Forslag til ændringer af kommuneplanforslaget

Transkript

1 Forslag til ændringer af kommuneplanforslaget til vedtagelse af Kommuneplan 2009 Opsamling af bemærkninger efter den offentlige høring. Behandling af sagen på Byrådets møde den 1. december 2009 BILAG 1 Side 1 af 28

2 Forslag til ændringer af kommuneplanforslaget til vedtagelse af Kommuneplan Opsamling af bemærkninger efter den offentlige høring. Kommuneplanforslaget er opdelt i 4 overordnede temaer: - By og Erhverv - Landsbyer - Vand og Land - Trafik og Miljø Ved behandlingen af de indkomne bemærkninger har administrationen valgt at samle bemærkningerne med udgangspunkt i den tematiske opdeling. For hvert emne er beskrevet: - Det behandlede tema - Indsiger (Afsender) - Hovedindhold - Kommentarer - Ændringer eller fastholdelse af kommuneplanforslaget bestemmelser. De indkomne bemærkninger er endvidere delt i to skemaer: Skema 1: Omhandler bemærkninger fra andre myndigheder, der ifølge planlovens 28 kan gøre indsigelse der har karakter af et veto, således at kommuneplanen ikke kan vedtages, før der ved forhandling er opnået enighed. Skema 2: Omhandler bemærkninger fra borgere og foreninger. Indsigelser fra disse har ikke vetovirkning, men uenighed kan indbringes for Naturklagenævnet. Side 2 af 28

3 FORSLAG offentlige myndigheder Bemærkninger Miljøcenter Roskilde, Kystdirektoratet, Energistyrelsen og Vallensbæk Kommune - bemærkninger fra myndigheder, der ifølge planloven 28 kan lave en indsigelse, der betyder, at planen ikke endelig kan vedtages før der er opnået enighed mellem parterne. Kommuneplantema Indsiger Bemærkningens hovedindhold Kommentarer Ændringer i kommuneplanen By og Erhverv Overordnet planlægning Miljøcenter Roskilde Der savnes en redegørelse for hvordan udviklingsområderne (de områder hvor man forventer byggeri enten ved nybyggeri eller omdannelse) hænger sammen med reglerne i Fingerplan 07 om byudvikling i det stationsnære områder i fingrene samt byudvikling af lokal karakter i det øvrige byområder. Der laves en samlet redegørelse for udviklingsområder, da samtlige udviklingsområderne i planperioden overholder Fingerplan Udviklingsområderne i perspektivperioden er en politisk tilkendegivelse, og kan ikke realiseres inden for de eksisterende statslige planer, hvilket fremgår af beskrivelsen for det enkelte område. Tilføjes: Udviklingsområderne er et led i den fortsatte udvikling af Ishøj Kommune. Det overordnede princip for udviklingen er at fortætte i det stationsnære område samt at sikre en løbende udvikling af landsbyerne med fokus på adskillelsen mellem by og land. Den mest intensive fortætning og omdannelse vil finde sted i Ishøj By. De udpegede udviklingsområder er placeret i det stationsnære område. Både stationsforpladsen, kirkegrunden, Ishøj Centrum, Centerparken, dele af Vejleåparken, Tranebærhaven og Vildtbanegård er placeret i det stationsnære kerneområde, og følger princippet om miljørigtig lokalisering Side 3 af 28

4 ifølge Fingerplan Udvidelse af havnen er en videreførelse af den gældende rammebestemmelse, som stammer tilbage fra den oprindelig planlægning af udviklingen af Køge Bugt. Udvidelsen af havnen sikrer adgang til rekreative arealer ved vandet, samtidig med at det fastholder den klare adskillelse mellem land og vand. Udviklingsområderne i landsbyerne er mindre områder, som er placeret i den eksisterende landsbyafgrænsning og inddrager dermed ikke nyt land eller områder i de grønne kiler. Udviklingsområderne Ellekilde og Torslundevej 79 er allerede lokalplanlagte med henholdsvis 17 og 10 enfamiliehuse. Ellekilde er ikke fuldt ud udbygget og Torslundevej 79 afventer realisering. Udviklingen af Tranegilde med fire grunde vil ske inden for et eksisterende lokalplanlagt område, men vil kræve ny lokalplan. Det stationsnære kerneområde ændring af afgrænsning samt ny redegørelsestekst. Miljøcenter Roskilde At den nordlige del af det stationsnære kerneområde (radius på ca. 600 meter fra stationen) udtages af kerneområdet og fremgår af den vedtagne plan som stationsnært område (radius på meter fra statio- Administrationen anbefaler, at kerneområdets afgrænsning tilrettes i overensstemmelse med miljøcentrets anbefaling. Administrationen foreslår at der indarbejdes redegørelsestekst De tre udviklingsområder, en urban lystbådehavn, udvidelsen af det store erhvervsområde og sammenbygningen af Ishøj Landsby og Vestervang er en politiskmålsætning. Områderne kan ikke realiseres inden for de eksisterende statslige planer, hvilket fremgår af beskrivelsen for de enkelte område. Nyt forslag til rammer for det stationsnære kerneområde. Rammerne: 1.B.17, 1.B.18, 1.B.13, 1.C.1, 1.D.8, 1.D.6 og 2.C.1 indgår nu i det stationsnære kerneområde. Rammerne 1.D.3, 3.C.1 og 3.E.5 er taget ud. Side 4 af 28

