TYRKISKE ÆLDRES BESTRÆBELSER PÅ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TYRKISKE ÆLDRES BESTRÆBELSER PÅ"

Transkript

1 TYRKISKE ÆLDRES BESTRÆBELSER PÅ AT FØLE SIG HJEMME Ar tiklen er baseret på forfatternes feltarbejde i Berlin, London og København i 2009 for at perspektivere forholdene for ældre muslimer i Danmark, repræsenteret ved ældre tyrkere i København. Af Christine E. Swane og Üzeyir Tireli Vores folk kom her, da de var unge, og de brugte deres ungdom på at arbejde for danskere. De betalte skat, og nu er der nogle, der siger: Rejs hjem. De var alle sammen sunde og raske, da de kom. Nu er de syge og gamle. De udførte hårdt og beskidt arbejde. Der var ikke meget sol i Danmark. I juli måned da var det 40 grader i Tyrkiet, men jeg tændte for varmen i Danmark, for at bade min datter. Det var for 20 år siden. Der var altså mørkt og koldt. Man blev syg af det. Dengang var der ikke tyrkisk tv, der var ikke telefon, der var ikke mange fra Tyrkiet rundt omkring i nabolaget. Mændene gik på arbejde, så vi kvinder sad inden for hjemmets fire vægge i mange, mange år. Vi talte ikke dansk. Det var koldt og mørkt. Det var meget, meget svært i begyndelsen. Det var lige som et fæng - sels ophold. Nu tv, telefon og kørekort, omgangskreds osv. Men tiden er også løbet fra os. Nu er vi syge og gamle. (Tyrkisk kvinde i København, 50 år) l Jeg har boet her i 40 år. Hvad skal jeg lave, hvis jeg vender tilbage til Tyrkiet? Jeg kan ikke arbejde. Jeg kan ikke dyrke jorden. Jeg har givet mit bidrag til dette land, og børnene og børnebørnene er her, så jeg tager ikke tilbage. (Tyrkisk mand i København, 68 år) Denne artikel belyser kompleksiteten i de hverdagslivsbetingelser, som ældre med andre kulturelle baggrunde og meningshorisonter lever med i Danmark. Undersøgelsen i artik - len drejer sig om tyrkiske ældre. De tjener som eksempel på en sådan kompleksitet, og deres ældreliv drejer sig ikke om enten at flytte til bage til hjemlandet eller at blive i Danmark. Pendling frem og tilbage strukturerer for mange tyr kiske ældre året og hverdagens indhold, i deres bestræbelser på at føle sig hjemme og på at leve et helt liv, ved at fastholde betydningsfulde elementer i livsløbet. 29

2 Gadeliv i Berlin. Foto: Christine E. Swane INDLEDNING Det kan være svært at gisne om deres alder. De fremtræder som anderledes i en dansk kontekst, taler et andet sprog, går anderledes klædt og har andre religiøse og kulturelle traditioner. Ældre med etnisk minoritetsbaggrund er ikke længere et frem tidsperspektiv. Der er i dag godt ) personer over 60 år i Danmark, som er indvandret fra ikke-vestlige lan - de, og antallet forventes at blive det dob - belte, dvs. godt personer om blot ti år, i ). Ældre indvandrere og flygtninge blev i begyndelsen af 1990 erne italesat som grup pe i det offentlige rum. På et tids - punkt, hvor antallet kunne tælles i få tusinder 3), var det politiske spørgsmål, der blev stillet: Tager de hjem? i formodning om, at det gjorde de vel (Lindblad og Mølgaard 1993, 1995). Svaret fra forskningen var, at det gør de ikke, af flere grunde, ikke mindst familiemæssige, idet det er i Danmark, de fleste af deres børn og børne - børn lever (Lewinter 1996, Lindblad og Mølgaard 1995). I en årrække var de mi no - ritetsetniske ældres egne ønsker til dæk - ning af deres fremtidige plejebehov, at de kunne blive passet i og af familien (Abay og Moulvad 2002, Lindblad og Mølgaard 1993). Dette viste sig at være et kom plekst problemfelt, idet de yngre gene rationers arbejds- og familiesituation forandredes (Styrelsen for social service u.å.). Det politiske fokus har i kommuner og stat udviklet sig til at handle om disse ældre etniske borgeres sundheds- og plejemæssige behov, og hvordan de kan imødekommes (Ibid.). De modtager i mindre grad end etniske danskere offentlig omsorg og pleje, og blandt forklaringerne er et ringere kendskab til mulighederne for offentlig hjælp (Hansen og Siganos 2009). De spørgsmål, kommunerne søger besvaret, er bl.a., hvordan skriftlig information skal udformes, så man når ud til ældre, som har behov for hjælp og pleje? Skal der særlige plejehjem eller etniske plejeafdelinger til? (Andersen 2009). På den måde har området været struktureret ud fra spørgsmål om matchning og 30

3 behovsopfyldelse relateret til pleje. Dét, der skal matches, står imidlertid ikke helt klart. Der er ikke tale om entydige størrelser og velafgrænsede kultu relle og sproglige behov på den ene side (fx behovet for en bestemt slags mad), og hjemmeplejen eller plejehjemmets villig - hed og muligheder for at imødekomme disse specifikke behov på den anden (f.eks. med to-sprogede sosu-ansatte). Hovedspørgsmålet har således længe været, om kommunerne vil og kan mat - che ældre flygtninge og indvandreres sær lige kulturelle og religiøse behov. Disse spørgsmål har på den ene side flyttet fokus væk fra de ældres hverdagsrelationer, livserfaringer og livsbetingelser, og på den anden side efterladt det indtryk, at social- og sundhedssektoren hvis bare den gør det rigtige kan imøde - komme de ældres kulturelle og religiøse ønsker og behov, og så bliver der plads til alle. Tyrkiske ældres perspektiv på migrantlivet Tyrkiske ældre over 60 år 4), som repræ - sen terer den største indvandrergruppe i Danmark, udgør personer lidt flere mænd end kvinder. Heraf har 14 % dansk, de øvrige tyrkisk statsborgerskab 5). Kun få er over 80 år, mens deres biologiske og funktionelle alder er lavere end jævnaldrende danskfødtes pga. op - vækstvilkår, nedslidende arbejde og hyppigt forekommende sygdomme i en relativt ung alder slidgigt, bronkitis og astma, hjertesygdomme og diabetes (Lewinter et al. 1993, 2003). Med de komplekse helbredsproblemer følger behov for be - handling og hjælp fra social- og sundhedssystemet (Mirdal 2006, Schmidt et al. 2006), som ikke altid finder sted pga. kulturelle og sproglige forskelle. De føler sig ofte ensomme og isoleret i det danske samfund, især kvinderne, til trods for deres tætte familierelationer (Egeblad 2000, Lewinter et al. 1996, Lindblad og Mølgaard 1995, Tireli et al. 2007). Ar tiklen er baseret på forfatternes feltarbejde i Berlin, London og København i 2009 for at perspektivere forholdene for ældre muslimer i Danmark, repræsenteret ved ældre tyrkere i København. En række repræ - sentanter for etniske og religiøse organisationer og ældre er interviewet 6). Formålet har været at få kendskab til organisatoriske tilbud til ældre tyrkere og deres erfaringer med at blive gamle i forskellige nationale og kulturelle kontekster, samt at synliggøre tyrkiske ældres hverdagsliv i Danmark gennem en spejling i tyske og bri - tiske forhold. Artiklen anlægger et hjemliggørelses-perspektiv som ramme for en forståelse af tyr kiske ældres oplevelser og erfaringer. De te maer, ar - tiklen beskæftiger sig med, frem træ der som centrale i de interviewede enkeltpersoners og organisationers udsagn: Bestræbel serne på at skabe et helt liv gennem en bevæ gelse frem og tilbage mellem Tyrkiet og bo pæls landet, hverdagens sociale arenaer, helbredet og mangel på ressourcer. Materialet rummer også temaer som omsorg og pleje, der ikke behandles i denne artikel. Faktaboks Med brug af etnografisk inspireret metode har vi været på feltarbejde i Berlin, London og København, 4 dage i hver by, og gennemført planlagte og spontane interviews. Enkelte organisationer i undersøgelsen er paraplyorganisationer, som bl.a. samler tyrkiske organisationer, mens de fleste organisationer har haft specifikt tyrkisk, kurdisk, og i London tyrkisk-cypriotisk fodfæste, inkl. moskéer og deres tilhørende kontorer og aktiviteter. Vi har besøgt tyrkiske hjemmeplejefirmaer i Berlin og London og det tyrkiske plejehjem Türk Bakim Evi i Berlin. En række af de interviewede organisationsfolk har selv været i aldersgruppen 60+. I alt er interviewet 29 personer, heraf 13 ældre 4 kvinder og 9 mænd. Artiklen inddrager endvidere forskningsresultater fra samtaleværksteder med tyrkiske ældre i projektet Livet som ældre etnisk minoritet i Danmark (Tireli et al. 2007). 31

