TYRKISKE ÆLDRES BESTRÆBELSER PÅ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TYRKISKE ÆLDRES BESTRÆBELSER PÅ"

Transkript

1 TYRKISKE ÆLDRES BESTRÆBELSER PÅ AT FØLE SIG HJEMME Ar tiklen er baseret på forfatternes feltarbejde i Berlin, London og København i 2009 for at perspektivere forholdene for ældre muslimer i Danmark, repræsenteret ved ældre tyrkere i København. Af Christine E. Swane og Üzeyir Tireli Vores folk kom her, da de var unge, og de brugte deres ungdom på at arbejde for danskere. De betalte skat, og nu er der nogle, der siger: Rejs hjem. De var alle sammen sunde og raske, da de kom. Nu er de syge og gamle. De udførte hårdt og beskidt arbejde. Der var ikke meget sol i Danmark. I juli måned da var det 40 grader i Tyrkiet, men jeg tændte for varmen i Danmark, for at bade min datter. Det var for 20 år siden. Der var altså mørkt og koldt. Man blev syg af det. Dengang var der ikke tyrkisk tv, der var ikke telefon, der var ikke mange fra Tyrkiet rundt omkring i nabolaget. Mændene gik på arbejde, så vi kvinder sad inden for hjemmets fire vægge i mange, mange år. Vi talte ikke dansk. Det var koldt og mørkt. Det var meget, meget svært i begyndelsen. Det var lige som et fæng - sels ophold. Nu tv, telefon og kørekort, omgangskreds osv. Men tiden er også løbet fra os. Nu er vi syge og gamle. (Tyrkisk kvinde i København, 50 år) l Jeg har boet her i 40 år. Hvad skal jeg lave, hvis jeg vender tilbage til Tyrkiet? Jeg kan ikke arbejde. Jeg kan ikke dyrke jorden. Jeg har givet mit bidrag til dette land, og børnene og børnebørnene er her, så jeg tager ikke tilbage. (Tyrkisk mand i København, 68 år) Denne artikel belyser kompleksiteten i de hverdagslivsbetingelser, som ældre med andre kulturelle baggrunde og meningshorisonter lever med i Danmark. Undersøgelsen i artik - len drejer sig om tyrkiske ældre. De tjener som eksempel på en sådan kompleksitet, og deres ældreliv drejer sig ikke om enten at flytte til bage til hjemlandet eller at blive i Danmark. Pendling frem og tilbage strukturerer for mange tyr kiske ældre året og hverdagens indhold, i deres bestræbelser på at føle sig hjemme og på at leve et helt liv, ved at fastholde betydningsfulde elementer i livsløbet. 29

2 Gadeliv i Berlin. Foto: Christine E. Swane INDLEDNING Det kan være svært at gisne om deres alder. De fremtræder som anderledes i en dansk kontekst, taler et andet sprog, går anderledes klædt og har andre religiøse og kulturelle traditioner. Ældre med etnisk minoritetsbaggrund er ikke længere et frem tidsperspektiv. Der er i dag godt ) personer over 60 år i Danmark, som er indvandret fra ikke-vestlige lan - de, og antallet forventes at blive det dob - belte, dvs. godt personer om blot ti år, i ). Ældre indvandrere og flygtninge blev i begyndelsen af 1990 erne italesat som grup pe i det offentlige rum. På et tids - punkt, hvor antallet kunne tælles i få tusinder 3), var det politiske spørgsmål, der blev stillet: Tager de hjem? i formodning om, at det gjorde de vel (Lindblad og Mølgaard 1993, 1995). Svaret fra forskningen var, at det gør de ikke, af flere grunde, ikke mindst familiemæssige, idet det er i Danmark, de fleste af deres børn og børne - børn lever (Lewinter 1996, Lindblad og Mølgaard 1995). I en årrække var de mi no - ritetsetniske ældres egne ønsker til dæk - ning af deres fremtidige plejebehov, at de kunne blive passet i og af familien (Abay og Moulvad 2002, Lindblad og Mølgaard 1993). Dette viste sig at være et kom plekst problemfelt, idet de yngre gene rationers arbejds- og familiesituation forandredes (Styrelsen for social service u.å.). Det politiske fokus har i kommuner og stat udviklet sig til at handle om disse ældre etniske borgeres sundheds- og plejemæssige behov, og hvordan de kan imødekommes (Ibid.). De modtager i mindre grad end etniske danskere offentlig omsorg og pleje, og blandt forklaringerne er et ringere kendskab til mulighederne for offentlig hjælp (Hansen og Siganos 2009). De spørgsmål, kommunerne søger besvaret, er bl.a., hvordan skriftlig information skal udformes, så man når ud til ældre, som har behov for hjælp og pleje? Skal der særlige plejehjem eller etniske plejeafdelinger til? (Andersen 2009). På den måde har området været struktureret ud fra spørgsmål om matchning og 30

3 behovsopfyldelse relateret til pleje. Dét, der skal matches, står imidlertid ikke helt klart. Der er ikke tale om entydige størrelser og velafgrænsede kultu relle og sproglige behov på den ene side (fx behovet for en bestemt slags mad), og hjemmeplejen eller plejehjemmets villig - hed og muligheder for at imødekomme disse specifikke behov på den anden (f.eks. med to-sprogede sosu-ansatte). Hovedspørgsmålet har således længe været, om kommunerne vil og kan mat - che ældre flygtninge og indvandreres sær lige kulturelle og religiøse behov. Disse spørgsmål har på den ene side flyttet fokus væk fra de ældres hverdagsrelationer, livserfaringer og livsbetingelser, og på den anden side efterladt det indtryk, at social- og sundhedssektoren hvis bare den gør det rigtige kan imøde - komme de ældres kulturelle og religiøse ønsker og behov, og så bliver der plads til alle. Tyrkiske ældres perspektiv på migrantlivet Tyrkiske ældre over 60 år 4), som repræ - sen terer den største indvandrergruppe i Danmark, udgør personer lidt flere mænd end kvinder. Heraf har 14 % dansk, de øvrige tyrkisk statsborgerskab 5). Kun få er over 80 år, mens deres biologiske og funktionelle alder er lavere end jævnaldrende danskfødtes pga. op - vækstvilkår, nedslidende arbejde og hyppigt forekommende sygdomme i en relativt ung alder slidgigt, bronkitis og astma, hjertesygdomme og diabetes (Lewinter et al. 1993, 2003). Med de komplekse helbredsproblemer følger behov for be - handling og hjælp fra social- og sundhedssystemet (Mirdal 2006, Schmidt et al. 2006), som ikke altid finder sted pga. kulturelle og sproglige forskelle. De føler sig ofte ensomme og isoleret i det danske samfund, især kvinderne, til trods for deres tætte familierelationer (Egeblad 2000, Lewinter et al. 1996, Lindblad og Mølgaard 1995, Tireli et al. 2007). Ar tiklen er baseret på forfatternes feltarbejde i Berlin, London og København i 2009 for at perspektivere forholdene for ældre muslimer i Danmark, repræsenteret ved ældre tyrkere i København. En række repræ - sentanter for etniske og religiøse organisationer og ældre er interviewet 6). Formålet har været at få kendskab til organisatoriske tilbud til ældre tyrkere og deres erfaringer med at blive gamle i forskellige nationale og kulturelle kontekster, samt at synliggøre tyrkiske ældres hverdagsliv i Danmark gennem en spejling i tyske og bri - tiske forhold. Artiklen anlægger et hjemliggørelses-perspektiv som ramme for en forståelse af tyr kiske ældres oplevelser og erfaringer. De te maer, ar - tiklen beskæftiger sig med, frem træ der som centrale i de interviewede enkeltpersoners og organisationers udsagn: Bestræbel serne på at skabe et helt liv gennem en bevæ gelse frem og tilbage mellem Tyrkiet og bo pæls landet, hverdagens sociale arenaer, helbredet og mangel på ressourcer. Materialet rummer også temaer som omsorg og pleje, der ikke behandles i denne artikel. Faktaboks Med brug af etnografisk inspireret metode har vi været på feltarbejde i Berlin, London og København, 4 dage i hver by, og gennemført planlagte og spontane interviews. Enkelte organisationer i undersøgelsen er paraplyorganisationer, som bl.a. samler tyrkiske organisationer, mens de fleste organisationer har haft specifikt tyrkisk, kurdisk, og i London tyrkisk-cypriotisk fodfæste, inkl. moskéer og deres tilhørende kontorer og aktiviteter. Vi har besøgt tyrkiske hjemmeplejefirmaer i Berlin og London og det tyrkiske plejehjem Türk Bakim Evi i Berlin. En række af de interviewede organisationsfolk har selv været i aldersgruppen 60+. I alt er interviewet 29 personer, heraf 13 ældre 4 kvinder og 9 mænd. Artiklen inddrager endvidere forskningsresultater fra samtaleværksteder med tyrkiske ældre i projektet Livet som ældre etnisk minoritet i Danmark (Tireli et al. 2007). 31

