Foucault, epistemolog
|
|
- David Bertelsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ved ANDERS FOGH JENSEN Foucault, epistemolog v.anders Fogh Jensen I forhold til mine forelæsninger om den franske epistemologis teser, diskuterer jeg her med baggrund i Foucaults værker fra (i særlig grad Les mots et les choses) i hvilken udstrækning, man kan tale om at Foucault viderefører den epistemologiske tradition. Værkerne forkortes således: HF = Histoire de la folie (Galskabens historie), 1961/1972. NC = Naissance de la clinique (Klinikkens fødsel), MC = Les mots et les choses (Ordene og tingene), SP = Surveiller et punir (Overvågning og straf), VS = Histoire de la sexualité I, La volonté de savoir (Viljen til viden), Indhold: a) Emne og tilgang b) Videnskab og kultur c) Fornuft d) Normativitet e) Sedimentering a) Emne og tilgang 1. Epistemologiens emne: Videnskaben(s diskurs) Foucault har som sit emne ikke tingen, som videnskaben, men diskursen, /9 Foucault, epistemolog
2 forestillingen eller tænkningen om tingen. Men han drejer sin epistemologi diskursen om diskursen om tingen mod menneskevidenskaberne: psykiatri og psykologi (HF, VS), forbedringsvidenskaber (SP), medicin (NC), økonomi, biologi og filologi (MC). Epistemologiens adskillelse fra videnskabshistorie er, at den ikke er en historie om opdagelsen eller indførelsen af tingen, men en historie om tanken om tingen. Foucault er ikke så interesseret i hvornår man indførte skriftestolen, som hvad man ville og tænkte, da man indførte skriftestolen. Han er ikke så interesseret i hvornår man sagde kend dig selv, som hvad man mente til forskellige tidspunkter, da man sagde kend dig selv. 2. Epistemologiens blik: Psykoanalyse Foucault bruger en anden videnskabsmetafor end Bachelard: arkæologien. Der er tale om en art strukturalistisk historieskrivning, der søger distancerende at reetablere det historiske vidensrum. Formålet er dog det samme: at forklare hvorfor man forstod som man forstod. b) Videnskab og kultur 4. Videnskab er anvendt rationalisme Videnskaben er nok rationalisme, dvs. at dens ordningsprincip og tanke om hvad den ser kommer før dens empiri. Med andre ord: der er indbygget en tanke i blikket. [ ] faktisk findes der ikke, selv for den mest naive erfaring nogen ensartethed, nogen forskel, der ikke er resultatet af en nøjagtig operation og af anvendelsen af et forudbestemt kriterium. (Ordene og tingene, p.29) Men Foucault har ingen forestillinger om at være normativ og afkræve tanken at en dialog med laboratoriet. 3. Videnskab er konstruktiv Videnskaben bygger grundlæggende på konstruktioner, men der er snarere tale om /9 Foucault, epistemolog
3 anonyme formationsbetingelser end om et videnskabeligt subjekt, der konstruerer, som det mere synes at være tilfældet hos Kuhn og Bachelard. Foucault er i 1960 erne tættere på strukturalismen. 14. Forskningssubjektet er historisk placeret er hovedtemaet i Les mots et les choses. Hvis man ser ud over dette værk, handler det i høj grad også om hvorledes mennesket er placeret midt i en række materielle begivenheder, der i sig bærer en fortolkning, som præger menneskets tanker (f.eks. HF og SP). 7. Epistemologiske brud MC er et forsøg på at gengive epistemiske brud inden for kulturen i almindelighed og videnskaben i særdeleshed. Men også HF, SP, NC og VS søger at afdække, hvorledes man tænker galskab, straf, sygdom og seksualitet på nye måder. Tese: Kontinuitet er overfladevirkning. [ ] toute cette quasi-continuité au niveau des idées et des thèmes n est sans doute qu un effet de surface; au niveau archélogique on voit que le système des positivités a changé d une façon massive au tournant du XVIIIe et du XIXe siècle. Non pas que la raison ait fait des progrès; mais c est que le mode d être des choses et de l ordre qui en les répartisant les offre au savoir a été profondément altéré. (Les mots et les choses, 14) [ ] hele denne tilsyneladende kontinuitet på ideernes og temaernes niveau er uden tvivl ikke andet end en overfladevirkning; på det arkæologiske niveau ser man, at positiviteternes system har ændret sig på en massiv måde ved overgangen mellem det 18. og det 19. århundrede. Ikke at fornuften skulle have gjort fremskridt; men væremåden for tingene og for ordenen, der ved at inddele dem tilbyder dem til kundskaben, er blevet grundlæggende ændret. (Ordene og tingene, 32) Tese: I en kultur findes der kun ét episteme ad gangen: Dans une culture et à un moment donné, il n y a jamais qu une épistémè, qui définit les conditions de possibilité de tout savoir. Que ce soit celui qui se manifeste en une /9 Foucault, epistemolog
