Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé
|
|
- Mikkel Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012
2 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner. Udgangspunktet for breddeidrætskommune-konceptet var, at fem til syv modelkommuner skulle afprøve en række projekter/initiativer med det formål at inspirere andre danske kommuner til en breddeidrætsindsats, hvor de gør brug af erfaringerne fra breddeidrætskommunerne. Initiativet havde til formål at aktivere udvalgte kommuner for at realisere Breddeidrætsudvalgets forslag. Kommunerne skulle således gennem konkrete projekter medvirke til at fremme deltagelsen i breddeidræt på en måde, der kan inspirere andre kommuner. Syv kommuner blev udvalgt til at være modelkommuner: Aalborg, Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Køge, Slagelse, Varde og Viborg Kommune. Denne rapport indeholder den afsluttende evaluering af breddeidrætskommune-konceptet. Evalueringen er udarbejdet af konsulentvirksomhederne TSE Consulting og DAMVAD (i det følgende konsulentteamet ) og kommer i forlængelse af startevalueringen fra november 2010 og midtvejsevalueringen fra april Evalueringsrapporterne kan downloades på Slutevalueringens fem hovedkonklusioner og læringspunkter præsenteres nedenfor. Punkterne i oversigten uddybes nærmere på de følgende sider. 1. Det er lykkedes for modelkommunerne at gennemføre et stort antal projekter rettet mod forslagene fra Breddeidrætsudvalget. Projekterne har haft en meget høj gennemførelsesprocent og har samtidigt involveret et større antal personer fordelt på en række forskelligartede målgrupper og aktiviteter. 2. Modelkommunernes indsats har især fokuseret på projekter og aktiviteter, som på kort sigt skaber en effekt hos målgrupperne. I mindre grad har kommunerne været fokuseret på projekter og aktiviteter, der skaber effekt på lang sigt. 3. Modelkommunernes indsats har krævet samarbejde med såvel andre dele af den kommunale forvaltning som med eksterne aktører. Indsatsen har bidraget positivt til både det interne samarbejde i kommunerne og til det eksterne samarbejde mellem kultur- og fritidsforvaltningerne, foreninger, skoler, SFO er mv. 4. Modelkommunerne har inspireret andre kommuner til en indsats på idrætsområdet og modelkommunernes projektmodeller og -metoder kan i høj grad overføres til andre. 5. Andre kommuner skal være opmærksomme på, at en breddeidrætsindsats kræver politisk og ressourcemæssig prioritering og dedikation, og at gennemførelsen stiller store krav til samarbejde med aktører både inden for og uden for rådhuset. Andre kommuner skal desuden have fokus på at gøre brug af de rette kompetencer, og at lignende indsatser kræver fleksible projektmodeller med plads til justeringer undervejs både i forhold til målsætninger, økonomi og tid. Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni
3 Gennemførelsen af projekterne De syv modelkommuner igangsatte i alt 66 breddeidrætsprojekter pr. 1. januar Størstedelen af de igangsatte projekter er afsluttet inden for den oprindelige tidsplan (ultimo 2011), mens ca. 30 % af projekterne forventes at blive endeligt afsluttet i første halvdel af Det er konsulentteamets vurdering, at modelkommunerne vil gennemføre alle de planlagte projekter. Gennemførelsen af de planlagte projekter skal dog ses i lyset af, at modelkommunerne undervejs i projektforløbet har foretaget ændringer i delmålsætningerne for mere end halvdelen af projekterne (mens hovedmålsætningerne er blevet fastholdt), at modelkommunerne har foretaget en række ændringer i projekternes tidsplaner, og at modelkommunerne samtidigt har foretaget en række ændringer i projekternes budgetter. Analyserne viser, at kommunerne klart har realiseret de overordnede målsætninger, mens målopfyldelsesgraden for delmålsætningerne er lavere. Dette kan skyldes, at projekternes overordnede målsætninger er relativt bredt formulerede, mens projekternes delmålsætninger er mere konkrete og kvantificerede. Derfor vil justeringer i projekterne ofte ske inden for rammerne af en bred overordnet målsætning, men vil betyde ændringer i en mere konkret delmålsætning. Modelkommunernes breddeidrætsprojekter er på forskellig vis rettet mod de udfordringer for breddeidrætten, som Breddeidrætsudvalget identificerede