Rådets årsrapport om aktindsigt i dokumenter

Transkript

1 ISSN DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION GENERALSEKRETARIATET DGF Rådets årsrapport om aktindsigt i dokumenter O K T O B E R

2 Rådets årsrapport om aktindsigt i dokumenter OKTOBER 2006

3 Yderligere oplysninger om EU fås via internettet på Europa-serveren ( Bibliografiske data findes bagest i denne publication ISBN ISSN De Europæiske Fællesskaber, 2006 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Belgium TRYKT PÅ IKKE-KLORBLEGET PAPIR 2

4 Denne brochure indeholder Rådets årsrapport om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Rapporten, som Rådet vedtog i oktober 2006, beskriver de forskriftsmæssige, administrative og praktiske tilpasninger, Rådet har foretaget for at efterkomme forordning (EF) nr. 1049/2001. Den giver desuden oplysninger om Rådets offentlige dokumentregister såvel som statistiske oplysninger om aktindsigt. Rapporten gør desuden rede for særlige forhold i det fjerde år af forordningens gennemførelse og omtaler de klager, der blev indgivet til Den Europæiske Ombudsmand, domme afsagt af Fællesskabets retsinstanser i 2005 i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001, samt de sager, der blev indbragt for Retten i Første Instans vedrørende aktindsigt i Rådets dokumenter. Yderligere oplysninger (herunder de foregående rapporter) om aktindsigt i Rådets dokumenter samt andre spørgsmål vedrørende åbenhed kan findes på internetstedet under "Dokumenter". 3

5

6 INDHOLD INDLEDNING 7 I. FORSKRIFTSMÆSSIGE, ADMINISTRATIVE OG PRAKTISKE TILPASNINGER 9 1. Rådets offentlige dokumentregister 9 2. Praktiske tilpasninger Interne instrukser, uddannelseskurser, personale 11 II. ANALYSE AF BEGÆRINGERNE OM AKTINDSIGT 13 Erhvervsmæssig baggrund for og geografisk fordeling af de personer, der fremsætter begæringer 13 Områder, inden for hvilke der begæres aktindsigt 14 Antallet af behandlede dokumenter og afslag på begæringer om aktindsigt 14 III. ANVENDELSE AF UNDTAGELSERNE FRA RETTEN TIL AKTINDSIGT 16 Begrundelser for afslag 16 Den specifikke undtagelse vedrørende juridisk rådgivning 16 IV. SÆRLIGE FORHOLD Det Interinstitutionelle Udvalg Den interinstitutionelle dialog om åbenhedens forskellige aspekter Rådets konklusioner af 21. december 2005 om mere åbenhed og gennemsigtighed i Rådet 19 V. KLAGER INDGIVET TIL DEN EUROPÆISKE OMBUDSMAND OG SØGSMÅL 20 A. KLAGER INDGIVET TIL DEN EUROPÆISKE OMBUDSMAND 20 B. SØGSMÅL 24 Side VI. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER 26 BILAG: STATISTISKE OPLYSNINGER OM AKTINDSIGT I RÅDETS DOKUMENTER 29 5

7

8 INDLEDNING I henhold til artikel 17, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter "offentliggør hver institution hvert år en rapport for det foregående år med angivelse af antallet af tilfælde, hvor institutionen har afslået aktindsigt, begrundelserne for sådanne afslag, og antallet af følsomme dokumenter, der ikke er indført i registret" 1. Den foreliggende rapport vedrører Rådets gennemførelse af forordning nr. 1049/2001 i I lighed med de foregående årsrapporter 2 indeholder rapportens første del en beskrivelse af de forskriftsmæssige, administrative og praktiske tilpasninger, som Rådet i 2005 har foretaget for at efterkomme forordning nr. 1049/2001. Anden del indeholder en analyse af talmaterialet vedrørende begæringerne om aktindsigt i referenceperioden. Tredje del omhandler især Rådets anvendelse af undtagelser fra retten til aktindsigt som fastsat i artikel 4 i forordning nr. 1049/2001. Fjerde del omhandler særlige forhold i det fjerde år af forordningens gennemførelse, og femte del omhandler klager, der er indgivet til Den Europæiske Ombudsmand, og søgsmål. I sjette og sidste del findes en række afsluttende bemærkninger. 1 2 Jf. Rådets foregående rapporter (i dok. 7957/03, 8036/04 og 8896/05) samt Kommissionens rapporter (KOM(2003) 216 endelig, KOM(2004) 347 endelig) og KOM(2005) 348 endelig). Europa-Parlamentets rapporter om årene findes i noterne fra Europa-Parlamentets generalsekretær til Præsidiet af henholdsvis 23. januar 2003 (PE /BUR), 19. februar 2004 (PE /BUR/NT), 7. marts 2005 (PE /BUR./ANN.) og 22. marts 2006 (PE /BUR./ANN.). Det skal i øvrigt bemærkes, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001 den 30. januar 2004 offentliggjorde en rapport om gennemførelsen af principperne i denne forordning (KOM (2004) 45 endelig). Jf. dok. 7957/03, 8036/04 og 8896/05. 7

9

10 I. FORSKRIFTSMÆSSIGE, ADMINISTRATIVE OG PRAKTISKE TILPASNINGER 1. Rådets offentlige dokumentregister I overensstemmelse med artikel 11 i forordning nr. 1049/2001 giver hver fællesskabsinstitution adgang til et register over dokumenter i elektronisk form. Det offentlige register over Rådets dokumenter, der har været operationelt siden den 1. januar 1999, indeholder henvisninger til de rådsdokumenter, der er indført deri ved hjælp af et automatisk arkiveringssystem. Således er alle ikke-følsomme dokumenter, der forelægges for Rådet eller et af dets forberedende organer, og som skal danne grundlag for drøftelser, har indflydelse på beslutningsprocessen, eller afspejler, hvor langt man er kommet i en given sag, nævnt i registret. Med hensyn til følsomme dokumenter 3 præciserer ophavsmanden hvilke henvisninger, der må være indlæst i registret 4. Registret giver adgang til hele teksten til et stort antal dokumenter, som ifølge artikel 11 i bilag II til Rådets forretningsorden skal gøres direkte tilgængelige for offentligheden, så snart de er rundsendt 5. Det drejer sig om følgende kategorier af dokumenter: foreløbige dagsordener for Rådets samlinger og møderne i Rådets forberedende organer (bortset fra visse organer, der har ansvaret for militære og sikkerhedsmæssige anliggender); dokumenter fra tredjemand, der er offentliggjort af den, der har udarbejdet dem, eller med dennes samtykke; på lovgivningsområdet, I/A-punkts-noter og A-punkts-noter, der forelægges for Coreper og/eller Rådet, og udkast til retsakter, udkast til fælles holdninger og fælles udkast godkendt af Forligsudvalget, hvortil der henvises; alle andre tekster vedtaget af Rådet, der skal offentliggøres i EU-Tidende; dokumenter vedrørende en retsakt efter vedtagelsen af en fælles holdning, Forligsudvalgets godkendelse af et fælles udkast eller endelig vedtagelse af retsakten; dokumenter, hvortil der er givet fuld aktindsigt for et medlem af offentligheden, der har begæret det I henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 forstås ved "følsomme dokumenter" dokumenter, der er klassificeret "CONFIDENTIEL", "SECRET", eller "TRÈS SECRET/TOP SECRET". Jf. artikel 9, stk. 1, i denne forordning. Jf. artikel 9, stk. 2, samt artikel 11, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001. I 2005 blev dokumenter således offentliggjort via registret, så snart de blev rundsendt. 9

