Ind på Flakhaven trillede nemlig frisk og frejdigt en spritny Bentley. Ja, jeg var lige ved at tro, at det var Dronningen. Det var det dog ikke.

Transkript

1 Enhedslistens tale til 1. behandling af budgettet for 2019 Indledning: Da Enhedslisten skulle til møde med borgmesteren forud for budgetforhandlingerne, så oplevede jeg noget, som i virkeligheden er meget sigende for, hvordan det går i Odense. Ind på Flakhaven trillede nemlig frisk og frejdigt en spritny Bentley. Ja, jeg var lige ved at tro, at det var Dronningen. Det var det dog ikke. Bentley en, den parkerede midt på Flakhaven. Ud steg to mænd, og uden at bekymre sig om parkeringsafgifter eller andet, traskede de hen over Flakhaven, og gik ind på MASH for at spise middag. Det kan man jo kun tage som udtryk for, at der er kommet gang i hjulene igen her i Odense. I al fald for nogen. For mens nogle få har råd til både Bentley, bøffer på MASH og parkeringsafgiften på en mandag, så sidder Odenseanere stadig fast i arbejdsløshed på kontanthjælp og dagpenge. Og velfærdsprocenten gav godt nok vores fælles velfærd et løft. Men det på en baggrund af mange års massive besparelser. Vores medarbejdere løber stadig alt for hurtigt, og den hjælp, vi tilbyder de borgere, der har brug for det, er stadig ikke på niveau. Det er konsekvensen af den politiske håndtering af den økonomiske krise. Odense er stadig præget af de sår, som et flertal i byrådet skabte, da man vedtog massive besparelser på den fælles velfærd for at have råd til at give erhvervslivet gaver for 100 mio. kr. om året. Uligheden stiger i Odense. Nogle få bliver stadigt rigere, alt imens rigtig mange af os andre bliver stadigt fattigere.

2 Økonomisk omfordeling: Det er ikke det Odense, som Enhedslisten vil have. Vi vil ikke leve med at uligheden stiger. Vi vil ikke leve med at nogle få suser af sted på første klasse, mens vi andre står tilbage på perronen, og ser på toget suse forbi. Derfor mener vi, at det er på høje tid, at vi begynder at kigge på økonomisk omfordeling her i kommunen. At vi for en gangs skyld lader de bredeste skuldre bære bare lidt af læsset. At vi tager pengene der, hvor de er, i stedet for at plukke pensionister, studerende og arbejdsløse. Derfor foreslår vi, at vi i dette budget sætter dækningsafgiften op til max. At vi sætter kommuneskatten tilsvarende ned. Og at vi herigennem lader almindelige mennesker slippe lidt billigere, mens dem, der har råd til at parkere sin Bentley midt på Flakhaven, må betale lidt mere. Herigennem kan vi begynde genopretningen af den skævhed, som krisen har skabt. Og vi kan få en mere retfærdig fordeling af byrderne, hvor de bredeste skuldre også tager deres del af læsset. Vi kan forstå, at det endelige er lykkedes os at råbe Borgmesteren op. Det har taget mange år. Men vi hilser forslaget om en suspendering af afviklingen af dækningsafgiften til fordel for at bruge pengene på at få flere i arbejde velkommen. Men hvorfor nøjes med at suspendere? Hvorfor ikke skrotte afgiftslettelserne for erhvervslivet helt? Det er jo klart for enhver, at sænkningen af dækningsafgiften ikke virker. Det får jo ikke folk i arbejde. Det er bare en gave til erhvervslivet finansieret af alle os andre og af den fælles velfærd. Så lad os i stedet sætte dækningsafgiften op, og omfordele fra dem, der har mest, til dem der har mindst. Når man har råd til at parkere sin Bentley midt på Flakhaven, så har man også råd til at betale dækningsafgift. Og får vi mulighed for at hjælpe alle dem, der ikke har råd til at spise på MASH.