4 HJEM OG HJEMLIGHED SOM TEORETISK RAMME Hjem har forskellige betydninger. Hjem er bl.a. en længsel efter et sted, et tilhørsforhold, en identitet. At være hjemme, og at føle sig hjemme, er derfor følelser uden objektive kriterier. At føle sig hjemme har noget med en base, et privatliv, atmosfære og relationer at gøre. Hjem og hjemlighed er derfor i høj grad knyttet til tilhørsfor - hold og identitetsdannelse, dvs. til spørgs - mål som hvor hører jeg til? og hvem er jeg?. Svarene er ikke enkle. Spørgsmålene hvem er jeg? og hvem er vi? er blevet accentueret inden for de seneste årtier. Især østblokkens opløsning, globaliseringen, mediernes udbredelse og en videnskabelig usikkerhed har aktualiseret et socio - lo gisk blik på identitetsspørgsmål (Hall og du Gay 1996). Disse fænomener udfordrer antagelsen om, at identitet er noget givet og essentielt. Mangfoldigheden af fortolk - ninger og forklaringer har destabiliseret en række sandhedsopfattelser, som ikke længere er indiskutable og selvfølgelige. Det har skabt utryghed, usikkerhed og en konstant søgen efter sig selv, egne forståelser, opfattelser og identiteter (Ibid.). Identitet som en social konstruktion, og sandheder som ikke absolutte, falder i tråd med Martin Heideggers filosofi om menneskets eksistens, som han beskriver som et kastet-ud-i-verden -forhold, hvor intet er givet og stabilt. Subjektet må finde sig selv, sine relationer, sit tilhørsforhold og identitet i en situation af udkastethed (Heidegger 2004). Mennesket er på en måde hjemløs i sin natur. At mennesket er kastet-ud-i-verden, afholder det ikke fra at ønske at høre hjem me i en bestemt social og fysisk lo ka - litet, at være fast forankret i bestemte re - lationer, og at have en kontinuitet i tænk - ning og følelser. Det understreger Peter Ber ger og Thomas Luckmann i deres argu - men tation for, at mennesket som et socialt væsen grundlæggende har behov for at indrette sig, for at tilhøre en lokalitet og for at interagere med andre mennesker (Berger og Luckmann 1983). Vanedannelse og rutiner er vigtige elementer i indretningen af det sociale liv (Schutz 2005/1972). Mennesker lever således i en dobbelt - hed: På den ene side eksisterer vi i denne udkastethed og hjemløshed og må derfor opsøge og opfinde vore relationer, opfattelser, trossystemer endog os selv i en flydende proces af forandring og mid - lertidighed. På den anden side er kontinuitet og forudsigelighed det sociale livs grundelementer. Det er et menneskeligt behov at høre til et sted, at fastslå sin identitet og at reproducere bestemte mønstre og strukturer i det sociale liv, hvilket dog med Heidegger forbliver en utopi. Bestræbelserne på at opnå en følelse af at høre til og trodse udkastetheden er det, vi i artiklen betegner en hjemliggørelsesproces. Det er en proces, hvor den enkelte forsøger at finde sig selv, danne sine meninger og fastlægge sine værdier. En proces, hvor man bestræber sig på at føle sig hjemme, og at være sig selv. Hjemliggørelse og hverdagsliv Ifølge Ida Wentzel Winther behøver et hjem ikke at være et bestemt sted (Winther 2006). Hjem er mere det, der er inden i de fysiske rammer. I den sammenhæng er hjem privatsfæren, hvor man er i sin egen familie, er sig selv mod de andre. Hjem er et sted med sikkerhed, kontrol og tryghed, men også frihed. I hjemmet er man beskyttet mod konflikter og farer fra den ydre verden. Hjem er på den måde ikke givet, men noget der skabes. Skabelsesprocessen er i høj grad knyttet til identitet. Det indebærer bl.a. at benytte sig af strategier og taktikker for at komme til at føle sig hjemme, både derhjemme og andre steder. Hjemliggørelse er således at bruge en række bevidste og ubevidste strategier for at opnå en følelse af tryghed, kontrol og sikkerhed i en lang række sammenhænge i tilværelsen. Denne socialkonstruktivistiske tilgang til begrebet hjemliggørelse peger på, at hjem ikke er en given størrelse, lige som identitet ikke er det. Ens hjem er ikke noget, der hele tiden venter på at blive beboet. Hjem er det, den enkelte gør det 32

5 til. Det er en vedvarende proces. Grünenberg påpeger, at hjemliggørelsesprocessen kan have følgende fire elementer: (Gen)skabelsen af hverdagsrutiner og dermed genskabelse af en form for orden, transformationen af rum til sted, bl.a. gennem kropslig indskrivning i og navngivning af konkrete geografiske rum, (gen)skabelsen af meningsfulde sociale relationer og positioner, samt en følelse af at blive anerkendt som en (værdifuld) del af samfundet og fællesskabet (Grünenberg 2006: 25). Disse fire dimensioner er måder, hvorpå den enkelte bestræber sig på at skabe en følelse af at høre til og at være hjemme. Det er oplagt, at hjemliggørelsesprocessen for tyrkiske migranter påvirkes af en lang række forhold på fødeegnen og i bopælsbyen i Europa. De kulturelle og samfundsmæssige hverdagslivsbetingelser, heri - blandt særligt de der knytter sig til livet som ældre (se figur 1) såvel i hjemlandet som i det tilflyttede land i Europa, har indflydelse på denne proces. Figur 1. Hverdagslivets gerontologi (Swane 2007). Hverdagslivet kan symboliseres ved en cirkel (hele hverdagslivet), opdelt i livsløbet (kernen), der er omgivet af kulturelle og samfundsmæssige livsbetingelser. Nogle dimensioner er grundlæggende for alle mennesker, nogle er særligt væsentlige for de ældste generationer og visse betingelser er særligt væsentlige for ældre med minoritetsetnisk baggrund. For eksempel pensionsregler, organisering af boligområder og holdninger til mennesker med ikkevestlig baggrund i Danmark. Livsbetingelserne er også den måde, hvorpå værdier, normer og holdninger i samfundet forvaltes i den enkelte families kultur. Økonomiske livsbetingelser i alderdommen Ældre tyrkere i Danmark er økonomisk ringere stillet end majoritetsdanske ældre (se også Schytz og Rosenlund 2010, Deding og Gerstoft 2009). Både mænd og kvinder har haft en ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet (se også Lewinter et al. 1996), mændene med en kombination af perioder med arbejdsløshed, manglende kendskab til arbejdsmarkedsydelser, dårlig organisering og manglende sprogkompetencer, der tilsammen har medført en lav pensionsop - sparing. Kvinderne er familiesammenført i erne og har haft meget begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed ingen eller meget lav pensionsopsparing. Folkepensionens størrelse i Danmark er ikke betinget af beskæftigelse, som i Tyskland, men af bopæl i landet. Det gælder såvel førtids- som folkepension, idet pensionen nedsættes proportionelt, hvis bo - pælskravet ikke opfyldes eller kun delvis opfyldes. Bopælstiden regnes allerede fra 15 år, og da de færreste tyrkiske ældre har boet i Danmark i 40 år siden deres 15. år, modtager de brøkpension. Der kan udbetales personligt tillæg til brøkpensionen. Når man ser på herkomst blandt gruppen af fattige pensionister, er indvandrere fra ikke-vestlige lande overrepræsenteret med 27,4 procent, hvor andelen for majoritets - etniske danskere blot er 1,1 procent (Juul 2010). 33

