Rådets årsrapport om aktindsigt i dokumenter 2010

Transkript

1 ISSN DA GENERALSEKRETARIATET FOR RÅDET Rådets årsrapport om aktindsigt i dokumenter 2010 RAPPORTER MAJ 2011

2 Rådets årsrapport om aktindsigt i dokumenter 2010 Maj 2011

3 Bemærkning Denne brochure er fremstillet af Generalsekretariatet for Rådet og er kun til informationsbrug. Yderligere oplysninger om Det Europæiske Råd og Rådet kan fås på følgende websteder: eller ved henvendelse til Generalsekretariatet for Rådet, Informationsafdelingen, på følgende adresse: Rue de la Loi/Wetstraat Bruxelles/Brussel BELGIQUE/BELGIË Tlf Fax Internet: Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren ( Katalogoplysninger findes bagest i denne publikation ISBN doi: /8167 Den Europæiske Union, 2011 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Belgium

4 Denne brochure indeholder Rådets årsrapport om gennemførelsen af forordning (EF) nr.1049/2001 om aktindsigt i Rapporten, som Rådet vedtog i maj 2011, beskriver de forskriftsmæssige, administrative og praktiske tilpasninger, Rådet har foretaget for at efterkomme forordning (EF) nr. 1049/2001. Den giver desuden oplysninger om Rådets offentlige dokumentregister såvel som statistiske oplysninger om aktindsigt. Rapporten gør desuden rede for særlige forhold i det niende år af forordningens gennemførelse og omtaler de klager, der blev indgivet til Den Europæiske Ombudsmand, samt de domme, der blev afsagt af Fællesskabets retsinstanser i 2010 i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 i sager vedrørende aktindsigt i Rådets dokumenter. Yderligere oplysninger (herunder de foregående rapporter) om aktindsigt i Rådets dokumenter samt andre spørgsmål vedrørende åbenhed kan findes på internetstedet under "Dokumenter"/"Politikken for aktindsigt i Rådets dokumenter". 3

5

6 INDHOLDSFORTEGNELSE Side INDLEDNING 7 I. FORSKRIFTSMÆSSIGE, ADMINISTRATIVE OG PRAKTISKE 8 FORANSTALTNINGER 1. Det offentlige register over Rådets dokumenter 8 2. Praktiske foranstaltninger 9 3. Åbenhed i lovgivningsarbejdet Interne instrukser, uddannelseskurser, personale 11 II. ANALYSE AF BEGÆRINGERNE OM AKTINDSIGT Erhvervsmæssig baggrund for og geografisk fordeling af de personer, 12 der har fremsat begæringer 2. Områder, hvor der begæres aktindsigt Antallet af behandlede dokumenter og afslag på begæringer om aktindsigt 13 III. ANVENDELSE AF UNDTAGELSERNE FRA RETTEN TIL AKTINDSIGT 14 Begrundelser for afslag 14 IV. CENTRALE UDVIKLINGSTENDENSER Forslag til omarbejdning af forordning (EF) nr. 1049/ Det Interinstitutionelle Udvalg for Aktindsigt 15 V. KLAGER INDGIVET TIL DEN EUROPÆISKE OMBUDSMAND OG SØGSMÅL Klage indgivet til den europæiske ombudsmand Søgsmål 17 VI. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER 18 BILAG: STATISTISKE OPLYSNINGER OM AKTINDSIGT I RÅDETS 21 DOKUMENTE 5

7

8 INDLEDNING I henhold til artikel 17, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter "offentliggør hver institution hvert år en rapport for det foregående år med angivelse af antallet af tilfælde, hvor institutionen har afslået aktindsigt, begrundelserne for sådanne afslag og antallet af følsomme dokumenter, der ikke er indført i registret" 1. Den foreliggende rapport vedrører Rådets gennemførelse af forordning (EF) nr. 1049/2001 i I lighed med de foregående årsrapporter 2 indeholder rapportens del I en beskrivelse af de forskriftsmæssige, administrative og praktiske foranstaltninger, som Rådet i 2010 har truffet for at efterleve forordning (EF) nr. 1049/2001. Del II indeholder en analyse af statistikkerne vedrørende begæringerne om aktindsigt i referenceperioden. Del III omhandler især Rådets anvendelse af undtagelser fra retten til aktindsigt som fastsat i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1049/2001. Del IV omhandler særlige forhold i det niende år af forordningens gennemførelse, og del V omhandler klager, der er indgivet til Den Europæiske Ombudsmand, og søgsmål. I del VI, der er den sidste del, findes en række afsluttende bemærkninger. 1 2 Jf. Rådets foregående rapporter (7957/03, 8036/04, 8896/05, 13354/1/06 REV 1, 8184/07, 8475/08, 8503/09 og 8486/10 + COR 1) samt Kommissionens rapporter (KOM(2003) 216 endelig, KOM(2004) 347 endelig, KOM(2005) 348 endelig, KOM(2007) 548 endelig, KOM(2007) 841 endelig, KOM(2008) 630 endelig, KOM(2009) 331 endelig og KOM(2010) 351 endelig)). Europa-Parlamentets rapporter om årene findes i noterne fra Europa-Parlamentets generalsekretær til Præsidiet af henholdsvis 23. januar 2003 (PE /BUR), 19. februar 2004 (PE /BUR/NT), 7. marts 2005 (PE /BUR./ANN.), 22. marts 2006 (PE /BUR./ANN.), 23. april 2007 (PE /BUR), 18. april 2008 (PE /BUR/ANN), 9. juni 2009 (PE /BUR/ANN) og 30. april 2010 (PE /BUR.ANN.1). Det skal i øvrigt bemærkes, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001 den 30. januar 2004 offentliggjorde en rapport om gennemførelsen af principperne i denne forordning (KOM(2004) 45 endelig). Jf. 7957/03, 8036/04, 8896/05, 13354/1/06 REV 1, 8184/07, 8475/08, 8503/09 og 8486/10 + COR 1. 7