5 Kontor- og serviceerhverv i det stationsnære område Ændring/rettelse i rammer Miljøcenter Roskilde Miljøcenter Roskilde nen). Det bør fremgå, at indenfor det afgrænsede stationsnære område kan der planlægges for kontor- og serviceerhverv over m 2 under forudsætning af, at de særlige bestemmelser i Fingerplan 2007 indarbejdes i kommuneplanen. Udenfor kerneområdet og det stationsnære afgrænsede område kan der ikke planlægges for kontor- og serviceerhverv over m 2. Ramme 3.E.5 at der er planlagt med parkeringsrestriktioner. for byggeri til kontor og service over m 2. Administrationen foreslår, at der indarbejdes redegørelsestekst for det stationsnære område. Kommunen har udpeget områder i det stationsnære område hvor vi finder at kontor- og serviceerhverv over m 2 er muligt. Ramme 3.E.5 i kommuneplanforslaget foreskriver: Der må højest være 1 p-plads per 50 m² kontorbyggeri. Rammen er udtaget af det stationsnære kerneområde, hvilket betyder, at der kan bygges kontor- og serviceerhverv op til m². Det er endvidere muligt at bygge kontor- og serviceerhverv over m², hvis der tilføjes parkeringsrestriktioner. Dette tilføjes i rammen. Følgende tekst tilføres som redegørelsestekst for byggeri til kontor og service over m 2 : For kontorog serviceerhverv gælder, at der i det stationsnære kerneområde kan planlægges for kontor- og serviceerhverv over m 2. Følgende tekst tilføjes som redegørelsestekst for det stationsnære område i forlængelse af tekst om det stationsnære kerneområde: Det er endvidere muligt at planlægge for kontor- og serviceerhverv over m 2 i enkelte (ramme)områder i det stationsnære område. Det ønskes i de områder hvor kontor- og serviceerhverv enten supplerer eller understøtter den eksisterende anvendelse og dermed sikrer en positiv udvikling. Mulighed for kontor- og serviceerhverv over m 2 vil fremgå af rammerne. Ramme 3.E.5 ændres til: Kontor- og serviceerhverv op til m². Mulighed for kontor- og serviceerhverv over m², hvis der højest udlægges 1 p-plads per 50 m² kontorbyggeri. Ramme 3.E.5 udgår af kerneområdet og afgrænses i stedet som stationsnært område. Udtages af det på kortet afgrænsede kerneområde. Nyt kort indarbejdes i kommuneplanen. Indarbejde i de generelle rammer, at der indenfor det stationsnære kerneområde kan plan- Administrationen er enig heri. Administrationen anbefaler, at der endvidere tilføjes en ret- De specifikke rammer for områderne i det stationsnære kerneområde tilføjes: Det er muligt at placere kontor- Side 5 af 28

6 lægges for kontor og serviceerhverv over m². ningslinie for placering af kontor- og serviceerhverv i det stationsnære kerneområde. og serviceerhverv i det stationsnære kerneområde. Følgende retningslinje tilføjes: Det er muligt at placere kontor- og serviceerhverv i det stationsnære kerneområde. Parkeringsrestriktioner Miljøcenter Roskilde Indarbejde parkeringsrestriktioner i det område, der udtages af det stationsnære kerneområde ( det drejer sig om ramme 1.D.3). Ramme 1.D.3, Vejlebroskolen. Administrationen er enig heri. Administrationen anbefaler, at området tages ud af det stationsnære kerneområde, og overføres til det stationsnære område. Hvis der skal bygges kontorog serviceerhverv over m² skal der fx være parkeringsrestriktioner. Det anbefales, at parkeringsrestriktionerne skrives ind i rammen. Ramme 1.D.3 hedder i dag: Der må højest være 1 p-plads per 50 m² kontorbyggeri. Det forslås ændret til: Kontor- og serviceerhverv op til m². Mulighed for kontor- og serviceerhverv over m², hvis der højst udlægges 1 p-plads per 50 m² kontorbyggeri. Detailhandel Miljøcenter Roskilde Miljøcentret anbefaler, at der i detailhandelsstrukturafsnittet anføres bruttoareal til detailhandel pr Administrationen anbefaler, at der anføres bruttoareal til detailhandel. I skemaet, der angiver areal til detailhandel i kommunen, var tidligere anført bruttoareal til detailhandel pr for Ishøj Bycenter og Lidl i det lille erhvervsområde. Der anføres bruttoareal for de øvrige områder. Der tilføjes m 2 antal på bruttoareal der angiver detailhandel i følgende områder pr : Ishøj centrum: 1648 m 2 Vejleåparken: 1320 m 2 Vildtbanegård: 1027 m 2 Gadekæret: 153 m 2 Lidl i det lille erhvervsområde: 1395 m 2 Fremtidig butik ved Ishøj Strandvej: 0 m 2 Fremtidig butik ved Industridalen: 0 m 2 Side 6 af 28

7 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Miljøcenter Roskilde Ændre formulering i virksomheder med særlige beliggenhedskrav så der ikke er tvivl om betydningen. Administrationen anbefaler at ændre formulering, så der ikke er tvivl om betydningen. Formulering hedder i dag: Der er i Fingerplan 2007 ikke udlagt områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav i Ishøj Kommune. Ændres til: I Ishøj Kommune er varmeværket den eneste virksomhed med særlige beliggenhedskrav. Der er i Fingerplan 2007 ikke udlagt nye områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Redegørelse for øget volumen Miljøcenter Roskilde Ønsker en redegørelse for øget volumen til boliger og erhverv på stationsforpladsen og kirkegrunden. Kommunen er enig heri og udarbejder en redegørelsestekst. Redegørelsen i kommuneplanen tilføjes: Rammen Ishøj Bycenter er placeret i det stationsnære kerneområde og Ishøj station er i Fingerplan 2007 udpeget som knudepunktstation. Placeringen af detailhandel, offentlig service og boliger sker således i tråd med det statslige planlægningsprincip om stationsnær placering. Rammen Ishøj Bycenter er blevet udvidet med en volumen på cirka etagemeter. Dette er sket ud fra en hensigtserklæring om at fremtidig placering af detailhandel, offentlig service og boliger ønskes at ske ved fortætning og i det stationsnære kerneområde. I planperioden forventes de to udviklingsområder, stationsforpladsen og kirkegrunden, realiseret i første del af planperioden. Den forventede udnyttelse i første del af planperioden er m² til blandet bolig og detailhandel på Stationsforpladsen og ca m² til boliger på kirkegrunden. En endelig afklaring af dette vil dog først foreligge i en kommende Side 7 af 28

8 planlægningsproces, da forhandlinger om byggeri kun er i en indledende fase. Landsbyer Ingen Ingen Ingen Ingen Vand og Land Kystnærhedszone Miljøcenter Roskilde Foreslår, at der eventuelt kan udarbejdes et kort, der viser områder, der friholdes for bebyggelse. Kommunen har ikke udpeget specifikke områder, der friholdes for bebyggelse. Kortet udarbejdes derfor ikke, men forslaget vil indgå i den videre planlægning. Ishøj Havn Vallensbæk Kommune (Se også indsigelse fra DN i skema 2) Anmoder om, at tankerne om en yderligere udvidelse af havnen miljøvurderes. Forslag til Kommuneplan 2009 giver i redegørelsesdelen udtryk for de tanker om en udvidelse af havnen, som er beskrevet i lokalplan 1.54 og fastholder disse uændret. I den forbindelse bør det fremhæves, at lokalplan 1.54 for så vidt angår lokalplanens delområde III, alene er en rammelokalplan, der kun kan udnyttes ved udarbejdelse af et tillæg til lokalplanen med tilhørende lokalplan og miljøvurdering. Det i kommuneplanen indsatte link til Helhedsplan for Ishøj Havn er alene en service overfor borgere og andre interesserede. Det er ikke en del af kommuneplanen og er således ikke bindende for byrådet. Rammen i kommuneplanforslag 2009: Plannummer: 7.F.1 Plannavn: Ishøj Havn Anvendelse generelt: Tekniske anlæg Zonestatus: Byzone Bebyggelsesprocent: 10 % Max. antal etager: 2 etager Max. bygningshøjde: 8,5 meter Anvendelse: Havneformål Områdets anvendelse: Klubhuse, Havnerelaterede erhverv, toiletter, havnerelaterede særligt pladskrævende varegrupper Lokalplaner: Lokalplan 1.54 Særlige bestemmelser: Minimumskote for bygninger 2,0 Erstattes med rammen fra kommuneplan der overføres uændret: Plannavn: Ishøj Havn Side 8 af 28

