Hvis humor er Monty Python...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvis humor er Monty Python..."

Transkript

1 Monty Python overgiver sig altid Hvis humor er Monty Python... O m det absurdes logik, satire, stil og timing - og ikke et ord om afdøde papegøjer A f Lars Hvidberg 100 Hvis M onty Python er fiktion... Den 5. oktober 1969, præcis kl , sætter biskoppen sig til tv-apparatet, og stiller ind på BBC1. Han glæder sig til genudsendelsen af det fremragende religiøse diskussionsprogram, som han ikke har haft mulighed for at se tidligere på dagen. BBC-logoet kommer på. Det gibber i biskoppen af forventning og glæde. Så kom m er noget, han ikke havde ventet: Biskoppen ser en strand og en udhungret eneboer, som kommer ud af havet og langsomt næ rm er sig skærmen. Han stirrer lige på biskoppen og mumler It s... En klokke lyder og Sousas militante Liberty Bell March tordner derudaf, mens grimme og rodede tegninger vælter over skærmen. Til sidst tram per en monstrøs,

2 a f Lars Hvidberg tegnet fod ned over det hele: Monty Python s Flying Circus står der med store, varieté-agtige bogstaver. Hvad i alverden er det!? siger biskoppen, og er endda lige ved at bande. Fjollerier, på en højhellig søndag!? Han stirrer vantro på billederne der følger, i det program som bliver kaldt W hither Canada?, første afsnit nogensinde af M onty Pythons flyvende cirkus: Mozart, som præsenterer berøm te dødsfald (bl.a. Admiral Nelson, der vælter ud fra en etageejendom, mens han råber de legendariske sidste ord Kiss me, Hardy! ); et italiensk-for-begyndere kursus, hvor der kun er italienske kursister; en reklame for Whizzo Butter, der smager lige som død krabbe ; et interview med komponisten Arthur Two-Sheds Jackson, som er mere kendt for sit redskabsskur end sin musik; et cykelløb, hvor en perlerække af m odernistiske malere deltager; og endelig en dram adokum entarisk beretning om verdens morsom meste vits, der efter sigende blev et vigtigt element i den britiske krigsførelse m od tyskerne, fordi den var så sjov, at den kunne dræbe. Endelig slutter program m et med en tilbagevenden til eneboeren, som igen ser forundret ud på biskoppen og vandrer tilbage ud i havet. Biskoppen slukker rystet for sit tv. Så griber han telefonen - for at klage til BBC. Denne M onty Python må stoppes! Biskoppen vidste det ikke, men han overværede en historisk begivenhed. For det stoppede ikke. D et blev bare ved og ved, og selv om biskoppen i vor lille fiktive fortælling ikke har eksisteret i virkeligheden, må han vende sig i sin fiktive grav, for Monty Python holder aldrig op. Python lever. Hvis M onty Python er fakta... På trods af den elendige sendetid sent søndag aften, hvor kun religiøse natteravne blev hæ n gende for at se genudsendelser, blev Monty Python s Flying Circus hurtigt et hit, både blandt tv-anmeldere og især et ungt, veluddannet publikum, der opfattede seriens hum or som et helt specielt og indforstået udtryk for deres hum or - 60 ernes humor, anarkistisk, fri og nyskabende - BBC Light Entertainm ent s svar på ungdom soprøret. Den første series tretten afsnit blev fulgt op af to gange tretten afsnit i 1970 og 1972, og seks afsnit i en fjerde serie i 1974, i alt 45 afsnit.1 Der opstod allerede efter den første serie kultiske forhold omkring Monty Python- gruppen2, og berømmelsen og hysteriet kulminerede i Storbritannien omkring genudsendelsen af de første to serier i Publikum var vel ikke bredt i egentlig massemedie-forstand, dertil var M P s hum or for særegen, men det var ihærdigt og dedikeret - netop kultisk ; det lærte replikkerne udenad (især da MP s sketches begyndte at udkomme på LP fra 1970) og klædte sig ud som kendte figurer fra serien, f.eks. de sammenbidte gumbys med lommetørklæder på hovedet, eller pepperpots, de allestedsnærværende, kne- vrende rejekællinger, spillet af M P erne selv i drag. Da M onty Python i midten af 70 erne brød igennem i USA, i kraft af udsendelse af serien over det offentlige PBS og spillefilmen M onty Python and the Holy Grail (1974), tog kulten groteske former på de amerikanske universitets-campus er - den perfekte grobund for M P s studentikose hum or - som dokumenteret i filmen Monty Python Live A t The Hollywood Bowl (1982). Via sit amerikanske gennembrud gik MP over i populærkulturen: Newsweek kørte i 1974 en forside med overskriften Pythonm ania, og adjektivet 101

3 Hvis hum or er M onty Python pythonesque blev i det engelske sprog synonymt med skør humor, ligesom man på dansk kan bruge pythonsk, I foråret 2005 blev Holy Grail endda om dannet til en Broadway-musical: Spamalot. I Danmark sendte DR serien i starten af 70 erne, men det endelige gennembrud kom først med Holy Grail i Hurtigt kom der også danske efterfølgere som Kaptajn Klyde og hans venner (med Jesper Klein, Tom McEwan og Jess Ingerslev), der var en del af tv s ungdomsredaktion i 1970 erne, og langt senere har f.eks. Casper og Mandril-aftalen (DR2, 1999) og Drengene fra Angora (DR2, 2004) lånt kraftigt fra M onty Python. Selv om det i tilbageblik ser sådan ud, så var Monty Python-gruppens gennembrud i virkeligheden ikke nogen revolution, forstået som et brud med fortiden, men snarere kulm inationen på en langvarig udvikling, hvor flere generationer af komikere op igennem 50 erne og 60 erne omdefinerede den britiske radio- og tv-hum or og på mange måder opfandt den britiske tvkomedie, og derm ed tog det endelige opgør med den joviale britiske music halltradition.3 De umiddelbare forgængere var mange - folk som Peter Sellers, Harry Secombe, M arty Feldman og Spike Milligan - og inspirationstrådene indviklede (Wilmut (1987), Howard (1990) og Neale (1990)) - men det blev altså fem ganske unge briter og en enkelt amerikaner, der skulle skabe det endelige gennem brud for den såkaldte Oxbridge-komedie og gøre den nye skøre og absurde form for hum or til et massefænomen af varig kulturhistorisk betydning - så pom pøst må man vel efterhånden omtale det kulturelle fænomen, som Monty Python har udviklet sig til, når selv en seriøs journalist som Christopher Hitchens helt selv følgeligt kan citere Dead Parrof-sketchen i en artikel om Irak-krigen (Hitchens 2005), og uden videre regne med, at hans læsere ved, hvad han hentyder til. Hvis M onty Python er forskellige personer... M edlemmerne af Monty Pythongruppen kendte alle hinanden, før gruppen opstod i 1969 med henblik på den specifikke BBC-serie, for gruppen var historisk set et produkt af de meget aktive studenterrevyer på Oxford og Cambridge, der i 60 erne (ligesom Studenterrevyen i Danmark) var fænomener med langt større betydning end i dag, og centrale rekrutteringssteder for tv, scene og radio - i en tid, hvor tv-komikken endnu kun var i sin vorden og radioen i Storbritannien det dom inerende medie for humor. Graham Chapman (f. 1940, d. 1989) og John Cleese (f. 1939) var begge Cam bridge-m ænd og studerede hhv. medicin og jura, men havde i forbindelse med Footlights Revyen - den berømte og berygtede Cambridge-revy - udviklet et effektivt m akkerpar som sketch-skribenter, som de allerede fra midten af 60 erne havde udfoldet i en række forskellige tvshows, bl.a. den satiriske BBC-serie The Frost Report ( ) med David Frost, som blev en af de vigtigste forgængere for M onty Python. Hos Frost mødte de Eric Idle (f. 1943; også Cambridge, engelsk), og de to Oxford-folk Terry Jones (f. 1942, engelsk; faktisk er Jones waliser og bryder sig derfor ikke om betegnelsen englænder ) og Michael Palin (f. 1943, historie), der udgjorde et talentfuldt skribentpar. Allerede her udviklede de deres distinkte skrive-stile og stemmer, som skulle komme fuldt til udtryk i Det flyvende cirkus. Da den progressive BBC-direktør Hugh Greene4, som ønskede at forbedre den offentlige stations noget støvede image i