9 I. FORSKRIFTSMÆSSIGE, ADMINISTRATIVE OG PRAKTISKE FORANSTALTNINGER 1. Det offentlige register over Rådets dokumenter I overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EF) nr. 1049/2001 giver institutionerne adgang til et register over dokumenter i elektronisk form. Det offentlige register over Rådets dokumenter, der har været operationelt siden den 1. januar 1999, indeholder henvisninger til de rådsdokumenter, der er indført i det ved hjælp af et automatisk arkiveringssystem. Således er alle ikke-følsomme dokumenter, der har været forelagt Rådet eller et af dets forberedende organer, og som skal danne grundlag for drøftelser, kan have indflydelse på beslutningsprocessen eller afspejler, hvor langt man er kommet i en given sag, automatisk nævnt i registret. Med hensyn til følsomme dokumenter 3 præciserer ophavsmanden, hvilke henvisninger der kan gives i registret 4. Registret giver aktindsigt i hele teksten til et stort antal dokumenter, som ifølge artikel 11 i bilag II til Rådets forretningsorden skal gøres direkte tilgængelige for offentligheden, så snart de er rundsendt 5. Det omfatter følgende kategorier af dokumenter: foreløbige dagsordener for Rådets samlinger og møderne i Rådets forberedende organer 6 dokumenter forelagt for Rådet, der er opført under et punkt på dets dagsorden omfattet af de "lovgivningsmæssige forhandlinger" eller markeret med ordene "offentlig forhandling" eller "offentlig debat" i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 8 7 på lovgivningsområdet, I/A-punkts-noter og A-punkts-noter, der forelægges til godkendelse i Coreper og/eller Rådet, retsakter i henhold til artikel 8, stk. 1, i forretningsordenen og udkast til lovgivningsmæssige retsakter og retsakter i henhold til forretningsordenens artikel 8, stk. 1, hvortil der henvises retsakter vedtaget af Rådet efter en almindelig eller en særlig lovgivningsprocedure og fælles udkast godkendt af Forligsudvalget som led i den almindelige lovgivningsprocedure alle andre tekster vedtaget af Rådet, der skal af offentliggøres i EU-Tidende dokumenter fra tredjemand, der er offentliggjort af den, der har udarbejdet dem, eller med dennes samtykke I henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 forstås ved "følsomme dokumenter" dokumenter, der er klassificeret "CONFIDENTIEL", "SECRET", eller "TRÈS SECRET/TOP SECRET". Jf. artikel 9, stk. 1, i denne forordning. Jf. artikel 9, stk. 2, samt artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001. I 2010 blev dokumenter således offentliggjort via registret, så snart de blev rundsendt. Som en undtagelse gøres foreløbige dagsordener for møder i Rådets forberedende organer, der i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 1049/2001 er undtaget fra retten til aktindsigt, ikke direkte tilgængelige, så snart de er rundsendt. Denne undtagelse gælder typisk visse forberedende organer, der beskæftiger sig med militære og sikkerhedsmæssige spørgsmål. Jf. artikel 11, stk. 5, litra b), i bilag II til Rådets forretningsorden (EUT L 325 af , s ). Med hensyn til yderligere oplysninger om dette spørgsmål jf. også punkt I.3 i denne rapport, s

10 Pr. 31. december 2010 indeholdt registret dokumenter (i samtlige sprogudgaver); heraf var (75,3 % af de registrerede dokumenter) offentlige, dvs. enten tilgængelige i et format, der kan downloades (dokumenter i PDF- eller HTML-format). I forhold til 2009 er antallet af dokumenter i registret altså steget med 12,7 % ( ved udgangen af 2010 mod ved udgangen af december 2009), mens antallet af dokumenter, der er direkte tilgængelige via registret, er steget med 11,8 % ( ved udgangen af 2010 mod ved udgangen af 2009). Det skal bemærkes, at et betydeligt antal af Rådets offentligt tilgængelige dokumenter (22 680), der oprindelig var udformet i et andet format end PDF eller HTML, i løbet af 2010 er blevet konverteret til PDFformat og således kan downloades via det offentlige register. Pr. 31. december 2010 indeholdt registret endvidere dokumenter med angivelsen P/A (delvis tilgængelige), hvoraf (i PDF-format) var onlinetilgængelige 8. De P/A-dokumenter, der blev registreret i registret før den 1. februar 2004 (fra hvilken dato alle nye, delvis tilgængelige dokumenter blev gjort direkte tilgængelige for offentligheden via registret), kan normalt ikke downloades, men stilles til rådighed på begæring. I 2010 konsulterede forskellige brugere Rådets offentlige register via internettet. Det samlede antal besøg i 2010 var , mens antallet af konsultationer (beregnet i antallet af skærmbilleder) var i alt I den pågældende periode blev der (på originalsproget) fremstillet 393 følsomme dokumenter, hvoraf 31 er klassificeret "SECRET UE" og 362 "CONFIDENTIEL UE". Blandt disse dokumenter er 25 "CONFIDENTIEL EU"-dokumenter blevet indført i registret i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, og artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/ Praktiske foranstaltninger I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1049/2001 skal enhver begæring om aktindsigt i dokumenter i Rådets besiddelse vedrørende emner, der vedrører politikker, aktiviteter og beslutninger henhørende under institutionens kompetenceområde, behandles, herunder begæringer vedrørende klassificerede dokumenter. Behandlingen af begæringer om aktindsigt i klassificerede dokumenter kræver en grundig behandling i de kompetente tjenestegrene i Generalsekretariatet for Rådet. I 2010 behandlede Åbenhedsafdelingen i alt 617 klassificerede dokumenter, hvoraf de 41 var klassificeret som "CONFIDENTIEL UE" og 576 som "RESTREINT UE" 9. Som led i undersøgelsen konsulterer Åbenhedsafdelingens personale systematisk de berørte ophavsmænd/afdelinger. 8 9 Delvis aktindsigt gives i overensstemmelse med forordningens artikel 4, stk. 6. De pågældende dokumenter vedrørte navnlig områderne retlige og indre anliggender (39 %), FUSP (24 %) og ESFP (22 %). 9

11 I 2010 har Generalsekretariatet for Rådet benyttet muligheden for at forlænge fristen for behandling af oprindelige begæringer i 28 % af tilfældene. Behandlingstiden var på 17 arbejdsdage i gennemsnit i 2010 (mod 14 dage i 2009). Dette skyldtes delvis, at generalsekretariatet i 2010 modtog mere komplekse begæringer end i 2009 vedrørende et meget stort antal dokumenter i 2010 og i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001 var nødt til sammen med dem, der havde fremsat begæringen, at søge at nå frem til en rimelig og praktisk løsning med hensyn til behandlingstiden for disse begæringer. For genfremsatte begæringer, der behandles af Informationsgruppen, inden der forelægges et udkast til bekræftende afgørelse for Coreper og Rådet med henblik på godkendelse, var den gennemsnitlige behandlingstid 28 arbejdsdage i 2010 mod 26 arbejdsdage i To møder i Informationsgruppen blev aflyst i maj og juni 2010, og dette betød, at personalet i tjenesten "Åbenhed" i generalsekretariatet var nødt til at forlænge svarfristen for behandling af genfremsatte begæringer i flere tilfælde end sidste år. Som fastsat i artikel 4, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1049/2001 undersøger Rådet systematisk muligheden for at give delvis aktindsigt i de ønskede dokumenter. Denne praksis sikrer større åbenhed, navnlig på det lovgivningsmæssige område. Hvis et dokument fortsat er under drøftelse i Rådet eller dets forberedende organer, og dokumentet afspejler delegationernes holdninger, vil den situation kunne opstå, at fuld udlevering af dokumentet kan virke forstyrrende på forhandlingerne. I sådanne tilfælde anvender Rådet artikel 4, stk. 3, i forordningen, og giver aktindsigt i indholdet af de forberedende dokumenter, mens disse stadig drøftes, og fjerner blot henvisningerne til delegationernes navne. De interesserede kan således følge arbejdsgangen, uden at dette berører institutionens beslutningsproces. Denne praksis er imidlertid ikke til hinder for, at der eventuelt kan anvendes andre undtagelser i henhold til artikel 4 i forordningen. 3. Åbenhed i lovgivningsarbejdet Ud over de dokumenter, der gøres offentligt tilgængelige via registret efter en begæring om aktindsigt i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001, gøres et betragteligt antal lovgivningsdokumenter hvert år offentligt tilgængelige i henhold til artikel 11, stk. 6, i bilag II til Rådets forretningsorden 11. Ifølge denne bestemmelse skal alle forberedende dokumenter vedrørende en retsakt, medmindre en eller flere af bestemmelserne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1049/2001 finder anvendelse, gøres offentligt tilgængelige efter Rådets vedtagelse af retsakter efter en almindelig eller en særlig lovgivningsprocedure og fælles udkast godkendt af Forligsudvalget som led i den almindelige lovgivningsprocedure eller endelig vedtagelse af retsakten Den svarfrist, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1049/2001, er 15 arbejdsdage med mulighed for forlængelse med yderligere 15 arbejdsdage i behørigt begrundede tilfælde, f.eks. hvis begæringen vedrører et meget stort antal dokumenter. Det bemærkes i den forbindelse, at institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne i medfør af artikel 15, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde hver især indarbejder særlige bestemmelser vedrørende aktindsigt i deres forretningsordener. For så vidt angår Rådet findes disse specifikke bestemmelser i bilag II til forretningsordenen. Det fremgår endvidere af artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001, at de tre institutioner, der er direkte involveret i lovgivningsprocessen, skal give større aktindsigt i deres dokumenter, når de optræder som lovgivende myndighed. I 2010 blev mere end forberedende dokumenter således gjort offentligt tilgængelige efter endelig vedtagelse af de retsakter, de vedrører. 10