4 théorie ou celui qui est silencieusement investi dans une pratique. (Les mots et les choses, 179) I en kultur finder der på et givet tidspunkt aldrig mere end ét episteme, der definerer mulighedsbetingelserne for al kundskab. Uanset om den manifesteres i en teori, eller om den investeres stille i en praksis. (Ordene og tingene, 208) Og dog: andre steder taler Foucault om overgangsfaser, om transformationer. Derfor må man formode, at han må mene, at det ikke kan lade sig gøre at adlyde flere epistemer på én gang. Hvis det er tilladt at være urimelig mod et komplekst oeuvre, så kan man skitsere Foucaults epistemiske brud nogenlunde således: Sindssyge (HF) Sygdom (NC) Viden (MC) Straf (SP) Renæssance (-1650) Den gales frie færden. Legemet er stedet for sygdommen. Lighed og sammenhæng. Offentlig fysisk pinestraf, der mærkes på kroppen. Mærke(Tegn på) LæseKlassicisme ( )Asylet: internering for at udelukke gennem indelukkelse.klinikken: Legemet er det tilfældige sted som den bagvedliggende essens repræsenterer sig i.identitet og forskel > repræsentation i taksonomi.humanistisk genopbyggende offentlig arbejdsstraf.tegn(tegn for) OrdneModerneFrigørelse fra fysiske lænker til gengæld for sygdomsgørelse og moralske lænker.døden i centrum. Eksperimenter og erfaring. Man skærer kadavere op for at få viden om det raske legeme ved at kigge i dybden på det syge.historicitet og tid: det endelige menneske i centrum.fængslet: Internering og disciplinering.sporskrive20. århundredepseudodiskurs: de syge skal tale på videnskabens præmisser. Menneskets forsvinden. 10. Videnskab gør fremskridt Hvorvidt videnskaberne eller kulturerne gør fremskridt efter sådanne /9 Foucault, epistemolog
5 epistemologiske brud, vil Foucault ikke udtale sig om. Han noterer sig blot forandringen. 9. Videnskab siger nej Der er hos Foucault ikke tale om nogen fremdrift gennem en sigen nej til formodningen, som hos Bachelard og Popper. Snarere er der tale om anonyme transformationer, der gør det nye anderledes. Idet Foucault hen mod 1970 begynder at optage Nietzsche mere i sin tænkning, bliver bruddet, forskellen, transformationen i højere grad til en magtovertagelse. Kampen om den sande udlægning bliver en magtkamp om retten til at udlægge. Således definerer Foucault i essayet Nietzsche, genealogien, historien fra 1971 begivenheden som et omslag i fortolkningsregler, og kroppen som overfladen for begivenhedernes indskrift (se pkt.18). 8. Tidligere videnskab er et væv af fejltagelser Foucault støtter op omkring Bachelards tese, at tidligere videnskab ikke er et mørke, men et sammenhængende net af positiv viden, der muliggør, at man kan se noget, og forhindrer, at man kan se andet. Men eftersom han ikke tænker i fremskridt, vil han ikke kalde dette væv for et væv af fejltagelser. Vævets stædighed består deri, at teserne bekræfter hinanden (MC). Eksempelvis: Linné observerede udvikling i naturen, men han så ikke med Darwins historiske blik. Derfor blev udviklingen forstået som variationer over en essens, og ikke som en selektionsmekanisme båret frem af en tilpasningskamp. 6. Videnskab støder imod epistemologiske forhindringer Dette sammenhængende net af positiv viden kan også kaldes en epistemologisk forhindring i Bachelards forstand (obstacle epistemologique). Mere generelt bliver det i Foucaults filosofi epistemet, der muliggør og begrænser den positive viden, der er den epistemologiske forhindring, i hvert fald hvis vi holder os til Les mots et les choses /9 Foucault, epistemolog