11 Pr. 19. januar 2006 indeholdt registret henvisninger til dokumenter i samtlige sprogudgaver; heraf var (eller 65,8 af de registrerede dokumenter) offentlige, dvs. enten tilgængelige i et overførbart format ( dokumenter i PDF- eller HTML-format) eller blot tilgængelige på begæring ( dokumenter i et andet format). I forhold til 2005 er antallet af dokumenter registreret i registret altså steget med 19,4 ( i februar 2005 mod i begyndelsen af 2006), mens antallet af dokumenter, der er direkte tilgængelige via registret, er steget med 19,3 ( i februar 2005 mod i begyndelsen af 2006). I januar 2006 indeholdt registret endvidere dokumenter med angivelsen P/A (delvis tilgængelige), hvoraf (i PDF-format) var onlinetilgængelige 6. De P/A-dokumenter, der blev registreret i registret før den 1. februar 2004 (fra hvilken dato alle nye, delvis tilgængelige dokumenter blev gjort direkte tilgængelige for offentligheden via registret), er normalt ikke overførbare, men kan på begæring stilles til de interesseredes rådighed. I 2005 konsulterede brugere Rådets offentlige register via internettet. Det samlede antal besøg steg med 15,7 ( besøg i 2005 mod i 2004), hvilket svarer til mere end besøg om dagen. Antallet af konsultationer (beregnet i antallet af skærmbilleder) er i alt I den pågældende periode blev der på originalsproget fremstillet 294 følsomme dokumenter, hvoraf 48 er klassificeret "SECRET UE" og 246 "CONFIDENTIEL UE". Blandt disse dokumenter er 1 "SECRET EU"-dokument og 49 "CONFIDENTIEL EU"-dokumenter blevet indført i registret under anvendelse af artikel 9, stk. 2, og af artikel 11, stk. 2, i forordning nr. 1049/ Praktiske tilpasninger I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1049/2001 skal enhver begæring om aktindsigt i dokumenter i Rådets besiddelse vedrørende emner, der har at gøre med politikker, aktiviteter og beslutninger, som henhører under institutionens kompetenceområde, behandles, herunder begæringer vedrørende klassificerede dokumenter. Behandlingen af begæringer om aktindsigt i klassificerede dokumenter kræver en grundig behandling i de kompetente tjenestegrene i Generalsekretariatet for Rådet. I 2005 modtog og behandlede Åbenhedsafdelingen 755 begæringer om aktindsigt i 593 dokumenter af denne type, hvoraf de 124 var klassificeret som "CONFIDENTIEL UE" og 469 som "RESTREINT UE". Som led i undersøgelsen konsulterer Åbenhedsafdelingens personale systematisk de berørte ophavsmænd/afdelinger. På trods af, at de sager, der skal undersøges, ofte er meget komplekse, har Generalsekretariatet for Rådet været i stand til at klare den dermed forbundne øgede administrative byrde på de betingelser og inden for den frist, der er fastsat i forordning nr. 1049/ Delvis aktindsigt gives i overensstemmelse med forordningens artikel 4, stk. 6. I 2005 steg det samlede tal for dokumenter, der blev givet delvis aktindsigt i, med 22,5 (jf. detaljer på side 10). 10

12 Der skal i den forbindelse mindes om, at svarfristen er 15 arbejdsdage med mulighed for forlængelse med yderligere 15 arbejdsdage i behørigt begrundede tilfælde, f.eks. hvis begæringen vedrører et meget stort antal dokumenter. Fristen for behandling af oprindelige begæringer var i 2005 gennemsnitligt 13 arbejdsdage. Generalsekretariatet for Rådet har gjort brug af muligheden for at forlænge fristen i forbindelse med 15,5 af de oprindelige begæringer. Det er imidlertid oftere tvunget til at forlænge fristen ved svar på genfremsatte begæringer, der først skal behandles i Informationsgruppen, inden de forelægges Coreper og Rådet til vedtagelse, da hvert af disse skridt tager en vis tid. Som fastsat i artikel 4, stk. 6, i forordning nr. 1049/2001 undersøger Rådet systematisk muligheden for at give delvis aktindsigt i de ønskede dokumenter. Denne praksis sikrer større åbenhed, navnlig på det lovgivningsmæssige område. Hvis et dokument fortsat er under drøftelse i Rådet eller dets forberedende organer, og dokumentet afspejler delegationernes holdninger, vil den situation kunne opstå, at fuld udlevering af dokumentet kan virke forstyrrende på forhandlingerne. I sådanne tilfælde anvender Rådet som regel artikel 4, stk. 3, i forordningen ved at give adgang til indholdet af de forberedende dokumenter, når disse stadig er genstand for drøftelser, bortset fra henvisninger til delegationernes navne. De interesserede kan således følge arbejdsgangen, uden at dette berører institutionens beslutningsproces. Denne praksis er imidlertid ikke til hinder for, at der eventuelt kan anvendes andre undtagelser i henhold til artikel 4 i forordningen. 3. Interne instrukser, uddannelseskurser, personale Lige som de foregående år afholdt Generalsekretariatet for Rådet i 2005 en række uddannelseskurser 7 for de af Rådets tjenestemænd, der er beskæftiget med dokumentfremstilling, for at gøre dem bekendt med de procedurer og den praksis, der skal følges med hensyn til aktindsigt. 7 Der blev i alt afholdt fem uddannelseskurser i løbet af referenceperioden (tre i første halvdel af 2005 og to i anden); der blev desuden afholdt særlige orienteringsmøder mellem Åbenhedsafdelingens personale, medarbejdere i de berørte afdelinger i Generalsekretariatet for Rådet og medlemmer af Rådets forberedende organer. 11

13 I 2005 havde enheden "Åbenhed, aktindsigt, information af offentligheden" i Generalsekretariatet for Rådet (GD F) 14 ansatte fordelt som følger: Aktindsigt: 2 A*, 2 B*, 4 C* og 1 D* Information af offentligheden: 1 B* og 4 C* Medlemmerne af tjenesten "Information af offentligheden" behandler begæringer om oplysninger fra offentligheden under overholdelse af kodeksen for god forvaltningsskik for Generalsekretariatet for Rådet 8. Tjenesten behandlede i begæringer om oplysninger, der blev modtaget pr. (11 785) eller pr. brev (1 362) Afgørelse truffet af Generalsekretæren for Rådet/Den Højtstående Repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik den 25. juni 2001 om en kodeks for god forvaltningsskik for Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union og dets personale for så vidt angår deres tjenstlige forbindelser med offentligheden, EFT C 189 af , s. 1. I 2004 var tallet (8 529 begæringer om oplysninger modtaget pr. og 698 pr. brev). 12

