesse og spørgelyst omkring indretning og drift, og diskussionen blev hurtigt meget teknisk. Karsten satser på at sorter og pakke kartoflerne først, for så bagefter at gå i gang med løgene. Derfor opbevares alle løg på kølelager og sælges sidst på sæsonen i april-juni. Avlerforeningen af Danske Spiseløg vil gerne sige tak til besøgsværterne Bøje Skytte, Brogaard og Stubberupholm og Karsten Andersen, Fjordgrønt, samt til Seminis ved Ivan Brendstrup, som var vært ved frokosten på Bothwell. Høst vores erfaring Syngenta frø giver løg af 1. klasses sortering, med højt nettoudbytte efter langtidslagring - giver dig ro i sindet. Motion nyhed Sort med højt udbytte og fantastiske lageregenskaber. Høj fasthed og kvalitet Wellington er dokumenteret som en af de mest fremragende lagersorter. Med ideel fasthed efter langtidslagring Vision den tidligste sort med højt nettoudbytte og tillige rigtigt gode lageregenskaber! Sunskin har fremragende modstandsdygtighed mod dannelse af dobbeltløg, en god rund form og optimal skalkvalitet Napoleon meget opret, mørkegrønne blade, højt udbytte og tidlig vækstkraft Mere information fra Syngenta henrik.pedersen@syngenta.dk Dansk Løgavl nr. 2 december

22 »Der er masser af muligheder«mange års erfaring og omhyggelig planlægning er gode forudsætninger for et godt resultat i løgmarken, men sæsonen 2010 har vist, at det kan være svært at tage højde for alle detaljer og ikke mindst naturens luner. TEKST: STIG F. NIELSEN GARTNERIRÅDGIVNINGEN SFN@VFL.DK Såede økoløg er bestemt ikke uden udfordringer, konstaterer produktchef Renee Borggreen. Specielt renholdelsen og løgskimmelen, som angriber, før løgene har nået en passende størrelse. Såløg indgik da heller ikke i den oprindelige plan, men blev en nødløsning, fordi en del af det nyetablerede løgareal frøs bort. I den økologiske markplan hos Axel Månsson i Brande indgår blandt andet 65 hektar planteløg. Småplanterne kommer fra to forskellige planteleverandører og skulle ifølge aftalen være leveret som afhærdede og dermed klar til udplantning. En periode med frost kort efter udplantning viste hurtigt, at ikke alle planterne var afhærdet: 10 hektar frøs væk, mens 10 til 15 hektar blev mere eller mindre skadet. Der blev taget en hurtig beslutning: De 10 hektar døde planteløg samt et stykke korn blev pløjet om og tilsået med løg for at sikre, at virksomheden ville få løg nok i forhold til planlægningen. Udfordringen i forhold til planteløg er, at planteløg principielt kan luges dagen efter udplantning, mens såløg skal være spiret frem, før de kan luges. Og det er svært at luge små løgplanter, der står på rækker, så der kan hurtigt blive luget en del løgplanter med. Flere problemer Det kolde forår betød, at etablering og vækst gik meget langsomt. På et tidspunkt opstod der problem i de såede løg i form af uens og svag vækst, som viste sig at være et angreb af nematoder. Problemer blev også observeret i økologiske hjertesalatmarker, og en jordprøve fra en salatmark viste, at der var tale om et bredt udsnit af forskellige nematoder: Rodgallenematoder og flere arter fritlevende nematoder. Medio august faldt der knapt 200 millimeter nedbør på bare to dage, hvilket satte mange marker under vand i kortere eller længere tid. Da FØRSTE UDKAST Axel Månsson, driftschef Kristian Ultoft (stående) og produktchef Renee Borggreen diskuterer første udkast til næste års løgplan. Foto: Stig F. Nielsen. 22 Dansk Løgavl nr. 2 december 2010

