Socialdemokraternes ordførertale til førstebehandling af Buget 2017 Peter Rahbæk Juel, politisk ordfører

Transkript

1 En ny start for velfærden Iagttagere af odenseansk politik ved, at dette budget handler om velfærd. Endda i sådan en grad så forskellene i lokalpolitik til tider har slået ud i lys lue og med historisk store uenigheder. Det startede i januar, da vi socialdemokrater lancerede idéen om velfærdsprocenten. Altså en kontrakt med odenseanerne om at hæve kommuneskatten med et enkelt procentpoint, der skal øremærkes til børn, ældre, handicappede og udsatte. I år kan vi nå en ½ velfærdsprocent. Det kan vi gøre samtidig med, at vi fortsat har Fyns laveste kommuneskat. Det har vi også, når vi forhåbentligt til næste år kan nå en hel velfærdsprocent. Måler vi det samlede beskatning i Odense altså kommuneskat, grundskyld og dækningsafgift, så vil vi fortsat have den mildeste beskatning både på Fyn og i forhold til de andre storbyer. Så Odense har råd til at give en velfærdsprocent. Derfor er det næppe nogen hemmelighed, at vi socialdemokrater ønsker et tydeligt velfærdbudget i år. Fordi kernen i det socialdemokratiske DNA er, at hver generation giver et bedre samfund videre, end det vi overtog fra vores forældre. Det er vores evige ambition. Hånden på hjertet: Siden krisen har det til tider været en svær ambition at bære. Selvom pædagoger, lærere, SOSUer, socialrådgivere og andre kommunale kernetropper hver dag kæmper en brag kamp Så kan jeg nogen gange godt være i tvivl om, hvorvidt den skole vores børn går i er bedre end den, jeg selv gik i 1980erne? Side 1 af 12

2 Ligesom jeg også kan være tvivl om, hvorvidt mine forældre og bedsteforældres generationer kan være mere trygge ved nutidens ældrepleje, end de kunne for år siden? Rammerne for velfærden i Odense er simpelthen slidte. Sådan skal det ikke være! Velfærden i Odense brug for en ny start. En ny start fordi, der stadig er mange tusinde odenseanere, der ikke har et job at stå op til hver dag. En ny start fordi, at alle børn fortjener en tryg opvækst, hvor det ikke er størrelsen på forældrenes pengepung, der afgør, om man kommet godt afsted i livet og får mulighed for at realisere sine drømme. En ny start fordi, at de ældste borgere i vores by de mennesker der har slidt og slæbt sig til det velfærdssamfund, vi har i dag; de fortjener en tryg alderdom, hvor ingen bliver ladt alene tilbage, og hvor alle får den hjælp, de har brug for. En ny start fordi, at vi grundlæggende tror på, at alle mennesker har brug for fællesskab. Vi har brug for meningsfulde relationer til hinanden. Og når livet går skævt med fx ledighed, sygdom eller ensomhed, så skal der være et stærkt velfærdssamfund, der aldrig giver op, og som insisterer på at finde løsninger, der kan få den enkelte tilbage på sporet igen. (overgang) Side 2 af 12

3 Som byråd skal vi vedstå Odenses nyere historie og kende årsagerne til de udfordringer, som velfærdsområderne befinder sig i. Ligesom vi skal være historisk beviste om den forandring, som Odense er på vej igennem for at kunne tilføre udviklingen det rette politiske lederskab. Et lederskab, der tør gå nye veje. Et lederskab, der tør investere jobs, velstand og ikke mindst velfærd. Og et lederskab som evner at stå fast. Det lederskab påtager socialdemokratiet sig også når det er svært. Det handler i høj grad om, hvad vi skal leve af både nu og i fremtiden. Før krisen var Odense en industriby, der faktisk tjente gode penge i flere årtier længere end andre traditionelle industribyer. Med Lindøværftet, Wittenborg og Dalum Papir som fyrtårne producerede Odense kæmpeskibe, automater og papir til hele verden. Og mens industri-odense producerede løs og gav gode jobs og tryghed til mange tusinde familier, så voksede videns-odense stille men sikkert frem med flere uddannelser, flere studerende og mere forskning og udvikling. På grund af industristrukturen ramte krisen Odense og Fyn markant hårdere end andre steder i landet. Hver sjette private arbejdsplads forsvandt! Det gør ondt på mange familier, når mor eller far ikke har job og familiens velfærd er truet. Og det gør også ondt på kommunens økonomi, fordi der er alt for mange udgifter til kontanthjælp og dagpenge - og alt for få skatteindtægter til velfærd. Det skal der død og pine laves om på! Og Lindø er faktisk et godt eksempel på, hvordan end svær situation kan vendes til noget positivt. Vi gav nemlig ikke op, da det så sortest ud og flere tusinde gode folk stod uden job! Nej, vi kæmpede og gik nye veje. Side 3 af 12