14 II. ANALYSE AF BEGÆRINGERNE OM AKTINDSIGT Begæringerne om aktindsigt i Rådets dokumenter behandles i den indledende fase af Generalsekretariatet for Rådet. Hvis Generalsekretariatet for Rådet helt eller delvis giver afslag på en begæring om aktindsigt, kan den pågældende genfremsætte begæringen og anmode Rådet om at tage den op til fornyet behandling. Gives der helt eller delvis afslag på en genfremsat begæring, kan den, der har fremsat begæringen, klage til Den Europæiske Ombudsmand eller indbringe sagen for De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans. Bilaget til denne rapport indeholder statistiske oplysninger om aktindsigt i Rådets dokumenter for de fire første hele år efter ikrafttrædelsen af forordning nr. 1049/2001. I referenceperioden har Rådet fra offentligheden modtaget begæringer om aktindsigt i i alt rådsdokumenter. Antallet af dokumenter, der er udleveret i deres helhed eller delvis (som følge af oprindelige eller genfremsatte begæringer), har i 2005 andraget Som det fremgår af de statistiske oplysninger vedrørende antallet af internetsøgninger i det offentlige register over rådsdokumenter, er dette fortsat et vigtigt søgeredskab for borgere, der ønsker at følge Den Europæiske Unions aktiviteter nøje. Dette indtryk bekræftes af den stigning på næsten 16 i antallet af besøg (et tal, som har været stigende i tre år i træk). Erhvervsmæssig baggrund for og geografisk fordeling af de personer, der fremsætter begæringer De oprindelige begæringer blev navnlig fremsat af studerende og forskere (32,4). Advokater (10,2), industri- og handelssektoren og pressionsgrupper (17,2) er ligeledes at finde blandt de sociale og erhvervsmæssige kategorier, der hyppigst fremsætter begæringer. Da det i forbindelse med fremsættelse af begæringer ikke kræves, at man oplyser sin identitet eller begrunder sin begæring, der som oftest fremsendes elektronisk, har man for en stor del af begæringernes vedkommende (16,8) ikke kendskab til de pågældende personers erhverv. For så vidt angår genfremsatte begæringer fremsættes disse ligeledes især af studerende og forskere (28,1). Journalister tegner sig kun for 6,3 af de genfremsatte begæringer, hvilket især skyldes, at for journalisterne udgør de offentlige registre over institutionernes dokumenter kun én af flere informationskilder. Desuden er langt de fleste journalister mere interesseret i helt aktuelle begivenheder. Det kan derfor ikke undre nogen, at de få begæringer om aktindsigt fra journalisternes side hovedsagelig vedrører journalisters efterforskning af ganske bestemte forhold og derfor har samme karakter som begæringer om aktindsigt fra akademiske kredse. 13

15 Med hensyn til den geografiske fordeling kan det konstateres, at størstedelen af de oprindelige begæringer kommer fra Belgien (27,5), Tyskland (12,7) og Det Forenede Kongerige (7,9). Begæringer fra lande uden for EU udgør 6,7 af det samlede antal begæringer. De genfremsatte begæringer kommer hovedsagelig fra følgende fem lande: Belgien (28,1), Det Forenede Kongerige (18,8), Tyskland (12,5), Italien (9,4) og Nederlandene (9,4) 10. Det forholdsvis høje antal oprindelige og genfremsatte begæringer om aktindsigt fra Belgien skyldes, at flere multinationale virksomheder og internationale advokatfirmaer samt et stort antal sammenslutninger, der repræsenterer de forskellige økonomiske og industrielle sektorer på europæisk plan, har deres hjemsted i Bruxelles. Områder, inden for hvilke der begæres aktindsigt Hvad angår de områder, som de begærede dokumenter omhandler, er der fortsat stor interesse for retlige og indre anliggender (22,5) 11. Dernæst omhandler de begærede dokumenter i faldende orden hovedsagelig forbindelser med tredjelande og FUSP (12,8), miljø (7,7), det indre marked (6,2) og transport (5,3). Den interesse, der er for FUSP (12,8 af begæringerne i 2005 mod 14,6 i 2004) og miljø (7,7 i 2005 mod 6,8 i 2004), er forholdsvis stabil, mens procentdelen for begæringerne vedrørende det indre marked er faldet markant i forhold til året før (6,2 i 2005 mod 14,2 i 2004). 12 Antallet af behandlede dokumenter og afslag på begæringer om aktindsigt Generalsekretariatet har i løbet af referenceperioden behandlet dokumenter, hvoraf det har gjort tilgængelige i den indledende fase (svar fra generalsekretariatet på Rådets vegne). Der er genfremsat 51 begæringer vedrørende 253 dokumenter. Disse har givet anledning til, at Rådet har besluttet at udlevere yderligere 130 dokumenter (60 i deres helhed og 70 delvis) I 2004 kom de fleste af de genfremsatte begæringer fra Belgien (48,3), Det Forenede Kongerige (20,7) og Italien (10,3). Dette tal er steget lidt i forhold til året før. I 1999 udgjorde begæringerne vedrørende retlige og indre anliggender 37 af begæringerne om aktindsigt, men denne procentdel faldt til 29 i 2000, 29,5 i 2001, 24,4 i 2002 og 22 i Af de dokumenter, der blev udleveret i deres helhed efter en begæring om aktindsigt, vedrørte mere end 19 retlige og indre anliggender, 12,6 FUSP, 14,2 uddannelse, ungdomsanliggender og kultur, 11,3 det indre marked og 8,9 miljøpolitik. Af det samlede antal dokumenter, der blev udleveret (i deres helhed eller delvis), vedrørte 22,2 retlige og indre anliggender, 13,3 FUSP, 12,2 uddannelse, ungdomsanliggender og kultur, 10,4 det indre marked og 8,3 miljøpolitik. 14

16 Af de dokumenter, der blev fremsat begæring om i den pågældende periode, blev der således givet afslag for dokumenters vedkommende (både oprindelige og genfremsatte begæringer), hvilket svarer til en aktindsigtsprocent på 67,3 (dokumenter, der er begæret og udleveret i deres helhed) eller på 81,2, hvis man også medregner de dokumenter, hvortil der er givet delvis adgang. Selv om satsen for aktindsigt i rådsdokumenter var lavere i 2005 end året før (85,7 i 2004) skal disse tal også sammenholdes med det store antal dokumenter ( dokumenter i 2005 mod i 2004), der gøres direkte tilgængelige via registret, så snart de er rundsendt. Den øgede brug af delvis aktindsigt skal også tages i betragtning. I 2005 blev dokumenter gjort delvis tilgængelige for offentligheden som svar på oprindelige begæringer (902 i 2004), 76 efter genfremsatte begæringer (47 i 2004) og 2 dokumenter efter gennemgang af klage til Den Europæiske Ombudsmand (1 i 2004). 15

