Diabetes Medlemsbladet nr. 1 Februar 2005

Transkript

1 Diabetes Medlemsbladet nr. 1 Februar 2005 DIABETESFORENINGEN

2 leder Diabetes Årgang 65 Medlemsblad for Diabetesforeningen Landsforeningen for Sukkersyge Udkommer 6 gange årligt Oplag: Hovedkontor og redaktion Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Telefon- og kontortid Omstilling Mandag til torsdag kl Fredag kl Diætister Mandag til torsdag kl Socialrådgiver Mandag til fredag kl Tlf , fax df@diabetesforeningen.dk Web-site: Giro , ISSN Redaktion René Bøgh-Larsen afdelingschef (ansvarshavende) Karin Mulvad journalist, daglig redaktør km@diabetesforeningen.dk Dorte Lund Larsen sekretær dll@diabetesforeningen.dk Tomas Kruse journalist, webmaster tk@diabetesforeningen.dk Layout/Prepress e-mergency Garn Grafisk produktion ApS Tryk Stibo Graphic A/S Clausen Offset ApS Redaktionen påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter eller for manuskripter, der indsendes uopfordret Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen Indlæg der ønskes optaget i næste nummer af Diabetes skal være redaktionen i hænde senest den 15. februar 2005 Rygestop og kommunalreform Nej, de to ting har ikke umiddelbart noget med hinanden at gøre. Og dog er begge dele særdeles aktuelle temaer ved indgangen til det nye år var et godt år for diabetikerne. En række initiativer blev taget med udgangspunkt i den nationale handlingsplan om diabetes. I de kommende år skal der høstes af disse initiativer, der betyder bedre behandling og dermed bedre udsigter for diabetikerne. Men det hele kommer ikke "udefra". Således er Diabetesforeningen mere aktivt end tidligere gået ind i kampen mod rygning. Alle ved, at såvel "aktiv" som "passiv" rygning er skadelig, men diabetikere er særligt udsatte for de alvorlige skader, rygning medfører. Af samme grund har foreningen altid argumenteret for det fornuftige i rygeophør. Sammen med en række store patientforeninger og faglige organisationer går Diabetesforeningen nu skridtet videre for at skabe politisk flertal for et forbud mod rygning i offentlige rum. Der er ikke tale om en "klapjagt" på rygere, men et tiltag, der skal sikre, at alle også diabetikere der har valgt ikke at udsætte sig for rygningens negative konsekvenser, kan færdes i offentlige rum uden at blive udsat for tobaksrøg. Kommunalreformen bliver vedtaget i Landkortet er allerede tegnet. Og der er mange bud på fremtiden. Foreningens jurister har gennemgået over siders lovstof, og foreningens politikere har givet sit høringssvar selvstændigt og sammen med andre patientforeninger i Patientforum. Vi har peget på, at den såkaldte "patientrettede" forebyggelse ikke må falde mellem to stole, blot fordi der opstår uklarhed om arbejdsdelingen mellem de nye storkommuner og regionerne. Vi har ønsket at bevare de nuværende amtslige diabetesudvalg på regional basis hvilket vi er blevet bakket op i af de andre patientforeninger, fordi de mener, at disse udvalg er gode eksempler til efterfølgelse på andre sygdomsområder. I det hele taget skal der sikres størst mulig brugerindflydelse. Diabetesforeningen vil i de kommende knap 2 år ruste sig til at møde udfordringerne i et nyt sundhedsvæsen og et nyt administrativt Danmark. Godt nytår! Bladet udkommer også på lydbånd Kontrolleret af Allan Flyvbjerg overlæge, dr.med. formand for Diabetesforeningen Kontrolleret oplag: i perioden 1. juli juni 2004