12 Det noteres i denne forbindelse, at den gradvise åbning af Rådets beslutningsproces i forlængelse af Det Europæiske Råds vedtagelse af den overordnede politik for åbenhed i juni samt Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 har bidraget til yderligere at udvide aktindsigten i Rådets dokumenter. Dette er navnlig, men ikke kun, tilfældet på lovgivningsområdet. Således er det i artikel 11, stk. 5, litra b), i bilag II til Rådets forretningsorden fastsat, at alle dokumenter, Rådet får forelagt, som er opført på Rådets dagsorden under et punkt, der indgår i de "lovgivningsmæssige forhandlinger" eller er markeret med ordene "offentlig forhandling" eller "offentlig debat", skal gøres offentligt tilgængelige, så snart de er blevet rundsendt 14. I praksis gøres disse dokumenter elektronisk tilgængelige på Rådets internetsted på Den Europæiske Unions officielle sprog. Sideløbende hermed udarbejder Generalsekretariatet for Rådet en månedsoversigt over bl.a. alle retsakter, som Rådet har vedtaget i løbet af en given måned. Oversigten indeholder også oplysninger om afstemningsresultater, afstemningsregler samt erklæringer vedrørende retsakterne, der er blevet optaget i Rådets mødeprotokol Interne instrukser, uddannelseskurser, personale Lige som de foregående år afholdt Generalsekretariatet for Rådet i 2010 en række uddannelseskurser 16 for de af Rådets tjenestemænd, der er beskæftiget med dokumentfremstilling, for at gøre dem bekendt med de procedurer og den praksis, der skal følges med hensyn til aktindsigt. Efter en intern reorganisering af Rådssekretariatet blev der i 2009 oprettet et nyt direktorat for åbenhed, hvori Rådets tjeneste for aktindsigt kom til at indgå som en del af en ny enhed (GDF 2A), der for øjeblikket omfatter områderne aktindsigt og åbenhed i lovgivningsarbejdet (16 tjenestemænd) Jf. Rådets årsrapporter om aktindsigt for 2006 (s ) og 2007 (s ). Jf. navnlig artikel 11, stk. 5, i bilag II til Rådets forretningsorden. Månedsoversigten kan ses på Rådets websted under "Dokumenter" - "Åbenhed i lovgivningsarbejdet" - "Oversigt over Rådets retsakter". Afstemningsresultaterne i Rådets forhandlinger om retsakter, der vedtages efter den fælles beslutningsprocedure, kan ses på samme sted under "Dokumenter" - "Åbenhed i lovgivningsarbejdet" - "Offentlige afstemninger". Der blev i alt afholdt fem uddannelseskurser i løbet af referenceperioden. 11

13 II. ANALYSE AF BEGÆRINGERNE OM AKTINDSIGT Begæringerne fra offentligheden om aktindsigt i Rådets dokumenter behandles i den indledende fase af Generalsekretariatet for Rådet. Hvis Generalsekretariatet for Rådet helt eller delvis giver afslag på en begæring om aktindsigt, kan den pågældende genfremsætte begæringen med henblik på at få institutionen til at tage den op til fornyet behandling. Hvis institutionen helt eller delvis giver afslag på en genfremsat begæring, kan den person, der har fremsat begæringen, klage til Den Europæiske Ombudsmand eller indbringe sagen for Den Europæiske Unions Ret. Bilaget til denne rapport indeholder statistiske oplysninger om aktindsigt i Rådets dokumenter for de sidste fem år ( ). I referenceperioden har Rådet fra offentligheden modtaget begæringer om aktindsigt i i alt rådsdokumenter. Det samlede antal dokumenter udleveret i deres helhed eller delvis (som følge af oprindelige eller genfremsatte begæringer) var på i Som det fremgår af de statistiske oplysninger vedrørende antallet af internetsøgninger i det offentlige register over rådsdokumenter, er dette fortsat et vigtigt søgeredskab for borgere, der ønsker at følge Den Europæiske Unions aktiviteter nøje. 1. Erhvervsmæssig baggrund for og geografisk fordeling af de personer, der har fremsat begæringer De oprindelige begæringer blev navnlig fremsat af studerende og forskere (33,7 %). Advokater (10,1 %) samt industri- og handelssektoren og pressionsgrupper (18,3 %) er ligeledes at finde blandt de sociale og erhvervsmæssige kategorier, der hyppigst fremsætter begæringer. Da det i forbindelse med fremsættelse af begæringer ikke kræves, at man oplyser sin identitet eller begrunder sin begæring, der som oftest fremsendes elektronisk, har man for en stor del af begæringernes vedkommende (13,4 %) ikke kendskab til de pågældende personers erhverv. For så vidt angår genfremsatte begæringer fremsættes disse især af det akademiske miljø, dvs. studerende og forskere (42,3 %). Dog er antallet af genfremsatte begæringer fra civilsamfundet, herunder forskellige interessegrupper samt industri- og handelssektoren, ligeledes steget i 2010 (23,1 % mod 15,6 % i 2009). Mens 7,7 % af de genfremsatte begæringer om aktindsigt i 2010 blev fremsat af journalister, stod denne kategori kun for 2,6 % af begæringerne i den første fase. Dette skyldes primært, at institutionernes offentligt tilgængelige dokumentregistre kun udgør en af flere mulige informationskilder for pressen. Desuden er langt de fleste journalister mere interesseret i helt aktuelle begivenheder. Det er derfor ikke overraskende, at de få begæringer om aktindsigt fra journalisternes side hovedsagelig vedrører journalisters efterforskning af ganske bestemte forhold og derfor har samme karakter som begæringer om aktindsigt fra akademiske kredse. Med hensyn til den geografiske fordeling kan det konstateres, at størstedelen af de oprindelige begæringer kommer fra Belgien (29,3 %), Tyskland (13,9 %) og Det Forenede Kongerige (9 %). Begæringer fra lande uden for EU udgør 6,8 % af det samlede antal begæringer. Genfremsatte begæringer kom primært fra Belgien (28 %), Tyskland (20 %) og Det Forenede Kongerige (16 %) 17. Fra EU-kandidatlandene udgjorde antallet af begæringer om aktindsigt 4 % af alle genfremsatte begæringer, mens man ikke modtog nogen genfremsatte begæringer fra tredjelande i I 2009 kom de fleste af de genfremsatte begæringer fra Tyskland (25,8 %) og Belgien (22,6 %). 12