4 a f Lars Hvidberg konkurrence med den ungdommelige private station ITV, tilbød Cleese og Chapman at være hovedkræfterne i en ny komedieserie, hentede Cleese Palin ind i projektet, og denne tog Jones og Idle med sig, som Palin havde arbejdet sammen m ed på Do Not Adjust Your Set (1968), en temmelig avantgardistisk børne-serie for ITV. Her havde de m ødt amerikaneren Terry Gilliam (f. 1940), hvis fantastiske anim ationer de ønskede at bruge som en gennemgående idé på den nye serie. Netop det visuelle design blev en uundværlig del af serien, der fik sin helt egen letgenkendelige ikonografi gennem Gilliams groteske tegninger og stærke brug af primitive collageteknikker, der ofte parodierede Storbritanniens im perialistiske fortid og music hall-traditionen, og gav serien den særlige fornemmelse af at befinde sig i et helt selvstændigt surreelt rum, fjernt fra enhver nutid. Skulle man forestille sig én person i gruppen, som bare ikke kunne undværes for at gøre Monty Python til M onty Python, må det paradoksalt nok være Gilliam - selv om han stort set aldrig selv optrådte på skærmen. En overgang overvejede gruppen, at serien simpelthen skulle have et nyt navn hver eneste uge (Perry, p. 120), men da ideen vakte en del bekymring i BBC s programplanlægningsafdeling, havnede man efter omveje omkring navne som Gwen Dibley s Flying Circus; Bunn, Wackett, Buzzard, Stubble and Boot og Owl- Streching Time, på M onty Python s Flying Circus, der forbandt det usandsynlige (men rare) navn M onty Python med begrebet et flyvende cirkus, et tilnavn for noget meget forvirrende, som visse folk i BBC havde givet de egensindige komikere. Gruppen var blevet lovet frie hænder af BBC, og de var enige om, at serien skulle være noget særligt og gøre ting, som ikke var blevet gjort før på tv. Her var strukturen i Gilliams anim ationer en vigtig inspiration og retningslinje: De bevægede sig hulter til bulter uden faste samlepunkter eller temaer, nærm est som en bevidstheds-strøm af mere eller m indre skøre og voldsomme indfald (se f.eks. Morgan (1999), p. 36f). Gruppen besluttede, at deres serie netop skulle have den frie associering som grundlæggende princip, frem for f.eks. den dagsaktuelle satire i The Frost Report eller andre komedieseriers mere konventionelle sketch-struktur og karakter-skabeloner: straight man møder funny man med ping-pong-punchline til følge. Man ville i højere grad afprøve forskellige variationer af et tema frem for at opbygge traditionelle sketches, og det ville ikke gøre noget, hvis en punchline kom i starten af sketchen, eller - mere typisk - hvis punchlinen simpelthen aldrig rigtig dukkede op. Den ustrukturerede form søgte dog strukturering f.eks. ved gennemgående figurer og replikker - eller sange eller tekstskilte (hvem husker ikke The Larch - det lærerige diasshow om forskellige typer træer, der dukker op i hele afsnit 3: How To Recognize Different Types of Trees From Quite A Long Way Away) - og skabte dermed en intern logik i hele det enkelte afsnit frem for den sketch-realistiske logik, som holdt sig til de enkelte sketches og som var så typisk for den revy-tradition, M onty Python ønskede at gøre op med. Serien afprøvede også mediets grænser med andre virkemidler, der dog til dels allerede var brugt før af andre komikere. Det selvrefererende og selvbevidste så m an allerede - til M P s store ærgrelse - i Spike Milligans serie Q5 (foråret 1969), som f.eks. kunne finde på at fremvise det 103

5 Hvis hum or er M onty Python., Life of Brian 104 kamera, der optog serien, og som dermed helt bevidst og intertekstuelt befandt sig i et tv-studie. Den surreelle og antiautoritære tone, der grænsede til det absurde, og som også blev et kendetegn for MP, kunne man finde i mange andre 60 er produkter, også på BBC; se f.eks. de mange syrede sekvenser i Beatles-filmen Magical Mystery Tour (1967), specielt 1 Am The Walrus. Der var naturligvis også en vis inspiration fra Marx Brothers i den lemfældige og anarkistiske form, men i modsætning til Marx Brothers var hum oren i MP ikke bygget op om punchlines, forskellige komiske num re og falde-på-halen, for slet ikke at tale om en historie, det være sig rom antisk eller satirisk. Grænsesøgende elementer som den barske og sorte hum or (se f.eks. den ekstremt voldelige Salad Days-sketch i afsnit 33, hvor et helt hold tennisglade overklasseløg bliver ekspederet Peckinpah-style, eller bedemands-sketchen i afsnit 26, der handler om nekrofili) var inspireret a f sorte 60 er-film som Dr. Strangelove (1964) m.fl., der tillod sig at få morskab ud af ellers mørke og deprimerende em ner som død og atom krig. Den afslappede holdning til sex og religion - der skaffede MP adskillige problemer med BBC s censorer og sågar fik Life of Brian forbudt i Norge i et år for blasfemi - skal også ses som et udtryk for 60 ernes generelle frisind, og heller ikke som noget i sig selv nyskabende. Det nye var i det hele taget måden det hele blev gjort på, suverænt og med utroligt overskud, og hvordan det hele blev integreret som en skødesløs bevidsthedsstrøm i ét samlet produkt, Monty Python- varemærket, så at sige. Symptomatisk var det, at kontroverserne omkring de