3 Det kunne være værre men det kunne godt nok også være bedre: Hvis Enhedslisten skal beskrive økonomiudvalgets budgetforslag, så kan man på godt jysk sige: det kunne være værre, men det kunne dælme også være bedre. For hvorfor skal vi blive ved med at bruge 100 mio. driftskroner hvert år på erhvervslivet, når det går så godt, at Bentley erne holder på Flakhaven? Hvorfor bruger vi ikke de penge på bedre skoler og dagtilbud. På at få flere i arbejde. Eller på en værdig omsorg for vores ældre og bedre tilbud til borgere med handicap? Der er masser af penge at finde i det her budgetforslag. Penge som kan løfte den fælles velfærd. Men nuvel vi forstår. Den slags tiltag kræver desværre mere politisk mod og vilje, end man kan finde i økonomiudvalget. Når det er sagt, så er det jo glædeligt, at vi ikke skal ud og spare. Det er glædeligt at velfærdsprocenten har løftet velfærdsområderne. Og det er glædeligt, at der i år er penge til både drift og anlæg. Derfor så kommer slagsmålet også til at handle om, at sikre, at de bliver brugt fornuftigt og med omtanke. Og det slagsmål er vi i Enhedslisten selvfølgelig helt klar til at gå ind i.

4 Handling skaber forvandling: For Enhedslisten er det afgørende, at vi som byråd rent faktisk begynder at gøre, hvad vi siger. Vi har alt for meget glitret papir. Alt for mange fine politikker og strategier. Og vi er fulde af varm luft. Nogen selvfølgelig mere end andre. Men vi har ikke brug for varm luft. Vi har brug for handling. For det er nemlig handling, der skaber forvandling. Og nu har vi chancen. Derfor er det afgørende for os, at vi bruger det økonomiske råderum til at bakke alle de fine ord op med handling. Ellers er de jo bare ord, og det er som bekendt ikke meget værd. Slet ikke, hvis man misser chancen for gøre som man siger, når den rent faktisk er der. Så er det jo ligefrem hykleri. Vores topprioritet til dette års budgetforhandlinger er, at vi får fundet finansiering til aftalen omkring fremtidens Vollsmose. Folketingets Ghetto-pakke er noget værre makværk. Og det er fuldstændig utilgiveligt på den måde at spille fandango med almindelige menneskers bolig og liv. Derfor skal vi gøre, hvad vi kan for at bekæmpe Ghetto-pakken. Og vi skal gøre, hvad vi kan, for at minimere skadevirkningerne for de mennesker, der bor i Vollsmose. Det kræver for det første massive investeringer i alment boligbyggeri. For vi skal sikre, at vi kan genhuse de mennesker, der med ghetto-pakken bliver fordrevet fra hus og hjem. Og vi skal sikre, at den almene boligsektor fortsat er en betydelig del af fremtidens Odense. Og derfor skal vi også finde penge til øge kvoten til alment byggeri, når vi nu har chancen. Vores aftale indeholder også en masse gode tiltag i forhold til børn og unge i Vollsmose. I forhold til at hjælpe flere ud på arbejdsmarkedet. Og i forhold til at højne sundheden og styrke fritids- og kulturlivet i Vollsmose. Det kommer ikke af sig selv. Det kræver flere midler. Og derfor vil vi i Enhedslisten kæmpe for, at vi bakker vores ord op med handling, og får afsat penge til de forskellige initiativer, så vi kan komme i gang med at gøre en positiv forskel for de mennesker, der har så hårdt brug for det.