6 5. Forståelse kræver bevægelse omkring konstruktionen At forstå en teori kræver at man formår at placere sig i samme epistemologiske rum som teorien. Både hermeneutikken og epistemologien handler om besværlighederne ved at forstå det historiske. Gadamers pointe er, at det er umuligt at forstå det historiske på dets egne betingelser, men at dette ikke er noget problem, fordi på egne betingelser er et objektivistisk fantasifoster. Historien bliver således altid forstået et sted fra, og dette er sandheden. Epistemologien forsøger at vise, hvorledes det historiske er radikalt anderledes; historien er ikke vores tankemaskineri blot med færre tandhjul, men et helt andet maskineri. Når middelalderens Gudsbeviser kan forekomme os latterlige i dag, så er det måske mindre fordi vi er blevet så meget klogere på om der eksisterer en eller flere guder, og mere fordi vi har svært ved at sætte os ind i den middelalderlige tankegang og fornuft. 15. Relationernes primat Bachelards tese om at videnskab må beskæftige sig med relationer får ingen betydning for Foucaults videnskabshistorie, idet han forsøger at unddrage sig det normative. Derimod har relationerne en stor betydning i Foucaults magtanalytiker, idet en grundlæggende tese er, at man går fejl af magten, hvis man studerer den som en ting. I stedet må magt analyseres som noget, der indgår i andre relationer. Se f.eks. essayet Le sujet et le pouvoir. c) Fornuft 13. Videnskaberne er influeret af filosofiske strømninger Les mots et les choses som videnskabsfilosofi (epistemologi) handler om hvorledes videnskaberne udspiller sig inden for et epistemologisk afgrænset rum, epistemet. Hvis man fortolkede epistemet som de filosofiske strømninger, kunne man sige at videnskaben var influeret af filosofien. Imidlertid må man nok snarere forstå epistemet således, at både videnskab og filosofi er underlagt det epistemiske rums begrænsninger. 11. Fornuften er historisk foranderlig og 12. Fornuften lærer af videnskaberne /9 Foucault, epistemolog
7 Spørgsmålet stiller sig, hvad der egentlig forandrer rammerne for det fornuftige. Epistemet er ikke mere transcendent i forhold til videnskaberne, end samfundet er det i forhold til menneskene. Et menneske kan ikke forandre et samfund alene; på den anden side er det kun mennesker, der forandrer det. Ligeledes må man også formode at Foucault mener, at det i sidste ende er vidensformerne, der forandrer epistemet, omend det ikke er en videnskabsmand alene. Bachelards videnskabsmand synes noget mere slagkraftig i den henseende. Foucault ynder snarere at finde frem til den mindste lille detalje i en eller anden udørk, hvor han kan se videnshorisonten transformere sig. Som her i Surveiller et punir: J aurais à fixer la date où s achève la formation du système carcéral, je ne choisirais pas 1810 et le Code pénal, ni même 1844, avec la loi qui posait le principe de l internement cellulaire; je ne choisirais peut-être pas 1838 où furent publiés pourtant les livres de Charles Lucas, de Moreau Christophe et de Faucher sur la réforme des prisons. Mais le 22 janvier 1840, date de l ouverture officielle de Mettray. Ou peut-être mieux, ce jour, d une gloire sans calendrier, où un enfant de Mettray agonisait en disant: Quel dommage à quitter si tôt la colonie. (Surveiller et punir, 343) Hvis jeg skulle fastsætte den dato, hvor fængselssystemet er færdigudviklet, ville jeg ikke vælge 1810 og straffeloven, heller ikke 1844 med den lov, der knæsatte princippet om indespærring i celler. Jeg vælger nok heller ikke 1838, hvor Charles Lucas, Moreau-Christophe og Fauchers bøger om reformeringen af fængslerne udkom. Men den 22. januar 1840, som var Mettray-fængslets officielle åbningsdag, eller måske endnu bedre den dag med en tidløs ære, hvor et barn fra Mettrayfængslet beklagede sig, idet han sagde: Hvor er det ærgerligt allerede at skulle forlade kolonien. (Overvågning og straf, 314) En anden mulighed er, at epistemet indeholder sin egen kim til forandring. I forhold til Les mots et les choses kan man spørge, om ikke lighedens bagside er repræsentationen, og om ikke repræsentationens bagside er den repræsenterende. Således synes der, hvis vi holder os specifikt til dette værk, at være et vidensformernes usagte, som senere må siges. Denne pointe synes dog ikke at kunne generaliseres ud over dette værk. Snarere er det sammenrend af /9 Foucault, epistemolog