17 III. ANVENDELSE AF UNDTAGELSERNE FRA RETTEN TIL AKTINDSIGT Begrundelser for afslag For oprindelige begæringer er den hyppigst anvendte begrundelse beskyttelse af beslutningsprocessen, hvilket er anført som begrundelse i næsten halvdelen af afslagene (48,3), hvorefter følger beskyttelse af offentlige interesser med hensyn til internationale forbindelser 20,6, offentlig sikkerhed 15,8, forsvar og militære anliggender 6,4. I 6,1 af tilfældene er afslaget begrundet i flere forhold; beskyttelse af beslutningsprocessen optræder således ofte sammen med beskyttelse af offentlige interesser med hensyn til internationale forbindelser (1,4) eller offentlig sikkerhed (0,8). Med hensyn til genfremsatte begæringer blev begrundelsen beskyttelse af offentlige interesser med hensyn til offentlig sikkerhed anført i 49,6 af afgørelserne om afslag i 2005 (27 i 2004). I 2005 blev beskyttelse af offentlige interesser med hensyn til internationale forbindelser anført som begrundelsen for afslag i 20,3 af tilfældene (mod 21,2 i 2004) og beskyttelse af offentlige interesser med hensyn til forsvar og militære anliggender blev anført som begrundelse i 5,7 af tilfældene (mod 25,9 i 2004). Med hensyn til beskyttelse af beslutningsprocessen som begrundelse for afslag er situationen uændret i forhold til året før: det var anført som begrundelse i 11,4 af tilfældene i 2005 (11,8 i 2004). Endelig optrådte beskyttelse af beslutningsprocessen i 13 af afslagene sammen med andre begrundelser for afslag som f.eks. beskyttelse af offentlige interesser med hensyn til offentlig sikkerhed (3,3 af tilfældene). Den specifikke undtagelse vedrørende juridisk rådgivning Begrundelsen beskyttelse af retlige procedurer og juridisk rådgivning (artikel 4, stk. 2, andet led, i forordning nr. 1049/2001) er i den første fase kun anført i 1,8 af afgørelserne om afslag i 2005 (8,8 i 2004). Den blev i referenceperioden slet ikke benyttet i genfremsætningsfasen, medens den var anført i 4,7 af afgørelserne om afslag i Denne undtagelse er ikke den begrundelse for afslag, som Rådet har anvendt hyppigst, men det skal dog understreges, at den er vigtig for, at institutionen kan arbejde godt og effektivt Så vidt muligt gives der delvis adgang, jf. artikel 4, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1049/2001, til dokumenter, der indeholder udtalelser fra Rådets Juridiske Tjeneste, og til Den Juridiske Tjenestes bidrag til arbejdet i Rådet og dets forberedende instanser. Herved kan interesserede få de faktuelle oplysninger i disse dokumenter samtidig med, at fortroligheden sikres i forbindelse med de juridiske udtalelser som sådanne. 16

18 På grundlag af den retspraksis, der er blevet fastlagt gennem en årrække 14, og som blev bekræftet i 2004 af Retten i Første Instans i dennes dom i Turco-sagen 15, mener Rådet, at den uafhængige rådgivning, som Rådets Juridiske Tjeneste yder, giver Rådet sikkerhed for, at dets retsakter ikke strider imod fællesskabsretten, og sætter Rådet i stand til at gøre fremskridt i drøftelserne om en sags retlige aspekter. Hvis Rådet ikke kunne benytte dette redskab, ville det gå ud over effektiviteten af dets drøftelser. Det er derfor i offentlighedens interesse, at Rådet har adgang til uafhængig juridisk rådgivning Jf. i denne forbindelse Rettens kendelse af 3. marts 1998 i sag T-610/97 R, Carlsen m.fl. mod Rådet, Sml. 1998, s. II- 485, præmis 45-47, samt dens dom af 8. november 2000 i sag T-44/97, Ghignone m.fl. mod Rådet, Sml. 2000, s. II- 1023, præmis 47 og 48. Denne retspraksis henviser Domstolen til i sin kendelse af 23. oktober 2002 i sag C-445/00, Østrig mod Rådet, præmis 12. Jf. i denne forbindelse Rettens dom af 23. november 2004 i sag T-84/03, Maurizio Turco mod Rådet (endnu ikke offentliggjort i samlingen), præmis 62ff. Denne dom er appelleret (sag C-39/05 og C-52/05 P). 17

19 IV. SÆRLIGE FORHOLD 1. Det Interinstitutionelle Udvalg I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001 blev der i 2002 nedsat et interinstitutionelt udvalg til at undersøge den bedste praksis, behandle eventuelle konflikter og drøfte den fremtidige udvikling vedrørende aktindsigt. Det Interinstitutionelle Udvalg holdt et enkelt møde på generalsekretærplan (Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen) i referenceperioden. Der blev desuden i løbet af 2005 holdt flere møder mellem de tjenester, der i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen skal gennemføre forordning (EF) nr. 1049/2001. De vigtigste spørgsmål, der blev taget op på mødet den 11. november 2005 mellem generalsekretærerne for de tre institutioner, var den fremtidige revision af forordning nr. 1049/2001 i lyset af Kommissionens evalueringsrapport (KOM(2004) 45), oprettelse af Kommissionens nye komitologiregister og mulighederne for at forbedre institutionernes dokumentregistre og gøre dem mere brugervenlige og tilgængelige for den brede offentlighed. Ved mødets afslutning besluttede Det Interinstitutionelle Udvalg at godkende Kommissionens evalueringsrapport (KOM(2004) 45) og nedsætte en teknisk arbejdsgruppe til at se kritisk på de tre registres websteder og undersøge mulighederne for at forbedre, harmonisere og sammenkæde de tre websteder. 2. Den interinstitutionelle dialog om åbenhedens forskellige aspekter Som led i den interinstitutionelle dialog om åbenhedens forskellige aspekter blev der den 23. november 2005 afholdt et møde mellem generalsekretærerne for EU's institutioner og medlemmerne af Europa- Parlamentets Udvalg om Borgernes Friheder og Rettigheder, Retsvæsen og Indre Anliggender. På dette møde gjorde generalsekretærerne status over de foranstaltninger, som deres institutioner havde truffet vedrørende aktindsigt og offentlighedens adgang til beslutningsprocessen og spørgsmål med tilknytning hertil. Der blev også omtalt en række (trufne eller planlagte) praktiske foranstaltninger, der skulle give offentligheden mulighed for umiddelbart online at identificere de forberedende dokumenter, som Fællesskabets institutioner udarbejder, når de optræder som lovgivere. 18