4 HJEM OG HJEMLIGHED SOM TEORETISK RAMME Hjem har forskellige betydninger. Hjem er bl.a. en længsel efter et sted, et tilhørsforhold, en identitet. At være hjemme, og at føle sig hjemme, er derfor følelser uden objektive kriterier. At føle sig hjemme har noget med en base, et privatliv, atmosfære og relationer at gøre. Hjem og hjemlighed er derfor i høj grad knyttet til tilhørsfor - hold og identitetsdannelse, dvs. til spørgs - mål som hvor hører jeg til? og hvem er jeg?. Svarene er ikke enkle. Spørgsmålene hvem er jeg? og hvem er vi? er blevet accentueret inden for de seneste årtier. Især østblokkens opløsning, globaliseringen, mediernes udbredelse og en videnskabelig usikkerhed har aktualiseret et socio - lo gisk blik på identitetsspørgsmål (Hall og du Gay 1996). Disse fænomener udfordrer antagelsen om, at identitet er noget givet og essentielt. Mangfoldigheden af fortolk - ninger og forklaringer har destabiliseret en række sandhedsopfattelser, som ikke længere er indiskutable og selvfølgelige. Det har skabt utryghed, usikkerhed og en konstant søgen efter sig selv, egne forståelser, opfattelser og identiteter (Ibid.). Identitet som en social konstruktion, og sandheder som ikke absolutte, falder i tråd med Martin Heideggers filosofi om menneskets eksistens, som han beskriver som et kastet-ud-i-verden -forhold, hvor intet er givet og stabilt. Subjektet må finde sig selv, sine relationer, sit tilhørsforhold og identitet i en situation af udkastethed (Heidegger 2004). Mennesket er på en måde hjemløs i sin natur. At mennesket er kastet-ud-i-verden, afholder det ikke fra at ønske at høre hjem me i en bestemt social og fysisk lo ka - litet, at være fast forankret i bestemte re - lationer, og at have en kontinuitet i tænk - ning og følelser. Det understreger Peter Ber ger og Thomas Luckmann i deres argu - men tation for, at mennesket som et socialt væsen grundlæggende har behov for at indrette sig, for at tilhøre en lokalitet og for at interagere med andre mennesker (Berger og Luckmann 1983). Vanedannelse og rutiner er vigtige elementer i indretningen af det sociale liv (Schutz 2005/1972). Mennesker lever således i en dobbelt - hed: På den ene side eksisterer vi i denne udkastethed og hjemløshed og må derfor opsøge og opfinde vore relationer, opfattelser, trossystemer endog os selv i en flydende proces af forandring og mid - lertidighed. På den anden side er kontinuitet og forudsigelighed det sociale livs grundelementer. Det er et menneskeligt behov at høre til et sted, at fastslå sin identitet og at reproducere bestemte mønstre og strukturer i det sociale liv, hvilket dog med Heidegger forbliver en utopi. Bestræbelserne på at opnå en følelse af at høre til og trodse udkastetheden er det, vi i artiklen betegner en hjemliggørelsesproces. Det er en proces, hvor den enkelte forsøger at finde sig selv, danne sine meninger og fastlægge sine værdier. En proces, hvor man bestræber sig på at føle sig hjemme, og at være sig selv. Hjemliggørelse og hverdagsliv Ifølge Ida Wentzel Winther behøver et hjem ikke at være et bestemt sted (Winther 2006). Hjem er mere det, der er inden i de fysiske rammer. I den sammenhæng er hjem privatsfæren, hvor man er i sin egen familie, er sig selv mod de andre. Hjem er et sted med sikkerhed, kontrol og tryghed, men også frihed. I hjemmet er man beskyttet mod konflikter og farer fra den ydre verden. Hjem er på den måde ikke givet, men noget der skabes. Skabelsesprocessen er i høj grad knyttet til identitet. Det indebærer bl.a. at benytte sig af strategier og taktikker for at komme til at føle sig hjemme, både derhjemme og andre steder. Hjemliggørelse er således at bruge en række bevidste og ubevidste strategier for at opnå en følelse af tryghed, kontrol og sikkerhed i en lang række sammenhænge i tilværelsen. Denne socialkonstruktivistiske tilgang til begrebet hjemliggørelse peger på, at hjem ikke er en given størrelse, lige som identitet ikke er det. Ens hjem er ikke noget, der hele tiden venter på at blive beboet. Hjem er det, den enkelte gør det 32

5 til. Det er en vedvarende proces. Grünenberg påpeger, at hjemliggørelsesprocessen kan have følgende fire elementer: (Gen)skabelsen af hverdagsrutiner og dermed genskabelse af en form for orden, transformationen af rum til sted, bl.a. gennem kropslig indskrivning i og navngivning af konkrete geografiske rum, (gen)skabelsen af meningsfulde sociale relationer og positioner, samt en følelse af at blive anerkendt som en (værdifuld) del af samfundet og fællesskabet (Grünenberg 2006: 25). Disse fire dimensioner er måder, hvorpå den enkelte bestræber sig på at skabe en følelse af at høre til og at være hjemme. Det er oplagt, at hjemliggørelsesprocessen for tyrkiske migranter påvirkes af en lang række forhold på fødeegnen og i bopælsbyen i Europa. De kulturelle og samfundsmæssige hverdagslivsbetingelser, heri - blandt særligt de der knytter sig til livet som ældre (se figur 1) såvel i hjemlandet som i det tilflyttede land i Europa, har indflydelse på denne proces. Figur 1. Hverdagslivets gerontologi (Swane 2007). Hverdagslivet kan symboliseres ved en cirkel (hele hverdagslivet), opdelt i livsløbet (kernen), der er omgivet af kulturelle og samfundsmæssige livsbetingelser. Nogle dimensioner er grundlæggende for alle mennesker, nogle er særligt væsentlige for de ældste generationer og visse betingelser er særligt væsentlige for ældre med minoritetsetnisk baggrund. For eksempel pensionsregler, organisering af boligområder og holdninger til mennesker med ikkevestlig baggrund i Danmark. Livsbetingelserne er også den måde, hvorpå værdier, normer og holdninger i samfundet forvaltes i den enkelte families kultur. Økonomiske livsbetingelser i alderdommen Ældre tyrkere i Danmark er økonomisk ringere stillet end majoritetsdanske ældre (se også Schytz og Rosenlund 2010, Deding og Gerstoft 2009). Både mænd og kvinder har haft en ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet (se også Lewinter et al. 1996), mændene med en kombination af perioder med arbejdsløshed, manglende kendskab til arbejdsmarkedsydelser, dårlig organisering og manglende sprogkompetencer, der tilsammen har medført en lav pensionsop - sparing. Kvinderne er familiesammenført i erne og har haft meget begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed ingen eller meget lav pensionsopsparing. Folkepensionens størrelse i Danmark er ikke betinget af beskæftigelse, som i Tyskland, men af bopæl i landet. Det gælder såvel førtids- som folkepension, idet pensionen nedsættes proportionelt, hvis bo - pælskravet ikke opfyldes eller kun delvis opfyldes. Bopælstiden regnes allerede fra 15 år, og da de færreste tyrkiske ældre har boet i Danmark i 40 år siden deres 15. år, modtager de brøkpension. Der kan udbetales personligt tillæg til brøkpensionen. Når man ser på herkomst blandt gruppen af fattige pensionister, er indvandrere fra ikke-vestlige lande overrepræsenteret med 27,4 procent, hvor andelen for majoritets - etniske danskere blot er 1,1 procent (Juul 2010). 33