6 PENDLING SOM STRATEGI TIL HJEMLIGGØRELSE Tyrkiet er for emigrerede tyrkere ikke blot det land, de kommer fra og som de be - søger af og til. Det er heller ikke et ferie - sted. Deres tilbagevenden til Tyrkiet er en systematisk rejse mellem to bestemte de - stinationer; fødeegnen i Tyrkiet og den europæiske by, de nu bor i. Begge lokali - teter har en afgørende betydning for disse ældres liv og identitet. Det er denne kontinuerlige bevægelse mellem et før og et nu i deres livsløb, vi kalder pendling. Vi kalder det også pendling, at de ældre mentalt bevæger sig mellem forskellige positioner og fællesskaber i hver af de to geo - grafiske lokaliteter. Mange af de interviewede ældre til brin - ger gennemsnitlig tre måneder om sommeren i Tyrkiet. Enkelte er der op til 4-5 måneder, andre cirka en måned. Nogle har råd til at rejse hvert år, andre kun hvert andet. Flere ville gerne være længere tid i Tyrkiet, men føler sig begrænset af helbred og regler for pension og overførelses - indkomst. Typisk har de en syg ægtefælle eller er selv for syge til at klare de nødvendige gøremål i Tyrkiet. For at opret - holde en hverdag, mens de er i Tyrkiet, skal de have kræfter til at klare indkøb, rengøring og f.eks. anskaffelse og transport af brænde og vand. De skal også kunne håndtere møder med de tyrkiske myndigheder som kommune, hospital, bank etc. (Du vil ikke tilbage til Tyrkiet?) Nej. Jeg har fem børn, og de bor alle sammen i Danmark. Jeg er lige kommet hjem fra Tyrkiet. Har boet der i tre måneder. (Hvorfor tre måneder?) Jamen, fordi min kone er syg og skal til behandling og kontrol i Danmark. Ellers ville jeg nok have boet der i fem-seks måneder. Ligeså snart vinteren sætter sig, så ville vi komme tilbage til Danmark. Desuden er der nogle begrænsninger i lovgivningen for, hvor lang tid man kan bosætte sig uden for landet. (Tyrkisk mand i København, 69 år) Sommermånederne er tidspunktet, hvor man kan møde andre familiemedlemmer og venner, som bor i udlandet eller i andre dele af Tyrkiet. De ældre og deres barndomshjem bliver på denne måde et samlingssted, en måde at fastholde relationer på tværs af landegrænser og generationer (jf. også Tireli et al. 2007). Skolebørn har som regel sommerferie i juli, så mens de ældre bor i Tyrkiet, kan børn og børnebørn besøge dem der. På den måde introduceres de nye generationer til familiens rødder og livsvilkår og får kendskab til, at også i Tyrkiet er der et betydningsladet sted, et hjem, som de kan besøge eller vende til - bage til. For ægtepar, hvor den ene ægtefælle modtager pension eller overførsels - indkomst, mens den anden arbejder eller er arbejdsløs (ofte kvinden), kan den førstnævnte opholde sig længere tid i Tyrkiet. Det forudsætter, at de begge er i stand til at rejse på egen hånd eller kan rejse i føl - geskab med anden familie. Hjemegnens betydning De ældre, som rejser til Tyrkiet, tager næsten i alle tilfælde tilbage til deres hjem egn, oftest en lille landsby, der ligger et par hundrede kilometer fra en mellemstor by. Her har de et hus efter deres for - ældre eller eget hus med have (jf. også Lindblad og Mølgaard 2005). Huset er undervejs moderniseret med vand- og elinstallationer, sådan at det er funktionelt i de måneder, de bor der. En del af deres tid og res sourcer bruges derfor på at holde det tyr kiske hjem intakt. Hverdagen og samvær på hjemegnen giver de ældre muligheder for at fortælle om sig selv og livet der, før og efter de rejste til Europa. Historier om landsbyen, huset, den enkelte mark, det enkelte træ, anekdoter og drømme formidles til de næste generationer. De ældres egne roller og positioner i deres fortællinger bidrager til at skabe sammenhæng i deres liv, med dem selv som handlende subjekter. På den måde har de en mulighed for at fremstille sig som kompetente og velinformerede mennesker over for børn og børnebørn. De udfordrer herved billedet af de yngre som 34

7 den generation, der behersker sproget og håndterer hverdagens betingelser i bo - pæls landet og til tider fungerer som tolke og formidlere for forældre og bedsteforældre, som ofte er analfabeter, i et hypermoderne samfund. I de ældres egne for - tællinger kan de fremstå som kompetente, udholdende og aktive i det sociale liv. Det er en problemstilling, som beskrives bl.a. i EM-DER (Tyrkisk ældreforening i Berlin): Det er afgørende for dem at blive ved med at have dette sted [foreningen]. Hvis de ikke havde dette sted at mødes, ville de være et dårligt eksempel for børn og børnebørn, så kunne de kun mødes ved supermarkeder og på gadehjørner. De unge skal ikke miste lysten til at tage en uddannelse og et arbejde, fordi de ser de ældre, der har arbejdet i 40 år, men som ikke har opnået noget som helst. (Formand for EM-DER, 68 år) De ældres tilknytning til hvert af de to steder skaber en løbende mental kontra - stering og sammenligning af hverdags livs - betingelserne i de to lande (jf. Anthias 2006). De ældre fortæller om deres liv i Danmark og det meningsløse henholdsvis meningsfulde, de oplever. Det meningsløse beskrives f.eks. som den måde sundheds - systemet fungerer på i Tyrkiet til forskel fra sundhedssystemet i Europa, der ses som meningsfuldt: åbent for alle, med kontinuitet i behandlingsforløbet, overblik, tryghed mv. Hvad angår respekten for de fremmede, er det tyrkiske hjem mest ideelt, og når det drejer sig om bureau kra - ti, det europæiske. I de ældres udtalelser er der ikke noget, der tyder på en generel modstilling af det tyrkiske med det euro - pæ iske. Der er tale om konkrete, tematiske sammenligninger. At dyrke jorden De emigrerede ældre har som beskrevet ofte ejerskab til eller et medansvar for et hus med jord til i Tyrkiet. De fleste har været tilknyttet jordbrug enten direkte eller indirekte via deres forældre. Deres europæiske liv i lejligheder og tilknyttet industrien er langt fra deres erfaringer tidligt i livsløbet. Det er derfor centralt i deres hverdagsliv nu, at jorden i Tyrkiet dyrkes, og herigennem genoplever de minder fra barn- og ungdom. At passe urtehaven, at dyrke tomater og agurker, er ikke blot en hobby, det er også anledning til at reflektere over eget liv en reminiscensproces (Havelund og Jensen 2006). (Du sagde, at du godt ville bo i Tyrkiet op til fem måneder? Hvad er forskellen mel lem her og der?) Forskellen er, at vi bor i et hus med have til, så jeg ville have dyrket friske grønt - sager. Det ville være lidt ander ledes, og det ville være en beskæftigelse. (Er det vigtigt, at man har en have?) Ja, fordi vi jo er vokset op i haver og marker. (Tyrkisk kvinde i København, 60 år) Et højdepunkt for de ældre er at kunne medbringe et par tomater eller andet hjemmedyrket til familie og venner i deres bopælsby i Europa. Det udgør en enestå - ende mulighed for at bygge bro mellem de to steder og giver lejlighed til at tale om det tyrkiske sted, tilknytning og identitet, som del af hjemliggørelsesprocessen. Helbred og sygdomsforståelse De ældre konsulterer næsten uden undtagelse en tyrkisk læge under opholdet i Tyrkiet. Lægen besøges dels for at følge op på et behandlingsforløb, som er sat i gang af egen læge i Europa, og dels for at blive tryg ved og sikker på en diagnose. Tyr kis - ke ældre har brug for en klar opdeling mel lem det at være syg og rask. En dia - gnose, der er stillet af deres europæiske læge, kan opleves som lidt vag og uklar. Desuden hersker der den opfattelse blandt disse ældre, at europæiske læger ikke ordinerer nok medicin og ikke bruger måle- og testinstrumenter, men er mere tilbøjelige til at omdefinere de ældres li - delse til et spørgsmål om livsstil, motion og gode kostvaner (Lindblad og Mølgaard 1995, Mirdal 2006). 35