8 materialiteter, praksisformer og tænkemåder, som forbinder sig med hinanden på nye måder, der synes at være forandringens ophav. Det er blandt andet i erkendelsen af, at det ikke er diskursen alene at historien fornyer sig, men i et sammenrend af forskellige materialiteter, praksisformer og tænkemåder, der får Foucault til at forlade epistemebegrebet og adoptere begrebet dispositiv. d) Normativitet 16. Epistemologiens normativitet i forhold til videnskaben Foucault holder sig uden for diskussionen om videnskabens bør. 17. Epistemologiens normativitet i forhold til epistemologien Det, der gør Foucault til epistemolog og ikke videnskabshistoriker er, at han ikke blot skriver historien om tingen, men historien om tanken om tingen. Det er ikke så vigtigt, hvornår man indførte fængselsceller, som hvad man tænkte og hvad man ville, da man indførte fængselsceller. I den forstand stemmer Foucault i med epistemologernes søgen efter brud i tanken bag tingen. Dette brud hedder hos Foucault med et udtryk fra Nietzsche begivenheden ( l événement ), hvormed også antydes at det er et brud i måden at magte på. e) Sedimentering 18. Teknologi er sedimenteret teori Sedimentering er et meget bredere begreb hos Foucault end hos epistemologerne. Man kan skitsere i hvert fald 5 områder, hvor tanken sedimenterer sig: 1. Kroppen: Kroppen er overfladen for begivenhedernes indskrift. Den bevidste og selvbevidste krop er et stykke modellerbart legeme, der kan bringes til styring gennem styring af bevidstheden. Dette er disciplinens basis. Men det er især via indbyggelse af essenser i kroppen at mennesker styres f.eks. bevidstheden om at være person, far, skatteborger, homoseksuel, kvinde, kontanthjælpsmodtager med andre ord gennem subjektiveringer /9 Foucault, epistemolog
9 2. Arkitekturen: Arkitektur er materialiseret tanke, f.eks. måden at strukturere en by eller bygge fængsler på. 3. Institutionen: Sindsygeanstalten eller skatteforvaltningen er materialiseringer af tanker om hhv. sundhed og økonomisk kontrol. 4. Instrumentet: Som hos Koyré er instrumentet materialiseret teori. Overvågningskameraet er f.eks. en materialiseret idé om styring. Det samme materille instrument kan dog godt skifte tanke; f.eks. brugtes kolde brusebade først i en helbredende hensigt mod gale, og senere som en straf (HF). 5. Teknologien: I koblingen med de øvrige punkter er teknologier, forstået som materielle praksiser, sedimenteringer af idéer. Indelukkelsesteknologien, overvågningsteknologien, selvledelsesteknologien er eksempler på måder at bringe en idé i spil ved at bringe krop, arkitektur, institution og instrument sammen i en teknologi. Se også Anders Fogh Jensen: Mellem ting. Foucaults filosofi, kapitel 2 og 3. Gå på opdagelse i dette tema /9 Foucault, epistemolog
Foucault: Ordene og tingene
Ved ANDERS FOGH JENSEN Foucault: Ordene og tingene Michel Foucault: Les mots et les choses (Ordene og tingene) Paris: Gallimard, 1966. Læsning v.anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk Indhold a) Hvad Les
Læs mereFoucault: L ordre du discours
Ved ANDERS FOGH JENSEN Foucault: L ordre du discours Talen som ordensmagt en kort perspektivering af Foucaults L ordre du discours v. Anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk Indhold Tematik Tekstens co-tekster
Læs mereLUMEAL GA NOTICE D UTILISATION
NOTICE D UTILISATION LUMEAL 1 er trimestre 2013 GA I. II. III. IV. V. VI. VII. Présentationdelamotorisation...2 A. Entraînement...2 B. Commande...2 Descriptiond uncyclecomplet...3 Ouverturemaximaleduvantail...5
Læs mereOpgave 3 Gennemgå vocabulaire inden læsning alt efter elevernes niveau.
Foto: Angel Films Fag: Fransk Niveau: 7. klasse Formål: I opgaverne skal du Besvare spørgsmål i hele sætninger ud fra en filmplakat Arbejde mundtligt med personerne i en Quiz&Byt Lære hvordan man laver
Læs mereMekanicisme og rationalisme
Ved ANDERS FOGH JENSEN Mekanicisme og rationalisme Om dualisme, rationalisme og empirisme under og efter det naturvidenskabelige gennembrud v.anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk 1. Det naturvidenskabelige
Læs mereJeanine. Pædagogisk vejledning www.mitcfu.dk/filmogtv. SVT2, 2011, 17 min.
Tema: Fag: Målgruppe: La Famille Fransk 5. til 6. klasse SVT2, 2011, 17 min. er en pige på ca. 10 år, der bor sammen med sin hippiefamilie, som kun tænker på at have det sjovt og more sig. er træt af det.
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereEmne: At kunne beskrive filmens personer og deres indbyrdes forhold
Foto: Angel Films Fag: Fransk Niveau: 6.-7. Klasse Emne: At kunne beskrive filmens personer og deres indbyrdes forhold Mål: Udvide ordforrådet til at kunne snakke og skrive om filmen Læse korte sætninger
Læs mereViden og videnskab - hvor står vi dag?