6 PENDLING SOM STRATEGI TIL HJEMLIGGØRELSE Tyrkiet er for emigrerede tyrkere ikke blot det land, de kommer fra og som de be - søger af og til. Det er heller ikke et ferie - sted. Deres tilbagevenden til Tyrkiet er en systematisk rejse mellem to bestemte de - stinationer; fødeegnen i Tyrkiet og den europæiske by, de nu bor i. Begge lokali - teter har en afgørende betydning for disse ældres liv og identitet. Det er denne kontinuerlige bevægelse mellem et før og et nu i deres livsløb, vi kalder pendling. Vi kalder det også pendling, at de ældre mentalt bevæger sig mellem forskellige positioner og fællesskaber i hver af de to geo - grafiske lokaliteter. Mange af de interviewede ældre til brin - ger gennemsnitlig tre måneder om sommeren i Tyrkiet. Enkelte er der op til 4-5 måneder, andre cirka en måned. Nogle har råd til at rejse hvert år, andre kun hvert andet. Flere ville gerne være længere tid i Tyrkiet, men føler sig begrænset af helbred og regler for pension og overførelses - indkomst. Typisk har de en syg ægtefælle eller er selv for syge til at klare de nødvendige gøremål i Tyrkiet. For at opret - holde en hverdag, mens de er i Tyrkiet, skal de have kræfter til at klare indkøb, rengøring og f.eks. anskaffelse og transport af brænde og vand. De skal også kunne håndtere møder med de tyrkiske myndigheder som kommune, hospital, bank etc. (Du vil ikke tilbage til Tyrkiet?) Nej. Jeg har fem børn, og de bor alle sammen i Danmark. Jeg er lige kommet hjem fra Tyrkiet. Har boet der i tre måneder. (Hvorfor tre måneder?) Jamen, fordi min kone er syg og skal til behandling og kontrol i Danmark. Ellers ville jeg nok have boet der i fem-seks måneder. Ligeså snart vinteren sætter sig, så ville vi komme tilbage til Danmark. Desuden er der nogle begrænsninger i lovgivningen for, hvor lang tid man kan bosætte sig uden for landet. (Tyrkisk mand i København, 69 år) Sommermånederne er tidspunktet, hvor man kan møde andre familiemedlemmer og venner, som bor i udlandet eller i andre dele af Tyrkiet. De ældre og deres barndomshjem bliver på denne måde et samlingssted, en måde at fastholde relationer på tværs af landegrænser og generationer (jf. også Tireli et al. 2007). Skolebørn har som regel sommerferie i juli, så mens de ældre bor i Tyrkiet, kan børn og børnebørn besøge dem der. På den måde introduceres de nye generationer til familiens rødder og livsvilkår og får kendskab til, at også i Tyrkiet er der et betydningsladet sted, et hjem, som de kan besøge eller vende til - bage til. For ægtepar, hvor den ene ægtefælle modtager pension eller overførsels - indkomst, mens den anden arbejder eller er arbejdsløs (ofte kvinden), kan den førstnævnte opholde sig længere tid i Tyrkiet. Det forudsætter, at de begge er i stand til at rejse på egen hånd eller kan rejse i føl - geskab med anden familie. Hjemegnens betydning De ældre, som rejser til Tyrkiet, tager næsten i alle tilfælde tilbage til deres hjem egn, oftest en lille landsby, der ligger et par hundrede kilometer fra en mellemstor by. Her har de et hus efter deres for - ældre eller eget hus med have (jf. også Lindblad og Mølgaard 2005). Huset er undervejs moderniseret med vand- og elinstallationer, sådan at det er funktionelt i de måneder, de bor der. En del af deres tid og res sourcer bruges derfor på at holde det tyr kiske hjem intakt. Hverdagen og samvær på hjemegnen giver de ældre muligheder for at fortælle om sig selv og livet der, før og efter de rejste til Europa. Historier om landsbyen, huset, den enkelte mark, det enkelte træ, anekdoter og drømme formidles til de næste generationer. De ældres egne roller og positioner i deres fortællinger bidrager til at skabe sammenhæng i deres liv, med dem selv som handlende subjekter. På den måde har de en mulighed for at fremstille sig som kompetente og velinformerede mennesker over for børn og børnebørn. De udfordrer herved billedet af de yngre som 34

7 den generation, der behersker sproget og håndterer hverdagens betingelser i bo - pæls landet og til tider fungerer som tolke og formidlere for forældre og bedsteforældre, som ofte er analfabeter, i et hypermoderne samfund. I de ældres egne for - tællinger kan de fremstå som kompetente, udholdende og aktive i det sociale liv. Det er en problemstilling, som beskrives bl.a. i EM-DER (Tyrkisk ældreforening i Berlin): Det er afgørende for dem at blive ved med at have dette sted [foreningen]. Hvis de ikke havde dette sted at mødes, ville de være et dårligt eksempel for børn og børnebørn, så kunne de kun mødes ved supermarkeder og på gadehjørner. De unge skal ikke miste lysten til at tage en uddannelse og et arbejde, fordi de ser de ældre, der har arbejdet i 40 år, men som ikke har opnået noget som helst. (Formand for EM-DER, 68 år) De ældres tilknytning til hvert af de to steder skaber en løbende mental kontra - stering og sammenligning af hverdags livs - betingelserne i de to lande (jf. Anthias 2006). De ældre fortæller om deres liv i Danmark og det meningsløse henholdsvis meningsfulde, de oplever. Det meningsløse beskrives f.eks. som den måde sundheds - systemet fungerer på i Tyrkiet til forskel fra sundhedssystemet i Europa, der ses som meningsfuldt: åbent for alle, med kontinuitet i behandlingsforløbet, overblik, tryghed mv. Hvad angår respekten for de fremmede, er det tyrkiske hjem mest ideelt, og når det drejer sig om bureau kra - ti, det europæiske. I de ældres udtalelser er der ikke noget, der tyder på en generel modstilling af det tyrkiske med det euro - pæ iske. Der er tale om konkrete, tematiske sammenligninger. At dyrke jorden De emigrerede ældre har som beskrevet ofte ejerskab til eller et medansvar for et hus med jord til i Tyrkiet. De fleste har været tilknyttet jordbrug enten direkte eller indirekte via deres forældre. Deres europæiske liv i lejligheder og tilknyttet industrien er langt fra deres erfaringer tidligt i livsløbet. Det er derfor centralt i deres hverdagsliv nu, at jorden i Tyrkiet dyrkes, og herigennem genoplever de minder fra barn- og ungdom. At passe urtehaven, at dyrke tomater og agurker, er ikke blot en hobby, det er også anledning til at reflektere over eget liv en reminiscensproces (Havelund og Jensen 2006). (Du sagde, at du godt ville bo i Tyrkiet op til fem måneder? Hvad er forskellen mel lem her og der?) Forskellen er, at vi bor i et hus med have til, så jeg ville have dyrket friske grønt - sager. Det ville være lidt ander ledes, og det ville være en beskæftigelse. (Er det vigtigt, at man har en have?) Ja, fordi vi jo er vokset op i haver og marker. (Tyrkisk kvinde i København, 60 år) Et højdepunkt for de ældre er at kunne medbringe et par tomater eller andet hjemmedyrket til familie og venner i deres bopælsby i Europa. Det udgør en enestå - ende mulighed for at bygge bro mellem de to steder og giver lejlighed til at tale om det tyrkiske sted, tilknytning og identitet, som del af hjemliggørelsesprocessen. Helbred og sygdomsforståelse De ældre konsulterer næsten uden undtagelse en tyrkisk læge under opholdet i Tyrkiet. Lægen besøges dels for at følge op på et behandlingsforløb, som er sat i gang af egen læge i Europa, og dels for at blive tryg ved og sikker på en diagnose. Tyr kis - ke ældre har brug for en klar opdeling mel lem det at være syg og rask. En dia - gnose, der er stillet af deres europæiske læge, kan opleves som lidt vag og uklar. Desuden hersker der den opfattelse blandt disse ældre, at europæiske læger ikke ordinerer nok medicin og ikke bruger måle- og testinstrumenter, men er mere tilbøjelige til at omdefinere de ældres li - delse til et spørgsmål om livsstil, motion og gode kostvaner (Lindblad og Mølgaard 1995, Mirdal 2006). 35

