Status 2018 Tilgængelighedsrådgivning i Aalborg Kommune

Transkript

1 Status 2018 Tilgængelighedsrådgivning i Aalborg Kommune Udarbejdet april 2019 af tilgængelighedsrådgiver Kit Bos. Aalborg Kommune, Sundheds- og Kulturforvaltningen.

2 Tværfagligt samarbejde internt og eksternt Om Tilgængelighedsauditøren Siden 2008 har Sundheds- og Kulturforvaltningen i Aalborg Kommune tilbudt tilgængeligheds rådgivning via vores tilgængelighedsauditør. Tilgængelighedsauditøren refererer til administrationschefen i Sundheds- og Kulturforvaltningen og til Aalborg Kommunes Handicapråd. INDSATSOMRÅDER STRATEGISK RÅDGIVNING OG UDVIKLING Udviklingen af skabeloner til tilgængelighedsstrategier er fortsat fra 2018 med succes og der efterspørges flere typer tilgængelighedsstrategier. Dette udviklingsarbejde fortsættes i Der blev udviklet en omfattende tilgængelighedstjekliste til plejehjemsbyggeri. Tjeklisten indeholder Ældre- Handicapforvaltningens krav til byggeri, Bygningsreglement, SBI vejledninger og ISO-standarder. Arbejdet med at udvikle en manual til byggeri og indretning af botilbud og plejecentre er igangsat og sker i samarbejde med AAK Byg og Ældre- Handicapforvaltningen. PROJEKT AUDIT Der gennemføres kvalitetstjek i projekternes forskellige faser fra idé til ibrugtagning. Grundlaget for disse kvalitetsaudits er lovkrav, brugerbehov, anvendelighed og fusionen mellem brugerbehov, arkitektur, indretning og lovkrav. Igennem 2018 er projektrådgivningen primært givet i projekter indenfor kategorierne: Botilbud, plejehjem Institutioner Boligbyggeri 2

3 Sports- og kultursteder Igennem 2018 er projektrådgivningen primært givet i projekter indenfor kategorierne: Botilbud, plejehjem Institutioner Boligbyggeri Sports- og kultursteder Udvalgte projekt eksempler: STREET MEKKA FOKUS FITNESS Syrenbakken LØVVANG BOWLING Tornhøjhave MARKUSGÅRDERN TORNHØJGAARD Ella Marie Plejehjem Aalborg Friplejehjem LINDHOLM BRYGGE BOLIGSELSKABET PFA KOLLEGIET TORNHØJGAARD PARKEN ØSTRE HAVN E1+E2 SØHELTE KVARTERET SANDTUE BØRNEHVE VESTERMARIENDAL BØRNEHAVE ULSTD HØJSKOLE Byrådssal ROOFTOP STORVORDE SUNDHEDSCENTER HOTEL KOMPAS RÅDGIVNING Der arbejdes med en nyudviklet fleksibel samarbejdsmetode i projektrådgivningen, med fokus på optimering af ressourcer og byggeri. Omfanget af inddragelsen af tilgængelighedsauditøren i projekterne er afhængig af projektkompleksiteten. Det universelle standard projektlandskab er præget af stramme tidsplaner og afvigelser, hvorved der opstår et behov for fokus på proces. Det afstedkommer et øget behov for fleksibilitet i tilgængelighedsrådgivningen i projekterne. Det nye Bygningsreglement 2018, har betydet at tilgængelighedsrådgivningen skal have en høj kompleksitet, for at alle tilgængelighedsområdets elementer inddrages, herunder lovkrav, vejledninger og brugerbehov. 3

