Rådets årsrapport om aktindsigt i dokumenter

Transkript

1 ISSN QC-AF DA-C DA GENERALSEKRETARIATET FOR RÅDET GENERALSEKRETARIATET FOR RÅDET DG F Rådets årsrapport om aktindsigt i dokumenter RAPPORTER DOI /13883 DGF-Création graphique 026/2010 RS 27/2010 APRIL 2010

2 Rådets årsrapport om aktindsigt i dokumenter APRIL 2010

3 Bemærkning Denne brochure er fremstillet af Generalsekretariatet for Rådet og er kun til informationsbrug. Yderligere oplysninger om Det Europæiske Råd og Rådet kan fås på følgende websteder: eller ved henvendelse til Generalsekretariatet for Rådet, Informationsafdelingen, på følgende adresse: Rue de la Loi 175 B-1048 Bruxelles Tlf. +32 (0) Fax +32 (0) Internet: På internettet fås mange andre oplysninger om Den Europæiske Union via Europaserveren ( Bibliografiske data findes bagest i denne publikation. Luxembourg: Publikationskontoret, 2010 ISBN DOI /13883 QC-AF DA-C Den Europæiske Union, 2010 Printed in Belgium

4 Denne brochure indeholder Rådets årsrapport om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Rapporten, som Rådet vedtog i april 2010, beskriver de forskriftsmæssige, administrative og praktiske tilpasninger, Rådet har foretaget for at efterkomme forordning (EF) nr. 1049/2001. Den giver desuden oplysninger om Rådets offentlige dokumentregister såvel som statistiske oplysninger om aktindsigt. Rapporten gør desuden rede for særlige forhold i det ottende år af forordningens gennemførelse og omtaler de klager, der blev indgivet til Den Europæiske Ombudsmand, samt de domme, der blev afsagt af Fællesskabets retsinstanser i 2009 i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 i sager vedrørende aktindsigt i Rådets dokumenter. Yderligere oplysninger (herunder de foregående rapporter) om aktindsigt i Rådets dokumenter samt andre spørgsmål vedrørende åbenhed kan findes på internetstedet under "Dokumenter". 3

5

6 INDHOLDSFORTEGNELSE Side INDLEDNING 7 I. FORSKRIFTSMÆSSIGE, ADMINISTRATIVE OG PRAKTISKE TILPASNINGER 9 1. Det offentlige register over Rådets dokumenter 9 2. Praktiske tilpasninger Åbenhed i lovgivningsarbejdet Interne instrukser, uddannelseskurser, personale 11 II. ANALYSE AF BEGÆRINGERNE OM AKTINDSIGT 12 Erhvervsmæssig baggrund for og geografisk fordeling af de personer, der har fremsat begæringer 12 Områder, hvor der begæres aktindsigt 13 Antallet af behandlede dokumenter og afslag på begæringer om aktindsigt 13 III. ANVENDELSE AF UNDTAGELSERNE FRA RETTEN TIL AKTINDSIGT 14 Begrundelser for afslag 14 IV. CENTRALE UDVIKLINGSTENDENSER Forslag til omarbejdning af forordning (EF) nr. 1049/ Lissabontraktatens ikrafttræden Det Interinstitutionelle Udvalg for Aktindsigt 16 V. KLAGER INDGIVET TIL DEN EUROPÆISKE OMBUDSMAND OG SØGSMÅL 17 A. KLAGE INDGIVET TIL DEN EUROPÆISKE OMBUDSMAND 17 B. SØGSMÅL 19 VI. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER 20 BILAG: STATISTISKE OPLYSNINGER OM AKTINDSIGT I RÅDETS DOKUMENTER 21 5

7

8 INDLEDNING I henhold til artikel 17, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter "offentliggør hver institution hvert år en rapport for det foregående år med angivelse af antallet af tilfælde, hvor institutionen har afslået aktindsigt, begrundelserne for sådanne afslag og antallet af følsomme dokumenter, der ikke er indført i registret" 1. Den foreliggende rapport vedrører Rådets gennemførelse af forordning (EF) nr. 1049/2001 i I lighed med de foregående årsrapporter 2 indeholder rapportens del I en beskrivelse af de forskriftsmæssige, administrative og praktiske tilpasninger, som Rådet i 2009 har foretaget for at efterleve forordning (EF) nr. 1049/2001. Del II indeholder en analyse af statistikkerne vedrørende begæringerne om aktindsigt i referenceperioden. Del III omhandler især Rådets anvendelse af undtagelser fra retten til aktindsigt som fastsat i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1049/2001. Del IV omhandler særlige forhold i det ottende år af forordningens gennemførelse, og del V omhandler klager, der er indgivet til Den Europæiske Ombudsmand, og søgsmål. I del VI, der er den sidste del, findes en række afsluttende bemærkninger. 1 2 Jf. Rådets foregående rapporter (dok. 7957/03, 8036/04, 8896/05, 13354/1/06 REV 1, 8184/07, 8475/08 og 8503/09) samt Kommissionens rapporter (KOM(2003) 216 endelig, KOM(2004) 347 endelig, KOM(2005) 348 endelig, KOM (2007) 548 endelig, KOM (2007) 841 endelig, KOM (2008) 630 endelig og KOM(2009) 331 endelig). Europa-Parlamentets rapporter om årene findes i noterne fra Europa-Parlamentets generalsekretær til Præsidiet af henholdsvis 23. januar 2003 (PE /BUR), 19. februar 2004 (PE /BUR/NT), 7. marts 2005 (PE /BUR./ANN.), 22. marts 2006 (PE /BUR./ANN.), 23. april 2007 (PE /BUR), 18. april 2008 (PE /BUR/ANN) og 9. juni 2009 (PE /BUR/ANN). Det skal i øvrigt bemærkes, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001 den 30. januar 2004 offentliggjorde en rapport om gennemførelsen af principperne i denne forordning (KOM (2004) 45 endelig). Jf. 7957/03, 8036/04, 8896/05, 13354/1/06 REV 1, 8184/07, 8475/08 og 8503/09. 7