8 De ældre konsulterer derfor en tyrkisk læge for at få stillet en diagnose, der tydeligt viser, hvad de fejler. Det er også et centralt element ved lægebesøget, at de gerne vil diskutere deres oplevelser af deres krop på et sprog, de behersker. Hvis diagnosen fra den danske og den tyrkiske læge stemmer overens, har de mulighed for at drage en parallel mellem det danske og det tyrkiske sundhedssystem. Hvis de omvendt får forskelligartet information, skabes forskellige kulturelle betydninger knyttet til de to steder. Pendling betinget af forhold både her og der Pendlingen medfører specifikke mer ud - gifter i de tyrkiske ældres liv, og alligevel bliver de ved. Det medfører ikke blot rejseomkostninger og udgifter til to bo - liger, men også til opretholdelse af det sociale liv og kulturelle tilhørsforhold i begge lokaliteter. Det kan f.eks. handle om at give gaver til gamle og nye venner, bryllupsgaver, at hjælpe fattige i lokalområdet, at donere penge til landsbyens folkeskole, at få repareret taget på barndomshjemmet osv. Disse omkostninger vedligeholder et tilhørsforhold og udgør betydningsfulde elementer i bestræbel - serne på at høre til. Det er en måde at fastholde den identitet, som knytter sig til erfaringer fra den tidlige del af livsløbet. At opholde sig udelukkende et af stederne ville indebære et tab af erfaringer og betydninger, et tab af identitet af de ældres halve liv. Pendlingens betydningsindhold synliggøres yderligere ved at sammenholde forekomst af og årsager til pendling i de tre lokaliteter i undersøgelsen, Berlin, London og København. Pendling mellem fødebyen i Tyrkiet og Berlin eller København er mere udtalt end pendling mellem Tyrkiet og London. Tre forhold gør sig gældende. Det ene er, at der bor en relativt stor gruppe af tyrkisk-cypriotere i London. Nogle af dem har, på grund af øens opsplitning i en tyrkisk og en græsk del, ikke et hjem at vende tilbage til, idet deres fødeby kan ligge på den græske del af øen. En anden grund er, at tyrkerne i London udgøres af en relativt stor gruppe af kurdere, som kom til London som asylansø - gere efter 1980 erne. Konfliktniveauet i de kurdiske områder er fortsat højt, og deres pendling begrænset. En sidste og vigtig grund er, at tyrkerne i London oplever byen som deres hjem, de føler sig som en del af det britiske, multikulturelle samfund til forskel fra den tyrkiske mi no ri - tet i Berlin og i København, hvor spørgs - målet om integration blev nævnt gang på gang men ikke på noget tidspunkt i London. Behovet for at pendle med henblik på hjemliggørelse ser således ud til at være mindre i London og større i Berlin og Kø - benhavn (jf. også Songur 2002). HVERDAGSLIVETS ARENAER Pendlingen sammenknytter livet i fødebyen med hverdagslivets arenaer i bopælslandet. De interviewede tyrkiske ældres hverdagsliv i Danmark udspiller sig i en eller flere af følgende arenaer; moskéer, tyrkiske caféer, foreninger og i hjemmet og ud fra disse arenaer; i offentlige rum som indkøbscentre, åbne arealer og parker. Der er stor forskel på ældre mænds og ældre kvinders sociale hverdagsliv. Moskéer Moskéen udgør et vigtigt sted og holde - punkt i mange ældre tyrkiske mænds hverdag. De ønsker at tilbringe resten af deres liv på en måde, der er i overensstemmelse med de religiøse forskrifter og på - bud. De fleste ældre tyrkere bor med en ægtefælle eller alene. Arbejdslivet er ofte ophørt på grund af arbejdsløshed, sygdom (førtidspension) eller alder (folkepension). Børnene er flyttet hjemmefra, har fået uddannelse og/eller arbejde (Mirdal 2006), og forældreskabets praktiske forpligti gel - ser er ophørt. Der er derfor ikke flere verdslige undskyldninger for ikke at have et helligt liv. Det forsømte kan indhentes ved aktivt at praktisere religionen, bl.a. gennem daglig bøn i moskéen. Mange af de interviewede ældre opfatter et religiøst 36

9 hverdagsliv som vigtigt, bl.a. fordi de be - finder sig i livets sidste fase, hvor de forbereder sig til at møde det andet liv. I moskéen møder de jævnaldrende, og der opstår gensidige forventninger om at kom - me til bøn og deltage i fællesskabet. De ældre kan godt bede og gennemføre ritua - lerne alene derhjemme, men fælles bøn i andres påsyn skaber en større respekt omkring ens person. Jeg kommer og beder her i moskéen og taler med venner og bekendte, drikker te, og så går vi op hos imamen og hører hans råd og vejledning [uden for bønnen]. Hvad skal jeg lave derhjemme, hvis jeg ikke kom her! Børnene er flyttet hjemmefra, og der er kun min kone derhjemme. (Tyrkisk mand i København, 60 år) Moskéerne har desuden sociale aktivi teter, og imamen og personerne omkring mo - skéen deltager ofte i løsning af sociale pro - blemer blandt trosfæller. At være hjælpsom er en moralsk og religiøs handling. Mo skéerne har derfor forskellige services og projekter, som spænder fra individuel rådgivning til sportsaktiviteter for unge og undervisning (jf. også Bæk Simonsen 1990). I London fungerer moskéer som en slags medborgerhuse. I tilknytning hertil op - rettes f.eks. sprogkurser eller Koran-un - dervisning. De ældre, der dagligt bruger moskéen, nyder godt af disse muligheder. De kan både deltage i foredrag og modtage rådgivning, men de kan også helt konkret få oversat og skrevet breve til myndigheder. I Berlin havde en af de moskéer, vi besøgte, en ældreenhed, som tog på hospitals- og hjemmebesøg i forbindelse med sygdom, dødsfald og konflikter i familien. Enheden består af fem-seks personer og arbejder bl.a. med syge- og hjemme - besøg, problemer med børn, hvor de mægler, besøg på hospitaler, juridiske problemer. De får kendskab til folks situation ved, at der er en opslagstavle i moskéen, hvor man kan skrive om personer, som har brug for hjælp, og som måske har mistet ægtefællen. For eksempel beder jeg imamen om at annoncere det i forbindelse med fredagsbønnen eller jeg får selv en lille taletid under bønnen. (Formand for enheden, 62 år) I moskéen møder nogle af de ældre endvidere deres børn, og til særlige bønner som fredagsbøn måske også børnebørnene hvilket giver lejlighed til at opleve sig som en rollemodel for kommende generationer. I moskéen møder ældre ofte venner fra deres egn i Tyrkiet og måske fra det kvar - ter, de nu bor i. Det leder tit over i samvær efter bøn. I København er det almindeligt at de ældre mænd, der regel mæssigt kommer til middagsbøn, sidder sammen og venter til eftermiddagsbønnen i moskéens te-hus eller den nærmeste tyrkiske café, i en park, indkøbscenter eller lignende. Foreninger Tyrkiske foreninger er en anden arena i de ældres hverdagsliv. Der findes tre hovedtyper af foreninger blandt tyrkere i de tre byer; politiske, kulturelle og idrætsorienterede foreninger. De mest udbredte er politiske foreninger, der enten refererer til og arbejder med forholdene i Tyrkiet eller arbejder med udlændingepolitik f.eks. i København og Berlin. I begge disse byer er man optaget af integrationsspørgsmål og forhold i hjemlandet ud fra et etnisk (f.eks. kurdisk), religiøst (mindretalsreligion eller specifik retning inden for islam) eller partipolitisk (venstrefløjsfraktioner) perspektiv. I London findes der en lang række tyrkiske foreninger, som arbejder med det cypriotiske eller det kurdiske spørgs - mål, dvs. deres politiske fokus er primært på forhold på Cypern eller for kurdere i Tyrkiet. I alle tre byer findes der paraplyorganisationer. I London og Berlin er der deci - deret tyrkiske paraplyorganisationer, mens de i København er mere multietnisk sammensat. Sammen med lokalforeninger tilbyder de en lang række services, især for tyrkisktalende, uanset om de er med - 37