5 Det er også afgørende for os, at vi får gjort noget ved vores klima, natur og miljø. Og heller ikke her har vi brug for flere strategier eller politikker. Vi har brug for handling. Derfor har vi sammen med Venstre foreslået, at vi sætter 22 mio. kr. af over en fireårig periode til at skabe mere natur og biodiversitet her i Odense. Vi har taget udgangspunkt i Handleplan for Danmarks grønneste storby. For heri er handlingerne nemlig allerede beskrevet. Men uden penge er der igen bare tale om varm luft. Og det går jo ikke, når vi alle jævnligt står her i salen og priser biodiversiteten. Så lad os komme i gang i stedet. Lad os sætte penge af til at gøre de politiske visioner til virkelighed. Ellers kan vi jo ikke være os selv bekendt. Slet ikke i forhold til vores børn, børnebørn og oldebørn, som skal arve den her klode. Vi vil også gerne gøre noget for sundheden. For her går det den helt forkerte vej. Alt for mange unge mistrives psykisk. Alt for mange lever med stress, angst og depression. Alt for mange oplever, at deres helbred hindrer dem i at leve det liv, de gerne vil. Samtidig er uligheden i sundhed stor, og usundhed og sygdom meget ulige fordelt. Denne udvikling skal vendes, og det kan kun gå for langsomt. For det er spild af liv. Det holder unge mennesker fra at tage en uddannelse. Det holder folk udenfor arbejdsmarkedet. Og det koster kommunekassen store summer, at folk lever et dårligere og mindre sundt liv end de ønsker. Vi er allerede i gang, men arbejdet kan sagtens styrkes. Vi kunne fx afsætte de 1,5 mio. kr., som vi står og mangler fra 2020 og frem til vores gratis psykologtilbud til unge med ondt i livet. Dermed undgår vi at tabe en generation af unge mennesker på gulvet, og vi giver dem chancen for at hænge i med uddannelsen, finde et arbejde og leve et liv fuld af muligheder. Vi kunne også se på sundhed som en investering. Vi kunne fx investere i sundhedstilbud for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og afhjælpe nogle af de sundhedsmæssige udfordringer, der holder dem væk fra arbejdsmarkedet. Eller vi kunne løfte sundheden for særligt udsatte grupper i Vollsmose gennem forebyggelse og patientuddannelse. Det ville give mere overskud i hverdagen, og hjælpe folk på vej mod et bedre liv.

6 Det lykkedes os ikke at få løst demografiudfordringerne på ældre og handicapområdet i sidste periode. Stadigt flere får brug for hjælp og pleje. Og det skal plejepersonalet så nå indenfor det samme budget. Resultatet bliver, at personalet snart skal løbe så hurtigt, at hjælpen til dem, der har så hårdt brug for den, ikke kan undgå at bliver dårligere. Og det kan vi ikke være bekendt. Derfor skal vi have påbegyndt drøftelserne af en fremtidig demografiregulering så hurtigt som muligt, så det kan få effekt allerede fra budget Ja, vi burde faktisk tilføre området flere resurser allerede nu. Og kan det ikke lade sig gøre, så burde vi i al fald holde os for gode til at lade pengene for fx klippekortsordningen gå i den fælles kasse. For når man har slidt og slæbt hele sit liv, og betalt sine surt-tjente skattekroner, så har man altså også krav på en tryg og værdig alderdom. Og det skal vi sikre. Vi skal også sikre, at den udvikling på handicapområdet, som vi igangsatte med velfærdsprocenten og sammen på vej, fortsætter. Vi skal investerer i og udvikle området, og vi skal blive endnu bedre til at mobilisere det potentiale, som borgerne på handicapområdet har. Det er ekstremt hårdt at være pårørende. Når et menneske rammes af demens eller af andre årsager ikke længere kan selv, så er det ikke kun den enkelte, der rammes, men hele familien og omgangskredsen. Mange har aldrig stået i den situation før. Man ved ikke, hvad man skal gøre, eller hvor man skal henvende sig. Frustrationer, stress og en følelse af at svigte er konsekvensen. Derfor er det også rigtig vigtigt, at vi bliver bedre til at tage hånd om og kommunikere med de pårørende. Og det er vigtigt, at vi formår at bruge dem som en resurse i arbejdet for at få borgeren på benene igen hurtigst muligt eller gøre den sidste tid så god som muligt. Vi ser frem til resultatet af arbejdet med en ny pårørende politik. Men skal vi sætte handling bag ved de smukke ord, så kræver det, at der bliver afsat penge. Det hørte vi stor velvilje til på sidste byrådsmøde, så mon ikke det lykkedes denne gang.