20 3. Rådets konklusioner af 21. december 2005 om mere åbenhed og gennemsigtighed i Rådet Spørgsmålet om offentlighedens adgang til Rådets forhandlinger om retsakter var et centralt aspekt i den interinstitutionelle dialog i hele De foranstaltninger, som Rådet havde truffet og opregnet i sine konklusioner af 21. december og den overordnede politik for åbenhed, som Det Europæiske Råd vedtog i juni , afspejler den betydning, som Fællesskabets institutioner nu tillægger princippet om offentlig adgang til beslutningsprocessen. I medfør af de foranstaltninger, der blev vedtaget af Rådet i december 2005 og af Det Europæiske Råd i juni 2006, er alle Rådets forhandlinger om retsakter, der skal vedtages efter den fælles beslutningsprocedure, åbne for offentligheden, og det samme gælder Rådets medlemmers stemmeafgivninger og stemmeforklaringer. Med andre ord gøres alle dokumenter, der er opført på dagsordenen for en rådssamling, der er åben for offentligheden, offentligt tilgængelige, inden den pågældende rådssamling finder sted 18. Desuden vil alle offentlige debatter og forhandlinger samt offentlige afstemninger om punkter, der behandles efter den fælles beslutningsprocedure, blive transmitteret på samtlige sprog ved hjælp af videostreaming på Rådets internetsted med henblik på at sikre den brede offentlighed den bedst mulige adgang Jf. dokument 15834/05. Jf. dokument 10633/06, s , og dokument 10926/06, s Jf. dokument 10926/06, bilag II, s

21 V. KLAGER INDGIVET TIL DEN EUROPÆISKE OMBUDSMAND OG SØGSMÅL A. KLAGER INDGIVET TIL DEN EUROPÆISKE OMBUDSMAND Denne del af rapporten omhandler en række klager indgivet til Den Europæiske Ombudsmand, hvor forordning nr. 1049/2001 har været anvendt. Blandt de klager, der allerede er omhandlet i Rådets årsrapport for 2004, blev der nævnt to sager, som Ombudsmanden endnu ikke havde taget stilling til, da den foregående årsrapport fra Rådet blev offentliggjort 19. I den foreliggende rapport gennemgås endvidere forholdsvis udførligt den eneste sag, der blev indledt i 2005 om Rådets anvendelse af forordning nr. 1049/ Klage nr. 2395/2003/GG forelagt for Ombudsmanden i december 2003 Denne klage vedrørte ikke aktindsigt i dokumenter som sådan, men snarere offentlighed omkring Rådets beslutningsproces i bred forstand. 20 Ved skrivelse af 18. september 2003 til generalsekretæren/den højtstående repræsentant foreslog klagerne, at Rådets forretningsorden ændres således, at Rådets samlinger er offentlige, når Rådet udøver lovgivningsmæssige funktioner. I sit svar af 19. november 2003 mindede generalsekretæren om, at bestemmelserne i artikel 8 i Rådets forretningsorden afspejler det kompromis, som stats- og regeringscheferne nåede frem til på Det Europæiske Råd i Sevilla i forbindelse med en reformproces, der udgjorde en væsentlig ændring af de daværende procedurer, med det formål at gøre Rådets arbejde mere effektivt forud for Den Europæiske Unions udvidelse i Klagerne påpegede i deres klager til Ombudsmanden, at princippet om at gøre Rådets samlinger offentlige, når Rådet udøver lovgivningsmæssige funktioner, er indeholdt i traktaten om en forfatning for Europa. De fremførte endvidere, at det princip, at beslutningerne skal træffes så åbent som muligt, som de indfortolker i artikel 1, stk. 2, i EU-traktaten, er et generelt retsprincip, der bør afspejles i Rådets forretningsorden Se Rådets årsrapport om aktindsigt , s Se ovennævnte årsrapport, s

22 På baggrund af denne klage var Rådet af den opfattelse, at der snarere er tale om et politisk og forfatningsmæssigt spørgsmål end et administrativt spørgsmål. Det tog derfor forbehold med hensyn til, om der overhovedet er tale om dårlig administration. Rådets forretningsorden er efter Rådets opfattelse i fuld overensstemmelse med traktaterne. Rådet fastholdt endvidere under hele proceduren, at det havde anvendt de gældende regler korrekt, hvilket klagerne da heller ikke bestred. Den 4. oktober 2005 forelagde Ombudsmanden Europa-Parlamentet en særlig beretning, hvori han gentog sin henstilling. Den 4. april 2006 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning baseret på en betænkning fra Udvalget for Andragender, hvori det bifaldt Ombudsmandens henstillinger Klage nr. 2366/2004/OV af 28. juli 2004 Denne klage, der allerede var nævnt i årsrapporten for , vedrører angiveligt et afslag på aktindsigt i et dokument om anvendelsen af "ne bis in idem"-princippet i konkurrencelovgivningen. Den 4. juli 2006 lukkede Ombudsmanden sagen uden at have konstateret nogen dårlig administration. Ombudsmanden fandt, at Rådets holdning, som den kom til udtryk i dets afgørelse af 8. juli 2004 om den oprindelige begæring om aktindsigt og i dets afgørelse af 13. juli 2004 om den genfremsatte begæring om aktindsigt, forekom at være rimelig. 3. Klage nr. 1875/2005/GG af 17. maj 2005 Substansen i denne klage er, at Rådet angiveligt skulle have undladt at give aktindsigt i nogen af de dokumenter, det ligger inde med om forhandlingen og undertegnelsen af aftalen af 17. november 2003 vedrørende status for militært og civilt personel (EU-SOFA) 23, herunder dokumenter vedrørende tilrettelæggelsen af forhandlingerne. Generalsekretariatet for Rådet havde den 21. marts 2005 i sit svar på den oprindelige begæring meddelt klageren, at der fandtes to forskellige typer forberedende dokumenter: a) en række dokumenter, der i forvejen var tilgængelige i Rådets dokumentregister på Rådets websted, og b) SN-dokumenterne 4438/01, 4438/1/01 REV 1, 4438/4/01 REV 4 og 4438/5/01 REV 5. For så vidt angår den anden gruppe af dokumenter havde Rådet kun givet delvis aktindsigt, idet det tilbageholdt de dele af dokumenterne, der indeholdt juridisk rådgivning Jf. Europa-Parlamentets beslutning om særlig beretning fra Den Europæiske Ombudsmand efter forslag til henstilling til Rådet for Den Europæiske Union om offentlig adgang til Rådets møder i de tilfælde, hvor det optræder som lovgivende myndighed (klage 2395/2003/GG) (2005/2243(INI)) (T6-0121/2006) og den betænkning (A6-0056/2006), som Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender forelagde den 3. marts Jf. Rådets årsrapport om aktindsigt , s. 25. EUT C 321 af , s

