N O TAT. Ofte stillede spørgsmål vedr. rapporten "U n- dersøgelse af merudgifter til diabeteskost "

Transkript

1 N O TAT Ofte stillede spørgsmål vedr. rapporten "U n- dersøgelse af merudgifter til diabeteskost " Fredag den 8. august offentliggjorde Velfærdsministeriet en rapport om merudgifter ved diabeteskost. Rapporten bygger på en undersøgelse gennemført i 2007 og 2008 af Fødevareinstituttet, DTU. Rapportens titel er: "Undersøgelse af merudgifter til diabeteskost ". Rapporten kan downloades på såvel Velfærdsministeriet som KLs hjemmeside. Ifølge undersøgelsen har voksne mennesker med diabetes ikke væsentlige merudgifter til diabeteskost som følge af specielle krav til kosten, hvis man sammenligner med de udgifter, øvrige voksne har i gennemsnit til normal kost. Dermed er diabetikeres merudgifter til kost væsentligt lavere end hidtil antaget. Rapporten har været sendt i høring i bl.a. KL af Velfærdsministeriet. Velfærdsministeriet har den 10. oktober 2008 sendt en orienteringsskrivelse til samtlige kommunalbestyrelser om undersøgelsen. Orienteringsskrivelsen kan hentes på KLs hjemmeside. Den 15. januar 2009 Jnr K04 Sagsid Ref RIL ril@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /6 I det følgende notat besvares en række generelle spørgsmål om kommunens sagsbehandling i sager, hvor borgere med diabetes får dækket merudgifter efter Servicelovens 100. Notatet er skrevet på baggrund af henvendelser fra en række kommuner. Notatet er alene udtryk for KLs holdning, og er dermed ikke juridisk bindende, men kun vejledende. Hvordan skal kommunen rådgive borgerne, som helt sikkert vil være utilfredse? KL anbefaler, at kommunen foretager en partshøring, jf. forvaltningslovens 19.

2 Forvaltningslovens 19. Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Partshøringen kan finde sted ved, at kommunen sender et brev ud til alle voksne borgere med diabetes, som i dag får dækket merudgifter til kost efter Servicelovens 100. Kommunen kan i brevet gøre opmærksom på undersøgelsen, og oplyse borgeren om, at kommunen fremover vil anvende rapportens tal ved nye ansøgninger og revurderinger. Kommunen kan desuden vælge at informere borgerne via kommunens hjemmeside, og fx anbefale borgerne at søge rådgivning i kommunen eller hos Diabetesforeningen. Endelig gælder kommunens almindelige samt udvidede pligt til at rådgive borgerne, herunder personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. Servicelovens 10 og 12. Må kommunen gå i gang med at revurdere alle sager med det samme? Ja, kommunen må til enhver tid revurdere sager, hvor borgere får dækket merudgifter jf. Servicelovens 100. KL anbefaler, at kommunen går ind og foretager en konkret og individuel revurdering af hver enkelt borgers sag og situation, jf. de almindelige re t- ningslinjer for god sagsbehandling, som bl.a. følger af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og af serviceloven. Kommunen må ikke sende et enslydende brev ud til alle borgere med diabetes, som i dag får støtte, om at støtte til merudgifter på grund af diabeteskost bortfalder pr. en given dato. Kommunen skal være opmærksom på, at borgere med diabetes som får dækket merudgifter jf. Servicelovens 100, kan have andre merudgifter end kosten, fx udgifter til medicin, fodpleje eller befordring. Dertil kommer eventuelle merudgifter på grund af følgesygdomme og følgehandicap (fx blindhed). 2