10 lem af foreningen eller ej. Tolkning, oversættelse og informationsformidling udgør en vigtig del af arbejdet. Den ældre gene - ration benytter sig ofte af disse muligheder. Mange har ikke tilegnet sig landets sprog, en del især kvinder har svært ved at læse endog tyrkisk, og de har svært ved at gennemskue forvaltningslogikken i offent lige institutioner. Det er vanskeligt for dem at begribe, hvis love og regler ikke omsættes direkte til deres personlige an - liggender. I modsætning til de tolknin ger og oversættelser, som deres børn og bør - nebørn kan yde, er disse foreningers hjælp ofte mere fagligt kvalificeret. Tyrkiske ældre, som ikke er praktise - rende muslimer, føler sig ofte tiltrukket af ikke-religiøse sammenhænge. Tyrkiske foreninger tilbyder et frirum for samvær og dialog for dem, der f.eks. har været aktive i fagforeninger eller har bakket op om det sekularistiske projekt 7) i Tyrkiet, for dem som har oplevet eksklusion, fordi de tilhørte et etnisk eller religiøst mindretal, eller for personer der blot er samfundskritiske. Som formanden for EM- DER i Berlin siger: Når folk bliver ældre, omkring tres, når de kan få pension, har de oparbejdet den selvforståelse, at jeg dur ikke til noget mere, jeg er udkørt og færdig, så træk - ker de sig hen i hjørnet. Så begynder de at gå til moskéen, hjem og spise og sove, til moské osv. Denne forening viser, at man kan have et liv, et aktivt hver dags - liv, selv om man er oppe i årene, og at man stadig kan bruges. Det er først her, de begynder at leve livet. De har arbejdet hårdt i 40 år, de har haft børnene osv. Her giver det dem mulighed for at leve livet, at opleve noget. De kan fortsat gå til moskéen, det har vi ikke noget imod. (Tyrkisk formand for EM-DER i Berlin, 68 år) I modsætning til moskéer og caféer er de tyrkiske foreninger en arena, hvor man kan møde det andet køn. Her kan ældre ægtepar komme sammen, evt. med sønner og døtre. For kvinder er tyrkiske fore nin - ger ofte det eneste offentlige rum, hvor de kan møde andre kvinder og mænd, som de måske ikke kender i forvejen eller er i fa - milie med. I London var der f.eks. i det kurdiske medborgerhus en klub for ældre, som mødtes en eller to gange om ugen for at være og spise sammen: Vi har en frokost-klub for de ældre. To gange om ugen kan de spise frokost sammen, udveksle ideer og problemer, og bagefter kan de komme på en tur. Det er et vellykket projekt. Vi har også oplevet, at de ældre tager deres naboer med til klubben. Vi har en særlig aftale med restauranterne om at servere traditionel men billig mad til vores ældre. (Yngre leder af det kurdiske medborgerhus) Der kommer både kvinder og mænd i den - ne klub. Som i andre foreninger er der mulighed for at se og debattere TV fra hjemlandet, læse dagens avis, købe billig te, kaffe og lidt mad. Det er også her debataftener og kulturelle arrangementer, f.eks. folkedans og musik finder sted. Tyrkiske caféer På tyrkiske caféer mødes ældre mænd over en kop kaffe eller te med venner og bekendte, som kommer fra samme egn i Tyrkiet. Caféerne drives af personer, som er født i Tyrkiet, eller hvis forældre eller bedsteforældre er det. Ejeren og dennes tilhørsforhold til et fællesskab i Tyrkiet tiltrækker personer med samme tilknytning. På den måde er caféen et sted, hvor tilhørsforhold såvel til det nationale som det lokale fællesskab reproduceres. At se tyrkisk tv, især i forbindelse med fodboldkampe, bidrager til hjemliggørelse gennem fællesskabet og en fælles meningshorisont. Det er tiltrækkende for en del ældre tyrkiske mænd at skifte mellem at befinde sig i en politisk eller religiøs arena og at være på neutral grund. Caféerne er i udgangspunktet apolitiske og irreligiøse samlingssteder, selvom gæsterne godt kan debattere politik og religion. De kan upro - blematisk trække sig ud af en debat og spille kort eller se TV, mens der ved nabo - bordet debatteres politik. Tit spilles der 38

11 Samvær i EM-DER. Foto: Christine E. Swane om en kop kaffe, te eller en sodavand. Venner og bekendte, som overværer spillet, bliver også budt. At spille kort er en anledning til at være sammen med andre mennesker og føre samtaler. Kortspillet har den fordel, at samtalen kan sættes på pause og genoptages, uden at det virker meningsforstyrrende, som det kunne virke i en almindelig samtale. Kortspillet fungerer også som en måde at få spænding i kroppen på. De ældre bliver også informeret om samfundsmæssige forhold i caféerne, hvor tyrkiske lokalpolitikere fortæller om deres visioner og svarer på spørgsmål om kommunens politik på forskellige områder. Ældre kvinder og det offentlige rum Hverdagslivet udfolder sig primært i hjemmet for mange ældre tyrkiske kvinder. I det omfang de har kræfter til det, står de for det huslige. Deres hverdagsliv struk- tureres af vasketøj, oprydning, madlav - ning, indkøb og familieliv, nu med hjælp og støtte fra mand, børn og børnebørn, da de ofte er syge. Jeg er en slags indendørs menneske. Nej, jeg keder mig ikke. Min mand arbejder om natten, og vi er sammen om dagen. Jeg har et barn på 12 år. Jeg sender ham af sted til skolen om morgenen. Jeg rydder op og la ver mad, og så går jeg ud med min mand for at købe ind. Børnene kommer forbi, det ene efter det andet. Min mand hjælper mig meget, for jeg har migræne, rygsmerter, forkalkning... Vi har også et barnebarn, og ham henter vi fra børnehaven. De bor lige over for os, så vi går meget ind og ud af hinandens hjem. Sådan går dagene. (Tyrkisk kvinde i København, 50 år) Indkøbsturen organiseres ofte som en social aktivitet, hvor kvinder aftaler fælles indkøbsture forbi dagligvarebutikken, 39