4 Det nye Bygningsreglement 2018 har medført, at tilgængelighed, der indeholder mere end byggelovgivningens minimumskrav, i høj grad er en forhandlingssag baseret på kompromiser mellem økonomi, rammer og de øvrige faggrupper. ARBEJDSMETODE Der har været en udvikling i efterspørgsel og arbejdsmetode, som har medført en stigende andel af udviklings- og vidensdelingsopgaver. Der skabes ressourcer til disse opgaver igennem optimeret rådgivning. Målet er, at nå flere projekter via mindre ressourcer og styrke projekternes aktører i deres selvstændige projekt. Fundamentet til denne type opgaveløsning er erfaring, efteruddannelse, netværksarbejde og viljen til udvikling. I projektrådgivningen efterspørges primært viden om brugerbehov, brugeradfærd og fortolkning af lovkrav. Den efterspurgte rådgivning imødekommes via en henholdsvis bred og specifik rådgivning om forskellige brugergrupper og deres adfærd i byrum og bygninger, fordi projekterne generelt mangler et dybere kendskab til brugerne i samspil med arkitektur og lovgivning. Tilgængelighedsrådgivningen har derfor indeholdt behovsanalyse, bygningsanalyse og audit, adfærdsanalyse, arkitekturpsykologi, perceptionspsykologi, helende arkitektur, lovkrav og kommunikation strategi. RÅD OG UDVALG Tilgængelighedsauditøren deltager hvert kvartal i Aalborg Kommunes Handicapråd med nyt fra tilgængelighedsområdet, referater fra Tilgængelighedsudvalget og indstilling af ansøgninger til Aalborg Kommunes Tilgængelighedspulje. Tilgængelighedsauditøren er formand for Aalborg Kommunes Tilgængelighedsudvalg, hvor fokus har været orientering fra bygge- og anlægsprojekter samt behandling af ansøgninger til Aalborg Kommunes Tilgængelighedspulje. 4

5 Aalborg Kommunes Tilgængelighedspulje Hvert år uddeler Aalborg Kommune, Sundheds- og Kulturforvaltning, ,- kroner til forbedring af tilgængelighed i byggeri og anlæg. I 2018 var der ni ansøgninger til tilgængelighedspuljen. Af de ni ansøgninger blev fem ansøgninger indstillet til bevilling i Aalborg Kommunes Handicapråd. Bevillingerne gik til: 1. Gandrup Samråd Udendørs - bænke. Kr , Kulturbrugsen Sebbersund - Teleslyngeanlæg. Kr , Idrætsforeningen for Handicappede, Skovdalen - Handicaptoilet. Kr , Idrætsforeningen for Handicappede, Sejlklub - Adgangsvej. Kr , Forsvars Museet - Løfteplatform. Kr ,- I alt bevilliget fra Aalborgs Tilgængelighedspulje i 2018 kr ,- NETVÆRK Tilgængelighedsauditøren deltager i flere nationale netværk med det formål at udvikle erfaringsgrundlaget, kendskab til nyeste løsninger og for at skabe vidensdeling mellem de nationale aktører på tilgængelighedsområdet og kommunerne. I 2018 var det følgende netværk, der blev fokuseret på: Netværk for Universel Design og Tilgængelighed. Design for alle. Bygherreforeningen. VIDENSDELING Internt i Aalborg Kommune har Tilgængelighedsauditøren deltaget i tværfaglig vidensdeling med især AAK Byg og By og Landskabs-Forvaltningen. Vidensdelingen er foregået igennem projektsamarbejde, undervisning og workshops. Eksternt har Tilgængelighedsauditøren deltaget i Netværk for Universel Design om "det strategiske arbejde i tilgængelighedsrådgivningen". 5

6 EFTERUDDANNELSE Tilgængelighedsrådgiveren påbegyndte i 2018 uddannelse til indretningsarkitekt, men henblik på, i højere grad at kunne imødekomme det stigende behov for rådgivning om "holistisk byggeri", hvor det især er rådgivning om, hvordan bygningen kan imødekomme optimeringen af menneskets brug af og kvalitet i bygningen. Da der har været væsentlige ændringer i Bygningsreglementet 2018 s struktur og indhold, har der været særlig fokus på at gennemføre kurser herom. I april 2019 afsluttes uddannelsen som proceskonsulent. Uddannelsen blev efterspurgt, fordi måden at arbejde med projekter og udviklingsopgaver er under forandring på grund af omlægninger, omstruktureringer og omprioriteringer i både projekter og involverede samarbejdspartnere. Dette kalder på en højere grad af kreativitet og fleksibilitet i arbejdet. Behovet for et skærpet fokus på kerneydelserne og samarbejde med interne og eksterne interessenter på tværs af fag- og forvaltningsområder er en nødvendighed i rådgivningen. Proceskonsulenten er i stand til at flytte udviklingsopgaver og samarbejdspartnere gennem den kaotiske udviklings- og forandringsproces, hvor projektledernes universelle projektmodel kommer til kort. KONFERENCE Tilgængelighedsauditøren deltog med et oplæg om "Uformelle magtstrukturer i byggeprojekternes tværfaglige samarbejde" på Statens Byggeforsknings Institut s dialogkonference om tværfaglige samarbejdsmodeller. Tilgængelighedsauditøren har skrevet en artikel om de uformelle magtstrukturer i byggeprojekter. Artiklen indgår i Statens Byggeforsknings Institut s antologi om tværfagligt samarbejde. Pointer fra oplæg og artiklen "Uformelle magtstrukturer i byggeprojekternes tværfaglige samarbejde" skrevet af Kit Bos til Statens Byggeforsknings Institut antologi om "Tværfagligt samarbejde". Udgangspunktet i byggeprojekterne er ofte et højt ambitionsniveau på tilgængeligheds- og anvendeligheds-området. I projekterne har de uformelle magt- og ansvarsstrukturer essentiel betydning og kan desværre være medvirkende til, at projektets høje ambitionsniveau splittes, hvorved der opstår manglende sammenhæng i byggeprojektet. 6