Viden og videnskab - hvor står vi dag? Oplæg ved konferencen: Videnskab og vidensformer bidrag til studieområdet ved HTX Ulrik Jørgensen, docent Innovation og Bæredygtighed DTU Management Lidt historie
Læs mereFag: Fransk Niveau: klasse
Foto: Angel Films Fag: Fransk Niveau: 5.- 8. klasse Formål I opgaverne skal du: Lære at lytte efter bestemte ord i traileren Læse små tekster og besvare spørgsmål i hele sætninger Besvare spørgsmål og
Læs mereBACCALAURÉAT GÉNÉRAL DANOIS. Langue vivante 1. Séries L, ES, S ÉPREUVE DU MERCREDI 20 JUIN Durée de l épreuve : 3 heures
Session 2018 BACCALAURÉAT GÉNÉRAL DANOIS Langue vivante 1 Séries L, ES, S ÉPREUVE DU MERCREDI 20 JUIN 2018 Durée de l épreuve : 3 heures Séries ES/S coefficient : 3 Série L langue vivante obligatoire (LVO)
Læs mereEmpirisk dannelsesforskning - fra pædagogik til uddannelsesvidenskab
Empirisk dannelsesforskning - fra pædagogik til uddannelsesvidenskab Alexander von Oettingen, dr.pæd. Prorektor UC SYD Pædagogisk forskning som forskning inden for pædagogikkens eksperimentelle og antinomiske
Læs mereBedømmelse af de nye prøver
Bedømmelse af de nye prøver Delprøve 1 Vejledende opgave 1, fransk stx 6 multiple choice opgaver (opg. 1,2,3,5,6,9) 4 kombinationsopgaver (4,7,8,12) 3 formuleringsopgaver (10,11,13) 1 indsætning/bøjnings-opgave
Læs mereFoucault: Subjekt og magt
Ved ANDERS FOGH JENSEN Foucault: Subjekt og magt Michel Foucault: Le sujet et le pouvoir (1981) The Subject and power Læsning v. Anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk Le sujet et le pouvoir og Le pouvoir,
Læs mereVed ANDERS FOGH JENSEN
Ved ANDERS FOGH JENSEN Foucault og Bourdieu Hej Anders Jeg skriver PD opgave i normalitet og afvigelse Jeg vil analysere forskellige magtrelationer indenfor det socialpædagogiske område ud fra Foucault
Læs mereJ me sens poubelle. Titel
Titel Tema: Fag: Målgruppe: Kærlighed, familie Fransk 7. 10 kl. Kortfilm: Spilletid: 10 min. Produktionsår: 2016 Distributør/selskab: SVT 2 En mand ude på sin daglige skraldetur hører mærkelige lyde inde
Læs mereHelveticus épisodes 15 «Barry, le chien d avalanche» Mes premiers mots
Helveticus épisodes 15 «Barry, le chien d avalanche» Tema: Fag: Målgruppe: Mes premiers mots Fransk 6. klasse TV5MONDE Europe, 30.08.2014, 4 min. Helveticus er en serie korte schweiziske animationsfilm
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereSPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?
SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereOS2-V. Agrafe de varisation. ST-OS2V-FR Version 02
OS2-V Agrafe de varisation ST-OS2V-FR - 022016 - Version 02 2 ST-OS2V-FR-022016 - VERSION 02 OS2 -V - SOMMAIRE FICHE TECHNIQUE 3 INDICATIONS 5 TECHNIQUE OPÉRATOIRE 6 1 - PRÉPARATION DE L OS 7 2 - INSERTION
Læs mereUndervisningsforløb med sang Jean Petit qui danse
Find tekst og videoklip på denne side: http://comptine.free.fr/comptine/jean_petit_qui_danse.html Mål : - at kende navnene på kropsdele på fransk - at kunne spørge om et ords betydning på fransk - at kunne
Læs mereInnovation lægger vægt på fagenes nytteværdi
12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke
Læs mereknytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske
Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver
Læs mereSynthèse Evolution (SE) Logiciel: SecurWave 1.1 SPD
1. Installation Faire une installation standard ou les manipulations suivantes si vous êtes sous Windows 7. Aller dans le contrôle de compte utilisateur et sélectionner «Ne jamais m avertir» (vous pourrez
Læs mereTrès formel, le destinataire a un titre particulier qui doit être utilisé à la place de son nom
- Ouverture Kære Hr. Direktør, Kære Hr. Direktør, Très formel, le destinataire a un titre particulier qui doit être utilisé à la place de son nom Kære Hr., Formel, destinataire masculin, nom inconnu Kære
Læs mereFransk begyndersprog A
Fransk begyndersprog A Studentereksamen Delprøve 1 1 time uden hjælpemidler Typeopgave 1 Der er kun ét rigtigt svar i hver opgave, medmindre andet er angivet Side 1 af 9 sider «Oui» au mariage homo? Le
Læs mereLévi-Strauss: Strukturel analyse i antropologi
Ved ANDERS FOGH JENSEN Claude Lévi-Strauss: L analyse structurale en linguistique et en anthropologie in Anthropologie structurale, Plon, 1958; pp.43-69. Læsning v.anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk
Læs mereHISTORIEN OG HISTORISK ERKENDELSE I MICHEL FOUCAULTS ANALYSER 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
HISTORIEN OG HISTORISK ERKENDELSE I MICHEL FOUCAULTS ANALYSER 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING: 1) En kort karakteristik af Foucault Side 2. 2) Problemformulering Side 5. 3) Disposition og fremgangsmåde
Læs mereIdeer til undervisningen Idéerne er tænkt som inspiration til franskundervisningen og har fokus på ordforrådstilegnelse.