12 slagteren og en udenlandsk grønthandler. Det er samvær og samtale med hinanden, der er i fokus, snarere end selve indkøbet. Det fører til, at kvinderne oparbejder et netværk blandt kvarterets kvinder som også kan rumme familiemedlemmer som mødes hos hinanden eller i det offentlige rum, f.eks. i baggårde, parker og indkøbscentre. Disse samværsorienterede aktivi - teter uden for hjemmet er med til at producere en kollektiv tolkning og forståelse af begivenheder i lokalsamfundet. Derudover er der to arenaer, som kvinderne i begrænset omfang frekventerer. Den ene er som nævnt foreninger. Her deltager kvinder i foreningsarbejde på lige fod med mænd, eller de bruger foreningens aktiviteter målrettet kvinder, evt. ældre kvinder (jf. Nielsen 2008). Den anden arena er moskéen, der tilbyder sociale og religiøse aktiviteter rettet mod kvinder i alle aldre. Det kan dreje sig om undervisning i religion, introduktion af religiøse ritualer for piger, fælles bøn mm. Ofte er det en enkelt kvinde, der har en tæt tilknytning til moskéen, der står som hovedfigur i disse arrangementer. I København var det f.eks. imamens hustru i den moské, vores interview med de ældre kvinder kom til at foregå i. Aktiviteter i moskéen skaber mulighed for udveksling af erfaringer og informationer om samfundet og hverdagslivet, samtidig med at det giver følelsen af at være et ordentligt menneske og at være forberedt på det andet liv. Livets slutning overgang til det andet liv Som i andre religioner og kulturer, skal tyrkere som muslimer igennem bestemte ritualer, når de dør. En del formaliteter skal opfyldes, først og fremmest skal der udfyldes en dødsattest, idet ingen vil røre liget forinden. Der foregår derefter specifikke ritualer med afvaskning, oplæsning af Koranen etc. Begravelsen skal helst foregå samme dag eller dagen efter, ved dagslys og i forlængelse af bønnen midt på dagen eller eftermiddagsbønnen. Det er svært og kræver noget særligt at opretholde disse ritualer i et europæisk samfund, der har andre administrative procedurer, et andet religiøst udgangs - punkt og andre ritualer for begravelser, og hvor familie, slægt og venner ikke udgør en samlet menighed i lokalområdet. En del tyrkiske ældre ønsker at blive begravet på deres hjemegn i Tyrkiet, en del begraves i tilflytningslandet. Familiære og sociale forhold, grad af religiøsitet mv. spiller ind i valget af gravsted. Ældre tyrkere, som har en stor del af deres familie i Tyrkiet, vælger ofte at blive begravet der, evt. i fødebyen. Som en slags kompensation for, at hverdagens gøremål og rollen som familieforsørger i udlandet måske tog overhånd, så forpligtelserne over for nær familie i Tyrkiet blev tilside - sat, kan den ældre vælge at blive begravet ved siden af den familie, som er blevet for - sømt. Det kan f.eks. handle om, at den herboende ældre ikke besøgte sine syge forældre eller tog sig af dem i deres alderdom, eller at man ikke tog sig godt nok af en efterladt bror eller søster, som den æl - dre havde et moralsk ansvar for. Nogle følger ægtefællen, som er begravet i Tyrkiet. At blive begravet i Tyrkiet sikrer, at mange familiemedlemmer møder op på gravstedet og læser op af Koranen. Døden og begravelse er relateret til dommedag. De fleste muslimer erkender, at de har begået handlinger, der strider imod de religiøse påbud. De ved også, at de kan opnå tilgivelse, men det er uvist hvornår og hvordan. Derfor gælder det om at gøre mange gode gerninger i håb om, at nogle af dem medregnes i det store regnskab. I dette tæller gode gerninger, der udføres i en afdøds navn. Det vil sige donationer, oplæsning af Koranen, bøn i moskéen, ved gravstedet mv. For nogle ældre gælder det derfor om at blive begravet et sted, hvor der kaldes til fælles bøn fem gange om dagen, og hvor der kommer folk og familiemedlemmer forbi, som læser op af Koranen. For dem er Tyrkiet det sikreste valg. Hvis de ældre vælger at blive begravet i Danmark, finder det ofte sted i den muslimske afdeling af en kirkegård eller på en muslimsk gravplads (f.eks. i Brøndby ved København). Ældre tyrkere i Danmark er 40

13 medlem af en begravelsesfond, hvis opgave er at dække udgifter i forbindelse med dødsfald. Hvis begravelsen finder sted i Danmark, dækkes udgifter til moské og danske myndigheder. Finder begravelsen sted i Tyrkiet, dækkes udgifter til kistetransport til Tyrkiet med en ledsager, øvrig transport samt udgifter til moskéer, der direkte er involveret i ritualet i begge lande. Lignende ordninger findes også i Tyskland og England. Nogle ældre overlader beslutningen om begravelse og sted til de efterladte. Der - med undgår de at tage stilling til et så vanskeligt spørgsmål, mens de forpligter familiemedlemmerne til at reflektere over og måske love hinanden hvilken relation de har til den afdøde. Nogle ser døden alene som et fysiologisk anliggende og har ikke religiøse overvejelser. PERSPEKTIVER OG UDFORDRINGER Beslutningen vedrørende begravelse kan ses som ultimativt sidste led i en hjemliggørelsesproces. Trods tilknytning til begge lande, skal der træffes et valg om begravelsessted hvorved nogle relationer i prak sis forfordeles. Pendlingen ophører, og tilhørsforholdet lægges fast. Tyrkiske ældres livssituation er kompleks. Deres livsløb har, fra det øjeblik de kom til Danmark, været præget af længsel og savn af konkrete personer og steder samt en kulturel fremmedhed, ikke blot i Danmark, men også i Tyrkiet, hvor emi - gre rede tyrkere repræsenterer det euro - pæ iske (jf. også Tireli et al. 2007). Be - stræ belserne på at føle sig hjemme indebærer nødvendigvis en håndtering af vil - kår, sociale relationer og følelser knyttet til begge steder. Økonomi og helbred van - skeliggør samtidig denne pendling, som er socialt, kulturelt og identitetsmæssigt nødvendig. Udfordringen at begribe betydningen af den enkeltes livsløb Tyrkiske ældres bestræbelser på at skabe sammenhæng og mening i deres liv er i denne artikel analyseret ud fra begreber knyttet til hjemlighed, hverdagsliv og livsløb. Pendlingen udgør et forsøg på at ska - be en følelse af at høre til og være sig selv, at have kontrol over sin livssituation, at blive anerkendt og respekteret at få livet til at hænge sammen. Disse bestræbelser sker både gennem den systematiske rejse frem og tilbage til Tyrkiet, og gennem til - værelsen i og uden for hjemmet, i caféer, moskéer, foreninger og det offent lige rum i Danmark. Det eksistentielle dilemma heri er be - skrevet som den situation at være kastetud-i-verden, vi alle befinder os i, og hver især forsøger at håndtere, disse ældre ikke mindst. Derfor er det vigtigt at hæfte sig ved, hvad der som kønsforskerne kalder det sker i intersektionen (Staunæs og Søndergaard 2006) mellem etnicitet, alder, køn og social status baseret på erfarin - ger fra hele livsløbet. Hvordan spiller tyr - kiske ældres opvækst og ungdom i Tyrkiet sammen med deres forestillinger om og forventninger knyttet til alderdom, akti - viteter i livet som ældre, pleje og samvær på tværs af generationer? Hvad opstår der f.eks. i krydsning mellem omsorgssektorens organiseringsprincip, med tildeling af kommunale, professionelle ydelser og rehabiliterende aktiviteter og tyrkiske ældres sociale organiseringslogik med stærke forventninger til familie, slægt og venner? Hvilke særlige udfordringer op - står i krydsfeltet mellem danske (ældre) - organisationer og tyrkiske ældres traditioner for f.eks. religiøst eller politisk ba - seret samvær? Udfordringer i arbejde og samvær med tyrkiske og andre minoritetsetniske ældre inden for den offentlige og frivillige sektor består med udgangspunkt i dette studie i at understøtte deres hjemliggørelsesproces, dvs. at iværksætte aktiviteter og til - tag, der understøtter, at den enkelte ældre kan føle sig respekteret og værdifuld i hver dagen. I denne sammenhæng fore - kommer forsøg på at kortlægge deres kultur- og religionsspecifikke behov og at indrette pleje- og omsorgssektoren på at dække disse behov snæver og utopisk. Lige så ofte som det synes nødvendigt at påpege, at majoritetsdanske ældre er 41