14 Det forholdsvis høje antal oprindelige og genfremsatte begæringer om aktindsigt fra Belgien skyldes, at flere multinationale virksomheder og internationale advokatfirmaer samt et stort antal sammenslutninger, der repræsenterer de forskellige økonomiske og industrielle sektorer på europæisk plan, har deres hjemsted i Bruxelles 2. Områder, hvor der begæres aktindsigt Hvad angår de områder, som de begærede dokumenter omhandler, er interessen for eksterne forbindelser og fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) steget i forhold til sidste år (14,4 % i 2010 mod 12,2 % i 2009). I modsætning hertil er antallet af begæringer vedrørende området med frihed, sikkerhed og retfærdighed fortsat faldende (14 % i 2010 mod 15,3 % i 2009 og 25,4 % i 2008) 18. Dernæst omhandler de begærede dokumenter i faldende orden miljø (10,7 %), indre marked (7,9 %), beskatning (7,5 %) og sundheds- og forbrugerpolitik (5,6 %). Endvidere er interessen for spørgsmål fra parlamentsmedlemmer steget (5,3 % af begæringerne i 2010 mod 4,1 % i 2009). Et område, der også fortjener at blive nævnt, er den økonomiske og monetære politik, hvor interessen næsten fordobledes i 2010 i forhold til året før (4,4 % mod 2,6 % i 2009). Antallet af begæringer vedrørende miljø (10,7 % i 2010 mod 8,6 % i 2009) er steget ganske betydeligt 19. Det bør imidlertid bemærkes, at selv om begæringerne om aktindsigt i dokumenter vedrørende lovgivningsmæssige procedurer er faldet temmelig støt i de seneste år, viser det ikke nødvendigvis manglende interesse fra offentlighedens side for det lovgivningsmæssige område, men skyldes snarere, at et stort antal lovgivningsdokumenter gøres tilgængelige via det offentlige register over Rådets dokumenter, så snart de er udsendt. I 2010 blev et samlet antal på dokumenter (dvs. 75,5 % af de dokumenter, der er fremstillet og nævnt i registret i løbet af året), således udsendt som offentligt tilgængelige dokumenter. 3. Antallet af behandlede dokumenter og afslag på begæringer om aktindsigt Generalsekretariatet har i løbet af referenceperioden behandlet dokumenter, hvoraf det har gjort tilgængelige (6 475 i deres helhed og delvis) i den indledende fase (svar fra generalsekretariatet på Rådets vegne). Der er genfremsat 28 begæringer vedrørende 181 dokumenter. Disse har givet anledning til, at Rådet har besluttet at udlevere yderligere 118 dokumenter (38 i deres helhed og 80 delvis). Af de dokumenter, der blev behandlet i referenceperioden (både oprindelige og genfremsatte begæringer), blev der således givet afslag for dokumenters vedkommende, hvilket svarer til en aktindsigtsprocent på 70,5 % (dokumenter, der er begæret og udleveret i deres helhed) eller på 85,4 %, hvis man også medregner de dokumenter, hvortil der er givet delvis adgang I perioden steg dette antal støt (22,5 % i 2005, 24,5 % i 2006 og 26,8 % i 2007). Af de dokumenter, der efter en begæring om aktindsigt blev udleveret i deres helhed, omhandlede 12,6 % miljø, 12,6 % området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, 11,7 % FUSP, 6,9 % beskatning og 6,3 % social- og arbejdsmarkedspolitik. Af det samlede antal (helt eller delvis) udleverede dokumenter omhandlede 14,2 % området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, 12,6 % miljø, 11 % FUSP, 6,4 % social- og arbejdsmarkedspolitik og 6 % beskatning. 13

15 III. ANVENDELSE AF UNDTAGELSERNE FRA RETTEN TIL AKTINDSIGT Begrundelser for afslag For så vidt angår oprindelige begæringer var den hyppigst anvendte begrundelse for afslag i 2010 beskyttelse af beslutningsprocessen, hvilket er anført som begrundelse i en tredjedel af afslagene (33 %), hvorefter følger beskyttelse af offentlige interesser med hensyn til internationale forbindelser (24,3 %), offentlig sikkerhed (7 %) og forsvar og militære anliggender (1,9 %). I 31,7 % af tilfældene er afslaget begrundet i flere forhold: beskyttelse af offentlige interesser med hensyn til offentlig sikkerhed blev ofte givet som begrundelse for afslag sammen med beskyttelse af offentlige interesser med hensyn til internationale forbindelser (45,3 %), mens beskyttelse af institutionens beslutningsproces jævnligt blev nævnt sammen med beskyttelse af offentlige interesser med hensyn til internationale forbindelser, herunder handelsforhandlinger, udvidelse osv. (37,4 %). For så vidt angår genfremsatte begæringer blev beskyttelse af offentlige interesser med hensyn til internationale forbindelser anført som begrundelsen for afslag i 55,5 % af tilfældene i 2010 (mod 14,5 % i 2009) og beskyttelse af offentlige interesser med hensyn til offentlig sikkerhed i 38,1 % af tilfældene (mod 7,6 % i 2009). I 4,8 % af tilfældene blev der givet flere begrundelser for afslaget. Det var oftest beskyttelse af offentlige interesser med hensyn til offentlig sikkerhed, der blev anført som begrundelse for afslag, sammen med beskyttelse af offentlige interesser med hensyn til internationale forbindelser (66,6 %). Beskyttelse af retlige procedurer og juridisk rådgivning (artikel 4, stk. 2, andet led, i forordning (EF) nr. 1049/2001) er i den første fase anført som begrundelse for fuldstændigt afslag i 0,8 % af tilfældene i 2010 (mod 0,4 % i den første fase i 2009); den blev i genfremsætningsfasen aldrig nævnt som eneste begrundelse for et fuldstændigt afslag, hverken i 2010 eller i Hvis kun dele af det ønskede dokument er omfattet af en undtagelse, udleveres de resterende dele af dokumentet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6, i forordningen. Den begrundelse for delvist afslag, der hyppigst blev anført i første fase i 2010, var beskyttelse af beslutningsprocessen, som stod for over halvdelen af alle delvise afslag (51,7 % mod 40 % i 2009), efterfulgt af beskyttelse af offentlige interesser med hensyn til internationale forbindelser (11,9 %) og beskyttelse af retlige procedurer og juridisk rådgivning (8,1 %). For så vidt angår genfremsatte begæringer var den begrundelse for delvist afslag, der blev anført flest gange i 2010, beskyttelse af offentlige interesser med hensyn til internationale forbindelser (26,2 %) samt beskyttelse af beslutningsprocessen (15 %). I 57,5 % af de tilfælde, hvor der i 2010 blev givet delvis adgang i genfremsætningsfasen, blev forskellige begrundelser anført. Den hyppigst anførte kombination af begrundelser var beskyttelse af offentlige interesser med hensyn til offentlig sikkerhed og beskyttelse af offentlige interesser med hensyn til internationale forbindelser (60,3 % af tilfældene). 14