4 Politisk rakte vi hænderne ud på tværs af kommunegrænserne lavede en meget stærk beskæftigelsesindsats, hvor vi på forholdsvis kort tid lykkedes at få næsten alle Lindø-arbejderne i job igen. Og gennem Odense Havn købte vi værftet af Mærsk og etablerede Lindø Industripark. For der var jo massere i af muligheder i området. Ikke mindst en af de største kraner i Europa og dygtig arbejdskraft. I dag er næsten hele arealet udlejet til 80 virksomheder, der beskæftiger 2000 mennesker. Og Lindø Industripark er i gang med at gøre plads til endnu flere virksomheder med en omfattende udbygning. Det hele vil vokse. For virksomhederne og de ansatte på Lindø kan noget særligt. I dag er udfordringen på Lindø rent faktisk at skaffe arbejdskraft med de rette kvalifikationer! Byggeboomet i Odense er en anden solstrålehistorie, hvor byudvikling og jobskabelse er gået hånd i hånd og har sparket gang i et hel branche, der var lagt ned i skyhøj ledighed. I januar 2013 var der 925 ledige fynske bygningsarbejder i 3Fs A-kasse. I dag er der kun er kommet i job. Og hver eneste dag siden nytår har mere end en bygningsarbejder skiftet ledighed ud med job. Byudvikling og byggeboomet er altså også et job-boom. Og nu, hvor de fleste ledige håndværkere er kommet i job, så bliver udfordringen ligesom på Lindø, at rekruttere og opkvalificere arbejdskraft med de rette kompetencer. Her kunne jeg fortælle mange historier fra mit civile job i Byg til Vækst. Jeg dog nøjes med et enkelt eksempel fra Korsløkkeparken i Odense. Her er det lykkedes at få 24 unge fortrinsvis fra Korsløkkeparken i job og uddannelse inden for byggebranchen i forbindelsen med renoveringen af deres eget boligområde. Side 4 af 12

5 Stort set ingen af de 24 havde været inden for hegnet af en byggeplads før. Nu er har de job eller læreplads og i det hele taget noget at stå op til hverdag. Når det rette samarbejde er tilstede, så kan de ledige rykke sig lynhurtigt. Og mulighederne er mange. Fordi ud af de ca. 38 milliarder, der er ved at blive investeret i Odense, så er der kun bygget for 7 milliarder. Der skal altså bygges for 31 milliarder endnu! Også robotområdet Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan ledigheden inden for metal, industri og byggeri havde set ud i dag, hvis vi den gang bare havde ladet stå til og kun sunget klagesange om elendighederne og alle årsagerne til det sorte hul, som Odense befandt sig og ikke politisk havde taget ansvar for at finde brugbare og langsigtede løsninger for de ledige og for erhvervslivet. Så havde vi i dag stået med et budget, hvor vi skulle skære dybt på kernevelfærden. Det skal vi heldigvis ikke. Men selvom det er lykkedes at vende ledigheden inden for metal, industri og byggeri til efterspørgsel efter mere arbejdskraft, og selvom der bliver skabt omkring nye arbejdspladser om året, så er ledighed stadig en del af alt for mange odenseaneres hverdag. Der er stadig knap odenseanere, der mangler et job! Paradoksalt nok samtidig med at flere og flere virksomheder skriger efter kvalificeret arbejdskraft. Side 5 af 12

6 Og oven i det - så er Odense begyndt at lide beklagelige tab af refusionsmidler, fordi den førte beskæftigelsespolitik sammenlignet med andre kommuner - ikke får nok odenseanere i job. Indtil videre koster det kommunekassen hele kr. 225 mio. Penge, der kunne have været ansat mange hundrede pædagoger, lærere, SOSUer eller socialrådgivere for! Der er med andre ord en direkte og desværre ret ubehagelig sammenhæng i mellem høj ledighed og besparelser på velfærden. Derfor er ledighed stadig den største trussel mod kernevelfærden i Odense. For socialdemokraterne handler byudvikling og erhvervs- og vækstpolitik i høj grad om at skabe jobs, indtægter til familien og velfærdskroner til kommunen. Derfor vil vi gerne give kommunens erhvervs- og vækstindsatser et beskæftigelsesrettet servicetjek og prioritere kr. 10 mio. til indsatser, der kan nedbringe ledigheden og bidrage til at lukke hullet i kommunekassen. Overgang Småbørn Bliver der ikke skabt bedre resultater fremover på beskæftigelsesområdet, så risikere vi, at ende i nye besparelser igen. Og der har været gennemført store besparelser på velfærdsområderne. Mange steder alt for store besparelser. Det lader alt for meget op til tilfældighederne for de mennesker, hvis hverdag og udvikling er afhængig af et stærkt velfærdssamfund vores børns udvikling. Side 6 af 12