9 Da der ikke er udarbejdet konkrete planer for en udvidelse, kan disse ikke indgå i kommuneplanforslaget, og en miljøvurdering er på nuværende tidspunkt derfor ikke mulig. Når der foreligger konkrete planer, vil disse blive behandlet i overensstemmelse med såvel planlovens som lov om miljøvurdering af planer og programmers bestemmelser herom. For rammebestemmelsen 7.F.1 fremgår det, at bebyggelsesprocenten blandt andet hæves fra 8 til 10. Det foreslås at bemærkningen vedrørende rammen 7.F.1 for Ishøj Havn tages til efterretning, og at de eksisterende rammebestemmelser fra Kommuneplan overføres uændret til Kommuneplan Når en udvidelse af havnen vil finde sted, vil der blive foretaget en helhedsplanlægning, med dertil hørende udarbejdelse af lokalplan, kommuneplantillæg, miljøvurdering og offentlig høring efter lovgivningen. Anvendelse generelt: Tekniske anlæg Zonestatus: Byzone Bebyggelsesprocent: 8 Max. antal etager: 2 Max. bygningshøjde: 8,5 meter Anvendelse: Havneformål Områdets anvendelse: Klubhuse, havnerelatere erhverv, toiletter Lokalplaner: 1.54 og byplanvedtægt 20 Særlige bestemmelser: Minimumskote for bygninger 2,0 Vand i Tranegilde Mose Vallensbæk Kommune (Se også indsigelse fra DN i skema 2) Finder at en forøgelse af åbne vandflader i Tranegilde Mose i givet fald skal ske i et samarbejde med de tilstødende kommuner. Lavbundsarealer Vallensbæk Kommune Gør opmærksom på, at kort over registrerede lavbundsarea- Ishøj Kommune er enig heri. Ishøj Kommune har på baggrund heraf indhentet opdatere- Kommuneplanen tilføjes: Vandstandsændring i Tranegilde Mose kan kun gennemføres i samarbejde med Vallensbæk Kommune. Kommuneplanen ændres med de opdaterede arealinformationer for Val- Side 9 af 28

10 Byggeri nær kysten Kystdirektoratet ler i kommunen skal bringes i overensstemmelse med nyeste registreringer i Vallensbæk Kommune. Ved byggeri nær kysterne, vil Kystdirektoratet foreslå: - at ved opførelse af erstatningsbyggeri/nybyggeri bør byggeriets placering vurderes i forhold til risikoen for oversvømmelse eller erosion fra havet. de arealinformationer for såvel Vallensbæk og Ishøj kommuner. Disse vil indgå i Kommuneplan Ishøj Kommune ser en modsætning i udpegningen af lavbundsarealer hvor disse er beliggende i byområdet da disse områder allerede er bebygget og udpegningen peger på at byggeri i lavbundsarealer så vidt muligt skal undgås. Kommunen ønsker derfor at fastholde afgrænsningen af lavbundsarealer i byområdet samtidig med at præcisere udpegningen med en retningslinje vedrørende lavbundsarealer for at imødekomme eventuelle mistolkninger. Under miljø i kommuneplanen beskrives at byrådet ønsker at øge klimaindsatsen i kommunen blandt andet pga. oversvømmelsesfare. Ved erstatningsbyggeri/ nybyggeri vil det være relevant at vurdere byggeriets placering i forhold til risikoen for oversvømmelse. Administrationen anbefaler at det indarbejdes som et middel til at nå miljømålene at der i byggesagsbehandlingen og lokalplanlægningen skal vurderes i forhold til risikoen for oversvømmelse. lensbæk Kommune. Retningslinjen for lavbundsarealer lyder: På lavbundsarealer skal byggeri og anlæg så vidt muligt undgås. Eventuelt nødvendigt byggeri og anlæg skal udformes, så det ikke forhindrer, at et lavbundsareal i fremtiden kan genetableres som vådområde eller eng. Retningslinjen tilføjes: For lavbundsarealer i byområdet og ved allerede eksisterende bebyggelse, skal scenarier for oversvømmelse indgå i vurderingen. Følgende tekst tilføjes under mål og midler i miljø. Midler til at nå målene: - vurdere risikoen for oversvømmelse i lokalplanlægningen og byggesagsbehandlingen ved opførelse af erstatningsbyggeri/nybyggeri. - at der evt. er områder, hvor der særligt bør tages hensyn til kystlandskabet i forbindelse med planlægning af ny bebyggelse. Under Mål og Midler for Ishøj By er det beskrevet, at det er et mål i planperioden at udarbejde en arkitekturpolitik. Som et led i udarbejdelsen af denne vil der analyseres, hvorvidt der evt. er områder, hvor der bør tages Side 10 af 28