23 Den 24. marts 2005 genfremsatte klageren sin begæring til Rådet, idet han anførte, at det i betragtning af aftalens omfang og af, at det havde taget over to år at få aftalen på plads, måtte formodes, at Rådet havde flere dokumenter end de fire nævnte. Alene nummereringen af disse dokumenter antydede, at der fandtes andre relevante dokumenter. Rådet udtalte den 11. maj 2005 i sit svar til den begærende, at der ikke var identificeret andre dokumenter vedrørende forhandlingen og undertegnelsen af EU-SOFA, og at slippet i nummereringen skyldtes, at SN-dokumenterne 4438/2/01 REV 2 og 4438/3/01 REV 3 var blevet erklæret ugyldige og annulleret under udarbejdelsen. Klageren havde også i sin begæring af 10. marts 2005 anmodet om en komplet liste over de dokumenter, som Rådet eventuelt ville afslå at give aktindsigt i, herunder dem, der i artikel 9 i forordning nr. 1049/2001 betegnes som "følsomme dokumenter". Da generalsekretariatet ikke var kommet ind på dette punkt i sit oprindelige svar til klageren, havde han gentaget denne anmodning i sin genfremsatte begæring. Rådet påpegede i sit svar af 11. maj 2005, at det i henhold til artikel 9 i forordningen hverken er forpligtet til at afsløre nogen detaljer vedrørende et følsomt dokument eller til at gøre det tilgængeligt for offentligheden, medmindre den, fra hvem dokumentet hidrører, giver samtykke hertil. Ifølge Rådet er Rådets eneste forpligtelse i denne sammenhæng ved udgangen af hvert kalenderår at oplyse, hvor mange dokumenter der er blevet klassificeret som "CONFIDENTIEL", "SECRET" og "TOP SECRET" i årets løb, jf. artikel 17, stk. 1, i forordning nr. 1049/2001. Klageren anførte den 17. maj 2005 i sin klage til Ombudsmanden, at Rådet ved at afslå enten at give hel eller delvis aktindsigt i alle de ønskede dokumenter eller at give en begrundelse for afslaget på aktindsigt i disse dokumenter ikke fuldt ud havde opfyldt sine forpligtelser i henhold til forordning nr. 1049/2001. Han anførte endvidere, at Rådet havde undladt at tage stilling til, om det var forpligtet til at give hel eller delvis aktindsigt i eventuelle følsomme dokumenter og til at begrunde sin beslutning om at afslå at give aktindsigt i sådanne dokumenter. Ved ikke at besvare de specifikke argumenter, der blev forelagt det, havde Rådet handlet i ond tro og undladt at tage behørigt stilling til den oprindelige begæring og den genfremsatte begæring. Rådet påpegede den 27. juli 2005 i sin udtalelse om denne klage, at efter de gældende regler skal alle tekster, der forelægges for Rådet eller et af dets forberedende organer, og som a) skal danne grundlag for drøftelser, b) har indflydelse beslutningsprocessen eller c) afspejler, hvor langt man er kommet i en given sag, udsendes som "standard" ("ST") -dokumenter. De registreres derfor automatisk i Rådets dokumentproduktionssystem og vil (medmindre de ikke er registreret i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001) automatisk blive opført i Rådets register. 22

24 Efter de nuværende regler kan de såkaldte "unummererede" "SN" -dokumenter således ikke længere benyttes til disse formål. Disse dokumenter er udelukkende beregnet til intern brug i generalsekretariatet til administrative formål, såsom oversættelse. De må ikke udsendes til Rådets medlemmer eller til medlemmer af Rådets forberedende organer. Men denne ordning var endnu ikke i kraft, da de forskellige udgaver af dokument SN 4438/01 blev udarbejdet. I 2001 var det stadig muligt at udarbejde SN-dokumenter til udsendelse til delegationerne. Disse SN-dokumenter blev snarere udsendt af den afdeling, der affattede dem, end af den centrale dokumentforvaltningsafdeling. Efter at have undersøgt sagen på ny havde Rådet opdaget, at der, modsat hvad man havde konstateret i første omgang, var blevet udarbejdet og udsendt flere reviderede udgaver af dokument SN 4438/01 internt i Rådets forberedende organer. Disse udgaver var ikke kommet ind i det automatiserede kredsløb, der gør, at alle Rådets dokumenter registreres og gemmes i institutionens elektroniske arkiv. Da der ikke var noget spor af, at sådanne reviderede udgaver var blevet indlæst og registreret elektronisk, blev de anset for ugyldige. Rådet gav klageren en undskyldning for denne ekspeditionsfejl. Det gav fuld aktindsigt i de reviderede udgaver REV 6 til REV 10 og delvis aktindsigt i REV 2 og REV 3 af dokument SN 4438/01. For så vidt angår det angivelige afslag på aktindsigt i følsomme dokumenter bekræftede Rådet, at der ikke fandtes nogen relevante følsomme dokumenter. Den 9. november 2005 lukkede Ombudsmanden sagen med en kritisk bemærkning om den måde, som klagerens begæring om aktindsigt var blevet behandlet på i første omgang, men han fastslog samtidig, at der ikke var belæg for klagerens påstand om, at Rådet havde handlet i ond tro. For så vidt angår det angivelige afslag på aktindsigt i følsomme dokumenter fandt Ombudsmanden, at klageren ikke havde fremført noget, der kunne tilbagevise Rådets erklæring om, at der ikke fandtes noget relevante følsomme dokumenter af relevans for det emne, som klagerens begæring vedrørte, og at der derfor ikke var nogen grund til at foretage yderligere undersøgelser af dette aspekt i sagen. 23

25 B. SØGSMÅL Domme afsagt i 2005 i medfør af bestemmelserne om aktindsigt I 2005 afsagde Retten i Første Instans dom i tre sager vedrørende aktindsigt i Rådets dokumenter. Den 26. april 2005 traf Retten i Første Instans afgørelse i de forenede sager T-110/03, T-150/03 og T-405/03, José María Sison mod Rådet 24. De to øvrige domme af henholdsvis 5. april og 14. juli 2005 blev afsagt i sag T-376/03 og T-371/03, der begge vedrører anvendelsen af artikel 6 i bilag III til EUinstitutionernes personalevedtægt. Sagsøgerne havde bl.a. nedlagt påstand om, at principperne om åbenhed og aktindsigt i EF-traktatens artikel 255, stk. 1, var blevet tilsidesat 25. For så vidt angår de dele af dommene i sag T-376/03 og T-371/03, som er af særlig relevans for fortolkningen af artikel 18 i forordning nr. 1049/2001, anlagde Retten det synspunkt, at den ret til aktindsigt i Rådets dokumenter, der er givet i EF-traktatens artikel 255, stk. 1, og forordning nr. 1049/2001, kan begrænses eller ophæves - i overensstemmelse med princippet om, at særreglen fraviger den generelle regel (lex specialis derogat legi generali) - når der er fastsat særregler for specifikke områder. Ovennævnte bestemmelser om gennemsigtighed og aktindsigt kan derfor ikke bruges imod princippet i artikel 6 i bilag III til personalevedtægten om at "udvælgelseskomitéens arbejde er fortroligt". Dette princip er fastslået med henblik på at sikre udvælgelseskomitéernes uafhængighed og objektiviteten af deres drøftelser 26. Uafsluttede retssager vedrørende rådsafgørelser om afslag på aktindsigt Fire sager, hvori lovligheden af rådsafgørelser om afslag på aktindsigt anfægtes på grundlag af forordning nr. 1049/2001, behandles for øjeblikket ved Fællesskabets retsinstanser, og heraf er de to allerede nævnt i Rådets foregående årsrapport om aktindsigt Da afgørelsen i de forenede sager T-110/03, T-150/03 og T 405/03 allerede blev omtalt ret udførligt i Rådets foregående rapport om aktindsigt, henvises læseren til det referat af kendelsen, der findes på side i Rådets årsrapport Det skal dog bemærkes, at sagen nu er appelleret til Domstolen (sag C-266/05 P). Jf. dommene i sag T-376/03, Hendrickx mod Rådet, og sag T-371/03, Le Voci mod Rådet. Jf. dommene i sag T-376/03, præmis 55-57, og i sag T-371/03, præmis Jf. resuméet af de uafsluttede retssager T-3/00, Pitsiorlas mod Rådet og ECB og T-264/04, WWF-EPO mod Rådet i Rådets årsrapport om aktindsigt , s