7 Som fx vores Børn. De har brug for voksentid og opmærksom for at kunne udvikle sig. Og har barnet særlige behov, så kræver det noget ekstra hele vejen rundt om barnet. Jeg tror, at vi er mange småbørnsforældre, der har haft den blandede oplevelse, det nogen gange er, at aflevere sit børn i børnehaven. På den ene side tænker man; hold da op, hvor gør personalet det godt. Men på den anden side gør det ondt i maven For er de ikke for få pædagoger til at magte så mange børn? Det er ikke en særlig rar måde at starte dagen på. Og kan personalet holdet til presset på den lange bane? Det viser trivselsundersøgelserne meget klart, at det kan de ikke! Vi har større ambitioner for vores småbørn og dem, der tager sig af dem. Og især for de børn, der har særlige behov med i bagagen. De er alle vores fremtid. Og al forskning viser, at de i den grad er en investeringer værd, hvis de skal hænge godt på i skolen og komme godt afsted i barndommen og ungdommen Og senere hen blive en aktiv del af arbejdsmarkedet. Skole Ud over kærlighed er uddannelse den vigtigste gave, vi giver vores børn Jeg mener, at vi har grund til at påskønne den indsats som hverdag bliver gjort af vores medarbejdere i Odenses folkeskoler. Ikke mindst når vi ved, at vi bruger væsentligt færre kroner per elev end de byer, vi normalt sammenligner os med. Der bliver gjort et rigtig flot stykke arbejde. Det er lærernes ansvar at skabe undervisning som beriger og inspirer vores børn, men det er vores ansvar at skabe rammerne for, at det kan lade sig gøre. Her skal vi som byråd tage ansvar, og vi skal helt enkelt gøre det bedre. Side 7 af 12

8 Lige nu kommer en femtedel af vores børn ikke videre fra folkeskolen med de kompetencer, som er nødvendige. Vi har en særlig forpligtigelse for at gøre det bedre for disse børn. Hvis vi sætter det lidt på spidsen: Lykkedes vi ikke, så giver vi hver femte elev en livstidsdom, hvor de ikke får chance for at få et arbejde; eller blive en del af samfundet; eller for at få det liv de drømmer om. Det kan vi ikke være bekendt. Det ønsker vi ikke. Det har vi ikke råd til - hverken menneskeligt eller økonomisk. Derfor vil socialdemokratiet vil have en ny start. Vi vil skabe bedre rammer for byens pasningstilbud ikke dårligere. Vi vil skabe bedre rammer for byens folkeskole ikke dårligere. Vi vil skabe bedre rammer for byens udsatte børn ikke dårligere. Derfor vil vi velfærdsprocenten, fordi vores ambitioner for byens børn harmonerer meget dårligt med de besparelser, der lige nu truer børne-/ungeområdet. For med velfærdsprocenten kan vi fjerne besparelserne og skabe det nødvendige vendepunkt for velfærden, så vores børn kan få de succesoplevelser, som alle børn fortjener. Ældre Der er sket meget på ældreområdet. Med rehabiliterende tænkning og velfærdsteknologi er det i høj grad lykkedes for rigtig mange ældre at kunne forblive herre i eget liv i længere tid end tidligere. Det er bestemt et fremskridt, der giver flere gode år til mange ældre. Det har også taget brodden af de besparelser, som også er gennemført på dette store og vigtige velfærdsområde. Side 8 af 12