11 særligt hensyn til kystlandskabet. En eventuel gennemførelse af forslaget kræver ikke ændring af kommuneplanen. Trafik og Miljø Letbane linieføring Vallensbæk Kommune. (Se også indsigelse fra Borgergruppen Bevar Kondiskoven Jakob Svendsen Borgermøde i Ishøj Landsby og Ishøj Kultur Café) Gør indsigelse mod at kommuneplanforslaget viser en alternativ linieføring af letbanen fra Ishøj Strandvej mod nord gennem Kondiskoven og gennem et boligområde i Vallensbæk. Administrationen er enig i dette. En endelig linieføring er endnu ikke fastlagt, og vil først endelig blive fastlagt når en letbane eller alternativt en anden form for højklasset kollektiv trafikforbindelse bliver en realitet. Udlægget af linieføringen sker i samarbejde mellem kommunerne, regionen og staten. Ved en endelig vedtagelse af linieføringen vil Ishøj Kommune arbejde for, at letbanen kommer til at betjene flest mulige borgere og at de grønne arealer friholdes. Kortet over linieføringen ændres til kun at vise linieføringen som Dialogprojekt Ringbyen og Letbanesamarbejdet arbejder med. Samtidig suppleres kommuneplanteksten med: Den endelige linieføring fastlægges når en højklasset kollektiv trafikforbindelse bliver en realitet. Ishøj Kommune vil arbejde for, at letbanen kommer til at betjene flest mulige borgere og at de grønne arealer friholdes. Tekniske anlæg - naturgastransmissionsnettet Tekniske anlæg høje konstruktioner og råstofind- Energistyrelsen Energistyrelsen Påpeger konfliktpunkter med naturgastransmissionsnettet og opfordrer til dialog med energinet.dk herom. Specifikt påpeger energistyrelsen, at to rammeområder er delvist beliggende i et såkaldt class-location område (beskyttelsesområde ved naturgasledninger). Ved en detailplanlægning og omdannelse af områderne, opfordrer Energistyrelsen kommunen til at tage kontakt til energinet.dk. Energistyrelsen anbefaler, at der omkring opførelse af høje konstruktioner tilføjes teksten Af Administrationen har været i dialog med energistyrelsen og energinet.dk omkring kommentarer til naturgastransmissionsnettet og følger deres anbefaling om en fortsat dialog. Administrationen anbefaler at tilføje teksten vedrørende høje konstruktioner til kommunepla- I redegørelsesteksten for tekniske anlæg tilføjes teksten: Rammeområderne 10.D.2 og 4.D.3 er delvist beliggende i et classlocation område (beskyttelsesområde ved naturgasledninger). Ved detailplanlægning/omdannelse af områderne skal kommunen tage kontakt til energinet.dk Under tekniske anlæg tilføjes: Af hensyn til gensidige påvirkninger og lynnedslag er det byrådets mål så Side 11 af 28

12 vinding hensyn til gensidige påvirkninger og lynnedslag er det byrådets mål så vidt muligt at placere høje konstruktioner som fx antennemaster i en afstand af minimum 2 gange den maksimale byggehøjde. Kommunen vil høre energinet.dk i sagen såfremt dette ikke kan opfyldes. nen. vidt muligt at placere høje konstruktioner som fx antennemaster i en afstand af minimum 2 gange den maksimale byggehøjde. Kommunen vil høre energinet.dk i sagen såfremt dette ikke kan opfyldes. Der vil endvidere linkes til energinet.dk på siden. Energistyrelsen anbefaler, at der omkring råstofindvinding tilføjes teksten: der må ikke graves nærmere gasledningen end 20 meter, og anlægget skal som udgangspunkt udføres med anlæg 2 (2 m. hen 1 m. ned). Der henvises til Vejledning om råstofindvinding på arealer, der er reserveret til naturgasnettet dateret 28. november Tekniske anlæg Energistyrelsen Eksisterende kabel mellem Station Ishøj og Avedøreværket er ikke medtaget i kortmaterialet. Opfordrer til at forbindelsen anføres på kort. Visning af transportkorridoren Vejbetjening af udviklingsområderne Placering af vindmøller i forhold til vejnettet Vejdirektoratet Vejdirektoratet Vejdirektoratet At forslaget til kommuneplanen ikke indeholder en oversigt eller et kort der viser den i Fingerplan 2007 udlagte transportkorridor indenfor kommunen. Ved udviklingsområder eller byfornyelse/omdannelse i forslaget til kommuneplanen, forudsætter Vejdirektoratet, at områderne vejbetjenes til eksisterende kommuneveje. Vejdirektoratet bemærker til Vindmøller, s. 229, at det af kommuneplanen yderligere bør fremgå: at placeringen af Kommunen har ikke nogen igangværende råstofindvinding og derfor giver forslaget ikke anledning til ændringer i planen. Forbindelsen mellem Station Ishøj og Avedøreværket angives på kort over tekniske anlæg i kommuneplanen. Ishøj Kommunes bemærkninger: Kommuneplan 2009 indeholder kort over transportkorridoren, under afsnittet Den grønne struktur. Områderne vil blive betjent af eksisterende kommuneveje. Ishøj Kommune er enig heri. På kort over tekniske anlæg under miljø er eksisterende kabel mellem Station Ishøj og Avedøreværket indtegnet. Der er i kommuneplan 2009 under afsnittet Trafik indført et nyt underafsnit Arealreservationer, hvor samtlige arealudlæg til trafik vises, herunder transportkorridoren. Forslaget medfører ikke ændringer. Indsigelsen er taget til efterretning og medfører at Vejdirektoratets bemærkning tilføjes under afsnittet Vindmøller: at placeringen af vind- Side 12 af 28

13 vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på overordnede og vigtige veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end 4 gange møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb jf. Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen møller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på overordnede og vigtige veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end fire gange møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb Generelt/tværgåe nde Ændring af kort Miljøcenter Roskilde Påpeger specifikke steder i kommuneplanen hvor kortmaterialet ønskes ændret (herunder også rammekort). Administrationen anbefaler at nævnte kortmateriale opdateres efter retningslinjer fra Miljøcenter. Kortmateriale ændres. Side 13 af 28

14 FORSLAG borgere og foreninger Bemærkninger fra borgere og foreninger til Forslag til Kommuneplan 2009 bemærkninger fra myndigheder som behandles særskilt Kommuneplantema Indsiger Bemærkningens hovedindhold Kommentarer Ændringer i kommuneplanen By og Erhverv Stationsforpladsen John Christensen Tager afstand fra et frasalg af areal på stationsforpladsen, som begrænser muligheden for at etablere flere parkeringspladser til pendlere. I den kommende planlægning af stationsforpladsen indgår en forøgelse af antallet af p-pladser som et vigtigt parameter. Et enigt byråd har den 6.oktober 2009 besluttet, at arbejde videre med en fortætning, herunder en forøgelse af p-pladserne. Mere specifikke krav til parkering vil indgå i den mere detaljerede lokalplanlægning i forbindelse med omdannelsen af stationsforpladsen. Hundelufterområde Bettina Falsvig Ønsker et indhegnet eller aflukket område til at lufte hunde. Der henvises til de overordnede parkeringskrav i de generelle rammer. En eventuel gennemførelse af forslaget kræver ikke ændring af kommuneplanforslaget. Forslagene ligger inden for de muligheder kommuneplanen giver. Side 14 af 28