3 Afsender: Franzen PortoService ApS Hjulmagervej Pandrup Ændringer vedr. abonnement ring venligst Allan Flyvbjerg, formand Jørgen Pedersen, næstformand Københavns Amt Martin Loesch Ericaparken Gentofte Tlf Hovedstadskomité Marianne Tind Leen 5 B, st Taastrup Tlf Max Ørnskov Hansen, næstformand Ib Brorly Peter Elmegaard Vestsjællands Amt Elly Sørensen Asmindrupvej Vipperød Tlf Fax/tlf Vestsjaelland@diabetesforeningen.dk Storstrøms Amt Anne Petersen Bøgevej Nakskov Tlf Marianne Gejl Dorte Hinzmann Joan Lerche Elly Sørensen Ringkøbing Amt Else Stensgaard Nylund Lemvig Tlf efter kl Ringkoebing@diabetesforeningen.dk Vejle Amt Niels Peter Kruse-Hansen Landlystvej 3 B 7000 Fredericia Tlf Hovedstaden@diabetesforeningen.dk Storstroem@diabetesforeningen.dk Vejle@diabetesforeningen.dk Bornholms Regionskommune Jytte Lintrup Asavej Rønne Tlf Frederiksborg Amt Inge-Lise Lindgreen Fredskovhellet 6, 2. tv Hillerød Tlf Sønderjyllands Amt Solveig Gajda Tjørnevænget Bevtoft Tlf Viborg Amt Susanne Thomsen Udsigten 10, Lihme 7860 Spøttrup Tlf Frederiksborg@diabetesforeningen.dk Soenderjylland@diabetesforeningen.dk Viborg@diabetesforeningen.dk Roskilde Amt Johnna Andersen Nattergalevej 4 A, Ejby 4623 Ll. Skensved Tlf Maskinel Magasinpost ID-nr Fyns Amt Jim Kierans Lupinvænget Svendborg Tlf Ribe Amt Else Molberg Fyrparken Esbjerg V Tlf Århus Amt Anette Reinholdt Jens Baggesensvej 42, 1. th Århus V Tlf efter kl Bornholm@diabetesforeningen.dk Fyn@diabetesforeningen.dk Aarhus@diabetesforeningen.dk Nordjyllands Amt Dorte Hinzmann Olymposvej Klarup Tlf Roskilde@diabetesforeningen.dk Ribe@diabetesforeningen.dk Nordjylland@diabetesforeningen.dk 05453_omslag_01_2.indd b1 Medlemsbladet nr. 1 Februar 2005 DIABETESFORENINGEN 1/17/05 5:00:33 PM Den rene mønsterklasse Indhold 2 Leder: Rygestop og kommunalreform 5 Diabetesforeningen til kamp mod rygning 6 Motivationsgruppen i Lemvig: Den rene mønsterklasse Bladets udsendte fik lov til at være med, da Motivationsgruppen i Lemvig mødtes for 12. og sidste gang. Der blev bl.a. budt på god mad, masser af grin og godmodigt drilleri, men også lidt "teori", da gruppen tog afsked med hinanden og deres populære instruktør. Side 6-9 Forskningsstøtte: De higer og søger 10 Forskningsstøtte: De higer og søger Sukkersyge Børns Dag: Det er ganske vist Unge hjælper børn 16 Motion en underkendt sundhedsfaktor 20 Mad & tips: Lækker mad med kartofler 26 Mest for unge: Tjek 3 29 Klummen: Os diabetikere imellem Ungdomstur til Island 32 Forskning: Kan sukkerfedtstof forebygge diabetes? 35 Sundhedstegnet tjek på forebyggelsen 36 Hver dag er en kamp for at overleve Om kort tid offentliggør Diabetesforeningen, hvilke projekter der har fået forskningsstøtte. Vi har spurgt Lægerådets formand, professor, dr.med. Sten Madsbad om, hvad de mange støtte kroner betyder for diabetikerne. Side Motion en underkendt sundhedsfaktor 40 Lov & ret: God sagsbehandling et spørgsmål om retssikkerhed Nye satser pr. 1. januar 45 Læserbreve 46 Weekend-kursus for voksne diabetikere 47 Stor interesse for diabetesprojekter 48 De vandt originaltegninger 50 Genetik og diabetisk nyresygdom 52 Diafonen spørg om diabetes 55 Handicapferie i Vestjylland 57 Diabetesforeningen også for dig 58 Aktivitetskalenderen Motion er godt, fastslår professor, dr.med. Bente Klarlund Pedersen, der for nylig modtog 25 mio. kr. til et center, der bl.a. skal forske i fysisk aktivitet. Kort før årsskiftet blev professoren desuden udnævnt til formand for Det nationale råd for folkesundhed. Side Bestillingsliste Diabetesforeningens Hovedbestyrelse Amtsformænd Forside I Mad & tips har diætisterne valgt at sætte fokus på opskrifter med kartofler. Prøv fx den lækre karrysuppe. Læs mere side 20. Foto: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi. Diabetes 3 Diabetes

4 Er jeg ikke sød? Den skønneste måde til at søde din kaffe og te - helt uden kalorier! Hermesetas Droplet: To dråber svarer til en skefuld sukker. Er det ikke sødt?

5 Diabetesforeningen til KAMPmod rygning Diabetesforeningen er gået ind i kampen for et forbud mod rygning i offentlige rum. Sammen med ni andre store patientforeninger og faglige organisationer vil foreningen samle al den viden, der viser, hvor skadeligt passiv rygning er og bruge den til at påvirke politikere og befolkning. Hvis det lykkes at skaffe tilstrækkelig politisk opbakning til forslaget, vil Danmark efter "irsk og norsk model" indføre rygeforbud i restauranter, på arbejdspladser, sygehuse og alle andre offentlige rum fra 1. januar Undtaget fra forbuddet er såkaldte "hjem-lignende" institutioner som fx plejehjem, psykiatriske døgninstitutioner og hospicer. - Såvel aktiv som passiv rygning er skadeligt for alle, og diabetikere er særligt udsatte for at pådrage sig alvorlige følgesygdomme i forbindelse med rygning. Forbudet skal sikre, at vi kan færdes frit uden at blive udsat for passiv rygning, og det støtter Diabetesforeningen naturligvis, siger foreningens formand, overlæge, dr.med. Allan Flyvbjerg. Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har bebudet, at regeringen med udgangen af 2005 vil komme med et udspil til, hvordan man skal løse problemet med rygning i offentlige rum. I øjeblikket behandler Folketinget et lovforslag fra ministeren om, at restauranter skal skilte med deres rygepolitik. Foruden Diabetesforeningen er Hjerteforeningen, Lungeforeningen, Astma-Allergi Forbundet, Kræftens Bekæmpelse, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Sygeplejeråd, Jordemoderforeningen, Folkesundhed i København og Røgfrit Miljø med i samarbejdet Mere information Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: wwww.sst.dk. Her kan du bl.a. finde oplysninger om rygningens konsekvenser for helbredet og de nyeste statistiske oplysninger om rygning. Læs også temaet om rygning og diabetes i medlemsbladet nr. 6, december Diabetes

6 Motivationsgruppen i Lemvig den rene mønsterklasse Tekst / Beth Werner, journalist Foto / Ole Friis Bladets udsendte fik lov til at være med, da Motivationsgruppen i Lemvig mødtes for 12. og sidste gang. Der blev bl.a. budt på god mad, masser af grin og godmodigt drilleri, men også lidt "teori", da gruppen tog afsked med hinanden og deres populære instruktør. - Jamen, vi kan da ikke stoppe efter to vers. Det er vores slagsang. Aase kigger rundt, men hendes insisteren på at synge "Blæsten går frisk over Limfjordens vande" færdig, bliver ligesom ikke taget rigtigt alvorligt af hendes bordfæller. Sonja lader fingrene hvile på harmonikaens tangenter, mens Kristian udbryder: - Altså, hvis vi skal nå at synge lidt forskellige sange, kan vi ikke synge samtlige vers i hver sang. Jens derimod bekymrer sig mere om fuglene i ovnen og lader forsamlingen forstå, at de er ved at være flyvefærdige, og at det nu må være godt med al det syngeri. Mundhuggeriet foregår i en venskabelig og kærlig tone som i enhver bedre familie. 6 Diabetes