16 IV. CENTRALE UDVIKLINGSTENDENSER 1. Forslag til omarbejdning af forordning (EF) nr. 1049/2001 Kommissionen forelagde den 7. maj 2008 Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til omarbejdning af forordning nr. 1049/ med henblik på at ændre visse bestemmelser i forordningen for især at tage hensyn til ikrafttrædelsen af Århusforordningen om adgang til miljøoplysninger og retspraksis i forbindelse med aktindsigt 21. Europa-Parlamentet færdiggjorde ikke sin førstebehandling af forslaget inden valget til Europa- Parlamentet i juni 2009, men genoptog sine drøftelser af dossieret i I Rådet forventes Informationsgruppen at fortsætte gennemgangen af omarbejdningsforslaget, så snart Parlamentet er færdig med sin førstebehandling i løbet af første halvår af Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 gjorde det nødvendigt at bringe forordningen i overensstemmelse med de nye traktatbestemmelser, navnlig for at udvide offentlighedens aktindsigt til at omfatte alle Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer. I denne sammenhæng har Kommissionen i sin forklarende note vedrørende tilpasningen af forslaget oplyst 22, at de nødvendige tilpasninger af den eksisterende lovgivning til artikel 15, stk. 3, i TEUF kan foretages som led i omarbejdningen af forordning nr. 1049/2001, men at den, hvis den igangværende lovgivningsmæssige procedure ikke gjorde fremskridt inden for en rimelig tidsfrist, kunne overveje at forelægge et forslag til ændring af forordning nr. 1049/2001, som kun tager hensyn til de ændringer, der er indført med artikel 15, stk. 3, i TEUF. 2. Det Interinstitutionelle Udvalg for Aktindsigt I henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001 nedsætter institutionerne et interinstitutionelt udvalg til at undersøge bedste praksis, behandle eventuelle konflikter og drøfte den fremtidige udvikling vedrørende aktindsigt. Udvalget har ikke holdt møder på politisk niveau siden december De afdelinger i Europa- Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der har ansvaret for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001, holdt imidlertid møde fem gange i 2010 for at sammenligne og udveksle praktiske erfaringer med anvendelsen af forordningen i lyset af den seneste retspraksis om aktindsigt KOM(2008) 229 endelig. Jf. ligeledes Rådets årsrapport om aktindsigt i 2008 (s ). Forordning (EF) nr. 1367/2006, jf. bilag 3. Jf. dok. 5461/10. 15

17 V. KLAGER INDGIVET TIL DEN EUROPÆISKE OMBUDSMAND OG SØGSMÅL 1. Klage indgivet til den europæiske ombudsmand I denne del af rapporten omtales klager over Rådets anvendelse af forordning (EF) nr. 1049/2001. Den eneste klage, der i 2010 blev indgivet mod Rådet for så vidt angår aktindsigt, er gengivet i nedenstående afsnit. Klagen blev færdigbehandlet af Ombudsmanden ved dennes afgørelse af 22. november Der verserer for øjeblikket kun en klage for Den Europæiske Ombudsmand over Rådet, hvori Rådet hævdes at have begået en administrativ fejl i sin anvendelse af forordning (EF) nr. 1049/2001, hvilket allerede blev nævnt i Rådets årsrapport for 2009, som læseren henvises til 23. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i Ombudsmandens statut er to dokumenter, som ovennævnte klager vedrører, blevet undersøgt af Ombudsmandens tjenester den 10. september og den 11. november 2010 i Rådssekretariatets lokaler. Derudover traf Ombudsmanden afgørelse i tre sager i 2010 vedrørende klager indgivet mod Rådet i 2008 og I sag nr. 944/2008/OV 24 og nr. 90/2009/(JD)OV 25, der blev færdigbehandlet den 29. juni og den 23. juli 2010, konkluderede Ombudsmanden, at Rådet havde ret til at anvende den undtagelse, det havde anført som begrundelse for sit afslag på aktindsigt i de pågældende dokumenter, og at der således ikke var begået nogen administrativ fejl fra Rådets side. Med hensyn til klage nr. 523/2009/TS 26 afsluttede Ombudsmanden sagen den 14. oktober 2010 og konkluderede, at Rådet havde opfyldt sine forpligtelser korrekt ved at forelægge den relevante begrundelse for sin afgørelse om at afslå fuld aktindsigt i det omstridte dokument, og at der således ikke var begået nogen administrativ fejl fra Rådets side. Klage nr. 1505/2010/VIK forelagt for Ombudsmanden den 5. juli 2010 Denne klage vedrører Rådets afgørelse af 31. maj 2010, hvormed det i medfør af forordning nr. 1049/2001, artikel 4, stk. 1, litra a), første led, (beskyttelse af offentlighedens interesser med hensyn til offentlig sikkerhed) afslog fuld aktindsigt i dokument 16869/1/09 REV 1 på området retlige og indre anliggender, mere specifikt spørgsmålet om uledsagede mindreåriges indrejse i EU. Rådet havde imidlertid i overensstemmelse med forordningens artikel 4, stk. 6, givet delvis aktindsigt i de dele af dokumentet, som det ikke anså for at være omfattet af ovennævnte undtagelse. Klager hævdede i sin klage, at Rådets afgørelse om at tilbageholde visse dele af dokument 16869/1/09 REV 1 var forkert. Klager hævdede endvidere, at Rådet burde have givet aktindsigt i hele dokumentet Klage nr. 1170/2009/KM forelagt for Ombudsmanden den 30. april 2009 (verserer stadig) er resumeret i Rådets årsrapport om aktindsigt i 2009, s. 18. Jf. Rådets årsrapport 2008 om aktindsigt, s. 17. Jf. Rådets årsrapport 2009 om aktindsigt, s. 17. Jf. Rådets årsrapport 2009 om aktindsigt, s