Tendres agneaux épisodes 7 à 12 Tema: Fag: Målgruppe: Mes premiers mots Fransk 5. klasse TV5MONDE Europe, 2014, 1 min. Tendres agneaux er en serie korte franske animationsfilm på hvert 1 minut. Alle billeder
Læs mereAlors on danse de Stromae
de Stromae http://www.youtube.com/watch?v=7pkrvb5f2w0&feature=related A. Les mots du texte Mål : at stifte bekendtskab til ordforrådet i teksten. 1. Trouve l intrus. Utilise un dictionnaire pour trouver
Læs mereTendres agneaux épisodes 1 à 6 Mes premiers mots
Tendres agneaux épisodes 1 à 6 Tema: Fag: Målgruppe: Mes premiers mots Fransk 5. klasse TV5MONDE Europe, 2014, 6 x 1 min. Tendres agneaux er en serie korte franske animationsfilm på hvert 1 minut. Titlen:
Læs merereaktioner i Gutting (1989), som i øvrigt er en god og pædagogisk fremstilling af Foucaults filosofi.
39 Undtagelser er Gary Gutting og Friedel Weinert. Jeg vil ikke i denne artikel tematisere denne sammenligning, men blot antyde, at Foucault og Kuhn kan kaste lys over hinandens projekter, styrker og svagheder.
Læs mereRefleks #46. Filosofi SDU Odense ISSN
Refleks #46 Filosofi SDU Odense ISSN 0906-4664 1 Refleks #46 Forår 2011 Refleks #46 Forår 2011 Refleks #46 Forår 2011 Refleks #46 Forår 2011 Refleks #46 Forår 2011 Refleks #46 Forår 2011 Refleks
Læs mereRendtorff, J. D. (2006). Gaston Bachelard & naturvidenskabens poesi. Gjallerhorn: Tidsskrift for professionsuddannelser, 4, pp. 26-32.
Rendtorff, J. D. (2006). Gaston Bachelard & naturvidenskabens poesi. Gjallerhorn: Tidsskrift for professionsuddannelser, 4, pp. 26-32. Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for:
Læs mereHvad vil videnskabsteori sige?
20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål
Læs mereHistorie. Formål og perspektiv. Emneområder
Vidar Skolen en eksamensfri friskole der tager dit barns indlæring alvorligt Du er på denne side > Forside > Pædagogik > Kompetenceplaner for overskolen > Historie Historie Formål og perspektiv Historie
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/ juni 2014 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi C Marianne
Læs mere14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod
Et menneske, der lider af en uhelbredelig sygdom, kan føle sig magtesløs og uden muligheder. Det menneske, som har fået at vide, at den sygdom, man lider af, ikke kan kureres, kan opleve det som om han
Læs mereSKAL VI TALE OM KØN?
SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,
Læs mereBilag 1: Observation ved SRP vejledning med Sofie
BILAG TIL PROJEKTRAPPORT: Videnskabelighed og udvikling i humaniora - En projektrapport baseret på gymnasielærerpraktik (Af Mathilde Sofie Madsen, 45393) Bilag 1: Observation ved SRP vejledning med Sofie
Læs mereMeget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne
- Åbning Dansk Fransk Kære Hr. Direktør, Monsieur le Président, Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne Kære Hr., Formel, mandelig modtager, navn ukendt
Læs mereAT og elementær videnskabsteori
AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT
Læs mereLa touche française (la francophopnie) La nourriture (ikke eksamenstekst i dette emne) La chanson (ikke eksamenstekst i dette emne)
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 414 Københavns VUC Stx Fransk C til B fortsætter
Læs mere9.klasses afgangsprøve i engelsk, tysk og fransk
9.klasses afgangsprøve i engelsk, tysk og fransk Engelsk Prøvens indhold Den mundtlige prøve i engelsk består af to dele: - Den første del er det selvvalgte emne (outline). - Den anden del er et lodtrukkent
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereKoyré: Filosofiske begreber og videnskabelige teorier
Ved ANDERS FOGH JENSEN videnskabelige teorier Alexandre Koyré : De l influence des conceptions philosophiques sur l évolution des théories scientifiques in Koyré: Etudes de l histoire de la pensée philosophique,
Læs mereRejse Helbred. Helbred - Nødsituation. Helbred - Ved lægen. Je dois me rendre à l'hôpital. At spørge efter at blive bragt på sygehuset
- Nødsituation Je dois me rendre à l'hôpital. At spørge efter at blive bragt på sygehuset Je me sens malade. Je dois voir un médecin immédiatement! At spørge efter øjeblikkelig lægehjælp Au secours! At
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereNyt perspektiv på videnskabsteori
Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,
Læs mereDEN PÆDAGOGISKE PSYKOLOGI DET KLEMTE BARN (ELLER DEN STORE SYNDER)?