3 KL vurderer, at der vil være en del sager, hvor borgerens merudgifter samlet set til medicin, kost og evt. øvrige merudgifter bliver på under bagatelgrænsen på 500 kr./måneden eller 6000 kr./året, hvis man tager udgangspunkt i den nye undersøgelse om merudgifter til diabeteskost. Skal kommunen tilbyde borgeren et nyt samtaleskema, aftaleskema og sammenfatning, jf. bekendtgørelse nr. 623 af 15. juni 2006 (Funktionsevnebekendtgørelsen) i forbindelse med revurderingen? Den revurdering, som kommunen skal foretage på baggrund af undersøgelsen om diabeteskost vedrører kun niveauet for de merudgifter, som borgeren evt. har, og vedrører ikke borgerens funktionsevne. Funktionsevnebekendtgørelsens 6 angiver, hvornår der skal udarbejdes en ny beskrivelse og vurdering af borgerens funktionsevne. Dette gælder, hvis der indtræder væsentlige ændringer i borgerens forhold. Funktionsevnebekendtgørelsen, BEK 623 af 15. juni 2006, 6, stk. 1. Hvis der indtræder væsentlige ændringer i de forhold, der har betydning for beskrivelsen og vurderingen af borgerens funktionsevne, jf. 4, stk. 2, skal kommunen udarbejde en ny beskrivelse og vurdering af borgerens funktionsevne. Velfærdsministeriet har oplyst KL om, at der efter Velfærdsministeriets opfattelse ved genbehandlingen af den enkelte sag skal foretages en konkret vurdering af, om der er grundlag for at udarbejde en ny funktionsevnevurdering. Det er herudover Velfærdsministeriets vurdering, at der ikke kan opstilles nogen vejledende tidsmæssige retningslinjer i denne sammenhæng. Hvis genbehandlingen af en sag udelukkende foretages på baggrund af undersøgelsens resultater, og hvis der ikke samtidig er indtrådt væsentlige ændringer i borgerens forhold, er det Velfærdsministeriets vurdering, at der ikke umiddelbart vil være behov for at udarbejde en ny funktionsevnevurdering. I disse tilfælde vil genbehandlingen af sagen alene have karakter af en stillingtagen til, om merudgiftsydelsens bagatelgrænse på kr. årligt er oversteget. KL anbefaler, at kommunen oplyser borgeren om, at revurderingen og afgørelsen gælder, med mindre der er indtrådt væsentlige ændringer i borgerens funktionsevne, jf. Funktionsevnebekendtgørelsens 6, stk. 1. Oplysningen kan fx gives i forbindelse med partshøringen eller når kommunen sender afgørelsen om revurdering til borgeren. 3

4 Hvor lang frist skal borgeren have, når kommunen revurderer afgørelser om dækning af merudgifter til diabeteskost jf. Servicelovens 100, og kommunen vurderer, at borgeren ikke længere har samlede merudgifter over bagatelgrænsen? I de tilfælde, hvor kommunen vurderer, at borgerens merudgifter ikke længere er over bagatelgrænsen på 500 kr./måneden eller 6000 kr./året, skal kommunen træffe en ny afgørelse i borgerens sag. Ifølge merudgiftsbekendtgørelsen, BEK nr. 626 af 15. juni 2006, 9, stk. 2 bortfalder tilskuddet med udgangen af den måned, hvor det konstateres, at borgerens merudgifter er lavere end oprindeligt antaget. Merudgiftsbekendtgørelsen, BEK nr. 626 af 15. juni 2006, 9, stk. 2. Hvis betingelserne for tilskud efter lovens 100 ikke længere er opfyldt, eller hvis det vurderes, at merudgifterne er lavere end oprindeligt antaget, og de samlede merudgifter ikke mindst overstiger kr. årligt, bortfalder tilskuddet ved udgangen af den måned, hvor dette konstateres. Hvilket niveau for merudgifter til diabeteskost skal kommunen anvende som udgangspunkt for beregningen af merudgifter? Når kommunen skal i gang med at revurdere sager om merudgifter til diabeteskost, anbefaler KL, at kommunen tager udgangspunkt i rapportens tabel 19 på side 42. For at kunne træffe en afgørelse skal kommunen undersøge, hvilket energiindtag borgeren har, og evt. spørge borgeren, om denne køber og anvender specialvarer. Specialvarer er fx sødemidler, sukkerfri læskedrikke, samt su k- kerfri kager, småkager, is, slik, ketchup og marmelade. Det er KLs vurdering, at borgeren i de fleste tilfælde vil anvende specialvarer, bl.a. fordi den del diætister anbefaler borgerne at anvende sødemidler. KL anbefaler derfor, at kommunen tager udgangspunkt i rapportens estimerede merudgifter til diabeteskost med specialvarer. Estimerede merudgifter for voksne til diabeteskost med specialvarer Energiindtag Merudgifter pr. måned (kr.) KJ 161, KJ 147, KJ 176,- 4