9 Som befolkning er vi blevet sundere og lever længere end nogen sinde før. Selvom ønsket om, at være rask til det sidste en stærk drivkræft, så har ingen endnu lykkedes med at overleve livet. Uanset hvor meget vi bliver rehabiliteret og får hjælp at teknologi, så ender vi altså ikke med at springe raske ned i kisten. Derfor en stærk ældrepleje en nødvendig. Alle skal trygt kunne regne med værdighed i den sidste tid, hvor man ikke kan selv. Ingen må lades alene tilbage i ensomhed i den sidste tid. Og her er vores ældste medborgere altså sårbare. Måske er børnene og børnebørnene kun tilstede som portrætter på væggen over fjernesynet, fordi de måske bor langt væk, eller fordi relationerne i familien er smuldret? Måske er ens ægtefælle og nærmeste venner gået bort? Uden disse livsvidner bliver det svære at have nogen at dele minderne om et langt liv med. For mange ældre kan det være en svær rejse, at skulle genfinde modet og gnisten til at opsøge nye relationer og fællesskaber. Og mange går simpelthen til grunde og dør af ensomhed. Jeg kunne godt tænke mig et Odense, hvor man har lyst til at blive gammel. Og hvor vi ikke bare tager os de ældres sundhed - men også kan tænde livsgnisten i hverdagen. Men virkeligheden er ikke sådan for mange ældre. En af årsagerne er, at medarbejderne simpelthen har for travlt og ikke har nok tid til den enkelte. Jeg har også mødt medarbejdere, der fortæller, at de har så travlt, at de dårligt har tid til den basale pleje. Andre fortæller at de ikke en gang har tid til at koordinere med de frivillige, der ellers gerne ville gøre noget ekstraordinært socialt for plejecenterbeboerne. Så er det ikke så sært, at SOSUerne, der brænder for hjælpe de Side 9 af 12

10 ældre, mange steder r ved at brænde ud og har højt sygefravær og knaldrøde trivselstal. Det er der, vi er i Odense. Og det er her fra, vi skal lave en ny start. Derfor vil vi velfærdsprocenten. Handicappede Velfærdsprocenten giver os også mulighed for at fjerne de varslede besparelser på handicapområdet. Det ønsker socialdemokraterne. Her er der trods alt tale om mennesker, der hele livet er afhængige den hjælp, vi kan give. Overgang Arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel skal frem på byrådets dagsorden. Socialdemokraterne vil til bunds i årsagerne til de alt for mange røde trivselsundersøgelser. Selvfølgelig har rammerne for det daglige arbejde stor indflydelse for trivslen. Vi er sikker på at bedre rammer for kernevelfærden også vil give bedre rammer for et godt arbejdsmiljø. Men trivsel handler også om andet det handler i høj grad om rummelighed på arbejdspladsen og ikke mindst god ledelse. Det vil vi have fokus på. Vi vil have udarbejdet en analyse, der kommer til bunds i udfordringerne med højt sygefravær og dårlig trivsel og som kan give byrådet nogle klare anbefalinger at arbejde videre med. Stimen glorøde trivselsundersøgelser skal vendes. Vi kan simpelthen ikke været andet bekendt. Passer vi bedre på medarbejderne, så passer vi også bedre på borgerne. Fordi når børnene møder pædagogen, eleven møder læreren, den ledige møder socialrådgiverne og når ældre møder social- og sundhedsassistenten, så møder de den velfærd, som Odense Kommune er i stand til at skabe. Side 10 af 12

11 Glade medarbejdere giver bedre velfærd både for borgeren og den enkelte medarbejder. Og så spare det kommunen rigtig mange udgifter til vikarer, sygedagpenge og lægebesøg. Når vi ved, at der er store uløste trivselsproblemer, så skal byrådet træde til både som den øverste arbejdsgiver men også som medarbejdernes tillidsmand. Styrke de aktive lokalmiljøer: Forstadspuljen skal åbnes op så den har mere fokus på lokalemiljøer og civilsamfundets fællesskaber, der hvor de nu er i byen. 2:1 puljen skal forhøjes, så der er lidt ekstra Omprioritering: Fra administration til borgernær velfærd Vi er også klar til at se på omprioriteringer mellem forvaltningerne for at sikre et stærkere fremtidigt fundament for velfærden. Overgang Opsummeret så ønsker socialdemokraterne et tydeligt velfærdsbudget. Et budget, der styrker rammerne for kernevelfærden. Børnene, de ældre, de handicappede, de udsatte og de ledige de fortjerner, at velfærden for en ny start. Derfor vil socialdemokraterne: Gennemfører en ½ velfærdsprocent Investere i at få flere odenseanere i job Omprioritere fra administration til borgernær velfærd Styrke medarbejdertrivslen Side 11 af 12

12 Det er helt enkelt, hvad socialdemokraterne tager med til forhandlingsbordet i morgen. Side 12 af 12