15 Fortætning John Christensen Skriver, at der ved anlæg af yderligere bebyggelse i forbindelse med forslaget om fortætning af Vejleåparken skal tages hensyn til de bebyggelser som ligger op til. Der må ikke etableres bebyggelse i et højere niveau end de omkringliggende bebyggelser og ved fortætning op mod Strandgårdsparken kun i et plan. Koloni- og nyttehaver Erhvervsområderne generelt DN Virksomhedsforeningen BBI & II Udviklingen af kolonihaver med præg af sommerhusbebyggelse bør ikke fortsættes. Ser gerne løbende vurdering af parkerings- og trafikforhold. Byrådet har på deres møde den 6. oktober 2009 besluttet at udarbejde et tillæg til lokalplan 1.38 for Vejleåparken der ophæver fortætningsmulighederne mod Ishøj Boulevard og Stenbjerggårds Allé. Eksisterende koloni- og nyttehave er allerede kommune- og lokalplanlagt, og er dermed ikke et nyt forhold i Kommuneplan Der udpeges i Kommuneplan 2009 således ikke nye områder til koloni- og nyttehaver. Forholdene vurderes løbende i forbindelse med konkrete projekter. En eventuel gennemførelse af forslaget kan gøres uden ændring af kommuneplanen. Ønsker udarbejdet en forskønnelses- og investeringsplan. Der er allerede igangsat initiativer omkring skiltning, beplantning og belægninger i det store industriområde. Det lille erhvervsområde Virksomhedsforeningen BBI & II Anbefaler udarbejdelse af brandingstrategi for hele kommunen herunder erhvervsområderne. Renovering af Ishøj Strandvej, herunder udkørsler. Foreningerne ser positivt på Der er i 2009 oprettet en kommunikations- og ressourcegruppe i kommunen. Et af gruppens formål er at arbejde med strategisk branding i og af Ishøj Kommune. Renovering af en del af Ishøj Strandvej vil indgå i den detaljerede lokalplanlægning ved omdannelse af den sydlige del af erhvervsområdet. Virksomhedsforeningens udmel- Redegørelsestekst for bydelscentret lyder i Forslag til Kommuneplan 2009: Byrådet har et ønske om at åbne mulighed for et bydelscenter i det sydøstlige hjørne af det lille erhvervsområde. Det er byrådets øn- Side 15 af 28

16 etablering af bydelscenter. Ingen boliger på Scaniagrunden. ding omkring et bydelscenter noteres. Da et udlæg til et bydelscenter ikke har været miljøvurderet, kan der ikke i nærværende kommuneplan vedtages rammebestemmelser for et udlæg. Derfor overføres eksisterende ramme i kommuneplan 1998 for området til kommuneplan 2009 uden ændring. I kommuneplanens redegørelsestekst fastholdes, at byrådet fortsat ønsker, at bydelscentret skal være en mulighed. Ved en udvikling af området til bydelscenter skal der udarbejdes et kommuneplantillæg, en miljøvurdering og en lokalplan ifølge gældende lovgivning. Her vil det blandt andet blive specificeret, indenfor hvilket område i det lille industriområde, der udlægges bydelscenter. I forbindelse med beskrivelsen af bydelscentret foreslås en rækkefølgeplanlægning for fortætning således, at stationsforpladsen skal være etableret før et bydelscenter kan etableres. Der er i kommuneplanforslaget ikke udlagt mulighed for boliger i det lille industriområde. ske, at bydelscentret skal være et led i en omdannelse, så erhvervsområdet bliver mere attraktivt for forbrugerne, og så boligområderne, der omgiver erhvervsområdet, får en bedre lokal betjening. I det lille erhvervsområde ligger der i dag i den nordlige ende en dagligvarebutik. Butikken er på m², og kan derfor ikke udvides yderligere. Dog peger den detailhandelsanalyse, som kommunen har fået udført, på, at etablering af et bydelscenter i det lille erhvervsområde vil få negative omsætningsmæssige konsekvenser for den øvrige detailhandel i kommunen. Byrådets endelige stillingtagen og holdning til bydelscentret vil afvente eventuelle konklusioner fra kommuneplanens høringsperiode. Redegørelsesteksten foreslås ændret til: Byrådet har et ønske om at åbne mulighed for et bydelscenter i det sydøstlige hjørne af det lille erhvervsområde. På kortbilaget kan man se den forventede afgrænsning af bydelscenteret. Det er byrådets ønske, at bydelscentret skal være et led i en omdannelse, så erhvervsområdet bliver mere attraktivt for forbrugerne, og så boligområderne, der omgiver erhvervsområdet, får en bedre lokal betjening. I det lille erhvervsområde ligger der i dag i den nordlige ende en dagligvarebutik. Butikken er på m², og kan derfor ikke udvides yderligere. Ved en udvikling af området til bydelscenter skal der udarbejdes et kommuneplantillæg, en miljøvurde- Side 16 af 28

17 ring og en lokalplan ifølge gældende lovgivning. Det store erhvervsområde - industriområdet Virksomhedsforeningen BBI & II Ser gerne etablering af egentligt stisystem fra byen til erhvervsområdet. I øjeblikket etableres en bro, med mulighed for senere at anlægge en sti, der har en direkte forbindelse fra bykernen til erhvervsområdet langs Ishøj Stationsvej. Der tilføjes en retningslinje for rækkefølgebestemmelse af udviklingen af nye detailhandelsområder: Udnyttelse af nye områder til detailhandel, gældende for stationsforpladsen og bydelscentret, sker efter rækkefølgebestemmelser således, at stationsforpladsen skal være lokalplanlagt før en udviklingen af bydelscenteret kan igangsættes. Bedre mulighed for placering af kontor og serviceerhverv i området. Etablering af kontor- og serviceerhverv op til m² kan etableres i erhvervsområdet, hvilket fremgår af rammerne. De statslige planer giver på nuværende tidspunkt ikke mulighed for mere end dette. Ishøj Kommune vil være i fortsat dialog med Staten omkring muligheden for at etablere yderligere kontor- og serviceerhverv. Ser gerne at kommunen arbejder for placering af erhverv mellem Vejleåvej og en linjeføring mellem København - Ringsted. Planbestemmelser DN Det fremgår, at det er byrådets målsætning at få blødt op på de stramme planbestemmelser. DN advarer mod at svække planbestemmelserne. Virksomhedens udmelding om udvidelse af erhvervsområdet er noteret. I kommuneplanforslaget er der fremsat et ønske eller hensigtserklæring om en opblødning af de statslige planbestemmelser, hvilket har været byrådets målsætning i en årrække. Side 17 af 28