18 Den 27. juli 2010 meddelte Ombudsmanden klager og Rådet, at han fandt det nyttigt indledningsvis at inspicere det omstridte dokument. Den 11. november 2010 konsulterede Ombudsmandens repræsentanter dokumentet i Rådssekretariatets lokaler. Ombudsmanden konkluderede på baggrund af resultaterne af denne undersøgelse, at der ikke var tilstrækkeligt belæg for at indlede en undersøgelse af denne klage, og lukkede derfor sagen. 2. Søgsmål Annullationssøgsmål, der er blevet afvist eller slettet i registret af Retten Retten afsagde i 2010 kendelse i to sager mod Rådet om annullation af dets afgørelse om aktindsigt i rådsdokumenter. Sag T-359/09, Jurašinović mod Rådet, vedrører et søgsmål om annullation af Generalsekretariatet for Rådets afslag af 17. juni 2009 på aktindsigt i rapporter afgivet af Den Europæiske Unions observatører i Kninområdet i Kroatien i august 1995 og af Rådets stiltiende afgørelse om afslag på sagsøgers genfremsatte begæring 27. Retten afviste i sin kendelse af 17. juni 2010 søgsmålet, fordi det var rettet direkte mod Generalsekretariatets svar på den oprindelige begæring, og konkluderede, at det var ufornødent at træffe afgørelse vedrørende den resterende del af søgsmålet, eftersom sagsøgers interesse i at anfægte Rådets stiltiende bekræftende afgørelse var forsvundet i løbet af sagen. Sag T-3/08, Coedo Suarez mod Rådet, vedrører et søgsmål om annullation af Rådets afgørelse af 30. oktober 2007 om afslag på aktindsigt i en rapport udarbejdet af Rådssekretariatets Sikkerhedskontor vedrørende en sag, der omfattede to medarbejdere 28. Efter sagsøgers meddelelse til Retten om, at han ikke ønskede at fortsætte sagen, slettede Retten ved kendelse af 10. januar 2011 sagen i registret. Annullationssøgsmål, der verserer for Retten Der verserer i øjeblikket fem sager for Retten, som bestrider lovligheden af Rådets afgørelser om afslag på aktindsigt i medfør af forordning (EF) nr. 1049/2001, hvoraf tre blev behandlet i Rådets rapport om aktindsigt i De to søgsmål, der blev anlagt mod Rådet i 2010, er resumeret nedenfor. Nye søgsmål mod Rådet om annullation af afgørelser om afslag på aktindsigt Der blev i 2010 anlagt to annullationssøgsmål mod Rådets afgørelser om afslag på aktindsigt på grundlag af forordning (EF) nr. 1049/ Jf. Rådets årsrapport 2009 om aktindsigt, side 19. Jf. Rådets årsrapport 2008 om aktindsigt, side 18. T-233/09 Access Info Europe mod Rådet, T-465/09 Jurašinović mod Rådet og T-529/09 Sophie In't Veld mod Rådet. Jf. Rådets årsrapport 2009 om aktindsigt, side

19 I sag T-63/10 Jurašinović mod Rådet indbragte sagsøger et søgsmål om annullation af Rådets afgørelse af 7. december 2009 om afslag på genfremsat begæring om aktindsigt i dokumenter udleveret af Rådet til Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY) i forbindelse med dets behandling af Ante Gotovinasagen samt al korrespondance udvekslet mellem EU's institutioner og ICTY i den forbindelse. I sag T-452/10 ClientEarth mod Rådet for Den Europæiske Union, der blev indbragt for Retten, anfægtede sagsøger Rådets afgørelse om afslag på aktindsigt i dokument 6865/09, der indeholder en udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (omarbejdning), og navnlig de af Europa- Parlamentet foreslåede ændringer, der er indeholdt i rapporten udarbejdet af ordføreren, Michael Cashman, i februar-marts Søgsmål mod Kommissionen vedrørende aktindsigt, som Rådet har interveneret i Domstolen afsagde i 2010 en dom i appelsag C-28/08 P, Kommissionen mod Bavarian Lager Co. Ltd, hvor Rådet havde interveneret til støtte for Kommissionens konklusioner. Domstolen afklarede i sin dom af 29. juni 2010 forholdet mellem forordning (EF) nr. 1049/2001 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger 30. Den fandt navnlig, at institutionerne for så vidt som der begæres aktindsigt, herunder i personoplysninger, på grundlag af forordning (EF) nr. 1049/2001, skal anvende bestemmelserne i forordning nr. 45/2001, i deres helhed. VI. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Rådets erfaringer med gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001 i 2010 viser betydningen af Rådets offentlige register som søgeredskab for borgere, der ønsker at udøve deres ret til aktindsigt. Som angivet i første del af denne rapport var det samlede antal besøg i , mens det samlede antal konsultationer (beregnet i antallet af skærmbilleder) var Pr. 31. december 2010 indeholdt registret dokumenter (i samtlige sprogudgaver); heraf var (75,3 % af de registrerede dokumenter) offentlige, dvs. enten tilgængelige i et format, der kan downloades (dokumenter i PDF- eller HTML-format). I forhold til 2009 er antallet af dokumenter i registret altså steget med 12,7 % ( ved udgangen af 2010 mod ved udgangen af december 2009), mens antallet af dokumenter, der er direkte tilgængelige via registret, er steget med 11,8 % ( ved udgangen af 2010 mod ved udgangen af 2009). Det bør også nævnes, at 75,5 % af de rådsdokumenter, der blev udarbejdet i 2010, dvs ud af de nye dokumenter, der blev opført i registret i årets løb, blev gjort direkte tilgængelige for offentligheden, så snart de var rundsendt. 30 EFT L 8 af , s.1. 18

20 Til trods for det stigende antal dokumenter, der blev stillet direkte til rådighed for offentligheden via registret, så snart de blev rundsendt, var der i referenceperioden en stigning i antallet af begæringer (på 3,6 %). Begæringerne om aktindsigt vedrørte hovedsagelig dokumenter, der er opført i registret. Som det også fremgår af de statistiske oplysninger i bilaget til denne rapport, vedrører ca. 28 % af de begæringer om aktindsigt i Rådets dokumenter, som blev indgivet i 2010, områderne frihed, sikkerhed og retfærdighed, eksterne forbindelser og FUSP. Der er også en klart stigende interesse for rådsdokumenter, der vedrører områderne miljø og økonomisk og monetær politik (15,1 % af begæringerne). I alt 617 af de behandlede dokumenter (dvs. ca. 7 % af de dokumenter, der blev begæret i 2010) var klassificeret (41 som CONFIDENTIEL UE og 576 som RESTREINT UE). Den undertiden meget komplekse procedure for behandling af sådanne dokumenter varetages af Rådets ansatte, som skal behandle begæringerne, så snart de modtages, og af de ansatte i de forskellige tjenestegrene, der har udarbejdet dokumenterne, og som inden for rammerne af de interne konsultationsprocedurer mellem tjenesten "Åbenhed" og de dokumentproducerende tjenester regelmæssigt anmodes om at gennemgå de begærede dokumenter på grundlag af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1049/2001. I den sammenhæng bør Informationsgruppens bidrag til behandlingen af genfremsatte begæringer og undersøgelsen af klager til Ombudsmanden også fremhæves. Gruppen holdt 12 møder i Den har især til opgave at behandle dokumenter, der er genstand for en genfremsat begæring, samt at behandle og færdigudarbejde Rådets udkast til svar på sådanne begæringer, som i en række tilfælde vedrører komplekse spørgsmål om offentlig sikkerhed, forsvar og militære anliggender eller internationale forbindelser. I 2010 har Generalsekretariatet for Rådet benyttet muligheden for at forlænge fristen for behandling af oprindelige begæringer i 28 % af tilfældene. Behandlingstiden var på 17 arbejdsdage i gennemsnit i 2010 (mod 14 dage i 2009). For genfremsatte begæringer, der behandles af Informationsgruppen, inden de forelægges for Coreper og Rådet med henblik på godkendelse af Rådets svar på genfremsat begæring, var den gennemsnitlige behandlingstid 28 arbejdsdage i 2010 mod 26 arbejdsdage i En grundig gennemgang af de oprindelige begæringer har i de foregående år gjort det muligt at reducere antallet af genfremsatte begæringer fra et maksimum på 2,4 % i 2005 til omkring 1 % af antallet af oprindelige begæringer i de seneste år. I 2010 var der 28 genfremsatte begæringer, hvilket svarer til 1 % af de oprindelige begæringer. Analysen af behandlingen af begæringerne om aktindsigt og af offentlighedens anvendelse af de ordninger, der er indført, for at de kan udøve deres ret til aktindsigt, synes således at vise, at de mål, der er fastsat i traktaterne og i forordning (EF) nr. 1049/2001, også blev nået i