7 De interpersonelle relationer får sjældent tilstrækkelig opmærksomhed i projektarbejdet, uagtet at de spiller en væsentlig rolle i forhandlingssituationerne. Det kan være svært at opnå konsensus og et højt ambitionsniveau, hvis et fagområde er i mindretal og hvis processen ikke handler om faglighed eller når en ukyndig aktør får afgørende indflydelse på det færdige byggeri. Selve processen i byggeprojekterne mangler i nogle projekter de eksistentielle arbejdsmetoder, der fastholder projektets ambitionsniveau fx.: Gentagen specialistinddragelse. Stærk projektledelse. Tydelig ansvarsfordeling. Fravær af uofficiel uddelegering af ansvar, der kan have fundamental negativ indflydelse på byggeriet. Projektmøder bliver kaotiske, når projektledelsen ikke er stærk og ansvarsfordeling og forventningsafstemningen ikke er tydelig. Herved forsvinder gruppens helhedsforståelse, hvorefter resultatet kan blive en suboptimal løsning. Opnåelse af det ønskede resultat, kræver derfor en tydelig ansvarsfordeling, samt en planlagt og veldefineret beslutningsproces. Hvis projekterne hastes igennem projektfaserne ud fra en slags universel projektstyring resulterer det i, at det færdige byggeri ikke lever op til de oprindelige formål og mål med byggeriet. Det vil være mere hensigtsmæssigt med et fleksibelt projektlandskab. Det fleksible projektlandskab fordrer, at bygherre og bygherrerådgiver i højere grad træder i karakter, har en bredt fagkundskab og træffer afgørelser efter at have sparret med fagspecialisterne. Der kan med fordel være fleksibilitet i forhold til, hvornår møderne finder sted, hvem der deltager på møderne og hvilke emner, der diskuteres på de aktuelle møder. Der er dermed behov for, at træde ud over eller supplere den universelle projektplan med en fleksibel projektform, hvor projektlederen har kendskab til, hvornår de forskellige fagspecialister er relevante igennem hele projektforløbet, og indkalder mindre grupper af relevante fagspecialister, når deres emner er på dagsordenen. Det handler om at skabe VIDEN TIL TIDEN. Fokuspunkter

8 Arbejdet i 2017 med udvikling og implementering af tilgængelighedsstrategier i især plejehjems byggerier, viste behov for et øget fokus på dette arbejde i Indsatsen på at udvikle et intuitivt og brugbart værktøj til projekternes arkitekter blev øget og resultatet blev en digital strategiskabelon, der nu efterspørges til flere type byggerier. Via arbejdet med at implementere tilgængelighedsstrategier i projekterne, kom der øget fokus på fusionen af brugerbehov, lovkrav, arkitektur og indretning. Herunder især en præcisering af projektets mål og gældende krav. Samarbejdsmetoden i projektrådgivningen blev i stigende grad ændret fra projektmøderådgivning til strategisk rådgivning i projekterne, hvilket introducerede begrebet viden til tiden i projekterne. Den strategiske rådgivning, hvor projekternes aktører i højere grad bliver styrket og selvstændiggjort, er endnu i udviklingsfasen. Mulige fremtidige indsatsområder Udvikling og implementering af flere tilgængelighedsstrategier, der matcher de forskellige byggetyper. Udvikling og publicering af flere tjeklister og vejledninger om tilgængelighed. Udvikle forberedende materiale om tilgængelighed, anvendelighed, brugerbehov og lovkrav til bygge-sagsbehandlernes forhåndsdialogmøder. Udvikle ny af kommunal Vejledning til byggeri og Procedure i byggeprojekter til Ældre- Handicap Forvaltningens byggerier. Samarbejdet, udviklingen og indsatsen fortsætter i