6 a f Lars Hvidberg mere forbudte sider af M onty Python snart blev vendt af gruppen til egen fordel, da man gjorde det dristige til en del af M P s interne form for hum or - grænsesøgende, m en ikke farlig. Life of Brian blev da også markedsført i Sverige med slagordet: Denne film er så morsom, at den blev forbudt i Norge. Dermed ikke sagt, at Monty Pythons hum or ikke skaffede dem problemer på halsen, for det gjorde den, både m ed beskyldninger om usøm melig optræden og blasfemi, men hum o ren var aldrig ment som egentlig kontroversiel og opfattes bedst som et udtryk for gruppens specielle univers - selv om det da undertiden kom til egentlig satire fra M onty Pythons side, og man også hist og her sporer både m arkante værdier og livssyn, tydeligst i Life o f Brian. Mere om det senere. Hvis Monty Pyton er hårdt arbejde... Arbejdsprocessen om kring showet var, i m odsætning til det færdige produkts tilsyneladende løse karakter, strengt disciplineret og struktureret. A rbejdet med sketchene foregik i to led: Først skrev tre forskellige grupperinger hver for sig (Cleese og Chapman; Jones og Palin; Idle), for så at mødes (med Gilliam) og i fællesskab beslutte hvilke sketches og indfald, der endeligt skulle inkluderes - ud fra princippet om, at de sketches som fik flest grin under oplæsning, skulle med. Gilliam arbejdede helt selvstændigt med animationerne ud fra nogle generelle retningslinjer om, hvilke sekvenser de skulle være bindeled mellem, og de andre m edlemmer så som regelen kun hans produkt i allersidste øjeblik, når der skulle lægges stemmer på. Sketches kunne tage to former i forhold til optageteknikken: enten simpelt opsatte sketches som blev optaget i studie foran et levende publikum, eller filmede forløb, som - når der var råd til det - kunne fortælle længere historier ude i det fri med statister og effekter, især i serie 3 og 4, da der kom lidt flere penge på bordet fra BBC. De vigtigste roller blev altid spillet af de fem sketch-forfattere (ofte efter p rincippet, at den der skriver sketchen, også spiller den), men som vigtige medvirkende må inkluderes Carol Cleveland (f. 1942, Den 7. Python ), der med overskud spillede de mange vampede og sexede kvinderoller, som M P erne ikke selv havde fysik til at dragge sig igennem, og til dels Connie Booth (f. 1944, Cleese s kone og medforfatter til Fawlty Towers (BBC, 1975 & 1979), hvor hun spiller Polly). Instruktør på alle afsnittene (bortset fra studiedelen af de første fire afsnit) var skotten Ian McNaughton ( ), der også havde instrueret Milligans banebrydende Q5. McNaughtons evner som indpisker og organisator bliver ofte forbigået i M P-sammenhæng, men det er næppe tilfældigt, at MP har dedikeret samlingen af seriens manuskripter (Chapman, 1989) til Ian M cnaughton med ordene Who somehow understood it all. Cleese og Chapman havde i mange år arbejdet som team og skrev som udgangspunkt forholdsvis konventionelle sketches, idet der oftest var tale om konfrontationssketches mellem to eller flere instanser med m odsatrettede og ekstreme interesser. Resultatet var dog sjældent så traditionsbundet, som det lyder, for selv om der ganske vist var tale om overholdelse af både tidens og stedets enhed, eskalerede sketchene til det helt urimelige, gerne med voldsom brug af ordbogen og lærde referencer (det som de andre medlemmer kaldte Thesaurus-sketches ). Det er dog værd at bemærke, at MP sjældent var mere end pseudo-intellektuelle i deres skødesløse brug af filosoffer, forfattere og 1 0 5

7 Hvis hum or er M onty Python de modernistiske film-koryfæer: Det er således ikke nødvendigt at have læst Marcel Proust for at forstå det morsomme i The All-England Summarize Proust Competition i afsnit 30. Argument-sketchen fra afsnit 29 kan tjene som et typisk eksempel på en Cleese/Chapman-sketch: En m and (Palin) ankommer til en klinik-lignende lokalitet og beder om en diskussion (prisen er 1 pund for 5 m inutter), og efter et mislykket forsøg i lokalet for overfusning (hvor han bliver tilsvinet af en rasende Chapman) kom m er han til det rette lokale, hvor han forsøger at starte en diskussion med en tredje mand (Cleese). Imidlertid er Cleese ikke interesseret i at diskutere, men modsiger bare Palin i alt, hvad han kom m er med. Det fører til en rigtig diskussion om, hvorvidt ren m odsigelse kan tjene som egentlig diskussion, men da diskussionen er kommet godt i gang, ringer Cleese med en lille klokke og siger stop: Tiden er gået, og Palin skal betale 1 pund mere, hvis han ønsker at fortsætte. Har Palin nu fået sin diskussion, eller er han blevet snydt? Nogen punchline er der i hvert fald ikke, men sketchen er velstruktureret og velspillet og eskalerer i stadig større grader af bizart nonsens: Hvad har Cleeses rolle egentlig gang i? Palin er her typisk straight man over for en tosset omverden - men pointen er, at Palins projekt også er ganske tåbeligt, og han er altså kun tilsyneladende straight man, for hvem betaler penge for at få sig en god diskussion? Im idlertid gennem fører begge karakterer deres fjollede pro jekter med imponerende konsekvens, og der er dermed en ikke ubetydelig logik i det absurde, som gør det pointeløse m orsomt. Argument-sketchen er således kun tilsyneladende en traditionel sketch, for da alle karakterernes projekter er tåbelige, befinder ræsonnementet for sketchen sig på et andet og mere absurd plan, end hvis Palin f.eks. var kommet for at få juridisk konsultation og havde m ødt en fjollet jurist. Palin og Jones havde også lang erfaring som samarbejdspartnere. De skrev i højere grad end Cleese/Chapman forskellige former for genre-parodier, og de (især Jones) beskæftigede sig meget med showets overordnede struktur og iscenesættelsen af de længere, filmede sekvenser. The Spanish Inquisition, de tre rødklædte kardinaler, der højtråbende afbryder igennem hele afsnit 15, hver gang nogen siger 1 didn t expect the Spanish Inquisition..., er således et typisk Palin/Jones påfund. Ligeledes er de store, parodiske dokumentarfilm, som The World s Funniest Joke (fra afsnit 1) og de bittesm å stumper med f.eks. en viking som siger Lemon Curry? også prim ært Jones/Palin-materiale. Hele afsnit 34: The Cycling Tour er næsten ren Jones & Palin, og i øvrigt det eneste afsnit (med afsnit 41: Michael Ellis som en halv undtagelse), der fortæller én sammenhængende historie, om den optimistiske Mr. Pither (Palin) og hans cykeltur i North Cornwall, som bl.a. bringer ham til Smolensk, hvor det britiske konsulat er besat af kinesiske spioner. Det er naturligvis så som så med den egentlige narrative logik i cykelturen, og afsnittet kan i virkeligheden ses således, at en ellers typisk overlapnings -figur (Mr. Pither på sin cykel) har overtaget showet for at tulle derudaf, nærmest som en løs associationsstrøm. Eric Idle skrev i modsætning til de to store skribentpar mest for sig selv og næsten for påfaldende udmærkede han sig med mere eller mindre rablende m onologer (som Mr. Smoketoomuch, der besøger et rejsebureau i afsnit 31 og fører en lang tirade m od charterferier) og fjollede, lidt