21

22 STATISTISKE OPLYSNINGER OM AKTINDSIGT I RÅDETS DOKUMENTER Situationen pr Antal begæringer i henhold til forordning nr. 1049/ Antal dokumenter omfattet af oprindelige begæringer Dokumenter, som Generalsekretariatet for Rådet har udleveret i den første fase delvis/helt / delvis/helt 945 / delvis/helt / delvis/helt / delvis/helt / Antal genfremsatte begæringer (begæringer kan genfremsættes, hvis den oprindelige begæring afvises) Antal dokumenter, som Rådet har behandlet som følge af genfremsatte begæringer + antal udleverede dokumenter delvis/helt 53 / delvis/helt 9 / 6 43 delvis/helt 19 / delvis/helt 27 / delvis/helt 80 / Baseret på behandlede dokumenter. Baseret på behandlede dokumenter. Baseret på behandlede dokumenter. 21

23 6. Procentsats af dokumenter, der i alt er udleveret i forbindelse med proceduren ,8 % 87,7 % 66,7 % 78,9 % 71,8 % 86,4 % 63,9 % 77,5 % 70,9 % 86,7 % 7. Antal dokumentreferencer i det offentlige register + antal offentlige dokumenter, der kan downloades (66.4 %) (71,7 %) (73,9 %) (75,8 %) (75,3 %) 34 Baseret på dokumenter udleveret helt (venstre kolonne) eller helt + delvis (højre kolonne). 22

24 8. Ansøgernes erhvervsmæssige profil (oprindelige begæringer) Miljølobbyer 1 % 0,8 % Civilsam fundet Andre interessegrupper industri-/ handelssektoren 17,6 % 14,2 % 18,3 % 3,8 % 10,8 % 17,2 % 4,6 % 11,1 % 18,3 % Ngo'er 1,6 % 1,8 % Journalister 2,3 % 2,9 % 2,8 % 2,7 % 2,6 % Advokater 9,1 % 8,8 % 9,5 % 11,4 % 10,1 % Den Universiteter 32,2 % 38,2 % 32,6 % 32,7 % 32,5 % og forskere akademiske 34,5 % 40 % 33,7 % 33,7 % verden Biblioteker 2,3 % 1,8 % 1,1 % 1 % 1,2 % 33,7 % Offentlige myndigheder (ikke- EU-institutioner, repræsentanter for tredjelande osv.) 6,9 % 6,1 % 7,6 % 4,1 % 5,6 % Medlemmer af Europa- Parlamentet og deres assistenter 1,5 % 1,3 % 1,8 % 1,4 % 1,1 % Andre 14,5 % 13,3 % 14,7 % 15,9 % 14,6 % Erhvervsmæssig baggrund ikke oplyst 13,6 % 13,2 % 10,9 % 12,6 % 13,4 % 23

25 9. Ansøgernes erhvervsmæssige profil (genfremsatte begæringer) Miljølobbyer 0 % 0 % Civilsamfundet Andre interessegrupper Industri- og handelssektoren 8,6 % 0 % 21 % 6,2 % 19,2 % 15,6 % 0 % 0 % 23,1 % Ngo'er 9,4 % 3,9 % Journalister 5,7 % 18,7 % 10,5 % 6,2 % 7,7 % Advokater 11,4 % 12,5 % 10,5 % 18,8 % 11,5 % Den Universiteter 51,4 % 50 % 31,6 % 46,9 % 42,3 % akademiske og forskere 54,3 % 56,2 % 31,6 % 46,9 % verden Biblioteker 2,9 % 6,2 % 0 % 0 % 0 % 42,3 % Offentlige myndigheder (ikke-eu-institutioner, repræsentanter for tredjelande osv.) Medlemmer af Europa- Parlamentet og deres assistenter 0 % 6,3 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 5,3 % 3,1 % 0 % Andre 11,4 % 6,3 % 5,3 % 3,1 % 7,7 % Erhvervsmæssig baggrund ikke oplyst 8,6 % 0 % 15,8 % 6,3 % 7,7 % 24

26 10. Ansøgernes geografiske fordeling (oprindelige begæringer) Belgien 26,2 % 26,4 % 31 % 28,3 % 29,3 % Bulgarien 0,6 % 0,1 % 0,2 % 0,3 % 0,2 % Tjekkiet 1 % 1,4 % 0,9 % 1,2 % 1,1 % Danmark 1,3 % 1,1 % 1,2 % 1 % 1,6 % Tyskland 15,5 % 16 % 14,5 % 14,8 % 13,9 % Estland 0,4 % 0 % 0 % 0,1 % 0,1 % Grækenland 1,3 % 1,3 % 0,7 % 0,8 % 0,8 % Spanien 5,7 % 5 % 6,4 % 5,9 % 5,5 % Frankrig 8,1 % 7,1 % 7 % 8 % 7,5 % Irland 0,9 % 0,6 % 0,6 % 0,9 % 0,4 % Italien 6,6 % 6 % 5,9 % 4,7 % 5,4 % Cypern 0,3 % 0,3 % 0,2 % 0,2 % 0 % Letland 0,2 % 0 % 0,2 % 0,2 % 0,1 % Litauen 0,4 % 0,1 % 0,1 % 0,2 % 0,3 % Luxembourg 0,7 % 1 % 1,5 % 1,8 % 1,3 % Ungarn 0,5 % 0,7 % 0,9 % 1 % 0,7 % Malta 0,2 % 0,3 % 0,2 % 0,3 % 0,4 % Nederlandene 6 % 5,8 % 5,7 % 5,7 % 4,8 % Østrig 1,6 % 1,7 % 1,3 % 1,9 % 2,1 % Polen 1,5 % 1,5 % 1,5 % 1,4 % 2,4 % Portugal 1,2 % 0,9 % 0,9 % 0,8 % 1,2 % Rumænien 0,7 % 1,1 % 0,6 % 1,2 % 1 % Slovenien 0,4 % 0,4 % 0,2 % 0,4 % 0,3 % Slovakiet 0,3 % 0,3 % 0,3 % 0,6 % 0,7 % Finland 0,5 % 0,8 % 0,7 % 0,2 % 0,5 % Sverige 1,6 % 1,8 % 1,8 % 1,8 % 2 % Det Forenede Kongerige 7,9 % 9,5 % 7,4 % 8,7 % 9 % Kandidatlande Tredjelande 1,7 % 1 % 0,4 % 0,3 % 0,3 % Andre 6,8 % 7 % 7,3 % 6,5 % 6,5 % Ikke oplyst 1,8 % 0,8 % 0,4 % 0,8 % 0,6 % 25