7 motivationsgrupper Men de ni mennesker, der er bænket omkring bordet i skolekøkkenet på Lemtorpskolen i Lemvig en torsdag aften i begyndelsen af december, er ikke i familie med hinanden. Eller kun en smule, for Betty og Solveig er mor og datter og Aase og Kristian mand og kone. Men ét har de tilfælles, de har alle type 2 diabetes. Ligesom de alle er opsat på at leve sundt. Behøver det at være kedeligt? Nej, ikke hvis man er Sonja, Hanne, Betty, Laila, Solveig, Aase, Kristian, Hans og Jens. Der er også en tiende, og meget værdsat og afholdt person omkring bordet Vibeke Bastrup Rasmussen som er instruktør for den nordvestjyske motivationsgruppe. Faktisk er Vibeke Bastrup Rasmussen så god til at lære sund livsstil fra sig, at gruppen simpelthen ikke vil slippe hende. Hver gang Vibeke Bastrup Rasmussen annoncerer et nyt 12 ugers motivationsforløb for type 2 diabetikere i Lemvig, dukker flere af dem op og vil gerne være med igen. Flirt og grin mellem køkkenbordene Inden den friske blæst over Limfjordens vande brat blev sendt til tælling mellem forretten og hovedretten, er der blevet pakket kartofler, sherrytomater, champignoner, fasaner, æbler, vindruer, bladselleri, valnødder, hamburgerryg, asparges, fedtfattig creme fraiche, æg og toastbrød ud af poser og tasker. Nu skal der laves mad og dækkes bord. Opgaverne blev fordelt på sidste møde, og gruppen går i gang med den tre-retters juleafslutningsmenu med næsten militærisk disciplin. Knap har Betty bundet forklædesnipperne, før Kristian i forbifarten kaster et anerkendende blik på hende og siger: - Hvor ser du godt ud i det juleforklæde, jeg får helt lyst til dig. Betty smiler, og smilet bliver endnu bredere, da Aase haster forbi med lys og servietter i favnen til borddækningen og forklarer de udenforstående, at Kristian er hendes mand, men når Betty er der, så... Betty griner af Kristians flirten, mens hun tager fat i en kniv og begynder at skrælle æbler til waldorfsalaten. 82 år og 29 idrætsmærker Betty tager sin diabetes alvorligt, for hun har mistet tre brødre med kort tids mellemrum netop på grund af diabetes. At spise sundt og motionere er lige så selvfølgeligt for hende som at trække vejret. Betty går ikke bare til gymnastik, hun tager også idrætsmærker, 29 er hun oppe på nu. - Men det er altså ikke mig, der har rekorden i gymnastikforeningen. Den er på 50 mærker, og da man kun kan tage et mærke én gang om året, tvivler jeg på, at jeg kan slå den rekord. Ja, så skal jeg da nå at blive 103 år, regner Betty. Den 82-årige er for øvrigt også en ivrig stavgænger og kondicyklist. Interessen for at trampe pedaler hjemme i stuen deles af Laila, som også lige nu deler køkkenbord med Betty. Når der går sport i gode vaner Mens Bettys waldorfsalat tager form, er Laila ved at lægge sidste hånd på forretten toastbrød med hamburgerryg og asparges, gratineret med mayonnaise og piskede æggehvider. Som resten af gruppen er det ikke første gang, de to deltager i forløb under Vibeke Bastrup Rasmussen ledelse. - Jamen, vi kommer igen, fordi det bare er godt. Vibeke er altid i godt humør og bare ikke til at stå for, understreger Betty. Laila nikker ivrigt og tilføjer, at Vibeke behøver man aldrig være bange for at spørge dumt eller igen og igen, hvis der noget, man ikke helt forstår. - Jeg har aldrig levet specielt sundt, vejet alt for meget og motioneret alt for lidt, forklarer Laila, som syntes, det har været svært at skulle lægge livsstilen fuldstændigt om, efter hun fik konstateret diabetes. >> Diabetes

8 >> fortsat fra side 7 Nu er der til gengæld gået sport i den sunde livsstil. Selvom Laila i dag bruger meget længere tid på at købe ind, dels fordi der skal læses varedeklarationer som aldrig før, og dels fordi, der skal en anden type varer i indkøbsvognen, opvejer den ekstra tid i supermarkedet så rigeligt, at hun nu er i stand til at gå op ad trappen til familiens lejlighed med indkøbsposer i hver hånd. - Det havde jeg slet ikke fysik til tidligere, hvor jeg slæbte rundt på alle de overflødige kilo. Jeg har altid vejet 20 kilo mere end min mand, som er meget højere end mig, men nu vejer jeg 10 kilo mindre end ham, udbryder Laila glædesstrålende og tydeligt stolt af sig selv. Vibeke nikker bifaldende og ser mindst lige så glad ud som sin "elev". Vibeke Bastrup Rasmussen, der har haft diabetes i 32 år, mener nu ikke, at det er så svært at lægge sine vaner om. - Først og fremmest skal man selvfølgelig være motiveret for råd og vejledning. Men har man besluttet sig for at tage det første skridt i den rigtige retning, følger de næste som regel af sig selv. Nogle gange falder man selvfølgelig i, men med støtte og opmuntring fra de øvrige i gruppen er det ikke svært at komme tilbage på sporet, forklarer Vibeke, der ser lige så meget frem til det ugentlige samvær i motivationsgruppen som hendes "elever". Udover instruktørjobbet er Vibeke Bastrup Rasmussen også formand for Diabetesforeningens lokalkomité i Lemvig. Til daglig arbejder hun som hjemmesygeplejerske i Lemvig Kommune. Lidt atypisk program Præcis 50 minutter efter de seks kvinder og tre mænd kom susende ind ad døren slæbende på deres indkøbsposer, sidder de nu omkring et flot juledækket bord og nyder resultatet af deres fælles anstrengelser. Jens, der har været ansvarlig for indkøbene til hovedretten fasan med nøddekartoffelmos, ristede svampe, sauce og waldorfsalat bøjer sig pludselig ned over Vibeke, giver hende et knus og spørger, om de må spise det her. - Ja, meget gerne lyder Vibekes svar. Fordi det er 12. og sidste gang gruppen mødes, i alt fald i denne omgang, og fordi det er juleafslutning, er dagens program lidt atypisk. - Ja, vi får altså ikke forret, hovedret, dessert, vin, kaffe og chokolade/nøddetoppe hver torsdag, bedyrer gruppen. - Vi skejer virkelig ud i dag, siger Vibeke, der på grund af den omfattende menu har sløjfet den fem kilometer lange travetur, som ellers er et fast og ufravigeligt punkt i gruppens ugentlige program udover at lave sund mad sammen. Under kaffen tager Vibeke revanche og lister lidt teori ind over bordet. Gruppen bliver derfor lige mindet om tallerkenmodellen, kontrollerne og blodsukkermålingerne. Afhængig af motion Vibeke Bastrup Rasmussen behøver ikke minde dem om, hvor vigtigt det er at være fysisk aktiv, for det er gruppen faktisk blevet ret gode til. For Sonja er dagen ikke rigtig uden en lang travetur. - Jeg skal bare ud og gå hver dag, 8 Diabetes

