Der blev færre integrationsmedarbejdere i kommunerne i Mindst 74 stillinger som integrationsmedarbejder blev nedlagt.

Transkript

1 FÆRRE HJÆLPENDE HÆNDER Kommuner fyrer dem der skal hjælpe flygtninge i job Af Cecilie Agertoft Mandag den 22. januar 2018 Regeringen har et klart mål om at få så mange flygtninge som muligt i arbejde. Men der bliver færre og færre integrationsmedarbejdere til at hjælpe flygtninge i job, viser ny rundspørge. Det møder kritik fra eksperter. Men det er nødvendigt og ansvarligt at nedjustere, mener Kommunernes Landsforening. I konsulentvirksomheden Integrationsnet, der samarbejder med 87 kommuner, oplever man, at færre og færre arbejder med integration i kommunerne. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (arkiv) Der blev færre integrationsmedarbejdere i kommunerne i Mindst 74 stillinger som integrationsmedarbejder blev nedlagt. Det viser en ny rundspørge, som Ugebrevet A4 har foretaget blandt alle landets kommuner, hvoraf 76 har svaret. Mange integrationsmedarbejdere er blevet sagt op, mens andre ikke fik forlænget deres kontrakt, og nogle få er blevet omplaceret, så de nu arbejder med andre områder. Side 1 af 8

2 Det er vores klare oplevelse, at kommunernes dedikerede indsats over for flygtninge bliver mindre. Torben Møller Hansen, direktør for Foreningen Nydansker De nedlagte stillinger hænger især sammen med, at kommunerne har modtaget langt færre flygtninge end forventet, og at mange af de nytilkomne flygtninge er kommet i job. Det fremgår af de skriftlige svar, som Ugebrevet A4 har fået fra kommunerne i rundspørgen. Hele grafikken er indsat sidst i pdf'en. Langt flere stillinger er forsvundet Billedet af, at kommunerne har måttet sige farvel til en stor del af de medarbejdere, der arbejder med integration, genkender Torben Møller Hansen. Det er rigtig ærgerligt, for der bliver et enormt videnstab, når man ansætter og fyrer hele tiden. Else-Marie Ringgaard, projektchef i Integrationsnet Han er direktør for Foreningen Nydansker, der samarbejder med 50 kommuner omkring integrationsindsatser på arbejdsmarkedet.»det er vores klare oplevelse, at kommunernes dedikerede indsats over for flygtninge bliver mindre. Over en bred kam er kommunerne ved at afvikle den ekstraordinære indsats, der blev sat op, da det store antal flygtninge kom for nogle år siden,«siger Torben Møller Hansen. De 74 nedlagte stillinger er formodentlig kun toppen af isbjerget, vurderer Torben Møller Hansen. Side 2 af 8

3 »Jeg er overbevist om, at betragteligt flere stillinger er nedlagt i kommunerne, hvis man kigger på, hvor mange timer i kommunerne, der i øjeblikket glider fra særindsatser på flygtningeområdet over i normalområdet,«påpeger Torben Møller Hansen. Kommunerne samarbejder ofte med private virksomheder/organisationer om integrationsindsatsen. Men ud fra rundspørgen til kommunerne fremgår det ikke, hvor mange stillinger blandt de eksterne leverandører, der er forsvundet. Viden går tabt Projektchef i konsulentvirksomheden Integrationsnet (en del af Dansk Flygtningehjælp) Else-Marie Ringgaard formoder også, at der reelt er nedlagt langt flere end 74 stillinger. Som hovedansvarlig for netværk målrettet integrationsmedarbejdere i 87 kommuner hører hun nemlig også, at flere og flere integrationsstillinger bliver sløjfet.»nu har jeg været på det her område i mere end 25 år, og det går op og ned. Og det er rigtig ærgerligt, for der bliver et enormt videnstab, når man ansætter og fyrer hele tiden,«siger Else-Marie Ringgaard. Ifølge hende daler både den lands- og kommunalpolitiske interesse i takt med, at andelen af nytilkomne bliver mindre. Det gør også, at budgetterne svinder ind, påpeger hun.»det er uhensigtsmæssigt, for udfordringerne er jo ikke mindre. Der er især en restgruppe af flygtninge og indvandrere, der har været her i mange år, som det stadig ikke er lykkedes at få i arbejde eller få gjort mere selvhjulpne, så opgaven er der stadigvæk,«siger Else-Marie Ringgaard. Stadig en svær opgave Forskningsdirektør og professor ved VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) Torben Tranæs mener heller ikke, at koden er knækket.»der er problemer med at få flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet og med at finde ud af, hvordan man gør det bedst ude i kommunerne,«siger Torben Tranæs. Side 3 af 8