23 frilægningen skulle i gang, løb man ind i en regnvejrsperiode, men da de endelig kom i gang, gik det rimeligt. De løg, som blev kørt rettidigt ind, har i dag en fin kvalitet og er uden sygdomsproblemer. Der er også blevet sorteret i marken ved at køre udenom dårlige pletter, og man har på den måde sikret sig, at kvaliteten på lageret er super og med en tilfredsstillende sortering. Da økologiske løg ofte pakkes i mindre emballagestørrelse, er de ikke interesseret i for store løg. Ukrudtsbekæmpelse lettere Da den nye Robocrop InRow radrenser fra Garford blev leveret, skulle den også prøve kræfter i økoløgene. Den er til god hjælp, helt bestemt, men den tager ikke det hele, konstaterer Renee Borggreen. Løg er noget af det vanskeligste at luge, fordi konkurrenceevnen er så lille. Får vi ikke alt ukrudtet helt inde ved planten, så breder det sig hurtigt. Selvom skærene på lugerobotten kører tæt rundt om planterne, kan de ikke fjerne alt. Den giver også lidt skader, hvis de skubber til de langsomt voksende løg. Når de ikke har sat et ordentligt rodnet ud, bliver de nemt skubbet løse. Brugen af Robocrop betyder, at de efterfølgende lugninger er meget nemmere og bedre, og både Renee og Kristian ser frem til at have lugerobotten til rådighed lige fra sæsonstart næste år. Holdbarheden vigtigt Hovedsorten er»gode gamle«summit, men der bliver løbende afprøvet en lang række forskellige sorter, også de nye skimmelresistente. F A K T A Axel Månsson Læs mere om Axel Månsson i Dansk Løgavl nr. 1, 2010 og på SMÅPLANTEKVALITET Tre uger efter udplantning: Dårlige planter (th.), som ikke har været afhærdet, er ikke kommet i gang, mens de korrekt behandlede småplanter er i fuld gang. Foto: Peder Krogsgård. De skimmelresistente sorter bliver først angrebet af løgskimmel tre uger senere, fastslår Renee Borggreen. Selvom det er lidt svært at sammenligne, giver de almindelige sorter nu det højeste udbytte. Man arbejder med fuld sporbarhed på virksomheden, så de ved præcis, hvor de enkelte sorter, som står på lageret i kasser, kommer fra. Ved udtagning noterer man alt omkring sortering og ikke mindst holdbarheden, som måske er den vigtigste sortsegenskab. Strategi 2011 Endnu mangler det årlige evalueringsmøde om sæsonen sammen med de tilknyttede konsulenter fra GartneriRådgivningen. Her gennemgår man sammen afgrøde for afgrøde og i mange tilfælde mark for mark for, hvad der gik galt og Dansk Løgavl nr. 2 december

24 over vil man undersøge nøjere, hvorfor nematoder blev et problem i 2010, og om der er andre og bedre forfrugter og sædskifter til økologiske løg og salat. Det er et krav, at forfrugten skal kunne tilbyde afgrøderne en passende mængde kvælstof. Her er kløvergræs et godt bud, men kan under bestemte forhold give problemer med nematoder. Vi tror meget på, at der bliver yderligere vækst indenfor økologi, fastslår Axel Månsson. Så vi udvider nok lidt, også fordi vi har som mål at eksportere. Ellers vil der ikke blive investeret meget i ny teknologi til 2011 udover GPS til plantemaskinen for at sikre en optimal placering af gylle ved eftergødskning. ROBOCROP INROW Den nye Robocrop InRow fra Garford var ikke klar lige fra sæsonstart, men har vist sig at være en god hjælp og supplement i de økologiske løg, dog uden at kunne løse ukrudtsbekæmpelsen helt. Foto: Peder Krogsgård. godt, hvad der kan gøres bedre og anderledes, og hvordan strategien skal være i Allerede nu ved Axel Månsson, hvad der skal være fokus på i 2011: Højere udbytter i de økologiske løg som primært skal ske gennem optimering af etableringen, som er den helt afgørende faktor for et godt resultat. Næste år bliver løgsmåplanterne bestilt som afhærdede som sædvanlig men vil blive håndteret, som om de ikke var det. Derud- 145 MILLIMETER Tirsdag den 17. august faldt der 40 millimeter nedbør i løbet af kort tid efterfulgt af 145 millimeter dagen efter, hvilket gav anledning til oversvømmede marker og afgrøder. Foto: Renee Borggreen. På længere sigt Vi arbejder med nogle ting, som der er fremdrift i p.t., konstaterer Axel Månsson. Grønsager er populære og æg er populære. Derfor bliver den økologiske