og mod de overordnede fem fokusområder, som udvalgets forslag var rettet mod: Idræt for børn og unge Idræt for socialt udsatte og idrætssvage grupper Faciliteter udvikling og anvendelse Idræt i planlægningen Motion og idræt på og for arbejdspladsen Kulturministeriet og Nordea-fonden har tilsammen støttet indsatsen med ca. 20 mio. kr. De syv modelkommuner har samlet set investeret ca. 26,5 mio. kr. i deres breddeidrætsindsats, hvilket er ca. 6,5 mio. kr. mere end minimumskravet fra Kulturministeriet og Nordeafonden. Den overordnede vurdering fra alle de syv kommuner er, at indsatsen har været investeringerne værd, og at de 66 projekter samlet set har resulteret i en omfattende og bredt funderet indsats på breddeidrætsområdet. De syv breddeidrætskommuner skønner, at de hver har aktiveret mellem ca til ca personer fordelt på en række forskelligartede målgrupper som f.eks. (udsatte) børn og unge, ikke-forenings-/idrætsaktive, sindslidende, jobsøgende og udsatte borgere samt foreningsfrivillige (herunder nydanske forældre), skolelærere og pædagoger. På tværs af de syv kommuner dækker ordet aktiveret over en stor spredning i, hvorledes antallet er optalt og i typen af aktiviteter - fra antal deltagere i kurser og mødeaktiviteter over antal deltagere i enkelte motionsevents til antal deltagere i løbende idrætsaktiviteter. Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni
4 Fokus på både umiddelbare og langsigtede effekter I flere af breddeidrætsprojekterne i de syv kommuner har effekten i forhold til målgruppen vist sig umiddelbart, mens effekten af andre projekter med mening først vil vise sig på længere sigt. Modelkommunerne har især fokuseret på projekter, der genererer umiddelbar aktivitet, og særligt på projekter rettet mod at øge motivationen hos børn og unge til at dyrke mere idræt og motion samt mod at få socialt udsatte og idrætssvage grupper til i øget omfang at dyrke idræt og motion. Tilsammen udgør projekterne inden for disse fokusområder ca. trefjerdedele af det samlede antal gennemførte projekter. Modelkommunerne har i mindre omfang fokuseret på projekter, der har et mere langsigtet perspektiv, og som har fokus på enten at etablere nye idrætstiltag i den kommunale planlægning eller på at udvikle faciliteter til idræt og motion. Tilsammen udgør projekterne inden for disse områder ca. en fjerdedel af det samlede antal gennemførte projekter. Indsatsen har krævet et stort samarbejde, men har samtidigt skabt en platform Evalueringen viser, at de syv breddeidrætskommuner i gennemførelsen af projekterne har samarbejdet med en række aktører både med andre dele af den kommunale forvaltning og med eksterne aktører: Det interne samarbejde med andre dele af den kommunale forvaltning om gennemførelsen af projekterne har været udfordrende, men har samtidigt skabt en platform for fortsat samarbejde på tværs af kommunernes forvaltningsstrukturer. Samarbejdet mellem forvaltninger og kontorer internt i de syv breddeidrætskommuner er således blevet forbedret, og gennem projekterne er der skabt nye samarbejdsrelationer mellem kultur- og fritidsforvaltningerne og andre forvaltningsområder i kommunerne. Samarbejdsrelationerne forventes at kunne udgøre nye platforme for videre udvikling af breddeidrætstiltag i de syv modelkommuner. Indsatsen i forhold til det eksterne samarbejde har særligt omhandlet afklaring og afdækning af idrætsforeningernes engagement i projekterne og de ressourcer, som foreningerne kan lægge i gennemførelsen af projekterne. Projekterne har dog bidraget positivt til samarbejdet mellem kultur- og fritidsforvaltningerne og de foreninger, der traditionelt har udgjort grundstenen inden for breddeidrætten i Danmark. Desuden har planlægningen og gennemførelsen af en stor del af breddeidrætsprojekterne skabt nye relationer mellem kultur- og fritidsforvaltningerne og de institutioner, der udgør børnenes rammer uden for hjemmet, herunder særligt skoler og SFO er. Gennemførelsen af projekterne har således positiv indflydelse på samarbejdet mellem kultur- og fritidsforvaltningerne og andre forvaltningsområder i kommunerne samt mellem kultur- og fritidsforvaltningerne og idrætsforeninger, skoler, SFO er mv. Modelkommunerne forventer samtidigt, at disse samarbejdsflader vil kunne udgøre nye platforme for videre udvikling af breddeidrætstiltag. Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni
5 Modelkommunerne forventer, at 95 % af projekterne vil fortsætte i egen kommune efter breddeidrætskommune-konceptets afslutning. Videreførelsen af projekterne vil fortsat kræve en aktiv involvering fra kommunale og andre offentlige institutioner, mens kommunerne forventer, at selvejende institutioner, den selvorganiserede idræt og kommercielle aktører viderefører en mindre del af projekterne. Inspiration og overførelse til andre kommuner Den samlede værdi af modelkommunernes breddeidrætsindsats og dermed breddeidrætskommune-konceptet skal desuden ses i det lys, at der både i de syv modelkommuner, som i en stor del af de øvrige danske kommuner, er skabt (yderligere) fokus på værdien af at prioritere en breddeidrætspolitisk indsats. En spørgeskemaundersøgelse blandt landets øvrige kultur- og fritidschefer indikerer, at modelkommunernes indsats har givet inspiration til over tre fjerdedele af de øvrige kommuner, og at over halvdelen af kommunerne har planer om at igangsætte nye aktiviteter/projekter på breddeidrætsområdet inden for det kommende år. Evalueringen viser også, at breddeidrætskommunernes projektmodeller og -metoder har et stort potentiale for at kunne overføres til andre kommuner. De syv kommuner vurderer således, at tre ud af fire projekter også kan overføres enten i form at selve projekternes grundidé, eller når de rette forhold, kompetencer og ressourcer er til stede. Overførslen af projekter til andre kommuner forudsætter dog dedikation og en prioritering af indsatsen i kommunerne, også blandt frivillige ildsjæle. Konsulentteamet vurderer derfor, at der gennem breddeidrætskommune-konceptet er skabt et grundlag for landets andre kommuner til en videre indsats, der kan møde de udfordringer, som Breddeidrætsudvalget identificerede. Læringspunkter til andre kommuner De syv breddeidrætskommuner har haft gode forudsætninger for at lykkes med deres projekter, da de generelt har de rette kompetencer og tidligere erfaringer med breddeidrætsprojekter. Alligevel har der på tværs af de syv kommuner vist sig et stort behov for løbende at tilpasse målsætninger, tidsplaner og økonomi i projekterne. De syv kommuners breddeidrætsindsats har haft karakter af udviklingsprojekter. Derfor har der været behov for, at de enkelte breddeidrætsprojekter udformes med en vis elasticitet og bygger på en fleksibel projektmodel. Dette vil også gælde fremadrettet for andre kommuner, særligt hvis de ikke har erfaring fra tidligere med planlægning og gennemførelse af breddeidrætsprojekter. Behovet for elasticitet vil også være betinget af, i hvilken udstrækning der samarbejdes om projekterne internt i kommunen med andre forvaltninger og eksternt med de landsdækkende idrætsorganisationer og/eller lokale foreninger. Andre kommuner skal derfor være meget opmærksomme på behovet for samarbejde, og de bør have fokus på at knytte de rette kompetente og erfarne projektmedarbejdere til den kommunale breddeidrætsindsats. Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni
6 Evalueringen viser, at resultaterne fra de syv modelkommuner har et stort potentiale for at kunne gentages i andre kommuner, og at andre kommuner i høj grad kan drage nytte af de projekterfaringer, som de syv modelkommuner har opnået. Men evalueringen viser også, at en lignende breddeidrætsindsats i andre kommuner kræver politisk og ressourcemæssig prioritering og dedikation, og at gennemførelsen stiller store krav til samarbejde med aktører både inden for og uden for rådhuset. Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni
Hvilke kendetegn har et godt breddeidrætsprojekt? Evalueringens hovedresultater Jørgen Hansen Brian Landbo 11. juni 2012
Hvilke kendetegn har et godt breddeidrætsprojekt? Evalueringens hovedresultater Jørgen Hansen Brian Landbo 11. juni 2012 Den samlede evaluering 3 evalueringsrapporter 5 ERFA-møder 2 konferencer Hovedformål
Læs mereEvalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Hovedrapport
Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Hovedrapport Udarbejdet for Af Juni 2012 Indholdsfortegnelse 1 RESUMÉ AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER... 1 2 INTRODUKTION TIL SLUTEVALUERINGEN...