8 a f Lars Hvidberg altmodisch klassikere som Nudge, Nudge (afsnit 3), der i sin simple opstilling (to m ænd på en pub) og seksuelle antydninger ( Is your wife a goer - eh? ) nærmest er en parodi på en forældet music hallsketch. Idle var også langt det mest m usikalske medlem af gruppen, med en udmærket sangstemme og et talent for at skrive et fængende omkvæd, når det krævedes - som f.eks. penge-sangen fra The Money Programme (afsnit 29) og naturligvis den fødte klassiker Always Look On The Bright Side of Life fra Life o f Brian. Selv om MP-gruppen altså arbejdede hver for sig, var der naturligvis også tale om samarbejde, og ingen sketches kom igennem nåleøjet, før de var blevet anerkendt af alle gruppens medlemmer og havde fået input fra de andre. Der var også tale om egentligt krydssamarbejde grupperne imellem - f.eks. var Cleese og Palin et alternativt m akkerpar - og efterhånden som Cleese gled ud af serien i løbet af serie 3 (i serie 4 medvirkede han slet ikke), begyndte Chapm an at skrive sammen m ed andre. De forskellige m edlemmer kendte jo allerede hinanden fra andre sammenhænge, og man skal nok tage den skarpe gruppeopdeling med et gran salt, selv om den udgjorde basis for gruppens arbejde og også afspejlede nogle fundamentale meningsforskelle om, hvad komedie skulle gå ud på, især mellem Cleese og Jones (M onty Pythons helt egen udgave af Lennon/McCartney-rivaliseringen), som kunne ryge i totterne på hinanden. De to udgjorde hver sit yderpunkt, m ed Cleese som den køligt rationelle og logiske sketchopbygger og Jones som den store, intuitive marionetfører, der brændte lidenskabeligt for sine ting og for, hvordan de andre skulle instrueres. Hvis M onty Python er spillefilm... I løbet af de fire sæsoner steg budgettet for serien - som i starten var decideret skrabet med papkulisser og få udendørsoptagelser - i takt med gruppens popularitet, og allerede i 1971 blev de bedste af sketchene genindspillet på 35mm med et noget højere budget og sammenklippet til spillefilmslængde i And Now For Something Completely Different (1971), der skulle lancere gruppen for et biografpublikum - eller måske bare lokke tv-publikum m et i biografen. Filmen indeholder nogle af gruppens bedste sketches, men selve formatet på 85 m inutters spilletid formår ikke at holde interessen gående, når der netop ikke er nogen anden fremdrift eller dynamik, end at sketch følger på sketch. Det er lidt ligesom flødeskum med flødeskum, og det bliver kedeligt. Allerede efter tre succesfulde sæsoner begyndte det at knage i fugerne i gruppens interne forhold. Især John Cleese følte sig træt af en form, som han syntes var begyndt at gentage sig selv, og han ønskede at gå videre med andre ting. Det er sandsynligvis en kom bination af Cleeses fravær og generel metaltræthed, der gør, at fjerde sæson står langt svagere end de foregående tre: fjollerierne og det pointeløse har helt taget over - muligvis fordi Cleese ikke længere var til stede for at kræve bare et m inim um af rationale i løjerne, og fordi Chapman på dette tidspunkt var nedsunket i et voldsomt alkoholmisbrug, selv om han stadig bidrog til gruppen. Under alle omstændigheder var der, på trods af stadig stor interesse fra publikum, næppe basis for en femte serie, og fornuftigvis gik gruppen videre til andre ting, først og fremmest spillefilm, men også koncerter, plader og bøger. John Cleese valgte at være med igen, da MP kastede sig over spillefilmen Monty 1 0 7

9 Hvis hum or er M onty Python Monty Python and the Holy Grail Python and the Holy Grail (1974), en løst sammensat historie om Kong Arthur (Graham Chapman) og hans ridderes jagt på Den hellige gral, som det selvsagt aldrig nogensinde lykkes dem at finde. Til gengæld m øder de drillende franskmænd, en troldm and ved navn Tim og en m orderisk kanin med syleskarpe tænder. Strukturelt m inder filmen mest om afsnittet The Cycling Tour, hvor et mere eller m indre tilfældigt projekt bliver springbræt for en række digressioner, som udgør den egentlige substans i morskaben: Sir Lancelots (John Cleese) blodige angreb på en bryllupsfest, m ødet med ridderne der siger Ni! og den modige sir Robins (Eric Idles) syngende skjalde er bare nogle få af højdepunkterne i en række sekvenser, som i grunden er stort opsatte sketches, der i princippet godt kunne have fundet vej til tv-serien, men her får et langt større budget og en ikke ueffen iscenesættelse (af Gilliam og Jones) af en meget beskidt middelalder. At den store søgen efter gralen i sidste ende aldrig bliver til noget - i stedet bliver Kong Arthur og ridderne arresteret af helt moderne politi for en af riddernes m ord på en anakronistisk historiker - er sådan set en ægte Monty Python- slutning, der slet ikke er en slutning, men bare en afbrydelse. Endnu en punchline, der aldrig bliver til noget, så at sige. Det vil nok være for meget at læse den store modernistiske anti-fortælling a la Antonionis VAvventura (1960, De elskendes eventyr) ind i Monty Python-gruppens projekt, men det ligner da en tanke, at en film der i den grad snyder sit publikum for den finale, som hele filmen leder op til, alligevel kan blive en klassiker og kultfavorit. Under alle omstændigheder bekræfter det, at M P-publikummet tilhørte en ny generation af sofistikerede mediebrugere, som ikke havde noget problem med halve slutninger, og som langt hellere ville interessere sig for vejen derhen frem

10 a f Lars Hvidberg Life of Brian for endepunktet - selve oplevelsen af at se på løjerne udspille sig, uden at bekymre sig over, hvor de skal hen. Naturligvis har komedien som genre altid været mindre afhængig af narrativ logik og dynamik end drama, men i MP synes det pointeløse efterhånden at være blevet et mål i sig selv, især i et sådant snyde -eventyr som Holy Grail, der kan ses som kulminationen på den form for hum or og iscenesættelse, serien havde stræbt efter. Betydelig mere struktur og fortælling var der i spillefilmsefterfølgeren Life of Brian (1979), der skulle optages i Nordafrika og skildre et - skulle det vise sig - kontroversielt emne: Det er beretningen om Brian Cohen, en helt almindelig m and i Palæstina på Jesu tid, som rodes ind i en sindrig historie, hvor han helt imod eget ønske tages for en Messias af en flok fanatiske tilhængere, og deltager i et skæbnesvangert komplot for at tvinge romerne ud af Palæstina, hvilket m edfører, at han korsfæstes og svigtes af alle, indtil en anden korsfæstet person opm untrer ham med en sang om, at man altid skal se på livets lyse side. Life of Brian er i en anden klasse og genre, end hvad MP tidligere havde produceret - takket være det forholdsvis store budget^ og den meningsfulde og dram atiske historie, der muliggør en helt anden grad af indlevelse i Brians problemer, end det var muligt med f.eks. papfiguren Kong A rthur (hvor velspillet og charmerende han i øvrigt var), for slet ikke at tale om Mr. Pither i The Cycling Tour. Life of Brian er nok både morsom, barok og til tider absurd, men i modsætning til stort set alt andet, MP har fremstillet, så er den også rørende, for det er faktisk synd for underhunden Brian, der bare helst vil være i 109

11 Hvis hum or er M onty Python The Meaning of Life fred med sin elskede, og slet ikke ønsker at være Messias eller leder af en terrorcelle. At man også følelsesmæssigt kan engagere sig i Brians liv, gør Life of Brian til M P s bredest appellerende film, og den repræsenterer et særdeles lykkeligt ægteskab mellem gruppens traditionelle bizarre hum or (se f.eks. sekvensen, da Brian for en kort bemærkning kom m er en tur op at flyve med rumvæsener) og et dramatisk holdbart projekt, der både er spændende og rørende og har betydeligt satirisk potentiale. Det er slet ikke nogen ringe bedrift så elegant at balancere så mange modsatrettede elementer, og det havde været interessant at se M onty Python- gruppen gå videre i denne retning (hvilket man til dels godt kan sige, at Terry Gilliam har gjort med sine egne film som Brazil (1985) og Fisher King (1991)). 110 I grunden er det ærgerligt, at MP gik væk fra den linje igen, men måske indebar selve kollektivformen for mange kom promiser, til at de kunne bestemme sig for at lave andet end The Meaning of Life (1983) - deres hidtil dyreste produktion, men også stilistisk den mest regressive. Hvor Holy Grail var serieformens logiske konsekvens og yderpunkt, da er The Meaning of Life simpelthen et sketchshow blæst op til enorme proportioner - med vanvittigt flotte musical-sekvenser (sangen Every Sperm Is Sacred er en evergreen), kam p scener og M onty Pythons hidtil vildeste grænseoverskridende sketches som den groteske Mr. Creosote (Jones), der er så fed og forspist, at selv en lille after eight får ham til bogstaveligt talt at eksplodere og sende kaskader af bræk og indvolde ud over en hel restaurant. De mange sekvenser er spundet sammen af en løs tematik, der efter sigende skal have noget at gøre