9 uanset vejret. Jeg er nærmest blevet helt afhængig af den tur. Hans "last" hedder motionscenter. - Sonja har helt ret, man går jo hen og bliver afhængig af det der motion. Jeg kommer fast i motionscentret to gange om ugen, og jeg har det bare så godt bagefter. Porrer og prutter Tungebåndene bliver også motioneret, når gruppen mødes en gang om ugen. Godmodigt drilleri og frække vitser flyver rundt i lokalet, mens hænderne rutineret skyller, snitter, hakker eller moser de grønsager, der helst skal udgøre trefjerdedele af et måltids indhold på tallerkenen. Vibeke Bastrup Rasmussen trækker lidt på smilebåndet ved ordet grønsager og kommer pludselig i tanke om en aften, hvor menuen var domineret af porrer og hvidkål. Vi var knap kommet uden for døren, før der var en, der slog en mægtig prut med det resultat, at vi alle sammen knækkede sammen af grin midt i skolegården Gruppen i Lemvig Instruktør Vibeke Bastrup Rasmussen har siden 2002 afholdt fire Motivationsgruppe-forløb med i alt 43 deltagere, heraf 5 pårørende. Der har i gennemsnit været godt 10 nye deltagere hver gang. Størrelsen på holdene har dog været lidt større, fordi nogle af de 43 deltagere har deltaget i mere end ét forløb. Motivationsgruppen, der er beskrevet i denne artikel, tæller dog ikke med i denne statistik, da Vibeke Bastrup Rasmussen ønskede at holde pause i efteråret Det fik én af de tidligere deltagere til at kontakte Vibeke og sige: "Jamen så kan du jo få tid til at mødes med os igen". Der var nemlig en halv snes af de tidligere Motivationsgruppedeltagere, der godt kunne tænke sig at mødes igen. Derfor har der været gang i en "veteran" motivationsgruppe i Lemvig i efteråret "Veterangruppen" har brugt det netværk, der blev skabt, da de deltog i Motivationsgruppen første gang, og der er nu skabt så gode relationer mellem dem, at de fortsat vil mødes for at støtte hinanden, når der er brug for det. Instruktør Vibeke Bastrup Rasmussen er parat til at mod tage nye deltagere i et kommende Motivationsgruppe-forløb. Mere information Læs mere om Motivationsgrupper på Instruktør Ja, jeg er interesseret i at blive instruktør i en Motivationsgruppe og modtager gerne nærmere information. Fødselsdato: Diabetes konstateret år: Navn: Adresse: Postnr.: By: Kommune: Amt: Tlf.: Træffes bedst i tidsrummet: Kuponen sendes til Diabetesforeningen Rytterkasernen Odense C mrk. Motivationsgrupper Tilmelding til Motivationsgruppe Ja, jeg vil gerne deltage i en Motivationsgruppe med start i februar Fødselsdato: Type 2 diabetes konstateret år: Navn: Adresse: Postnr.: By: Kommune: Amt: Tlf.: Træffes bedst i tidsrummet: Sæt kryds: tabletbehandlet diætbehandlet insulinbehandlet Navn på pårørende, der evt. deltager: kan deltage om aftenen kan deltage om dagen har været på diabetesskole Kuponen sendes til Diabetesforeningen Rytterkasernen Odense C mrk. Motivationsgrupper Diabetes

10 De higer og søger Om kort tid offentliggør Diabetesforeningen, hvilke projekter der har fået forskningsstøtte i Der er indkommet knap 100 ansøgninger, så der er grøde i forskningen i diabetes. Vi har spurgt Lægerådets formand, professor, dr.med. Sten Madsbad om, hvad de mange støttekroner betyder for diabetikerne. Er der udsigt til en kur mod diabetes? Sten Madsbad: Forskning er en lang sej kamp frem mod et forhåbentlig lovende resultat. Det er sjældent, at det store gennembrud kommer på én gang, men forskningen i fx stamceller og transplantation af insulinproducerende celler hos en type 1 diabetiker giver håb om en dag at finde en egentlig kur. For 5-10 år siden var der store forhåbninger til transplantation af insulinproducerende celler fra grise til type 1 diabetikere (xenotransplantation). Denne behandling er imidlertid blevet overhalet inden om af stamcelleforskning. Vi håber derfor, at det via stamcelleforskning vil blive muligt at helbrede rigtig mange type 1 diabetikere. I Danmark er vi langt fremme inden 10 Diabetes