4 Der er bare færre flygtninge, og derfor skal vi bruge færre ansatte. Thomas Kastrup-Larsen (S), borgmester og formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg Forskningsdirektøren peger på, at beskæftigelsesgraden for flygtninge og indvandrere stadig er væsentligt under den officielle målsætning. Regeringens mål er, at halvdelen af de nytilkomne i 2020 er i beskæftigelse efter tre år i Danmark.»Der er vi langt fra. Med de sidste målinger fra sommeren 2017 er vi kun omkring 30 procent efter tre år,«siger Torben Tranæs. En del af udfordringen består i, at flere af dem, der kommer hertil, har sparsomme kvalifikationer og sprogkundskaber. Det betyder, at de er langt fra arbejdsmarkedet, forklarer han. Netop fordi der stadig er stor ledighed blandt flygtninge, undrer det Torben Møller Hansen, hvorfor så mange kommuner skruer ned for indsatsen.»det er svært for mig at forstå, at der ikke er et større fokus på at holde på ressourcerne i kommunerne. I øjeblikket er der ellers gode muligheder for, at de her mennesker får fodfæste på det danske arbejdsmarked, fordi konjunkturerne er så positive,«siger han. KL: Ansvarligt at nedjustere Men borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), der i Kommunernes Landsforening er formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, er slet ikke enig i præmissen om, at kommunerne nedprioriterer integrationen.»i og med der er færre flygtninge, har vi heller ikke behov for det samme antal medarbejdere for at opretholde den samme service, så indsatsen over for den enkelte er ikke blevet dårligere. Der er bare færre flygtninge, og derfor skal vi bruge færre ansatte,«siger Thomas Kastrup- Larsen. Side 4 af 8

5 Det handler grundlæggende om at stille flere krav og møde op med konsekvenser. Rasmus Brygger, chefkonsulent i DA Tal fra Danmarks Statistik viser, at der på det seneste har været et stort fald i flygtninge, der søger om asyl sammenlignet med 2014 og Ifølge Thomas Kastrup-Larsen handler kommunerne både naturligt og ansvarligt ved at tilpasse medarbejderstaben til det gældende behov. Han minder om, at kommunerne for nogle år siden netop opprioriterede indsatsen for flygtninge voldsomt ved blandt andet at ansætte en lang række integrationskonsulenter.»og hvis vi ser på, hvor gode vi faktisk er i forhold til at få flygtninge gjort arbejdsparate og få dem ud i forskellige forløb og få dem i arbejde, er udfaldet ganske, ganske fint,«siger Thomas Kastrup-Larsen. Otte stillinger forsvandt i Horsens Horsens er en af de kommuner, hvor man har foretaget et stort indhug på integrationsområdet. I løbet af 2017 er otte stillinger blevet nedlagt, hvoraf tre medarbejdere er blevet omplaceret. Det skyldes først og fremmest færre flygtninge, fortæller beskæftigelsesdirektør i Horsens Frode Fårup.»Vi er nået væk fra en situation, hvor det så ud til, at der for vores kommunes vedkommende ville komme over 200 flygtninge per år. Derfor gearede vi op i 2015, fordi vi forventede, at det ville fortsætte i et stykke tid, men det gjorde det så ikke,«siger Frode Fårup. Samtidig glæder beskæftigelsesdirektøren sig over, at de nedlagte stillinger også skyldes et markant fald i antallet af flygtninge på integrationsydelse. Mange har fået en fod ind på arbejdsmarkedet.»der er ikke så mange flygtninge, der skal arbejdes med som tidligere. Sammenlagt gør det, at vi skal reducere den kapacitet, vi har i forhold til integrationsopgaven. Noget af det har vi kunnet bruge andre steder i beskæftigelsesindsatsen,«påpeger han. Arbejdsgiverne vil have flere krav Omkring flere ikke-vestlige Side 5 af 8indvandrere ville kunne