12 a f Lars Hvidberg med livets mening, m en det er naturligvis ret begrænset, hvor megen suppe der kan koges på den pind, når det kom m er til stykket - selv om vi både kommer ind i livmoderen og til julebal i Himlen. På trods af den superflotte produktion og en række fremragende sketches og sange var The Meaning o f Life dog et skridt tilbage i forhold til Life of Brian, og vel nok en lidt flad fornemmelse for andre end de mest hårdkogte M onty Python-aficionados. Under alle omstændigheder var det svært at se, hvor gruppen skulle bevæge sig hen efter denne film, for nu var ringen sluttet i forhold til hvor man startede: m an var tilbage ved den rene sketch-form, nu i Dolby og Technicolor, men ikke desto mindre tilbage ved 0. Gruppen drog da også den logiske konsekvens og opløste arbejdet herefter. Graham Chapman døde i 1989, og selv om gruppen har m ødtes ved flere forskellige lejligheder, bl.a. m indehøjtidelighederne for Chapman og George Harrison, og også har skrevet enkelte nye sketches, er det tvivlsomt, om de vil mødes igen og lave noget seriøst sam m en. De har alle fundet deres egne nicher som selvstændige kunstnere, og et par stykker af dem (Cleese og Gilliam) er vel i dag så store, at de ikke rigtigt behøver at arbejde sammen med de andre - det skulle da være af rent nostalgiske grunde. Måske skal man heller ikke ønske sig en egentlig genforening - for resultatet kunne blive patetisk, og er der to ting, som ikke har det godt sam men, så er det Monty Python og pathos. Og nu til noget helt andet: Hvis Monty Python er teori... Hvad hum or og komik egentlig er i filosofisk/videnskabelig forstand er et særdeles om stridt spørgsmål, og det vil ikke søges opklaret i denne artikel - for ligesom m an dræber vitsen når man forsøger at forklare den, så har humorens essens det med at blive flygtig, lige så snart man sætter den på formel. Imidlertid kan vi bredt sige, at hum or drejer sig om: l) sammenstød mellem størrelser, der ikke passer sammen, men alligevel gør det, 2) overskridelser af tabu og konventioner, evt. som en skjult kritik/satire 3) forsoning og fællesskab oven på overskridelserne. Hvis hum or er sammenstød... Teoretikere som Jerry Palmer (1987) og Arthur Koestler (Thielst, 1995) beskriver det centrale i hum or og komik som et sammenstød mellem inkongruente størrelser, som alligevel på paradoksal vis passer sammen. Det skal forstås på den måde, at hvor hændelser eller ytringer i hverdagen (eller i dramatiske/realistiske fortællinger) først og fremmest er (mere eller mindre) forudsigelige og logiske i forhold til tidligere hændelser, naturlove, psykologiske regelmæssigheder osv., så er hændelser og ytringer i komikken (når de lykkes) hovedsageligt overraskende, idet der sker et sammenstød i forhold til det forventelige og i forhold til logik, naturlove og psykologiske regelmæssigheder. Det er det, som prim ært adskiller komedien fra dramaet: dramaet bygger hele tiden videre og eskalerer spændingen, mens komedien punkterer og udløser. Imidlertid sker sammenstødet i kom ikken ikke på en måde, så resultatet bliver det rene nonsens, men således at der opstår en alternativ logik/betydning, der fremkalder latter, fordi den tillader at afspænde i forhold til den potentielle spænding ved at møde det urimelige og upassende. Det handler basalt set om, at hvis en politibetjent får en elevator i hovedet, så vil han a) i en realistisk film slå sig voldsomt, b) i en komisk film blive for- 111

13 Hvis hum or er M onty Python vandlet til en dværg (fordi han bliver mast sammen) og c) i det rene nonsens blive til en due eller begynde at læse fiskerinoteringerne. Det ses, at der i nonsens er utallige muligheder for at frembringe noget meningsløst og tåbeligt (politibetjenten kunne i princippet blive forvandlet til alt muligt) - mens der både for det realistiske og komiske i virkeligheden kun er ganske få muligheder, netop fordi der skal skabes mening eller logik - den være sig realistisk eller absurd. Det er derfor, at det er så svært at skrive godt dram a og kom e die, og så let at lave nonsens. Jerry Palmer (1987) taler i denne forbindelse om Det absurdes logik, der træder i kraft, når en overraskende og uventet hændelse, som tilsyneladende ikke ville kunne lade sig gøre, eller som ikke er realistisk - og som derfor fremkalder en ubehagelig spænding og afstandtagen i tilskueren - alligevel kan placeres som trovæ r dig af tilskueren, og dermed udløse latter. At stille det op som en slags tre-trins-raket (undren-afstandtagen-indoptagelse) er naturligvis en grov forsimpling, og Palmer påpeger da også, at denne proces sker i ét nu, nærmest som en eksplosion i hjernen af både betydning og nonsens. Man genkender her fornemmelsen af det afklarende latterbrøl, når noget latterligt på én gang afvises og accepteres som både absurd og alligevel logisk. I sketchen Story Time (Børnetime) fra afsnit 3 forplumres en tilsyneladende grovhyggelig børnetim e med Eric Idle som onkel oplæser af det faktum, at alle de sjove dyre-historier, oplæseren forsøger at komme i gang med, hurtigt viser sig at være pornografiske noveller. Det absurde (og potentielt farlige) er naturligvis, at erotiske historier sniger sig ind i et børneprogram, men det logiske i sketchen opretholdes af oplæserens indignerede reaktion på de erotiske noveller (som han dog selv må formodes at have taget med). Hele den troværdige iscenesættelse, bl.a. Idles diktion som oplæser og det pastelfarvede studie, peger desuden på, at dette vitterligt er et børneprogram, og derfor må accepteres. Denne paradoksale balance (hvor der er overvægt af det usandsynlige, men alligevel en snert af troværdighed) skulle ifølge Palmer være det element, som sammen med overraskelse og timing frembringer latteren. Muligvis kan man ikke stille det så skarpt og formularisk op, som bl.a. Grodal (1997) gør opmærksom på, men især i forhold til Monty Pythons hum or er det dog klart, at der må være noget om snakken. Man er hele tiden i gang med at afprøve forskellige niveauer af realisme, indlevelse og distance: kan man tro på det her? Er det sjovt? Holder det? Hvornår holder det op med at holde? Det bliver her klart, at det netop er balancen mellem troværdigt og utrovæ r digt, der skaber humoren, og som kan dreje den i uønsket retning, hvis balancen tipper - enten ind i det alt for troværdige/konsistente, der kan være kedeligt (hvis novellerne bare er almindelige godnathistorier) eller forargeligt (hvis nu oplæseren viste sig at have pædofile tilbøjeligheder og svælgede i sine erotiske noveller), eller over i det alt for utroværdige og dermed fjollede (hvis nu oplæseren i stedet for at blive forarget, blev vanvittig og begyndte at hoppe op og ned). Balancegangen i troværdighed/konsistens (der har mange elementer: iscenesættelse, skuespil, manuskriptets logik, kontrakten med publikum) er i det hele taget den centrale parameter i al form for humor, når den skal accepteres af et publikum, og farerne er, at komikken kan ende i enten det kedelige, det forargelige eller det fjollede. Især de to sidste fejl svarer