Læs mereEvalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Midtvejsevaluering
Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Midtvejsevaluering Udarbejdet til Af April 2011 Indholdsfortegnelse 1 RESUMÉ... 1 1.1 BREDDEIDRÆTSPROJEKTETS BAGGRUND... 1 1.2 RESUMÉ AF MIDTVEJSEVALUERINGEN...
Læs mereAnsøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009
Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009 Alle landets kommuner kan søge om at blive en breddeidrætskommune. Bag initiativet med breddeidrætskommuner står Kulturministeriet i partnerskab
Læs mereEvalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Startevaluering
Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Startevaluering Udarbejdet til Af November 2010 Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November 2010 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 1 1.1
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereEvalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Bilagsrapport
Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Bilagsrapport Udarbejdet for Af Juni 2012 Indholdsfortegnelse BILAG A: EFFEKTCASES... 1 BILAG B: BEDSTE CASES... 8 BILAG 1: OPLYSNINGSSKEMA BREDDEIDRÆTSKOMMUNER...
Læs mereLokal Motion. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Lokal Motion Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 67 Indhold 1. Introduktion....... 68 2. Projektets aktiviteter......... 68 3. Projektets resultater..... 69 4. Projektets virkning.......... 70 5.
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereEvaluering af breddeidrætsinitiativet Idræt for Alle
Evaluering af breddeidrætsinitiativet Idræt for Alle Delrapport 1 April 2017 Indhold Resumé... 3 1. Indledning... 5 1.1 Baggrund... 5 1.3 Metode... 7 1.4 Evalueringens indhold og læsevejledning... 10 2.
Læs mereIRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG
IRH-konference 20. november 2015 Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG john@sxrensen.dk 20. november 2015 Erfaringer Facilitetsanalyse - Gladsaxe Baggrund for analysen Processen
Læs mereForeningsudvikling. Foreningstesten. Et værktøj til dialog og afklaring.
Foreningsudvikling Foreningstesten Et værktøj til dialog og afklaring Foreningstesten Indholdsfortegnelse Testen. Ledelse og organisation. Frivillige. Medlemmer og målgrupper. Aktiviteter og tilbud 9.
Læs merePædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.
Punkt 9. Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. 2014-12345. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget, orientering om de centrale udviklingspuljer Fælles Skoleudvikling
Læs mereForeningen i Skolen. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Foreningen i Skolen Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 44 Indhold 1. Introduktion....... 45 2. Projektets aktiviteter......... 46 3. Projektets resultater..... 46 4. Projektets virkning..........
Læs mereELITEIDRÆTSSTRATEGI ODENSE KOMMUNE. Opdateret
ELITEIDRÆTSSTRATEGI ODENSE KOMMUNE Opdateret September 2014 Baggrund Nærværende eliteidrætsstrategi er udarbejdet af Eliteidræt Odense i tæt samarbejde med Odense Kommunes Eliteidrætsråd. Strategien er
Læs mereIdrætsområdet. 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2. Idrætsstrategi a. Gennemførte og igangsatte tiltag b. Handleplansforslag
Idrætsområdet 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2. Idrætsstrategi a. Gennemførte og igangsatte tiltag b. Handleplansforslag 2017 3. Effektmåling 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2015-2016 Idrætsprojekter
Læs mereFritids og idrætspolitik for Kolding Kommune. Proces- og handlingsplan for revision af fritids- idræts og folkeoplysningspolitikken i Kolding Kommune
Fritids og idrætspolitik for Kolding Kommune Proces- og handlingsplan for revision af fritids- idræts og folkeoplysningspolitikken i Kolding Kommune FORMÅL At udarbejde forslag til revision af Kolding
Læs mereForord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.
Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2009-2012 Forord Alle borgere i Gentofte Kommune skal have mulighed for at leve et aktivt liv med idræt og bevægelse. Det stiller
Læs mereKommunikationsplan. Aarhus som breddeidrætskommune. Notat. Notat til Nordea-fonden v. Tine Wickers. 23. januar 2014.
Notat 23. januar 2014 Kommunikationsplan Aarhus som breddeidrætskommune Aarhus Kommune Kultur og Borgerservice Notat til Nordea-fonden v. Tine Wickers Indledning Kulturstyrelsen har i forbindelse med sit
Læs mereAabenraa i Bevægelse. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Aabenraa i Bevægelse Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 2 Indhold 1. Introduktion........ 3 2. Projektets aktiviteter........ 4 3. Projektets resultater....... 4 4. Projektets virkning.........
Læs mereIdræts- og bevægelsespolitik
Idræts- og bevægelsespolitik 2019-2023 Vision 2011-2023 Høje-Taastrup Kommune arbejder for et mangfoldigt idrætsliv, hvor alle borgere, uanset udgangspunkt, har mulighed for at opleve glæde, udfordring
Læs mereVisionskommune. Introduktion til arbejdet med visionskommuner.
Visionskommune Introduktion til arbejdet med visionskommuner. VISIONSKOMMUNE Målsætninger En visionskommune er en kommune, der bevidst i hele kommunens virke arbejder for at få flest mulige borgere til
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereIdrætsforeningernes rammer og vilkår Kommuneundersøgelse af Danmarks Idrætsforbund (DIF)
Idrætsforeningernes rammer og vilkår Kommuneundersøgelse af Danmarks Idrætsforbund (DIF) Kort beskrivelse af følgende baggrundsnotat: Nedenstående baggrundsnotat giver et overblik over kommuneundersøgelsen,
Læs mereIdræt og bevægelse til alle
Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe
Læs mereBilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato
Dato 16-06-2014 Sagsnr. 1-1010-147/6 MAHA maha@sst.dk Bilag 2 - Kravspecifikation 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed alle interesserede aktører til at afgive tilbud på evaluering af satspuljen
Læs mereAktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Aktiv Ferie Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 8 Indhold 1. Introduktion...... 9 2. Projektets aktiviteter....... 10 3. Projektets resultater..... 10 4. Projektets virkning.......... 11 5. Læring
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereTjekliste for forebyggelsespakke på Fysisk aktivitet
Tjekliste for forebyggelsespakke på Fysisk aktivitet G: Grundniveau U: Udviklingsniveau Anbefalinger til kommunerne Niveau Ansvarlig Ja Delvis Nej Bemærkninger forvaltning Undervejs 1. Rammer Kommunal
Læs mereBreddeidrætskommune. Aabenraa Kommune Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune
Breddeidrætskommune Aabenraa Kommune 2013-2016 Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune På linje med Breddeidræt Formål med projektet At få eleverne til
Læs mereBilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120)
Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120) Sundheds- og Omsorgsudvalget, tog den foreliggende evaluering af Sundhedsdagene
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereUdviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse
Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup
Læs mereÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion
ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15
Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et
Læs mereForslag til. Folkeoplysningspolitik
Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i
Læs mereDet aktive byrum Status 2014
Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen
Læs mereUdbredelse og forankring af peers-indsatser til mennesker med psykiske lidelser i kommuner og regioner
Satspuljeopslag: Udbredelse og forankring af peers-indsatser til mennesker med psykiske lidelser i kommuner og regioner Ansøgningsfrist den 1. november 2019 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik
Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2015-18 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et
Læs mereSociale partnerskaber
Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereELITEIDRÆTSSTRATEGI ODENSE KOMMUNE. Opdateret
ELITEIDRÆTSSTRATEGI ODENSE KOMMUNE Opdateret Januar 2014 Baggrund Nærværende eliteidrætsstrategi er udarbejdet af Eliteidræt Odense i tæt samarbejde med Odense Kommunes Eliteidrætsråd. Strategien er gældende
Læs mereForslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale
Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6
Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere
Læs mereNy fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet!
Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Bruger- og borgerdialog i centrum. Processen og kommunikationen om initiativer er vigtigere end papiret.