11 forskning i diabetes for stamcelleforskning, som Diabetesforeningen også er med til at støtte økonomisk. Sideløbende må vi vende os mod teknikker, der gør livet som diabetiker så normalt som muligt. Også her er der en god udvikling i gang. Glukose-sensorer og pumpesystemer, nye insulintyper og insulin-erstatninger er i fokus. Inden for den nærmeste fremtid kan vi forvente at se bedre metoder til måling af blodglukose, bedre pumper, men også at pumper og glukosesensorer bliver "bygget sammen", så det bliver muligt at opnå en tæt på normal glukoseregulation. Med hensyn til type 2 diabetes vil vi også inden for de næste år få nye lægemidler. Vi vil se lægemidler, der både regulerer glukose- og lipidstofskiftet samtidig med, at vi håber, at disse lægemidler kan stoppe sygdomsprocessen. Et af de første ny lægemidler, der forhåbentlig kommer på markedet er GLP-1 (Glucagon-like-peptide), som både regulerer glukosestofskiftet, forsinker optagelsen af glukose fra tarmen samtidig med, at det er vægtregulerende. Således har patienterne de første 3-4 måneder under behandling med GLP-1 tabt 3-4 kg i vægt. Dyreforsøg har også givet håb om, at GLP-1 kan bevare de insulinproducerende celler og måske ligefrem øge dem. Også her har Diabetesforeningens forskningsstøtte været vigtig. Hvad ved vi i dag om baggrunden for type 1 og type 2 diabetes? Sten Madsbad: Vi kender i dag immunforsvarets betydning for, at cellerne går til grunde hos type 1 diabetikerne, og vi kender mange af de arvemæssige "fejl", der er en del af grunden til, at nogle udvikler type 2 diabetes. Det er endnu ikke lykkedes at finde en entydig årsag til type 1 diabetes, og muligvis eksisterer der ikke kun en enkelt grund til, at nogle får diabetes. Det er mere sandsynligt et samspil mellem forskellige faktorer. Det afgørende er, at vi i dag forstår diabetes bedre end nogensinde før, og det muliggør en stadig bedre behandling. I relation til type 2 diabetes ved vi, at sygdommen opstår hos arveligt disponerede personer, når de bliver overvægtige og fysisk inaktive. Gennem forskningen har vi desuden fået et indblik i, at type 2 diabetes er en kompliceret sygdom, der ofte også kræver en kompliceret behandling. Skal type 2 diabetes altid behandles med tabletter? Sten Madsbad: Vi er nok i Danmark lidt konservative med hensyn til at give type 2 diabetikere insulin. Det skyldes mange forhold, bl.a. at det kan betyde en ændring af patientens rettigheder i samfundet. Fx har ansættelsesmyndighederne i staten ofte et forældet syn på insulin. At give insulin til en type 2 diabetiker kan forbedre hverdagen, men den forældede holdning er med til at cementere myten om, at insulin til type 2 diabetikere betyder, at sygdommen er blevet værre. For bare 20 år siden havde vi ikke forestillet os en udvikling inden for insulinerne, som vi har været vidne til. Der arbejdes også med alternativer til injektion af insulin, inhaleret insulin, hvor insulinet indtages i sprayform, som det kendes fra astmabehandling. Men ellers skal type 2 diabetikere behandles med tabletter, fordi de udover problemer med glukosestofskiftet ofte har forhøjet blodtryk og forstyrrelser i fedtstofskiftet (kolesterol) i blodet. Dansk forskning har vist, hvor stor gevinsten er ved en aggressiv behandling af disse risikofaktorer for hjertesygdom Mere information Læs også artiklen om Karsten Buschards forskning side Diabetesforeningen støtter hvert år forskningen med omkring 5 millioner kr. Forskningsmidlerne fordeles ligeligt mellem type 1 og type 2 diabetes og i forebyggelse og behandling. Forskningsstøtten kan uddeles takket være især arv, hvor testamenter er oprettet til gavn for diabetesforskningen, og hvor foreningens fritagelse for arveafgifter og skatter betyder, at hver en krone går til forskning og forebyggende information. Diabetes

12 sukkersyge børns dag 1. april maj 2005 Det er ganske vist diabetes varer hele livet Når et barn får diabetes, rammer det hele familien. Mange spørgsmål presser sig på, og der er et stort behov for at hente viden og udveksle erfaringer med andre i samme situation. Hele overskuddet fra "Sukkersyge Børns Dag" går til Diabetesforeningens børne- og ungdomsarbejde, herunder kurser for børnefamilier og teenagere. Børnene på disse sider og H.C. Andersen i skikkelse af skuespiller Torben Iversen samt børnekulturhuset Fyrtøjet har valgt at støtte "Sukkersyge Børns Dag" ved at medvirke på plakat og skrabelod. Foto / Heine Sand Kristensen / Fyrtøjet Fyrtøjet er et kulturhus for børn og unge med særlig vægt på H.C. Andersens liv og eventyr. I fortællerummet bliver Andersens eventyr levendegjort, og i teatersalen inviteres børn og voksne på rejse ind i eventyrets univers. Børnene har også mulighed for at iføre sig kostumer, blive sminket og gå på opdagelse i skiftende eventyrinstallationer. Inspireret af H.C. Andersens eventyr kan børnene desuden fordybe sig i mange former for billedudtryk i børnekulturhusets atelier. Kristina "Jeg er 7 år. Jeg har altid godt kunnet tænke mig at gå til ballet men når jeg nu får skoen på, gør det faktisk lidt ondt i tæerne!! jeg tror også det er rigtig svært, men skoene er nu flotte". 12 Diabetes