14 forskellige, lige så nødvendigt synes det i denne sammenhæng. Hvert menneske har sin kulturelle baggrund, men også sit livsløb baseret på individuelle erfaringer. Økonomiske udfordringer Tyrkiske ældre har i deres yngre voksenår, efter migrationen til Europa, oplevet en forbedring af deres økonomiske situation i forhold til opvækstvilkårene på landet i Tyrkiet (jf. også Tireli et al. 2007). Som ældre har de til gengæld en dårlig økonomi sammenlignet med majoritetsbefolk - ningen i bopælslandet. For mændenes ved kom mende skyldes det, at de gennem livsløbet har tilhørt den dårligst betalte del af arbejdsmarkedet, blandet med perioder med strukturel arbejdsløshed, og for kvindernes vedkommende har de haft en yderst marginal position på arbejdsmar - kedet. Desuden lever både mænd og kvinder med implikationer af komplekse arbejds- og livsstilsrelaterede sygdomme som slidgigt, hjertesygdom, diabetes og depression i en relativt ung alder, hvilket gør dem afhæn gige af et velfungerende sundhedssystem i Danmark. Hertil kommer, som artiklen har belyst, at de har øko - nomiske forpligtelser begge steder. Studiet viser, at mange tyrkiske ældre føler sig fattige. Deres forbrugsmuligheder er begrænsede. I Berlin fremlagde de æl - dre et budget, der næsten kun dækkede nødvendige, faste udgifter. Nogle rejsebureauer, som har specielle services, f.eks. kistetransport til Tyrkiet i forbindelse med begravelse, giver ældre mulighed for at købe flybilletter på afbetaling. Socialarbej - dere i London beskrev blandt andet, hvordan tyrkiske ældre lever i en tvungen sparsommelighed og reel fattigdom. Fællesspisning og mad-klubber, hvor prisen på mad er symbolsk, er en måde at arbejde med problemet i foreningsmæssig sammenhæng. Ældre indvandrere med lignende socioøkonomisk baggrund, heriblandt ældre fra Pakistan, formodes at kunne profitere af, at de mange tilbud til ældre fra frivillige organisationer og foreningsliv i Danmark, gøres attraktive for dem f.eks. gennem samarbejde med lokale caféer, forretninger og sociale organisationer knyttet til mo - skéer, som ofte frekventeres af ældre med samme nationale baggrund. Det er nødvendigt at skabe indsigt i deres egne or - ganisationsformer, så de kan danne ud - gangspunkt for tillempning af tilbud knyttet til eksisterende majoritetsdanske for - eninger mv. Udfordringer på tværs af generationer Udfordringerne er ikke afgrænset til at un derstøtte ældre tyrkeres hjemlig gø rel - ses proces i Danmark og Europa. Lignende kompleksiteter gør sig gældende for ældre indvandrere fra andre lande. Men problemstillingerne rækker også ud over den ældste generation. I Berlin og København udtrykte de interviewede en stærk bekymring for deres børn og børnebørn, hvis arbejdsløshedsprocent og andel af lavt uddannede er højere end majoritetsbefolkningen. Det kan antages, at sproglige problemer ebber ud med nuværende ældre, som er født og opvokset i Tyrkiet. Men hvad sker der med deres voksne børn og børnebørn, hvor kan de føle sig hjemme? Derfor handler udfordringerne ikke kun om sprog, men om italesættelse og forståelse af minoritetsetniske ældres hele hverdagsliv. At bidrage til at understøtte ældre indvandreres oplevelse af at føle sig hjemme i Danmark vil, med udgangspunkt i dette studies teoretiske og analytiske perspektiver, kunne understøtte også yngre generationer, som lever med udfordringen at syntetisere erfaringer og livs - historiske fortællinger fra flere kulturelle kontekster i deres komplekse hverdagsliv. Christine E. Swane, direktør, ph.d., EGV (Ensomme Gamles Værn) og Üzeyir Tireli lektor, ph.d., UCC. 42

15 NOTER: 1. Danmarks Statistik, Statistikbanken, Folk1: Folketal 2011M Danmarks Statistik, Statistikbanken, FRDK110: Befolkningsfremskrivning I 1990 var der i Danmark årige fra ikke-vestlige lande (Danmarks Statistik, Statistikbanken, BEF5: Folketal). 4. Ingen har patent på definitionen af, hvornår man er ældre. I forhold til majoritetsetniske danskere, er tyrkiske immigranter syge og slidt i en yngre alder. Migrationen er i sig selv nedslidende. Hos Lindblad og Mølholm 1995 er 45+årige (ældre) interviewet, og hos Lewinter et al. 1993, 1996 sammenlignes 55+-årige tyrkere i København med 75+-årige danskere, og på både sociale og helbredsmæssige parametre er tyrkerne alligevel dårligst stillet. 5. Danmarks Statistik, Statistikbanken, Folk1: Folketal 2011M Det empiriske studie er gennemført i 2009, finansieret af EGV Fonden (Ensomme Gamles Værn). 7. Den tyrkiske præsident Kemal Atatürk har i 1923 adskilt religion fra politik. Der blev indført en lang række forbud mod religiøse symboler og handlinger i det offentlige rum. LITTERATUR: Abay, Hayriye, Ulla Moulvad Boligforhold, ønsker og behov blandt ældre fra de etniske minoriteter. København: Boligtrivsel i Centrum. Andersen, Rebekka Holm Indvandrere frygter at komme på plejehjem. Sygeplejersken 14, s Anthias, Floya Belonging in a Globalising and Unequal World: Rethinking Translocations. In (Eds.): Nira Yuval-Davis, Kalpana Kannabiran, Ulrike Vieten. The Situated Politics of Belonging. SAGE Publications, London. Berger, Peter, Thomas Luckmann Den samfundsskabte virkelighed. København: Lindhardt & Ringhof. Bæk Simonsen, Jørgen Islam i Danmark: muslimske institutioner i Danmark Statens Humanistiske Forskningsråd. Aarhus Universitetsforlag, Århus. Danmarks Statistik Indvandrere i Danmark København: Danmarks Statistik. Deding, Mette, Fredrik Gerstoft Børnefattigdom i Danmark København: SFI. Egeblad, Charlotte Det værste ved livet i Danmark er kedsomheden: hverdagslivet blandt ældre etniske minoriteter. I Diana Madsen, Ulla Graumann (red.). Nyt land - nye roller: køn i bevægelse blandt etniske minoriteter. København: Ligestil - lings afdelingen. Grünenberg, Kristina Is Home Where the Heart is, or Where I Hang my Hat? Ph.d.-afhandling. København: Sociologisk Institut. Hall, S., P. du Gay (red.) Questions of Cultural Identity. London: Sage. Hansen, Eigil Boll, Galatios Siganos Ældre danskeres og indvandreres brug af pleje- og omsorgsydelser. København: AKF. Havelund, Jonas, Anders Møller Jensen (red.) Reminiscens og livshistorie Lad livets fortællinger blomstre. København: Munksgaard Danmark. Heidegger, Martin Et brev om humanismen. Informations forlag. Juul, Jonas Schytz Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister i Danmark. Arbejdernes Erhvervsråd. Lewinter, Myra Ældre indvandrere i Danmark. Social Kritik 86: Lewinter, Myra, Selim S. Kesmez, Kerim Gezgin The social situation of elderly Turkish immigrants in Copenhagen, Denmark. Journal of Cross-Cultural Gerontology, 11: Lewinter, Myra, Selim S. Kesmez, Kerim Gezgin Self-reported health and function status of elderly Turkish immigrants in Copenhagen, Denmark. Scandinavian Journal of Social Medicine, 21; 3: Lindblad, Peter, Mette Mølgaard Når indvandrere bliver ældre forudsætninger og forventninger. Gerontologi og Samfund, 9; 2: Lindblad, Peter, Mette Mølgaard Hvad med os? Etniske minoriteter en udfordring i fremtidens ældreomsorg. Frederikshavn: Dafolo. Mirdal, Gretty M Stress and distress in migration: twenty years later. International Migration Review, Vol. 40: Nielsen, Helene Pristed Etniske minoritetskvinders medborgerskab i Danmark. AMID Working Paper Series, nr. 63. Schmidt, John, Majken Kristensen, Bent Rosenbaum Demenslidelser hos ældre tyrkiske indvandrere. Behovsundersøgelse med henblik på opsporing og udredning. Ugeskrift for Læger, 168; 50: Schutz, Alfred Hverdagslivets sociologi. [Oversat efter Collected Works, Vol1., 1972] København: Hans Reitzels Forlag. Schytz, Juul, Gyrithe Rosenlund Langvarig fattigdom er et stigende problem blandt indvandrere. AE Arbejderbevægelsens erhvervsråd. Songur, Welat Välfärdsstaten, sociala rättigheter och indvandrarnas maktresurser. En jämförande studie om äldre invandrare från Mellanöstern i Stockholm, London och Berlin. Stockholms Universitet, Statsvetenskapliga institutionen. Dorthe Staunæs, Dorte Marie Søndergaard Intersektionalitet udsat for teoretisk justering. Kvinder, Køn & Forskning, Vol. 15, nr. 2-3: Styrelsen for Social Service u.å. Ældre etniske borgere i Danmark i dag og i fremtiden. København: Socialministeriet. Swane, Christine E Gamle menneskers hverdagsliv. I: Christine E. Swane, Anne Leonora Blaakilde, Kirsten Amstrup (red.). Gerontologi livet som gammel. 2. udg. København: Munksgaard Danmark. Tireli, Üzeyir et al Livet som ældre etnisk minoritet i Danmark. Videncenter for Interkulturel Pædagogik, CVU Storkøbenhavn (findes på Winther, Ida Wentzel Hjemlighed kulturfænomenologiske studier. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. 43