Læs mereDet gode projekt! Bjarne Ibsen
Det gode projekt! Bjarne Ibsen Hoved-VEJENE i dansk idrætspolitik Økonomisk støtte til foreningsidræt Folkeoplysningslov, Statsstøtte til idrætsorganisationer Kommunal finansiering af de fysiske rammer
Læs merePolitik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune
Politik for frivilligt socialt arbejde Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Forord I Solrød Kommune er vi privilegerede. Vi har et alsidigt og stærkt frivilligt socialt engagement.
Læs mereUdviklingsplanen trin for trin. Hvordan kan opgaven gribes an og hvad er relevant indhold?
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Udviklingsplanen trin for trin Hvordan kan opgaven gribes an og hvad er relevant indhold? Anne Mette Dahl Jensen og Christian Philip Kjøller Institut for Geovidenskab
Læs mereProjektbeskrivelse projekt: Sundhed for pengene
Notat Fællescenter HR og Udvikling Journalnr: 00.16.00-P20-2-14 Ref.: Charlotte Grøn Andersen Dato: 14-11-2014 Projektbeskrivelse projekt: Sundhed for pengene jeres penge, jeres sundhed, jeres beslutninger
Læs mereFORENINGSLIVET IND I FOLKESKOLEN - Foreningsaktiviteter på skoleskemaet. Projektleder Kasper Pedersen
FORENINGSLIVET IND I FOLKESKOLEN - Foreningsaktiviteter på skoleskemaet Projektleder Kasper Pedersen Breddeidrætskommune BREDDEIDRÆTSKOMMUNE 2014-16 Foreningslivet ind i folkeskolen 3 PROJEKTER Bevægelse
Læs mereIdræt i udsatte boligområder
Idræt i udsatte boligområder Resultater af undersøgelse. Bjarne Ibsen, Professor og forskningsleder, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 30. Maj 2012, Vejen Idrætscenter Bascon Den sociale
Læs mereEtniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Etniske Piger Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 27 Indhold 1. Introduktion...... 28 2. Projektets aktiviteter......... 29 3. Projektets resultater.... 29 4. Projektets virkning........ 31 5. Læring
Læs mereFRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE
FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE 2019-21 VISION AKTIVE FÆLLESSKABER GENNEM HELE LIVET GØRE BORGERNE TIL MEDSKABERE Fritidspolitikken skal udvikles med
Læs mereDet Danske Spejderkorps strategiramme
Det Danske Spejderkorps strategiramme SOMMEREN 2017 Foto: Thomas Heie Nielsen SIDE 2 Det Danske Spejderkorps strategiramme Motivation Formålet med denne beskrivelse af strategirammen i Det Danske Spejderkorps
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mereFÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS
FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi
Læs mereERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER
ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014
Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer
Læs mereHandleplan Indsats: Styrket indsats for røgfri arbejdstid på de kommunale arbejdspladser
Handleplan 2017 2018 Indsats: Styrket indsats for røgfri arbejdstid på de kommunale arbejdspladser Målsætning, som indsatsen vedrører (Derfor vil vi. i sundhedspolitikken 2015-2018) Fremme røgfrie miljøer,
Læs mereViborg Kommune i bevægelse. politik for idræt og motion
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion Godkendt i Byrådet 30. august 2017 Indhold Det gode liv i bevægelse Det gode liv i bevægelse.................................................... 3
Læs merePOLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet
POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet Fysiske rammer Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids- og
Læs mereHøringssvar vedrørende faglig udmøntning af folkeskolereformen i Københavns Kommune
Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet 23. januar 2014 Høringssvar vedrørende faglig udmøntning af folkeskolereformen i Københavns Kommune DGI har med stor interesse læst
Læs mereDialogbaseret aftale mellem
Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås
Læs mereBeskrivelse af projektet Foreninger i forandring
Beskrivelse af projektet Foreninger i forandring Formålet med projektet er at klæde foreninger bedst muligt på, til at imødegå og blive tunet ind på de udfordringer, som de står overfor. Udfordringerne,
Læs mereFacilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune
Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Indledning I Hedensted Kommune ønsker vi, at alle har mulighed for at være fysisk aktive og dyrke fælleskabet i de lokale idrætsfaciliteter.