8 De ældre konsulterer derfor en tyrkisk læge for at få stillet en diagnose, der tydeligt viser, hvad de fejler. Det er også et centralt element ved lægebesøget, at de gerne vil diskutere deres oplevelser af deres krop på et sprog, de behersker. Hvis diagnosen fra den danske og den tyrkiske læge stemmer overens, har de mulighed for at drage en parallel mellem det danske og det tyrkiske sundhedssystem. Hvis de omvendt får forskelligartet information, skabes forskellige kulturelle betydninger knyttet til de to steder. Pendling betinget af forhold både her og der Pendlingen medfører specifikke mer ud - gifter i de tyrkiske ældres liv, og alligevel bliver de ved. Det medfører ikke blot rejseomkostninger og udgifter til to bo - liger, men også til opretholdelse af det sociale liv og kulturelle tilhørsforhold i begge lokaliteter. Det kan f.eks. handle om at give gaver til gamle og nye venner, bryllupsgaver, at hjælpe fattige i lokalområdet, at donere penge til landsbyens folkeskole, at få repareret taget på barndomshjemmet osv. Disse omkostninger vedligeholder et tilhørsforhold og udgør betydningsfulde elementer i bestræbel - serne på at høre til. Det er en måde at fastholde den identitet, som knytter sig til erfaringer fra den tidlige del af livsløbet. At opholde sig udelukkende et af stederne ville indebære et tab af erfaringer og betydninger, et tab af identitet af de ældres halve liv. Pendlingens betydningsindhold synliggøres yderligere ved at sammenholde forekomst af og årsager til pendling i de tre lokaliteter i undersøgelsen, Berlin, London og København. Pendling mellem fødebyen i Tyrkiet og Berlin eller København er mere udtalt end pendling mellem Tyrkiet og London. Tre forhold gør sig gældende. Det ene er, at der bor en relativt stor gruppe af tyrkisk-cypriotere i London. Nogle af dem har, på grund af øens opsplitning i en tyrkisk og en græsk del, ikke et hjem at vende tilbage til, idet deres fødeby kan ligge på den græske del af øen. En anden grund er, at tyrkerne i London udgøres af en relativt stor gruppe af kurdere, som kom til London som asylansø - gere efter 1980 erne. Konfliktniveauet i de kurdiske områder er fortsat højt, og deres pendling begrænset. En sidste og vigtig grund er, at tyrkerne i London oplever byen som deres hjem, de føler sig som en del af det britiske, multikulturelle samfund til forskel fra den tyrkiske mi no ri - tet i Berlin og i København, hvor spørgs - målet om integration blev nævnt gang på gang men ikke på noget tidspunkt i London. Behovet for at pendle med henblik på hjemliggørelse ser således ud til at være mindre i London og større i Berlin og Kø - benhavn (jf. også Songur 2002). HVERDAGSLIVETS ARENAER Pendlingen sammenknytter livet i fødebyen med hverdagslivets arenaer i bopælslandet. De interviewede tyrkiske ældres hverdagsliv i Danmark udspiller sig i en eller flere af følgende arenaer; moskéer, tyrkiske caféer, foreninger og i hjemmet og ud fra disse arenaer; i offentlige rum som indkøbscentre, åbne arealer og parker. Der er stor forskel på ældre mænds og ældre kvinders sociale hverdagsliv. Moskéer Moskéen udgør et vigtigt sted og holde - punkt i mange ældre tyrkiske mænds hverdag. De ønsker at tilbringe resten af deres liv på en måde, der er i overensstemmelse med de religiøse forskrifter og på - bud. De fleste ældre tyrkere bor med en ægtefælle eller alene. Arbejdslivet er ofte ophørt på grund af arbejdsløshed, sygdom (førtidspension) eller alder (folkepension). Børnene er flyttet hjemmefra, har fået uddannelse og/eller arbejde (Mirdal 2006), og forældreskabets praktiske forpligti gel - ser er ophørt. Der er derfor ikke flere verdslige undskyldninger for ikke at have et helligt liv. Det forsømte kan indhentes ved aktivt at praktisere religionen, bl.a. gennem daglig bøn i moskéen. Mange af de interviewede ældre opfatter et religiøst 36

9 hverdagsliv som vigtigt, bl.a. fordi de be - finder sig i livets sidste fase, hvor de forbereder sig til at møde det andet liv. I moskéen møder de jævnaldrende, og der opstår gensidige forventninger om at kom - me til bøn og deltage i fællesskabet. De ældre kan godt bede og gennemføre ritua - lerne alene derhjemme, men fælles bøn i andres påsyn skaber en større respekt omkring ens person. Jeg kommer og beder her i moskéen og taler med venner og bekendte, drikker te, og så går vi op hos imamen og hører hans råd og vejledning [uden for bønnen]. Hvad skal jeg lave derhjemme, hvis jeg ikke kom her! Børnene er flyttet hjemmefra, og der er kun min kone derhjemme. (Tyrkisk mand i København, 60 år) Moskéerne har desuden sociale aktivi teter, og imamen og personerne omkring mo - skéen deltager ofte i løsning af sociale pro - blemer blandt trosfæller. At være hjælpsom er en moralsk og religiøs handling. Mo skéerne har derfor forskellige services og projekter, som spænder fra individuel rådgivning til sportsaktiviteter for unge og undervisning (jf. også Bæk Simonsen 1990). I London fungerer moskéer som en slags medborgerhuse. I tilknytning hertil op - rettes f.eks. sprogkurser eller Koran-un - dervisning. De ældre, der dagligt bruger moskéen, nyder godt af disse muligheder. De kan både deltage i foredrag og modtage rådgivning, men de kan også helt konkret få oversat og skrevet breve til myndigheder. I Berlin havde en af de moskéer, vi besøgte, en ældreenhed, som tog på hospitals- og hjemmebesøg i forbindelse med sygdom, dødsfald og konflikter i familien. Enheden består af fem-seks personer og arbejder bl.a. med syge- og hjemme - besøg, problemer med børn, hvor de mægler, besøg på hospitaler, juridiske problemer. De får kendskab til folks situation ved, at der er en opslagstavle i moskéen, hvor man kan skrive om personer, som har brug for hjælp, og som måske har mistet ægtefællen. For eksempel beder jeg imamen om at annoncere det i forbindelse med fredagsbønnen eller jeg får selv en lille taletid under bønnen. (Formand for enheden, 62 år) I moskéen møder nogle af de ældre endvidere deres børn, og til særlige bønner som fredagsbøn måske også børnebørnene hvilket giver lejlighed til at opleve sig som en rollemodel for kommende generationer. I moskéen møder ældre ofte venner fra deres egn i Tyrkiet og måske fra det kvar - ter, de nu bor i. Det leder tit over i samvær efter bøn. I København er det almindeligt at de ældre mænd, der regel mæssigt kommer til middagsbøn, sidder sammen og venter til eftermiddagsbønnen i moskéens te-hus eller den nærmeste tyrkiske café, i en park, indkøbscenter eller lignende. Foreninger Tyrkiske foreninger er en anden arena i de ældres hverdagsliv. Der findes tre hovedtyper af foreninger blandt tyrkere i de tre byer; politiske, kulturelle og idrætsorienterede foreninger. De mest udbredte er politiske foreninger, der enten refererer til og arbejder med forholdene i Tyrkiet eller arbejder med udlændingepolitik f.eks. i København og Berlin. I begge disse byer er man optaget af integrationsspørgsmål og forhold i hjemlandet ud fra et etnisk (f.eks. kurdisk), religiøst (mindretalsreligion eller specifik retning inden for islam) eller partipolitisk (venstrefløjsfraktioner) perspektiv. I London findes der en lang række tyrkiske foreninger, som arbejder med det cypriotiske eller det kurdiske spørgs - mål, dvs. deres politiske fokus er primært på forhold på Cypern eller for kurdere i Tyrkiet. I alle tre byer findes der paraplyorganisationer. I London og Berlin er der deci - deret tyrkiske paraplyorganisationer, mens de i København er mere multietnisk sammensat. Sammen med lokalforeninger tilbyder de en lang række services, især for tyrkisktalende, uanset om de er med - 37