9

10 I. FORSKRIFTSMÆSSIGE, ADMINISTRATIVE OG PRAKTISKE TILPASNINGER 1. Det offentlige register over Rådets dokumenter I overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EF) nr. 1049/2001 giver hver fællesskabsinstitution adgang til et register over dokumenter i elektronisk form. Det offentlige register over Rådets dokumenter, der har været operationelt siden den 1. januar 1999, indeholder henvisninger til de rådsdokumenter, der er indført i det ved hjælp af et automatisk arkiveringssystem. Således er alle ikke-følsomme dokumenter, der har været forelagt Rådet eller et af dets forberedende organer, og som skal danne grundlag for drøftelser, har indflydelse på beslutningsprocessen eller afspejler, hvor langt man er kommet i en given sag, nævnt i registret. Med hensyn til følsomme dokumenter 3 præciserer ophavsmanden, hvilke henvisninger der kan gives i registret 4. Registret giver adgang til hele teksten til et stort antal dokumenter, som ifølge artikel 11 i bilag II til Rådets forretningsorden skal gøres direkte tilgængelige for offentligheden, så snart de er rundsendt 5. Det drejer sig om følgende kategorier af dokumenter: foreløbige dagsordener for Rådets samlinger og møderne i Rådets forberedende organer (bortset fra visse organer, der har ansvaret for militære og sikkerhedsmæssige anliggender) dokumenter forelagt for Rådet, der er opført under et punkt på dets dagsorden markeret med ordene "offentlig forhandling" eller "offentlig debat" i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 8 6 på lovgivningsområdet I/A-punkts-noter og A-punkts-noter, der forelægges Coreper og/eller Rådet, samt udkast til retsakter, udkast til fælles holdninger og fælles udkast godkendt af det forligsudvalg, som disse refererer til dokumenter vedrørende en retsakt efter vedtagelsen af en fælles holdning, Forligsudvalgets godkendelse af et fælles udkast eller endelig vedtagelse af retsakten alle andre tekster vedtaget af Rådet, der skal af offentliggøres i EU-Tidende dokumenter fra tredjemand, der er offentliggjort af den, der har udarbejdet dem, eller med dennes samtykke dokumenter, hvortil der er givet fuld aktindsigt for et medlem af offentligheden, der har begæret det. Pr. 31. december 2009 indeholdt registret dokumenter (i samtlige sprogudgaver); heraf var (eller 75,8 % af de registrerede dokumenter) offentlige, dvs. enten til selv at downloade ( dokumenter i PDF- eller HTML-format), eller tilgængelige på begæring ( dokumenter i et andet format). I forhold til 2008 er antallet af dokumenter i registret altså steget med 14,7 % ( ved udgangen af 2009 mod ved udgangen af december 2008), mens antallet af dokumenter, der er direkte tilgængelige via registret, er steget med 21,4 % ( ved udgangen af 2009 mod ved udgangen af 2008). Pr. 31. december 2009 indeholdt registret endvidere dokumenter med angivelsen P/A (delvis tilgængelige), hvoraf (i PDF-format) var onlinetilgængelige 7. De P/A-dokumenter, der blev registreret i registret før den 1. februar 2004 (fra hvilken dato alle nye, delvis tilgængelige dokumenter blev gjort direkte tilgængelige for offentligheden via registret), kan normalt ikke downloades, men kan på begæring stilles til rådighed I henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 forstås ved "følsomme dokumenter" dokumenter, der er klassificeret "CONFIDENTIEL", "SECRET", eller "TRÈS SECRET/TOP SECRET". Jf. artikel 9, stk. 1, i denne forordning. Jf. artikel 9, stk. 2, samt artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001. I 2009 blev dokumenter således offentliggjort via registret, så snart de blev rundsendt. Jf. artikel 11, stk. 5, litra b, i bilag II til Rådets forretningsorden (EUT L 325 af , s ). Med hensyn til yderligere oplysninger om dette spørgsmål jf. også punkt I.3 i denne rapport, s Delvis aktindsigt gives i overensstemmelse med forordningens artikel 4, stk. 6. 9

11 I 2009 konsulterede forskellige brugere Rådets offentlige register via internettet. Det samlede antal besøg i 2009 var , mens antallet af konsultationer (beregnet i antallet af skærmbilleder) var i alt I den pågældende periode blev der (på originalsproget) fremstillet følsomme dokumenter, hvoraf 20 er klassificeret "SECRET UE" og 425 "CONFIDENTIEL UE". Blandt disse dokumenter er 1 "SECRET EU"-dokument og 156 "CONFIDENTIEL EU"-dokumenter blevet indført i registret i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, og artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/ Praktiske tilpasninger I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1049/2001 skal enhver begæring om aktindsigt i dokumenter i Rådets besiddelse vedrørende emner, der vedrører politikker, aktiviteter og beslutninger henhørende under institutionens kompetenceområde, behandles, herunder begæringer vedrørende klassificerede dokumenter. Behandlingen af begæringer om aktindsigt i klassificerede dokumenter kræver en grundig behandling i de kompetente tjenestegrene i Generalsekretariatet for Rådet. I 2009 behandlede Åbenhedsafdelingen i alt 825 klassificerede dokumenter, hvoraf de 34 var klassificeret som "CONFIDENTIEL UE" og 791 som "RESTREINT UE" 8. Som led i undersøgelsen konsulterer Åbenhedsafdelingens personale systematisk de berørte ophavsmænd/afdelinger. I 2009 har Generalsekretariatet for Rådet benyttet muligheden for at forlænge fristen for behandling af oprindelige begæringer i 20,1 % af tilfældene, hvilket er mindre end det foregående år (22 % i 2008). Behandlingstiden var på 14 arbejdsdage i gennemsnit i 2009 (mod 16 dage i 2008). For genfremsatte begæringer, der behandles af Informationsgruppen, inden de forelægges for Coreper og Rådet med henblik på vedtagelse, var den gennemsnitlige behandlingstid 26 arbejdsdage i 2009 mod 25 arbejdsdage i Som fastsat i artikel 4, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1049/2001 undersøger Rådet systematisk muligheden for at give delvis aktindsigt i de ønskede dokumenter. Denne praksis sikrer større åbenhed, navnlig på det lovgivningsmæssige område. Hvis et dokument fortsat er under drøftelse i Rådet eller dets forberedende organer, og dokumentet afspejler delegationernes holdninger, vil den situation kunne opstå, at fuld udlevering af dokumentet kan virke forstyrrende på forhandlingerne. I sådanne tilfælde anvender Rådet som regel artikel 4, stk. 3, i forordningen ved at give adgang til indholdet af de forberedende dokumenter, mens disse stadig er genstand for drøftelser, bortset fra henvisninger til delegationernes navne. De interesserede kan således følge arbejdsgangen, uden at dette berører institutionens beslutningsproces. Denne praksis er imidlertid ikke til hinder for, at der eventuelt kan anvendes andre undtagelser i henhold til artikel 4 i forordningen. 8 9 De pågældende dokumenter vedrørte navnlig områderne FUSP (31,4 %), ESFP (28,4 %) og retlige og indre anliggender (27 %). Den svarfrist, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1049/2001, er 15 arbejdsdage med mulighed for forlængelse med yderligere 15 arbejdsdage i behørigt begrundede tilfælde, f.eks. hvis begæringen vedrører et meget stort antal dokumenter. 10