Læs mereIdræts- og fritidspolitik
T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereHvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Hvilke undersøgelser? Tre spørgeskemaundersøgelser 1. Kommunale forvaltningers samarbejde med civile aktører
Læs merePOLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER
POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT 1 FYSISKE RAMMER Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids-
Læs mereGodkendelse af status på Sundhedspolitik , ultimo 2016
Punkt 2. Godkendelse af status på Sundhedspolitik 2015-2018, ultimo 2016 2016-040894 Sundheds- og Kulturudvalget indstiller, at byrådet godkender status på Sundhedspolitik 2015-2018, ultimo 2016. Mads
Læs mereUdarbejdet af DAMVAD for Danmarks Idrætsforbund. Evaluering af frikommuneforsøget
Udarbejdet af DAMVAD for Danmarks Idrætsforbund Evaluering af frikommuneforsøget Konklusion Frikommuneforsøget Danmarks Idrætsforbund (DIF) lancerede i 2012, i samarbejde med Tuborgfondet, frikommuneforsøget
Læs mereIdrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013
Forslag til revision af Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013 Forslaget er udarbejdet af Bornholms Idrætsråd 20-01-2013 1 Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune Det er Bornholms Regionskommunes
Læs mereForeningerne ind i Folkeskolen. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Foreningerne ind i Folkeskolen Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 39 Indhold 1. Introduktion......... 40 2. Projektets aktiviteter............ 40 3. Projektets resultater....... 41 4. Projektets
Læs mereSTRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG I Sundhedspolitikken 2014-2018 har Byrådet opsat seks overordnede målsætninger. Målsætningen for bevægelse
Læs merePOLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST
POLITIK POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler
Læs mereEvaluering af Sund Uddannelse
Evaluering af Sund Uddannelse Martin Sandberg Buch, Projektchef, VIVE Temamøde om bevægelse i Folkeskolen onsdag d. 6.september Formål og datagrundlag Er interventionen implementeret som planlagt? Hvilke
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereKultur, Service & Events. v/direktør Lars Stentoft
Kultur, Service & Events v/direktør Lars Stentoft Kultur, Service & Events Kultur, Service & Events 10 lovområder kultur service, dvs. borgerservice events erhverv og turisme kommunikation og branding
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereHvordan bruger kommunerne socioøkonomiske fordelingsmodeller på daginstitutionsområdet? Resultater fra to undersøgelser
Hvordan bruger kommunerne socioøkonomiske fordelingsmodeller på daginstitutionsområdet? Resultater fra to undersøgelser Fokus på kommunernes praksis 2 En stor del af de kommunale serviceudgifter bruges
Læs mereTema 1: Teenagere/unge
S N E P P O H S K R WO R E A TEM e i Skive r s l e g æ v n og be ns seks temae o i t o m r o éer f hoppe d s i k r e y o n w å f Find p for ét a n e d n i e Kommun Tema 1: Teenagere/unge Teenagere og unge
Læs mereUDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi
Februar 2013 UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Baggrund En attraktiv og aktiv by med aktive medborgere Frederiksberg Kommune og byen Frederiksberg har i udgangspunktet en stærk tradition for
Læs mereHer skrives navnet på den juridisk ansvarlige for ansøgningen. Der må kun anføres én person. Leif Gjørtz Christensen
Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Skriv titel på projektet. Styrket SKP-indsats til isolerede sindslidende Kommune I hvilken kommune har projektet postadresse? Vælg fra listen. Viborg Ansøger type
Læs mereHaderslev Idrætsråd/ Folkeoplysningsudvalg STATUS -VISION - ORGANISERING
Haderslev Idrætsråd/ Folkeoplysningsudvalg STATUS -VISION - ORGANISERING ÅRETS BREDDEIDRÆTSKOMMUNE 2023 Haderslev kom i mål fordi man i 2017 turde satse på ny struktur indenfor breddeidrætten? Haderslev
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs merePlancher. Gruppe 1. Gruppe 2. Vision Vil være den mest idrætsaktive kommune. Udvikling Gøre attraktivt Dynamisk foreningsliv Skabe forandring
Plancher Gruppe 1 Vision Vil være den mest idrætsaktive kommune Udvikling Gøre attraktivt Dynamisk foreningsliv Skabe forandring Frivillige løft/anerkendelse Fastholde, udvikle og tiltrække Fordi frivillighed
Læs mereProjektets indhold. Målet er at afdække hvordan, på hvilke måder og med hvilken type af læseinspiration, folkebibliotekerne kan være tilstede på Aula.