10 lem af foreningen eller ej. Tolkning, oversættelse og informationsformidling udgør en vigtig del af arbejdet. Den ældre gene - ration benytter sig ofte af disse muligheder. Mange har ikke tilegnet sig landets sprog, en del især kvinder har svært ved at læse endog tyrkisk, og de har svært ved at gennemskue forvaltningslogikken i offent lige institutioner. Det er vanskeligt for dem at begribe, hvis love og regler ikke omsættes direkte til deres personlige an - liggender. I modsætning til de tolknin ger og oversættelser, som deres børn og bør - nebørn kan yde, er disse foreningers hjælp ofte mere fagligt kvalificeret. Tyrkiske ældre, som ikke er praktise - rende muslimer, føler sig ofte tiltrukket af ikke-religiøse sammenhænge. Tyrkiske foreninger tilbyder et frirum for samvær og dialog for dem, der f.eks. har været aktive i fagforeninger eller har bakket op om det sekularistiske projekt 7) i Tyrkiet, for dem som har oplevet eksklusion, fordi de tilhørte et etnisk eller religiøst mindretal, eller for personer der blot er samfundskritiske. Som formanden for EM- DER i Berlin siger: Når folk bliver ældre, omkring tres, når de kan få pension, har de oparbejdet den selvforståelse, at jeg dur ikke til noget mere, jeg er udkørt og færdig, så træk - ker de sig hen i hjørnet. Så begynder de at gå til moskéen, hjem og spise og sove, til moské osv. Denne forening viser, at man kan have et liv, et aktivt hver dags - liv, selv om man er oppe i årene, og at man stadig kan bruges. Det er først her, de begynder at leve livet. De har arbejdet hårdt i 40 år, de har haft børnene osv. Her giver det dem mulighed for at leve livet, at opleve noget. De kan fortsat gå til moskéen, det har vi ikke noget imod. (Tyrkisk formand for EM-DER i Berlin, 68 år) I modsætning til moskéer og caféer er de tyrkiske foreninger en arena, hvor man kan møde det andet køn. Her kan ældre ægtepar komme sammen, evt. med sønner og døtre. For kvinder er tyrkiske fore nin - ger ofte det eneste offentlige rum, hvor de kan møde andre kvinder og mænd, som de måske ikke kender i forvejen eller er i fa - milie med. I London var der f.eks. i det kurdiske medborgerhus en klub for ældre, som mødtes en eller to gange om ugen for at være og spise sammen: Vi har en frokost-klub for de ældre. To gange om ugen kan de spise frokost sammen, udveksle ideer og problemer, og bagefter kan de komme på en tur. Det er et vellykket projekt. Vi har også oplevet, at de ældre tager deres naboer med til klubben. Vi har en særlig aftale med restauranterne om at servere traditionel men billig mad til vores ældre. (Yngre leder af det kurdiske medborgerhus) Der kommer både kvinder og mænd i den - ne klub. Som i andre foreninger er der mulighed for at se og debattere TV fra hjemlandet, læse dagens avis, købe billig te, kaffe og lidt mad. Det er også her debataftener og kulturelle arrangementer, f.eks. folkedans og musik finder sted. Tyrkiske caféer På tyrkiske caféer mødes ældre mænd over en kop kaffe eller te med venner og bekendte, som kommer fra samme egn i Tyrkiet. Caféerne drives af personer, som er født i Tyrkiet, eller hvis forældre eller bedsteforældre er det. Ejeren og dennes tilhørsforhold til et fællesskab i Tyrkiet tiltrækker personer med samme tilknytning. På den måde er caféen et sted, hvor tilhørsforhold såvel til det nationale som det lokale fællesskab reproduceres. At se tyrkisk tv, især i forbindelse med fodboldkampe, bidrager til hjemliggørelse gennem fællesskabet og en fælles meningshorisont. Det er tiltrækkende for en del ældre tyrkiske mænd at skifte mellem at befinde sig i en politisk eller religiøs arena og at være på neutral grund. Caféerne er i udgangspunktet apolitiske og irreligiøse samlingssteder, selvom gæsterne godt kan debattere politik og religion. De kan upro - blematisk trække sig ud af en debat og spille kort eller se TV, mens der ved nabo - bordet debatteres politik. Tit spilles der 38

11 Samvær i EM-DER. Foto: Christine E. Swane om en kop kaffe, te eller en sodavand. Venner og bekendte, som overværer spillet, bliver også budt. At spille kort er en anledning til at være sammen med andre mennesker og føre samtaler. Kortspillet har den fordel, at samtalen kan sættes på pause og genoptages, uden at det virker meningsforstyrrende, som det kunne virke i en almindelig samtale. Kortspillet fungerer også som en måde at få spænding i kroppen på. De ældre bliver også informeret om samfundsmæssige forhold i caféerne, hvor tyrkiske lokalpolitikere fortæller om deres visioner og svarer på spørgsmål om kommunens politik på forskellige områder. Ældre kvinder og det offentlige rum Hverdagslivet udfolder sig primært i hjemmet for mange ældre tyrkiske kvinder. I det omfang de har kræfter til det, står de for det huslige. Deres hverdagsliv struk- tureres af vasketøj, oprydning, madlav - ning, indkøb og familieliv, nu med hjælp og støtte fra mand, børn og børnebørn, da de ofte er syge. Jeg er en slags indendørs menneske. Nej, jeg keder mig ikke. Min mand arbejder om natten, og vi er sammen om dagen. Jeg har et barn på 12 år. Jeg sender ham af sted til skolen om morgenen. Jeg rydder op og la ver mad, og så går jeg ud med min mand for at købe ind. Børnene kommer forbi, det ene efter det andet. Min mand hjælper mig meget, for jeg har migræne, rygsmerter, forkalkning... Vi har også et barnebarn, og ham henter vi fra børnehaven. De bor lige over for os, så vi går meget ind og ud af hinandens hjem. Sådan går dagene. (Tyrkisk kvinde i København, 50 år) Indkøbsturen organiseres ofte som en social aktivitet, hvor kvinder aftaler fælles indkøbsture forbi dagligvarebutikken, 39