18 Skiltepolitik Borgermøde 21. september 2009 Forslag om at udarbejde en skiltepolitik både for byområdet og det åbne land. Kommuneplanens generelle rammer udstikker nogle overordnede retningslinjer for, hvorledes der må skiltes i erhvervsområderne. I kommunens øvrige områder skal skiltning godkendes af byrådet. Forslaget vil indgå i administrationens videre overvejelser. En eventuel gennemførelse af forslaget kan gøres uden ændring af kommuneplanen. Landsbyer Dagligvarebutikker i Ishøj Landsby Den Grønne Kile og Ishøj Landsby Borgermøde 10. september 2009 Foreningerne i Ishøj Landsby og Vestervang Der står, at byrådet vil styrke den lokale service. Hvis interessen opstår for at placere en dagligvarebutik i Ishøj Landsby, vil det så være muligt? Henstiller til, at ideerne i Fingerplan 2007 får ro til at udvikle sig, og at der før inddragelse af ny landzonejord bliver tid til at vurdere betydningen heraf for udviklingen i og omkring Ishøj Landsby. Der er i kommuneplanforslaget ikke mulighed for at placere en dagligvarebutik i Ishøj Landsby. Når der ligger et konkret ønske, vil byrådet se positivt på at udlægge et område til detailhandel, hvilket i så fald vil kræve udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan. Kommuneplanforslaget er i overensstemmelse med Fingerplan Der kan således ikke inddrages yderligere landzonejord før fingerplanen er ændret på dette område. Kommuneplanteksten lyder: Landsbyen indeholder ikke dagligvarebutikker. Teksten tilføjes til: Hvis der opstår et ønske om at etablere en dagligvarebutik i Ishøj Landsby er byrådet positivt indstillet. En endelig placering af en dagligvarebutikvil blive vurderet, når et konkret projekt foreligger. Ser med sympati på bestræbelserne på at udvikle landsbyen til et attraktivt område. Ishøj Kommune ønsker, at en udvikling af landsbyen sker sammen med beboerne. Lægger stor vægt på, at eventuelt nyt byggeri i og omkring landsbyen falder ind i det nuværende landsbymiljø, at det sker under hensyntagen til det åbne land, at det sker ud fra en samlet og langsigtet plan for byen og dens omgivelser og at bebo- En udvikling af Ishøj Landsby kan pt. kun ske inden for den eksisterende byzone, eksempelvis som forskønnelsen af gadekæret. Side 18 af 28

19 DN erne inddrages i arbejdet. Finder at Den Grønne Kiles beliggenhed og landsbyernes afgrænsning skal fastholdes som det fremgår af Regionplan 2005 og Fingerplan 2007 og at planen strider mod de overordnede planer. Opfordrer kommunen til at trække alle udviklingsplaner omkring Ishøj Landsby tilbage. Udviklingsområderne kan ikke gennemføres på nuværende tidspunkt, da de statslige planer ikke giver mulighed for det. Kommuneplanen tager højde for dette. Byrådet har altid mulighed for at fremlægge deres langsigtede visioner for kommunen også dem som rækker længere og udover eksisterende planer. Udviklingsområderne er et eksempel på sådanne visioner. Indsigelsen henviser til et forslag til Helhedsplan for Ishøj Landsby. Helhedsplanen er ikke en del af selve kommuneplanen, men henviser blot til denne. Side 19 af 28

20 Offentlige funktioner Borgermøde 10. september 2009 Påpeger lokaleproblemer på Ishøj Skole i forhold til at kunne optage alle børn fra landsbyen. Hvad gør kommunen ved det? Der er sikret areal for fastholdelse af en skole i Ishøj Landsby. Driften af skolen ligger uden for kommuneplanen. Forslagene ligger inden for de muligheder kommuneplanen giver. En af landsbyens styrker er den nære adgang til skolen for landsbyens børn. Det vil indgå i administrationens videre overvejelser hvordan det sikres, at landsbyens borgere også i fremtiden kan tilbydes tilfredsstillende servicetilbud herunder skole i nærmiljøet. Vand og Land Vand i Tranegilde Mose DN (Se også indsigelse fra Vallensbæk Kommune i skemaet vedr. myndigheder) Finder det positivt at genskabe større vandområder i mosen. Bemærkningen er noteret. Vallensbæk Kommunes indsigelse for Tranegilde Mose har medført ændring af kommuneplanen. Kommuneplanen tilføjes: Vandstandsændring i Tranegilde Mose kan kun gennemføres i samarbejde med Vallensbæk Kommune. Dette svar fremgår også af indsigelse fra Vallensbæk Kommune, jf. skema herfor. Ishøj Havn Borgermøde 21. september 2009 DN (Se også indsigelse fra Vallensbæk Kommune i skemaet vedr. myndigheder) Forespørgsel om der med tiden skal etableres permanente vandflader i mosen. Finder at en omdannelse af lystbådehavnen til en mere bymæssig havn vil ødelægge det eksisterende miljø. Indgår allerede i kommuneplanforslaget. Kommuneplanen tager ikke stilling til den konkrete videreudvikling af havnen men henviser til et underliggende bilag, Helhedsplan for Ishøj Havn, der ikke er en del af kommuneplanen, men et selvstændigt dokument. Der gøres opmærksom på, at arealet mellem Søhesten og Ishøj Tange, inkl. en del af denne, siden vedtagelsen af byplanvedtægt nr. 20 i 1977 har været Side 20 af 28

21 Landbrugsområder Landboforeningen Gefion Anmoder om at ordet uhindret fjernes fra kommuneplanen i forbindelse med adgangsforhold i den indre grønne kile. udlagt til havneformål. Befolkningens adgang til det åbne land reguleres gennem naturbeskyttelseslovens bestemmelser. I de indre grønne kiler er der især fokus på, at offentligheden har gode muligheder for adgang og ophold. Adgangen skal dog ske under respekt for private arealer. Ordet uhindret kan foranledige misforståelser i hvor vidtrækkende adgangsforholdene er, og administrationen anbefaler ordet slettet. Eksisterende tekst i kommuneplanforslaget: Landbrugsarealerne øst for Motorring 4 er beliggende i den Indre Grønne Kile og er ud fra et landbrugsmæssigt synspunkt ikke kategoriseret som særligt værdifulde. I den Indre Grønne Kile vægtes hensynene til bynære friluftsområder og befolkningens uhindrede adgangsforhold. Ordet uhindrede slettes i kommuneplanen. Skovrejsning Strandenge og volde Foreningerne i Ishøj Landsby og Vestervang Borgermøde 10. september 2009 DN Ønsker, at der snarrest iværksættes en tilplantning af skov i området vest for den mulige linieføring af København- Ringstedbanen, bl.a. så skoven kan fungere som støjvold under anlægsperioden. Ønske om at få etableret skov i det udlagte skovrejsningsområde. Det fremgår, at gamle strandenge ved fodboldbanerne og på landsiden langs indsøerne bør bevares som åbne engområder med frit udsyn. Det er for svag en målsætning og foreslås ændret til: Skal bevares. Tilplantning med skov vest for Vejleåvej må afvente Statens beslutning om højhastighedsbanen. Plantning af ny skov vil formentlig tidligst kunne påbegyndes i anlægsfasen af en ny bane. Endelig er tilplantning med skov afhængig af aftaler med berørte lodsejere i området og eventuelt afståelse af jord. Kommuneplanforslagets ordlyd bør fastholdes da området ikke er en forbudszone. Strandengene er en beskyttet naturtype efter naturbeskyttelseslovens 3, og kun samfundsmæssige tungtvejende interesser kan berettige ændringer af området. Kommuneplanteksten: Landbrugsarealerne øst for Motorring 4 er beliggende i den Indre Grønne Kile og er ud fra et landbrugsmæssigt synspunkt ikke kategoriseret som særligt værdifulde. I den Indre Grønne Kile vægtes hensynene til bynære friluftsområder og befolkningens adgangsforhold. Side 21 af 28