5 Kilde: Servicestyrelsen, "Undersøgelse af merudgifter til diabeteskost ", tabel 19, side 42. I de tilfælde, hvor borgeren oplyser, at vedkommende ikke anvender specialvarer, kan kommunen tage udgangspunkt i rapportens estimerede merudgifter til diabeteskost uden specialvarer. Estimerede merudgifter for voksne til diabeteskost uden specialvarer Energiindtag Merudgifter pr. måned (kr.) KJ 89, KJ 57, KJ 68,- Kilde: Servicestyrelsen, "Undersøgelse af merudgifter til diabeteskost ", tabel 19, side 42. Hvordan skal kommunen vurdere sager, hvor borgere med diabetes 1 oplyser, at de har udgifter til juice og druesukker? Juice og druesukker er ikke en del af den anbefalede diabeteskost. Tværtimod fremføres det i undersøgelsen om merudgifter, at diabetikere anbefales IKKE at indtage juice. Dette fremgår af Den nationale Kosthåndbog som kan hentes på Dermed kan der argumenteres for, at diabetikere i udgangspunktet har færre udgifter til juice og andre sukkerholdige drikke end normalbefolkningen. Nogle diabetikere, fx personer, som dyrker meget sport, kan dog have et anbefalet forbrug af juice og druesukker som led i forebyggelsen af hypoglykæmi (tilstande, hvor borgeren får for lavt blodsukker). I sager, hvor borgere søger om dækning af merudgifter til juice og druesukker anbefaler KL, at kommunen foretager en konkret vurdering i hver enkelt sag, om denne udgift kan karakteriseres som en nødvendig merudgift, som er en konsekvens af funktionsnedsættelsen. Ved denne vurdering må der tages udgangspunkt i en sammenligning med raske mennesker på samme alder og i samme livssituation, jf. ministeriets vejledning nr. 5, punkt 74 fx andre mennesker uden diabetes, som også dyrker megen motion og derfor har et større indtag af druesukker og juice end normalbefolkningen. Kommunen kan eventuelt bede borgeren om at indhente oplysninger fra egen læge om behovet for juice og druesukker, og kommunen kan indhente oplysninger fra kommunale diætister, lægekonsulenter eller lign. 5

6 Vil diætister på sygehusene og lægerne rådgive borgerne med udgangspunkt i rapporten fremover? Fødevareinstituttets undersøgelse ændrer ikke på diætprincipperne for diabetes. Steno Diabetes Center, Fødevarestyrelsen og Diabetesforeningen har alle haft et medlem med i følgegruppen til undersøgelsen. KL antager derfor, at rapportens resultater videreformidles af disse, i det omfang det er relevant. Kommer der nye skemaer som diætisterne skal udfylde? Diabetesforeningen har endnu ikke taget stilling til, hvordan folderen/pjecen "Merudgifter til diabetesmad" inkl. oplysningsskemaet skal revideres. Foreningen har oplyst om undersøgelsen til deres medlemmer på deres hjemmeside og i deres medlemsblad. Får rapporten også konsekvenser for cøliakipatienter og fødevareallergikere? Undersøgelsens resultater gælder ikke for borgere, som har cøliaki eller fødevareallergi. Denne gruppe borgere har andre merudgifter og en anden anbefalet kost end diabetikere, så deres forhold belyses ikke af undersøgelsen. Der er ikke pt. planer i Velfærdsministeriet om at undersøge udgifterne til kost for personer med cøliaki eller fødevareallergi. I forhold til fødevareallergikere er der udsendt en ny afgørelse fra Ankestyrelsen i juli (C-19-08). Afgørelsen fastslår, at det er af ganske indgribende karakter for den daglige tilværelse at have fødevareallergi overfor æg og hvede, fordi det er to meget almindeligt forekommende fødemidler. Borgeren ansås således for at være omfattet af målgruppen for Servicelovens 100 i sagen. 6