12 3. Åbenhed i lovgivningsarbejdet Ud over de dokumenter, der gøres offentligt tilgængelige via registret efter en anmodning om aktindsigt i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001, gøres et betragteligt antal lovgivningsdokumenter hvert år offentligt tilgængelige i henhold til artikel 11, stk. 6, i bilag II til Rådets forretningsorden 10. Ifølge denne bestemmelse skal alle forberedende dokumenter vedrørende en retsakt, medmindre en eller flere af bestemmelserne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1049/2001 finder anvendelse, gøres offentligt tilgængelige efter endelig vedtagelse af retsakten 11. Det noteres i denne forbindelse, at den gradvise åbning af Rådets beslutningsproces i forlængelse af Det Europæiske Råds vedtagelse af den overordnede politik for åbenhed i juni samt Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december har bidraget til yderligere at udvide adgangen til Rådets dokumenter. Dette er navnlig, men ikke kun, tilfældet på lovgivningsområdet. Således er det i artikel 11, stk. 5, i bilag II til Rådets forretningsorden fastsat, at alle dokumenter, der er opført på Rådets dagsorden med henblik på offentlig forhandling eller offentlig debat, skal være elektronisk tilgængelige på Rådets internetsted på Den Europæiske Unions officielle sprog 14. Sideløbende hermed udarbejder Generalsekretariatet for Rådet en månedsoversigt over bl.a. alle retsakter, som Rådet har vedtaget i løbet af en given måned. Oversigten indeholder også oplysninger om afstemningsresultater, afstemningsregler samt erklæringer vedrørende retsakterne, der er blevet optaget i Rådets mødeprotokol Interne instrukser, uddannelseskurser, personale Lige som de foregående år afholdt Generalsekretariatet for Rådet i 2009 en række uddannelseskurser 16 for de af Rådets tjenestemænd, der er beskæftiget med dokumentfremstilling, for at gøre dem bekendt med de procedurer og den praksis, der skal følges med hensyn til aktindsigt. I 2009 blev der efter en intern reorganisering af Rådssekretariatet oprettet et nyt direktorat for åbenhed, hvori Rådets tjeneste for aktindsigt indgår som en del af en ny enhed (GD F 2 A), der omfatter områderne aktindsigt (12 tjenestemænd) og arkiver (35 tjenestemænd) Det bemærkes i den forbindelse, at institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne i medfør af artikel 15, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde hver især indarbejder særlige bestemmelser vedrørende aktindsigt i deres forretningsordener. For så vidt angår Rådet findes disse specifikke bestemmelser i bilag II til forretningsordenen. Det fremgår endvidere af artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001, at de tre institutioner, der er direkte involveret i lovgivningsprocessen, skal give større aktindsigt i deres dokumenter, når de optræder som lovgivende myndighed. I 2009 blev mere end forberedende dokumenter således gjort offentligt tilgængelige efter endelig vedtagelse af de retsakter, de vedrører. Jf. Rådets årsrapporter om aktindsigt for 2006 (s ) og 2007 (s ). Jf. kapitel 4, punkt 2, i denne rapport. Jf. navnlig artikel 11, stk. 5, i bilag II til Rådets forretningsorden (EUT L 325 af , s Månedsoversigten kan ses på Rådets websted under "Dokumenter" - "Åbenhed i lovgivningsarbejdet" - "Oversigt over Rådets retsakter". Afstemningsresultaterne i Rådets forhandlinger om retsakter, der vedtages efter den fælles beslutningsprocedure, kan ses på samme sted under "Dokumenter" - "Åbenhed i lovgivningsarbejdet" - "Offentlige afstemninger". Der blev i alt afholdt seks uddannelseskurser i løbet af referenceperioden. 11

13 II. ANALYSE AF BEGÆRINGERNE OM AKTINDSIGT Begæringerne fra offentligheden om aktindsigt i Rådets dokumenter behandles i den indledende fase af Generalsekretariatet for Rådet. Hvis Generalsekretariatet for Rådet helt eller delvis giver afslag på en begæring om aktindsigt, kan den pågældende genfremsætte begæringen med henblik på at få institutionen til at tage den op til fornyet behandling. Hvis institutionen helt eller delvis giver afslag på en genfremsat begæring, kan den person, der har fremsat begæringen, klage til Den Europæiske Ombudsmand eller indbringe sagen for Den Europæiske Unions Ret. Bilaget til denne rapport indeholder statistiske oplysninger om aktindsigt i Rådets dokumenter for de sidste fem år ( ). I referenceperioden har Rådet fra offentligheden modtaget begæringer om aktindsigt i i alt rådsdokumenter. Det samlede antal dokumenter udleveret i deres helhed eller delvis (som følge af oprindelige eller genfremsatte begæringer) var på i Som det fremgår af de statistiske oplysninger vedrørende antallet af internetsøgninger i det offentlige register over rådsdokumenter, er dette fortsat et vigtigt søgeredskab for borgere, der ønsker at følge Den Europæiske Unions aktiviteter nøje. Erhvervsmæssig baggrund for og geografisk fordeling af de personer, der har fremsat begæringer De oprindelige begæringer blev navnlig fremsat af studerende og forskere (33,6 %). Advokater (11,4 %), industri- og handelssektoren og pressionsgrupper (17,2 %) er ligeledes at finde blandt de sociale og erhvervsmæssige kategorier, der hyppigst har fremsat begæringer. Da det i forbindelse med fremsættelse af begæringer ikke kræves, at man oplyser sin identitet eller begrunder sin begæring, der som oftest fremsendes elektronisk, har man for en stor del af begæringernes vedkommende (12,7 %) ikke kendskab til de pågældende personers erhverv. For så vidt angår genfremsatte begæringer fremsættes disse ligeledes især af studerende og forskere (46,9 %). Tallene for advokater steg imidlertid væsentligt i 2009 (18,8 % mod 10,5 % i 2008). Mens 6,2 % af de genfremsatte begæringer om aktindsigt i 2009 blev fremsat af journalister, stod denne kategori kun for 2,8 % af begæringerne i den første fase. Dette skyldes primært, at institutionernes offentligt tilgængelige dokumentregistre kun udgør en af flere mulige informationskilder for pressen. Desuden er langt de fleste journalister mere interesseret i helt aktuelle begivenheder. Det er derfor ikke overraskende, at de få begæringer om aktindsigt fra journalisternes side hovedsagelig vedrører journalisters efterforskning af ganske bestemte forhold og derfor har samme karakter som begæringer om aktindsigt fra akademiske kredse. Med hensyn til den geografiske fordeling kan det konstateres, at størstedelen af de oprindelige begæringer kommer fra Belgien (28,2 %), Tyskland (14,7 %) og Det Forenede Kongerige (8,7 %). Begæringer fra lande uden for EU udgør 6,9 % af det samlede antal begæringer. Genfremsatte begæringer kom primært fra Tyskland (25,8 %), Belgien (22,6 %), Spanien og Det Forenede Kongerige (begge 9,7 %) 17. Antallet af genfremsatte begæringer fra lande uden for EU viser også en betydelig stigning (9,7 % mod 0 % i 2008). Det forholdsvis høje antal oprindelige og genfremsatte begæringer om aktindsigt fra Belgien skyldes, at flere multinationale virksomheder og internationale advokatfirmaer samt et stort antal sammenslutninger, der repræsenterer de forskellige økonomiske og industrielle sektorer på europæisk plan, har deres hjemsted i Bruxelles. 17 I 2008 kom de fleste af de genfremsatte begæringer fra Belgien (30 %) og Tyskland (20 %). 12