26 I sag C-39/05 P, Kongeriget Sverige mod Rådet, og sag C-52/05 P, Maurizio Turco mod Rådet, appellerede de begærende den dom, som Retten i Første Instans afgav den 23. november 2004 i sag T- 84/03, Maurizio Turco mod Rådet 28. I den femte sag, C-266/05 P appellerede José Maria Sison den dom, som Retten i Første Instans afsagde den 26. april 2005 i de forenede sager T-110/03, T-150/03 og T-405/03, som er omtalt ovenfor 29. Uafsluttede retssager vedrørende Kommissionens afgørelser om afslag på aktindsigt, hvori Rådet intervenerer som tredjepart Endelig intervenerede Rådet i to sager, sag T-5/05, Verband der Internationale Caterer in Deutschland e. V. mod Kommissionen, og sag T-444/05, S.p.A. Navigazione Libera del Golfo mod Kommissionen, hvor de begærende har anlagt sag for at få omstødt Kommissionens afgørelser om afslag på aktindsigt. I begge sager blev der givet afslag på aktindsigt under henvisning til artikel 4, stk. 5, i forordning nr. 1049/2001, hvorefter en medlemsstat kan anmode institutionen om ikke at give aktindsigt i et dokument, som hidrører fra denne medlemsstat uden dens forudgående samtykke, og i begge sager var det de begærendes påstand, at denne bestemmelse er ulovlig. Da denne påstand anfægter en af Rådets retsakter, er det nødvendigt, at Rådet intervenerer som tredjepart Jf. dom i sag T-84/03 (som er nævnt i Rådets årsrapport om aktindsigt for 2004, s ), præmis 62 ff. Hr. Turco anfører bl.a. i sin appel, at Retten i Første Instans har fortolket og anvendt udtrykket "juridisk rådgivning" i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001 forkert, og at Retten tog fejl, da den betegnede den pågældende juridiske udtalelse som "juridisk rådgivning", medens Kongeriget Sverige i sin begæring anførte, at Retten i Første Instans havde uret, da den fastslog, at der er et generelt krav om fortrolighed for udtalelser fra Den Juridiske Tjeneste i lovgivningsspørgsmål. I denne sag anfører hr. Sison bl.a., at Retten i Første Instans med urette begrænsede omfanget af sin undersøgelse af lovligheden af Rådets beslutning om at give afslag på aktindsigt i de begærede dokumenter uden at svare på sagsøgerens argumenter og hans særlige situation. Domstolens generaladvokat fremsatte sit forslag til afgørelse i denne sag den 22. juni

27 VI. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Rådets erfaringer med gennemførelsen af forordning nr. 1049/2001 i 2005 viser betydningen af Rådets offentlige register som søgeredskab for borgere, der ønsker at følge de seneste begivenheder i Fællesskabet nøje. Som angivet i første del af denne rapport steg antallet af besøg med næsten 16 i 2005 ( besøg i 2005 mod i 2004). Det var tredje år i træk, at tallet steg. 68,6 af de rådsdokumenter, der blev udarbejdet i 2005, dvs ud af de nye dokumenter, der blev opført i registret, blev gjort direkte tilgængelige for offentligheden, så snart de var rundsendt. Der erindres endvidere om, at ethvert nyt dokument, som Rådet giver delvis aktindsigt i, har kunnet konsulteres online fra den 1. februar På den baggrund er det ikke overraskende, at antallet af begæringer om aktindsigt, der, siden Rådets offentlige register blev taget i brug i 1999, har været i støt stigning indtil 2003, er faldet betydeligt i 2004 og Det skal også bemærkes, at begæringerne om aktindsigt næsten udelukkende vedrører dokumenter, der er opført i registret, men som ikke er direkte tilgængelige via registret. En hel del af de begærede dokumenter i 2005 var klassificerede dokumenter (124 som CONFIDENTIEL UE og 469 som RESTREINT UE). Den undertiden meget komplekse procedure for behandling af sådanne dokumenter medfører en øget arbejdsbyrde, ikke blot for de af Rådets ansatte, som skal behandle begæringerne, så snart de modtages, men også for de ansatte i de forskellige tjenestegrene, der har udarbejdet dokumenterne, som i en lang række tilfælde også er nødt til at gennemgå de begærede dokumenter på grundlag af forordning nr. 1049/2001. Selv om de sager, der skal behandles, bliver stadig mere komplekse, klarer Generalsekretariatet for Rådet dog den deraf følgende stigende administrative byrde, og formår at overholde de tidsfrister, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1049/2001. I 2005 var behandlingsfristen for oprindelige begæringer således 13 arbejdsdage i gennemsnit 31. For genfremsatte begæringer, der behandles af Informationsgruppen, inden de forelægges for Coreper og Rådet med henblik på vedtagelse, var den gennemsnitlige frist 26 arbejdsdage i 2005 mod 24 arbejdsdage i I første halvdel af 2006 skete der dog på ny en kraftig stigning i antallet af begæringer om aktindsigt og antallet af ønskede dokumenter (over begæringer om over dokumenter i løbet af seksmånedersperioden). Efter en udvidelse af personalet i Afdelingen for Åbenhed, Aktindsigt og Information af Offentligheden i starten af 2006 er den gennemsnitlige behandlingstid bragt ned på 11 arbejdsdage på trods af den bratte stigning i antallet af begæringer i de første seks måneder af

28 I den sammenhæng bør Informationsgruppens bidrag til behandlingen af genfremsatte begæringer fremhæves. Gruppen holdt 20 møder i Den har især til opgave at behandle dokumenter, der er genstand for en genfremsat begæring, samt at behandle og færdigudarbejde udkast til svar på sådanne begæringer, som i en række tilfælde vedrører komplekse spørgsmål om offentlig sikkerhed, forsvar og militære anliggender eller internationale forbindelser. Procentsatsen for aktindsigt i Rådets dokumenter i 2005 faldt i forhold til 2004 (80,6 i 2005 mod 85,7 i 2004). Dette skal imidlertid ses i sammenhæng med det faktum, at et stort antal dokumenter ( i 2005 mod i 2004) blev stillet direkte til rådighed for offentligheden via registret, så snart de blev rundsendt. Det kan konkluderes, at både analysen af begæringerne om aktindsigt og offentlighedens anvendelse af registret over rådsdokumenter således synes at vise, at de mål, der er fastsat i traktaterne og i forordning nr. 1049/2001, også blev nået i