27 11. Ansøgernes geografiske fordeling (genfremsatte begæringer) Belgien 17,1 % 37,5 % 30 % 22,6 % 28 % Bulgarien 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Tjekkiet 0 % 6,3 % 5 % 0 % 4 % Danmark 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Tyskland 22,8 % 6,2 % 20 % 25,8 % 20 % Estland 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Grækenland 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Spanien 0 % 0 % 5 % 9,7 % 4 % Frankrig 5,7 % 6,2 % 5 % 6,4 % 4 % Irland 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Italien 8,6 % 6,2 % 5 % 6,4 % 4 % Cypern 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Letland 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Litauen 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Luxembourg 0 % 0 % 0 % 3,2 % 0 % Ungarn 2,9 % 0 % 0 % 0 % 0 % Malta 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Nederlandene 8,6 % 6,3 % 10 % 6,5 % 4 % Østrig 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Polen 2,9 % 0 % 0 % 0 % 4 % Portugal 0 % 0 % 5 % 0 % 0 % Rumænien 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Slovenien 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Slovakiet 0 % 6,3 % 0 % 0 % 0 % Finland 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Sverige 2,8 % 0 % 0 % 0 % 8 % Det Forenede Kongerige 22,9 % 25 % 5 % 9,7 % 16 % Kandidatlande Tredjelande 0 % 0 % 0 % 0 % 4 % Andre 5,7 % 0 % 0 % 9,7 % 0 % Ikke oplyst 0 % 0 % 10 % 0 % 0 % 26

28 12. Sektor Landbrug, fiskeri 5,9 % 6,8 % 5,7 % 7,3 % 3,9 % Det indre marked 4,6 % 2,9 % 3,4 % 7,7 % 7,9 % Forskning 0,6 % 0,4 % 0,1 % 0,5 % 0,5 % Kultur 1,1 % 0,5 % 0,3 % 0,3 % 0,2 % Uddannelse, ungdom 1,2 % 1,1 % 0,5 % 0,6 % 1,1 % Industrien 0,3 % 0,3 % 0,7 % 0,6 % 0,1 % Konkurrenceevne 5,8 % 1,1 % 2,6 % 1,9 % 1,5 % Energi 1,1 % 2,1 % 2 % 3,5 % 0,9 % Transport 3,8 % 3 % 2,5 % 1,9 % 2,5 % Miljø 6,6 % 8,2 % 10 % 8,6 % 10,7 % Sundhed og forbrugerbeskyttelse 2,3 % 2,1 % 1,9 % 8,1 % 5,6 % Den økonomiske og monetære politik 2,6 % 2,2 % 2,6 % 2,6 % 4,4 % Afgiftsspørgsmål - beskatning 2,5 % 2,4 % 6,3 % 7,6 % 7,5 % Forbindelser med tredjelande - FUSP 14,3 % 18,1 % 16,2 % 12,2 % 14,4 % Civilbeskyttelse 0,1 % 0,6 % 0,2 % 0,2 % 0,1 % Udvidelsen 1,8 % 1 % 0,7 % 1,4 % 0,8 % Forsvar og militære anliggender 2,4 % 6 % 3,4 % 4,6 % 4 % Udviklingsbistand 0,7 % 0,2 % 0,1 % 0,3 % 0,2 % Regionalpolitik samt økonomisk og social samhørighed 1,2 % 0,1 % 0 % 0 % 0 % Socialpolitik 2,9 % 1,9 % 3 % 3,4 % 4 % Området med, frihed, sikkerhed og retfærdighed 24,5 % 26,7 % 25,4 % 15,3 % 14 % Juridiske spørgsmål 3,8 % 3,5 % 3,5 % 2,7 % 2,6 % Institutionernes virkemåde 1,7 % 1,1 % 0,9 % 0,8 % 2,1 % Finansiering af EU (budget, vedtægt) 0,6 % 0,2 % 0,1 % 0,2 % 0,1 % Gennemsigtighed 0,6 % 0,3 % 0,1 % 0,3 % 0,3 % Generelle politiske spørgsmål 1 % 0,4 % 0,6 % 0,5 % 1 % Spørgsmål fra parlamentsmedlemmer 5,5 % 5,4 % 4,4 % 4,1 % 5,3 % Diverse 0,4 % 0,4 % 0,7 % 0,5 % 0,6 % 27

29 13. Grunde til afslag på begæringer om aktindsigt (Generalsekretariatet for Rådets svar i første fase) # % # % # % # % # % Beskyttelse af offentlighedens interesser med hensyn til den offentlige sikkerhed ,1 % ,3 % 92 6,4 % 109 5,6 % 92 7 % Beskyttelse af offentlighedens interesser med hensyn til forsvar og militære anliggender 67 4,5 % 38 2,3 % 35 2,4 % 67 3,5 % 25 1,9 % Beskyttelse af offentlighedens interesser med hensyn til internationale forbindelser ,3 % ,1 % ,7 % ,9 % ,3 % Beskyttelse af offentlighedens interesser med hensyn til Fællesskabets eller en medlemsstats finanspolitik, valutapolitik eller økonomiske politik 1 0,1 % 0 0 % 0 0 % 0 0 % 6 0,5 % Beskyttelse af privatlivets fred og den enkeltes integritet (beskyttelse af personoplysninger) 5 0,3 % 4 0,2 % 7 0,5 % 5 0,3 % 5 0,4 % Beskyttelse af fysiske eller juridiske personers handelsmæssige interesse, herunder intellektuel ejendomsret 0 0 % 1 0,1 % 0 0 % 1 0 % 0 0 % Beskyttelse af retslige procedurer og juridisk rådgivning 29 2 % 14 0,8 % 22 1,5 % 8 0,4 % 11 0,8 % Beskyttelse af formålet med inspektioner, undersøgelser og revision 4 0,3 % 0 0 % 2 0,1 % 1 0,1 % 4 0,3 % Beskyttelse af institutionernes beslutningsproces ,2 % % ,9 % ,1 % % Flere af ovennævnte grunde ,2 % ,2 % ,4 % ,1 % ,7 % Dokumenter, som Rådet ikke har/anden ophavsmand 0 0 % 0 0 % 1 0,1 % 0 0 % 1 0,1 % 28