13 Søren "Jeg hedder Søren Greisen Greve, er 7 år og har haft diabetes i 2 år. På billedet ses jeg omgivet af SPÆNDING, MYSTIK og EVENTYR, og det var lige præcis, hvad fotodagen bragte: Spændende at møde andre børn med diabetes, mystisk at møde H.C. Andersen og eventyrligt at spise en hel pizza selv i selskab med bl.a. min søster Mette". Signe På billedet ses Signe på 6 år sammen med sin lillebror Mikkel. Signe, der går i 0. klasse, har haft diabetes i 2 år. Livet med diabetes har budt på både sorger og glæder for Signe og hendes familie. En af de helt store fornøjelser har været opholdet på Diabetesforeningens familiekursus sidste sommer. Derudover har Signe og hendes familie knyttet et nyt og varmt venskab med Mathias og hans familie. Mathias har også diabetes og er også lige startet i 0. klasse. Rasmus og Cecilie Rasmus og Cecilie har haft diabetes næsten hele deres liv. Rasmus var 14 mdr., og Cecilie var 19 mdr. I dag er Rasmus og Cecilie henholdsvis 7 og 4 år. For hele familien har det været en sej livserfaring. Fra den første tid, hvor bare det at tage et lille smut ned i byen kunne være forbundet med frygt og usikkerhed, til vi var på kanotur på Suså her i sommers. Simon Simon er 8 år og har haft diabetes, siden han var 2 år. En gang i mellem synes han, at det ville være dejligt at kunne holde en pause fra sin diabetes. Den dag Simon sammen med lillesøster Cecilie var inde og møde H.C. Andersen og når han er på sommerkursus så føles det næsten som en lille pause, fordi alle børnene har det så sjovt. >> Ja! Jeg vil gerne sælge skrabelodder til fordel for Diabetesforeningens børne- og ungdomsarbejde: Navn: Adresse: Postnr.: by: Jeg sælger i by postnr. Jeg sælger alene på min arbejdsplads og hos venner og familie Jeg kan skaffe sælgere til et større område i flg. postnr. Der kan tjenes 3 kr. pr. solgt lod, dog max kr. pr. person. Klasser og foreninger må tjene ubegrænset. Tilmelding som sælger kan ske ved indsendelse af denne kupon eller på Diabetes

14 sukkersyge børns dag Unge hjælper børn Da Peter Birk Nielsen, formand for Slagelse Lokalkomité, undersøgte, hvor der var brug for flere sælgere, var Korsør et af områderne. Han kontaktede derfor Broskolen i Korsør, og 9.A stillede op. Her fortæller klassen om deres oplevelser med at sælge skrabelodder til fordel for Diabetesforeningens børne- og ungdomsarbejde. Det hele begyndte med, at Peter fra Diabetesforeningen ringede til skolen for at høre, om der var klasser, der ville sælge skrabelodder for Diabetesforeningen. Vi, 9.A, synes, at formålet for støtten var meget godt en vigtig ting at bakke op omkring fordi sukkersyge kan ramme os alle. Det betød selvfølgelig også noget, at klassen kunne indtjene mange penge til en evt. lejrtur/studietur. Peter kom med 1400 skrabelodder og 28 indsamlingsbøsser. Vi havde hele Korsør by at sælge i, og vi aftalte indbyrdes, hvem der solgte hvor og hvornår. Steffen, Claus og Martin Vi gik sådan ca. ud en gang om ugen, og reaktionerne var generelt gode, specielt når vi kimede dørklokker. Der var bl.a. en gammel dame, der gav 300 kr., og hun ville have 3 lodder, da det gik til et godt formål. Alt i alt en god oplevelse. Jeppe og Lasse Vi gik ned til Netto et par timer nogle dage om ugen, og der fik vi solgt mange flere lodder, end når vi gik fra hus til hus. Men ulempen ved denne metode var, at man nemt kunne komme til at spørge de samme 2 gange og så gjaldt det om at have en smart replik i baghånden. Ida og Janni Vi synes, det har været en sjov og underholdende oplevelse. I starten var folk meget positive og gavmilde, men efterhånden som processen trak i langdrag, blev folk mere tilbageholdende. Vi stod foran adskillige supermarkeder i Korsør i flere timer dagligt. De folk som var mest gavmilde, var dem som enten selv havde diabetes, eller som var pårørende til diabetikere. Simon Jeg gik ud to gange om ugen. Jeg gik i Blomsterparken og på Remisevej, jeg gik i ca. 3 timer de to uger. Det var en rar følelse, at man hjælper andre, og dem der støttede blev overraskede over at se, det var unge, der gik rundt. 14 Diabetes

15 Line og Kathrine Vi gik rundt i forskellige boligkvarterer og stemte dørklokker. Mange virkede meget interesserede og købte op til flere lodder, hvorimod andre lagde penge i for at støtte og ikke ville have nogen lodder til gengæld. Sara og Pauline Så sjovt som det var, var det kedeligt. Folk blev nærmest overraskede over, at unge gad bruge deres tid til at samle penge ind til sukkersyge børn. Men nu gik der jo også penge til vores studietur. Vi stod ved Føtex, i gennemsnit 2 timer om dagen i 14 dage. Vi tjente kr. sammen i alt. Anahita og Kristina Vi stod ved Føtex, ved begge indgange, så vi fik "fanget" alle folk, nogen gange var det lidt flovt, fordi vi kom til at spørge de samme folk flere gange. Vi gik også ved blokke ved de "gamle" folk, da vi regnede med, at de sikkert ville støtte, og det gav faktisk bonus, da de støttede. Vores familier støttede dog også godt, vi havde en god samvittighed, da det gik til et godt formål og havde samlet så mange penge sammen. Efter at vi havde fået talt sammen, viste det sig faktisk, at vi havde tjent ,75 kr. til Diabetesforeningens familie- og teenagekurser og deraf kr. til lommepenge til vores studietur. Vi var meget stolte, da Peter og Lena besøgte os på skolen. De takkede os for det gode salg og fortalte os meget mere om sygdommen. Vi synes måske, det kunne have været godt, hvis Peter og Lena havde besøgt os før salget, så havde vi kunnet svare på de mange spørgsmål, folk stillede os. - Næste gang der skal sælges lodder for Diabetesforeningen er det Broskolens 8.A, der skal sælge. Vi ønsker dem "held og lykke" og et godt salg Broskolen, Korsør. Bagerste række fra venstre: Tim, Claus, Lasse, Jeppe, Steffen, Martin, Landry. Midterste række fra venstre: Sara, Pauline, Kristina, Anahita, Kathrine. Forreste række fra venstre: Jeppe, Simon, Line, Janni, Charlotte og Peter. Fakta Ifølge Dansk Register for Børneog Ungdomsdiabetes er der i Danmark 1723 børn, der har diabetes, og hvert år kommer der flere end 200 nye til. Overskuddet fra Sukkersyge Børns Dag, som nu er mere et landslotteri end en indsamling, går til familie- og teenagekurser. Kuserne er meget efterspurgte, og det har de været i de 56 år, de har været afholdt. Læs mere på Diabetes

16 En halv times motion om dagen er godt, men en hel time er mere end dobbelt så godt, fastslår professor, dr.med. Bente Klarlund Pedersen, der for nylig modtog 25 mio. kr. til et helt nyt center, der bl.a. skal forske i fysisk aktivitet. Kort før årsskiftet blev professoren desuden udnævnt til formand for Det nationale råd for folkesundhed. Motion & bevægelse en underkendt sundhedsfaktor Tekst / Merete Rømer Engel, journalist Foto / Joachim Rode Vi ved det alle sammen. Fysisk træning er en af de mest effektive måder til forebyggelse og behandling af type 2 diabetes. - Og den der undskyldning med, at "jeg er ikke den sportige type", den holder altså ikke, smiler Bente Klarlund Pedersen. Selv var hun absolut ikke en af dem, der blev valgt først, når der skulle dannes hold i gymnastiktimerne, men det fratager hende ikke lysten til at være fysisk aktiv. - Jeg cykler til arbejde og løber om morgenen. Som alle andre kan jeg da godt være doven og snuppe elevatoren her op på fjerde sal indimellem. Men jeg vil meget gerne slå et slag for den almindelige motion. På det punkt må man gerne kalde mig hellig. Yin og yang Bente Klarlund Pedersen har sammen med sit forskerhold lige fået 25 millioner kroner fra Danmarks Grundforskningsfond til oprettelse af et helt nyt center. Her skal man bl.a. forske i professorens idé om, at musklerne er kirtler, der udskiller proteiner, når de er i fysisk aktivitet. - Overordnet skal vi forske i, hvad der foregår i hjernen, musklerne og fedtvævet i forbindelse med fysisk aktivitet. Ny viden på dette felt er væsentligt for samfundet, netop fordi livsstilssygdommene er så meget i vækst, forklarer Bente Klarlund Pedersen. Hun finder tal frem, der viser WHOs beregninger for væksten i 16 Diabetes

17 fysisk aktivitet livsstilssygdomme. I 2020 vil 80 % af alle sygdomstilfælde på kloden være livsstilssygdomme, forudsiger rapporten. Bente Klarlund Pedersens store vision er at kunne vise, at musklerne ved fysisk aktivitet kan gå ind og kompensere for nogle af de skader, som fedtvævets kirtler forårsager. - Først inden for de seneste ti år, har man opdaget, at fedtvævet er kirtler, der producerer nogle uhensigtmæssige stoffer. Jeg tror på, at vi ved fysisk aktivitet kan gå ind og modvirke nogle af de farlige ting ved fedme. Således at fedtvævet og musklerne begge viser sig at være kirtler i en slags yin/yang balance. Ret til fysisk aktivitet Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen havde også bud efter Bente Klarlund Pedersen lige før årsskiftet. Han udnævnte hende til formand for et nyt organ, Det nationale råd for folkesundhed. Og hvad har hun så planer om at udrette fra den stol? - Jeg sagde ikke ja, fordi jeg keder mig, men fordi det kunne være rigtig spændende at understøtte den interesse for livsstilsændringer, som eksisterer i befolkningen og hos politikerne lige nu. Vi har faktisk en meget stor viden om forebyggelse, og statsbudgetterne kan ikke blive ved at bære de øgede udgifter til sundhedsvæsenet, så det er helt nødvendigt, at der sættes ind, siger den ny formand for Det nationale råd for folkesundhed. Og hun har mange idéer til, hvor man rent praktisk skulle tage fat. - Vi skal opbygge et samfund, hvor det ikke er alt for farligt at lade sit barn cykle til skole. Det betyder måske bedre offentlig trafikplanlægning, forbud mod biler i en to kilometers zone rundt om skolerne om morgenen eller andre kreative ting. Vi skal stille krav til bygninger om, at de skal være indrettet til fysisk aktivitet og passe på ikke at havne i blindgyder som i USA, hvor man mange steder slet ikke kan færdes ud over i bil. Og så ville jeg ønske, at fagforeningerne ville begynde at stille krav om, at deres medlemmer skal kunne være fysisk aktive også i alle de timer, hvor de befinder sig på arbejdspladsen. Det kunne være rigtig spændende, siger Bente Klarlund Pedersen. Motion bedre end medicin Professoren vil meget gerne motivere mennesker med type 2 diabetes til at være endnu mere fysisk aktive, end de måske er i dag. For der er ingen tvivl om, at motion virker. Nye store undersøgelser har vist, at mennesker med insulinresistens (personer med stor risiko for at udvikle type 2 diabetes) kan opnå en meget positiv effekt ved en halv times daglig motion plus diæt. Faktisk er beskyttelsen mod at udvikle type 2 diabetes dobbelt så stor ved motion som ved indtagelse af en af de mest almindelige mediciner, metformin. Og på samme måde virker motionen helbredende, når man har fået type 2 diabetes. - En halv times moderat motion om dagen er godt, men skal det virkelig batte, skal man op på en hel time. Det kan klares ved at cykle til og fra arbejde eller ved en god travetur dagligt eller andre "aktive" fritidsinteresser. En del daglige ture op og ned ad trapper og en ekstra tur i supermarkedet. Og efterhånden nyder de allerfleste jo faktisk at motionere, mens man gør det. Det skal jo helst ikke være en sur pligt, siger Bente Klarlund Pedersen. Vi ved det altså alle sammen, men måske kan det alligevel hjælpe på motiovationen at vide, hvorfor det forholder sig sådan. For tænk, hvis det nu alligevel viste sig, at motion var noget opreklameret bras. Noget bedrevidende, småsadistiske lærerinder med knold i nakken havde fundet på! De fandt "motionsfaktoren" Ny viden er ved at tage form, og Danmark er med langt fremme. Faktisk var det forskergruppen omkring professor Bente Klarlund Pedersen på Rigshospitalet, der for få år siden identificerede det gen den såkaldte "motionsfaktor", som man i lægeverdenen i over >> Diabetes