14 Områder, hvor der begæres aktindsigt Hvad angår de områder, som de begærede dokumenter omhandler, er der fortsat relativt stor interesse for retlige og indre anliggender (15,3 %) 18. Dernæst omhandler de begærede dokumenter i faldende orden hovedsagelig forbindelser med tredjelande og FUSP (12,2 %), miljø (8,6 %), sundhed og forbrugerpolitik (8,1 %), det indre marked (7,7 %), skatter og afgifter (7,6 %) og landbrug og fiskeri (7,3 %). Den interesse, der er for eksterne forbindelser og FUSP (12,2 % af begæringerne i 2009 mod 16,2 % i 2008 og 18,1 % i 2007), er forholdsvis konstant, mens procentdelen for begæringerne vedrørende områderne sundhed og forbrugerpolitik (8,1 % i 2009 mod 1,9 % i 2008 og 2,1 % i 2007) og det indre marked (7,7 % i 2009 mod 3,4 % i 2008 og 2,9 % i 2007) er steget ganske betydeligt 19. Det bør imidlertid bemærkes, at selv om begæringerne om aktindsigt i "klassiske " lovgivningsdokumenter vedrørende f.eks. konkurrenceevne er faldet temmelig støt i de seneste år (1,1 % i 2007, 2,6 % i 2008 og 1,9 % i 2009 mod 5,3 % i 2004 og 5,8 % i 2005), viser det ikke nødvendigvis manglende interesse fra offentlighedens side for dette område, men skyldes snarere, at et stort antal lovgivningsdokumenter gøres tilgængelige via det offentlige register over Rådets dokumenter, så snart de er udsendt. I 2009 blev et samlet antal på dokumenter (dvs. 69,4 % af de dokumenter, der er fremstillet og nævnt i registret i løbet af året) således udsendt som offentligt tilgængelige dokumenter. Antallet af behandlede dokumenter og afslag på begæringer om aktindsigt Generalsekretariatet har i løbet af referenceperioden behandlet dokumenter, hvoraf det har gjort tilgængelige (5 335 i deres helhed og delvis) i den indledende fase (svar fra generalsekretariatet på Rådets vegne). Der er genfremsat 33 begæringer vedrørende 351 dokumenter. Disse har givet anledning til, at Rådet har besluttet at udlevere yderligere 88 dokumenter (61 i deres helhed og 27 delvis). Af de dokumenter, der blev behandlet i referenceperioden (både oprindelige og genfremsatte begæringer), blev der således givet afslag for dokumenters vedkommende, hvilket svarer til en aktindsigtsprocent på 63,9 % (dokumenter, der er begæret og udleveret i deres helhed) eller på 77,5 %, hvis man også medregner de dokumenter, hvortil der er givet delvis adgang Dette tal steg støt mellem 2005 og 2008 fra 22,5 % i 2005 til 24,5 % i 2006 og 26,8 % i I 2008 nåede tallet op på 25,4 %. Af de dokumenter, der blev udleveret i deres helhed efter en begæring om aktindsigt, vedrørte 19,9 % retlige og indre anliggender, 15,6 % FUSP, 9,4 % miljø, 7 % skatter og afgifter og 5,6 % det indre marked. Af det samlede antal dokumenter, der blev udleveret (i deres helhed eller delvis), vedrørte 20,4 % retlige og indre anliggender, 15,4 % FUSP, 8,9 % miljø, 6 % skatter og afgifter og 5,8 % det indre marked. 13

15 III. ANVENDELSE AF UNDTAGELSERNE FRA RETTEN TIL AKTINDSIGT Begrundelser for afslag For så vidt angår oprindelige begæringer er den hyppigst anvendte begrundelse beskyttelse af beslutningsprocessen, hvilket er anført som begrundelse i næsten halvdelen af afslagene (39,2 %), hvorefter følger beskyttelse af offentlige interesser med hensyn til internationale forbindelser (22,7 %), offentlig sikkerhed (5,6 %) og forsvar og militære anliggender (3,5 %). I 28,2 % af tilfældene er afslaget begrundet i flere forhold: beskyttelse af offentlige interesser med hensyn til offentlig sikkerhed blev ofte givet som begrundelse for afslag sammen med beskyttelse af offentlige interesser med hensyn til internationale forbindelser (42 %), mens beskyttelse af institutionens beslutningsproces jævnligt blev nævnt sammen med beskyttelse af offentlige interesser med hensyn til internationale forbindelser, herunder handelsforhandlinger, udvidelse osv. (9,2 %). For så vidt angår genfremsatte begæringer blev beskyttelse af offentlige interesser med hensyn til internationale forbindelser anført som begrundelsen for afslag i 14,5 % af tilfældene i 2009 (mod 77,4 % i 2008) og beskyttelse af offentlige interesser med hensyn til offentlig sikkerhed i 7,6 % af tilfældene (mod 16,1 % i 2008). I 77,9 % af tilfældene blev der givet flere begrundelser for afslaget. Det var hyppigst beskyttelse af offentlige interesser med hensyn til offentlig sikkerhed, der blev anført som begrundelse for afslag, sammen med beskyttelse af offentlige interesser med hensyn til internationale forbindelser (97,7 %). Beskyttelse af retlige procedurer og juridisk rådgivning (artikel 4, stk. 2, andet led, i forordning (EF) nr. 1049/2001) er i den første fase anført som begrundelse for fuldstændigt afslag i 0,4 % af tilfældene i 2009 (1,6 % i den første fase i 2008); den blev i genfremsætningsfasen aldrig nævnt som eneste begrundelse for et fuldstændigt afslag, hverken i 2009 eller i Hvis kun dele af det ønskede dokument er omfattet af en undtagelse, udleveres de resterende dele af dokumentet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6, i forordningen. Den begrundelse for delvist afslag, der hyppigst blev anført i første fase i 2009, var beskyttelse af beslutningsprocessen, som stod for næsten halvdelen af alle delvise afslag (40 %), efterfulgt af beskyttelse af retlige procedurer og juridisk rådgivning (9,8 %), beskyttelse af offentlige interesser med hensyn til internationale forbindelser (9 %) og offentlig sikkerhed (5 %). Hvad angår genfremsatte begæringer var den begrundelse for delvist afslag, der hyppigt blev anført i 2009, beskyttelse af offentlige interesser med hensyn til offentlig sikkerhed sammen med beskyttelse af offentlige interesser med hensyn til internationale forbindelser (29,6 %), beskyttelse af beslutningsprocessen (26 %) og beskyttelse af retlige procedurer og juridisk rådgivning (18,5 %). Endvidere blev beskyttelse af retlige procedurer og juridisk rådgivning sammen med beskyttelse af beslutningsprocessen anført som begrundelse i 18,5 % af de tilfælde, hvor aktindsigt blev delvis afslået i genfremsætningsfasen Af tekniske årsager viser statistikkerne i bilaget til denne rapport endnu ikke de forskellige begrundelser for at give delvis aktindsigt. Dette vil blive muligt fra og med

16 IV. CENTRALE UDVIKLINGSTENDENSER 1. Forslag til omarbejdning af forordning (EF) nr. 1049/2001 Rådet og Europa-Parlamentet fortsatte i 2009 deres behandling af forslaget til omarbejdning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter 21. Europa-Parlamentet vedtog den 11. marts 2009 i alt 92 ændringer til Kommissionens tekst, men udsatte sin afstemning om den lovgivningsmæssige beslutning til næste valgperiode og dermed den formelle afslutning på førstebehandlingen af lovgivningsforslaget. I afventen af en yderligere præcisering af Europa-Parlamentets holdning foretog Rådets Informationsgruppe i andet kvartal af 2009 en grundig gennemgang artikel for artikel af forslaget til omarbejdning, idet der blev taget hensyn til de af Europa-Parlamentets ændringer, der blev vedtaget i marts 2009, og som vedrørte de påtænkte ændringer i forslaget til omarbejdning, samt til delegationernes bemærkninger og forslag 22. Efter valget til Europa-Parlamentet i juni 2009 blev arbejdet med substansen i forslaget til omarbejdning imidlertid ikke genoptaget i Europa-Parlamentet før i februar , og der er endnu ikke fastsat nogen tidsramme for færdiggørelsen af Europa-Parlamentets førstebehandling. 2. Lissabontraktatens ikrafttræden Efter Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 er de relevante bestemmelser, der erstatter bestemmelserne i artikel 255 i den tidligere EF-traktat, fastlagt i artikel 15, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Med de nye traktatbestemmelser udvides offentlighedens ret til aktindsigt i dokumenter fra alle Den Europæiske Unions institutioner og organer, idet der dog er visse restriktioner med hensyn til dokumenter i Domstolens, Den Europæiske Centralbanks og Den Europæiske Investeringsbanks besiddelse. Kommissionen er af den opfattelse, at de nødvendige tilpasninger af den eksisterende EU-lovgivning til bestemmelserne i artikel 15, stk. 3, i TEUF kan foretages som led i den igangværende revision af forordning (EF) nr. 1049/ Med hensyn til aktindsigt i institutionernes beslutningsproces noteres det, at det i artikel 16, stk. 8, i traktaten om Den Europæiske Union og i artikel 15, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er fastsat, at Rådets samlinger er offentlige, når det forhandler og træffer afgørelse om udkast til lovgivningsmæssige retsakter. Dette princip bidrager også til at udvide aktindsigten i Rådets dokumenter, eftersom dokumenter vedrørende punkter, der bliver drøftet på Rådets offentlige samlinger, automatisk offentliggøres og foreligger på EU's officielle sprog på Rådets internetsted KOM (2008) 229 endelig. Formålet med forslaget, som Kommissionen forelagde Rådet og Europa-Parlamentet den 7. maj 2008, er at ajouføre visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 1049/2001 efter ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1367/2006 (den såkaldte "Århusforordning") om adgang til oplysninger på miljøområdet, og samtidig tage hensyn til den seneste retspraksis vedrørende aktindsigt som fastlagt af Retten og Domstolen. Jf. ligeledes Rådets årsrapport om aktindsigt i 2008 (s ). Jf. dokument 10859/1/09, s Jf. dokument 6185/10, s. 6. Hvis lovgivningsproceduren med henblik på vedtagelse af Kommissionens omarbejdningsforslag imidlertid ikke kan afsluttes inden for en rimelig tidsramme, vil Kommissionen overveje muligheden af at fremsætte et begrænset forslag om kun at ændre den nugældende forordning (EF) nr. 1049/2001 for så vidt angår de ændringer, der blev indført med artikel 15, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Jf. Kommissionens forklarende note i dokument 5461/10 om tilpasning af forslaget til omarbejdning af forordning (EF) nr. 1049/2001 til bestemmelserne i artikel 15, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Jf. artikel 7, stk. 2, i Rådets forretningsorden samt artikel 11, stk. 5, i bilag II til Rådets forretningsorden (EUT L 325 af , s ). 15

17 3. Det Interinstitutionelle Udvalg for Aktindsigt I henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter nedsætter institutionerne et interinstitutionelt udvalg til at undersøge den bedste praksis, behandle eventuelle konflikter og drøfte den fremtidige udvikling vedrørende aktindsigt. I overensstemmelse med sit mandat og på det svenske formandskabs initiativ holdt udvalget møde på politisk plan den 15. december 2009 i Strasbourg for at undersøge, hvorledes borgernes muligheder for at udøve deres ret til aktindsigt som fastlagt i traktaterne og i forordning (EF) nr. 1049/2001 kan styrkes yderligere 26. På dette møde gjorde den svenske Europaminister, Cecilia Malmström, sammen med næstformanden for Kommissionen, Margot Wallström, og næstformanden for Europa-Parlamentet, Diana Wallis, status over udvalgets hidtidige arbejde og over initiativer til en yderligere forbedring af åbenhed og aktindsigt, for eksempel den handlingsplan for åbenhed, som Margot Wallström havde forelagt i Europa-Parlamentet i januar På dette grundlag gav de deres tilslutning til en række foranstaltninger, der skal forbedre effektiviteten af udvalgets arbejde og lette aktindsigten i dokumenter og oplysninger, der er i EU-institutionernes besiddelse. Med hensyn til udvalgets fremtidige arbejde blev det foreslået, at udvalget skal holde møde mindst en gang om året på politisk plan. Det kunne være hensigtsmæssigt at afholde det årlige møde i maj efter vedtagelsen af institutionernes årsrapporter om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001. Yderligere møder kan afholdes, når det er nødvendigt. 26 Derudover holdt de afdelinger i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen, der har ansvaret for anvendelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001, møde fem gange i 2009 for at sammenligne og udveksle praktiske erfaringer med anvendelsen af forordningen i lyset af den seneste retspraksis om aktindsigt. 16

18 V. KLAGER INDGIVET TIL DEN EUROPÆISKE OMBUDSMAND OG SØGSMÅL A. KLAGER INDGIVET TIL DEN EUROPÆISKE OMBUDSMAND I nedenstående afsnit omtales fire klager indgivet til Ombudsmanden vedrørende anvendelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001. Af de fire verserende sager blev en af klagerne allerede nævnt i Rådets årsrapport om 2008, som læseren henvises til 27. De tre øvrige klager, der blev indledt i 2009, resumeres nedenfor. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i Ombudsmandens statut er flere af de dokumenter, som ovennævnte klager vedrører, herunder også en række klassificerede dokumenter, blevet undersøgt af Ombudsmandens tjenester den 8. december 2009 i Rådssekretariatets lokaler. Klage nr. 90/2009/(JD)OV forelagt for Ombudsmanden den 12. januar 2009 Denne klage vedrører Rådets afgørelse af 4. december 2008, hvor det giver afslag på aktindsigt i dokument 12875/08, 13448/08, 13750/08, 13382/08, 13637/08 og 13949/08, i medfør af artikel 4, stk. 1, litra a), tredje led, i forordning (EF) nr. 1049/2001 (beskyttelse af offentlige interesser med hensyn til internationale forbindelser). Alle de ønskede dokumenter vedrører forhandlingerne om handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA). Før Rådet traf sin afgørelse, havde det undersøgt muligheden for at give delvis aktindsigt i de pågældende dokumenter i henhold til artikel 4, stk. 6, i forordningen, men var kommet til den konklusion, at undtagelsen vedrørende beskyttelse af internationale forbindelser omfattede hele indholdet af dokumenterne. I sin klage hævdede den person, der havde fremsat begæringen, at Rådets afgørelse om ikke at give ham aktindsigt i ovennævnte dokumenter var uberettiget, eftersom den fremtidige handelsaftale vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA), når den var indgået, ville indeholde nye lovgivningsmæssige rammer og være bindende for medlemsstaterne, og at den derfor er "(delvis) de facto-lovgivning". På denne baggrund anfægter sagsøgeren Rådets afslag på at udlevere de pågældende dokumenter med begrundelse i beskyttelse af internationale forbindelser. Sagsøgeren anfægter endvidere Rådets afgørelse om ikke at give delvis aktindsigt i dokumenterne i henhold til artikel 4, stk. 6, i forordningen. I sit svar på klagen af 29. april 2009 påpegede Rådet, at de ønskede dokumenter helt klart vedrører internationale forhandlinger og ikke kan betragtes som lovgivningsmæssige dokumenter jf. Rådets forretningsorden. Rådet understregede endvidere, at alle oplysninger i dokumenterne vedrører forslag og bemærkninger til de holdninger, som EU og dets forhandlingspartnere har tilkendegivet under ACTA-forhandlingerne, og som, hvis de offentliggøres, på grund af deres følsomme indhold vil være til skade for beskyttelsen af EU's mulighed for at føre disse forhandlinger på ordentlig vis. Desuden vil det være umuligt at udlevere kun de dele af dokumenterne, der indeholder EU's holdning, som foreslået af sagsøgeren, uden også at afsløre EU's forhandlingspartneres holdninger. Sagen verserer stadig. Klage nr. 523/2009/TS forelagt for Ombudsmanden den 28. februar 2009 Denne klage vedrører Rådets afslag på aktindsigt i dokument 14483/06. Det ønskede dokument, der er klassificeret RESTREINT UE, vedrører godkendelse af et svar på en skrivelse fra Europa-Parlamentet om fremsendelse af oplysninger til Det Midlertidige Udvalg om CIA's Påståede Brug af Europæiske Lande ved Transport og Ulovlig Tilbageholdelse af Fanger. 27 Klage nr. 944/2008/OV forelagt for Ombudsmanden den 2. april 2008 (verserer stadig) er resumeret i Rådets årsrapport om aktindsigt i 2008, s

19 Den person, den har fremsat begæringen, anfægter i sin klage Rådets afgørelse, idet Rådet afslog delvis aktindsigt i de dele af dokumentet, som angiveligt indeholder oplysninger om CIA's overførselsprogram og anden information i forbindelse hermed. Han hævder derfor, at de relevante dele af det ønskede dokument bør offentliggøres. I sit svar af 28. maj 2009 på denne klage bekræftede Rådet den holdning, det indtog i sit svar af 19. januar 2009 på klagerens genfremsatte begæring, nemlig at aktindsigt i dokument 14483/06 afslås i medfør af artikel 4, stk. 1, litra a), i forordningen (beskyttelse af internationale forbindelser). I betragtning af dokumentets følsomme indhold ville udlevering af dette være til skade for den gode måde, forbindelserne mellem EU og USA fungerer på, navnlig ved at hæmme de diplomatiske bestræbelser, der til stadighed gøres for at finde konstruktive løsninger på spørgsmål inden for områder, der har den største politiske betydning. Endvidere måtte delvis aktindsigt i dokumentet nægtes, eftersom undtagelsen vedrørende beskyttelse af internationale forbindelser gælder hele dokumentet. Denne sag verserer stadig. Klage nr. 1170/2009/KM forelagt for Ombudsmanden den 30. april 2009 Denne klage vedrører Rådets afgørelse af 24, april 2009 om ikke at give fuld aktindsigt i dokument 10673/02, der indeholder en udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste vedrørende forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer. I sin klage hævdede den person, der har fremsat begæringen, at Rådet ikke havde besvaret en genfremsat begæring om aktindsigt i dokument 10673/02, og anførte procedure- og substansfejl i behandlingen af hans begæring i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001. Endvidere fremførte han, at Rådets begrundelser for at nægte aktindsigt i dokument 10673/02 var selvmodsigende, og at Rådet ikke havde påvist, at det var nødvendigt at beskytte den juridiske rådgivning, som det pågældende dokument indeholder. I sit svar af 10. juli 2009 på denne klage afviste Rådet klagerens påstande om procedurefejl som ubegrundede og påpegede, at dets afslag på aktindsigt i den juridiske rådgivning i dokument 10673/02 fuldt ud var i overensstemmelse med den fortolkning, som Domstolen fastslog i sin dom af 1. juli 2008, af artikel 4, stk. 2, andet led, i forordning (EF) nr. 1049/2001. Rådet fandt derfor, at Den Juridiske Tjenestes juridiske rådgivning i dette spørgsmål fortsat er særdeles relevant for Rådets igangværende og fremtidige lovgivningsarbejde og berettiger en fortsat beskyttelse af de relevante dele i henhold til artikel 4, stk. 2, andet led, i forordning (EF) nr. 1049/2001. I sit svar af 24. april 2009 på klagerens genfremsatte begæring havde Rådet desuden underbygget behovet for beskyttelse ved hjælp af konkrete og specifikke begrundelser i fuld overensstemmelse med de principper, Domstolen havde fastslået i sin dom af 1. juli Denne sag verserer stadig. B. SØGSMÅL I 2009 blev der ikke afsagt nogen domme af EU's domstole i sager om aktindsigt i rådsdokumenter. Der verserede imidlertid ved udgangen af 2009 fem sager for EU's domstole, som bestrider lovligheden af afgørelser om afslag på aktindsigt, som Rådet har truffet på grundlag af forordning (EF) nr. 1049/2001, hvoraf den ene blev omtalt i Rådets rapport om aktindsigt for 2008, som læseren henvises til 28. Nye annullationssøgsmål mod Rådets afgørelser om afslag på aktindsigt 28 Jf. Rådets årsrapport 2008 om aktindsigt, side

20 I alt blev der i 2009 indgivet fire annullationssøgsmål mod afgørelser om afslag på aktindsigt truffet af Rådet på grundlag af forordning (EF) nr. 1049/2001. For det første anfægter sagsøgeren i sag T-233/09, Acces Info Europe mod Rådet, Rådets afslag på at afsløre de delegationers identitet, hvis holdninger er anført i et dokument om et lovgivningsforslag, der fortsat drøftes i Rådets forberedende organer. Til støtte for sit annullationssøgsmål har sagsøgeren nedlagt påstand om a) overtrædelse af artikel 4, stk. 3, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1049/2001, eftersom det påstås, at Rådet ikke har påvist, hvordan afsløring af delegationernes identitet vil kunne have alvorlig indvirkning på dets beslutningsproces, og ikke har taget hensyn til de store offentlige interesser, der berettiger en offentliggørelse, og om b) manglende overholdelse af forpligtelsen til at forelægge en tilstrækkelig begrundelse i overensstemmelse med artikel 253 i EF-traktaten og artikel 7, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1049/2001. Der er også to annullationssøgsmål i sag T-359/09 og T-465/09, Jurašinović mod Rådet for Den Europæiske Union. Det ene annulationssøgsmål, der er anlagt af denne sagsøger, vedrører annullation af Generalsekretariatets afgørelse af 17. juni om afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende EU's observatørmissions overvågningsaktiviteter i Kninområdet i Kroatien og Rådets efterfølgende stiltiende afslag i genfremsætningsfasen. Det andet annullationssøgsmål, der er anlagt af samme sagsøger, vedrører annulation af selve Rådets afgørelse af 22. september 2009, hvori Rådet gav delvist afslag på en genfremsat begæring vedrørende ovennævnte dokumenter. I disse to sager hævder sagsøgeren bl.a., at Rådet har overtrådt artikel 4, stk. 1, tredje led, i forordning (EF) nr. 1049/2001 derved, at det ikke har påvist, hvordan udbredelse af de ønskede dokumenter ville få en negativ indvirkning på beskyttelsen af internationale forbindelser, at det ikke har taget hensyn til, at en sådan beskyttelse med tiden får mindre betydning, og endelig at det har undladt at forklare, hvorfor disse dokumenter er særligt følsomme. Et fjerde annullationssøgsmål blev indgivet i sag T-529/09, Sophie in't Veld mod Rådet for Den Europæiske Union, vedrørende annullation af Rådets afgørelse af 29. oktober 2009, hvori det gav delvist afslag på aktindsigt i 11897/09. Dette dokument (klassificeret som RESTREINT UE) indeholder en udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste om en henstilling fra Kommissionen til Rådet om bemyndigelse til at indlede forhandlinger mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater vedrørende en international aftale om at udlevere finansielle betalingsdata til det amerikanske finansministerium for at forebygge og bekæmpe terrorisme og finansiering af terrorisme. Rådet afslog i sin afgørelse at give aktindsigt i visse dele af dokumentet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a), tredje led (beskyttelse af internationale forbindelser), og artikel 4, stk. 2, andet led (beskyttelse af juridisk rådgivning), men gav aktindsigt i de dele af dokumentet, der ikke var omfattet af disse undtagelser. Til støtte for sit annullationssøgsmål fremførte sagssøgeren, at Rådet havde overtrådt artikel 4, stk. 1, litra a), tredje led, samt artikel 4, stk. 2, andet led, i forordning (EF) nr. 1049/2001, da det ikke havde påvist, hvordan udbredelse af det ønskede dokument ville få en negativ indvirkning på beskyttelsen af internationale forbindelser eller juridisk rådgivning. Derudover blev det hævdet, at Rådet havde overtrådt artikel 4, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1049/2001, navnlig proportionalitetsprincippet, ved at give en meget begrænset delvis aktindsigt i 11897/09. Endvidere havde Rådet ikke overholdt forpligtelse til at fremlægge en begrundelse, der følger af artikel 296 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Uafsluttede retssager vedrørende Kommissionens afgørelser om afslag på aktindsigt, hvori Rådet intervenerer I 2009 intervenerede Rådet i sag C-28/08, Kommissionen mod Bavarian Lager Co. Ltd, til støtte for Kommissionens annulationssøgsmål mod dommen fra Retten i Første Instans, hvori Retten fortolkede forholdet mellem offentlighedens ret til aktindsigt og beskyttelsen af privatlivets fred og den enkeltes integritet med hensyn til behandling af personoplysninger. Rådet intervenerede også i sag T-444/05, S.p.A. Navigazione Libera del Golfo (NLG) mod Kommissionen, hvori sagsøgeren implicit anfægtede gyldigheden af artikel 4, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1049/

21 VI. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Rådets erfaringer med gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001 i 2009 viser betydningen af Rådets offentlige register som søgeredskab for borgere, der ønsker at udøve deres ret til aktindsigt. Som angivet i første del af denne rapport var det samlede antal besøg i , mens det samlede antal konsultationer (beregnet i antallet af skærmbilleder) var Pr. 31. december 2009 indeholdt registret dokumenter (i samtlige sprogudgaver); heraf var (eller 75,8 % af de registrerede dokumenter) offentlige. I forhold til 2008 er antallet af dokumenter i registret altså steget med 14,7 %, mens antallet af dokumenter, der er direkte tilgængelige via registret, er steget med 21,4 % ved udgangen af Det bør også nævnes, at 69,4 % af de rådsdokumenter, der blev udarbejdet i 2009, dvs ud af de nye dokumenter, der blev opført i registret i årets løb, blev gjort direkte tilgængelige for offentligheden, så snart de var rundsendt. Til trods for det stigende antal dokumenter, der blev stillet direkte til rådighed for offentligheden via registret, så snart de blev rundsendt, var der i referenceperioden en stigning i antallet af begæringer (på 19,1 %). Begæringerne om aktindsigt vedrørte hovedsagelig dokumenter, der er opført i registret. Som det også fremgår af de statistiske oplysninger i bilaget til denne rapport, vedrører ca. 27 % af de begæringer om aktindsigt i Rådets dokumenter, som blev indgivet i 2009, områderne retlige og indre anliggender, forbindelser med tredjelande og FUSP. Der er også en klart stigende interesse for rådsdokumenter, der vedrører områderne miljø, sundhed og forbrugerpolitik og det indre marked (24,4 % af begæringerne). I alt 825 af de behandlede dokumenter (dvs. ca. 9,8 % af de dokumenter, der blev begæret i 2009) var klassificeret (34 som CONFIDENTIEL UE og 791 som RESTREINT UE). Den undertiden meget komplekse procedure for behandling af sådanne dokumenter udføres af Rådets ansatte, som skal behandle begæringerne, så snart de modtages, og af de ansatte i de forskellige tjenestegrene, der har udarbejdet dokumenterne, og som inden for rammerne af de interne konsultationsprocedurer mellem tjenesten "Åbenhed" og de dokumentproducerende tjenester regelmæssigt anmodes om at gennemgå de begærede dokumenter på grundlag af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1049/2001. I den sammenhæng bør Informationsgruppens bidrag til behandlingen af genfremsatte begæringer og undersøgelsen af klager til Ombudsmanden også fremhæves. Gruppen holdt 15 møder i Den har især til opgave at behandle dokumenter, der er genstand for en genfremsat begæring, samt at behandle og færdigudarbejde udkast til svar på sådanne begæringer, som i en række tilfælde vedrører komplekse spørgsmål om offentlig sikkerhed, forsvar og militære anliggender eller internationale forbindelser. I 2009 har Generalsekretariatet for Rådet benyttet muligheden for at forlænge fristen for behandling af oprindelige begæringer i 20,1 % af tilfældene, hvilket er mindre end det foregående år (22 % i 2008). Behandlingstiden var på 14 arbejdsdage i gennemsnit i 2009 (mod 16 dage i 2008). For genfremsatte begæringer, der behandles af Informationsgruppen, inden de forelægges for Coreper og Rådet med henblik på vedtagelse, var den gennemsnitlige behandlingstid 26 arbejdsdage i 2009 mod 25 arbejdsdage i En grundig gennemgang af de indledende behandlinger har i de foregående år gjort det muligt at reducere antallet af genfremsatte begæringer fra et maksimum på 2,4 % i 2005 til ca. 1 % af antallet af oprindelige begæringer i de seneste år. I 2009 var der 33 genfremsatte begæringer, hvilket svarer til 1,2 % af de oprindelige begæringer. 20

22 STATISTISKE OPLYSNINGER OM AKTINDSIGT I RÅDETS DOKUMENTER Situationen pr Bilag 1. Antal begæringer i henhold til forordning nr. 1049/ Antal dokumenter omfattet af oprindelige begæringer Dokumenter, som Generalsekretariatet for Rådet har udleveret i den første fase delvis/helt delvis/helt delvis/helt delvis/helt delvis/helt Antal genfremsatte begæringer (begæringer kan genfremsættes, hvis den oprindelige begæring afvises) Antal dokumenter, som Rådet har behandlet som følge af genfremsatte begæringer + antal udleverede dokumenter delvis/helt 99 delvis/helt 15 delvis/helt 38 delvis/helt Procentsats af dokumenter, der i alt er udleveret i forbindelse med proceduren delvis/helt ,3 % 81,2 % 76,8 % 87,7 % 66,7 % 78,9 % 71,8 % 86,3 % 63,9 % 77,5 % 7. Antal dokumentreferencer i det offentlige register + antal offentlige dokumenter, der kan downloades (65,7 %) (66,4 %) (71,7 %) (73,9 %) (75,8 %) Baseret på behandlede dokumenter. Baseret på behandlede dokumenter. Baseret på behandlede dokumenter. Baseret på dokumenter udleveret i deres helhed (venstre kolonne) eller i deres helhed + delvis (højre kolonne). 21

23 8. Ansøgernes erhvervsmæssige profil (oprindelige begæringer) Miljølobbyer 1,1 % 1 % Civilsamfundet Andre interessegrupper Industri- og handelssektoren 17,2 % 17,6 % 14,2 % 3,9 % 9,7 % 18,3 % 3,8 % 10,8 % 17,2 % NGO'er 3,6 % 1,6 % Journalister 2,3 % 2,3 % 2,9 % 2,8 % 2,8 % Advokater 10,2 % 9,1 % 8,8 % 9,5 % 11,4 % Den akademiske verden Universiteter 31 % 32,2 % 38,2 % 32,4 % 32,6 % og forskere 32,3 % 34,5 % 40 % 33,5 % Biblioteker 1,3 % 2,3 % 1,8 % 1,1 % 1 % 33,6 % Offentlige myndigheder (ikke-eu institutioner, repræsentanter for tredjelande osv.) 6,2 % 6,9 % 6,1 % 7,6 % 4,1 % Medlemmer af Europa- Parlamentet og deres assistenter 2,4 % 1,5 % 1,3 % 1,8 % 1,4 % Andre 12,6 % 14,5 % 13,3 % 14,8 % 15,8 % Erhvervsmæssig baggrund ikke oplyst 16,8 % 13,6 % 13,2 % 11 % 12,7 % 22