DEN PÆDAGOGISKE PSYKOLOGI DET KLEMTE BARN (ELLER DEN STORE SYNDER)? Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet Gregersen (1976) definerer
Læs mereExigences d examen pratique Flûte traversière Phase 3. Fédération Jurassienne de Musique
Exigences d examen pratique Flûte traversière Phase 3 Fédération Jurassienne de Musique 3 Février 2016 Exigences d examen pratique Flûte traversière - Phase 3 Technique Approfondir et automatiser la base
Læs mere- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?
Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold
Læs mereRetur til indholdsfortegnelse
Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige
Læs merePersonlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis?
Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis? Oplæg v/lasse Meinert Jensen Ph.d.-studerende, Cand. Psych. Institut for Psykologi Københavns Universitet Øster Farimagsgade
Læs merekroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen
Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige
Læs mereSPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS
PIA LAURITZEN SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS Aarhus Universitetsforlag Spørgsmål mellem identitet og differens Spørgsmål mellem identitet og differens Af Pia Lauritzen aarhus universitetsforlag
Læs mereForskellige sandheder. IT- systemer i praksis. Formidling og metode 18. Marts 2013
Forskellige sandheder. IT- systemer i praksis Formidling og metode 18. Marts 2013 1 I dag Sociale konstrukdoner af teknologi Teknologiske rammer Forbindelser og netværk. Aktantmodel. InskripDonsapparater
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016
Læs mereRejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk
- Essentielle Vous pouvez m'aider, s'il vous plaît? At spørge efter hjælp Parlez-vous anglais? At spørge efter om en person snakker engelsk Kan du hjælpe mig, tak? Snakker du engelsk? Parlez-vous _[langue]_?
Læs mereKan du hjælpe mig, tak? Vous pouvez m'aider, s'il vous plaît? At spørge efter hjælp
- Essentielle Kan du hjælpe mig, tak? Vous pouvez m'aider, s'il vous plaît? At spørge efter hjælp Snakker du engelsk? Parlez-vous anglais? At spørge efter om en person snakker engelsk snakker du _[language]_?
Læs mereIndhold. Forord François Ewald og Alessandro Fontana
5 Indhold Forord François Ewald og Alessandro Fontana 7 Forelæsningsrække 1979 1. Forelæsning, 10. januar 1979 15 2. Forelæsning, 17. januar 1979 43 3. Forelæsning, 24. januar 1979 69 4. Forelæsning, 31.
Læs mereMARQUE: SCHNEIDER REFERENCE: THERMOSTAT WISER CODIC:
MARQUE: SCHNEIDER REFERENCE: THERMOSTAT WISER CODIC: 4182219 NOTICE Wiser Thermostat 1 2 8 sec./sek. 3 mm 3 EER5100x 4 5 FRANÇAIS Dans le carton Wiser Thermostat 3 x piles AAA (LR03) 2 x bandes adhésives
Læs mereKomparation af udvalgte begreber fra Foucault og Luhmanns 2. ordens iagttagelseshorisonter
Danmarks Pædagogiske Universitet Komparation af udvalgte begreber fra Foucault og Luhmanns 2. ordens iagttagelseshorisonter Speciale i pædagogisk sociologi Vejleder: Jens Rasmussen Kandidatuddannelsen
Læs mereFremme af mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv. Jette Møllerhøj, cand.mag., ph.d.
Fremme af mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv Jette Møllerhøj, cand.mag., ph.d. Mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv HVORFOR et historisk blik? Hjælpe til at forstå psykiatriens
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereCoaching og ontologi
KU d. 18.11.2009 Ved: Morten Ziethen Konsulent og ErhvervsPhd studerende Rambøll Attractor og Institut for filosofi og Idehistorie, AU 23 38 28 27 moz@attractor.dk Oplæggets overordnede spørgsmål: Hvor
Læs mereJan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING
Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning
Læs merePåstand: Et foster er ikke et menneske
Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.
Læs mereForslag til spørgeark:
Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?
