Beskæftigelsesplan 2019

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2019: Politiske mål strategier og retninger for Svendborgs beskæftigelsesindsats i 2019 Beskæftigelsesplan 2019 Svendborg Kommune Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 0

2 Indhold Indledning...2 Beskæftigelsesindsatsen i Svendborg...2 Nye initiativer som følge af budgetforliget for Jobparate borgere....4 Aktivitetsparate borgere...4 Borgere på sygedagpenge eller jobafklaringsforløb...5 Borgere på fleksjob eller ledighedsydelse...5 Borgere på integrationsydelse...5 Øvrige fokusområder for beskæftigelsesindsatsen...6 Ungeindsatsen...6 Integrationsindsatsen...6 Sygefravær og trivsel...6 Virksomhedsindsatsen...6 Principper for beskæftigelsesindsatsen...7 Beskæftigelsespolitiske målsætninger for Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes Udsatte ledige skal have en indsats Flere personer med et handicap skal i beskæftigelse...9 Opfølgning på indsatsen...9 Nye initiativer på vej på beskæftigelsesområdet...10 Forenklet beskæftigelsesindsats...10 Forenkling af den økonomiske styring af den aktive beskæftigelsesindsats...11 Udspil om kvalificeret arbejdskraft til virksomheder...11 En sammenhængende kommunal ungeindsats...12 Bilag 1 Fælles Fynsk Tillæg

3 Indledning Den økonomiske situation og udviklingen på arbejdsmarkedet har i de seneste år været positiv. Hvis denne positive udvikling skal fortsætte ikke bare på landsplan, men også i Svendborg, er der behov for at flere opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesindsatsen skal sikre, at udbuddet af kvalificeret arbejdskraft bliver så stort så muligt, så virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for og fortsat kan bidrage til den økonomiske vækst. Samtidig betyder den historisk lave ledighed, at borgere, der i dag står længere fra arbejdsmarkedet, skal hjælpes tættere på. Det er ikke en opgave kommunerne alene kan lykkedes med, men i et samspil på tværs af kommuner, på tværs af sektorer og i et samarbejde med blandt andet virksomheder, a-kasser, uddannelsesinstitutioner mv. er der en fælles opgave i at øge arbejdsudbuddet. Kommunerne på Fyn arbejder allerede i dag tæt sammen på en række områder, blandt andet i regi af Rekrutteringsservice Fyn, der på tværs af kommunegrænserne arbejder for at sikre at virksomhederne kan få den nødvendige arbejdskraft. I takt med at ledigheden falder, opleves det at de borgere, der fortsat er ledige mangler kompetencer, også her er der et stort potentiale i at intensivere samarbejdet omkring opkvalificering i lighed med det gode samarbejde, der er etableret af kommunerne, som blandt andet kommer til udtryk i forbindelse med de aktiviteter, der er etableret i regi af Byg til vækst. Derfor vil der i 2019 være fokus på at øge den ledige arbejdskraftsreserves faglige og geografiske mobilitet. Denne indsats vil blive tilrettelagt i et tæt samarbejde med især a-kasserne. Det tætte fynske samarbejde på beskæftigelsesområdet, der bl.a. afspejler sig i det fælles tillæg til denne beskæftigelsesplan( bilag 1), har også fokus på målgrupper, der står på kanten af arbejdsmarkedet. For de målgrupper, der har brug en ekstra indsats for at blive en del af arbejdsmarkedet, skal kommunerne også arbejde sammen og lære af hinandens erfaringer. Det gælder uanset om der er tale om integrationsborgere eller unge mennesker, der mangler de første erfaringer på arbejdsmarkedet, eller de langvarige kontanthjælpsmodtagere, der f.eks. gennem småjob skal hjælpes tilbage til det arbejdsmarked de ikke længere oplever en tilknytning til. Ikke blot for at give virksomhederne den nødvendige arbejdskraft, men også fordi vi i Svendborg Kommune tror på, at det er positivt for den enkelte borger at opleve en følelse af succes og værdi. Beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Svendborg har gennem de senere år arbejdet målrettet med at omlægge indsatsen, så den matcher de behov for indsats, der ses i dag. Hele beskæftigelsesområdet har været underlagt kæmpe forandringer, ikke blot i form af store reformer i lovgivningen, men også i kraft af lokalpolitiske strategier og prioriteringer. Den centrale lovgivning har været underlagt store reformer, som: Førtids- og fleksjobsreformen, der har betydet, at borgere, der har en restarbejdsevne opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet i form af et fleksjob (også når der er tale om få timer), eller får muligheden for at udvikle sig i form af et ressourceforløb, der sætter fokus på det borgeren kan, og bringer dette i spil i forhold til at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Kontanthjælpsreformen, der har sat fokus på at det skal betale sig at arbejde eller uddanne sig. Sygedagpengereformen, der har fokus på at sikre at sygemeldte afklares hurtigere og derfor i højere grad bevarer tilknytningen til deres arbejdsplads. 2

4 Beskæftigelsesreformen, der har fokus på individuel og jobrettet indsats for jobparate borgere, med fokus på arbejdsmarkedets behov. De centrale reformer, og måske ikke mindst refusionsreformen, der gav kommunerne et væsentligt økonomisk incitament til at lykkedes med indsatsen, har dannet baggrund for de lokalpolitiske prioriteringer, der har været truffet i Svendborg i de seneste år. Kodeordene for omlægningen er blandt andet individuel, tidlig og virksomhedsrettet indsats. Blandt de politiske initiativer, der er igangsat, og som har bidraget til den positive udvikling kan nævnes: Nedlukning af interne beskæftigelsestilbud Investering i en øget virksomhedskontakt Aktiveringsstrategi for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Indsatsstrategi for uddannelseshjælpsmodtagere Brobygningsforløb i samarbejde med Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier og HF & VUC FYN Svendborg Job- og brancherettet virksomhedsindsats for integrationsborgere. Veterankoordinator Udover de ovenstående konkrete politiske initiativer har der været generelt fokus på at understøtte såvel lovgivningens som de lokalpolitiske intentioner. Kendetegnende for Jobcenter Svendborgs indsats er, at der er fokus på tidlig kontakt og tidlig indsats og tilbud, der er virksomhedsrettede. Der er etableret en tidlig kontakt til alle ny-ansøgere af ydelse, med hovedfokus på beskæftigelse og tidlig indsats. Der er i jobcentret etableret en fremrykket visitation, hvor nyledige mødes med et jobrettet fokus fra 1. ledighedsdag. Den tidlige visitationssamtale giver et øjeblikkeligt jobfokus, hvor Jobkonsulentens kendskab til arbejdsmarkedet kan være med til at kvalificere og skærpe borgerens jobfokus og målrette jobsøgningen. Svendborg Kommune yder fortsat hjælp til vejledning og opkvalificering, men der er fokus på at der skal være effekt af indsatsen, og at det skal ske indenfor områder, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder. Opkvalificering sker bl.a. i korterevarende arbejdsmarkedsuddannelse (AMU-kurser) med fokus på opnåelse af specifikke faglige kompetencer eller længerevarende forløb, hvor borgeren bliver faglært i form af uddannelsesløft eller voksenlærlinge aftaler. Den målrettede opkvalificering vil blive tilrettelagt i samarbejde med a-kasserne. I forlængelse af sygedagpengereformen har der været fokus på en tidlig og intensiv opfølgning i sygedagpengesager med en tæt kontakt til virksomheden og en hurtigere afklaring i jobafklaringsforløbene. Den tidlige indsats på sygedagpengeområdet vil derfor have fokus på at den sygemeldte i videst mulig omfang bevare sin tilknytning til sin arbejdsplads og hurtigst muligt raskmeldes, enten helt eller delvist. Samtidig betyder den tidlige indsats, at borgere, der har brug for en indsats i at jobafklaringsforløb, hurtigere har kunnet tilbydes den rette indsats. Nye initiativer som følge af budgetforliget for 2019 De besluttede initiativer har allerede haft en positiv indvirken på antallet af borgere på offentlig forsørgelse, hvilket afspejles i en faldende ledighed og et fald i bl.a. antallet af kontanthjælpsmodtagere og integrationshjælpsmodtagere. Det er vigtigt, at de politiske initiativer fastholdes. 3

5 Svendborg Kommunes økonomiske situation betyder dog, at der er et endnu større behov for at beskæftigelsesindsatsen lykkedes. De initiativer, der har været sat i værk i de seneste år, har som sagt haft en positiv effekt, men i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2019 blev der politisk peget på yderligere initiativer, der skal øge beskæftigelsen og nedbringe kommunens udgifter til overførselsindkomster. Modtagere af midlertidig forsørgelse kan groft set deles op i 2 overordnede målgrupper; de borgere der skal hjælpes tilbage i ordinær uddannelse eller beskæftigelse (herunder beskæftigelse med skånehensyn som fleksjob) og borgere, der i højere grad skal have deres arbejdsevne og dermed fremtidige forsørgelsesgrundlag afklaret. Det er afgørende, at resultaterne af indsatsen måles på udviklingen i det samlede antal modtagere af offentlig forsørgelse, da et fald på ét område kan være udtryk for en stigning på andre områder. Det er derfor nødvendigt at fastholde fokus på alle områder, hvis der skal opnås de ønskede resultater. Initiativerne, der blev vedtaget som en del af budgetforliget, beskrives kort nedenfor. Jobparate borgere 1. For de jobparate borgere, er det vigtigt at fortsætte den indsats, der er iværksat - en tidlig jobrettet indsats for at stoppe tilgangen og få borgerne ud på arbejdsmarkedet. Der er politisk opbakning til følgende principper: Der etableres som hovedregel ikke praktik eller løntilskud for jobparate borgere, medmindre det sker med henblik på ordinær ansættelse. Det gælder såvel offentlige som private arbejdsgivere Den tidlige kontakt med jobparate intensiveres tidligt i ledighedsforløbet, bl.a. ved telefonisk kontakt til alle nytilmeldte a-kasse modtagere i første ledighedsuge mhp. på en hurtig og målrettet indsats. Brug af rådighedsafprøvende tilbud/nytteaktivering øges. For a-dagpengemodtagere vil dette ske i et tæt samspil med a-kasserne Jobcentret får fortrinsret til at formidle på alle kommunale vikarjob inden stillingerne opslås. Der arbejdes på særlige målrettede opkvalificeringsaktiviteter for udvalgte grupper af ledige. Aktivitetsparate borgere For den gruppe af borgere, der ikke er jobparate, men har behov for enten af få etableret en tilknytning til arbejdsmarkedet eller at få afklaret deres arbejdsevne er der politisk opbakning til følgende principper: Virksomhedsrettede tilbud i private virksomheder skal have fokus på ordinære løntimer til borgeren (småjobs) I forlængelse heraf vil der være fokus på at udbrede kendskabet til mulighederne for etablering af småjobs. Afklaring af arbejdsevne skal som hovedregel forgå på kommunale arbejdspladser eller via særligt tilrettelagte forløb. Der skal etableres småjobs indenfor alle udvalgsområder i Svendborg Kommune, der kan bruges både til borgere der har brug for timer til at opfylde kravet om 225 timers arbejde eller aktivitetsparate borgere, der har brug for en tilknytning arbejdsmarkedet. 1 Borgere på integrationsydelse, kontanthjælp eller a-dagpenge, der vurderes at være klar til at indgå på arbejdsmarkedet indenfor en kortere periode. 4

6 Kommunen vil søge at fremme oprettelsen af socioøkonomiske virksomheder. Borgere på sygedagpenge eller jobafklaringsforløb Efter målrettet fokus er det lykkedes at bremse en stigende udvikling i antallet af borgere, der er på enten sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb. Indsatsen har især primært bestået af tidlig og tæt kontakt til sygemeldte borgere og virksomheder for at sikre, at de sygemeldte fastholder kontakten til arbejdsmarkedet og bevarer deres jobfokus. Det er vigtigt at fastholde det fokus, der er på området, da historiske erfaringer viser, at der er en potentiel risiko for at antallet af sygemeldte og som følge heraf antallet af jobafklaringsforløb stiger, når flere kommer i beskæftigelse. Ved budgetforliget var der derfor enighed om: At etablere et tæt samarbejde på tværs af jobcenter og HR for at sættes fokus på det kommunale sygefravær. At personaleressourcer, der evt. frigøres som følge af de øvrige indsatser geninvesteres i indsatsen på sygedagpenge/jobafklaringsområdet. Borgere på fleksjob eller ledighedsydelse I takt med at flere borgere får afklaret deres fremtidige forsørgelsesgrundlag, må det forventes, at der kommer flere borgere på førtidspension og i fleksjob. Der kan i dag tilkendes fleksjob for borgere med meget lille arbejdsevne, hvor udfordringen på længere sigte bliver at arbejde med progressionen i fleksjobbet. Ved budgetforliget var der enighed om: At øge fokus på mulighederne for fleksjobsansættelse i få timer for at nedbringe ledigheden blandt de fleksjobsgodkendte At arbejde målrettet med at øge timeantallet hos borgere, der er ansat i fleksjob i takt med at deres arbejdsevne udvikles. Borgere på integrationsydelse Der er aktuelt stort set ingen tilgang til integrationsområdet og der har gennem det seneste år været arbejdet målrettet med at gøre indsatsen virksomhedsrettet. Resultaterne af indsatsen ses ved et fald i antallet af borgere, der modtager integrationsydelse. Samtidig er der arbejdet målrettet på at gøre borgerne jobparate, så de står til rådighed for det danske arbejdsmarked. I forbindelse med budgetforliget for 2019 var der enighed om: At sætte fokus på integrationsborgeres muligheder for at opnå kompetencer indenfor plejesektoren, hvor der forudses rekrutteringsudfordringer i de kommende år. At iværksætte kommunale IGU-forløb, for borgere, der ikke kan følge et ordinært uddannelsesforløb som f.eks. SOSU-hjælperuddannelsen, f.eks. som følge af for ringe danskkundskaber. 5

7 Øvrige fokusområder for beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesindsatsen i 2019 vil således have fokus på dels at fastholde de initiativer og resultater, der allerede er iværksat samt at implementere de initiativer, der skal udmøntes som følge af budgetforliget for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ønsker at fastholde og styrke indsatsen gennem et øget samvirke med det lokale erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og a-kasser. Udover de nævnte initiativer vil udvalget i løbet af 2019 sættes fokus på at styrke indsatsen på 4 vigtige områder; Unge, Integration, sygefravær og virksomhedssamarbejdet. Ungeindsatsen Der er for mange unge i Svendborg Kommune, der modtager uddannelseshjælp. Det vil sige unge under 30 år, der ikke er i arbejde og ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er i Svendborg kommune flere unge på uddannelseshjælp end i landets øvrige kommuner i gennemsnit, så der skal arbejdes målrettet med at nedbringe dette antal. Der er i denne gruppe en del psykisk sårbare unge, der ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå en varig tilknytning til arbejdsmarkedet uden at de får den rette hjælp og støtte. Det er derfor nødvendigt med en forstærket indsats for at nedbringe frafaldet fra ungdomsuddannelserne via et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og ved at forberede de unge bedre f.eks. i form af brobygningsforløb. Der bør ligeledes arbejdes med en målrettet visitation til den nye FGU-uddannelse, som kan være vejen til uddannelse for nogle af de unge, der ikke går den direkte vej til uddannelse og i stedet ender på uddannelseshjælp. Endelig skal samarbejdet med kommunens misbrugsbehandling intensiveres, så misbrug ikke står i vejen for den unges uddannelsesvej både gennem forebyggelse og behandling. Integrationsindsatsen Integrationsindsatsen skal fortsat udvikles, så de faldende tendenser fastholdes og styrkes. Endnu flere integrationsborgere skal i beskæftigelse. Det skal ske ved fortsat at udvikle den virksomhedsrettede indsats med fokus på ordinær ansættelse eller etablering af flere IGU-forløb i samarbejde med private virksomheder i kommunen. Sygefravær og trivsel Som beskrevet er der fokus på en tidlig indsats til alle sygemeldte. Udvalget ønsker en særlig indsats for at nedbringe sygefraværet på de kommunale arbejdspladser. Hurtig opfølgning og indsats og et samspil mellem Jobcenter, HR og kommunens afdelinger skal være med til sikre medarbejdertrivsel til gavn for kommunens økonomi. Virksomhedsindsatsen Samspillet med virksomhederne er essentielt for, at jobcentret kan lykkedes med indsatsen. De politiske initiativer kræver at samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentret fungerer optimalt. Jobcentret skal 6

8 hjælpe virksomheder, der ønsker at rekruttere eller fastholde medarbejdere. Samtidig er der behov for at virksomhederne i højere grad samarbejder med jobcentret med at gøre plads til medarbejdere med andre kompetencer end dem de normalt efterspørger. Det vil være en fælles opgave at øge arbejdsudbuddet. Principper for beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har i forbindelse med udarbejdelse af beskæftigelsesplanen haft en strategidrøftelse om indsatsen i Drøftelserne førte til en række overordnede principper, der skal ligges til grund for indsatsen: Der skal arbejdes differentieret med indsatsen med udgangspunkt i hvor jobparate borgerne er. Den virksomhedsrettede indsats skal være prioriteret og have fokus på at opnå beskæftigelse. For jobparate borgere skal der være fokus på geografisk og faglig mobilitet For borgere længst fra arbejdsmarkedet skal der være fokus på understøtning og en trinvis indføring på arbejdsmarkedet. Der skal være fokus på samarbejde med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre samarbejdspartnere for at sikre at der arbejdes sammen om at hjælpe borgerne med en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcentrets medarbejdere skal have de kompetencer der skal til for at leve op til disse principper om differentieret indsats, motivation af borgere og bredt samarbejde. Beskæftigelsespolitiske målsætninger for 2019 Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år en række beskæftigelsespolitiske mål, der udstikker den overordnede retning for den aktive beskæftigelsesindsats på tværs af kommunerne. Ministeren har for 2019 udmeldt 6 mål, og har samtidig bekendtgjort at der kommer et 7. mål om at flere personer med handicap skal i beskæftigelse. De første 5 mål er en videreførelse af målene for 2018, mens mål 6 og 7 er nye mål. Ministerens udmeldte mål ligger i tråd med den indsats og prioritering, der er kendetegnende for den indsats der er politisk fastsat i Svendborg Kommune, hvorfor målene syntes relevante og vil blive efterlevet i den beskæftigelsesindsats, der tilrettelægges i Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse Flere af de personer, der i dag er på offentlig forsørgelse skal i beskæftigelse eller uddannelse, og dermed forsørge sig selv. Det har både stor menneskelig værdi at opleve, at man forsørger sig selv og bidrager på arbejdsmarkedet. Samtidig er det med til at give Danmark vækst og velstand. Målet vil tage udgangspunkt i udviklingen i det samlede antal offentlig forsørgede, da et fald et sted kan være et udtryk for, at der sker en stigning på andre områder. Med de indsatser, der er vedtaget i Svendborg gennem de senere år, og senest via de ambitiøse tiltag, der blev besluttede med budgetforliget for 2019, er der i høj grad fokus på at arbejde med indsatsen på alle områder. Der er i Svendborg en stor forståelse for, at der er behov for en, naturligvis differentieret, men en målrettet indsats indenfor alle forsørgelsesgrupper, hvilket de mange forskellige initiativer vidner om. 7

9 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Jobcentrenes arbejde skal understøtte, at virksomhederne får og kan fastholde den indsats de har behov for. Jobcentrene skal derfor have fokus på at understøtte virksomhedernes behov for rekruttering, og samtidig sikre en opkvalificering, der er målrettet virksomhedernes efterspørgsel efter kompetencer. Jobcenter Svendborg har fokus på at hjælpe de lokale virksomheder, der har behov for medarbejdere, både i forhold til rekruttering, opkvalificering og fastholdelse. I takt med at ledigheden falder vil der i højere grad være brug for, at virksomhederne giver plads til medarbejdere, der har brug for en chance på arbejdsmarkedet. Der er derfor brug for et gensidigt samarbejde til gavn for både virksomheder, borgere og kommunen. De igangsatte initiativer med målrettet opkvalificering og fokus på ordinære løntimer understøtter ministermålet. Samtidig arbejder Svendborg Kommune tæt sammen med de øvrige fynske kommuner i Rekrutteringsservice Fyn, hvor der er fokus på at understøtte virksomhedernes rekruttering samt at sikre den nødvendige opkvalificering af arbejdsstyrken. 3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Kommunerne har en stor udfordring med at modtage og integrere de nye flygtninge og familiesammenførte. Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at målgruppen hurtigst muligt kommer ud på de danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at opnå en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Integrationsindsatsen i Svendborg er gennem det seneste år i langt højere grad blevet virksomhedsrettet, hvilket afspejler sig i en stigende andel af jobparate integrationsydelsesmodtagere og et fald i antallet på forsørgelse. Indsatsen vil også i 2019 være virksomhedsrettet og have fokus på selvforsørgelse. Der vil blandt andet blive arbejdet med at udbrede kendskabet og erfaringerne med IGU-ordningen. 4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse Beskæftigelsesministeren sætter med målet fokus på, at flere personer, der i dag står længere fra arbejdsmarkedet skal hjælpes tættere på. Med det landsdækkende initiativ Flere skal med, satte regeringen fokus på målgruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med mere end 5 års offentlig forsørgelse, der gennem en virksomhedsrettet indsats skal gøres mere jobparate. Mål 4 bygger videre på troen på, at virksomhedsrettet indsat gør en forskel. Indsatsen for de aktivitetsparate borgere i Svendborg bygger ligeledes på en tro på, at virksomhedsrettet indsats og ordinære løntimer gør en forskel. Der vil være fokus på at understøtte alle borgeres mulighed for at opnå ansættelse i fuld eller deltid afhængig af deres situation. 8

10 5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes Socialt bedrageri er uacceptabelt og svækker opbakningen til velfærdssamfundet, ligeså vel som fejludbetalinger mindsker borgernes retssikkerhed. Derfor skal bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger styrkes. I Svendborg har der været fokus på den tidlige kontrolindsats, altså et fokus på, at borgerne har tilstrækkelig information om rettigheder og pligter, at den korrekte ydelse udbetales og at der er opfølgning i de løbende sager. Fokus for 2019 vil fortsat være på den tidlige indsats, altså at sikre at borgerne får den korrekte ydelse og modtager tilstrækkelig vejledning om deres pligter og rettigheder. For kontrolenheden vil der fortsat være fokus på at udvikle det tætte samarbejde i kommunen. Der udarbejdes årligt en statusrapport for kontrolindsatsen, der forelægges fagudvalget. 6. Udsatte ledige skal have en indsats Kommunerne skal sørge for at udsatte ledige får en indsats og ikke overlades til langvarig passiv forsørgelse. Alt for mange borgere har været på kontanthjælp i mere end 5 år selv om kontanthjælp i udgangspunktet er en midlertidig ydelse. Med ministermålet er der fokus på, i forlængelse af mål 4, at alle skal have en indsats. For nogle, der ikke er i stand til at profitere af en virksomhedsrettet indsats, kan der være behov for tværfaglige indsatser eller en afklaring af det fremtidige forsørgelsesgrundlag. I Svendborg er der i forbindelse med budgetforliget for 2019 fokus på at afklaring af arbejdsevne enten skal ske i særlige tilbud eller via afprøvning på kommunale arbejdspladser. 7. Flere personer med et handicap skal i beskæftigelse Baggrunden for at ministeren har annonceret at der kommer et ministermål på dette område er, at mange ledige med et handicap kan og vil arbejde. Beskæftigelsesandelen er dog væsentligt lavere for denne målgruppe. Jobcentrene skal derfor understøtte at borgere med handicap har samme mulighed for at udnytte deres arbejdsevne som andre borgere. Det kan bl.a. ske gennem de handicapkompenserende ordninger. Opfølgning på indsatsen Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil løbende blive orienteret om hvordan det går med indsatsen på beskæftigelsesområdet. Beskæftigelsesministeren har bedt Beskæftigelsesrådet om i samarbejde med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) at udarbejde en række indikatorer, der kan understøtte den lokale opfølgning på indsatsen. Udviklingen på indikatorerne vil blive offentliggjort på jobindsats.dk. Når disse indikatorer er tilgængelige vil Beskæftigelses- og Integrationsudvalget blive orienteret om Svendborg kommunes resultater og løbende udvikling. Udvalget orienteres allerede nu løbende om udvikling. Det sker blandt andet via RAR Fyns nøgletalsrapporter, der offentliggøres kvartalsvis. Udvalget orienteres kvartalsvis om økonomien i de kvartalsvise budgetopfølgninger fra kommunens økonomiafdelingen. Hvert halve år præsenteres udvalget for nøgletal fra Ankestyrelsen, så udvalget kan følge udviklingen i ankeafgørelser. 9

11 Til hver mødet i udvalget udarbejdes en BIU-rapport med de aktuelle ledighedstal og udviklingen på de enkelte målgrupper. Nye initiativer på vej på beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesområdet er kendetegnet ved at være i kontinuerlig forandring, hvilket de mange reformer de seneste år vidner om. Der forventes således også i løbet af 2019 store forandringer. De væsentligste er søgt ridset op nedenfor. Forenklet beskæftigelsesindsats Regeringen har i første halvår 2018 fremlagt et udspil til en langt mere enkel og ubureaukratisk beskæftigelsesindsats, der kan gøre en forskel for borgere, virksomheder og kommuner. Grundelementerne i regeringens udspil er flere ens regler på tværs af målgrupper, flere digitale løsninger for virksomheder samt færre og mere enkle proceskrav, som giver kommunerne større frihed til at tilrettelægge indsatsen for den enkelte borger. Regeringens udspil vil betyde, at borgerne vil blive mødt af krav og regler, der er lettere at forstå, og som virker fair og rimelige for den enkelte. Det vil også blive nemmere for virksomhederne at tage del i beskæftigelsesindsatsen. Den virksomhedsrettede indsats er det mest effektive redskab i beskæftigelsesindsatsen. Derfor er det også afgørende, at virksomhederne bidrager. Centrale forslag i udspillet: Tæt kontakt i starten, hvor alle ledige skal have fire samtaler inden for de første seks måneder, men der bliver færre krav til, hvornår jobcentret skal holde samtalerne. Efter seks måneder bliver det op til jobcentret at afgøre, hvornår samtalerne skal holdes Kun ét krav til aktivering. Ledige på dagpenge og kontanthjælp skal have et aktiveringstilbud senest efter seks måneders ledighed. Ellers bliver det op til jobcentret at vurdere, hvor når den enkelte ledige har brug for indsats. En række særregler for bestemte aldersgrupper fjernes dermed også. Løntilskudsordningen forenkles og får kun to varighedsbegrænsninger. Én for borgere tæt på arbejdsmarkedet, som kan være i privat løntilskud i seks måneder og offentligt løntilskud i fire måneder. Og én for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet, som kan være i løntilskud i seks måneder både privat og offentlig med mulighed for at få det forlænget. Virksomheders ansøgninger om virksomhedspraktik og løntilskud automatiseres. Dermed slipper virksomhederne for manuelt at indtaste en lang række oplysninger om alle deres ansatte, når de skal have en person i praktik eller løntilskud. Ledige skal selv booke samtaler med jobcentret, så det ikke er jobcentret, der bestemmer tidspunktet. Hidtil har det kun været et krav for ledige på dagpenge. Hele lovteksten Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gennemskrives, og alle bemærkninger samles ét sted. 10

12 Forenkling af den økonomiske styring af den aktive beskæftigelsesindsats Med refusionsomlægningen på ydelser har kommunerne fået et større del af finansieringsansvaret for udgifterne til forsørgelse og dermed en større gevinst ved at få flytte personer fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse. Dermed tilskyndes kommunerne i højere grad til at investere målrettet i at få alle personer hurtigt i beskæftigelse. Der foretages derfor en væsentlig forenkling af den nuværende økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen via en omlægning af den statslige refusion af kommunernes driftsudgifter til aktivering for modtagere af dagpenge, kontant-og uddannelseshjælp, integrationsydelse (personer der ikke er omfattet af integrationsprogrammet), sygedagpenge, ledighedsydelse og revalidender. Den nuværende detaljerede styring gennem statslig refusion og driftslofter afskaffes, og finansieringsansvaret for driftsudgifter til aktivering overlades fuldt ud til kommunerne. Kommunerne kompenseres i stedet gennem budgetgarantien for de udgifter til beskæftigelsesindsatsen, hvor der i dag ydes statslig refusion og godtgøres således fortsat for deres udgifter samlet set. Udspil om kvalificeret arbejdskraft til virksomheder Der er allerede mangel på kvalificeret arbejdskraft i flere brancher og i flere områder af landet. Antallet af faggrupper, hvor der er omfattende mangel, er på det højeste niveau i ti år, og der er rundt om i landet meldinger om mangel på mere end 160 faggrupper. For regeringen er det afgørende, at virksomhederne kan blive ved med at rekruttere den nødvendige arbejdskraft, så de kan holde gang i væksten og skabe flere arbejdspladser. Med udspillet vil regeringen sikre, at virksomheder i hele landet har adgang til kvalificeret arbejdskraft. Centralt i udspillet er, at flere kontanthjælpsmodtagere skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og der skal være bedre muligheder for, at de kan blive opkvalificeret. Mindre end hver tredje kontanthjælpsmodtager er i dag jobparat. Resten og det er knap personer er aktivitetsparate og står ikke til rådighed. Regeringen lægger op til, at alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af 225-timersreglen, visiteres som jobparate og dermed får en hjælp med mere fokus på arbejdsmarkedet. Det drejer sig om godt personer. Regeringen vil samtidigt udvide mulighederne for uddannelsesstilbud i beskæftigelsesindsatsen, så flere kan blive opkvalificeret. Centrale forslag i regeringens udspil: Flere kontanthjælpsmodtagere visiteres som jobparate Kontanthjælpsmodtagere omfattes af den regionale uddannelsespulje 10 mio. kr. til at opkvalificere kontanthjælpsmodtagere til job i transportbranchen 15 mio. kr. til at løfte læse-, skrive- og regneindsatsen 20 mio. kr. til at ansætte uddannelsesambassadører i kommuner, der skal øge kendskabet til uddannelsesløft Uddannelsesløftet gøres mere fleksibelt og mindre bureaukratisk Skærpede sanktioner for dagpengemodtagere ved selvforskyldt ledighed og manglende rådighed Skærpede krav til dimittenders geografiske mobilitet 25 mio. kr. til at styrke jobcentrenes service til virksomheder 11

13 En sammenhængende kommunal ungeindsats I slutningen af 2017 indgik Regeringen og en lang række af folketingets partier Aftale om bedre veje til uddannelse og job. Aftalen gjorde op med de mange forberedende tilbud og uklart ansvar for ungeindsatsen. Med aftalen får kommunerne det samlede ansvar for at sikre at flest mulig unge opnår en uddannelse eller en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunerne får til opgave at sikre en sammenhængende og koordineret ungeindsats på tværs af sektorerne; uddannelse, familie, social og beskæftigelse. Kommunerne får mulighed for at tildele en kontaktperson til unge helt ned til 8. klasse og kommunen får mulighed for at visitere til den forberedende grunduddannelse (FGU), der afløser en række af de kendte forberedende tilbud. Der etableres en FGU-institution i Svendborg, der skal dække kommunerne; Svendborg, Langelang, Faaborg-Midfyn og Ærø. FGU en skal efter planen modtage de første unge 1. august I Svendborg er der allerede i dag et tæt samarbejde om de unge i regi af Ungekontakten, men den nye lovgivning og det øgede ansvar, der følger med vil betyde, at Ungeindsatsen bliver et tværgående fokusområde i

14 Bilag 1 Fælles Fynsk Tillæg Fælles Fynsk Tillæg til Beskæftigelsesplan 2019 Ni fynske kommuner: Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyn, Nyborg, Svendborg, Odense og Ærø, har siden 2014 udarbejdet et fælles tillæg til de årlige lokale beskæftigelsesplaner. Geografisk deler vi i høj grad arbejdsmarked, virksomheder og arbejdsstyrke. Vi kan derfor hjælpe hinanden med at løse fælles opgaver og udfordringer i beskæftigelsesindsatsen. Aktuelt er der vækst og fremgang i virksomhederne og på det fynske arbejdsmarked. Efter en årrække med mindre positiv udvikling i beskæftigelsen end andre dele af landet, har Fyn nu en udvikling, der svarer til landsgennemsnittet. Det forventes, at beskæftigelsen er stigende også i Med den faldende ledighed og et generelt lavt ledighedsniveau, oplever Fyn et pres på arbejdsmarkedet, med stigende efterspørgsel efter medarbejdere og kvalifikationer. I nogle brancher ses egentlige mangelproblemer. Der er således risiko for, at de udbudte kvalifikationer ikke kan matche efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesindsatsen bør derfor fokusere på dels at øge arbejdsudbuddet, dels at understøtte, at de jobsøgende opnår de kompetencer, der efterspørges. Det betyder, vi skal sikre, at unge får en uddannelse, og at arbejdsstyrken efter- og videreuddannes svarende til jobåbninger og efterspørgsel. Det vil også skabe plads på arbejdsmarkedet for ledige, herunder grupper med andre udfordringer end ledighed, f.eks. helbredsmæssige. De fynske kommuner har gennem de senere år opbygget et stadig tættere samarbejde omkring beskæftigelsespolitikken, indsatserne for ledige og servicen overfor virksomhederne. Det er blandt andet resulteret i det politiske netværk mellem kommunernes udvalgsformænd og forvaltning, Fælles Fynsk Beskæftigelsesforum, i netværksforeningen Byg til Vækst, i afholdelsen af en årlig fynsk jobmesse og i Rekrutteringsservice Fyn, der formidler arbejdskraft og koordinerer jobrettede kurser og opkvalificering på tværs af kommunerne. Fælles Fynsk Beskæftigelsesforum peger på tre målsætninger, der i 2019 skal være i fokus i det fynske samarbejde med henblik på yderligere at styrke og fremtidssikre det fynske arbejdsmarked. Forummet følger udviklingen i resultaterne. 13

15 DE FYNSKE KOMMUNERS FÆLLES FOKUSOMRÅDER I ) Unge med komplekse problemstillinger skal gives ballast til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller varetage et ordinært job 2) Aktivitetsparate og andre borgere på kanten af arbejdsmarkedet skal parallelt med andre indsatser bringes tilbage på arbejdsmarkedet og varetage småjob med ordinære løntimer 3) Særligt for de jobparate skal den gode virksomhedsservice udvikles, jobformidlingen på tværs af kommunerne skal styrkes og opkvalificeringen skal målrettes de gode jobmuligheder - blandt andet i samarbejdet i Rekrutteringsservice Fyn.