14 a f Lars Hvidberg til hvordan de tilskuere, som ikke bryder sig om Monty Python, modtager serien: for dem tager serien enten en alt for voldsom drejning ind i det utilladelige og alligevel troværdige (som når blodet sprøjter i Salad Days) eller over i det rene nonsens (som når enorme buddinger fra det ydre rum erobrer Jorden for at vinde i Wimbledon, i afsnit 7). Det revolutionerende ved MP i forhold til tidligere former for tv-komedie var, at de gik længere i den "utroværdige retning end nogen havde gjort før. Mange af de ting som foregår i serien vil, hvis man tager dem for pålydende, simpelthen være det rene nonsens - og det er vel også grunden til at meget bogstaveligt sindede personer slet ikke kan få øje på det sjove. Humoren hos MP er i selve sketchenes konstruktion næsten altid baseret på et sammenstød i ideerne, der mødes i sketchen, og kun meget sjældent bygget på personerne og deres logik (evt. på deres evner til ordspil og misforståelser ), men derimod på overordnede koncepter som hvad sker der hvis Den spanske inkvisition stormer et tv-program? Når den joviale luskebuks (Idle) møder den mandige småborger (Jones) i Nudge, Nudge, skal det således ikke forstås som en sketch om en normal m and, der møder en skør mand, men som en sketch i anførelsestegn, der sætter nogle gamle stereotyper i spil, netop for at forlade dem med den sløveste punchline: W hat s it like? spørger den sleske fyr pludselig fladt og helt ærligt oven på alle sine lumre hentydninger om sex. Han bliver da også sendt til tælling med et fløjt fra en fodbolddom m er i et arkivklip. Det er en punchline, som ikke er en punchline, fordi sketchen ikke er en sketch, men en sketch. Mandens hentydninger Nudge, Nudge say no more er således i lige så høj grad henvendt til publikum om, hvorvidt man forstår at det ikke er en rigtig sketch, som de er henvendt til Jones fornærmede borgerdyr. Ironien er med andre ord tyk og drivende ned ad væggene i hvert eneste øjeblik af Det flyvende cirkus, og hensigten er hele tiden at kommunikere på andre, langt mere konceptuelle planer, end de fleste andre komedieserier. Her er ikke noget med at lære karaktererne at kende (som i sit-coms), for karaktererne har ingen egentlig personlighed, højst et eller to m arkante og fjollede projekter, og det er heller ikke relevant at være opdateret på tidens nyheder, for det handler ikke om at forstå, hvad vitsen hentyder til. Joken i MP er snarere en indsigt i selve kreativiteten bag serien, i idérigdommen og påfundene, evnen til at iscenesætte med passende balanceret troværdighed og i øvrigt spille med hundredvis af referencer, og en spænding omkring hvor langt man egentlig kan drive den enkelte idé - eller, negativt set, hvor langt man kan komme med at piske en død hest, sådan som det desværre sker i nogle af de senere afsnit. Naturligvis forekommer der også mere traditionelle sketches, som f.eks. publikumsfavoritten Dead Parrot, men selv denne sketch er sat i anførelsestegn: den normale mand, der vil klage over sin døde papegøje til den skøre dyrehandler, for da papegøjen tydeligvis har været stendød hele tiden, er det svært at forstå, hvorfor manden overhovedet har købt den i første omgang - og da manden senere bliver sendt til en fuldstændig identisk dyrehandel i Bolton (det er den samme dyrehandel, indehaveren har bare taget et falsk overskæg på), udvikler diskussionen sig (som det sig hør og bør i MP) til en rent konceptuel diskussion om palindromer, og sketchen bliver da også afbrudt (og afslører igen sig selv som 113

15 Hvis hum or er M onty Python mest barnlige projekt søges gennemført med en diktators nidkærhed. Monty Python ligner alt muligt andet tv, og det er lavet med lige så stor dedikation og professionalisme som tv-avisen, men det er altså noget helt andet. Dead Parrot sketch ), af Graham Chapmans emsige oberst, der gerne vil tage ansvaret for seriens seriøsitet i serien, og derfor afbryder stort set alle sketches han kan komme i nærheden af, da de jo - i sagens natur - er lidt for fjollede for sådan en jordbunden type. Man kan derfor sige, at det grundlæggende modernistiske projekt som MP havde - at forny tv-underholdningen og gøre hvad ingen havde gjort før - meget hurtigt blev forvandlet til selve definitionen på selvbevidst, postm odernistisk tv, idet netop det mest udfordrende for tv- underholdningen var at sætte den i anførelsestegn og konsekvent implodere den betydning og seriøsitet, som tv forsøger at være så fuld af. Derfor fyldes MP med karakterer og formater med gennem ført fjollede projekter, der imidlertid gen- 114 nemføres med stil og konsekvens: Selv det Hvis M onty Python er satire... MP bliver ofte om talt som en satirisk serie, men mærkaten er til dels misvisende. Det er faktisk, på grund af den måde hum oren i MP er konstrueret på, småt med den egentlige satire. For selv om der optræder et sandt arsenal af autoritetspersoner (hæren, kongehuset, kirken, politiet - ja i afsnit 29 endda Kirke-Politiet ), som gøres grundigt til grin igen og igen og igen, bør det ikke forveksles med satire i den forstand at være dagsaktuel og kritisk. Først og fremmest er MP latterliggørende, og det er noget helt andet. Hvis MP er egentligt satirisk bør det snarere være over for tv-mediet som tradition og betydende medie. Naturligvis har der været noget provokerende i M onty Pythons brug af britiske autoriteter, især på en tid hvor det britiske samfund var betydeligt mere hierarkisk og konservativt, end det er i dag, men det er først og fremmest provokationer på linje med dengang stumfilmene lod politimænd skvatte i bananskræller: autoriteter i uheldige situationer. Ligeledes må man nok opfatte de mere grovkornede og voldelige sketches som et bevidst forsøg på at forarge og skubbe grænserne for, hvad man kunne tillade sig. Men det er imidlertid ikke at ligestille med satire. Egentlig satire er nemlig ikke bare latterliggørende, men er det på en måde, så en række centrale, etiske fejl hos objektet fremhæves, som tilskueren så forbinder med den virkelige verdens objekt: det være sig egentlige fejl i moralen (kirken