22 Herregårdslandskabet Strategi for jordbrugserhvervet Dialog Skraldespande langs natursti DN Landboforeningen Gefion Landboforeningen Gefion Borgermøde 21. september 2009 Det fremgår, at herregårdsallérne bør bevares. Det er for svag en målsætning og foreslås ændret til: skal bevares. Og Det fremgår, at herregårdslundene og småbiotoper bør plejes. Det er for svag en målsætning og foreslås ændret til: Skal plejes. Opfordrer Ishøj Kommune til at lave en strategi for landbruget og planmæssigt forholde sig til hvilken position landbruget som erhverv skal have. Anbefaler Ishøj Kommune at gå i dialog med berørte lodsejere tidligt i processen ved enhver ændring i det åbne land, herunder planlægning af stier, etablering af vådområder og andre forhold som berører private lodsejere, fx vedligeholdelse af vandløb. Der blev fremsagt et ønske om at der bliver opstillet skraldespande langs naturstien. Mål og midler DN Finder at der bør tilføjes et yderligere mål: at bevare det fulde omfang af de grønne områder. Endvidere er flere af strandengene beskyttet ved fredninger, der sikrer opretholdelsen af det frie udsyn. En del af området er privatejet, og Ishøj Kommune kan derfor kun opfordre til dette. Området er i øvrigt omfattet af en landskabsfredning af 30. november 1978 der i detaljer regulerer området. Se endvidere det generelle punkt: Anvendelse af ordene bør i stedet for skal Udarbejdelse af en strategi for landbruget ligger uden for kommuneplanen. Forslaget vil indgå i administrationens videre overvejelser. Ishøj Kommune er opmærksom på vigtigheden i at indgå dialog med lodsejere tidligt i forløbet ved planlægning af stier, vådområder, skovområder, naturgenopretning og lignende i det åbne land. Forslaget ligger uden for kommuneplanen, og en eventuel gennemførelse af forslaget kan ske inden for den eksisterende plan. Kommuneplanen forhindrer ikke forslagets gennemførsel. Forslaget vil indgå i administrationens Det foreslås, at følgende punkt tilføjes: at omfanget af de grønne områder i videst muligt omfang bør bevares. Forslagene ligger inden for de muligheder kommuneplanen giver. Under Mål og Midler for Natur tilføjes: at om omfanget af de grønne områder i videst muligt omfang bør bevares. Side 22 af 28

23 Trafik og Miljø Letbane linjeføring Trafik generelt hastighedsdæmpning, støj, stisystemer og tung trafik Borgergruppen Bevar Kondiskoven Jakob Svendsen Vallensbæk Kommune. Borgermøde i Ishøj Landsby og Ishøj Kultur Café Generelt for alle indsigere Gør indsigelse mod at kommuneplanforslaget viser en alternativ linjeføring af Letbanen fra Ishøj Strandvej mod nord gennem Kondiskoven. En endelig linjeføring er endnu ikke fastlagt, og vil først endeligt blive fastlagt når en letbane eller alternativt en anden form for højklasset kollektiv trafikforbindelse bliver en realitet. Udlægget af linjeføringen sker i samarbejde mellem kommunerne, regionen og staten. Ved en endelig vedtagelse af linjeføringen vil Ishøj Kommune arbejde for, at letbanen kommer til at betjene flest mulige borgere og at de grønne arealer friholdes. Det anbefales, at kortet kun viser den linjeføring som Dialogprojekt Ringbyen og Letbanesamarbejdet arbejder med. Kommuneplanforslaget behandler problemstillingen. Konkrete løsninger må imidlertid henvises til kommunens trafikale handlingsplaner, herunder Trafikhandlingsplanen. Kortet over linjeføringen viser kun linjeføringen som Dialogprojekt Ringbyen og Letbanesamarbejdet arbejder med. Samtidig suppleres kommuneplanteksten med: Den endelige linjeføring fastlægges, når en højklasset kollektiv trafikforbindelse bliver en realitet. Ishøj Kommune vil arbejde for, at letbanen kommer til at betjene flest mulige borgere og at de grønne arealer friholdes. Dette svar fremgår også af indsigelse fra Vallensbæk Kommune, jf. skema herfor. Forslagene ligger inden for de muligheder kommuneplanen giver. DN Foreslår støjreducerende asfalt. Løsninger indgår i administrationens videre overvejelser om støjreducering. Foreninger i Ishøj Landsby og Vestervang Påpeger for høje hastigheder og problemer ved til- og frakørsel til motorvejene. Påpeger muligheden for at etablere rundkørsler og ændringer i signalerne. Løsninger indgår i administrationens Løsninger indgår i administrationens Side 23 af 28

24 Stig Nielsen Forslag til stisystem til skolevej ved Solhøj og Kohusene. Løsninger indgår i administrationens Svend Åge Merklin Hastighedsreducering på Køgevej. Lukning af tung trafik. Løsninger indgår i administrationens Løsninger indgår i administrationens Svend Bloch Sørensen Sikkerhed på Strandstien. Løsninger indgår i administrationens Jens Eilif Holm Borgermøde 10. september 2009 Støjdæmpende foranstaltninger på vejene. Ønske om at Hedelands skæringer med Ishøj Stationsvej og Taastrup Valbyvej skal være mere sikre. Ønske om at forbedre belægningen og eventuelt udvide bredden af den lokale sti langs Baldersbækken på strækningen i Ishøj Landsby. Løsninger indgår i administrationens Løsninger indgår i administrationens Løsninger indgår i administrationens Sikre cykelforhold for skolebørn. Løsninger indgår i administrationens Sænkning af hastighed på Taastrup Valbyvej nord for Ishøj Stationsvej så det svarer til Høje-Taastrup Kommune. Signalanlæggene på Ishøj Stationsvej skal forbedres. Forslag om spærring af gennemkørsel af lastbiler på Ishøj Bygade og Køgevej. Løsninger indgår i administrationens Løsninger indgår i administrationens Løsninger indgår i administrationens Side 24 af 28