ægproduktion udvidet fra til høns i På sigt er målet, at hele ejendommen skal være økologisk, men omlægningen kommer til at ske i takt med, at forbrugerne ønsker økologiske produkter. Derudover vil man satse mere på eksport af det bestående sortiment. Vi har i dag en virksomhed, hvor vi kan øge mængderne rimeligt meget uden at skulle investere i nyt, forklarer Axel Månsson. Vi har udvidet og investeret meget i de senere år, så vi har kapacitet indenfor det hele høst, lager og sortering. Der kommer eventuelt til at mangle jord. I stedet for at fokuserer på at tage nye afgrøder ind, har virksomheden valgt at fokusere på at få mere ud af det, de har. Vi ser positivt på fremtiden. Vores nye organisation fungerer godt, og personalemæssigt er det mange år siden, at der har været så meget ro, forklarer Axel Månsson. Det er absolut en positiv tid, selvom der er krise. Der er masser af muligheder, det er bare med at gribe dem. 24 Dansk Løgavl nr. 2 december 2010

25 Svensk løgavl i fare Kemikalieinspektionen i Sverige har for nyligt givet afslag på en ansøgning om anvendelse af Stomp og Totril i 2011 til trods for, at der ikke findes andre midler, som kan erstatte de to. Forbuddet kommer til at betyde, at mange producenter stopper produktionen, og at man i stedet for må importere blandt andet løg, porrer, gulerødder, pastinakker og brune bønner. Bare produktionen af løg omfatter 500 virksomheder, der tilsammen omsætter 300 mio. svenske kroner per år. De berørte virksomheder beskæftiger personer, hvoraf de 500 er fuldtidsansatte. Dertil kommer så dem, der er beskæftiget indenfor transport og forædling. LRF (Lantbrukarnas Riksförbund) har arbejdet hårdt med lobbyarbejde, som vil fortsætte, blandt andet med en pressestrategi, skriver Viola. Åhus-Grönt på forkant Åhus-Grönt, som Avlerforeningen af Danske Spiseløg besøgte sidste sommer, dyrker blandt andet 150 hektar konventionelle løg. For at imødegå de problemer, der vil opstå ved forbuddet mod brug af Stomp og Totril, er de begyndt at bruge planteløg i stedet for at så, hvilket giver andre og bedre muligheder for mekanisk ukrudtsbekæmpelse. En udfordring er den fokus detailhandlen har på prisen, hvilket giver plads for udenlandske løg, som blandt andet er behandlet med Stomp og Totril. En måde at imødekomme dette på er at vende sig væk fra lavprissegmentet og ligesom Åhus-Grönt se mulighederne i merværdi og i at kommunikere med kunderne. BioFach 2011 BioFach, som er verdens største økologiske messe, afholdes i den tyske by Nürnberg den februar 2011 med deltagelse af økologiske virksomheder fra hele verden. Der kommer cirka besøgene til messehallerne, som rummer stande med økologiske produkter. Læs mere på 100% K valitet 100% Nickerson-Zwaan Santero F1 Dormo F1 Vento F1 Centro F1 NiZ Retano F1 Red Pearl F1 NiZ F1 NiZ F1 Nyhed! Nyhed! Nickerson-Zwaan B.V. Steen Møller Madsen tel. direct: tel.: +31 (0) fax: +31 (0) steen.moller.madsen@nickerson-zwaan.com Dansk Løgavl nr. 2 december

26 Demonstration af ny løghøster på Gyldensteen Kragmann A/S i Middelfart har overtaget import og forhandling af WM Kartoffeltechniks program til høst af løg og kartofler. TEKST OG FOTO: PEDER KROGSGÅRD, GARTNERIRÅDGIVNINGEN PKL@VFL.DK Kartoffelmaskinen er med udskiftning af forsektionen særdeles velegnet til at læsse løg med. Derfor indbød Kragmann A/S til demonstration på Gyldensteen Gods den 23. september. Demonstrationen fandt sted i en rødløgmark i nærheden af Harritslevgård ved Bogense. Produktchef Erik Hermansen, Kragmann A/S, fortalte, at maskinen kan omstilles fra kartofler til løg på under en halv time. Hvis bundkæden skal skiftes for eksempel fra 40 til 32 millimeter, kan det gøres uden at skifte kædetrækhjulene. Maskinen giver en meget skånsom behandling af afgrøden, der kun