12 slagteren og en udenlandsk grønthandler. Det er samvær og samtale med hinanden, der er i fokus, snarere end selve indkøbet. Det fører til, at kvinderne oparbejder et netværk blandt kvarterets kvinder som også kan rumme familiemedlemmer som mødes hos hinanden eller i det offentlige rum, f.eks. i baggårde, parker og indkøbscentre. Disse samværsorienterede aktivi - teter uden for hjemmet er med til at producere en kollektiv tolkning og forståelse af begivenheder i lokalsamfundet. Derudover er der to arenaer, som kvinderne i begrænset omfang frekventerer. Den ene er som nævnt foreninger. Her deltager kvinder i foreningsarbejde på lige fod med mænd, eller de bruger foreningens aktiviteter målrettet kvinder, evt. ældre kvinder (jf. Nielsen 2008). Den anden arena er moskéen, der tilbyder sociale og religiøse aktiviteter rettet mod kvinder i alle aldre. Det kan dreje sig om undervisning i religion, introduktion af religiøse ritualer for piger, fælles bøn mm. Ofte er det en enkelt kvinde, der har en tæt tilknytning til moskéen, der står som hovedfigur i disse arrangementer. I København var det f.eks. imamens hustru i den moské, vores interview med de ældre kvinder kom til at foregå i. Aktiviteter i moskéen skaber mulighed for udveksling af erfaringer og informationer om samfundet og hverdagslivet, samtidig med at det giver følelsen af at være et ordentligt menneske og at være forberedt på det andet liv. Livets slutning overgang til det andet liv Som i andre religioner og kulturer, skal tyrkere som muslimer igennem bestemte ritualer, når de dør. En del formaliteter skal opfyldes, først og fremmest skal der udfyldes en dødsattest, idet ingen vil røre liget forinden. Der foregår derefter specifikke ritualer med afvaskning, oplæsning af Koranen etc. Begravelsen skal helst foregå samme dag eller dagen efter, ved dagslys og i forlængelse af bønnen midt på dagen eller eftermiddagsbønnen. Det er svært og kræver noget særligt at opretholde disse ritualer i et europæisk samfund, der har andre administrative procedurer, et andet religiøst udgangs - punkt og andre ritualer for begravelser, og hvor familie, slægt og venner ikke udgør en samlet menighed i lokalområdet. En del tyrkiske ældre ønsker at blive begravet på deres hjemegn i Tyrkiet, en del begraves i tilflytningslandet. Familiære og sociale forhold, grad af religiøsitet mv. spiller ind i valget af gravsted. Ældre tyrkere, som har en stor del af deres familie i Tyrkiet, vælger ofte at blive begravet der, evt. i fødebyen. Som en slags kompensation for, at hverdagens gøremål og rollen som familieforsørger i udlandet måske tog overhånd, så forpligtelserne over for nær familie i Tyrkiet blev tilside - sat, kan den ældre vælge at blive begravet ved siden af den familie, som er blevet for - sømt. Det kan f.eks. handle om, at den herboende ældre ikke besøgte sine syge forældre eller tog sig af dem i deres alderdom, eller at man ikke tog sig godt nok af en efterladt bror eller søster, som den æl - dre havde et moralsk ansvar for. Nogle følger ægtefællen, som er begravet i Tyrkiet. At blive begravet i Tyrkiet sikrer, at mange familiemedlemmer møder op på gravstedet og læser op af Koranen. Døden og begravelse er relateret til dommedag. De fleste muslimer erkender, at de har begået handlinger, der strider imod de religiøse påbud. De ved også, at de kan opnå tilgivelse, men det er uvist hvornår og hvordan. Derfor gælder det om at gøre mange gode gerninger i håb om, at nogle af dem medregnes i det store regnskab. I dette tæller gode gerninger, der udføres i en afdøds navn. Det vil sige donationer, oplæsning af Koranen, bøn i moskéen, ved gravstedet mv. For nogle ældre gælder det derfor om at blive begravet et sted, hvor der kaldes til fælles bøn fem gange om dagen, og hvor der kommer folk og familiemedlemmer forbi, som læser op af Koranen. For dem er Tyrkiet det sikreste valg. Hvis de ældre vælger at blive begravet i Danmark, finder det ofte sted i den muslimske afdeling af en kirkegård eller på en muslimsk gravplads (f.eks. i Brøndby ved København). Ældre tyrkere i Danmark er 40

13 medlem af en begravelsesfond, hvis opgave er at dække udgifter i forbindelse med dødsfald. Hvis begravelsen finder sted i Danmark, dækkes udgifter til moské og danske myndigheder. Finder begravelsen sted i Tyrkiet, dækkes udgifter til kistetransport til Tyrkiet med en ledsager, øvrig transport samt udgifter til moskéer, der direkte er involveret i ritualet i begge lande. Lignende ordninger findes også i Tyskland og England. Nogle ældre overlader beslutningen om begravelse og sted til de efterladte. Der - med undgår de at tage stilling til et så vanskeligt spørgsmål, mens de forpligter familiemedlemmerne til at reflektere over og måske love hinanden hvilken relation de har til den afdøde. Nogle ser døden alene som et fysiologisk anliggende og har ikke religiøse overvejelser. PERSPEKTIVER OG UDFORDRINGER Beslutningen vedrørende begravelse kan ses som ultimativt sidste led i en hjemliggørelsesproces. Trods tilknytning til begge lande, skal der træffes et valg om begravelsessted hvorved nogle relationer i prak sis forfordeles. Pendlingen ophører, og tilhørsforholdet lægges fast. Tyrkiske ældres livssituation er kompleks. Deres livsløb har, fra det øjeblik de kom til Danmark, været præget af længsel og savn af konkrete personer og steder samt en kulturel fremmedhed, ikke blot i Danmark, men også i Tyrkiet, hvor emi - gre rede tyrkere repræsenterer det euro - pæ iske (jf. også Tireli et al. 2007). Be - stræ belserne på at føle sig hjemme indebærer nødvendigvis en håndtering af vil - kår, sociale relationer og følelser knyttet til begge steder. Økonomi og helbred van - skeliggør samtidig denne pendling, som er socialt, kulturelt og identitetsmæssigt nødvendig. Udfordringen at begribe betydningen af den enkeltes livsløb Tyrkiske ældres bestræbelser på at skabe sammenhæng og mening i deres liv er i denne artikel analyseret ud fra begreber knyttet til hjemlighed, hverdagsliv og livsløb. Pendlingen udgør et forsøg på at ska - be en følelse af at høre til og være sig selv, at have kontrol over sin livssituation, at blive anerkendt og respekteret at få livet til at hænge sammen. Disse bestræbelser sker både gennem den systematiske rejse frem og tilbage til Tyrkiet, og gennem til - værelsen i og uden for hjemmet, i caféer, moskéer, foreninger og det offent lige rum i Danmark. Det eksistentielle dilemma heri er be - skrevet som den situation at være kastetud-i-verden, vi alle befinder os i, og hver især forsøger at håndtere, disse ældre ikke mindst. Derfor er det vigtigt at hæfte sig ved, hvad der som kønsforskerne kalder det sker i intersektionen (Staunæs og Søndergaard 2006) mellem etnicitet, alder, køn og social status baseret på erfarin - ger fra hele livsløbet. Hvordan spiller tyr - kiske ældres opvækst og ungdom i Tyrkiet sammen med deres forestillinger om og forventninger knyttet til alderdom, akti - viteter i livet som ældre, pleje og samvær på tværs af generationer? Hvad opstår der f.eks. i krydsning mellem omsorgssektorens organiseringsprincip, med tildeling af kommunale, professionelle ydelser og rehabiliterende aktiviteter og tyrkiske ældres sociale organiseringslogik med stærke forventninger til familie, slægt og venner? Hvilke særlige udfordringer op - står i krydsfeltet mellem danske (ældre) - organisationer og tyrkiske ældres traditioner for f.eks. religiøst eller politisk ba - seret samvær? Udfordringer i arbejde og samvær med tyrkiske og andre minoritetsetniske ældre inden for den offentlige og frivillige sektor består med udgangspunkt i dette studie i at understøtte deres hjemliggørelsesproces, dvs. at iværksætte aktiviteter og til - tag, der understøtter, at den enkelte ældre kan føle sig respekteret og værdifuld i hver dagen. I denne sammenhæng fore - kommer forsøg på at kortlægge deres kultur- og religionsspecifikke behov og at indrette pleje- og omsorgssektoren på at dække disse behov snæver og utopisk. Lige så ofte som det synes nødvendigt at påpege, at majoritetsdanske ældre er 41