18 >> fortsat fra side 17 fysisk aktivitet 100 år har vidst måtte eksistere, men ikke har kunnet finde. - Videnskaben har længe vidst, at man kan stimulere musklerne på en lam person til at trække sig sammen, og at denne aktivitet påvirker fx hjertet positivt, selv om forbindelsesledet, altså nervebanerne, ikke fungerer. Men det har været et mysterium, hvordan det kunne lade sig gøre. Det betød, at der måtte føres noget fra musklen ud i blodet. Noget som via blodet kunne påvirke fx hjertet. Det var dette "noget", som man gav navnet "motionsfaktoren". I år 2000 lykkedes det endelig det danske forskerhold at identificere denne motionsfaktor. Den hed IL-6, og for få måneder siden lykkedes det så at finde frem til og få offentliggjort endnu en motionsfaktor ved navn IL-8. - Om et år vil vi muligvis være i stand til at sige, hvor mange af disse motionsfaktorer, der findes. Og senere identificerer flere. Det kan være af stor betydning for udvikling af bedre medicin og for mere præcis "dosering" af motion. Og samtidig får vi mulighed for bedre at forstå, hvorfor fysisk aktivitet har så gavnlig virkning på mange livsstilssygdomme, forklarer Bente Klarlund Pedersen. Tyggegummi som motion Bente Klarlund Pedersen har talt sig varm og vil lige fortælle om et fænomen, man i USA benævner NEAT. Det er en idé om, at nogle mennesker sidder fuldstændig stille, mens andre bevæger sig en lille smule næsten konstant. Og at de helt små fysiske aktiviteter, som at rejse sig efter en kop vand, klø sig i nakken eller bare tygge tyggegummi, grundlægges allerede i barndommen. Med NEAT mener man så, at disse mange små bevægelser eller mangel på samme har stor betydning for ens vægt senere i livet. - Så problemet er langt hen ad vejen ikke, at vi ikke dyrker sport nok, men at vi generelt er for inaktive. Hvor mange af os sidder ikke klinet til en skærm syv timer om dagen? Bare det at hente kaffe, gå en tur over til kollegaen ved siden af, strække armene op i luften eller ændre benstilling hjælper. Det er fysisk aktivitet og betyder, at musklerne udskiller flere "motionsfaktorer", som via blodet kommer rundt til kroppens vitale muskler og er med til både at forebygge og behandle. Det er da rart at tænke på, når man tilbyder at hente kaffe en ekstra gang til kollegerne på kontoret eller familien, smiler professoren Mere information Bente Klarlund Pedersen har publiceret en lang række videnskabelige artikler om fysisk aktivitet. Blandt de mere populærvidenskabelige titler kan nævnes bøgerne "Recept på motion motion som forebyggelse" og "Motion på recept motion som behandling", der lige er kommet på hylderne hos boghandlerne. I sin nye bog "Motion på recept motion som behandling" kommer professor Bente Klarlund Pedersen med en række motionstips også til dem, der ikke har lyst til at gå i motionscenter. 18 Diabetes

19

20 mad & tips Lækker mad med kartofler Tekst / Susanne Elman Pedersen og Lisa Heidi Witt, kliniske diætister Foto / Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi Kartoflen er en grønsag, men den indeholder en del kulhydrat i form af stivelse. I diabetesmaden betragter vi derfor kartoflen på linie med pasta, ris og brød råvarer der alle kan anbefales i den daglige kost. Kartofler indeholder en del C-vitamin og er på det punkt sundere end fx ris og pasta. Tidligere indgik kartofler i de fleste danskeres daglige kost. Dette er ikke længere tilfældet, hvilket kan ses i opgørelser over danskernes kostvaner. Den seneste undersøgelse fra 2001 viser, at en voksen dansker gennemsnitligt spiser 110 g kartofler om dagen. I 1995 var tallet 121 g. Der foreligger ingen tal for, hvor mange kartofler personer med diabetes spiser. I Mad & tips har vi valgt at sætte fokus på kartoflen og bringer opskrifter med kartofler som hovedretter, tilbehør og i kage. Velbekomme Fakta Kartoffel indeholder pr. 100 g: Energi 355 kj 1,9 g protein 18,3 g kulhydrat 1,5 g kostfibre 0,3 g fedt ca mg C-vitamin afhængig af årstiden Lammegryde m. kartofler (4-5 pers.) Ingredienser: 400 g afpudset lammekød i tern fx bov 1 løg (ca. 100 g) 2 tsk. salt ½ l vand 6 kartofler (ca. 450 g) ½ hvidkål (ca. 800 g) 1 ds. kidneybønner i chilisauce (ca. 420 g) 2 fed hvidløg ½ tsk. stødt sød chili ½ tsk. stødt spidskommen evt. majsstivelse til jævning salt, peber Pynt: frisk persille Fremgangsmåde: Evt. synligt fedt fjernes fra lammekødet. Løget pilles og skæres i tern. Vandet bringes i kog, og salt tilsættes. Lammekød og løg kommes i gryden, hvorefter kødet koges i ca. 30 min. under låg. Kartoflerne skrælles og skæres i skiver. Hvidkålen skæres i strimler. Kartofler, hvidkål, kidneybønner og krydderier tilsættes. Retten koger i yderligere min., til kødet er mørt. Lammegryden smages til med salt og peber og jævnes evt. med majsstivelse. Lige inden servering pyntes retten med hakket persille. Servering: Lammegryde med kartofler serveres som hovedret evt. med et stykke brød til. Pr. pers. v/ 5 personer: Energi 1625 kj Kulhydrat 23 g heraf tilsat sukker 4 g Fedt 12 g 20 Diabetes