7 For os er det vitalt, at vi får gjort endnu mere på beskæftigelsesområdet. Vi kan simpelthen ikke blive ved at leve med at mennesker fortsat står udenfor arbejdsmarkedet. Og vi kan heller ikke leve med revisorpåtegninger omkring, at vi ikke overholder gældende frister i lovgivningen, og at vi derfor forhaler folks sagsforløb. Svaret på begge udfordringer er flere penge til flere sagsbehandlere og lavere sagsbunker. For vi skal have de ledige væk fra arbejdsløshedskøen, kontanthjælpen og fattigdommen, og ud på arbejdsmarkedet. Vi skylder dem, at de får mulighed for at bidrage, og blive en del af opsvinget. Og lykkedes det ikke, så har vi fejlet. Vi ser derfor meget positivt på borgmesterens forslag om at suspendere sænkningen af dækningsafgiften, for i stedet at investere pengene i beskæftigelsesområdet. For det må jo efterhånden være klart for enhver, at sænkningen af dækningsafgiften ikke får folk i arbejde. Stod det til os, sløjfede vi derfor sænkningen af dækningsafgiften permanent, for i stedet at bruge pengene på at hjælpe de folk, der sidder fast i arbejdsløshed og fattigdom. Men vi hilser selvfølgelig den begyndende bevægelse her hen imod velkommen. På børn og ungeområdet kan vi virkelig se, at velfærdsprocenten har gjort en forskel. Der er kommet flere pædagoger, lærer og socialrådgivere. Og det har gjort en forskel. Men vi ligger stadig under det niveau, som vi havde før krisen. Og på rigtig mange parametre ligger vi sidst i hele landet. Det skal vi erkende, og det skal vi arbejde for at ændre. Særligt på folkeskoleområdet er vi udfordret. Og det er vi blandt andet af det lovindgreb i lærernes overenskomstforhandlinger, som finansierede folkeskolereformen. Det tillidsbrud skal heles. Det tager tid. Og vores fælles folkeskole skal i det hele taget have tid og ro til at finde sig selv igen. Derfor skal vi også fortsætte arbejdet med at styrke denne og nå op på niveau med resten af landet. For vores børn fortjener den bedste mulige start på livet.

8 På anlægsfronten er det afgørende for os, at vi fortsætter med at styrke Odense som cyklisternes by. Det skal ikke bare være en flot overskrift, som vi kan blære os med ved festlige lejligheder. Det kræver fortsatte investeringer i supercykelstier, i sikre skoleveje og cykelparkering i knudepunkter ved kollektiv trafik og uddannelsesinstitutioner. Vores skoler og daginstitutioner trænger også stadig til en hånd rundt omkring. Der er alt for mange ulækre skoletoiletter, utætte vinduer, pensionsmodne barakker og andre ting, som skal fikses hurtigst muligt. Endelig skriger vedligeholdelsesstandarden på vores klubbers idrætsfaciliteter til himlen, og der mangler haltider til folk, der gerne vil dyrke idræt. I Næsby Boldklub virker bruserne i omklædningsrummet ikke. Andre klubber har knap et skur at klæde om i til rådighed. Det er vi altså nødt til at gøre noget ved. Hvis vi vil have, at vores borgere lever sundt og er en del af betydningsfulde fællesskaber, så skal vi altså sørge for, at rammerne er nogenlunde i orden. Ellers kommer folk jo aldrig igen. For Enhedslisten er det afgørende, at vi bruger penge på breddeidrætten før end vi går i gang med at købe bannerreklamer med videre på stadion. Ønskerne er mange. Behovet for et løft er stort og bredt. Den økonomiske krise har sat sine spor. Og det er samfundets svageste og den fælles velfærd, der har betalt prisen. Imens erhvervslivet hvert år slipper lettere. Den skævhed skal vi have rettet op på. Og det er der altså økonomisk råderum til i økonomiudvalgets budgetforslag. Det handler bare om at smøge ærmerne op og komme i gang. Så lad os bruge de 100 mio. kr. på den fælles velfærd i stedet for gaver til erhvervslivet. Lad os sætte en prop i omfordelingen fra fattig til rig, lette vores pensionister, studerende og arbejdsløse og lade erhvervslivets brede skuldre løfte med. Lad os rent faktisk gøre, hvad vi siger. For ellers er vi jo bare hyklere, der er fulde af varm luft. Og varm luft og forblommede ord er det sidste som de arbejdsløse i den her by har brug for. Så lad os handle. Fordi handling skaber forvandling.