25 Borgermøde 21. september 2009 Forslag om stiramper til den nye sti over motorvejen ved afkørsel 26. Løsninger indgår i administrationens Forslag om rundkørsel ved Ishøj Bycenter. Løsninger indgår i administrationens Hegn ved Ishøj Strandvej Borgermøde 21. september 2009 Bemærkning om hegn ved Ishøj Strandvej. De ser faldefærdige ud. Kan der gøres noget ved det. En forskønnelse af Ishøj Strandvej er muligt med Kommuneplanen. Mange af grundene på Ishøj Strandvej er private og derfor har kommunen ikke mulighed for at forbedre hegnene. Kommunen kan kun opfordre til, at man holder sine hegn i pæn stand. Forslagene ligger inden for de muligheder kommuneplanen giver. Udarbejdelse af miljøvurdering af planer med væsentlig indvirkning på miljøet DN For svag en målsætning med væsentlig indvirkning. Væsentlig bør udgår. Teksten, herunder væsentlig, er taget fra 1 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer, som beskriver hvilke planer og programmer der skal miljøvurderes. Krav om bæredygtighedsvurderinger ved lokalplanlægning Borgermøde 21. september 2009 Forslag om at man skal stille krav til bæredygtighedsvurderinger i lokalplanlægning. Kommuneplanen indeholder allerede det konkrete tiltag idet der under Agenda 21 står Bæredygtighed vil fremover indarbejdes i planlægningen, ved at der i forbindelse med de miljøscreeninger kommunen foretager ved planlægning ligeledes tages stilling til projektet i et bæredygtighedsperspektiv. Forslagene ligger inden for de muligheder kommuneplanen giver. Klimahandlingsplan Landboforeningen Gefion Håber, at Ishøj Kommune vil opfatte landbruget, som en vigtig medspiller i forbindelse med Klimahandlingsplan. Landbruget kan levere CO 2 -neutral energi, produceret lokalt. Dette bør medtænkes i både kommuneplanen og Klimahandlingspla- Ishøj Kommune vil gerne inddrage landbruget som en medspiller, når kommunen skal udarbejde en Klimahandlingsplan. Kommunen er i et tidligt stadie med udarbejdelsen af en klimahandlingsplan, og har derfor på nuværende tidspunkt endnu ik- Side 25 af 28

26 nen. Agenda 21 DN Ønsker beskrivelse af tidligere initiativer, samt at DN nævnes som deltager i Agenda 21- arbejdet. Oversvømmelse Borgermøde 21. september 2009 Der blev spurgt til hvad kommunen gør for at undgå fremtidige oversvømmelser. ke skitseret de forskellige indsatsområder, hvorfor der ikke kan tages stilling til konkrete forslag, men det vil indgå i de Ishøj Kommune vil gerne indgå i dialog med relevante foreninger. Samarbejder med nabokommuner for at se de øgede regnmængder i større perspektiv. Kommuneplanteksten suppleres med relevante foreninger : Befolkningen og erhvervslivet skal inddrages i det lokale Agenda 21-arbejde suppleres med relevante foreninger og kommer til at lyde: Befolkningen, erhvervslivet og relevante foreninger skal inddrages i det lokale Agenda 21- arbejde. Konkret er der igangsat en renovering af kloaksystemet i strandområdet og igangsat undersøgelse for at afdække hvorledes der skabes en større gennemstrømning af åerne til havet. Spørgsmålet bør tages op i forbindelse med kommunens kommende klimahandlingsplan. Generelt/ tværgående Anvendelse af ordene væsentlig, hensigtsmæssig, tilpasses o.lign. DN Finder på mange steder, at anvendelse af ordene hensigtsmæssig, væsentlig, optimal, tilpasses osv. bør præciseres. Hvad der findes væsentligt, hensigtsmæssigt, optimalt, tilpasset etc. vil i enhver henseende afhænge af den aktuelle situation og kan kun afgøres, når man står overfor en faktisk problemstilling. Det vil altid være en subjektiv eller politisk vurdering, når man står med det konkrete projekt. Side 26 af 28

27 Anvendelse af ordet bør i stedet for skal DN Finder at ordet bør mange steder i kommuneplanforslaget skal erstattes af skal. En kommuneplan udstikker retningslinjer og rammer for planlægningen, og ikke selve detailplanlægningen. Detailplanlægningen vil finde sted, når der skal lokalplanlægges for projektet, som ligeledes er omfattet af en offentlig høring. Samfundet er ikke en statisk størrelse, men udvikles kontinuerligt. Anvendelsen af ordet bør signalerer, at afvigelser kan finde sted. Anvendes ordet skal signaleres en fastlåst tilstand. Herudover kan anføres, at retningslinjerne, som de gengives i kommuneplanen, er baseret på et omfattende plangrundlag udarbejdet af det tidligere HUR og Københavns Amt. Formuleringerne i kommuneplanens retningslinjer tager udgangspunkt i Regionplan 2005 (se i øvrigt Generelt svage retningslinjer for det åbne land ). Kommunen har i den kommende kommuneplanperiode intentioner om at styrke det eksisterende plangrundlag for flere af interesserne i det åbne land. Plangrundlaget søges styrket ved supplerende og uddybende planarbejde, som det fremgår af afsnittet om mål og midler under kapitlet Vand og Land. Et styrket plangrundlag vil efterfølgende være et godt udgangspunkt for at præcisere og eventuelt skærpe flere af retningslinjerne for beskyttelsesinteresser- Side 27 af 28

28 ne i det åbne land. Generelt svage retningslinier for det åbne land DN Finder generelt at der bør strammes op på retningslinjerne for det åbne land. Ishøj Kommune har med kommuneplan 2009 overtaget administrationen af det åbne land og dermed retningslinjerne fra Regionplan Ishøj Kommune har i denne behandling af kommuneplanen ikke svækket på, men i enkelte tilfælde skærpet retningslinjerne. Det åbne land er ikke en forbudszone, men et område hvor udviklingen skal ske i stor respekt for de grønne kiler og heraf adgangen til rekreative arealer, samt kultur- og naturinteresser. En yderligere stramning, lempelse eller ændring af retningslinjerne vil først kunne finde sted på baggrund af yderligere analyser. Side 28 af 28