14 forskellige, lige så nødvendigt synes det i denne sammenhæng. Hvert menneske har sin kulturelle baggrund, men også sit livsløb baseret på individuelle erfaringer. Økonomiske udfordringer Tyrkiske ældre har i deres yngre voksenår, efter migrationen til Europa, oplevet en forbedring af deres økonomiske situation i forhold til opvækstvilkårene på landet i Tyrkiet (jf. også Tireli et al. 2007). Som ældre har de til gengæld en dårlig økonomi sammenlignet med majoritetsbefolk - ningen i bopælslandet. For mændenes ved kom mende skyldes det, at de gennem livsløbet har tilhørt den dårligst betalte del af arbejdsmarkedet, blandet med perioder med strukturel arbejdsløshed, og for kvindernes vedkommende har de haft en yderst marginal position på arbejdsmar - kedet. Desuden lever både mænd og kvinder med implikationer af komplekse arbejds- og livsstilsrelaterede sygdomme som slidgigt, hjertesygdom, diabetes og depression i en relativt ung alder, hvilket gør dem afhæn gige af et velfungerende sundhedssystem i Danmark. Hertil kommer, som artiklen har belyst, at de har øko - nomiske forpligtelser begge steder. Studiet viser, at mange tyrkiske ældre føler sig fattige. Deres forbrugsmuligheder er begrænsede. I Berlin fremlagde de æl - dre et budget, der næsten kun dækkede nødvendige, faste udgifter. Nogle rejsebureauer, som har specielle services, f.eks. kistetransport til Tyrkiet i forbindelse med begravelse, giver ældre mulighed for at købe flybilletter på afbetaling. Socialarbej - dere i London beskrev blandt andet, hvordan tyrkiske ældre lever i en tvungen sparsommelighed og reel fattigdom. Fællesspisning og mad-klubber, hvor prisen på mad er symbolsk, er en måde at arbejde med problemet i foreningsmæssig sammenhæng. Ældre indvandrere med lignende socioøkonomisk baggrund, heriblandt ældre fra Pakistan, formodes at kunne profitere af, at de mange tilbud til ældre fra frivillige organisationer og foreningsliv i Danmark, gøres attraktive for dem f.eks. gennem samarbejde med lokale caféer, forretninger og sociale organisationer knyttet til mo - skéer, som ofte frekventeres af ældre med samme nationale baggrund. Det er nødvendigt at skabe indsigt i deres egne or - ganisationsformer, så de kan danne ud - gangspunkt for tillempning af tilbud knyttet til eksisterende majoritetsdanske for - eninger mv. Udfordringer på tværs af generationer Udfordringerne er ikke afgrænset til at un derstøtte ældre tyrkeres hjemlig gø rel - ses proces i Danmark og Europa. Lignende kompleksiteter gør sig gældende for ældre indvandrere fra andre lande. Men problemstillingerne rækker også ud over den ældste generation. I Berlin og København udtrykte de interviewede en stærk bekymring for deres børn og børnebørn, hvis arbejdsløshedsprocent og andel af lavt uddannede er højere end majoritetsbefolkningen. Det kan antages, at sproglige problemer ebber ud med nuværende ældre, som er født og opvokset i Tyrkiet. Men hvad sker der med deres voksne børn og børnebørn, hvor kan de føle sig hjemme? Derfor handler udfordringerne ikke kun om sprog, men om italesættelse og forståelse af minoritetsetniske ældres hele hverdagsliv. At bidrage til at understøtte ældre indvandreres oplevelse af at føle sig hjemme i Danmark vil, med udgangspunkt i dette studies teoretiske og analytiske perspektiver, kunne understøtte også yngre generationer, som lever med udfordringen at syntetisere erfaringer og livs - historiske fortællinger fra flere kulturelle kontekster i deres komplekse hverdagsliv. Christine E. Swane, direktør, ph.d., EGV (Ensomme Gamles Værn) og Üzeyir Tireli lektor, ph.d., UCC. 42

15 NOTER: 1. Danmarks Statistik, Statistikbanken, Folk1: Folketal 2011M Danmarks Statistik, Statistikbanken, FRDK110: Befolkningsfremskrivning I 1990 var der i Danmark årige fra ikke-vestlige lande (Danmarks Statistik, Statistikbanken, BEF5: Folketal). 4. Ingen har patent på definitionen af, hvornår man er ældre. I forhold til majoritetsetniske danskere, er tyrkiske immigranter syge og slidt i en yngre alder. Migrationen er i sig selv nedslidende. Hos Lindblad og Mølholm 1995 er 45+årige (ældre) interviewet, og hos Lewinter et al. 1993, 1996 sammenlignes 55+-årige tyrkere i København med 75+-årige danskere, og på både sociale og helbredsmæssige parametre er tyrkerne alligevel dårligst stillet. 5. Danmarks Statistik, Statistikbanken, Folk1: Folketal 2011M Det empiriske studie er gennemført i 2009, finansieret af EGV Fonden (Ensomme Gamles Værn). 7. Den tyrkiske præsident Kemal Atatürk har i 1923 adskilt religion fra politik. Der blev indført en lang række forbud mod religiøse symboler og handlinger i det offentlige rum. LITTERATUR: Abay, Hayriye, Ulla Moulvad Boligforhold, ønsker og behov blandt ældre fra de etniske minoriteter. København: Boligtrivsel i Centrum. Andersen, Rebekka Holm Indvandrere frygter at komme på plejehjem. Sygeplejersken 14, s Anthias, Floya Belonging in a Globalising and Unequal World: Rethinking Translocations. In (Eds.): Nira Yuval-Davis, Kalpana Kannabiran, Ulrike Vieten. The Situated Politics of Belonging. SAGE Publications, London. Berger, Peter, Thomas Luckmann Den samfundsskabte virkelighed. København: Lindhardt & Ringhof. Bæk Simonsen, Jørgen Islam i Danmark: muslimske institutioner i Danmark Statens Humanistiske Forskningsråd. Aarhus Universitetsforlag, Århus. Danmarks Statistik Indvandrere i Danmark København: Danmarks Statistik. Deding, Mette, Fredrik Gerstoft Børnefattigdom i Danmark København: SFI. Egeblad, Charlotte Det værste ved livet i Danmark er kedsomheden: hverdagslivet blandt ældre etniske minoriteter. I Diana Madsen, Ulla Graumann (red.). Nyt land - nye roller: køn i bevægelse blandt etniske minoriteter. København: Ligestil - lings afdelingen. Grünenberg, Kristina Is Home Where the Heart is, or Where I Hang my Hat? Ph.d.-afhandling. København: Sociologisk Institut. Hall, S., P. du Gay (red.) Questions of Cultural Identity. London: Sage. Hansen, Eigil Boll, Galatios Siganos Ældre danskeres og indvandreres brug af pleje- og omsorgsydelser. København: AKF. Havelund, Jonas, Anders Møller Jensen (red.) Reminiscens og livshistorie Lad livets fortællinger blomstre. København: Munksgaard Danmark. Heidegger, Martin Et brev om humanismen. Informations forlag. Juul, Jonas Schytz Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister i Danmark. Arbejdernes Erhvervsråd. Lewinter, Myra Ældre indvandrere i Danmark. Social Kritik 86: Lewinter, Myra, Selim S. Kesmez, Kerim Gezgin The social situation of elderly Turkish immigrants in Copenhagen, Denmark. Journal of Cross-Cultural Gerontology, 11: Lewinter, Myra, Selim S. Kesmez, Kerim Gezgin Self-reported health and function status of elderly Turkish immigrants in Copenhagen, Denmark. Scandinavian Journal of Social Medicine, 21; 3: Lindblad, Peter, Mette Mølgaard Når indvandrere bliver ældre forudsætninger og forventninger. Gerontologi og Samfund, 9; 2: Lindblad, Peter, Mette Mølgaard Hvad med os? Etniske minoriteter en udfordring i fremtidens ældreomsorg. Frederikshavn: Dafolo. Mirdal, Gretty M Stress and distress in migration: twenty years later. International Migration Review, Vol. 40: Nielsen, Helene Pristed Etniske minoritetskvinders medborgerskab i Danmark. AMID Working Paper Series, nr. 63. Schmidt, John, Majken Kristensen, Bent Rosenbaum Demenslidelser hos ældre tyrkiske indvandrere. Behovsundersøgelse med henblik på opsporing og udredning. Ugeskrift for Læger, 168; 50: Schutz, Alfred Hverdagslivets sociologi. [Oversat efter Collected Works, Vol1., 1972] København: Hans Reitzels Forlag. Schytz, Juul, Gyrithe Rosenlund Langvarig fattigdom er et stigende problem blandt indvandrere. AE Arbejderbevægelsens erhvervsråd. Songur, Welat Välfärdsstaten, sociala rättigheter och indvandrarnas maktresurser. En jämförande studie om äldre invandrare från Mellanöstern i Stockholm, London och Berlin. Stockholms Universitet, Statsvetenskapliga institutionen. Dorthe Staunæs, Dorte Marie Søndergaard Intersektionalitet udsat for teoretisk justering. Kvinder, Køn & Forskning, Vol. 15, nr. 2-3: Styrelsen for Social Service u.å. Ældre etniske borgere i Danmark i dag og i fremtiden. København: Socialministeriet. Swane, Christine E Gamle menneskers hverdagsliv. I: Christine E. Swane, Anne Leonora Blaakilde, Kirsten Amstrup (red.). Gerontologi livet som gammel. 2. udg. København: Munksgaard Danmark. Tireli, Üzeyir et al Livet som ældre etnisk minoritet i Danmark. Videncenter for Interkulturel Pædagogik, CVU Storkøbenhavn (findes på Winther, Ida Wentzel Hjemlighed kulturfænomenologiske studier. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. 43