Læs mereAt være døende hjemme - hverdagsliv og idealer
At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer Projektet er støttet af: Dansk Sygepleje Råd H:S Sygeplejerskeuddannelsen Lundbeckfonden Novo Nordisk Fonden Formål Feltstudiet: at karakterisere, tolke og
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereBoganmeldelser. Einsteins univers
Boganmeldelser Einsteins univers Einsteins univers - en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh 154 sider Aarhus Universitetsforlag, 2008 198 kr Som fysiker skilte Albert Einstein (1879-1955)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi
Læs mereDe urørlige, scene 1-14
De urørlige, scene 1-14 Delprøve 1 Navn og klasse:.. Varighed: 1 time Ingen hjælpemidler 1. Tekstgenre a) une lettre personnelle b) un extrait de roman c) une nouvelle d) un scénario e) un article dans
Læs mereRettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen
Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereBACCALAURÉAT GÉNÉRAL ET TECHNOLOGIQUE DANOIS. Mardi 23 juin 2015. Langue vivante 2
Session 2015 BACCALAURÉAT GÉNÉRAL ET TECHNOLOGIQUE DANOIS Mardi 23 juin 2015 Langue vivante 2 Séries ES/S Durée de l épreuve : 2 heures coefficient : 2 Série L Langue vivante obligatoire (LVO) Durée de
Læs mereIndhold. Forord Indledning... 17
Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...
Læs mereGi en fonetisk transkripsjon av ordene og forklar forskjellen mellom deres fonemiske og fonetiske transkripsjon med hensyn til fonemene /A, E, O/.
Informasjonsdokument Universitetet i Oslo Institutt for litteratur, områdestudier og europeiske språk FRA1103 - Fonologi og muntlig fransk Høsten 2017 3 timers skriftlig eksamen Eksamen består av sju oppgaver
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereHvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces
Indholdsfortegnelse Introduktion Kapitel I Kapitel II Kapitel III Kapitel IV Kapitel V Kapitel VI Kapitel VII Kapitel VIII Kapitel IX Kapitel X Kapitel XI Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereBACCALAURÉAT GÉNÉRAL
Session 2016 BACCALAURÉAT GÉNÉRAL DANOIS Langue vivante 1 Séries L, ES, S Vendredi 17 juin 2016 Durée de l épreuve : 3 heures Séries ES/S coefficient : 3 Série L langue vivante obligatoire (LVO) coefficient
Læs mereIndledning til Foucault: Overvågning og straf
Ved ANDERS FOGH JENSEN v. Anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk Michel Foucault: Overvågning og. 2002 (1975). Indledning Denne bog er ingen kriminalroman. Den har ellers alle figurerne til det: Skurke,
Læs mereFornuft og ufornuft hos Foucault
Fornuft og ufornuft hos Foucault Eller Foucault som idéhistoriker Af Mogens Chrom Jacobsen Nu ville Foucault nok vægre sig lidt ved at blive kaldt for idéhistoriker. I hvert fald hvis man med idéhistorie
Læs mereBørn og filosofi en let indføring Per Jespersen
Side 1 av 5 4 Den filosofiske dialog»du skal elske din næste som dig selv,«forkynder Kristendommen. Sokrates' valgsprog var»kend dig selv«, som jeg vil tillade mig at omskrive til:»en forudsætning for
Læs mereDanmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering.
Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Forløbets faglige mål: Dette forløb dækker dels over den obligatoriske danmarkshistoriske oversigtslæsning og dels
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2016 Forår 2017 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idehistorie
Læs mereOrmen som laver huller. La chenille qui fait des trous. Ormen som laver huller. La chenille qui fait des trous
Ormen som laver huller La chenille qui fait des trous Ormen som laver huller La chenille qui fait des trous I månelyset ligger et lille æg på et blad. Dans la lumière de la lune, un petit œuf repose sur
Læs mereChime Pro. Wi-Fi aktiveret klokke og forstærker designet til dine Ring-apparater.
Chime Pro Wi-Fi aktiveret klokke og forstærker designet til dine Ring-apparater. Trin 1 Sig Hallo til din Chime Pro Chime Pro udsender straks lyde, der kan tilpasses når dit Ringapparat registrerer aktivitet.
Læs mereAt positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program
At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx
Læs mereEn sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor
En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med
Læs mereDyrk sproget en kreativ sprogkonkurrence for gymnasieelever
Dyrk sproget en kreativ sprogkonkurrence for gymnasieelever Fransk - underemne 1 - Le repas du midi Læs nedenstående tekst (Bemærk, at der er gloser i parentes inde i teksten) Chaque lycée en France a
Læs mereMagt iflg. Bourdieu og Foucault
Ved ANDERS FOGH JENSEN Magt iflg. Bourdieu og Foucault Kære Anders Først og fremmest vil jeg gerne rose siden, som jeg finder stor anvendelsesværdi. Jeg har derfor også draget nytte af den i henhold til
Læs mere