16 a f Lars Hvidberg afsløres som egoistisk) eller fejl i forståelsen af opgaverne, der er dem betroet (som da hæren afsløres som bestående af idioter i Dr, Strangelove). M en når en præst gribes med fingrene i kirkebøssen under en voxpop han ikke lige har opdaget (afsnit 6) får man ikke fornemmelsen af, at dette skal opfattes som et budskab om at kirken i virkeligheden er en flok tyvekængte. Det er bare en sjov og uventet situation at gribe en præ st i. Præsten bliver naturligvis til grin alligevel, men på en ufarlig og - kunne m an tilføje - monty pythonsk måde. Satiren i MP, når den er der, skal derfor snarere forstås som rettet im od fjernsynsinstitutionen som meningsskabende institution i samfundet. Statsfjernsyn som BBC og DR i 60 erne var naturligvis i særlig grad grebet af selvhøjtidelighed i udtrykket og så sig selv som indbegrebet a f lødighed, hvilket MP nærmest som et perform ance-num m er på sendefladen forsøgte at punktere. Tv-udsendelser foregiver som hovedregel at være fulde af mening og betydning - som et vindue lige ud til virkeligheden - og det er netop dette vindue, som bliver splintret af MP. Det er i det lys man skal se deres tendens til at iscenesætte utroligt mange af deres sketches som andre form ater kendt fra tv (eller film): nyhedsudsendelser, dybdeborende journalistisk, interview program mer, debatprogrammer, børneprogram mer, hvervefilm for m ilitæret osv., og disse kendte formater fylder de så med meningsløst indhold og autoriteter med en skrue løs. Man kan sige, at MP forsøger at fremkalde en sund skepsis over for tvmediet, som en slags pusterum fra al seriøsiteten i en verden m ed et hastigt voksende medieudbud, og sådan blev det også opfattet af deres fans (Perry, p. 135). Et opgør i bergsonsk forstand m ed den stivnede form i statsautoriseret formynder-tv og kommercielle afarter (se Bergson 1993). Tættest på egentlig satire kommer MP med Life o f Brian, hvor der rent faktisk gøres grin med virkelige fænomener som Messias-dyrkelse (bredt forstået) - idet det skildres, hvorledes Messias-dyrkerne, hvilken religiøs form de end måtte tage, altid er mere fokuserede på deres egne forestillinger end på, hvad denne Messias egentlig måtte sige til dem, og nationale befrielsesbevægelser og venstrefløjens groteske fraktionskampe, f.eks. med de latterlige konflikter i PFJ (People s Front of Judea) der hader skruebrækkerne fra JPF (Judean People s Front). Endda optræder der i Life o f Brian en egentlig talerørs-situation, hvor Brian/M onty Python endelig forsøger at sige sandheden til sine vanvittige tilbedere, med tydelig adresse til 70 ernes opblomstring i nyreligiøse bevægelser og nærm est messianske forestillinger på venstrefløjen, og enhver appel til autoriteter i det hele taget. Fler er nok det nærmeste vi kommer en egentlig ideologi for Monty Python, da Brian vredt fortæller sine tilbedere at de ikke behøver at følge nogen og at de alle er individer (hvortil én svarer ikke mig ) - selvfølgelig med tilbedernes enorme billigelse: Ja, Ja, Ja! Fortæl os 1» mere! MP-gruppen fortæller selv, at det faktisk nogenlunde svarer til deres syn på f.eks. organiseret religion, selv om de pointerer at de har stor respekt for Jesus projekt og det bud om næstekærlighed, der ligger i kristendommen. Det ærgrede dem derfor også, at filmen ofte blev misforstået som et angreb på kristendommen, for sådan var det netop ikke tænkt (Morgan, p. 247f). Men det viser jo bare, hvor svær balancegangen i hum or er, og at man ikke kan stille alle tilfredse, når m an forsøger 115

17 Hvis hum or er M onty Python.. en så svær balancegang, som MP forsøger i almindelighed og Life of Brian i særdeleshed. Imidlertid kunne m an også afsluttende se Brians bøn om selvstændighed som en (skjult) bøn til Monty Pythons mange fans, der m ed kultisk hengivenhed gentager og gentager sketches og situationer. Hum oren i MP er nemlig - takket være dens konceptuelle karakter - specielt egnet til kultisk dyrkelse, idet den gør sig bedst i gentagelserne, n år man fatter ideen bag den enkelte sketch, og er med på joken. Det har givet M onty Python et skær af noget studentikost og nørdet, som de ikke helt fortjener. M en tilhængerne er nok ligeglade med Brians formaninger, de bliver ved m ed at sige Lemon Curry? Og nu til noget helt andet... / C v THE END OF THE FILM i. The Meaning of Life 116

18 a f Lars Hvidberg Noter 1. Jeg følger afsnitinddelingen fra Chapman (1989), der nummerer efter udsendelseskronologi, selv om kronologien for optagelse var marginalt anderledes. 2. Jeg forkorter Monty Python som MP med henblik på både serien, fænomenet og holdet bag. 3. Music hall er ikke ulig den danske revytradition, bare mere fjollet. 4. Hugh Greene blev dog allerede i april 1969 afløst a f den konservative Lord Hili, hvilket medførte en betydelig indskrænkning af friheden i BBC. Mange af de følgende kontroverser m ed BBC s censorer fandt MP selv latterlige og misforståede (Morgan, 1999). 5. Pengene til Life o f Brian blev leveret af ex- Beatlen George Harrison, der var en stor fan af MP, og hvis Handmade Films også producerede Gilliams Tim e Bandits (1981) m.fl. Litteratur Bergson, Henri (1993). Latteren. København, Rævens sorte bibliotek. Chapman, Graham et. al. (1989). M onty P ythons Flying Circus: Just The Words (vol ). London, M ethuen. Chapman, Graham et. al. (2003). The Pythons: Autobiography. London, Orion. Grodal, Torben (1997). M oving Pictures: A New Theory o f Film, Genres, Feelings, and Cognition. Oxford, Clarendon Press. Hitchens, Christopher (2005). Beating A Dead Parrot. Why Iraq And Vietnam Have Nothing Whatsoever In Com m on. In: Slate, 31. jan 2005: 895& Johnson, Kim Howard (1990). The First 200 Years o f M onty Python. London, Plexus. Morgan, David (1999). M onty Python Speaks!. New York, Avon. Neale, Steve og Frank Krutnik (1990). Popular Film and Television Comedy. New York, Routledge. Palmer, Jerry (1987). The Logic o f the Absurd. London, BFI. Perry, George (1999). The Life o f Python. London, Pavilion. Pythons, The Thielst, Peter (1995). Latterens lyst. København, Det lille forlag. Wilmut, Roger (1987). From Fringe To Flying Circus. London, Methuen. 117

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer 1 + 1 Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer Indledning 1+1 er en rammefortælling, hvor spillerne sammen skaber historier om kærlighed og kriser i forhold. Hver scene spilles i en udvalgt spilstil,

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Forkyndelsesmateriale om Helte

Forkyndelsesmateriale om Helte Forkyndelsesmateriale om Helte Overordnet forløb: Oplæg til Tema Sang M&L nr. 23 Voxpop Menneskesøn fra Tarzan Heltestationen Refleksion Bøn Sang M&L nr. 86 Oplæg til tema (1 min) Fortælleren kommer ind

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Jeg er aldrig flov over min mor

Jeg er aldrig flov over min mor Jeg er aldrig flov over min mor Mennesker, der lever af at være humoristiske er ikke nødvendigvis særligt sjove derhjemme, men det er Lisbet Dahl, forsikrer hendes yngste søn Gustav. Især når hun slår

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

ANALYSE AF DEN KULTURHISTORISKE UDVIKLING I BØRNE-TV FRA 1970 ERNE OG FREM TIL EFTER MONOPOLETS FALD

ANALYSE AF DEN KULTURHISTORISKE UDVIKLING I BØRNE-TV FRA 1970 ERNE OG FREM TIL EFTER MONOPOLETS FALD ANALYSE AF DEN KULTURHISTORISKE UDVIKLING I BØRNE-TV FRA 1970 ERNE OG FREM TIL EFTER MONOPOLETS FALD Fahrudin Dino Avdibegović Siden fjernsynets ankomst i de danske dagligstuer i 1951 er der sket en væsentlig

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. 07-08-2016 side 1 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Lukas 7,36-50 Jeg tror at vi mennesker ofte bliver angrebet af comparatitis. Jeg kunne ikke finde et godt dansk ord til denne lidelse,

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper Slangetræf på Samsø Skrevet af Lonni Andersen www.la-music.dk Det er morgen, og solens stråler falder ind af vinduerne i restauranten på Brundby hotel, hvor jeg sidder og forsøger ruste mig til mit kommende

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Rapport for deltagelse i Input i Sydney

Rapport for deltagelse i Input i Sydney Rapport for deltagelse i Input i Sydney København, 31.5.2012 Christian Friis Degn Journalist, DR Nyheder (primært Bag Borgen og 21 Søndag ) Dato for deltagelse: 5. maj til 13. maj, inkl. rejse. Hvad er