Alderdom og etnicitet kommunikation og kultur

Alderdom og etnicitet kommunikation og kultur Alderdom og etnicitet kommunikation og kultur Direktør, kultursociolog, ph.d. Christine E. Swane, Ensomme Gamles Værn (EGV Fonden) Ældre mennesker med en anden etnisk og kulturel baggrund end dansk er

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Tyrkiske ældre familieforhold, fattigdom og tanker om livet, der gik. Anika Liversage Seniorforsker, SFI det nationale forskningscenter for velfærd

Tyrkiske ældre familieforhold, fattigdom og tanker om livet, der gik. Anika Liversage Seniorforsker, SFI det nationale forskningscenter for velfærd familieforhold, fattigdom og tanker om livet, der gik Anika Liversage Seniorforsker, SFI det nationale forskningscenter for velfærd 1 Ældre tyrkiske indvandrere hvorfor nu? - Arbejdskraftsindvandring,

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1:

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Forforståelse af ældre - Søminen introduktion Jeg tror at ældre lever længere, er bedre økonomisk stillet og for en stor dels vedkommende er mere

Læs mere

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV Foto: Thomas Vilhelm Layout: KKdesign Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg/Kommunikationsog Presseafdelingen

Læs mere

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012 Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Introduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk

Introduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk Introduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk som skal formidle budskaber om sund aldring

Læs mere

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Go aften! En mulighed for gamle mænds hverdagsliv - eller betingelser vi ikke. Inge Lange Ilone Dolmer Nov. 2007

Go aften! En mulighed for gamle mænds hverdagsliv - eller betingelser vi ikke. Inge Lange Ilone Dolmer Nov. 2007 Go aften! En mulighed for gamle mænds hverdagsliv - eller betingelser vi ikke Inge Lange Ilone Dolmer Nov. 2007 Indfaldsvinkler Hvad ved vi om gamle mænds aften og natteliv Hvad ved vi om gamle mænds aften

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Ældre Borgere med anden baggrund end dansk.

Ældre Borgere med anden baggrund end dansk. Ældre Borgere med anden baggrund end dansk. Byrådet har ved budgetforliget for 2015 besluttet, at der skal laves en undersøgelse af, plejebehov og plejemuligheder i forhold til ældre med anden etnisk baggrund

Læs mere

Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012

Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012 Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012 Annemette Nielsen anmn@foi.ku.dk Viden og praksis omkring småbørnsmad Centrale sundhedsfaglige

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik Et godt og aktivt ældreliv Dragør Kommunes ældrepolitik Udgivet af: Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Mette Brinch, direktør Tekst og redaktion: Pernille Dørr Kjær og Johannes Bo

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Center for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik

Center for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik Center for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik For samarbejde med pårørende til borgere over 18 år i Greve Kommune 2 Forord Greve Kommune anser pårørende som betydningsfulde samarbejdspartnere i vores indsats.

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling

Læs mere

INSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked

INSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked INSPIRATION TIL Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked Selvrealisering Vi står overfor en ny generationer som samfundet, sundhedsvæsenet, virksomhederne og mange enkeltpersoner ikke har opnået

Læs mere

Projekt forebyggende hjemmebesøg

Projekt forebyggende hjemmebesøg Projekt forebyggende hjemmebesøg Del 1: Kort sammenfatning af rapporten Lemvig Kommune Udarbejdet af: Dato: Birthe Høimark Poulsen 16. december 2014 Projektmedarbejder Lemvig Kommune Sundhedsafdelingen

Læs mere

"På kanten Ældreomsorg og migration

På kanten Ældreomsorg og migration "På kanten Ældreomsorg og migration "Kvalitet i ældreomsorgen", Nordens Velfærdscenter 2. juni 2015 Nordatlantens Brygge Anne Leonora Blaakilde, lektor, Medier, Erkendelse og Formidling Københavns Universitet.

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Ea Bøhm Jepsen Speciallæge i Psykiatri Birthe Valbjørn Specialpsykolog i Psykiatri. 1 Psykiatri og Social

Ea Bøhm Jepsen Speciallæge i Psykiatri Birthe Valbjørn Specialpsykolog i Psykiatri. 1 Psykiatri og Social Ea Bøhm Jepsen Speciallæge i Psykiatri Birthe Valbjørn Specialpsykolog i Psykiatri 1 Psykiatri og Social Hvilke problemer oplever personalet oftere hos pt. med anden etnisk baggrund? Sproglige problemer

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk

Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk Hvad kan vi lære af de ældre selv og af de, som klarer livet med svækkelse godt?

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan?

Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Folder udarbejdet af Inger Lundager, Torben Bjerre og Thomas Dam Læreruddannelsen i Silkeborg 1 Interkulturel kompetence baggrund og begreber Andelen af etniske

Læs mere

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag Ekstra kapitel om Hverdagsliv Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen Gads Forlag Historie 1 Fru Petersen får hjælp fra hjemmeplejen hver dag, blandt andet til at komme op af sengen om morgenen. Hun har passet

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Den tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom)

Den tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom) Den tolkede samtale - Udfordringer og muligheder v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom) Udfordringer i tolkede samtaler Forsinkelser Tidspres Er symptomer forstået korrekt Tolkens kvalifikationer

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

Det spirer og gror erfaringer fra læsegrupper med ældre

Det spirer og gror erfaringer fra læsegrupper med ældre Det spirer og gror erfaringer fra læsegrupper med ældre Inspirationsseminar Middelfart 16. januar 2014 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør Jon Dag Rasmussen, cand.pæd.ant., ph.d.-studerende

Læs mere

Palle alene i verden. Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015

Palle alene i verden. Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015 Palle alene i verden Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme Gamles Værn 1 Kvalitativt studie 20 personer 30

Læs mere

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N Selv efter unge fra landets udkantsområder er flyttet væk, føler de stort ansvar for deres hjemegn. Nyt projekt forsøger

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik

Læs mere

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne 1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab 2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Læs mere

Projekt Robuste Ældre. Ikast-Brande Kommune

Projekt Robuste Ældre. Ikast-Brande Kommune Projekt Robuste Ældre Ikast-Brande Kommune Baggrund Spørgsmålet er? Hvad er det der gør, at nogle mennesker har gode psykiske ressourcer, sociale rammer og helbred/funktionsevne, og dermed oplever vellykket

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Oplæg v Lone Grøn Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Temamøder d. 16. (Århus) og 18. (København) september 2014 Intro Jeg spørger Vagn, der nu er 85, om han var begyndt at føle sig ældre, da han var

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere