Diabetes Medlemsbladet nr. 1 Februar 2005

Transkript

1 Diabetes Medlemsbladet nr. 1 Februar 2005 DIABETESFORENINGEN

2 leder Diabetes Årgang 65 Medlemsblad for Diabetesforeningen Landsforeningen for Sukkersyge Udkommer 6 gange årligt Oplag: Hovedkontor og redaktion Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Telefon- og kontortid Omstilling Mandag til torsdag kl Fredag kl Diætister Mandag til torsdag kl Socialrådgiver Mandag til fredag kl Tlf , fax [email protected] Web-site: Giro , ISSN Redaktion René Bøgh-Larsen afdelingschef (ansvarshavende) Karin Mulvad journalist, daglig redaktør [email protected] Dorte Lund Larsen sekretær [email protected] Tomas Kruse journalist, webmaster [email protected] Layout/Prepress e-mergency Garn Grafisk produktion ApS Tryk Stibo Graphic A/S Clausen Offset ApS Redaktionen påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter eller for manuskripter, der indsendes uopfordret Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen Indlæg der ønskes optaget i næste nummer af Diabetes skal være redaktionen i hænde senest den 15. februar 2005 Rygestop og kommunalreform Nej, de to ting har ikke umiddelbart noget med hinanden at gøre. Og dog er begge dele særdeles aktuelle temaer ved indgangen til det nye år var et godt år for diabetikerne. En række initiativer blev taget med udgangspunkt i den nationale handlingsplan om diabetes. I de kommende år skal der høstes af disse initiativer, der betyder bedre behandling og dermed bedre udsigter for diabetikerne. Men det hele kommer ikke "udefra". Således er Diabetesforeningen mere aktivt end tidligere gået ind i kampen mod rygning. Alle ved, at såvel "aktiv" som "passiv" rygning er skadelig, men diabetikere er særligt udsatte for de alvorlige skader, rygning medfører. Af samme grund har foreningen altid argumenteret for det fornuftige i rygeophør. Sammen med en række store patientforeninger og faglige organisationer går Diabetesforeningen nu skridtet videre for at skabe politisk flertal for et forbud mod rygning i offentlige rum. Der er ikke tale om en "klapjagt" på rygere, men et tiltag, der skal sikre, at alle også diabetikere der har valgt ikke at udsætte sig for rygningens negative konsekvenser, kan færdes i offentlige rum uden at blive udsat for tobaksrøg. Kommunalreformen bliver vedtaget i Landkortet er allerede tegnet. Og der er mange bud på fremtiden. Foreningens jurister har gennemgået over siders lovstof, og foreningens politikere har givet sit høringssvar selvstændigt og sammen med andre patientforeninger i Patientforum. Vi har peget på, at den såkaldte "patientrettede" forebyggelse ikke må falde mellem to stole, blot fordi der opstår uklarhed om arbejdsdelingen mellem de nye storkommuner og regionerne. Vi har ønsket at bevare de nuværende amtslige diabetesudvalg på regional basis hvilket vi er blevet bakket op i af de andre patientforeninger, fordi de mener, at disse udvalg er gode eksempler til efterfølgelse på andre sygdomsområder. I det hele taget skal der sikres størst mulig brugerindflydelse. Diabetesforeningen vil i de kommende knap 2 år ruste sig til at møde udfordringerne i et nyt sundhedsvæsen og et nyt administrativt Danmark. Godt nytår! Bladet udkommer også på lydbånd Kontrolleret af Allan Flyvbjerg overlæge, dr.med. formand for Diabetesforeningen Kontrolleret oplag: i perioden 1. juli juni 2004

3 Afsender: Franzen PortoService ApS Hjulmagervej Pandrup Ændringer vedr. abonnement ring venligst Allan Flyvbjerg, formand Jørgen Pedersen, næstformand Københavns Amt Martin Loesch Ericaparken Gentofte Tlf Hovedstadskomité Marianne Tind Leen 5 B, st Taastrup Tlf Max Ørnskov Hansen, næstformand Ib Brorly Peter Elmegaard Vestsjællands Amt Elly Sørensen Asmindrupvej Vipperød Tlf Fax/tlf [email protected] Storstrøms Amt Anne Petersen Bøgevej Nakskov Tlf Marianne Gejl Dorte Hinzmann Joan Lerche Elly Sørensen Ringkøbing Amt Else Stensgaard Nylund Lemvig Tlf efter kl [email protected] Vejle Amt Niels Peter Kruse-Hansen Landlystvej 3 B 7000 Fredericia Tlf [email protected] [email protected] [email protected] Bornholms Regionskommune Jytte Lintrup Asavej Rønne Tlf Frederiksborg Amt Inge-Lise Lindgreen Fredskovhellet 6, 2. tv Hillerød Tlf Sønderjyllands Amt Solveig Gajda Tjørnevænget Bevtoft Tlf Viborg Amt Susanne Thomsen Udsigten 10, Lihme 7860 Spøttrup Tlf [email protected] [email protected] [email protected] Roskilde Amt Johnna Andersen Nattergalevej 4 A, Ejby 4623 Ll. Skensved Tlf Maskinel Magasinpost ID-nr Fyns Amt Jim Kierans Lupinvænget Svendborg Tlf Ribe Amt Else Molberg Fyrparken Esbjerg V Tlf Århus Amt Anette Reinholdt Jens Baggesensvej 42, 1. th Århus V Tlf efter kl [email protected] [email protected] [email protected] Nordjyllands Amt Dorte Hinzmann Olymposvej Klarup Tlf [email protected] [email protected] [email protected] 05453_omslag_01_2.indd b1 Medlemsbladet nr. 1 Februar 2005 DIABETESFORENINGEN 1/17/05 5:00:33 PM Den rene mønsterklasse Indhold 2 Leder: Rygestop og kommunalreform 5 Diabetesforeningen til kamp mod rygning 6 Motivationsgruppen i Lemvig: Den rene mønsterklasse Bladets udsendte fik lov til at være med, da Motivationsgruppen i Lemvig mødtes for 12. og sidste gang. Der blev bl.a. budt på god mad, masser af grin og godmodigt drilleri, men også lidt "teori", da gruppen tog afsked med hinanden og deres populære instruktør. Side 6-9 Forskningsstøtte: De higer og søger 10 Forskningsstøtte: De higer og søger Sukkersyge Børns Dag: Det er ganske vist Unge hjælper børn 16 Motion en underkendt sundhedsfaktor 20 Mad & tips: Lækker mad med kartofler 26 Mest for unge: Tjek 3 29 Klummen: Os diabetikere imellem Ungdomstur til Island 32 Forskning: Kan sukkerfedtstof forebygge diabetes? 35 Sundhedstegnet tjek på forebyggelsen 36 Hver dag er en kamp for at overleve Om kort tid offentliggør Diabetesforeningen, hvilke projekter der har fået forskningsstøtte. Vi har spurgt Lægerådets formand, professor, dr.med. Sten Madsbad om, hvad de mange støtte kroner betyder for diabetikerne. Side Motion en underkendt sundhedsfaktor 40 Lov & ret: God sagsbehandling et spørgsmål om retssikkerhed Nye satser pr. 1. januar 45 Læserbreve 46 Weekend-kursus for voksne diabetikere 47 Stor interesse for diabetesprojekter 48 De vandt originaltegninger 50 Genetik og diabetisk nyresygdom 52 Diafonen spørg om diabetes 55 Handicapferie i Vestjylland 57 Diabetesforeningen også for dig 58 Aktivitetskalenderen Motion er godt, fastslår professor, dr.med. Bente Klarlund Pedersen, der for nylig modtog 25 mio. kr. til et center, der bl.a. skal forske i fysisk aktivitet. Kort før årsskiftet blev professoren desuden udnævnt til formand for Det nationale råd for folkesundhed. Side Bestillingsliste Diabetesforeningens Hovedbestyrelse Amtsformænd Forside I Mad & tips har diætisterne valgt at sætte fokus på opskrifter med kartofler. Prøv fx den lækre karrysuppe. Læs mere side 20. Foto: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi. Diabetes 3 Diabetes

4 Er jeg ikke sød? Den skønneste måde til at søde din kaffe og te - helt uden kalorier! Hermesetas Droplet: To dråber svarer til en skefuld sukker. Er det ikke sødt?

5 Diabetesforeningen til KAMPmod rygning Diabetesforeningen er gået ind i kampen for et forbud mod rygning i offentlige rum. Sammen med ni andre store patientforeninger og faglige organisationer vil foreningen samle al den viden, der viser, hvor skadeligt passiv rygning er og bruge den til at påvirke politikere og befolkning. Hvis det lykkes at skaffe tilstrækkelig politisk opbakning til forslaget, vil Danmark efter "irsk og norsk model" indføre rygeforbud i restauranter, på arbejdspladser, sygehuse og alle andre offentlige rum fra 1. januar Undtaget fra forbuddet er såkaldte "hjem-lignende" institutioner som fx plejehjem, psykiatriske døgninstitutioner og hospicer. - Såvel aktiv som passiv rygning er skadeligt for alle, og diabetikere er særligt udsatte for at pådrage sig alvorlige følgesygdomme i forbindelse med rygning. Forbudet skal sikre, at vi kan færdes frit uden at blive udsat for passiv rygning, og det støtter Diabetesforeningen naturligvis, siger foreningens formand, overlæge, dr.med. Allan Flyvbjerg. Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har bebudet, at regeringen med udgangen af 2005 vil komme med et udspil til, hvordan man skal løse problemet med rygning i offentlige rum. I øjeblikket behandler Folketinget et lovforslag fra ministeren om, at restauranter skal skilte med deres rygepolitik. Foruden Diabetesforeningen er Hjerteforeningen, Lungeforeningen, Astma-Allergi Forbundet, Kræftens Bekæmpelse, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Sygeplejeråd, Jordemoderforeningen, Folkesundhed i København og Røgfrit Miljø med i samarbejdet Mere information Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: wwww.sst.dk. Her kan du bl.a. finde oplysninger om rygningens konsekvenser for helbredet og de nyeste statistiske oplysninger om rygning. Læs også temaet om rygning og diabetes i medlemsbladet nr. 6, december Diabetes

6 Motivationsgruppen i Lemvig den rene mønsterklasse Tekst / Beth Werner, journalist Foto / Ole Friis Bladets udsendte fik lov til at være med, da Motivationsgruppen i Lemvig mødtes for 12. og sidste gang. Der blev bl.a. budt på god mad, masser af grin og godmodigt drilleri, men også lidt "teori", da gruppen tog afsked med hinanden og deres populære instruktør. - Jamen, vi kan da ikke stoppe efter to vers. Det er vores slagsang. Aase kigger rundt, men hendes insisteren på at synge "Blæsten går frisk over Limfjordens vande" færdig, bliver ligesom ikke taget rigtigt alvorligt af hendes bordfæller. Sonja lader fingrene hvile på harmonikaens tangenter, mens Kristian udbryder: - Altså, hvis vi skal nå at synge lidt forskellige sange, kan vi ikke synge samtlige vers i hver sang. Jens derimod bekymrer sig mere om fuglene i ovnen og lader forsamlingen forstå, at de er ved at være flyvefærdige, og at det nu må være godt med al det syngeri. Mundhuggeriet foregår i en venskabelig og kærlig tone som i enhver bedre familie. 6 Diabetes

7 motivationsgrupper Men de ni mennesker, der er bænket omkring bordet i skolekøkkenet på Lemtorpskolen i Lemvig en torsdag aften i begyndelsen af december, er ikke i familie med hinanden. Eller kun en smule, for Betty og Solveig er mor og datter og Aase og Kristian mand og kone. Men ét har de tilfælles, de har alle type 2 diabetes. Ligesom de alle er opsat på at leve sundt. Behøver det at være kedeligt? Nej, ikke hvis man er Sonja, Hanne, Betty, Laila, Solveig, Aase, Kristian, Hans og Jens. Der er også en tiende, og meget værdsat og afholdt person omkring bordet Vibeke Bastrup Rasmussen som er instruktør for den nordvestjyske motivationsgruppe. Faktisk er Vibeke Bastrup Rasmussen så god til at lære sund livsstil fra sig, at gruppen simpelthen ikke vil slippe hende. Hver gang Vibeke Bastrup Rasmussen annoncerer et nyt 12 ugers motivationsforløb for type 2 diabetikere i Lemvig, dukker flere af dem op og vil gerne være med igen. Flirt og grin mellem køkkenbordene Inden den friske blæst over Limfjordens vande brat blev sendt til tælling mellem forretten og hovedretten, er der blevet pakket kartofler, sherrytomater, champignoner, fasaner, æbler, vindruer, bladselleri, valnødder, hamburgerryg, asparges, fedtfattig creme fraiche, æg og toastbrød ud af poser og tasker. Nu skal der laves mad og dækkes bord. Opgaverne blev fordelt på sidste møde, og gruppen går i gang med den tre-retters juleafslutningsmenu med næsten militærisk disciplin. Knap har Betty bundet forklædesnipperne, før Kristian i forbifarten kaster et anerkendende blik på hende og siger: - Hvor ser du godt ud i det juleforklæde, jeg får helt lyst til dig. Betty smiler, og smilet bliver endnu bredere, da Aase haster forbi med lys og servietter i favnen til borddækningen og forklarer de udenforstående, at Kristian er hendes mand, men når Betty er der, så... Betty griner af Kristians flirten, mens hun tager fat i en kniv og begynder at skrælle æbler til waldorfsalaten. 82 år og 29 idrætsmærker Betty tager sin diabetes alvorligt, for hun har mistet tre brødre med kort tids mellemrum netop på grund af diabetes. At spise sundt og motionere er lige så selvfølgeligt for hende som at trække vejret. Betty går ikke bare til gymnastik, hun tager også idrætsmærker, 29 er hun oppe på nu. - Men det er altså ikke mig, der har rekorden i gymnastikforeningen. Den er på 50 mærker, og da man kun kan tage et mærke én gang om året, tvivler jeg på, at jeg kan slå den rekord. Ja, så skal jeg da nå at blive 103 år, regner Betty. Den 82-årige er for øvrigt også en ivrig stavgænger og kondicyklist. Interessen for at trampe pedaler hjemme i stuen deles af Laila, som også lige nu deler køkkenbord med Betty. Når der går sport i gode vaner Mens Bettys waldorfsalat tager form, er Laila ved at lægge sidste hånd på forretten toastbrød med hamburgerryg og asparges, gratineret med mayonnaise og piskede æggehvider. Som resten af gruppen er det ikke første gang, de to deltager i forløb under Vibeke Bastrup Rasmussen ledelse. - Jamen, vi kommer igen, fordi det bare er godt. Vibeke er altid i godt humør og bare ikke til at stå for, understreger Betty. Laila nikker ivrigt og tilføjer, at Vibeke behøver man aldrig være bange for at spørge dumt eller igen og igen, hvis der noget, man ikke helt forstår. - Jeg har aldrig levet specielt sundt, vejet alt for meget og motioneret alt for lidt, forklarer Laila, som syntes, det har været svært at skulle lægge livsstilen fuldstændigt om, efter hun fik konstateret diabetes. >> Diabetes

8 >> fortsat fra side 7 Nu er der til gengæld gået sport i den sunde livsstil. Selvom Laila i dag bruger meget længere tid på at købe ind, dels fordi der skal læses varedeklarationer som aldrig før, og dels fordi, der skal en anden type varer i indkøbsvognen, opvejer den ekstra tid i supermarkedet så rigeligt, at hun nu er i stand til at gå op ad trappen til familiens lejlighed med indkøbsposer i hver hånd. - Det havde jeg slet ikke fysik til tidligere, hvor jeg slæbte rundt på alle de overflødige kilo. Jeg har altid vejet 20 kilo mere end min mand, som er meget højere end mig, men nu vejer jeg 10 kilo mindre end ham, udbryder Laila glædesstrålende og tydeligt stolt af sig selv. Vibeke nikker bifaldende og ser mindst lige så glad ud som sin "elev". Vibeke Bastrup Rasmussen, der har haft diabetes i 32 år, mener nu ikke, at det er så svært at lægge sine vaner om. - Først og fremmest skal man selvfølgelig være motiveret for råd og vejledning. Men har man besluttet sig for at tage det første skridt i den rigtige retning, følger de næste som regel af sig selv. Nogle gange falder man selvfølgelig i, men med støtte og opmuntring fra de øvrige i gruppen er det ikke svært at komme tilbage på sporet, forklarer Vibeke, der ser lige så meget frem til det ugentlige samvær i motivationsgruppen som hendes "elever". Udover instruktørjobbet er Vibeke Bastrup Rasmussen også formand for Diabetesforeningens lokalkomité i Lemvig. Til daglig arbejder hun som hjemmesygeplejerske i Lemvig Kommune. Lidt atypisk program Præcis 50 minutter efter de seks kvinder og tre mænd kom susende ind ad døren slæbende på deres indkøbsposer, sidder de nu omkring et flot juledækket bord og nyder resultatet af deres fælles anstrengelser. Jens, der har været ansvarlig for indkøbene til hovedretten fasan med nøddekartoffelmos, ristede svampe, sauce og waldorfsalat bøjer sig pludselig ned over Vibeke, giver hende et knus og spørger, om de må spise det her. - Ja, meget gerne lyder Vibekes svar. Fordi det er 12. og sidste gang gruppen mødes, i alt fald i denne omgang, og fordi det er juleafslutning, er dagens program lidt atypisk. - Ja, vi får altså ikke forret, hovedret, dessert, vin, kaffe og chokolade/nøddetoppe hver torsdag, bedyrer gruppen. - Vi skejer virkelig ud i dag, siger Vibeke, der på grund af den omfattende menu har sløjfet den fem kilometer lange travetur, som ellers er et fast og ufravigeligt punkt i gruppens ugentlige program udover at lave sund mad sammen. Under kaffen tager Vibeke revanche og lister lidt teori ind over bordet. Gruppen bliver derfor lige mindet om tallerkenmodellen, kontrollerne og blodsukkermålingerne. Afhængig af motion Vibeke Bastrup Rasmussen behøver ikke minde dem om, hvor vigtigt det er at være fysisk aktiv, for det er gruppen faktisk blevet ret gode til. For Sonja er dagen ikke rigtig uden en lang travetur. - Jeg skal bare ud og gå hver dag, 8 Diabetes

9 uanset vejret. Jeg er nærmest blevet helt afhængig af den tur. Hans "last" hedder motionscenter. - Sonja har helt ret, man går jo hen og bliver afhængig af det der motion. Jeg kommer fast i motionscentret to gange om ugen, og jeg har det bare så godt bagefter. Porrer og prutter Tungebåndene bliver også motioneret, når gruppen mødes en gang om ugen. Godmodigt drilleri og frække vitser flyver rundt i lokalet, mens hænderne rutineret skyller, snitter, hakker eller moser de grønsager, der helst skal udgøre trefjerdedele af et måltids indhold på tallerkenen. Vibeke Bastrup Rasmussen trækker lidt på smilebåndet ved ordet grønsager og kommer pludselig i tanke om en aften, hvor menuen var domineret af porrer og hvidkål. Vi var knap kommet uden for døren, før der var en, der slog en mægtig prut med det resultat, at vi alle sammen knækkede sammen af grin midt i skolegården Gruppen i Lemvig Instruktør Vibeke Bastrup Rasmussen har siden 2002 afholdt fire Motivationsgruppe-forløb med i alt 43 deltagere, heraf 5 pårørende. Der har i gennemsnit været godt 10 nye deltagere hver gang. Størrelsen på holdene har dog været lidt større, fordi nogle af de 43 deltagere har deltaget i mere end ét forløb. Motivationsgruppen, der er beskrevet i denne artikel, tæller dog ikke med i denne statistik, da Vibeke Bastrup Rasmussen ønskede at holde pause i efteråret Det fik én af de tidligere deltagere til at kontakte Vibeke og sige: "Jamen så kan du jo få tid til at mødes med os igen". Der var nemlig en halv snes af de tidligere Motivationsgruppedeltagere, der godt kunne tænke sig at mødes igen. Derfor har der været gang i en "veteran" motivationsgruppe i Lemvig i efteråret "Veterangruppen" har brugt det netværk, der blev skabt, da de deltog i Motivationsgruppen første gang, og der er nu skabt så gode relationer mellem dem, at de fortsat vil mødes for at støtte hinanden, når der er brug for det. Instruktør Vibeke Bastrup Rasmussen er parat til at mod tage nye deltagere i et kommende Motivationsgruppe-forløb. Mere information Læs mere om Motivationsgrupper på Instruktør Ja, jeg er interesseret i at blive instruktør i en Motivationsgruppe og modtager gerne nærmere information. Fødselsdato: Diabetes konstateret år: Navn: Adresse: Postnr.: By: Kommune: Amt: Tlf.: Træffes bedst i tidsrummet: Kuponen sendes til Diabetesforeningen Rytterkasernen Odense C mrk. Motivationsgrupper Tilmelding til Motivationsgruppe Ja, jeg vil gerne deltage i en Motivationsgruppe med start i februar Fødselsdato: Type 2 diabetes konstateret år: Navn: Adresse: Postnr.: By: Kommune: Amt: Tlf.: Træffes bedst i tidsrummet: Sæt kryds: tabletbehandlet diætbehandlet insulinbehandlet Navn på pårørende, der evt. deltager: kan deltage om aftenen kan deltage om dagen har været på diabetesskole Kuponen sendes til Diabetesforeningen Rytterkasernen Odense C mrk. Motivationsgrupper Diabetes

10 De higer og søger Om kort tid offentliggør Diabetesforeningen, hvilke projekter der har fået forskningsstøtte i Der er indkommet knap 100 ansøgninger, så der er grøde i forskningen i diabetes. Vi har spurgt Lægerådets formand, professor, dr.med. Sten Madsbad om, hvad de mange støttekroner betyder for diabetikerne. Er der udsigt til en kur mod diabetes? Sten Madsbad: Forskning er en lang sej kamp frem mod et forhåbentlig lovende resultat. Det er sjældent, at det store gennembrud kommer på én gang, men forskningen i fx stamceller og transplantation af insulinproducerende celler hos en type 1 diabetiker giver håb om en dag at finde en egentlig kur. For 5-10 år siden var der store forhåbninger til transplantation af insulinproducerende celler fra grise til type 1 diabetikere (xenotransplantation). Denne behandling er imidlertid blevet overhalet inden om af stamcelleforskning. Vi håber derfor, at det via stamcelleforskning vil blive muligt at helbrede rigtig mange type 1 diabetikere. I Danmark er vi langt fremme inden 10 Diabetes

11 forskning i diabetes for stamcelleforskning, som Diabetesforeningen også er med til at støtte økonomisk. Sideløbende må vi vende os mod teknikker, der gør livet som diabetiker så normalt som muligt. Også her er der en god udvikling i gang. Glukose-sensorer og pumpesystemer, nye insulintyper og insulin-erstatninger er i fokus. Inden for den nærmeste fremtid kan vi forvente at se bedre metoder til måling af blodglukose, bedre pumper, men også at pumper og glukosesensorer bliver "bygget sammen", så det bliver muligt at opnå en tæt på normal glukoseregulation. Med hensyn til type 2 diabetes vil vi også inden for de næste år få nye lægemidler. Vi vil se lægemidler, der både regulerer glukose- og lipidstofskiftet samtidig med, at vi håber, at disse lægemidler kan stoppe sygdomsprocessen. Et af de første ny lægemidler, der forhåbentlig kommer på markedet er GLP-1 (Glucagon-like-peptide), som både regulerer glukosestofskiftet, forsinker optagelsen af glukose fra tarmen samtidig med, at det er vægtregulerende. Således har patienterne de første 3-4 måneder under behandling med GLP-1 tabt 3-4 kg i vægt. Dyreforsøg har også givet håb om, at GLP-1 kan bevare de insulinproducerende celler og måske ligefrem øge dem. Også her har Diabetesforeningens forskningsstøtte været vigtig. Hvad ved vi i dag om baggrunden for type 1 og type 2 diabetes? Sten Madsbad: Vi kender i dag immunforsvarets betydning for, at cellerne går til grunde hos type 1 diabetikerne, og vi kender mange af de arvemæssige "fejl", der er en del af grunden til, at nogle udvikler type 2 diabetes. Det er endnu ikke lykkedes at finde en entydig årsag til type 1 diabetes, og muligvis eksisterer der ikke kun en enkelt grund til, at nogle får diabetes. Det er mere sandsynligt et samspil mellem forskellige faktorer. Det afgørende er, at vi i dag forstår diabetes bedre end nogensinde før, og det muliggør en stadig bedre behandling. I relation til type 2 diabetes ved vi, at sygdommen opstår hos arveligt disponerede personer, når de bliver overvægtige og fysisk inaktive. Gennem forskningen har vi desuden fået et indblik i, at type 2 diabetes er en kompliceret sygdom, der ofte også kræver en kompliceret behandling. Skal type 2 diabetes altid behandles med tabletter? Sten Madsbad: Vi er nok i Danmark lidt konservative med hensyn til at give type 2 diabetikere insulin. Det skyldes mange forhold, bl.a. at det kan betyde en ændring af patientens rettigheder i samfundet. Fx har ansættelsesmyndighederne i staten ofte et forældet syn på insulin. At give insulin til en type 2 diabetiker kan forbedre hverdagen, men den forældede holdning er med til at cementere myten om, at insulin til type 2 diabetikere betyder, at sygdommen er blevet værre. For bare 20 år siden havde vi ikke forestillet os en udvikling inden for insulinerne, som vi har været vidne til. Der arbejdes også med alternativer til injektion af insulin, inhaleret insulin, hvor insulinet indtages i sprayform, som det kendes fra astmabehandling. Men ellers skal type 2 diabetikere behandles med tabletter, fordi de udover problemer med glukosestofskiftet ofte har forhøjet blodtryk og forstyrrelser i fedtstofskiftet (kolesterol) i blodet. Dansk forskning har vist, hvor stor gevinsten er ved en aggressiv behandling af disse risikofaktorer for hjertesygdom Mere information Læs også artiklen om Karsten Buschards forskning side Diabetesforeningen støtter hvert år forskningen med omkring 5 millioner kr. Forskningsmidlerne fordeles ligeligt mellem type 1 og type 2 diabetes og i forebyggelse og behandling. Forskningsstøtten kan uddeles takket være især arv, hvor testamenter er oprettet til gavn for diabetesforskningen, og hvor foreningens fritagelse for arveafgifter og skatter betyder, at hver en krone går til forskning og forebyggende information. Diabetes

12 sukkersyge børns dag 1. april maj 2005 Det er ganske vist diabetes varer hele livet Når et barn får diabetes, rammer det hele familien. Mange spørgsmål presser sig på, og der er et stort behov for at hente viden og udveksle erfaringer med andre i samme situation. Hele overskuddet fra "Sukkersyge Børns Dag" går til Diabetesforeningens børne- og ungdomsarbejde, herunder kurser for børnefamilier og teenagere. Børnene på disse sider og H.C. Andersen i skikkelse af skuespiller Torben Iversen samt børnekulturhuset Fyrtøjet har valgt at støtte "Sukkersyge Børns Dag" ved at medvirke på plakat og skrabelod. Foto / Heine Sand Kristensen / Fyrtøjet Fyrtøjet er et kulturhus for børn og unge med særlig vægt på H.C. Andersens liv og eventyr. I fortællerummet bliver Andersens eventyr levendegjort, og i teatersalen inviteres børn og voksne på rejse ind i eventyrets univers. Børnene har også mulighed for at iføre sig kostumer, blive sminket og gå på opdagelse i skiftende eventyrinstallationer. Inspireret af H.C. Andersens eventyr kan børnene desuden fordybe sig i mange former for billedudtryk i børnekulturhusets atelier. Kristina "Jeg er 7 år. Jeg har altid godt kunnet tænke mig at gå til ballet men når jeg nu får skoen på, gør det faktisk lidt ondt i tæerne!! jeg tror også det er rigtig svært, men skoene er nu flotte". 12 Diabetes

13 Søren "Jeg hedder Søren Greisen Greve, er 7 år og har haft diabetes i 2 år. På billedet ses jeg omgivet af SPÆNDING, MYSTIK og EVENTYR, og det var lige præcis, hvad fotodagen bragte: Spændende at møde andre børn med diabetes, mystisk at møde H.C. Andersen og eventyrligt at spise en hel pizza selv i selskab med bl.a. min søster Mette". Signe På billedet ses Signe på 6 år sammen med sin lillebror Mikkel. Signe, der går i 0. klasse, har haft diabetes i 2 år. Livet med diabetes har budt på både sorger og glæder for Signe og hendes familie. En af de helt store fornøjelser har været opholdet på Diabetesforeningens familiekursus sidste sommer. Derudover har Signe og hendes familie knyttet et nyt og varmt venskab med Mathias og hans familie. Mathias har også diabetes og er også lige startet i 0. klasse. Rasmus og Cecilie Rasmus og Cecilie har haft diabetes næsten hele deres liv. Rasmus var 14 mdr., og Cecilie var 19 mdr. I dag er Rasmus og Cecilie henholdsvis 7 og 4 år. For hele familien har det været en sej livserfaring. Fra den første tid, hvor bare det at tage et lille smut ned i byen kunne være forbundet med frygt og usikkerhed, til vi var på kanotur på Suså her i sommers. Simon Simon er 8 år og har haft diabetes, siden han var 2 år. En gang i mellem synes han, at det ville være dejligt at kunne holde en pause fra sin diabetes. Den dag Simon sammen med lillesøster Cecilie var inde og møde H.C. Andersen og når han er på sommerkursus så føles det næsten som en lille pause, fordi alle børnene har det så sjovt. >> Ja! Jeg vil gerne sælge skrabelodder til fordel for Diabetesforeningens børne- og ungdomsarbejde: Navn: Adresse: Postnr.: by: Jeg sælger i by postnr. Jeg sælger alene på min arbejdsplads og hos venner og familie Jeg kan skaffe sælgere til et større område i flg. postnr. Der kan tjenes 3 kr. pr. solgt lod, dog max kr. pr. person. Klasser og foreninger må tjene ubegrænset. Tilmelding som sælger kan ske ved indsendelse af denne kupon eller på Diabetes

14 sukkersyge børns dag Unge hjælper børn Da Peter Birk Nielsen, formand for Slagelse Lokalkomité, undersøgte, hvor der var brug for flere sælgere, var Korsør et af områderne. Han kontaktede derfor Broskolen i Korsør, og 9.A stillede op. Her fortæller klassen om deres oplevelser med at sælge skrabelodder til fordel for Diabetesforeningens børne- og ungdomsarbejde. Det hele begyndte med, at Peter fra Diabetesforeningen ringede til skolen for at høre, om der var klasser, der ville sælge skrabelodder for Diabetesforeningen. Vi, 9.A, synes, at formålet for støtten var meget godt en vigtig ting at bakke op omkring fordi sukkersyge kan ramme os alle. Det betød selvfølgelig også noget, at klassen kunne indtjene mange penge til en evt. lejrtur/studietur. Peter kom med 1400 skrabelodder og 28 indsamlingsbøsser. Vi havde hele Korsør by at sælge i, og vi aftalte indbyrdes, hvem der solgte hvor og hvornår. Steffen, Claus og Martin Vi gik sådan ca. ud en gang om ugen, og reaktionerne var generelt gode, specielt når vi kimede dørklokker. Der var bl.a. en gammel dame, der gav 300 kr., og hun ville have 3 lodder, da det gik til et godt formål. Alt i alt en god oplevelse. Jeppe og Lasse Vi gik ned til Netto et par timer nogle dage om ugen, og der fik vi solgt mange flere lodder, end når vi gik fra hus til hus. Men ulempen ved denne metode var, at man nemt kunne komme til at spørge de samme 2 gange og så gjaldt det om at have en smart replik i baghånden. Ida og Janni Vi synes, det har været en sjov og underholdende oplevelse. I starten var folk meget positive og gavmilde, men efterhånden som processen trak i langdrag, blev folk mere tilbageholdende. Vi stod foran adskillige supermarkeder i Korsør i flere timer dagligt. De folk som var mest gavmilde, var dem som enten selv havde diabetes, eller som var pårørende til diabetikere. Simon Jeg gik ud to gange om ugen. Jeg gik i Blomsterparken og på Remisevej, jeg gik i ca. 3 timer de to uger. Det var en rar følelse, at man hjælper andre, og dem der støttede blev overraskede over at se, det var unge, der gik rundt. 14 Diabetes

15 Line og Kathrine Vi gik rundt i forskellige boligkvarterer og stemte dørklokker. Mange virkede meget interesserede og købte op til flere lodder, hvorimod andre lagde penge i for at støtte og ikke ville have nogen lodder til gengæld. Sara og Pauline Så sjovt som det var, var det kedeligt. Folk blev nærmest overraskede over, at unge gad bruge deres tid til at samle penge ind til sukkersyge børn. Men nu gik der jo også penge til vores studietur. Vi stod ved Føtex, i gennemsnit 2 timer om dagen i 14 dage. Vi tjente kr. sammen i alt. Anahita og Kristina Vi stod ved Føtex, ved begge indgange, så vi fik "fanget" alle folk, nogen gange var det lidt flovt, fordi vi kom til at spørge de samme folk flere gange. Vi gik også ved blokke ved de "gamle" folk, da vi regnede med, at de sikkert ville støtte, og det gav faktisk bonus, da de støttede. Vores familier støttede dog også godt, vi havde en god samvittighed, da det gik til et godt formål og havde samlet så mange penge sammen. Efter at vi havde fået talt sammen, viste det sig faktisk, at vi havde tjent ,75 kr. til Diabetesforeningens familie- og teenagekurser og deraf kr. til lommepenge til vores studietur. Vi var meget stolte, da Peter og Lena besøgte os på skolen. De takkede os for det gode salg og fortalte os meget mere om sygdommen. Vi synes måske, det kunne have været godt, hvis Peter og Lena havde besøgt os før salget, så havde vi kunnet svare på de mange spørgsmål, folk stillede os. - Næste gang der skal sælges lodder for Diabetesforeningen er det Broskolens 8.A, der skal sælge. Vi ønsker dem "held og lykke" og et godt salg Broskolen, Korsør. Bagerste række fra venstre: Tim, Claus, Lasse, Jeppe, Steffen, Martin, Landry. Midterste række fra venstre: Sara, Pauline, Kristina, Anahita, Kathrine. Forreste række fra venstre: Jeppe, Simon, Line, Janni, Charlotte og Peter. Fakta Ifølge Dansk Register for Børneog Ungdomsdiabetes er der i Danmark 1723 børn, der har diabetes, og hvert år kommer der flere end 200 nye til. Overskuddet fra Sukkersyge Børns Dag, som nu er mere et landslotteri end en indsamling, går til familie- og teenagekurser. Kuserne er meget efterspurgte, og det har de været i de 56 år, de har været afholdt. Læs mere på Diabetes

16 En halv times motion om dagen er godt, men en hel time er mere end dobbelt så godt, fastslår professor, dr.med. Bente Klarlund Pedersen, der for nylig modtog 25 mio. kr. til et helt nyt center, der bl.a. skal forske i fysisk aktivitet. Kort før årsskiftet blev professoren desuden udnævnt til formand for Det nationale råd for folkesundhed. Motion & bevægelse en underkendt sundhedsfaktor Tekst / Merete Rømer Engel, journalist Foto / Joachim Rode Vi ved det alle sammen. Fysisk træning er en af de mest effektive måder til forebyggelse og behandling af type 2 diabetes. - Og den der undskyldning med, at "jeg er ikke den sportige type", den holder altså ikke, smiler Bente Klarlund Pedersen. Selv var hun absolut ikke en af dem, der blev valgt først, når der skulle dannes hold i gymnastiktimerne, men det fratager hende ikke lysten til at være fysisk aktiv. - Jeg cykler til arbejde og løber om morgenen. Som alle andre kan jeg da godt være doven og snuppe elevatoren her op på fjerde sal indimellem. Men jeg vil meget gerne slå et slag for den almindelige motion. På det punkt må man gerne kalde mig hellig. Yin og yang Bente Klarlund Pedersen har sammen med sit forskerhold lige fået 25 millioner kroner fra Danmarks Grundforskningsfond til oprettelse af et helt nyt center. Her skal man bl.a. forske i professorens idé om, at musklerne er kirtler, der udskiller proteiner, når de er i fysisk aktivitet. - Overordnet skal vi forske i, hvad der foregår i hjernen, musklerne og fedtvævet i forbindelse med fysisk aktivitet. Ny viden på dette felt er væsentligt for samfundet, netop fordi livsstilssygdommene er så meget i vækst, forklarer Bente Klarlund Pedersen. Hun finder tal frem, der viser WHOs beregninger for væksten i 16 Diabetes

17 fysisk aktivitet livsstilssygdomme. I 2020 vil 80 % af alle sygdomstilfælde på kloden være livsstilssygdomme, forudsiger rapporten. Bente Klarlund Pedersens store vision er at kunne vise, at musklerne ved fysisk aktivitet kan gå ind og kompensere for nogle af de skader, som fedtvævets kirtler forårsager. - Først inden for de seneste ti år, har man opdaget, at fedtvævet er kirtler, der producerer nogle uhensigtmæssige stoffer. Jeg tror på, at vi ved fysisk aktivitet kan gå ind og modvirke nogle af de farlige ting ved fedme. Således at fedtvævet og musklerne begge viser sig at være kirtler i en slags yin/yang balance. Ret til fysisk aktivitet Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen havde også bud efter Bente Klarlund Pedersen lige før årsskiftet. Han udnævnte hende til formand for et nyt organ, Det nationale råd for folkesundhed. Og hvad har hun så planer om at udrette fra den stol? - Jeg sagde ikke ja, fordi jeg keder mig, men fordi det kunne være rigtig spændende at understøtte den interesse for livsstilsændringer, som eksisterer i befolkningen og hos politikerne lige nu. Vi har faktisk en meget stor viden om forebyggelse, og statsbudgetterne kan ikke blive ved at bære de øgede udgifter til sundhedsvæsenet, så det er helt nødvendigt, at der sættes ind, siger den ny formand for Det nationale råd for folkesundhed. Og hun har mange idéer til, hvor man rent praktisk skulle tage fat. - Vi skal opbygge et samfund, hvor det ikke er alt for farligt at lade sit barn cykle til skole. Det betyder måske bedre offentlig trafikplanlægning, forbud mod biler i en to kilometers zone rundt om skolerne om morgenen eller andre kreative ting. Vi skal stille krav til bygninger om, at de skal være indrettet til fysisk aktivitet og passe på ikke at havne i blindgyder som i USA, hvor man mange steder slet ikke kan færdes ud over i bil. Og så ville jeg ønske, at fagforeningerne ville begynde at stille krav om, at deres medlemmer skal kunne være fysisk aktive også i alle de timer, hvor de befinder sig på arbejdspladsen. Det kunne være rigtig spændende, siger Bente Klarlund Pedersen. Motion bedre end medicin Professoren vil meget gerne motivere mennesker med type 2 diabetes til at være endnu mere fysisk aktive, end de måske er i dag. For der er ingen tvivl om, at motion virker. Nye store undersøgelser har vist, at mennesker med insulinresistens (personer med stor risiko for at udvikle type 2 diabetes) kan opnå en meget positiv effekt ved en halv times daglig motion plus diæt. Faktisk er beskyttelsen mod at udvikle type 2 diabetes dobbelt så stor ved motion som ved indtagelse af en af de mest almindelige mediciner, metformin. Og på samme måde virker motionen helbredende, når man har fået type 2 diabetes. - En halv times moderat motion om dagen er godt, men skal det virkelig batte, skal man op på en hel time. Det kan klares ved at cykle til og fra arbejde eller ved en god travetur dagligt eller andre "aktive" fritidsinteresser. En del daglige ture op og ned ad trapper og en ekstra tur i supermarkedet. Og efterhånden nyder de allerfleste jo faktisk at motionere, mens man gør det. Det skal jo helst ikke være en sur pligt, siger Bente Klarlund Pedersen. Vi ved det altså alle sammen, men måske kan det alligevel hjælpe på motiovationen at vide, hvorfor det forholder sig sådan. For tænk, hvis det nu alligevel viste sig, at motion var noget opreklameret bras. Noget bedrevidende, småsadistiske lærerinder med knold i nakken havde fundet på! De fandt "motionsfaktoren" Ny viden er ved at tage form, og Danmark er med langt fremme. Faktisk var det forskergruppen omkring professor Bente Klarlund Pedersen på Rigshospitalet, der for få år siden identificerede det gen den såkaldte "motionsfaktor", som man i lægeverdenen i over >> Diabetes

18 >> fortsat fra side 17 fysisk aktivitet 100 år har vidst måtte eksistere, men ikke har kunnet finde. - Videnskaben har længe vidst, at man kan stimulere musklerne på en lam person til at trække sig sammen, og at denne aktivitet påvirker fx hjertet positivt, selv om forbindelsesledet, altså nervebanerne, ikke fungerer. Men det har været et mysterium, hvordan det kunne lade sig gøre. Det betød, at der måtte føres noget fra musklen ud i blodet. Noget som via blodet kunne påvirke fx hjertet. Det var dette "noget", som man gav navnet "motionsfaktoren". I år 2000 lykkedes det endelig det danske forskerhold at identificere denne motionsfaktor. Den hed IL-6, og for få måneder siden lykkedes det så at finde frem til og få offentliggjort endnu en motionsfaktor ved navn IL-8. - Om et år vil vi muligvis være i stand til at sige, hvor mange af disse motionsfaktorer, der findes. Og senere identificerer flere. Det kan være af stor betydning for udvikling af bedre medicin og for mere præcis "dosering" af motion. Og samtidig får vi mulighed for bedre at forstå, hvorfor fysisk aktivitet har så gavnlig virkning på mange livsstilssygdomme, forklarer Bente Klarlund Pedersen. Tyggegummi som motion Bente Klarlund Pedersen har talt sig varm og vil lige fortælle om et fænomen, man i USA benævner NEAT. Det er en idé om, at nogle mennesker sidder fuldstændig stille, mens andre bevæger sig en lille smule næsten konstant. Og at de helt små fysiske aktiviteter, som at rejse sig efter en kop vand, klø sig i nakken eller bare tygge tyggegummi, grundlægges allerede i barndommen. Med NEAT mener man så, at disse mange små bevægelser eller mangel på samme har stor betydning for ens vægt senere i livet. - Så problemet er langt hen ad vejen ikke, at vi ikke dyrker sport nok, men at vi generelt er for inaktive. Hvor mange af os sidder ikke klinet til en skærm syv timer om dagen? Bare det at hente kaffe, gå en tur over til kollegaen ved siden af, strække armene op i luften eller ændre benstilling hjælper. Det er fysisk aktivitet og betyder, at musklerne udskiller flere "motionsfaktorer", som via blodet kommer rundt til kroppens vitale muskler og er med til både at forebygge og behandle. Det er da rart at tænke på, når man tilbyder at hente kaffe en ekstra gang til kollegerne på kontoret eller familien, smiler professoren Mere information Bente Klarlund Pedersen har publiceret en lang række videnskabelige artikler om fysisk aktivitet. Blandt de mere populærvidenskabelige titler kan nævnes bøgerne "Recept på motion motion som forebyggelse" og "Motion på recept motion som behandling", der lige er kommet på hylderne hos boghandlerne. I sin nye bog "Motion på recept motion som behandling" kommer professor Bente Klarlund Pedersen med en række motionstips også til dem, der ikke har lyst til at gå i motionscenter. 18 Diabetes

19

20 mad & tips Lækker mad med kartofler Tekst / Susanne Elman Pedersen og Lisa Heidi Witt, kliniske diætister Foto / Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi Kartoflen er en grønsag, men den indeholder en del kulhydrat i form af stivelse. I diabetesmaden betragter vi derfor kartoflen på linie med pasta, ris og brød råvarer der alle kan anbefales i den daglige kost. Kartofler indeholder en del C-vitamin og er på det punkt sundere end fx ris og pasta. Tidligere indgik kartofler i de fleste danskeres daglige kost. Dette er ikke længere tilfældet, hvilket kan ses i opgørelser over danskernes kostvaner. Den seneste undersøgelse fra 2001 viser, at en voksen dansker gennemsnitligt spiser 110 g kartofler om dagen. I 1995 var tallet 121 g. Der foreligger ingen tal for, hvor mange kartofler personer med diabetes spiser. I Mad & tips har vi valgt at sætte fokus på kartoflen og bringer opskrifter med kartofler som hovedretter, tilbehør og i kage. Velbekomme Fakta Kartoffel indeholder pr. 100 g: Energi 355 kj 1,9 g protein 18,3 g kulhydrat 1,5 g kostfibre 0,3 g fedt ca mg C-vitamin afhængig af årstiden Lammegryde m. kartofler (4-5 pers.) Ingredienser: 400 g afpudset lammekød i tern fx bov 1 løg (ca. 100 g) 2 tsk. salt ½ l vand 6 kartofler (ca. 450 g) ½ hvidkål (ca. 800 g) 1 ds. kidneybønner i chilisauce (ca. 420 g) 2 fed hvidløg ½ tsk. stødt sød chili ½ tsk. stødt spidskommen evt. majsstivelse til jævning salt, peber Pynt: frisk persille Fremgangsmåde: Evt. synligt fedt fjernes fra lammekødet. Løget pilles og skæres i tern. Vandet bringes i kog, og salt tilsættes. Lammekød og løg kommes i gryden, hvorefter kødet koges i ca. 30 min. under låg. Kartoflerne skrælles og skæres i skiver. Hvidkålen skæres i strimler. Kartofler, hvidkål, kidneybønner og krydderier tilsættes. Retten koger i yderligere min., til kødet er mørt. Lammegryden smages til med salt og peber og jævnes evt. med majsstivelse. Lige inden servering pyntes retten med hakket persille. Servering: Lammegryde med kartofler serveres som hovedret evt. med et stykke brød til. Pr. pers. v/ 5 personer: Energi 1625 kj Kulhydrat 23 g heraf tilsat sukker 4 g Fedt 12 g 20 Diabetes

21 Karrysuppe (4 pers.) Ingredienser: 4 kartofler (ca. 300 g) 2 skiver selleri (ca. 200 g) 1 løg (ca. 100 g) 2 porrer (ca. 250 g) 1 l hønsebouillon 2 tsk. karry 1 tsk. stødt gurkemeje 2 gulerødder (ca. 150 g) 1 madæble (ca. 100 g) 1 tsk. gul karrypasta ½ tsk. stødt koriander 2 dl mælk med højst 1,5 g fedt pr. 100 g salt, peber Pynt: porreringe Fremgangsmåde: Kartoflerne skrælles og skæres i skiver. Sellerien skrælles og skæres i tern. Løget pilles og skæres i tern. Porrerne renses og skæres i skiver. Den grønne del af porren gemmes. Kartofler og grønsager koges møre i hønsebouillon tilsat karry og gurkemeje i ca. 30 min., hvorefter blandingen blendes. Gulerødderne skrælles og skæres i tern. Æblet skæres i både med skræl på. Karrypastaen kommes i en gryde og brændes af. Gulerødderne svitses i karrypastaen i et par min. Den blendede suppe, koriander, mælk, og æbletern tilsættes. Suppen koges igennem i 5-10 min., til gulerødderne er næsten møre. Suppen smages til med salt og peber. Inden servering kommes porreringene i suppen. Servering: Karrysuppe serveres som hovedret med et stykke brød til. Pr. pers.: Energi 825 kj Kulhydrat 18 g Fedt 2,5 g Variation: 1 rest kogt kyllingekød kan tilsættes. Diabetes

22 Kartoffeltærte med porrer (4 pers.) Ingredienser: Dej: 2 kolde kogte kartofler (ca. 150 g) 1 dl havregryn (ca. 30 g) 1½ dl hvedemel (ca. 100 g) 50 g fromage frais 2 spsk. olie evt. ½ spsk. koldt vand ½ tsk. salt Fyld: 4 porrer (ca. 500 g) 1 rød eller orange peberfrugt (ca. 125 g) 200 g kogt skinke i tern 100 g fromage frais 1 dl mælk med højst 1,5 g fedt pr. 100 g 2 æg 50 g reven ost med højst 13 % fedt ½ tsk. tørret timian 1 tsk. salt hvid peber Fremgangsmåde: Kartoflerne rives groft. Alle ingredienserne til dejen æltes godt sammen. Mængden af vand tilpasses, så dejen lige netop hænger sammen. Dejen hviler i ca. ½ time i køleskab. Porrerne renses og skæres i ca. 1 cm stykker. Porreskiverne koges i letsaltet vand i ca. 3 min., afdryppes og afkøles. Peberfrugten renses og skæres i tynde strimler eller tern. Dejen rulles tyndt ud og lægges i et smurt tærtefad (ca. 24 cm i diameter). Bunden prikkes let med en gaffel og forbages i 10 min. ved 200 C på midterste ovnrille. Porreskiver, peberfrugt og skinketern fordeles på bunden. Fromage frais, mælk, æg, ost og krydderier piskes sammen og hældes over fyldet. Tærten bages i min. ved 200 C på midterste ovnrille. Servering: Tærten serveres varm med en fyldig salat til. Variation: Broccoli i små buketter kan anvendes i stedet for porrer. Tip: Dejen kan trykkes direkte ud i et smurt tærtefad i stedet for at rulle den ud. Pr. pers.: Energi 1975 kj Kulhydrat 38 g Fedt 17 g Kartoffeltoppe (4 pers.) Ingredienser: 750 g kartofler 100 g helbladet spinat, gerne frossen ½ dl kogende mælk med højst 1,5 g fedt pr. 100 g 1 æg 1 spsk. oliemargarine eller plantemargarine ½ tsk. reven muskatnød salt Fremgangsmåde: Kartoflerne skrælles, og der skæres 8 store kartoffelskiver, ca. 1 cm tykke. Skiverne kan fx skæres af det midterste af de 4 største kartofler. Kartoffelskiverne koges knap møre i letsaltet vand 22 Diabetes

23 i ca. 6 min. De afdryppes og lægges på en bageplade med bagepapir. Resten af kartoflerne skæres i mindre stykker og koges meget møre i vand uden salt i min. Spinaten koger med de sidste ca. 5 min. Vandet hældes fra. Kartoffel- og spinatblandingen piskes godt igennem med en håndmixer. Mælken tilsættes, til mosen har en passende konsistens. Æg og fedtstof piskes i mosen. Mosen smages til med reven muskatnød og salt. Kartoffelmosen kommes i en sprøjtepose og sprøjtes på kartoffelskiverne. Mosen kan også lægges på med en ske. Kartoffeltoppene bages ved 225 C i min. på midterste ovnrille. Servering: Kartoffeltoppe serveres som tilbehør til kogt eller stegt kød, fisk eller fjerkræ. Variation: Hakket grønkål kan erstatte spinat. Pr. pers.: Energi 950 kj Kulhydrat 32 g Fedt 6 g Kartoffelpakker (4 pers.) Ingredienser: 500 g kartofler 2-3 gulerødder (200 g) 1 lille pastinak (100 g) 1 rødløg (ca. 100 g) 1 fed hvidløg, kan udelades 1 spsk. olie 2 spsk. Balsamico eddike, gerne hvid 1 spsk. Dijonsennep 4 kviste frisk estragon 1 tsk. salt 4 stykker bagepapir Diabetes

24 Fremgangsmåde: Kartoflerne skrælles og skæres i små tern. Gulerødder og pastinak skrælles og skæres i tynde stave. Rødløget pilles og skæres i tynde både. Hvidløget pilles og presses eller hakkes fint. Olie, Balsamico eddike og sennep blandes, og kartofler og grønsager vendes i. Blandingen må gerne trække i ½-1 time. Blandingen deles i 4 portioner, der hver lægges midt på et stykke bagepapir. Estragonkviste og salt fordeles på. Pakkerne lukkes godt sammen og lægges i et ovnfast fad. Pakkerne bages ved 200 C i min. på næstnederste ovnrille. Servering: Kartoffelpakker serveres som tilbehør til kogt eller stegt kød, fisk eller fjerkræ. Variation: Andre grønsager kan anvendes fx porre eller forårsløg i stedet for rødløg og persillerod, knoldselleri eller squash i stedet for pastinak. Timian eller persille kan anvendes i stedet for estragon. Pr. pers.: Energi 800 kj Kulhydrat 21 g Fedt 4,5 g Fastelavnsboller med abrikos og citroncreme (20 stk.) Ingredienser: 2 kogte kartofler (ca. 150 g) 1 pk. gær (50 g) 2 dl mælk med højst 1,5 g fedt pr. 100 g 1 dl syrnet mælkeprodukt med højst 1,5 g fedt pr. 100 g 1 æg 50 g fedtstof fx oliemargarine ½ tsk. salt 2 spsk. sukker ca. 500 g hvedemel æg til pensling Fyld: 100 g tørrede abrikoser 1 dl vand Creme: 2 æg sødemiddel svarende til 20 g sukker, fx ½ tsk. flydende SØD 1 spsk. majsstivelse 2½ dl letmælk 1 tsk. vanillesukker reven skal af en usprøjtet citron 1 spsk. citronsaft 24 Diabetes

25 Pynt: 20 g smeltet chokolade 10 g mandelflager Fremgangsmåde: Abrikosmos: Abrikoserne lægges i blød i et par timer, hvorefter de blendes. Dej: Kartoflerne moses eller blendes. Mælken lunes. Gæren udrøres i mælken. De øvrige ingredienser tilsættes hold lidt af hvedemelet tilbage og dejen æltes godt igennem. Dejen stilles til hævning et lunt sted i ca. 1 time overdækket. Creme: Alle ingredienserne undtagen citronskal og saft piskes sammen i en skål. Det hældes i en gryde og varmes op til kogepunktet under omrøring og afkøles. Reven citronskal og saft røres i, når cremen er afkølet. Dejen rulles ud og skæres i 20 firkanter. 1 spsk. citroncreme og 1 tsk. abrikosmos lægges på hver firkant. Dejen samles let om fyldet. Fastelavnsbollerne stilles på en bageplade med bagepapir med sammenføjningerne nedad. Bollerne efterhæver i ca. 15 min. Fastelavnsbollerne pensles med sammenpisket æg, inden de bages i ca. 15 min. ved 200 C midt i ovnen. De afkølede fastelavnsboller pensles med chokolade, og mandelflagerne drysses over. Variation: Æblemos kan anvendes i stedet for abrikosmos. Pr. stk.: Energi 750 kj Kulhydrat 26 g heraf tilsat sukker 2 g Fedt 5 g Mad & tips til nordmændene Diabetesforeningen og Norges Diabetesforbund har indledt et samarbejde om madopskrifter. Det er Diabetesforeningens diætister, der står for samtlige opskrifter, der sammen med fotos nu også vil kunne ses og nydes i den norske forenings medlemsblad samt på deres hjemmeside Den norske forening fordeler selv opskrifterne hen over året i sine 7 medlemsblade. Nordmændene står også for oversættelse, eventuel tilretning til norske forhold samt opsætning (layout). Aftalen løber foreløbig til oktober 2005, hvor aftalen evalueres. Aftalen mellem den danske og den norske diabetesforening kan ses som første skridt mod et nyt og frugtbart samarbejde, der fremover sagtens kunne tænkes også at omfatte udveksling af fx nyheder og forskningsstof i bladet og på nettet. Nye produkter Tekst / Susanne Elman Pedersen, klinisk diætist Fresh Light er en ny læskedrik fra Beauvais. Den lanceres i smagsvarianterne: Lemon Lime, Peach Passion, Raspberry Lemon og Guava Lemongrass. Læskedrikken er sødet med sødestofferne aspartam og acesulfam kalium, der ikke giver stigning i blodsukkeret. Drikken fortyndes med 9 dele vand og indeholder 0-1 g kulhydrat pr. dl drikkeklar læskedrik. Fresh Light forhandles i mange supermarkeder. Atwel sødetabletter, der var omtalt i Nye produkter i Diabetes nr. 6, 2004 kan nu fås i Kvickly, Kvickly Xtra og SuperBrugsen. Serien af sødemidler fra Toft Care Systems består af følgende produkter: Atwel Sødetabletter, Atwel Diæt-Strø, Atwel 0-kalorier (flydende) og Atwel Søde- og bagemiddel. Diabetes

26 mest for unge tjek på tilværelsen 3 >> Du er ikke den eneste 2-4 >> Dækning af merudgifter efter 84 5 >> Giv os viden og lad os få ansvaret 6-7 >> Erfaringer fra festivaler 8-10 >> Hun har pas med til bageren >> Når livet er en rutchebane >> Som at vinde i lotteriet >> Glad i låget med sport >> Ture for unge i Alle unge mellem 14 og 25 år, der medlem af Diabetesforeningen, har netop fået tilsendt foreningens ungdomsblad, Tjek på tilværelsen. Bladet, der også kan downloades på diabetes.dk, tager udgangspunkt i unges egne oplevelser og udfordringer. Du kan bl.a. læse om at være "glad i låget" med sport, om psykens rutscheture og om ture for unge i Her følger et eksempel på en af artiklerne. Tekst / Anja Østergren Nielsen og Sophie Lund Rasmussen Det er sjovt at være på festival, og det er absolut ikke umuligt at være med, bare fordi man har diabetes. For at få mest ud af det, er der dog nogle forholdsregler, man skal tage. Denne artikel handler om vores erfaringer som diabetikere på festivaler, og gode råd vi mægtig gerne vil give videre. Det er muligt at få opbevaret sin insulin hos samaritterne, så den er sikret mod tyveri og varme. Hvis du i øvrigt har spørgsmål om noget diabetesmæssigt under festivalen, er de der for det samme. Du kan altid stille spørgsmålene til dem den første dag, så har du styr på det resten af festivalen. Forvent ikke at almindelige festivalvagter har forstand på diabetes det er først og fremmest dit eget (og dine venners) ansvar at have styr på det. Andre festivaldeltagere reagerer nok heller ikke på endnu en "fulderik", der faktisk er en diabetiker med lavt blodsukker. Derfor er det meget vigtigt, at de, du tager af sted med, ved, at du har diabetes og ved, hvad de skal gøre, hvis der sker noget! På grund af risikoen for tyveri er det en god idé at have et ekstra sæt diabetesting med: Insulin, kanyler, blodsukkermåler... Læg det enten i en overvåget garderobe eller i et andet telt. Det er før sket, at folk tager et blodsukkerapparat op af en taske, fordi de tror, det er en pung. Og det er næsten umuligt at mærke, når man står tæt til en koncert. På Midtfynsfestivalen havde samaritterne nogle ekstra standard-insulinpenne liggende i tilfælde af, at nogen fik deres stjålet, men tag for en sikkerheds skyld dine egne ekstrapenne med. Det er jo heller ikke sikkert, at samaritterne har nogle til overs eller nogle af samme slags, som du selv bruger. Vær forberedt på at spise uregelmæssigt og anderledes mad end til daglig. Eller til at få vennerne, som er på indkøb i det lokale supermarked, til at tage en liter juice med tilbage. Husk, at blodsukkeret umuligt kan være let at styre på en festival, men sørg i det mindste for ikke at få for lavt blodsukker! Vi har overlevet en del festivaler efterhånden, men vi har også gjort os nogle erfaringer. Hvis I tager rådene til jer, undgår I højst sandsynligt at ende midt i en af de mere vanskelige situationer. Men det allervigtigste er bare, at I husker, at diabetes ikke er en 26 Diabetes

27 Erfaringer fra musikfestivaler hindring, bare man bruger sin sunde fornuft! Rigtig god fornøjelse på den kommende festival. 10 gode råd De gode koncerter kan have ten dens til at ligge lige i træk omkring spisetid. Rugbrød og gulerødder ved teltet kan ofte gøre underværker ved et ustabilt blodsukker. Ligeledes kan en pakke druesukker forhindre den katastrofe, at man bliver nødt til at forlade forreste række ved Orange Scene for at reparere et lavt blodsukker. Tag eventuelt noget dåsemad med, som kan gøre brødet mere spændende, og hav et stort lager af juice liggende i teltet, så det er til at finde. Husk, at køerne til boderne kan være lange, så en "i nødstilfælde cola" kommer måske ikke så hurtigt. Det er ofte lækkert at kunne slippe for at have tasker med til koncerter. Lommerne i et par jeans kan som regel sagtens indeholde både penge, druesukker og evt. en af de små blodsukkermålere taget ud af etuiet. En anden ting, der er vigtig altid at bære rundt på sig, er et diabetes id-kort. Man kan risikere at blive nægtet adgang til koncertområderne, fordi de grundige sikkerhedsvagter ser nåle eller sprøjter i tasken og tror, det er narko. Hav derfor altid id-kortet klar, så de kan se, at man ikke forsøger at smugle stoffer med ind. De "almindelige alkoholregler" gælder også for festivaler: Spis en god portion morgenmad (især når dagen derpå starter med en morgenbajer, og fortsætter derefter), og sørg for at spise dagen igennem. Mål blodsukker specielt før sengetid. Du har jo faret rundt hele dagen. Festivaler er generelt ikke et ideelt sted at afprøve grænser, når det gælder alkohol og euforiserende stoffer. Ens lige så påvirkede venner kan forsvinde mange steder hen, og så kan hjælpen synes langt væk... Husk, at GlucaGen-sprøjten virker dårligt efter alkohol - ind tagelse! De fleste har en mobil med denne kan snildt bruges til at berolige den nervøse mor ved middagstid, når man er kommet ud af soveposen, så man undgår den katastrofe, at man bliver nødt til at forlade teltpladsen Diabetes

28 Diabetes_diabetesannonce_indrykning indd , 17:40

29 klummen Britt Nørbak, 31 år, har arbejdet som journalist siden Hun fik konstateret type 1 diabetes, da hun var 12 år gammel. Hendes kæreste har også type 1 diabetes, og yderligere to familiemedlemmer har type 2 diabetes. I klummen vil Britt Nørbak fremover kommentere stort og småt fra livet som diabetiker ud fra en personlig/ humoristisk vinkel. Os diabetikere imellem... Prøv at tænke tilbage på den dag, hvor du fik konstateret sukkersyge. Hvad husker du bedst? Selv havde jeg sommerferie og var 12 år gammel. Det meste af sommerferien havde jeg sovet væk til stor irritation for mine forældre, der mistænkte mig for at lide af begyndende ungdomssløvsind. For hvordan kunne jeg sove dagen væk i en lummer campingvogn, når der var så meget at give sig til? At jeg var uhyre tørstig, tillagde vi den bagende sommervarme, og når man drikker mere, skal man jo også tisse mere. Vi kendte ingen med sukkersyge og fattede derfor ikke mistanke. Det var først, da jeg klagede over svimmelhed, at mine forældre rynkede brynene, og da jeg kort efter på dramatisk vis besvimede på vej ned ad en rulletrappe i Hennes & Mauritz (!) kom jeg til lægen. Ikke nogen sjov tur. Hverken på rulletrappen eller hos lægen. Jeg vidste ikke, hvad et blodsukker var. Men lægen sagde, at mit var alt, alt for højt, og at jeg skulle direkte på hospitalet. Og nu kommer jeg til det, jeg husker bedst fra den dag, hvor jeg fik konstateret sukkersyge. Jeg har nemlig altid været lidt af en Spørgejørgen, og samtalen i bilen på vej til hospitalet lød: Den nye diabetiker: "Kan man dø af sukkersyge"? Mor: "Ja, det kan man". "Kan man blive kureret fra at have sukkersyge"? Mor: "Nej". "Skal jeg stikkes hver dag resten af livet". Mor: "Ja". "Må jeg så aldrig mere spise slik"? Mor: "Det tror jeg ikke". På hospitalets børneafdeling blev jeg placeret ved et langt bord, hvor der sad en sygeplejerske, en diætist og en læge. Det, jeg bed mest mærke i, var, da en af sygeplejerskerne satte sig hen til mig og på bedste vis forsøgte at forklare lidt om min nye "livsledsager". Hun fortalte blandt andet, at jeg muligvis ville få meget store børn, men det forstod jeg ikke, for Janni fra min klasse var helt normal størrelse, og hendes mor havde da sukkersyge? Så tog sygeplejersken mig i hånden og sagde: "Bare græd". Det gjorde jeg nu ikke. Jeg forstod godt, at jeg skulle stikke mig hver dag, men lægen havde sagt, at det næsten ikke gjorde ondt. Jeg vidste godt, at jeg ikke måtte spise slik, men lægen havde afsløret, at jeg af og til gerne måtte få en vanilleis eller et lille stykke chokolade. Og far sagde, at man kunne få en hel del guf og kager uden sukker! Jeg var indlagt i 12 dage, og da jeg blev udskrevet, var min nye "livsledsager" helt under kontrol. Jeg havde det så godt, at jeg kunne komme med min klasse på lejrskole til Bornholm. Faktisk blev jeg hurtigt dus med min diabetes, og det kan varmt anbefales. For når det nu skal være, kan vi lige så godt få det bedste ud af det, ikke? At en af mine kusiner konsekvent nægtede at lege med mig siden, fordi hun var bange for, at jeg ville smitte hende med sukkersyge, er en helt anden historie Diabetes

30 kort & godt mest for emne unge Tur til Island Tilbud til dig mellem 16 og 24 år Diabetesforeningen Roskilde har planlagt sin 8. tur for unge diabetikere, og den går til Island. Unge fra hele landet har mulighed for at deltage. Tidspunkt: Tirsdag den 22. marts til søndag den 27. marts Pris: kr. som dækker flyrejse, afbestillingsgebyr, overnatning på vandrehjem, forplejning, "Cirkel turen", Den Blå Lagune, cykel og vandreture samt andre spændende ting, vi kan finde på. Har dette her vakt din interesse, skal du nu straks kontakte Brian H. Jensen, tlf eller Johnna Andersen, tlf Diabetes

31 emne Diabetes

32 Kan sukkerfedtstof forebygge diabetes? Stoffet sulfatid dannes i kroppen af fedtsyrer, sukker og sulfat. Danske forskere er pionerer i arbejdet med at forstå stoffets betydning for type 1 diabetes. Tekst / Tomas Kruse, journalist Sulfatid, Alfa-GalCer, CD1dtetrametre, transgene NOD mus, glycosphingolipid, TNF-alpha De svære sammensatte ord og biokemiske betegnelser er dagligdag for professor, overlæge, dr.med. Karsten Buschard og hans forskerhold på Bartholin Instituttet, Rigshospitalet i København. Det vanskelige er at forklare deres betydning for forskningsprojektet på hverdagssprog, men Karsten Buschard gør sit bedste for at hjælpe medlemsbladets udsendte medarbejder. - Sulfatid er et stof, vi har fundet i de Langerhanske Øer, hvor det produceres sammen med insulin. Vi har selv gravet historien frem hele vejen, og nu står det måske over for sit store gennembrud, siger Karsten Buschard. Han har forsket i stoffets betydning for type 1 diabetes siden starten af 90 erne. I løbet af årene har det danske forskerhold gjort mange interessante opdagelser, og alt peger på, at sulfatid spiller en vigtig rolle i at forhindre, at betacellerne bukker under for immunsystemets angreb. - Vi har bevist, at stoffet hæmmer type 1 diabetes i forsøg med mus, og vi har eksperimentelle beviser for, at sulfatid fremmer omdannelsen af insulinkrystaller i betacellerne til brugbart insulin i kroppen, fortæller Karsten Buschard. 32 Diabetes

33 forskning Betacellerne hviler Forskerne har også opdaget, at sulfatid åbner såkaldte kaliumkanaler i betacellerne. Når det sker, giver det betacellerne hvile, tid til at opbygge nye lagre af insulin og tid til at modne den insulin, de allerede indeholder. Processen kan således sammenlignes med det, der sker for mennesker, når de sover. - Det tror vi er meget vigtigt. Vore forsøg har vist, at man ved at tilføre sulfatid til type 2 diabetiske dyr over nogle uger og dermed giver betacellerne hvile så forbedres disse dyrs insulinproduktion, fortæller forskeren. Desuden fremmer stoffet dannelse af en type regulatorceller, som hæmmer udviklingen af betændelsestilstande i kroppen, der mistænkes for at medvirke til at fremprovokere diabetes. Sulfatid findes også i hjernevæv, i blodet og i andre organer, og gennem årene har de danske forskere haft stor glæde af at samarbejde med bl.a. svenske hjerneforskere. - Det har været en positiv overraskelse for os, at stoffet har alle disse virkninger, for det var faktisk lidt tilfældigt, vi kom på sporet af stoffet, konstaterer Karsten Buschard. - Vi kontaktede et forskerhold i Sverige, der arbejdede med hjernestof, og kiggede så efter sulfatid i de Langerhanske Øer. Vi behøvede nærmest ikke mikroskop for at se det, smiler han. Siden er forskerne kommet meget længere i forståelsen af, hvad stoffet er og kan, men der mangler stadig dokumentation for, hvor vigtigt det er hos mennesker. - Sulfatid har vist sin store betydning i dyremodeller, og vi har stor tro på, at det også gælder for mennesker. Det er allerede konstateret, at mennesker med lavt sulfatid har 2-3 gange større risiko for at udvikle type 2 diabetes, siger Karsten Buschard og tilføjer, at man endnu mangler at finde ud af hvorfor. Lovende grundforskning De fremtidige projekter for forskerne ved Bartholin Instituttet omfatter bl.a. en undersøgelse af, om dette også gælder for type 1 diabetikere, og hvorfor nogle mennesker ikke producerer nær så meget sulfatid som andre. - Vi er langt fra færdige med at undersøge og dokumentere sulfatids betydning for diabetes, og jeg er sikker på, at det sidste ord ikke er sagt i denne sag, konstaterer Karsten Buschard, der vil fortsætte arbejdet med sulfatid, så længe der er uopklarede spørgsmål. Forskerholdet har endnu ikke fundet noget negativt ved stoffet i forhold til diabetes. Alligevel er Karsten Buschard forsigtig med at udpege sulfatid som det stof, der løser gåden om diabetes. - Målet er naturligvis at finde diabetes årsagssammenhæng, og vi vil også meget gerne kunne pege på en behandling. Men det, vi laver, er grundforskning, og vi kan endnu ikke vide, hvordan det ender. På den anden side har vi indtil nu haft usædvanlig mange positive overraskelser med projektet, slutter Karsten Buschard Diabetesforeningen har kunnet støtte Karsten Buschards forskning, fordi mange af foreningens medlemmer støtter forskningen i diabetes med et årligt beløb. Har du spørgsmål til, hvordan du støtter forskning i forebyggelse og bedre behandling, kan du ringe til René Bøgh- Larsen, tlf Diabetes

34

35 forebyggelse Den 12. januar søsatte indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Sundhedstegnet, der er tænkt som et redskab til en sundere hverdag for børn og unge. Sundhedstegnet tjek på forebyggelsen Tekst / Niels Grinderslev, motionsfaglig konsulent Daginstitutionsområdet er det første af en række områder, der får sit eget Sundhedstegn eller "Smiley", som Sundhedstegnet også er blevet kaldt i pressen. Alle vuggestuer, børnehaver og fritidshjem og et antal skoler får sendt et inspirationskatalog, hvor man dels kan se, hvilke aktiviteter der udløser et Sundhedstegn, dels får inspiration til, hvordan man fx laver en kostpolitik, forbedrer legepladsen, så den lægger op til leg og bevægelse eller sørger for en god hygiejne, der begrænser bakterier og smitte. Diabetesforeningen har bidraget til tilblivelsen af Sundhedstegnet med viden om forebyggelse i almindelighed og forebyggelse af type 2 diabetes i særdeleshed. Dette skal ses som led i det sundhedsfremmende arbejde, der er en del af foreningens formål. Den stigende inaktivitet og overvægt blandt børn og unge øger vigtigheden af relevante indsatser, og i forbindelse med Sundhedstegnet har foreningen desuden fået muligheden for at nå mere bredt ud. Udover Diabetesforeningen har Gigtforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Astma-Allergi Forbundet, Hjerteforeningen, Sundhedsstyrelsen, Familie- og Forbrugerministeriet samt Undervisningsministeriet medvirket i udviklingen af Sundhedstegnet Mere information Diabetes

36 diabetes i Vietnam Med støtte fra DANIDAs miniprogram besøgte repræsentanter for Diabetesforeningen i november 2004 Vietnam. Formålet var bl.a. at undersøge mulighederne for at formidle hjælp til børn og unge med diabetes. Hver dag er en kamp for at overleve Tekst / Jørgen Pedersen, næstformand i Diabetesforeningen Diabetesforeningens primære opgave er at hjælpe diabetikere i Danmark. Men der skal også være plads til at gøre opmærksom på diabetikere, som ikke er så heldige at bo i Danmark. For 7 år siden sluttede foreningens hjælpeprogram til Litauen et program, der har betydet en stor positiv ændring for diabetikerne der, og som har bidraget til stor respekt omkring danske diabetikere både blandt politikere herhjemme og i udlandet. 16 år og i koma På børnehospitalet i Hanoi mødte vi engagerede læger, som manglede undervisningsprogrammer og hjælpemidler for at hjælpe deres patienter på ordentlig måde. En 16-årig pige blev fx som 8-årig taget ud af skolen, da hun fik type 1 diabetes. Forældrene en landarbejderfamilie overså, at hun så ikke længere var dækket af sygesikring. Nu lå hun på hospitalet for sjette gang i koma og med begyndende blindhed og nyresvigt. Pigens udsigt til en god fremtid er ikke stor. Et ægtepar fra landet kæmpede for deres datter på 11 år. Faderen tog til Hanoi om aftenen for at finde job, så familien kunne betale for insulinet. Insulin og nåle koster ca. 20 US Dollars om måneden, og gennemsnitsindkomsten i Vietnam ligger på knap 35 US Dollars om måneden med store forskelle mellem nord og syd og mellem land og storby. En ung mor havde et spædbarn med diabetes. Hun spurgte, hvorfor barnet skreg så meget. Hun skiftede nål en gang om ugen. Heldigvis mødte vi også enkelte stærke forældre, som vil kunne være med til at opbygge en patientorganisation, og det vil der blive arbejdet på. Manglende behandling og efteruddannelse To børnehospitaler i Ho Chi Minh City dækker 7 mio. mennesker. Kun 50 børn med diabetes er i behandling. Børnene kommer hver 14. dag og henter deres insulin. Det lave antal børn dækker over det sørgelige faktum, at vietnamesiske børn med diabetes dør og kun meget få når at blive voksne. Vi mødte en 5-årig dreng, der havde det meget dårligt. Han var endda så heldig, at han havde sengen for sig selv. De fleste senge blev brugt af 2 eller 3 patienter. Hans far og mor var skilt. Han boede hos sin bedstemor. I sin hullede trøje lå han med et tårnhøjt blodsukker i 35 graders varme. Han var for lille til at gå i skole, 36 Diabetes

37 og derfor for lille til at modtage medicinhjælp. De unge læger på børnehospital nr. 2 var meget ivrige efter at få efteruddannelse bredt ud til en større kreds af læger. Det samme gjaldt ledelsen og staben på det store mødrehospital i Ho Chi Minh City. Svangerskabsdiabetes er ligeså kendt i Vietnam som i Danmark. Ca. 3 % af de gravide får diabetes under svangerskabet. En begyndelse til forandring Vi drøftede muligheden for to seminarer for at styrke en bredere kreds af vietnamesiske lægers viden om type 1 diabetes og svangerskabsdiabetes. Vi talte også om behovet for pilotprojekter for børn og om rammerne for et projekt om svangerskabsdiabetes. Der er ikke brug for et program for gravide diabetikere, for der er ingen i Vietnam. Svangerskab afbrydes i dag af frygt for komplikationer. Mulighederne for at yde hjælp Det helt store problem for de fattigste familier er, at der ikke er råd til hjælpemidler eller den mængde insulin, der skal til for at undgå organskader. Vi hørte ligefrem, at nogle læger betaler af egen lomme for insulin til børnene. I Litauen klarede foreningen dette problem ved at tilbyde medicinadoptioner. De indebar, at man fik fornavn, data og et foto af det barn, man støttede med 100 kr. om måneden. I løbet af de 5 år steg antallet af børn, der overlevede, til mere end det dobbelte. Der vil kunne forventes endnu bedre resultater i Vietnam. Det er vores skøn, at situationen i Vietnam vil være så forandret om 5-10 år, at diabetikerne kan klare sig uden vores hjælp. Men i mellemtiden kan vi måske være med til at redde liv og førlighed. I øjeblikket undersøger vi mulighederne for at formidle en sådan hjælp, da den kræver en stærk lokal organisering og tilpasning til et anderledes sundhedssystem. World Diabetes Foundation, som er oprettet for midler skænket af Novo Nordisk, har i øvrigt startet et projekt om en national handlingsplan og visse andre aktiviteter i Hanoi. Behovet er derfor størst for at iværksætte et program i Ho Chi Minh City (Saigon). Den kommende tid vil vise, om det er muligt teknisk og økonomisk at yde den hjælp, der er behov for Diabetes

38 TM TM Nyhed! LifeScan lancerer nyt software. Introduktionspris kr. 99,-* OneTouch Diabetes Management Software v2.1 Få et tydeligere billede af din diabetes >> Overfør data med et enkelt klik >> Din foretrukne rapport åbnes automatisk >> Let og brugervenlig navigation >> Udskriv flere rapporter på én gang >> Kompatibel med alle LifeScan blodsukkerapparater med dataport >> Du kan dele dine data med din diabetesbehandler via eller fax Download OneTouch Diabetes Management Software gratis fra vores hjemmeside, eller ring til LifeScan kundeservice og hør mere. Tlf.: E-post: OneTouch Diabetes Management Software v2.1 er kompatibel med: OneTouch Ultra, OneTouch UltraSmart (lanceres april 2005), EuroFlash, InDuo, OneTouch II, OneTouch Profile, OneTouch GlucoTouch C t d f h l f t ti OneTouch er et registreret varemærke, som tilhører LifeScan Inc. LifeScan Danmark 2003 Vær opmærksom på, at du skal bruge et kabel til at overføre data fra apparatet til en PC. Du kan bestille kablet via svarkortet eller hos din sædvanlige forhandler.

39 500 Få et effektivt overblik over testresultater og analysér data Glucose Trend Patient Smith, John M. Report Glucose Trend mg/dl (Plasma) Date Range Since last transfer From 11/18/2002 To 12/08/2002 Apply Standard Day Patient Smith, John M. Report Standard Day mg/dl (Plasma) Date Range Since last transfer From 11/18/2002 To 12/08/2002 Apply Glucose Glucose /18 11/19 11/20 11/21 11/22 11/23 11/24 11/25 11/26 11/27 11/28 11/29 11/30 12/01 12/02 12/03 12/04 12/05 12/06 12/07 12/08 12/09 Date 0 05:00 AM 07:00 AM 09:00 AM 11:00 AM 01:00 PM 03:00 PM 05:00 PM 07:00 PM 09:00 PM 11:00 PM 01:00 AM 03:00 AM Time of Day Overall Target View Statistics & Targets Overall Target View Statistics & Targets Viser, hvad der sker med din diabetes. Se udviklingen med det samme. Giver en hurtig og let fortolkning af blodsukkertendensen. Log Book Patient Smith, John M. Report Logbook mg/dl (Plasma) Date Range Since last transfer From 08/12/2003 To 14/12/2003 Apply Pie Chart Patient Smith, John M. Report Pie Chart mg/dl (Plasma) Date Range Since last transfer From 11/18/2002 To 12/08/2002 Apply Click on a date, value, or icon to view/edit information. Overall Totals # of Results Data Bef Breakfast Lunch Dinner Night Aft Meds Aft Meds Aft Meds Meds Carb Other Bef Carb Other Bef Carb Other Gluc Carb Cmnt 3% 39% Above Target 25 Below Target 4 08/12/ % Within Target 34 09/12/ % Hypoglycemic 2 10/12/ Before-breakfast # of Results After-breakfast # of Results 11/12/03 12/12/ % 40% Above Target 6 Below Target 3 Within Target 6 14% Above Target 1 Below Target 0 Within Target 6 13/12/ % Hypoglycemic 0 86% Hypoglycemic 0 14/12/ Before-lunch # of Results After-lunch # of Results Average Above Target 7 13% Above Target 1 In Target 40% 86% 43% 88% 27% 33% 71% 37% 44% Below Target 3 Within Target 6 Below Target 0 Within Target 7 # Results % Hypoglycemic 0 88% Hypoglycemic 0 View Statistics & Targets Hypoglycemic Above Target Below Target Giver et godt overblik over dine testresultater i dagbogsformat med mulighed for at tilføje bemærkninger. Giver bedre og hurtigere kommunikation mellem dig og din diabetesbehandler. Klip langs den stiplede linie! Bestillingskort: De 287 første, der indsender bestillingskortet (inden d. 1/3-2005), modtager en lille gave. Navn: Adresse: Postnr.: Tlf. i dagtimerne: By: Ja tak, jeg vil gerne bestille: 1 stk. USB Interface kabel eller 1 stk. 9-pins kabel (RS-232) 1 stk. CD med OneTouch Software 1 stk. OneTouch Ultra startsæt Samlet introduktionspris kr. 99,- incl. porto og forsendelse. * Prisen gælder de 287 først modtagne bestillinger. (Normal pris for kabel og software kr. 199,-) Johnson & Johnson Blokken DK-3460 Birkerød Underskrift Dato (Du skal være fyldt 18 år for at kunne udfylde og indsendte bestillingskortet)

40 lov og ret God sagsbehandling et spørgsmål om retssikkerhed Tekst / Signe Hasseriis, socialrådgiver I Danmark har vi regler for god sagsbehandling, som er bestemte måder, en social sag skal behandles på. God sagsbehandling handler blandt andet om retssikkerhed altså sikkerhed for, at din sag behandles rigtigt, og at du får den hjælp, du har krav på. Lang sagsbehandlingstid for lang er et emne, der meget ofte dukker op i Diabetesforeningens telefonrådgivning. Det er desværre ikke ualmindeligt, at borgerne føler, at deres sag bliver "syltet", og at de ikke får oplysninger om, hvornår sagen bliver afgjort. I lovgivningen er der ikke bestemte frister for, hvor lang tid en kommune må være om at behandle en ansøgning. Men kommunen skal ifølge Retssikkerhedsloven behandle spørgsmålet om hjælp så hurtigt som muligt. Kommunen har pligt til at sætte sin egen frist for, hvor lang tid, der må gå, fra du har søgt om hjælp, og til din sag er behandlet. Kommunerne vil ofte sætte forskellige frister for forskellige typer sociale sager, fx er ansøgninger om social pension betydeligt mere komplekse end ansøgninger om stiks og strimler, og derfor tager de også længere tid at afgøre. Netop for ansøgninger om social pension er der, undtagelsesvist, i selve loven fastsat en maksimal sagsbehandlingstid på 3 måneder. Du har altid krav på at få oplyst fristen for netop din type sag, hvis du spørger. Og du skal havde det at vide, hvis kommunen ikke kan overholde sin egen frist. Men det står ikke i loven, hvordan en kommune skal offentliggøre sine sagsbehandlingsfrister, selvom de må betegnes som en ikke uvæsentlig del af det kommunale serviceniveau. Hvis din kommune ikke overholder reglerne om oplysning af sagsbehandlingstid, har du mulighed for at klage det vender vi tilbage til. Helhedsorienteret sagsbehandling For at sikre dig og dine rettigheder skal landets kommuner altid behandle din henvendelse om hjælp. Det betyder, at det er forkert, hvis du bliver mødt med en blank afvisning, når du spørger til dine muligheder. Kommunens ansatte er forpligtede til at undersøge dit behov for hjælp ud fra alle muligheder i den sociale lovgivning. De er derfor nødt til at vide noget om din situation for 40 Diabetes

41 at kunne oplyse dig om alle dine muligheder og måske henvise dig til andre afdelinger. Skriftligt begrundet afslag Hvis din kommune ikke kan hjælpe dig, kan du bede om at få afslaget på skrift. Det vil gøre det nemmere for dig at klage over afgørelsen. Både mundtlige og skriftlige afgørelser skal begrundes. Du har krav på at få at vide, hvorfor du ikke kan få den hjælp, du har søgt om. Desuden skal du have oplysning om, hvor og hvordan du kan klage over afgørelsen. Aktindsigt med videre Når din sag behandles i det sociale system har du ret til aktindsigt, dvs. til at se papirerne i din sag og eventuelt få en kopi af dem mod betaling. Du skal også have mulighed for at komme med din mening og dine kommentarer. Endelig skal du også have mulighed for at medvirke i beskrivelsen og behandlingen af din ansøgning. Ny sagsbehandler? Af og til mangler eller forsvinder tilliden mellem dig og din sagsbehandler, og det er uheldigt, da tillid er afgørende for, at du kan medvirke konstruktivt i behandlingen af din sag. Hvis du i den situation beder kommunen om en ny sagsbehandler, bør kommunen forsøge at hjælpe dig. Men du har altså ikke en lovbestemt ret til en ny sagsbehandler. Klager over sagsbehandling Retssikkerhed hænger i høj grad sammen med den måde din sag behandles på, hvor lang tid det tager, om du bliver inddraget, spurgt om din mening osv. Hvis du vil klage over "måden", skal du klage til kommunalbestyrelsen. Det betyder, at du skal tage kontakt til borgmester og evt. også kommunaldirektør og andre ledere i kommunen. Hvis du vil klage over dårlig opførsel hos en ansat, skal du henvende dig til personens overordnede, dvs. dem der ansætter. Men i sidste ende er det borgmester og kommunalbestyrelse, der har ansvaret. God forvaltningsskik God forvaltningsskik kaldes reglerne for, hvordan en myndighed, fx din kommune, skal forholde sig og opføre sig over for dig. God forvaltningsskik er både de konkrete lovbestemmelser i Forvaltningsloven og Retssikkerhedsloven og også de uskrevne regler for, hvordan offentlige myndigheder bør opføre sig. Det sociale nævn kan komme ind i billedet, hvis din sag trækker urimelig langt ud. Lang sagsbehandlingstid kan nemlig opfattes som et afslag og dermed bringes ind for nævnet. Folketingets ombudsmand har i tidens løb taget stilling til mange sager om lang sagsbehandlingstid, manglende partshøring og god forvaltningsskik i det hele taget. Enhver borger har mulighed for at bringe sin sag for Ombudsmanden, men du skal være opmærksom på, at Ombudsmandsinstitutionen først kan behandle din sag, når du har været gennem det almindelige klagesystem Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område: 3. Kommunen og amtskommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen fastsætter en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen og amtskommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. 5. Kommunen og amtskommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunen og amtskommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. Diabetes

42 Nye satser pr. 1. januar 2005 Tekst / Signe Hasseriis, socialrådgiver Indtægt udover pensionen har betydning for, hvor meget du får udbetalt i pension. Det gælder både din egen indtægt og eventuel ægtefælle/samlevers indtægt. Men de forskellige elementer i pensionen nedsættes på forskellig måde. Kommunens pensionskontor kan oplyse dig om, hvordan netop din pension er udregnet. Beløbene er bruttobeløb, altså angivet før skat. Førtidspension søgt før og folkepension Kr. pr. måned, brutto Reelt enlige Gifte Højeste førtidspension 14 stk. 1 Grundbeløb Pensionstillæg Invaliditetsbeløb (skattefri) Invaliditetsbeløb, hvis gift med førtidspensionist Erhvervsudygtighedsbeløb Erhvervsudygtighedsbeløb, hvis ægtefællen får højeste pension Mellemste førtidspension 14 stk. 2 Grundbeløb Pensionstillæg Invaliditetsbeløb (skattefri) Invaliditetsbeløb, hvis gift med førtidspensionist Forhøjet almindelig førtidspension 14 stk. 3 Grundbeløb Pensionstillæg Førtidsbeløb (skattefri) Folkepension 12 og almindelig førtidspension 14 stk. 3 Grundbeløb Pensionstillæg Tillæg efter 16 Bistandstillæg Plejetillæg Diabetes

43 lov & ret Andre satser Kr. pr. måned, brutto Invaliditetsydelse Gifte, hvis ægtefælle får invaliditetsbeløb eller -ydelse Alle andre Helbredstillæg Formuegrænse Førtidspension søgt efter Kr. pr. måned, brutto Enlige Andre Bruttobeløb pr. måned Merudgiftsydelsen til børn og unge efter lov om social service 28 Merudgiftsydelsens minimumbeløb 303 kr. pr. måned Medicintilskud NB! Grænsebeløbene er i 2005 de samme som i Voksne Børn under 18 år Udgiftsgrænse 1. januar kr kr kr. over kr kr kr. over kr. Tilskud fra den offentlige sygesikring intet 50 % 75 % 85 % 50 % 75 % 85 % Kronikertilskud Du skal søge tilskuddet gennem egen læge. Med kronikertilskuddet bliver din medicin gratis, når du selv har betalt kr. på et år; det svarer til en CTR-saldo på kr. CTR-saldoen er udtryk for, hvor meget medicin koster før tilskud fra sygesikringen. Diabetes

44 ACCU-CHEK and ACCU-CHEK AVIVA are trademarks of a Member of the Roche Group Roche Diagnostics 0,6 µl 5 sek. Tænk på noget andet når blodsukkerapparatet tænker selv Apparatet, der er designet til at måle rigtigt første gang Apparatet tjekker og korrigerer temperatur-, fugt- og andre skader på teststrimlen, så du får en korrekt måling første gang Anbefales til dig som vægter nøjagtighed og pålidelighed højt Den store teststrimmel er nem at tilføre blod, og den må berøres overalt Spørg efter Accu-Chek Aviva på apoteket eller hos diabetesgrossisten NYHED 44 Diabetes

45 læserbreve Vi har modtaget dette indlæg fra Knud Hansen, Hørsholm: Håndbog for rygestoppere Vi sad der i caféen på Louisiana en september eftermiddag sidste år, fire venner fra Hørsholm, passionerede bridgespillere, der havde taget køreturen derop for at se de dejlige blomstermalerier. Mens vi drak kaffe og spiste lækre flødeskumskager, røg jeg seks Cecil. Det blev dråben, der fik bægeret til at flyde over! "Så er det slut med cigaretterne Knud! Helt og absolut slut fra nu af!" "Hvor mange plejer du at ryge om dagen?", ville en vide. Jeg svarede helt forskrækket, at jeg røg femogtres. Om aftenen kom en anden af mine venner ud til mig. Han har sjovt nok været chefkirurg, og det tør svagt antydes, at han skar igennem ind til benet. Han tilbød mig, at jeg måtte ryge nogle få cerutter om dagen, i hvert fald foreløbig, men cigaretterne var det helt slut med. Så jeg prøvede at ryge en cerut i hans selskab. Vi talte sammen en times tid. Derefter sagde han "held og lykke" og gik. Endelig er jeg landet ved dette indlægs vigtigste navne, nemlig Pernille og Christian Olsen, Stopcentret, Kokkedal. De har udgivet flere bøger om rygestop. Den første, "Røgringe", var mig til uvurderlig hjælp til at holde op med at ryge på netop det bestemte tidspunkt. Modet havde mine venner givet mig, men bogen gav mig udholdenheden og evnen til at fastholde beslutningen i hjertet. Nu har Pernille og Christian udsendt en ny bog, der er mindst lige så tankevækkende og igangsættende. Den hedder simpelthen "Håndbog for rygestoppere...rygestop uden plastre og tyggegummi". De to forfattere og jeg er alle tre tidligere storrygere, og det er en hjertesag for os at få andre til at forstå, at det kan blive en god oplevelse at holde op med at ryge. Bogen bruger overhovedet ingen form for overtalelse, ingen pression, ingen psykisk tvang men hvis man vil takle sit misbrug på en ny og anden måde, så er dette bogen, du skal læse. Indlægget er forkortet af redaktionen. Læs også temaet om rygning og diabetes i Diabetes nr. 6, december Diabetes

46 kort & godt Byd foråret velkommen i Korsør Weekendkursus for voksne diabetikere fra hele landet Tidspunkt: Fredag den 29. april til søndag den 1. maj Sted: Musholm Bugt Feriecenter, Korsør. Pris: 500 kr. pr. person i 2 rums værelse. Tillæg for eneværelse: 300 kr. Prisen omfatter to overnatninger og forplejning. Forplejningen inspireres af madholdene, og alle er med i alle funktioner fra madlavning og opvask til at nyde det kulinariske. Der vil være indlæg fra fagpersoner. Det vil nok være godt med hurtig tilmelding, da der er et begrænset antal pladser. Yderligere oplysninger kan fås hos: Johnna Andersen, tlf , [email protected]. Uddeling af legater og fonde pr. 31. december 2004 Den Sociale Fond Uddelt kr. til 22 modtagere. 34 har fået afslag. Boet efter Christine Wester Uddelt kr. til 1 modtager. 46 Diabetes

47 diabetesprojekter Stor interesse for diabetesprojekter Vollsmose-projektet er målrettet flygtninge og indvandrere i Odense-forstaden. Tekst / Allan Flyvbjerg, overlæge, dr.med., formand for Diabetesforeningen Foto / Vollsmosesekretariatet, Odense Kommune Som led i Regeringens diabeteshandlingsplan afsatte Sundhedsstyrelsen i 2004 en pulje på 20 mio. kr. til projekter på diabetesområdet. Ikke mindre end 122 ansøgninger om i alt 103,6 mio. kroner strømmede ind fra amter, kommuner, sygehuse, foreninger og virksomheder. I december 2004 offentliggjorde styrelsen så de 24 projekter, der fik støtte. Diabetesforeningen havde indsendt 3 projektansøgninger: Middelfart 60+, Vollsmose og Modelkurser. Endvidere havde foreningen medvirket som partnere i ansøgninger fra henholdsvis Sønderjyllands Amt og Sund By Skagen. (Læs om projekterne i sidste nummer af Diabetes). Det blev Vollsmoseprojektet, der som det eneste modtog økonomisk støtte på i alt 1,5 mio. kr. Diabetesforeningen har desuden tidligere modtaget støtte fra puljen til Patientvejledning om type 2 diabetes. De øvrige ansøgninger fik afslag. Det ville naturligvis have været dejligt, hvis alle projekter havde modtaget støtte, men da der kun var afsat støtte til en lille del af de indkomne ansøgninger, skal det alene ses som et udtryk for, at Sundhedsstyrelsen har været nødt til at prioritere mellem de mange projekter. En gunstig effekt har dog været, at samarbejdet og processen med at udarbejde ansøgningerne har været yderst positiv både som læringsproces, men også fordi det har sat ekstra fokus på diabetesområdet. Det er også muligt, at mange af de 98 projekter, der ikke opnåede støtte fra Sundhedsstyrelsen, vil blive realiseret via midler fra andre kilder. Overhyppighed blandt indvandrere Generelt er der en overhyppighed af type 2 diabetes blandt flygtninge og indvandrere, og derfor er Odense-forstaden Vollsmose velegnet til at kortlægge, dels hvor stort problemet er, dels hvordan det bedst gribes an. Det er bl.a. tanken, at "nydanskerne" selv som en slags diabetes-ambassadører skal gå ind og formidle budskabet om vigtigheden af forebyggelse fx ved livsstilsændringer. De 122 ansøgninger fordelte sig med 66 inden for kompetenceudvikling og egenomsorg til et beløb på i alt 55,7 mio. kr., 16 ansøgninger rettede sig mod opsporing af personer med type 2 diabetes til i alt 14,1 mio. kr., mens der kom 40 ansøgninger inden for området "det gode patientforløb" og senkomplikationer til i alt 33,8 mio. kr. Mere information På Sundhedsstyrelsen hjemmeside finder du en oversigt over samtlige støttede projekter. Diabetes

48 kort & godt kort & emne godt DIABETESFORENINGEN GOD JUL 2004 DIABETESFORENINGEN DIABETESFORENINGEN GOD JUL 2004 DIABETESFORENINGEN DIABETESFORENINGEN GOD JUL 2004 GOD JUL 2004 GOD JUL 2004 De vandt original-tegningerne Fem læsere blev de heldige vindere i lodtrækningen om en indrammet originaltegning af julemærket Sammen med Michael Løhde Andersens tegning modtog vinderne desuden et sæt julekort og et ark julemærker: Vita Jensen, Gudhjem Lis Lindberg, København Orla Schmidt Jensen, Herning Jørgen Jensen, Brøndby Karin Simonsen, Ebeltoft Til børnefamilierne: Lad barnet stå som medlem Her følger en lille servicemeddelelse til de børnefamilier, hvor et barn har diabetes. Hvis jeres medlemskab i Diabetesforeningen står i de voksnes navn og altså ikke i barnets navn vil det være en god idé, at I ringer ind og får ændret det. Grunden er, at foreningen fra tid til anden sender materiale og invitationer ud specielt målrettet børnefamilier. Disse adresser finder vi ved at søge i databasen efter medlemmets alder, og hvis det er forældrene, der står som medlem, får familien måske ikke tilbuddet. Derfor: Sørg for at medlemskabet til Diabetesforeningen står i barnets navn. 48 Diabetes

49 emne Ascensia Familien - med blodsukkerapparater til alle Ingen kodning For mere information klik ind på eller kontakt os på telefon For den der ønsker et robust og enkelt apparat uden løse strimler. Hver diskette indeholder 10 teststrimler. Ingen kodning! For den der ønsker det sidste nye inden for ydeevne og teknik; et meget avanceret apparat som er enkelt i brug. Ingen kodning! Bayer HealthCare, Nørgaardsvej 32, 2800 Kgs. Lyngby For den der ønsker et enkelt apparat. Ingen knapper. For den der ønsker et avanceret og praktisk apparat. De 10 teststrimler i hver diskette giver frihed til at teste hvor og hvornår det ønskes. Ingen kodning! Diabetes

50 nyresygdom Genetik og diabetisk nyresygdom Tekst / Lise Tarnow, læge, videnskabelig assistent, Steno Diabetes Center Illustration / Jette Bork-Johansen Lise Tarnow forsker til daglig i genetik og diabetisk nyresygdom og har i den forbindelse kontakt til mange patienter og deres familier i hele landet. I det følgende gør hun status over, hvor langt forskerne er nået. Diabetisk nyresygdom opstår hos ca. 30 % af alle patienter med både type 1 og type 2 diabetes og er i dag den hyppigste årsag til udvikling af nyresvigt med deraf følgende behov for dialyse og transplantation. De menneskelige såvel som behandlingsmæssige omkostninger er store, og da antallet af patienter med diabetes og nyresygdom er stigende, udgør sygdommen et stadigt voksende problem. Delvis arvelig Den præcise baggrund for udvikling af denne alvorlige senkomplikation til diabetes kendes ikke, men meget tyder på, at det delvist er arveligt. Dette er blandt andet baseret på danske og udenlandske studier af familier med flere diabetikere, hvor man har fundet, at diabetisk nyresygdom "ophobes" i nogle familier, så der enten er en tendens til, at patienterne får nyresygdom, eller at de på forunderlig vis er beskyttet mod at udvikle denne komplikation. Selvom der således er bred enighed om at udvikling af diabetisk nyresygdom delvist er genetisk bestemt, ved vi endnu ikke præcist, hvilke gener der er af betydning. Undersøgelse af type 1 diabetikere På Steno Diabetes Center lavede vi for nogle år siden i samarbejde med diabetesambulatorierne i hele landet en undersøgelse af familier til patienter med type 1 diabetes nogle med nyresygdom og andre uden nyresygdom. Undersøgelsen viste blandt andet, at forhøjet blod tryk og hjertekarsygdom forekommer hyppigere blandt forældre til patienter med type 1 diabetes og nyresygdom. Dette fik os til at tro, at gener, der spiller en rolle for netop regulering af blodtrykket og andre risikofaktorer for hjerte-karsygdom, også er af betydning for diabetisk nyresygdom. De seneste 10 år har interessen derfor samlet sig om at undersøge variation i en lang række blodtryks- og hjertesygdomsgener. På Steno Diabetes Center har vi været særligt interesserede i det gen, der regulerer dannelsen af enzymet ACE (angiotensin converting enzym). Når man har forhøjet værdi af ACE i blodet, stiger blodtrykket både når det måles på armen, men også i nyrerne. Hvis vi derimod behandler med ACE-hæmmer tabletter blokeres effekten af ACE i blodet, så blodtrykket nedsættes og nyrerne beskyttes. ACE-genet findes i tre former, med henholdsvis høj, middel og lav koncentration af ACE i blodet. Dette gen har vi undersøgt hos næsten 1000 patienter med type 1 diabetes med og uden nyresygdom, samt hos deres forældre. Vi fandt, at hvis man har formen med lavt indhold af ACE i blodet, så er man delvist beskyttet mod udvikling og forværring af diabetisk nyresygdom. 50 Diabetes

51 Om det desuden er muligt at beskytte patienter, som ikke har geno-typen med lav ACE koncentration ved at behandle med større doser af ACE-hæmmer tabletter, er vi ved at undersøge i øjeblikket. Genaktivitet og miljøfaktorer Resultaterne fra de mange undersøgelser af variation i andre kendte gener og disses relation til diabetisk nyresygdom har gennem de seneste 10 år generelt været modstridende og lidt skuffende. Derfor bevæger forskningen omkring genetik og diabetiske senkomplikationer sig i dag mere hen imod ikke blot at undersøge, hvordan generne ser ud, men også at undersøge hvorledes generne fungerer dette kaldes også gen-ekspression (aktivitet og udtrykkelsesgrad af gener). For at gøre billedet endnu mere forvirrende er diabetisk nyresygdom næppe en sygdom, som opstår på grund af en ændring i et enkelt gen, men derimod formentligt et resultat af et samspil mellem forskellige gener og en række andre faktorer, heriblandt blodsukkerkontrol, forhøjet blodtryk, rygning og måske også fedtindhold i blodet. Nye resultater på vej For at kunne undersøge dette ordentligt er det nødvendigt med meget store grupper af type 1 og type 2 diabetespatienter med og uden nyresygdom (mere end 2500). Da det ikke er muligt at gennemføre et sådant studie i et enkelt land, har vi indledt et samarbejde med forskergrupper i Finland, Frankrig og England, med hvem vi i et fælles EU-projekt (EURAGEDIC) undersøger mere end 200 gener og deres betydning i relation til andre risikofaktorer for diabetisk nyresygdom. Vi venter os meget af resultaterne fra dette store studie og forventer, at de vil være tilgængelige fra begyndelsen af Vores mål for fremtiden er, at det vil blive muligt at finde en nem, hurtig og sikker screeningsmetode for diabetisk nyrepåvirkning. Således at det vil være muligt at tilbyde den enkelte patient med type 1 diabetes en mere individuel målrettet behandling og dermed nedsætte forekomsten af alvorlige diabetiske senkomplikationer yderligere Diabetes

52 Diafonen spørg om diabetes Tlf Diafonen er et tilbud til alle med diabetes eller med interesse for diabetes. Svarpanelet består af erfarne diabetikere, som er specialister i egen sygdom, da de alle har levet mange år med sygdommen. Via Diafonen kan du også få svar fra diætist, læge og socialrådgiver. Lovende forskning på vej? Min datter på 12 år har haft diabetes 1 i et par år nu. Selvom det går godt, synes vi, at forskning/helbredelse lader vente på sig. Er der nogle banebrydende forsøg i gang evt. i udlandet? Hvornår kan man forvente forsøg i Danmark med stamceller på diabetespatienter? Tror I overhovedet, der er udsigter for, at diabetesbørn kan blive helbredt i fremtiden? Hilsen Lene En utålmodig/bekymrende mor Kære Lene Det er helt forståeligt, at du er utålmodig, når din datter er ramt af en kronisk sygdom som type 1 diabetes jo er. Jeg kan forsikre dig om at der foregår masser af forskning på området både herhjemme og i udlandet. Taler vi "helbredelse" er forskning i stamceller meget oppe i tiden... Der sker mange fremskridt på området, men også nogle gange tilbageskridt sådan er forskning og det tager tid. Stamcelleforskning er et meget kompliceret område også at forklare. En fremtidig produktion af virksomme beta-celler (de insulinproducerende celler) fra stamceller til transplantations behandling af patienter med diabetes har formentlig lange udsigter, men jeg er ikke i tvivl om, at det kommer. Hvornår kan man ikke sige på nuværende tidspunkt. Jeg vil tillade mig at henvise til en glimrende artikel om emnet på Diabetesforeningens hjemmeside Venlig hilsen Søren Urhammer, læge Rygestop og hysteriske anfald Hej. Da jeg i december 2004 fik stillet diagnosen type 2 diabetes, besluttede jeg mig for at holde op med at ryge fra årsskiftet. Jeg har nu holdt det i 5 dage og har såvel nikotinplastre som nikotin-tyggegummi til hjælp. Det går sådan set også fint trangen er ikke nær så slem, som jeg frygtede! Så langt så godt. Der er dog et men... De sidste par dage har jeg haft voldsomme hysteriske anfald over bagateller. Jeg er normalt et stille gemyt, så det virker voldsomt på såvel mine omgivelser som på mig selv. Har I et bud på, hvordan det kan hænge sammen med rygestop og hvad gør jeg for at undgå, at jeg kommer helt ud af kontrol. Mange hilsner K. Kære K. Der er store individuelle forskelle på, hvor voldsom virkningen er ved et rygestop. Hvis den dosis nikotin, du bruger ved hjælp af plaster og tyggegummi er korrekt, burde din nikotintrang blive dulmet tilstrækkeligt til, at du undgår abstinenser. Der er dog også mange psykologiske faktorer, der spiller ind, og selvom din reaktion er kraftig, så er den ikke enestående. Det er vigtigt, at din familie forstår dig og hjælper dig igennem den første svære tid. På apoteket kan du få pjecer og eventuelt også hjælp til om din dosis af nikotin svarer til den mængde nikotin, du fik gennem cigaretterne. Du kan også søge oplysning på og det er muligt at få personlig rådgivning om rygestop på mandag fra kl eller tirsdag fredag fra kl Folderen "Nødhjælps- og overlevelsesguide til dig, der lever sammen med én, der vil holde op med at ryge", vil du også kunne få på ovenstående telefonnummer. Endelig er det altid en god idé at undersøge andre rygestop-tilbud i dit eget lokalområde/amt. Læs også temaet om rygning og diabetes i Diabetes nr. 6, december Med venlig hilsen Inge Hyllested, rygestopinstruktør Sorbitol eller fruktose? Jeg tager en sundhedsdrik, hvor jeg kan vælge mellem tilsat sorbitol eller fruktose. Hvad er bedst for en diabetiker? Jeg tager kun ½ dl om dagen. Svar: Mange tak for din henvendelse. Sorbitol er et energigivende søde- 52 Diabetes

53 stof, som også kaldes en sukkeralkohol. Det giver en lavere blodsukkerstigning end sukker. Energivende sødestoffer regnes som kulhydrater og kan derfor ikke spises frit. Der kan frit spises, hvad der svarer til 10 g kulhydrat pr. dag af sukkeralkoholer. Indtages større mængder, tælles disse som kulhydrat. Energivende sødestoffer anvendt i større mængder kan medføre mavegener. Tilsat fruktose kan ikke anbefales som sødestof i diabetesdiæten. Fruktose giver lavere blodsukkerstigning end sukker, men energiindholdet i sukker og fruktose er det samme. Vi anbefaler, at man vælger produkter, der er sødet med ikke energivende sødestoffer, fordi de ikke giver nogen blodsukkerstigning. Eksempler på disse er aspartam, sakkarin, cyklamat, acesulfam K. Da det jo kun er ganske lidt, du drikker af denne sundhedsdrik, vil det ikke have nogen praktisk betydning, hvorvidt du vælger det ene frem for det andet. Jeg synes, at du skal vælge det, som du smagsmæssigt finder bedst, eller måske det billigste produkt. Med venlig hilsen Lisa Heidi Witt, klinisk diætist Forhøjet blodsukker Mit blodsukker, som normalt fastende ligger på 6-7 (jeg er diætbehandlet type 2 diabetiker), er de sidste 14 dage steget til mellem i forbindelse med en større infektion, som blev behandlet på sygehuset. Er det normalt/hvad er forklaringen? Torben Kære Torben Det er helt normalt, at blodsukkeret stiger i forbindelse med en infektion. Infektion, der er en form for stress for kroppen, forårsager frigørelse af forskellige stresshormoner. Disse hormoner bevirker øget insulinresistens (nedsat virkning af insulin), hvilket får blodsukkeret til at stige. Venlig hilsen Søren Urhammer, læge Tallerken-modellen På Diabetesforeningens hjemmeside er der en tallerkenmodel, jeg ikke rigtig forstår. Er det rigtigt, at halvdelen af tallerkenen skal være kartofler, ris, pasta eller brød og resten grønsager og kød. Hvorfor så meget hurtigtvirkede kulhydrater? Skal det ikke være halvdelen af tallerkenen med grønsager og ¼ med kartofler, ris pasta eller brød og resten kød eller fisk? Venlig hilsen Susanne Kære Susanne Mange tak for din mail. I vores materialer har vi to tallerkenmodeller. I den ene model fyldes halvdelen af tallerkenen med kartofler, ris eller pasta. Den anden halvdel fordeles mellem kød og grønsager. Denne model anbefales til diabetikere, der ikke har brug for et vægttab. Modellen er tænkt som en praktisk hjælp, der sikrer, at man får ca % af energien fra kulhydrat, % fra protein og højst 30 % fra fedt. Den anden model er slanketallerkenmodellen, som anbefales til personer, der har brug for et vægttab. Her fyldes ½ af tallerkenen med grønsager og den anden halvdel fordeles mellem kød og kartofler/ris eller pasta. Som du kan se af ovennævnte, skal kulhydrater udgøre en stor del af diabetikerens kost, og her er både ris, kartofler eller pasta gode kulhydratkilder. Det kan være hensigtsmæssigt at måle sit blodsukker efterfølgende for at se stigningen i blodsukker, når man har spist et måltid med mange kulhydrater. Fx vil mange opleve en stor blodsukkerstigning efter at have spist pasta. Pasta i sig selv giver ikke nogen høj blodsukkerstigning (har lavt glykæmisk index), men fordi man kan være tilbøjelig til at spise pasta i større mængde end fx kartofler, opleves pasta som en fødevare, der påvirker blodsukkeret meget. Med venlig hilsen Lisa Heidi Witt, klinisk diætist Diabetes

54 Som læser af Diabetes får du dette kør-selv-tilbud langt billigere end ellers kort & emne godt Åbent hus om diabetes og graviditet Torsdag den 7. april 2005, kl ca Danmarkshistoriens Nordtyskland 6 dage i Kappeln-Kopperby ved floden Schlei mellem Flensborg og Slesvig på Apparthotel Svenson Midt i det smukke område mellem Flensborg og Slesvig, ud mod Østersøen, ligger havnebyen Kappeln, som et ideelt udgangspunkt for spændende ture i nogle af den dansk/tyske histories vigtigste kapitler.i bor på det 3-stjernede Apparthotel Svenson i Kappeln-Kopperby med udsigt til Floden Schlei. Hotellet byder på wellness og afslapning, små hyggelige gårdhaver og en traditionel "Biergarten". Ankomstdatoer: Feb.: Marts: April: kun kr 1599,- Pris per person i db.værelse 5 overnatninger med morgenbuffet, tre-retters middage samt velkomstdrink Apparthotel Svenson Hotellet tilbyder restaurant, café og servering i gårdhave, blomsterhave samt boblebad, sauna, solarium, wellness afdeling og gratis p-plads.alle værelser har bad/toilet, minibar, radio, telefon og tv. Comwell Sønderborg Børnerabat: 1 barn 0-6 år gratis i forældres seng.1 barn 7-12 år halv pris i forældres værelse. Kvinder med diabetes, der aktuelt eller på et tidspunkt planlægger graviditet. Kvinder med diabetes, der er gravide. Kvinder med diabetes og deres partnere. Indhold Forholdsregler før graviditet. Behandling og kontrol under graviditet, fødsel og barselsperiode. Oplæg ved overlæge Peter Damm og overlæge Elisabeth Mathiesen samt sygeplejerske, diætist og jordemoder. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål samt diskutere emnet i almindelighed. I pausen er der frugt, kaffe og sodavand. Sted Rigshospitalet, auditoriet, Obstetrisk Klinik afsnit 4031 (opgang 4, 3 sal), Blegdamsvej 9, København Ø. Tilmelding til sygeplejerskerne, tlf senest 1/4-05. Skåne - rig på oplevelser! 6 dages sommerferie på Quality hotel Grand i Kristianstad Skåne er kendt og elsket gennem generationer for sine gode madtraditioner, lyset over de kilometerlange sandstrande, fiskelejernes stemning og byernes bindingsværksidyl. - og ikke mindst en smilende imødekommenhed fra skåningerne, som er lige så åbne som landskabet. Fra det flotte 4-stjernede hotel midt i Kristianstads idyl har I oplagte udflugtsmuligheder i den skånske oase. kun kr 1799,- Pris per person i db.værelse spar kr. 1124,- 5 overnatninger med morgenbuffet og to-retters middage/- buffet Ankomstdatoer: Juni: /Juli: / Aug.: Gode børnerabatter. Enkeltværelsestillæg. Afbestillingsforsikring kan tilkøbes! Ekspeditionsgebyr kr. 59,-. Opholdet inkluderer slutrengøring. Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl. Besparelsen er i forhold til hotellets vejledende normalpris med forbehold for specialtilbud. YDERLIGERE INFORMATION OG BESTILLING HOS DTF TRAVEL DIN ANNONCEKODE: DIABETES 54 Diabetes

55 emne Handicapferie i Vestjylland Turistgruppen Vestjylland har i samarbejde med De Samvirkende Invalideorganisationer, turist erhvervet og offentlige myndigheder åbnet op for, at handicappede gæster også skal have mulighed for at opleve Vesterhavet, klitterne og de store naturområder. I en guide på internettet præsenteres visioner og mål, samt ikke mindst hvert enkelt besøgssted. I kataloget "Handicapferie i Vestjylland tilgængelig for alle" kan man læse om hele 586 steder i Vestjylland. En række handicappede har været med i beslutningerne og afprøvningerne af tilgængeligheden på alle de registrerede steder. område findes. Internetportalen opdateres løbende med nye besøgssteder, fortæller Rikke Junker, projektkoordinator, Turistgruppen Vestjylland. Ikke kun handicappede har glæde af de nye muligheder, da en række ramper ned til Vesterhavet også kan benyttes af fx forældre med barnevogne og dårligt gående. Kataloget kan fås på alle turistbureauer i Danmark samt danske hovedbiblioteker. Herudover kan det bestilles på og com. - Kataloget skal ses som et supplement til internetportalen, hvor alle detaljeoplysninger om det vestjyske Ring og få råd Diætrådgivningen Der kan ringes til Diabetesforeningens diætrådgivning: Tlf Træffetid: Mandag til torsdag fra kl [email protected]. Socialrådgivningen Der kan ringes til Diabetesforeningens socialrådgiver: Tlf Træffetid: Mandag til fredag fra kl [email protected]. Diabetes

56 kort & emne godt Nordisk-handelshus din leverandør af Sukkerfri slik på nettet. Klik ind på og se hvad vi har af søde sager. Vi fører også alpaca-uldsokker til rimelige priser. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyhederne når de kommer! Tilmelding til Betalingsservice på nettet I forbindelse med udsendelse af årsopkrævninger i medlemsbladet i december 2004 fik medlemmerne stillet i udsigt, at de kunne tilmelde deres medlemskab af foreningen til Betalingsservice via hjemmesiden diabetes.dk. Desværre har det vist sig vanskeligere end først antaget at sikre medlemmernes data på en effektiv måde. Da Diabetesforeningen ikke ønsker at åbne for mulighed for misbrug af oplysninger sendt via internet, vil der først blive mulighed for tilmelding til Betalingsservice via hjemmesiden, når vi i løbet af foråret lancerer en ny, krypteret webbutik. Diabetesforeningen beklager forsinkelsen. Kan du få personligt tilskud til din medicin? Når du køber receptpligtig medicin på apoteket har du flere muligheder for at få tilskud fra den offentlige sygesikring. Køber du et lægemiddel som der ikke er automatisk tilskud til, skal du være opmærksom på at du alligevel har mulighed for at få personligt tilskud. Personligt tilskud, også kaldet enkelttilskud, gives til dig personligt og gælder et konkret lægemiddel som ikke har automatisk tilskud. Spørg din læge, om du har ret til enkelttilskud Tendensen er, at flere og flere lægemidler kun bliver bevilget enkelttilskud. Det betyder, at det i stigende grad er vigtigt selv at være opmærksom på, om du har ret til enkelttilskud. Din læge kan hjælpe dig med at finde ud af om du har ret til tilskud. Som patient kan man kun søge lægemiddelstyrelsen om enkelttilskud via sin læge. Få mere at vide De fleste apoteker ligger inde med information om medicintilskud. Du kan også gå ind på 56 Diabetes

57 emne Diabetesforeningen også for dig! Diabetesforeningen arbejder for at sikre diabetikere et liv uden alvorlige komplikationer og forringet livskvalitet Årligt kontingent: 150 kr. Pensionister: 90 kr årige 100 kr. Udland 170 kr. Udfyld indmeldelseskuponen herunder, kontakt os på tlf eller pr. Indmeldelseskupon Undertegnede indmelder sig herved i Diabetesforeningen Fødselsdato: Diabetes konstateret år: Navn: Adresse: Postnr.: By: Tlf. (arb.): Tlf. (priv.): Tlf. (mobil): Tabletbehandlet Insulinbehandlet Pensionist/efterlønner Kuponen sendes til DIABETESFORENINGEN Diabetesforeningen Rytterkasernen Odense C mrk. Indmeldelse Diætbehandlet Pårørende/behandler Øvrige Diabetes

58 Aktivitetskalender Alle er velkomne Arrangementer, der annonceres i Aktivitetskalenderen, er åbne for alle uanset hvor i landet, man bor. På Diabetesforeningens hjemmeside finder du også lokale aktiviteter. Det kan være arrangementer, der ikke nåede at komme med i Aktivitetskalenderen her i bladet. Tag et kig i den elektroniske kalender via forsiden af diabetes.dk eller slå op på adressen: Foto-oversigt Diabetesforeningens Hovedbestyrelse og samtlige amtsformænd er præsenteret på bladets bagside med navn og foto. Derudover er der anført adresse, telefonnummer og adresse på amtsformanden, så det er muligt at kontakte den enkelte for oplysninger om aktiviteter. I Aktivitetskalenderen er amtsformanden nævnt ved navn med henvisning til bagsiden. Københavns Amt Side 59 Hovedstadskomité Side 60 Bornholms Regionskommune Side 61 Frederiksborg Amt Side 61 Roskilde Amt Side 62 Vestsjællands Amt Side 62 Storstrøms Amt Side 63 Fyns Amt Side 64 Sønderjyllands Amt Side 65 Ribe Amt Side 66 Ringkøbing Amt Side 66 Vejle Amt Side 67 Århus Amt Side 68 Viborg Amt Side 69 Nordjyllands Amt Side Diabetes

59 Hele landet Blodsukkermåling De fleste amts- og lokalkomitéer har blodsukkermåleapparater til udlån. Kontakt din amts- eller lokalkomitéformand for nærmere oplysninger. Brugergrupper/kontaktgrupper Nogle amts- og lokalkomitéer har brugergrupper / kontaktgrupper. Kontakt din amts- eller lokalkomitéformand. Mødested/værested Ballerup Lokalkomité Rødovre Lokalkomité Steno Lokalkomité Vestegnen Lokalkomité Amager Lokalkomité Bispebjerg Lokalkomité Hvidovre Lokalkomité Østerbro Lokalkomité Frederikssund Lokalkomité Helsingør Lokalkomité Roskilde Amt Kalundborg Lokalkomité Ringsted Lokalkomité Slagelse Lokalkomité Nakskov Lokalkomité Næstved Lokalkomité Vestfyn Lokalkomité Ribe Amt Horsens Lokalkomité Kolding Lokalkomité Randers Lokalkomité Århus Lokalkomité Aalborg Lokalkomité Frederikshavn Lokalkomité Læsø Lokalkomité Vesthimmerland Lokalkomité Mange steder vil der være mulighed for at købe Diabetesforeningens informationsmaterialer, herunder bøger og pjecer. Bager, slagter m.m. Flere lokalkomitéer har kontakt til en bager, hvor der bages efter Diabetesforeningens bagebog Kager, der smager og til slagtere, der laver fedtfattigt pålæg mv. Pumpeklub Henvendelse til: Johnna Andersen, Ll. Skensved, tlf [email protected] eller Charlotte Pedersen, Brøndby, tlf [email protected]. Pumpeklub Vest Pumpeklubben blev startet i foråret Nye som "gamle" pumpebrugere er meget velkomne til at deltage. Yderligere informationer om næste møde: Anette Reinholdt, e- mail: [email protected], tlf Læs evt. nærmere på Københavns Amt Amtsformand Martin Loesch (se bagsiden) Ballerup Formand Karin Rønnov Tlf Værestedet 1. onsdag i hver måned kl Rugvængets Skole, Rugvænget 10, Ballerup. Tlf Gåture Hver mandag kl foran værestedet. Yderligere oplysninger: Hanne Sørensen, tlf Glostrup Formand Marianne Gejl Tlf Rødovre Formand Jørgen Krogh Tlf Eftermiddagsmøder 3. onsdag i måneden kl onsdag 16. februar 16/3 20/4 18/5 og 15/6. Rødovregaard, "Hestestalden", Kirkesvinget 1, Rødovre. Kontaktperson: Elly, tlf Hvad har jeg krav på? Onsdag den 30. marts 2005, kl senest kl Rødovregaard, "Kostalden", Kirkesvinget 1, Rødovre. Foredragsholdere: Socialudvalgsformand Britt Jensen og leder af Hjælpemiddelcentralen, Ingeborg Tang. Hvad har jeg krav på, og hvad kan jeg få af hjælp fra Rødovre kommune? Kom og få styr på det. Lokalkomitéen er vært ved en kop kaffe/te med brød. Tilmelding til Elly Hansen, tlf eller Jørgen Krogh, tlf e- mail: krarupvej4@ .dk. Husk tilmelding i god tid og tag gerne en ledsager med! Fremtidsperspektiver i diabetesbehandlingen Tirsdag den 12. april 2005, kl senest kl Rødovregaard, "Kostalden", Kirkesvinget 1, Rødovre. Foredragsholder: Praktiserende læge Peter Elmegaard og hovedbestyrelsesmedlem i Diabetesforeningen. Lokalkomitéen er vært ved en kop kaffe/te med brød. Tilmelding til Elly Hansen, tlf eller Jørgen Krogh, tlf e- mail: krarupvej4@ .dk. Husk tilmelding i god tid og tag gerne en ledsager med! Steno Formand Svend Christensen Tlf./fax [email protected] Mødested 1. torsdag i måneden kl Områdecentret Bredebo, Bredebovej 1, Lyngby. Buslinie 182 og 183 kører lige til døren. Sukkerfrie produkter Torsdag den 10. februar 2005, kl Steno Diabetes Center, Hagedorn, Auditoriet. ISIS præsenterer deres produkter. Kaffe/te, brød og smagsprøver serveres i pausen. Tilmelding til Ulla Kongsager, tlf senest den 7/2-05. >> Diabetes

60 københavn, hovedstadskomité Øjensygdomme og behandling Torsdag den 10. marts 2005, kl Steno Diabetes Center, Hagedorn, Auditoriet. Foredragsholdere: Øjenlæge og sygeplejersker fra Steno Diabetes Center. Kaffe/te og brød serveres i pausen. Tilmelding til Ulla Kongsager, tlf senest den 7/3-05. Hvad er hypoglykæmi? Torsdag den 19. maj 2005, kl Steno Diabetes Center, Hagedorn, Auditoriet. Foredragsholder: Hanne Vesterdal, Steno Diabetes Center. Arrangementet er mest for insulinbehandlede diabetikere og deres pårørende. Kaffe/te og brød serveres i pausen. Tilmelding til Ulla Kongsager, tlf senest den 16/5-05. Vestegnen Formand Dorit Nielsen Tlf [email protected] Mødested for diabetikere 1. mandag i hver måned kl Medborgerhuset (lokale 5), Køgevej, Taastrup. Kig ind, hvis du har brug for en snak eller et godt råd fra andre diabetikere. Kaffe/te og brød kan købes for 10 kr. Mødestedet er handicapegnet. Mandag den 7. februar Poul Fjeldgård fortæller om sin tur til den tyske Kz-lejr Buckenwald under krigen. Pakistanske diabetesmøder Hver tirsdag kl Brøndby Strand Bibliotek, Brøndby Strand Centrum 15, Brøndby. For yderligere information kan der ringes til Ejaz, tlf Senkomplikationer Torsdag den 10. februar 2005, kl Egely, Vejlebrovej 132, Ishøj. Foredragsholder: Læge Mari- Anne Gall, Novo Nordisk. Forebyggelse og behandling af senkomplikationer hos type 2 diabetikere. Gratis kaffe/te og brød. Tilmelding senest dagen før til Dorit Nielsen, tlf , Lizzie Henriksen, tlf eller på preben. [email protected]. At rejse er at leve Torsdag den 10. marts 2005, kl Kilden, Nygårds Plads, Brøndby. Foredragsholder: Finn Mortensen. Finn Mortensen fortæller, hvordan det er at rejse med diabetes. Gratis kaffe/te og brød. Tilmelding senest dagen før til Dorit Nielsen, tlf , Lizzie Henriksen, tlf eller på preben. [email protected]. Forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme Torsdag den 28. april 2005, kl Albo, Rådhusdammen 1-3, Albertslund. Foredragsholder: Overlæge Jette Vibe-Petersen. Forhøjet blodtryk og hjerte-karsygdomme hos personer med type 2 diabetes. Gratis kaffe/te og brød. Tilmelding senest dagen før til Dorit Nielsen, tlf , Lizzie Henriksen, tlf eller på preben. [email protected]. Diabetiske øjensygdomme Torsdag den 26. maj 2005, kl Medborgerhuset, Køgevej 71, Taastrup. Foredragsholder: Overlæge Michael Larsen, KAS Herlev. Gratis kaffe/te og brød. Tilmelding senest dagen før til Dorit Nielsen, tlf , Lizzie Henriksen, tlf eller på preben. [email protected]. Københavns Amts Børnegruppe Formand Heidi Holtz-Nielsen Tlf Hovedstadskomité Amtsformand Marianne Tind (se bagsiden) Amager Formand Bent Djurskov Tlf [email protected] Mødested Hver torsdag eftermiddag kl Daghøjskolen, Peder Lykkecentret, Peder Lykkesvej 63, København S. Bispebjerg Formand Gordon Nielsen Tlf Værestedet Vi har åbent hver anden tirsdag (lige uger) kl Bispebjerg Hospital, personalekantinen, bygning 60, stuen. Overvægt og diabetes Torsdag den 17. februar 2005, kl Bispebjerg Hospital, personalekantinen, bygning 60, kælderen. Foredragsholdere: Diætist Charlotte H. Andersen og Sanne Nielsen fra ISIS. Gratis kaffe og snitter i pausen. Tilmelding til Gordon Nielsen, tlf eller Erik Husum, tlf senest den 15/2-05. Type 2 diabetes en livsstilssygdom Torsdag den 14. april 2005, kl Bispebjerg Hospital, personalekantinen, bygning 60, kælderen. Foredragsholder: Ib Brorly, medlem af Diabetesforeningens Hovedbestyrelse. Ib Brorly fortæller om, hvad du kan gøre, når du har type 2 diabetes. Gratis kaffe og snitter i pausen. Tilmelding til Gordon Nielsen, tlf eller Erik Husum, tlf senest den 12/ Diabetes

61 hovedstadskomité, bornholm, frederiksborg Hvidovre Formand Arne Ambus Tlf efter kl Bornholms Regionskommune Henrik Rømer fortæller om, hvad type 2 diabetikere har krav på hos deres egen huslæge. Værested 2. onsdag i måneden kl Vandrehallen på Hvidovre Hospital bagerst i cafeteriet. København for unge og erhvervsaktive Formand Joan Lerche Tlf [email protected] Valby og Kgs. Enghave Formand Michael Johansen Tlf Amtsformand Jytte Lintrup (se bagsiden) Bornholms Regionskommunes Børnegruppe Formand Bodil Andreasen Tlf Frederiksborg Amt Amtsformand Inge-Lise Lindgreen (se bagsiden) Frederikssund Formand Benny Clausen Tlf Hillerød Formand Inge-Lise Lindgreen Tlf Værestedet Værestedet i Grønnegade Centret, Hillerød, er nedlagt på grund af manglende interesse. Stavgang Hver mandag fra kl Hillerød. Der er stavgang hver mandag i Hillerød. Nærmere oplysning kan fås ved henvendelse til Inge-Lise Lindgreen, tlf Neuropati / fodsår Mandag den 7. februar 2005, kl Valby Medborgerhus, grupperum 3. Foredragsholder: Anders Dejgaard. Pris: 20 kr. Tilmelding til Finn Aage Lindqvist, tlf eller Ole Søren Andersen, tlf e- mail: [email protected] senest den 4/2-05. Medicin til diabetikere Mandag den 7. marts 2005, kl Valby Medborgerhus. Foredragsholder: Farmaceut Peter Merrild, Valby Apotek. Tilmelding til Finn Aage Lindqvist, tlf eller Ole Søren Andersen, tlf [email protected] senest den 1/3-05. Østerbro Formand Inger Munck Tlf Mødestedet Nygårdsvej 52, bus 39 kører næsten lige til døren. Kontaktperson: Inger Munck, tlf Mødestedet Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund. Kontaktperson: Benny Clausen, tlf Helsingør Formand Annette Thomsen Tlf tirsdage mellem kl [email protected] Autonom neuropati Tirsdag den 15. februar 2005, kl Toldkammeret, Havnepladsen 1, Helsingør. Foredragsholder: Overlæge Niels Ejskjær, Århus Kommunehospital. Hvad er neuropati? Hvad kan man gøre for at forhindre det? Tilmelding til Annette, tlf eller Rita, tlf senest den 10/2-05. Mødestedet Onsdag den 23. februar 2005, kl Fiolgade 17 C, Helsingør. Kom og få en hyggesnak med andre i samme situation. Mødestedet Onsdag den 30. marts 2005, kl Fiolgade 17 C, Helsingør. Foredragsholder: Praktiserende læge Henrik Rømer. Motion for alle Hver onsdag fra kl og kl Grønnegade Centret, Grønnegade 15, Hillerød. Alle har brug for motion uanset alder. Tilmelding til Dorthe Madsen, tlf Sukkersyge Børns Dag og H.C. Andersen Lørdag den 2. april Byskolen i Hillerød. Hillerød Lokalkomité vil gerne fejre dagen for H.C. Andersens fødselsdag samtidig med Sukkersyge Børns Dag. Der vil være forskellige former for underholdning, som vil blive annonceret i dagspressen og på internettet. Tilmelding til Dorthe Madsen, tlf mellem kl eller kl Motivationsgruppe Der er startet Motivationsgruppe op i Hillerød i januar. Senere på foråret starter der en gruppe i Farum eller Birkerød. Hørsholm Formand Anne Madelung Tlf Diabetes og hvad så? Torsdag den 24. februar 2005, kl Selmersbo Aktivitetscenter, Selmersvej 13, Hørsholm. >> Diabetes

62 frederiksborg, roskilde, vestsjælland Foredragsholder: Diabetessygeplejerske Kirsten Jørgensen. Kaffe/te, brød og frugt kan købes for 20 kr. Tilmelding til Susanne Rohde, tlf bedst mellem kl senest den 21/2-05. Diabetesmad med årstidens grønsager Torsdag den 28. april 2005, kl Breelteparkens køkken, Breeltevej 1, Hørsholm. Foredragsholder: Økonoma Janne Bjødstrup. Vi laver mad under ledelse af Janne Bjødstrup og spiser sammen bagefter. Pris: 50 kr. Tilmelding til Susanne Rohde, tlf bedst mellem kl senest den 25/4-05. Nordkysten Formand Vibeke Jensen Tlf Motion / mad Græsted-Gilleleje Motion hver søndag formiddag. Kontakt Allan Olsen, tlf Mad hver anden torsdag i lige uger. Kontakt Marianne Saugsted, tlf eller Bente Refsgaard, tlf Diabetesmad Tirsdag den 8. februar 2005, kl Græsted Skole, skolekøkkenet. Vi laver mad med Conny Didriksen. Tilmelding til Gyda, tlf senest den 1/2-05. Følgesygdomme Tirsdag den 1. marts 2005, kl Frivillighedscentret, Birkedalsvej 4, Helsinge. Foredragsholder: Læge Mari- Anne Gall, Novo Nordisk. Frederiksborg Amts Børnegruppe Formand Betina Frølich Tlf Roskilde Amt Amtsformand Johnna Andersen (se bagsiden) Diabeteshjørnet 1. lørdag i hver måned (fra september til maj) kl Diabeteshjørnet, Køgevej 44, Roskilde. Teenageforældregruppen Forældre har tit brug for en snak eller et godt råd. Ring til Helle, tlf eller Grethe, tlf Madhold I Roskilde har vi to madhold og i Køge et uden underviser. Vi mødes hver 14. dag og laver en 3-retters menu, og udveksler erfaringer om diabetes. Holdene starter kl /17.00 og slutter omkring kl Ønsker du at vide mere, så ring til Johnna, tlf Greve Formand Kurt Rasmussen Tlf Kursus for type 2 diabetikere Tirsdag den 8. marts 2005, kl og efterfølgende tirsdage. Ved madlavning er tidspunktet kl Hvalsø Skole. Kursus for type 2 diabetikere, hvor der vil være undervisning af diætist, sygeplejerske og fodterapeut. Kurset vil gå over 7 gange og koster 400 kr. inkl. råvarer til madlavning. Yderligere oplysninger kan fås hos Johnna, tlf Køge Formand Johnna Andersen Tlf Hvorfor motion? Kl er der valg til lokalkomitéen. Mandag den 7. marts eller tirsdag den 8. marts 2005, kl Møllebocentret, Nr. Boulevard, Køge. Foredragsholder: Overlæge Erik Christiansen, RAS. Overlægen fortæller om "motion på recept". Mulighed for kaffe/te og brød. Se nærmere i dagspressen. Roskilde Formand Vagn Frost Tlf / Glad motion Hver tirsdag kl Nødagers Beboerhus. Vi starter på 7. sæson med "glad motion" og socialt samvær for diabetikere og pårørende. Alt om fødder Tirsdag den 15. marts 2005, kl Domapoteket, Algade 52, 1. sal. Foredragsholder: Fodterapeut Jane Szuwalski. Aftenen starter med valg til lokalkomitéen. Alle er velkomne. Derefter fortæller Jane Szuwalski om behandling af fødderne. Kom og nyd kaffe/te med diabetesvenligt brød. Roskilde Amts Børnegruppe Formand Britt Nielsen Tlf Roskilde Amts Ungdomsgruppe Formand Brian Hansen Tlf Roskilde Amts Ældregruppe Formand Jens Bach Tlf Vestsjællands Amt Amtsformand Elly Sørensen (se bagsiden) Holbæk Formand Pia Larsen Tlf Motion Tirsdage og torsdage afholdes motion fra januar til og med april 2005, kl Øster skole og Realskolen i Holbæk. 62 Diabetes

63 vestsjælland, storstrøm Pris: 300 kr. i alt eller 100 kr. pr. måned. Tilmelding til Pia Larsen, tlf Der vil blive stavgang. Øjne og diabetes Mandag den 28. februar 2005, kl Elisabeth Centret, Carlreffsvej 2-4, Holbæk. Foredragsholder: Cand.scient (humanbiolog) Birgit Sander. Pris: 25 kr. Der vil samtidig blive afholdt valg til lokalkomitéen. Kalundborg Formand Ellen Christiansen Tlf [email protected] Infobutikken Diabetesforeningen træffes hver fredag kl Café 1. fredag i måneden kl Lindegade 3. Der kan købes kaffe og brød for 10 kr. Fredag den 4. februar møder du Christina Shjøtt fra Roche. Fredag den 4. marts møder du Gitte Ehlers, Kalundborg Sygehus. Valg til lokalkomitéen Ost- og vinsmagning Tirsdag den 8. marts 2005, kl Dagcentret Esbern Snaresvej 55, Kalundborg. Foredragsholder: Lissi Olsen Øen s Ostehus. Valg: 3 til bestyrelsen og 2 suppleanter. Ostesmagning 25 kr. Vinsmagning 10 kr. pr. glas. Kaffe/te gratis. Tilmelding til Ellen Christiansen, tlf senest den 4/3-05. Ringsted Formand Birthe Jensen Tlf Mødested Den første torsdag i hver måned kl Ringsted Apotek. Kom og få en hyggelig snak om diabetes. Der kan købes kaffe og brød. Senkomplikationer hos type 1 og type 2 diabetikere Torsdag den 24. februar 2005, kl Sognegården, Klostervænget 2, Ringsted. Foredragsholder: Læge, dr.med. Mari-Ann Gall, Novo Nordisk. Forekomst, forebyggelse og behandling. Valgaften kom og vær med til at få indflydelse på din lokalkomité. Tilmelding til Birthe, tlf senest den 18/2-05. Slagelse Formand Peter Birk Nielsen Tlf Mødested 2. torsdag i hver måned kl Svaneapoteket, City 3, Slagelse. Vi mødes til hyggeligt samvær. Kontaktperson: Hanne Furland, tlf Valgmøde Tirsdag den 8. februar 2005, kl Biblioteket, Slagelse. Kom og vær med og få indflydelse på din lokalkomité. Vestsjællands Amts Børnegruppe Formand Else Friis Tlf Lærerig og sjov dag i badeland Lørdag den 12. marts Diabetesbørnegruppen i Vestsjællands Amt indbyder til en lærerig og sjov dag i Køge Badeland, herunder foredrag af overlæge Kirsten Nørgaard om insulinpumpebehandling og fri badning. Pris: 50 kr. pr. familie. Der vil blive sendt invitationer ud til alle diabetesbørn i amtet. Der er begrænset deltagerantal, så skynd jer at tilmelde jer til Ulla Skjøtt, tlf senest den 26/2-05. Storstrøms Amt Amtsformand Anne Petersen (se bagsiden) Nakskov/Maribo Formand Anne Petersen Tlf Diabetescaféen 3. tirsdag i hver måned kl Tirsdag den 15. februar Seniorcentret, Klostergade, Nakskov. Kig ind hvis du har brug for en snak med andre diabetikere. Forslag til aktiviteter i caféen modtages gerne. Kontaktperson: Inge-Lise Aggerholm, tlf efter kl Nyt om diabetesbehandlingen Tirsdag den 15. marts 2005, kl Seniorcentret, Klostergade, Nakskov. Foredragsholder: Diabetessygeplejerske Helle Faurum, Nakskov Sygehus. Ingen Diabetescafe. Denne aften holder Nakskov/Maribo medlemsaften med valg til lokalkomitéen. Husk medlemskort. Tilmelding til Jette Nielsen, tlf senest den 10/3-05. Nykøbing Formand Per Bak Tlf [email protected] Mødested for diabetikere Grundet manglende tilslutning til de månedlige tirsdagsmøder ophører disse og erstattes fra og med marts 2005 med enkeltmøder eller arrangementer, der annonceres i lokalpressen (ugeavisen) og her i bladet. Næstved Formand Kirsten Sødering Tlf Mødested 1. mandag i hver måned kl Den 7/2 7/3 4/4 2/5 og 6. juni. Birkebjergcentret, Otterupvej 4. >> Diabetes

64 storstrøm, fyn Bus nr. 2 og Servicebussen kører lige dertil. Adgang for kørestolsbrugere. Vi mødes for at høre diabetesnyheder, udveksle erfaringer og gode idéer samt at støtte hinanden. Kaffe/te med brød kan købes for 12 kr. Tag gerne pårørende med. Kontaktpersoner: Kirsten Sødering, tlf eller Else Jensen, tlf Senioridræt Hver torsdag, kl Næstved Hallerne hal 2, Rolighedsvej, Næstved. Senioridræt: Motion, samvær og kultur. Alle over 50 år kan være med. Tilmelding ikke nødvendig du er velkommen hver torsdag. Pris frem til forsommeren: ca. 200 kr. Kontakt for mere information: Arrangør Bent Børsting, tlf eller Kirsten Sødering, tlf Stavgang Vi begynder med en gruppe, der går Nordic Walking stavgang 1 time hver fredag kl Første gang fredag den 11. februar Vi mødes uden for Otterupvej 4. Er vejret dårligt, bliver vi hjemme. Tilmelding er ikke nødvendig. Mere information hos Kirsten Sødering, tlf eller Else Lund Jensen, tlf Motivationsgruppe for type 2 diabetikere Der etableres en gruppe på tirsdage fra kl Første gang tirsdag den 15. februar 2005 med forløb over 3 måneder. FuturaCentret, Ringstedgade 20, 1. sal. Tilmelding og mere information hos instruktøren Kirsten Sødering, tlf Medlemsmøde Demonstrationsaften med Gram s Naturprodukter Onsdag den 9. februar 2005, kl Foredragssalen på Næstved Sygehus. Fri entré og i pausen serveres kaffe med hjemmebagt brød. Tilmelding til Kirsten Sødering, tlf eller Else Lund Jensen, tlf senest den 7/2-05. Sydsjælland Møn Formand Villy Rasmussen Tlf [email protected] Østsjælland Formand Grete Madsen Tlf Storstrøms Amts Børnegruppe Formand Dorte Kjørup Tlf Fyns Amt Amtsformand Jim Kierans (se bagsiden) Faaborg Formand Grethe Holm Tlf [email protected] Diabetes før, nu og i fremtiden Torsdag den 17. februar 2005, kl Tømmergaarden 37, Faaborg. Foredragsholder: Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen. Kaffe og brød kan købes for 25 kr. Yderligere oplysninger hos Grethe Holm, tlf [email protected] eller Jette Jørgensen, tlf Komplikationer til diabetes Torsdag den 17. marts 2005, kl Tømmergaarden 37, Faaborg. Foredragsholder: Overlæge Knud Yderstræde, Odense Universitetshospital. Kaffe og brød kan købes for 25 kr. Yderligere oplysninger hos Grethe Holm, tlf [email protected] eller Jette Jørgensen, tlf Langeland Formand Uwe Ziemann Tlf Rudkøbing i gamle dage Torsdag den 3. marts 2005, kl Borgerhuset, Rudkøbing. Foredragsholder: Byarkivar Jens Mollerup. Pris: 25 kr. pr. person. Tilmelding til Lis, tlf eller Uwe, tlf senest den 28/2-05. Odense Formand Birgitte Langebæk Tlf Stavgang Diabetesforeningens Lokalkomité i Odense og Bolbro Gymnastikforening tilbyder stavgang for diabetikere, pårørende og andre interesserede i dagtimerne. Start tirsdag den 8. februar 2005, kl Yderligere information og tilmelding til instruktør Dina Storm, Bolbro Idrætsforeningen, tlf eller Birgitte Langebæk, tlf Musikalsk underholdning Torsdag den 17. februar 2005, kl Marienlund Hovedgård, Skibhusvej 270, Odense C. Kom og syng med og nyd banjo- og harmonikamusik. Pris: 20 kr. inkl. kaffe/te og brød. Tilmelding til Annelise Rasmussen/ Verner Larsen, tlf mellem kl senest den 11/2-05. Alkohol og diabetes Årsmøde Torsdag den 17. marts 2005, kl Odense Kultur- og Idrætshus, Stadionvej 50, indgang F, Odense V. Foredragsholder: Diabetessygeplejerske Hanne Thygesen. Vin, øl, restsukker og promiller. Hanne Thygesen regner og fortæller. Før årsmødet serveres et glas vin og en sandwich. Heldagstur til Novo Nordisk Mandag den 18. april Tilmelding til Annelise Rasmussen/ Verner Larsen, tlf mellem kl senest den 4/4-05. Yderligere oplysninger ved tilmelding. 64 Diabetes

65 fyn, sønderjylland Årets nyheder Torsdag den 28. april 2005, kl Odense Universitetshospital, Emil Aarestrup auditoriet. Foredragsholder: Professor, overlæge, dr.med. Henning Beck- Nielsen. Sodavand og frugt kan købes. Svendborg / Ærø Formand Jim Kierans Tlf [email protected] Medlemsmøde 2005 Torsdag den 17. februar 2005, kl Skallen, Møllergade 99, Svendborg. Det er her vi gør vores indflydelse gældende og riser, roser og fornyer lokalkomitéen. Efter kaffen vil diabetessygeplejerske Jytte Skovlund fortælle om arbejdet på Diabetesskolen i Svendborg. Forfriskning: 30 kr. Tilmelding til Grethe Søndergaard, tlf Diabetesforeningens rolle i samfundet Torsdag den 3. marts 2005, kl Salen, Sygeplejeskolen, Baagøes Allé 8 B, Svendborg. Foredragsholder: Overlæge, dr.med. Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen. Pris: Kaffe 25 kr. Tilmelding til Grethe Søndergaard, tlf Vestfyn Formand Lene Svane Larsen Tlf (helst aften) Eftermiddagscafé 1. tirsdag i hver måned kl Område Skovgade, Skovgade 64, Middelfart. Kaffe/te og brød kan købes. Kontaktperson: Annette, tlf Sund dag Lørdag den 12. februar 2005, kl Lillebæltshallen, Hal A og B, Færøvej, Middelfart. Lokalkomitéen er repræsenteret, vi svarer på spørgsmål, og der er mulighed for at købe foreningens bøger. Pumpebehandling / årsmøde Tirsdag den 15. februar 2005, kl. 19,00. P.V. Tuxensvej 5, kælderen, Middelfart. Kirsten Mørup, der bruger insulinpumpe fortæller, hvordan det er at bruge insulinpumpe. Jesper Lindhardtsen, Roche, demonstrerer insulinpumper. Der vil herefter blive afholdt årsmøde, hvor der er valg til komitéen. Komitéen vil være vært ved brød og pålæg. Kontaktpersoner: Anne, tlf og Flemming, tlf Østfyn Formand Knud Erik Madsen Tlf Diabetesbehandling Torsdag den 17. marts 2005, kl ASV Østfyn, Skovbrynet 17, Nyborg. Foredragsholdere: Overlæge Vagn Haas og diabetessygeplejerske Alis Vesterbjerg, diabetesambulatoriet, Nyborg Sygehus. De fortæller bl.a. om insulintyper, nye retningslinier for insulininjektion, behandlingsprincipper ved type 2 diabetes og Den Fynske Diabetes- Database. Entré: 25 kr., der opkræves ved indgangen. Prisen inkluderer kage og kaffe. I pausen afholdes valg til Østfyns Lokalkomité. Tilmelding til Knud Erik Madsen, tlf [email protected] senest den 10/3-05. Virksomhedsbesøg hos Novo Nordisk Mandag den 18. april Heldagsudflugt til Novo, som er vært ved frokost og kaffe. Tid og afgangssted oplyses ved tilmelding, der skal ske til Knud Erik Madsen, tlf [email protected] senest den 4/4-05. Begrænset deltagerantal: 30 personer. Fyns Amts Børnegruppe Formand Jytte Breyen Tlf Fyns Amts Ungdomsgruppe Kontaktpersoner: Mette Lomaz Tlf / Ronny Magnussen Tlf Sønderjyllands Amt Amtsformand Solveig Gajda (se bagsiden) Sukkersyge Børns Dag 2005 Meld dig som sælger af skrabelodder til indsamlingen Sukkersyge Børns Dag. Kontakt amtskoordinator Solveig Gajda, tlf Aabenraa Formand Anette Kaufmann Tranberg Tlf [email protected] Fodscanning af diabetikere Mandag den 7. februar 2005, kl Aabenraa sygehus, mødelokale 1. Foredragsholdere: Gunnar Hansen og Annemette Toft, Sahva Sønderborg. Hvad fortæller scanningen? Hvem har brug for individuelt fremstillede fodindlæg og diabetesfodtøj? Øjne og diabetes Onsdag den 9. marts 2005, kl Aabenraa sygehus, mødelokale M1. Foredragsholder: Øjenlæge Jørgen Nissen, Aabenraa. Jørgen Nissen fortæller om problemer med øjnene og diabetes. Herefter årsmøde. Pris: 30 kr. Kontaktperson: Anette Tranberg, tlf >> Diabetes

66 sønderjylland, ribe, ringkøbing Grillaften Fredag den 20. maj 2005, kl Det rekreative område ved Varnæsvig. Grillaften på Det rekreative område ved Varnæsvig. Medbring mad, drikkevarer og service. Kontaktperson: Anette Tranberg, tlf Als og Sundeved Formand Elin M. Nielsen Tlf Senkomplikationer / årsmøde Mandag den 7. marts 2005, kl Sønderborg Bibliotek. Foredragsholder: 1. reservelæge Peter Stæhr. Lægen fortæller om senkomplikationer hos type 1 og type 2 diabetikere. Herefter afholdes årsmøde. Pris: 30 kr. Tilmelding til Elin M. Nielsen, tlf senest den 2/3-05. Haderslev Formand Rudolf Hansen Tlf Sukkersyge Børns Dag 2005 Meld dig som indsamler og støt en god sag. Ring til lokalkoordinator Solveig Gajda, tlf Vi mangler indsamlere i Christiansfeld, Rødding, Vojens og Haderslev. Motivationsgruppe Motivationsgruppen i Haderslev starter i februar Tilmelding på kuponen side 9 her i bladet. Hjertesygdomme og diabetes Onsdag den 9. marts 2005, kl Mødelokale Månen i Bispen, Bispebroen, Haderslev. Foredragsholder: Overlæge, dr.med. Allan Flyvbjerg, Århus Kommunehospital. Allan Flyvbjerg fortæller om hjertesygdomme og diabetes. Kaffebillet: 25 kr. Tønder/Vestegnen Formand Silke Klaus Tlf Årsmøde med foredrag Tirsdag den 22. februar 2005, kl Seniorcentret, Ribe Landevej 39, Tønder. Foredragsholder: Ulla Lendal. Tidligere næstformand i Diabetesforeningen, Ulla Lendal, har stadig meget at fortælle. Herefter afholdes årsmøde. Kaffe/te og brød kan købes for 25 kr. Tilmelding til Silke Klaus, tlf senest den 20/2-05. Sønderjyllands Amts Børnegruppe Formand Marianne Greisen Greve Tlf Ribe Amt Amtsformand Else Molberg (se bagsiden) Mødested / rådgivning Åbent hver tirsdag kl Sundhedsfremmecentret, Jyllandsgade 79 C, Esbjerg. Du kan træffe foreningens lokale folk og få råd og vejledning om livet med diabetes. Kontaktperson: Else Molberg, tlf Nyt om diabetes lokalt og nationalt Onsdag den 9. februar 2005, kl Grindsted Landbo- & Husholdningsskole, Tronsø Parkvej 40, Grindsted. Foredragsholder: Overlæge, dr.med. Allan Flyvbjerg, formand i Diabetesforeningen. Kaffe og brød kan købes for 25 kr. Tilmelding og eventuel bustransport ring til: Jytte Kristensen, tlf eller Lilian Madsen, tlf senest den 6/2-05. Esbjerg Formand Lars Frank Tlf [email protected] Grindsted/Billund Formand Lisbeth Bonde Lehmann Tlf [email protected] Information om Motivationsgruppe for type 2 diabetikere Medlemsmøde Onsdag den 2. marts 2005, kl Vorbasse Skole, Den Grønne Aula, Østergade 18, Vorbasse. Information om Motivationsgrupper. Derefter valg til lokalkomitéen. Tilmelding til Lisbeth, tlf Ribe Formand Alice Bjerrum Tlf [email protected] Varde Formand Henning Kjær Andersen Tlf Vejen, Brørup og Holsted Formand Rita Nielsen Tlf [email protected] Ølgod Formænd Thyra og Willi Kristensen Tlf Ribe Amts Børnegruppe Formand Lilian Madsen Tlf Ribe Amts Ældregruppe Formand Inge Johansson Tlf Ringkøbing Amt Amtsformand Else Stensgaard (se bagsiden) Herning Formand Eva Spelling Tlf Motion på recept Tirsdag den 22. februar 2005, kl Diabetes

67 ringkøbing, vejle Motionscentret Fin Form, Vestergade 24, Herning. Foredragsholdere: Læge Ole Hansen og fysioterapeut Charlotte Yderstræde. Ole Hansen fortæller om "Motion på recept". Derefter rundvisning i motionscentret, hvor Charlotte Yderstræde vil fortælle om de forskellige former for træning. Entré: 30 kr. inkl. kaffe/te og brød. Begrænset deltagerantal. Tilmelding til Eva Spelling, tlf eller Magny Kristensen, tlf senest den 17/2-05. En aften med Peter Q. Geisling Torsdag den 17. marts 2005, kl Festsalen på Herning Gymnasium, H.P. Hansensvej 8, Herning. Foredragsholder: Læge Peter Q. Geisling. Peter Q. Geisling, kendt fra tvudsendelsen Lægens Bord. Arrangement i samarbejde med Astma-Allergi Forbundet, Osteoporose Foreningen, Ældresagen og Øjenforeningen Værn om synet. Entré: 75 kr. inkl. kaffe mv. Billetter købes i Herning Frivillig Center, Codanhuset, Fredensgade 14, Herning, tlf Hvordan passer jeg på mine øjne? Torsdag den 7. april 2005, kl Kantinen, Herning Sygehus. Foredragsholder: Øjenlæge Jørgen Bruun Jensen, Slagelse. Der serveres kaffe/te. Brød og frugt kan købes. Tilmelding til Eva Spelling, tlf eller Magny Kristensen, tlf senest den 1/4-05. Holstebro Formand Knud Æbelø Tlf Ha det rigtigt godt 4 gode råd om sundhed Tirsdag den 1. marts 2005, kl Mødelokalerne, Holstebro Sygehus, indgang U (Enghavevej). Foredragsholder: Forfatter Niels Ehler, Humlebæk. Niels Ehler, der er forfatter til flere bøger om sundhed. Få inspiration til at spise frugt og grønt, og hvordan du kan bruge principperne i din hverdag. Pris: 30 kr. inkl. kaffe og brød. Tilmelding til Gitte Højlund Kollerup, tlf eller Elly Opstrup, tlf senest den 23/2-05. Lemvig Formand Vibeke Bastrup Rasmussen Tlf Ringkøbing Formand Ulla Kjeldsen Tlf Skjern Formand Inge Hansen Tlf Ringkøbing Amts Børnegruppe Formand Tove Albertsen Tlf Vejle Amt Amtsformand Niels Peter Kruse-Hansen (se bagsiden) Fredericia Formand Anne Grethe Jørgensen Tlf Motion bør være en del af din hverdag Tirsdag den 22. februar 2005, kl "FOREVER", Prangervej 109, Fredericia. Vi skal høre noget om FOREVER s tilbud til os, og en instruktør hjælper os at afprøve maskinerne. Vi slutter af med kaffe og brød. Alle der deltager får tilbudt personlig instruktør + 14 dages træning, gratis. Max. 20 deltagere. Tilmelding til Birte Eskildsen, tlf senest den 11/2-05. Horsens Formand Vagn Hansen Tlf [email protected] Mødested for diabetikere og pårørende 1. tirsdag i måneden, kl Dog ikke i januar, juni, juli og august. Sund By Butikken, Livsstilsgruppen. Alle diabetikere og pårørende er velkomne. Motion og afspænding Hver mandag kl Dog ikke i skoleferierne. Kildebakken, Horsens. Kom til hyggeligt samvær, frisk motion og evt. frokost. Leder: Elna Lundsgård Hansen, tlf Årligt medlemsmøde Onsdag den 9. februar 2005, kl Ceres-centret, Nørretorv 1, Horsens. Program og dagsorden kan rekvireres på tlf Kolding Formand Karen Hein Tlf Mødested 3. onsdag i hver måned, kl Den 16/2 16/3 20/4. Videncentret på Kolding Sygehus, indgang 6. Vi serverer en kop kaffe. Der vil være mulighed for at bruge Videncentrets computer. Tilmelding ikke nødvendigt. Vi spiser sammen Torsdag den 24. februar 2005, kl CEU Kolding, Skovvangen 28, Kolding. I samarbejde med kokke- og tjenerskolen har vi arrangeret et arrangement, hvor eleverne vil forkæle os med en lækker diabetesmenu med tilhørende vin, efterfulgt af kaffe. Pris pr. deltager 100 kr. (max. 30 personer). Bindende tilmelding på tlf eller senest 14/2-05. Valg Tirsdag, den 15. marts 2005, kl Gæstekantinen, Kolding Sygehus. >> Diabetes

68 vejle, århus Kolding Lokalkomité afholder valgmøde. En repræsentant fra ISIS og MediSense vil være til stede. Der vil blive serveret kaffe og brød gratis adgang. Tilmelding til Karen Hein, tlf senest 10/3-05. Hvad sker der på diabetesområdet? Onsdag den 6. april 2005 kl Sct. Jørgens Gaard, Hospitalsgade 4, Kolding. Foredragsholder: Overlæge, dr.med. Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen. Bjergbankens Syngepiger fra Middelfart bidrager desuden med munter underholdning. Lokalkomitéen er vært ved et diabetesvenligt kaffebord. Tilmelding til Karen Hein, tlf senest 22/3-05. Vejle Formand Poul Straarup-Hansen Tlf Vinter med stavgang I Vejle Lokalkomité trodser vi vintervejret og fortsætter med at gå stavgang hver mandag kl med start ved hovedindgangen til Dyrehaven i Vejle Nørreskov. Kom og vær med til sund motion. Stave udlånes gratis. Vejle Amts Børnegruppe Formand Mette Brande Sommerset Tlf [email protected] Århus Amt Amtsformand Anette Reinholdt (se bagsiden) Nyt fodtøj Tirsdag den 15. februar 2005, kl MBT Danmark, Rolighedsvej 30, Risskov (overfor Risskov Kirke). Bus nr. 6 og 16 kan benyttes. Foredragsholder: Erik Veje Rasmussen. Erik Veje Rasmussen præsenterer MBT skoen. Kom og hør, hvorfor så mange er begejstrede for denne nye type af fodtøj. Læs mere på www. mbt-danmark.dk. Der er kaffe og brød. Tilmelding til Anette Reinholdt, tlf mellem kl [email protected] senest den 11/2-05. Max. 20 deltagere. Sund Livsstil Messe 2005 Fredag den 4. marts til søndag den 6. marts Scandinavian Congress Center, Margrethepladsen 1, Århus C. Vi står på stand nr. 1. Der vil være mulighed for en snak med frivillige, og der vil være mulighed for at få målt blodsukker, se insulinpumper og købe/bestille foreningens materialer. 1. reservelæge Niels Ejskjær fra Århus Sygehus vil holde foredrag om diabetes. Yderligere oplysninger Anette Reinholdt, tlf mellem kl Djursland Formand Margit Pedersen Tlf Randers Formand Elisabeth Lundorff Tlf Mødested Torsdage i lige uger fra kl Fritidscentret, Vestergade 15, lokale 12, 1. sal, Randers (der er elevator). Busserne nr kører lige til døren. Skanderborg / Odder / Hørning Formand Pauli Christensen Tlf [email protected] Kontaktperson på Samsø: Lajla Jensen Tlf Søhøjlandet Formand Birgit Busch Tlf [email protected] Diabetes Mini Messe Lørdag den 26. februar 2005, kl Lunden, Vestergade, Silkeborg. Kl kommer Diabetesforeningens formand, overlæge, dr. med. Allan Flyvbjerg, og fortæller om "diabetes før og nu og i fremtiden". Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål. På messen vil er blive budt på diabetesvenlige produkter, der vil være mulighed for at få målt blodsukker og købe kogebøger og brød og kaffe. Århus Formand Lone Kejlstrup Tlf [email protected] Mødested Diabetesbutikken Første og sidste lørdag i hver måned kl Diabetesforeningen Århus, Ivar Huitfeldtsgade 74, 8200 Århus N., tlf [email protected]. Hjemmeside: dk/aarhus_diabetes. Mestring af diabetes Mandag den 4. april 2005, kl til ca. kl Langenæs Handicapcenter, Langenæs Allé 21, Århus C. Foredragsholder: Diabetespsykolog Anne Hvarregaard Mose, Skejby Sygehus. Oplægget vil være centreret om den psykosociale egenomsorg i relation til diabetes. God tid til dialog, diskussion og erfaringsudveksling. Max. 25 deltagere. Tilmelding til Anette Reinholdt, tlf mellem kl e- mail: [email protected] senest den 31/3-05. Ældregruppe i Århus Kontaktpersoner: Ragna Tholstrup Tlf Lone Kejlstrup Tlf Mødested Hver mandag kl Langenæs Handicap Center. Vi laver en times let motion, holder foredrag, drikker kaffe og synger. Vil du vide mere så ring til Ragna 68 Diabetes

69 århus, viborg, nordjylland Tholstrup, tlf eller Lone Kejlstrup, tlf Århus Amts Børnegruppe Formænd Susanne og Jørgen Berg Jørgensen Tlf Viborg Amt Amtsformand Susanne Thomsen (se bagsiden) Nykøbing Mors Formand Inger-Marie Poulsen Tlf Viborg Amt Midt Formand Ejnar Haubro Tlf Viborg Amt Nord Formand Leif Dalgaard Tlf Viborg Amt Syd Formand Søren Sørensen Tlf / Bjergvandring med diabetes Tirsdag den 12. april 2005, kl Viborg Sygehus, mødelokale 22. Foredragsholder: Merete Stentoft Jensen. Merete vil vise lysbilleder og fortælle om, hvordan hun oplevede en bjergvandring i Nepal. Pris: 25 kr. for kaffe/te med brød. Tilmelding til Søren, tlf eller Britta, tlf senest den 5/4-05. Viborg Amt Vest Formand Anine Nielsen Tlf Rundrejse i New Zealand Onsdag den 9. februar 2005, kl Sydthy Uddannelsescenter, Jernbanegade 21, Hurup. Foredragsholder: Tove Knudsen. Tove Knudsen, der er stærkt svagtseende, vil fortælle om sin rundrejse i New Zealand, hvor hun havde sine to døtre med. Pris: 30 kr. for kaffe/te med brød. Tilmelding til Ida Pedersen, tlf eller Anine Nielsen, tlf senest den 7/2-05. Diabetiske øjenforandringer Tirsdag den 5. april 2005, kl Sydthy Uddannelsescenter, Jernbanegade 21, Hurup. Foredragsholder: Øjenlæge Jørgen Vigstrup, øjenafdelingen, Thisted Sygehus. Jørgen Vigstrup fortæller os om, hvordan diabetes kan påvirke vores øjne, og hvilke muligheder for behandling der findes. Pris: 30 kr. for kaffe/te med brød. Tilmelding til Ida Pedersen, tlf eller Anine Nielsen, tlf senest den 3/4-05. Viborg Amts Børnegruppe Formænd Evy og Kurt Brümmer Christoffersen Tlf Aktivitetsdag Søndag den 6. marts Hoppeloppeland, Herning. Indbydelse sendes ud før arrangementet. Nordjyllands Amt Amtsformand Dorte Hinzmann (se bagsiden) Forår 2005 Fredag den 18. marts til søndag den 20. marts Aalborg Kongres & Kultur Center. Mød Diabetesforeningens lokale tillidsfolk på stand C 202. Der vil være mulighed for at få gratis pjecer og se/købe Diabetesforeningens forskellige koge- og håndbøger. Aalborg Formand Dorte Hinzmann Tlf [email protected] Mødested Den 2. tirsdag i hver måned (undtagen i juli og august) fra kl Information og Servicebutikken, Forhallen, Aalborg Sygehus Nord. Principper for diabeteskost Onsdag den 16. februar 2005, kl ca DHI s Klubhus, Skydebanevej 1, Aalborg. Foredragsholder: Økonoma Birgit Boe Jørgensen. Birgit Boe Jørgensen vil tage udgangspunkt i Starterpakken. Der er mulighed for at stille spørgsmål. Pris: 30 kr. Tilmelding til Dorte Hinzmann, tlf hinzmann@mail. dk senest den 14/2-05. Max. 50 deltagere. Diabetisk nervebetændelse Mandag den 21. marts 2005, kl Foreningshuset (Ældre Sagens lokaler), Vesterbro 62A, Aalborg. Foredragsholder: Overlæge Hans Henrik Lervang, Aalborg Sygehus Nord. Hvad dækker betegnelsen, og hvilke konsekvenser kan den få for diabetikere? I pausen serveres kaffe og brød. Pris: 30 kr. Tilmelding til Dorte Hinzmann, tlf e- mail: [email protected] senest den 16/3-05. Max. 50 deltagere. Frederikshavn Formand Else Stellan Jensen Tlf [email protected] Mødestedet i Frederikshavn 1. mandag i hver måned, kl Ferie i juni, juli, august og december. Skolegade 8 (ved maskinhallen), Frederikshavn. Kontaktperson: Birthe Christensen, tlf Mødested i Skagen Sidste mandag i hver måned, kl Sund By, C. F. Møllersvej, Skagen. Kontaktperson: Inger Lauritzen, tlf Stress og diabetes Tirsdag den 15. februar 2005, kl Rådhuscentret, Parallelvej 6, Frederikshavn. Foredragsholder: Psykolog Bjørn Danielsen, Frederikshavn. >> Diabetes

70 nordjylland Bjørn Danielsen vil bl.a. komme nærmere ind på emner som stress, angst, humørsvingninger m.m. Efter kaffepausen er der medlemsmøde med formandens beretning og efterfølgende valg til lokalkomitéen. Pris: 30 kr. inkl. kaffe og brød. Tilmelding til Birthe, tlf , Kai, tlf eller Else, tlf senest den 10/2-05. Hjørring Formand Jørgen Pedersen Tlf sforeningen.dk Motions- og styrketræning med rabat Hjørring Sportscenter, Frederikshavnsvej 88, Hjørring. Hjørring Sportscenter giver 10 % rabat ved forevisning af medlemskort til Diabetesforeningen. Diabeteshjælpemidler og Kirudan Mandag 14. februar 2005, kl Foredragssalen, Sygehus Vendsyssel, Hjørring. Kom og mød firmaets repræsentanter, som vil præsentere et udsnit af de mange varer. Der vil være mulighed for at få besvaret spørgsmål om bestillingsprocedurer mv. Der vil være kaffebord. Pris: 20 kr. Tilmelding til Jørgen Pedersen, tlf senest den 9/2-05. Medlemsmøde Tirsdag 8. marts 2005, kl Kulturhuset, Dronningensgade 18, Hjørring. Jørgen Pedersen, formand, vil fortælle om de mange nye landsdækkende tiltag på diabetesområdet og om aktuelle sager i lokalområdet. Der er valg til lokalkomitéen. Forslag der ønskes behandlet på mødet, indsendes til Jørgen Pedersen senest 14 dage før mødet. Der er kaffebord. Tilmelding til Jørgen Pedersen, tlf senest den 3/3-05. Fotografering af dine øjne Tirsdag 12. april 2005, kl Foredragssalen, Sygehus Vendsyssel, Hjørring. Foredragsholder: Diabetessygeplejerske Anni Andersen. Alle diabetikere får i de kommende år tilbud om at få fotograferet deres øjne. Hvorfor nu lige det, og hvordan gør de det? Anni Andersen fortæller lidt om de foreløbige erfaringer. Der er kaffebord. Pris: 20 kr. Tilmelding til Jørgen Pedersen, tlf senest den 8/4-05. Hobro Formand Ole Juul Jensen Tlf [email protected] Læsø Formand Kent Kristiansen Tlf [email protected] Mødested Hyggeeftermiddage og aftener i Bevar mig Vel s lokaler er stoppet. Vi har som et forsøg flyttet mødetstedet til: Østerby i vores Servicecenter. Vi ændrer mødetiden til den 3. onsdag i måneden, kl her i foråret. Vesthimmerland Formand Carsten Holm Nielsen Tlf For diabetikere og pårørende 1 gang om måneden se annonce i Løgstør Bladet. Sund By Butikken, Torvegade 6, Løgstør. Kontaktpersoner: Carsten Holm Nielsen, tlf , Arne Andersen, tlf eller Sund By Butikken, tlf Diabetesskole et godt liv med diabetes Ugekursus 1 gang om måneden. Farsø Sygehus, Diabetesskolen, Højgårdsvej 11, Farsø. Kontaktpersoner: Diabetessygeplejerske Inge-Lise Jæger og overlæge Henning Rønne. På Diabetesskolen kan du lære at håndtere din sygdom og de problemer, der kan opstå i hverdagen. Yderligere oplysninger hos Medicinsk sekretariat på tlf Henvisning via Diabetesambulatorium eller egen læge. Nordjyllands Amts Børnegruppe Formand Marianne Højrup Tlf Aktivitetsdag for hele familien April 2005 Skallerup Klit Feriecenter. Foredrag om at rejse og om at være aktiv. Efterfølgende vil der være mulighed for sportslige aktiviteter. Pris: Oplyses ved tilmelding. Tilmelding til Marianne Høyrup, tlf eller Mette Jørgensen, tlf Diabetes

71 Legat Politimester i Aalborg C.L. Bach s og hustru Ida Bach s legat til hjælp for syge bosatte i Aalborg politikreds Af ovennævnte legat vil der kunne udbetales nogle portioner. Legatet kan uddeles til værdige i Aalborg politikreds Aalborg, Hals, Aabybro, Sejlflod og Støvring kommuner bosatte sukkersygepatienter i portioner, hvis størrelse fastsættes af legatets bestyrelse i hvert enkelt tilfælde. Trang er ikke betingelse for at oppebære legatet, og det kan tildeles en patient flere år i træk. Sukkersygepatienter, som er og som i over 3 år har været tjenestegørende i Aalborg Politi og børn af sådanne, er under i øvrigt lige forhold fortrinsberettigede til at komme i betragtning som legatnydere også her forudsat bopæl i Aalborg politikreds. Ansøgningen bilagt lægeligt dokumenterede oplysninger om sygdommen skal indsendes til undertegnede inden udgangen af marts Ansøgningsskema kan rekvireres efter den 1. februar 2005 hos politimesterens forkontor. Yderligere oplysninger kan fås hos Dorte Hinzmann, amtsformand i Nordjylland, tlf Sunde vaner forbedrer din livskvalitet - mål dit velvære Blodtryksapparater Overarms blodtryksapparat med valgfri manchet Omron er det førende mærke på verdensplan Klinisk valideret Fås på apoteket eller hos Hermedico Skridttæller Lille og handy Ur og syv dages hukommelse Kalorietæller - her kan du fi nde yderligere information om produkter og priser. Walking style II kr. 199,00 M4-I kr. 750,00 MX3 Plus kr. 495,00 Priserne er vejledende og ekskl. eventuelle leveringsomkostninger. Hermedico A/S Halmtorvet København V Telefon: Telefax: [email protected] hermedico_571_180x129.indd 1 13/12/04 11:23:53 Diabetes

72 ACCU-CHEK and ACCU-CHEK AVIVA are trademarks of a Member of the Roche Group Roche Diagnostics 0,6 µl 5 sek. Tænk på noget andet når blodsukkerapparatet tænker selv Apparatet, der er designet til at måle rigtigt første gang Apparatet tjekker og korrigerer temperatur-, fugt- og andre skader på teststrimlen, så du får en korrekt måling første gang Anbefales til dig som vægter nøjagtighed og pålidelighed højt Den store teststrimmel er nem at tilføre blod, og den må berøres overalt Spørg efter Accu-Chek Aviva på apoteket eller hos diabetesgrossisten NYHED

73 Bestillingsliste Pris medlem/ikke-medlem Alle hæfter og bøger kan også bestilles online på stk. Let mad Slankemad til diabetikere og andre, der vil tabe sig. Gå foråret i møde med ny inspiration til sund og spændende slankemad. Pris 40/50 kr. stk. Ned i vægt Pjecen indeholder gode råd om slankekost, tilberedning og forslag til en daglig kost på 5000 kj (1200 kcal). Pris 10/20 kr. Øvrige opskrifter og hæfter stk. Mad fra mange lande Spændende opskrifter fra middelhavets køkken, som giver inspiration til både hverdag og fest. Også god som gave. Pris 100/120 kr. stk. Kager, der smager Opskrifter på gærkager, scones, formkager, lagkager, roulader, småkager og dessertkager. Pris 30/50 kr. stk. Sund mad når du har diabetes Introduktionspjece for voksne diabetikere om principperne for diabeteskost, herunder valg af madvarer. Pris 10/20 kr. stk. Mad til børn og unge Giver viden om vigtigheden af balance mellem kost, motion og insulinbehandling. Pjecen dækker både hverdag og fødselsdag Pris 10/20 kr. stk. Gode råd til type 1 diabetikere Pjecen gennemgår grundigt diabeteskosten og forholdsregler ved sport, sygdom m.m. Pris 10/20 kr. stk. Kulhydrater og diabetes Giver grundlæggende viden om kulhydrater og deres påvirkning af blodglukosen. Pris 10/20 kr. stk. Fisk let og godt 40 opskrifter på sund og lækker hverdags- og gæstemad med fisk og skaldyr. Pris 30/50 kr. stk. Diabetesmad til hverdag og fest Bogen indeholder 130 spændende opskrifter på velsmagende diabetesmad. Pris 60/80 kr. stk. Dejlige desserter 43 opskrifter på desserter med mindre fedt og sukker. Pris 30/50 kr. stk. God mad til små gryder 154 spændende opskrifter på traditionelle og moderne diabetesretter til morgen, frokost og aften, hverdag og fest, sommer og vinter. Pris 60/80 kr. stk. Starterpakke Indeholder Den lette start, indkøbsguide og kort. Den lette start er på 100 sider og indeholder først og fremmest kostråd og en lang række praktiske opskrifter på let daglig mad. Pris 30/40 kr. stk. Julemad kager og konfekt Opskrifter og gode råd om julemad, julefrokost, julebagning, konfekt og varme drikke til diabetikere. Pris 30/50 kr. stk. Gode råd til type 2 diabetikere Pjecen uddyber de generelle råd og vejledninger i "Sund mad når du har diabetes". Pris 10/20 kr. stk. Sødt og surt syltning for diabetikere 55 opskrifter på dejlige marmelader, syltetøj, syltede grønsager, drikke og kryddereddiker. Pris 30/50 kr.

74 Hæfter og pjecer Håndbøger stk. Rejs sikkert med diabetes Rejsepas og miniparlør på 8 forskellige sprog (engelsk, fransk, italiensk, spansk, tysk, tyrkisk, portugisisk og jugoslavisk). Pris 15/30 kr. stk. Familiefølelser Temahæfte om følelser hos syv forskellige familier. Pris 10/20 kr. stk. Forældrefølelser Temahæfte med fokus på diabetesdebut, skolestart, familiekurser og diabetes i puberteten. Pris 10/20 kr. stk. Diabetes & potensproblemer Pris 15/30 kr. stk. Type 1 diabetes Råd om mad, motion, medicin og kontrol. Pjecen er gratis. stk. Type 2 diabetes Råd om mad, motion, medicin og kontrol. Pjecen er gratis. stk. Socialguide Hæfte om den sociale lovgivning, pensioner, medicintilskud, adoption, legater, forsikringer og kørekort. Hæftet er gratis. stk. Diabetes en folkesygdom Information og forskning giver gode resultater. Pjecen er gratis. stk. Sukkersyge? Indmeldelsesblanket til foreningen. Pjecen er gratis. stk. Merudgifter til diabetesmad Oplysningsskema om merudgifter til diabetes mad. Pjecen er gratis. stk. Diabetes og graviditet Pris 10/20 kr. stk. Øjne og diabetes En vejledning om øjenkomplikationer og hjælpemidler. Pris 10/20 kr. stk. Variationslister Pjecen er et værktøj til at variere den daglige mad og stadig få samme mængde af kulhydrat og fedt. Pris 10/20 kr. stk. Diabetesmad kort fortalt på tyrkisk og arabisk Pris 10/20 kr. stk. Gode råd når en diabetiker kommer til middag En guide til dig der gerne vil gøre noget ekstra for dine gæster. Pris 10/20 kr. stk. Sport og type 1 diabetes Praktiske råd om mad og drikke. Pris 10/20 kr. Video Indsend til: Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C, fax Materiale tillagt forsendelsesomkostning på 15 kr. sendes til: Medlemsnummer: Navn: Adresse: Postnr./By: stk. Håndbog om type 2 diabetes Praktisk opslagsværk med nyttige råd om fx mad, motion, medicin, kontrol og behandling. Pris 70/90 kr. stk. Håndbog for insulinbehandlede diabetikere Håndbogen dækker alle relevante emner omkring diabetes, herunder egenomsorg og hvordan sygdommen virker på krop og psyke. Pris 90/110 kr. stk. Håndbog om børn og unge med diabetes Bogen er et opslagsværk om emner, der tager udgangspunkt i børn og unges liv med diabetes. Pris 90/110 kr. stk. Behandlervejledning Omhandler anbefalingerne for diabetesdiæt. Pris 30/30 kr. stk. Mor, hvorfor er jeg tørstig? En film til familier med barn med nydiagnosticeret diabetes. Pris VHS 40/50 kr. DVD 60/70 kr. stk. En dag i Malenes liv En undervisningsfilm til børn mellem 5 og 13 år. Pris VHS 40/50 kr. DVD 60/70 kr. stk. Glad motion for din egen skyld (for ældre) Video. Pris VHS 75/85 kr. stk. Video om aldersdiabetes Mads og Birthes liv med type 2 diabetes. De fortæller, hvordan de klarer hverdagen. Pris VHS 75/85 kr. Der tillægges forsendelses omkostning på 15 kr. uanset bestillingens størrelse. Hvis medlemsnummeret ikke påføres, vil det være ikke-medlemsprisen der faktureres.

75

76 Afsender: Franzen PortoService ApS Hjulmagervej Pandrup Maskinel Magasinpost ID-nr Ændringer vedr. abonnement ring venligst Diabetesforeningens Hovedbestyrelse Allan Flyvbjerg, formand Jørgen Pedersen, næstformand Max Ørnskov Hansen, næstformand Ib Brorly Peter Elmegaard Marianne Gejl Dorte Hinzmann Joan Lerche Elly Sørensen Amtsformænd Københavns Amt Martin Loesch Ericaparken Gentofte Tlf Vestsjællands Amt Elly Sørensen Asmindrupvej Vipperød Tlf Fax/tlf Ringkøbing Amt Else Stensgaard Nylund Lemvig Tlf efter kl Hovedstadskomité Marianne Tind Leen 5 B, st Taastrup Tlf Storstrøms Amt Anne Petersen Bøgevej Nakskov Tlf Vejle Amt Niels Peter Kruse-Hansen Landlystvej 3 B 7000 Fredericia Tlf [email protected] [email protected] [email protected] Bornholms Regionskommune Jytte Lintrup Asavej Rønne Tlf Fyns Amt Jim Kierans Lupinvænget Svendborg Tlf Århus Amt Anette Reinholdt Jens Baggesensvej 42, 1. th Århus V Tlf efter kl [email protected] [email protected] [email protected] Frederiksborg Amt Inge-Lise Lindgreen Fredskovhellet 6, 2. tv Hillerød Tlf Sønderjyllands Amt Solveig Gajda Tjørnevænget Bevtoft Tlf Viborg Amt Susanne Thomsen Udsigten 10, Lihme 7860 Spøttrup Tlf [email protected] [email protected] [email protected] Roskilde Amt Johnna Andersen Nattergalevej 4 A, Ejby 4623 Ll. Skensved Tlf Ribe Amt Else Molberg Fyrparken Esbjerg V Tlf Nordjyllands Amt Dorte Hinzmann Olymposvej Klarup Tlf [email protected] [email protected] [email protected]