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

En sindssygt kedelig komedie

En sindssygt kedelig komedie BILAG 9 En sindssygt kedelig komedie Umiddelbart kan en komedie med Paprika Steen i hovedrollen lyde som en god og grinagtig sommerfilm. Desværre lykkes det ikke den spillefilmsdebuterende Morten BH at

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole

AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole Af Hanne Pedersen, animator Vi havde en ide om at animationsmediet ville være et godt medie for autistisk udfordrede børn at udtrykke sig

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2. The early years 3. Sang oversat til dansk 4. Sanganalyse 5. Evaluering. 1. Begrundelse for valg af emne

Indholdsfortegnelse. 2. The early years 3. Sang oversat til dansk 4. Sanganalyse 5. Evaluering. 1. Begrundelse for valg af emne tozzy Osbournet Indholdsfortegnelse 1. Begrundelse for valg af emne 2. The early years 3. Sang oversat til dansk 4. Sanganalyse 5. Evaluering 6. litteraturliste 1. Begrundelse for valg af emne Jeg har

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

2.2 Du har potentiale

2.2 Du har potentiale 22 DU HAR POTENTIALE - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 22 Du har potentiale Introduktion til denne lovsangsaften Denne aften handler om reflektion, over vores betydning for Gud Når Gud elsker

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Hosekræmmeren. Genre: Genren er epik, som man kan kende på, at der er en tekst med en handling, der foregår i ukendt tid og sted. Der er en fortæller.

Hosekræmmeren. Genre: Genren er epik, som man kan kende på, at der er en tekst med en handling, der foregår i ukendt tid og sted. Der er en fortæller. Hosekræmmeren Forfatter: Forfatteren er Steen Steensen Blicher og har dermed skrevet fortællingen. 1 Steen Steensen Blicher blev født den 11. oktober 1782 og døde den 16. marts 1848. Han var dansk præst

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL. af dagligdags kommunikations færdigheder hos skolebørn. Resumé ark

PRAGMATISK PROFIL. af dagligdags kommunikations færdigheder hos skolebørn. Resumé ark Resumé ark Barnets navn:.. A. KOMMUNIKATIVE FUNKTIONER Rækken af funktioner, som udtrykkes Måden hvorpå intentioner udtrykkes f.eks.: præ-tilsigtet, fagter, brug af stemmen, ord, fraser, sætninger B. RESPONS

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Skriftlig opgave. Reklamefilm

Skriftlig opgave. Reklamefilm Skriftlig opgave Reklamefilm Materiale Tekst 1. Thomas Nielsen: Her er årets værste tv-reklamer, Søndags-Avisen 16.-18. december 2011. Tekst 2. Thomas Nielsen: Søren Fauli: Had er ikke dårligt, Søndags-Avisen

Læs mere

1. søndag efter påske, den 3. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Johs 21,15-19 Salmer: 408, 434, 300, 674 v.1-2, 249, 228, 230, 292 v.

1. søndag efter påske, den 3. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Johs 21,15-19 Salmer: 408, 434, 300, 674 v.1-2, 249, 228, 230, 292 v. 1 1. søndag efter påske, den 3. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 21,15-19 Salmer: 408, 434, 300, 674 v.1-2, 249, 228, 230, 292 v.5, 247 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

3. Vinkling af nyheder

3. Vinkling af nyheder 3. Vinkling af nyheder Forleden aften så jeg i nyhederne, hvordan IS hærger rundt omkring i verden. Jeg så hvordan antallet af ekstremistiske islamister stiger i fx London og hvordan de prædiker om sharia,

Læs mere

Svendborg Senior Idræts til dagen producerede revy

Svendborg Senior Idræts til dagen producerede revy Svendborg Senior Idræts til dagen producerede revy 1. Arbejdet med revyen: det har været helt forrygende 2. Resultatet af revyen: det blev helt forrygende Helt tilbage i september 2011 blev de første brainstorm

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Skab kraft i fortællingen

Skab kraft i fortællingen Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil: - Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder. - Gøre dine ord og billeder til en del af dine medarbejderes forståelse. - Skabe

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

AVU Fag: Niveau Hold: Dansk D Da3D3456. Peter Sommer. Kursistnummer:

AVU Fag: Niveau Hold: Dansk D Da3D3456. Peter Sommer. Kursistnummer: Opgave 1 Kronik Romaneater PS@gmail.com Mine øjenlåg føles tonstunge, men den morderiske forbrydelse i romanen er langt fra opklaret. Spændingen er næsten uudholdelig, sveden ligger lige på spring lige

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og turde tro det altid! Amen.

Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og turde tro det altid! Amen. 1 Konfirmationer 2012. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: Sl. 8 og Joh. 10.11-16.... Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og

Læs mere

Tale den 24. januar 2016

Tale den 24. januar 2016 I dag er en særlig søndag, for vi har nemlig dåbsgudstjeneste her til aften. Og det glæder jeg mig helt vildt til! Det plejer at være en kæmpe fest, når der er nogen, der vil døbes. Og i aftener er det

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT Nangijala Tekst og Design: Uffe Thorsen Illustration: Sandra Døssing Tak til Frederik J. Jensen for Montsegur 1244, og Astrid Lindgren for Brødrene Løvehjerte LÆS DETTE HÆFTE HØJT Indledning Brødrene

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

1. søndag efter helligtrekonger, den 8. januar 2017 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,41-52 Salmer: 318, 434, 411, 140, 454, 122, 424, 101.

1. søndag efter helligtrekonger, den 8. januar 2017 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,41-52 Salmer: 318, 434, 411, 140, 454, 122, 424, 101. 1 Jesper Stange 1. søndag efter helligtrekonger, den 8. januar 2017 Vor Frue kirke kl. 10 Tekst: Luk 2,41-52 Salmer: 318, 434, 411, 140, 454, 122, 424, 101. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

Den besidderiske kærlighed 3. At spille den besidderiske kærlighed 6. Dine opgaver i løbet af scenariet 7

Den besidderiske kærlighed 3. At spille den besidderiske kærlighed 6. Dine opgaver i løbet af scenariet 7 1 Den besidderiske kærlighed 3 Fortællingerne 4 Kontroltabet 4 At spille den besidderiske kærlighed 6 Monologerne 7 Dine opgaver i løbet af scenariet 7 Værktøjer 10 2 Den besidderiske kærlighed Scenariet

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015. Skrøbelige lerkrukker. Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11

Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015. Skrøbelige lerkrukker. Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11 Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015 Skrøbelige lerkrukker Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11 Læsninger: Rom. 12,9-17, 2. Kor. 4,6-7 og Luk. 18,9-14 Kære konfrmander. Det er i dag jeres

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

STUDIEMATERIALE. Af Eugène Ionesco FOTOGRAF: ROBIN SKJOLDBORG

STUDIEMATERIALE. Af Eugène Ionesco FOTOGRAF: ROBIN SKJOLDBORG STUDIEMATERIALE DeN skaldede sangerinde Af Eugène Ionesco FOTOGRAF: ROBIN SKJOLDBORG 1 TeATReT VeD sorte HesT SPILLEPERIODE: 27. jan. - 11. mar. 2017 MAN. FRE. KL. 20, LØR. KL. 17. BILLETBESTILLING TELEFON

Læs mere

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Dato for interview: 26. juli 2016 Lokation: København Varighed: 13 min Transskriberingen bygger på Steinar Kvales teori om grov transskribering, hvor tænkepauser,

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

Frihed. af Henriette Larsen

Frihed. af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD

Læs mere