vender retning to gange på vejen gennem maskinen, og jordkæden kan WM 8500 WM 8500 monteret med løgudstyr. STENFRASKILLER WM 8500, der her følges af produktchef Erik Hermansen, er monteret med en effektiv stenfraskiller i form af et bånd med gummidupper. justeres, så den kun ryster det, der er nødvendigt. På trods af at løgene var meget fugtige, sorterede maskinen ukrudtet fra på tilfredsstillende måde. Totter af enårig rapgræs og alt stort ukrudt blev sorteret fra. Selvom det er en stor maskine med en tank på 5,5 ton, så er den let og er monteret med store hjul (800/45x30), så der er lavt marktryk. Der er fuld hjulstyring, og den finder automatisk midten. Kan monteres med GPS. Elsystemet er det nye Can-bus, der er enkelt og giver nem fejlfinding. WM 8500 er monteret med et nyt nonstop tanksystem, der betyder, at der tømmes over i vogn, samtidig med at der læsses løg, hvilket giver stor kapacitet. Der er en effektiv stenfraskiller på maskinen. Løgene lander på et bånd med gummidupper, hvor stenene synker ned, mens løgene bliver ovenpå. Båndet med gummipindene, som ses på billedet, skubber så løgene til siden, og stenene forsætter væk. De frasorterede sten kan føres op forbi inspektionspladsen eller falde direkte ned på jorden. Kragmann A/S er både importør og forhandler direkte til kunderne, men da det er vigtigt, at service og reservedele er hurtigt tilgængelige i sæsonen, er der etableret servicecentre hos Grindsted Maskincenter og Almas i Aalborg og Brønderslev. 26 Dansk Løgavl nr. 2 december 2010

27 CTF-løgprojekt fra Tasmanien Et CTF-projekt støttet af Tasmanian Institute of Agricultural Research har i foråret 2010 høstet de første løg. Som forfrugt i 2008/09 har der været dyrket kartofler efterfulgt af en grøngødningsafgrøde. Løgene blev sået i september 2009 og høstet i marts Der foreligger ikke data for salgbart udbytte, men der er foretaget andre registreringer inkl. bruttoudbytter i forsøgsparceller. Der er mange fordele ved CTF (Controlled Traffic Farming/kontrolleret trafik i faste kørespor), fordi jordens egenskaber forbedres, når der kun køres i de samme spor og ikke over hele marken. Mange af jordens egenskaber påvirkes, for eksempel jordens porøsitet, som bestemmes af volumen af porer i jorden. Porøsiteten har stor indflydelse på vandkapaciteten hvor godt jorden afdræner, når den er vandmættet, hvor godt afgrødernes rødder afsøger jorden for vand og næring hvor nemt ilten kommer ned i jorden og rundt omkring rodzonen. Resultater Der er udtaget jordprøver i løgafgrøden både i løbet af vækstsæsonen og efter høst. Målingerne viser, at der er store forskelle i jordens porøsitet mellem, hvor der er anvendt CTF og ved konventionel praksis, også selvom det konventionelle forsøgsled er behandlet på en måde, hvor man søger at undgå en sammenpakning. I begyndelsen af afgrødens vækst lå de største forskelle nede i 15 centimeter dybde. Efter høst kunne man registrere forskelle både i nede i 5 og 15 centimeters dybde (se figur 1). CFT En ombygget kartoffeloptager, så den har to meter sporvidde, blev anvendt til høst af løgene i CTF-demonstrationsprojektet. Der er registeret et 10 procent mindre vandforbrug i CTF-parcellerne. Stikprøver af afgrøden før høst indikerer, at udbyttet er 13 procent højere med en lille stigning i sorteringen. Merudbyttet sammenholdt med merbetalingen for den bedre sortering skulle give et økonomisk merudbytte på 16 procent. Der er nu plantet vinterbroccoli i forsøget. TEKST OG FOTO: JOHN MCPHEE OVERSÆTTELSE: STIG F. NIELSEN Figur 1. Forskelle i jordens porøsitet i løgparceller på to forskellige tidspunkter og i tre forskellige dybder ved henholdsvis CTF og konventionel drift (Conv). Error bars viser, om der er signifikant forskel behandlingerne imellem. Dansk Løgavl nr. 2 december