Alderdom og etnicitet kommunikation og kultur

Alderdom og etnicitet kommunikation og kultur Alderdom og etnicitet kommunikation og kultur Direktør, kultursociolog, ph.d. Christine E. Swane, Ensomme Gamles Værn (EGV Fonden) Ældre mennesker med en anden etnisk og kulturel baggrund end dansk er

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

"På kanten Ældreomsorg og migration

På kanten Ældreomsorg og migration "På kanten Ældreomsorg og migration "Kvalitet i ældreomsorgen", Nordens Velfærdscenter 2. juni 2015 Nordatlantens Brygge Anne Leonora Blaakilde, lektor, Medier, Erkendelse og Formidling Københavns Universitet.

Læs mere

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 1 MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 2 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE 3 --- Blik for mangfoldighed i jeres interessepolitiske arbejde

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Vi håber, at denne brochure kan svare på jeres spørgsmål omkring det at være værtsfamilie. Har I yderligere spørgsmål er I selvfølgelig velkomne til at kontakte Dansk ICYE s sekretariat. Hvis I er interesserede

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

Ældre med anden etnisk baggrund. viden og inspiration til indsats

Ældre med anden etnisk baggrund. viden og inspiration til indsats Ældre med anden etnisk baggrund viden og inspiration til indsats ÆldreForum er et uafhængigt råd under Social-, Børne- og Integrationsministeriet, der skal følge og vurdere ældres vilkår i samfundet på

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS June 2013 Den kulturelle grav Muslimske gravsteder i Danmark Helle Lykke Nielsen Døden er universel, men måden vi begraves på, og det gravsted vi efterlader os, er i høj grad kulturelt betinget.

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Tilbud om motion og socialt samvær- Vinter og forår 2014

Tilbud om motion og socialt samvær- Vinter og forår 2014 Kontakt: Lokalcenter Kristiansminde Margrethekær 2 4000 Roskilde. Kontakt for tilmelding. Mitra ergoterapeut i Dagcenter Tlf.: 46 31 66 74 Vi mødes over en kop kaffe og taler om alt mellem himmel og jord.

Læs mere

Danmark. Børnefattigdom i

Danmark. Børnefattigdom i Børnefattigdom i Danmark Det burde ikke komme an på det materielle. Men hverdagen for danske børn er en anden, for her spiller forbrugsmulighederne en rolle for deres deltagelse i sociale fællesskaber,

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere - det nye potentiale Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere, det nye potentiale At give plads til mennesker med

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Why Diversity Matters!

Why Diversity Matters! Etnisk X-Faktor Why Diversity Matters! 25. Maj 2010 Mette Skovbjerg msk@cifs cifs.dk Mangfoldighed Mangfoldighed handler om at se det enkelte menneske som unikt, og om at betragte forskelle mellem mennesker

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

1 www.regionshospitalet-horsens.dk

1 www.regionshospitalet-horsens.dk 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Den 17. september 2009 Inge Wittrup, Center for Aarhus Universitet Dagens overskrifter: Præsentation

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Motivation og samtale med nydanskere

Motivation og samtale med nydanskere Motivation og samtale med nydanskere Samuelsens Integrationspolitiske Netværk 11.03.2010 Jakob Katz - Integrer Integrer - en platform, to formål Ideologi - Positiv integration Ikke-vold, fremfor vold.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Konferencen Barnfattigdom Radisson Blu Hotel, Stockholm, 19.3.2014 Konsekvenser af fattigdom for børn

Læs mere

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige - Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige At yde en form for kompensation for de fordele som gifte og samlevende har ved at være 2 om husstandens udgifter og gøremål: Det er navnlig en kompensation

Læs mere

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde).

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde). NOTAT Dato: 23. juni 2008 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4150-152 Sagsbeh.: RSK/NHL Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk.

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Et sundt og godt hverdagsliv Det gælder om at holde balancen fysisk, psykisk og socialt

Et sundt og godt hverdagsliv Det gælder om at holde balancen fysisk, psykisk og socialt Hvis du vil læse mere: ÆldreForum udgiver løbende en række publikationer med information, inspiration og debatskabende stof om ældretilværelsen. Publikationerne udsendes til en bred gruppe af modtagere,

Læs mere

Hvem er jeg? Hvad skal vi de næste 25 minutter 25/10/12. Samarbejde med pårørende et lederansvar? Neuropsykolog

Hvem er jeg? Hvad skal vi de næste 25 minutter 25/10/12. Samarbejde med pårørende et lederansvar? Neuropsykolog Samarbejde med pårørende et lederansvar? Malene Schmidt Stoltze Rasmussen Cand.Psych.Aut. Neuropsykolog Hvem er jeg? Konsulent i VISO (den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation) Håndbog om

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sociale og kulturelle koder er svære at knække

Sociale og kulturelle koder er svære at knække Godt nok er jeg født her, men i mange situationer er det svært både for mig selv og andre at finde ud af, om min adfærd afviger fra normen på grund af noget kulturelt eller min funktionsnedsættelse. Sociale

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Selvopfattelse Birgit er gift, og har voksne børn samt 8 børnebørn. Hun og ægtefællen bor i hus Birkerød under Rudersdal kommune.

Selvopfattelse Birgit er gift, og har voksne børn samt 8 børnebørn. Hun og ægtefællen bor i hus Birkerød under Rudersdal kommune. BILAG_bf: 1. Fortolkning af interview med Birgit (Bilag_bt) Forskningsspørgsmål: Hvordan forholder ældre sig til motion og hvordan kan Ældre Sagen i Rudersdal styrke inaktive medlemmers mulighed for et

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere