Dansk Folkepartis budgettale 2013

Transkript

1 Dansk Folkepartis budgettale 2013 Først kom de syv fede år, og så kom de syv magre år. Vi befinder os i de syv magre år. Det er en svær tid, hvor vi skal finde nogle store besparelser i vores kommune, og det er hårdt for alle! Borgerne forventer, at kommunen tager sig af mange ting. Vi skal sørge for, at borgerne ved, hvad de kan forvente og ikke forvente af kommunen. Vi skal kommunikere ud meget tydeligt, at den service, vi har kunnet levere tidligere, ikke er en, vi vil kunne levere i fremtiden. Den indstilling, at hvad kan jeg få fra min kommune, skal vendes om til, hvad kan jeg gøre for min kommune. Dette vil måske støde nogen, men det er altså den virkelighed, vi befinder os i, hvad enten man bryder sig om det eller ej. Vi må alle acceptere virkeligheden, og den forsvinder alligevel ikke, selvom man vil lukke øjnene for den. Derfor skal vi stå sammen om det her, kommune og borgere, og få det bedste ud af en økonomisk trang situation. Det er vigtigt for os som byråd, at vi får kommunikeret meget tydeligt ud, at TBT-gade, campus og de andre investeringer, vi gør i kommunen, ikke er finansieret af de besparelser, vi laver. Dansk Folkeparti kan nemlig godt forstå, at folk tror, deres skole er blevet lukket, så vi kan lave TBT-gade. Vi synes, vi har et arbejde foran os at få forklaret, at det er ikke sådan, det hænger sammen!»intet tab skal os ramme, som ved rettidig omhu kunne afværges.«det er som bekendt den devise, Maersk levede efter. Og det ser jeg som meget passende, både på de besparelser, vi laver i kommunen, men i høj grad også de investeringer, vi gør i vores kommune. Det må stå klart for enhver, at får vi ikke lavet de besparelser, vi skal, så bliver det langt værre, end det er nu. Og hvis vi undlader at lave de investeringer i vores by, som er nødvendige for at skabe vækst, så dør vores by. Desværre har vi fået en ekstra besparelse i form af udligningsreformen, som kommer til at ramme Odense hårdt. Spørgsmålet er så, hvor meget gavn de små kommuner får ud af det. Ideen med udligningsreformen var jo at hjælpe udkantsdanmark, men det er kommet frem, at gevinsten fra udligningsreformen for flere fynske kommuner er forsvundet. Det vil Dansk Folkeparti gerne kritisere. 87 mio. i ekstraregning til Odense! Hvilken skole skal vi mon lukke for at betale den regning? Hvem skal fyres? Enhedslisten fremhæver sig konstant som den svages beskytter. Vi står derfor tilbage i dyb undren over, at Enhedslisten på Christiansborg er med til at rulle denne besparelse

2 på 87 mio. ned over Odenses borgere! ( Nu må opfordringen til Enhedslisten jo være: se at komme i arbejdstøjet hurtigst muligt, så vi kan få styr på den kæmpe besparelse, I har stemt ja tak til! Arbejdspladser mangler. Unge nyuddannede kan ikke finde et arbejde. Vi ser meget positivt på at jobbanken på skoleområdet er nedlagt, så nye unge får mulighed for at finde sig et lærerjob. Det er noget underligt noget, at en bestemt gruppe skal være forskånet for at stå uden job, men bare puttes ned i en pulje og på den måde forfordele alle andre, der står arbejdsløse. Nu er alle ligestillede, og de unge nyuddannede lærere får også en chance, en de ikke havde med den forældede jobbank. Det ser vi positivt på. Kickstarten ser vi meget langt efter... Marianne Jelved har til Information udtalt, at»den kickstart, som vi satte gang i, har ikke båret frugt endnu«. Udtalelsen faldt, da nye tal viste, at antallet af arbejdsløse danskere steg med personer fra maj til juni. Også flere økonomer og de økonomiske vismænd har tidligere påpeget, at regeringens kickstart næppe vil ændre nævneværdigt på samfundsøkonomien og i hvert fald ikke kan forhindre, at ledigheden stiger. Derfor bør vi rose os selv for at have sat gang i vores egen kickstart her i Odense. I Odense er der planlagt byggerier for ca. 25 mia. kr. de næ r, hvilket kan blive en betydelig vækstmotor. Arbejderbevæ ledes, at hver milliard kan skabe ca arbejdspladser arbejdspladser? Det er også vigtigt, at vi i Odense står sammen med de øvrige kommuner, og at vi hjælper hinanden. Fyn er ikke ti kommuner hver for sig. Fyn er en samlet enhed, og sammen står vi stærkere. Tiden for at få Fyn i front på Danmarks kortet er kommet, og det skal alle kommuner stå sammen om. Derfor var det også ærgerligt, at Odense ikke kunne finde tre mio. kr. til Film Fyn. De øvrige fynske kommuner har stået last og brast mht. letbanen. Derfor kunne de have forventet Odenses støtte her. Især når man ved, at for hver kommunal krone, som Film Fyn modtager, kommer der to tilbage. Måske ikke til Odense, men til Fyn. Så vi vil opfordre økonomiudvalget til at omgøre den beslutning. Ungdomsledigheden i Odense er alt for stor. Hvis udviklingen fortsætter er der risiko r fodfæ arbejdsmarkedet. Der er brug for væ arbejdsmarkedet efterspørger nyuddannede og unge. Som det ser ud nu, bliver der ikke skabt de nødvendige muligheder for ny tilgang til at hø r væksten igen begynder at stige. Det handler om kompetencer og job frem for forsørgelse. Der er brug for, at der bliver

3 taget initiativ til, at samspillet mellem lokale arbejdsgivere, fagforeninger, Fyn. Vi bør sikre r kontakt til arbejdsmarkedet. Vi skal bl.a. sørge for, at de unge kommer væk fra kontanthjælp og i uddannelse. Det betyder bedre kompetencer og flere muligheder for de unge samt færre udgifter for kommunen. For at gøre op med den markante ledige bevarer kontakten til arbejdsmarkedet, samtidig med at kommunen reducerer overførselsindkomst. De to elementer hænger tæt sammen. Ny virkelighed Ny velfærd har sat dagsordenen for, hvordan alle i Odense Kommune sammen bidrager til at skabe holdbare velfærdsløsninger. Borgere, ansatte, foreninger dighed. være naturligt at afsøge mulighede som bidragsyder i et velfærdsperspektiv, hvad enten det er renholdelse af byen, socialt arbejde eller andet. Fremover skal selvforsørgelse væ l i sig selv, fordi det skaber glæde, livskvalitet og økonomisk uafhængighed for den enkelte. Derfor skal tilgangen til overførselsindkomster mindskes, unge, som er på vej ind i kontanthjælp, skal straks aktiveres inden for 24 timer. De skal så at sige vende om i døren, så de ikke ender på kontanthjælp. Vi skal også sikre os, at driften af vores bygninger bliver mere bæredygtig i et økonomisk perspektiv. Hvis vi sikrer os, at alle kommunernes bygninger bliver mere energirigtige, kan vi nå langt både økonomisk og miljømæssigt. Det bidrager til at skabe flere grønne job, udgifterne til energi falder, og det medfører bedre indeklima og øget komfort. Udgifterne til energi er steget meget, men midlerne til at betale regningen med, er ikke steget. Derfor er det vigtigt, at vi netop får optimeret vore kommunale bygninger, så udgifterne til bl.a. varme kan holdes nede. Igennem årene er fokus fjernet fra det, de ansatte brænder for. Vi skal derfor i de r søge en stadig større dialog med de faglige organisationer for at forbedre vi rene for kerneydelsens værdi for borgerne. Konkret vil det betyde et langt stø, hvordan eksempelvis hjemmehjælpere, sagsbehandlere, lærere og pæ opgaver, der ikke sker sammen med borgerne. Det var dette, som i sin tid var hele grundstenen med frikommuneordningen. Da det desværre har vist sig, at selve behandlingstiden for ansøgninger til frikommuneforsøg er alt for langsom og noget mere bureaukratisk end det, man søger frihed til at undgå, er. I Dansk Folkeparti er vi glade for det høringssvar, der er sendt til Christiansborg om netop dette, og vi håber meget på, at man lytter til det i regeringen.