Projektbeskrivelse for Aula ny kanal for læseinspiration Beskrivelsen må samlet fylde højst 4 sider. Beskrivelsen skal vedhæftes den digitale ansøgningsblanket. Ansøger: Herning Bibliotekerne Projektets
Læs mereStyringslaboratorium: Udvikling af subakut ambulant tilbud
Styringslaboratorium: Udvikling af subakut ambulant tilbud Projekt- og procesbeskrivelse Baggrund Nordsjællands Hospital har til tider haft store udfordringer med overbelægning, mens de tilhørende kommuner
Læs mereNævn eksempler på tiltag hvor din forvaltning har været involveret i implementering af mere bevægelse i skolen.
Nævn eksempler på tiltag hvor din forvaltning har været involveret i implementering af mere bevægelse i skolen. Alle post-it er blevet anbragt i øverste højre hjørne: STOR INDSATS FRA KOMMUNENS SIDE- STOR
Læs mereIdræt og motion til alle københavnere
Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn
Læs mereArbejdsmarkeds og Uddannelsesudvalget
Arbejdsmarkeds og Uddannelsesudvalget Arbejdsmarkeds og Uddannelsesudvalget har formuleret nedenstående mission, vision og arbejdsmarkedspolitiske værdier. Mission Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets
Læs mereRealiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.
Realiseringsplan 1 I 2019 får Allerød Kommune en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces. Det er sket i løbet af 2018, hvor byrådet har involveret borgere, børn og unge, foreningslivet,
Læs mereAALBORG KOMMUNE VISIONSAFTALE Få overblikket over Aalborg Kommunes målsætninger og indsatsområder som Bevæg dig for livet Visionskommune
AALBORG KOMMUNE VISIONSAFTALE 2018-2022 Få overblikket over Aalborg Kommunes målsætninger og indsatsområder som Bevæg dig for livet Visionskommune Aalborg Kommune & Bevæg dig for livet 2 Aalborg Kommune
Læs mereIntroduktion til redskaber
December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4
Læs mereAnsøgningsmateriale til breddeidrætsinitiativet Idræt for alle
Ansøgningsmateriale til breddeidrætsinitiativet Idræt for alle Alle kommuner kan søge om at blive breddeidrætskommune for perioden 2014-2016 under det nye breddeidrætsinitiativ Idræt for alle. Bag initiativet
Læs mereNOTAT Grundlag for Børne- og Ungdomsudvalgets arbejde
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT Grundlag for Børne- og Ungdomsudvalgets arbejde 07-03-2014 Indledning: Et nyt Børne- og Ungdomsudvalg er ved årsskiftet gået
Læs mereHVORFOR EN FORENINGS SFO?
FORENINGS SFO PIXIE EN FORENINGS SFO ER ET BUD PÅ EN HELHEDSHVERDAG FOR BØRNENE SOM BÅDE VIL KUNNE SPILLE SAMMEN MED DEN NYE SKOLEREFORM, OG SOM KAN LAVES UAFHÆNGIGT. HVORFOR EN FORENINGS SFO? Fordi en
Læs mereIdrætsstrategi for Bornholms Regionskommune
» Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder
Læs mereFrem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune
19/05/15 Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune - haludviklingsproces! 18. Maj 2015 Opstartsmøde med repræsentanter for hallerne Aftenens program 18.30 Velkomst v. Kultur- og fri+dsudvalgsformand Tim
Læs mereSportsskoler for børn og unge med et handicap
Kulturministeriets Administrationscenter HC Andersens Boulevard 2 1553 København V Vedr. Udviklingspuljen Børn og unge i bevægelse Foto: Jørn Erik Simonsen Afsluttende evaluering af Dansk Handicap Idræts-Forbund
Læs mere