29

30 BILAG STATISTISKE OPLYSNINGER OM AKTINDSIGT I RÅDETS DOKUMENTER Situation pr Antal begæringer i henhold til forordning nr. 1049/ Antal dokumenter omfattet af oprindelige begæringer Dokumenter, som Generalsekretariatet for Rådet har udleveret i den første fase delvis/helt delvis/helt delvis/helt delvis/helt Antal genfremsatte begæringer (begæringer kan genfremsættes, hvis den oprindelige begæring afvises) Dokumenter, som Rådet har behandlet som følge af genfremsatte begæringer + antal udleverede dokumenter delvis/helt delvis/helt delvis/helt delvis/helt Procentsats af dokumenter, der i alt er udleveret i forbindelse med proceduren ,4 88,6 71,7 87, ,7 67,3 81,2 7. Antal dokumentreferencer i det offentlige register + antal offentlige dokumenter, der kan downloades (57.3) (62.2) (65.7) (66.4) 32 Baseret på dokumenter udleveret i deres helhed (venstre kolonne) eller i deres helhed + delvis (højre kolonne). 29

31 8. Ansøgernes erhvervsmæssige profil (oprindelige begæringer) Civilsamfundet Miljølobbyer 1,1 Andre interessegrupper Industri- og handelssektoren NGO'er 26,7 21,4 21,8 4,5 10,4 1,2 Journalister 2 2,1 2,6 2,3 Advokater ,7 10,2 Den Universiteter 23,4 akademiske og forskere verden Biblioteker 2, ,5 26,5 25,5 2,2 27,7 31 1,4 17,2 32,4 Offentlige myndigheder (ikke-eu-institutioner, repræsentanter for tredjelande osv.) 4,9 8,4 7,3 6,1 Medlemmer af Europa- Parlamentet og deres assistenter 2,5 2,3 2,1 2,4 Andre 5,9 9,3 10,4 12,6 Erhvervsmæssig baggrund ikke oplyst ,4 16,8 30

32 9. Ansøgernes erhvervsmæssige profil (genfremsatte begæringer) Civilsamfundet Miljølobbyer 0 Andre interessegrupper Industri- og handelssektoren NGO'er 16 7,9 10,4 3,2 3,1 3,1 Journalister 12 5,3 6,9 6,3 Advokater 12 23,7 17,2 9,4 Den Universiteter 28 34,2 34,5 28,1 akademiske og forskere 34,2 34,5 28 verden Biblioteker ,4 28,1 Offentlige myndigheder (ikke-eu-institutioner, repræsentanter for tredjelande osv.) Medlemmer af Europa- Parlamentet og deres assistenter 0 2,6 0 3, ,5 10,4 3,1 Andre 4 2,6 10,3 15,6 Erhvervsmæssig baggrund ikke oplyst 16 13,2 10,

33 10. Ansøgernes geografiske fordeling (oprindelige begæringer) Belgien 27,5 24, ,5 Den Tjekkiske Republik 0,1 0,5 0,9 0,8 Danmark 2 1,8 1,7 1,2 Tyskland 12,9 14,4 14,2 12,7 Estland 0 0,1 0,1 0,1 Grækenland 1,2 0,9 0,9 1,2 Spanien 6,4 6,4 4,7 5,3 Frankrig 7,2 6,1 6,5 7,7 Irland 1,3 1,1 0,8 1 Italien 4,7 5,2 6,6 7 Cypern 0 0,3 0,3 0,1 Letland 0 0 0,1 0,1 Litauen 0,1 0,3 0,3 0,4 Luxembourg 0,8 2 0,8 0,6 Ungarn 0 0,8 0,7 0,8 Malta 0 0,2 0,3 0,2 Nederlandene 4,7 4,9 5,6 7 Østrig 1,9 2 1,7 2,1 Polen 0,2 1,5 1,2 1,5 Portugal 1,8 1,5 0,6 1 Slovenien 0 0,4 0,2 0,2 Slovakiet 0 0,2 0,4 0,3 Finland 0,5 0,8 0,4 0,4 Sverige 2 1,3 1,7 1,7 Det Forenede Kongerige 9,9 9,5 8,1 7,9 Tredjelande Kandidat lande 0 0,3 0,3 1,3 Andre 6,3 5,1 6,7 6,7 Ikke oplyst 8,5 7,9 7,2 3,2 32

34 11. Ansøgernes geografiske fordeling (genfremsatte begæringer) Belgien 20 26,3 48,3 28,1 Den Tjekkiske Republik Danmark 8 0 3,5 0 Tyskland 20 15,8 3,5 12,5 Estland Grækenland Spanien 4 0 3,4 3,1 Frankrig 8 5,3 0 3,1 Irland Italien ,3 9,4 Cypern ,1 Letland Litauen Luxembourg Ungarn Malta Nederlandene ,9 9,4 Østrig ,3 Polen 0 2,6 0 0 Portugal Slovenien Slovakiet Finland Sverige ,1 Det Forenede Kongerige Tredjelande Kandidat lande 20 18,4 20,7 18, Andre 0 2,6 3,4 3,1 Ikke oplyst

35 12. Sektor Landbrug, fiskeri 4,6 4,7 4,6 4,2 Det indre marked 14,7 16,3 14,2 6,2 Forskning 0,3 0,1 0,3 0,3 Kultur 0,8 0,5 0,2 0,5 Uddannelse, ungdom 0,9 0,8 1,4 0,7 Industri 1,8 0,5 0,4 0,4 Konkurrenceevne 0 0,2 2,2 5,3 Energi 2,9 2,9 1,4 1,6 Transport 5,1 4,4 4,9 5,3 Miljø 7,9 5,2 6,8 7,7 Sundhed og forbrugerbeskyttelse 2,5 4 4,3 3,1 Den økonomiske og monetære politik 10,7 9,1 3,3 2,9 Afgiftsspørgsmål - beskatning 0 6 3,2 4,4 Forbindelser med tredjelande - FUSP 8,6 9,1 14,6 12,8 Civilbeskyttelse 0,4 0 0,3 0,1 Udvidelse 2,2 2,4 1,8 2,2 Forsvar og militære anliggender 0 0,7 2,9 2,5 Udviklingsbistand 0,4 0,2 0,3 0,7 Regionalpolitik samt økonomisk og social samhørighed 0,3 0,1 0 0,9 Socialpolitik 3,3 3,5 2,7 3 Retlige og indre anliggender 24, ,1 22,5 Juridiske spørgsmål 2 1,6 2,5 3,5 Institutionernes virkemåde 1,6 1,2 1,5 1,3 Finansiering af EU (budget, vedtægt) 0,9 1 0,3 0,2 Åbenhed 0,9 0,8 0,9 0,3 Generelle politiske spørgsmål 1,6 1,2 1,7 1 Spørgsmål fra parlamentsmedlemmer 0 1,1 2,9 5,4 Diverse (mere end fem områder) 0 0 0,3 0,4 34