6 Omkring flere ikke-vestlige indvandrere ville kunne gå fra passiv forsørgelse til et job, hvis alle kommuner kunne få samme andel i beskæftigelse som de dygtigste kommuner i landet. Resultatet ville være, at næsten hver tiende ikke-vestlige indvandrer ville skifte offentlig forsørgelse ud med beskæftigelse. Det viste en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i starten af januar, som var foretaget på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriet. Vi arbejder selvfølgelig på at gøre os selv arbejdsløse, men vi har stadigvæk behovet, og jo flere medarbejdere, jo flere kan man hjælpe. Kristoffer Nothlev, jobchef i Odense Kommune Men de kommunale integrationsindsatser, der virker bedst, er ikke nødvendigvis de dyreste, forklarer chefkonsulent i DA for integration Rasmus Brygger.»Det handler grundlæggende om at stille flere krav og møde op med konsekvenser,«siger han. Tusindvis af kroner at spare Chefkonsulent Rasmus Brygger understreger, at DA ikke har en holdning til, hvor mange integrationsansatte kommunerne har.»men fokuserer kommunerne hårdt på at få indvandrere og flygtninge i beskæftigelse, giver det også noget på den anden side. Helt overordnet ved vi, at det er en rigtig god investering for kommunerne at bruge ressourcer på at få både danskere og indvandrere i beskæftigelse,«siger han. Og der er store økonomiske gevinster at hente, hvis kommunerne får flere i job, påpeger Torben Møller Hansen. Et stort antal sager viser, at det kan koste en kommune op til kroner per ledig flygtning, forklarer han.»det er et meget stort beløb, som ikke længere er en kommunal udgift, hvis de her flygtninge for eksempel kommer ud i en stilling gennem IGU (Integrationsgrunduddannelsen, red.), løntilskud eller noget tilsvarende,«siger Torben Tranæs. Side 6 af 8

7 Desto flere ansatte, jo bedre hjælp I nogle kommuner har man frem for at nedlægge integrationsstillinger, oprettet nye. Det er sket i Odense, hvor man sidste år ansatte fem jobkonsulenter, så der i dag i alt er ni konsulenter, der arbejder med at få flygtninge og indvandrere ud på de odenseanske arbejdspladser. Til gengæld valgte man i foråret 2017 ikke at genforhandle kontrakter med de to eksterne leverandører, der før varetog integrationsindsatsen. Men det var ikke på grund af dårlige resultater, at kommunen stoppede samarbejdet med de eksterne leverandører, understreger jobchef i Odense Kommune Kristoffer Nothlev. Han fremhæver, at kommunen sidste år fik flere flygtninge og indvandrere i job end målet om tyve procent.»men vi vil prøve at se, om vi kan lave indsatsen på en anden måde ud fra vores nye strategi,«siger Kristoffer Nothlev. Der er hverken prioriteret flere eller færre midler til integrationen, forklarer Kristoffer Nothlev.»Vi arbejder selvfølgelig på at gøre os selv arbejdsløse, men vi har stadigvæk behovet, og desto flere medarbejdere, jo flere kan man hjælpe,«siger han. Side 7 af 8

8 Side 8 af 8