4 Vi ser gerne kontrolgruppen styrket. Kontrolgruppens opgave er at forstærke kontrolindsatsen i Odense Kommune for herigennem at opdage og mindske misbrug af offentlige ydelser. Hermed kunne man med fordel ansætte endnu flere i kontrolgruppen, da de tjener deres egen løn ind i form af endnu flere, der bliver afsløret i misbrug af offentlige ydelser. Vi tror, at der er meget mere at komme efter, når det kommer til folk, der laver socialt bedrageri. Der er i Folketinget givet et lø 500 mio. kr. til daginstitutionsområdet. Dette svarer til en indtæ 17,5 mio. kr. for Odense Kommune. I aft r det, at midlerne skal anvendes til en forbedring af kvaliteten i dagtilbud (og ikke normeringerne i dagtilbud). Det foreslås, at midlerne anvendes til fortsat arbejde med social inklusion i dagtilbuddet. Al forskning viser, at det giver det bedste grundlag og de bedste forudsætninger for, at r en ungdomsuddannelse, hvis man fastholder et barn med særlige behov i normaltilbuddet. Det gæ vel børn med fysiske som psykiske udfordringer, f.eks. for den stadig stigende gruppe af for tidligt fødte børn - som har et helt særligt behov for et dagtilbud af hø - de ikke skal have et dyrere specialtilbud. Arbejde med at understøtte sprogindsatsen i dagtilbud for bø rlige danskkundskaber, funktionsnedsættelser eller andre problemer som nedsætter barnets de vil reducere behovet for stø r barnet starter i skole og ligeledes ø en ungdomsuddannelse. Ø arbejdet med førskolebørn - evt. via lærere i dagtilbud og pædagoger i indskolingen. Dansk Folkeparti ønsker, at midlerne bruges på normeringer i daginstitutionerne, hvilket er hårdt tiltrængt. Således lyder i høringssvarene fra institutionsafdelingen: Ligeledes vil vi gerne være med til at skabe en Ny virkelighed og en Ny velfærd, men vi kan ikke klare os med færre personaleressourcer! Vi ser med stor respekt på de nye tiltag, forvaltningen har lagt op til omkring besparelserne på folkeskolen. Vi finder det meget positivt at børnene for en længere skoledag, 15 lektioner på en uge er ikke meget. Det vil styrke vores dygtige elever, at de nu får mulighed for at videreudvikle sig igennem en længere skoledag, hvor de kan få den ekstra undervisning, de ikke har kunne før. At man kan tilrette undervisningen så man komme i dybden i de enkelte fag, uden forstyrrelser fra en klokke eller fra andre fag, kan kun være gavnligt.

5 Når det så er sagt, så er det ikke uden bekymringer, at vi ser på den store omvæltning, vores folkeskole nu står overfor. Man har tidligere haft forsøg med skoler i stil med det, der lægges op til. En skole hvor det hele er skredet og hvor man har tabt eleverne. Vi ser kritisk på, om folkeskolen nu bliver en kæmpe skole med en masse elever, der går tabt i det store system med en forvirret skoledag hvor de intet lærer. Der venter derfor både politikere, embedesfolkene og ikke mindst skolelederne en kæmpe opgave i at få lavet en struktureret hverdag for eleverne, så ingen tabes på gulvet fordi der ikke er styr på det. Organiseringen bliver hovedopgaven hvis vi skal lykkedes med at lave en god folkeskole selvom vi skal spare. Dansk Folkeparti ser også gerne, at musikskolen får fjernet de voldsomme besparelser, som den for nylig har måttet lægge ryg til. Musikundervisning er efterhånden kun for overklassen på grund af de høje gebyrer. Det kan ikke være rigtigt. Musikskolen har endvidere udviklet et spændende socialt musikprojekt i Bolbro og Vollsmose i samarbejde med Odense Symfoniorkester. Men det forudsætter, at kommunen støtter det med kr. Ellers bliver det ikke til noget. Mht. Vollsmose er det vist gået op for alle, at der er problemer. Problemer som Dansk Folkeparti har påpeget i årevis. Den sidste tids begivenheder gør måske, at man bliver villige til at lytte lidt til det vi siger, istedet for altid at pege fingre ad os. Vi ønsker at der ses på de mange millioner, der fosser ud af kassen og ind i Vollsmose. Vi stiller spørgsmålstegn ved, om vi bruger integrations midlerne rigtigt, og vi synes at byrådet bør stille det samme spørgsmål. Hvad får vi reelt for alle de millioner? Argumentet har altid været og er stadig, at de problemer der er i Vollsmose handler om socialt udsatte mennesker, og at det ikke handler om kultur. Hvis det er rigtigt, så må vi bede forklaret, hvorfor der ikke fosser det samme antal millioner ind i bydelen Bolbro? Her er de samme sociale problemer og det er byens fatttigste bydel målt på husstandsindkomst. Så hvis det ikke handler om kultur, hvor er så pengene til Bolbro? Der skal herfra lyde en meget stor ros til forvaltningerne og til embedsfolkene! Der er ingen tvivl om, at de næste par års besparelser bliver rigtig hårde, og den måde, som forvaltningen hidtil har fundet besparelser på, er både dygtig og intelligent.